INDHOLD. Bladet udkommer den første hverdag i : februar, april, juni, august, oktober og december. FLYVEVÅBNET til Flyvevåbnets medarbejdere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLD. Bladet udkommer den første hverdag i : februar, april, juni, august, oktober og december. FLYVEVÅBNET til Flyvevåbnets medarbejdere"

Transkript

1 FLYVEVÅBNET til Flyvevåbnets medarbejdere ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Oberst Per Pugholm Olsen Stabschef ved Flyvertaktisk Kommando Telefon: , lokal 5101 CHEFREDAKTØR Arne Bach Nielsen Flyvertaktisk Kommando Telefon: , lokal 5116 Mobil: Fax: Intranet: bladet-flyvevaabnet REDAKTØR FOR FLYVEMATERIELKOMMANDOEN Anders Paaskesen Flyvematerielkommandoen Flyvestation Værløse 3500 Værløse Telefon: POSTADRESSE Flyvevåbnet, til Flyvevåbnets medarbejdere Flyvertaktisk Kommando 7470 Karup J LAYOUT re:public Laplandsgade 4, 1 sal 2300 København S TRYK Printdivision OPLAG: FORSIDEBILLEDE Foto: Arne Bach Nielsen Klarmelderen har hands on, straks efter F-16-flyet er rullet ind på sin standplads efter endt flyvning. På billedet foregik det den 1. marts på Ørland-flyvestationen i Norge under øvelse Battle Griffin Indholdet i bladet kan frit citeres med angivelse af kilde. Bladet kan downloades fra følgende internetsider INDHOLD 03 Det nye og stærkere forsvar, der er skarpt, hurtigt og fleksibelt, tager form 04 Karrieren får årligt serviceeftersyn 06 God pionerånd, men vanskeligt at flytte 08 Jylland trækker ikke i det østlige KLG 10 Fra tegnebord til virkelighed 12 Airshow 13 Et halvt århundrede med Flyvertaktisk Kommando 14 Dansk F-16 hædret i Skrydstrup 16 Værdier omsat til ledelse 16 Genopfriskning af gammel viden 17 Et mentalt spabad 18 Det er blevet legitimt at tale om bløde værdier 19 Ansvar og anerkendelse 20 Værdierne er en del af hverdagen 20 Vi har fået mere medarbejdervelfærd 21 Ræk hånden frem til medarbejderne 22 Brogede arbejdsforhold i Afghanistan 23 Med opsmøgede ærmer i Sydøstasien 24 På sky-tur i den norske vinter 26 UAV på vej mod sin første mission 28 Fremtid med Fennec eller jumbojet 29 Hvad mener du om bladet Flyvevåbnet? 30 Åben dør til afvænnet alkoholiker UDGIVER Flyvertaktisk Kommando 7470 Karup J Flyvematerielkommandoen Postboks Værløse Bladet udkommer den første hverdag i : februar, april, juni, august, oktober og december 2

2 FLYVEVÅBNET 2. ÅRGANG 09 APRIL 2005 DET NYE OG STÆRKERE FORSVAR, DER ER SKARPT, HURTIGT OG FLEKSIBELT, TAGER FORM AF OBERST PER PUGHOLM OLSEN STABSCHEF VED FLYVERTAKTISK KOMMANDO Foto: Arne Bach Nielsen 3 ALLEREDE HER TRE MÅNEDER INDE I DEN NYE FORLIGSPERIODE BE- GYNDER DET NYE, STÆRKERE OG MERE EFFEKTIVE FORSVAR AT TAGE FORM. Det mest konkrete bevis herpå er den officielle oprettelse af Forsvarets Personeltjeneste (FPT) pr. 1. april. Herved samles al personelforvaltning i én funktionel myndighed. Forberedelserne hertil har vi alle mærket den seneste tid, idet personelforvaltningsaktiviteterne i Flyvevåbnet stille og roligt er blevet lukket ned i løbet af den seneste måned, ligesom personelforvalterne har rykket teltpælene op og er flyttet til FPT i Hjørring eller København. En stor tak for indsatsen på personområdet i de forgangne år skal lyde herfra, tillige med at I sammen med resten af personellet i FPT ønskes al mulig held og lykke med de kommende udfordringer i FPT. Selvom der endnu er et stykke tid til, at de andre funktionelle tjenester oprettes, herunder Forsvarets Materieltjeneste (FMT), og de nye operative enheder og skoler i Flyvevåbnet, så er der også på disse områder hektisk aktivitet. Denne aktivitet foregår dels i de specifikke projektgrupper, der er etableret i relation til Afrejse til fremtiden. Boarding-skiltet til fremtidens flyvevåben blinker allerede. Vi skal alle gøre vort til, at betjeningen ombord bliver så god som mulig. FMT, Combat Support Wing og Flyvevåbnets Expeditionary Air Staff. Men også ved alle de eksisterende myndigheder i Flyvevåbnet, der alle skal tranformeres over i den nye struktur. Implementeringen af det nye, stærkere og mere effektive Flyvevåben er således kommet godt i søen. Det er sket uagtet at implementeringen heraf jo skal gennemføres sideløbende med vores normale produktion. Det være sig uddannelse og opstilling af Flyvevåbnets enheder sammenlagt med løsning af vores konkrete opgaver i regi af totalforsvaret og Forsvarets samlede internationale engagement. Konkretiseringen af det nye, stærkere og mere effektive flyvevåben medfører også, at en stor del Flyvevåbnets medarbejdere skal skifte job og/eller flytte geografisk, hovedsageligt fra Sjælland til Jylland. Her har vi alle en stor udfordring i at gøre dette så attraktivt som muligt, så vi kan fastholde alle Flyvevåbnets kompetente medarbejdere til gavn for såvel Flyvevåbnet som den enkelte.

3 FORSVARETS PERSONELTJENESTE - KARRIEREN FÅR ÅRLIGT SERVICEEFTERSYN AF ARNE BACH NIELSEN EN UDSTIKKER VIL HAVE MEDARBEJDERE, DER SKAL SERVICERES. DEN ENKELTE UDSTIKKER HAR ÉT TELEFONNUMMER, SOM I REALITETEN ER EN MOBIL, SÅ MEDARBEJDEREN KAN KOMME I KONTAKT MED SIN UDSTIKKER, OGSÅ NÅR DENNE ER UDE AF SIT KON- TOR. 1. APRIL 2005 ER FORSVARETS PERSONELTJENESTE (FPT) FLYVEKLAR. DEN VÆRNSFÆLLES PERSONELTJENESTE ER AFLØSER FOR DEN DE- CENTRALE PERSONELFORVALTNING UDE VED ENHEDERNE. FPT SER- VICERER FREMOVER ALT PERSONEL I FORSVARET. DET SKAL GIVE EN ENSARTET OG MERE STRØMLINET - MEN OGSÅ I HØJ GRAD EN MERE PERSONLIG - FORVALTNING AF PERSONELLET. - God dag. Mit navn er NN. Jeg er din udstikker. Hvordan går det på jobbet, og hvordan ser dine uddannelses- og karriereønsker ud? Sådan vil alle Forsvarets medarbejdere opleve en kontakt mindst én gang om året. Som en anden personlig bankrådgiver vil udstikkeren, eller personforvalteren, gennem dialog med medarbejderen og i koordination med nærmeste chef give denne et serviceeftersyn i spørgsmål vedrørende job og karriere. - Det er vigtigt, at det er dialogen, der styrer begivenhederne. Medarbejderen skal nårsomhelst være velkommen til at kontakte sin udstikker i personelspørgsmål, hvadenten det drejer sig om daglige problemer, ønske om uddannelse eller skift af job. Det er tanken, at FPT skal styrke medarbejderens fundament, anvendelighed og således også tryghed i ansættelsen, siger oberstløjnant Michael Bygholm, der er chef for stampersonelområdet i FPT. CENTRALISERING OG DOG Den centraliserede forvaltning af personel medfører hurtigere sagsbehandlingstid og mere ensartede afgørelser. For eksempel skal ansøgninger fra 1. april kun behandles ét sted i modsætning til før, hvor ansøgninger cirkulerede mellem forskellige myndigheder. Fremover giver det også en større ensartethed i måden, de ansatte forvaltes på. Før lå der en risiko i, at de lokale myndigheder tolkede de samme regler forskelligt. I fremtiden er alle underlagt den samme myndighed og derfor også de samme fortolkninger. Dog vil der fortsat ved enhederne lokalt blive administreret, når det drejer sig om arbejdstidsopgørelse, ferie, sygemeldinger osv. Godt 600 ansatte i FPT skal varetage personforvaltningen af Forsvarets ansatte. FPT har hovedkvarter på Holmen, men ikke alt foregår centralt derfra. I Hjørring er oprettet et FPT Personelcenter Vest, der fungerer som en filial af FPT på Holmen. Endelig findes i Karup, Fredericia, Jonstrup og Vordingborg de såkaldte FPT-elementer, der er lidt mere specialiserede eksempelvis inden for internationale operationer, administration og Forsvarets Råd om Omstilling. Dele af FPT vil fungere som et rejsehold, der blandt andet tager ud, hvor skoen trykker. Det kan for eksempel være til tjenestesteder, hvor der måtte være særlige problemer. 4

4 FLYVEVÅBNET 2. ÅRGANG 09 APRIL 2005 FLYVEVÅBNET OMSTILLES TEMA FORSVARETS PERSONELTJENESTES FUNKTIONER FORDELT GEOGRAFISK Forsvarets Personeltjeneste har sit hovedkvarter på Holmen STOR UDFORDRING Chefsergent Jørn B. Stæhr siger som udstikker, og tidligere p- medarbejder i Flyvertaktisk Kommando: - Selve idéen med at personellet bliver forvaltet fra ét sted, finder jeg fornuftig. Det giver et godt overblik, og man har som forvalter langt større mulighed for at koordinere personelspørgsmål med de andre værn. Men det faktum, at vi går fra 900 til 600 personelforvaltere i Forsvaret, medfører dog, at det vil være en stor udfordring for os at leve op til det nuværende serviceniveau. Personligt frygter jeg, at vi har mistet for mange kyndige inden for personelforvaltningssystemet (PERSYS), hvilket især i opstartsfasen vil stille FPT på en kæmpe prøve. FORSVARETS PERSONELTJENESTE Holmen FPT-ELEMENT JONSTRUP FSV REKRUTTERING FPT-ELEMENT VORDINGBORG Dele af: FRO ADMINSEK (INTOPS/ADM) FPT-ELEMENT KARUP Dele af: NATO&INTOPSSEK FRO ADMINSEK (inkl. PMOB) FPT-ELEMENT FREDERICIA Dele af: FRO ADMINSEK FPT PSNC W Dele af: CH&KOORDSEK STP&RESSEK CIVSEK REKR&VPLSEK FRO PERSYSSEK AFT&FORHSEK ADMINSEK PLSEKR 5 VÆRNSFARVEN FÅR MINDRE BETYDNING Det er en officer fra Hæren, der er chef for at forvalte alle Forsvarets officerer minus chefgruppen altså blandt andet også Flyvevåbnets piloter. - Det ser jeg ikke noget mærkeligt i. Det drejer sig jo primært om at forvalte personellet ud fra deres faglige kompetencer, og så er det jo sådan set lige meget, hvilket værn vedkommende arbejder i, siger oberstløjtnant Peter Kølby Pedersen fra Hæren. Han forklarer, at FPT fremover således i højere grad vil skele til medarbejdernes kompetencer frem for at se på hvilket værn, de tilhører. Han ser mulighederne for at eksempelvis at anvende sprogofficerer værnene i mellem, eksempelvis når soldater sendes ud. Han påpeger, at det ikke gør nogen forskel om automekanikere eller eventuelt en anden faggruppe kommer fra det ene eller andet værn, når der er brug for folk til udsendelse.

5 COMBAT SUPPORT WING GOD PIONERÅND, MEN VANSKELIGT AT FLYTTE AF ARNE BACH NIELSEN Arbejdsgruppen, der arbejder med at implementere CSW, ude i den friske luft efter mange timer i auditoriet og gruppelokalerne under seminariet i Nymindegab. Foto: Arne Bach Nielsen STRENNUS THECA SUPPONO, ELLER PÅ DANSK STØTTE GIVER STYR- KE. SÅDAN LYDER MOTTOET HOS COMBAT SUPPORT WING, FORKOR- TET CSW. OG STØTTE ER NETOP HVAD WINGEN, DER ER PLANLAGT TIL AT VÆRE OPERATIV 1. JANUAR 2006, SKAL YDE TIL OPERATIONER, NÅR FLYVEVÅBNET RYKKER UDEN FOR LANDETS GRÆNSER. Allerede i februar i år blev kampen fløjtet i gang. Kampen eller rettere den kæmpemæssige opgave med at starte en hel ny niveau III-enhed helt fra bunden begyndte på et seminar i Nymindegablejren. Her var cirka 60 grønklædte soldater fra de fleste grene af Flyvevåbnet troppet op for at tage de første spadestik til, hvordan wingen skulle organiseres, og hvordan opgaverne skulle løses. Nu oprettes en hel niveau III-enhed fra A til Z ikke på tre dage, men der var skabt et godt grundlag for at tage hjem og fortsætte arbejdet. Og der blev sat navne og ansigter på arbejdsgruppen, der skal sætte skelet og krop på wingen. Der herskede en stor grad af pionerånd, men hvor tit har medarbejdere da også mulighed for at være med til at opbygge og præge organisationen og opgaverne i en splinterny niveau III-enhed. FLYTTER SIKKERT TIL JYLLAND Combat Support Wing får til huse på Flyvestation Karup, hvor arbejdsgruppen allerede har etableret sig. I bygning 207 mødte bladet seniorsergent Paul Erik Sørensen, der egentligt bor på Sjælland, men som er på midlertidig tjeneste i Karup i forbindelse med CSW-implementeringsarbejdet. Combat Support Wing skal understøtte udsendte bidrag som F-16, helikoptere og transportfly. CSW er opbygget af tre hjørnesten: Combat Support Group, der tæller arbejdsområder som bevogtning, lastning og losning af transportfly og opsætning af teltlejr. Combat Communications Group, der sørger for en effektiv kommunikation, når danske enheder rykker udenlands. Medical Support Group, der har Medical Evacuation og det sundhedsfaglige som sit arbejdsrområde. - Jeg skal være Force Protection-mand i den nye wing. Det harmonerer sådan set godt med, hvad jeg har lavet tidligere. Jeg har siden 1973 gået i grønt og med støvler. I 1982 kom jeg i den hedengangne Luftværnsgruppen, og da det jordbaserede luftforsvar (JBL), som bekendt ikke overlevede forsvarsforliget skulle jeg som så mange andre finde ud af, hvad jeg skulle lave, siger Paul Erik Sørensen. Han satte ting som ABC, EOD, GME og FFOS på ønskesedlen, og han valgte at give CSW en chance, selv om det kan betyde, at den indfødte sjællænder må sælge sin andelsbolig i Solrød og flytte til det jyske. 6

6 FLYVEVÅBNET 2. ÅRGANG 09 APRIL 2005 FLYVEVÅBNET OMSTILLES TEMA Foto: Arne Bach Nielsen Paul Erik Sørensen (i forgrunden) fra det nedlagte JBL glæder sig over at være med til til at forme den nye CSW. RØGFRI WING Askebægerne er lagt væk i Bygning 207 på Flyvestation Karup, hvor implementeringsarbejdsgruppen for Combat Support Wing holder til. Til gengæld står der altid frisk frugt på bordet i kantinen og nikotinplastrene ligger klar i skufferne. Udover den gratis frugt og nikotinplastre stiller infirmeriet sig til rådighed, når rygerne skal lægge cigaretpakkerne på hylden. Blandt andet afholdes der et ugentligt møde med sygeplejersken og kommandolægen om rygestoppet. Ud af cirka 60, er der 8-10 stykker, der stadig foretrækker tobakken. Det er naturligvis en frivillig sag, om man vil ryge eller ej. Så der er plads til alle. 7 Morten Denker Sejr, der bor alene, mener, at kolleger med familier har sit at se til med risikoen for at skulle rykke familien op med rode og flytte til en anden landsdel. VIGTIGT AT PRØVE INDEN DER SIGES JA TIL JYLLAND Seniorsergent Morten Denker Sejr er københavner med stort K, som han selv siger. Også han kommer fra det nedlagte JBL. Der kommer til at stå Kontakt- og velfærdsbefalingsmand på hans dørskilt i den nye wing. Hvis han vælger at blive i CSW vel at mærke. Han fremhæver, at det var rygterne om, at JBL skulle nedlægges, der var det værste. Det gjorde mindre ondt, da teksten fra forsvarsforliget kontant tog denne kapacitet bort. - At være soldat er en stor del af min identitet. Det betyder derfor meget for mig, at jeg kan blive i Forsvaret. Jeg er på midlertidig tjeneste resten af året herovre, og jeg mener, at det en god hjælp til at træffe sin beslutning om, hvad jeg skal vælge, siger Morten Sejr, der er single. Han påpeger, det er vigtigt ikke at kappe alle snore og bare sælge hus og hjem og flytte til en anden landsdel. - For mit vedkommende er jeg endnu helt åben. Jeg kan vælge at flytte til Jylland, søge over i Hæren eller eventuelt søge ud i det civile, siger han.

7 JYLLAND TRÆKKER IKKE I DET ØSTLIGE KLG AF KATHRINE BISGAARD VASE NEDLÆGGELSEN AF DET JORDBASEREDE LUFTFORSVAR BLEV TAGET MEGET TUNGT BLANDT PERSONELLET PÅ FLYVESTATION SKALSTRUP. DET HAR FÅET MANGE TIL AT GØRE SIG OVERVEJELSER OM DERES FREMTID INDEN FOR FORSVARET. SVÆRT AT SADLE OM Nedlæggelsen af JBL i øst har for det meste af personellets vedkommende kastet tilbud om tjeneste i Jylland af sig, men for de fleste er det ikke så ligetil at flytte fra Sjælland. - Det hele bunder jo bare i, at man dybest set er enormt glad, for det man laver. For oversergent Flemming Gravengaard er der ingen tvivl. De 19 år han har tilbragt på JBL-værkstedet på Flyvestation Skalstrup har været gode, og at det jordbaserede luftforsvar er blevet nedlagt som følge af det nye forsvarsforlig kan han stadig ikke helt forstå. - Jeg var totalt i chok, da vi fik det at vide lige inden jul. Vi havde selvfølgelig regnet med, at der nok ville blive skåret ned, men at vi ligefrem skulle nedlægges helt, var der ingen, der havde forudset, så der var for at sige det mildt en meget trykket stemning, forklarer han. Kollegerne fra værkstedet, flyverspecialisterne Henrik Møller og Allan Larsen nikker samstemmende. - Jeg har været her i 28 år, og tre gange har jeg været igennem nedskæringer, men de andre gange har det dybest set bare betydet, at jeg skulle flytte min taske til et andet bord. Denne her gang har det jo nogle helt andre konsekvenser, forklarer Allan Larsen. - Jeg har en kone, der jo har sin egen karriere, og derudover har vi tre børn i skole og børnehave, og det er jo omfattende at skulle hive dem op fra et område, hvor man er veletableret og så flytte til Jylland. Især når vi jo ikke ved, hvad konsekvensen så bliver af det næste forsvarsforlig, for dette her er jo nok ikke det sidste, siger Henrik Møller, der har været på JBL-værkstedet i 17 år. Generelt føler de alle tre, at informationen omkring forliget og dets konsekvenser kunne have været meget bedre. - Informationen til os har været lig nul. Vi har bare fået at vide, at det var en politisk beslutning, som der ikke kunne ændres på, og så var den ikke længere, forklarer Flemming Gravengaard, der godt kunne have ønsket sig en bedre dialog, hvor personellet havde mulighed for at komme med forslag. NEMMERE FOR JYDERNE Det jordbaserede luftforsvar i Jylland bliver også nedlagt, men ifølge de tre sjællændere har det ikke lige så store konsekvenser for deres jyske kolleger. - De bor jo i et område, hvor der er flere flyvestationer inden for nogenlunde rækkevidde, så de har jo bedre mulighed for at pendle fra deres bopæl, siger Flemming Gravengaard. En af eskadrillerne, der nu er mennesketom og ryddet for udstyr. I hjørnet af en af de store haller på Flyvestation Skalstrup står et par radarer, der skal bruges til museumsudstilling. 8

8 FLYVEVÅBNET 2. ÅRGANG 09 APRIL 2005 FLYVEVÅBNET OMSTILLES TEMA Selv blev han designeret til tankvognsværkstedet på Flyvestation Skrydstrup, men også han har flere problemer med at skulle rykkes op med rode. - Min samlever arbejder også her i administrationen, og hun er blevet flyttet til Multebjerg her på Sjælland. Det kan man jo ikke byde folk, der bor sammen og har børn, mener han. Han har derfor valgt at søge ud i det civile, og det samme har Henrik Møller. - Som sagt så er det jo ikke det sidste forsvarsforlig, og vi bliver jo også ældre, så hvis vi skal noget andet, så er det nu, siger Henrik Møller. Tabet for Forsvaret ved at nedlægge JBL er de tre helt enige om. - Hvis de i stedet havde delt den nye wing op i to halvdele, så den ene lå på Sjælland, så ville man ikke miste alt den ekspertise, siger Allan Larsen. Flemming Gravengaard mener også, at der ville være store fordele ved at arbejde med de samme kolleger. - Det er lidt en livsstil at have det her job, og vi er så sammentømret efterhånden, at vi jo arbejder enormt effektivt, fordi vi virkelig kender hinanden næsten bedre, end vi kender vores koner derhjemme. Det tager jo år at bygge op igen med et nyt hold kolleger, og hvem ved, hvor længe man alligevel ville blive der, siger han. - Det er bare så trist, for jeg har altid kunnet lide at komme på arbejde, og det er da også i høj grad på grund af kollegerne og det sammenhold, vi har, tilføjer Allan Larsen. Indtil videre gør de tre stadig tjeneste på Flyvestation Skalstrup frem til 1. januar 2006, og hvad fremtiden så bringer er endnu uvist. - Personligt har jeg indset, at der ikke er mere at gøre, men det bliver et sørgmodigt farvel, understreger Flemming Gravengaard. Det jordbaserede luftforsvar (JBL) blev officielt nedlagt den 11. januar DEHAWK systemet er dermed officielt taget ud af brug og vil blive samlet på få tjenestesteder, indtil det bliver endeligt afviklet. På Sjælland nedlægges der 3 eskadriller på i alt cirka 150 mand samt en komplet stab og tilhørende værksted. Et større antal af medarbejderne i JBL er udpeget til stillinger i Air Control Wing og Combat Support Wing på Flyvestation Karup samt på andre flyvestationer i Jylland. Fra venstre FSPC Henrik Møller, FSPC Allan Larsen og OS Flemming Gravengaard. 9

9 FLYVEVÅBNETS EKSPEDITIONARY AIR STAFF FRA TEGNEBORD TIL VIRKELIGHED AF KATHRINE BISGAARD VASE EXPEDITIONARY AIR STAFF (EAS) ELLER FLYVEVÅBNETS TAKTISKE STAB, SOM DEN INDLEDENDE ARBEJDSTITEL VAR, ER I FULD GANG MED AT TAGE FORM, OG SELV OM STABENS VIRKE I MANGE TILFÆLDE VIL FOREGÅ PÅ DET TAKTISKE NIVEAU, ER MÅLET AT FÅ BÅDE IND- SIGT OG INDFLYDELSE PÅ DET OPERATIVE NIVEAU. UDSENDELSE SAMLET OG HVER FOR SIG Det er meningen, at staben skal kunne udsendes med 5 dages varsel. Samlet udsendelse af staben vil blandt andet være aktuel ved opgaver som for eksempel ved indsættelsen i Sydøstasien i forbindelse med flodbølgekatastrofen. Foto: Kathrine Bisgaard Vase Foto: Thomas Blanke, Flyvevåbnets Fototjeneste Som chef for EAS-implementeringsgruppen har oberst Stig Østergaard Nielsen i øjeblikket travlt med at lave funktionsbeskrivelser for medlemmerne af den nye stab. Endnu holder EAS til i nogle få lokaler i bunker 1137, men i fremtiden vil de få egne lokaler i en bygning ved siden af FTK. Et overblik over NATOs lejr ved Operation Enduring Freedom i Afghanistan. Dele af den nye Expeditionary Air Staff vil fremover kunne udsendes som bidrag til den type luftoperationer. Det nye forsvarsforlig har medført en del ændringer i Flyvevåbnet, og en af de nye tilføjelser er oprettelsen af Expeditionary Air Staff (EAS). - Med dannelsen af EAS går en gammel drøm i opfyldelse, fortæller oberst Stig Østergaard Nielsen (SØL), som er chef for EASimplementeringsgruppen. Baggrunden for oprettelsen er, at der ikke længere findes et rent dansk center med ekspertiseledelse af flystyrker. - Det er jo en relativt ny ting, at vi skal sendes ud i verden, hvilket ikke var aktuelt for år siden. Men efter 11. september er verden blevet en anden, og vi skal derfor være en kapacitet inden for kommando og kontrol af luftoperationer, som kan sendes ud i verden enten samlet eller med dele af staben, forklarer han. - Vores primære formål vil være kommando og kontrol af luftoperationer, men vi vil også gerne have viden om rumoperationer, da anvendelse af for eksempel satellitter har stor betydning for Flyvevåbnets arbejde, fortæller Stig Østergaard Nielsen. - Vi vil som udgangspunkt kunne løse tre typer opgaver. I forbindelse med udsendelse i ikke-krigsrelaterede missioner i fredstid, så som transport af nødhjælp, vil vi kunne sendes ud som samlet stab. Her vil vi kunne fungere som kernestab i opgaven, der binder det hele sammen og står for koordination af luftoperationer til det land, hvor operationen foregår, forklarer Stig Østergaard Nielsen. I andre typer opgaver vil det typisk være enkelte medlemmer eller dele af staben, der skal udsendes i en periode. Ved større luftoperationer vil de således kunne indgå i en NATO-stab eller en anden koalition og bidrage med dansk ekspertise. Den sidste type opgave, der vil være en del af stabens primære arbejde, vil være udsendelse som Senior National Representative (SNR), hvor opgaven består i at overvåge, at mandatet for dansk indsatte luftstyrker ikke overskrides og at gribe ind, hvis det skulle ske. SAMARBEJDE MELLEM VÆRNENE - Vi har jo nogle parallelelementer i de andre værn, og der vil vi jo samarbejde nationalt på tværs af værnene, hvor det er muligt. Man vil jo eksempelvis kunne koble bidrag fra Hæren på til løsnin- 10

10 FLYVEVÅBNET 2. ÅRGANG 09 APRIL 2005 FLYVEVÅBNET OMSTILLES TEMA 11 gen af en nødhjælpsopgave, så på den måde kan vi jo drage nytte af hinanden, siger Stig Østergaard Nielsen. Det nye element forventes at blive en selvstændig niveau IIImyndighed, men det bliver ikke kun den fysiske beliggenhed på Flyvestation Karup, der bliver i tæt tilknytning til FTK. EXPEDITIONARY AIR STAFF (EAS) EAS vil komme til at bestå af 19 faste medarbejdere samt nogle tilknyttede specialister, blandt andet kommunikationsfolk og efterretningsfolk. Den nye enhed vil have til huse i bygning 419 på Flyvestation Karup, som er gammelt NATO hovedkvarter. Formålet med den nye stab er at have en samlet enhed med speciale i kommandokontrol og luftoperationer til udsendelse ude i verden. NAVNEÆNDRING Opgaverne for den nye stab vil ikke alene befinde sig på det udførende taktiske niveau men også i relation til kommando- og kontrolfunktioner på det overordnede operative niveau. Derfor er det oprindelige forslag til benævnelse, Flyvevåbnets Taktiske Stab, skiftet ud med det mere retvisende og internationalt orienterede navn: Flyvevåbnets Expeditionary Air Staff. - Vi vil have et tæt samarbejde med FTK og blandt andet være til rådighed i situationsrummet ved udsendelse af andre luftmilitære bidrag, og derudover vil vi også deltage i doktrinarbejdet sammen med FTK, forklarer Stig Østergaard Nielsen. INDFLYDELSE FRA STARTEN De præcise opgaver for staben ligger endnu på tegnebordet, og de medlemmer, der indtil videre er tilgået, er i fuld gang med at præcisere, hvilken type personel der er brug for, i udformningen af opgave-, ansvars- og funktionsbeskrivelser. For kaptajn Asger Skov Pilgaard var det den højeste prioritet at få en stilling i den nye stab. I forbindelse med forligsimplementeringen udfyldte han som alle andre en ønskeseddel med sine foretrukne tjenestesteder, og en stilling i den nye taktiske stab var øverst på listen. - Jeg synes, at det er enormt spændende at være med til at skulle sammensætte sådan en stab helt fra bunden af. Jeg har jo mulighed for at have stor indflydelse på, hvordan det hele skal bygges op, og det synes jeg da var en fantastisk chance, forklarer han. Tidligere var han hos Udviklingssektionen (PPU) hos FTK, og det var han meget glad for, men da chancen kom, valgte han at prøve noget nyt. - Der er en meget stor afveksling i, at vi det ene øjeblik sidder og tænker store tanker, og det næste øjeblik skal vi tage stilling til, om der er bestilt opslagstavler, eller hvor mange computere vi skal have. Det har helt klart sin charme, og det gælder da om at udnytte, at jeg har mulighed for at sætte så meget præg på det hele lige nu, fortæller han. - Vores motto lige for tiden er Tænk højt, tænk stort og tænk effektivt, tilføjer han. Selv er han operativt uddannet og arbejdede med DEHAWK i knapt 9 år. Den operative baggrund er en væsentlig forudsætning for alle medlemmerne af staben. - Vi lægger vægt på, at de har arbejdet operativt, for det er kernen i det, vi skal foretage os, men derudover kigger vi egentlig bare efter relevante baggrunde, for eksempel om de har været udsendt i tidligere sammenhæng, eller om de har været en tur i en NATO-stab, forklarer Stig Østergaard Nielsen. ØVELSESKLAR I NOVEMBER Præcis hvornår staben når sin fulde størrelse på 19 mand, er svært at sige. - Vi skal i hvert fald være 10 mand ved indgangen til det nye år, for da har vi en konkret opgave som deltagere i en NATO Response Force, fortæller han. Der er mange overvejelser, der skal gøres ved dannelsen af en helt ny stab. - Lige for tiden arbejder vi ad flere spor. Der er selvfølgelig hele organisationen og planlægningen, men vi har også allerede konkrete øvelser i kalenderen, siger Stig Østergaard Nielsen. EAS skal således deltage med 5 mand på en øvelse i Norge fra midt i november i år. - Derudover kigger vi jo lidt på hvilken uddannelse, vi skal igennem, og vi er i øjeblikket ved at afprøve diverse kurser for at finde ud af, hvordan det hele skal sammensættes, forklarer han. - Vores væsentligste styrke vil være, at vi er specialister med stor erfaring, der umiddelbart er klar til at indgå i den sammenhæng, som vi nu engang sendes ud til. Indtil nu har man sendt officerer ud med en lidt tilfældig baggrund, som først lige skal tilpasse sig og vænne sig til at tænke i de baner, understreger Stig Østergaard Nielsen.

11

12 FLYVEVÅBNET 2. ÅRGANG 09 APRIL 2005 ET HALVT ÅRHUNDREDE MED FLYVERTAKTISK KOMMANDO AF ARNE BACH NIELSEN SELVE FLYVEVÅBNET SOM SELVSTÆNDIGT VÆRN BLEV OPRETTET 1. OKTOBER I 1955 BLEV DET BESLUTTET, AT DER SKULE OPRETTES ET OPERATIVT HOVEDKVARTER FOR FLYVEVÅBNET. DET GIK DA UNDER NAVNET FLYVE- VÅBNETS TAKTISKE HOVED- KVARTER, SOM BEKENDT SENERE BLEV TIL FLYVER- TAKTISK KOMMANDO. Flyvertaktisk Kommando (FTK) fejrede sit 50-års jubilæum den 15. marts. Flyvevåbnets øverste operative myndighed rundede et skarpt hjørne på behøring vis. Hendes Majestæt Dronningen, forsvarsministeren og forsvarschefen var blandt gæsterne, der gratulerede jubilaren i det midtjyske. Dronningen så i FTK s bygning en rig og flot udstilling, der kiggede 50 år tilbage i form af plancher i metervis og masser af effekter fra næsten alle grene af Flyvevåbnet. Udstillingen var kommet i stand med stor hjælp fra Flyhistorisk Samling. Hendes Majestæt Dronningen, forsvarsminister Søren Gade og forsvarschef Jesper Helsø betragter en lille flig af den store og flotte udstilling i FTK s bygning. Jubilæumsdagen blev fejret ved en parade, hvor der også var plads alvor på festdagen. Chefen for Flyvertaktisk Kommando, generalmajor Leif Simonsen, sagde blandt andet i sin tale: - Vi har deltaget i konflikter, som skulle løses meget langt hjemmefra, og vi har gjort dette med effekt og professionalisme; men det er også blevet klart for os, at fremtidens operative opgaver stiller meget store krav til både vores militære våbensystemer og logistik og ikke mindst til vort personel. Forsvarsforliget, der blev indgået sidste år, dikterer omstilling i Forsvaret, som igen vil give Flyvertaktisk Kommando en spændende hverdag også i fremtiden. 13

13 DANSK F-16 HÆDRET I SKRYDSTRUP AF ARNE BACH NIELSEN Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste Syd 1 DEN 18. JANUAR 1980 LANDEDE KAMPFLYET F-16 FIGHTING FALCON FOR FØRSTE GANG I DANMARK. DET SKETE PÅ FLYVESTATION SKRYDSTRUP. DET SYNLIGE BEVIS PÅ DÉT, DER BLEV KALDT ÅRHUN- DREDETS VÅBENHANDEL. På samme dato 25 år efter landede premierløjtnant Ole Brandorff-Hansen et topmoderne og opdateret et af slagsen samme sted. Denne gang med forsvarsminister Søren Gade i bagsædet. Ministeren tog del i festlighederne, da det kvarte århundrede med F-16-flyet på dansk himmel blev fejret på den sønderjyske flyvestation. Ved Eskadrille 727 kravlede forsvarsminister Søren Gade ud af F-16-flyet, der bar kronprinsparrets monogram på haleplanet. - Selv efter 25 år har vi et våbensystem, der er topmoderne og udgør en hjørnesten i dansk forsvar. Når regering og folketing beslutter, at Danmark vil gøre en forskel i verden, er F-16-våbnet en del af vores værktøjskasse, sagde forsvarsministeren blandt andet i sin tale. KAPABELT FLY NU OG I FREMTIDEN Forsvarschefen, general Hans Jesper Helsø, ridsede kort op i sin tale, hvordan Flyvevåbnet via sit F-16-bidrag gjorde sin entré på den internationale scene, da Danmark i 1998 og 1999 bidrog til Nato under Kosovo-konflikten. Blandt andet sagde han i sin tale: - Siden har flyvevåbnets F-16 også vist sit værd i kampen med terror, hvor de har fløjet mange missioner i Afghanistan - og høstet stor anerkendelse ved vores koalitionspartnere. Chefen for Flyvertaktisk Kommando, generalmajor Leif Simonsen kiggede fremad: - Det har været en fantastisk udvikling, som ikke er færdig endnu, men lige nu - 25 år efter anskaffelsen - står vi med et våbensystem, som inden for sin type ikke overgås af andre. Jeg vil gerne relativere dette lidt ved at bemærke, at intet tidligere jagerfly har haft en levetid i Flyvevåbnet på 25 år. F-16 derimod påregner vi at kunne anvende effektivt og hele tiden fuldt moderniseret i mange år endnu. Måske taler vi om et 40 års jubilæum for dele af flåden. Lad mig takke alle, som har deltaget i denne udvikling. Der har været tale om hårdt arbejde, megen kreativitet, fantasi og ingeniørkunst, almindelig sund sans og godt købmandskab. BOMBE TIL ALLE VEJRFORHOLD Samtidig blev dagen også brugt til at markere overdragelsen af det såkaldte Joint Direct Attack Munitions, forkortet JDAM. Dette er et præcisionsbombesystem, der sætter F-16-kampflyet i stand til at præcisionsbombe under alle lys- og vejrforhold. - Anskaffelsen og tests af systemet er nu gennemført, ligesom de første F-16 fly er opdateret, og resten følger efter i hurtig takt. Derfor kan jeg i dag erklære JDAM-systemet klart til brug og formelt overdrage det til forsvarschefen, sagde chefen for Flyvematerielkommandoen, generalmajor Klaus Axelsen. 14

14 FLYVEVÅBNET 2. ÅRGANG 09 APRIL 2005 Foto: Arne Bach Nielsen Foto: Arne Bach Nielsen En interesseret forsvarsminister fulgte udstillingen i den proppede hangar. 2. En håndfuld kolleger på fast arbejde med at grille pølser til den stuvende fulde hangar ved Eskadrille 730. Den kammeratlige sludren rungede i hangaren blandt de mange blåklædte medarbejdere, der hver især yder deres bidrag til, at jubilæumsflyet stadig er på vingerne. 3. Forsvarsminister Søren Gade efter sin bagsædetur udtrykte, at han var imponeret over F-16-flyet. Det var Ole Brandorff-Hansen (tv), der fløj med forsvarsministeren. Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste, SYD 15 Det er meget bemærkelsesværdigt at et kampfly har været 25 år i tjeneste og at det vil forblive det de næste år. Med F-16-flyets fortræffelighed som flyvemaskine kombineret med et våbensystem, der hører til blandt det bedste i verden, råder Danmark over et våben, der kan sættes ind under selv de vanskeligste forhold. OGSÅ BRUG FOR KAMPFLY I FREMTIDEN Det fremgår af forsvarsforliget, at politikerne fortsat har erkendt behovet for kampfly. Men luftstyrkerne har da også haft stor betydning i den moderne krigshistorie. Få våbensystemer giver et lille land så megen fleksibel og alsidig kapacitet som moderne kampfly; fra fredsmæssig suverænitetshævdelse, over forskellige former for støtte til det civile samfund til mere skarpe missioner, hvad enten de har en signalværdi gennem tilstedeværelse og/eller aktuel indsættelse i vidt forskellige opgaver, inklusive specialoperationer. Denne kapacitet er oven i købet drevet af relativ beskeden personelstyrke og kan indsættes med risiko for tab af endnu færre, for det vil sædvanligvis kun være piloten, som er i forreste linie. Forsvarsministeren havde i dagens anledning fået tildelt pilotnavnet GAV Dertil kommer, at fly pr. natur er velegnede til med kort varsel at deltage i internationale operationer. Den 22. maj 2002 tiltrådte Folketingets Finansudvalg Danmarks deltagelse i Joint Strike Fighter-projektets udviklingsfase. Efterfølgende underskrev den danske materieldirektør Memorandum of Understanding med amerikanerne den 28. maj 2002 i Washington. Danmarks deltagelse i et udviklingsprojekt til cirka 24 mia. dollars svarende til prisen for ca. 10 Storebæltsbroer var dermed en realitet. Processen, der gjorde dette muligt, blev egentlig startet i 1997, da det besluttedes, at Danmark skulle deltage i Joint Strike Fighter projektets definitionsfase. Det skal understreges, at det er endnu ikke besluttet, hvilket fly, der skal afløse F-16 Fighter Falcon.

15 VÆRDIER OMSAT TIL LEDELSE AF CAMILLA ROSENGAARD FMK HAR I MERE END ET ÅR HAFT ET VÆRDIGRUNDLAG, SOM ALLE ANSATTE HAR BIDRAGET TIL. BLADET FLYVEVÅBNET HAR SPURGT EN RÆKKE CHEFER OG MEDARBEJDERE OM DERES PERSONLIGE ERFA- RINGER MED VÆRDIBASERET LEDELSE. I sidste nummer af Bladet Flyvevåbnet omtalte vi, at FTK s ledelse har iværksat et arbejde med at udvikle en vision og et værdigrundlag for FTK. For to år siden gik FMK i gang med et lignende arbejde, som den 5. december 2003 mundede ud i, at generalmajor Klaus L. Axelsen kunne præsentere FMK s vision, mission og værdigrundlag. For at sikre at værdierne blev fundamentet for FMK s virke, søsatte FMK samtidig en chefuddannelse for alle chefer i både Centralledelsen og ved Niveau III myndighederne. FMK s chefuddannelse skulle med andre ord give hver enkelt chef redskaberne til at omsætte værdigrundlaget til god ledelse. Uddannelsen, der blev gennemført fra januar til juni 2004, bestod af fem moduler af to dages varighed. DE PERSONLIGE ERFARINGER Bladet Flyvevåbnet har talt med chefer og medarbejdere i forskellige dele af organisationen for at høre om deres helt personlige erfaringer med værdibaseret ledelse. GENOPFRISKNING AF GAMMEL VIDEN AF CAMILLA ROSENGAARD RESPEKT Anerkend alles ligeværd - både fagligt og menneskeligt FMK CHEFUDDANNELSE BØD IKKE PÅ NOGET AFGØRENDE NYT FOR SEKTIONSCHEF SØREN HOLMES FRA HOVEDVÆRKSTED VÆRLØSE, MEN HAN BLEV DOG ALLIGEVEL OVERRASKET OVER SPØRGSMÅLET: HVORFOR ER DU BLEVET CHEF? - Jeg tror, at det var en øjenåbner for mange at blive præsenteret for de rammer, som andre FMK ere arbejder indenfor. Man blev præsenteret for hinandens virkeligheder og blev knyttet tættere sammen, fastslår Søren Holmes. Som en af FMK s yngste chefer var budskaberne på FMK s chefuddannelse ikke afgørende nye for den 38-årige sektionschef ved Hovedværksted Værløse, Søren Holmes. Han er blevet præsenteret for principperne i værdibaseret ledelse på flere af Forsvarets egne lederkurser og på civile lederkurser. Alligevel blev han overrasket, da han i februar sidste år mødte op på Flådestation Frederikshavn for at deltage i det første modul af FMK s nye chefuddannelse. - Indledningsvis skulle vi alle hver især redegøre for, hvorfor vi var blevet chefer. Selvom det var et snublende nært spørgsmål, var det også et pudsigt spørgsmål, som gav anledning til reflektion over, hvad det egentlig var, der drev mig. Men når jeg ser tilbage på forløbet, er det lysten til at have medindflydelse og bestemme, hvordan tingene skal foregå, som har været drivkraften hele tiden, siger Søren Holmes, som allerede blev chef i en alder af 33 år. KONTAKT PÅ TVÆRS Til trods for, at indholdet på uddannelsen har været kendt stof for Søren Holmes, sætter han pris på at få genopfrisket gammel viden. Kurset vakte genkendelsens glæde, men det har ikke afgørende ændret noget ved Søren Holmes ledelsesstil. Til gengæld vurderer han, at det var en fordel at blande cheferne, så Niveau III-chefer og chefer fra Centralledelsen gik på hold sammen. AFSLUTNING MANGLER Niveau III-cheferne deltog ikke i de to sidste moduler, hvor kursisterne fik feed-back på deres personlige handlingsplan. Den del af kurset, hvor det teoretiske stof for alvor blev knyttet sammen med den enkelte chefs virkelighed, ville han gerne have haft med. - Når jeg ser tilbage her et år efter, kan jeg se, at vi manglede afslutningen. Det ville have været en klar fordel, hvis vi var blevet tvunget til at redegøre for, hvordan vi ville ændre os rent ledelsesmæssigt. Et kursus bliver først rigtig praktisk, når det bliver knyttet til ens egen situation, konstaterer Søren Holmes. Jeg tror, at det var en øjenåbner for mange, at blive præsenteret for de rammer, som andre FMK ere arbejder indenfor, siger Søren Holmes.

16 FLYVEVÅBNET 2. ÅRGANG 09 APRIL 2005 ET MENTALT SPABAD AF CAMILLA ROSENGAARD LOYALITET Gør det rigtige rigtigt BEDRE KOMMUNIKATION MED MEDARBEJDERNE HAR VÆRET FOR- RETNINGSOMRÅDECHEF PALLE BUUS JENSENS PERSONLIGE LEDEL- SESMÅL EFTER, AT HAN HAR GENNEMGÅET CHEFUDDANNELSEN. Foto: Jens Erik Rasmussen, FMK Foto: Jens Erik Rasmussen, FMK En fordel ved uddannelsen var, at holdene blev sammensat på kryds og tværs af organisationen. Jeg blev mere opmærksom på, hvor anderledes en hverdag for eksempel værkstedsfolkene har, forklarer Palle Buus Jensen. God kommunikation er på mange måder nøglen til god ledelse, siger Palle Buus Jensen, som i kraft af chefuddannelsen er begyndt at sikre sig, at hans budskaber når ud over rampen og bliver forstået på den måde, som de var ment. 17 Der er ingen tvivl om, at det især er de personlige elementer af FMK s chefuddannelse, som har gjort indtryk på Palle Buus Jensen, forretningsområdechef i Air C2. Ikke mindst vendingen samtale fremmer forståelsen har fået en ny betydning for ham. - God kommunikation er på mange måder nøglen til god ledelse. Det personlige udviklingsmål, som jeg har sat op i forbindelse med chefuddannelsen, har derfor været bedre kommunikation med den gruppe af chefer, som jeg er chef for. Vi skal være bedre til at forstå hinanden, og vi skal være bedre til at afstemme forventningerne til hinanden. Det har jeg talt med min chefgruppe om som led i min personlige udviklingsplan. - Jeg er blevet mere opmærksom på, at blot fordi jeg har formidlet et budskab, er det ikke sikkert, at det er forstået, selvom ingen siger noget. Derfor er jeg blevet bedre til at spørge til, hvad mit budskab var, og dermed sikre, at jeg er blevet forstået rigtigt, forklarer Palle Buus Jensen. PLADS TIL ALLE TYPER MEDARBEJDERE Et af målene med at lægge Centralledelsens organisation om til en matrix-organisation, har været at give medarbejderne større ansvar for de opgaver, som de løser. Men som led i chefuddannelsen har Palle Buus Jensen fået større indsigt i ledelse af forskellige typer af medarbejdere også de medarbejdere, der ikke trives med et stort ansvar. - Personligt har jeg det bedst med et stort råderum og personligt ansvar. Men jeg er blevet mere bevidst om, at der kan være medarbejdere, som føler, at de kommer ud på dybt vand, når rammerne er løse og ansvaret stort. Jeg har fået et større fokus på vigtigheden af at kunne dosere ansvaret rigtigt i forhold til hver enkelt medarbejder, siger Palle Buus Jensen. FMK BLEV RYSTET SAMMEN En afledt effekt af chefuddannelsen har efter Palle Buus Jensens mening været et bedre samarbejdsklima blandt cheferne i FMK. Holdene bestod af kursister fra både Centralledelse og Niveau IIImyndigheder. Det mix har vist sig gavnligt. - Vi blev rystet godt sammen, og ved at tilbringe så lang tid sammen med folk, som arbejder i helt andre dele af organisationen, blev vi opmærksomme på, hvor forskellig en hverdag vi har. Det var utrolig godt. Det er alt for nemt at få skyklapper på, når man omgås de samme mennesker i dagligdagen, fastslår Palle Buus Jensen, som roser uddannelsen: - Det havde stor betydning, at kurset var højt prioriteret fra ledelsens side. Man kunne tage af sted med god samvittighed. Det var rart at få opmærksomheden. Kurset kan vel bedst betragtes som et mentalt spabad, siger Palle Buus Jensen med et smil.

17 DET ER BLEVET LEGITIMT AT TALE OM BLØDE VÆRDIER AF CAMILLA ROSENGAARD TROVÆRDIGHED Gør, hvad du siger, og hold hvad du lover FMK S CHEFUDDANNELSE HAR BRAGT DE BLØDE VÆRDIER PÅ BANEN. DET VÆRDSÆTTER SEKTIONSCHEF PÅ HOVEDVÆRKSTED AALBORG, EGON JØRGENSEN. - I en teknisk organisation som FMK er det typisk de tekniske og hårde argumenter, der løber af med sejren. Derfor var jeg også meget glad for, at vi på chefuddannelsen fik en debat lederne imellem om, hvad værdibaseret ledelse er, forklarer sektionschef i Driftssektionen på Hovedværksted Aalborg, Egon Jørgensen. Selvom det er et år siden, at Egon Jørgensen fulgte de første moduler af chefuddannelsen, kan han tydeligt huske, hvor svært det var at tale om de bløde værdier. - Der var helt stille til at begynde med, da underviseren gerne ville have holdet til at debattere, hvad vi forstod ved FMK s værdier. Men efterhånden kom der flere ord og eksempler på, og debatten blev meget konkret og jordnær, husker Egon Jørgensen. - Nu har vi fået en fælles platform, når vi taler om værdier, og de bløde argumenter er blevet lige så slagfærdige som de mere teknisk prægede argumenter. Der er kommet en langt større åbenhed. Folk har ikke længere paraderne oppe, så snart værdierne bliver bragt op, tilføjer Egon Jørgensen, der i dagligdagen er chef for 11 af Driftssektionens i alt 31 medarbejdere. RESPEKT FOR DE FLYVSKE IDÉMAGERE Egon Jørgensen havde været 18 år på det civile arbejdsmarked inden, at han i 1992 blev ansat på Hovedværksted Aalborg. Han har tidligere været på lederuddannelse, men det store fokus på værdier og personlighed var nyt for ham. Han var blandt andet overrasket over, at alle kursisterne på uddannelsen skulle gennemgå en personlighedstest. Egon Jørgensen erfarede, at han tilhører den strukturerede og udadvendte ledertype. Testen åbnede hans øjne for, hvilke kvaliteter de profiler, der lå fjernt fra hans egen, rummede. - Da vores personlighedsprofiler var blevet kortlagt, blev vi samlet i mindre grupper for at løse en opgave. I første omgang kom folk, der havde samme profil, i samme gruppe. Det var både meget effektivt og behageligt. Vi fandt lynhurtigt ud af, at løse opgaven, og vi var alle meget enige. Til gengæld var det meget overraskende at se, hvilke løsninger de andre grupper var kommet frem til. Vi havde slet ikke overvejet de mange forskellige mulige løsningsforslag, fordi vi var så ens i gruppen, siger Egon Jørgensen, som i dag sætter meget mere pris på de kolleger, der er knap så strukturerede, som han selv er. - Jeg har fået meget mere respekt for de flyvske idémagere. De er gode til lynhurtigt at skifte spor, og de er derfor rigtig gode at lytte til for en struktureret type som mig. Nu har vi fået en fælles platform, når vi taler om værdier, og de bløde argumenter er blevet lige så slagfærdige som de mere teknisk prægede argumenter, siger Egon Jørgensen. 18

18 FLYVEVÅBNET 2. ÅRGANG 09 APRIL 2005 ANSVAR OG ANERKENDELSE AF CAMILLA ROSENGAARD DIALOG Del din viden og erfaring CHEFUDDANNELSEN HAR ÅBNET SEKTIONSCHEF JOHANNES KROGS ØJNE FOR BETYDNINGEN AF DET PERSONLIGE ANSVAR HOS BÅDE HAM SELV OG MEDARBEJDERNE I VÆRKSTEDSSEKTION 1 PÅ HOVED- VÆRKSTED AALBORG. Hvad kan den enkelte medarbejder selv bidrage med? Det var et spørgsmål, der flere gange var på dagsordenen på FMK s chefuddannelse. Det var ligeledes et spørgsmål, som sektionschef ved Værkstedssektion 1 (V1) på Hovedværksted Aalborg, tog med hjem i dagligdagen på Hovedværkstedet. - Det personlige ansvar har altid ligget mig på sinde. Jeg tror, at det er rigtigt, at give den enkelte medarbejder medansvar og medindflydelse for sin egen arbejdssituation. Det har vi også i høj grad gjort i V1, fastslår Johannes Krog. at vi har en optimeret ressourceanvendelse, hvor den enkeltes fornemmelse af personligt ansvar er afgørende, forklarer Krog. LEDELSE AF SKIFTENDE GRUPPER Johannes krog har igennem længere tid overvejet, hvordan man kan lede medarbejdere i en så fleksibel organisation som V1. Chefuddannelsen gav ikke entydige svar på, hvordan man gør det. Men ansvar og anerkendelse er nøgleord, vurderer sektionschefen: - Jeg er blevet mere bevidst om, at medarbejderne skal have ansvar. Men det er også er vigtigt, at den enkelte medarbejder bliver anerkendt for de resultater, som han er med til at skabe. Men det syntes jeg også, at vores teamledere og værkstedsledere er rigtig gode til. 19 V1 består af tre teams med op til 35 medarbejdere samt en mester for hvert team. De to teams der udfører modifikationer på F-16, er opdelt i tre dokke. Det tredje team tester flyene efterfølgende. Arbejdsformen er meget fleksibel, fordi medarbejderne ikke indgår i faste hold. De tre teams sammensættes efter behov. Desuden indgår der tre sideværksteder i V1. Samt over en produktionsteknisk afdeling og en logistik- og planlægningsafdeling. - Vi arbejder med meget stramme tidsfrister. Flyene skal gennemgå forskellige processer, og da det er vigtigt, at vi overholder vores tidsfrister, er det nødvendigt hele tiden at flytte rundt på opgaver, medarbejdere og prioriteringer. Derfor går medarbejderne på tværs af dokke, teams og sideværksteder. Man kan sige, INSPIRATION FRA DET CIVILE Johannes Krog har været ansat på Hovedværksted Aalborg siden sommeren Han har været igennem en lederuddannelse i forsikringskoncernen Baltica, og indholdet af FMK s chefuddannelse var derfor ikke helt ukendt for ham. Alligevel var der en god portion inspiration at hente til dagligdagen i det nordjyske ikke mindst fra virksomheder udenfor hegnet. - Jeg blev blandt andet inspireret af Frederikshavns Hjemmepleje, der havde gennemført en stor omstrukturering med et godt resultat. Budskabet fra Frederikshavn var, at ledelsen skal være meget åben overfor forandring.så kan man spørge er ledelsen det?, spørger Johannes Krog retorisk.

19 VÆRDIERNE ER EN DEL AF HVERDAGEN AF CAMILLA ROSENGAARD UDVIKLING Når forandringens vinde blæser, så byg vindmøller ikke læhegn! CHEFERNE ER BLEVET BEDRE TIL AT GÅ I DIALOG MED MEDARBEJDERNE, MENER TILLIDSREPRÆSENTANT FOR HK ERNE I CENTRALLEDELSEN HENRIK MORTENSEN. FMK s chefuddannelse har påvirket klimaet i Centralledelsen til det bedre. Det er tillidsmand for Centralledelsens HK ere Henrik Mortensen ikke i tvivl om. - Jeg fornemmer en klar forbedring i ledelsesstilen. Mange chefer er blevet mere bevidste om, hvordan de skal lede. Det betyder blandt andet, at der bliver lyttet mere til den menige medarbejder. Der er mere respekt for det bidrag, som vi kommer med. Vi kan godt mærker, at cheferne har fået noget mere med i rygsækken, fastslår Henrik Mortensen, som udover at være tillidsrepræsentant også er næstformand i Samarbejdsudvalget. Foto: Jens Erik Rasmussen, FMK STØRSTE FORANDRING I FMK S HISTORIE Henrik Mortensen mener, at FMK s værdigrundlag også har haft afgørende betydning for ledelsesstilen og arbejdsklimaet. - Mange steder i Centralledelsen har man behandlet værdigrundlaget utrolig seriøst. Værdierne er ikke noget man taler så meget om, men de er blevet en del af hverdagen i mange dele af organisationen. Personligt oplever jeg, at det spiller en stor rolle, siger Henrik Mortensen, som ikke er i tvivl om, at forandringerne i de sidste godt to år har været de mest markante, siden organisationen blev grundlagt for mere end 40 år siden. - Det er lidt af en revolution, som har fundet sted i FMK i de sidste år med etablering af værdigrundlag og gennemførelse af chefuddannelse og klimamåling. Det betyder også noget, at der har været et generationsskifte blandt cheferne. VI HAR FÅET MERE MEDARBEJDERVELFÆRD AF CAMILLA ROSENGAARD LEDELSESSTILEN PÅ HOVEDVÆRKSTED AALBORG ÆNDRER SIG. DER ER MERE FOKUS PÅ MEDARBEJDERVELFÆRD, MENER TILLIDSMAND FOR HK ERNE TINA TINGBERG. FMK s chefuddannelse og udarbejdelse af værdigrundlag har påvirket ledelsesstilen på Hovedværksted Aalborg. Det er tillidsmand for HK erne Tina Tingberg ikke et øjeblik i tvivl om. Forandringerne er ikke ligefrem af jordskælvsagtigt format, og der er forskel på, hvor meget de forskellige chefer lader sig påvirke af de nye vinde. Men der er sket noget. - Der er større interesse for de bløde værdier som for eksempel arbejdssikkerhed og psykisk arbejdsmiljø. Tidligere har der været meget fokus på produktionsmålene. Det er der selvfølgelig stadig, men der er også kommet andre ting til, forklarer Tina Tingberg. - For eksempel har Hovedværkstedet fået en personlig rådgiver, som medarbejderne kan gå til, hvis de har personlige problemer, eller hvis der er problemer på arbejdspladsen med mobning eller krænkende adfærd. Det er et initiativ, som peger i retning af, at der bliver tænkt mere på medarbejdernes velfærd, tilføjer hun. GOD VÆRDIDEBAT Tina Tingberg mener, at FMK s chefuddannelse har spillet meget godt sammen med de øvrige tiltag, der er blevet søsat i FMK. Hun nævner især udarbejdelse af værdigrundlaget som et arbejde, der har været med til at ændre forholdene. - Alle var med til at formulere et værdigrundlag. Der blev gjort et stort stykke arbejde, og både medarbejdere og chefer var meget engagerede i processen. Arbejdet med værdigrundlaget og chefuddannelsen hang på den måde meget godt sammen, fastslår Tina Tingberg. 20

20 FLYVEVÅBNET 2. ÅRGANG 09 APRIL 2005 RÆK HÅNDEN FREM TIL MEDARBEJDERNE AF CAMILLA ROSENGAARD SYNLIG LEDELSE Vær nærværende med klare holdninger, mål og udtalelser FÆLLESTILLIDSMAND PÅ HOVEDVÆRKSTED VÆRLØSE NIELS SCHULTZ HAR IKKE MÆRKET SÅ MEGET TIL NYE LEDELSESFORMER, SELVOM DER ER HÅRDT BRUG FOR TÆT SAMARBEJDE, NÅR KRISEN KRADSER. Forsvarsforliget har kastet lange skygger ind over Hovedværksted Værløses 334 medarbejdere. Hver og én forsøger de at få styr på fremtiden. I Værløse bliver resultatet af chefuddannelsen derfor for alvor sat på prøve. Men Hovedværkstedets fællestillidsmand Niels Schultz har ikke oplevet, at ledelsesformen har ændret sig. - Vores fokus er i øjeblikket på afvikling af Hovedværkstedet, og vores dagligdag er meget forandret. Medarbejderne her i Værløse prøver jo at få det bedst mulige ud af situationen, og få tingene til at køre i den tid, som vi har tilbage. Men det er svært for mig at se den helt store forandring i ledelsesstilen, konstaterer Niels Schultz. Foto: Jens Erik Rasmussen, FMK NYHEDER FRA AVISERNE Hovedværksted Værløses fællestillidsmand er på det rene med, at den lokale ledelse ofte ikke er bedre informeret om situationen på Hovedværkstedet end medarbejderne. Alligevel mener han, at det er kilde til frustration, at medarbejderne tit må ty til aviserne for at få informationer om arbejdspladsens fremtid. - Vi har gentagne gange oplevet, at vi i for eksempel Jyllandsposten kan opnå informationer, som vi ikke er blevet briefet om på forhånd internt. Når vi vender tilbage til ledelsen den næste dag for at få at vide, hvad der er op og ned på historien, så ved de sjældent mere end vi gør, siger Niels Schultz, som mener, at god ledelse hænger sammen med et højt og troværdigt informationsniveau. - Egentlig tror jeg ikke, at ledelsens udmeldinger er usande. Men vi har vanskeligt ved at finde ud af, hvad hele sandheden er i alt det her. Hvad er den egentlige årsag til at så mange medarbejdere kommer til at stå uden job, spørger Niels Schultz, som i disse måneder har mange drøftelser med sine kolleger om, hvad de skal stille op med deres job-situation. LEDELSEN SKAL GÅ UTRADITIONELLE VEJE Niels Schultz mener, at der er behov for, at ledelsen går utraditionelle veje for at holde på medarbejderne, indtil Hovedværkstedet lukker. Han er på det rene med, at de økonomiske rammer sætter grænser for, hvor meget medarbejderne kan få i fastholdelsestillæg, men der er også andre muligheder. Fællestillidsmanden peger på faglig udvikling: - Mange af folkene vil gerne i gang med en form for efteruddannelse, så de kan blive klar til livet udenfor hegnet. Det kan vi ikke, fordi vi formelt set ikke er fyringstruede. Men her føler vi os jo alle sammen fyringstruede. - Selvom der ligger en række faste overenskomstaftaler bør ledelsen nok række hånden frem til medarbejderne. For eksempel kunne ledelsen lade folk afspadsere overarbejde i stedet for at udbetale det. Ledelsen må bøje sig bare lidt, hvis folk skal blive, konstaterer Niels Schultz. 21 Fællestillidsmand Niels Schultz på Hovedværksted Værløse mener, at god ledelse hænger tæt sammen med et højt og troværdigt informationsniveau.

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser.

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser. Bilag 1 Forsvarschefens rolle og ansvar i forhold til materielplanlægning Forsvarschefen er ansvarlig for og godkender det såkaldte prioriteringsdirektiv på materielområdet, som prioriterer erstatningsanskaffelser

Læs mere

INDHOLD. FLYVEVÅBNET til Flyvevåbnets medarbejdere

INDHOLD. FLYVEVÅBNET til Flyvevåbnets medarbejdere FLYVEVÅBNET til Flyvevåbnets medarbejdere ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Oberst Per Pugholm Olsen Stabschef ved Flyvertaktisk Kommando Telefon: 99 62 49 50, lokal 5101 CHEFREDAKTØR Arne Bach Nielsen Flyvertaktisk

Læs mere

Flyvevåbnet AFSÆT TIL DET NYE FLYVEVÅBEN AFSKED MED DET JORDBASEREDE LUFTFORSVAR. til Flyvevåbnets medarbejdere 2.ÅRGANG NR.

Flyvevåbnet AFSÆT TIL DET NYE FLYVEVÅBEN AFSKED MED DET JORDBASEREDE LUFTFORSVAR. til Flyvevåbnets medarbejdere 2.ÅRGANG NR. Flyvevåbnet til Flyvevåbnets medarbejdere 2.ÅRGANG NR.8 FEBRUAR 2005 AFSÆT TIL DET NYE FLYVEVÅBEN AFSKED MED DET JORDBASEREDE LUFTFORSVAR FLYVEVÅBNET til Flyvevåbnets medarbejdere ANSVARSHAVENDE REDAKTØR

Læs mere

potentiale til at en sådan situation kan opstå inden CAOCF lukker og overgiver lead rollen til Poggio Renatico!!

potentiale til at en sådan situation kan opstå inden CAOCF lukker og overgiver lead rollen til Poggio Renatico!! Sidst i maj spurgte HIS om jeg ville skrive et lille Flyvevåben indlæg til LISBON Association og jeg spurgte kækt hvad terminen var. Senest med udgangen af juni var svaret. Det var jo i så god tid, at

Læs mere

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 10. april 2014 Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 En ændret organisering af den øverste ledelse skal bidrage til den yderligere effektivisering af

Læs mere

mike benson jørgensen en forskel FLYVER

mike benson jørgensen en forskel FLYVER Mike Benson Jørgensen Lyst til at gøre en forskel FLYVER hjemmeværnet Lyst til at gøre en forskel Mike Benson Jørgensen er 35 år og har været frivillig i hjemmeværnet hele sit voksne liv. Fællesskabet

Læs mere

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted:

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted: HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN HJVBST 410-100 Orienteringssamtale (samtaleskema) Navn: Samtale afholdt den / 20 Adresse på ansøgning kontrolleret med sundhedskort. På ansøgers: Bopæl Andet sted: Du har søgt optagelse

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet kom med i forreste linje

Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet kom med i forreste linje Jeg glæder mig rigtig meget til nu at komme i praktik og bruge de værktøjer, vi har fået og ikke mindst til at få lov at styre nogle operative indsatser. Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

IT-uddannelser i Forsvaret

IT-uddannelser i Forsvaret IT-uddannelser i Forsvaret Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole Faggruppe Informatik Bygning 131, Flyvestation Værløse 3500 Værløse http://sps.net-u.dk Teori & praktik Hvem er vi? Faggruppe Informatik

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Flyvevåbnet NU MÆRKER DU DET NYE FLYVEVÅBEN. til Flyvevåbnets medarbejdere 3. ÅRGANG NR. 16 JUNI 2006

Flyvevåbnet NU MÆRKER DU DET NYE FLYVEVÅBEN. til Flyvevåbnets medarbejdere 3. ÅRGANG NR. 16 JUNI 2006 Flyvevåbnet til Flyvevåbnets medarbejdere 3. ÅRGANG NR. 16 JUNI 2006 NU MÆRKER DU DET NYE FLYVEVÅBEN SKRYDSTRUP KLAR TIL AIRSHOW 2006 1 FLYVEVÅBNET til Flyvevåbnets medarbejdere ANSVARSHAVENDE REDAKTØR

Læs mere

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007) Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af

Læs mere

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Uddannelsesbataljon Gardehusarregimentet Hærens Basis Uddannelse Hold Februar 2007 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse den 5. marts 2007

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Hjemmeværnets Årsberetning 2013

Hjemmeværnets Årsberetning 2013 Hjemmeværnets mission: Vi bidrager til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser samfundets behov under alle

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR VUT- I/ML, FLYVEVÅBNET

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR VUT- I/ML, FLYVEVÅBNET GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR VUT- I/ML, FLYVEVÅBNET 1. FORMÅL At deltageren erhverver sig den viden og de færdigheder, der er en forudsætning for at kunne bestride stillinger på højere funktionsniveau

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Flyvevåbnets Historiske Samling. Arbejdsgrupper / Foreninger

Flyvevåbnets Historiske Samling. Arbejdsgrupper / Foreninger Flyvevåbnets Historiske Samling Historiske Samling Team Tordenjet, Flyvestation Skrydstrups Historiske Samling (HISA), arbejder i to grupper. Den ene arbejder med indsamling, beskrivelse og edb-registrering

Læs mere

REFERAT. Sagsbehandler: Stine Kjerckebye J.nr.: 6.kt. 2008/000590 27. januar 2009 MØDE I TURNUSUDVALGET 15. DECEMBER 2008

REFERAT. Sagsbehandler: Stine Kjerckebye J.nr.: 6.kt. 2008/000590 27. januar 2009 MØDE I TURNUSUDVALGET 15. DECEMBER 2008 REFERAT Sagsbehandler: Stine Kjerckebye J.nr.: 6.kt. 2008/000590 27. januar 2009 MØDE I TURNUSUDVALGET 15. DECEMBER 2008 Dagsorden: 1. Godkendelse af referat fra mødet den 25. juni 2008 2. Orientering

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

INDHOLD. Bladet udkommer den første hverdag i februar, april, juni, august, oktober og december. FLYVEVÅBNET til Flyvevåbnets medarbejdere

INDHOLD. Bladet udkommer den første hverdag i februar, april, juni, august, oktober og december. FLYVEVÅBNET til Flyvevåbnets medarbejdere FLYVEVÅBNET til Flyvevåbnets medarbejdere ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Oberst Kurt Norup Refsgaard Fungerende stabschef, Flyvertaktisk Kommando Telefon: 99 62 49 50, lokal 5101 CHEFREDAKTØR Arne Bach Nielsen

Læs mere

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 6

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 6 LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 6 Dagens program Opsamling Quiz Forandringsledelse Eksamens projekt Page 2 Page 3 QUIZ HVAD SIDDER FAST FRA SIDST? Page 5 Page 6 http://www.youtube.com/watch?v=u6xapnufjjc&n

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

MILITÆR ENGELSK ET GODT TILBUD TIL DIG OG DIN ENHED DELTAG PÅ GRATIS KURSER I MILITÆR ENGELSK

MILITÆR ENGELSK ET GODT TILBUD TIL DIG OG DIN ENHED DELTAG PÅ GRATIS KURSER I MILITÆR ENGELSK ET GODT TILBUD TIL DIG OG DIN ENHED DELTAG PÅ GRATIS KURSER I MILITÆR ENGELSK INDLEDNING Er du så god til engelsk, som du går og tror? Kan du kommunikere tilfredsstillende på en international operation?

Læs mere

Bilag til nedenstående kan findes på www.ellesvinget18.dk/cb_cv. Periode Uddannelse Bemærkninger Bilag September 2007.

Bilag til nedenstående kan findes på www.ellesvinget18.dk/cb_cv. Periode Uddannelse Bemærkninger Bilag September 2007. CURRICULUM VITAE Navn: Christian Biering Adresse: Ellesvinget 18, 8600 Silkeborg Telefon: 24 49 08 02 E-mail: cb@ellesvinget18.dk LinkedIn: www.linkedin.com/in/cbiering Født: 27. oktober 1970 Civilstand:

Læs mere

360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360

360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360 360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360 SOM TRAINEE HOS BDO BLIVER DU EN DEL AF ET STÆRKT NETVÆRK - LOKALT OG INTERNATIONALT. DU VIL KONSTANT

Læs mere

Flyvevåbnet OPLEVELSER LANGT FRA FAMILIEN CIVIL OG MILITÆR ALLIANCE MOD BRANDEN I KOLDING. til Flyvevåbnets medarbejdere 2.ÅRGANG NR.

Flyvevåbnet OPLEVELSER LANGT FRA FAMILIEN CIVIL OG MILITÆR ALLIANCE MOD BRANDEN I KOLDING. til Flyvevåbnets medarbejdere 2.ÅRGANG NR. Flyvevåbnet til Flyvevåbnets medarbejdere 2.ÅRGANG NR.7 DECEMBER 2004 OPLEVELSER LANGT FRA FAMILIEN CIVIL OG MILITÆR ALLIANCE MOD BRANDEN I KOLDING FLYVEVÅBNET til Flyvevåbnets medarbejdere ANSVARSHAVENDE

Læs mere

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer 5 35 40 45 Rekrutteringskampagne med et millionbudget kan ikke alene sørge for nok uddannede skibsofficerer. De studerende falder nemlig fra inden uddannelsen

Læs mere

MILITÆR ENGELSK ET GODT TILBUD TIL DIG OG DIN ENHED DELTAG PÅ GRATIS KURSER I MILITÆR ENGELSK

MILITÆR ENGELSK ET GODT TILBUD TIL DIG OG DIN ENHED DELTAG PÅ GRATIS KURSER I MILITÆR ENGELSK ET GODT TILBUD TIL DIG OG DIN ENHED DELTAG PÅ GRATIS KURSER I INDLEDNING Er du så god til engelsk, som du går og tror? Kan du kommunikere tilfredsstillende på en international operation? Får du nok ud

Læs mere

Præsentation af. Flyvertaktisk Kommando Wing Reserve (FTK WRES)

Præsentation af. Flyvertaktisk Kommando Wing Reserve (FTK WRES) Præsentation af Flyvertaktisk Kommando Wing Reserve (FTK WRES) FLV har seks Wing Reserves Reserven i Flyvevåbnet er organiseret i syv Wings Reserves, som matcher moderwings: FW SKP, HW KAR, ATW AAL, ACW,

Læs mere

Vi engagerer os mere. Revision Rådgivning Skat

Vi engagerer os mere. Revision Rådgivning Skat Vi engagerer os mere Revision Rådgivning Skat Altid til rådighed... Jesper Christensen, Revisor Vi er med hele vejen Gennem en virksomheds livsforløb er der behov for assistance og rådgivning på en række

Læs mere

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06 Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Bataljon Gardehusarregimentet HBU Hold AUG 06 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse d. 1. september 2006 Kære Forældre og Pårørende Som chef

Læs mere

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN Dagens program Mål og formål Afsluttende eksamen 18-19/11 2013 Vejen dertil indhold og arbejdet Opholdet sammen hvordan kommer vi frem til en succes? Personlige udbytter hvorfor

Læs mere

på vinger AALBORG Nyuddannet Af Nana Lykke

på vinger AALBORG Nyuddannet Af Nana Lykke Nyuddannet Af Nana Lykke AALBORG på vinger Det allerførste hold cand.psych. er er nu udklækket fra Aalborg Universitet. Men tro ikke at disse førstefødte skal lære at gå de flyver allerede FOTOS: MICHAEL

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

Bilag til nedenstående kan findes på www.ellesvinget18.dk/cb_cv. Periode Uddannelse Bemærkninger Bilag September 2007.

Bilag til nedenstående kan findes på www.ellesvinget18.dk/cb_cv. Periode Uddannelse Bemærkninger Bilag September 2007. CURRICULUM VITAE Navn: Christian Biering Adresse: Ellesvinget 18, 8600 Silkeborg Telefon: 24 49 08 02 E-mail: cb@ellesvinget18.dk Linkedin: www.linkedin.com/in/cbiering Født: 27. oktober 1970 Civilstand:

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er)

Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er) Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er) Lige om hjørnet Dansk Revision har kontorer i 26 byer landet over. Det betyder, at du har mulighed for at få et spændende job tæt på din bopæl uanset, hvor du bor.

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab Forsvarsministeriet og dets myndigheders evaluering af indsatsen i forbindelse med tsunamikatastrofen i Sydøstasien i perioden fra den 26. december 2004 til den 10. januar 2005. Forsvarsministeriets første

Læs mere

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Markedsorientering Troværdighed Motivation Kommunikation Værdier frem for alt hjem Værdier Værdien af værdier Værdier er vigtige. Det er de, fordi de bestemmer, hvad der er rigtigt eller forkert,

Læs mere

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 Dagens program Opsamling Teori opsamling Xpert teams Lederstile Adizes mv. Afsluttende eksamen Page 2 Leder performance Medarbejder performance Indtjenings evnen Organisations

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9 ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE Side 1 af 9 Forord I november 2010 gennemførte vi på SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) blandt alle institutionens medarbejdere.

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget. Finansudvalget 2008-09 Aktstk. 121 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt FORSVARSMINISTERENS TALESEDDEL TIL SAMRÅD I FINANSUDVALGET DEN 22. APRIL OM AKTSTYKKE 121. Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne

Læs mere

En leders ambition. En stor forskel. At møde en leder, der har en ambition og allerede har skabt flotte resultater. Det er ugens bedste oplevelse!

En leders ambition. En stor forskel. At møde en leder, der har en ambition og allerede har skabt flotte resultater. Det er ugens bedste oplevelse! En leders ambition En stor forskel At møde en leder, der har en ambition og allerede har skabt flotte resultater. Det er ugens bedste oplevelse! At ville noget, at have et mål, en drøm, en vision og nogle

Læs mere

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København StilladsInformation nr. 80 - august 2006 om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København Det lyder, som om det drejer sig om en sygdom men mine tanker går i helt andre retninger - nemlig at være

Læs mere

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER ORIENTERING om ledelse I DETTE NUMMER - Spilder vi tiden med MU-Samtaler 1 - Giv plads til de uformelle samtaler 4 - Tillid kan give usikkerhed 5 2015-2. SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? Undersøgelser,

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Detox Coach Uddannelsen

Detox Coach Uddannelsen Detox Coach Uddannelsen Detox Coach Uddannelsen er en holistisk uddannelse så forbered dig på at se dig, dine valg, dine vaner alt dit liv indeholder med 360 grader brillerne på. Først og fremmest vil

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

De opstillede kandidater har aftalt fredsvalg, hvilket betyder, at der ikke skal være afstemning, men at de 7 øverste på listen er valgt til

De opstillede kandidater har aftalt fredsvalg, hvilket betyder, at der ikke skal være afstemning, men at de 7 øverste på listen er valgt til Skolebestyrelsesvalg RESULTATET af Skolebestyrelsesvalg 2014 De opstillede kandidater har aftalt fredsvalg, hvilket betyder, at der ikke skal være afstemning, men at de 7 øverste på listen er valgt til

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er helt specielle mennesker.

Læs mere

2. Forældremøder. 3. Forældremøder. 4. Forældremøder, kommentarer Emner du ønsker taget op: 5. Skole/hjem samtaler. 6. Skole/hjem samtaler

2. Forældremøder. 3. Forældremøder. 4. Forældremøder, kommentarer Emner du ønsker taget op: 5. Skole/hjem samtaler. 6. Skole/hjem samtaler 1. Alme Skole. Forældrefeedback FÆDRE Besvarelser uden kommentarer Netbaseret spørgeundersøgelse for forældre til elever i 3.-6.kl. Nov. 2011, 28 besvarelser 2. Forældremøder I hvor høj grad prioriterer

Læs mere

t spi der ikke kan vinde$

t spi der ikke kan vinde$ t spil der ikke t spi der ikke kan vinde$ AF Mathias Skov Rasch kan vinde$ t spi der Flere og flere danskere kommer i berøring med ludomani enten som pårørende eller ludoman. Hos Center for Ludomani mærker

Læs mere

Tredje anbefaling. Gå foran som leder. 18 Psykisk APV+

Tredje anbefaling. Gå foran som leder. 18 Psykisk APV+ Tredje anbefaling Gå foran som leder 18 Psykisk APV+ Det er afgørende for en effektfuld APV-indsats, at ledelsen tydeligt engagerer sig i opgaven. Lederen skal sørge for en god ramme om arbejdsmiljøarbejdet

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Forsvarets Rekruttering. Forsvaret

Forsvarets Rekruttering. Forsvaret Forsvarets Rekruttering Forsvaret Kære læser, Du har her en brochure, som i tekst og billeder fortæller dig om mulighederne for erhvervspraktik i Forsvaret. Du opfordres til at besøge vores hjemmeside

Læs mere

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK 01 Din overenskomst er vores fornemste opgave I HK arbejder vi med det helt klare mål at bevare og udvikle velfærden

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Skriv ansøgningen ANSØGNING

Skriv ansøgningen ANSØGNING ANSØGNING Skriv ansøgningen Du har ikke 15-minutes-of-fame, men 15-seconds-of-attention, når din ansøgning læses af den rekrutteringsansvarlige! Derfor handler det om at bruge disse værdifulde sekunder

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Ansvar for forandringer er et vilkår for langt de fleste ledere i dag. Men hvordan skal du kommunikere med dine medarbejdere om forandringerne? Og

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund

En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund med forsvars- beredskabs- og sikkerhedspolitisk fokus Nyhedsbrev November 2013 En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund Af Johnny G. Larsen, formand for Folk & Sikkerhed på Bornholm Folk &

Læs mere

Susanne Lunaus 25 års jubilæum

Susanne Lunaus 25 års jubilæum Susanne Lunaus 25 års jubilæum flotte kager, frisk frugt og skøn kølig hyldebærsaft. Den 1. september 2014 skinnede solen fra en næsten skyfri himmel efter at weekenden havde budt på voldsomt skybrud i

Læs mere

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING PR Målgruppe Officielt er PR en forkortelse af det engelske Public Relations, der fokuserer på forholdet

Læs mere

BEMAFD Pixiebog til jobsøgende

BEMAFD Pixiebog til jobsøgende BEMAFD Pixiebog til jobsøgende Tips til jobsøgning Ikke klassificeret Bemandingsafdelingen 19-12-2014 Tips til jobsøgning Denne Pixiebog er inddelt i nedenstående afsnit som du kan springe direkte til.

Læs mere

InterForce er også for dig i hjemmeværnet. hjemmeværnet

InterForce er også for dig i hjemmeværnet. hjemmeværnet InterForce er også for dig i hjemmeværnet hjemmeværnet Kære hjemmeværnssoldat Hvad er InterForce? Du har sikkert hørt om InterForce. Måske har du også undersøgt, om InterForce er et samarbejde mellem forsvaret

Læs mere

Indhold. side 2 Praktiske oplysninger

Indhold. side 2 Praktiske oplysninger Ergoterapeutforeningens TR-kursuskatalog 2014 I 2014 kan Etf s tillidsrepræsentanter, TR, fællestillidsrepræsentanter, FTR, og arbejdsmiljørepræsentanter, AMiR, vælge mellem uddannelse, kurser og workshops

Læs mere

Orientering om uddannelsen til Automatiktekniker og Elektronikfagtekniker i SØVÆRNET

Orientering om uddannelsen til Automatiktekniker og Elektronikfagtekniker i SØVÆRNET Orientering om uddannelsen til Automatiktekniker og Elektronikfagtekniker i SØVÆRNET Generelt om tjenesten. Den tekniske udvikling i verden står ikke stille, vi er faktisk i en rivende udvikling. Ofte

Læs mere

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI Forsvarets rolle har ændret sig markant over de seneste årtier fra et totalforsvar under den kolde krig med klare militære opgaver til en mere kompleks

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Rødder og Vinger. NYHEDSBREV marts 2008

Rødder og Vinger. NYHEDSBREV marts 2008 Rødder og Vinger NYHEDSBREV marts 2008 Jeg håber alle er kommet godt over jul og nytår og nu er friske til at tage fat på en ny sæson i vores lille forening. Lille er måske ikke det helt rigtige ord længere.

Læs mere