Indhold: Studieadm. koordinator Dato Uddannelsessekretær Anne-Christina Nielsen

Transkript

1 Titel Modulbestyrer Studieadm. koordinator Dato Indhold: Studieguide for bachelor i psykologi B05, Biologi, fysiologi og adfærd, inkl. metode (4) B05, Biology, physiology and behavior incl. Methods (4) Ulrich Kirk Uddannelsessekretær Anne-Christina Nielsen 1. Om studieguiden... 2 Formålet med denne studieguide... 2 Opbygningen af denne studieguide Om modulet... 2 Modulbestyrer... 2 Studieadministrativ koordinator... 2 Underviserne... 2 Undervisningslokaler... 3 Modulets varighed... 3 Forudsætning... 3 Formål... 3 Modulets genstandsområder/indhold/læringsmål Studieordningens mål for modulet... 4 Fagspecifikke målbeskrivelser... 4 Generelle målbeskrivelser Undervisningsaktiviteter og -form Ugeplan...Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Moduluge 1 (uge 35)...Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Moduluge 2 (uge 36)...Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Moduluge 3 (uge 37)...Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Moduluge 4 (uge 38)...Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Moduluge 5 (uge 39)...Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Moduluge 6 (uge 40)...Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Moduluge 7 (uge 41)...Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Moduluge 8 (uge 42)...Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 6. Prøven Omprøve Litteratur Evaluering af modulet Appendiks 1 særlige oplysninger om bogkøb... 16

2 1. Om studieguiden Formålet med denne studieguide Studieguiden er dit orienteringskort til din uddannelse dvs. den beskriver, hvor du starter (hvilke forudsætninger, du forventes at have), hvilken rute du skal følge (undervisning og opgaver undervejs) og hvad målet er (hvad skal du kunne til prøven). Studieguiden hjælper dig også til at finde det rette udstyr (anbefaler litteratur og andre læringsressourcer). Endelig indeholder den alle de praktiske oplysninger, du har brug for. Opbygningen af denne studieguide Studieguiden beskriver dine aktiviteter på ugebasis. For hver uge angives 1. Ugens forelæsninger med en kort angivelse af emnet, lokalet mm. 2. Ugens hold- og/eller gruppetimer med angivelse af om der er ekstra materiale på e-learn. 3. Litteratur til undervisning 4. Hjemmeopgaver til de enkelte aktiviteter 2. Om modulet Modulbestyrer Ulrich Kirk, Institut for Psykologi, Telefon: Studieadministrativ koordinator Anne-Christina Nielsen, Telefon: Underviserne I dette modul vil du møde følgende undervisere: Ulrich Kirk. Modulbestyrer. Cand.mag. M.sc. Ph.d. Lektor. Institut for Psykologi, Syddansk Universitet. Jill Byrnit. Cand.psych. Ph.d. Adjunkt. Institut for Psykologi, Syddansk Universitet. Ole Jakob Storebø. Cand.psych, Ph.d. Adjungeret lektor. Institut for Psykologi, Syddansk Universitet. Øvrige forelæsere: 2

3 Cathrine Søndergaard Baastrup. Cand.pharm. Ph.d. Klinisk Biokemisk Afdeling. Aarhus Universitetshospital. Torben Leo Nielsen. Afdelingslæge, Ph.d. Endokrinologisk afdeling, Odense Universitetshospital. Torben A. Kruse. Professor, Human Genetik. Klinisk Institut, Odense Universitetshospital Henrik Bjarke Vægter. Ph.d. studerende. Smertecenter Syd. Odense Universitetshospital. Undervisningslokaler Oversigt over lokalerne på Campus finder du Se punkt 5 Ugeplaner for forelæsninger for nærmere information om undervisningslokaler. Modulets varighed Modulet begynder tirsdag den 26.august og slutter fredag den 17.oktober Eksamen finder sted i uge 44. Forudsætning At den studerende har tilegnet sig grundlæggende statistisk viden svarende til det på modul 3 tilrettelagte statistiske kursus. At den studerende er i stand til selvstændigt at anvende relevante videnskabelige litteratur søgesystemer og databaser. Formål Modulet har til formål at give studerende viden om og forståelse for grundlæggende ideer, teorier og forskning inden for biologisk- og fysiologisk psykologi, så at den studerende efter afslutning af modulet kan opnå de tilknyttede modulspecifikke og generelle målbeskrivelser. Faget handler overordnet om adfærdens biologiske og fysiologiske basis (herunder neurobiologiske processer), samt grundlæggende teorier og forskning om psykologisk funktion ud fra et biologisk og fysiologisk perspektiv og individuelle forskelle heri. Modulet giver studerende en forståelse af, hvordan undersøgelsen af biologiske og fysiologiske processer kan bidrage til at udvikle teorier om adfærd og andre psykologiske begreber såsom personlighed, perception, indlæring, hukommelse, motivation, emotion mv. Modulets genstandsområder/indhold/læringsmål Psykens evolutionære udvikling og adfærdsgenetik, biopsykosociale perspektiver, centralnervesystemets opbygning og plasticitet, hjernens signalsystemer, belønningssystemer, bevidsthedens neurobiologiske grundlag, neuropsykiatri, biologiske teorier om depression og angsttilstande, stress modeller og homeostase, psykofarmaka og virkningsmekanismerne, kognitive behandlingsmetoder som alternativ til farmakologiske metoder, psykopati- det genetiske og neurobiologiske grundlag. 3

4 Klinisk eksperimentel forskningsmetode, det randomiserede, kontrollerede studie, design og hypotesedannelse, videnskabelig afrapportering. Forskningsmetoder indenfor den biologiske psykologi. Den biologiske- og fysiologiske psykologis historie og udvikling. Grundlæggende teorier, begreber og empiri om biologisk- og fysiologisk psykologi. Nutidige tilgange og problemstillinger inden for biologisk- og fysiologisk psykologi. Læsning, forståelse og evaluering af videnskabelig litteratur inden for biologisk- og fysiologisk psykologi. Anvendelse af videnskabsteoretiske metoder til løsning af problemstillinger inden for biologisk- og fysiologisk psykologi. Etiske problemstillinger knyttet til biologisk- og fysiologisk psykologi. 3. Studieordningens mål for modulet Fagspecifikke målbeskrivelser Der henvises til studieordningens Kapitel 3, 9, Uddannelsens moduler (PSY B05) for en uddybning af de fagspecifikke målbeskrivelser for dette modul. Generelle målbeskrivelser Der henvises til studieordningens Kapitel 2, 6, Kompetenceprofil for en uddybning af de generelle målbeskrivelser for bacheloruddannelsen i psykologi. 4. Undervisningsaktiviteter og -form Undervisningstype: Forelæsning 48 Holdundervisning 11 Øvrige undervisningsaktiviteter 19 Total: 78 Lektioner: Forelæsninger: Her vil blive gennemgået centrale metoder, begreber og teoridannelser inden for biologisk- og fysiologisk psykologi samt forskningsmetode, primært ved modulbestyrer Ulrich Kirk, men desuden med gæsteforelæsninger ved et antal relevante aktører. I nedenstående beskrivelse af modulet er undervisningsgange der indeholder metodeundervisning angivet med et (M) anført i parentes ud for overskriften. Udformning af empirisk artikel: De studerende skal på baggrund af et forskningsmetodisk eksperiment inden for området biologi, fysiologi og adfærd og som led i aktiverende undervisning gennemføre en videnskabelig undersøgelse. Undervisningen vil foregå som en blanding af forelæsninger, hold- og øvelsesundervisning. 4

5 E-læringsaktivitet: Aktiviteten har til hensigt at skemaligge og systematisere arbejdet med metodeopgaven ift. den empiriske artikel (metodeopgaven). De studerende inddeles i grupper (2-5 studerende pr. gruppe. Alternativt finder studerende sammen i de grupper som de ønsker at arbejde sammen med ift. metodeopgaven). Undervisning opdeles i a) Gruppearbejde og peer-feedback og fungerer som selvstændigt hjemme-/gruppearbejde formaliseret som udarbejdelse af wiki. Online træningsprøver og test: Biologi, fysiologi og adfærd afsluttes med en MCQ- samt en metodeopgave/empirisk artikel. I løbet af modulet trænes der til MCQ eksamen i form af online træningstest med mundtlig feedback. 5. Ugeplan Moduluge 1 (uge 35) TIRSDAG DEN 26. AUGUST 2014 KL I U26 (M) Introduktion til biologisk psykologi og modulet v. Ulrich Kirk Med forelæsningen gives en introduktion til Modul 5: Biologisk psykologi og forskningsmetode (b). Relevante genstandsområder indenfor biologisk psykologi introduceres. Der gives en beskrivelse af modulets struktur, og temaerne for forelæsningsrækken samt det kliniske eksperiment, der vil ligge til grund for forskningsmetode (b). Endvidere introduceres og kommenteres modulets grundbøger og det øvrige anbefalede litteratur, samt begrundelse for eksamensform. Endelig introduceres forskellige undersøgelsesmetoder som anvendes indenfor biologisk psykologi. Pinel (2010), Kap. 1 & 5 Rosenberg et al. (2013), kap. 1-2 HOLD 1A ONSDAG DEN 27.8 KL ; HOLD 1B ONSDAG DEN 27.8 KL ; HOLD 2A TORSDAG DEN 28.8 KL ; HOLD 2B TORSDAG DEN 28.8 KL ; HOLD 3A MANDAG DEN 1.9 KL ; HOLD 3B MANDAG DEN 1.9 KL (TERMINALRUM 8 -T8 - Gennemførelse af psykologiske eksperimenter ift interventionsstudiet del I v. Ulrich Kirk Interventionsstudiets design udformes som et randomiseret kontrolleret forsøg og fordrer derfor data-indsamling/gennemførelse af psykologiske eksperimenter både før, midtvejs og efter en intervention som de studerende deltager i. Den praktiske testning og dataindsamling udføres. Konkrete eksperimenter som de studerende skal gennemføre er: arbejdshukommelse (OSPAN), opmærksomhed (Flanker task), Iowa Gamling Task, Mind-wandering (SART) m.m. Endvidere udleveres diverse spørgeskemaer (MAAS, PSS etc.) FREDAG DEN 29. AUGUST 2014 KL I U20 Biologisk fundament for mindfulness interventioner v. Ulrich Kirk 5

6 Hvori består den neurale virkningsmekanisme for behandlingsformen mindfulness? I denne forelæsning gives et overblik over neurobiologien bag mindfulness, ligesom den nyeste forskning inden for mindfulness vil blive præsenteret. Desuden vil forelæseren gennemgå det metodiske design samt preliminære resultater i et aktuelt MR-projekt (Magnetisk Resonans), hvor mindfulness-behandling blev anvendt for at undersøge effekter af denne behandling på adfærdsmæssige samt underliggende neurale beslutningsprocesser. Hermed gives der eksempler på, hvordan brugen af mindfulness behandlinger i sammenhæng med billeddannende teknikker såsom MR kan bruges til interventionsforskning samt peger frem mod applikationer af mindfulness som klinisk redskab. Rosenberg et al. (2013), kap Pinel (2010), Kap. 17 (s ). Alternativ Pinel (2014), kap 17 (s ). Kirk et al., (2011a) Kirk et al., (2014) Creswell et al., (2007) Forslag til supplerende litteratur: Slagter et al., (2011) Moduluge 2 (uge 36) ONSDAG DEN 3. SEPTEMBER 2014 KL I U150 (M) Forskningsmetode (b): Klinisk eksperimentel forskningsmetode v. Ulrich Kirk Med forelæsningen gives en præsentation af eksperimentelle og kvasi-eksperimentelle undersøgelsesmetoder. Med udgangspunkt i det randomiserede, kontrollerede kliniske eksperiment præsenteres rationalet for modulets eksperiment. De studerende randomiseres i tre grupper, der over de næste 4 uger aktivt indgår i en kontrolleret undersøgelse af effekten af henholdsvis: 1) Mindfulness meditation og 2) Afspænding samt 3) Kontrolgruppe i forhold til en række afhænge variable. Zachariae, B. (1998) s Forslag til supplerende litteratur: Kirk et al., (2009a) TORSDAG DEN 4. SEPTEMBER 2014 HOLD 1 KL ; HOLD 2 KL ; HOLD 3 KL I U24 (M) Forskningsmetode (b): Effektstudie v. Ulrich Kirk Første session af de tre interventionsformer, mindfulness og afspænding og kontrol udføres i de tre grupper hver for sig. Der gives en introduktion til teknikkerne og forsøgspersonerne (de studerende) guides gennem henholdsvis en mindfulness øvelse og en afspændingsteknik, samt en kontrol intervention. Materialer til daglig hjemmetræning over de næste 5 uger udleveres sammen med træningsdagbog og baseline spørgeskemaer til effektmåling. Interventionen påbegyndes mandag den 8.september med daglig hjemmetræning. 6

7 Segal, Z.V., Williams, J.M.G., & Teasdale, J.D. (2002), kap. 2-4 FREDAG DEN 5. SEPTEMBER 2014 KL I U82 Hjernens signalsystemer v. Cathrine Søndergaard Baastrup Hjernen består af et komplekst netværk af nervetråde (neuroner) over , der kommunikerer med hinanden via synaptiske spalter og bestemte signalstoffer (neurotransmittere). Med forelæsningen gives en grundlæggende introduktion til hjernens signalsystemer og de vigtigste neurotransmitter systemer og deres virkningsområder i hjernen. Det gennemgås hvordan neuroner kommunikerer via elektriske signaler, der omsættes til neurotransmitter stoffer. Processer omkring dannelsen af signalstoffer samt præ- og postsynaptiske mekanismer beskrives. Med forelæsningen gives grundlaget for at forstå virkningsmekanismerne bag forskellige psykofarmaka og psykoaktive stoffer. Pinel (2010), Kap. 4 Moduluge 3 (uge 37) Online eksamensfærdigheds-øvelser: i løbet af denne uge skal der trænes til MCQ-eksamen på Blackboard, så der dannes overblik over særlige problemområder. I moduluge XXXX vil der blive givet mundtlig feedback på udvalgte problemområder, omfang 3 timer. TIRSDAG DEN 9. SEPTEMBER 2014 KL I U150 Introduktion til evolutionspsykologi v. Jill Byrnit Med denne forelæsning gives en bred introduktion til moderne evolutionspsykologi og de redskaber, der bruges til at teste evolutionspsykologiske hypoteser. Basale evolutionsteoretiske begreber som naturlig og seksuel selektion, inklusiv fitness m.m. vil blive præsenteret og nogle af de hyppigste misforståelser omkring evolutionsteori og psykologi vil blive diskuteret. Buss (2012), s FREDAG DEN 12. SEPTEMBER 2014 KL I U82 Introduktion til smertesystemet og det biologiske fundament for smerteoplevelse og smertemodulation v. Henrik Bjarke Vægter Med forelæsningen gives først en gennemgang af smertesystemets basale fysiologi. Endvidere gives laves der en gennemgang af smerteoplevelsen og fysisk helbred. Forelæsningen vil trække på nyeste forskning inden for neuropsykologien. Det evolutionære grundlag for smertesystemets funktion vil desuden blive diskuteret i forhold til forebyggelse af kroniske smerter. 7

8 Pinel (2010), Kap. 7 (s ). Alternativ Pinel (2014), kap 7 (s ). Jensen et al., (2003) Moduluge 4 (uge 38) TIRSDAG DEN 16. SEPTEMBER 2014 KL I U150 En præsentation af det endokrine system og dets samspil med kroppens andre systemer, herunder immunsystemet v. Torben Leo Nielsen Pinel (2010), Kap. 13 ONSDAG DEN 17. SEPTEMBER 2014 KL I U150 Neuropsykiatri, psykiske lidelser og neurofarmakologi v. Cathrine Søndergaard Baastrup Med forelæsningen gives en gennemgang af psykofarmakas virkningsmekanismer. Det beskrives hvordan forskellige former for psykofarmaka, herunder antidepressiva, stemningsstabiliserende stoffer og antipsykotika påvirker hjernens signalsystemer og derved psykiske lidelser. Endelig berøres virkningen af de hyppigst misbrugte psykoaktive stoffer på hjernens belønningssystem. Gerlach, J., & Vestergaard, P. (2010), kap. 13 Pinel (2010), Kap. 15 FREDAG DEN 19. SEPTEMBER 2014 KL I U82 (M) Metodeopgave, hypoteser og udformning af artikel v. Ulrich Kirk Der gives en generel introduktion til udformning af hypoteser. Forskellige eksempler på hypoteser diskuteres med udgangspunkt i egne eksempler. Der udvælges specifikke forskningsspørgsmål som kan testes i form af specifikke hypoteser i det indsamlede datamateriale. Artiklens indledning gennemgås og litteratursøgning igangsættes. Endvidere gennemgås kravet til den videnskabelige artikel (eksamensopgaven). Den klassiske IMRAD model (Introduktion, Metode, Resultater, Analyse, Diskussion) og der gives eksempler på opbygningen af artiklens indledning og en fælles diskussion påbegyndes af studiets (interventionsstudiet) metodiske begrænsninger. Dette skal danne udgangspunkt for skrivning af eksamensartiklen. Vi vil desuden gennemgå udvalgte problemområder, som afdækket hos de studerende under den selvstændige online MCQ-træning. Gruppearbejde om hypotese-dannelse og litteratursøgning ift. metodeopgaven I forlængelse af dagens forelæsning påbegyndes gruppearbejde med metodeopgaven formaliseret som e-læringsaktivitet. Udgangspunktet for gruppearbejdet er forelæsningen Metodeopgave, hypoteser og udformning af artikel. Gruppearbejdet påbegyndes (berammet til 7 8

9 timer) som selvstændigt hjemmearbejde/gruppearbejde ift. tilnærmelse af hypoteser som kan udgøre fundamentet for metodeopgaven. Der er afsat tid i moduluge 5 til online-baseret (Blackboard) spørgetime ift. hypotese-dannelse. Gruppearbejdet består af udarbejdelse af en wiki og de formelle krav til gruppearbejdet vil blive præsenteret i forelæsningen Metodeopgave, hypoteser og udformning af artikel den 19. september. Zachariae, B. (1998), s Moduluge 5 (uge 39) HOLD 1A TIRSDAG DEN 23.9 KL ; HOLD 1B FREDAG DEN 26.9 KL ; HOLD 2A ONS- DAG DEN 24.9 KL ; HOLD 2B TORSDAG DEN 25.9 KL ; HOLD 3A TORSDAG DEN 25.9 KL ; HOLD 3B MANDAG DEN 29.9 KL I T8 Gennemførelse af psykologiske eksperimenter ift interventionsstudiet del II v. Ulrich Kirk Interventionsstudiets design udformes som et randomiseret kontrolleret forsøg og fordrer derfor data-indsamling/gennemførelse af psykologiske eksperimenter både før, midtvejs og efter en intervention som de studerende deltager i. Den praktiske testning og dataindsamling udføres. Konkrete eksperimenter som de studerende skal gennemføre er: arbejdshukommelse (OSPAN), opmærksomhed (Flanker task), Iowa Gamling Task, Mind-wandering (SART) m.m. Endvidere udleveres diverse spørgeskemaer (MAAS, PSS etc.) TIRSDAG DEN 23. SEPTEMBER 2014 KL I U150 Neurobiologien i svære sindslidelser v. Ulrich Kirk Denne forelæsning omhandler neurobiologiske faktorer ved svære sindslidelser som depression, bipolar affektiv lidelse og skizofreni. Med udgangspunkt i empiriske undersøgelser vil undervisningen fokusere på hvordan forskellige faktorer såsom neuroanatomiske, neurofunktionelle og neurokemiske afvigelser kan bidrage til forståelsen af disse sygdommes symptomer og ætiologi. Ydermere vil de empiriske funds betydning for diagnosticering og behandling blive belyst. Rosenberg et al. (2013), kap. 12, 17-19, 22 Pinel (2010), kap.18 King-Casas et al., (2008) Forslag til supplerende litteratur: Insel (2010) Insel (TEDxCaltech): ONSDAG DEN 24. SEPTEMBER 2014 KL I U150 Introduktion til genetik v. Torben Kruse 9

10 Pinel (2010), kap 2 Rosenberg et al. (2013), kap 6 ONSDAG DEN 24. SEPTEMBER 2014 KL (M) Spørgetime på Blackboard vedrørende hypotese-dannelse v. Ulrich Kirk I denne forelæsning bliver der mulighed for at stille spørgsmål vedr. hypotese-dannelse og statistisk analyse m.m. af metodeopgaven. I bedes oploade jeres spørgsmål til Discussionforum på Blackboard forud for forelæsningen. FREDAG DEN 26.SEPTEMBER 2014 KL I U82 Stress-begrebet og homeostase v. Torben Leo Nielsen Vi udsættes konstant for ændringer og påvirkninger af det ydre såvel som indre miljø. For at overleve som art er vi derfor udstyret med en komplekst og yderst tilpasningsdygtigt system, der skal sikre organismens sundhed og overlevelse. Med forelæsningen gives en indføring i hvordan belastninger fysiske såvel som psykiske kan medføre ændringer i kroppens ligevægtssystem resulterende i forskellige stress relaterede sygdomme. I forelæsningen beskrives beskrives hvordan centrale og perifere stresshormoner påvirker kroppens ligevægtssystem (homeostase/allostase) med HPA aksen som central regulatorisk mekanisme. Pinel (2010), Kap. 17 (s ). Alternativ Pinel (2014), kap 17 (s ). Rosenberg et al. (2013), kap. 5 Moduluge 6 (uge 40) TIRSDAG DEN 30. SEPTEMBER 2014 KL I U150 Hjernens belønningssystem implikationer for beslutningstagning, æstetisk vurdering og afhængighed v. Ulrich Kirk Hjernens dopaminsystem udgør grundlaget motivation, belønning og indlæring. I denne forelæsning vil vi se nærmere på dopaminsystemet som fundament for indlæring og motivation. Vi vil gennemgå betydningen af det dopaminerge system i forhold til nyeste forskning indenfor områderne decision neuroscience og neuroaesthetics. Endvidere vil der med udgangspunkt i belønningssystemet blive trukket paralleller til afhængighed. Purves (2013) Gade (2007) Linnet & Møller (2007) Montague et al., (2012) Forslag til supplerende litteratur: Montague et al., (2004) Montague (TED Global 2012): 10

11 Kirk et al., (2009b) Kirk (2008) Kirk et al., (2011b) Zeki (1999) ONSDAG DEN 1. OKTOBER 2014 KL I U150 Genetisk forskning og psykologi/psykiatri v. Torben Kruse Tekst følger Pinel (2010), kap 2 Rosenberg et al. (2013), kap 6 FREDAG DEN 3. OKTOBER 2014 KL I EMIL AASTRUP AUDITORIUM I KLINIKBYG- NINGEN PÅ OUH (SE LINK: Menneskets overlevelsesopgaver v. Jill Byrnit Fortsættelse af introduktionsforelæsningen samt en gennemgang af de basale overlevelsesopgaver for arten mennesket. I lighed med alle andre dyr har det historisk gjort sig gældende for mennesket som art, at flere individer er blevet født, end der har været ressourcer til. Således har forskelle individerne imellem favoriseret visse individer frem for andre i kampen om ressourcerne. Buss (2012), s Moduluge 7 (uge 41) HOLD 1A MANDAG DEN 6.10 KL ; HOLD 1B MANDAG DEN 6.10 KL ; HOLD 2A ONSDAG DEN 8.10 KL ; HOLD 2B TORSDAG DEN 9.10 KL ; HOLD 3A TORSDAG DEN 9.10 KL ; HOLD 3B ONSDAG DEN 8.10 KL I T8 Gennemførelse af psykologiske eksperimenter ift interventionsstudiet del III v. Ulrich Kirk Interventionsstudiets design udformes som et randomiseret kontrolleret forsøg og fordrer derfor data-indsamling/gennemførelse af psykologiske eksperimenter både før, midtvejs og efter en intervention som de studerende deltager i. Den praktiske testning og dataindsamling udføres. Konkrete eksperimenter som de studerende skal gennemføre er: arbejdshukommelse (OSPAN), opmærksomhed (Flanker task), Iowa Gamling Task, Mind-wandering (SART) m.m. Endvidere udleveres diverse spørgeskemaer (MAAS, PSS etc.) TIRSDAG DEN 7. OKTOBER 2014 KL I U150 Medicinsk behandling af ADHD (Attention-Deficit Hyperactivity Disorder) v. Ole Jakob Storebø 11

12 Befolkningsundersøgelser anslår, at ADHD rammer godt 3-5 % af børn i skolealderen, og antallet af ADHD diagnoser er steget dramatisk gennem de senere år. Dette har medført, at ADHD er den oftest diagnosticerede psykiatriske tilstand i barndommen. Inden for de sidste årtier har prospektive opfølgningsstudier af ADHD-ramte børn imidlertid vist, at mange ikke vokser fra det. ADHD findes med andre ord også hos voksne. Diagnosen er dog kontroversiel og lidelsens ætiologi er i store træk ukendt. Det centralstimulerende præparat methylphenidat (Ritalin) er nationalt og internationalt det medicinske medikament, der er first choice behandling til disse børn og voksne. Methylphenidat har været brugt til medicinsk behandling af børn med ADHD i over 50 år. I dette forelæsning vil der blive set nærmere på ADHD og behandling af denne generelt, og især på virkningsmekanismerne ved behandling med methylphenidat og på de gavnlige og skadelige virkninger af denne medicin. Engert & Pruessner (2008) Forslag til supplerende litteratur: Jepsen (2009) FREDAG DEN 10. OKTOBER 2014 KL I U82 (M) Præsentation og gennemgang af data-sættet på metodeopgaven v. Ulrich Kirk Denne forelæsning indeholder en praktisk gennemgang af det samlede data-sæt som ligger til grund for metodeopgaven. De studerende vil få indsigt i materialet for metodeundersøgelsen. Datasættet vil umiddelbart før forelæsningen være tilgængeligt på Blackboard. Der er rig mulighed for at stille spørgsmål til datasættet i forelæsningen. Endvidere vil der i forelæsningen præsenteres en række af de test-redskaber, der bruges til at indkredse og belyse kognitive forskelle. Vi diskuter, hvad de udsiger om menneskelig kognition og hvad de ikke siger. FREDAG DEN 10. OKTOBER 2014 KL I U140 (M) Fortsættelse af gennemgang af data-sættet & spørgetime vedrørende dataanalyse v. Ulrich Kirk I denne forelæsning bliver der mulighed for at stille spørgsmål vedr. data-analyse af metodeopgaven. I bedes sende jeres spørgsmål pr til forelæseren før forelæsningen. Moduluge 8 (uge 42) MANDAG DEN 13. OKTOBER 2014 KL (M) Spørgetime på Blackboard vedrørende metodeopgave v. Ulrich Kirk I denne forelæsning bliver der mulighed for at stille spørgsmål vedr. metodeopgaven. I bedes i det omfang det er muligt oploade jeres spørgsmål til Discussionforum på Blackboard forud for forelæsningen. FREDAG DEN 17. OKTOBER 2014 KL I U82 Bevidsthedens strøm, søvn og drømme v. Ulrich Kirk 12

13 Hvad er bevidsthed og hvor sidder den? Med forelæsningen gives et bud på bevidsthedens neurobiologiske grundlag. Bevidsthedens opståen og funktion er stadig et mysterium ligesom drømmenes funktion fortsat er ukendt. Det er dog sikkert at mange psykiske lidelser giver sig til udtryk som forstyrrelser i bevidstheden og drømmesøvnen. Forelæsningen vil trække på Williams James værk principles of psychology (1890) der trods mere end 100 år gammel allerede præsenterede tanker i tråd med den moderne neurovidenskabs viden om bevidsthedens biologiske grundlag. Pinel (2010), kap. 14 James (1983) 6. Prøven MANDAG, DEN 27. OKTOBER 2014: Opgave afleveres på blackboard kl TIRSDAG, DEN 28.OKTOBER 2014: MCQ EKSAMEN Prøveform: Der afholdes 2 eksamener: Delprøve 1. Udformning af empirisk artikel på baggrund af forskningsmetodisk eksperiment inden for området biologi, fysiologi og adfærd. Omfang ca. 7 normalsider (+\- 1 side) x 2400 anslag pr. side (inklusiv mellemrum, eksklusiv figurer, tabeller, forside samt referenceliste), svarende til 50 % af den samlede karakter. Bedømmelse: 7-trinskala med ekstern censur. Delprøve 2. Skriftlig multiple-choice prøve uden hjælpemidler (svarende til 50 % af den samlede karakter). Varighed 2 timer og 15 min.(100 spørgsmål). Bedømmelse: 7-trinskala med ekstern censur. De to eksamener skal hver for sig bestås med mindst karakteren 02. Karakter for eksamen beregnes som et vægtet gennemsnit af de 2 karakterer, givet i de 2 FØR PRØVEN Du skal medbringe studiekort til prøven. Mobiltelefoner og andet elektronisk udstyr skal slukkes og afleveres til vagterne inden prøven. Du skal møde op udenfor lokalet minimum 15 min. før start med mindre andet er angivet. BEDØMMELSE Fra 1. september 2007 bedømmes prøve efter 7-trinsskalaen: Uddrag af karakterbekendtgørelsen kan ses her: 13

14 7. Omprøve Omprøver afholdes i Januar 2015 efter ordinær eksamen på B06. Eksamensform ved omprøven i delprøve 2 forventes at være kortsvarsessay. 8. Litteratur Anbefalede grundbøger: Pinel, J.P.J. (2010). Biopsychology (8.ed). Pearson. ISBN: Kapitel Kap. 1, 2 4, 5, 7 (s ), 13, 14, 15, 17, 18. (252 sider). Rosenberg, R. & Videbech, P. (2013). Klinisk neuropsykiatri fra molekyle til sygdom. Fadl's forlag. ISBN: Kapitel 1, 2, 5, 6, 9, 12, 13, 17, 18, 19, 22. (260 sider). Zachariae, B. (1998). Det vellykkede eksperiment introduktion til klinisk eksperimentel forskningsmetode. Munksgaard. ISBN: Side & (90 sider). (findes på Blackboard i pdf-format) Anbefalede litteratur: Engert V & Pruessner JC (2008) Dopaminergic and noradrenergic contributions to functionality in ADHD: The role of methylphenidate. Current Neuropharmacology 6: (5 sider). Byrnit, Jill. Menneskets træk og de forskellige personlighedstyper. IN Dalsgaard Thomas, Høeh-Olesen Henrik (Red) Det underlige Menneske. PluraFutura (42 sider). (placeres på semesterlånshylde på SDUB) Byrnit, Jill. Evolutionspsykologen og menneskets medfødte beredskaber. IN Dalsgaard Thomas, Høeh-Olesen Henrik (Red) Det underlige Menneske. PluraFutura ( 45 sider). (placeres på semesterlånshylde på SDUB) Segal, Z.V., Williams, J.M.G., & Teasdale, J.D. (2002). Mindfulness-base cognitive therapy for depression. The Guilford Press, Lodon. ISBN: Kapitel 2-4. (58 sider). (findes på Blackboard i pdf-format) Gerlach, J. & Vestergaard, P. (2010). Psykofarmaka (2.udg.). Psykiatriens Forlag. ISBN: Kapitel 13. (33 sider). (findes på Blackboard i pdf-format) Gade. A. (2007). Motivation, belønning og afhængighed. I: Bøgeskov, J., & Ellemann, K. (Red.). Den afhængige hjerne. Hjerneforum, (26 sider). (placeres på semesterlånshylde på SDUB) James, W. (1983). Principles of Psychology. Harvard University Press. Kapitel 9. (59 sider). (findes på Blackboard i pdf-format) 14

15 Jensen, T.S., Dahl, J., & Arendt-Nielsen, L. (2003). Smerter - en lærebog. Fadl s forlag. ISBN: Kap. 2. (14 sider). (findes på Blackboard i pdf-format) Linnet J, Møller, A (2007). Ludomani og dopamin: Hjernen i spil. I: Bøgeskov, J., & Ellemann, K. (Red.). Den afhængige hjerne. Hjerneforum, (7 sider). (placeres på semesterlånshylde på SDUB) Kirk U, Downar J, Montague PR. (2011a). Interoception drives increased rational decisionmaking in meditators playing the Ultimatum Game. Frontiers in Neuroscience; Apr 18;5;49. (11 sider). Kirk U, Skov M, Christensen MS, Nygaard N. (2009a). Brain correlates of aesthetic expertise: a parametric fmri study. Brain Cogn. Mar;69(2): (10 sider) Montague PR, Harvey A, Kirk U. (2012). Using fmri to study valuation and choice. In Functional Magnetic Resonance Imaging. ISBN InTech Publishing [In Press]. (12 sider). (findes på Blackboard i pdf-format) Slagter HA, Davidson RJ, Lutz A. (2011). Mental training as a tool in the neuroscientific study of brain and cognitive plasticity. Front Hum Neurosci. Feb 10;5:17. (12 sider). Creswell JD, Way BM, Eisenberger NI, Lieberman MD. (2007). Neural correlates of dispositional mindfulness during affect labeling. Psychosom Med. Jul-Aug;69(6): (5 sider). King-Casas B, Sharp C, Lomax-Bream L, Lohrenz T, Fonagy P, Montague PR. (2008). The rupture and repair of cooperation in borderline personality disorder. Science. Aug 8;321(5890): (6 sider). Purves D, Cabeza R, Huettel SA, LaBar KS, Platt ML, Woldorff MG (2013). Principles of Cognitive Neuroscience. Sinauer. 2nd Edition. Kapitel 14 (40 sider). Forslag til supplerende litteratur: Pallant, J. (2010). SPSS survival manual. Maidenhead, UK: Open University Press. ISBN-13: (Bogen er tidligere anvendt på modul 3, tæller derfor ikke med i litteratur) Insel, Thomas, TEDxCaltech. Mental disorders as brain disorders: Insel, T (2010). Faulty circuits. Sci. Am. Apr Jepsen, J. R. M. (2009). ADHD. I A. Gade, C. Gerlach, R. Starrfelt, & P. M. Pedersen (red) Klinisk neuropsykologi, kap. 30., pp København: Frydenlund. Montague, PR, Hyman, SE, Cohen, JD. (2004). Computational roles for dopamine in behavioural control. Nature, 431: Montague, R. TED Global What we re learning from brains: 15

16 Kirk, U. (2008). Neural basis of object-context relationships on aesthetic judgment. PLOS ONE 3: e3754. Kirk, U., Skov, M., Hulme, O., Christensen, MS., Zeki, S. (2009b). Modulation of aesthetic value by semantic context: an fmri study. Neuroimage 44: Kirk U, Harvey A, Montague PR. (2011b). Domain expertise insulates against judgment bias by monetary favors through a modulation of ventromedial prefrontal cortex. Proc Natl Acad Sci USA, 108(25): Zeki, Semir (1999). Inner vision. An exploration of art and the brain. Oxford University Press. Antal sider i alt af anbefalet litteratur: 1017 Antal sider i alt vægtet (artikler 2 x sidetal): Evaluering af modulet Alle moduler ved bacheloruddannelsen bliver løbende evalueret. Evalueringen er anonym og ikke obligatorisk, men vi beder alle studerende om at deltage i dette arbejde. Formålet med evalueringen er at forbedre uddannelsens kvalitet og uddannelsen vil løbende blive justeret på baggrund af evalueringer blandt andet. Appendiks 1 særlige oplysninger om bogkøb Indkøb af lærebøger og supplerende faglig litteratur kan ske i: Studenterboghandelen Campusvej 55 Campustorvet (ved hovedindgangen) 5230 Odense M Tlf.: Fax: studenter@boghandel.sdu.dk Hjemmeside: Åbningstider: Mandag - torsdag kl Fredag kl