Virumhallen Geels Plads Virum. Tel Ordinært mode fredag kl

Transkript

1 e~virum Rotary Klub Virumhallen Geels Plads Virum. Tel Ordinært mode fredag kl _ ,---- " _- UGEBREV NR. 32 MØDE NR 1373 FREDAG DEN 19. FEBRUAR 1993 Præsident: Johannes Green 'Sobakkehus', Sobakken lyngby Telt.: Sekretær: Svend Georg Johannessen Ingvar Hjorts Vej Virum Tel!.: DAGENS MØDE:~3 min. v/børge Juul "En præstesøns bekendelser" v/redaktør J. Busk Petersen KOMMENDE MØDER: Virumhallen: OBSI - ÆNDRING 26. feb min. v/kai Frederiksen 'Vinterhimlens stjerner" v/dir. Chr. Mørup Virumhallen: 3 min. v/dick Maltby 05. mar Internt møde "Ny mødetid?" Mødeleder Dick Maltby. Virumhallen: 3 min. v/erik Jensen 12. mar "Focus på rejsebranchen" v/dir. Jens Veino. Larsen Rejser Virumhallen: 3 min. v/h. C. Jensen 19. mar Brancheforedrag v/gert Hallig Virumhallen: OBS kl OBS! 26. mar 1993 Arsfest & Revy MODEPROCENT: Dagens mødeprocent er opgjort til76,9 Sidste uges mødeprocent er hævet til 65.4 MØDT I FREMMEDE KLUBBER: Peter Siggaard-Andersen i Københavns RK Arne Linderholm i Søllerød RK GÆSTER: Niels Siggaard-Andersen (Tid!. Københavns RK) Annette Gyldenkrone Poul Erik Branebjerg GÆSTENDE ROTARIANERE: Torben B. Andersen, Brondbyerne RK FOOSEL.;)DAGE: Hartmann " :iogsgaiiid - I dag! - 70 år Palle Aaro-Hansen, den 22. februar VI SANG: Nr. 94 "Jyden har æ stærk å sej", og den opmærksomme læser vil straks ihukomme. at det var "redningssangen" den 22. januar, hvor man u den videre opgave nr. 92. Men, selvom Anni mest af alt gik rundt og lignede et stort spørgsmåltegn, var der en ganske vægtig grund til valget. For... SNAPSEN: var ikke alene gratis, det var en rigtig mundgodter, hvis rundesmag ikke stod iskyggen afden runde anledning. Hartmann Krogsgaard fyldte rundt, og indledte dagen med disse ædle dråber. Men, hvad har det så med sangen at gøre? Jo, fødselsdagsbarnet kommer netop fra de kanter, der så malende beskrives i sangen. Anni tilbød stadig at oversætte. men: "Anni, nu kan vi den godt selv'. INDEN 5 MIN. FOR TID: Hartmann Krogsgaard takkede for sangen. Han I V vidste ikke om alle forstod ordene, men han gjorde. for han var Vendelbo, og kunne endda finde et par "stavefejl" i teksten. Samtidig sagde han, at de der havde tid og lyst, var meget velkomne hjemme hos ham efter kl. 15. Der blevønskettillykke, og efter at hovedretten (Boller i selleri) var kommet på bordet, meddelte Hartmann, at retten var "bestilt" af ham. Det var nemlig den ret han altid havde fået i sin barndom når han havde fødselsdag. Efter det velsmagende måltid, var det tid til de 5 MIN FØR TID: Jørgen Bjerre havde haft en meget sjov oplevelse hos sin frisor i Sollerød. Denne frisør er en meget ivrig jæger, der havde fået nogle jagtvenner i Letland. Han bliver med faste mellemrum inviteret over, og han havde skudt bjørne og vildsvin. Der var masser af varer iforretningerne, gennemsnitslonnen er 300 kroner om måneden, men det hjælper ikke så meget når en pakke cigaretter koster 40 kroner. Da hans værtsfolk havde taget så godt imod ham, ville han gerne invitere dem ud. og det var ikke noget problem: 5 nlenneskertil middag med 3 retter mad. vin kaffe m.v.. kostede i alt 120 kroner. Det var på byens bedste restaurant. og pludselig var der lidt uro henne ved doren. Det var en der blev afvist til restauranten. Der faldt ro over gemytterne igen. men 5 minutter senere lød der et ordentligt brag, døren blev

2 UGEBREV NR 32 MØDE NR 1373 VIRUM ROTARY KLUB DEN 19. FEBRUAR 1993 SIDE _._ _---- _ sl~et ind. ruden knust. og der stod en kaukasier i resterne af døren med en lang kniv. som han truede ham der havde smidt han ud med. Der gik kun 30 sekunder, s~dukkede bartenderen op med en revolver og plaffede manden ned. Så var der atter ro i restauranten, politiet kom, der blot kontrollerede bartenderens våbentilladelse - dervar i orden - og så slæbte de liget (om han var helt død eller ikke, fortæller historien ikke noget om) ud bag i politibilen og kørte væk. Frisøren vidste ikke om hans oplevelse var dagligdags kost, men hans vært havde været skovrider, men alt brød jo sammen da Sovjetunionen ophørte. Nu solgte han jagtrekvisitter, og der blev passet godt på dem i en bag mange hængelåse og vagtpost om natten. Den forretning havde han haft i 6 måneder, og havde indtil nu skudt to personer. Jørgen Galstmeddelte, at han blev klippet samme sted og resten af pointen druknede i latter iredaktionens båndoptager, så det må have været sjovt. Finn Rolf Jacobsen meddelte, at han var hjemkommet fra landet for 3 timer siden, og han havde overlevet. PRÆSIDENTEN bød herefter velkommen til mødet og rettede en speciel lykønskning til Hartmann Krogsgaard. Efter at have hilst på vore gæster meddelte Præsidenten atvirum Rotary Klub - i henhold til Guvernørens Månedsbrev - ligger på 2. pladsen under stregen. Det er rimeligt højt men ikke godt nok. Præsidenten gjorde endvidere opmærksom på sidste ugebrevs bagside, hvorden nedsatte udvalg haretindlæg, der skulle lægge op tin en fornuftig debat den 5. marts om eventuel ændring af klubbens mødedag og tidspunkt. Herefter blev ordet givet til Børge Juulfor de 3 MIN.: BørgeJuulsagde: "Vi kender alle - mereelier mindre - til det iranske præsteskabs dødsdom over forfatteren Salman Rushdie. Med udgivelsen af sin bog "De Sataniske Vers" pådrog han sig så megen vrede hos præsteskabet, at de dødsdomte ham og udsatte en stor dusør til den, der udførte dommen. Han har siden måtte leve skjult og under beskyttelse af myndighederne i England, hvor han bor. Det er ikke det eneste eksempel i verdens historie at, hvor religionen går over fornuftens grænser. så forsvinder men neskeligheden. Rushdiestottes af snart alle civiliserede myndigheder - og ikke mindst forfatterorgainsationer - også de danske. Det var måske et spørgsmål for Rotary International at tage op. ForllO!dene i Iran harændret sig lidt - efter Khomeir7i's død. sagde en iransk forfatterkollega. Esmail KIwi. til Politikens Ole SchierlJeck i en interview. der blev bragt forleden dag. Ismail KIwi Ilar levet i eksil i London i snart 8 ar efter sin flugt fra Iran. Interviewet var spændende læsning - for langt til at bringe her - men Iraneren skrevet brev til Salman Rusl7die i form af et digt. redigeret og oversat af Peter Poulsen. En mindre del af digtet blev bragt det betog mig så stærkt. at jeg vil læse en endnu mindre del op for jer nu. Der er nok ikke mange - om nogen - der har læst det. "011 - hvilken digter - en hel million pund sterling udsat på illjl person - illt hoved. Jeg indrømmer blankt, at le..o. sidder med alle misundelseskvaler, ie.u lider - her i eksilet i helvedets kælder - for evig og altid en ørehælder altså: midt mellem hverken eller - kan ikke blive - kan ikke rejse - er ingens gæst - er vært for ingen; nærmest en ånd, af blod, af kød, dødeligt levende, levende død. Og så - lad mig se... hvad mon markedet siger? Tror du revolverpriserne stiger? Ja, kære fælle - at nakke dig en stor, er fristende: penge og store ord - hvad mere skal der til?? Så vær forsigtig. - De har bestemt tænkt at dræbe dig, intet er glemt! Dog - hvad der hænder dig, sker kun een gang i dit liv - mens jeg bli'r dræbt en lille smule - hver eneste dag. Jeg og andre ukendte personer dræbes i tusindvis - i millioner. Sjakalernes gab af råd og af drab bli'raldrig fyldt op..i2io. død - kære Salman - bli'r ikke ensom. men glorios. Hvorimod mine nærmere fæller og jeg - bli'r alene, når der skal does". \ INTRODUKTION AF DAGENS FOREDRAGSHOLDER: Mogens Gyldenkrone sagde at for mange år siden var hans kone Anette ansat på Morgenavisen Jyllandsposten, hvor hun havde en god kollega og chef. Denne person blev desværre glad for de våde varer og for alt for mange cigaretter. Vor foredragsholder var faktisk i en periode meget langt ude. Men at hanlægge har, ved alt misbrug egen hjælp, på hylden. bevist at Måhan jegvar præsentere i stand til dagens foredragsholder Johannes Busk Petersen. DAGENS FOREDRAG: Jol7annes Busk Petersen indledte med at sige. at hans navn var Johannes Busk Petersen. Alle tre ting var lige vigtige: Busk havde han efter sin mor. Petersen efter sin far og Johannes var hans eget. Han stammede fra Sydslesvig og i relation til Hartmann, kunne han fortælle at han havde en god ven på Frederiksberg. Egon Axelsen, der også er Vende!bo. Han havde spurgt Johannes Busk Petersen tlvor tlan var fra. 00 på svaret Sydslesvig. u(jt1rod Egon Axelsen: "Nå. så er du halvtyskel'''. Men det var lor meget at sige tilllam. den anden var vel ikke Ilalvjyde. Dertil svarede Egon Axelsen. at det matte han aldrig sige til en Vendelbo. Det 11arværet nødvendigt for J ohannes Busk Peter-

3 , \ UGEBREV lir 32 MØDE HR 1313 V\RUM RQ1~R~"lUI sen at være grænselost ærlig over for ham selv. Det nytter ikke noget. hvis han putter noget under gulvtæppet. selvom han bliver forskrækket. Det er nødvendigt for ham at tage konsekvensen af, hvad han ser og opdager om sig selv. Men ærligheden strækker sig også så langt. at han tor tilstå sine evner og positive sider. Han er et midlertidigt tilbud - en gave -skedenhed til omverdenen. kan være Sådan en forbandelse. opfatter han sig Nårselv han nu. vågner Be negativ - eller moder det negative - må han bevidst vælge at soge det positive. og gang på gang mane Sig selv til ikke at blive bitter og fole sig fortabt når tingene går imod. Detdrejersig om handling og ikke behandling, og at man erkender at man er alkoholiker. eller for den sags skyld. mange andre ting. Det er hans bud. Han startede tidligt som privilegeret egoist. "Kære Gud, lad mig ikke blive så hidsig som min far, tyk som min far og ikke få briller som min far". Det var nogle af de bønner, han belastede Gud med som lille. Han er om muligt mere hidsig end hans far med en lille tolerance. Han har været privilegeret og forkælet for 99% af hans livs vedkommende, kan ikke undvære sine briller og har lagt sig noget ud. For ham, var alkoholismen et tegn på en grænseløs egoisme og en dårlig vane. Ikke nogen sygdom. Han har aldrig kunne tåle spiritus. Det startede så småt i års alderen, over de første black-outs som 15 årig til sindsoprivende studentergilder, episoder som soldat og senere som journalist, ægtemand og far - til har endte i et mod afgrunden styrtende stordrikkeri, der endte som næsten selvmord med en tilværelse som bums for 7 år siden. Han ernummerfemafseks præstebørn, og som alle verdens præstebørn, arveligt blevet belastet af det. Han var dømt til praktisk taget resten af livet, at ha' den spot-light på sig, at skulle leve op eller ned til andres forventninger til og forestillinger om præstens afkom, der formodedes at være dannede, godt opdraget og kunne begå sig i de såkaldte finere kredse. Entid ligere marketenderske fra krigen i 1864, sagde en gang om han og hans 5 søskende, at det var nogle gevaldig kønne børn Fru Præsten havde, og lydige var de sku. Hans mor søgte helt til sin død for nogle år siden som 89 årig, at styre børnene gennem livet efter sine regler. Det var kønne børn i ordets klassiske forstand, ikke ubegavede og bl.a. musikalske. De kom ud af en såkaldt god familie, alt i alt privilegerede i enhver henseende. Men det viste sig også at være en barriere til mangt og meget i livet, for uden for disse cirkler. havde han været mere eller mindre hjælpelos. Han kendte ikke andre spils regler, hørte socialt set ikke til mange steder. og hans sikkerhed hvad angår opdragelse. virker mange gange som en fornærmelse: Hans måde at slentre på, binde sit slips og lade måde at tale på, hans nedladenlled og bedre vidende overbærenlled med alt og alle - ogsa overfor dem, han ikke engang n~r til knæene - Ilans tilsyneladende sikre smag og pli - selv i fornedrelsen. Ilar været hans værn mod at vise andre hans usikkerhed. Han blev banket til at være ordentlig efter han mor's billede. blev banket til at være super overdansk pa Dubborgskolen. Han levede som dansk i Nazi-tyskland med en klar antinazistisk opclragelse. Derefter banket på plads på Herlufllolm der netop nu er i folkemunde, bl.a. for devisen "Ingen skole uden straf" - banket på plads i militæret. og banket på plads på de blade. hvor han har arbejdet, i de foreningen han harværet medlem. Men. han har heller ikke skånet ret mange selv på disse steder. Janteloven har aldrig været hans kop te og han er talsmand for, at vi får det modsatte. Han er og bli'r et marginalmenneske i mange henseender: Sydslesviger. overdansksindet. journalist. gogler. samfundsfilosof med eksamen. og også marginalmenneske som alkoholiker. Fraskilt og i nye marginalpositioner som total afholdsmand. Den gang han drak prøvede han at købe sig indpas de andre steder. Han var altid med på den værste, så det kunne kun gå galt. Han prøvede at leve op - eller måske ned - til. at præstesønner og lægedøtre altid er de værste. Når han drak, gik han hurtigt under bordet. blev aggressiv, kvalmendesødladen, famlende og flæbende: Helt igennem ulækker. For at trods alt at finde sig selv - og måske nå en så stor tilstand af harmoni, at det kunne få betydning for andre - valgte han indtil for ganske få år siden at kæmpe med livet, eller rettere sagt mod livet. For syv år siden var han ved at dø af druk og andre totalt destruktive mekanismer. På en eller anden måde fik han chancen til det sidste valg, og han valgte at prøve at leve, også helt uden piller. Og han besluttede samtidig at blive så egnet som muligt til det. Han var som sagt bums, men brød sig egentlig ikke om at være det. Og de andre bumser brød sig heller ikke om ham. Han vaklede som 50-årig rundt i en slags forsinket pubertet der var så nedværdigende - han havde bl.a. slået sin ene søn og hans mor i fuldskab - at sønnen ønskede ning for hans misbrug og handlinger, men det er måske ham død. noget Ali dette af en skal forklaring. ikke ta's som en undskyld- I- Da han først helhjertet havde besluttettilatladevære med at gå i hundene. at blive afholdende med hensyn til spiritus - og 5 år senere med hensyn til tobak - så oplevede han det faktum, at har aldrig siden har haft trang til nogen af delene. Det er mærkeligt, men sandt. Han havde tidligere, bl.a. mens han var gift, gjort nogle halvhjertede forsøg med antabus - og han var så "dygtig", at han blev foreslået som alkohol- og narkokonsulent for Sønderjyllands Amt. Men. han var ikke moden til det den gang og tjente for øvrigt for meget. Han skulle længere ned i sumpen. Det har været usigeligt livgivende for ham at bygge sig op fra så at sige nul. efter hans egen model. Men også rædselsfuldt. knugende og deprimerende at skulle se sig selv i øjnene uden spiritus til at d..ulme. dække og slore. Han måtte tilstå at han ogsa som ædru /lavde lorbandet alt lige fra ham selv. hans forælclre, Gud, Ilans tidligere liv, hans baggrund og selv kærligileden - alt det positive i livet. Han har badetsig i selvmedlidende opgivelse igen og igen. tænkt meget på selvmord og forsogt at flygte fra mange rea-

4 -- UGEBREV NR 32 MODE NR 1373 VIRUM ROTARY KLUB DEN 19. FEBRUAR 1993 SIDE 4 liteter og konfrontationer. Men. medlidenhed kan ikke bruges til noget. skyld fole Ise heller ikke. Men han har fået styrke ved at kende sine svagheder. Han meldte sig ud af Folkekirken fordi han fandt det umuligt at komme i d ialog med præsterne. men han har meldt sig ind igen, fordi det var nødvendigt for ham. at udnytte de grundpiller han havde i kristendommen. For ham erdette kærlighed og nåde - også for en slubbert som ham. Han har opøvet selvbeherskelse gennem meditation, åndedrætsøvelser, bøn og meget andet, og er kommettil den selverkendelse, at han ersom han er, og at det er det han skal forholdesigtil. Hans overfølsomhed, hidsighed, iskolde kynisme, kærlighed, ondskab, livslyst og dødstrang, kan han ikke styre uden om Gud. Derfor må han bede Gud om hjælp til at styre ham selv, og til at træde til, når det hele "går isort". Men han trorogså, at Gud harså meget andet afse til, at han selv må gøre noget. Det, at han stoppede med alkohol og tobak har bevist, at de to ting kunne han. Så kan det ikke nytte at han bliver ved med atlege"lillestakkels mig", dømttil at være nummer 5 i en søskenderække. Hvor endte han så, da han var kommet gennem sumpen og hjem igen. Det kan på sin vis virke anormalt at være afholdende. At prøve at være retlinet, renfærdig og retskaffen. Det kan være givende at prøve det og at opøve tolerance og kærlighed. og turde stå ved sig selv og visse alle mennesker respekt, uanset hvem de er, hvad deerog hvad degør. Men alt har en pris. Hans ædruelighed har kostet ham flere af hans søskendes venskaber og forståelse, ud af fordi sit fordrukne de ikke kunne livsmønster ta', at han, gennem ved at 53melde år, også sig Slog deres verdensorden i stykker. Og han var for øvrigt sygelig interesseret iat opnå andres respekt efter at have stoppet drikkeriet. Mange gode venner er også pist væk, fordi han ikke længere lå underfor dem, men var fri og mere selvbevidst. Men det er u når hyre man svært iatmange måle sigårmed haroverlevere valgt taberens, og vindere, der underlegnes rolle. Hans livserfaring er nu, at fravalgene er lige så vigtige som tilvalgene:det kan være en større skam at sige for meget ja, end at sige nej tak. På mange måder er han stadig med på den værste. Han elsker såvel fysiske som psykiske udfordringer, for at vise sig ogfinde sin betydning. Han er en underlig blanding af enegænger og et varmesogende menneske. Siden han blev ædru har han været avissælger på Politikken, Lokalredaktør på Frederiksborg Amts Avis i Frederiksværk, Forlagsredaktør, Fotomodel. Turistguide, Arbejdsmand på et maskinværksted som langtidsledig. Foredragsholder, FreelanceJournalist o.m.a. Ved ikke at ryge og drikke, kan han tillade sig at tjene kroner mindre om året end mange andre. For det var det han brugte til spiritus og tobak. Det giver han frihed til at begynde at blive eksklusiv ivalg af arbejde og omgangskreds - selv på supplerende dagpenge. Han er præsteson. men hverken præst eller missionær. Hvad Gud. der har haft så stor tålmodighed med ham. vil bruge ham til. ved han ikke. Men han mister ikke modet. En dejlig kvinde. der var hans lærerinde på et kursus. sagde en dag til ham: "Sæt ikke dit lys under en skæppe - vis hvad du ka'''. Og så sendte hun ham et kort, hvor der står: "Jeg tror, at en mand som du kan gøre det", og det stivede ham vældigt af. Han søger ikke den store omvæltende lykke, men en tilstand af tilfreds lykke, hvor der ikke er mangel på noget. Overflod ville blot bringe skår i lykken. "Grib nu'et - i morgen er vi måske døde". Efter et bragende bifald var det tid til spørgsmål fra nogle tydeligt eftertænksomme tilhørere. Præsidenten spurgte om Johannes Busk Petersen idag havde et arbejde, der interesserede ham. Hertil svarede han, at det havde han,. Han var gøgler, men han var også tryghedsnarkoman. Han havde lovning på et job som redaktør på en ugeavis, som han dog ikke troede blev til noget. Det ville han selvføl ville gelig lige gerne så have gernehaft have (37et timer job en om24-25 ugen). timer Men han om ugen, og så beskæftige sig med andre ting. Han var - som han havde nævnt - blevet lidt eksklusiv, og han var også ved at blive en gammel dreng der havde passeret de 60 år, så alderen havde vel også gjort at han var blevet lidt kostbar med sig selv. Han røg 80 cigaretter om dagen, og pludselig fandt han ud af, at han skulle tjene kroner om åretfor at gøre det. Detfik ham til at indse, at det kunne han ikke tjene. Og da han vidste, at han havde kunne holde op med at drikke, så kunne han også holde op med at så ryge. vidste Og ved hanatsigefarveltil også, atdet villeenblive ting, slette helt konsekvent, ihans computer.det havde han erfaret med spiritussen og så måtte han også kunne gøre det med tobakken. Og det kunne han. Henning Sørensen spurgte om hans organisme havde taget skade af drikkeriet og tobakken. Johannes Busk Petersen sagde, at han - som han også havde sagt til sin læge - var forbløffende sund. Han havde rent faktisk ikke - som mange andre - fået ødelagt nyrerne eller leveren. Han mente heller ikke at der var blevet ødelagt så frygtelig meget inde i hovedet. Cellerne har en utrolig evne til at regenerere, og i øvrigt behøver man vist ikke at have en ret stor hjerne. Ved skanning af hjerner viste der sig flere tilfælde. hvor der faktisk manglede hjernemasse hos mennesker, med en intelligens helt oppe påden høje del af skalaen. Men. han havde også været utrolig heldig. at han ikke har taget skade atsine eskapader. Carl Emil Hansen spurgte om Johannes Busk Petersen havde nogle interesser, som han kunne afreagere på. Og om han stadig havde trang til spiritus. Det havde han ikke mere. Men han havde nogle utrolig dybe dale, og var vel nok manio depressiv. Han kan komme utrolig højt op og meget langt ned. Men han ved pr. erfaring. at han kan komme ud af disse tilstande igen. Hvis han kan føle, at nu er der noget på vej, så hjælper det at koble fra - meditere. /

5 UGEBREV NR 32 MODE NR 1373 VIRUM ROTARY KLUB DEN 19. FEBRUAR 1993 SIDE Han kan koble ud, og det er en fordel at han er et institutionsbarn, for der lærte man at hegne sig ind. Han sejlede meget i sin tid, men det var mens Ilan drak. Siden har han ikke haft råd til det. Men det er en interesse. Egentlige interesser til at aflede, har han ikke. Han ta'r det som det kommer og bruger de muligheder han har for selv at falde til ro igen. Men han har en fået gave, digtning. Hans studentereksamen var dårlig, men de havde nogle dygtige lærere på Herlufholm, bl.a. deres dansklærer Jørgen Andersen, der senere blev doktor. Dette vakte hans interesse for digtning. Poul Erik Branebjerg spurgte, hvordan man kom ud af et misbrug. Hertil svarede Johannes Busk Petersen, at man skulle være kontant. Man må selv tage kunneskeen erkende, i denatdereretproblem. anden hånd, hvor Og hjælpeløs man måselv man end måtte være. Man skal selv handle, og ikke lade sig behandle. Selvfølgelig skal man forsøge alle de behandlingsmuligheder der findes, men selvom vi alle er forskellige, mente han at det vigtigste er at de pågældende er kender, at han ikke kan tåle alkohol, og samtidig erkender at livet er det samme og han erden samme - uden alkohol, han får blot meget mere ud af livet. 1O% af befolkningen er i risikogruppen for alkoholmisbrug, og det svarer tilsoo.ooo mennesker. Hvis man tæller pillemisbrugere og narkomaner med, er det tale om op imod en million mennesker, eller 1/S-del af befolkningen. Vilhelm Ken/spurgte, hvornår man var alkoholiker, og hertil svarede Johannes Busk Petersen, atdet var man, når flasken styrede en. Når man f.eks går til fest, og drikker lige det for meget, der gøre at konen eller kæresten siger, at nu er jeg altså træt af dig. Eller, når man går så stærkt efter spritten, at bliver meldt ud af omgangskredsen. Eller man drikker så meget, at man kan se, at ens børn er bange for en, eller for, hvordan man hardet. Hvis folk bliver usikre på dig, på grund af drikkeri. Så er du alkoholiker. Man kan godt være en dum "skid" uden at drikke, men man har en bedre chance for at beherske det, når man ikke drikker. Målestokken med 4 eller 10 eller 20 genstande om dagen er ikke nok. Hvis han f.eks. - inden han skulle ud og holde foredrag hos os -varstartet med en lille en, så ville han have risikeret, at den der hentede ham inde i København, havde sagt: "Glem det". Han ville sikkert have været så spændt, at han havde taget et par hurtige Gammel Dansk om morgenen - sikkert også aftenen inden O.S.V, og så havde han været udelukket fra vores selskab. Og det ville han have været ked af. Der var et par spørgsmål mere, hvorefter præsidenten takkede Johannes Busk Rasmussen for et godt foredrag, ønskede alle en god week-end og hævede mødet. ÅRSFEST - VKR REVY Kendte årsager har medført, at aftenen har fået ovennævnte udvidede titel, og revyfolket glæder sig over den øgede, festlige ramme, som ændringen skaber. Aftenen skulle forløbe nogenlunde sådan: Vi skulle gerne være på plads kl , så kom venligst i god tid. Præsidenten indleder begivenhederne, hvorefter vi tager fat på spisningen, der bliver på et niveau, hvorvi føler, at den har præg af fest, uden at vi har sprængt den ramme, der tidligere er stillet i udsigt for revyen. Medlemmer skal yde kr. 2S, og gæsteprisen erkr. 7S,-, vel at mærke uden drikkevarer, således at vin, øl, vand, kaffe og te bestilles ekstra. Der anvendes bestiillingssedler som ved julefesten. Der er fri graderobe of fri bordsætning. Påklædningen er også fri, men PHF'ere må alligevel ved en sådan gernelejlighed. bryste sig, som det er kutyme Hvis man har tendenser i retning af ømhed efter nogle timers sidning, er en pude til den ende absolut velset. I tilknytning til spisningen, vil der blive afviklet Herefter nogle går vi årsfest-prægede over til tiltag. Revylen, hvorvi desværre den aften må undvære en central drivkraft i dens tilblivelse, Annette Gyldenkrone. En rund fødselsdag i familiens blev uventet henlagt til denne aften. Men, alt er under kontrol. I vil opleve et partimers underholdning med passende pauser i respekt for naturens krav, så og med kan den hensyn afhjælpes til trangen i baren. til væskeindtagelse, Revyen er opbygget som en kavalkade over hændelser fra 1905 og til nu, i spring på fem år. Der er monologer, kaskader af sang, og I er selv med i meget af det hele. Der er også en lille konkurrence undervejs. Mon kl ikke og vi er 23.00? igennem- ogrevyen så vil et der sted være mellem tid til en eftersnak og en svingom. Tilmeldingslister vil dukke op på et passende tidspunkt, men sæt foreløbig et "x" i kalenderen for denne aften. En festlig aften i eget regi - og med Gorm Busk (fra Cabaret'en) ved flyglet. Med venlig tli1sen Viltlelm Kent.

6 UGEBREV NR 32 MODE NR 1373 VIRUM ROTARY KLUB DEN 19. FEBRUAR 1993 SIDE ~----_ I L.III I KALENDEREN DEN 26. MARTS KL.1!P VI SKAL HAl FULDT HUS TIL o ARSFESTE~EVYEN