Langerød Tuse Nord. Åbning af Holbækmotorvejens forlængelse

Transkript

1 LANGERØD - TUSE NYKØBING (Åbning15. august) Af Niels Jørgen Larsen, Ingeniør, Vejdirektoratet njl@vd.dk Åbning af Holbækmotorvejens forlængelse Langerød Tuse Nord Motorvejen fra Langerød til Tuse Nord åbner for trafik den 15. august Arbejdet med motorvejen har været i gang siden 1996, hvor Folketinget vedtog en projekteringslov for strækningen. Måne-vandnymfe. Den nye motorvej mellem Langerød og Tuse Nord er et led i udbygningen af rute 21 fra Holbæk til Vig. Den nyåbnede del af rute 21 udgør med sine godt 5 km forbindelsen mellem motorvejsafslutningen ved Langerød og rute 21 ved Tuse N, og den vil føre rute 21-trafikken sydvest om Holbæk og dermed uden om byens trafikbelastede omfartsvej og MegaCentret. Etapen anlægges som en 4-sporet motorvej. Forlængelsen op mod Vig udbygges i de kommende år som en 2-sporet motortrafikvej med 3-sporede strækninger, der tillader overhalinger. Etapens historie Den 9. januar 1964 samledes Ekspropriationskommissionen ved en besigtigelsesforretning for motorvejen Elverdam - Langerød i Holbæk Amt. På denne forretning blev det besluttet at udføre en midlertidig etapeafslutning, der førte Holbækmotorvejen over i Omfartsvejen ved Holbæk. I mellemtiden blev forlængelsen af motorvejen mod Odden sat i stå, og først i dag er arbejdet så fremskredent, at opbrydningen af den gamle etapeafslutning er i gang. Vi genbruger materialerne fra vejen og indbygger dem i et rasteanlæg ved Springstrup. I forbindelse med den politiske aftale i 1986 om den faste forbindelse over Storebælt blev man enige om, at en færgeforbindelse over Kattegat skulle bevares også efter den faste forbindelse over Storebælt var etableret. Udbygningen af vejforbindelserne til færgen skulle derfor prioriteres højt. I overensstemmelse med dette vedtog Folketinget i 1996 en projekteringslov for udbygningen af Holbækmotorvejen fra Holbæk Oversigtsplan. til Vig. Samme år blev VVM-undersøgelser (Vurdering af Virkningen på Miljøet) for Holbæk - Vig sat i gang. Undersøgelsen koncentreredes forholdsvis hurtigt om 2 mulige linieføringer, nemlig den valgte og et alternativ, som ledte trafikken syd om Tuse og vest om Grevinge, tættere på byen Asnæs. Fordelen ved den linieføring, der siden hen blev valgt, er især, at betydelig flere forventes at benytte denne løsning frem for den mere vestlige. Det betyder igen, at tids- 8 DANSK VEJTIDSSKRIFT AUGUST 2006

2 Udlægning af asfalt under banebroen. og uheldsbesparelserne bliver størst ved den valgte linie. Også støjgenerne er mindst ved den valgte løsning ikke mindst med den detailudformning vejen har fået, hvor store dele af motorvejen er gravet ned i terrænet. I den offentlige debat, som fulgte efter fremlæggelsen af resultaterne fra VVM-undersøgelsen, var der ikke væsentlige indlæg imod hovedforslaget (den nu valgte linieføring), og Folketinget kunne derfor den 2. juni 1999 vedtage en lov om anlæg af rute 21 fra Holbæk til Vig. I anlægsloven er anført, at 1. etape anlægges som motorvej, mens de øvrige etaper skal anlægges som 2- sporet motortrafikvej. Arbejderne i marken med den strækning, der nu er åbnet, begyndte i slutningen af 2003 med bygning af broerne, og hele arbejdet afsluttes i efteråret 2006 efter åbningen af motorvejen. Motorvejen har budt på mange spændende udfordringer til de projekterende, rådgiverne og entreprenørerne. Bl.a. grundvandssænkninger, omlægning af banen, trafikafvikling under anlægsarbejdet og ikke mindst hensynet til vejens naboer. Linieføring og længdeprofil Strækningen fra Langerød til Tuse Nord er den sydligste del af projektet Holbæk - Vig. Vejen har sit udgangspunkt i Holbækmotorvejen syd for Holbæk. Den forløber syd om Langerød og nord om landsbyen Tingtved. Videre mod vest passerer den syd om Bjergene ved Springstrup og under Kalundborg-jernbanen og landevejen Kalundborgvej øst for Tuse. Projektet omfatter også en forlægning af den del af Kalundborgvej, der ligger tæt ved Tuse Skovvej. Den nye omfartsvej kommer til at hedde Landevejen og forbinder motorvejen med den eksisterende vej til Kalundborg. Motorvejen er gravet ned på en stor del af strækningen. Både af hensyn til bebyggelserne i nærheden af vejen, og for at det er nemmere at føre de skærende veje og jernbanen over motorvejen. Nedgravningen har medført et større jordoverskud, der er brugt til yderligere støjafskærmninger og til modelleringer af terrænet ved omfartsvejen ved Tuse (Landevejen) og ved Tuse Lågevej. Tværprofil og belægninger Motorvejens bredde Motorvejens kronebredde er 28,0 m. Motorvejen er opdelt i: 2 kørebaner a 8,5 m. inkl. kantbaner a 0,5 m. 2 belagte nødspor a 2,5 m. 2 nødrabatter a 1,0 m. 2 yderrabatter a 1,0 m. Midterrabatten varierer i bredde for at sikre oversigt i de forholdsvis små horisontalkurver for en dimensioneret hastighed på 130 km/t. Den samlede bredde af motorvejen afhænger dog af skråningernes højde og hældning. Ved strækninger med påfyldning er der udført flade skråninger og afrundede grøfter af hensyn til trafiksikkerheden, og i strækninger med afgravning er der mange steder lavet flade dyrkningsskråninger. Det er sket af hensyn til landbruget og for at tilpasse vejen til landskabet. Belægning Belægningsarbejderne er udført inden for det seneste år kort tid efter, at bundsikrings- og stabilgruslagene var reguleret og komprimeret. Belægningstykkelserne er beregnet ud fra den forventede belastning i en 20 års periode, og tykkelsen af bærelagene er bestemt efter målinger af bæreevne på stabilgruslaget med efterfølgende beregninger af dimensionering. Belægningsopbygningen består af: 3,5 cm slidlag udført af skærvemastiks (SMA) 6 cm asfaltbetonbindelag (ABB), som er en særlig stabil asfalt, der anvendes for at modvirke sporkøring 15 cm grusasfaltbeton (GABII) 20 cm stabilt grus (SGII) cm bundsand (BS). Tværprofilerne for de veje, der er ombygget eller forlagt, er forhandlet med de respektive vejbe-styrelser, og de er som minimum blevet udformet i samme standard som de eksisterende forhold. Tilslutninger Der bliver tilslutningsanlæg syd og vest for Holbæk ved henholdsvis Ringstedvej og ved Landevejen den nye omfartsvej ved Tuse. De to tilslutningsanlæg er udformet som 2- planskryds med ensrettede ramper for færdsel til og fra motorvejen. I østenden tilsluttes motorvejen til Ringstedvej med 4 ruderramper via 2 nye rundkørsler på Ringstedvej. Ringstedvej er sænket, så der opnås 4,5 m frihøjde under den eksisterende bro, og der etableres cykelstier i begge sider af landevejen. Ved Tuse N forbindes motorvejen til Landevejen og Tuse Lågevej via sydvendte ramper og en fordelerring. Umiddelbart nord for tilslutningsanlægget er der udført en etapeafslutning af motorvejen med forbindelsesvej mod nord og tilslutningsveje for Landevejen. Denne udformning er valgt for at prioritere de gennemkørende trafikstrømme og samtidig opnå en trafiksikker løsning. Trafikafvikling under anlægsarbejdet Anlægget af motorvejen har påvirket det eksisterende vejnet. Nogle af de eksisterende veje er tilsluttet den nye vej, andre føres under eller over, mens nogle er afbrudt og dermed blevet til blinde veje. Det har medført vejarbejde på de eksisterende veje. På strækningen fra Langerød til Tuse Nord har anlægsarbejdet især påvirket trafikken på Ringstedvej, Kalundborgvej og Tuse Lågevej. Mens arbejdet med at sænke Ringstedvej stod på, blev kørebanen indsnævret og hastigheden begrænset. Den eksisterende vej og bro var kun dimensioneret for køretøjer op til 4 m s højde, men har nu 4,5 m frihøjde. På Søstrupvej længere mod nord var der anlagt en midlertidig vej uden om brostedet, mens broen blev bygget, og vejen blev hævet. Kalundborgvej er hævet og ført over motorvejen via en ny bro. Vejen er desuden tilsluttet Tuse Lågevej i en rundkørsel. Rund- 10 DANSK VEJTIDSSKRIFT AUGUST 2006

3 kørslen har været specielt designet i anlægsperioden, så den har kunnet klare rute 21- trafikken og svingretningerne ved Kalundborgvej. Hastigheden har været nedsat både for de trafikanter, der kører på Tuse Lågevej, og for de trafikanter, der skal mod Kalundborg. Tuse Skole ligger i området, og der er taget specielt hensyn til skoletrafikken. Længere mod nord ved Tuse Skovvej er der anlagt en fordelerring, hvor flere veje bliver tilsluttet den nye motorvej blandt andet den nye omfartsvej ved Tuse. På dette sted er trafikken også blevet påvirket af vejarbejdet i flere perioder. Entreprenøren har transporteret materialer og maskiner til byggepladsen i forbindelse med anlægsarbejdet. Det har givet en del ekstra tung trafik på vejene i området. Så vidt det har været muligt, er transporten af jord sket på de eksproprierede og midlertidigt eksproprierede arealer. I perioden juni-august 2006 har entreprenøren ledt trafikken fra den nuværende Holbækmotorvej ved frakørsel 18 via Omfartsvejen, mens vejarbejdet med sammenbygningen foregik, og opbrydningen af etapeafslutningen blev gennemført. Broer I 2004 er der anlagt 6 nye broer på strækningen. Det drejer sig om broer ved Søstrupvej, jernbanen, Kalundborgvej, to broer til fordelerringen ved etapeafslutningen samt en bro til at føre Tuses nye omfartsvej over Tuse Å. 4 af de 6 nye broer fører lokale kommune- og landeveje over den nye motorvej, Trafikomlægningen i sommeren Natur, landskab, beplantning og dyreliv Motorvejen forløber gennem et forholdsog 1 bro fører jernbanen mellem Holbæk og Kalundborg over motorvejen. Den sidste bro fører Landevejen (Tuses nye omfartsvej) over Tuse Å til den nye motorvej. For at tilpasse den nye jernbanebro til den eksisterende jernbane blev den eksisterende jernbanedæmning omlagt og hævet på en ca. 1,5 km lang strækning. Fakta om broerne Alle 6 broer er mellem 40 og 60 m lange. De 4 af broerne er 2-fags broer. Broen, der fører tilkørselsvejen over Tuse Å, er en 3-fags bro. Jernbanebroen er udført som en 4-fags bro for at opnå en slank overbygning på trods af en stor belastning fra togene. Alle 6 broer er støbt på stedet som forspændte betonbroer. De 5 af broerne er funderet direkte på moræneleret, mens de 4 fundamenter for broen ved Tuse Å er funde- ret på rammede betonpæle efter en større blødbundsudskiftning. 2 af broerne er udført som et forsøg. De har ingen egentlig fugtisolering eller asfalt på brodækket, men er i stedet påført en epoxy kunststofbelægning. De øvrige broer er udført med traditionel 2 lag fugtisolering og 3 lag asfalt. På jernbanebroen er der beskyttelsesbeton i stedet for asfalt. Broerne blev afleveret af entreprenøren den 24. november 2004 efter et godt samarbejde. Sikkerhed og udstyr På motorvejsstrækningen er der etableret følgende udstyr: Dobbeltsidet stålautoværn i midterrabatten. Enkeltsidet stålautoværn i yderrabat efter behov. Retroflekterende vejvisningstavler. Kantbaner med akustisk effekt med retroflekterende termoplast. Nødtelefoner for hver ca. 2 km. Kantpæle med reflekser. Tekniske anlæg Det har været nødvendigt at flytte en del tekniske anlæg i forbindelse med anlægget. Af større ombygninger kan nævnes kabellægning af 7 km 50 kv højspændingsledning. Desuden er en større stålgasledning sænket under motorvejen, og en kloakledning er sænket og udført som trykledning med pumpestation. Midlertidig udformning af rundkørslen ved Kalundborgvej/Tuse Lågevej. AUGUST 2006 DANSK VEJTIDSSKRIFT 11

4 Forskallingsarbejde på Søstrupvej. vis åbent storbølget morænelandskab med en temmelig tæt bebyggelse i form af landsbyer, udflyttede gårde og husmandssteder. Landskabet præges af en del vandløb og lavtliggende arealer med vådområder. Dalforløbene omkring Kalvemose Å og Tuse Å er strukturgivende for landskabet. Der er etableret en faunapassage ved lavningen vest for etapeafslutningen. Faunapassagen består af et mindre faunarør under vejen, der kan bruges af potedyr og padder. Miljø Vejvandet bliver ledt til regnvandsbassiner, hvor det regulerede udløb til bække og åer sørger for, at vandløbene ikke eroderes. Bassinerne er forsynet med olieudskillere og lukkemekanismer for at mindske risikoen for udslip af miljøfremmede stoffer i vandløbene. Vi har søgt at udforme bassinerne som naturlige søer, der er tilpasset landskab og beplantning. På denne strækning er der taget specielt hensyn til Kalvemose Å, idet bassinerne er anlagt med et meget stort volumen, og afløbene er udført med begrænset kapacitet. På denne måde ledes vandet langsommere ud i å-systemet end før, motorvejen blev anlagt. I forbindelse med at flere mindre vandhuller er udgravet og nedlagt, er der fundet lossepladsfyld, som er kørt til en godkendt losseplads. Vi har også analyseret rabatjord og råjord ved de nedlagte og opbrudte veje og placeret jorden i vejareal efter godkendt jordbehandlingsplan. Vi har registreret en truet insektart ved søen syd for rasteanlægget. Det drejer sig om Måne-vandnymfen. Vi overvåger vandhullerne for at følge bestandens udvikling. Et nyt rødlistesystem medfører nemlig, at Måne-vandnymfen er anført som næsten truet. Geologi Hele strækningen er præget af moræneler. I forbindelse med de geotekniske undersøgelser fandt vi nogle sandlag i de store udgravninger nord for Kalundborgvej. Sandlagene er vandførende og medvirker til en vis Dobbeltdækkertog på banebroen. grundvandssænkning i området. Grundvandet føres via dræn og lukkede ledninger til Kalvemose Å, hvor det sikrer en rimelig vandføring i sommermånederne. Arkæologi og fredninger I perioden gennemførte Holbæk Museum en lang række arkæologiske undersøgelser i området. Strækningen, der er på ca. 6 km, gav arkæologerne mulighed for at undersøge et bredt spor gennem landskabet. Undersøgelserne afdækkede adskillige arkæologiske fundsteder, der ikke tidligere var kendt. Ved Tingtved blev der fundet en bosættelse fra tiden omkring 200 e.kr., og ved Langerødgård fandt arkæologerne bl.a. en grube med 28 kg. keramik fra den yngre Bronzealder. Ved Bjergene blev der afdækket et jernudvindingsanlæg fra omkring 200 e.kr., der med slagger på mere end 6 kg vidner om jernudvinding i meget stor skala. Holbæk Museum har udgivet en pjece om fundene i forbindelse med etapens åbning. En markant gravhøj syd for Langerød ligger uden for 100 m beskyttelseszonen på et sted, hvor motorvejen ligger lavt i landskabet. Gravhøjen kan således stadig ses som et markant landskabselement. Det er blevet besluttet at opbryde og fjerne Kalundborgvej omkring Tuse Kirke af hensyn til kulturmiljøet og at genbruge den gamle delvis nedlagte landevej over den fredede bro ved Tuse Å. Opbrydningen af landevejen fra 60 erne giver mulighed for at genopføre de vestlige stokværk på en fredet krobygning. Stokværket blev sat i depot på grund af vejomlægningen. Der udføres trafikchikaner før og efter kirken for at sænke hastigheden og for at skabe god oversigt for de trafikanter, der kører ud fra forsamlingshuset eller fra kirkens nye p-plads. Ved forsamlingshuset udfører vi en sløjfe for bustrafikken. Trafik Det forventes, at der på motorvejen vil køre ca biler pr. døgn i det første år efter åbningen. Vi har anlagt samkørselspladser ved Ringstedvej og ved Landevejen Tuses nye omfartsvej suppleret med busholdepladser og mulighed for kys & kør. På strækningen syd for Tuse, hvor tra- 12 DANSK VEJTIDSSKRIFT AUGUST 2006

5 Regnvandsbassin ved Ringstedvej. fikken deler sig mod henholdsvis Kalundborg og Sjællands Odde, kører der i dag i gennemsnit ca biler pr. døgn. Mellem Tuse og Vig kører der i gennemsnit mellem og biler pr. døgn. I følge beregninger vil der i 2010 i gennemsnit pr. døgn køre mellem og biler på den nye vej. Langt det meste af trafikken på den eksisterende rute 21 vil således blive flyttet over til den ny vej samtidig med, at en del af trafikken på det øvrige vejnet også vil flytte over på den nye vej. Støj Motorvejen ligger i det åbne land. Det medfører, at det kun er få ejendomme, der bliver påvirket med et støjniveau over 55 db. På de strækninger, hvor vejen er gravet ned, bliver støjudbredelsen dæmpet væsentligt. De ejendomme, der får et støjniveau over 55 db, har mulighed for at få økonomisk kompensation, såfremt Ekspropriationskommissionen skønner, at det er rimeligt. Det vurderes først et år efter, at vejen er taget i brug. Ekspropriation og jordfordeling Motorvejen har berørt mange lodsejere. For at afhjælpe de gener, der er påført landbrugsejendommene ved gennemskæringen af deres jorde, er der gennemført en jordfordeling. Derved er der opnået en hensigtsmæssig ejendomsstruktur, hvor ejendommene fortrinsvis har jord på samme side af motorvejen som deres bygninger. 85 ejendomme har været berørt af ekspropriation. Ud af de 85 ejendomme har det været nødvendigt at ekspropriere 11 hele ejendomme, hvoraf en er solgt, og en er under salg. Ekspropriationerne af de hele ejendomme har fundet sted både som forlodsovertagelser efter projekteringslovens vedtagelse og som normale overtagelser efter detailbesigtigelsen. Økonomi Den samlede anlægssum for strækningen fra Holbæk til Tuse N udgør 271 mio. kr. (forslag til finanslov 2007). Tudse bro. Projektering og udførelse Følgende virksomheder har været involveret i projekteringen: Skitse- og detailprojekt: Vejdirektoratet, Anlægsområdet Æstetik og beplantning: Thing & Wainø Geoteknik: Rambøll Broer: Carl Bro + Rambøll Afvanding: Orbicon (tidl. Hedeselskabet) Miljø: Ejlskov Consult + Carl Bro + Rambøll Belysning: Hansen & Henneberg Nødtelefoner: Bravida Arkæologi: Holbæk Museum. Følgende virksomheder har været involveret i anlæg af motorvejen: Broer: E. Pihl & Søn A.S. Sporarbejde: Banedanmark, Entreprise Sikringsarbejder: Banedanmark, Entreprise Jord og belægning: M.J. Eriksson A/S Skilte: Daluiso A/S og NCC Roads A/S Belysning: Wicotec A/S og Eiland Electric A/S Nødtelefoner: Bravida Danmark as Entrepriserne er gennemført efter offentligt udbud og med valg af det billigste tilbud. Tuse Kirke. Chausséen Roskilde-Holbæk- Kalundborg blev anlagt i vejreformernes tid i slutningen af og begyndelsen af 1800-tallet. Den gamle vej fører frem til den middelalderlige Tuse Kirke og går over Tuse Å på en smuk fredet bro fra Vejen bliver taget i brug til lokaltrafik, mens Kalundborgvej, der ses til venstre i billedet, brydes op og afløses af Tuses nye omfartsvej længere mod nord. 14 DANSK VEJTIDSSKRIFT AUGUST 2006