Understø+ende, inkluderende og kollabora5v undervisning. Skolen i en reform,d muligheder & udfordringer Aalborg, 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Understø+ende, inkluderende og kollabora5v undervisning. Skolen i en reform,d muligheder & udfordringer Aalborg, 2014"

Transkript

1 Understø+ende, inkluderende og kollabora5v undervisning Skolen i en reform,d muligheder & udfordringer Aalborg,

2 ! Understø+ende undervisning som inklusionsstrategi! Kollabora5ve undervisningsformer 2

3 Baggrund & indledende paradokser (udfordringer)! Reformen er en realitet, der afstedkommer en lang række muligheder og paradokser; konceptuelle, pædagogiske, prak5ske etc.! Skoler kæmper med indhold, fokus og implementering! Der er oie et stort misforhold mellem den indsats, der lægges i udviklingen af en interven5on eller indholdet i en reform, hvilket typisk er omkring 90 procent, og den indsats, man lægger i implementeringen, hvilket typisk er 10 procent (Conrad, 2014)! Vi må således holde fokus på prioriterede elementer af reformen og arbejde med de enkelte elementer i en art selek5v progression! Forholdet mellem inklusion, understø+ende undervisning og kollabora5ve undervisningsformer 3

4 Baggrund & indledende paradokser! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dyg5ge, de kan! Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold 5l faglige resultater! Tilliden 5l og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis! Folkeskolereformens mere målorienterede skole med såkaldte kvan5ficerbare mål: 80% af alle elever skal være proficient (være gode 5l..) i læsning og matema5k målt i na5onale test! Fra low- stakes 5l high- stakes test! 96% i

5 Baggrund & indledende paradokser 5

6 Muligheder: understø+ende undervisning En umiddelbar defini5on: Den længere og mere varierede skoledag skal give skolerne mere 5d 5l undervisning via flere fagopdelte 5mer og ny 5d 5l understø+ende undervisning. De+e giver kommunerne lokal frihed 5l at sikre, at en række opgaver, som understø+er den fagopdelte undervisning, kan 5lre+elægges pa nye og bedre måder. Det gælder både inden for de enkelte fag og pa tværs af fagene. Hensigten med den undervisning, der foregår i den øvrige del af skoledagen, er at bidrage 5l at hæve det faglige niveau i folkeskolen og give eleverne lejlighed 5l i højere grad end i dag at lære pa flere forskellige måder og arbejde med og blive anerkendt for et bredere udsnit af deres evner og interesser, herunder gennem en højere grad af kobling af teori og praksis og undervisning, som tager udgangspunkt i virkelighedsnære problems5llinger, der opleves relevante og interessante af eleverne. Den understø+ende undervisning skal med sådanne varierede 5lgange 5l undervisningen bidrage 5l undervisningsdifferen5ering, der kan løie især de fagligt svage elever, men ogsa udfordre de elever, der er fagligt stærkt funderet. 6

7 Mulige forståelser! Den understø+ende undervisning skal supplere og stø+e den fagopdelte undervisning og 5l syvende og sidst afstedkomme, at den enkelte elev får et større læringsudby+e det vil sige bidrage 5l realiseringen af de tre overordnede målsætninger i reformen! Ak5viteter, der har en direkte understø+ende effekt på elevernes læring i den fagopdelte undervisning! Ak5viteter, der har inten5oner om at øge elevernes mo5va5on samt personlige og sociale kompetencer og således afstedkomme en højere grad af undervisningsparathed i den fagopdelte undervisning! Den åbne skole! Kobling mellem teori og praksis! Andre måder at lære på og forbinde det lærte 5l andre kontekster 7

8 Understø+ende undervisning som inklusionsunderstø+ende! Den poten5elle sammenhæng mellem den understø+ende undervisning og skolens inklusionsbestræbelser er central, og giver skolerne en mulighed for at tænke ud af boksen! EIer lovforslaget kan kommunerne og den enkelte skole beslu+e at konvertere den nye 5d 5l understø+ende undervisning 5l undervisnings5mer i fagene. Sam5dig gives kommunerne mulighed for at give skolerne dispensa5on 5l at nedskalere omfanget af 5den 5l understø+ende undervisning, hvis de sam5dig øger antallet af 5mer med to voksne i klassen i undervisningen i fagene, herunder særligt dansk og matema5k. 8

9 Understø+ende undervisning som inklusionsunderstø+ende! Tiden 5l den understø+ende undervisning kan således forstås på en måde, der giver mulighed for to voksne i klassen, hvilket forskningen viser har et stort inklusionspoten5ale 9

10 Hvorfor to voksne i klassen?! Vi ved fra adskillige undersøgelser og forskningsprojekter, at en af de største udfordringer i forbindelse med inklusionsopgaven er manglende stø+e i undervisningen og manglende (specialpædagogiske) (bl.a. Cubion, 2014; Indsatser for inklusion i folkeskolen, 2011) 10

11 Cubion,

12 Hvorfor to voksne i klassen?! Vi ved også fra en lang række interna5onale og na5onale undersøgelser, at inkluderende undervisning (såfremt de re+e ressourcer og kompetencer er 5l stede!) har posi5ve effekter på såvel elever med særlige behov og forudsætninger som elever uden særlige behov (bl.a. Cologon, 2013; Dyssegaard et al., 2013; Farrell, 2000; Erten & Savage, 2011) 12

13 Hvorfor to voksne i klassen?! Bl.a. økonomiske aspekter spiller en central rolle i den ringe udbredte anvendelse af to voksne i klassen! Nu foreligger der imidler5d implicit i reformen en mulighed for at tænke 5den 5l understø+ende undervisning sammen med to voksne (lærer/ pædagog) som en del af skolens inklusionsbestræbelser 13

14 Virker det?! Der er en mængde forskningsviden, der peger på, at to professionelle i klassen har posi5ve (og inkluderende) effekter (bl.a. Blatchford, P. et al og Alborz, A.; Pearson, D.; Farrell, P.; Howes, A. 2009; Dyssegaard, C. et al. 2013; Cologon 2013 & Calmar Andersen et al. 2014) 14

15 Virker det?! En stor del af denne forskningsviden består af såkaldte systema5ske reviews, der peger på, om pædagogiske handlinger/interven5oner virker eller ej! Problemet er, at de ikke bringer viden om, hvorfor noget virker eller ej, for hvem det virker og under hvilke kontekstuelle be5ngelser, det virker 15

16 Hvordan og hvorfor virker det?! Systema5sk review på baggrund af knap 3000 referencer! Iden5ficerede programteorier: 1. Uddannet stø,epersonale 2. Kollabora4ve undervisningsformer 3. Elevengagement 4. A?ængighed og marginalisering 5. Time on task 16

17 Hvordan og hvorfor virker det?! Der er altså en række logikker, der fortæller os noget om, hvorfor anvendelsen af to voksne i klassen kan virke inkluderende.! Kollabora4ve undervisningsformer: Kollabora5v undervisning tager udgangspunkt i et tæt samarbejde mellem professionelle (lærere/ pædagoger) og er kendetegnet ved fælles planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisning samt en tæt og konstruk5v kommunika5on. Denne form for KU har posi5ve effekter på elevers inklusion 17

18 Kollabora5v (og understø+ende) undervisning! Herhjemme har vi begrænset erfaring med kollabora5ve undervisningsformer den gængse anvendelse af f.eks. en stø+eperson er ikke KU! Vi ved, at effekmuld KU fordrer uddannelse: inden instruk5onen i den kollabora5ve undervisningsmodel er den ene lærer (typisk speciallæreren) passiv i undervisningssitua5onerne. EIer gennemførelsen af instruk5onen i den kollabora5ve undervisningsmodel viser resultaterne, at både speciallæreren og læreren bruger mere 5d på reel undervisning og bliver bedre 5l at veksle mellem undervisningsroller. (Dyssegaard, C. et al. 2013) 18

19 Fem typer af kollabora5v undervisning! Lead and Support (en lærer har en ledende rolle i forhold 5l undervisningen, den anden voksne stø+er)! Sta,on Teaching (eleverne arbejder i heterogene grupper på forskellige sta5oner)! Parallel Teaching (fælles planlægning holddeling)! Alterna,ve Teaching (En lærer underviser en større gruppe, mens en anden arbejder med pre- teach, re- teach, supplement, or enrich instruc5on! Team Teaching (Begge voksne er koordineret i gang med undervisningen og tager kon5nuerligt forskellige posi5oner Friend, Reising, and Cook (1993) 19

20 Kollabora5v undervisning et nedslag! Boudah, Schumacher og Deshler (1997) har udviklet en konceptuel ramme, der, på baggrund af empiriske studier, viser, hvordan kollabora5v undervisning kan prak5seres.! Det afgørende er, at begge voksne (komplementære kompetencer) har en undervisende funk5on og er i tæt interak5on med hinanden samt eleverne! I modellen er der tale om to professionelle (L1 og L2), der skiievis indtager underviser- og formidlerposi5onen der kunne også være tale om den undervisende og understø+ende posi5on. 20

21 En kollaborativ undervisningsmodel Den kollaborative undervisningsmodel (KU) blev designet til et forskningsprojekt af Boudah (1995). Modellen er udviklet på basis af empirisk forskning, som har vist, at elever med faglige vanskeligheder kan lære at benytte og almengøre læringsstrategier, som sætter dem i stand til at kunne løse vanskelige faglige opgaver, og at almenlærerne kan forbedre kvaliteten af deres undervisning, således at elever med særlige behov Kollabora5v et nedslag bedre kan tilegne sig indholdet af undervisningen. Modellen er oversat til dansk af forfatterne til denne publikation. Diagram over den kollaborative undervisningsmodel (Boudah et al., 1997, s. 297) Roller Underviser Formidler Elever L1 L2 L2 L1 L1 L2 L2 L1 L1 L2 L2 L1 27 Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning 21

22 Kollabora5v undervisning et nedslag! Komplementære kompetencer er centrale f.eks almenlærer speciallærer/pædagog, lærer pædagog! Formidlerlæreren/pædagogen anvender, underviser i og opfordrer 5l anvendelsen af strategiske færdigheder, der hjælper eleverne 5l et øget læringsudby+e. Når underviseren underviser i noget fagspecifikt, forbedre formidleren elevernes forståelse af det fagspecifikke indhold og undervise i anvendelse af læringsstrategiske færdigheder.! Læringsstrategiske færdigheder: evne 5l at gengive det gennemgåede med egne ord, beherskelse af det lærte ved at beny+e hukommelsesstrategier, analysere begreber visuelt & nota+eknik ved hjælp af mapping. 22

23 Komplementære kompetencer og nye samarbejder! På trods af om muligheden for inkluderende og kollabora5v undervisning gennem nedskalering af 5den 5l understø+ende undervisning mod at have to voksne i klassen anvendes, fordrer reformen, at vi interesserer os for et tæ+ere professionssamarbejde mellem lærere og pædagoger 23

24 Komplementære kompetencer og nye samarbejder! Bl.a. fra review af eksisterende forskning og registerdata ved vi, at en større inddragelses af pædagoger i skolen (i undervisnende posi5oner) har posi5ve effekter på elevers læringsudby+e og trivsel! helhedsskolens fokus pa andre kompetencer end de boglige er med 5l at styrke den faglige udvikling (intensiveret pædagogindsats). Forudsætningerne for læring forbedres som følge af det udvidede lærer- pædagog- samarbejde i indskolingen. Pædagogens 5lstedeværelse betyder, at der er mere 5d 5l den enkelte elev, og at læreren i højere grad kan fokusere pa undervisningens faglige indhold (Rambøll, 2013) 24

25 Komplementære kompetencer og nye samarbejder! Elever pa de skoler, som har hai en intensiveret pædagogindsats i indskolingen, kommer i højere grad i gang med en ungdomsuddannelse.! Elever pa de skoler, som har hai en intensiveret pædagogindsats i indskolingen, får højere karakterer i matema5k ved Folkeskolens Afgangsprøve.! De elever, som har gået i SFO/fri5dshjem og modtaget en intensiveret pædagogindsats, har derudover et lavere frafald fra ungdomsuddannelser end andre elever, der har gået i SFO/fri5dshjem, og som ikke har modtaget en intensiveret pædagogindsats. 25

26 Understø+ende undervisning et forsøg på en rammesætning! Refleksioner over og diskussioner af tradi,onelle professionsgrænser- og kulturer: 1. Overblik over nuværende praksis: pædagogik, syn på læring, inklusionsforståelser, didak5ske grundsyn, tværprofessionelle samarbejde, evaluering, mødekultur, professionsspecifikke kompetencer etc. 2. Indsigt i nuværende praksis hvilke styrker skal bevares, og hvor kan skal der videreudvikles? 26

27 Understø+ende undervisning et forsøg på en rammesætning! En systema,sk indsats: 1. Studiegrupper, drøielser, eksperimenter, praksisforskning, opfølgning, vedligehold og skriielighed 2. Status, målsætninger (læringsmål), handleplan, evalueringsplan 27

28 Understø+ende undervisning et forsøg på en rammesætning! Forståelse af den understø+ende undervisning som varierende former af kollabora5v undervisning: 1. Lead and Support (inkluderende stø+e) 2. Sta5on Teaching (holddeling, inkluderende stø+e) 3. Parallel Teaching (holddeling el. Uv.udover fagdelt uv.) 4. Alterna5ve Teaching (inkluderende stø+e / læringsstø+ende) 5. Team Teaching (kollabora5ve model) 28

29 Afslu+ende bemærkninger! En prioriteret, fokuseret og systema5sk 5lgang 5l reformens delelementer! Anskuelse af den understø+ende undervisning som en fundamental komponent i skolens inklusionsbestræbelser gennem anvendelsen af kollabora5ve undervisningsformer! Den understø+ende undervisning som fem varianter af kollabora5v undervisning 29

30 Referencer! Alborz, A.; Pearson, D.; Farrell, P.; Howes, A. (2009): The impact of adult support staff on pupils and mainstream schools. Technical Report. In: Research Evidence in Educa5on Library. London: EPPI- Centre, Social Science Research Unit, Ins5tute of Educa5on, University of London.! Blatchford, P.; Basse+, P.; Brown, P.; Webster, R. (2009): The effect of support staff on pupil engagement and individual a+en5on. London: Bri5sh Educa5onal Research Journal.! Boudah, D.J., Schumacher, J.B., & Deshler, D.D. (1997). Collabora5ve instruc5on: Is it an effec5ve op5on for inclusion in secondary classrooms? Learning Disability Quarterly, 20, ! Calmar Andersen, S et al. (2014): Undersøgelse af effekten af tolærerordninger. Aarhus Universitet! Cologon, K. (2012): Inclusion in Educa5on towards equality for students with disabili5es. Sydney: Macquarie University.! Conrad, T (2014): Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen. I: Engsig, T. & Conrad, T (red.): Skolen i en reformed muligheder og udfordringer. Aalborg. UCN! Cubion (2014): Evaluering af kommunale samarbejdsprojekter med Inklusionsudvikling.! Danmarks Evalueringsins5tut (2011): Indsatser for inklusion i folkeskolen. København: EVA! Dyssegaard, C. B.; Søgaard Larsen, M.; TiIikci, N. (2013): Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen. Systema5sk review. København: IUP, Aarhus Universitet.! Erten, O & Samuel, S (2012): Moving forward in inclusive educaeon research, Interna5onal Journal of Inclusive Educa5on, 16:2, ! Farrell, P (2000) The impact of research on developments in inclusive educa5on, Interna5onal Journal of Inclusive Educa5on, 4:2, ! Friend, M., Reising, M., & Cook, L. (1993). Co- teaching: An overview of the past, a glimpse at the present, and consideraeons for the future. PrevenEng School Failure, 37(4), 6-10.! Rambøll (2013): Effekten af intensiveret pædagogindsats i skolen. København. Rambøll 30

Kollaborativ undervisning tolærerordning. Inklusion viden til praksis

Kollaborativ undervisning tolærerordning. Inklusion viden til praksis Kollaborativ undervisning tolærerordning Inklusion viden til praksis Kollaborativ undervisning tolærerordning Inklusion viden til praksis Kollaborativ undervisning - tolærerordning 3 Forfattere: Rune

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen?

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen? Inkluderende pædagogik Hvad siger forskningen? Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Daglig leder Dansk Clearinghouse Postdoc, autoriseret psykolog Elever Forældre Lærere Pædagoger

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Design for social interak0on + evaluering in situ SAINT2014

Design for social interak0on + evaluering in situ SAINT2014 Design for social interak0on + evaluering in situ SAINT2014 Opsummering: faglige forudsætninger, læringsmål og kursets struktur Faglige forudsætninger på kurset (fra kursuskataloget) Faglige forudsætninger:

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015 Nyt om implementering af skolereformen Skoleforum d.17. marts 2015 Hvad er vi optaget af for tiden? Ro og tid til arbejdet med reformen Læring Understøttende undervisning Kommunikation 2 Ting tager tid

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Temadag Folkeskolereformen Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Folkeskolereformen Indhold Temadag............................................Side 3 Skolens perspektiv....................................side

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Ledelsesudfordringer ved skolereformen. - især med henblik på inklusion

Ledelsesudfordringer ved skolereformen. - især med henblik på inklusion Ledelsesudfordringer ved skolereformen - især med henblik på inklusion Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Inklusionsteori I 2 Inklusionsteori

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Camilla Brørup Dyssegaard & Michael Søgaard Larsen. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning. Institut for Uddannelse og Pædagogik

Camilla Brørup Dyssegaard & Michael Søgaard Larsen. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning. Institut for Uddannelse og Pædagogik Viden om inklusion af Camilla Brørup Dyssegaard & Michael Søgaard Larsen Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet København 2013 Titel Viden

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren men også til kommuner

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes

Læs mere

Skolens SFO nu og i fremtiden

Skolens SFO nu og i fremtiden Skolens SFO nu og i fremtiden 1) Fakta om folkeskolereformen 2) SFOens udfordringer lovgivning og økonomi 3) Fra SFO til pædagoger i skolen Proces om Skolens overvejelse i forbindelse med inkorporering

Læs mere

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014 Mål: Alle børn skal lære så meget de kan Betydningen af negativ social arv skal mindskes Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal stige Midler: En længere og mere varieret skoledag Praksisnær og anvendelsesorienteret

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

CARSTEN HVID LARSEN. Workshop Samtaletræning og udviklingsplaner

CARSTEN HVID LARSEN. Workshop Samtaletræning og udviklingsplaner CARSTEN HVID LARSEN Workshop Samtaletræning og udviklingsplaner Carsten Hvid Larsen Sportspsykologisk konsulent i Team Danmark Underviser og forsker i talentudvikling og sportspsykologi, Ins:tut for Idræt

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Inklusionsteori I 2 Inklusionsteori II Ifølge nyere inklusionsteori

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard De tre mål for folkeskolereformen og fritidsinstitutionerne At alle børn blive så dygtige som muligt. At reducere

Læs mere

Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder:

Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Bjarne Wahlgren og Vibe Aarkrog (2012): Transfer Kompetence i en professionel sammenhæng. Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Resultataftale 2012-2013 for

Resultataftale 2012-2013 for Resultataftale 2012-2013 for Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Vi ønskede at øge bevidstheden om personlig udvikling, social trivsel og dialog mellem skole og hjem. Målet var

Læs mere

Kontaktforældremøde status på skolereformen synlig læring hvad er det? To r s d a g d e n 2 0. N o v e m b e r 2 0 1 4

Kontaktforældremøde status på skolereformen synlig læring hvad er det? To r s d a g d e n 2 0. N o v e m b e r 2 0 1 4 Kontaktforældremøde status på skolereformen synlig læring hvad er det? To r s d a g d e n 2 0. N o v e m b e r 2 0 1 4 Vejen ind i reformen En rejse, vi indledte i efteråret 2013 Vores WHY hvad er vores

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013 Folkeskolereform Kick-off Lolland Kommune august 2013 1 Kort velkomst v/ Bjarne Voigt Hansen De kommunalpolitiske forventninger v/ Hans-Erik Lund Rasmussen Rammesætning for arbejdet i arbejdsgrupperne

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE 1 Mange har kaldt folkeskolereformen den mest omfattende forandring af folkeskolen i nyere tid. Et bredt flertal

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Politikermøder august 2013. Velkommen

Politikermøder august 2013. Velkommen Politikermøder august 2013 Velkommen Nye rammer for lokal skolepolitik En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning Stærkere politisk målstyring Flere forskellige

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Ledelse og medledelse med fokus på børn og unges læring

Ledelse og medledelse med fokus på børn og unges læring Ledelse og medledelse med fokus på børn og unges læring Helle Bjerg, Docent, PhD Dorthe Staunæs, Professor, PhD Forskningsprogrammet Forskningsprogramme for Organisa>on & Læring Ledelse og organisatorisk

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Nyhedsbrev Børn og Unge

Nyhedsbrev Børn og Unge Nyhedsbrev Børn og Unge Januar 2014. Indhold Fælles nyt.......s. 1 Skoler nyheder og meddelelser....s. 2 Rådgivning nyheder og meddelelser...s. 3 Stafetten..s. 4 Fælles Nyt Man må ikke save det træ over,

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Indhold i oplægget: Katrinebjergskolens visioner Gennemgang af hovedelementer i loven Hovedpointer - Katrinebjergskolen Spørgsmål Vi har noget for - Værdier Katrinebjergskolen

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

Oplæg til Børn og Unge-udvalget Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn

Læs mere

Udvikling af effek.ve ledergrupper

Udvikling af effek.ve ledergrupper Udvikling af effek.ve ledergrupper Thorkil Molly- Søholm Studielektor i ledelse, Ålborg Universitet & S.Ber LEAD enter next level A/S. Cand.psych & cand. Mag Tidligere: Direktør i LEAD og i ATTRACTOR Ins.tut

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Fra viden til virkelighed

Fra viden til virkelighed Fra viden til virkelighed Dialog om hvordan alle elever lærer mere 2 Redaktionel opbygning Guiden indledes med en kort præsentation af baggrunden for udgivelsen samt af det datamateriale, der ligger til

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere