Understø+ende, inkluderende og kollabora5v undervisning. Skolen i en reform,d muligheder & udfordringer Aalborg, 2014
|
|
- Hanna Johansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Understø+ende, inkluderende og kollabora5v undervisning Skolen i en reform,d muligheder & udfordringer Aalborg,
2 ! Understø+ende undervisning som inklusionsstrategi! Kollabora5ve undervisningsformer 2
3 Baggrund & indledende paradokser (udfordringer)! Reformen er en realitet, der afstedkommer en lang række muligheder og paradokser; konceptuelle, pædagogiske, prak5ske etc.! Skoler kæmper med indhold, fokus og implementering! Der er oie et stort misforhold mellem den indsats, der lægges i udviklingen af en interven5on eller indholdet i en reform, hvilket typisk er omkring 90 procent, og den indsats, man lægger i implementeringen, hvilket typisk er 10 procent (Conrad, 2014)! Vi må således holde fokus på prioriterede elementer af reformen og arbejde med de enkelte elementer i en art selek5v progression! Forholdet mellem inklusion, understø+ende undervisning og kollabora5ve undervisningsformer 3
4 Baggrund & indledende paradokser! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dyg5ge, de kan! Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold 5l faglige resultater! Tilliden 5l og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis! Folkeskolereformens mere målorienterede skole med såkaldte kvan5ficerbare mål: 80% af alle elever skal være proficient (være gode 5l..) i læsning og matema5k målt i na5onale test! Fra low- stakes 5l high- stakes test! 96% i
5 Baggrund & indledende paradokser 5
6 Muligheder: understø+ende undervisning En umiddelbar defini5on: Den længere og mere varierede skoledag skal give skolerne mere 5d 5l undervisning via flere fagopdelte 5mer og ny 5d 5l understø+ende undervisning. De+e giver kommunerne lokal frihed 5l at sikre, at en række opgaver, som understø+er den fagopdelte undervisning, kan 5lre+elægges pa nye og bedre måder. Det gælder både inden for de enkelte fag og pa tværs af fagene. Hensigten med den undervisning, der foregår i den øvrige del af skoledagen, er at bidrage 5l at hæve det faglige niveau i folkeskolen og give eleverne lejlighed 5l i højere grad end i dag at lære pa flere forskellige måder og arbejde med og blive anerkendt for et bredere udsnit af deres evner og interesser, herunder gennem en højere grad af kobling af teori og praksis og undervisning, som tager udgangspunkt i virkelighedsnære problems5llinger, der opleves relevante og interessante af eleverne. Den understø+ende undervisning skal med sådanne varierede 5lgange 5l undervisningen bidrage 5l undervisningsdifferen5ering, der kan løie især de fagligt svage elever, men ogsa udfordre de elever, der er fagligt stærkt funderet. 6
7 Mulige forståelser! Den understø+ende undervisning skal supplere og stø+e den fagopdelte undervisning og 5l syvende og sidst afstedkomme, at den enkelte elev får et større læringsudby+e det vil sige bidrage 5l realiseringen af de tre overordnede målsætninger i reformen! Ak5viteter, der har en direkte understø+ende effekt på elevernes læring i den fagopdelte undervisning! Ak5viteter, der har inten5oner om at øge elevernes mo5va5on samt personlige og sociale kompetencer og således afstedkomme en højere grad af undervisningsparathed i den fagopdelte undervisning! Den åbne skole! Kobling mellem teori og praksis! Andre måder at lære på og forbinde det lærte 5l andre kontekster 7
8 Understø+ende undervisning som inklusionsunderstø+ende! Den poten5elle sammenhæng mellem den understø+ende undervisning og skolens inklusionsbestræbelser er central, og giver skolerne en mulighed for at tænke ud af boksen! EIer lovforslaget kan kommunerne og den enkelte skole beslu+e at konvertere den nye 5d 5l understø+ende undervisning 5l undervisnings5mer i fagene. Sam5dig gives kommunerne mulighed for at give skolerne dispensa5on 5l at nedskalere omfanget af 5den 5l understø+ende undervisning, hvis de sam5dig øger antallet af 5mer med to voksne i klassen i undervisningen i fagene, herunder særligt dansk og matema5k. 8
9 Understø+ende undervisning som inklusionsunderstø+ende! Tiden 5l den understø+ende undervisning kan således forstås på en måde, der giver mulighed for to voksne i klassen, hvilket forskningen viser har et stort inklusionspoten5ale 9
10 Hvorfor to voksne i klassen?! Vi ved fra adskillige undersøgelser og forskningsprojekter, at en af de største udfordringer i forbindelse med inklusionsopgaven er manglende stø+e i undervisningen og manglende (specialpædagogiske) (bl.a. Cubion, 2014; Indsatser for inklusion i folkeskolen, 2011) 10
11 Cubion,
12 Hvorfor to voksne i klassen?! Vi ved også fra en lang række interna5onale og na5onale undersøgelser, at inkluderende undervisning (såfremt de re+e ressourcer og kompetencer er 5l stede!) har posi5ve effekter på såvel elever med særlige behov og forudsætninger som elever uden særlige behov (bl.a. Cologon, 2013; Dyssegaard et al., 2013; Farrell, 2000; Erten & Savage, 2011) 12
13 Hvorfor to voksne i klassen?! Bl.a. økonomiske aspekter spiller en central rolle i den ringe udbredte anvendelse af to voksne i klassen! Nu foreligger der imidler5d implicit i reformen en mulighed for at tænke 5den 5l understø+ende undervisning sammen med to voksne (lærer/ pædagog) som en del af skolens inklusionsbestræbelser 13
14 Virker det?! Der er en mængde forskningsviden, der peger på, at to professionelle i klassen har posi5ve (og inkluderende) effekter (bl.a. Blatchford, P. et al og Alborz, A.; Pearson, D.; Farrell, P.; Howes, A. 2009; Dyssegaard, C. et al. 2013; Cologon 2013 & Calmar Andersen et al. 2014) 14
15 Virker det?! En stor del af denne forskningsviden består af såkaldte systema5ske reviews, der peger på, om pædagogiske handlinger/interven5oner virker eller ej! Problemet er, at de ikke bringer viden om, hvorfor noget virker eller ej, for hvem det virker og under hvilke kontekstuelle be5ngelser, det virker 15
16 Hvordan og hvorfor virker det?! Systema5sk review på baggrund af knap 3000 referencer! Iden5ficerede programteorier: 1. Uddannet stø,epersonale 2. Kollabora4ve undervisningsformer 3. Elevengagement 4. A?ængighed og marginalisering 5. Time on task 16
17 Hvordan og hvorfor virker det?! Der er altså en række logikker, der fortæller os noget om, hvorfor anvendelsen af to voksne i klassen kan virke inkluderende.! Kollabora4ve undervisningsformer: Kollabora5v undervisning tager udgangspunkt i et tæt samarbejde mellem professionelle (lærere/ pædagoger) og er kendetegnet ved fælles planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisning samt en tæt og konstruk5v kommunika5on. Denne form for KU har posi5ve effekter på elevers inklusion 17
18 Kollabora5v (og understø+ende) undervisning! Herhjemme har vi begrænset erfaring med kollabora5ve undervisningsformer den gængse anvendelse af f.eks. en stø+eperson er ikke KU! Vi ved, at effekmuld KU fordrer uddannelse: inden instruk5onen i den kollabora5ve undervisningsmodel er den ene lærer (typisk speciallæreren) passiv i undervisningssitua5onerne. EIer gennemførelsen af instruk5onen i den kollabora5ve undervisningsmodel viser resultaterne, at både speciallæreren og læreren bruger mere 5d på reel undervisning og bliver bedre 5l at veksle mellem undervisningsroller. (Dyssegaard, C. et al. 2013) 18
19 Fem typer af kollabora5v undervisning! Lead and Support (en lærer har en ledende rolle i forhold 5l undervisningen, den anden voksne stø+er)! Sta,on Teaching (eleverne arbejder i heterogene grupper på forskellige sta5oner)! Parallel Teaching (fælles planlægning holddeling)! Alterna,ve Teaching (En lærer underviser en større gruppe, mens en anden arbejder med pre- teach, re- teach, supplement, or enrich instruc5on! Team Teaching (Begge voksne er koordineret i gang med undervisningen og tager kon5nuerligt forskellige posi5oner Friend, Reising, and Cook (1993) 19
20 Kollabora5v undervisning et nedslag! Boudah, Schumacher og Deshler (1997) har udviklet en konceptuel ramme, der, på baggrund af empiriske studier, viser, hvordan kollabora5v undervisning kan prak5seres.! Det afgørende er, at begge voksne (komplementære kompetencer) har en undervisende funk5on og er i tæt interak5on med hinanden samt eleverne! I modellen er der tale om to professionelle (L1 og L2), der skiievis indtager underviser- og formidlerposi5onen der kunne også være tale om den undervisende og understø+ende posi5on. 20
21 En kollaborativ undervisningsmodel Den kollaborative undervisningsmodel (KU) blev designet til et forskningsprojekt af Boudah (1995). Modellen er udviklet på basis af empirisk forskning, som har vist, at elever med faglige vanskeligheder kan lære at benytte og almengøre læringsstrategier, som sætter dem i stand til at kunne løse vanskelige faglige opgaver, og at almenlærerne kan forbedre kvaliteten af deres undervisning, således at elever med særlige behov Kollabora5v et nedslag bedre kan tilegne sig indholdet af undervisningen. Modellen er oversat til dansk af forfatterne til denne publikation. Diagram over den kollaborative undervisningsmodel (Boudah et al., 1997, s. 297) Roller Underviser Formidler Elever L1 L2 L2 L1 L1 L2 L2 L1 L1 L2 L2 L1 27 Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning 21
22 Kollabora5v undervisning et nedslag! Komplementære kompetencer er centrale f.eks almenlærer speciallærer/pædagog, lærer pædagog! Formidlerlæreren/pædagogen anvender, underviser i og opfordrer 5l anvendelsen af strategiske færdigheder, der hjælper eleverne 5l et øget læringsudby+e. Når underviseren underviser i noget fagspecifikt, forbedre formidleren elevernes forståelse af det fagspecifikke indhold og undervise i anvendelse af læringsstrategiske færdigheder.! Læringsstrategiske færdigheder: evne 5l at gengive det gennemgåede med egne ord, beherskelse af det lærte ved at beny+e hukommelsesstrategier, analysere begreber visuelt & nota+eknik ved hjælp af mapping. 22
23 Komplementære kompetencer og nye samarbejder! På trods af om muligheden for inkluderende og kollabora5v undervisning gennem nedskalering af 5den 5l understø+ende undervisning mod at have to voksne i klassen anvendes, fordrer reformen, at vi interesserer os for et tæ+ere professionssamarbejde mellem lærere og pædagoger 23
24 Komplementære kompetencer og nye samarbejder! Bl.a. fra review af eksisterende forskning og registerdata ved vi, at en større inddragelses af pædagoger i skolen (i undervisnende posi5oner) har posi5ve effekter på elevers læringsudby+e og trivsel! helhedsskolens fokus pa andre kompetencer end de boglige er med 5l at styrke den faglige udvikling (intensiveret pædagogindsats). Forudsætningerne for læring forbedres som følge af det udvidede lærer- pædagog- samarbejde i indskolingen. Pædagogens 5lstedeværelse betyder, at der er mere 5d 5l den enkelte elev, og at læreren i højere grad kan fokusere pa undervisningens faglige indhold (Rambøll, 2013) 24
25 Komplementære kompetencer og nye samarbejder! Elever pa de skoler, som har hai en intensiveret pædagogindsats i indskolingen, kommer i højere grad i gang med en ungdomsuddannelse.! Elever pa de skoler, som har hai en intensiveret pædagogindsats i indskolingen, får højere karakterer i matema5k ved Folkeskolens Afgangsprøve.! De elever, som har gået i SFO/fri5dshjem og modtaget en intensiveret pædagogindsats, har derudover et lavere frafald fra ungdomsuddannelser end andre elever, der har gået i SFO/fri5dshjem, og som ikke har modtaget en intensiveret pædagogindsats. 25
26 Understø+ende undervisning et forsøg på en rammesætning! Refleksioner over og diskussioner af tradi,onelle professionsgrænser- og kulturer: 1. Overblik over nuværende praksis: pædagogik, syn på læring, inklusionsforståelser, didak5ske grundsyn, tværprofessionelle samarbejde, evaluering, mødekultur, professionsspecifikke kompetencer etc. 2. Indsigt i nuværende praksis hvilke styrker skal bevares, og hvor kan skal der videreudvikles? 26
27 Understø+ende undervisning et forsøg på en rammesætning! En systema,sk indsats: 1. Studiegrupper, drøielser, eksperimenter, praksisforskning, opfølgning, vedligehold og skriielighed 2. Status, målsætninger (læringsmål), handleplan, evalueringsplan 27
28 Understø+ende undervisning et forsøg på en rammesætning! Forståelse af den understø+ende undervisning som varierende former af kollabora5v undervisning: 1. Lead and Support (inkluderende stø+e) 2. Sta5on Teaching (holddeling, inkluderende stø+e) 3. Parallel Teaching (holddeling el. Uv.udover fagdelt uv.) 4. Alterna5ve Teaching (inkluderende stø+e / læringsstø+ende) 5. Team Teaching (kollabora5ve model) 28
29 Afslu+ende bemærkninger! En prioriteret, fokuseret og systema5sk 5lgang 5l reformens delelementer! Anskuelse af den understø+ende undervisning som en fundamental komponent i skolens inklusionsbestræbelser gennem anvendelsen af kollabora5ve undervisningsformer! Den understø+ende undervisning som fem varianter af kollabora5v undervisning 29
30 Referencer! Alborz, A.; Pearson, D.; Farrell, P.; Howes, A. (2009): The impact of adult support staff on pupils and mainstream schools. Technical Report. In: Research Evidence in Educa5on Library. London: EPPI- Centre, Social Science Research Unit, Ins5tute of Educa5on, University of London.! Blatchford, P.; Basse+, P.; Brown, P.; Webster, R. (2009): The effect of support staff on pupil engagement and individual a+en5on. London: Bri5sh Educa5onal Research Journal.! Boudah, D.J., Schumacher, J.B., & Deshler, D.D. (1997). Collabora5ve instruc5on: Is it an effec5ve op5on for inclusion in secondary classrooms? Learning Disability Quarterly, 20, ! Calmar Andersen, S et al. (2014): Undersøgelse af effekten af tolærerordninger. Aarhus Universitet! Cologon, K. (2012): Inclusion in Educa5on towards equality for students with disabili5es. Sydney: Macquarie University.! Conrad, T (2014): Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen. I: Engsig, T. & Conrad, T (red.): Skolen i en reformed muligheder og udfordringer. Aalborg. UCN! Cubion (2014): Evaluering af kommunale samarbejdsprojekter med Inklusionsudvikling.! Danmarks Evalueringsins5tut (2011): Indsatser for inklusion i folkeskolen. København: EVA! Dyssegaard, C. B.; Søgaard Larsen, M.; TiIikci, N. (2013): Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen. Systema5sk review. København: IUP, Aarhus Universitet.! Erten, O & Samuel, S (2012): Moving forward in inclusive educaeon research, Interna5onal Journal of Inclusive Educa5on, 16:2, ! Farrell, P (2000) The impact of research on developments in inclusive educa5on, Interna5onal Journal of Inclusive Educa5on, 4:2, ! Friend, M., Reising, M., & Cook, L. (1993). Co- teaching: An overview of the past, a glimpse at the present, and consideraeons for the future. PrevenEng School Failure, 37(4), 6-10.! Rambøll (2013): Effekten af intensiveret pædagogindsats i skolen. København. Rambøll 30
Kollaborativ undervisning tolærerordning. Inklusion viden til praksis
Kollaborativ undervisning tolærerordning Inklusion viden til praksis Kollaborativ undervisning tolærerordning Inklusion viden til praksis Kollaborativ undervisning - tolærerordning 3 Forfattere: Rune
Læs mereInkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen?
Inkluderende pædagogik Hvad siger forskningen? Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Daglig leder Dansk Clearinghouse Postdoc, autoriseret psykolog Elever Forældre Lærere Pædagoger
Læs mereINKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis
INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK
Læs mereInklusion hvad skal vi, og hvad virker?
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereSpesialpedagogisk kompetanse i inkluderende opplæring. Susan Tetler. Tirsdag 11/10-2011
Spesialpedagogisk kompetanse i inkluderende opplæring Tirsdag 11/10-2011 Susan Tetler Ins:tut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Tetler@dpu.dk De generelle tendenser i Norden... og globalt
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereCo-teaching Andy Højholdt
Co-teaching Andy Højholdt Definition af co-teaching Co-teaching er en undervisningsform, hvor to forskellige undervisere sammen planlægger, gennemfører og evaluerer undervisning af en heterogen gruppe
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereINKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis
INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK
Læs mereLek$ehjælp og faglig fordybelse
Lek$ehjælp og faglig fordybelse Formålet med folkeskolereformen Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dyg$ge, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereNest betyder rede Nest programmet TEMASTREAM PÅ SIKON APRIL 2016
Nest betyder rede Nest programmet TEMASTREAM PÅ SIKON APRIL 2016 Ved pædagogisk leder Brita Jensen, Katrinebjergskolen & psykolog Anna Crawford, PPR Aarhus DAGSORDEN Præsentation Hvad er Nest kort fortalt?
Læs mereForandringselementer hvordan kommer man fra idealet om inklusion ud til praksis? Camilla Brørup Dyssegaard
Forandringselementer hvordan kommer man fra idealet om inklusion ud til praksis? Camilla Brørup Dyssegaard Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles Tre grundformer for viden: Episteme:
Læs mereFolkeskolereformen - Understøttende undervisning.
Punkt 4. Folkeskolereformen - Understøttende undervisning. 2013-36153. Skoleforvaltningen indstiller Skoleudvalget godkender, skolerne ikke gives mulighed for konvertere understøttende undervisning til
Læs mereLæsepolitiske retningslinjer SKU
Læsepolitiske retningslinjer SKU 15.12.15 Ændringer # Målstyret undervisning og løbende evaluering med fokus på progression # Fælles ansvar om elevernes læseudvikling # indførelse af sproglig udvikling
Læs mereSådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen
Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål
Læs mereVed Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling
Program for Læringsledelse Hvad, hvordan og hvorfor? Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling Program for Læringsledelse
Læs mereCenter for Undervisning
Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereSkolepolitiske målsætninger. Fanø Skole.
Skolepolitiske målsætninger Fanø Skole www.fanoe.dk 1 Indhold Indledning 1 Forord 2 Vision 3 Baggrund 4 Læring 4 Trivsel 6 Inklusion 8 Diagram skolepolitiske målsætninger 10 Dialog 12 Ledelse 14 Evalueringsprocedure
Læs mereKalø Økologiske Landbrugsskole den
Kalø Økologiske Landbrugsskole den 23 9 2013 12.00 Velkomst ved skole og dagtilbudschef Finn Mikkelsen, Norddjurs Kommune og Jørgen Brøgger, formand for udvalget for familie og institutioner, Syddjurs
Læs mereUnderstøttende undervisning
Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mere1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
Læs mereFolkeskolestrategi 2015-2020
Folkeskolestrategi 2015-2020 Forandringsmodellen Den 14. januar 2015 12.30-16.30 Skoletorvet på Kongehøjskolen Program 14. januar 12.30-16.30 Velkomst ved skolechef Lars Svensson Rammesætning og prioritering
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereFolkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag Børne- og Ungdomsforvaltningen Lidt om BUF Den største af de 7 forvaltninger i København Ca. 17.000 ansatte Ca. 500 niveau 4 ledere fx pædagogiske ledere
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereUndervisning: Udøvelse af professionel
Data- og forskningsinformeret skoleudvikling Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet, VIA d. 9. november 2015 Undervisning: Udøvelse af professionel dømmekraft 2 Læringsledelse 1 Undervisning Spørg en
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereOplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune
Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter
Læs merePrincip for Understøttende undervisning. Formål: Mål: De næste skridt: De formelle rammer:
Godkendt i skolebestyrelsen 13-06-2018 Formål: - Den understøttende undervisning bidrager til, at eleverne får mulighed for at lære på forskellige måder, med en høj grad af kobling mellem teori og praksis.
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereCO-teaching. Andy Højholdt Nyborg Strand Juni2016
CO-teaching Andy Højholdt Nyborg Strand Juni2016 Co-Teaching? Co-teaching occurs when two or more certified teachers jointly deliver substantive instruction to a diverse, or blended, group of students
Læs mereInformation til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold
Læs mereSkolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereSTYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD
STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen
Læs mereVelkommen til Skolebestyrelseskursus D. 26. AUGUST 2015 TINGSTEDET, SØNDERSØ RÅDHUS.
Velkommen til Skolebestyrelseskursus D. 26. AUGUST 2015 TINGSTEDET, SØNDERSØ RÅDHUS. Livstræet Der er så meget, der kan trykke gøre dagen trist og grå Se de folk der uden lykke bare går og går i stå Lad
Læs mereKendetegn ved et velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger
Kendetegn ved et velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger Indhold SIDE 3 Indledning SIDE 4 Fem kendetegn ved en velfungerende samarbejdspraksis SIDE 5 1. Der er klarhed over faggruppernes roller
Læs mereNyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015
Nyt om implementering af skolereformen Skoleforum d.17. marts 2015 Hvad er vi optaget af for tiden? Ro og tid til arbejdet med reformen Læring Understøttende undervisning Kommunikation 2 Ting tager tid
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs merePå vej mod folkeskolereformen marts 2014
Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereFOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER
FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 23.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen udfordres folkeskolen
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mereDEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have
Læs mereFolkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Læs mereSkolereformen på Farstrup Skole 2014/2015
Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2019 2015-2020 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan
Læs mereFanø Skole her uddannes dygtige børn med livsmod, gejst og selvstændighed
Indhold Indledning... 1 Læsevejledning... 2 Vision... 3 Diagram- skolepolitiske målsætninger... 4 Baggrund... 5 Evalueringsprocedure... 15 Organisation med tilhørende ansvarsområder... 16 Indledning Dette
Læs mereFolkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle
Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter
Læs mereLedelsesudfordringer ved skolereformen. - især med henblik på inklusion
Ledelsesudfordringer ved skolereformen - især med henblik på inklusion Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Inklusionsteori I 2 Inklusionsteori
Læs mereVelkommen til! Dagtilbud & Skole. Outro/Intro-møde Pædagogen i skolen d. 14.1.2015
Velkommen til! Kl. 9.00-10.00: Deltagere på hold 1 samt relevante ledere (deltagere på hold 2 er velkomne - men det er ikke et must!) Fælles indblik i hold 1's læringsudbytte, samt forventningsafstemning
Læs mereINTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL
INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring
Læs mereLærerassistenter. Inklusion viden til praksis
Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen
Læs mereEvaluering & indikatorer på god inklusion - Odense 2015 -
11/05/15 Evaluering & indikatorer på god - Odense 2015-1 Program Introduk2on & baggrund 10.15 10.45 Eksempler fra praksis tegn på god i Vordingborg kommune 10.45 11.05 10 minuaers pause Case & refleksion
Læs mereTemaaften om status og udvikling
Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling
Læs mereKendetegn ved et velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger
Kendetegn ved et velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger Kendetegn ved et velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger 2016 Kendetegn ved et velfungerende samarbejde mellem lærere og
Læs mere4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION
4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer
Læs mereKompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Læs mereLokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK
Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold
Læs mereFælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis
Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereFolkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?
Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give
Læs mereHvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?
Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereHøjmarkskolen. Lene Korsgaard Skoleleder Tlf:
Ansøgningsskema 1. Rammeforsøg med forkortet skoledag og tolærerordning 2. Kommunens navn Vejen Kommune 3. Skole omfattet af ansøgningen Højmarkskolen 4. Underskrift 5. Kontaktperson Kontaktperson og dennes
Læs mereSkolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Temamøde for alle interessenter på Hedelyskolen 18. januar 2014 VELKOMMEN Program 8:30-9:00 9:00-9:15 9:15-9:45 Morgenbrød og kaffe Velkomst
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune
Et fagligt løft af folkeskolen Skive Kommune Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereArbejdsgruppemøde om læringsmiljø
Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereKontaktforældremøde status på skolereformen synlig læring hvad er det? To r s d a g d e n 2 0. N o v e m b e r 2 0 1 4
Kontaktforældremøde status på skolereformen synlig læring hvad er det? To r s d a g d e n 2 0. N o v e m b e r 2 0 1 4 Vejen ind i reformen En rejse, vi indledte i efteråret 2013 Vores WHY hvad er vores
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs mereFyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014
Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereINKLUSION OG EKSKLUSION
INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik
Læs mereRammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu
Læs mereSPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen
SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereHøje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever
www.eva.dk Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever Katja Munch Thorsen, vicedirektør, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Undervisningen af tosprogede elever Syn på sprogtilegnelse:
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Læs mere