Skilsmisse og bolig hvor flytter hjemfølelsen hen?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skilsmisse og bolig hvor flytter hjemfølelsen hen?"

Transkript

1 Kirsten Gram-Hanssen og Claus Bech-Danielsen Skilsmisse og bolig hvor flytter hjemfølelsen hen? Bolig, familieliv og hjemfølelse er historisk og kulturelt tæt knyttet sammen. I denne artikel er vi derfor interesseret i, hvad der sker med forholdet til boligen og med hjemfølelsen, når familien går i opløsning, og en eller begge parter flytter i forbindelse med en skilsmisse. Artiklen rummer dels en teoretisk introduktion til den internationale teori vedrørende bolig og hjemfølelse, dels en analyse af kvalitative interview med fraskilte om deres praktiske og følelsesmæssige forhold til deres bolig og hjem før og efter skilsmissen. Analysen peger på, at de følelsesmæssige bånd til en familiebolig kan forsvinde i dét øjeblik, beslutningen om en skilsmisse er truffet. Det praktiske arbejde med at etablere og indrette et nyt hjem kan blive en vigtig måde at søge ny identitet som enlig, og problemer med at finde et sted at bo, og deraf følgende midlertidige boliger, kan derfor gøre livet efter skilsmissen ekstra svært. Undersøgelsen peger endvidere på, at til trods for at mange fraskilte oplever det positivt at bo alene i en periode, så lever drømmen om kernefamilie og familiebolig videre. De fleste interviewpersoner giver således udtryk for, at de forestiller sig, at de på et tidspunkt etablerer en ny familiebolig med en ny partner. Søgeord: Bolig, hjem, skilsmisse, familie, kvalitative interview. DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/18. årg

2 Idenne artikel vil vi belyse og diskutere boligens betydning i forhold til familiers organisering og i forhold til identitetsdannelse og social status. Den internationale litteratur bruger sociologiske, antropologiske såvel som psykologiske forståelsesrammer i beskrivelsen af boligens praktiske organisering og symbolske betydning, og der fokuseres på den flertydighed, som begrebet hjem rummer. Hjemmet forbindes ofte med en følelse af sikkerhed og betragtes som en ramme om det intime og familiære. Hjemmet fungerer endvidere som et sted at spejle og udvikle identitet samt et sted at fremvise sin sociale status. Siden kernefamiliens opståen har begrebet hjem i stigende grad været knyttet til familieboligen, og hidtidige empiriske undersøgelser, såvel som teoridannelsen omkring hjemfølelse, har i høj grad fokuseret på kernefamilien. Det er derfor særligt interessant, at undersøge om begrebet hjemlighed er anderledes for fraskilte og mere generelt at undersøge, i hvilket omfang hjemlighed er under forandring i et sen-moderne samfund med såvel ændrede rammer for identitetsdannelse som ændrede familiemønstre. I det følgende vil vi først præsentere og diskuterer den internationale litteratur inden for området. Dernæst vil vi beskrive metoder og baggrund for vores empiriske undersøgelse og endelig vil vi præsentere vores kvalitative interview og analysere dem i forhold til den teoretiske diskussion af hjem og hjemfølelse. Alle vores interviewpersoner er for nyligt blevet skilt og har oplevet en opløsning af deres familiebolig. Flere af dem har stået uden hjem i en periode og har efterfølgende skullet bygge hjemfølelse i en ny bolig, mens andre har skullet omdanne den tidligere familiebolig til en ny situation. Skilsmissesituationen fungerer dermed som kritisk case for forståelsen af hjemmets og boligens betydning. Bolig og hjem teoretisk baggrund Den internationale boligforskning har været præget af i højere grad at være politik orienteret end at være styret af teoretiske interesser (Clapham 2005). Det har også været tilfældet for dansk boligforskning. Den internationale sociologiske boligforskning kan endvidere siges på den ene side at grænse op til kvantitativt orienterede økonomiske og demografiske studier med fokus på flyttemønstre og på den anden side kvalitative antropologiske og fænomenologiske studier med fokus på boligens brug og betydning. I denne artikel hælder vi primært mod den kvalitative tilgang uden dog at glemme kategorier som klasse og køn og deres sammenhæng med bl.a. ejerformer, som inden for boligforskningen ofte bruges som en basal social markør (Saunders 1984; Saunders and Williams 1988). I den følgende introduktion til en teoretisk forståelsesramme vedrørende bolig og hjem, vil vi først kort henvise til, hvad man kan kalde en mere klassisk sociologisk tilgang til boligforskningen, herunder til studier omkring bolig og 50 DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/18. årg. 2007

3 Kirsten Gram- Hanssen Seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, Ålborg Universitet Claus Bech- Danielsen Seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, Ålborg Universitet sbi.dk skilsmisse inden for denne tilgang. Herefter vil vi fokuserer på begrebet hjem, og hvordan dette historisk og ideologisk er blevet knyttet sammen med boligen og familien. Vi vil argumentere for, at relationerne mellem bolig, hjem, familie, husholdning og individ er væsentlige, ikke mindst i forbindelse med studier af boligsituationen omkring skilsmisser som netop er kendetegnet ved brud og nye konstellationer i disse relationer. Herefter kortlægger vi forskellige tilgange til studier af hjem. Fokus kan være på hjemmets betydning i forhold til vidt forskellige begreber som sikkerhed, selvudfoldelse, status, identitet, intimitet, privathed mm. Afslutningsvis vil vi opsummere, hvilke spørgsmål den teoretiske oversigt rejser i forhold til vores emne omkring bolig og skilsmisse. David Clapham argumenterer for, at studiet af boliger skal baseres på en pathway approach, hvor man følger individer og husstande i deres forskellige livssituationer, afhængigt af varierende arbejdsliv og familiære relationer (Clapham 2005). I et sådant studie er der tre forskellige tider, som alle er væsentlige for både muligheder, behov og ønsker til en bolig. Det er dels individets alder, dels husstandens fælles livscyklus, og dels den historiske kontekst for den pågældende kohorte. Clapham kritiserer imidlertid megen hidtidig boligforskning for at glemme, at forskellige mennesker opfatter boliger vidt forskelligt. Problemet er, siger Clapham, at boligforskningen har en rationalistisk forståelse af boligvalg og baserer sig på objektive kategorier for den gode bolig. De objektive kategorier, der bl.a. fokuserer på boligernes størrelse, deres ejerform og deres antal af installationer, går ofte igen i boligpolitikken, men de er ikke nødvendigvis sammenfaldene med, hvad forskellige beboere opfatter som den gode bolig. Som eksempler på denne type boligstudier inden for skilsmisseproblematikken kan fx nævnes et hollandsk og et engelsk kvantitativt studie omkring flytninger i forbindelse med skilsmisse. Begge studier viser, at skilsmisser ofte fører til en dårligere boligsituation, særligt for kvinder, at mange kommer ud i en periode med midlertidige boligløsninger lige efter bruddet, samt at typen af den tidligere familiebolig har stor betydning for, hvilken boligtype, man flytter til efter skilsmissen (McCarthy and Simpson 1991, Dieleman and Schouw 1989). Denne type studier rummer i vores øjne interessante resultater samti- DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/18. årg

4 dig med, at vi i forlængelse af Claphams kritik vil påpege, at forskellige opfattelser af hjem og boligkvalitet ikke indfanges. Spørgsmålet om, hvad der kan opfattes som en god bolig eller som et boligproblem, besvares ikke ordentligt. Det er årsagen til, at vi i denne artikel vil gå mere i dybden med begrebet hjem, og hvordan det på forskellige måder knyttes sammen med boligen. Begrebet hjem knyttes i boligforskning ofte direkte sammen med boligen. Man kan imidlertid føle sig hjemme mange andre steder end i sin bolig. Shelley Mallett citerer Hollander (1991) for, at hjem kan opfattes i koncentriske cirkler, som hver for sig repræsenterer eksistentielle betydninger, som fx boligen, boligområdet, familien, øvrige sociale omgivelser, arbejdslivet, nationen og det civile samfund (Mallett, 2004). I forlængelse heraf rejser Mallett spørgsmålet, om hjem er et sted, et rum, en følelse, en praksis eller en måde at være i verden på. Malletts eget svar er, at hjem kan være alle delene. At hjem og bolig i dag i den vestlige verden ofte knyttes snævert sammen kan spores historisk tilbage til det syttende århundrede og det borgerlige hjems fokusering på familien (Somerville 1997). Mallett citerer fx Rybczynski for, at netop det syttende århundredes ideer om privathed, hjemlighed, intimitet og komfort opstod som organiserende principper for indretningen i datidens borgerhjem, og at de samme ideer kan genfindes i vore dages boliger (Mallett 2004). John Burnett (1978) beskriver, hvordan denne udvikling fik ny næring i slutningen af 1800-tallet, hvor den nyetablerede middelklasse havde behov for et regelsæt for korrekt bosætning. Familielivet i boligen blev spundet ind i et religiøst og strengt moralsk kodeks, og familieboligen som et næsten helligt sted opstod. I forlængelse heraf har velfærdstaten efterfølgende set kernefamilien i den private bolig som en basal social enhed, der fungerer som byggesten i opbygningen af et sundt og civiliseret samfund (Bech-Danielsen, 2004). Hvor en del boligforskning (se fx Després 1991) tager udgangspunkt i, at hjemfølelse er et dybt rodfæstet menneskeligt behov, så lægger et historisk perspektiv altså i højere grad vægt på at se dette aspekt ved den moderne bolig som socialt konstrueret igennem flere hundrede år af stærke kræfter inden for såvel kirke som stat (Somerville 1997). Som Clapham beskriver, så er det stadigt tilfældet, når konservative kræfter fx ønsker en boligpolitik, der fremmer den traditionelle kernefamilie frem for at favorisere enlige mødres adgang til en socialt støttet bolig (Clapham 2005), ligesom der er stærke markedskræfter, der gerne vil sælge ideen om den ideelle bolig (Chapman 1999). Det er imidlertid for simpelt bare at se beboere som ofre underlagt stat og markedskræfter i deres bestræbelser på at etablere det ideelle hjem. Boligdrømmene kommer også indefra, og de fleste mennesker lever et sted mellem den reelle bolig og drømme om den ideelle (Mallett 2004), selv om alle selvfølgelig også er begrænset af, hvad der faktisk bygges eller er blevet bygget og dermed af de kulturelle og økonomiske faktorer, der styrer boligbyggeriet. I forståelsen af, hvordan bolig og hjemfølelse er knyttet til hinanden, er 52 DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/18. årg. 2007

5 husstandens beboere central. I en traditionel forståelse består husstanden af en kernefamilie, hvor en mand og en kvinde sammen bygger et hjem, og megen boligforskning kan kritiseres for ureflekteret at tage dette udgangspunkt. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt alle de mennesker, der ikke bor i en kernefamilie, har mindre hjemfølelse i deres bolig (Somerville 1997)? Betyder hjem noget andet for enlige, homoseksuelle eller mennesker, der bor i bofællesskab eller på institution? Når vi i dag lever i et samfund, hvor stadigt færre husstande er traditionelle kernefamilier, er dette spørgsmål yderst centralt for boligforskningen. Men selv om kernefamilien statistisk set er under pres, så viser studiet af danskernes værdier, at drømmen om parforholdet fortsat lever i bedste velgående (Gundelach 2002). Det kan måske forklares med, at jo mere traditioner og institutioner smuldrer, jo større forventninger har vi til parforholdet, fordi det er det sidste værn mod ensomheden (Beck 1997:186). Dermed er kernefamilien ikke nødvendigvis i krise, men i forandring, og i et livsforløb vil der være en ændret vægt mellem familien og individet, og for dem der bor i kernefamilie ser vi, at den organiseres efter andre normer end den traditionelle patriarkalske (Dencik 1996). Beck beskriver den forhandlede familie, hvor familiemedlemmerne indgår en alliance om følelsesmæssig udveksling en alliance, der til enhver tid kan ophæves. Den eneste relation, der ikke kan udskiftes og afvikles, er relationen til børnene (Beck 1997). Den massive markedsføring af barndommen og den strid, der nogle gange ses omkring børnene ved en skilsmisse, kan tages som udtryk for, at børnenes betydning i familien står stadigt stærkere. I en oversigtsartikel over fænomenologisk inspirerede boligstudier sammenfatter Carole Després de forskellige betydninger, som boligen er blevet tillagt i tidligere boligstudier, herunder sikkerhed, investering, selvudfoldelse, identitet, status og fællesskab. Artiklen er ofte citeret i andre studier af bolig og hjem, men den er også kritiseret af flere. Fx for at de kategorier, som begrebet hjem analyseres i forhold til, er teoretisk løsrevet og ikke ses i et socialt konstrueret historisk perspektiv, hvorved fx relationen mellem hjem og familie eller mellem hjem og bolig gøres universel (Somerville 1997). En anden kritik handler om, at der primært fokuseres på de positive sider af hjemmet, hvorved fx undertrykkelse og isolation af børn eller kvinder i det patriarkalske hjem hverken inddrages eller problematiseres (Mallett 2004). Både Somerville og Mallett kommer imidlertid i deres egne oversigtartiklen over forståelsen af hjemmet ind på flere af de samme kategorier som Després. Somerville argumenterer således for, at begreberne privathed, identitet og familiaritet er centrale i forståelsen af hvad hjem er, og hans argument for netop disse tre begreber er, at de relaterer sig til henholdsvis noget rumligt, noget psykologisk og noget socialt, som alle tre er nødvendige dimensioner i forståelsen af begrebet hjem. En anden tilgang til boligens betydning kommer fra den norske antropolog Marianne Gullestad. Gullestad mener, at hverdagslivet er dét, der på tværs af DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/18. årg

6 alle de sektorer, som vi deltager i, binder vores aktiviteter sammen. Hverdagslivet indeholder to dimensioner: dels den praktiske organisering af aktiviteterne, dels den viden og erkendelse, som udførelsen af disse aktiviteter medfører (Gullestad 1989). I begge dimensioner er hjemmet centralt for den måde, mennesker forsøger at skabe sammenhæng i en fragmenteret hverdag. Hjemmet er det tidsligt og rumligt centrale i vores hverdagsliv, også selv om det ikke nødvendigvis er der, vi tilbringer flest timer, fordi hjemmet er der, hvorfra vi tager ud og vender tilbage. Hjemmet er dermed ikke bare vigtig for den daglige organisering af vores hverdagsliv, men også et fundamentalt aspekt af hvordan vi opfatter og erkender verden. Igen kan man imidlertid diskutere det universelle i en sådan forståelse. Hochschild har fx rejst diskussionen ud fra en amerikansk sammenhæng, idet hun viser, hvordan arbejdspladser i nogle tilfælde bliver hjemliggjort som følge af moderne management strategier, og hjemmet omvendt opfattes som arbejde, som en følge af et fortravlet hverdagsliv (Hochschild 2003). Denne diskussion viser imidlertid blot, at begrebet hjem netop ikke nødvendigvis altid er mest knyttet til boligen, men er en følelse, som knyttes til et sted, hvor vi er trygge og slapper mere af end andre steder. Hvis vi imidlertid koncentrer os om hjemfølelsen i forbindelse med boligen og ser på, hvordan denne følelse opstår, så kan en nyere del af forbrugssociologien, som ser på, hvordan vi tilegner os forbrugsgoder, hjælpe os. Kaj Ilmonen beskriver tilegnelsesprocessen, hvor en ting vi har købt, et markedsprodukt, gøres til en del af os selv, en personlig ting, der betyder noget for os (Ilmonen 2004). Den første del af denne proces er kognitiv, idet vi skal lære at bruge produktet. For boligens vedkommende kan det være at finde vej rundt i boligen eller boligområdet og at lære at bruge teknologier som komfuret eller varmesystemet. I denne proces udvikler vi rutiner og tavs viden, som gør os i stand til at bruge produktet, dvs. bo i boligen uden at reflektere over det. Undervejs i denne proces udvikler vi samtidig følelser for produktet, boligen begynder at betyde noget for os, den bliver til et hjem. Et andet aspekt af denne tilegnelsesproces er, at vi dekorerer og tilpasser objektet, dvs. boligen males og istandsættes af beboeren og møbleres med ting, der ligeledes har en personlig betydning for beboerne. Colin Campbell tager en lidt anden tilgang til den måde, der arbejdes med og indrettes bolig (Campbell 2005), idet han taler om The craft consumer, dvs forbrugeren som selv designer og udformer eller forandrer produkter, som fx (dele af) boligen. Både Ilmonen og Campbell kritiserer en stor del af de tidligere forbrugssociologiske teorier for at være alt for fokuserede på status og symboler som det eneste og væsentligste element i, hvad ting, som fx boliger, betyder for mennesker. Vi er enige i denne kritik, og mener det er vigtigt ikke blot at se boligens betydning i form af status. Men vi mener imidlertid stadig, at en del af boligens betydning skal findes i forståelser af status og livsstilssignaler (Gram-Hanssen og Bech-Danielsen 2004), sådan som særligt 54 DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/18. årg. 2007

7 Bourdieu har beskrevet det i hans beskrivelse af, hvordan distinktion kan forklare forskellige smagspræferencer blandt forskellige samfundsklasser (Bourdieu 1984). Med denne teoretiske introduktion til hvordan sammenhængen mellem bolig og hjemfølelse kan forstås, og hvad bolig og hjem betyder for mennesker, har vi hermed et godt grundlag for at gå til analysen af den empiriske undersøgelse af boligsituationen i forbindelse med skilsmisser. Ved at fokusere på skilsmissesituationen kommer spørgsmålet om, hvordan hjem og familie hører sammen, i fokus. Flere af de fraskilte har desuden for nyligt gennemført en eller flere flytninger og har dermed knyttet mere eller mindre hjemfølelse til flere steder. Andre er blevet boende i den tidligere familiebolig og har skullet forholde sig til den enten som enlig eller sammen med en ny partner. I den følgende analyse vil vi først se på spørgsmålet om, hvordan identitet og hjemfølelse etableres gennem den personlige prægning af boligen, som bygge- og indretningsaktiviteter er udtryk for. Dernæst vil vi diskutere, hvordan følelsen af hjem er knyttet til henholdsvis familien og individet, og hvad det betyder for hjemfølelsen i forbindelse med skilsmissen. I den tredje del af analysen vil vi fokusere på den status og identitet, der er forbundet med boligen, og endelig vil vi i det sidste afsnit komme ind på de praktiske og følelsesmæssige problemer, som flere af de fraskilte har oplevet, da de manglede en bolig lige efter skilsmissen. Først vil vi kort beskrive metoderne i projektet. Metoder Det samlede projekt om bolig og skilsmisse rummer både en kvantitativ og en kvalitativ del. I projektet skelner vi ikke mellem, om parterne formelt har været gift, men omtaler generelt opløste parforhold som skilsmisser. Denne artikel fokuserer på den kvalitative del af projektet, men vi vil dog også kort referere til den kvantitative. Den kvalitative del af studiet rummer forskningsinterview med fire kvinder og fem mænd, der er blevet skilt inden for et år før interviewet. I et tilfælde har vi interviewet både manden og kvinden fra den samme skilsmisse, og i et andet tilfælde har vi interviewet begge parter i et nyt parforhold, hvor begge parter kort før var blevet skilt fra en anden partner. Informanterne er fundet ved at bruge vores faglige og personlige netværk til at spørge, om de kendte nogle, der for nyligt var blevet skilt, som vi ikke selv kendte, da vi ikke har ønsket at interviewe nogle, som vi selv havde en faglig eller personlig relation til. Udvalget af informanter har desuden været styret af et ønske om størst mulig variation i deres sociale status såvel som i boligtype før og efter bruddet. De interviewede spænder uddannelsesmæssigt fra studerende, ufaglærte og kortuddannede til mellemlange og akademiske uddannelser, og indkomstmæssigt fra førtidspensionister til ansatte med højtlønnede lederstillinger. For alle de interviewede har der desuden været hjemmeboende børn involveret i skilsmissen. Blandt de interviewede er der en overrepræsentation af dem, der selv har DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/18. årg

8 taget initiativet til skilsmissen. Det hænger formodentlig sammen med, at det er lettere at tale om sin skilsmisse for den af parterne, der har ønsket den. De enkelte interview varede omkring to timer, og blev gennemført af os begge to i fællesskab. Ofte snakkede interviewpersonen mest direkte til den af os, der havde sammen køn som dem selv. Interviewene er elektronisk optaget, og bagefter tematisk refereret og delvist udskrevet. Styrken ved det kvalitative interview er dybden af informationer om noget, der betyder noget for den interviewede. Interviewene er analyseret på flere niveauer, inklusiv det niveau den interviewede selv taler på og et mere teoretisk inspireret niveau (Kvale 1996; Coffey and Atkinson 1996). Svagheden ved den kvalitative metoder er det begrænsede antal personer, der kan indgå i undersøgelsen, hvilket også betyder, at de interviewede ikke skal ses som repræsentanter for forskellige befolkningsgrupper. Variationen i de socioøkonomiske baggrundsvariable er alene valgt ud fra et ønske om at få så forskellige synspunkter på emnet som muligt. Ud over de kvalitative interview rummer projektet som nævnt også et kvantitativt studie. Det er baseret på registeranalyse af de ca par som ifølge Danmarks Statistiks flytteregister flyttede fra hinanden i år Denne del af studiet er nærmere beskrevet i en dansk baggrundsrapport (Gram- Hanssen og Laurentzius 2007) samt i en engelsk artikel (Gram-Hanssen og Bech-Danielsen, under udgivelse). Hovedresultaterne fra denne analyse viser, at der er klare forskelle i flyttemønstre afhængigt af køn, socio-økonomisk baggrund og boligtype. Generelt bliver mændene efter en skilsmisse i højere grad boende i parcelhuset i de velstillede familier, hvorimod kvinderne i højere grad bliver boende i de almennyttige boliger i de mindre velstillede familier. Generelt gælder endvidere, at boligtypen før skilsmissen har stor betydning for, hvilken boligtype man flytter til. Materialet peger på, at mange står med nogle mindre attraktive boligløsninger umiddelbart efter skilsmissen, således flytter 10% (adresse) hjem til deres forældre efter skilsmissen. Endelig viser undersøgelsen, at de færreste flytter langt væk efter skilsmissen, de fleste bliver således i samme by, og hvis man har fælles børn også ofte i samme sogn. Personlig prægning at bygge et hjem Vi har i tidligere undersøgelser (Bech-Danielsen & Gram-Hanssen 2004) påvist, at hjemfølelse kan udvikles gennem bygge- og indretningsaktiviteter. Når det gamle tapet rives ned i stuen og fliserne i badeværelset udskiftes, så er det ikke længere den forrige ejer, beboerne får øje på i deres bolig. Med den personlige prægning er det dem selv, der træder frem i boligens vægge. Beboerne bliver ét med deres bolig, og den forvandler sig til et hjem. I forbindelse med en skilsmisse kan den personlige prægning af boligen få en særlig betydning. En kvinde, der var flyttet sammen med en ny mand i den bolig, hun gennem 10 år havde beboet med sin eksmand, fortæller eksempel- 56 DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/18. årg. 2007

9 vis, at hun og hendes nye mand havde oplevet eksmandens prægning af boligen som et problem. Eksmanden havde gennem omfattende om- og tilbygninger sat sit markante præg på boligen, og dermed var han næsten fysisk til stede i den også efter hans fraflytning. Det var baggrunden for, at kvinden og hendes nye mand havde flyttet soveværelset: Fordi der kunne jeg bare ikke sove. Altså, det havde jeg slet ikke lyst til. ( ) Altså soveværelset. Vrad! Der skal bare males, der skal laves fuldstændigt om derinde, siger hun, og giver dermed udtryk for, at maling, tapet og anden boligindretning er midlet til at fjerne minderne om eksmanden fra boligen. Også hendes nye mand interviewede vi, og han følte ligeledes eksmandens stærke tilstedeværelse i boligen. Der er små tegn over det hele, det vil der være mange år fremover, ikke. Han (eksmanden) hænger jo stadigvæk i væggene. Omvendt kan det for den part, der er flyttet ud af boligen, være svært at se ekspartneren flytte sammen med en ny kæreste i den tidligere familiebolig. Flere interviewpersoner giver udtryk for, at forestillingen om, at en ny kæreste indtager deres familiebolig og går rundt mellem mine ting, kan være svær at bære. Gennem ombygning og indretning af vores bolig knytter vi os til den. En fraskilt mand fortæller eksempelvis, at det efter hans mening er lettere at fraflytte en lejebolig end en ejerbolig fordi man typisk har bygget meget mere om på en ejerbolig. Gennem bygge- og indretningsaktiviteterne slår vi rødder i boligen og opbygger et tilhørsforhold til den. Det kan have betydning i forbindelse med bodelingen omkring en skilsmisse. Gennem den personlige prægning investerer man sig selv i boligen, og dermed kan man opbygge en form for ejerskab til den. Hvis manden eksempelvis har gennemført en række omfattende ombygninger på den fælles bolig, så har begge parter ofte en opfattelse af, at manden har en vis fortrinsret til at blive boende. En kvinde forventede eksempelvis, at hendes eksmand regnede med, at han skulle overtage boligen, fordi han havde lavet så meget ved den. Også fra venner og bekendte har hun mødt denne holdning, og hun finder det ikke urimeligt også fordi manden havde tjent mest i deres ægteskab. I realiteten er den personlige prægning imidlertid oftest resultat af fælles valg og arbejdsindsats, og boligen er fuld af minder fra det opløste ægteskab. En mand, der i første omgang flyttede ud af den fælles bolig for et halvt år senere at flytte alene tilbage, fortæller, hvordan minderne væltede ind over ham, da han flyttede tilbage til boligen. Både han og hans ekskone er enige om, at hun har haft lettere ved at starte på en frisk, fordi hun bor et nyt sted. Efter skilsmissen skal man finde sig selv på ny, og indretningen af en ny bolig kan være en vigtig del af den proces. En fraskilt mand fortæller eksempelvis, at det efter bruddet med sin kone var vigtigt for ham at indrette sig i en ny bolig. Han ser indretningen af det nye hjem som et nyt udgangspunkt, hvorfra han kan starte på en frisk: DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/18. årg

10 Jeg måtte have mit eget. Jeg måtte selv gå ud og vælge, Det blev meget vigtigt for mig i den periode faktisk, synes jeg, lige at købe et sæt med otte tallerkener, otte glas og noget bestik, som var mit eget. Noget nyt. Jeg skulle prøve at viske tavlen ren, og så sige: nu må vi begynde forfra og så se hvad der sker. Gennem boligindretningen og etableringen af et hjem skabte han udgangspunktet for det nye liv. Det var lige som om, at det var min hule. Det var dér, hvor jeg kunne gå hjem og slikke sårene efter arbejde, siger han, og på linie med flere andre interviewpersoner betoner han dermed boligens betydning i den kaotiske tid efter en skilsmisse. Boligen betragtes som hverdagslivets basale ramme. Det er værd at bemærke, at der på den ene side er eksempler på, at omfattende byggeprojekter nævnes som noget, der holdt folk tilbage fra at blive skilt. En kvinde fortæller eksempelvis, at hun fandt det trist at skulle flytte fra huset, når de nu havde gået og arbejdet så meget på det: Det har nok også været det som holdt mig lidt tilbage, fortæller hun. På den anden side er der også eksempler på, at parternes prioriteringer omkring byggeaktiviteterne har været så forskellige, at det har været medvirkende til at udløse skilsmissen. Et tidligere ægtepar fortæller eksempelvis enslydende om, at de ikke havde været enige om, hvor meget der skulle bygges om. Manden kan godt lide at lave ting ved huset, mens kvinden syntes, at det blev for meget. Det kan være tidskrævende at skabe et hjem. Omvendt kan det også være tidskrævende at skille sig af med følelsen til et tidligere hjem. En kvinde, der har været flyttet væk fra sin mand et halvt år tidligere, fortæller, at hun stadig kommer til at tænke på den tidligere fælles bolig som hjem. Altså bilen kan køre derud selv, fortæller hun og minder samtidig om, at hjemfølelse ikke nødvendigvis er knyttet til boligens fysiske rammer. For denne kvinde var det i høj grad også de gode naboer, som hun var bange for at miste. Hjem og familie Som vi beskrev i den teoretiske indledning er hjemmet ofte forbundet til kernefamilien. Et væsentligt spørgsmål i vores undersøgelse er derfor, hvad der sker med hjemfølelsen i forbindelse med en skilsmisse? I hvilken grad var hjemfølelsen før skilsmissen knyttet sammen med partneren og kernefamilien, og oplever de fraskilte, at det er sværere at skabe hjemfølelse som enlige end som par? Spørgsmålet om hvorvidt hjemfølelsen i familieboligen primært er bundet til boligen eller til parforholdet, besvares forskelligt af de interviewede. Én giver decideret udtryk for, at den forladte familiebolig kun rummer dårlige minder, og at han derfor under ingen omstændigheder ønskede at blive boende efter skilsmissen. En anden udtrykker sig knap så negativt om den tidligere bolig, men lægger stadig vægt på, at det nye hjem er det, der betyder 58 DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/18. årg. 2007

11 noget nu. Det hænger sammen med de manglende følelser i ægteskabet, forklarer hun: Nej for det har noget at gøre med, hvordan vi har haft det, min mand og jeg, og at jeg ikke elsker ham mere. Og så er det bare slut. Når jeg kommer derop, så er det ikke sådan at jeg savner det. Det hernede (hendes nye bolig), det er simpelthen rart. For andre var det imidlertid ikke helt så nemt at skulle flytte fra familieboligen: Det var mærkeligt, og da jeg gik og pakkede sammen var jeg meget mere berørt af det, end jeg havde regnet med, at jeg ville være. Så der gik jeg og tudede over flyttekasserne ( ) Jeg tror det var fordi, det var et symbol på mit familieliv. Flere af de interviewede er glade for at bo alene, men det skal ses i lyset af, at vi primært har interviewet fraskilte, der selv har ønsket en skilsmisse. En kvinde siger fx: Så vil jeg så sige: Det er pisse fedt at bo alene. Jeg synes, der er en total frihed bare at komme hjem og bare lad alting flyde, og der er ikke nogen der brokker sig. Der er således ikke noget der tyder på, at det er svært at bygge hjem og hjemfølelse for enlige, selv om det dog også er markant, at flere af de interviewede, også dem der godt kan lide at bo alene, giver udtryk for, at de ikke regner med eller håber på at bo alene resten af deres liv. På den måde opfatter de enlige sjældent deres nye bolig som en livstidsbolig på samme måde, som flere af dem havde betragtet deres tidligere fælles bolig. Alle de interviewede har børn og boligspørgsmålet er for dem alle knyttet sammen med det at skabe et hjem for deres børn. At finde en bolig tæt på den tidligere bolig, eller tæt på den anden forælders nye bolig, er et emne alle forholder sig til. Særligt i en af familierne bliver det at fastholde den tidligere fælles bolig til et vigtigt fælles mål for begge de fraskilte. Det sker for børnenes skyld. I denne familie har forældrene bl.a. besluttet at holde fælles jul i det gamle hjem, selv om de aldrig før skilsmissen holdt jul hjemme. På den måde kan ideen om familie og hjem stå stærkt, på trods af at parterne er flyttet fra hinanden. Særligt for nogle af de interviewede mænd er spørgsmålet om at skabe et hjem tæt knyttet til ønsket om at opretholde kontakt til deres børn, og evt. i det daværende statsamt at kunne argumentere for øget samvær: Det havde selvfølgelig også en hel del at skulle have sagt, at jeg havde en bolig forholdsvis hurtigt, så jeg kunne tilbyde børnene et sted at bo. For jeg vidste jo godt, at hvis jeg skulle flytte ud til min søster og bo på et DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/18. årg

12 lille værelse der, som hun havde tilbudt mig og Kristina gik i amtet og sagde, at nu ville hun have fuld forældremyndighed, og nu skal vi slås om det her, ikk, jamen så havde jeg jo ikke noget at tilbyde dem, og så ville jeg stå ringe. ( ) Mit udgangspunkt var også at gå op i amtet og sige, at jamen nu har jeg forholdsvis hurtigt fået noget stablet på benene her, se, vi har et hjem her. En anden måde børnene spiller ind i på opbygningen af hjemmet, er, at flere af de interviewede med større børn, fortæller, at det at indrette og skabe hjem nu er noget, de gør sammen med deres børn, hvor det tidligere i parforholdet var noget, de gjorde sammen med partneren. Nogle oplevede, at det var svært at indrette og føle sig hjemme i en bolig, som de vidste, var midlertidig. En mand, der nåede at bo til leje i to forskellige lejligheder, som han aldrig kom til at føle sig hjemme i, fordi han vidste, at han ville tilbage til ejerboligmarkedet igen, siger om den tid: Jeg var jo et år i vacuum, ikk? Da vi interviewede ham, havde han lige købt et parcelhus, og nu kunne han begynde at tænke på at indrette og sætte i stand: Ja, for nu begynder det at blive hjem for mig. For nogle er det vigtigt at skabe et hjem, næsten ligegyldigt hvor midlertidig boligen er. Andre har brug for at tænke deres bolig som en langsigtet permanent situation, før de begynder at indrette sig og skabe et hjem. En af de fraskilte kvinder, der havde en meget tidsbegrænset bolig, og som ikke havde udsigt til at finde noget permanent lige med det samme, knyttede hjemfølelse til alle de midlertidige boliger. Hun så dem som udtryk for forskellige faser i en personlig proces og tog billeder af dem alle, som var hun på en rejse. En anden kvinde lagde vægt på, at en god bolig for hende ikke nødvendigvis er permanent: Men, nej, jeg er ikke den der type, der skal være forankret et sted og ikke kan forstille mig forandring. I virkeligheden syntes jeg måske, det er meget fedt at flytte og få et andet nærmiljø. Jeg har ikke det der behov for genkendelighed. Men det er vigtigt, at det er et hjem. Konkluderende kan vi sige, at familie og bolig er knyttet sammen for alle, men det forhindrer ikke, at de fleste godt kan bygge mere eller mindre permanent hjem alene. Nogle kan lide at mærke, at de er på vej videre og finder ro i midlertidige hjem undervejs, mens andre har brug for en mere permanent bolig. Desuden er det oplagt, at børnene har en væsentlig betydning for, at et godt hjem er vigtigt, og at de større børn direkte inddrages i skabelsen af hjemmet. 60 DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/18. årg. 2007

13 Bolig, status og identitet Boligen har som beskrevet i det teoretiske afsnit en vigtig funktion som et sted, hvor beboere kan udvikle deres personlige identitet. Den er samtidig en vigtig identitetsmarkør, idet boligen signalerer beboernes livsstil, smag og status til omgivelserne. Som tidligere beskrevet forbindes kernefamilieboligen ofte med den rigtige bolig, og spørgsmålet er derfor, på hvilken måde skilsmissen påvirker de fraskiltes oplevelse af status og identitet i boligen. Flere af de interviewede giver udtryk for, at de har følt det lidt, som om de har været til eksamen med deres nye boligsituation over for statsamtet, børnene, ex-kæresten eller familien. I forhold til det daværende statsamt er det som beskrevet i sidste afsnit opfattelsen, at det er vigtigt at kunne fremvise en god bolig med ordnede forhold for børnene. Her betragtes velfungerende boligforhold endvidere som udtryk for, at man har styr på sit liv. I forhold til børnene er der også nogle, der har været bange for, hvad deres børn ville synes om den nye bolig, men omvendt fortæller de bagefter, at de tror, at deres børn ville have synes godt om boligen næsten ligegyldigt hvad, da børn ofte støtter op om deres forældre i en svær tid. Særligt en af de interviewede kvinder opfatter generelt, at der er meget lav status forbundet med at være en fraskilt enlig kvinde, og hun har bevidst brugt den nye bolig til at signalere, at hun er anderledes : For mig er det meget meget vigtigt at vise, at sådan er jeg ikke. Jeg vil gerne have et hjem, hvor jeg kan være bekendt at sige, at her bor jeg sammen med mine børn. Og jeg vil også have det sådan, at jeg ikke er en af dem, der bliver stemplet for at rende ned i byen hver weekend, for at slæbe et eller andet med hjem. Den status, der er forbundet med at have en ordentlig bolig skal både signaleres til de mennesker hun kender og til dem, der generelt færdes i kvarteret: For mig har det altid været vigtigt, at mine vinduer er okay. ( ) når man sådan kører forbi et sted, så kan man meget hurtigt danne sig et indtryk af, hvem er det egentlig, der bor derinde. Så for mig, det første jeg gjorde det lyder fuldstædig sindssygt det var at gå ud og købe for 500 kroner blomster til mine vinduer. Ofte er den status, der er forbundet med boligen, tæt knyttet til boligtype og boligområde. Et par af de interviewede kommenterer, at de meget nødigt ville bo i almennyttige boliger. En kvinde udtrykker det således: Men for mig var det vigtig, at hvis jeg skulle videre med livet, så skulle det i hvert fald ikke være sådan en blok et eller andet sted, hvor at: Nå, det er blokken til de enlige mødre. DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/18. årg

14 I modsætning til dette fortæller en mand, der hurtigt efter skilsmissen flyttede ind i et kvarter med et dårligt rygte, at selv om han havde visse betænkeligheder, så blev han glad for boligen og fik hurtigt opbygget et hjem. Én ting er at havne i noget, som opfattes som lavstatus. Noget andet er at skulle sige farvel til noget, der opfattes som højstatus. En kvinde fortæller, at hun før skilsmissen boede i en bolig, som hun var smadder stolt af (...) i Valbys whiskybælte. Som enlig er det lykkedes hende at købe en lejlighed i Hvidovre, som er tæt på det gamle hus, men hun oplever et tab af status. Mentalt tog det mig altså lige et par måneder at komme til Hvidovre. Hun har haft det lidt svært med at acceptere, at hun bor i Hvidovre. Vi spørger, om problemet handler om at skulle fortælle hendes adresse til bekendte, eller om det handler om reelle problemer i kvarteret. Det er hvad jeg siger til de andre. (griner) Ej, hvor er jeg bare flov over at skulle sige det, siger hun. Spørgsmålet om hvad der opfattes som lavstatus og højstatus, varierer mellem de interviewede og er selvfølgelig klassebestemt. For andre af de interviewede ville det at eje en villalejlighed i Hvidovre, klart være forbundet med høj status. For denne kvinde og for en mand, der også kommer fra et godt hus i et godt kvarter, har det også været meget vigtigt at kunne forblive på ejerboligmarkedet efter skilsmissen. Spørgsmålet om status er dermed også knyttet sammen med et økonomisk ønske om ikke at blive sat uden for et boligmarked med stigende priser. En mand udtrykker, hvor dårligt han havde det med at følge boligprisernes himmelflugt, mens han boede midlertidigt til leje: Mine kolleger, de sagde til mig, at da jeg kom og sagde, at nu havde jeg købt hus, så var jeg næsten forandret. ( ) Og det har noget at gøre med, at det pres, det økonomiske pres jeg kunne mærke. Det er jo ikke rart at blive halvvejs ruineret, hvad jeg følte, at jeg blev på det år. Og jeg kan mærke, at det pres har været meget større på mig i form af, at jeg har stille og roligt fulgt med alt omkring boligernes prisudviklinger, ikke. Kvinden, der var stolt af sit hus, knytter også denne stolthed sammen med den måde de fik fat i det på: Helt ærligt, i al beskedenhed, jeg er skide stolt af det hus på en eller anden måde. Også fordi den måde det blev købt på. Altså, vi købte og solgte på 17 dage, og det hele gik bare så skide stærkt. Og jeg synes bare at vi havde været super heldige. Og den der følelse af at have været heldig, som man jo selvfølgelig som jeg jo skulle give slip på ved at nu var det bare ikke mit hus mere. At omtale sig selv som heldig på boligmarkedet går igen i flere af interviewene. Dels i form af nogle, der har svært ved at give slip på den gamle fælles 62 DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/18. årg. 2007

15 bolig, som de opfatter de har været heldige med at få fat på, dels med nogle der beskriver deres boligsituation efter skilsmissen som heldig. Vi lægger to forskellige tolkninger ned over denne opfattelse af sig selv som værende heldig. For det første at folk generelt opfatter boligmarkedet så presset, at det har karakter af et lotteri, hvad man kan få fat i. For det andet kan opfattelsen af sig selv som værende heldig ses som en måde at opbygge en god fortælling omkring sig selv. En kvinde, der fremlejer en bolig på 1½ værelse til hende selv og hendes to teenagebørn, og som ved, at hun inden for få uger formodentlig skal finde og flytte videre til en anden midlertidig bolig, bruger således i alt 12 gange i interviewet ordet heldig om forskellige aspekter af sin aktuelle boligsituation, herunder størrelsen af sin bolig, at hun fandt den hurtigt, at børnene godt kan lide den og at der er en god udsigt: Så jeg har været meget heldig, og jeg håber også jeg kan blive her og være lige så heldig næste gang, så jeg ikke skal igennem to ryk, siger hun. Med fortællingen og selvopfattelsen af sig selv som værende heldig skabes billedet af en person, der klarer sig godt i sin nye tilværelse trods modvind. Skilt og uden bolig En skilsmisse indebærer, at mindst en af parterne skal ud og finde en ny bolig. Det sker ofte under et voldsomt tidspres, for når først beslutningen om en skilsmisse er truffet, er det svært at blive boende sammen. Når først dét er sagt, bliver man nødt til at flytte, siger flere af vores interviewpersoner samstemmende. Til historien hører også, at den nye bolig skal findes på et boligmarked, hvor det sjældent er muligt at finde et tilfredsstillende boligtilbud på kort tid. For mange mennesker involverer en skilsmisse derfor en række flytninger mellem midlertidige boliger. Flere af vores interviewpersoner var imidlertid ikke i stand til at finde en midlertidig løsning med det samme, og de havde derfor været tvunget til at bo sammen med partneren i den fælles bolig for en kortere periode. De beskriver denne periode med ord som forfærdelig, rædselsfuld og hæslig, og en kvinde, der blev boende påsken over, fortæller hvordan langfredag fik ny betydning: Det forløb over påsken, Det er den værste påske jeg nogensinde har haft i mit liv. Og den længste. Den var meget lang. ( ) Vi gik sammen alle 4, og det skulle se ud som om at vi var en normalt fungerende familie... Nej, det var helt vildt forfærdeligt. Jeg synes det var hæsligt, virkeligt. En mand mindes tilsvarende, hvor ubehageligt det var at bo sammen blot et par dage, efter at han havde brudt med sin kone. Han lejede derfor et sommerhus for en uge, og kom ind i et længere forløb med midlertidige boliger. Han fortæller, at den uholdbare boligsituation kom til at gå ud over hans samvær med børnene: DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/18. årg

16 Hvad skulle jeg tilbyde dem, når jeg ikke havde noget tag over hovedet. ( ) Det sværeste er at kigge tilbage på en periode, hvor man bliver for usynlig som forælder, fordi man ikke føler, at man har nogen boligforhold, der gør, at de fungerer ligeså godt, som de gør hos deres mor. Efter det lejede sommerhus boede han 6 uger i en papkasse i en kælder hos en ven. Efterfølgende lejede han en lejlighed i 4 måneder og dernæst et rækkehus i 8 måneder, inden det lykkedes ham at finde en permanent bolig. Manden kom til at føle, at han ikke havde noget at tilbyde børnene, og han følte sig trist over, at børnene blev revet ud af deres sociale netværk, hver gang de skulle besøge ham. Hver gang de begyndte at få venner i de kvarterer, hvor han var rykket ind midlertidigt, skulle han flytte igen. Hans vigtigste kriterium for valg af permanent bolig havde derfor været nærhed til børnenes skole og netværk. Alle de interviewede fortæller tilsvarende om vigtigheden af at bosætte sig tæt på børnenes hverdagsliv. En mand, der pga. skilsmissen havde været flyttet midlertidigt væk fra lokalområdet i et år, var netop vendt tilbage til lokalområdet, da vi interviewede ham, og han fortalte stolt om en oplevelse han havde haft et par dage forinden: Da jeg i sidste uge cyklede min yngste datter i skole om morgenen og afleverede hende i skolen det var en følelsesmæssig meget stor tilfredsstillelse. Der blev jeg virkelig, virkelig, virkelig glad. På en helt anden måde, end man ellers kan blive glad. Det betød meget for mig. Et andet problem, der nævnes i forbindelse med de midlertidige boliger er, at mange føler sig rodløse uden et hjem. En mand var flyttet rundt mellem en række midlertidige boliger i en længere periode efter skilsmissen, og han fortæller, at det var hårdt at undvære et permanent hjemsted og at rodløsheden i sidste ende gik ud over helbredet: Det første halve år begyndte jeg at få sådan noget psykosomatisk, sådan nogen jag hele vejen oppe i brystet her, så jeg følte at det hele var ved at sprænge. ( ) Det var stress, ikke. Og lige så snart at jeg flyttede ind her for da havde jeg haft et halvt år, hvor jeg var fuldstændig rodløs, og ikke vidste hvor jeg skulle være ligeså snart jeg flyttede ind her, dagen efter så var det fuldstændigt væk. Flere interviewpersoner peger således på, at den omflakkende tilværelse i en række midlertidige boliger kan være en voldsom stressfaktor. Der er imidlertid andre, der ser perioden med de midlertidige løsninger som en naturlig del af krisen omkring skilsmissen. De fortæller, at de efter skilsmissen ikke var i stand til at træffe langsigtede beslutninger for deres liv, og de betragter perio- 64 DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/18. årg. 2007

17 den, hvor de svævede mellem midlertidige boliger som et nødvendigt vakuum i deres boligkarriere. En interviewperson fortæller eksempelvis, at han set i bakspejlet skulle have købt et hus, der var til salg i nærheden af den tidligere bolig et halvt år efter skilsmissen. På daværende tidspunkt havde han imidlertid ikke haft styr på sit liv, og det havde derfor været umuligt for ham at beslutte hans fremtidige boligsituation. Han havde haft brug for tid og ro til at samle sig, og i den forbindelse havde de midlertidige boliger været tilpas uforpligtende. Konklusion I den internationale litteratur rejses der en kritik af, at megen boligforskning er uteoretisk og ikke forholder sig til den sociale konstruktion af begrebet hjem, samt at studierne primært fokuserer på hjemmet i dets positive betydning. Samtidig rejses der spørgsmål om, hvad et hjem er, hvordan hjemfølelsen opstår, og hvordan begrebet hjem er knyttet sammen med bolig og kernefamilie? Vi vil her samle op på, hvorledes vores studie har bidraget til disse diskussioner ved at fokusere på en situation, hvor hjem ikke kun er det positive trygge sted i hverdagen. Ved at sætte fokus på bolig, skilsmisse og hjemfølelse har vi således brugt skilsmissesituationen som en kritisk case til at uddybe begrebet hjem. Ofte sættes der lighedstegn mellem begrebet hjem og boligen, men som refereret tidligere kan der sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt hjem er et sted, et rum, en følelse, en praksis eller en måde at være i verden på? (Mallett 2004). Med udgangspunkt i de interviewede personer kan vi konkludere, at hjemmet er forbundet med en følelse, der for flere interviewpersoner forsvandt i det øjeblik, at beslutningen om skilsmissen var taget. Det hjem, der havde været ramme for familiens fælles liv forsvandt, og tilbage var kun en bolig, hvortil de ingen hjemfølelse havde. Det peger på, at hjem er en følelsesmæssig relation fx mellem beboerne og deres bolig. At hjem er en følelsesmæssig relation kom også til udtryk hos en af de interviewede mænd, som efter skilsmissen havde adskillige midlertidige boliger. Manden fortalte, at en god og passende bolig havde været til salg kort tid efter hans skilsmisse, men på dette tidspunkt var han slet ikke følelsesmæssigt klar til at etablere et hjem, og derfor havde han ikke slået til. Desuden er der nogle af de interviewede, der kommer ind på, at følelsen af hjem ikke nødvendigvis kun er knyttet til deres bolig. En mand nævner således, at det at komme tilbage til den samme boligbebyggelse, som han tidligere havde boet i, var som at komme hjem, og en anden mand havde en tilsvarende følelse, da han flyttede tilbage til det lokalområde, han tidligere havde boet i. Vores undersøgelse peger således på, at hjem er en følelsesmæssig relation mellem beboeren og et fysisk sted en bolig, en bebyggelse, et boligområde eller et større lokalområde. Et andet væsentligt spørgsmål vi har set på i denne artikel er, hvordan et hjem bliver til hvad der konkret, symbolsk og socialt sker, når en bolig DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/18. årg

18 omdannes til et hjem. Når man skal finde en ny bolig, er det åbenlyst at udbudet af boliger har stor betydning for valget. Særligt for de fraskilte, der har brug for en bolig akut og kun har én indkomst til dækning af boligudgifter, er det ofte begrænset, hvad man kan vælge mellem på det aktuelle boligmarked. Imidlertid ser det ikke ud til, at dette har væsentlig betydning for, i hvilket omfang der etableres hjem i boligen. En mand, der havde fået tilbudt en bolig i et socialt belastet område, fortæller hvordan han, på trods af at han boede kort tid i lejligheden og ikke syntes stedet var det mest optimale, lagde stor vægt på at etablere et rigtigt hjem i boligen. For ham var det vigtigt selv at købe og vælge ting til sin bolig, noget der betød, at han følte det var hans hjem. Denne historie ligger fint i tråd med forbrugssociologiens fokus på, hvordan identitet hænger sammen med forbrugsvalg. Netop efter en skilsmisse, hvor den fraskiltes forståelse af sig selv og sin identitet ofte vil være under forandring, kan forbruget komme til at spille en særlig rolle. Fra forbrugssociologien kommer også teorierne om craft consumers (Campbell 2005) og tilegnelsesprocessen (Ilmonen 2004), hvor et markedsprodukt omsættes til en personlig ting. Dette er nok særligt tydeligt i de boligprojekter, flere af parrene havde haft, før de blev skilt. Ofte er der bygget om og bygget til, malet og indrettet, således at beboerne i høj grad føler, at huset afspejler deres personlige stil og smag, samtidig med at de gennem arbejdet med boligen har investeret tid, penge og kreativitet i projektet på en måde, så det er blevet mere en del af dem selv, end hvis de havde købt et færdigt hus. For nogle af de interviewede betyder disse tilegnelsesprocesser, at det er sværere at skulle flytte fra huset, eller omvendt at skulle blive boende i huset med en ny mand. For andre er den proces, hvor man har sat huset i stand imidlertid knyttet så tæt sammen med relationerne i det tidligere parforhold, så følelsen af hjem forsvinder samtidig med, at parforholdet opløses. Ligesom spørgsmålet om hvad hjem er, og hvordan det etableres, varierer, så varierer det også, hvad der opfattes som et godt hjem. For flere af de interviewede mænd er det at have et godt hjem at kunne tilbyde børnene af stor betydning, idet de føler sig i en konkurrencesituation med mødrene. Det er vigtigt, at boligen er tæt på børnenes hidtidige miljø, mens størrelsen og standen måske er mindre væsentlig. For nogle af de fraskilte kvinder er det frygten for at havne i et socialt stigmatiserende boligområde, der fremhæves som væsentligt i forhold til spørgsmålet om, hvad en god bolig er. Hvor mænd i forbindelse med en skilsmisse kan være bekymrede over at miste den nære kontakte til deres børn, så er der blandt flere kvinder en bekymring for omverdenens opfattelse af dem som enlige kvinder. Her optræder boligen som en vigtig social markør på status og livsstil. Blandt både kvinder og mænd er der forskellige bud på en god bolig. Til gengæld er der enighed om, at det er vigtigt at have et sted, man føler sig hjemme, et sted at have sine ting, et sted at være sig selv eller være sammen med sine børn. Den fraskilte er ofte sårbar i perioden lige efter skilsmissen, og vores interview peger på, at det kan være 66 DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/18. årg. 2007

19 hårdt samtidig at stå uden en ordentlig bolig med den sikkerhed, den giver både personligt og socialt. I forhold til spørgsmålet om hvordan kernefamilien og begrebet hjem hører sammen, så viser vores interview på den ene side, at bolig, hjemfølelse og kernefamilie stadig kulturelt set er stærkt knyttet til hinanden. På den anden side betyder dette dog ikke, at det er svært eller ligegyldigt for den enlige at etablere et hjem. Hjem og familie knyttes sammen på nye måder for de fraskilte, fx ved at hjemmets betydning for børnene fremhæves, ligesom børnene i højere grad inddrages i det at skabe hjemmet, men også ved at drømmen om kernefamilien og bolig stadig står stærkt for de fleste. De enlige betragter ikke den nye bolig som en permanent boligløsning ideen om livstidsboligen er stadig forbeholdt familie-konstruktionen med en mand og en kvinde sammen, også selv om det i disse tilfælde vil blive den udvidede familie med dine og mine børn. Tak til Center for bolig og velfærd, Realdaniaforskning, som har støttet projektet, samt til vores informanter som har indviet os i en personlig og ofte svær del af deres boligliv. Litteratur Bech-Danielsen, C. 2004: Moderne arkitektur hva er meningen? København: Systime. Bech-Danielsen, C., & Gram-Hanssen, K. 2005: Når sjælen flytter ind: Gennem indretning og istandsættelse slår beboere rod i deres parcelhuse. Kulturo, 2005, 11(21), Beck, U. 1997: Risikosamfundet på vej mod en ny modernitet. København: Hans Reitzels forlag. Bourdieu, P. 1984: Distinction: A social Critique of the Judgement of Taste. Cambridge: Polity Press. Burnett, John 1978: Social history of housing: Cambridge: The University Press. Campbell C, 2005: The Craft Consumer: Culture, craft and consumption in a postmodern society, Journal of Consumer Culture, ; vol. 5: pp Chapman, T 1999: Stage sets for ideal lives: images of home in contemporary show homes. In Chapman and Hockey (eds.): Ideal Homes? Social change and domestic life. London: Routledge. Clapham, 2005: The meaning of Housing. A pathways approach. Bristol: The policy press. Coffey, A. and Atkinson, P. 1996: Making sense of qualitative data. Complementary research strategies. London: Sage Publications. Dencik, L.1996: Familjen i välfärdsstatens förvandlingsprocess. Dansk Sociologi 1 Després, C. 1991: The meaning of home: Literature review and directions for future research and theoretical development. Journal of Architectural and Planning Research 8:2 Dieleman, F. M and Schouw, R. J. 1989: Divorce, Mobility and housing demand. European Journal of populations 5, DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/18. årg

20 Gram-Hanssen, K. og Bech-Danielsen C. 2004: House, home and identity from a consumption perspective. Housing, Theory and society Vol. 21 No.1. Gram-Hanssen, K., & Bech-Danielsen, C. under udgivelse: Home dissolution what happens after separating? Accepted for publication in Housing Studies Gram-Hanssen, K., & Laurentzius, A. 2007: Flytninger ved opløsning af parforhold : En registeranalyse (SBi 2007:01). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Gullestad, M. 1989: Kultur og hverdagsliv. Oslo: Universitetsforlaget. Gundelach, P. 2002: Danskernes Værdier København: Hans Reitzels Forlag Hochschild, 2003: Tidsfælden. Når familien bliver arbejde og arbejdet bliver familie. København: Munksgaard. Hollander 1991: The idea of a Home: A kind of space Social Research, 58 (1): Ilmonen, K. 2004: The use of and commitment to goods. Journal of Consumer Culture vol. 4 (1) Kvale, S., 1996: InterViews. An Introduction to Qualitative Research Interviewing.Thousand Oaks, California: Sage Publications. Mallet, S. 2004: Understanding home: a critical review of the literature. The sociological review. McCarthy, P. and Simpson, B. 1991: Issues in Post-Divorce Housing. Aldershot: Avebury Academic Publishing Group. Saunders, P and P. Williams 1988: The constitution of the home: Towards a Research Agenda. Housing Studies 3 (2): Saunders, 1984: Beyond housing classes: The sociological significance of private property rights in means of consumption. International journal of urban and regional research 8 (2): Somerville P. 1997: The social construction of home. Journal of Architectural and Planning Research, 14: DANSK SOCIOLOGI Nr. 4/18. årg. 2007

SBi 2007:01 Flytninger ved opløsning af parforhold. En registeranalyse

SBi 2007:01 Flytninger ved opløsning af parforhold. En registeranalyse SBi 2007:01 Flytninger ved opløsning af parforhold En registeranalyse Flytninger ved opløsning af parforhold En registeranalyse Kirsten Gram-Hanssen Anna Laurentzius SBi 2007: 01 Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de?

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo?, Vejle 25. november 2010 Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforskningsinstitut Baggrunden Indtil midten

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Om at gå efter drømmen

Om at gå efter drømmen Om at gå efter drømmen Hvad laver du?, bliver jeg spurgt. Jeg rådgiver om indretning. Mange nikker, når jeg siger det de ved nemlig godt, hvad det er. En slags styling. Det er en udbredt opfattelse, at

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

A: Ja, øhm, altså hvis jeg skal sige noget omkring det overordnet så synes jeg at det det er dejligt at der var nogen der gad at gøre det, sådan så

A: Ja, øhm, altså hvis jeg skal sige noget omkring det overordnet så synes jeg at det det er dejligt at der var nogen der gad at gøre det, sådan så Interview med barn 5 10 15 20 25 30 35 40 45 A: Hej I: Hej igen, du kan sagtens høre mig ikke også? A: jeg kan sagtens høre dig, kan du også høre mig? I: Jeg kan godt høre dig, og det fungerede fint, øhm,

Læs mere

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var Mor i krise Store kriser i privatlivet og på arbejdet var mere, end Iben kunne magte, så da hendes 16-årige søn blev smidt ud af skolen efter at have røget hash, gik hendes verden i spåner. Men efter hjælp

Læs mere

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI Konferencen Barnfattigdom Radisson Blu Hotel, Stockholm, 19.3.2014 Konsekvenser af fattigdom for børn

Læs mere

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker For mange børn går alene med skilsmisse-tanker 15 pct. af de børn, der gennemlever en skilsmisse, taler slet ikke med nogen i forbindelse med forløbet. Det viser en ny stor undersøgelse blandt 1.018 danskere,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Fakta ca. 15.000 skilsmisser om året i Danmark. ca. 40% af alle ægteskaber opløses ved skilsmisse. ca.

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi Den postmoderne psykologi Ifølge den postmoderne tænkning var dannelsen af identitet frem til omkring midten af det 20. århundrede noget Traditioner i opløsning forholdsvist ukompliceret. I hvert fald

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Den svære anden bølge

Den svære anden bølge SÅDAN LYKKES DIT ANDET PARFORHOLD Den svære anden bølge AF ANNETTE AGGERBECK FOTO: GETTYIMAGES OG POLFOTO Når vi går ind i et nyt parforhold, har vi erfaringerne med os fra første ægteskab. Og hvis vi

Læs mere

De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv

De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv Præsentation ved Center for Boligforskning og Dansk Byplanlaboratoriums boligseminar Vejle d. 25.-26.11.2010 Hans Kristensen Center for

Læs mere

Finanskrisen kløver Danmark i to

Finanskrisen kløver Danmark i to Finanskrisen kløver Danmark i to Finanskrisen påvirker danskerne vidt forskelligt. Mens nogle er hårdt ramt via tab af job og formue, har et flertal slet ikke mærket den økonomisk. Det viser undersøgelse

Læs mere

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin I går havde vi muligheden for at høre Tilly Brasch, et bestyrelsesmedlem fra Stepping Stone Clubhouse i Australien, fortælle om hendes søn, Riley. Efter flere år med nyttesløs og ligegyldig behandling,

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Energirenovering. Unik villa ved. Vildledende, forvirrende og unødigt dyrt. Side 22. Side 14

Energirenovering. Unik villa ved. Vildledende, forvirrende og unødigt dyrt. Side 22. Side 14 Må naboen lade ukrudt vokse i skel? Se ekspertens svar på side 70 Danmarks komplette boligmagasin Oktober 2014 #6 Unik villa ved Odense Å Side 22 Vildledende, forvirrende og unødigt dyrt Energirenovering

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Gem denne information! Hvor skal du hen? Praktiske oplysninger om flytning og genhusning

Gem denne information! Hvor skal du hen? Praktiske oplysninger om flytning og genhusning Gem denne information! Hvor skal du hen? Praktiske oplysninger om flytning og genhusning Korskærparken 2 Indholdsfortegnelse Tryghedspakken og spørgeskemaet 4 Hvis din lejlighed skal renoveres Du får betalt

Læs mere

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Projektet 6 mdr. vidensindsamling omkring frafald på SSH uddannelsen

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

børn og skilsmisse Sådan kommer du godt videre som ny familie, når beslutningen er taget.

børn og skilsmisse Sådan kommer du godt videre som ny familie, når beslutningen er taget. Inkl. skilsmisseguide med 22 gode råd Gratis e-bog om børn og skilsmisse Sådan kommer du godt videre som ny familie, når beslutningen er taget. Udgivet af Institut for Krisehåndtering i samarbejde med

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Privat forbrug Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Idényts Villapanel Villaejernes pengepung 2011

Idényts Villapanel Villaejernes pengepung 2011 Idényts Villapanel Villaejernes pengepung 2011 Hvad står øverst på din økonomiske ønskeliste for 2011? Gang i ejendomsmarkedet 15% 16% 16% 3 7% Lavere skat på arbejde 26% 26% 15% 15% 12% 7% Lavere rente

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Man bliver syg af det!

Man bliver syg af det! Man bliver syg af det! Survey om sårbarhed hos forældre til børn med autisme. Af: Heidi Thamestrup Det er ikke vores børn med autisme, der gør os syge; det er de evindelige kampe med systemet om at få

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE - et refleksions- og handlingsværktøj til at skabe bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv VÆRKTØJET I en travl hverdag hvor det kan være svært at få arbejdsliv

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere