LSE Summer School. Tour de fredagsbar. POLITREVYEN Endnu engang overrasker de alle. STAFETTEN Learning to be a behavioral and experimental economist

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LSE Summer School. Tour de fredagsbar. POLITREVYEN Endnu engang overrasker de alle. STAFETTEN Learning to be a behavioral and experimental economist"

Transkript

1 POLIT EN Hvis du vil vide signifikant mere... #2 - maj 2005 POLITREVYEN Endnu engang overrasker de alle. STAFETTEN Learning to be a behavioral and experimental economist LSE Summer School Seks uger i en af verdens mest internationale og dynamiske byer Færdiguddannet JP Morgan i London og Finansministeriet Tour de fredagsbar Se de bedste billeder...

2 Indhold Leder Stafetten - Jean-Robert Tyran LSE Summer School Polit et berygtet eller ukendt studie Anmeldelse - Revy Tour de fredagsbar Jobmuligheder Det royale hjørne Polit PT Månedens Frækkert 6 4 Polit en udgives af en uafhængig redaktion med støtte fra Økonomisk Studienævn. Indlæg til bladet modtages gerne pr. eller på cd. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte fremsendte indlæg. Polit en Politehuset c/o Politrådet Skindergade 36, 2. sal 1159 København K politen@econ.ku.dk Redaktion Henriette Høeg Madsen (ansv.) Anne Christine F. Nierhoff tlf Lotte Lyck 2 POLITEN # Frederik S. Simonsen Peter A. Fournais Vibe Musaeus Madsen Søren G. Bennike Mette de Lorent Gad Martin Kragh Hansen Charlotte K. Christensen Niels-Jakob Harbo Branislav Mihic Christina Wix Frederik Meinertsen Nina Reumert Louise Stub Petersen Foto Charlotte K. Christensen Layout Simon Engelhardt Lisa S. Kofoed Toke Kristensen Forsidefoto Silja Nyboe Andersen Annoncetegning Toke Kristensen Tlf: Tryk Herman og Fischer A/S Næste deadline 1. september 2005 Oplag: 2100 stk.

3 Leder Af Henriette Høeg Madsen HABEMUS SCRIBENTUS MAXIMUS Det er med blødende hjerte og røde øjne, at jeg må meddele, at dette er mit sidste nummer som chefredaktør. Efter 2 år med oplyst enevælde i Politens redaktionslokaler mener jeg, at det nu må være tid at overlade roret til en anden. Men fortvivl ej, for dette betyder på ingen måde farvel til Politens knivskarpe og superaktuelle journalistik! Tværtimod står talenterne næsten i kø for at føre bladets ånd mod nye højder og nye journalistiske horisonter. Den altid uovertrufne hofreporter Søren Bennike var i lang tid spidskandidat til posten, men til sidst tog hans interesse i modellerne til månedens frækkert (se s. 27) en ubehagelig drejning og fik sat en plet på hans ellers perfekte renomé. I en fantastisk slutspurt blev han dermed overhalet indenom af Anne Christine Nierhoff, som ikke alene besidder en imponerende økonomisk ekspertise, men ligeledes har en direkte hotline til vores allesammens Bodil Nyboe. En langt mere alvorlig sag er dog tabet af Politens maskot, Chefredaktør Emeritus Frederik Svenning Simonsen. Til vores store ærgrelse har Frederik efter specialet ikke valgt at tage imod Politens ellers uimodståelige tilbud om fuldtidsansættelse, men i stedet besluttet at nyde sit otium i selskab med konen og børnebørnene. Dette til trods for, at en sådan journalistisk tjans ikke blot medfører eksotiske frynsegoder (fx ekstra-stort kaffekort til Arken og særlig VIP-invitation til alle arrangementer på Økonomisk Institut), men ligeledes må have topprioritet hos enhver aspirerende journalist, der ikke har mestret at lande drømmejobbet som medredaktør på Statistisk Årsbog. Jeg må således efterlade jer i åndeløs spænding over hvilke journalistiske veje Politen for eftertiden vil følge. Men jeg vil naturligvis ikke undlade at gentage min årelange prædiken og opfordre alle politstuderende med noget på hjerte til at skrive til Politen eller dukke op på et af vores redaktionsmøder! God sommer til alle og tak for denne gang! Polit ens redaktion POLITEN #

4 Institut-stafet: Jean-Robert Tyran Learning to be a behavioral and experimental economist WHEN I STARTED studying economics some 17 years ago, I was motivated by a strong desire to learn about the mechanisms governing the economy, society and the state. I wanted to know why some people and some countries are rich and others are poor, and why some goods are expensive while others are cheap. I assume the same is true for most polit students today. (Ok, I also thought that studying economics will earn me a higher salary later on.) I was then initiated in standard economics which explains a wide range of phenomena ranging from consumer choice to market interaction, from fertility choice to drug addiction, by assuming that all economic agents are rational and strictly egoistic. Along with awe and excitement about the elegance of standard economics, I also felt an uneasiness with my field of study that I found hard to articulate at the time. It appeared to me that the models I learned are highly abstract and unrealistic, and that economics is more about formal models rather than about what real people do. It should be obvious at least to any nonbrainwashed person that real people are neither fully rational nor strictly selfinterested as standard theory assumes. Instead, there is considerable heterogeneity: some people are more rational than others, some people are altruistic, some are reciprocally motivated, some are spiteful, and some are just plain egoists. On the other hand, I also recognized that standard economics is a powerful tool to predict aggregate behavior, for example how markets respond to exogenous shocks. I was puzzled: How can it be that an obviously unrealistic theory provides predictions that seem to fit the facts? This puzzlement was at the origin of my interest in behavioral and experimental economics and it is still on mind today. First wave behavioral economics Behavioral economics attempts to explain what real people like you and me do, and its proponents believe that using a more realistic model of man will make the predictions of economics more accurate. In what I call first wave behavioral economics, researchers provided evidence demonstrating that real people in fact are boundedly rational and that they do have social preferences. Much of the evidence on what seems like silly behavior (this is called biased or anomalous behavior in the literature) from the perspective of standard economics was provided by psychologists like Daniel Kahneman and Amos Tversky, and they mainly used hypothetical questionnaires to demonstrate the many ways how Homo Sapiens differs from Homo Oeconomicus. I just mention just a few objections to first wave behavioral economics that were common until recently: We are not interested in what people say they would do in some hypothetical situation, but what people actually do when exposed to economic incentives. And: Yes, there are people making silly choices, but they will quickly learn to make smart choices. Or: A few silly people will not move the world. Instead, there will be smart people who correct (and exploit) their mistakes. Therefore, the silly people will have a negligible impact on aggregate (e.g. market-level) outcomes, and we as economists can safely ignore their silly ways. These are important objections, and the debate about their relevance is still going on. Second wave behavioral economics In my course on behavioral and experimental economics (starting in September), I focus on how institutions interact with silly behavior, and I call this second wave behavioral economics. The question is how real institutions (like markets, but also bargaining, voting, and communication) transform various biases. The message is that anomalous behavior can matter much in some environments, but matter very little in other environments. It is therefore possible that the same people will bring about outcomes that look as if everyone was silly in one institution, and that look as if everyone was fully rational and egoistic in another institution. Experimental methods serve to identify these institutional conditions, and to test when standard economics predicts real behavior well, and when it does not (students in my lectures are surprised how well standard theory can predicts behavior in some cases). Experimental economics In the field, it is very difficult to identify why people behave in sometimes surprisingly silly ways. Often, there are alternative explanations for observed behavior. People may, for example, behave in ways that look silly because they have limited information rather than actually being boundedly rational. To illustrate how difficult it is to identify the exact reason of silly behavior in the field, consider the following example. The summer 2004 was lousy everywhere in Europe, but the summer of 2003 was excellent. In Switzerland, for example, the average temperature in June to August in 2004 was 3.1 C lower than in Within this one year, the number of newspaper reports in Swiss newspapers on global warming fell by 57% and on glacier dying (the retreat of Alpine glaciers) fell by 82% (Weltwoche 35/2004: 90). How can such a dramatic short-term swing in reporting on very long-term issues be explained? One explanation refers to silly journalists. They may be subject to cognitive biases putting too much importance on dramatic events and things that happened recently ( its so hot his week, that must be a sign of global warming ). 4 POLITEN #2 2005

5 Another explanation is that journalists are fully rational but must write what people want to read, and their subscribers are subject to these biases ( our subscribers don t want to read about global warming when we freeze to death in July ). Another explanation is that neither journalists nor subscribers are biased, but that journalists are under time pressure and just copy what other journalists write about (this property is called strategic complementarity in the literature. In this context, it means: If they write about it, it must be a hot topic, and we must report about this too. ) Should we conclude from these erratic reporting patterns that Swiss journalists and their subscribers are extremely silly people? Not necessarily. Suppose that journalists and subscribers are fully rational but that journalists (erroneously) believe that subscribers only want to read about global warming when it is hot. The journalists over- and underreporting then becomes contagious because of strategic complementarity. This example illustrates that silly social outcomes are possible even if no-one is silly (but some have biased beliefs and incentives to act on them). While it is hard to tell whether this is a reasonable explanation for what happened in the Swiss media, we can test related hypotheses in the laboratory by measuring and controlling relevant factors (like beliefs and the degree of strategic complementarity). Your turn: Seminars If you want to learn to be a behavioral and experimental economist, you might also want to attend my seminars in Spring. In one seminar, we read and discuss papers on issues such as obesity, the economics of happiness and paternalism. Paternalism is an issue of third wave behavioral economics which addresses the policy implications of behavioral economics. I believe that research on this third wave is not (yet) founded on a sound empirical basis, but there are some interesting theoretical reflections on this issue (the Zeuthen lecture on May by Matthew Rabin will be on paternalism). In my other seminar, groups of students design and run their own experiment in our new Laboratory for Experimental Economics (see ku.dk/centres/. Sorry, only non-economists can participate as paid subjects). So, how do I deal today with the puzzlement I felt when I was student? What do I think does behavioral and experimental economics imply for way we should teach economics? For the way we do theory? For the policy advice we give? That could be a topic of my next contribution to Polit en. POLITEN #

6 LSE Summer School en fantastisk investering Af Silja Nyboe Andersen HAR DU TÆNKT dig at studere i din sommerferie??? Denne kommentar er repræsentativ for mange af de svar der lød, når jeg reklamerede, at jeg havde tænkt mig at læse seks uger i sommerferien 2004 som led i min kandidatuddannelse på polit. Det var dog ikke et sekunds tvivl i mit sind, da jeg i juli sidste år drog afsted mod en af verdens mest internationale og dynamiske byer for at læse på London School of Economics (LSE). LSE, som er beliggende meget centralt i Covent Garden, er omgivet af talrige coffee shops, erhvervsbygninger, teatre og butikker. LSE dækker over et stort område og summer af liv fra hele verden. Alene på mit første kursus var der studerende fra 17 forskellige lande. Biblioteket, der er placeret centralt i midten af området, er i fire etager og rummer alt fra uendeligt mange computere til fri afbenyttelse til alverdens bøger, tidsskrifter og artikelbaser, og her blev der tilbragt mange timer. Jeg havde valgt at tage to fag, Strategic Thinking and Game Theory for Management og Negotiation and Bargaining, hver især af tre ugers varighed med undervisning både formiddag og eftermiddag. Begge undervisere var fremragende; ikke alene var de fagligt anerkendte og kompetente undervisere, de var også entusiastiske og underholdende gennem hele forløbet. Den energi og entusiasme de gav videre til de studerende var til utrolig stor inspiration, og sjældent har jeg følt mig så motiveret til at læse. Der var en del af læse, men alt hvad der var relevant i relation til eksamen blev gennemgået grundigt, så det var ganske overkommeligt, og vigtigst af alt så oplevede jeg det enestående at være teoretisk/matematisk blandt de stærkeste. De endeløse timer brugt i differentieringens tegn finally paid off, og jeg kunne bruge tiden på at gå dybere ind i den praktiske anvendelse af fagene. Undervisningen var meget anderledes i forhold til det jeg kendte fra polit, idet jeg blev præsenteret for en ny verden af cases, personlig stillingtagen og næsten daglige gruppefremlæggelser. En udfordrende, og for mig krævende, undervisningsform, der i høj grad appellerede til min søgen efter økonomisk perspektivering. Der var rigeligt med tid til at begå sig i London, ikke mindst i det overvældende natteliv. Udover de uendelige muligheder byen i sig selv byder på, stod LSE for en vifte af arrangementer, så der var rig mulighed for at møde de mange studerende. Til disse arrangementer var der en fantastisk energi og stemningen var præget af de mange forskellige nationaliteter, der sammen fik det hele til at gå op i en højere enhed. Toppen var aftenen, hvor jeg i vanlig polit-stil tyede til øllet og kombineret med et mindre konkurrenceelement var jeg enhver politfest værdig. Kunne efterfølgende officielt pryde mig med titlen The Queen of Beer! Det var næsten med en klump i halsen at jeg forlod LSE den sidste dag og endnu værre var det at sætte sig ind i flyet for at forlade London, og igen skulle se dagligdagen i øjnene. Slutteligt kan jeg konkludere, at mit ophold på LSE gav mig en af mine bedste sommerferieoplevelser og jeg kan varmt anbefale andre at tage afsted! Information kan findes på: Gode grunde til at tage på LSE Summer School Giver mulighed for at læse i udlandet uden de helt store omkostninger sammenlignet med et helt år ude, og man har mulighed for at søge legater. Det er ikke nødvendigt at tage en TO- EFL-test. Mange af fagene kan overføres som et helt fag på polit både på kandidat- og bachelordelen. Mine to fag har givet mig et semesters forspring herhjemme. Man får anledning til at tilbringe 3 eller 6 uger i London og møde studerende fra hele verden. Man får LSE på sit CV. 6 POLITEN #2 2005

7 INSTITUTE OF ECONOMICS UNIVERSITY OF COPENHAGEN Kollegieværelser søges til Summer School 2004 i perioden ca. 31. juli 22. august. Økonomisk Institut afholder Summer School i økonometri, og vi søger derfor kollegieværelser til primært de deltagere, som er udenlandske master og ph.d.-studerende. Du indgår selv den nærmere aftale med lejeren. Økonomisk Institut formidler blot kontakten. Er du interesseret i at udleje dit kollegieværelse, vil vi gerne høre fra dig. Skriv en til Maria Roesdahl eller Tanya Graasbøl på summerschool@econ.ku.dk med oplysning om dit navn, tlf.nr. og samt pris for dit kollegieværelse og adresse. Hvis du har spørgsmål er mit tlf. nr The Copenhagen University 2005 Econometrics Summer School Econometric Methodology and Macroeconomic Applications 1 August 21 August The Institute of Economics, University of Copenhagen hereby invites interested academics, PhD students and other qualified graduate students to take part in a summer school in econometrics. The purpose of the program is to give a good understanding of the cointegrated VAR approach. The course will give a thorough introduction to the theoretical properties of the VAR model and, at the same time, demonstrate its applicability to various fields of macroeconomic modeling. Faculty: Professors Søren Johansen, Katarina Juselius, Anders Rahbek and Heino Bohn Nielsen. Further information and conditions at Deadline for application is April 29, POLITEN #

8 Læserbrev Politstudiet skal Af Ulf-Erik Lett, 4. år, Kandidatdelen DET ER FEDT at være politstuderende. Det er der mange af vores kommende arbejdsgivere, der ved. Det er der mange af mine medstuderende, der ved. Det er der også mange gamle politstuderende, der ved, for polit ere overgås sandsynligvis kun af læger i sammenhold. Prøv at sige til Bodil, Mogens eller Frank (Nyboe Andersen, Lykketoft og Dahlgaard) at du studerer polit, og de synes allerede, at du er lidt sejere; og nu er det jo ret fedt at være sej. Hvis du er heldig, ofrer de også fem minutter på at fortælle en lille anekdote om udenadslære fra deres tid på studiet. At polit ere ikke er ret seje, mener ca. resten af Danmarks befolkning. Specielt andre studerende og gymnasieelever møder én med retfærdige og velgennemtænkte domme: Nå ok, du skal nok ud og tjene penge hva?, eller, Ej hvor tørt, med alle de modeller! Det skal retfærdigvis indrømmes, at politstudiets højere mening også kan være skjult for mange polit ere. Enhver refleksiv politstuderende har før eller siden spurgt sig selv: Hvorfor skal jeg synes, at det er interessant at approksimere et omfangsrigt problem med en ligning? Matematiseringen af politstudet, som vist nok slog igennem i 60 erne, men hæng mig ikke op på det, har samtidig med, at den gav os stærke værktøjer, fået de få berigede professorer, der forstår den filosofiske sammenhæng, til at glemme at oplyse os andre om den. Undervisningsleden blandt dele af lektorerne og professorerne, der sikkert ikke kun hersker på politstudet, og fat det selv, tumpe mantraet, er om nogen med til at hæve frafaldsprocenten. De første to år er der ingen, der fatter, hvor man regner hen og selv efter fem er der mange, der kommer ud med et analytisk apparat, hvis kapacitet de kun forstår i begrænset omfang. Som en dygtig og engageret underviser engang sagde: Politstudiet er at differentiere og sætte lig nul. Om han selv mente det, lader vi stå hen i det uvisse, men tankegangens disciple er signifikant forskellig fra nul, for nu at være nørdet. Hvor vil jeg hen med denne smøre og mit firkantede forurettede verdensbillede? Et sted. Jeg mener politstudiet skal brandes. Internt og Eksternt. Branding er et afskyeligt begreb fra Handels Højskolen, og konceptet bruges gerne til at vildlede forbrugerne, skævvride informationen og mindske konkurrencen inden for en given niche. En god økonom burde hade det. Politstudiet lider for tiden under lavt optag, og stort frafald. Løsningen synes at hedde ny studiereform, gerne hvert år, og afmatematisering. Sandheden er, at vores rygte er et problem. Sandheden er, at vores pædagogik er mangelfuld. Sandheden er, at et stort potentiale i studiet ikke realiseres, hvilket er med til at kedsommeliggøre studietiden helt enormt. Politstudiet symptombehandler, men synes handlingslammet overfor sygdommen. Lad os starte eksternt. Måske var tiden en anden da vores ledelse og professorer var unge. Men hvor politstudiet er respekteret i erhvervslivet, lider det af en eklatant mangel på samme blandt potentielle studerende i dag. Den lidt næsvist fremstillede fordom, jeg tidligere fremlagde, indeholder mange af vores problemer. Kun få ved, hvad vi laver, og de der har en idé, ved at det har med tal og modeller at gøre. Men næsten ingen af de, der kunne vælge politstudiet, forstår, at politstudiet nok kan føre til jobs i banker og ministerier, men at det rent faktisk er et alternativ til filosofi og statskundskab. Politstudiet er jo i sit hele, blot endnu et analyseapparat, med mangler og forcer, der kan anvendes til at analysere verden. På litteraturstudiet findes der tonsvis af retninger. For tiden er det måske dekonstruktivismen og postmodernismen, der hersker. Der findes også skoler inden for politstudiet. Ferskvands og Saltvandsøkonomer, Nykeynesianere og gud ved hvad. Spørg en litteraturstuderende hvad postmodernismen består af, og han giver dig et indviklet svar. Spørg en gennemsnitsøkonom hvad Nykeynesianere mener om menuomkostninger, og han ser på dig med et tomt blik i øjnene. Offentligt blåstemplede intellektuelle brander ubevist de humanistiske studier som dybe og indholdsrige ved deres hyppige tilstedeværelse i debatter. Hvorfor har så få økonomer en intellektuel status? Økonomer, specielt fra universiteterne burde tvinges til at anvende deres omfangsrige analyseredskaber til at blande sig i mediedebatter der har at gøre med andet end inflation og vækst. Vi mangler kort sagt tilstedeværelse. Vi mangler en nuanceret profil. Folk udefra forstår ikke at matematik er et stærkt værktøj, men at vi indeholder meget mere. For nu at give nogle åndede eksempler: Hvorfor er der ingen der analyserer udenrigspolitikken ved spilteori i Berlingske Tidende? Hvorfor diskuteres nedskæringer og skat ikke i Politiken, så lægmand forstår hvad der menes? Hvorfor har ingen nosser til at lave cost/benifit analyser af indvandring og ventelister i offentligheden? Hvorfor kan jeg kun komme i tanke om Christian Schultz, når jeg leder efter en der momentvis blander sig i andet en pengepolitik og betalingsbalancer? I dag er polit eres resultater nok respekterede i bureaukratiet, men vores offentlige appel er stadigt lav og forståelsen for vores tankegang ligeså. Polit ere kan ikke skrive, polit ere kan ikke stave, polit ere forstår ikke, at andre ikke forstår hvad de mener at forstå. Kan nogen huske Nyrups første år 8 POLITEN #2 2005

9 Læserbrev brandes Cafelitten som statsminister, før han fik en ordentlig spindoktor? Se på Lomborgs elendige salgsteknik da han hentede økonomer til for at lave cost/benefit analyser af miljø prioritering. Vi mangler ikke bare oplysningskampagner om vores eksistens. Vi mangler synlige oplysningskampagner om vores indhold ikke bare på gymnasier - overalt. Brand os! Gør os sexede og attraktive, i stedet for at slæk på adgangskravene, så endnu flere, der ikke ankom til statskundskabs hellige haller, spilder et år af deres liv på de første to semestre. Vi har brug for en offentlig profil. Hørte jeg nogen sige at det er for dyrt? Det kostede mig to timer at skrive et debatindlæg. Min lille smøre om Nykeynesianere og menuomkostninger bringer mig til min anden kæphest. Den interne branding. Professorer i økonomi burde tvinges til at følge deres egen undervisning. Det er fandme kedeligt! Og det er til trods for at fagene kunne interessere en bred vifte at studerende. Jeg ser det næsten som et personligt nederlag at måtte indrømme, at Jacob Alsted, hvis fag jeg fulgte for et år siden, uddannet på statskundskab og Phd. fra RUC, har været min mest motiverende underviser, med sin ikke bare engagerede undervisningsform, men hans evne til at inddrage studerende og levendegøre sin undervisning. Vi mangler i den grad samspil mellem lærere og elever. Vi savner mening. Hvorfor bruges der ikke tid på at få eleverne til at forstå, hvorfor Walrasligevægten er en grundpille i økonomisk tankegang, og ikke bare udenadslære til adskillige eksamener. Hvorfor stilles skoler og retninger ikke op mod hinanden. Hvorfor hænger der ikke store plakater og fly ers om interessante oplæg fra undervisere og erhvervsledere overalt (længe leve den dovne digitale tidsalder, hvor alt findes på bunden af en hjemmeside)? Hvorfor lærer vi ikke at tænke selvstændigt? Det må kunne lade sig gøre uden at kompromittere den, indrømmer jeg blankt, vigtige udenadslære. Jeg har aldrig fanget to politstuderende i en faglig diskussion om indholdet af vores undervisning. Jeg har aldrig hørt en studerende mene, at Ramsey var for langt ude dertil er matematikken nok for uigennemskuelig! Studiet siger: Fat det selv, tumpe du er på universitetet. Jeg siger: Det har mistet sin prestige at være en dygtig underviser frem for en dygtig forsker. Jeg mener ikke at frafald skyldes sværhedsgraden af studiet. Jeg mener at problemet ligger i at man for sent indser det intellektuelt sexede i vores resultater. Hvis man ellers indser det, for universitet gør kun lidt for at hjælpe. Jeg mener vi skal have holdningsændring, jeg mener vi skal have branding vi skal have profil og retning. Intern branding er ikke små notitser på hjemmesiden som man skal finde med lup. Intern branding er at skabe et samspil, der skal også skal gøre studiet fedt efter rustur og polithuset. Vi skal revidere undervisningsformen. De studerende skal forstå de faglige mål. Den nuværende form af undervisning og indhold, har skabt intellektuelt inerti, hvor studerende udelukkende forbereder sig til eksamener i stedet for at stille spørgsmålstegn fra tid til anden. Fat det selv, tumpe princippet har gjort mig til en glimrende selvstuderende men hvad skal jeg så med undervisningen! Undskyld til de der føler sig stødte, men nogen må da give mig ret... røgfri! Af Branislav Mihic ER JEG den eneste der synes, at Cafelitten skal gøres røgfri? Jeg mener, jeg har hørt mange snakke om at de ikke er superglade for røgen dernede, men der er åbenbart ingen, som har tænkt sig at gøre noget ved det. Indtil nu i hvert fald.for det kan ikke være rigtigt at vi ikke-rygere skal forgiftes af al den røg fra rygerne. Det er ikke det smarteste placering som rygerafdelingen har fået, i den sænkede del af Cafelitten, fordi al røgen jo siver op til resten af lokalet, og det virker altså meget generende. I disse tider hvor rygning i offentlige rum er til debat i medierne og blandt befolkningen, burde der også ske forbedringer i Cafelitten. Enten ved at rygerne får et rum som er fysisk adskilt fra de andre rum, eller den mere barske metode hvor Cafelitten bliver gjort helt røgfri. Det er jo trods alt betingelserne i alle de bygninger hvor politter har undervisning, så hvorfor skulle det ikke også gælde i kælderen i Bisp? Hvis man ikke kan lide det mulige faktum at det bliver helt forbudt at ryge, kan man bare følge det gode eksempel fra Anneks B, hvor der står: Såfremt blot én studerende er imod det, er rygning ikke tilladt i dette lokale. Smukkere kan det ikke siges. Og så skal jeg nok sørge for at tilbringe mest mulig tid i Cafelitten og være den ene studerende som er imod rygning. Hvis man kan lade være med at ryge i 45 minutter mens der er undervisning, burde man også kunne lade være med at ryge i Cafélitten og evt. gå udenfor hver tre kvarter og så sig en cigaret. For lad os se det i øjnene, det er jo ikke bare irriterende, det er jo også livsfarligt at ryge! POLITEN #

10 Polit - et berygtet eller ukendt studie Af Christina Wix og Nina Reumert I forhold til 90 erne er søgningen på politstudiet faldet betydeligt; årsagerne til dette skal søges i konkurrencen fra nye uddannelser, politstudiets langsigtede image og den ændrede kønsfordeling på de videregående uddannelser, med flere. Artiklen bygger på et interview med institutleder Peter Erling Nielsen i efteråret I MIDTEN AF 90 erne var der over 400 optagne om året på politstudiet. Disse tal står i skarp kontrast til optagelsestallene for de senere år. I 2002 var der 235 optagne, i og i 2004 var tallet 208 hertil kommer vinteroptag, som i alle tre år var på omkring 50. Ifølge Peter Erling ville det være optimalt, hvis tallene kunne øges med 50 til 60 optagne på studiet. Den overordnede tendens er således, at der generelt har været en relativt stor tilbagegang i antallet af optagne på polit fra 1990 og til i dag. Dog var tallene i 2002 og 2003 udtryk for en pæn fremgang, mens sidste år igen var en tilbagegang. Studiet er meget barskt og elitært. For nogle lyder det spændende med undervisning på engelsk, meget matematik og udenlandske lærere med videre, mens det for andre måske kan virke truende. En del af forklaringen på det overordnede fald er, at der i 1997 blev indført optagelseskrav. Den faldende søgning på polit skyldes ikke, at der reklameres mindre for studiet tværtimod kan Peter Erling bekræfte, at der bruges mange penge på reklame; faktisk benyttes der flere reklamekroner end tidligere. Årsagen til faldet skal altså ikke findes her. Ifølge Peter Erling er en anden mulig forklaring fremkomsten af en del meget succesrige, nye uddannelser. Som eksempel nævner Peter Erling molekylærbiologi, som er en kombination mellem biologi og DTU (medicocivilingeniøruddannelsen). Endvidere kan det have en vis betydning, at det er blevet muligt at læse jura i Odense. Disse nye uddannelsers succes skyldes til dels, at alle gymnasieelever har deres blik rettet mod, hvad der kommer af nye og interessante tiltag inden for uddannelsesområdet. En faldende interesse for politstudiet har stor betydning, da alle, der opfylder adgangskriterierne, optages. Politstudiet er ikke ene om denne skæbne, men den deles af blandt andet de hårde naturvidenskabelige uddannelser og matematik. Det, at man ikke skal kæmpe for sin studieplads på samme måde som på for eksempel medicin- og jurastudiet, kan også antages at have en vis betydning. På den ene side kan det få flere til at søge at det er relativt nemt at komme ind på studiet. På den anden side mister studiet måske en del af sin prestige og set udefra kan studiet opfattes som relativt nemmere ved en sammenligning udelukkende ud fra karakteradgangskrav. Studiet er meget barskt og elitært. For nogle lyder det spændende med undervisning på engelsk, meget matematik og udenlandske lærere med videre, mens det for andre måske kan virke truende. På studiet ses et stort frafald især på 1. årsprøve. Dette skyldes dels, at man ikke skal kæmpe så meget for at beholde sin studieplads, dels at 1. årsprøve er meget krævende, og derfor vil studerende, der har valgt studiet ud fra de lette optagelseskriterier, have en større tilbøjelighed til at falde fra. En vigtig konkurrencefaktor er Handelshøjskolen, CBS, der præsenterer et helt andet koncept for en uddannelse med økonomi blandt andet muligheden for at vælge forskellige linjer samt det mere erhvervsøkonomiske fokus. En del af konkurrencen fra CBS grunder i, at CBS på mange måder er bedre til at markedsføre sig selv og skabe interesse blandt uddannelsessøgende. Peter Erling udtrykker dog intet ønske om at popularisere politstudiet på denne måde på bekostning af en god, solid uddannelse, og han kalder i denne forbindelse Handelshøjskolens koncept for at hælde gammel vin på nye flasker. CBS opfattes som mere praktisk, mens universitet opfattes som mere teoretisk dette må dog siges at være en meget overordnet betragtning. Således afprøves teorierne på universitetet også i praksis. Forskellen på CBS og økonomiuddannelsen på Universitet er, at polituddannelsen går smallere og grundigere til værks. Ifølge Peter Erling foregår polituddannelsen på et højere niveau. Yderligere synes der at være en 10 POLITEN #2 2005

11 udbredt overbevisning om, at politter ender i den offentlige sektor, mens kandidater fra Handelshøjskolen får job i det private erhvervsliv. Peter Erling kan dog til en vis grad afkræfte dette, da størstedelen af politter rent faktisk får beskæftigelse i den private sektor. Samtidig skal det faktum, at CBS tilsammen med politstudiet er med til at øge fokus på videnskaben økonomi, ikke overses. En anden af Peter Erlings hypoteser vedrører kønsfordelingen på de videregående uddannelser. Antallet af piger, der tager en videregående uddannelse, er stærkt stigende. Således nærmer andelen af piger på universiteterne sig så småt 60%. På politstudiet er andelen af optagne piger kun 38% det vil sige at økonomi er drengetungt. Hypotesen er derfor, at da drenge i højere grad end piger vælger de videregående uddannelse fra, men stadig har en særlig interesse for økonomi blandt andre ting, er antallet af optagne på polit derfor faldet. En yderligere forklaring skal søges i studiets langsigtede image. Studiet opfattes som værende meget krævende, matematiktungt (idet der kræves B-niveau) og teoretisk, hvilket kan tænkes at afskrække mange. Det er et barsk studie, der specielt de første år kræver meget af de studerende, da undervisningen er meget teoretisk og abstrakt. Det er ikke en blød snakkeuddannelse. Peter Erling mener, at mange har ondt i matematikken, og den udgør derfor et problem. Der går historier om, at dem, der har B-niveau i matematikken, klarer sig relativt dårligt. Dette afkræfter Peter Erling, der således siger, at et godt B-niveau er bedre end et dårligt A-niveau. Samtidigt er det mindre årgange, der disse år søger ind på universiteterne dog er antallet af optagne rimeligt konstant, hvilket betyder, at en del svagere elever bliver optaget. Disse elever har højst sandsynligt mindre tilbøjelighed til at vælge et hårdt studie som polit. Økonomistudiet får endvidere konkurrence fra de mere synlige professioner som for eksempel læge- og læreruddannelserne. Mange mennesker har ikke kendskab til, hvad politstudiet indebærer, og hvilke jobmuligheder det giver. Det er specielt et problem med hensyn til gymnasieelever, der står over for at skulle vælge deres uddannelsesretning. En del af forklaringen på dette skyldes, at man i gymnasiet ikke har et fag som konkretiserer, hvad økonomi er. Normalt er det kun elever, som vælger valgfaget samfundsfag, der eventuelt opnår et vist kendskab til økonomi. Andre uddannelser har den fordel, at deres videnskab er direkte repræsenteret i gymnasiet for eksempel historie, fysik mv. Denne tendens afspejles også i det faktum, at en stor del af de politstuderende er børn af økonomer. Denne sammenhæng kan ses i, at der optages forholdsvis flere studerende fra bestemte gymnasier såsom Øregaard, Gammel Hellerup, Frederiksborg, Espergærde og Svendborg m.fl. Dette skyldes lærere på de enkelte gymnasier, der taler varmt for økonomi og giver et indblik i økonomiens verden. En anden faktor er, at polit af nogle opfattes som en eliteuddannelse, hvorfor der erhverves elever fra netop disse gymnasier. Dette er måske den latente sociale arv, som stadig har sit indpas. At disse gymnasier er store på Sjælland er en anden forklaring. Samtidig skal det ses i lyset af, at mange politstuderende af børn af økonomer. Som polit kan man som bekendt tjene gode penge, og dette afspejler sig i et På politstudiet er andelen af optagne piger kun 38% det vil sige at økonomi er drengetungt. større råderum til at bosætte sig omkring de omtalte nordsjællandske gymnasier. Målet om at sikre en god beskæftigelse efter endt studium kan ifølge Peter Erling i en vis forstand konflikte med målet om at tiltrække mange til studiet. I den nye studiereform af 2005 gøres der dog visse tiltag for at gøre politstudiet mere attraktivt. Mange beklager sig over studiet, at det varer for længe, inden man ved, hvad det egentlig handler om. Man vil fra første dag i gang med det rigtige, men slæbes i stedet igennem det relativt hårde og abstrakte 1. år. Den nye studiereform er en fundamental omlæggelse af den måde, man lærer økonomi på, så nogle kan blive gladere for studiet, men hvor stor betydning det har for optaget, er tvivlsomt. Ambitionerne på studiet er de sidste år skruet i vejret og som følge heraf ender man allerede på 3. årsprøve med noget, der er godt inde i en ph.d. i USA. Der er endvidere en stor tilstrømning fra hele verden til kandidatdelen på polit. Politstudiet på Københavns Universitet betragtes som et af de bedste økonomistudier i Europa. Ifølge Peter Erling klarer de politstuderende sig fantastisk godt. Det skal til slut bemærkes, at selvom det er svært at tiltrække ansøgere til politstudiet, er det ikke svært at sælge det endelige produkt. POLITEN #

12 Af???? Endnu en ny studieordning Det er de færreste studerende, der i dag på stående fod kan sige, hvilken studieordning de følger. I de senere år er der blevet lavet nye studieordninger i næsten samme tempo, som der er droppet studerende ud på 1. årsprøve. Men hvorfor har polit. studiet et frafald på 30-40%? MED EN NY universitetslov, hvor den nye kandidat uddannelse cand.soc., der vil blive en fusion af to bestående samfundsvidenskabelige kandidatuddannelser, er blevet en realitet, har studiet gennem sidste og forrige semester diskuteret dets fremtid. Flere professorer har fremlagt forslag til en ny studieordning, som har til formål at gøre studerende mere interesseret i økonomi, at forbedre deres forståelse af økonomiske resultater, osv. Som det ser ud pt., er der flere studerende, der har udtrykt, at de i løbet af deres første år egentlig ikke har lært noget. Undervisningen blev ofte opfattet som værende for abstrakt og for virkelighedsfjernt. Og for at komme dette til livs er det fra professorernes side blevet foreslået, at man på første år skulle tage at starte med et indledende kursus i økonomi, hvor de elementære økonomiske principper såsom asymmetrisk information og komparative fordele skulle gennemgås i mikroøkonomi og trend versus fluktuationer og pengeudbudets effekt på priser skulle gennemgås i makroøkonomi. Fordelen ved en mindre matematisk tilgang til fagene på første år skulle forhåbentlig komme til udtryk i, at flere elever ville blive hængende på studiet, når de fra starten får en økonomisk indsigt i visse samtidsforhold, hvilket så skulle øge deres motivation til at tilegne sig de fyldigere områder af økonomien. Samtidig ville en mere principorienteret første årsprøve også åbne op for flere sidefagsstuderende. Men ved at indføre et sådan kursus på første år, vil man skulle flytte de nuværende kurser længere ind i studiet. Man kan vel stadig ikke undgå at skulle kæmpe sig igennem matematikken i mikrokurset Markeder og velfærd, og så er forskellen vel egentlig bare, at der går længere tid, før man sidder og bander over sin eksamenskarakter? Og mister vi ikke vort faglige niveau ved hele tiden at starte blødere og blødere ud på første årsprøve? For når vi skubber kurser længere og længere ind i studiet, må der også være noget, der ryger ud til fordel for. Pt. er vort faglige niveau på BA meget højt, og ifølge Peter Erling Nielsen vil det stadig være meget højt ved indførelsen af sådanne ændringer. Studieordningen fra 2000 er i hvert fald blevet afløst af en ny ordning pr 3.januar 2005, da den nuværende ikke fungerer optimalt, idet der går for lang tid, før de studerende ser økonomiske sammenhænge. Samtidig med ændringer af tilrettelæggelsen af BA har det også været oppe til diskussion, om polit. studiet bør indføre såkaldte linjer på kandidat delen, således at man vil kunne blive cand.polit. med linjen finance hæftet på sin titel. På grund af den store tilgang til finansieringsfagene og studiets fremtrædende forskning i finansiering, vil det selvfølgelig virke oplagt med en finansieringslinje, men vil disse linjer på kandidatdelen ikke komme til at smage for meget af Handelshøjskolen? Til trods for Handelshøjskolens succes med linjer, er det så ikke bare instituttets måde at forsøge at få hældt gammel vin på nye flasker, idet det vel i bund og grund bare er et markedsføringstrick til at få flere til at søge mod økonomi ved Københavns universitet? Får det os ikke bare til at sætte os mellem to stole? Ikke rigtig handelshøjskole og egentlig heller ikke rigtig nationaløkonomisk kandidat? I forbindelse med den ny oprettede cand. soc., der fra undervisningsministeriets side er blevet fastlagt som en kandidatuddannelse, som skal være en sammensmeltning af to samfundsvidenskabelige retninger, står instituttet overfor endnu en udfordring. Instituttet skal have fundet sig en samarbejdsvillig partner, hvilket tegner til at blive jura. Med en samarbejdsvillig kandidat i hus stiller spørgsmålet sig, hvordan man får skruet kandidatuddannelsen sammen således, at en bach.jur. og en bach.polit. med vidt forskellige kompetencer opnår det samme faglige niveau svarende til en kandidatuddannelses kompetencer på to Er det ikke bare en måde at forsøge at få hældt gammel vin på nye flasker, idet det vel i bund og grund bare er et markedsføringstrick til at få flere til at søge mod økonomi ved Københavns universitet? år. Et yderligere krav er, at denne uddannelse og så skal kunne anvendes i den store internationale verden. Det, der må siges at være mest interessant, er det faktum, at der ved lov er vedtaget, at alle kandidatstuderende skal have lov til at vælge mellem to cand., vil dette så sige, at man kan læse cand.soc. og så stadig kalde sig cand.polit.? Hvor lidt økonomi skal man så i grunden tage, for at kunne kalde sig cand.polit.? Studiet vil være i evig udvikling og mere end nogensinde er det vigtigt, at studiet tager de nødvendige diskussioner om, hvad vi vil, og hvor vi er på vej hen. Dette er studiets professorer, Politrådet osv. allerede godt i gang med, nu er det de menige elevers tur til at komme ind i kampen! 12 POLITEN #2 2005

13 Dette års Politrevy løb af stablen i midten af marts i Rosenborgannekset. Det var den elvte i rækken af revyer, og den gik under titlen Skal vi lave børn? Politrevyen 2005 skal vi lave børn? Af Bent Guldhammer, Fanø IGEN I ÅR viste folkene bag Politrevyen, at økonomistuderende er alt andet end kedelige tørvetrillere, der ikke ejer et grand af underholdning i sig. En lille gruppe af politstuderende havde igen i år slået sig sammen om at stable en revy på benene, og man må sige, de forstår at underholde! Fremragende musik, fra et revyband der fyrede den MAX af, dans i flere udgaver og skuespil, der gav den hele armen. Levede titlen så egentlig op til, det den lovede? Vi var en gruppe af studerende, som ikke regnede med at få fuld valuta for penge, men endnu engang overraskede revyen selv de garvede revygængere. Stik imod al god tone, blev der lavet børn! I videoklippene gik sokkedukkerne, Søren og Mette, til makronerne, således der kom en velskabt lille blå sok ud af det. Selv om der var flere platte påfund fra revyens side, så var de lavet med en elegance og professionalitet, der gør at vi tager hatten af for folkene bag. Til trods for tidligere opråb til revyen kunne man igen i år ikke høre teksten i sangnumrene. Om det skyldtes for meget alkohol i blodet hos tilskuerne, eller om det igen i år var forholdene omkring akustikken, er dog lidt uklart. Revyen havde dog skrevet teksten ned i revyfolderen, der lå på sæderne til alle tilskuerne. Så man kunne rent faktisk følge med i sangen i år. I forhold til sidste års revy manglede dog de helt store parodier og sketches, der kunne frembringe latterkramper og skabe luftvejsproblemer for de ældre tilskuere. Til gengæld var der ingen sketches, hvor man sad og overvejede, om pengene nu også var givet godt ud, og dermed ødelagde den utrolig gode stemning. Derfor giver vi den fire algebrabøger ud af seks, samt en opfordring til, at folk tager ind og ser revyen igen næste år, da det er alle pengene værd! (hilsen Mette!) POLITEN #

14 Tour de Fredagsbar

15

16 Af Mette de Lorent Gad Paven... Hans hellighed, pave Johannes Paul II har fuldendt den livets pligt, som er fælles for alle mennesker, og er sovet hen i Herren. Må Gud give hans sjæl hvile på de levendes sted, hvor der ikke er smerte, sorg eller jammer. SÅLEDES LØD DELE af den officielle meddelelse i anledning af den romerske biskops død lørdag d. 2. april Hvem var denne pave, hvis død i sandhed udløste en bølge af sorg over hele verden? Da den berømte hvide røg i 1978 steg op gennem skårstenen i det sixtinske kapel som tegn på, at der var blevet fundet en ny pave, var det første gang i 450 år, man havde valgt en ikke-italiensk pave. Valget var faldet på den polskfødte Karol Wojtyla. En mand hentet frem fra bag jerntæppet. En udadvendt mand med meget stærke og langt hen af vejen utrolig konservative meninger. En mand, der med en stjernestatus, udløste massehysteri i samme målestok som Beatles, hvor end han kom på sine 104 udenlandsrejser. Mange, herunder Mikhail Gorbatjov, giver paven ansvaret for kommunismens sammenbrud, paradoksalt nok brugte paven 1990 erne på at bekæmpe kapitalismen. Med pavens død er der gået et gammelt, veludviklet og finpudset hjul i gang. Først henlagde man den døde biskop til beskuelse i Peterskirken, dernæst foretog man en begravelse af en simpel præst, hvor kongelige, præsidenter og andre vigtige personer deltog. Herefter startede konklavet, hvor 115 kardinaler lukkede sig inde for at finde den nye pave. Afstemningen foregår efter århundrede lange traditioner, hvor kardinalerne stemmer efter traditionsbundne principper og via de afbrændte stemmesedler indikerer, om der er blevet fundet en ny pave. Mange havde allerede før konklavet gik i gang et bud på, hvem der skulle overtage posten i Rom? Jobbeskrivelsen må siges at være udfordrende: Åndelig leder for mange hundrede millioner mennesker, råderet over den katolske kirkes aktiver, hvilke af mange bliver beskrevet som verdens største finansmagt, idet pavestaten fx allerede ejer en tredje del af Spaniens område, herunder kirkeejede industrikoncerner og banker og ejerskab i rustningsindustrien, møderet med verdens ledere, samt adgang til de katolske arkiver, der blev verdensberømte via Dan Browns Engle&Dæmoner. Privilegierne, der følger med posten, synes endeløse, men der er mange opgaver at tage fat på for den 264. efterfølger efter Skt. Peter. På forsømmelseslisten står ledelsen af den pavelige regering, kurien, der er samlet i Vatikanstaten. Mens den afdøde pave har talt til verden i suveræn stil, hvilket ingen kan være i tvivl om, er de hjemlige gemakker blevet overladt til at styre sig selv. De forskellige kontorer og ministerier aner ofte ikke, hvad hinanden laver, og nogle af dem er sandet til i bureaukrati, vanetænkning og/eller enkeltpersoners dominans. Men en af den nye paves største udfordringer er at overbevise verden om religionens relevans for moderne mennesker. Religion er oppe imod den aggressive sekularisering, der ligger indbygget i materiel fremgang og forbrugerisme, og som ifølge den afdøde pave truer og fortærer den åndelige side af tilværelsen. Det er disse udfordringer, som en kommende pave skal håndtere. Efter en bemærkelsesværdig kort konklave steg den hvide røg op fra en helt ny og til lejligheden anskaffet skorsten på det sixtinske kapel, og de berømte ord lød hurtigt herefter fra pavegemakkets altan: Habemus Papem. Der var blevet valgt en ny pave! Den katolske kirke fik for første gang i 500 år et tysk overhoved i form af kardinal Joseph Ratzinger. Samtidig er han den ældste mand, der er blevet udnævnt til pave i tre århundreder, hvoraf mange slutter, at kardinalerne betragter den nye pave som en overgangspave. Kardinal Joseph Ratzinger, der netop er fyldt 78 år, var i forvejen anset som en af favoritterne til at efterfølge sin mangeårige mentor Johannes Paul II, selv om den konservative sydtysker aldrig selv havde udtrykt ambitioner om at blive Petrus efterfølger eller stå i rampelyset. - Jeg er kun en jævn, ydmyg arbejder i Herrens vingård, sagde den nye pave, der er kendt for sin beskedenhed. Uden for katolikkernes rækker er den nye pave bredt anerkendt som en af den katolske kirkes klogeste hoveder. Eksperter udtaler, at den katolske kirke har fået en pave, der er ærkekonservativ i sin kamp mod abort, kvindelige præster og homoseksualitet, men som besidder et knivskarpt, analytisk intellekt. Og det er da også både glæde, skepsis og bekymring, der var de første reaktioner på valget af kardinal Joseph Ratzinger til ny pave. De konservative kredse hilser ham varmt velkommen, og præsident Bush kalder En pave, der er ærkekonservativ i sin kamp mod abort, kvindelige præster og homoseksualitet, der som ung var medlem af Hitlerjugend og af sine tyske kardinal kollegaer bliver kaldt Guds rottweiler. ham en mand af stor visdom og kundskab. Men liberale katolikker er chokerede over udnævnelsen. De frygter, at Benedict XVI, hvilket vil være Joseph Ratzingers nye navn som pave, ikke vil kunne forene de mange holdninger i kirken. På grund af sine holdninger til kvindelige præster, homoseksualitet og kommunisme, kalder hans egne tyske kollegaer ham for Guds rottweiler. Men Benedict XVI er også blevet kritiseret på andre områder. Især britiske medier har på det seneste fokuseret på Ratzingers medlemskab i Hitlerjugend, dog har den 78-årige aldrig lagt skjul på medlemskabet, som han følte sig tvunget ud i af nazisterne og aldrig for alvor gjorde brug af. Der er ingen tvivl om, at Ratzinger står overfor kolossale udfordringer som ny pave, og man må blot håbe, at den nye biskop i Rom formår at løse de udfordringer, som han står overfor på bedste vis. 16 POLITEN #2 2005

17 Mary, nu med rogn Af Søren Guldhammer Bennike med assistance fra Kasper Gundman Hansen og Peter Hedegaard Madsen ENDNU EN GANG er det blevet tid for hele nationen at gå i et royalt selvsving. I et inferno af skærefast tørkage, campinghabitter og ugeblade, vil store dele af den danske befolkning være bænket ved kakkelbordet. Med blikket stift rettet mod fjernsynet, vil de vente på afgørende nyheder om den lille ny. I supermarkederne vil frådende masser af midaldrende kvinder angribe ugebladsstanderen med en grådighed, som får en brødflov Amin Jensen, ved en tag-selv-buffet, til at virke harmløs. Hvor var samme entusiasme da Grev Ingolf fik ny Carport spørger jeg bare? Alt i alt ser det ud som om at man ikke rigtig kan komme uden om den lille ny. Politens redaktion var heller ikke upåvirket da den glade nyhed Hele Danmarks Mary er gravid blev overbragt af en reporter. Bravo, Sådan Frederik! og Hessian var bare nogle af de glade udråb der lød i lokalerne i Polithuset. Det blev desværre også til enkelte upassende udbrud som Godt gået Henrik og Hvem er faren. Chefredaktøren istemte oven i købet med et Luk lortet, med henvisning til Kongehuset. Disse upassende tilråb blev da prompte kommenteret af de ældre medlemmer af redaktionen, som fandt det aldeles respektløst at omtale vores monarki på en sådan facon. Hvem kan undgå at holde af en regent med et uovertruffet kunstnerisk talent og en ældre franskmænd, som betragter røde cowboy bukser og kaptajnskasketter som en naturlig del af sin garderobe? Jeg synes helt bestemt at ham brie spiseren og hende storrygeren gør et glimrende job. De skal nok blive til nogle glimrende bedsteforældre. Skulle det knibe med børnepasningen kan kronprinseparret med fordel engagere et Prins Joachims damebekendtskaber. Hvis de altså må for mor og far. Nok om Prins Joachims imponerende erobringer på jyske provins diskoteker, lad os komme i gang med den seriøse afdækning af graviditeten. Politen kan helt sensationelt afsløre, at undfangelsen skete på en rasteplads mellem Flensburg og Hamburg på den tyske Autobahn. Dette kommer ganske givet som noget af et chok for Jer derude, som troede at bryllupsrejsen gik til Afrika. Det gjorde den ikke, den gik til Harzen. På grund af Kongehusets dårlige økonomi, senest eksemplificeret ved deres regnskab, var brudeparret uheldigvis nødsaget til at foretage hjemrejsen i en pensionistbus. Det helt store spørgsmål er selvfølgelig om resultatet af denne lille Autobahn-hyrdetime bliver en dreng eller en pige. Adskillige medier har givet deres kvalificerede bud på kønnet. Som udgangspunkt har der været enighed om 2 sandsynlige udfald: En dreng eller en pige. Politen vil selvfølgelig ikke stå tilbage for disse spekulationer. Derfor har jeg spurgt min transscentale åndemaner Ilena Wormenthall om det var muligt ved hjælp af risvin og hed hed boullion at forudsige kønnet på lillaprinsen/ lilleprinsessen. Ilena s svar var helt klart. Sandsynligheden for en pige er 50 %. Så mangler der faktisk kun et navn. Dette varierer, ikke overraskende, afhængigt af kønnet. Hvis vi har med hunkøn at gøre ender det nok med en Margrethe. Her kunne man måske ønske sig at kongehuset ville vælge et navn der smager lidt mindre af hornbriller og Familie Journalen (No offense). Prinsesse Laila eller Lizzi synes jeg ville være rigtig forfriskende. Hvis babyen skulle gå hen at blive af hankøn, ligger navnet Christian nok rimelig fast. Det er der i og for sig ikke noget galt med. Og dog. Antallet af Christian er i Danmark vil, som reaktion på dette, givetvis vokse eksplosivt i de kommende år. Stolte forældre vil sige: Vores søn hedder det samme som den kommende konge. Flot. Tillykke med det. Kan du stave til dit eget navn? Igen vil jeg foreslå et navn med lidt mere riv i, som f.eks. Chris eller Leon. På trods af mine velmente navne forslag har jeg, når det kommer til stykket, nok ikke store muligheder for at påvirke kronprinseparret. Men som hofreporter ser jeg det naturligvis stadigvæk, som min ædle pligt at holde læserne opdateret over de næste måneder. (red. Dette besværliggøres dog en smule når næste nummer først udkommer om 4-5 måneder). Alt i alt håber vi, på Politen, at Mary og Frederiks afkom går en lys fremtid i møde. Ilena forudsiger sågar, at: Tarokortene siger at Frede og Mary s baby en dag vil regere Danmark. Tarokkortene sagde også, at man kan blive blind af at spille bidende høj jazz på en Ukulele. Dog kun ved Jævndøgn. POLITEN #

18 FINANSVERDENEN Økonomistudiet kan føre mange veje for Lea Nielsen endte det med drømmejobbet i en investeringsbank, hvor hun arbejder med risikostyring og investeringsstrategi for pensionskasser. DRØMMEJOBBET skulle findes indenfor økonomi Af cand.polit. Mads Dinéss Jensen FOR KNAP 10 ÅR siden blev jeg matematisk student. Efter et sabbatår, som bød på fabriksarbejde og en rejse til fjerne himmelstrøg som rygsæksrejsende, var jeg i den vanskelige situation, at jeg skulle træffe det for mig bedst mulige uddannelsesvalg. Det var naturligvis ikke et let valg. Udbuddet af uddannelser var som i dag overvældende stort, og jeg følte mig forvirret frem for privilegeret over de mange muligheder. Jeg fandt dog langsomt frem til, at jeg gerne ville studere på en lang videregående uddannelse. Jeg var således aldrig blevet kronisk træt af det sure slid med lektierne og afleveringerne i gymnasiet, og flere inspirerende lærer havde givet mig mod på endnu nogle år på skolebænken. Jeg havde i gymnasiet sat stor pris på samfundsfag, og navnlig undervisningen i nationaløkonomi havde vakt min interesse. Jeg var dog på ingen måder noget vidunder til økonomi. Alligevel syntes jeg, at det var uhyre spændende at høre om, hvordan eksempelvis arbejdsmarkedet var indrettet, og hvordan man ved hjælp af en fornuftig økonomisk politik tilsyneladende kunne nedbringe arbejdsløsheden. Det endte derfor med, at jeg valgte at studere økonomi på universitetet, selvom jeg egentlig ikke var særlig god til det i gymnasiet. Og jeg blev aldrig skuffet over mit valg. Lad det være sagt med det samme: at lære økonomi på universitet var ikke så let. Der var en masse nye begreber og raffinerede sammenhænge, som skulle indlæres, og det krævede hårdt slid hjemme ved skrivebordet for at kunne følge med i undervisningen til forelæsningerne og klare sig godt til eksamenerne. Stoffet på de første år af studiet virkede abstrakt og fjernt fra virkeligheden. Men efterhånden som studierne skred frem, fik jeg tillært mig de grundlæggende økonomiske kundskaber, som gjorde det muligt at forstå mange spændende og virkelighedsnære samfundsøkonomiske problemstillinger. Økonomistudiet gjorde det også muligt for mig at studere i udlandet. Efter min bachelorgrad besluttede jeg mig for at tage en mastergrad i økonomi på et velanset engelsk universitet. Her begyndte jeg for alvor at forstå de centrale økonomiske sammenhænge, og min begejstring for faget økonomi nåede nye højder. Desuden var den internationale atmosfære på universitetet særdeles motiverende og inspirerende. For eksempel talte mine medstuderende asiatere, afrikanere, europæere og amerikanere. Mens mange af mine studiekammerater 18 POLITEN #2 2005

19 Af cand.polit Lea Vibeke Nielsen DU SKAL DA bruge dit gennemsnit jeg foreslår, at du læser psykologi eller dansk på universitetet... Jeg husker tydeligt rådet fra min studievejleder i gymnasiet. Det var i den sidste del i 3.g, hvor man skal have en samtale om fremtiden efter gymnasiet, en fremtid, der på det tidpunkt syntes så fjern. De færreste har da en ide om, hvad de vil, medmindre barndomsdrømmen om dyrlæge eller jagerpilot har hængt ved. Jeg sad der på stolen overfor vejlederen med mine nørdede interesser for samfundet, matematik og politik og foreslog Økonomi. - naaj, der kommer du til at kede dig ihjel.... Hmm, tænkte jeg troede ellers lige den var sikker... meen, der var jo også vinteroptag på Økonomi. Jeg kunne jo starte og altid nå at søge noget nyt om sommeren, hvis jeg fortrød, og studiet virkelig ikke var mig... Nu 5 år efter har jeg endnu stadig langt fra fortrudt! I virkeligheden er optagelseskravene i det danske uddannelsessystem billedet på nogle af de vigtigste grundsten indenfor økonomi - koncepterne udbud og efterspørgsel. Jo flere, der gerne vil ind på et bestemt studie med et givet antal pladser, jo højere må adgangskravene nødvendigvis være. Det betyder dermed ikke at en uddannelse såsom Økonomi med frit optag for studerende, der opfylder visse fagkrav, er af ringere kvalitet, men derimod at der er efterspørgsel efter økonomer for enden af den lange uddannelsestunnel. Igennem studietiden finder man hurtigt ud af, hvad man finder specielt interessant, og for mig var det især international økonomi og finansiering. Desuden havde jeg mod på både at læse og arbejde i udlandet, så jeg tog afsted til London efter at have afsluttet min bachelorgrad. Det endte med en mastergrad i finansiering og økonomi fra et engelsk universitet og et job i Londons bank og finansverden hos den amerikanske investeringsbank JPMorgan. En investeringsbank er så at sige bankernes- og virksomhedernes finansielle rådgivere. De største investeringsbanker ligger i de største finanscentre; New York, London, og Hong Kong... nej, desværre ikke København..., og de tilbyder uanede jobmuligheder indenfor økonomi og finansiering. Det er ikke nemt at komme indenfor i denne branche, da man konkurrerer med nyuddannede fra hele verden indenfor mange uddannelsesretninger, men det gælder om ikke at give op. Efter at have udfyldt stribevis af ansøgninger over internettet begyndte invitationerne til interviews at komme ind lidt efter lidt. Da jeg fik muligheden for et job i et nordisk team, slog jeg til! Jeg sidder nu i markedsafdelingen blandt 200 andre i et åbent plan med to skærme, to telefonrør, et headset og nyhedsterminalen Bloomberg ved siden af. De første par uger havde jeg da også ringen for ørerne, når jeg kom hjem fra arbejde, men man vænner sig overraskende hurtigt til det hektiske miljø, hvor telefonen kimer, og man skal være på konstant der er ikke plads til fejl, når man laver en handel! Mit arbejdsområde er på aktiesiden, nærmere betegnet strukturering, markedføring og salg af finansielle løsninger, der bygger på renteog aktieoptioner. Jeg arbejder primært med risikostyring og investeringsstrategi for pensionskasser og forsikringsselskaber i Norden. Et vigtigt aspekt af økonomi, som jeg virkelig har haft gavn af i mit job, er den brede forståelse af samfundets og økonomiens dynamiske struktur derfor er økonomi i sig selv et fag i konstant udvikling. Så overvej tingene en ekstra gang, før du træffer valgene omkring din uddannelse og din fremtid... valgte at finde arbejde i store internationale banker, virksomheder eller ministerier i forskellige lande verden over, besluttede jeg mig for at vende tilbage til Danmark for at færdiggøre min uddannelse til cand. polit. Belært af erfaringerne fra mit ophold i England kan jeg forsikre om, at jeg med min cand.polit. har fået en økonomisk uddannelse af høj international standard. Jeg arbejder nu i Finansministeriet som fuldmægtig i kontoret for økonomisk politik. Sammen med mine kollegaer i kontoret beskæftiger jeg mig med danske økonomiske forhold. Vi tager temperaturen på den danske økonomi og analyserer, hvordan Danmark også i fremtiden kan sikre sig et højt velfærds- og velstandsniveau. Mange af problemstillingerne, som vi arbejder med, er kendte fra den økonomisk-politiske debat i medierne. Hvordan skal den danske velfærdsstat klare de udfordringer, som et stigende antal ældre i forhold til antallet af erhvervsaktive giver anledning til? Hvordan får vi så mange som muligt i beskæftigelse? Hvordan skal Danmark forholde sig til den stigende globalisering? Dette er blot nogle af de mange spørgsmål, som vi forsøger at finde svar på i det daglige arbejde på kontoret. Det er nødvendigt, at vi belyser disse problemstillinger ved hjælp af grundige og saglige analyser, da det er med til at skabe et solidt grundlag for de folkevalgte politikeres beslutninger på områderne. Med en kandidatgrad i økonomi står man godt rustet til at betjene politikerne inden for de ovennævnte problemstillinger og mange flere. Jeg har aldrig fortrudt, at jeg valgte at studere økonomi på Københavns Universitet. Uddannelsen er af meget høj kvalitet, og den åbner døren op for en masse muligheder i det fremtidige arbejdsliv. Jeg kan kun varmt anbefale andre med interesse for samfundsøkonomiske forhold at følge i mine fodspor. POLITEN #

20 modeller en nyttig brik i økonomernes værktøjskasse Af Poul Schou, konstitueret forskningsleder, DREAM AGL-MODELLER hvad i alverden er det for noget? er der måske stadig nogle polit-studerende der vil spørge sig selv. Egentlig pudsigt nok, for anvendte generelle ligevægtsmodeller har nu efterhånden i mange år været i brug som et standardredskab i den værktøjskasse som vi økonomer anvender til at forstå virkeligheden med. Teori med tal Ganske kort og populært fortalt er AGLmodeller et forsøg på at anvende de teoretiske økonomiske modeller man lærer på økonomistudiet til at lave realistiske efterligninger af rigtige økonomier. Det gøres ved at indsætte numeriske værdier hentet fra virkeligheden i stedet for græske bogstaver og ubekendte variable i modellerne. Derfor kaldes AGL-modeller også somme tider for theory with numbers. Den vel nok mest kendte anvendte generelle ligevægtsmodel herhjemme er DREAM (en forkortelse for Danish Rational Economic Agents Model), som er blevet udviklet for at lave fremskrivninger af den danske samfundsøkonomi i de kommende årtier hvor befolkningssammensætningen vil ændre sig. DREAM er bygget op som en overlappende generationsmodel med nogle eksplicit nyttemaksimerende husholdninger og virksomheder der har markedsmagt på varemarkeder med ufuldkommen konkurrence. Agenterne er rationelle og har dermed også fremadskuende forventninger, så de fx. indretter deres opsparings- og investeringsadfærd ud fra deres viden om hvordan økonomien vil udvikle sig i fremtiden. Disse egenskaber er alle velkendte fra den grundlæggende tankegang på studiet, og der er en række fordele ved at indbygge dem i de anvendte modeller som beslutningstagerne i ministerier o.lign. bruger som baggrund for deres egne analyser. Først og fremmest sikrer det konsistens med de tanker som den økonomiske videnskab faktisk tror på og arbejder ud fra når det gælder økonomiens drivkræfter. Dernæst gør den eksplicitte nyttemaksimering det muligt at beregne velfærdseffekter af alle slags reformer inden for modellens forudsætninger, forstås. Og så betyder den grundige strukturelle udformning af modellerne at det også giver mening at undersøge hvordan de forskellige agenter vil gebærde sig i situationer der er meget anderledes end den historiske udgangssituation. Med andre ord er AGL-modellerne ikke følsomme over for den såkaldte Lucaskritik som kan rettes mod mindre teoretisk funderede modeller. AGL-modeller og makroøkonometriske modeller DREAM repræsenterer dermed en hovedtype blandt moderne makromodeller, hvor den anden hovedtype er de tidligere udviklede makroøkonometriske modeller som fx. de hjemlige SMEC, ADAM og MONA. Begge modeltyper understreger såvel teoretiske som empiriske egenskaber, men der er en nuanceforskel med hensyn til hvor vægten lægges. I en AGL-model er man ikke tilfreds medmindre alle modellens sammenhænge kan udledes i en model med rationelle og optimerende agenter og altså er i god overensstemmelse med moderne økonomisk teori. I makroøkonometriske modeller vil man derimod lægge mere vægt på hvordan data understøtter ens model, om nødvendigt også på bekostning af om modellen har tilfredsstillende teoretiske egenskaber. Begge tilgange har deres fordele og ulemper, og modeltyperne kan derfor ses som nyttige supplementer til hinanden. Der er da også en ret klar arbejdsdeling imellem dem: De store makroøkonometriske modeller bruges typisk til konjunkturprognoser og andre mere kortsigtede analyser, mens modeller som DREAM har deres styrke på det lange sigt. Her virker antagelser som rationelle forventninger som bruges flittigt inden for AGL-modellering mest rimelige. Disse modeller bruges derfor især til at undersøge virkningerne af forskellige strukturelle reformer og så altså langsigtede konsekvenser af de demografiske forskydninger. En af de helt centrale problemstillinger i de seneste år er undersøgelserne af hvorvidt den danske finanspolitik er holdbar, altså hvorvidt man vil kunne fortsætte i al fremtid med den nuværende skatte- og udgiftsstruktur uden at den offentlige gæld på et tidspunkt løber løbsk. Senest har Velfærdskommissionen således lavet de fleste af deres makroøkonomiske beregninger på DREAM, som bl.a. er blevet brugt til at beregne effekterne af forskellige historiske som hypotetiske skattereformer, konsekvenserne af EUs udvidelse med de østeuropæiske lande, undersøgelser af hvilke af de nulevende generationer der kan forventes at blive rigest, de langsigtede konsekvenser af ind- og udvandring og af en række andre strukturelle stød til Danmarks økonomi. AGL-modeller i undervisningen At beskæftige sig med AGL-modeller er således også en relevant måde til at få demonstreret i praksis hvordan den teori man lærer på studiet bliver anvendt direkte blandt færdiguddannede økonomer til at behandle konkrete og vigtige problemstillinger i dansk samfundsøkonomi. På kandidatdelen kan man i øvrigt møde AGL-modeller flere forskellige steder i undervisningen. I kandidatfaget Anvendte Generelle Ligevægtsmodeller gives der bl.a. en relativt grundig indføring i DREAMs opbygning og egenskaber samt overvejelserne bag dem, samtidig med at studenterne lærer at opbygge egne enkle AGL-modeller i programmeringssproget GAMS. I tidens løb har også forskellige specialestuderende enten udarbejdet deres egne anvendte generelle ligevægtsmodeller til at undersøge særskilte problemstillinger eller brugt eksisterende modeller til særlige formål inden for fx. vækstteori, velfærdsreformer eller miljøøkonomi. 20 POLITEN #2 2005

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview

LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview CONTENTS 2 Danish 5 English # 8 COPYRIGHT 2019 INNOVATIVE LANGUAGE LEARNING. ALL RIGHTS RESERVED. DANISH 1. SÅDAN

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Generelt om faget: - Hvordan vurderer du dit samlede udbytte af dette fag?

Generelt om faget: - Hvordan vurderer du dit samlede udbytte af dette fag? Fag: Monetary Policy % 46 Samlet status % 5% 5% 75% % Ny % Distribueret 63% 9 Nogen svar % Gennemført 37% 7 Frafaldet % % 5% 5% 75% % Generelt om faget: - Hvordan vurderer du dit samlede udbytte af dette

Læs mere

1.3 How do you rate the coordination of this course to other (related) courses?

1.3 How do you rate the coordination of this course to other (related) courses? Side 1 af 6 Titel: Ekstern E05-3.år (3rd year) - Econometrics 2 - Forelæsninger - Lectures Holdkode: Undervisere tilknyttet dette hold: Antal modtagede svar: 48 Antal respondenter 0 tilknyttet: Svar procent:

Læs mere

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August 2017 Application form Must be completed on the computer in Danish or English All fields are mandatory PERSONLIGE

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Vina Nguyen HSSP July 13, 2008

Vina Nguyen HSSP July 13, 2008 Vina Nguyen HSSP July 13, 2008 1 What does it mean if sets A, B, C are a partition of set D? 2 How do you calculate P(A B) using the formula for conditional probability? 3 What is the difference between

Læs mere

MAKING IT - dummy-manus

MAKING IT - dummy-manus MAKING IT - dummy-manus INT. RESTAURANT - DAG (32) og (43) sidder på den ene side af et bord på en restaurant. Amir smiler påklistret og forventningsfuldt, mens Jakob sidder og spiser en salat. De venter

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Communication 12.05.2014 BA-project Interview, focus group 1

Communication 12.05.2014 BA-project Interview, focus group 1 Scenario of focus group 1: Issac, 13 years old and Oskar, 14 years old Two young boys, recruited at Game practicing basketball together at the court. The interview was conducted in Danish, as they felt

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 ALLE BESØGENDE TOTAL : 8.406 4% 3% 13% 38% Økonomi, revision, business & marketing Jura, Politik & Samfund 30% 21% Studerende på 1.

Læs mere

Basic statistics for experimental medical researchers

Basic statistics for experimental medical researchers Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:

Læs mere

Generelt om faget: (Eventuelle kommentarer til højre) - Givet målbeskrivelsen ovenfor, hvordan vurderer du så pensum?

Generelt om faget: (Eventuelle kommentarer til højre) - Givet målbeskrivelsen ovenfor, hvordan vurderer du så pensum? Generelt om faget: (Eventuelle kommentarer til højre) - Givet målbeskrivelsen ovenfor, hvordan vurderer du så pensum? Meget Godt 4 20,0% Godt 12 60,0% Gennemsnitligt 4 20,0% Dårligt 0 0,0% Meget Dårligt

Læs mere

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level.

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level. Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level Application form Must be completed on the computer in Danish or English All

Læs mere

Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk

Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk KOMMENTARERNE ER IKKE SYNTETISERET HER DA DE ER SÅ ENKELTSTÅENDE AT DET IKKE SYNES MULIGT. DER VAR GENEREL TILFREDSHED MED VEJLEDNINGEN Generelle oplysninger

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

1 What is the connection between Lee Harvey Oswald and Russia? Write down three facts from his file.

1 What is the connection between Lee Harvey Oswald and Russia? Write down three facts from his file. Lee Harvey Oswald 1 Lee Harvey Oswald s profile Read Oswald s profile. Answer the questions. 1 What is the connection between Lee Harvey Oswald and Russia? Write down three facts from his file. 2 Oswald

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: MA Cognitive Semiotics. Navn på universitet i udlandet: Tartu University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: MA Cognitive Semiotics. Navn på universitet i udlandet: Tartu University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: MA Cognitive Semiotics Navn på universitet i udlandet: Tartu University Land: Estonia Periode: Fra: 02.2012 Til: 06.2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

EVALUERING FRA BESØGENDE. Antal besøgende: 7446 Antal besvarelser: 2010 Svarprocent: 26,9%

EVALUERING FRA BESØGENDE. Antal besøgende: 7446 Antal besvarelser: 2010 Svarprocent: 26,9% 2018 EVALUERING FRA BESØGENDE Antal besøgende: 7446 Antal besvarelser: 2010 Svarprocent: 26,9% ALLE BESØGENDE TOTAL: 7446 Studieretning Status 6% 7% 12% 23% 32% Økonomi, Revision, Business & Marketing

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Privat-, statslig- eller regional institution m.v. Andet Added Bekaempelsesudfoerende: string No Label: Bekæmpelsesudførende

Privat-, statslig- eller regional institution m.v. Andet Added Bekaempelsesudfoerende: string No Label: Bekæmpelsesudførende Changes for Rottedatabasen Web Service The coming version of Rottedatabasen Web Service will have several changes some of them breaking for the exposed methods. These changes and the business logic behind

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Observation Processes:

Observation Processes: Observation Processes: Preparing for lesson observations, Observing lessons Providing formative feedback Gerry Davies Faculty of Education Preparing for Observation: Task 1 How can we help student-teachers

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

UDTALELSER FRA KARRIEREDAGENE 2015:

UDTALELSER FRA KARRIEREDAGENE 2015: Vi har deltaget på Karrieredagene flere gange, og vi har altid været rigtig glade for at være med på messen. Vi har noteret mange gode talenter ned, både til konkrete graduate-stillinger, til studenterjob

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2012

Trolling Master Bornholm 2012 Trolling Master Bornholm 1 (English version further down) Tak for denne gang Det var en fornøjelse især jo også fordi vejret var med os. Så heldig har vi aldrig været før. Vi skal evaluere 1, og I må meget

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Kunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p.

Kunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. Kunstig intelligens Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute Siri-kommissionen, 17. august 2016 Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. 1/10 Lidt om mig selv Thomas Bolander Lektor i logik og kunstig

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi Navn på universitet i udlandet: University of London, Instutite of Education Land: England Periode: Fra:1. oktober Til:

Læs mere

Dagens program. Incitamenter 4/19/2018 INCITAMENTSPROBLEMER I FORBINDELSE MED DRIFTSFORBEDRINGER. Incitamentsproblem 1 Understøttes procesforbedringer

Dagens program. Incitamenter 4/19/2018 INCITAMENTSPROBLEMER I FORBINDELSE MED DRIFTSFORBEDRINGER. Incitamentsproblem 1 Understøttes procesforbedringer INCITAMENTSPROBLEMER I FORBINDELSE MED DRIFTSFORBEDRINGER Ivar Friis, Institut for produktion og erhvervsøkonomi, CBS 19. april Alumni oplæg Dagens program 2 Incitamentsproblem 1 Understøttes procesforbedringer

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Boligsøgning / Search for accommodation!

Boligsøgning / Search for accommodation! Boligsøgning / Search for accommodation! For at guide dig frem til den rigtige vejledning, skal du lige svare på et par spørgsmål: To make sure you are using the correct guide for applying you must answer

Læs mere

Project Step 7. Behavioral modeling of a dual ported register set. 1/8/ L11 Project Step 5 Copyright Joanne DeGroat, ECE, OSU 1

Project Step 7. Behavioral modeling of a dual ported register set. 1/8/ L11 Project Step 5 Copyright Joanne DeGroat, ECE, OSU 1 Project Step 7 Behavioral modeling of a dual ported register set. Copyright 2006 - Joanne DeGroat, ECE, OSU 1 The register set Register set specifications 16 dual ported registers each with 16- bit words

Læs mere

Evaluering af Industriøkonomi forelæsninger, forår 2003. Underviser: Christian Schulz

Evaluering af Industriøkonomi forelæsninger, forår 2003. Underviser: Christian Schulz Evaluering af Industriøkonomi forelæsninger, forår 2003 Underviser: Christian Schulz Er dine generelle forudsætninger for at følge faget tilstrækkelige? Meget gode 9 11,3% Gode 53 66,3% Middel 17 21,3%

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF ==> Download: MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF - Are you searching for Mennesket Jesus Kristus Books? Now, you will be happy that at this time Mennesket

Læs mere

Danskhjælpen er en lille opslagsgrammatik. Her kan du læse om de grammatiske emner, før eller imens du arbejder med dine Grammar-opgaver.

Danskhjælpen er en lille opslagsgrammatik. Her kan du læse om de grammatiske emner, før eller imens du arbejder med dine Grammar-opgaver. Danskhjælpen Danskhjælpen er en lille opslagsgrammatik. Her kan du læse om de grammatiske emner, før eller imens du arbejder med dine Grammar-opgaver. Adjektiver (At Risk) 2 Present Continuous (What s

Læs mere

9-12-2007 FJENDEBILLEDER DANSK. Theis Hansen 1.3

9-12-2007 FJENDEBILLEDER DANSK. Theis Hansen 1.3 9-12-2007 DANSK FJENDEBILLEDER Theis Hansen 1.3 Forord: Vi har i perioden uge 44-48 arbejdet med temaet fjendebilleder, som vi skal aflevere en projektopgave om. Vi har i både dansk, engelsk, samfundsfag

Læs mere

Immigration At studere

Immigration At studere - Universitet Jeg vil gerne indskrives på et universitet. Angiv at du gerne vil indskrives Jeg vil gerne søge faget. Angiv at du gerne vil søge et fag bachelor kandidatstuderende ph.d.-studerende fuldtids-

Læs mere

Part 5 Leisure Time and Transport

Part 5 Leisure Time and Transport Part 5 Leisure Time and Transport Lesson 3 Situation and Listen & Practice Situation Line and Louise are colleagues. They meet at a café before work. Line is late because h bike had a puncture on the way.

Læs mere

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF ==> Download: JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF - Are you searching for Jeg Gl Der Mig I Denne Tid Books? Now, you will be happy that at this

Læs mere

Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne

Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne - Åbning Engelsk Dansk Dear Mr. President, Kære Hr. Direktør, Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne Dear Sir, Formel, mandelig modtager, navn ukendt

Læs mere

Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne

Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne - Åbning Dansk Engelsk Kære Hr. Direktør, Dear Mr. President, Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne Kære Hr., Formel, mandelig modtager, navn ukendt

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

INGEN HASTVÆRK! NO RUSH!

INGEN HASTVÆRK! NO RUSH! INGEN HASTVÆRK! NO RUSH! Keld Jensen Nr. 52, december 2018 No. 52, December 2018 Ingen hastværk! Vær nu helt ærlig! Hvornår har du sidst opholdt dig længere tid et sted i naturen? Uden hastværk. Uden unødvendig

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

Udbud på engelsk i UCL. Skabelon til beskrivelse

Udbud på engelsk i UCL. Skabelon til beskrivelse Udbud på engelsk i UCL Skabelon til beskrivelse Indhold 1. Forord... 3 2. What to do... 3 3. Skabelon... 4 3.1 Course Overview... 4 3.2 Target Group... 4 3.3 Purpose of the module... 4 3.4 Content of the

Læs mere

(Eventuelle kommentarer til højre) - Givet målbeskrivelsen ovenfor, hvordan vurderer du så pensum?

(Eventuelle kommentarer til højre) - Givet målbeskrivelsen ovenfor, hvordan vurderer du så pensum? Fag: Monetary Economics: Macro Aspe % 4 % 7 % Econometrics C - Givet målbeskrivelsen ovenfor, hvordan vurderer du så pensum? Meget Godt 9% 6 Godt 7% Gennemsnitligt % Dårligt Meget Dårligt % % 7 % - Givet

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

X M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition

X M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition What is mediation? an introduction Ulla Hvidtfeldt Section of Social Medicine - Investigate underlying mechanisms of an association Opening the black box - Strengthen/support the main effect hypothesis

Læs mere

Uddannelsesevaluering (Samfundsfag) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (Samfundsfag) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Jeg har været meget, meget tilfreds med det faglige niveau. Jeg kunne godt ønske

Læs mere

Og størst af dem er kærligheden. Anne-May Müller 8. september 2012

Og størst af dem er kærligheden. Anne-May Müller 8. september 2012 Og størst af dem er kærligheden Anne-May Müller 8. september 2012 Skabt til fællesskab Our main human drive is the drive for relationships Ronald Fairbairn Human connections shape the neural connections

Læs mere

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Titel: Hungry - Fedtbjerget Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Horace Engdahl i interview i Politiken Bøger, 7. december 2014: [Hos os i Norden]

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

Teknologi & Uddannelse

Teknologi & Uddannelse Teknologi & Uddannelse ~Access determinisme? Samspillet mellem teknologi og samfund We don't need no school...experience strongly suggests that an incremental increase of more of the same building schools,

Læs mere

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Dimissionstale 2017, torsdag 22. juni, Thy-Mors HF & VUC

Dimissionstale 2017, torsdag 22. juni, Thy-Mors HF & VUC Dimissionstale 2017, torsdag 22. juni, Thy-Mors HF & VUC Af rektor Jens Otto Madsen Kære hf-studenter, kære kursister I dag er en rigtig festdag! I har nået det mål, I satte jer den sommer for to eller

Læs mere

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Vi har haft en mailkorrespondance med Lektor fra Roskilde Universitet Karen Sjørup, hvoraf vi har anvendt en række citater. Denne vil fremgå i det følgende afsnit.

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Event. Projektbeskrivelse: (ALLE) Planlægning. Navne: Carina, Heise, Peter. Kommunikationsteori: Navne: Carina, Heise, Peter

Event. Projektbeskrivelse: (ALLE) Planlægning. Navne: Carina, Heise, Peter. Kommunikationsteori: Navne: Carina, Heise, Peter Projektbeskrivelse: (ALLE) Planlægning Event Formål: Navne: Carina, Heise, Peter Vores formål var at bygge et sammenhold i afdelingen samt at lave et markedsføringsprojekt for uddannelse HTX. Grunden til

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Titel: Barry s Bespoke Bakery

Titel: Barry s Bespoke Bakery Titel: Tema: Kærlighed, kager, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: SVT2, 03-08-2014, 10 min. Denne pædagogiske vejledning indeholder ideer til arbejdet med tema

Læs mere

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Transskribering af interview, Kasper BM: okay, jeg skal først lige bede om dit navn, og din alder, og hvad du læser?

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang. Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk

Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang. Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk Præsentationsrunde Dit navn? Hvor kommer du fra? Har du undervist før? 2 Program gang 1-3 1. Mandag d. 20. januar

Læs mere

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Kun til det fælles orienteringsmøde, der blev afholdt for alle, der skulle afsted.

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Kun til det fælles orienteringsmøde, der blev afholdt for alle, der skulle afsted. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: BA Fransk sprog, litteratur og kultur Navn på universitet i udlandet: Université de la Sorbonne Paris IV Land: Frankrig Periode: Fra: Januar

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Bachelorprojekt. Forår 2013 DMD10

Bachelorprojekt. Forår 2013 DMD10 + Bachelorprojekt Forår 2013 DMD10 +! 1. Om at skrive bachelorprojekt! 2. Typer af bachelorprojekter! 3. To eksempler på DMD-projekter! 4. Overvejelser over samarbejdsformer, proces, sprog! 5. ITUs generelle

Læs mere

Forskningsformidling - and so what?

Forskningsformidling - and so what? Forskningsformidling - and so what? Forskningens Dag, HEV Aulum, 26. aug. 2013 Ved Gritt Bennedsen, cand.mag, forskningsformidler Arbejdsmedicinsk Klinik, gritt.bennedsen@vest.rm.dk www.amkherning.dk Formidlingen

Læs mere