Skolen i lokalsamfundet
|
|
- Mogens Svendsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Arbejdsgruppen: Lars Allerslev Forælder Idom-Råsted skole John Sahl Forælder Thorsminde Skole Pia Jensen Forælder Nr. Felding Skole Lillian Christensen Forælder Ryde Skole Bjarne Pedersen Forælder Herrup Skole Stefan Mejlhede Forælder Borbjerg Skole Søren Gjedsig Forælder Vinderup Realskole Aase Krag Lærer Sevel Skole Anette Lillevang Lærer DLF Lise Graversen Skoleleder Staby og Thorsminde Jens Kvist Skoleleder Sønderlandsskolen
2 Side 2 af 8 sider Indholdsfortegnelse Forord Side 2 Hvorfor lokalsamfund? Side 3 Hvad gør det attraktivt at flytte til et lokalsamfund? Side 3 Hvilken betydning har skolens størrelse? Side 4 Undersøgelse Side 5 Sammenhæng i børn og unges liv Liv i lokalsamfundet Side 6 Kulturcentertanken / Multihuset / Lokalråd Side 6 Transport Side 7 Både og Side 8 Forord Vi har i arbejdsgruppen været samlet til 4 møder á 3 timers varighed. Fra dialogmøderne var der samlet 102 spørgsmål til emnet. Disse spørgsmål har vi kategoriseret i temaer, og direkte eller indirekte har vi i hvidbogen berørt de fleste. Vi har til brug for arbejdet søgt oplysninger mange forskellige steder bl.a. i vore egne lokalsamfund i form af en interviewrunde, hvor 48 borgere gav deres holdning til kende. Derudover har vi søgt oplysninger på Internettet, hvor vi fandt ud af, at ud af kommunens samlede befolkning på ca mennesker bor ca i landdistrikterne. På det første møde præsenterede vi vore holdninger til for hinanden, og vi blev ret hurtigt enige om, at det ikke drejer sig om små eller store skoler, men om at lokalsamfundene er vigtige togvogne for lokomotivet Holstebro. By og land er med andre ord hinandens forudsætninger. Stemningen i arbejdsgruppen har været rigtig fin, diskussionslysten var høj, og samarbejdet har fungeret rigtig godt. Vi har lyttet aktivt til hinanden og forsøgt at sætte os ud over vore egne særinteresser. Vi har arbejdet loyalt med opgaven og har med udgangspunkt i oplægget belyst de tidligere nævnte temaer, som kunne bringe vækst og engagement i hele kommunen.
3 Side 3 af 8 sider Hvorfor lokalsamfund? Holstebro kan bruge lokalsamfundene til at: gøre kommunen mangfoldig mht. bomuligheder. udnytte de små skolers rummelighed til integration af indvandrere. Man kunne forestille sig hele familier flytte til lokalsamfundet. Det ville være et bidrag til integrationen i Holstebro kommune, men ikke mindst ville det være lærerigt for børnene på de små skoler at omgås indvandrere i en tidlig alder - den globale landsby. give muligheder i stedet for begrænsninger. vigtigt at klargøre, om der ønskes udvikling eller afvikling af lokalsamfundene. Hvad gør det attraktivt at flytte til et lokalsamfund? Der er en skiftende tendens til, om det er attraktivt at bo på landet eller i byen. Der er folk, som vil bo i et overskueligt landsbymiljø - men alligevel sætter pris på nærheden til Holstebro med de tilbud, der findes der. Det er ofte unge familier, som flytter tilbage til landbymiljøet, når de skal til at etablere sig med hus og børn. Børnenes trivsel betyder meget i denne proces. Derfor er det også yderst vigtigt, at lokalsamfundene kan byde på gode pasningsmuligheder for små børn. Det er utroligt vigtigt, at man som tilflytter kan se en fremtid for børnene i en lokalforankret skole, da det netop var nærheden, man søgte, da man flyttede til lokalsamfundet. Husene er billigere på landet, og der er mange familier, der prioriterer lave boligudgifter, da det giver familien et større økonomisk råderum. Hans Kjær, der i dag driver sit eget konsulentfirma, var for få år siden ansat i amtet som landdistriktskonsulent. Han har flere gange betonet, at hans undersøgelser viser, at det ikke nødvendigvis er lokale indkøbsmuligheder, der tæller, men at det derimod er den lokale børnepasningsmulighed og den lokale skole, når bosætning overvejes hos nye unge familier. I Ny Holstebro kommune har vi eksempler på dette: I Bur er der ikke solgt byggegrunde, siden skolen blev nedlagt. I Idom, hvor skolen og institutionen ligger side om side, blev der i 2004 lavet en nyudstykning på 19 parcelhusgrunde og 10 huse tæt/lav bebyggelse. Der er nu bebygget 9 parcelhus-grunde, 10 huse tæt/lav og 3 parcelhusgrunde er reserveret. giver borgerne lettere mulighed for at engagere sig i livet omkring skolen, involvere sig som trænere eller udøvere idrætsforeningerne samt deltage i lokale arrangementer. Skolen er en vigtig katalysator for tilflyttende familiers integration i lokalsamfundet. En skole i nærområdet giver tilflyttere god mulighed for at følge med i, hvad der sker lokalt og for at møde andre i byen, når de første relationer skal etableres. Tæt kontakt og kort afstand til kammerater og fritidsinteresser er en attraktiv mulighed i et lokalsamfund.
4 Side 4 af 8 sider Hvilken betydning har skolens størrelse? Først og fremmest er det ikke et spørgsmål om, hvor små eller hvor store skoler bør være, men at vi skal sikre forskellige tilbud i kommunen. En god skolemodel et sted er ikke nødvendigvis en god model i en anden del af kommunen. En lille skole og et lokalsamfund er to medspillere. I samspil løfter de hinanden, og skolen får kvalitet og nærhed. Lokalsamfundet er afhængig af skolen, men den lokale skole er også afhængig af den opbakning, som lokalsamfundet yder skolen. Forældrene lægger mange arbejdsressourcer i det frivillige arbejde på og omkring skolerne. Professor Per Fibæk Laursen, DPU, slår fast, at der ikke er forskningsmæssigt belæg for at sige, at store skoler er bedre end små. I et interview om fremtidens skolestruktur peger han på, at det er engagementet hos lærere og forældre, som er centralt for kvaliteten af undervisningen: Lærerens engagement er alfa og omega, og det har som udgangspunkt intet med en stor eller lille skole at gøre (Skolernes fremtid i strukturreformens slipvind side 6). I følge PISA-undersøgelsen er det største problem med folkeskolen, at 20 % af eleverne forlader skolen uden de mest basale færdigheder i regning og dansk. På de mindre skoler er klassekvotienten ofte mindre, så lærerne har mere tid til det enkelte barn, hvilket øger mulighederne for at få de sidste 20 % med. I forhold til elever med adfærdsproblemer løser flere af de små skoler i kommunen en stor opgave, nemlig at rumme de elever, der kræver særlig opmærksomhed og støtte i undervisnings- og frikvarterssituationer. De små skoler kan være lettere at overskue for denne type elever. Arbejdsgruppen kunne i denne forbindelse anbefale skolevæsenet i højere grad at anvende denne mulighed for på sigt måske at spare ressourcer på de tungere sager. En tidlig indsats kunne være frugtbar. Skoler kan blive for små, så der ikke længere er såvel faglige som sociale udfordringer for det enkelte barn. Mange mener, at under 12 elever i en klasse er for lidt og over 20 elever er for mange.
5 Side 5 af 8 sider Undersøgelse En undersøgelse udarbejdet af byplanfirmaet MP-Analyse med støtte fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Landdistriktspulje for informationsprojekter viser følgende: Oprethold skolerne Skolen er for de fleste tilflyttere en forudsætning for at vælge landsbyen. Børnenes trivsel er i højsædet, når familien vælger et nyt sted at bo. Skolerne er også stedet, hvor forældrene første gang møder andre i byen, og hvor de skaber første relationer. Opret lokalråd Kommunen skal tage initiativ til at oprette lokalråd, så lokal viden, ideer og initiativer bruges til at planlægge landsbyernes fremtid. Når lokalrådene er oprettet, skal kommunen træne og servicere dem. Der er behov for at træne lokalrådene i metoder til at udpege problemer, behov, prioritere og formidle dem til kommunen. Moderat udbygning af landsbyerne Kommunen skal sammen med landsbyen finde den rette udbygningstakt med boliger. Kan byen fx klare 5 eller 10 nye husstande om året? Udbygningen skal også ske i et tempo, så pasningsinstitutionerne kan følge med. I flere landsbyer er boligudbygningen gået så hurtig, at tilflytterne skal vente i op til et år for at få deres børn passet i landsbyens daginstitutioner. Fokus på landsbyerne Større byer er attraktive for nogle, mens landsbyerne er attraktive for andre. Landsbyerne oplever, at de større byer i for høj grad har politikernes bevågenhed. Hvis der kun planlægges for de større byers udvikling, glemmes den sociale styrke, som findes i landsbyerne. Landsbyerne kan ud over ro og natur tilbyde en livsstil, hvor fællesskab, selvgjorte aktiviteter mm. kan realiseres. Det er eftertragtet af mange - og derfor er det vigtigt - at storkommunen investerer i at opretholde landsbyernes bosætningspotentialer som fx børneinstitutioner, fælleshuse, foreningsliv og byudvikling.
6 Side 6 af 8 sider Sammenhæng i børn og unges liv - Liv i lokalsamfundet Ved et møde i Idom-Råsted for 2 år siden talte borgmester Arne Lægaard om området som et Landsbycenter med institution og skolen som de bærende kræfter. Det var sød musik i ørerne for områdets borgere. Det er sådanne udtalelser der viser at politikerne virkelig har forstået, hvad vi i lokalsamfundet sætter pris på. Vi skal på den anden side så også leve op til forventningerne om, at området vil udvikle sig. I lokalsamfundet med én skole og én institution er samarbejdet om overgangen fra børnehave til skole let at gennemføre med succes. I Mogenstrup er også dagplejen en integreret del af institutionen så overgangen fra dagplejen til børnehaven bliver flydende. Fysisk sammenhæng mellem daginstitution og skole er genialt f.eks. i Staby. Det giver sammenhæng og de voksnes samarbejde omkring børnene falder naturligt. Ressourcerne er her udnyttet bedre. Både de menneskelige, men også de fysiske faciliteter som sløjdlokaler, musiklokaler gymnastiksal/hal er udnyttet ud på eftermiddagen af fritidsordningen, når undervisningen er afsluttet. Børnehaven kan også bruge faciliteterne om formiddagen, hvis der er plads. I lokalsamfundene kan der optimeres på samarbejdet mellem institution og skole, og derved opnås en endnu bedre sammenhæng i børnenes hverdag. Men vi forestiller os i fremtiden, at det optimale for et lokalsamfund vil være at også foreningslivet mv. kommer med i dette samarbejde. Kulturcentertanken / Multihuset / Lokalråd Vi forestiller os skolen og institutionen som krumtap i et lokalt Multihus. Alle børn er samlet her i dagtimerne. Her skal være faciliteter til områdets foreningsliv, herunder idrætsforeninger. Vi forestiller os, at skolen skal administrere Multihuset sammen med et lokalråd bestående af bestyrelsesmedlemmer fra foreninger. Det vil være essentielt for bæredygtigheden og den demokratiske forankring, at der følger reel økonomisk kompetence med oprettelsen af lokalråd. Bemærk vi peger ikke på flere penge men på indflydelse. Det vil give en naturlig koordinering af lokale aktiviteter / initiativer. Ildsjælene vil tiltrækkes af miljøet, hvor mulighederne kun begrænses af fantasien. Vigtigt for projektets succes vil være, at lokalsamfundet gennem medindflydelse føler ejerskab af Multihuset., handler om andet og mere end skolens og undervisningens kvalitet. Det drejer sig også om lokalsamfundets selvforståelse, dets arbejdspladser, dets fysiske samlingspunkt og dialogen på tværs af generationerne og sociale grupperinger.
7 Side 7 af 8 sider Som gode eksempler på denne tankegang kan nævnes: Idom-Råsted skole, institution og idrætsforening, der har indgået et netværkssamarbejde, og hvor der foretages fælles indkøb af redskaber. Alle børn deltager gratis i idrætsaktiviteter, der ofte foregår i institutionens åbningstid. Det har vist sig, at det er lettere at finde frivillige ledere, når institutionen også deltager med personale. Den store deltagelse og dette engagement i idrætten gjorde, at man vandt DGI s sundhedspris 2006 på kr. Rækker Mølle i Skjern kommune, hvor der blev bygget en fælles skole geografisk midt mellem landsbyerne: Finderup, Hanning, Bølling og Sædding. Der er i dag 204 elever på skolen. Skolen med institution, hal og udendørs sportsfaciliteter er krumtap for disse 4 landsbyer. Man har fælles aktivitetskalender. Der er i de sidste 5 år ved indsamling skaffet 1 mill. kroner til en spejderhytte og 2 mill. kroner til en hal. Kurven for området er knækket, og nedlagte landbrug, der har stået tomme i årevis, bliver nu solgt og istandsat af tilflyttere. Ramsing skole i Skive Kommune, der kunne være et eksempel på et Multihus, hvor dagpleje, børnehave, SFO og skole er én institution med fælles bestyrelse og ledelse. Det betyder, at de udgør én myndighed i forhold til børn og forældre, hvilket i høj grad kvalificerer det pædagogiske samarbejde omkring børnene. I fritiden foregår der mange aktiviteter i skolens lokaler for sognets beboere, f.eks. fællesspisning hver onsdag, hvor alle aldre er velkomne. Transport Vi ser det som et gode, at børnene kan gå i skole i lokalsamfundet. Men Holstebro er stedet, hvor mange senere skal tage en ungdomsuddannelse eller voksenuddannelse. Derfor er behovet for effektiv transport en vigtig service til især kommunens yderområder. Gratis buskort til skoleelever og unge under uddannelse er en god mulighed, for at de kan deltage i aktiviteter forskellige steder i kommunen. Dette vil sikre, at de børn, der bor i lokalsamfundene og i udkantsområderne i kommunen, kan deltage i de kulturelle tilbud og andre aktiviteter i Holstebro. Vice versa vil det også give lokalsamfundene mulighed for at tiltrække andre brugere inden for et specifikt interesseområde. Eksempelvis tænker vi på karateklubben, der voksede sig stor i Staby, og rent faktisk senere er flyttet til større lokaler pga. stor medlemstilgang. Der skal sikres regelmæssig drift - gerne timedrift.
8 Side 8 af 8 sider Både - og Anders Vestergaard har på privat initiativ undersøgt 8 kommuner (Skælskør, Møn, Langeskov, Ringe, Gram, Thyholm, Løgstør og Sundved Kommuner), hvor der er lukket skoler i perioden 1993 til 2002, fordi han ville undersøge, hvad skolen betyder for et landdistrikt. I alle eksemplerne faldt huspriserne, og de sociale udgifter steg, siger Anders Vestergaard. Det er som om, fordi vi laver én ø én kommune, så skal vi bestemt i gang med at lukke skoler, men det mener jeg ikke. Formålet med sammenlægningen var at vende udviklingen på Bornholm. Vi skal have levende lokalsamfund, så skal vi ikke starte med at slå dem ihjel ved at lukke skoler. Arbejdsgruppen ønsker, at debatten fortsætter som et både og og ikke et enten eller. Fokus bør være på værdierne og kvaliteterne i det lokale miljø - såvel i det lille lokalsamfund som i et bysamfunds muligheder inden for områdetænkning; f.eks. tværfagligt samarbejde med udgangspunkt i en monofaglig kultur. Vi går ud fra, at alle borgere i Holstebro Kommune ønsker at skabe en attraktiv kommune. Det kan vi kun gøre sammen. Vi ønsker et alsidigt fællesskab. Det betyder, at by har brug for land, og land har brug for by. Billedligt talt har lokomotivet behov for togvognene, mens vognene jo ikke kommer frem uden lokomotivet.
Høringssvar til ny skolestruktur Holbæk kommune
Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk Kirke Eskilstrup, den 21. januar 2011 Høringssvar til ny skolestruktur Holbæk kommune Den aktive landsby er et velovervejet tilvalg Der er en skiftende tendens
Læs mereOpsamlingsskemaer til debatten
Opsamlingsskemaer til debatten Bæredygtige børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg skoler og 1. runde: Lokalt forankret Kan vi få noget mere ro omkring eksistensen af vores folkeskoler Hvad er
Læs mereHvad arbejder vi hen imod?
Resenbro Skole s vision. 1 Hvad arbejder vi hen imod? Strukturen i fremtidens skole Tænkt af skolebestyrelsen 2011 2013 Pædagogikken / Fagligheden Tænkt af personalet og n på skolen, fritidsdelen Vision
Læs mereVELKOMMEN TIL LÆBORG SOGN - ET GODT STED AT BO
VELKOMMEN TIL LÆBORG SOGN - ET GODT STED AT BO FÆLLESSKAB, STILHED, NÆRHED, UDSYN 2 INDHOLD 4 INTRODUKTION 6 FORENINGER OG INSTITUTIONER I SOGNET 6 Friskolen 7 KFUM spejderne 8 Læborg Multihus 9 LG&U 10
Læs mereForeninger i Ryde-Stendis. www.ryde.dk RYDE-STENDIS HOLSTEBRO
Udviklingsplan for Foreninger i Ryde-Stendis Holstebro Kommune 2008 LAG Holstebro HOLSTEBRO www.ryde.dk 2 UDVIKLINGSPLAN FOR 2008 I N D H O L D O M U D V I K L I N G S P L A N E R N E Om udviklingsplanerne
Læs mereFælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs
Fælles om fremtiden - Det gode liv i Halsnæs Juni 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Fælles om fremtiden Det gode liv i Halsnæs I Halsnæs sætter vi stor pris på vores nære fællesskab. Skoler, plejecentre,
Læs mereIdræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025
Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal
Læs mereProjekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd.
Projekt Felding 2010 Med Projekt Felding 2010, har borgerne i Nr. Felding skabt et projekt, der både rækker langt ind i fremtiden, og som også et godt bud på, hvordan landsbyerne globalt kan sikre vækst
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs mereKirsten Linde (A) og Morten Flæng (A) ønsker af kvalitetsmæssige årsager de to skoler/distrikter lagt sammen til én skole/et distrikt i Sevel.
Høringstema 5 Herrup Skole og Sevel Skole. Flertallet i Udvalget ønsker at sammenlægge Herrup Skole og Sevel Skole i et skoleforbund med mulighed for at undervise 0.-3. årg. på Herrup Skole og 0.-7. årgang
Læs mereUDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune
UDKAST Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune 2019-2022 Indhold Forord... 5 Ikast-Brande Kommune har en god beliggenhed. 7 Indbyggertallet vokser... 8 Vision... 9 2022-mål... 10 Målgrupper... 12 Indsatsområder...
Læs mereUdvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet
Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune Mere liv på landet Mere liv på landet Haderslev Kommune ønsker en helhedsorienteret sammenhæng mellem visioner og strategier, kommuneplan, politikker,
Læs mereVÆGGEN DIT BIDRAG. Vi har bedt lokalrådene fortælle med 200 anslag, hvad der er vigtigt at arbejde med lige nu og i 2019.
VÆGGEN Vi har bedt lokalrådene fortælle med 200 anslag, hvad der er vigtigt at arbejde med lige nu og i 2019. VÆGGEN er en del af den gensidige orientering mellem kommune og lokalråd om, hvilken udvikling
Læs mereFørst og fremmest ser vi ikke Ulfborg som en landsby. Vi ønsker derfor heller ikke en ordning ved navn "Landsbyordning".
1 - Ulfborg Skole, Skolebestyrelsen Høring vedrørende etablering af Landsbyordninger Skolebestyrelsen ved Ulfborg Skole forhold til udvikling af lokalsamfundet i forbindelse med etablering af Landbyordningen?
Læs mereFÆLLES OM ALBERTSLUND
FÆLLES OM ALBERTSLUND En politik for fællesskab, medborgerskab og ligeværdig deltagelse 2. UDKAST 1 FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer
Læs mereKender vi vores udenlandske tilflyttere godt nok? - og kan vi gøre mere for at få flere til bosætte sig i området med familie til gavn for
Kender vi vores udenlandske tilflyttere godt nok? - og kan vi gøre mere for at få flere til bosætte sig i området med familie til gavn for Erhvervsliv - Fritidsforeninger - Skoler og daginstitutioner -
Læs mereForord. På vegne af Byrådet
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne
Læs mereLAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV
Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes
Læs mereIdræts- og fritidspolitik
T S A K D U Idræts- og fritidspolitik INDHOLD FORORD... 5 INDLEDNING... 6 INDSATSOMRÅDER... 8 Udvikling af idræts- og fritidslivet så alle har mulighed for at deltage i aktiviteter, foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereSundhedsidræt. Børn 0-6 år. lg mere aktiv kommune
lg mere aktiv kommune Sundhedsidræt Den danske sundhedsprofil viser, at 29 pct. af voksne er mindst moderat fysisk aktive i fritiden. Potentialet for at styrke befolkningens sundhed gennem øget motions-
Læs mereUdkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019
Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,
Læs mereLAG Midt-Nordvestsjælland
LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene
Læs mereBranding- og markedsføringsstrategi
Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en
Læs mereUdvikling i pladsbehov og kapacitet for 0-2 årige børn
Pasningsbehov pr. skoledistrikt Holstebro Kommune - befolkningsprognose 2015-2026 Indbyggere pr. 1.1 Rolf Krake Beregnet pasningsbehov 105 118 123 132 132 133 105 118 123 132 132 133 Institutionskapacitet
Læs merePå baggrund af Oplæg til Fremtidig organisering af skole, SFO og klub i forhold til at ændre strukturen på skoleområdet i Esbjerg Kommune, vil vi
På baggrund af Oplæg til Fremtidig organisering af skole, SFO og klub i forhold til at ændre strukturen på skoleområdet i Esbjerg Kommune, vil vi gerne præsentere vores forslag til en ny struktur i Darum.
Læs mereUndersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune
Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune Idrætsanlæggenes svar på spørgeskema Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Formålet med analysen Formålet med undersøgelsen
Læs mereFremtidens skole - ude i lokalsamfundene! Resenbro skole s vision.
Fremtidens skole - ude i lokalsamfundene! Resenbro skole s vision. Hvad arbejder vi hen imod? Strukturen i fremtidens skole Tænkt af skolebestyrelsen 2011 2013 Pædagogikken / Fagligheden Tænkt af personalet
Læs mereHvordan skabes et folkeligt engagement i lokalsamfundet i store kommuner?
Hvordan skabes et folkeligt engagement i lokalsamfundet i store kommuner? Torsdag den 8. september 2005 kl. 9.30-15.00 Axelborg Blaabjerg Kommune, Dansk Landbrug, Dansk Bredbånd og Fritid & Samfund indbyder
Læs merePolitik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)
Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereAnsøgning om Multihus i Vester Nebel
Ansøgning om Multihus i Vester Nebel Ansøgning om Multihus i Vester Nebel Visionen for Vester Nebel Multihus Vester Nebel Multihus er stedet, hvor byens borgere samles. Et sted, der summer af aktivitet
Læs mereDebatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget
Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget 2014-17 Dette oplæg giver information og inspiration til det borgermøde, som Furesø Kommune har inviteret til den 12. juni 2013. På borgermødet præsenteres
Læs mereReferat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30
Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Da Faaborg-Midtfyn kommune skal spare penge i fremtiden, er der blevet udarbejdet et sparekatalog, som blev offentliggjort i maj måned. Af sparekataloget
Læs mereStrategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune
Strategi for Fritid og Kultur Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.
Læs mereMøde med nærdemokratiudvalget
Møde med nærdemokratiudvalget 18. Januar 2012 EMNER Sammenhold Byudvikling Trafiksikkerhed Skolen 2 Byudvikling Sammenhold Byudvikling hvad ønsker Resenbro Lokalråd? Realisering af lokalplaner for golfgrundene
Læs mereForslag Borgerinddragelsespolitik
Forslag Borgerinddragelsespolitik Vision: Faxe Kommune - vi gør afstanden kort Mission: Vi vil løse de kommunale opgaver i samarbejde med kommunens borgere, medarbejdere, og interessenter i overensstemmelse
Læs mereStruktur for Samarbejdende Bysamfund SAMBY Horsens kommune
Struktur for Samarbejdende Bysamfund SAMBY Horsens kommune Udarbejdet af den af bysamfundene nedsatte arbejdsgruppe den 19. september 2006 Revideret 28.august 2008 Forslag til Revideret udgave september
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017
Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende
Læs mereVejen Byråd Politikområder
Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode
Læs mereLandsbypolitik Kerteminde Landsbyråd
Landsbypolitik 2019-2022 år senest 1/6) Lokalplaner De nuværende lokalplaner og ikke up-to-date og ikke flexible nok. Landbypolitik 2019-2022, Endeligt forslag, version 1 Status Bosætning handler om livskvalitet
Læs mereProjektbeskrivelse. Øster Snede Aktivitetspark
Projektbeskrivelse Øster Snede Aktivitetspark Sole IF Aktivitetspark Missionshus Skole, SFO og børnehave 1. Projekttitel Øster Snede Aktivitetspark Placering: Ribevej 65, Øster Snede, 8723 Løsning i Hedensted
Læs mereSammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Læs merePOLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet
POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet Fysiske rammer Hvordan udvikler vi bygninger og offentlige rum, så de understøtter og bidrager til fritids- og
Læs mereBorgerplan for Sparkær, Viborg kommune
Borgerplan for Sparkær, Viborg kommune Borgerplan for Sparkær 1 Forord Denne borgerplan er lavet med udgangspunkt i et stormøde i Sparkær forsamlingshus, februar 2008. Her deltog 170 af byens indbyggere.
Læs mereHolbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune
Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,
Læs merePolitik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)
Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereFritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget
Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Vision 2020 Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der skal vise vejen for, hvordan kommunens fritids-
Læs mereArbejdssted (kommune) Begge Tilflyttere Gjøl Jammerbugt Aalborg Anden kommune Udland Gjølboer Mor Far. Mor Far Mor Far Mor Far Mor Far Mor Far 1 2
Skolestruktur 00: Høringsvar Gjøl Skole - Bilag XX Tallene er fremkommet ved at tage det enkelte barn på skolen, summere til familie og se på den enkelte fa Børn Én forældre Gjølbo Arbejdssted (kommune)
Læs mereBosætning i mindre og mellemstore byer i fremtiden i Holstebro kommune
Bosætning i mindre og mellemstore byer i fremtiden i Holstebro kommune Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning 1844 1848 1852 1856 1860 1864 1868 1872 1876 1880
Læs merePlanstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov
Fællesskab i Kerteminde Kommune Velkommen til Dialogmøde Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov Aftens program 18.30-19.30 Kommunernes planlægning, ved Jesper Hempler, Formand for Teknik- og
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Læs mereUdviklingspolitik for Odder Kommune
Udviklingspolitik for Odder Kommune Hovedmålet for Udviklingspolitikken for Odder Kommune er at styrke udviklingen i Kommunen i bred forstand. Men visse delområder skal have højere prioritet end andre.
Læs mereBæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg
Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg Lær af de private institutioner, så de kommunale bliver et tilvalg f.eks. ved at kigge på: Færre lukkedage Bedre normering (er de
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs mere2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune
2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,
Læs mereT V I S U d v i k l i n g s p l a n f o r. Tvis Borgerforening. Grøn Kile Bolig. Landskabsbælte 1,1 km.
Tvis Borgerforening Holstebro Kommune LAG Holstebro U d v i k l i n g s p l a n f o r T V I S 2 0 3 0 Landskabsbælte 1,1 km Herningvej Fremtidig omfartsvej www.pulsen.dk 2 UDKAST TIL UDVIKLINGSPLAN FOR
Læs merePOLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER
POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT 1 FYSISKE RAMMER Hvordan udvikler vi bygninger og offentlige rum, så de understøtter og bidrager til fritids-
Læs mereHvad ved vi om effekten af skolelukninger?
Hvad ved vi om effekten af skolelukninger? Lukker landsbyen skolen, eller lukker skolen landsbyen? Jesper Kaas Schmidt 25. februar 2016 Hvad ved vi om effekten af skolelukninger? Disposition for oplægget:
Læs merekompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition
kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition Vi ønsker mangfoldighed og sammenhæng nær & DYNAMISK Derfor vil vi styrke og udbygge kommunen, så hvert område bruger sin egenart og sine specielle kvaliteter
Læs mereRingsted hjertet ligger i midten
VISION Ringsted hjertet ligger i midten Ringsted er en attraktiv bosætningskommune. Vi udnytter den centrale placering, de mange muligheder og de trygge rammer til at være det foretrukne sted at bo og
Læs mereFællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Folkeoplysningsudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Inge Brusgaard Sagsnr./Dok.nr. 2014-39974 / 2014-39974-40 Fritidsområdet Sundheds-
Læs mereUngdomspolitik. Baggrund. En levende politik
Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole. I udarbejdelsen
Læs mereFolkeoplysning & foreningernes rolle
Anbefalinger fra Kultur Danmark arbejdsgruppen om 01.10.2013 Folkeoplysning & foreningernes rolle Resume: Arbejdsgruppen finder, at der er et stort potentiale i at styrke samarbejdet mellem de folkeoplysende
Læs mereDebatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik
Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Visioner Folkeoplysningsudvalget har på udvalgsmøderne i december 2014 og januar 2015 beskæftiget sig med de overordnede visioner for arbejdet med Fritidspolitik
Læs mereSFOen på Højvangskolen
SFOen på Højvangskolen Forord Aarhus Kommune har en børne- og ungepolitik, som henvender sig målrettet til alle børn og unge i kommunen både dem, der går let gennem tilværelsen og dem, der af den ene eller
Læs mereSBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne
SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Tilflytning og bosætning i yderområderne Temaer i præsentation Rammebetingelser og regionale udviklingstræk Tilflytterne: hvem
Læs mereStevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014
1 Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: 22.000 aktører, 10 styrker, 4 handlinger - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 Baggrund Stevns Kommunes Kommunalbestyrelse afholdt den 17.
Læs mereHvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %
Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor
Læs mereThorsager. Dagplejen Thorsager Børnehus Lille Arnold Thorsager Skole
Fælles børneliv i Thorsager Dagplejen Thorsager Børnehus Lille Arnold Thorsager Skole 1 Hvorfor dette projekt? Prognoserne for børnetallet i Thorsager viser en faldende tendens over de kommende år. Samtidig
Læs mereFælles høringssvar vedr. den fremtidige skolestruktur i FMK
Allested-Vejle skole Nr. Broby skole Pontoppidanskolen Fælles høringssvar vedr. den fremtidige skolestruktur i FMK Udarbejdet af skolebestyrelserne på Nord- og Sydskolerne i Fåborg-Midtfyn kommune Sammen
Læs mereSådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn!
Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Danmarks Idræts-Forbund Stil skarpt på klubbernes vigtigste råstof: Børnene. Kvalitet er nøgleordet Børnene Konkurrencen er hård Tilbud til børn er der
Læs mereLanddistriktspolitik. Nordfyns Kommune
Landdistriktspolitik Nordfyns Kommune 2017-2021 Forord Kære læser Det er med stor glæde, at vi præsenterer dig for Nordfyns Kommunes landdistriktspolitik. Der tales meget om land og by, hovedstad og provins,
Læs mereUng, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig.
Ung, Aktiv, Ansvarlig s Ungdomspolitik side 1 Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober 2008 Forord Unge i Struer ligner unge i resten af landet på alle væsentlige områder. De har en travl hverdag med venner,
Læs merestrategi for nærdemokrati
strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil
Læs mereFremtidens byudvikling i Syddjurs og Hornslet. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker
Fremtidens byudvikling i Syddjurs og Hornslet Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk 1844 1848 1852 1856 1860 1864 1868 1872 1876 1880 1884 1888 1892 1896 1900 1904 1908 1912 1916 1920
Læs mereDen største omstilling i nyere tid
Den største omstilling i nyere tid Forskydninger fra land til by Fald i befolkningstallet Ændret sammensætning: flere ældre, færre yngre, flere udenfor arbejdsmarkedet Fald i antal af arbejdspladser indenfor
Læs mereNÅR FORENINGER SAMARBEJDER...
NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående
Læs mereen landsby i stærk udvikling
Lyne en landsby i stærk udvikling Ansvarlig: Arbejdsgruppen Lyne December 2009 Foto: Gunnar Schmidt Indhold Indhold 2 Lyne s lokal historie 3 Lokal analyse...3 Befolkningsanalyse..4 Input.4 Hvad viser
Læs mereUdkast til Ungdomspolitik
Udkast til Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole.
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereIshøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune
s børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune Dette er et uddrag af den samlede Børnepolitik indeholdende de fem temaer, der er opstillet mål for: Tema: Sundhed... 3 Tema: Fysiske rammer... 4 Tema:
Læs mereLejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.
Lejre Bevægelsesanlæg Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Inde- og udendørs Cafe Styrketræning/ spinning Fitness Motorikbane/Crossfit Ankomstplads Projektoplæg til styrkelse
Læs mere1. Udvikling og organisering af samarbejdet mellem borgere, institutioner, erhverv og foreninger på Mols/Helgenæs for at styrke området som helhed.
Ingen har det hele Tilsammen har vi alt! Hvad er Mols i Udvikling? Mols i Udvikling er en paraplyorganisation på Mols, som har det hovedformål at udvikle Mols og Helgenæs på lokalbefolkningens præmisser.
Læs mereFormålet med strukturprocessen og etablering af en ny struktur på skoleområdet er: Det bedst mulige børneliv for pengene
Formålet med strukturprocessen og etablering af en ny struktur på skoleområdet er: Det bedst mulige børneliv for pengene Dette overordnede mål med strukturdebatten er diskuteret ud fra følgende fire perspektiver:
Læs mereUdviklingsstrategi. for landdistrikter
Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer
Læs mere7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011
7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...
Læs mereÅrsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen
Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE
Læs mereGeografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut
Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Oplæggets indhold Lidt om befolkningsændringer i Yderområderne Hvad er geografisk mobilitet og hvad
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn
Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende
Læs mereJeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde!
Tale vedr. frivilligcharter, den 29. oktober 2013 Dialogmøde i Hanstholm Kære alle! Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Jeg er meget glad for, at så mange har tilmeldt
Læs mereBæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:
Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede Agenda 21 strategi 2020-24 Forslag Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Forord Hedensted Kommune ønsker en bæredygtig vækst og velfærd. Det gør vi blandt andet ved
Læs mereIdrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013
Forslag til revision af Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013 Forslaget er udarbejdet af Bornholms Idrætsråd 20-01-2013 1 Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune Det er Bornholms Regionskommunes
Læs mereEsbjerg Kommunes. Idrætsstrategi
Esbjerg Kommunes Idrætsstrategi Forord August 2015 Idrætsstrategi 2015 2018 tager sit udgangspunkt i Esbjerg Kommunes Vision 2020, som sætter fokus på at støtte kommunens rige foreningsliv og styrke idrætten
Læs mereHORNE VISION 2020. 200 elever i Horne skole!
Horne Vision 2020 HORNE VISION 2020 200 elever i Horne skole! 2020 Fremtidens Horne Hornes fremtid som aktiv landsby er afhængig af tilflytning primært af en karaktér som kan styrke byens trivsel herunder
Læs mereFakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning
Fakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning 1 Fakta-ark 12: Indledende bemærkninger Der er ikke foretaget særlig mange undersøgelser af sammenhængen mellem skolestruktur
Læs mereKULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK
KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2016 2 Indhold Forord af Lars Ejby Pedersen, formand for Kultur- og Idrætsudvalget Bedre fysiske faciliteter Det attraktive byliv Talentudvikling og kreative vækstmiljøer
Læs mereKommunens indsats? Din indsats?
FÆLLESSKAB / SAMMENHOLD / SAMLINGSSTEDER Tilskud til forsamlingssteder/ landsbypuljer/ LAG landsbypuljen +forsamlingshuspuljen forsamlingshuspuljen Skab rammer opbakning på nye ideer fra foreninger Bevarelse
Læs merePolitik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune
Politik for frivilligt socialt arbejde Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune Forord I Solrød Kommune er vi privilegerede. Vi har et alsidigt og stærkt frivilligt socialt engagement.
Læs mere