Risikovurdering og prioritering af grundvandstruende jordforureninger. 6. november 2014

Transkript

1 Risikovurdering og prioritering af grundvandstruende jordforureninger 6. november

2 Indhold Side Jordforureninger og indvinding i fremtiden 1 Konsulent Claus Vangsgård, DANVA Prioritering af natur i jordforureningsindsatsen 3 Civilingeniør Bente Villumsen, Danmarks Naturfredningsforening Hvordan finder vi de pesticidpunktkilder, som kan udgøre en risiko 9 over for aktuelle almene vandindvindinger eller grundvandsressourcen? Civilingeniør Jørn K. Pedersen, Region Syddanmark Risikovurdering og prioritering af grundvandstruende 11 forureninger i Region Sjælland Cand.scient., projektleder Katrine Sadowski, Region Sjælland Hvordan håndterer vi klynger af forureninger mest kost-effektivt? 13 Civilingeniør Mia Rosman og civilingeniør Niels Døssing Overheu, Region Hovedstaden Skal risikovurdering af grundvand være bæredygtig? 17 Professor Poul L. Bjerg, DTU Miljø Til notater 19

3

4 JORDFORURENINGER OG INDVINDING I FREMTIDEN Konsulent Claus Vangsgård DANVA cv@danva.dk Vandforsyningen i Danmark er presset af en række miljøfaktorer, der alle nedsætter den tilgængelige ressource. Først og fremmest er en stor del af grundvandet fladeforurenet med pesticider fra især landbrug og privat anvendelse plus nitrat, men derudover udgør en lang række jordforureninger et stort problem for især bynære indvindinger. Endeligt nedsætter krav til vandføring specielt nær de store byer mulighederne for at indvinde de nødvendige vandmængder. I dag har vandforsyningerne problemer med en lang række stoffer, der hovedsageligt stammer fra punktkilder. Olieprodukter, herunder tjærestoffer, udgør sammen med organiske opløsningsmidler den største trussel, men der findes derudover en lang række stoffer, som lokalt giver problemer. Truslerne kommer fra kendte jordforureninger som benzinstationer, gasværker, asfaltvirksomheder, renserier og kemiske virksomheder. Dertil kommer blandede forureninger fra lossepladser, opfyldninger og lignende, hvorfra der er en række mulige forurenende stoffer. Rækken af mulige problemstoffer er lang, og der vil givet løbende komme nye udfordringer for vandforsyninger i fremtiden. Senest har der været stor fokus på flour-forbindelser til brandslukning. Et efter vores opfattelse undervurderet problem er pesticidpunktkilder i form af vaske- /fyldepladser, maskinstationer mfl. Der bør således ske en registrering og screening af disse på lige fod med f.eks. renserigrunde. DANVA har derfor stor fokus på jordforureningsområdet, og vi mener, at det er bydende nødvendigt, at indsatsen med såvel registrering, afværgeforanstaltninger og oprydning intensiveres, og at den generelle offentlige planlægning tager højde for fremtidige problemer. 1

5 2

6 PRIORITERING AF NATUR I JORDFORURENINGSINDSATSEN Miljøpolitisk medarbejder, civilingeniør Bente Villumsen Danmarks Naturfredningsforening bv@dn.dk Baggrund Den 1. januar 2000 forsvandt naturen og vandmiljøet ud af den offentlige indsats mod jordforurening. En ny jordforureningslov slog fast, at den offentlige indsats over for jordforurening skulle prioriteres efter menneskers sundhed og indvinding af drikkevand. Indtil da kunne hensynet til "recipienterne" også indgå i prioriteringen. Ikke så længe efter, den 22. december 2001 trådte Vandrammedirektivet i kraft. Direktivet fastsætter, at alle vandområder skal opnå "god tilstand" inden den 22. december 2015 dog kan der indføres undersøgelser, hvor det er særlig dyrt, fysisk besværligt eller umuligt, eller til hinder for opnåelse af andre vigtige samfundsmæssige mål. Hensynet til overfladevand og internationale naturbeskyttelsesområder kom ind i jordforureningsloven med en lovændring den 21. maj Der venter nu regionerne en ikke ubetydelig opgave med at risikovurdere, og ikke mindst prioritere, de forureninger, der kan udgøre en trussel mod vandmiljø og natur (Nielsen m.fl., 2014). Prioritering af naturen Helt generelt er det vanskeligt at henlede politikeres fokus på noget så abstrakt og langsigtet som miljø. Når politikerne skal prioritere de offentlige ressourcer, er det altid lettest at prioritere opgaver, der er tæt på borgerne, og opgaver, der giver en umiddelbar gevinst. Et fælles gode som vandmiljøet kommer let til at lide under "the tragedy of the commons" alle vil gerne udnytte det, men ingen tager ansvaret for det. Mange forureninger kan hverken ses eller lugtes, og de fleste af os ser dem slet ikke til daglig. Men de herreløse jordforureninger, som den offentlige indsats skal rette sig imod, figurerer som ubetalte regninger i forlængelse af den vækst og velfærd, som vores samfund har nydt godt af de seneste mange årtier. Vi og vores forgængere har nydt godt af de aktiviteter, der gav årsag til forurening. Nu mangler vi blot at rydde op efter os. I dag afsættes omkring 1/1500 af statsbudgettet til jordforureningsområdet, og det giver nogle urimeligt lange tidsperspektiver for gennemførelse af opgaven. Først og fremmest er der altså brug for flere penge. Det er lettere at prioritere oprydning af en forurenet børnehave eller bolig, hvor forureningen kan have sundhedsmæssige konsekvenser for mennesker, eller afværge af en forurening, der truer et vandværk, end det er at prioritere afværge over for en forurening, der påvirker nogle vandlevende organismer, som ingen kan se, eller som ændrer et økosystem, som kun ganske få har indsigt i. Da hensynet til naturen blev skrevet ud af lovgivningen i 1999, skyldtes det ikke en forglemmelse eller en hurtig beslutning. Det skete på baggrund af jordforureningsudvalgets arbejde, hvor princippet om at prioritere områder med særlige drikkevandsinteresser og arealer med følsom arealanvendelse var bærende. Det fremgår af udvalgets betænkning, at "Der vil dog ikke være behov for en generel prioritering af hensyn til det biologiske liv. Her foreslås problemerne løst ved, at der i konkrete situationer kan tages beslutninger om en indsats af hensyn til særligt forureningspåvirkede recipienter og landøkosystemer" (Miljøstyrelsen, 1996:80). Prioriteringen af naturen reflekteres i lovforslaget: "Hvad angår konsekvenserne for det biologiske liv i omgivelserne, vil disse i det følgende ikke blive beskrevet nærmere eller kvantificeret, da

7 forslaget på dette område ikke lægger op til en samlet, prioriteret indsats. Det må forventes, at tendensen fra den hidtidige indsats vil fortsætte. Her har erfaringen vist, at der kun foretages ganske få oprydninger, hvor hensynet til det biologiske liv er afgørende." I praksis forsvandt de fleste af de pågældende grunde herefter fra prioriteringen. Der har i perioden været afsat penge til undersøgelser og delvis oprydning på nogle af de største forureninger, der truer vandmiljøet, men langt fra tilstrækkeligt til at løse opgaven. Men problemet med at prioritere hensynet til naturen er ikke løst med den seneste lovændring. Det vil fortsat være ulige vanskeligt at prioritere natur og vandmiljø i forhold til menneskers sundhed og drikkevandsressourcerne. Konklusion og perspektivering DN mener, at der skal afsættes penge til regionernes nye opgaver i forhold til natur og vandmiljø. Desuden vil det være nødvendigt at afsætte en særlig pulje eller indrette procedurer, som sikrer, at natur og vandmiljø også bliver prioriteret. Efter Vandrammedirektivet er det muligt at få udsættelse to gange på baggrund af økonomiske hensyn. Endelig frist for god tilstand er altså Kun naturgivne forhold at det er fysisk umuligt at rense op hurtigere kan begrunde yderligere udsættelse. Spørgsmålet er, om nutidens og fremtidens politikere kan og vil opfylde direktivets krav. Litteraturhenvisning Nielsen m.fl. (2014). Risikovurdering af overfladevand, som er påvirket af punktkildeforurenet grundvand. Miljøprojekt nr. 1575, Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen (1996). Betænkning om forurenet jord. Betænkning fra Miljøstyrelsen nr. 2, Forslag til lov om forurenet jord L 183: Almindelige bemærkninger, afsnit 7.2 Beskrivelse af miljø- og sundhedsproblemer.

8 Hvem er Danmarks Naturfredningsforening?! DN er Danmarks største grønne NGO, p.t medlemmer! 95 lokale afdelinger! Ret til at rejse fredningssager siden 1937! Hørings- og klageberettiget i en stor del af natur- og miljølovgivningen! Finansieret af medlemmerne, ingen offentlige tilskud! Foreningens overordnede og langsigtede mål er, at Danmark bliver et bæredygtigt samfund med et smukt og varieret landskab, en rig og mangfoldig natur og et rent og sundt miljø. 3

9 Synergi? Grundvand Figur: Region Syddanmark Foto: Herlev Kommune Sundhed Natur Foto: DR Grundvand sundhed natur Figur: Miljøprojekt 1575,

10 Hvordan ser problemet ud? Figurer: Miljøprojekt 1575, 2014 Foto: Herlev Kommune Foto: RegionH 5 Foto: Lokaltindblik.dk

11 Tragedy of the commons! Commons: Fælles goder såsom ren luft, rent grundvand, natur, fiskebestande, et stabilt klima osv.! Tragedien: Det der er alles, er ingens ansvar.! Hvordan kan vi prioritere natur og vandmiljø, når forurening truer vandforsyninger, og familier og børnehaver ligger på forurenede grunde?! Hvorfor støtter staten kunst, når der er så meget brug for pengene til syge og pensionister? Økonomi! Oprydning af jordforurening bør anskues som udskudte omkostninger. Vi har nydt goderne (produktion, deponering osv), men vi har en ubetalt regning.! Undersøgelse og oprydning af jordforurening vil med den nuværende økonomi tage ca. 50 år! Opprioritering af natur og vandmiljø vil forsinke den øvrige indsats medmindre der afsættes flere midler 6

12 I praksis! DN mener, at der skal afsættes penge til regionernes nye opgaver! Det er nødvendigt at afsætte en særlig pulje eller indrette procedurer, som sikrer, at natur og vandmiljø også bliver prioriteret! Efter Vandrammedirektivet er det muligt at få udsættelse to gange på baggrund af økonomiske hensyn. Endelig frist for god tilstand er altså 2027.! Kun naturgivne forhold at det er fysisk umuligt at rense op hurtigere kan begrunde yderligere udsættelse. 7

13 8

14 HVORDAN FINDER VI DE PESTICIDPUNKTKILDER, SOM KAN UDGØRE EN RISIKO OVERFOR AKTUELLE ALMENE VANDINDVINDINGER ELLER GRUNDVANDSRES- SOURCEN? Civilingeniør, ph.d. Jørn K. Pedersen 1, Tove Svendsen 1, Jesper Jensen 1, Nina Tuxen 2, Niels Døssing Overheu 2 1 Miljø og Råstoffer, Region Syddanmark, 2 Orbicon joern.k.pedersen@rsyd.dk Baggrund og formål Indsatsplanområderne Børkop, Kongsted og Follerup er nogle af de højest prioriterede områder i Region Syddanmark. Her foregår en betydelig drikkevandsindvinding via mange små vandværker og den store fælleskommunale forsyning TREFOR. Oplandet er kendetegnende for Region Syddanmarks landdistrikter ved en relativ lav tæthed af kortlagte forureningskilder og et stort antal af potentielle pesticidpunktkilder. Et overblik over den samlede trussel mod grundvandet fra pesticidpunktkilder er derfor et vigtigt skridt mod færdiggørelsen af regionens kortlægning af forureningstrusler mod grundvandsressourcen i området. Regionen har tidligere udvalgt fire landbrug ud af ca. 40 potentielle punktkilder i Børkopområdet til undersøgelse, hvor der på dem alle efterfølgende er påvist pesticider, som udgør en potentiel risiko. Lidt groft siger den hidtidige erfaring således, at hvis vi undersøger et landbrug med en potentiel pesticidpunktkilde, finder vi en forurening. Spørgsmålet er så, om de fundne forureninger udgør en risiko i forhold til grundvandsressourcen eller konkrete indvindinger? Det er indtil videre ikke lykkedes at finde en metode, som gennem skrivebordsundersøgelser kan frasortere de uproblematiske pesticidpunktkilder ud fra historiske oplysninger. På den baggrund er der gennemført et modelprojekt, hvor en oplandsbaseret tilgang afprøves som en mulig vej frem til at udvælge, hvilke eksisterende og nedlagte landbrug, regionen bør prioritere at undersøge. Formålet med modelprojektet har således været at udpege de mulige pesticidpunktkilder i indsatsplanområde Børkop, der kan udgøre en risiko over for primært de aktuelle almene indvindinger og sekundært grundvandsressourcen i almindelighed samt at opstille en prioriteringskategorisering baseret på størrelsen af risiko for de lokaliteter, der kan udgøre en risiko. Metode Det er i det hidtidige arbejde ikke lykkedes at skaffe systematiske data, som kan differentiere de enkelte landbrugsbedrifter i indsatsområdet i forhold til bedriftsstørrelse, bedriftstype, driftsperiode, etc., og som har betydning for de forventede pesticidpunktkildebelastninger. I stedet er der etableret et grundlag for forventede punktkildebelastninger via en statistisk opsamling på kildestyrkeniveauer i de hidtil udførte undersøgelser af pesticidpunktkilder i Danmark. Ud fra denne opsamling er en fordelingsfunktion for kildestyrker beregnet. 9

15 Indsatsen i området handler primært om at beskytte eksisterende indvindinger, og risikoen for de enkelte punktkilder er derfor vurderet i forhold til de indvindinger, der aktuelt ligger nedstrøms punktkilderne. Risikovurderingen over for den generelle grundvandsressource er nedtonet i projektet ud fra et ræsonnement om, at man alligevel skal vurdere de mulige trusler, såfremt man vælger at etablere en ny indvinding. De enkelte punktkildebidrags skæbne er vurderet på baggrund af partikelbaner beregnet med TREFORs grundvandsmodel fra Modelberegningerne danner grundlag for en vurdering af sandsynligheden for, at bidragene fra de enkelte potentielle punktkilder havner i indvindingerne. Risikoen over for nedstrøms indvindinger beregnes ved opblanding i indvindingstilladelsen og den aktuelle indvinding samt sammenligning med kvalitetskriteriet. Resultater Der er lanceret en tilgang, som gør det muligt at kategorisere potentielle pesticid-punktkilder ud fra deres forventede risiko over for eksisterende indvindinger. Feltet på ca. 40 potentielle pesticidpunktkilder i Børkop-området er på den baggrund indsnævret til otte lokaliteter, som med fordel kan prioriteres til interviews og eventuelle senere undersøgelser. Modelleringen af bidragenes skæbne er vurderet pålidelig, og der er foretaget oplandsskala risikovurderinger ud fra de sandsynlige påvirkninger i de potentielt påvirkede indvindingsboringer, som er sammenholdt med vandværkernes tålegrænser. De statistisk baserede enkeltkildebelastninger er fastlagt ud fra en fordelingsfunktion med data fra tidligere undersøgelser af pesticidpunktkilder. Denne tilgang rummer dels en statistisk usikkerhed og dels en usikkerhed for, hvorvidt de statistisk beregnede størrelser repræsenterer de reelle belastninger fra konkrete lokaliteter. Senere undersøgelser kan bruges til at validere eller justere risikobilledet dels på lokal skala ved at få konkrete påvirkninger at holde op mod tålegrænserne på vandværkerne og dels på landsdækkende skala ved at flere konkrete undersøgelser kan være med til at validere eller justere fordelingsfunktionen. Konklusion og perspektivering Risikokategoriseringen i projektet bygger på statistisk baserede kildestyrkeniveauer, som er tilpasset i forhold til et forholdsvist beskedent antal konkrete risikovurderinger. Resultaterne er dermed det første bud på et risikobillede, som må tages med det forbehold, at grundlaget er usikkert, og at senere undersøgelser kan danne grundlag for en ændret fordelingsfunktion. Den præsenterede tilgang kan bruges i en større sammenhæng til at indsnævre de ca potentielle pesticidpunktkilder på landsplan til et antal, der er håndtérbart. 10

16 RISIKOVURDERING OG PRIORITERING AF GRUNDVANDSTRUENDE FORURENINGER I REGION SJÆLLAND Cand.scient., projektleder Katrine Sadowski Region Sjælland kasa@regionsjaelland.dk I Region Sjælland har vi knap 2000 grundvandstruende lokaliteter der er kortlagt på V2 (332) eller V1 (1596) og antallet vil stige de næste år, da vi har lokaliseret mange muligt forurenede grunde, som ikke er vurderet endnu. Der arbejdes hårdt for at indsamle de nye oplysninger og vurdere disse, men pga. den store opgave kan der gå op til 50 år før opgaven er afsluttet, og det er derfor vigtigt at prioritere indsatsen. Der er derfor udarbejdet en grundvandsstrategi, der bygger på 5 principper: 1. Indsatsen planlægges i områder 2. Mest godt grundvand for pengene 3. Sårbart grundvand skal beskyttes 4. Lokale hensyn i samarbejdet 5. Plads til akutte sager Ud fra disse principper er det valgt at prioritere indsatsen, så der opnås mest godt grundvand for pengene. Områder med stor drikkevandsindvinding og få forureninger prioriteres før områder med mindre indvinding og mange forureninger. Den konkrete indsats gennemføres for grundvandsressourcen i hele området. Indvindingsoplande udenfor OSD bliver som udgangspunkt lavest prioriteret i forhold til oprensning uanset indvinding og udgifter. Indvindingsoplande udenfor OSD kortlægges samtidig med det område i OSD, der ligger nærmest. I praksis medfører dette, at det er den nordøstlige del af regionen, der prioriteres højest. Her indvindes meget store mængder af drikkevand til både Hovedstadsområdets forsyningsselskaber (HOFOR) og forsyningerne i Køge og Roskilde og der er forholdsvis få forureninger, som der ikke er håndteret endnu. Ringsted og Næstved får næsthøjest prioritet og lavest prioritet får bl.a.slagelse-området, hvor der er mange forureninger i Slagelse By og der ikke indvindes så meget i den Nordvestlige del af regionen. Der er 5 prioriteringsgrupper i alt, hvor gruppe 1 har højest prioritet. Det indgår også i strategien, at områder hvor det er svært at erstatte den nuværende indvinding prioriteres højere end områder med alternative forsyningsmuligheder, hvilket betyder, at mange mindre øer prioriteres højt. Endelig afsættes der årligt et beløb til at håndtere akutte sager. I forbindelse med prioriteringen skelnes der imellem lokaliteter med kritisk branche, høj grundvandsrisiko og øvrige. 11

17 Ved gennemgangen af sagerne fokuseres der lokaliteter med kritisk branche og høj grundvandsrisiko, mens øvrige håndteres på et senere tidspunkt. Vi er nået langt i vores indsamling af historisk materiale og sagsbehandlingen af dette og vi når som planlagt i mål med denne opgave inden udgangen af Planen er derudover at være færdig med de indledende undersøgelser af kritisk branche og sager med høj risiko inden udgangen af 2017 for prioriteringsgruppe 1 og at afslutte prioriteringsgruppe 2-4 inden udgangen af Sager til indledende undersøgelse med øvrig risiko forventes afsluttet hurtigst muligt efter Planen for den videregående indsats er at have en områdebaseret tilgang, og Region Sjælland har netop fået udviklet et værktøj (RiskPrio) til dette formål. I RiskPrio tages der udgangspunkt i de enkelte indvindingsoplande, og bidrag fra hver enkelt lokalitet beregnes ud fra flux. Bidragene summeres til en samlet værdi for hvad vandforsyningen i alt modtager fra oplandet og denne sammenholdes med hvad indvindingen samlet set kan tåle. Dette letter prioriteringen af hvilke forureninger, der udgør den største risiko, og som derfor skal tages først. Beslutning om håndtering af punktkilderne i området ønsker vi at tage i samarbejde med kommunen og vandforsyningen. Regionens indsats skal ses som led i den samlede grundvandsbeskyttelse i området, så der sikres en bæredygtig vandforsyning på langt sigt. 12

18 HVORDAN HÅNDTERER VI KLYNGER AF FORURENINGER MEST KOST-EFFEKTIVT? Civilingeniør Mia Rosman og civilingeniør Niels Døssing Overheu Region Hovedstaden Baggrund og formål Grundvandsressourcerne under bymæssige bebyggelser er truet af mange forskellige forurenede ejendomme, som ofte ligger som klynger i industriområder eller i de gamle bymidter. I denne sammenhæng definerer vi en klynge som en samling af lokaliteter, som ligger så tæt, at værdien af indsatsen mod den enkelte lokalitet afhænger af indsatsen mod de øvrige lokaliteter i klyngen. For at vurdere, hvor stor en ressource, det er muligt at redde i et givet afværgescenario er det derfor vigtigt at skabe et fyldestgørende overblik over hele klyngen og hvordan forskellige afværgemuligheder bidrager til den samlede reduktion i påvirkningen af grundvandsressourcen. I Region Hovedstaden findes adskillige forureningsklynger, som truer grundvandsressourcen. På de enkelte lokaliteter har regionen udført adskillige indsatser for at reducere påvirkningen, enten ved kildereduktion eller ved hydraulisk kontrol via afværgepumpning. Men mange klynger er så komplekse, at det er svært at skabe sig et overblik over, hvad der er den mest kost-effektive måde at håndtere hele klyngen. Vores mål har været at udvikle principper og værktøjer, der kan hjælpe os med at reducere den samlede trussel mod grundvandet fra forureningsklynger mest kost-effektivt. Særligt ønsker vi at: vurdere det nødvendige oprensningsomfang i kilde- og faneområder lave en klar prioritering af tiltag på lokal-, klynge- og oplandsskala, så den nødvendige indsats udføres uden unødigt ressourcetræk Metode og resultater Ud fra erfaringer med et case studie er vi ved at lægge sidste hånd på en drejebog om, hvordan vi generelt håndterer grundvandstrusler fra klynger af forureningskilder. Med drejebogen i hånden er det hensigten at kunne svare på spørgsmål i stil med: Bør vi oprense forureningskilde nr.1 og/eller 2 eller afværgepumpe hele klyngen eller en kombination heraf for at sikre grundvandsressourcen uden unødigt ressourcetræk? Figur 1 giver et overblik over gevinsten ved at kombinere forskellige typer af afværgetiltag over for en klynge. 13

19 Konklusion og perspektivering Det første skridt i arbejdet var en iterativ proces for at få de nødvendige definitioner på plads; f.eks. hvad er en klynge; hvordan vurderer vi mængden af reddet grundvand og hvilke tidsperspektiver skal vi operere med? Vi har udviklet en analytisk screeningsmodel, der beregner flere scenarier for forskellige kildereduktioner og oppumpninger inden for en klynge. For hvert scenario beregner modellen den reddede mængde grundvand og de tilhørende omkostninger over tid. Tanken er herefter at validere de attraktive scenarier med en grundvandsmodel. På mødet vil vi præsentere resultater fra casestudiet og give nogle perspektiver på den generelle anvendelighed af metoden. Figur 1. Konceptuel skitse af frigivet (grøn) og beslaglagt (rød) ressource ved kildereducerende og afskærende tiltag dels til et starttidspunkt (T0) og til en senere tidshorisont (T). Forureningskilder er vist med rødt kryds, og kildereducerede (dvs. oprensede) kilder er vist med grønt kryds. Afværgeboringen er vist med blå prik. 14

20 Skitse 1-3 viser hvilken ressource der potentielt er forurenet/bliver forurenet som følge af påvirkningen fra klyngen samt den ressource, der beslaglægges som følge af afværgepumpning. Til tiden 0 har tiltagene ingen effekt i form af frigivet ressource, da effekten udbreder sig svarende til grundvandets strømningshastighed. Skitse 4 og 5 viser, at kildereduktion og afværgepumpning på sigt frigør nedstrøms ressource (forudsat at der ikke er øvrige betydende kilder nedstrøms). Skitse 6 viser en situation, hvor den betydende del af halen fra den reducerede kilde er indfanget, og den beslaglagte ressource ved afværgepumpning således kan reduceres. 15

21 16

22 SKAL RISIKOVURDERING AF GRUNDVAND VÆRE BÆREDYGTIG? Professor Poul L. Bjerg Seniorforsker Gitte Lemming Søndergaard og professor Philip J. Binning DTU Miljø Der findes ca kortlagte grunde i Danmark, som enten er bevist forurenede (V2), eller hvor der er mistanke om forurening (V1), og det vurderes at tage årtier, før alle kritiske grunde er renset op (Miljøstyrelsen 2012). En stor del af disse grunde udgør en potentiel trussel for grundvandet. Da de tilgængelige midler til oprydning af jordforurening er begrænsede, er der behov for en skarp risikovurdering, således at der sættes ind, hvor der fås den største effekt i forhold til grundvandsressourcen. Der skal skelnes mellem risikovurdering på et tidligt tidspunkt, som afgør om den forurende grund bliver registreret på V1/V2 niveau eller i senere faser, hvor der er flere data, og risikovurderingen fx bruges til at prioritere mellem rækkefølgen af indgreb på forurenede grunde. I det første tilfælde skal risikovurderingen give et klart resultat, så der kan træffes en administrativ afgørelse. I begge tilfælde bør risikovurderingen være baseret på sunde principper, som er gennemsigtige og konsistente, så resultatet kan kommunikeres til de berørte grundejere og interessenter. I Danmark og i udlandet har der været tradition for, at risikovurderingen af punktkildeforureninger på lokalskala sker på baggrund af beregnede stofkoncentrationer i et nedstrøms kontrolpunkt i grundvandet (Troldborg, 2010). Optimalt set vil denne beregning beskrive stoftransporten i 3 dimensioner og tage højde for dispersion (udspredning), sorption (tilbageholdelse ved sorption til jordpartikler) og eventuelt nedbrydning. Denne beregning er imidlertid ikke egnet til risikovurdering på et tidligt stadie, da den kræver stort datagrundlag og numeriske beregningsmetoder. Derfor anvendes simplificerede analytiske beregningsudtryk til at beskrive fortyndingen af forureningen. De eksisterende beregningsudtryk som anvendes i Danmark (Miljøstyrelsens vejledning nr. 6, 1998) vurderes at være meget konservative og bygger på en række antagelser, som der kan stilles spørgsmålstegn ved, bl.a. i forhold til opblandingsdybder og dispersion af forureningen (Bjerg, 2010, Overheu et al., 2011b). Den nuværende risikovurdering, baseret på beregnede stofkoncentrationer, gør det endvidere svært at foretage en velbegrundet prioritering mellem forureningerne set ift. den videre undersøgelses- og afværgeindsats. Dette skyldes at de estimerede forureningskoncentrationer ikke siger noget om, hvor meget forureningsmasse, der over tid siver ud i grundvandet og dermed hvor meget den enkelte punktkilde belaster grundvandet (Einarson & Mackay, 2001). Nationalt og internationalt set, argumenteres der dermed for en anvendelse af forureningsflux i forbindelse med risikovurdering, dvs. estimater af den forureningsmasse, der siver ud i grundvandet over tid (Troldborg et al. 2008, Overheu et al. 2013a, Newell et al. 2011, Verreydt et al. 2012). For at anvendelsen af forureningsfluxestimater bliver operationel, er der dog behov for at afklare en række forhold, herunder estimeringsmetoder og datagrundlag. Et væsentligt punk er, om de estimerede forureningsfluxe kan benyttes til en administrativ afgørelse? Eller er de mest anvendelige til at afgøre graden af grundvandspåvirkningen (er der behov for afværge eller ej) og til at prioritere mellem forureningskilderne fx indenfor et indvindingsopland (hvor skal der sættes ind først?) i senere faser?

23 Formålet med dette indlæg er på den baggrund at: diskutere perspektiverne i den hidtidige praksis for risikovurdering præsentere og diskutere muligheder for at forbedre den hidtidige praksis for risikovurdeirng diskutere risikovurdering i et et bredere perspektiv. Er praksis bæredygtig? Er der andre veje? Litteratur Bjerg, P.L. (2010) Har vi værktøjerne til at definere oprensningskriterierne bedre? Oprensningskriterier for grundvand og risikovurderingsværktøjer. ATV Jord og Grundvand. 2. november Einarson, M.D., Mackay, D.M., 2001 Predicting impacts of groundwater contamination. Environmental Science and Technology 35[3], 66A-73A.ACS. Miljøstyrelsen (1998). Oprydning på forurenede lokaliteter, hovedbind og appendiks. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 6 og 7, Miljøstyrelsen (2012) Redegørelse om jordforurening Redegørelse nr. 1, Miljøstyrelsen. Miljøministeriet Newell, C. J., Farhat, S. K., Adamson, D. T., & Looney, B.B. (2011) Contaminant Plume Classification System Based on Mass Discharge. Ground Water (49) 6, Overheu N.D., Tuxen, N., Thomsen, N.I., Binning, J.B., Bjerg, P.L., Schou, H. (2011b) Fastlæggelse af oprens-ningskriterier for grundvandstruende forureninger. Miljøprojekt nr Miljøstyrelsen. Miljøministeriet Overheu, N.D., Tuxen, N., Flyvbjerg, J., Binning, J.B., & Bjerg, P.L. (2013a) Håndbog for risikobaseret prioritering af grundvandstruende punktkilder Miljøprojekt nr. 1439, Teknologiprogrammet for jord- og grundvandsforurening. Troldborg, M., Lemming, G., Binning, P.J., Tuxen, N., & Bjerg, P.L. (2008) Risk assessment and prioritisation of contaminated sites on the catchment scale. Journal of Contaminant Hydrology 101, (1-4) Troldborg, M. (2010) Risk assessment models and uncertainty estimation of groundwater contamination from point sources. PhD Thesis, DTU Miljø. Verreydt, G., Van Keer, I., Bronders, J., Diels, L., & Vanderauwera, P. (2012) Flux-based risk management strategy of groundwater pollutions: the CMF approach. Environ Geochem Health 34,

24 Notater 19

25 Notater 20

26 Notater 21

27 Notater 22