Bilag 4 - Transskription af Niels Andersen interview

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 4 - Transskription af Niels Andersen interview"

Transkript

1 Bilag 4 - Transskription af Niels Andersen interview N: Det er en efterfølgende evaluering... I: Det lyder godt. N:.. som rummer det meste af historien. Og alt det andet det er sådan noget unikt materiale fordi det ikke findes længere digitalt og sådan noget, og har aldrig har kunnet. Vesterbro, Indre Vesterbro, altså man havde været igennem balladen på Nørrebro, og.. Der var i øvrigt også en efter fase med noget samarbejde med Anders omkring en dialog-proces og sådan noget, på et senere tidspunkt. Det var.. Jeg var med på Nørrebro som politiker omkring Byggeren, og vi havde forhandlet et lokalt kompromis på plads, men det ville de store inde mænd på rådhuset ikke, og så kom den værste ballade. Men i virkeligheden så var holdningen stort set den at, det skulle vi nok bestemme det her, det blev folk tossede over. Og i virkeligheden så var der et ganske godt lokalt grundlag for et fornuftigt samarbejde, om at lave noget fornuftigt, men det var der ikke nogen der var interesseret i. Man havde på et tidspunkt i begyndelsen af 80 erne, troet at man skulle i gang på Vesterbro. Og at der ville komme større bevilinger, og derfor blev der dengang lavet en registrering af bygningstilstanden på Vesterbro, på Indre Vesterbro. Der lå planer for en del af karreerne på det midterste af Vesterbro, nogen af dem blev gennemført. Og så skete der ikke noget i en årrække, før hen mod slutningen af 80 erne hvor man kunne se, at nu blev der penge til at komme videre. Når Vesterbro lå som det lå, og i høj grad var bygningsmæssigt nedbrudt, bygningerne havde det dårligt, så var det fordi at der lå en plan fra 70 erne om at rive hele Indre Vesterbro ned og erstatte det med en moderne bydel med kontorer og erhvervsbyggerier, og også nogle boliger, som led i et stort gade projekt, der hed Søringen, hvor Lyngbyvejen, som nu slutter som motorvej ude ved Hans Knudsens Plads, skulle have fortsat hele vejen ind langs søerne i et fantastisk flot anlæg. Og så ind igennem Vesterbro, og så var Indre Vesterbro i vejen. Så der lå et projekt der hed Cityplan Vest, det eneste som nåede at bliver realiseret, det var den bygning som rummer Vesterbros politistation, som oprindelig blev bygget af et forsikringsselskab, ellers nåede der ikke at ske noget. 1

2 T: Er det den som hedder Station City? N: Ja. Og det vil sige at der er tale om bygninger som der ikke var investeret penge i, i en meget lang årrække. Det var det ene udgangspunkt, at man blev nød til at gøre noget, og det skulle være relativt massivt. Det andet var at man antog, og det var også rigtigt, at bygninger oprindeligt var af bedre kvalitet end bygninger på Nørrebro, og derfor kunne man bevare dem, og derfor skulle man bevare dem. Og så var det helt klart at man ikke havde noget ønske om at gentage balladen fra Nørrebro, og derfor lagde man op til at man skulle samarbejde, det var ikke særlig nemt, det er en anden snak, det blev det efterhånden. Vi blev bedt om, engang i 1988 de første forhandlinger med kommunen foregik i 1988, tror jeg nok. Der blev vi bedt om at komme med et oplæg om hvordan man kunne organisere byfornyelsen på Vesterbro, og på det tidspunkt mente kommunen at det var dybt fornuftigt at bruge nyfornyelsesselskaber til sådan noget, og ikke selv gøre det. Vi var organiseret i to selskaber på det tidspunkt, det der hed Byfornyelsesselskab Danmark, stiftet i den almene sektor med 200 almene boligselskaber, samt ejer plus landsbyfonden, plus den kooperative finansieringsfond, altså bykorporationer og banker og sådan noget. Og man havde stiftet i 1969, i 1970 stiftede København sit eget selskab, der nu hed Byfornyelsesselskab København, ejet 55 procent af København Kommune og 45 procent af lokale boligselskaber, og fra selskabets stiftelse, en samarbejdsaftale med Danmark om at Danmark var administrator for at løse det, opgaver for København var en bestyrelse som selvfølgelig havde magt til at beslutte det de ville beslutte. Så det var meget naturligt for kommunen at bede os, også var der yderligere det der dengang hed SBS (..utydeligt (5:10)..). Som var stiftet oprindeligt af grundejerforeningen og bad os i fællesskab om at komme med et oplæg, og det oplæg kom vi med om at vi mente at man kunne løse opgaven, jeg kan ikke helt huske organisationen, det handlede kun om hvordan vi og SBS skulle handle sammen. Og så rummede det i sig, et oplæg til at vi skulle løse det der svarede til 65 procent af opgaverne og SBS 35. Så blev vi bedt om at lave et oplæg til retningslinjerne for gennemførelse af det fremtidige byfornyelsesarbejde på den indre del af Vesterbro, og det lavede vi. Og der gjorde vi det at, for det første prøvede at få hold på hvad det ville koste. Der lå som sagt en bygningsregistrering fra engang sidst i 70 erne/begyndelsen af 80 erne, den tog vi, og så plukkede vi nogle typeejendomme ud, 2

3 små lejligheder, store lejligheder, meget nedslidte, ikke så nedslidte. Og prøvede at finde ud af hvor meget priserne, og sendte nogen ud foretag en aktuel bygningsregistrering og prissættelse, og hvad det ville koste at istandsætte bygningerne, sådan så vi kunne lave en omregningsfaktor så vi kunne tage samtlige af de registreringer der lå fra 82 på de huse som lå der stadigvæk, og det var hovedparten, og regne et dagsbudget ud og lægge det sammen og så lagde vi noget på til at lave gårdanlæg og nedrivning og sådan noget, og så endte vi i min erindring lige omkring fire milliarder. Og jeg vil sige at noget at det som er skægt i dag er at det faktisk er det eneste store bygge/anlægnings projekt i Danmark der har holdt budgettet, selvom rygterne siger noget andet så endte vi faktisk et sted mellem 4 og 4,5 milliard uden at der blev gennemført prisregulering. Vi blev så bedt om at lave det her oplæg og konkluderede at så vidt vi kunne se, så var der grundlag for at man kørte en bevarende fornyelse, der blev lagt op til at der skulle laves et byfornyelsescenter som grundlag for rammen for en overordnet dialog med interessenter i bydelen. Der blev lagt op til at man skulle byforny op til en klar tidssvarende standard, få lagt nogle af de små lejligheder sammen, lave bad, køkken, centralvarme, fjernvarme, isolering i rimelig omfang, ikke facaderne fordi bortset fra, som udgangspunkt skal man ikke isolering indvendigt på muret facader for så går det galt med mursten og bjælkeender og sådan noget. Så det var kun det der hedder ved vinduesblind, ved vinduer var der oftest kun et lag sten så der blev isoleret ned bagved, men ellers ingen isolering. Og det lavede vi et budget på og så var det sådan at den lov der gjaldt for den indsats vi nu lavede, i modsætning til den på Nørrebro, den fastlagde at beboerne at i de ejendomme som den enkelt private ejer, om det var en privat udlejer eller en andelsboligforening eller en ejerlejlighedsforening. I dem, og det var 85 procent af ejendommene, kunne ejerne sige, jamen jeg vil slet ikke det her, og så fik han påbud om at lave tidssvarende opvarmning og grundlæggende istandsættelse af ejendommen, og hvis der ikke var toilet i lejligheden, så skulle der være toilet i lejligheden, og det var det. På tilsvarende måde så kunne et flertal af beboerne nedlægge veto mod alt der lå udover det niveau, og den enkelte beboer kunne nedlægge veto mod hvad der skulle foregå i hans/hendes lejlighed. Og der blev faktisk overhovedet ikke nedlagt nogen vetoer, jeg kan ikke huske om der kan have været en enkelt, ikke en ejendom, der kan have været en enkelt lejlighed eller to, altså hvor nogen har gjort det, men altså det var ikke noget man gjorde. Jeg kan ikke huske om vi allerede her, eller først i den handlingsplan, vi dertil blev bedt om at lave, havde huslejeniveauer med, men det 3

4 skulle jeg næsten tro at vi havde, op til at man forsøgte at fastlægge et huslejeniveau som gjorde det muligt for den daværende beboer at blive boende. Det blev tiltrådt af (utydeligt - 10:28)-organisationen og så blev vi bedt om at lave en handlingsplan, og den vil jeg heller ikke udlevere for der har vi kun det her... I: Nej, den har vi selv. T: Men der er to dele, ikke? N: Jo. Som borgerrepræsentationen efterfølgende tiltrådte, som handlede om nogen af de samme ting og om etape opdelingen. T: De tre hovedetaper? N: Ja. Og så om, jeg kan ikke huske om det var her at vi havde fordelingen af opgaverne mellem SBS og os inde. Og en af de ting som skete undervejs var at man forsøgte at inddrage den Brune Kødby, og man inddrog den anden side af Skydebanegade, der var en stor andelsboligforening som lå på begge sider af gaden og som havde nøjagtig problemer på den ene side som den anden side, hvor vi sagde at det ikke er holdbart det her, at man af historiske grunde ikke har dem med. Så de kom med, og når den Brune Kødby kom med, så var det i håb om at man var i stand til at få kørt en lokal dialog omkring den Brune Kødby, som var et stridspunkt, i forbindelse med byfornyelsen og det må jeg erkende, det lykkedes ikke, det endte med en anden måde at håndtere tingene på. Den lavede vi i juni 91, og så gik vi igang. Samarbejdet på det overordnede niveau, den lavede vi i tæt sammenspil med byfornyelsescentret, hvor der sad beboerrepræsentanter og andre, sammensætningen var at der var et såkaldt repræsentantskab for Vesterbro, det er sådan, det kan du spørge Anders om, han er gammel DKP er [Dansk Kommunistisk Parti, red.], det der med at man laver et repræsentantskab som man så siger repræsentere alt og alle, og det repræsenterede selvfølgelig også nogen, det skal man ikke underkende, men det er også en måde at styre magt på. Det var så på vesterbro mere VS/Enhedslisten som havde magt i de der sammenhænge, og mindre DKP som ikke rigtig var så meget på det der tidspunkt. Da jeg arbejdede på Nørrebro som politiker, der var det omvendt. Vi prøvede at få en 4

5 dialog i gang med dem, men de var, parterne var umiddelbare tillidsfulde overfor hinanden, og det var skide ærgerligt, men sådan var det, og da vi startede med at lave denne her, der indkaldte vi til nogle møder i sådan en gruppe hvor man havde siddende på den ene side, os og SBS og på den anden side havde man bestyrelse for byfornyelsescentret som var fire beboere og en fra Vesterbro Lejerforeninger og nogen fra LLO og sådan noget (?). Og vi sagde til dem; vi har ikke skrevet en skid, nu starter vi forfra sammen, det ville de simpelthen ikke. De ville ikke ud med noget, så sagde det er fint, så lavede vi nogle temamøder, de kom ikke på banen med noget som helst, så sagde vi til dem at nu ville vi skrive til kommunen, at de skulle aflyse byfornyelsen, for beboerne ville ikke noget. Og det ville vi i øvrigt også sende til Vesterbro Bladet, så kunne de så se om Vesterbros borgere var enige, og så lykkedes det så endeligt at få en dialog i gang. Men det var klart nok, også fra vores side, at vi sad med en fornemmelse af at vi deltog i en politisk kamp, og det var svært at håndtere, og jeg tror nok, at hvis jeg skal se tilbage på det i dag, så kunne vi også have opført klogere end vi gjorde. På et tidspunkt i processen, engang midt i 90 erne, jeg kan ikke huske nøjagtigt hvornår, der kørte tingene helt op i en spids, hvor beboerne trak sig ud af byfornyelsescenteret, og forblev ude i halvandet år, fordi de var vrede, og følte sig manipuleret. Og jeg, altså det var eddermame ikke nemt, altså deres.. Jeg er socialdemokrat, og har deltaget i politiske kampe (Kan ikke tyde det).. Og jeg kan simpelthen ikke genkende nogle af de der ting og jeg sagde at nu skal vi igennem det samme igen, og det gider jeg fandeme ikke. Og de har selvfølgelig kigget på mig, og sagt det gider vi ikke igen. Men jeg vil så sige at, på karré niveau, der skete det meget hurtigt at de aktive beboere drønede rundt og etablerede karré-råd, og i det væsentligste omfang så vil jeg mene at de karré-råd var dækkende for hvad folk i karreerne de ville, og det vil sige at dem brugte vi så som forhandlingspartner. Og så gik der lang tid hvor man ligesom skulle prøve af, hvor langt den der enighed den strakte sig, og der var blandt andet diskussioner om huslejens størrelse, én af de ting jeg har skrevet her, hvis jeg har det kan jeg finde det, det er at vores vurdering var at med de huslejefastsættelsesregler man startede med var ordentlig gunstige, der var det muligt for et sted mellem 95 procent og 100 procent at blive boende i deres lejligheder eller flytte tilbage til dem, efter renoveringen, hvis de ville. Men at vi var ret sikre på at der på sigt ville ske en udskiftning i befolkningen, fordi selv om man forestillede sig at det hele havde været almene boliger med ventelister og alt muligt andet, så ville det ende med at det blev så attraktivt at de 5

6 ressourcestærke ville flytte ind, på den ene, den anden eller den tredje måde, og når det ikke var dét, og det var andels og ejerboliger, så ville det ske over tid. Jeg kan ikke huske fordelingen, men da vi startede var den største gruppe, så vidt jeg husker, andelsboliger, så var der en del udlejningslejligheder og der var relativt få ejerlejligheder, og da det sluttede var en langt større del andelsboliger. Og der kører man på markedsvilkår efterhånden. Så vi har aldrig sagt at det her var noget der fastholdt en social struktur på Vesterbro, det der har været væsentligt var at folk ikke blev jaget ud, men havde muligheden for at blive boende hvis de ville, som det ene, og det andet er at når det er en dynamisk by og vi har at gøre med en bydel der ligger så centralt på bymidten at det bliver et attraktivt sted at bo, så kan man ikke forhindrer gentrification. I: Nej. N: Jeg boede selv i en periode på syv år på Maria Kirke Plads, på ikke Maria Kirke Plads, jeg boede oppe i en opgang, ved Maria Kirke Plads, og i den tid jeg boede der, forsvandt de sidste af de gamle beboere, der var ret mange da jeg flyttede ind, og der var ingen, det passer ikke, der var én eller to af de gamle husstande tilbage da jeg flyttede ud, for de scorede alle sammen en kæmpe gevinst ved at flytte ud af deres ejerlejligheder. I: Hvilken periode var det du boede der? N: Jamen det er fem år siden jeg flyttede, det var omkring år 2000 jeg flyttede ind, og der var det stort set færdigt. I: Ja. N: Vi havde sådan en lang periode, det endte med de sidste karréer vi planlagde, der var der ingen indsigelser, eller også var der ganske ubetydelige indsigelser fra beboere, fordi det var lykkedes efterhånden, for det først havde man nu vænnet sig til at folk blev ikke smidt ud, og hvis de blev genhuset, så blev der taget rigtig meget hensyn og man fik tingene til at gå op. Og i øvrigt, i praksis var der ingen som fik mulighed for at sige ja/nej til bad og køkken, som sagde nej. Og samtidig accepterede man at 6

7 lejlighedssammenlægninger var en nødvendighed, og det var ligesom da vi fik beboerne til at acceptere at vi når vi lavede en plan, så var det nødvendigt for at de kunne få noget ud af det, og det var en plan som politikerne også ville tiltræde. Der var ikke meget idé i at gå ud og forhandle en plan på plads, og derefter få den underkendt af politikerne, fordi den ikke lå inden for de politiske rammer der var fastlagt. Og det vi sagde til dem, var at hvis de gik med i forhandlingen for alvor, konstruktivt, med os, så de her rammer, de ville blive sådan her i stedet for. Så de ville få nogen muligheder som de ikke havde, og som politikerne var villige til at betale for at nå en god og fredelig løsning. I: Når du det lyder som om at det meget var jer som stod for al inddragelse af borgerne. N: Det var det også. I: Var der nogen rammer fra kommunen side i forhold til hvordan i skulle gøre det eller var det bare helt op til jer? T: Det var meget tilfredsstillende verden at arbejde i. Nej altså der var ikke andet end at vi vidste at hvis vi ikke v+ar i stand til... altså dengang når de enkelte... burde jeg have taget med men det har jeg altså ikke jeg har smidt det ud. Der lå sådan et... nogle beslutnigsdokumenter fra den enkelte karré og at afslutningsmæssigt forslag til det der hedder forslag til byfornyelseudvikling af byfornyelsesplan hvor der stod nøjagtig hvad der skulle ske med den enkelte ejendom og både forslaget til den enkelte ejendom plus... altså som så skulle... til karréerne som så skulle til høring bagefter og selve det endelige beslutningsforslag kom til borger og administration og det daværende saniteringskommité og der var vi med i samrådet sammen med magistratens eksperter og hvis ikke vi troværdigt kunne redegøre for hvad der var foregået af borgerinddragelse så ville vi få tæsk fordi der var på den ene side var der venstrefløjen som for det første et eller andet sted var lidt mistroiske overfor om folk egentlig gerne ville have alle de her ting og for det andet var de mistroiske overfor os og som opfattede det som deres rolle og det er jo fint nok at stå vagt om borgerinddragelsen og på den anden side sad der en højrefløj som... Hvis vi havde kvajet os så havde de slagtet os altså... og der var ikke så meget... altså vi var nød til 7

8 at leve op til det så man kan sige at vi var nød til at have en meget direkte kontrol så stor er København heller ikke at man kan slippe af sted med at lave snyd. I: Nej. N: Så det gjorde vi altså det er klart vi havde nogle lange diskussioner med forvaltningen om hvad vi skulle og hvad vi ikke skulle og noget af det vi prøvede, som gik galt, var at lave huslejeberegninger i de første karréer... det gik altså galt fordi det kunne man ikke da det kom til stykket... der var alt for meget usikkerhed på det tidspunkt. I: Så der var noget sparring med forvaltningen i forhold til sådan rammer og... N: Der er ingen diskussion om at... Altså den her (Handlingsplanen) rummer nogle retningslinjer for hvordan vi skulle og det var så det vi gjorde og så blev det konkret i karréring blev det så kørt en proces og den proces blev i... aftalt med forvaltningen og efterfølgende i praksis tiltrådt borgeradministrationen uden nogen væsentlige problemer. I: Og hvad i forhold til sådan målsætninger i forhold til byfornyelsen der må også have ligget nogle krav. N: Det gjorde der også. Jamen altså der lå en målsætning om [...] at sikre at boligerne nåede et tidssvarende standard og at Vesterbro skulle blive en mere attraktiv bydel og en formulering i den sammenhæng om at man godt vidste at det ville indebære en beboerudskiftning på sigt. På det tidspunkt hvor vi startede kan jeg huske jeg en dag kørte ned i Eriksgade og havde stillet min bil og så var jeg gået og så på en eller anden af utallige turer rundt på Vesterbro og da jeg så skulle tilbage så havde jeg travlt så tog jeg en taxa med og så sagde han hvor holder du og så sagde jeg jeg holder i Eriksgade og så sagde han du er ikke rigtig klog. Men der var jo ikke sket noget med min bil. Men det var da vi startede planlægningen omkring Eriksgade og skulle ud og kigge på ejendomme der var beboernes første krav at få ståldøre [..] fordi der var pushere i opgangene og det var utåleligt at folk sprøjtede sig i opgangene og sådan noget og så var der et meget langt forløb omkring Eriksgade [...] så kørte byggesagen på begge sider af Eriksgade på en gang. 8

9 Tre etager med skurvogne, det var skide flot, og der måtte [...] der drønede narkomanerne ind på byggepladsen når dagens arbejde var slut og så måtte vi... så ville håndværkerne ikke være der fordi der var sprøjter og sådan noget så der var først hundevagt på og når der kun var en hundevagt på så var der nogen der gik op i den ene ende og da de stod der og han gik op imod dem så fes narkomanerne op i den anden ende af husene så der var dobbelt hundevagt på til sidst. Så blev sagen afsluttet... så var vi færdige og ejendommen blev indflyttet og der var på hjørnet af Eriksgade og Eskildsgade et bofællesskab for folk med psykiske problemer som indrettede en lejlighed og de var ikke så stærke så pusherne kom op og sagde du vil gerne låne mig dit værelse i dag ikke og så blev folk jaget ud af bolig og så pushede de op fra lejlighederne så lavede vi en aftale med politiet om at de sad i en ejendom overfor som var i gang med at bygge om som var tomme lejligheder [...] og så kom der egentlig næsten hul [...] og det sidste der manglede var at de døre der var ind til gårdanlæggende på begge sider det var trædøre det blev ståldøre eller noget metaldør fordi de blev simpelt hen sparket ind. Det tog i virkeligheden fra vi startede til narkomanerne egentlig var ude og pusherne endelig var ude det tog en syv, otte år. Så det var noget andet. I: Vi snakkede lidt om Københavns Kommune og sådan deres indflydelse på det hele. Vi har haft lidt svært ved at finde nogle målsætninger, der skulle være sat for jer af Københavns Kommune og omkring det, tænkte jeg på at, når I så skulle fremlægge de her planer I lavede, om de nogensinde var utilfredse med det eller fik gennemtrumfet noget, som i virkeligheden ikke var det I havde aftalt med beboerne? N: Det ved jeg at SBS var ude for flere gange. Vi havde tre gange, hvor det var svært. Den ene, det var et hjørne nede ved Eskildsgade/Istedgade, der var i hvert fald en enkelt dårlig ejendom. Der lavede vi sådan nogle kalkulationer, hvor vi sagde, at hvis man nu antager at man ønsker, at der er butikslokaler i stueetagen, så giver de mindre indtægter end boligareal, det vil sige der er en belastning på grunden, som kan trækkes fra salgsprisen, hvis man sælger grunden ryddet. Når man så laver et samlet regnskab, der hedder hvad koster det at renovere kontra hvad koster det at rive ned, hvad er der er indtægter, som bliver reduceret i den her forbindelse, hvad koster det at lave et nyt byggeri så kunne vi vise, at der var rimelig balance, og det er en af de få gange, hvor der virkelig var det var 9

10 ikke politikerne, det var embedsmændene, der pludselig rystede på hånden og da de så fik det andet, så blev de så glade og så kørte det igennem uden politiske problemer. Lige på den anden side af gaden i Eskildsgade, der ligger der sådan en på den ene side ligger der en erhvervsejendom inde i karreen, på den anden side ligger der en husrække, som, bortset fra en enkelt ejendom, har gesimser, der stort set er i flugt hele gaden igennem og tage, der er i flugt hele gaden igennem, så det kommer til at stå som sådan en meget flot mur i byen og vi synes, at det var synd at rive den ned. Der var vi igennem en lang øvelse, som udvalgte også var meget aktive i, som handlede at hvis nu vi kiggede på økonomien under ét og ikke for den enkelte ejendom og vi ændrede lidt på, hvilke lejligheder, der skulle lægges sammen og hvordan, så endte vi med at det hang sammen økonomisk og så godkendte de det. På den modsatte side af gaden lå der et baghus, hvor vi havde forhandlet sagen på plads med beboerne, som havde accepteret at erhvervsbygningen blev liggende, selvom de helst ville have den væk og så forlangte de at baghuset skulle blive liggende, og det sagde vi, det vil vi godt indstille, men det tror vi ikke på. Vi fik for så vidt ret, fordi politikerne i første omgang forlangte det revet ned, men så gav de sig alligevel. Det mener jeg er den eneste, hvor vi har været tæt på at tabe. T: Så der har ikke været noget, hvor politikerne er gået ind og har styret noget og sagt at det skal gøres på en bestemt måde? N: Reelt ikke, nej. Jo, det har der. Der har været, som sagt, nogle af vores kolleger sager, hvor de ikke var tilfredse. Det var noget småtteri på Indre Vesterbro - Ydre Vesterbro, der hed Bygadekarreen, jeg mener det var det. Den blev først godkendt i tredje forsøg. I: Okay, så der har ligesom været noget topstyring på, kan man sige? N: Ja, det var klart nok. Der kom en meget klar markering af, at det var uacceptabelt at opretholde de små lejligheder og derfor blev den kasseret. Så lavede SBS et nyt forslag, hvor de reducerede antallet af små lejligheder, så blev den kasseret igen, og så blev den vedtaget. 10

11 I: Vi har også fundet en lokalplan for Vesterbro omkring den her periode. N: Er det kvartersplanen? I: Ja, havde den nogen indflydelse på projektet? N: Nej. I: Så havde vi tænkt, at vi skulle snakke lidt om borgerinddragelse, det har vi jo rundet. Ville du sige at det havde en styrende rolle i projektet? N: Ja, jeg vil sige at i samme øjeblik at vi nåede dertil, det gjorde vi specielt i den sidste halvdel, men lang hen ad vejen også i begyndelsen, at folk accepterede, at der lå et politisk mandat, som hed at vi skulle være her, så kom vi meget langt i enighed med beboerne og rettede ind efter hvad de ville. Den der husrække i Eskildsgade, den brugte vi edermame meget tid på, først sammen med beboerne og så politisk, for at få den landet på en eller anden måde, fordi det var pissedyrt. Og så har der været en masse det er meget pudsigt, hvis nu ikke planerne var blevet lavet om, så skulle jeg have været ude og drikke bajere i aften med formanden for Vesterbro Lokaludvalg Niels Vestergaard, som jeg lærte at kende, som en rasende beboer, som ikke kunne lide os. Og Ida, som var med i repræsentantskabet på beboersiden og Jørgen Kunstman, som jeg skændtes med til at begynde med, og det er enormt hyggeligt. Det er jo meget svært at finde ud af, synes jeg, i virkeligheden, hvad var det egentlig der foregik. Dybest set så mener jeg, at det der foregik, det var dels en kamp med stedfortrædere på, hvor vi ligesom skulle skældes ud, fordi et eller andet sted, så stolede de ikke rigtigt på Jens Kramer og slet ikke i sin tid på Vejlkamp (her kan jeg næsten ikke høre, hvilket navn det er han siger..??). Og vi var mistroiske, og jeg mener bare at det var strategisk dumt, men dybest set var det med god grund, fordi hvis de havde kunne sætte sig på det hele, så havde de gjort det. 11

12 I: Du snakkede også om at I havde mange problemer i starten med at få borgerne til overhovedet at komme med nogle udspil. Når I så kom med udspil og de gjorde indsigelser, hvordan tog I højde for de indsigelser? N: Jamen, det vi prøvede da vi lavede denne her (handlingsplanen, red.), det var at se hvor langt vi kunne imødekomme beboerne, men vi vidste jo hvad mandatet var. Når du siger, at der ikke var nogle målsætninger, så vil jeg mene, at vi har formuleret nogle målsætninger i denne her [handlingsplan bind 1?, red.] og i og med at politikerne tiltrådte det, så er det jo et politisk dokument. Der var også i sin tid i denne her indstilling (dokument, vi har fået kopi af, red.), som handlede om grundlaget for overhovedet at udarbejde denne her (handlingsplanen, red.), der er der også nogle beskeder til os om hvad vi skal. I: Så det handlede ligesom om at få beboerne med på N: Ja, altså problemet var i virkeligheden Der var et stort problem hele vejen igennem, som aldrig blev løst tilfredsstillende og det var at kommunen et eller andet sted stod der noget om den sociale dimension i byfornyelsen og hvad er den sociale dimension? Er det hvordan befolkningssammensætningen er bagefter eller er det at skaffe penge til de fattige eller hvad er det? Det var uklart og det hængte man sig meget fast i lokalt. Der var specielt to personer, der var Jørgen, som jeg nu alligevel ikke skal ud med i aften, men om fjorten dage, som kørte den og så Johannes Berthelsen, som på det tidspunkt var forstander på (her kan jeg ikke høre, hvad han siger) og jo, så har jeg haft, på mange leder, et udmærket samarbejde med dem. Jeg er formand for det, der hedder Settlementet Askovgården på Nørrebro og vi har haft et udemærket samarbejde med kommunen i mange sammenhænge og en eller anden gang undervejs, hvor jeg mødte Jos, så sagde han: nå, det er jer, der slikker kommunen op og ned ad ryggen sådan havde han det med kommunen, ikke, det kan jeg jo ligesom ikke gøre noget ved. Men man kan sagtens forstå altså jeg vil sige, det var ikke alle politikere, der udtalte sig lige klart og lige begavet og nogle af dem fik sagt nogle ting, som vi ikke mente og som vi heller ikke gav udtryk for og som ikke lå indenfor det politiske mandat, som handlede om at vi skal have skiftet den her befolkning ud. Så er det klart at hvis man sidder et eller andet sted og har hørt det, så bliver det ikke nemmere. Dybest set kan man jo sagtens forstå jeg kan 12

13 sagtens forstå folk, der oplever at der kommer nogen og siger at nu skal der ske noget i din lejlighed, så bliver man pissebange. Og alt det der snak om byfornyelsesstøtte og indekslån og individuel boligstøtte og sådan noget, det forstod de jo ikke en skid af. Men jeg vil sige at kommunen tog ikke den der sociale dimension alvorligt. Jørgen, og det lykkedes under fint samarbejde undervejs, Jørgen skaffede nogle projektpenge til at lave social rådgivning for beboerne. Det en helt klar nødvendighed at nogle kunne sætte sig ned og fortælle beboerne; hvad er jeres rettigheder, hvad er jeres muligheder, hvordan ser Verden ud. Det kunne man sagtens have brugt flere ressourcer og man kunne have brugt flere ressourcer på at sige, at hvis nu vi telefon ringer. N: Nej men man kan sige at sådan en proces er jo en hvor folk lære hinanden at kende på kryds og tværs. Og det er helt klart at der er Blandt de aktive venskaber som rækker tilbage til den gang og som holder stadigvæk og folk ser hinanden og sådan noget. Men man kunne sagtens have fået mere ud af den der forandringssituation som man var i og de sociale netværk man kunne have opbygget hvis kommunen havde arbejdet med dem det kunne vi altså ikke få dem til. I: Nej. Så er der bare det her med den sociale dimension men det var slet ikke en så specifik målsætning som det andet? N: Nej det var det ikke. T: Det med social rådgivning der, det var ikke lagt ind fra starten af. N: Jo altså vi havde lagt ind Vi havde nogle medarbejdere som var pisse gode til sådan noget og som skulle ud og rådgive beboerne der var ikke Det er helt klart med beboermøde Altså der var behov for mere rådgivning end vi kunne præstere og det kunne kommunen godt have lagt noget mere ind af. I: Så tænker vi at vi skal snakke lidt om virkningerne af eller følgerne af byfornyelsen og du snakkede lidt om det her med de her pushere som i ikke kunne få til at forsvinde eller 13

14 hvad man skal sige oplevede i nogle ændringer på området i løbet af byfornyelsesprojektet sådan ud over det du har? N: Nej altså nu er jeg jo, udover så meget andet, næstformand i Mændenes Hjem i hvor man er i gang med at indrette det første permanente stofindtagelsesrum i København og har boet på Maria Kirke Plads indtil ikke så længe siden og kommer stadig på Vesterbro med jævne mellemrum altså der er sket nogle ting på Vesterbro ikke, men narkomanerne er ikke forsvundet de prostituerede er ikke forsvundet. Nogle af de værste ejendomme er jo væk af gode grunde så man kan sige at der er men jeg har ikke nogen erindring om hvordan det oplevedes dengang bortset fra jeg har været i nogle af dem det var ikke blevet så godt, men så er der kan man se på antallet af ølværtshuse der er eddermame sket noget ikke? Et drastisk fald og man kan se at der pludseligt er mange unge mennesker med børn og det var der jo ikke mange af da vi startede. I: Nej. Var det et den rapport du sendte os på mail der stod der blandt andet at de regnede med at der ville komme færre enlige og flere i parforhold og var det en specifik målsætning at arbejde hen imod? N: Altså som jeg husker tallet var der overrepræsentation af enlige på Vesterbro i forhold til resten af byen da vi startede og der var det et ønske at gøre Vesterbro til et sted man gerne ville bo med børn altså hvor der også var attraktivt at bo for familier og derfor var en af Altså man kan jo sige at der skete to ting i den sammenhænget med byfornyelsen nogle af de store lejligheder der fraflyttede enlige fordi de blev for dyre og de hellere ville bo billigere i mindre lejligheder og eller ved jeg. Og så blev der lagt en hel del lejligheder sammen så der forsvandt simpelt hen små lejligheder og de baghuse der blev revet ned og der var baghuse der blev revet ned det var helt ovevejende små lejligheder. I: Ja og du fortalte også at CBS havde haft nogle problemer N: SBS. 14

15 I: SBS have haft nogle problemer hvor de altså kommunen ville ikke godtage at der var for mange små lejligheder. N: Ja det var ud på Ydre Vesterbro der var endnu flere små lejligheder. I: Ja så der var en helt specifik. N: Det var en specifik målsætning for kommunen Jeg kan ikke huske nøjagtig hvordan de formulerede den at man ønskede flere store lejligheder eller ikke man ønskede færre af de små lejligheder og der er også fordi hvis man tager sådan en to-rumsbolig af de rigtig små og ligger både køkken og et bare nogenlunde fornuftigt badeværelse ind så er der altså ikke meget plads til opholdsrum. I: Nej. Så nævner den her rapport også byfornyelsesboligsikring der her med den specielle boligsikring på grund af byfornyelse som skulle holde lejen nede men som så også blev aftrappet over en periode det er vel egentligt bare at udskyde en udvikling. N: Altså meningen med den var jeg kan ikke huske hvornår jeg har faktisk også været kontorchef i Boligministeriet som lavede den der lovgivning jeg kan ikke huske om byfornyelsespolitikkerne eksisterede i den men i hvert fald var den oppe og vende ved den lejlighed og der var udgangspunktet at sige jamen det kan godt være at den husleje der er efter byfornyelsen ikke er urimelig høj i forhold hverken husstandens betalingsevne eller hvad der er fornuftigt for lejligheden for en pågældende kvalitet men hvis den er væsentlig højere den husleje man betaler nu så har man et tilpasningsproblem og så skal man have en årrække til enten at afvikle sit kolonihavehus eller sælge sin båd eller sælge sin bil eller købe en billigere bil eller hvad fanden det nu handler om. For at få økonomien passet til huslejen så det har aldrig været meningen at byfornyelsesboligforsikringen skulle det var ikke en social ordning der var en ordning der skulle sikre at man kunne justere sin økonomi til huslejen. Undervejs blev der lavet, af et par socialrådgivere som skulle være med til at skaffe penge til at lave en undersøgelse af beboernes betalingsevne på Vesterbro og det er derfor altså den endte med at der var nogle ganske ganske få kontanthjælpsmodtager som ville få det vanskeligt med at betale de høje huslejer og resten 15

16 ville i princippet kunne betale. Nu skal jeg sige at hen af vejen skete der noget så at i de sidste karréer blev huslejeniveauet en hel del større så at man begyndte at justere huslejeniveauet med 25 kroner per kvadratmeter for hvert år og det betød i den sidste ende at der var det noget dyrere men ikke vanvittigt dyrere. T: Der står i Bind 1 af den her der står der noget med at permanent genhusning hvis der er en stigning på over 80 kroner per kvadratmeter i forhold til byfornyelsesboligsikring hvordan hænger de to sammen hvis man starter med at sige N: Jamen de 80 kroner per kvadratmeter der er der bortser man fra byfornyelsesboligsikring fordi det jo handler om hvad er det for et huslejeniveau man får permanent. I: Så stod der også i rapporten, du sendte os på mailen, at beboerne forventede at misbrugs- og kriminalitetsproblerne de ville blive mindsket, som følge af N: Jamen jeg tror også at de i realiteten er blevet mindre, men de er ikke væk. I: Nej men var det en målsætning I havde fra starten? N: Nej altså jeg tror ikke jeg kan ikke huske hvad der står præcis om det men der står i hvert fald ikke noget meget præcist om at vi skal have misbrugerne og de *kan ikke høre ordet* fordi de var der først altså det var de ikke men altså hvad fanden et eller andet sted skal de jo være. I: Den høre måske ind under den med den sociale dimension N: Altså jeg synes sådan set altså jeg kan ikke huske nøjagtig hvad der står men jeg mener ikke at der er givet udtryk for at vi skulle have dem ud, for det ville ikke være muligt. I: Nej der ville sidde nogen på venstrefløjen og banke jer oven i hovedet. 16

17 N: Nej der er ikke så meget det men det er jo ikke en rimelig målsætning at sige altså vi ved at der er stofmisbrug og vi ved at stofmisbrugere skal være et eller andet sted som hovedregel i større byer i nærheden af sådan en trafikknudepunkter og så gerne noget lidt tæt bebygget hvor de kan skjule sig ikke altså og selvfølgelig vil de være på Vesterbro og tro man kan få dem væk det vil jeg eddermame ikke ønske. I: Ja Hvordan håndterede I ligesom det at beboerne forventede at det ville være en udvikling der fulgte efter byfornyelsen N: jeg kan ikke Jeg kan simpelt hen ikke huske hvad vi havde det var ikke noget vi havde mange diskussioner om. Diskussionerne handlede om noget andet diskussionerne handlede om at vi og kommunen skulle skubbe alle de fattige ud og herunder narkomaner og prostituerede og hvad ved jeg og det ville vi ikke altså. I: Har du noget til det. T: Nej. I: Nej? Ja, så har I jo lavet en del evalueringer af byfornyelsen er de på nogen måde blevet implementeret og taget videre til andre byfornyelsesprojekter? N: Nej og i realiteten skyldes det at sidste rigtig store og det er også det største med støtte efter den lokale lovgivning så kørte man over i en meget mere markedsorienteret byfornyelse og man kan også sige at der var altså vi er jo i en anden verden altså da vi startede op var det sådan i specielt i Eriksgade som var det første grimme beskæftigede os med altså de første to af dem der lå der en ejerforening hvor en meget aktiv formand for ejerforeningen blev ved med at stå op ved forbrugermøderne og sige at det var så forfærdeligt det her de skulle de havde ikke råd de havde ingen penge og de havde alle sammen købt det dyre. Så gik vi til tingborg for at tjekke efter og det var ikke rigtigt for halvdelen af lejlighederne de har været på tvangsauktion siden solgt for efter byfornyelsen kostede de over en million. Men altså det pointen i det er jo bare at vi 17

18 var i en verden så vi og det synes jeg at er en stor fejl vi lavede som jeg var med til at lave som kontorchef det var at vi så verden alt for stationært. Altså den ejerlejlighed jeg købte på Vesterbro der havde scorede ejeren ved fraflytningen et eller andet sted omkring trekvart-million og hun havde fået byfornyet lejligheden for en million og hun havde stort set ingenting betalt og det er fandeme ikke rimeligt og det var ikke ham der stod og brokkede sig der som i øvrigt hedder Bo solgte sin lejlighed i Eriksgade så solgte han den for over en million og scorede jeg kan ikke huske hvor meget fordi han havde heller ikke rigtigt betalt noget de gik ind og så sagde man det vi gør det er at vi vurdere ejendommens eller lejlighedens førværdi og lejlighedens efterværdi med de forbedringer der er gennemført og det marked der var på det tidspunkt der kunne man ikke forvente særlig store værdistigninger selvom man puttede en masse penge i ejendommen. Og så kom det bagefter for fuld tryk igennem og specielt efter årtusindeskiftet. I: Det er meget interessant det du siger med at de at man er gået over til en meget mere markedsorienteret byfornyelse nu fordi kommunen hvis man kigger på deres hjemmeside så handler byfornyelse stadig rigtig meget om borgerinddragelse og N: Jo altså på den led at Altså der er to dele af byfornyelsen, sådan grundlæggende. Der er det der sker i ejendommene og det køre meget markedsorienteret. Der får man dækket hvis man er, så vidt jeg husker, hvis man er i en andelsboligforening så kan man få dækket en tredjedel af sine udgifter. Altså få dækket to tredjedele af udgifterne fordi at det antager man hvis der kun er et marked for at få solgt den lejlighed og der er sket rigtig meget rundt omkring... rundt i byen der er sket rigtigt meget uden en krone i støtte eller også med en eller anden støtte hvor den eventuelt den seneste men det kan man jo den er man jo ikke kommet så langt med. Så er der jo gårdanlæggende de gennemfører stadigvæk uden en krone i udgift andet end forøgede driftsudgifter for dem der bor der og det gør det af den meget pragmatiske grund at man har prøvet og man kan finde en måde der juridisk og administrativt hænger sammen at få inddraget penge fra samtlige ejendomme og det er simpelthen umuligt. Så enten så laver man det jo og så betaler man for det eller også skal man lade være. Og der er en meget høj grad af borgerinddragelse og i den enkelte ejendom er der jo også men der bliver ikke lavet karréplaner mere kun for *Et ord*. 18

19 I: Har du? T: Nej ikke sådan. I: Nå så skal vi måske sådan snakke lidt mere om gentrificeringen som og så om er vores. T: Hovedemne. I: Ja fokuspunkt. I: Vi har snakket lidt om det her med at der ville komme en udskiftning i beboersammensætningen osv. og der stod også i den rapport, du sendte os, at beboerne forventer at lavindkomsthusstandene ville blive skifte ud med nogle mere middelindkomsthusstande, og at kvarterets karakter derfor også vil blive ændret. Det er jo også en udvikling man har set i de senest år. Var det noget I regnede med ville ske? N: Ja, det har vi skrevet. Det er bare gået hurtigere end vi regnede fordi markedet har udvidet sig sådan. Jeg mener ikke, at man skal det er så et af de punkter, der er flere, hvor jeg ikke er helt enig med venstrefløjen, det at tro at man kan fastholde en attraktiv bydel for lavindkomsthusstande, det er utopi. Man kan sørge for at folk får et ordentlig botilbud, men man kan ikke fastlægge at bydelen, der må man kun bo, hvis man har lav indkomst, det kan ikke holde. Dét det fører til, det er bare, foregår der alle mulige tricks og numre, for at kunne altså det holder ikke. Derfor synes jeg at en af de ting, der er om byfornyelsen på Vesterbro, det er at vi ikke havde mulighed for at klippe nogle af de kapitalgevinster, som der er nogle, der har fået. T: Hvad er din personlige opfattelse af byfornyelsens indvirkning på det? Mener du, at du mener, der er sket en udskiftning af befolkningsgruppen? 19

20 N: Ja, jeg mener klart nok, at det er selvfølgelig sket pga. byfornyelsen, fordi byfornyelsen har givet nogle muligheder, som man ellers ikke har. En af dem, som oveni i købet Nede i Jægersgade, der boede formanden for Vesterbros Lejerforening, som hedder Arne, eller hed Arne. Han hedder stadig Arne, men jeg ved ikke hvad han laver nu, det er længe siden, jeg har set ham. Han blev genhuset inde ved Enghave Plads i en stor kommunal ejendom, som så blev andelsboliger, og han blev formand for andelsboligforeningen. Og Arne var i Vesterbrobladet og flere steder og fortælle om, hvordan han ikke kunne flytte tilbage til sin lejlighed i Jægersgade og det var simpelthen ikke rigtigt. Han kunne sagtens flytte tilbage, men hvorfor fanden skulle han flytte hen i Jægersgade i en lille to-værelses lejlighed og betale 1000 eller 2000 mere om måneden, når han nu kunne bo oppe på Enghave Plads i en trerums bolig og have råd til alle de bajere, han gerne ville have. Altså, det ville da være dumt. Og den har vi været på så mange gange, når vi genhuste folk permanent, eller genhuste folk. At i forbindelse med byfornyelse siger de; nej, for fanden, jeg vil sgu da ikke betale så meget for at bo der, selvom jeg godt ville tilbage. T: Så man kan sige at det er ikke direkte byfornyelsesprocessen med prisstigninger og sådan noget, der har været konsekvensen, det har mere været at man har fundet nye muligheder? N: Man har fundet nye muligheder, som man har fundet mere attraktive. Det kan godt være at det attraktive har bestået i at huslejen var lavere. Det var jo sådan at det var stort set umuligt på Vesterbro er det stort set ikke socialt eller alment boligbyggeri, der var til gengæld nogle ganske store kommunale ejendomme ved Enghave Plads og dem var det stort set umuligt at komme ind i, hvis man gerne ville bo i dem, hvis ikke man var enlig mor med syv børn eller sådan noget. Det vil sige at for sådan en som Arne, der var det der som at vinde i lotteriet, at få en lejlighed der, hvor han kunne bo resten af livet. Og til en husleje, der var rimelig lav. Noget af det, som jeg også har haft fornøjelsen af at beskæftige mig med, det er fjernelsen af to højhuse i Rødovre. Og først være med til at genhuse, eller jeg har ikke været med til at genhuse, men at genhuse beboerne derude fra og deres melding var fra begyndelsen: vi vil bo i Rødovre. Da man så lukkede op for hele AAB s, altså boligforeningen AAB s, 20

21 ældre afdeling op med billige lejligheder inde i byen, så flyttede en tredjedel af beboerne herind, fordi det kunne de jo ikke stå for. Det er sådan nogle man venter på i 20 år, ikke? Så jeg har ikke, altså, jeg mener reelt ikke at der blevet stort set ikke nogle, der er selvfølgelig nogle, men stort set ikke nogle, der er blevet presset ud. Det kan godt være at der er nogle, der har sagt: her gider jeg sgu ikke bo mere, det bliver for fint til mig og sådan noget, jeg føler mig ikke hjemme her og jeg kan sgu ikke lide det der Det er noget andet. T: Men så i forhold til den udskiftning, der så er sket pga. bedre tilbud, mener du så at man kunne have gjort noget anderledes? Altså for at undgå at man har proppet nogen over i en bolig, som var meget bedre end den, de blev genhust fra. Mener du man kunne have gjort det på en måde? N: Jamen, jeg mener sådan set ikke at de der boliger var bedre og for Altså, i Arnes tilfælde, der kan man sige, at han flyttede ind i en lejlighed fra 20 erne eller 30 erne, som der ikke var ofret mange penge på siden den var opført. Der var et badeværelse og et køkken, og det var gammelt, men den var funktionel, den kunne bruges og den var billigere. Altså det eneste vi kunne have gjort, det var at genhuse folk rigtigt dårligt, og det er ligesom ikke det vi gør. I: Er der udover det ting, hvor du i bakspejlet tænker, at det kunne vi have gjort anderledes, når du kigger på processen som helhed? N: Nej, altså jeg vil mene, at nu har vi arbejdet meget med processer i mange år efterhånden, og der er nok nogle ting, vi ville have gjort anderledes i et forsøg på at komme tættere på beboerne fra begyndelsen. Og der er nok nogle punkter, hvor vi også ville have sagt: nårh ja, hva fa en, det kan godt være at de (noget jeg ikke kan høre) men det kan de ikke holde til, hvis de ikke opfører sig fornuftigt. I: Hvad med fra kommunens side, var der dér noget, som du mener at de burde have gjort anderledes? 21

22 N: Nej, det synes jeg ikke. Altså jeg vil sige, der er mange ting, der har ændret sig hen ad vejen i den verden, vi lever i. Dengang da vi lavede det her og planlagde det, der kunne vi antage at vi kunne slippe godt fra at sige, at den der ejendom, den skal omfattes så betragteligt, at det skal kommunen stå for, ikke den private ejer, så den ekspropriere vi fra den private ejer. Det gjorde vi så ikke, så købte den i frivillig handel, det var forskellige fiduser Og der sprang kommunen pludselig i målet undervejs, men som verden har udviklet sig, så kunne vi alligevel ikke have holdt til det i det lange løb. Men det betyder bl.a. at der ligger ved Istedgade en ejendom, som rummede Vesterbros mest snavsede værtshus, næstmest snavsede, der hed Postillionen, som var et sted med fuldekorn eller piger, det var ret ulækkert. Den ejendom fik den private ejer lov til, takket være kommunen, selv at sætte i stand og der har været kakerlakker efterfølgende og alt muligt lort. Og den ser ud ad helvede til i dag, men altså, det er der jo ikke noget at gøre ved. T: Så tror jeg det var det. I: Ja, har du noget du vil tilføje? N: Nej, det har jeg ikke. 22

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899

PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899 Eksempel Energirenovering etageboliger PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899 UDGIVET DECEMBER 2014 Nye lejligheder på loftet Nyt skifertag og 16 nye moderne to-etagers taglejligheder med egen terrasse.

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION Baggrund P Da VK-regeringen trådte til, blev det skrevet ind i regeringsgrundlaget, at man ville give de almene beboere mulighed for at købe deres bolig P Et embedsmandsudvalg blev nedsat for at forberede

Læs mere

BYFORNYELSE. Information om genhusning. ved byfornyelse

BYFORNYELSE. Information om genhusning. ved byfornyelse BYFORNYELSE Information om genhusning ved byfornyelse Information om genhusning ved byfornyelse Information om genhusning ved byfornyelse I denne folder kan du læse mere om, hvornår du har ret til genhusning,

Læs mere

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev.

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Sagsnr: 12/138808 Sagsansvarlig: dr30225 Sagsbehandler: mv Sagens formål Genbehandling af ansøgning om

Læs mere

Genhusning. Vejledning om genhusning i Skoleparken

Genhusning. Vejledning om genhusning i Skoleparken Genhusning Vejledning om genhusning i Skoleparken 11-12-2013 Indhold Genhusning hvad betyder det... 2 De fleste skal ikke genhuses... 2 Varig genhusning... 2 Skal jeg genhuses varigt?... 2 Bliver jeg hørt?...

Læs mere

Beboerinformation - Riddersborgparken. Afdelingsmødet den 6. september 2012

Beboerinformation - Riddersborgparken. Afdelingsmødet den 6. september 2012 Beboerinformation - Riddersborgparken Afdelingsmødet den 6. september 2012 Riddersborgparken taber 3,2 millioner kroner om året For mange boliger på Lolland, men der er venteliste til Riddersborgpar- kens

Læs mere

ing b y g g e r p å v i d e n

ing b y g g e r p å v i d e n ing bygger på viden folderen er udarbejdet af sbs første udgave: september 2008 tekst: sbs foto: copyright sbs layout: sbs 2 INDHOLD GENHUSNING... 4 MIDLERTIDIG GENHUSNING... 5 - ved udflytning... 8 -

Læs mere

Ombygning af Hækkevold og Helleborg

Ombygning af Hækkevold og Helleborg Ombygning af Hækkevold og Helleborg - beslutningsoplæg til det fælles afdelingsmøde onsdag den 27. januar 2010 En helt nødvendig ombygning Boligerne i Hækkevold 9 15 (fsb) og Helleborg 9 15 (SAB) er små

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

KTH startede mødet med at byde de 10 fremmødte velkommen. Herefter gennemgik han kort dagsordenen.

KTH startede mødet med at byde de 10 fremmødte velkommen. Herefter gennemgik han kort dagsordenen. Afdelingsmøde for Vilh. Jensensvej/Højdevej afdeling 11. Onsdag, den 16. september 2015 kl. 17.00. Tilstede fra boligforeningen var direktør Kenneth Taylor Hansen (KTH), inspektør Thomas Petersen (TP)

Læs mere

CASE STUDY Andelsboligforening fra Nørrebro, København 31 lejligheder, lejlighedssammenlægning, nyt tag/facade, gadeprojekt og kvarterløft

CASE STUDY Andelsboligforening fra Nørrebro, København 31 lejligheder, lejlighedssammenlægning, nyt tag/facade, gadeprojekt og kvarterløft 1.0 ANDELSBOLIGFORENING Geografi København Nørrebro Periode for udførelse 2005 2006 Lejlighedssammensætning Type 2V: 4 stk. 3V: 25 stk. 4V: 1 stk. 5V: 1 stk. Antal ialt 31 lejligheder Både før og efter

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg Jeg havde det ad helvede til. PROCES FØR SITUATION / HANDLING Laila er 55 år og bor i en mindre by på Sjælland. Hun er på førtidspension og har været det

Læs mere

Ti myter om at bo til leje

Ti myter om at bo til leje Ti myter om at bo til leje ed-logo negativ.pdf 28-03-2012 11:11:40 Forord Der er stor interesse for bolig- og ejendomsmarkedet. Det er både naturligt og glædeligt. Ejendomme er et væsentligt element i

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Genhusning. Information om genhusning i Margrethegården

Genhusning. Information om genhusning i Margrethegården Genhusning Information om genhusning i Margrethegården Indhold Indhold...2 Hvad betyder genhusning?...3 Midlertidig genhusning eller fraflytning?...4 Udgifter i forbindelse med genhusningen...7 Flyttesyn,

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 4 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview (Interviewer) (Informant) Bilag 13 Charlotte: Transskriberet og kodet interview 00.10: Ja men til at starte med vil vi godt bare bede dig om at præsentere dig selv. 00.14: Jamen jeg hedder Charlotte, jeg

Læs mere

Kim efterlyste en underskrevet anvisningsaftale for Søtoften. Det blev aftalt at boligselskabet sender aftalen.

Kim efterlyste en underskrevet anvisningsaftale for Søtoften. Det blev aftalt at boligselskabet sender aftalen. Hagen Ahlgreen Jette Fesner Bettina Foltinger Liselotte Hvidt Ballerup almennyttige Boligselskab Kim Pasternak, Boligkontoret Lone Schock, Malene Aagaard Kristensen og Hanne Nygård Jensen Center for By,

Læs mere

Boligmarked 00:00:00. Start vignet

Boligmarked 00:00:00. Start vignet Boligmarked 00:00:00 Start vignet 00:01:11 Der er cirka 5 millioner mennesker i Danmark. Over halvdelen bor i en bolig, de ejer. Man kan også leje en bolig. Som regel er begge dele meget dyrt, så det kan

Læs mere

GENHUSNING AFDELING 801 RØDKÆRSBRO AFDELING 801. Østervang 10-32 Østerled 4-12

GENHUSNING AFDELING 801 RØDKÆRSBRO AFDELING 801. Østervang 10-32 Østerled 4-12 AFDELING 801 RØDKÆRSBRO GENHUSNING AFDELING 801 Østervang 10-32 Østerled 4-12 GENHUSNING På et afstemmende beboermøde den 25. oktober 2011 er det besluttet at renovere boligerne i afdeling 801, Østervang

Læs mere

Beretningen her på afdelingsmødet vil tage udgangspunkt i den skriftlige beretning og alene omfatte nogle væsentlige emner fra beretningen.

Beretningen her på afdelingsmødet vil tage udgangspunkt i den skriftlige beretning og alene omfatte nogle væsentlige emner fra beretningen. Afdelingsmøde for Mariagervej 2 A-F afdeling 13. Mandag, den 7. september 2015 kl. 16.00. Tilstede fra boligforeningen var direktør Kenneth Taylor Hansen (KTH), Inspektør Thomas Petersen (TP), og Jette

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 8 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse 1. Prøvelejlighed Efter boligorganisationen har afholdt en række åben hus arrangementer, hvor det var muligt for beboerne i Saltværkshuse at besigtige, hvordan et lejemål kunne komme til at se ud, efter

Læs mere

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne har den 2. december 2013 udsendt en vejledning der beskriver hvilke typer aktiviteter puljemidlerne kan anvendes til. Under

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Til samtlige beboere i afdeling 20 Brandholms alle 1A-3K Den 21. september 2004. Referat af beboermøde d. 14. september 2004

Til samtlige beboere i afdeling 20 Brandholms alle 1A-3K Den 21. september 2004. Referat af beboermøde d. 14. september 2004 Til samtlige beboere i afdeling 20 Brandholms alle 1A-3K Den 21. september 2004 Referat af beboermøde d. 14. september 2004 Tilstede: 11 beboere samt Finn Nielsen fra Hovedbestyrelsen Astrid Anthonisen,

Læs mere

DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har betydning for jeres arbejde i afdelingsbestyrelsen.

DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har betydning for jeres arbejde i afdelingsbestyrelsen. Hellerup 28.02.2008 DUAB-retningslinie nr. 6 til afdelingsbestyrelserne: Hvem kan lave hvilke aftaler for afdelingen? - om afdelingens aftaler med håndværkere og leverandører (aftaler med 3. part) Kære

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Hvem bestemmer hvad i DUAB?

Hvem bestemmer hvad i DUAB? Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 7 til afdelingsbestyrelserne: Hvem bestemmer hvad i DUAB? Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har

Læs mere

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 side 9 manden Navn: Lars Henriksen Bopæl: Humlebæk Alder: 50 Firma: Oldenborg Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 Stilladsudd: ERFA 1 og 2, Faldsikring Tillidshverv:

Læs mere

Fokusgruppe B. M: Moderator. A: Bjarne. B: Bente. Fokusgruppen startes med en indledning fra moderator 00:00:00

Fokusgruppe B. M: Moderator. A: Bjarne. B: Bente. Fokusgruppen startes med en indledning fra moderator 00:00:00 Fokusgruppe B M: Moderator A: Bjarne B: Bente Fokusgruppen startes med en indledning fra moderator 00:00:00, men vi skal snakke lidt om, hvordan I oplever at være ledige, og hvis I vil starte lidt med

Læs mere

Amager Øst Lokaludvalg vil meget gerne modtage en tilbagemelding, når endelig politisk behandling har fundet sted.

Amager Øst Lokaludvalg vil meget gerne modtage en tilbagemelding, når endelig politisk behandling har fundet sted. Børne- og Ungeforvaltningen 1. september 2011 Vedr.: høringssvar - Skoledistriktsændringer 2012-2013 Hermed fremsendes høringssvar vedr. Skoledistriktsændringer 2012-2013 Høringssvaret er udarbejdet af

Læs mere

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen StilladsInformation nr. 104-september 2012 side 9 manden Navn: Jacob Jespersen Bopæl: Alder: Malling ved Aarhus 36 år Lokalklub: Aarhus Firma: Mars A/S, Aarhus Start i branchen: Sommeren 2005 Stilladsuddannelse:

Læs mere

Informations- og idémøde om renovering Afdeling Fruehøj: Brorsonsvej 55 63 og Fruehøjvej 34-38

Informations- og idémøde om renovering Afdeling Fruehøj: Brorsonsvej 55 63 og Fruehøjvej 34-38 REFERAT Informations- og idémøde om renovering Afdeling Fruehøj: Brorsonsvej 55 63 og Fruehøjvej 34-38 Torsdag den Klokken 19.00 21.15 Mødested: Fælleshuset, Brorsonsvej 53 A, 7400 Herning Deltagere: 30

Læs mere

Sag 9: Aftale med boligorganisationerne om frikøb af tilbagekøbsklausuler

Sag 9: Aftale med boligorganisationerne om frikøb af tilbagekøbsklausuler Sag 9: Aftale med boligorganisationerne om frikøb af tilbagekøbsklausuler Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på denne afskrift. Den næste sag på dagsordenen er sag nummer 9, aftale med

Læs mere

Beboermøde Ryesgade 25

Beboermøde Ryesgade 25 Beboermøde Ryesgade 25 Beboermødet afholdes på tirsdag den 27. november kl. 19-21 i baghuset Ryesgade 30 (indgang gennem porten i passagen) Oplæg på mødet: 1. Kommunens ønsker til byfornyelsen og til projektet

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Evaluering af varmepumper

Evaluering af varmepumper Her er et samlet dokument for alle cases. De kommer ikke i nogen specifik rækkefølge, men med kommandoen ctrl+f kan man finde den case man ønsker. Held og lykke :) Evaluering af varmepumper Hej mit navn

Læs mere

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at Interview nr. 4 Bilag 11: Transskription af interview ung pige, hjemmeboende Sted: Egedal Gymnasium & HF Tidspunkt: Fredag den 15. marts 2013 kl. 10-11 Interviewperson (IP): Ung pige, hjemmeboende Interviewer

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Retningslinjer for genhusning

Retningslinjer for genhusning Retningslinjer for genhusning Hvem skal genhuses? Hvem der skal genhuses, afhænger af hvad der skal laves i den enkelte bolig Nogle beboere skal ikke genhuses, men kan blive boende i boligen mens der renoveres

Læs mere

Lisbeth oplyste, at der er mange flytninger, særligt mange beboere, der flytter til ejerboliger.

Lisbeth oplyste, at der er mange flytninger, særligt mange beboere, der flytter til ejerboliger. Lisbet Schaltz Claus S. Hansen Helle Juul Lene Terpe Almenbo Kim Pasternak, Boligkontoret Lone Schock Malene Aagaard Kristensen Hanne Nygård Jensen Center for By, Kultur og Erhverv Referat af dialogmøde

Læs mere

SVEJGAARD ǀ GALST ǀ QWIST ALLÉHUSENE. Fordele og ulemper ved at blive andelshaver

SVEJGAARD ǀ GALST ǀ QWIST ALLÉHUSENE. Fordele og ulemper ved at blive andelshaver J.nr. 137773-fordele og ulemper HQ/CBD 11. april 2014 ALLÉHUSENE Fordele og ulemper ved at blive andelshaver På beboermødet den 23. april 2014 vil arbejdsgruppen nærmere redegøre for vort arbejde indtil

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

ENGPARKEN. næste skridt? Tak for det store fremmøde på beboermødet, 4. november. Interessen for det omfattende renoveringsprojekt. Klar til. Nr.

ENGPARKEN. næste skridt? Tak for det store fremmøde på beboermødet, 4. november. Interessen for det omfattende renoveringsprojekt. Klar til. Nr. ENGPARKEN November 2014 Nr. 2 Information om renoveringsprojektet til alle beboere i Afdeling 7 Klar til næste skridt? Tak for det store fremmøde på beboermødet, 4. november. Interessen for det omfattende

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25.

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 25. juli 2011 Teknik og Miljø og Borgmesterens Afdeling 1. Resume Hejredalskollegiet er omfattet af helhedsplanen for Gellerupparken

Læs mere

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse Forældrekøbsguiden 2015 Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse 1 Forældrekøbsguiden 2015 Denne guide er til dig, der overvejer at købe studiebolig til dit barn. Guiden giver

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Referat, afdelingsmøde, Skoleparken, Boligselskabet Nordsjælland. 23.10.2012 i Frederiksborg Centret Mødestart: 19.00. Slut: 20.50.

Referat, afdelingsmøde, Skoleparken, Boligselskabet Nordsjælland. 23.10.2012 i Frederiksborg Centret Mødestart: 19.00. Slut: 20.50. Referat, afdelingsmøde, Skoleparken, Boligselskabet Nordsjælland. 23.10.2012 i Frederiksborg Centret Mødestart: 19.00. Slut: 20.50. Fremmødte: 163 husstande Inviterede teknikere: Jens Nielsen (JN), Wissenberg

Læs mere

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning.

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Claus-Peter Aanum. Boligforeningen Ungdomsbo i Esbjerg, den 15. marts 2012. Første gang jeg stiftede

Læs mere

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse?

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Hellerup 10.01.2008 DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Kære afdelingsbestyrelse DUAB s organisationsbestyrelse

Læs mere

Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs?

Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs? Bilag 2 Ip2: Informant Iw1 og Iw2: Interviewere Iw1: Men det første spørgsmål er bare hvor gammel er du? Ip2: Jeg er 49. Iw1: Hvornår blev du arbejdsløs? Ip2: Det gjorde jeg i 2011 i sommeren. Iw1: Hvad

Læs mere

HALSSKOVVEJ I SOLSKIN SET FRA BIBLIOTEKSTORVET HALSSKOVVEJ SKAL VÆRE FULD AF LIV OG KUNST FREM FOR AT AFVIKLE, ØNSKER VI AT UDVIKLE HALSSKOVVEJ

HALSSKOVVEJ I SOLSKIN SET FRA BIBLIOTEKSTORVET HALSSKOVVEJ SKAL VÆRE FULD AF LIV OG KUNST FREM FOR AT AFVIKLE, ØNSKER VI AT UDVIKLE HALSSKOVVEJ HALSSKOVVEJ I SOLSKIN SET FRA BIBLIOTEKSTORVET HALSSKOVVEJ SKAL VÆRE FULD AF LIV OG KUNST FREM FOR AT AFVIKLE, ØNSKER VI AT UDVIKLE HALSSKOVVEJ 1 Kunst- og kulturgruppen i Korsør BAGGRUND: Halsskov Hovedgade

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Du får her mødematerialer til Nordhavnsgårdens afdelingsmøde den 20. sept. 2012.

Du får her mødematerialer til Nordhavnsgårdens afdelingsmøde den 20. sept. 2012. d. 12. september 2012 Kære Beboer. Du får her mødematerialer til Nordhavnsgårdens afdelingsmøde den 20. sept. 2012. Mødet foregår i beboerlokalet og starter kl. 19.00, men dørene åbner allerede kl. 18.30,

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014

Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014 Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014 a) Velkomst På bestyrelsens vegne skal jeg hermed byde alle fremmødte velkomne til Aabybro Fjernvarmeværks årlige generalforsamling. En særlig

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Til læreren Opgaver til: FLUGT Instruktioner og nøgler

Til læreren Opgaver til: FLUGT Instruktioner og nøgler Opgave 1 Formål: Førlæsningsopgave for at aktivere baggrundsviden om temaet 30 minutter Organisering: Smågruppearbejde Instruktion: Sæt jer sammen i smågrupper og snak om, hvilke former for flugt I kan

Læs mere

KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber

KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber Sammen - og alligevel sig selv KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber Forleden sad jeg og talte med en af de andre beboere. Vi kom til at tale om, hvad vi skulle spise om aftenen. Vejret var godt,

Læs mere

Gem denne information! Hvor skal du hen? Praktiske oplysninger om flytning og genhusning

Gem denne information! Hvor skal du hen? Praktiske oplysninger om flytning og genhusning Gem denne information! Hvor skal du hen? Praktiske oplysninger om flytning og genhusning Korskærparken 2 Indholdsfortegnelse Tryghedspakken og spørgeskemaet 4 Hvis din lejlighed skal renoveres Du får betalt

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen Fremtidsanalyse 11. november 2013 Ved kundechef Jonas M. Cohen Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Indstilling. Genetablering og modernisering af botilbuddet Kragelund. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten

Indstilling. Genetablering og modernisering af botilbuddet Kragelund. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 27. november 2013 Aarhus Kommune Socialforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume Natten til tirsdag den

Læs mere

Referat fra ekstraordinær generalforsamling tirsdag d. 13. januar 2009

Referat fra ekstraordinær generalforsamling tirsdag d. 13. januar 2009 Referat fra ekstraordinær generalforsamling tirsdag d. 13. januar 2009 Bestyrelsen havde indkaldt til ekstraordinær generalforsamling med flgd. punkter på dagsordenen: 1. Renovering af facader og vinduer

Læs mere

Organisationsbestyrelsens beretning for 2009

Organisationsbestyrelsens beretning for 2009 Organisationsbestyrelsens beretning for 2009 Jeg vil som jeg plejer aflægge beretning, der dækker tidsrummet fra sidste generalforsamling til dato. Administrationen. FA09 har for nylig fået nye lokaler

Læs mere

Andelsbolig - fra A til Z

Andelsbolig - fra A til Z Andelsbolig - fra A til Z Mulighederne er mange, når du skal beslutte dig for, hvilken type bolig du ønsker. Vi har samlet en masse nyttige oplysninger om andelsboliger, som du kan få god brug for, når

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2013/2014

Bestyrelsens beretning 2013/2014 Bestyrelsens beretning 2013/2014 Indledning Bestyrelsen årsberetning vil omhandle alle vigtige forhold og beslutninger for perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2014 samt enkelte sager efter denne

Læs mere

VELKOMMEN AKTUEL STATUS I LEJEBOLIGMARKEDET VÆSENTLIGSTE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER

VELKOMMEN AKTUEL STATUS I LEJEBOLIGMARKEDET VÆSENTLIGSTE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER VELKOMMEN AKTUEL STATUS I LEJEBOLIGMARKEDET VÆSENTLIGSTE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Torben Christensen Adm. direktør Ejendomsforeningen Danmark Lejeboligens fremtid Lejeboligens fremtid Ejerbolig Privat

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde onsdag den 26. juni 2013 i Elmelyparken 1D, Solrød.

Referat af bestyrelsesmøde onsdag den 26. juni 2013 i Elmelyparken 1D, Solrød. 27. juni 2013 Referat af bestyrelsesmøde onsdag den 26. juni 2013 i Elmelyparken 1D, Solrød. Deltagere: Ulrik Steffensen, Frank Polauke, Olaf Wacherhausen, Lau Ostenfeldt, Kirsten Sørensen. Poul Reynolds.

Læs mere

Nørrebrogade. Nørrebrogade. Det skal du vide om Renovering og genhusning

Nørrebrogade. Nørrebrogade. Det skal du vide om Renovering og genhusning Nørrebrogade Nørrebrogade Det skal du vide om Renovering og genhusning Revideret januar 2014 1 Indhold Indhold... 2 Kære beboere... 3 Byggepladskontor og byggeledelse... 4 Arbejdstid... 4 Byggesagens omfang...

Læs mere

Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011

Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011 Bregnegårdshaven 7-5700 Svendborg - telefon 62 21 19 76 - fax 6220 1010 Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011 Jeg har gennem de seneste år indledt beretningen med omtale af

Læs mere

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de?

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo?, Vejle 25. november 2010 Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforskningsinstitut Baggrunden Indtil midten

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere