Omkostninger ved omstilling fra konventionel til økologisk drift i offentlige storkøkkener Jensen, Jørgen Dejgård

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Omkostninger ved omstilling fra konventionel til økologisk drift i offentlige storkøkkener Jensen, Jørgen Dejgård"

Transkript

1 university of copenhagen Omkostninger ved omstilling fra konventionel til økologisk drift i offentlige storkøkkener Jensen, Jørgen Dejgård Publication date: 2014 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Jensen, J. D., (2014). Omkostninger ved omstilling fra konventionel til økologisk drift i offentlige storkøkkener: eksemplificeret ved daginstitutioner med eget køkken, 14 s., jun. 30, (IFRO Udredning; Nr. 2014/12). Download date: 06. okt

2 Omkostninger ved omstilling fra konventionel til økologisk drift i offentlige storkøkkener eksemplificeret ved daginstitutioner med eget køkken Jørgen Dejgård Jensen 2014 / 12

3 IFRO Udredning 2014 / 12 Omkostninger ved omstilling fra konventionel til økologisk drift i offentlige storkøkkener, eksemplificeret ved daginstitutioner med eget køkken Forfatter: Jørgen Dejgård Jensen Udarbejdet for Fødevarestyrelsen i henhold til aftalen mellem Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om myndighedsberedskab. Se flere myndighedsaftalte udredninger på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet Rolighedsvej Frederiksberg

4 Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Jørgen Dejgård Jensen 30. juni 2014 Omkostninger ved omstilling fra konventionel til økologisk drift i offentlige storkøkkener, eksemplificeret ved daginstitutioner med eget køkken Sammendrag og konklusion Regeringens Økologisk Handlingsplan 2020 indeholder en indsats indenfor omstilling af offentlige køkkener, og der er i handlingsplanen afsat bevillinger til informations- og uddannelsesaktiviteter til at understøtte stat, regioner og kommuner i omstilling af deres køkkener til økologi. Formålet med nærværende notat er at foretage en videnopsamling og udredning af, hvorvidt en udgiftsneutral økologiomstilling i storkøkkener er mulig og kan bygge på, at madspild minimeres og at mængden af frugt og grønt øges, blandt andet på bekostning af mængden af animalske produkter. Notatets analyser omfatter bl.a. omkostningskalkuler til illustration af meromkostninger ved omstilling af offentlig bespisning af børn i daginstitutioner til økologi til hhv. bronze-, sølv- og guldmærket under det økologiske spisemærke. Analyserne viser, at en "simpel" udskiftning af konventionelle råvarer med tilsvarende økologiske vil øge omkostningerne markant, men at rationaliseringer i form af tilpasninger af den økologiske råvaresammensætning i retning af mindre kød og mere mættende frugter og grønsager, samt forbedret udnyttelse af sæsonudsving i priserne, vil kunne reducere disse meromkostninger til et niveau, der er på niveau med baseline (ikke-optimeret konventionel måltidsproduktion). Økologi er imidlertid ikke en forudsætning for sådanne rationaliseringer af råvareforbruget. Der kan tilsvarende realiseres besparelser ved tilpasning af råvareindkøbet indenfor den konventionelle måltidsproduktion, hvorved omkostningerne til denne produktion også vil være lavere. En optimeret konventionel måltidsproduktion er i dette notat beregnet til 9,67 kr. pr. dag pr. person, hvilket er 3,29 kr. billigere end en ikke-optimeret konventionel måltidsproduktion (baseline). Sammenlignes en optimeret konventionel måltidsproduktion med en optimeret økologisk måltidsproduktion hvor de betragtede rationaliseringsmuligheder er fuldt udnyttede i begge produktionsformer, vil måltider, som overholder det økologiske bronze spisemærkes krav om minimum 30% økologiandel, kunne fremstilles til en meromkostning i størrelsesordenen 4 pct./0,36 kr. pr. dag pr. person, måltider som overholder sølvmærkets krav om 60% økologiandel vil kunne produceres til en meromkostning på 12 pct./ cirka 1,10 kr. pr. dag pr. person, mens opnåelse af det økologiske guld spisemærke med krav om 90% økologiandel vil fordre en meromkostning til råvarer i størrelsesordenen 32 pct./ cirka 3 kr. pr. dag pr. person. Sidstnævnte er dog stort set på niveau med omkostningen ved en ikke-optimeret konventionel måltidsproduktion. Notatets beregninger bekræfter i store træk andre studiers vurderinger af, at betydelige tilpasninger i råvaresammensætningen er en forudsætning for en omkostningsneutral omstilling til økologisk storkøkkendrift. Men beregningerne illustrerer også betydningen af flere forhold, som er afgørende for, at sådanne rationaliseringer kan kompensere for højere økologiske råvarepriser. For det første er det en 1

5 væsentlig forudsætning, at sådanne rationaliseringer ikke ville ske indenfor konventionel storkøkkendrift og/eller ikke allerede har fundet sted. Og for det andet er det afgørende, at omstillingen kan ske uden øgede lønomkostninger, hvilket som udgangspunkt fordrer et produktivitetsløft, der kan være drevet af øgede kompetencer eller større motivation hos medarbejderne, eller af mere effektive arbejdsgange. Det er derfor forbundet med en ganske betydelig usikkerhed at generalisere fra eksisterende gennemførte omstillinger til resten af den offentlige storkøkkensektor. 1. Baggrund og formål Fødevareministeriet præsenterede i juni 2012 Regeringens Økologisk Handlingsplan, som har til formål at fremme økologien i Danmark, med henblik på en fordobling af det økologiske areal i 2020 i forhold til (Fødevareministeriet, 2012). I handlingsplanen hedder det bl.a. Omstilling af offentlige køkkener og økologisk omlægning af offentlige arealer En omstilling af offentlige køkkener til økologi vil medvirke til at øge efterspørgslen efter økologiske produkter og derved øge omlægningen af økologiske arealer. Hvis 60 pct. af den offentlige bespisning var økologisk, skønnes det at ville medføre en omlægning af ha landbrugsjord til økologi i Danmark. Samtidig kan omstillingen også have andre positive sideeffekter som reduktion af madspildet, mere fokus på måltidskvaliteten, opkvalificering af køkkenpersonalet og sundere mad. Erfaringer fra køkkener, som allerede er omstillet til økologi, viser, at omstillingen har givet mere tilfredse borgere og personale (Fødevareministeriet, 2012) Der har i handlingsplanen været afsat 28 mio. kr. årligt i 2012 og 2013 til informations- og uddannelsesaktiviteter, der via projektsamarbejder kan hjælpe stat, regioner og kommuner med at omstille deres køkkener til økologi. Deltagelse i projektsamarbejder er frivillig. NaturErhvervstyrelsen har igen i 2014 prioriteret 28 mio. kr. til indsatsen. Et redskab i omstillingen af storkøkkenerne til økologi er det såkaldte "økologiske spisemærke. Udformningen af de økologiske spisemærker er illustreret i figur 1. Figur 1. Det økologiske spisemærke De økologiske spisemærker viser, hvor stor en andel af de anvendte råvarer der er økologiske (målt i kroner eller kilo), når man opgør dette for en given periode. Storkøkkener, der er registrerede brugere af et økologisk spisemærke, kan i markedsføringen anvende det pågældende spisemærke, og skal, inden de 2

6 registreres som brugere af det pågældende spisemærke, indsende en opgørelse til fødevareregionen over de seneste 3 måneder, som viser, at økologi-andelen ligger inden for det pågældende procentinterval. Iflg. Mikkelsen et al. (2000) producerer den offentlige bespisning i størrelsesordenen en halv million måltider dagligt, og repræsenterer således et ganske betydeligt samlet volumen på det danske marked for fødevarer. I 2011 præsenterede Økologisk Landsforening beregninger fra Københavns Madhus, hvoraf det fremgik, at en omstilling af den offentlige bespisning i Danmark til 75 pct. økologi kunne lade sig gøre indenfor rammerne af de nuværende driftsbudgetter. Midlerne til at gøre dette muligt skulle være en bedre tilpasning af indkøbene i forhold til sæsonvariationer i udbud og priser, mindre kød og flere grønsager, mere forarbejdning af råvarerne fra bunden, samt reduktion af madspildet fra køkkenerne. Formålet med nærværende udredningsopgave er at foretage en videnopsamling og udredning af, hvorvidt en udgiftsneutral økologiomstilling i storkøkkener (med særligt fokus på daginstitutioner med eget køkken) er mulig og kan bygge på, at madspild minimeres, og at mængden af frugt og grønt øges, blandt andet på bekostning af mængden af animalske produkter. Notatets analyser består af to hovedkomponenter: - en gennemgang af eksisterende undersøgelser af omkostninger ved omstilling af offentlig bespisning i retning af øget sundhed og bæredygtighed, publiceret i rapporter, videnskabelige artikler mv. - omkostningskalkuler til illustration af meromkostninger ved omstilling af offentlig bespisning til økologi til hhv. bronze, sølv og guld under det økologiske spisemærke Udredningen er udarbejdet af Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi for Fødevarestyrelsen, i henhold til instituttets og Fødevareministeriets aftale vedrørende myndighedsberedskab for Tidligere undersøgelser Et forsknings- og udviklingsprojekt "Basiskost" har været gennemført med henblik på at understøtte storforbrugere og storkøkkener i at udbyde sunde og økologiske måltider, bl.a. gennem kortlægning og analyse af effekter ved overgangen til økologisk kost, med særligt fokus på sundhedsmæssige effekter (Elle et al., 2006). Projektet har taget udgangspunkt i det forhold, at en økologisk omstilling ikke blot er en udskiftning af konventionelle produkter med økologiske varianter, men at denne omstilling skulle ske indenfor det eksisterende kostbudget, og at køkkenerne derfor må foretage omstruktureringer af indkøbsog tilberedningspraksisser, opskrifter og menuer for at få råd til de økologiske råvarer. Projektet har i forlængelse heraf forsøgt at kortlægge nogle af de sideeffekter, som omstillingen giver anledning til. Det samlede billede fra disse effektstudier er, at der er en række positive sideeffekter ved omstillingen til økologi, herunder udvikling af et bedre arbejdsmiljø (bl.a. mere meningsfuldhed i arbejdet) og kompetenceudvikling hos personalet, forbedret samarbejde mellem køkkenpersonale og pædagogisk personale og mellem køkkenpersonale i forskellige institutioner. I relation til økologi i børneinstitutioner blev det fundet, at der i lokalområdet kom mere fokus på miljø, natur og sundhed. Undersøgelserne pegede også på en positiv sammenhæng mellem arbejdspladskantiners prioritering af økologi og deres udbud af sunde måltider (Mikkelsen et al., 2005). Men undersøgelserne viste også stor forskel på, hvilken målgruppe omstillingsprojekterne var rettet imod. Navnlig i bespisningen af ældre fandt undersøgelsen, at det var vanskeligere at opnå effekter, dels fordi brugerne ikke ønskede forandringer i udbuddet, og dels fordi de 3

7 køkkener, som leverer mad til ældre ofte er store og driften meget rationaliseret, hvorfor mulighederne for at finansiere omstillingen med rationaliseringer var forholdsvis begrænsede (Elle et al., 2006). Kost- og Ernæringsforbundet gennemførte i 2012 en undersøgelse blandt 404 af forbundets medlemmers arbejdspladser (heraf 40 pct. fra daginstitutioner, 36 pct. fra plejesektoren og resten fra skoler, kantiner, skoler, hospitaler mv.). Ifølge undersøgelsen havde knap halvdelen af de adspurgte køkkener en økologiprocent (baseret på køkkenernes dokumenterbare indkøb), som kunne berettige brug af et økologisk spisemærke, mens 30 pct. af de adspurgte angav en økologiprocent over 60 pct., dvs. berettiget mindst til sølvmærket (Kost- og Ernæringsforbundet, 2012). Knap en tredjedel heraf angav en økologiandel over 90 pct. (svarende til kravet for at opnå guldmærket). I en rapport fra Madkulturen (2013a) er der foretaget en videnopsamling om omstilling til økologi baseret på eksisterende materiale og litteratur. Rapporten præsenterer en række pointer og anbefalinger, som rettes mod henholdsvis beslutningstagerniveauet, praksisniveauet og forhold omkring indkøb og priser. Bl.a. betones vigtigheden af at se omstilling til økologisk storkøkkendrift som en generel omstilling af måltidsproduktionen, at omstillingen sker i en motiverende proces med inddragelse af medarbejderne, og at der gennemføres den nødvendige kompetenceudvikling og efteruddannelse. I forhold til omkostninger betones vigtigheden af stabile leverancer til forholdsvis lave priser og muligheden for at spare omkostninger ved i højere grad af lave maden "fra bunden", samt det forhold, at økologiomstilling i køkkener, hvor driften i forvejen er rationaliseret, vil være vanskelig at gennemføre uden mærkbare meromkostninger. I en anden rapport fra Madkulturen (2013b) er der gennemført en interviewundersøgelse med omstillingskonsulenter og medarbejdere i kommuner og køkkener med fokus på beslutningsprocesser og implementeringsovervejelser omkring økologiomstilling. Undersøgelsen er baseret på mere end 40 interviews, og peger på vigtigheden af motivation og medejerskabsfølelse hos medarbejdere og behovet for opkvalificering af medarbejderne, men peger også på, at en vellykket omstilling har potentiale til at styrke medarbejdernes motivation og faglige udvikling. BDO Kommunernes Revision (2009) har gennemført analyser af omstillingen til økologi på to københavnske plejehjem, Nybodergaarden og Norgesminde, og vurderet at de med den daværende bemanding ville kunne opnå en økologiprocent på 90% i 2015/16 indenfor en økonomisk ramme for råvarer på 44,80 kr. (i 2009-prisniveau) pr. fuldkostdag, forudsat at der blev afsat ressourcer til at arbejde med selve forandringsprocessen i den forbindelse. Rapporten peger desuden på muligheden for at reducere råvareomkostningerne ved en højere grad af egenforarbejdning, men gør samtidig opmærksom på et behov for ekstra personaleressourcer i så fald. 3. Metode Der er udviklet en beregningsmodel til at gennemføre omkostningskalkuler til illustration af meromkostninger ved omstilling af offentlig bespisning til økologi til hhv. bronze, sølv og guld under det økologiske spisemærke. I omkostningskalkulerne indgår: 4

8 vurdering af råvareudgifter til konventionel og økologisk storkøkkendrift i offentlig bespisning (daginstitutioner) ved nuværende råvaresammensætning (som forudsættes at leve op til gældende ernæringsanbefalinger), vurderinger af besparelsespotentiale ved reduceret brug af kød og øget brug af grønsager og frugt, og udnyttelse af sæsonudsving i priserne for frugt og grønt med udgangspunkt i, at maden lever op til ernæringsanbefalinger, vurdering af arbejdsbehov ved yderligere intern forarbejdning af grønsager, kød og brød i storkøkkenerne Der er opstillet en udgangskost for beregningerne (baseline), som skal afspejle et bespisningstilbud som lever op Fødevarestyrelsens gældende anbefalinger med hensyn til ingredienssammensætning i frokostmåltidet (Fødevarestyrelsen), suppleret med mindre formiddags- og eftermiddagsmåltider fortrinsvis bestående af brød, frugt og grønsager. Da der er tale om bespisning i et dagtilbud for børn er der forudsat et kosttilbud af et omfang på 2,1 MJ/dag (svarende til 40 pct. af et gennemsnitligt dagligt energibehov på 5,3 MJ/dag 1 ), heraf mellemmåltider på ca. 0,5 MJ/dag. Det er endvidere forudsat, at der serveres varm frokost 3 dage om ugen, og kold frokost 2 dage om ugen, og at den opstillede kostplan stemmer overens med Fødevarestyrelsens anbefalinger med hensyn til indhold af frugt, grønt, fisk, kød, fuldkornsprodukter, fedtstoffer og mejeriprodukter. For hver af disse hovedgrupper er mængderne antaget fordelt på en række af de mest almindelige fødevarer i fremstillingen af hhv. varm og kold frokostmad i børneinstitutioner, og den opstillede baseline kost repræsenterer således et sandsynligt eksempel på et sådant kosttilbud. Til mellemmåltider er der regnet med 25 g brød pr. dag, 25 g grønt pr. dag og 50 g frugt pr. dag. Den opstillede baseline-kosts energimæssige sammensætning - fordelt på ingrediens-kategorier - fremgår af figur 2. 1 Kilde: Diætistforum 5

9 Figur 2. Forudsat fordeling af kosten i baseline (MJ) Ud fra en gennemsnitsbetragtning over dage antages baseline-madtilbuddet at bestå af mejerivarer (som mælk, surmælksprodukter, ost og smør), indkøbt brød og cerealier, kød (stort set ligeligt fordelt på oksekød, svinekød og fjerkræ), fisk, grønsager (hvor der som et eksempel antages en forholdsvis stor vægt på lette grønsager som tomat, agurk, peberfrugt og salat, samt gulerødder), frugt (fortrinsvis æbler, bananer, pærer, appelsiner, melon), samt en række øvrige fødevarer ( diverse, som omfatter bl.a. sukker, olie og en række forarbejdede fødevarer). Med udgangspunkt i den opstillede baseline-kost er der beregnet tilpasninger i kosttilbuddet ud fra en forudsætning om, at den samlede næringsværdi af kosttilbuddet, målt i MJ/dag, er uændret. Økonomisk motiveret tilpasning af kosttilbuddet forudsættes at ske på grundlag af prisen pr. MJ, dvs. tilpasningerne sker ved at erstatte ingredienser indenfor en varekategori til en høj pris pr. MJ med ingredienser med en lavere pris pr. MJ. Beregningen af omkostningerne ved en omstilling fra konventionelle til økologiske råvarer er opdelt i en række trin, som repræsenterer forskellige tilpasninger af måltidstilbuddene. Opdelingen er foretaget for at muliggøre vurdering af forskellige besparelsesmuligheder til finansiering af merpriserne på økologiske råvarer. Det er i beregningerne forudsat, at fisk umiddelbart kan medregnes i den økologiske andel. Som led i det igangværende forskningsprojekt OPUS 2 er der indsamlet food service prisdata fra AB Catering A/S i maj 2012 for en række fødevarer. For fødevarer, som ikke var omfattet af denne dataindsamling er der suppleret med detail prisdata estimeret på grundlag af GfK's ConsumerTracking Scandinavia husholdningspanel. GfK panelet består af ca danske husholdninger, som på ugebasis forholdsvis detaljeret indberetter deres indkøb af dagligvarer, herunder udgift til de pågældende varer, fysisk mængde af varerne, indkøbssted, om varen er økologisk, mv. Sæson-variation i priserne er ligeledes estimeret med udgangspunkt i GfK datamaterialet. For produkter, hvor der ikke kunne estimeres økologiske priser på 2 OPUS er et tværfagligt forsknings- og udviklingsprojekt, som har til formål at udvikle og analysere en model for ny nordisk hverdagsmad. Projektet er finansieret af en bevilling fra Nordea-fonden 6

10 baggrund af GfK-materialet er der regnet med standardiserede procentvise merpriser for de respektive produktkategorier. For mejeriprodukter er der således regnet med 20 pct. merpris, og for kød, grønt og frugt er der regnet med 50 pct. merpris for de økologiske produktvarianter, som der ikke kunne estimeres priser for (ofte fordi de udgør en relativt lille del af forbruget). 4. Økonomisk vurdering af omkostningerne ved omstilling til økologi Som nævnt ovenfor er der opstillet en beregningsmodel og en baseline, som skal repræsentere et nuværende måltidstilbud i daginstitutionerne svarende til et samlet energiindtag på 2,1 MJ/dag, baseret på konventionelt producerede råvarer. Med udgangspunkt i denne baseline præsenteres i det følgende nogle modelberegninger vedrørende meromkostninger og besparelsesmuligheder i forbindelse med omstilling til økologi. Omkostninger og besparelsesmuligheder ved omstilling til økologisk måltidsproduktion Da hovedparten af alle økologiske fødevarer koster mere end tilsvarende konventionelle, må en udskiftning af konventionelle med økologiske råvarer umiddelbart forventes at indebære en højere råvareomkostning. Men mange storkøkkener foretager også en omfattende tilpasning af måltidsproduktion og arbejdsgange i forbindelse med omstilling til økologi, med henblik på at undgå væsentlige stigninger i råvarebudgettet. Sådanne tilpasninger omfatter bl.a. forbedret udnyttelse af råvarerne (og dermed reduceret produktionsspild), substitution af kød med flere grønsager, højere grad af egenforarbejdning (fx bagning af brød samt skrælning og snitning af grønsager) og udnyttelse af sæsonvariation i priser. I det følgende søges de økonomiske potentialer i sådanne tilpasninger belyst gennem en trinvis omkostningskalkule, hvor omkostningskonsekvenserne af de enkelte tilpasninger beregnes for én tilpasning ad gangen. Konkret regnes der på følgende trin: I. Ren pris-effekt, hvor der antages én-til-én erstatning af konventionelle råvarer med tilsvarende økologiske II. Som I, men hvor en tredjedel af kødet erstattes af mere brød, cerealier, grønt og frugt (idet FVST s anbefaling vedrørende kød antages at angive en øvre grænse) III. Som II, men hvor der antages tilpasninger i sammensætningen indenfor grupperne af hhv. brød, cerealier, frugt og grønt i retning af varer med højere næringsindhold pr. kj IV. Som III, men hvor sæsonudsving i priserne udnyttes maksimalt Resultaterne af denne trinvise omkostningsberegning fremgår af tabel 1, med udgangspunkt i et måltidstilbud i daginstitutioner på 2,1 MJ/dag. 7

11 Tabel 1. Optimeringspotentialer ved økologiske råvarer (kr/bruger/dag) Baseline 1-til-1 økologi Mindre kødmere grønt og korn Mere nærende grønt og korn Bedre udnyttelse af sæson Mejerivarer Brød og cerealier Kød Fisk Grønsager Frugt Diverse I alt ANM: Evt. forskel mellem anførte I alt beløb og summen af deres komponenter skyldes afrunding Under de givne forudsætninger er det opstillede baseline madtilbud beregnet til at koste gennemsnitligt 12,95 kr/dag i råvarer, hvoraf grønsager udgør den største komponent med godt en fjerdedel af omkostningerne. Såfremt det antages, at hver enkelt ingrediens udskiftes fra konventionel til økologisk udgave i forholdet éntil-én, og at der i øvrigt ikke foretages tilpasninger i råvaresammensætningen (trin I i den trinvise beregning), er råvareomkostningen beregnet til at stige til 18,10 kr/dag, dvs. en stigning på ca. 40 pct. Stigningen er især markant for grønsager, kød og "diverse", som bl.a. omfatter sukker, krydderier og tilbehør som dressinger, ketchup mv. Den beregnede procentvise meromkostning svarer nogenlunde til resultater af en tidligere beregning gennemført af Fødevarestyrelsen (2010), som estimerer at den gennemsnitlige økologiske merpris for en hel institutionsdag i vuggestuer er ca. 4 kr., og i børnehaver på ca. 5 kr., hvilket sættes i forhold til gennemsnitspriser på hhv. 9,10 og 10,75 kr/dag i det konventionelle udgangspunkt. Hvis det antages, at mængden af kød reduceres med en tredjedel i det økologiske madtilbud, og at disse KJ erstattes med en proportional opskalering af mængderne af økologisk brød, cerealier, frugt og grønt som led i omstillingen til økologi, viser beregningen (måske lidt overraskende) en yderligere stigning i omkostningerne til råvarer 3. Stigningen i de beregnede udgifter beror på, at hvis sammensætningen af kornprodukter, grønt og frugt forudsættes at være den samme som i udgangssituationen, vil en del af grønsagerne have et forholdsvis lavt næringsindhold pr. krone, og der derfor skal en stor mængde af disse grønsager til at erstatte nedgangen i kød. I det omfang, det er muligt at tage højde for dette ved at tilpasse sammensætningen af brød, cerealier, grønsager og frugt, fx således at lette - og forholdsvis vandholdige - grønsager erstattes af grovere grønsager som kål og rodfrugter, som har en højere næringsværdi pr. krones udgift, vil der være mulighed for at reducere omkostningerne forholdsvis markant. I tabel 1 er der regnet på en situation, hvor sådanne 3 Stigningen i brød, cerealier, frugt og grønt er antaget at modsvare det reducerede energiindtag fra kød. Der er imidlertid ikke taget specifikt hensyn kompensering af den reducerede proteintilførslen fra kød, hvilket giver lidt usikkerhed på denne del af omkostningsberegningen. 8

12 tilpasningsmuligheder udnyttes maksimalt, og hvor der således fx slet ikke anvendes agurker, salatblade eller peberfrugter, og tomater i kun meget begrænset omfang. I en sådan situation vil råvareomkostningen kunne bringes ned til ca. 13,50 kr/dag pr. person ifølge beregningerne. I praksis vil det imidlertid formentlig være mere realistisk med en mindre radikal tilpasning af grønsager, frugt og kornprodukter - og dermed også en mindre potentiel omkostningsbesparelse. For en del råvarers vedkommende, bl.a. frugt, grønsager og fisk, er der systematisk sæsonvariation i priserne, og i det omfang at denne sæsonvariation ikke udnyttes i udgangssituationen, vil variationen indebære et potentiale for omkostningsbesparelser. Iflg. GfK datamaterialet (som repræsenterer forbrugerpriser - men som må formodes at afspejle den samme sæsonvariation i priserne som hos food service leverandører) er eksempelvis økologiske kartofler og rodfrugter samt æbler billigere i efterårs- og vintersæsonen, mens økologiske blommer, pærer og agurker er relativt billige i sommer- og efterårssæsonen. Hvis det forudsættes, at mulighederne for at udnytte sæsonvariationer ikke udnyttes i baseline situationen, vil en omstilling til maksimal udnyttelse kunne indebære et omkostningsbesparelsespotentiale på knap 50 øre/dag, og dermed en samlet råvareomkostning på 13,10 kr/dag, eller ca. 15 øre/dag mere end det konventionelle baseline madtilbud. Beregningerne vedrørende maksimal udnyttelse af sæsonvariation i priser er dog formentlig udtryk for en overvurdering. Det må formodes, at der allerede i dag sker en vis udnyttelse af prisernes sæsonvariation, bl.a. også fordi en del retter er knyttet til årstiderne og høstsæson for forskellige råvarer, hvilket også er afspejlet i prisernes sæsonvariation. Udover de nævnte faktorer af betydning for råvareomkostningerne kan også en større grad af egenforarbejdning, fx brødbagning, grønsagsskrælning og -snitning mv. bidrage til at reducere råvareomkostningerne, i det omfang at der i baseline situationen anvendes produkter med en højere forarbejdningsgrad. Besparelsespotentialet opstår, fordi næringsværdien pr. krone er større i mel og uforarbejdede grønsager end i færdigkøbt brød og grønsager, mens der til gengæld også må forudses et større arbejdsforbrug - eller i det mindste en omstilling af arbejdsgange. En større grad af egenforarbejdning kan også forbedre mulighederne for at udnytte råvarerne fuldt ud, fx ved at rester eller fraskårne dele kan anvendes til andre retter de efterfølgende dage, og dermed indebære reduktion i den del af madspildet, som opstår i måltidsfremstillingen (hvorimod effekten på serverings- og tallerkenspild næppe påvirkes). Thorsen et al. (2014) har fundet ganske betydelige reduktioner i produktionsspildet og serveringsspildet ved omstilling til økologi i rådhuskantiner. Grundet fravær af data om madspild i daginstitutioner, er der dog ikke regnet på besparelsespotentialet ved reduceret madspild, men på baggrund af resultaterne fra Thorsen et al. (2014) vurderes det umiddelbart, at et evt. besparelsespotentiale på madspildet vil være mest sandsynligt i forhold til grønsager. Ved omkostningsvurderingen i tabel 1 er der alene set på råvareomkostninger, og en anvendelse af disse beregninger til at vurdere de samlede meromkostninger ved omstilling til økologi forudsætter således, at den økologiske måltidsproduktion kan realiseres indenfor de nuværende kapacitetsomkostninger (løn-, inventar-, lokale- og energi-omkostninger). I det omfang, der fordres fx yderligere arbejdstimer til egenforarbejdning, vil dette udhule de besparelser, som egenforarbejdning kunne medføre. Erfaringer fra bl.a. Københavns Kommune tyder dog på, at det har været muligt at gennemføre en sådan omstilling uden yderligere lønomkostninger, men at det har indebåret ganske betydelige tilpasninger af arbejdsgange, 9

13 vagtplaner mv. for køkkenpersonalet, som sammen med medarbejdernes kompetenceudvikling og motivation har løftet produktiviteten i et omfang, så dette har været muligt. Besparelsespotentialer i konventionel måltidsproduktion I de ovenstående beregninger vedrørende meromkostninger til økologisk måltidsproduktion er der indregnet potentielle omkostningsbesparelser som følge af mulige rationaliseringer af indkøbet af økologiske råvarer. Tilsvarende rationaliseringer kunne imidlertid gennemføres for den samme måltidsproduktion baseret på konventionelle råvarer - og med udgangspunkt i priserne på disse konventionelle varer - og således give besparelser i den konventionelle produktion. En beregning af sådanne besparelsespotentialer i den konventionelle måltidsproduktion er vist i tabel 2. Tabel 2. Optimeringspotentialer ved konventionelle råvarer (kr/bruger/dag) Mindre kød-mere Baseline grønt og korn Mere nærende grønt og korn Bedre udnyttelse af sæson Mejerivarer Brød og cerealier Kød Fisk Grønsager Frugt Diverse I alt ANM: Evt. forskel mellem anførte I alt beløb og summen af deres komponenter skyldes afrunding Beregningerne i tabel 2 er analoge til tabel 1, bortset fra at der ses bort fra trin I i beregningen. Også i den konventionelle sammenhæng vil en erstatning af kød med brød, cerealier, frugt og grønt med den forudsatte sammensætning i baseline isoleret set give anledning til en omkostningsstigning, især fordi der skal en forholdsvis stor mængde af de lette grønsager til at erstatte reduktionen i anvendelsen af kød. En ændret sammensætning af disse råvaregrupper i retning af mere nærende - og antagelig mere mættende - varer, vil give mulighed for en betydelig omkostningsbesparelse, hvis tilpasningsmuligheden udnyttes maksimalt, mens udnyttelse af sæsonvariation i priserne vil kunne reducere omkostningerne yderligere, om end i forholdsvis begrænset omfang. Ifølge beregningerne vil tilpasninger i den konventionelle produktion kunne føre til omkostningsreduktioner i størrelsesordenen 3,30 kr/dag, hvilket er noget mindre end for den økologiske produktion, hvor det tilsvarende besparelsespotentiale er beregnet til ca. 5 kr/dag, iflg. tabel 1. Som ved tabel 1 hviler disse beregninger på forholdsvis radikale forudsætninger om, at de betragtede rationaliseringsmuligheder ikke er udnyttet i baseline, samt at de udnyttes maksimalt i forbindelse med en omstilling, hvorfor de beregnede besparelser må vurderes at repræsentere overkantsskøn. Også ved konventionel storkøkkendrift kan der evt. være mulighed for omkostningsbesparelser ved øget egenbearbejdning af råvarerne og reduktioner i produktionsspildet i forbindelse med måltidsproduktionen. Omkostninger i forhold til det økologiske spisemærke 10

14 Som omtalt i indledningen, anvendes det økologiske spisemærke til at angive, hvor stor en andel af de anvendte råvarer der er økologiske. Ved hjælp af den opstillede beregningsmodel er det beregnet, hvorledes en økonomisk optimeret drift kan omlægges fra udelukkende konventionelle råvarer til hhv. bronzemærket (min. 30% økologi), sølvmærket (min. 60%) og guldmærket (min. 90% økologi) til lavest mulige meromkostninger (idet omstillingen forudsættes at kunne finde sted indenfor de nuværende kapacitetsomkostninger). Der er foretaget beregninger i forhold til spisemærket ud fra den antagelse, at man med udgangspunkt i den optimerede økologiske drift (jf. tabel 1, hvor de betragtede rationaliseringsmuligheder er fuldt udnyttede) 4 nøjes med at erstatte konventionelt med tilsvarende økologisk for de varer, hvor prisforskellen pr. MJ er lavest, indtil man når en økologiandel på hhv. 30, 60 og 90 procent af råvareudgiften i kroner. Resultaterne af beregningen er vist i tabel 3. Tabel 3. Råvareomkostninger ved de økologiske spisemærke (kr/bruger/dag) Baseline Optimeret konventionel Bronzemærke Sølvmærke Guldmærke 100% økologi (optimeret) Mejerivarer 2,02 2,02 2,04 2,42 2,48 2,48 Brød og cerealier 1,74 0,71 0,87 0,99 0,99 0,99 Kød 1,28 0,86 0,86 1,00 1,30 1,30 Fisk 1,78 1,61 1,61 1,61 1,61 1,61 Grønsager 3,85 1,90 1,93 2,02 2,29 2,76 Frugt 1,72 2,00 2,02 2,02 3,15 3,05 Diverse 0,57 0,57 0,67 0,71 0,91 0,91 I alt 12,95 9,50 9,86 10,61 12,52 12,93 Meromkostning (%) 4% 12% 32% 36% ANM: Evt. forskel mellem anførte I alt beløb og summen af deres komponenter skyldes afrunding Ifølge beregningen vil et optimeret madtilbud med økologiindhold svarende til bronzemærket kunne fremstilles til en råvareomkostning, som ligger 36 øre over den optimerede rent konventionelle løsning, svarende til en meromkostning til råvarer på 4 pct. Det er tilsyneladende fortrinsvis indenfor cerealier og diverse, at "de lavt hængende frugter" især kan findes, og hvor der kan ske den mest omfattende udskiftning, hvis bronzemærket skal være målet. En omstilling af madtilbuddet til sølvmærket vil indebære en ekstraomkostning på ca. 1,10 kr/dag eller 12 pct., mens opnåelse af guldmærket vil koste ca. 3 kr/dag mere end den rent konventionelle løsning, svarende til ca. 32 pct. Samtidig ligger omkostningen for et madtilbud, som kan opnå guldmærket, på niveau med og måske endda i underkanten af - omkostningen til den opstillede (ikke-optimerede) baseline med konventionelle råvarer. For en del af frugterne, grønsagerne og kødet er der forholdsvis høje merpriser for økologiske varianter, hvorfor de ikke bliver økologiske, hvis ambitionsniveauet er bronzeeller sølvmærket, og det er også med til at øge progressionen i meromkostninger i takt med stigende økologi-procent. 4 Hvis man alternativt tager udgangspunkt i den optimerede konventionelle drift, opnås resultater i samme størrelsesordener. 11

15 5. Diskussion Der er i nærværende notat gennemført modelberegninger til at illustrere omkostninger vedrørende omstilling af måltidstilbud i daginstitutioner fra konventionel til økologisk mad. I det store hele bekræfter de gennemførte beregninger andre studiers vurderinger af, at én-til-én udskiftning af konventionelle råvarer med tilsvarende økologiske vil indebære markante meromkostninger, men også at en mere fundamental omstilling af måltidsproduktionen kan indebære rationaliseringer af råvareforbruget, som kan bidrage til at nedbringe meromkostningerne, evt. i et omfang så der samlet set kun vil være begrænsede meromkostninger ved omstillingen, når sådanne rationaliseringsgevinster indregnes uden behov for yderligere lønomkostninger. Visse mulige rationaliseringsgevinster er ikke medregnet i nærværende analyser, herunder muligheder for at effektivisere arbejdsgange eller at reducere madspildet, hvor Thorsen et al. (2014) peger på ganske betydelige potentialer, både i forhold til reduktion af madspild i produktionen (til at udnytte en større del af råvarerne) og forhold til serverings- og tallerkenspild. Der er i beregningerne heller ikke taget hensyn til mulighederne for en øget grad af egenforarbejdning, som på den ene side potentielt kan reducere råvareomkostningerne, men på den anden side også kan indebære øgede lønomkostninger. Til gengæld må en række af de beregnede rationaliseringsmuligheder i forhold til råvaresammensætning og sæsonvariation vurderes at repræsentere overkantsskøn for, hvad der er praktisk muligt og acceptabelt. De viste omkostningsberegninger skal betragtes som et regneeksempel til illustration af nogle sandsynlige størrelsesordener på meromkostninger og rationaliseringspotentialer ved omstilling af måltidsproduktionen i danske børneinstitutioner til økologi. Beregningerne bygger således på en række antagelser og forenklinger, som naturligvis skal tages i betragtning ved tolkning af resultaterne, ligesom sådanne antagelser kan være en kilde til usikkerhed. Blandt sådanne centrale antagelser skal fremhæves de opstillede antagelser om baseline-tilbuddets omfang og sammensætning på råvarer, samt de forudsatte tilpasningsmuligheder i tilfælde af omstilling til økologi, fx at det antages muligt at erstatte kød med brød og grønsager. Som det også har været anført i tidligere undersøgelser, så tyder beregningerne på, at en omstilling til økologi uden væsentlige meromkostninger vil være vanskelig i køkkener, hvor driften allerede er rationaliseret. Dette forhold rejser tre centrale spørgsmål. For det første er en omstilling af måltidsproduktionen til økologiske råvarer principielt set ikke en forudsætning for at opnå de rationaliseringsgevinster, som kan opnås ved at erstatte fx dyrere grønsager med billigere og mere mættende grønsager og ved at udnytte prisernes sæsonmæssige udsving i indkøbet af råvarer. Tilsvarende rationaliseringsgevinster vil kunne opnås ved brug af konventionelle råvarer (om end de mulige rationaliseringsgevinster kunne se ud til at være større i forbindelse med økologiske råvarer på grund af større prisforskelle mellem fx forskellige økologiske grønsager og større sæsonudsving, end for konventionelle). For det andet er det muligt, at sådanne rationaliseringer allerede har fundet sted i en række danske offentlige storkøkkener, hvor bl.a. kommuner og regioner har været underlagt stramme budgetmæssige 12

16 rammer med begrænsede muligheder for at øge indtægtsgrundlaget gennem bl.a. skatteudskrivning. Storkøkkener har derfor formentlig været nødsagede til at udnytte de foreliggende muligheder for omkostningsbesparelser, selv om de omtalte tidligere undersøgelser viser, at produktionsomstillinger af en skala, som der her er tale om, også kræver tilførsel af ressourcer i form af bl.a. efteruddannelse og implementeringsprocesser. En besvarelse af dette spørgsmål er væsentligt, og fordrer yderligere undersøgelser, som det ikke har været muligt at gennemføre indenfor rammerne af nærværende udredningsopgave. Af Kost- og Ernæringsforbundets ovennævnte undersøgelse fremgår det bl.a., at 17 pct. af de adspurgte vurderer, at brugen af økologiske råvarer ikke kræver flere ressourcer, mens hele 78 pct. vurderer, at det vil kræve flere penge til råvarer. Dette kunne give en indikation af, at betydelig del af rationaliseringspotentialet i råvareforbruget allerede er realiseret, selv om det skal understreges, at Kostog Ernæringsforbundets undersøgelse har et andet fokus end spørgsmålet om, i hvor høj grad driften allerede er rationaliseret i storkøkkenerne (Kost- og Ernæringsforbundet, 2012). For det tredje er det en kritisk forudsætning for en omkostningsneutral økologiomstilling, at de samlede omkostninger til måltidsproduktionen (herunder lønomkostninger) er uændrede. Som diskuteret ovenfor, ligger en del af rationaliseringspotentialet i en større grad af egenforarbejdning af fødevarerne, bl.a. bagning af brød, og skrælning og snitning af grønsager, hvilket alt andet lige må fordre en øget arbejdsindsats og/eller en øget produktivitet. Tilsyneladende er det lykkedes en del steder at gennemføre sådanne omstillinger uden øgede lønomkostninger. Der må således formodes at være sket et løft i produktiviteten i disse køkkener, dels i kraft af mere effektive arbejdsgange og vagtplaner i køkkenerne, og dels måske gennem kompetenceløft, øget motivation og jobtilfredshed hos medarbejderne. Det er imidlertid ikke nødvendigvis oplagt, at observerede produktivitetsstigninger gennem øget medarbejdermotivation umiddelbart lader sig generalisere bredt til alle landets offentlige køkkener. Der er i ovenstående analyse regnet på daginstitutioner, som tilbyder mad til børn i dagtimerne. En betydelig del af daginstitutionerne er allerede omlagt til økologi (Berlingske, 2014), så selv om yderligere omstilling vil kunne bidrage til opfyldelse af økologihandlingsplanens målsætning om fordobling af det økologisk dyrkede areal frem mod 2020, så må potentialet alligevel vurderes at være forholdsvis begrænset. Et noget større potentiale kunne måske forventes i bespisningen af ældre, som dels ikke i så høj grad er omlagt og som i højere grad består af fuldkost-tilbud. Som tidligere resultater omtalt i Elle et al. (2006) imidlertid antyder, så er der dog visse udfordringer forbundet med omstilling af måltidsproduktionen i denne del af den offentlige bespisning, bl.a. fordi driften i forvejen er relativt rationaliseret. Referencer Berlingske, Mere økomad på vej til børnene, 13. april 2014 Elle J.C., Jensen M.B. & Mikkelsen B.E. (2006) Projekt Basiskost slutrapport: Sunde og økologiske fødevarer i storkøkkener, Danmarks Fødevareforskning, juni Fødevareministeriet (2012) Økologisk Handlingsplan

17 Fødevarestyrelsen: Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner (http://www.altomkost.dk/nr/rdonlyres/078648e0-b c f87d9b0714b/0/anbefalinger.pdf), downloadet d. 20. maj 2014 Fødevarestyrelsen (2010) Hvad koster det at lave sund mad? (http://www.altomkost.dk/kommune_skole_daginstitution/daginstitutioner/anbefalinger_for_maden/hva d_koster_det_at_lave_sund_mad/forside.htm), downloaded d. 21. Maj 2014 BDO Kommunernes Revision (2009) Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen. April, Kost- og Ernæringsforbundet (2012) Mindst til sølv, Kost,-Ernæring og Sundhed, nr. 11/2012 Diætistforum: Energibehov, Landbrug & Fødevarer (http://www.diaetistforum.dk/ernaering/foedevarernes_rolle_i_kosten/koed_fjerkrae_aag/energi/energib ehov.aspx), downloaded d. 20. maj 2014 Madkulturen (2013a) Kvalitativ undersøgelse af økologi i offentlige køkkener. Delrapport indblik i økologisk omlægning Madkulturen (2013b) Kvalitativ undersøgelse af økologi i offentlige køkkener. Fra beslutning til praksis Mikkelsen, BE, Lassen, A, Bruselius-Jensen, M & Andersen JS (2005) Are green caterers more likely to serve healthy meals than non green caterers? Results from a quantitative study in Danish worksite catering, accepted for publication in Public Health Nutrition Mikkelsen Y., Meulengracht H., Søndergaard K.G., Rise L., Wilquin K., Rasmussen G.B., Søndergaard B., Schneider S. & Lundstrøm U. (2000) Hvidbog om rengøringskvalitet i storkøkkener et grundlag til udvikling af integreret rengøring. Thorsen A.V., Sabinsky M. & Trolle E. (2014) Madspild I forbindelse med økologiomlægning i offentlige køkkener, DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring Økologisk Landsforening (2011) Øko i det offentlige = 30 mia. l. rent grundvand, nyhed d. 7. september 2011 på Økologisk Landsforenings hjemmeside (http://www.okologi.dk/baeredygtigt-forbrug/aktuelt-omoekologi/oeko-nyheder/2011/sep/oekologi-i-offentlige-koekkener-vil-give-30-mia-liter-rentgrundvand.aspx) 14

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens Publication date: 2015 Document

Læs mere

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010

Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010 university of copenhagen Københavns Universitet Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik

Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik university of copenhagen Københavns Universitet Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. 60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. Eko-Mat Centrum 21.nov.2012 v. Phd. kandidat, Dorte Ruge, Aalborg Universitet, Forskningsgruppen Måltidsvidenskab og Folkesundhedsernæring.

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved lavere grænseværdi for afsmitning af bisphenol A fra fødevarekontaktmaterialer Hansen, Henning Otte

Økonomiske konsekvenser ved lavere grænseværdi for afsmitning af bisphenol A fra fødevarekontaktmaterialer Hansen, Henning Otte university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser ved lavere grænseværdi for afsmitning af bisphenol A fra fødevarekontaktmaterialer Hansen, Henning Otte Publication date: 2015

Læs mere

Det økologiske spisemærke

Det økologiske spisemærke Det økologiske spisemærke Hvordan kan det bidrage til omstilling i køkkenerne? Susanne Walter Johannessen Fødevarestyrelsen, Ernæring Agenda Økologisk Handlingsplan 2020 Facts om økologi Fordele ved at

Læs mere

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Københavns Universitet

Københavns Universitet university of copenhagen Københavns Universitet Verificering af faste priser i forbindelse med tilskud til investeringer forbundet med etablering af løsdrift i farestalde Pedersen, Michael Friis; Schou,

Læs mere

Evaluering af Økologi projekt på plejecentrene Møllebo og Østersende. Juni 2016

Evaluering af Økologi projekt på plejecentrene Møllebo og Østersende. Juni 2016 Evaluering af Økologi projekt på plejecentrene Møllebo og Østersende. Juni 2016 Udarbejdet af Jane Vase, Kostfaglig Leder, Margit Christensen, kostkoordinator Øster Snede Plejecenter Lone Viktor, kostkoordinator

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme Markedsanalyse 23. august 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Kantinegæstens stemme T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Highlights 63 pct. af danskerne har adgang til en kantine

Læs mere

Centralkøkkener, som producerer mad til andre plejehjem, hjemmeboende ældre og skoler (2 stk.)

Centralkøkkener, som producerer mad til andre plejehjem, hjemmeboende ældre og skoler (2 stk.) Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Faglig Udvikling NOTAT Dato 04-12-2007 Bilag 5: Redegørelse om økologi på plejehjem i Københavns Kommune Samlet status og plan for omlægningen af plejehjem

Læs mere

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Januar 2013 Copenhagen House of Food www.kbhmadhus.dk Around 40 people staff yearly budget app. 4,5 mill EURO Indhold:

Læs mere

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1.

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1. Nøgletal for økologi juli 2015 Følgende nøgletal beskrives: Økologisk areal, detailomsætning af økologiske varer, eksport af økologiske varer, foodservice og det økologiske spisemærke. Det økologiske areal:

Læs mere

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014 university of copenhagen Københavns Universitet Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet

Læs mere

Forløbsbeskrivelse for daginstitutionsafdelingerne i Aarhus kommune gældende for resterende projektperiode.

Forløbsbeskrivelse for daginstitutionsafdelingerne i Aarhus kommune gældende for resterende projektperiode. Aarhus d.8. sept. 2014 Forløbsbeskrivelse for daginstitutionsafdelingerne i Aarhus kommune gældende for resterende projektperiode. Formål Formålet med projektet er at medvirke til omlægning af Aarhus Kommunes

Læs mere

Tilskud til (mere) økologi i offentlige køkkener

Tilskud til (mere) økologi i offentlige køkkener Tilskud til (mere) økologi i offentlige køkkener 28 millioner kr. til mere økologi Fødevareministeriet har afsat 28 millioner kr. i 2013 til at støtte omlægning til økologi i offentlige køkkener. De penge

Læs mere

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer

Læs mere

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte

Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte university of copenhagen Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte Publication date: 214 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Hansen, H. O.,

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document

Læs mere

Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik

Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik Gældende for: Vuggestuen Vimmerby Vuggestuen Småland D.I.I. Villekulla Udarbejdet Maj 2010 Indholdsfortegnelse Formål og målsætning... 1 Køkkenpersonalets arbejde... 1

Læs mere

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Bo- og dagtilbud, handicapområdet

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Bo- og dagtilbud, handicapområdet Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Bo- og dagtilbud, handicapområdet De kommende sider giver et overblik over det forestående økologiprojekt, og hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne skal i

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1 ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var

Læs mere

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild -

Læs mere

Robert Lind Fødevarestyrelsen Københavns Madhus 6. dec. 2012

Robert Lind Fødevarestyrelsen Københavns Madhus 6. dec. 2012 Robert Lind Fødevarestyrelsen Københavns Madhus 6. dec. 2012 Sådan blev spisemærkerne til.. Det røde Ø-mærke i praksis for besværligt for storkøkkener Bekendtgørelse om økologisk storkøkkendrift nr. 1240

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Campus Bornholm kantiner

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Campus Bornholm kantiner Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Campus Bornholm kantiner De kommende sider giver et overblik over det forestående økologiprojekt, og hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne skal i gang med.

Læs mere

Dagtilbudsspecifikke krav til frokostmåltidet. 2 dage med varm mad (gerne tirsdag og fredag) og 3 dage med et smør-selv rugbrødsmåltid.

Dagtilbudsspecifikke krav til frokostmåltidet. 2 dage med varm mad (gerne tirsdag og fredag) og 3 dage med et smør-selv rugbrødsmåltid. 2 dage med varm mad (gerne tirsdag og fredag) og 3 dage med et smør-selv rugbrødsmåltid. Den varme mad skal leveres i kantiner/fade som passer til opvarmning i institutionernes ovne. Til rugbrødsmåltidet

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken

Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken Brian H. Jacobsen 2016 / 2 IFRO Dokumentation 2016 / 2 Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken Forfatter: Brian H. Jacobsen Udarbejdet som dokumentation

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

University of Copenhagen. Årsager til at økologiske mælkeproducenter stopper Tvedegaard, Niels Kjær; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015

University of Copenhagen. Årsager til at økologiske mælkeproducenter stopper Tvedegaard, Niels Kjær; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 university of copenhagen University of Copenhagen Tvedegaard, Niels Kjær; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Tvedegaard,

Læs mere

University of Copenhagen. Gæld i forhold til egenkapital i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring; Andersen, Peder. Publication date: 2013

University of Copenhagen. Gæld i forhold til egenkapital i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring; Andersen, Peder. Publication date: 2013 university of copenhagen University of Copenhagen Andersen, Jesper Levring; Andersen, Peder Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Andersen,

Læs mere

Kostpolitik ved egenproduktion

Kostpolitik ved egenproduktion Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik ved egenproduktion Foreløbigt gældende for Vuggestuen Smaaland, D.I.I. Villekulla, Vuggestuen Vimmerby Kostpolitik ved egenproduktion for Dagtilbud Ø-gaderne: Vuggestuen

Læs mere

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020 FORKORTET VERSION Økologisk Handlingsplan 2020 1 Forord Interessen for økologi har aldrig været større. Salget af økologiske varer har nået nye højder og øko-begivenheder, som køernes forårsfest og høstmarkeder,

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014

Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Økonomien i pelsdyrproduktionen samt erhvervsøkonomiske konsekvenser ved et forbud mod af mink Økonomien

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Prisen for den gode kvalitet

Prisen for den gode kvalitet Prisen for den gode kvalitet Resumé af rapport om køkkenomkostninger, synliggørelse af egenproduktion og kvalitet i Patientkøkkenet på Regionshospital Randers BDO Kommunernes Revision, 2008 Regionshospitalet

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE Mad- og måltidspolitik INDLEDNING Sund mad er en vigtig forudsætning for læring, trivsel og et godt helbred hele livet igennem. At sikre gode mad- og måltidsvaner forudsætter,

Læs mere

Skatteudvalget (2. samling) L 32 - Bilag 15 Offentligt. 18. januar. Til Folketinget - Skatteudvalget

Skatteudvalget (2. samling) L 32 - Bilag 15 Offentligt. 18. januar. Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget (2. samling) L 32 - Bilag 15 Offentligt 18. januar 2008 J.nr. 2007-211-0005 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget L 32- Forslag til Lov om ændring af momsloven og forskellige andre love

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Gennemgang af nutidsværdiberegninger på moderniseringsordningen af kvægstalde Pedersen, Michael Friis; Schou, Jesper Sølver

Gennemgang af nutidsværdiberegninger på moderniseringsordningen af kvægstalde Pedersen, Michael Friis; Schou, Jesper Sølver university of copenhagen University of Copenhagen Gennemgang af nutidsværdiberegninger på moderniseringsordningen af kvægstalde Pedersen, Michael Friis; Schou, Jesper Sølver Publication date: 2016 Document

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

MADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv

MADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv EKOLOGIKA MADSPILD I STORKØKKENER Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv Hvorfor er madspild et vigtigt emne? Det giver mening at arbejde med at reducere madspild, fordi man: Opfører

Læs mere

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika De kommende sider giver et overblik over det forestående økologiprojekt, og hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne skal i gang med. Formålet med projektet

Læs mere

BORGMESTERENS AFDE- LING Fælles Service Aarhus Kommune

BORGMESTERENS AFDE- LING Fælles Service Aarhus Kommune BESVARELSE AF 10 DAGES FORESPØRGSEL FRA GERT BJERRE- GAARD, V, OM ØKOLØFT Side 1 af 5 Gert Bjerregaard, V, har i e-mail af 1. marts 2016 til Borgmesteren sendt en forespørgsel om Økoløft. Forespørgslen

Læs mere

Undersøgelse af mad til daginstitutioner

Undersøgelse af mad til daginstitutioner Undersøgelse af mad til daginstitutioner Resume Regeringen har besluttet, at børn i forskolealderen, som går i daginstitution senest d. 1. januar 2010 skal have et sundt måltid mad. Dette skal leveres

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje

KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje Side af 6 KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje Kosten til 0-6 årige i kommunale dagtilbud skal bygge på et fagligt grundlag. Forældre skal kunne være sikre på, at den mad, børnene

Læs mere

Økologisk Mad i Dagplejen

Økologisk Mad i Dagplejen Økologisk Mad i Dagplejen Københavns Kommune har et mål om at blive verdens første miljøcertificerede hovedstad i 2015. Derfor skal alle dagtilbud i kommunen - også dagplejen - i dag tilbyde mad, der

Læs mere

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet 2. maj 21 Danskere spiser i gennemsnit 3 g om dagen Den landsdækkende

Læs mere

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer Markedsanalyse 14. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskhed bliver vigtigere for fødevarer Dansk forbindes med bedre kontrol,

Læs mere

Indstilling. Omlægning til økologi i offentlige køkkener i Aarhus Kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indstilling. Omlægning til økologi i offentlige køkkener i Aarhus Kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 19. december 2012 Aarhus Kommune Omlægning til økologi i offentlige køkkener i Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Resume Fødevareministeriet

Læs mere

Hvor længe vil reallønnen lide?

Hvor længe vil reallønnen lide? 08-0998 - poul - 12.08.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Hvor længe vil reallønnen lide? Reallønnen har det ikke så godt for tiden. Årsagen er især stigende priser. Prisstigningerne

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

Sundt frokostmåltid til alle børn i dagtilbud Forslag til frokosttilbud til børnehavebørn i Ishøj Kommunes dagtilbud

Sundt frokostmåltid til alle børn i dagtilbud Forslag til frokosttilbud til børnehavebørn i Ishøj Kommunes dagtilbud Sundt frokostmåltid til alle børn i dagtilbud Forslag til frokosttilbud til børnehavebørn i Ishøj Kommunes dagtilbud 6. august 2010 Børne- og Undervisningsudvalget behandlede 7. juni 2010 to sager vedrørende

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie Publication date: 2010 Document Version Tidlig version også

Læs mere

Øko 25 år FVM factfile

Øko 25 år FVM factfile Øko 25 år FVM factfile Generelle facts om økologi i Danmark Forbruger facts - Ø-mærket blev lanceret i Danmark i 1989-97 % har kendskab til Ø-mærket - 84 % af befolkningen har tillid til Ø-mærket - 93

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor?

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair snak om fødevarer, sundhed, sandhed og sanselighed den 21. maj 2015 Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair-snak hele vejen rundt? Anne Dahl Lassen, Seniorforsker, Afdeling for risikovurdering

Læs mere

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Af Mette Wier og Laura Mørch Andersen, AKF I et FØJO-projekt om forbrugernes interesse i økologiske fødevarer kortlægges danskernes

Læs mere

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet Lokal fødevareforsyning Ideen med Madfællesskabet Win-Win-Win: De regionale fødevareproducenter får ny mulighed for afsætning og erhvervsudviklingsmuligheder. Mere sund landbrugsdrift. København får sikker

Læs mere

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Sansolios, Sanne; Storm Slumstrup, Camilla Published in: Pilot European Regional Interventions

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Økologi

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Økologi Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Økologi Indledning...3 Opgørelse...4 Samlet opgørelse...4 Skolemad...6 Plejehjem...8 Integrerede institutioner...5 Børnehaver...5 Vuggestuer...6 Fritidsklubber...6

Læs mere

Status på omfordeling af midler til styrket Læring og Trivsel i dagtilbud

Status på omfordeling af midler til styrket Læring og Trivsel i dagtilbud HOLBÆK KOMMUNE Dato: 17. november 2016 Sagsnr.: 16/54566 Notat Status på omfordeling af midler til styrket Læring og Trivsel i dagtilbud Byrådet besluttede ved budgetlægningen for 2015 at forøge bevillingen

Læs mere

NOTATARK. Bilag 1. Baggrundsnotat. Hvidovre Kommune. Danner grundlag for mødesag Køkkener i daginstitutioner, Projekt nr. 5702

NOTATARK. Bilag 1. Baggrundsnotat. Hvidovre Kommune. Danner grundlag for mødesag Køkkener i daginstitutioner, Projekt nr. 5702 Bilag 1. Baggrundsnotat. Danner grundlag for mødesag Køkkener i daginstitutioner, Projekt nr. 5702 NOTATARK Hvidovre Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen 1. Baggrund Folketinget vedtog den 25. november

Læs mere

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Madmod og madglæde. - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

Madmod og madglæde. - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg Madmod og madglæde - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg Småfolk er elskelige og sårbare, opmærksomme og letpåvirkelige. De er indlæringsparate og har alle muligheder for sammen med de voksne at

Læs mere

Mad- og måltidsprincipper for dagtilbud i Høje-Taastrup Kommune

Mad- og måltidsprincipper for dagtilbud i Høje-Taastrup Kommune Mad- og måltidsprincipper for dagtilbud i Høje-Taastrup Kommune 1. Indledning Mad og drikke er et vigtigt fundament for, at barnet trives og kan udvikles. Undersøgelser fra Fødevarestyrelsen viser, at

Læs mere

Center for Børn og Undervisning. Frokostordning til børnehavebørn 2014. 16. juli 2013

Center for Børn og Undervisning. Frokostordning til børnehavebørn 2014. 16. juli 2013 Center for Børn og Undervisning 16. juli 2013 Frokostordning til børnehavebørn 2014 Som en del af budgetaftalen for 2013 blev det aftalt, at der udarbejdes oplæg til frokostordninger til børnehavebørn.

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Omlægning til økologisk madproduktion

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Omlægning til økologisk madproduktion Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Omlægning til økologisk madproduktion Nr. 47 804 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M. P. Kofoedsvej 10, 9800 Hjørring Oktober 2013 1.

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet har i marts 2015 svaret på spørgsmål om køb af fødevarer og sæson. Resume og konklusioner Resume og konklusioner Køb af fødevarer: Næsten

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder

Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder Hvad skal der til for at indføre et nyt måltids- og sundhedsparadigme? Skal OPUS blive til mere end et forskningsprojekt,

Læs mere

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig. Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215

Læs mere

Køkkenet på Aarhus Sygehus

Køkkenet på Aarhus Sygehus Køkkenet på Aarhus Sygehus Vi er 100 medarbejdere fordelt på bagere, slagtere, kokke, ernæringsassistenter, økonomaer, PBére samt catere og husassistenter Vi laver mad til 800 patienter og 1500 kunder/gæster

Læs mere