Omkostninger ved omstilling fra konventionel til økologisk drift i offentlige storkøkkener Jensen, Jørgen Dejgård

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Omkostninger ved omstilling fra konventionel til økologisk drift i offentlige storkøkkener Jensen, Jørgen Dejgård"

Transkript

1 university of copenhagen Omkostninger ved omstilling fra konventionel til økologisk drift i offentlige storkøkkener Jensen, Jørgen Dejgård Publication date: 2014 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Jensen, J. D., (2014). Omkostninger ved omstilling fra konventionel til økologisk drift i offentlige storkøkkener: eksemplificeret ved daginstitutioner med eget køkken, 14 s., jun. 30, (IFRO Udredning; Nr. 2014/12). Download date: 06. okt

2 Omkostninger ved omstilling fra konventionel til økologisk drift i offentlige storkøkkener eksemplificeret ved daginstitutioner med eget køkken Jørgen Dejgård Jensen 2014 / 12

3 IFRO Udredning 2014 / 12 Omkostninger ved omstilling fra konventionel til økologisk drift i offentlige storkøkkener, eksemplificeret ved daginstitutioner med eget køkken Forfatter: Jørgen Dejgård Jensen Udarbejdet for Fødevarestyrelsen i henhold til aftalen mellem Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om myndighedsberedskab. Se flere myndighedsaftalte udredninger på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet Rolighedsvej Frederiksberg

4 Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Jørgen Dejgård Jensen 30. juni 2014 Omkostninger ved omstilling fra konventionel til økologisk drift i offentlige storkøkkener, eksemplificeret ved daginstitutioner med eget køkken Sammendrag og konklusion Regeringens Økologisk Handlingsplan 2020 indeholder en indsats indenfor omstilling af offentlige køkkener, og der er i handlingsplanen afsat bevillinger til informations- og uddannelsesaktiviteter til at understøtte stat, regioner og kommuner i omstilling af deres køkkener til økologi. Formålet med nærværende notat er at foretage en videnopsamling og udredning af, hvorvidt en udgiftsneutral økologiomstilling i storkøkkener er mulig og kan bygge på, at madspild minimeres og at mængden af frugt og grønt øges, blandt andet på bekostning af mængden af animalske produkter. Notatets analyser omfatter bl.a. omkostningskalkuler til illustration af meromkostninger ved omstilling af offentlig bespisning af børn i daginstitutioner til økologi til hhv. bronze-, sølv- og guldmærket under det økologiske spisemærke. Analyserne viser, at en "simpel" udskiftning af konventionelle råvarer med tilsvarende økologiske vil øge omkostningerne markant, men at rationaliseringer i form af tilpasninger af den økologiske råvaresammensætning i retning af mindre kød og mere mættende frugter og grønsager, samt forbedret udnyttelse af sæsonudsving i priserne, vil kunne reducere disse meromkostninger til et niveau, der er på niveau med baseline (ikke-optimeret konventionel måltidsproduktion). Økologi er imidlertid ikke en forudsætning for sådanne rationaliseringer af råvareforbruget. Der kan tilsvarende realiseres besparelser ved tilpasning af råvareindkøbet indenfor den konventionelle måltidsproduktion, hvorved omkostningerne til denne produktion også vil være lavere. En optimeret konventionel måltidsproduktion er i dette notat beregnet til 9,67 kr. pr. dag pr. person, hvilket er 3,29 kr. billigere end en ikke-optimeret konventionel måltidsproduktion (baseline). Sammenlignes en optimeret konventionel måltidsproduktion med en optimeret økologisk måltidsproduktion hvor de betragtede rationaliseringsmuligheder er fuldt udnyttede i begge produktionsformer, vil måltider, som overholder det økologiske bronze spisemærkes krav om minimum 30% økologiandel, kunne fremstilles til en meromkostning i størrelsesordenen 4 pct./0,36 kr. pr. dag pr. person, måltider som overholder sølvmærkets krav om 60% økologiandel vil kunne produceres til en meromkostning på 12 pct./ cirka 1,10 kr. pr. dag pr. person, mens opnåelse af det økologiske guld spisemærke med krav om 90% økologiandel vil fordre en meromkostning til råvarer i størrelsesordenen 32 pct./ cirka 3 kr. pr. dag pr. person. Sidstnævnte er dog stort set på niveau med omkostningen ved en ikke-optimeret konventionel måltidsproduktion. Notatets beregninger bekræfter i store træk andre studiers vurderinger af, at betydelige tilpasninger i råvaresammensætningen er en forudsætning for en omkostningsneutral omstilling til økologisk storkøkkendrift. Men beregningerne illustrerer også betydningen af flere forhold, som er afgørende for, at sådanne rationaliseringer kan kompensere for højere økologiske råvarepriser. For det første er det en 1

5 væsentlig forudsætning, at sådanne rationaliseringer ikke ville ske indenfor konventionel storkøkkendrift og/eller ikke allerede har fundet sted. Og for det andet er det afgørende, at omstillingen kan ske uden øgede lønomkostninger, hvilket som udgangspunkt fordrer et produktivitetsløft, der kan være drevet af øgede kompetencer eller større motivation hos medarbejderne, eller af mere effektive arbejdsgange. Det er derfor forbundet med en ganske betydelig usikkerhed at generalisere fra eksisterende gennemførte omstillinger til resten af den offentlige storkøkkensektor. 1. Baggrund og formål Fødevareministeriet præsenterede i juni 2012 Regeringens Økologisk Handlingsplan, som har til formål at fremme økologien i Danmark, med henblik på en fordobling af det økologiske areal i 2020 i forhold til (Fødevareministeriet, 2012). I handlingsplanen hedder det bl.a. Omstilling af offentlige køkkener og økologisk omlægning af offentlige arealer En omstilling af offentlige køkkener til økologi vil medvirke til at øge efterspørgslen efter økologiske produkter og derved øge omlægningen af økologiske arealer. Hvis 60 pct. af den offentlige bespisning var økologisk, skønnes det at ville medføre en omlægning af ha landbrugsjord til økologi i Danmark. Samtidig kan omstillingen også have andre positive sideeffekter som reduktion af madspildet, mere fokus på måltidskvaliteten, opkvalificering af køkkenpersonalet og sundere mad. Erfaringer fra køkkener, som allerede er omstillet til økologi, viser, at omstillingen har givet mere tilfredse borgere og personale (Fødevareministeriet, 2012) Der har i handlingsplanen været afsat 28 mio. kr. årligt i 2012 og 2013 til informations- og uddannelsesaktiviteter, der via projektsamarbejder kan hjælpe stat, regioner og kommuner med at omstille deres køkkener til økologi. Deltagelse i projektsamarbejder er frivillig. NaturErhvervstyrelsen har igen i 2014 prioriteret 28 mio. kr. til indsatsen. Et redskab i omstillingen af storkøkkenerne til økologi er det såkaldte "økologiske spisemærke. Udformningen af de økologiske spisemærker er illustreret i figur 1. Figur 1. Det økologiske spisemærke De økologiske spisemærker viser, hvor stor en andel af de anvendte råvarer der er økologiske (målt i kroner eller kilo), når man opgør dette for en given periode. Storkøkkener, der er registrerede brugere af et økologisk spisemærke, kan i markedsføringen anvende det pågældende spisemærke, og skal, inden de 2

6 registreres som brugere af det pågældende spisemærke, indsende en opgørelse til fødevareregionen over de seneste 3 måneder, som viser, at økologi-andelen ligger inden for det pågældende procentinterval. Iflg. Mikkelsen et al. (2000) producerer den offentlige bespisning i størrelsesordenen en halv million måltider dagligt, og repræsenterer således et ganske betydeligt samlet volumen på det danske marked for fødevarer. I 2011 præsenterede Økologisk Landsforening beregninger fra Københavns Madhus, hvoraf det fremgik, at en omstilling af den offentlige bespisning i Danmark til 75 pct. økologi kunne lade sig gøre indenfor rammerne af de nuværende driftsbudgetter. Midlerne til at gøre dette muligt skulle være en bedre tilpasning af indkøbene i forhold til sæsonvariationer i udbud og priser, mindre kød og flere grønsager, mere forarbejdning af råvarerne fra bunden, samt reduktion af madspildet fra køkkenerne. Formålet med nærværende udredningsopgave er at foretage en videnopsamling og udredning af, hvorvidt en udgiftsneutral økologiomstilling i storkøkkener (med særligt fokus på daginstitutioner med eget køkken) er mulig og kan bygge på, at madspild minimeres, og at mængden af frugt og grønt øges, blandt andet på bekostning af mængden af animalske produkter. Notatets analyser består af to hovedkomponenter: - en gennemgang af eksisterende undersøgelser af omkostninger ved omstilling af offentlig bespisning i retning af øget sundhed og bæredygtighed, publiceret i rapporter, videnskabelige artikler mv. - omkostningskalkuler til illustration af meromkostninger ved omstilling af offentlig bespisning til økologi til hhv. bronze, sølv og guld under det økologiske spisemærke Udredningen er udarbejdet af Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi for Fødevarestyrelsen, i henhold til instituttets og Fødevareministeriets aftale vedrørende myndighedsberedskab for Tidligere undersøgelser Et forsknings- og udviklingsprojekt "Basiskost" har været gennemført med henblik på at understøtte storforbrugere og storkøkkener i at udbyde sunde og økologiske måltider, bl.a. gennem kortlægning og analyse af effekter ved overgangen til økologisk kost, med særligt fokus på sundhedsmæssige effekter (Elle et al., 2006). Projektet har taget udgangspunkt i det forhold, at en økologisk omstilling ikke blot er en udskiftning af konventionelle produkter med økologiske varianter, men at denne omstilling skulle ske indenfor det eksisterende kostbudget, og at køkkenerne derfor må foretage omstruktureringer af indkøbsog tilberedningspraksisser, opskrifter og menuer for at få råd til de økologiske råvarer. Projektet har i forlængelse heraf forsøgt at kortlægge nogle af de sideeffekter, som omstillingen giver anledning til. Det samlede billede fra disse effektstudier er, at der er en række positive sideeffekter ved omstillingen til økologi, herunder udvikling af et bedre arbejdsmiljø (bl.a. mere meningsfuldhed i arbejdet) og kompetenceudvikling hos personalet, forbedret samarbejde mellem køkkenpersonale og pædagogisk personale og mellem køkkenpersonale i forskellige institutioner. I relation til økologi i børneinstitutioner blev det fundet, at der i lokalområdet kom mere fokus på miljø, natur og sundhed. Undersøgelserne pegede også på en positiv sammenhæng mellem arbejdspladskantiners prioritering af økologi og deres udbud af sunde måltider (Mikkelsen et al., 2005). Men undersøgelserne viste også stor forskel på, hvilken målgruppe omstillingsprojekterne var rettet imod. Navnlig i bespisningen af ældre fandt undersøgelsen, at det var vanskeligere at opnå effekter, dels fordi brugerne ikke ønskede forandringer i udbuddet, og dels fordi de 3

7 køkkener, som leverer mad til ældre ofte er store og driften meget rationaliseret, hvorfor mulighederne for at finansiere omstillingen med rationaliseringer var forholdsvis begrænsede (Elle et al., 2006). Kost- og Ernæringsforbundet gennemførte i 2012 en undersøgelse blandt 404 af forbundets medlemmers arbejdspladser (heraf 40 pct. fra daginstitutioner, 36 pct. fra plejesektoren og resten fra skoler, kantiner, skoler, hospitaler mv.). Ifølge undersøgelsen havde knap halvdelen af de adspurgte køkkener en økologiprocent (baseret på køkkenernes dokumenterbare indkøb), som kunne berettige brug af et økologisk spisemærke, mens 30 pct. af de adspurgte angav en økologiprocent over 60 pct., dvs. berettiget mindst til sølvmærket (Kost- og Ernæringsforbundet, 2012). Knap en tredjedel heraf angav en økologiandel over 90 pct. (svarende til kravet for at opnå guldmærket). I en rapport fra Madkulturen (2013a) er der foretaget en videnopsamling om omstilling til økologi baseret på eksisterende materiale og litteratur. Rapporten præsenterer en række pointer og anbefalinger, som rettes mod henholdsvis beslutningstagerniveauet, praksisniveauet og forhold omkring indkøb og priser. Bl.a. betones vigtigheden af at se omstilling til økologisk storkøkkendrift som en generel omstilling af måltidsproduktionen, at omstillingen sker i en motiverende proces med inddragelse af medarbejderne, og at der gennemføres den nødvendige kompetenceudvikling og efteruddannelse. I forhold til omkostninger betones vigtigheden af stabile leverancer til forholdsvis lave priser og muligheden for at spare omkostninger ved i højere grad af lave maden "fra bunden", samt det forhold, at økologiomstilling i køkkener, hvor driften i forvejen er rationaliseret, vil være vanskelig at gennemføre uden mærkbare meromkostninger. I en anden rapport fra Madkulturen (2013b) er der gennemført en interviewundersøgelse med omstillingskonsulenter og medarbejdere i kommuner og køkkener med fokus på beslutningsprocesser og implementeringsovervejelser omkring økologiomstilling. Undersøgelsen er baseret på mere end 40 interviews, og peger på vigtigheden af motivation og medejerskabsfølelse hos medarbejdere og behovet for opkvalificering af medarbejderne, men peger også på, at en vellykket omstilling har potentiale til at styrke medarbejdernes motivation og faglige udvikling. BDO Kommunernes Revision (2009) har gennemført analyser af omstillingen til økologi på to københavnske plejehjem, Nybodergaarden og Norgesminde, og vurderet at de med den daværende bemanding ville kunne opnå en økologiprocent på 90% i 2015/16 indenfor en økonomisk ramme for råvarer på 44,80 kr. (i 2009-prisniveau) pr. fuldkostdag, forudsat at der blev afsat ressourcer til at arbejde med selve forandringsprocessen i den forbindelse. Rapporten peger desuden på muligheden for at reducere råvareomkostningerne ved en højere grad af egenforarbejdning, men gør samtidig opmærksom på et behov for ekstra personaleressourcer i så fald. 3. Metode Der er udviklet en beregningsmodel til at gennemføre omkostningskalkuler til illustration af meromkostninger ved omstilling af offentlig bespisning til økologi til hhv. bronze, sølv og guld under det økologiske spisemærke. I omkostningskalkulerne indgår: 4

8 vurdering af råvareudgifter til konventionel og økologisk storkøkkendrift i offentlig bespisning (daginstitutioner) ved nuværende råvaresammensætning (som forudsættes at leve op til gældende ernæringsanbefalinger), vurderinger af besparelsespotentiale ved reduceret brug af kød og øget brug af grønsager og frugt, og udnyttelse af sæsonudsving i priserne for frugt og grønt med udgangspunkt i, at maden lever op til ernæringsanbefalinger, vurdering af arbejdsbehov ved yderligere intern forarbejdning af grønsager, kød og brød i storkøkkenerne Der er opstillet en udgangskost for beregningerne (baseline), som skal afspejle et bespisningstilbud som lever op Fødevarestyrelsens gældende anbefalinger med hensyn til ingredienssammensætning i frokostmåltidet (Fødevarestyrelsen), suppleret med mindre formiddags- og eftermiddagsmåltider fortrinsvis bestående af brød, frugt og grønsager. Da der er tale om bespisning i et dagtilbud for børn er der forudsat et kosttilbud af et omfang på 2,1 MJ/dag (svarende til 40 pct. af et gennemsnitligt dagligt energibehov på 5,3 MJ/dag 1 ), heraf mellemmåltider på ca. 0,5 MJ/dag. Det er endvidere forudsat, at der serveres varm frokost 3 dage om ugen, og kold frokost 2 dage om ugen, og at den opstillede kostplan stemmer overens med Fødevarestyrelsens anbefalinger med hensyn til indhold af frugt, grønt, fisk, kød, fuldkornsprodukter, fedtstoffer og mejeriprodukter. For hver af disse hovedgrupper er mængderne antaget fordelt på en række af de mest almindelige fødevarer i fremstillingen af hhv. varm og kold frokostmad i børneinstitutioner, og den opstillede baseline kost repræsenterer således et sandsynligt eksempel på et sådant kosttilbud. Til mellemmåltider er der regnet med 25 g brød pr. dag, 25 g grønt pr. dag og 50 g frugt pr. dag. Den opstillede baseline-kosts energimæssige sammensætning - fordelt på ingrediens-kategorier - fremgår af figur 2. 1 Kilde: Diætistforum 5

9 Figur 2. Forudsat fordeling af kosten i baseline (MJ) Ud fra en gennemsnitsbetragtning over dage antages baseline-madtilbuddet at bestå af mejerivarer (som mælk, surmælksprodukter, ost og smør), indkøbt brød og cerealier, kød (stort set ligeligt fordelt på oksekød, svinekød og fjerkræ), fisk, grønsager (hvor der som et eksempel antages en forholdsvis stor vægt på lette grønsager som tomat, agurk, peberfrugt og salat, samt gulerødder), frugt (fortrinsvis æbler, bananer, pærer, appelsiner, melon), samt en række øvrige fødevarer ( diverse, som omfatter bl.a. sukker, olie og en række forarbejdede fødevarer). Med udgangspunkt i den opstillede baseline-kost er der beregnet tilpasninger i kosttilbuddet ud fra en forudsætning om, at den samlede næringsværdi af kosttilbuddet, målt i MJ/dag, er uændret. Økonomisk motiveret tilpasning af kosttilbuddet forudsættes at ske på grundlag af prisen pr. MJ, dvs. tilpasningerne sker ved at erstatte ingredienser indenfor en varekategori til en høj pris pr. MJ med ingredienser med en lavere pris pr. MJ. Beregningen af omkostningerne ved en omstilling fra konventionelle til økologiske råvarer er opdelt i en række trin, som repræsenterer forskellige tilpasninger af måltidstilbuddene. Opdelingen er foretaget for at muliggøre vurdering af forskellige besparelsesmuligheder til finansiering af merpriserne på økologiske råvarer. Det er i beregningerne forudsat, at fisk umiddelbart kan medregnes i den økologiske andel. Som led i det igangværende forskningsprojekt OPUS 2 er der indsamlet food service prisdata fra AB Catering A/S i maj 2012 for en række fødevarer. For fødevarer, som ikke var omfattet af denne dataindsamling er der suppleret med detail prisdata estimeret på grundlag af GfK's ConsumerTracking Scandinavia husholdningspanel. GfK panelet består af ca danske husholdninger, som på ugebasis forholdsvis detaljeret indberetter deres indkøb af dagligvarer, herunder udgift til de pågældende varer, fysisk mængde af varerne, indkøbssted, om varen er økologisk, mv. Sæson-variation i priserne er ligeledes estimeret med udgangspunkt i GfK datamaterialet. For produkter, hvor der ikke kunne estimeres økologiske priser på 2 OPUS er et tværfagligt forsknings- og udviklingsprojekt, som har til formål at udvikle og analysere en model for ny nordisk hverdagsmad. Projektet er finansieret af en bevilling fra Nordea-fonden 6

10 baggrund af GfK-materialet er der regnet med standardiserede procentvise merpriser for de respektive produktkategorier. For mejeriprodukter er der således regnet med 20 pct. merpris, og for kød, grønt og frugt er der regnet med 50 pct. merpris for de økologiske produktvarianter, som der ikke kunne estimeres priser for (ofte fordi de udgør en relativt lille del af forbruget). 4. Økonomisk vurdering af omkostningerne ved omstilling til økologi Som nævnt ovenfor er der opstillet en beregningsmodel og en baseline, som skal repræsentere et nuværende måltidstilbud i daginstitutionerne svarende til et samlet energiindtag på 2,1 MJ/dag, baseret på konventionelt producerede råvarer. Med udgangspunkt i denne baseline præsenteres i det følgende nogle modelberegninger vedrørende meromkostninger og besparelsesmuligheder i forbindelse med omstilling til økologi. Omkostninger og besparelsesmuligheder ved omstilling til økologisk måltidsproduktion Da hovedparten af alle økologiske fødevarer koster mere end tilsvarende konventionelle, må en udskiftning af konventionelle med økologiske råvarer umiddelbart forventes at indebære en højere råvareomkostning. Men mange storkøkkener foretager også en omfattende tilpasning af måltidsproduktion og arbejdsgange i forbindelse med omstilling til økologi, med henblik på at undgå væsentlige stigninger i råvarebudgettet. Sådanne tilpasninger omfatter bl.a. forbedret udnyttelse af råvarerne (og dermed reduceret produktionsspild), substitution af kød med flere grønsager, højere grad af egenforarbejdning (fx bagning af brød samt skrælning og snitning af grønsager) og udnyttelse af sæsonvariation i priser. I det følgende søges de økonomiske potentialer i sådanne tilpasninger belyst gennem en trinvis omkostningskalkule, hvor omkostningskonsekvenserne af de enkelte tilpasninger beregnes for én tilpasning ad gangen. Konkret regnes der på følgende trin: I. Ren pris-effekt, hvor der antages én-til-én erstatning af konventionelle råvarer med tilsvarende økologiske II. Som I, men hvor en tredjedel af kødet erstattes af mere brød, cerealier, grønt og frugt (idet FVST s anbefaling vedrørende kød antages at angive en øvre grænse) III. Som II, men hvor der antages tilpasninger i sammensætningen indenfor grupperne af hhv. brød, cerealier, frugt og grønt i retning af varer med højere næringsindhold pr. kj IV. Som III, men hvor sæsonudsving i priserne udnyttes maksimalt Resultaterne af denne trinvise omkostningsberegning fremgår af tabel 1, med udgangspunkt i et måltidstilbud i daginstitutioner på 2,1 MJ/dag. 7

11 Tabel 1. Optimeringspotentialer ved økologiske råvarer (kr/bruger/dag) Baseline 1-til-1 økologi Mindre kødmere grønt og korn Mere nærende grønt og korn Bedre udnyttelse af sæson Mejerivarer Brød og cerealier Kød Fisk Grønsager Frugt Diverse I alt ANM: Evt. forskel mellem anførte I alt beløb og summen af deres komponenter skyldes afrunding Under de givne forudsætninger er det opstillede baseline madtilbud beregnet til at koste gennemsnitligt 12,95 kr/dag i råvarer, hvoraf grønsager udgør den største komponent med godt en fjerdedel af omkostningerne. Såfremt det antages, at hver enkelt ingrediens udskiftes fra konventionel til økologisk udgave i forholdet éntil-én, og at der i øvrigt ikke foretages tilpasninger i råvaresammensætningen (trin I i den trinvise beregning), er råvareomkostningen beregnet til at stige til 18,10 kr/dag, dvs. en stigning på ca. 40 pct. Stigningen er især markant for grønsager, kød og "diverse", som bl.a. omfatter sukker, krydderier og tilbehør som dressinger, ketchup mv. Den beregnede procentvise meromkostning svarer nogenlunde til resultater af en tidligere beregning gennemført af Fødevarestyrelsen (2010), som estimerer at den gennemsnitlige økologiske merpris for en hel institutionsdag i vuggestuer er ca. 4 kr., og i børnehaver på ca. 5 kr., hvilket sættes i forhold til gennemsnitspriser på hhv. 9,10 og 10,75 kr/dag i det konventionelle udgangspunkt. Hvis det antages, at mængden af kød reduceres med en tredjedel i det økologiske madtilbud, og at disse KJ erstattes med en proportional opskalering af mængderne af økologisk brød, cerealier, frugt og grønt som led i omstillingen til økologi, viser beregningen (måske lidt overraskende) en yderligere stigning i omkostningerne til råvarer 3. Stigningen i de beregnede udgifter beror på, at hvis sammensætningen af kornprodukter, grønt og frugt forudsættes at være den samme som i udgangssituationen, vil en del af grønsagerne have et forholdsvis lavt næringsindhold pr. krone, og der derfor skal en stor mængde af disse grønsager til at erstatte nedgangen i kød. I det omfang, det er muligt at tage højde for dette ved at tilpasse sammensætningen af brød, cerealier, grønsager og frugt, fx således at lette - og forholdsvis vandholdige - grønsager erstattes af grovere grønsager som kål og rodfrugter, som har en højere næringsværdi pr. krones udgift, vil der være mulighed for at reducere omkostningerne forholdsvis markant. I tabel 1 er der regnet på en situation, hvor sådanne 3 Stigningen i brød, cerealier, frugt og grønt er antaget at modsvare det reducerede energiindtag fra kød. Der er imidlertid ikke taget specifikt hensyn kompensering af den reducerede proteintilførslen fra kød, hvilket giver lidt usikkerhed på denne del af omkostningsberegningen. 8

12 tilpasningsmuligheder udnyttes maksimalt, og hvor der således fx slet ikke anvendes agurker, salatblade eller peberfrugter, og tomater i kun meget begrænset omfang. I en sådan situation vil råvareomkostningen kunne bringes ned til ca. 13,50 kr/dag pr. person ifølge beregningerne. I praksis vil det imidlertid formentlig være mere realistisk med en mindre radikal tilpasning af grønsager, frugt og kornprodukter - og dermed også en mindre potentiel omkostningsbesparelse. For en del råvarers vedkommende, bl.a. frugt, grønsager og fisk, er der systematisk sæsonvariation i priserne, og i det omfang at denne sæsonvariation ikke udnyttes i udgangssituationen, vil variationen indebære et potentiale for omkostningsbesparelser. Iflg. GfK datamaterialet (som repræsenterer forbrugerpriser - men som må formodes at afspejle den samme sæsonvariation i priserne som hos food service leverandører) er eksempelvis økologiske kartofler og rodfrugter samt æbler billigere i efterårs- og vintersæsonen, mens økologiske blommer, pærer og agurker er relativt billige i sommer- og efterårssæsonen. Hvis det forudsættes, at mulighederne for at udnytte sæsonvariationer ikke udnyttes i baseline situationen, vil en omstilling til maksimal udnyttelse kunne indebære et omkostningsbesparelsespotentiale på knap 50 øre/dag, og dermed en samlet råvareomkostning på 13,10 kr/dag, eller ca. 15 øre/dag mere end det konventionelle baseline madtilbud. Beregningerne vedrørende maksimal udnyttelse af sæsonvariation i priser er dog formentlig udtryk for en overvurdering. Det må formodes, at der allerede i dag sker en vis udnyttelse af prisernes sæsonvariation, bl.a. også fordi en del retter er knyttet til årstiderne og høstsæson for forskellige råvarer, hvilket også er afspejlet i prisernes sæsonvariation. Udover de nævnte faktorer af betydning for råvareomkostningerne kan også en større grad af egenforarbejdning, fx brødbagning, grønsagsskrælning og -snitning mv. bidrage til at reducere råvareomkostningerne, i det omfang at der i baseline situationen anvendes produkter med en højere forarbejdningsgrad. Besparelsespotentialet opstår, fordi næringsværdien pr. krone er større i mel og uforarbejdede grønsager end i færdigkøbt brød og grønsager, mens der til gengæld også må forudses et større arbejdsforbrug - eller i det mindste en omstilling af arbejdsgange. En større grad af egenforarbejdning kan også forbedre mulighederne for at udnytte råvarerne fuldt ud, fx ved at rester eller fraskårne dele kan anvendes til andre retter de efterfølgende dage, og dermed indebære reduktion i den del af madspildet, som opstår i måltidsfremstillingen (hvorimod effekten på serverings- og tallerkenspild næppe påvirkes). Thorsen et al. (2014) har fundet ganske betydelige reduktioner i produktionsspildet og serveringsspildet ved omstilling til økologi i rådhuskantiner. Grundet fravær af data om madspild i daginstitutioner, er der dog ikke regnet på besparelsespotentialet ved reduceret madspild, men på baggrund af resultaterne fra Thorsen et al. (2014) vurderes det umiddelbart, at et evt. besparelsespotentiale på madspildet vil være mest sandsynligt i forhold til grønsager. Ved omkostningsvurderingen i tabel 1 er der alene set på råvareomkostninger, og en anvendelse af disse beregninger til at vurdere de samlede meromkostninger ved omstilling til økologi forudsætter således, at den økologiske måltidsproduktion kan realiseres indenfor de nuværende kapacitetsomkostninger (løn-, inventar-, lokale- og energi-omkostninger). I det omfang, der fordres fx yderligere arbejdstimer til egenforarbejdning, vil dette udhule de besparelser, som egenforarbejdning kunne medføre. Erfaringer fra bl.a. Københavns Kommune tyder dog på, at det har været muligt at gennemføre en sådan omstilling uden yderligere lønomkostninger, men at det har indebåret ganske betydelige tilpasninger af arbejdsgange, 9

13 vagtplaner mv. for køkkenpersonalet, som sammen med medarbejdernes kompetenceudvikling og motivation har løftet produktiviteten i et omfang, så dette har været muligt. Besparelsespotentialer i konventionel måltidsproduktion I de ovenstående beregninger vedrørende meromkostninger til økologisk måltidsproduktion er der indregnet potentielle omkostningsbesparelser som følge af mulige rationaliseringer af indkøbet af økologiske råvarer. Tilsvarende rationaliseringer kunne imidlertid gennemføres for den samme måltidsproduktion baseret på konventionelle råvarer - og med udgangspunkt i priserne på disse konventionelle varer - og således give besparelser i den konventionelle produktion. En beregning af sådanne besparelsespotentialer i den konventionelle måltidsproduktion er vist i tabel 2. Tabel 2. Optimeringspotentialer ved konventionelle råvarer (kr/bruger/dag) Mindre kød-mere Baseline grønt og korn Mere nærende grønt og korn Bedre udnyttelse af sæson Mejerivarer Brød og cerealier Kød Fisk Grønsager Frugt Diverse I alt ANM: Evt. forskel mellem anførte I alt beløb og summen af deres komponenter skyldes afrunding Beregningerne i tabel 2 er analoge til tabel 1, bortset fra at der ses bort fra trin I i beregningen. Også i den konventionelle sammenhæng vil en erstatning af kød med brød, cerealier, frugt og grønt med den forudsatte sammensætning i baseline isoleret set give anledning til en omkostningsstigning, især fordi der skal en forholdsvis stor mængde af de lette grønsager til at erstatte reduktionen i anvendelsen af kød. En ændret sammensætning af disse råvaregrupper i retning af mere nærende - og antagelig mere mættende - varer, vil give mulighed for en betydelig omkostningsbesparelse, hvis tilpasningsmuligheden udnyttes maksimalt, mens udnyttelse af sæsonvariation i priserne vil kunne reducere omkostningerne yderligere, om end i forholdsvis begrænset omfang. Ifølge beregningerne vil tilpasninger i den konventionelle produktion kunne føre til omkostningsreduktioner i størrelsesordenen 3,30 kr/dag, hvilket er noget mindre end for den økologiske produktion, hvor det tilsvarende besparelsespotentiale er beregnet til ca. 5 kr/dag, iflg. tabel 1. Som ved tabel 1 hviler disse beregninger på forholdsvis radikale forudsætninger om, at de betragtede rationaliseringsmuligheder ikke er udnyttet i baseline, samt at de udnyttes maksimalt i forbindelse med en omstilling, hvorfor de beregnede besparelser må vurderes at repræsentere overkantsskøn. Også ved konventionel storkøkkendrift kan der evt. være mulighed for omkostningsbesparelser ved øget egenbearbejdning af råvarerne og reduktioner i produktionsspildet i forbindelse med måltidsproduktionen. Omkostninger i forhold til det økologiske spisemærke 10

14 Som omtalt i indledningen, anvendes det økologiske spisemærke til at angive, hvor stor en andel af de anvendte råvarer der er økologiske. Ved hjælp af den opstillede beregningsmodel er det beregnet, hvorledes en økonomisk optimeret drift kan omlægges fra udelukkende konventionelle råvarer til hhv. bronzemærket (min. 30% økologi), sølvmærket (min. 60%) og guldmærket (min. 90% økologi) til lavest mulige meromkostninger (idet omstillingen forudsættes at kunne finde sted indenfor de nuværende kapacitetsomkostninger). Der er foretaget beregninger i forhold til spisemærket ud fra den antagelse, at man med udgangspunkt i den optimerede økologiske drift (jf. tabel 1, hvor de betragtede rationaliseringsmuligheder er fuldt udnyttede) 4 nøjes med at erstatte konventionelt med tilsvarende økologisk for de varer, hvor prisforskellen pr. MJ er lavest, indtil man når en økologiandel på hhv. 30, 60 og 90 procent af råvareudgiften i kroner. Resultaterne af beregningen er vist i tabel 3. Tabel 3. Råvareomkostninger ved de økologiske spisemærke (kr/bruger/dag) Baseline Optimeret konventionel Bronzemærke Sølvmærke Guldmærke 100% økologi (optimeret) Mejerivarer 2,02 2,02 2,04 2,42 2,48 2,48 Brød og cerealier 1,74 0,71 0,87 0,99 0,99 0,99 Kød 1,28 0,86 0,86 1,00 1,30 1,30 Fisk 1,78 1,61 1,61 1,61 1,61 1,61 Grønsager 3,85 1,90 1,93 2,02 2,29 2,76 Frugt 1,72 2,00 2,02 2,02 3,15 3,05 Diverse 0,57 0,57 0,67 0,71 0,91 0,91 I alt 12,95 9,50 9,86 10,61 12,52 12,93 Meromkostning (%) 4% 12% 32% 36% ANM: Evt. forskel mellem anførte I alt beløb og summen af deres komponenter skyldes afrunding Ifølge beregningen vil et optimeret madtilbud med økologiindhold svarende til bronzemærket kunne fremstilles til en råvareomkostning, som ligger 36 øre over den optimerede rent konventionelle løsning, svarende til en meromkostning til råvarer på 4 pct. Det er tilsyneladende fortrinsvis indenfor cerealier og diverse, at "de lavt hængende frugter" især kan findes, og hvor der kan ske den mest omfattende udskiftning, hvis bronzemærket skal være målet. En omstilling af madtilbuddet til sølvmærket vil indebære en ekstraomkostning på ca. 1,10 kr/dag eller 12 pct., mens opnåelse af guldmærket vil koste ca. 3 kr/dag mere end den rent konventionelle løsning, svarende til ca. 32 pct. Samtidig ligger omkostningen for et madtilbud, som kan opnå guldmærket, på niveau med og måske endda i underkanten af - omkostningen til den opstillede (ikke-optimerede) baseline med konventionelle råvarer. For en del af frugterne, grønsagerne og kødet er der forholdsvis høje merpriser for økologiske varianter, hvorfor de ikke bliver økologiske, hvis ambitionsniveauet er bronzeeller sølvmærket, og det er også med til at øge progressionen i meromkostninger i takt med stigende økologi-procent. 4 Hvis man alternativt tager udgangspunkt i den optimerede konventionelle drift, opnås resultater i samme størrelsesordener. 11

15 5. Diskussion Der er i nærværende notat gennemført modelberegninger til at illustrere omkostninger vedrørende omstilling af måltidstilbud i daginstitutioner fra konventionel til økologisk mad. I det store hele bekræfter de gennemførte beregninger andre studiers vurderinger af, at én-til-én udskiftning af konventionelle råvarer med tilsvarende økologiske vil indebære markante meromkostninger, men også at en mere fundamental omstilling af måltidsproduktionen kan indebære rationaliseringer af råvareforbruget, som kan bidrage til at nedbringe meromkostningerne, evt. i et omfang så der samlet set kun vil være begrænsede meromkostninger ved omstillingen, når sådanne rationaliseringsgevinster indregnes uden behov for yderligere lønomkostninger. Visse mulige rationaliseringsgevinster er ikke medregnet i nærværende analyser, herunder muligheder for at effektivisere arbejdsgange eller at reducere madspildet, hvor Thorsen et al. (2014) peger på ganske betydelige potentialer, både i forhold til reduktion af madspild i produktionen (til at udnytte en større del af råvarerne) og forhold til serverings- og tallerkenspild. Der er i beregningerne heller ikke taget hensyn til mulighederne for en øget grad af egenforarbejdning, som på den ene side potentielt kan reducere råvareomkostningerne, men på den anden side også kan indebære øgede lønomkostninger. Til gengæld må en række af de beregnede rationaliseringsmuligheder i forhold til råvaresammensætning og sæsonvariation vurderes at repræsentere overkantsskøn for, hvad der er praktisk muligt og acceptabelt. De viste omkostningsberegninger skal betragtes som et regneeksempel til illustration af nogle sandsynlige størrelsesordener på meromkostninger og rationaliseringspotentialer ved omstilling af måltidsproduktionen i danske børneinstitutioner til økologi. Beregningerne bygger således på en række antagelser og forenklinger, som naturligvis skal tages i betragtning ved tolkning af resultaterne, ligesom sådanne antagelser kan være en kilde til usikkerhed. Blandt sådanne centrale antagelser skal fremhæves de opstillede antagelser om baseline-tilbuddets omfang og sammensætning på råvarer, samt de forudsatte tilpasningsmuligheder i tilfælde af omstilling til økologi, fx at det antages muligt at erstatte kød med brød og grønsager. Som det også har været anført i tidligere undersøgelser, så tyder beregningerne på, at en omstilling til økologi uden væsentlige meromkostninger vil være vanskelig i køkkener, hvor driften allerede er rationaliseret. Dette forhold rejser tre centrale spørgsmål. For det første er en omstilling af måltidsproduktionen til økologiske råvarer principielt set ikke en forudsætning for at opnå de rationaliseringsgevinster, som kan opnås ved at erstatte fx dyrere grønsager med billigere og mere mættende grønsager og ved at udnytte prisernes sæsonmæssige udsving i indkøbet af råvarer. Tilsvarende rationaliseringsgevinster vil kunne opnås ved brug af konventionelle råvarer (om end de mulige rationaliseringsgevinster kunne se ud til at være større i forbindelse med økologiske råvarer på grund af større prisforskelle mellem fx forskellige økologiske grønsager og større sæsonudsving, end for konventionelle). For det andet er det muligt, at sådanne rationaliseringer allerede har fundet sted i en række danske offentlige storkøkkener, hvor bl.a. kommuner og regioner har været underlagt stramme budgetmæssige 12

16 rammer med begrænsede muligheder for at øge indtægtsgrundlaget gennem bl.a. skatteudskrivning. Storkøkkener har derfor formentlig været nødsagede til at udnytte de foreliggende muligheder for omkostningsbesparelser, selv om de omtalte tidligere undersøgelser viser, at produktionsomstillinger af en skala, som der her er tale om, også kræver tilførsel af ressourcer i form af bl.a. efteruddannelse og implementeringsprocesser. En besvarelse af dette spørgsmål er væsentligt, og fordrer yderligere undersøgelser, som det ikke har været muligt at gennemføre indenfor rammerne af nærværende udredningsopgave. Af Kost- og Ernæringsforbundets ovennævnte undersøgelse fremgår det bl.a., at 17 pct. af de adspurgte vurderer, at brugen af økologiske råvarer ikke kræver flere ressourcer, mens hele 78 pct. vurderer, at det vil kræve flere penge til råvarer. Dette kunne give en indikation af, at betydelig del af rationaliseringspotentialet i råvareforbruget allerede er realiseret, selv om det skal understreges, at Kostog Ernæringsforbundets undersøgelse har et andet fokus end spørgsmålet om, i hvor høj grad driften allerede er rationaliseret i storkøkkenerne (Kost- og Ernæringsforbundet, 2012). For det tredje er det en kritisk forudsætning for en omkostningsneutral økologiomstilling, at de samlede omkostninger til måltidsproduktionen (herunder lønomkostninger) er uændrede. Som diskuteret ovenfor, ligger en del af rationaliseringspotentialet i en større grad af egenforarbejdning af fødevarerne, bl.a. bagning af brød, og skrælning og snitning af grønsager, hvilket alt andet lige må fordre en øget arbejdsindsats og/eller en øget produktivitet. Tilsyneladende er det lykkedes en del steder at gennemføre sådanne omstillinger uden øgede lønomkostninger. Der må således formodes at være sket et løft i produktiviteten i disse køkkener, dels i kraft af mere effektive arbejdsgange og vagtplaner i køkkenerne, og dels måske gennem kompetenceløft, øget motivation og jobtilfredshed hos medarbejderne. Det er imidlertid ikke nødvendigvis oplagt, at observerede produktivitetsstigninger gennem øget medarbejdermotivation umiddelbart lader sig generalisere bredt til alle landets offentlige køkkener. Der er i ovenstående analyse regnet på daginstitutioner, som tilbyder mad til børn i dagtimerne. En betydelig del af daginstitutionerne er allerede omlagt til økologi (Berlingske, 2014), så selv om yderligere omstilling vil kunne bidrage til opfyldelse af økologihandlingsplanens målsætning om fordobling af det økologisk dyrkede areal frem mod 2020, så må potentialet alligevel vurderes at være forholdsvis begrænset. Et noget større potentiale kunne måske forventes i bespisningen af ældre, som dels ikke i så høj grad er omlagt og som i højere grad består af fuldkost-tilbud. Som tidligere resultater omtalt i Elle et al. (2006) imidlertid antyder, så er der dog visse udfordringer forbundet med omstilling af måltidsproduktionen i denne del af den offentlige bespisning, bl.a. fordi driften i forvejen er relativt rationaliseret. Referencer Berlingske, Mere økomad på vej til børnene, 13. april 2014 Elle J.C., Jensen M.B. & Mikkelsen B.E. (2006) Projekt Basiskost slutrapport: Sunde og økologiske fødevarer i storkøkkener, Danmarks Fødevareforskning, juni Fødevareministeriet (2012) Økologisk Handlingsplan

17 Fødevarestyrelsen: Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner (http://www.altomkost.dk/nr/rdonlyres/078648e0-b c f87d9b0714b/0/anbefalinger.pdf), downloadet d. 20. maj 2014 Fødevarestyrelsen (2010) Hvad koster det at lave sund mad? (http://www.altomkost.dk/kommune_skole_daginstitution/daginstitutioner/anbefalinger_for_maden/hva d_koster_det_at_lave_sund_mad/forside.htm), downloaded d. 21. Maj 2014 BDO Kommunernes Revision (2009) Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen. April, Kost- og Ernæringsforbundet (2012) Mindst til sølv, Kost,-Ernæring og Sundhed, nr. 11/2012 Diætistforum: Energibehov, Landbrug & Fødevarer (http://www.diaetistforum.dk/ernaering/foedevarernes_rolle_i_kosten/koed_fjerkrae_aag/energi/energib ehov.aspx), downloaded d. 20. maj 2014 Madkulturen (2013a) Kvalitativ undersøgelse af økologi i offentlige køkkener. Delrapport indblik i økologisk omlægning Madkulturen (2013b) Kvalitativ undersøgelse af økologi i offentlige køkkener. Fra beslutning til praksis Mikkelsen, BE, Lassen, A, Bruselius-Jensen, M & Andersen JS (2005) Are green caterers more likely to serve healthy meals than non green caterers? Results from a quantitative study in Danish worksite catering, accepted for publication in Public Health Nutrition Mikkelsen Y., Meulengracht H., Søndergaard K.G., Rise L., Wilquin K., Rasmussen G.B., Søndergaard B., Schneider S. & Lundstrøm U. (2000) Hvidbog om rengøringskvalitet i storkøkkener et grundlag til udvikling af integreret rengøring. Thorsen A.V., Sabinsky M. & Trolle E. (2014) Madspild I forbindelse med økologiomlægning i offentlige køkkener, DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring Økologisk Landsforening (2011) Øko i det offentlige = 30 mia. l. rent grundvand, nyhed d. 7. september 2011 på Økologisk Landsforenings hjemmeside (http://www.okologi.dk/baeredygtigt-forbrug/aktuelt-omoekologi/oeko-nyheder/2011/sep/oekologi-i-offentlige-koekkener-vil-give-30-mia-liter-rentgrundvand.aspx) 14

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

Det økologiske spisemærke

Det økologiske spisemærke Det økologiske spisemærke Hvordan kan det bidrage til omstilling i køkkenerne? Susanne Walter Johannessen Fødevarestyrelsen, Ernæring Agenda Økologisk Handlingsplan 2020 Facts om økologi Fordele ved at

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte

Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte university of copenhagen Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte Publication date: 214 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Hansen, H. O.,

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Januar 2013 Copenhagen House of Food www.kbhmadhus.dk Around 40 people staff yearly budget app. 4,5 mill EURO Indhold:

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika De kommende sider giver et overblik over det forestående økologiprojekt, og hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne skal i gang med. Formålet med projektet

Læs mere

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild -

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Prisen for den gode kvalitet

Prisen for den gode kvalitet Prisen for den gode kvalitet Resumé af rapport om køkkenomkostninger, synliggørelse af egenproduktion og kvalitet i Patientkøkkenet på Regionshospital Randers BDO Kommunernes Revision, 2008 Regionshospitalet

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor?

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair snak om fødevarer, sundhed, sandhed og sanselighed den 21. maj 2015 Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair-snak hele vejen rundt? Anne Dahl Lassen, Seniorforsker, Afdeling for risikovurdering

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

I nedenstående undervisningsforløb og elevopgaver lægges der vægt på at arbejde med sammenhænge mellem mad, klima og sundhed.

I nedenstående undervisningsforløb og elevopgaver lægges der vægt på at arbejde med sammenhænge mellem mad, klima og sundhed. Side 1 Sundhed Til læreren Didaktisk model Området sundhed relateres specielt til tre af rammens dimensioner. Gennem viden om menneskers behov og råvarernes indhold af næringsstoffer, sammensættes mad

Læs mere

VI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed

VI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed VI HAR FOKUS PÅ sundhed, økologi og bæredygtighed sundhed økologi bæredygtighed Hotel- og Restaurantskolen En uddannelsesinstitution med holdning På Hotel- og Restaurantskolen har vi fokus på sundhed,

Læs mere

o f t e re 6 om dag e n?

o f t e re 6 om dag e n? få r ø ko logiske forbrugere o f t e re 6 om dag e n? Videnskabelig assistent Sigrid Denver Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet sd[a]foi.dk Seniorforsker, ph.d. Tove Christensen Fødevareøkonomisk

Læs mere

Økologisk Markedsnotat

Økologisk Markedsnotat Økologisk Markedsnotat Juni 2013 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk 87 32 27 00 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk - Tlf. 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske

Læs mere

Kold College Mad & Måltidspolitik

Kold College Mad & Måltidspolitik Kold College Mad & Måltidspolitik Stine Henriksen > Aut. Klinisk Diætist > Sundhedskonsulent Kold College Sund Skole Kantinen: > Hvor er vi? > Hvor skal vi hen? > Hvordan? Først: I har en virkelig skøn

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

Køkkenet på Aarhus Sygehus

Køkkenet på Aarhus Sygehus Køkkenet på Aarhus Sygehus Vi er 100 medarbejdere fordelt på bagere, slagtere, kokke, ernæringsassistenter, økonomaer, PBére samt catere og husassistenter Vi laver mad til 800 patienter og 1500 kunder/gæster

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Kilde: www.okologi.dk

Kilde: www.okologi.dk Side 1 Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden. Kilde: Rapporten The food we waste af WRAP (Waste & Resources Action programme) tal fra 2008 Du får mad uden

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Madskolen Tingbjerg Heldagsskole Skolesiden 2 2700 Brønshøj Februar 2012 Indhold FORMÅL... 3 TILGÆNGELIGHED... 3 MADSKOLEN... 4 Målet med

Læs mere

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6 Frokostmåltid i daginstitutioner 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6 RETNINGSLINIER

Læs mere

Øko 25 år FVM factfile

Øko 25 år FVM factfile Øko 25 år FVM factfile Generelle facts om økologi i Danmark Forbruger facts - Ø-mærket blev lanceret i Danmark i 1989-97 % har kendskab til Ø-mærket - 84 % af befolkningen har tillid til Ø-mærket - 93

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Kvalitativ undersøgelse. af økologi. i offentlige køkkener. Delrapport indblik i økologisk omlægning ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER

Kvalitativ undersøgelse. af økologi. i offentlige køkkener. Delrapport indblik i økologisk omlægning ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER 1 Kvalitativ undersøgelse af økologi i offentlige køkkener Delrapport indblik i økologisk omlægning 2 3 Indhold 1. Indblik i økologisk omlægning...6 Formål med fase 1... 6 Målgruppe... 6 Det økologiske

Læs mere

Kvalitativ undersøgelse. af økologi. i offentlige køkkener. Delrapport indblik i økologisk omlægning ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER

Kvalitativ undersøgelse. af økologi. i offentlige køkkener. Delrapport indblik i økologisk omlægning ØKOLOGI I OFFENTLIGE KØKKENER 1 Kvalitativ undersøgelse af økologi i offentlige køkkener Delrapport indblik i økologisk omlægning 2 3 Indhold 1. Indblik i økologisk omlægning...6 Formål med fase 1... 6 Målgruppe... 6 Det økologiske

Læs mere

Fødevarestyrelsen. Vejledning om økologisk storkøkkendrift

Fødevarestyrelsen. Vejledning om økologisk storkøkkendrift Fødevarestyrelsen Vejledning om økologisk storkøkkendrift Juli 2009 Vejledning om økologisk storkøkkendrift Juli 2009 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Anvendelsesområde 4 3. Mulighederne for at reklamere

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Ernæring og økologi med spisemærket

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Ernæring og økologi med spisemærket Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Ernæring og økologi med spisemærket Nr. 47 529 Udviklet af: Berit Brøndum Troels Peter Schyum Jensen Susanne Nygaard Bertelsen Mercantec H.C. Andersens

Læs mere

mærk din økologi Få det økologiske spisemærke i guld, sølv eller bronze

mærk din økologi Få det økologiske spisemærke i guld, sølv eller bronze mærk din økologi Få det økologiske spisemærke i guld, sølv eller bronze Godt nyt til os, der går ind for økologi - også når vi går ud 93% af dine gæster ved, at det røde Ø-mærke betyder, at en vare er

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. september 2014 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

Portionerne i Menuplanen

Portionerne i Menuplanen Portionerne i Menuplanen I nedenstående skemaer finder du en oversigt over portionsstørrelser til hhv. vuggestue- og børnehavebørnene til dagens måltider; morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Center for Børn og Undervisning. Frokostordning til børnehavebørn 2014. 16. juli 2013

Center for Børn og Undervisning. Frokostordning til børnehavebørn 2014. 16. juli 2013 Center for Børn og Undervisning 16. juli 2013 Frokostordning til børnehavebørn 2014 Som en del af budgetaftalen for 2013 blev det aftalt, at der udarbejdes oplæg til frokostordninger til børnehavebørn.

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Varemodtagelse. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2. Eleven kan modtage råvarer og kontrollere at varen svarer til ordren.

Varemodtagelse. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2. Eleven kan modtage råvarer og kontrollere at varen svarer til ordren. Forslag til praktikmål for ernæringsassistentuddannelsen revision 2012. Praktikmål og arbejdsfunktioner alle hovedområder. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2 Varemodtagelse Eleven kan modtage

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Kostpolitik for Helsted Børnehus

Kostpolitik for Helsted Børnehus Kostpolitik for Helsted Børnehus Hvorfor en kostpolitik? Der er fart på i børnenes dagligdag der skal, lege og lærer en masse nyt. Børnene skal vokse og udvikle sig og det er derfor vigtigt at de får,

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Skole madens mange muligheder

Skole madens mange muligheder Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også

Læs mere

OMLÆGNING TIL ØKOLOGI I DE OFFENTLIGE KØKKENER

OMLÆGNING TIL ØKOLOGI I DE OFFENTLIGE KØKKENER OMLÆGNING TIL ØKOLOGI I DE OFFENTLIGE KØKKENER EN KORTLÆGNING AF FORBRUGET AF ØKOLOGI I AALBORG, AARHUS, FURESØ, HVIDOVRE OG BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE I EFTERÅRET 2013. Projektmedarbejder, Lærke Mai Bonde

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING

FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING Frokostmåltid i daginstitutioner 2015-17 Alle børn i daginstitutioner skal have tilbud om en kommunalt arrangeret frokostordning, som alternativ

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau university of copenhagen Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2011

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport Firmasund / Frokost.dk Danneskiold-Samsøes Allé 41 1434 København K. Telefon 39 20 97 00 www.firmasund.dk Godkendelse som Firmasundt Køkken Slowfood-fast Evalueringsrapport 27. februar 2015 Udarbejdet

Læs mere

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbud KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbuds kostpolitik Formål Formålet med loven om frokostordning i dagtilbud er, at give alle børn

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

Frokost i dagtilbud. Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets. Sags-id: 16.06.10-P21-1-09

Frokost i dagtilbud. Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets. Sags-id: 16.06.10-P21-1-09 Frokost i dagtilbud 2014 Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets møde den 20. august 2014 Sags-id: 16.06.10-P21-1-09 Baggrund Med loven om frokostordning i dagtilbud i 2009, var det et ønske fra Folketingets

Læs mere

ØKOLOGISK OMSTILLING AF EN UDDANNELSESINSTITUTION

ØKOLOGISK OMSTILLING AF EN UDDANNELSESINSTITUTION ØKOLOGISK OMSTILLING AF EN UDDANNELSESINSTITUTION Erfaringer fra en økologisk omstilling På baggrund af gennemførte økologiske omstillingsprojekt på Hotel- og Restaurantskolen, har vi i denne folder opstillet

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik university of copenhagen Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

Spis sundt med madpyramiden. Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn

Spis sundt med madpyramiden. Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn Spis sundt med madpyramiden Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn Din sundhed begynder, når du køber ind I FDB bruger vi madpyramiden til at inspirere den danske

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

KONVERTERING. Alt kan skaffes men hvad med prisen?

KONVERTERING. Alt kan skaffes men hvad med prisen? ØKOLOGI I KØKKENET KONVERTERING. Alt kan skaffes men hvad med prisen? ELLER OMLÆGNING? Rutiner og arbejdsgange skal ændres hvor det er muligt. Merpris hentes ved lav fra bunden ØKOLOGISK TOPSCORER REGIONSHOSPITALET

Læs mere

Øget lighed i sundhed gennem måltider. Professionstopmøde 18. januar 2014 Kost- og Ernæringsforbundet, Comwell Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde

Øget lighed i sundhed gennem måltider. Professionstopmøde 18. januar 2014 Kost- og Ernæringsforbundet, Comwell Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde Øget lighed i sundhed gennem måltider Professionstopmøde 18. januar 2014 Kost- og Ernæringsforbundet, Comwell Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde Rugknækkeren Rugknækkeren er et godt eksempel på et projekt

Læs mere

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling DECEMBER 2014 COWI-analyse Elbiler vejen til økonomiske besparelser og grønne gevinster En analyse af kommunernes potentiale for omstilling til elbiler i Region Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Indhold

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Sæson Til læreren Didaktisk model Temaet sæson berører områderne fødevarer og miljø. Sæson er grundlag for store dele af arbejdet i køkkenet: Tilgangen til råvarer og efterspørgslen efter måltider

Læs mere

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra

Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra AFGIV STEMME SENEST onsdag den 12. juni klokken 17.00 Bestyrelsen for Vibereden har på bestyrelsesmødet den 30. maj besluttet at

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Det obligatoriske frokostmåltid

Det obligatoriske frokostmåltid Det obligatoriske frokostmåltid Information til forældre med børn i Frederikssund Kommunes daginstitutioner Afdelingen for Dagtilbud INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING...3 HVAD ER RAMMERNE?...3 HVAD ER EN

Læs mere

Den økologiske omlægning i praksis. Oplæg til workshop om økologisk omlægning i Danmark Kostfaglig leder, Camilla Holmegaard

Den økologiske omlægning i praksis. Oplæg til workshop om økologisk omlægning i Danmark Kostfaglig leder, Camilla Holmegaard Den økologiske omlægning i praksis Oplæg til workshop om økologisk omlægning i Danmark Kort Peder Lykke Centret Plejehjem m. 148 boliger (152 beboere) Produktionskøkken Café Peder Lykke Aktivitetscenter

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Frokostkompagniet s koncept. Hvad lægger vi vægt på? I Frokostkompagniets køkken laves maden fra bunden og vores ansatte har faglig stolthed.

Frokostkompagniet s koncept. Hvad lægger vi vægt på? I Frokostkompagniets køkken laves maden fra bunden og vores ansatte har faglig stolthed. 1 Frokostkompagniet s koncept Hvad lægger vi vægt på? I Frokostkompagniets køkken laves maden fra bunden og vores ansatte har faglig stolthed. Vi bruger årstidens råvarer. Vores mad skal præsentere sig

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE August 2009 Den overordnede mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes Sundhedspolitik, og skal danne grundlag for udarbejdelse

Læs mere

Kolde facts for friskere fødevarer.

Kolde facts for friskere fødevarer. 2012 BSH Hvidevarer A/S Ret til ændringer forbeholdes. Forbehold for trykfejl. R16 194 372 0 4/2012 BSH Hvidevarer A/S Telegrafvej 4 2750 Ballerup Telefon: 44 89 85 25 siemens-home.dk Kolde facts for friskere

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere