Vejleder: Hanne Kirk Deichmann

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejleder: Hanne Kirk Deichmann"

Transkript

1 Kandidatafhandling Juridisk Institut Forfatter: Vejleder: Hanne Kirk Deichmann Linking Med fokus på ophavsretlige og markedsføringsretlige problemstillinger i forbindelse med linking til lovligt og ulovligt materiale på internettet Handelshøjskolen i Århus Januar 2004

2 GENEREL INFORMATION INDLEDNING Problemformulering Afgrænsning Metode Kilde kritik DEN TEKNISK SCENE Internettet Historik Internettets tekniske opbygning Linking teknikker Referencelink Dybe links Søgemaskiner (Robottering) Embedded/ In-lining links Frame linking RETSGRUNDLAGET Immaterialret Ophavsretsloven Markedsføringsloven International harmonisering World Intellectual Property Organization (WIPO) TRIP s-aftalen EU Database-direktivet Infosoc-direktivet Amerikansk Copyright Act...26 JURIDISK ANALYSE AF LINKING TIL LOVLIGT MATERIALE INDLEDNING Problemstilling REFERENCELINK Problemstilling Ophavsretten Eksemplarfremstillingen Tilgæ ngeliggørelse Sprednings- og visningsretten Fremførelsesretten Ideelle rettigheder Faderskabsretten Respektretten Sammenfatning Markedsføringsloven Markedsføringsloven Linkets tekst Sammenhæ ng mellem linket og hjemmesiden Sammenfatning Retspolitik og samfundsøkonomiske diskussioner Konklusion DYBE LINKS Problemstilling Ophavsretten Eksemplarfremstilling Tilgæ ngeliggørelse Sprednings- og visningsretten Fremførelsesretten Ideelle rettigheder Domspraksis Databaser ifølge OHL 71 (Nyhedstjenester)...46

3 Danske Dagblades Forening mod Newsbooster ApS, 7. juli Shetland Times mod Shetland News, Mainpost mod NewsClub.de, Domsanalyse og Diskussion Database kriterier Gentagen og systematisk udvæ lgelse Citatretten Sammenfatning Dagbladen vs. Eureka Internetdiensten, 22. August Handelsblatt vs. Paperboy, 18. juli Domsanalyse og Diskussion Database Kriterier Gentagen og systematisk udvæ lgelse Implicit samtykke Citatretten Sammenfatning ebay Inc. vs. Bidder s Edge, Domsanalyse og Diskussion Trespass Fair use Sammenfatning Retspolitik og samfundsmæ ssige diskussioner Sammenfatning Hjemmesider med salg af egen ydelse Ticketmaster Corp. vs. Tickets.Com, Inc., 10 August, Domsanalyse og Diskussion Konkurrerende virksomhed Linking skadende for hjemmesiden Beskaffenheden af det kopierede væ rk Mæ ngde og vigtighed af det som bliver kopieret Sammenfatning MP3-filer UfR V Domsanalyse og Diskussion Aktiv handling Retspolitik og samfundsøkonomiske diskussioner Sammenfatning Konklusion Markedsføringsloven Søgemaskiner (Robottering) Søgemaskine eller nyhedstjeneste? Ophavsretsloven Eksemplarfremstilling og Tilgæ ngeliggørelse Implicit tilladelse Leslie A. Kelly v. Arriba Soft, 6. februar Domsanalyse og diskussion Fair use Søgemaskiners linking til databaser Retspolitik og samfundsmæ ssige diskussioner Sammenfatning Markedsføringsloven Formidlingsvirksomhed (databaser) Hjemmesider med salg af egne ydelser Nyhedstjenester Konklusion EMBEDDED LINKS/ IN-LINING Problemstilling Ophavsret Eksemplarfremstilling Tilgæ ngeliggørelse Implicit samtykke Samlevæ rk Ideelle rettigheder...104

4 9.3 Markedsføringsloven Konklusion FRAME LINKING Problemstilling Ophavsret Eksemplarfremstilling Tilgæ ngeliggørelse De ideelle rettigheder Markedsføringsloven Konklusion JURIDISK ANALYSE AF LINKING TIL ULOVLIGT MATERIALE PROBLEMSTILLING MEDVIRKEN VED LINKING TIL ULOVLIGT MATERIALE Objektive krav Subjektive krav MEDVIRKEN VED LINKING TIL MATERIALE SOM EFTERFØLGENDE BLIVER ULOVLIGT Objektive krav Subjektive krav SAMMENFATNING KONKLUSION LITTERATURLISTE Primær litteratur Bøger ARTIKLER DOMME SEKUNDÆ R LITTERATUR BØGER ARTIKLER Afhandlinger...131

5 Executive Summary Since the mid-nineties, the use of the Internet has increased rapidly. The information technology is now one of the most valuable sectors in the European Union as in the rest of the western countries. The Internet is in constant development and the legal systems are having a hard time following the progress in technology, rising new issues to be solved by authorities and leading to an insecure legal environment. Copying and spreading copyrighted material has become increasingly easy by the use of the Internet, as digital information does not decrease in value when duplicated but is identical to the original work. The Internet is characterized by being a network of information connected through different forms of linking techniques. The main problem of this thesis was to clarify the legal implications of using links to copyright protected material with regard to copyright law. The linking techniques that have been analyzed and discussed are referencelinking, deep linking, embedded linking and framing. In order to analyze the problem at hand, the law and its preliminary work were analyzed. The comments to the law and the theoretic literature have been examined and finally the practice of the law has been analyzed through cases and has been discussed in order to determine the legal implications of linking.. The European Union and WIPO has tried to coordinate and harmonize the IT-law. The following thesis has described the different new harmonizations that different organizations have come up with. The same rules apply in the electronic world as in the physical world, but it is difficult to know which rules should apply, and how they should be applied. This is why harmonization and new bills have been developed. A Search engine is a service that makes it easier on the Internet user to find the way around the Internet. This thesis discusses if the linking that search engines use is to be considered legal. The conclusion of this thesis was that referencelinking could not be considered as a violation of the copyright law. The conclusion was that there was no copying involved in linking to another homepage with referencelinking. The linker cold also not be seen as making the work available to the public. There was a chance that the droit morale rights could be offended dependent on how the linking was carried out. 1

6 Deep linking is the problem that has been emphasized in this thesis. Legal practice was included in this section and from this it was concluded that there was three different kinds off deep links including: - Linking between Databases and News services - Linking to a homepage that was selling a product, - Linking to mp3-files These three forms of linking should not be considered similarly in legal matters. The difference was caused by different technique and different material linked to. This was the reason for dividing the legal material and legal practice in three. Legal practice went into two different directions. Three rulings were for the idea of forbidding deep links to databases whereas two rulings were against the idea of forbidding. It was concluded that deep linking to databases should not be considered legal. This due to the damage that the linking causes to the homepage linked to. It could not be concluded that there is a form of implicit permission to deep links to databases. The courts argumentation for not allowing deep linking to databases was that it should be considered as damage to the homepage linked to. The News services should be considered as being in direct competition with the databases. Because of this it was concluded to damage the homepage linked to. Deep linking to homepages with sales of a product had a different kind of reasoning than above mentioned. It was concluded that it could not be seen as illegal to link to homepages that had some kind of a product that they were selling though their homepage. The reason for this was that it could not be considered as damage to the homepage linked to. Beside the fact that the homepage to which there was a link encountered a loss of advertising money it could not be concluded that other forms of income loss took place. The homepage linked to received more viewers and the chances of sales were concluded to increase. The deep linking to mp3-files can not be considered as legal. This was the outcome of two recent cases from Denmark and Sweden. It must be considered illegal to use copyrighted work if it damages the homepage linked to, according to MFL 1. This thesis has analyzed the linking problem concerning search engines. Several restrictions concerning which homepages should actually be considered a search engine has been set up. It was concluded that in order to be a search engine it was necessary to: - Include all kind of homepages 2

7 - Include different kind of subjects - Respect technical blocking of links - Be free of charge - Up-date information regularly If these restrictions are met, the service can be concluded to be a search engine and receive a gentle form of legislative. The importance of search engines was stated and the advantage for the user underlined and these were the reason for giving a gentle form of legislative for search engine. A combination of Copyright law and Marketing law can be used to forbid some kind of linking, especially deep linking to databases, if these links can be considered as an act against good marketing. Embedded links can not be allowed because of the chance of confusing the user of where the material came from. It should be considered a violation of the copyright owner to use embedded links. The reason for this is that the internet user most likely will be confused to where the linking comes from. The same applies for framing. This thesis has considered linking to legally uploaded material and only shortly considered the responsibility of linking to illegally uploadet material. This thesis has analyzed and discussed the legal problems concerning different forms of linking. Linking has not yet in practice been decided and several cases have had different outcome. Through analysis and discussions there has been given a conclusion on how the future cases should be solved, nationally as well as internationally. 3

8 Generel information 1. Indledning Informationsindustrien er en af de mest væ rdifulde sektorer for såvel Danmark som resten af den Europæ iske Union (EU) og andre vestlige lande og har et væ kstpotentiale på omkring 50% af det globale bruttonationalprodukt 1. Derfor har såvel Danmark som EU tøvet med at regulere området af frygt for, at mange tekniske handelshindringer vil vanskeliggøre udviklingen af denne del af samfundsøkonomien. Politisk set vurderes det vigtigt, at markedskræ fterne får mulighed for at styre den teknologiske udvikling under et minimum af offentlig indblanding 2. Denne minimale indblanding har medført, at flere teoretikere samt praktikere mener, at der hidtil har hersket anarki på internettet. Denne tendens har æ ndret sig væ sentligt indenfor de seneste år. Flere harmoniseringstiltag for lovgivningen på internettet er blevet gennemført og der arbejdes stadig for mere konkrete regler der skal gæ lde for adfæ rd på internettet. Inden for de seneste år er der kommet flere afgørelser i form af domsafsigelser, omhandlende forskellige problemstillinger på internettet, herunder, linking, peer-to-peer tjenester, domæ nenavne og mp3-filer. Problemstillingerne opstået på internettet udspringer af den udvikling, der er sket inden for informationsteknologien. Den tekniske udvikling, internettet har gennemgået, har blandt andet haft stor betydning for arten og indholdet af de rejste sager. De tekniske muligheder gør desuden, at lovgivere og domstole har svæ rt ved at følge med i, hvordan disse nye sager og regelsæ t skal behandles samt tolkes. Internettet har vundet indpas blandt private brugere og virksomheder, og mange bliver dagligt opkoblet og kan agere på det verdensomspæ ndende internet. Virksomheder, som udelukkende har virksomhed på internettet og i kraft af internettet, er under øget væ kst. Flere internet virksomheder tjener således udelukkende penge på de annonceindtæ gter, de får igennem bannerreklamer på deres hjemmeside. Internettet er velegnet til kopiering og tilgæ ngeliggørelse af ophavsretligt beskyttede væ rker, der nemt digitaliseres og overføres digitalt. En digital kopi er identisk med originalen, og mister ikke kvalitetsmæ ssig væ rdi 3. Kopiering i den analoge verden derimod, medfører kvalitetsforringelse, hvilket reducerer incitamentet til at kopiere. Kopier via internettet spredes hurtigere, og til en større kreds end tidligere teknologi tillod. Ophavsretslige, markedsføringsretlige samt varemæ rkeretlige kræ nkelser bliver dagligt begået via internettet, og er nogle af de aktuelle samfundsrelevante problemstillinger. 1 Dybkjæ r/christensen-rapporten, s. 2, 2 IBID 3 En digital kopi er identisk med originalen, da der er tale om en ræ kke 0-og 1-taller, der blot skal genskabes i den rigtige ræ kkefølge. Endvidere tillader kompressionsformater, at stadig mere avancerede væ rker nemt kan downloades til private computere, jfr. Kamilla Gibson; Ansvar for ophavsretskræ nkelser ved linking til ulovligt tilgæ ngeliggjort materiale på Internettet.., Justitia, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 4

9 1.1 Problemformulering Internettet karakteriseres ved at væ re et net af informationer, der er indbyrdes forbundet ved hjæ lp af links. Sæ rlige problemer knytter sig til benyttelsen af de links, der typisk befinder sig på en hjemmeside, og gør det muligt for internetbrugeren at komme videre til en anden hjemmeside. Spørgsmålet er herefter, om man ved at linke til andre hjemmesider, gør sig skyld i kræ nkelse af ophavsretsloven eller markedsføringsloven. På grund af den stigende interesse for internettet og den stigende brug af links er det vigtigt, på nuvæ rende tidspunkt at vurdere, hvilke regelsæ t der beskytter de enerettigheder en ophavsmand, har på internettet. Internettet er et internationalt forum, hvor informationer og data dagligt krydser landegræ nser. Harmoniserede regler der gæ lder landene imellem må derfor søges. Desuden er det vigtigt at overveje, hvilke regelsæ t der skal anvendes på de forskellige problemstillinger i forbindelse med linking, samt hvorvidt disse regelsæ t findes eller kræ ver nye lovgivningsmæ ssige tiltag. Det overordnede samfundsmæ ssige og retspolitiske problem internettet har rejst er, hvorledes der sikres en balance mellem hensynet til henholdsvis beskyttelse af rettighedshavere samtidig med at internetbrugere sikres adgang til det ophavsretligt beskyttede væ rker. Afhandlingen har til hensigt at klarlæ gge, hvilke ophavs-, og markedsføringsretlige problemstillinger, der opstår i forbindelse med linking til henholdsvis lovligt og ulovligt tilgæ ngeliggjort ophavsretligt beskyttet materiale på internettet. Hovedvæ gten vil blive lagt på ophavsretsloven, idet de fleste problemstillinger i forbindelse med linking er opstået i relation hertil. Af pladsmæ ssige hensyn vil de markedsføringsretlige problemstillinger ikke uddybes på samme niveau som de ophavsretlige problemstillinger. Der findes flere forskellige former for links, herunder referencelinks, dybe links, framelinks, samt embedded links. Det vil undersøges, hvordan retsstillingen er for disse linking teknikker og der vil blive set næ rmere på, om retsstillingen for disse linking teknikker er forskellig. På nuvæ rende tidspunkt er reglerne omhandlende internettet sparsomme, og det er ikke umiddelbart tydeligt, hvad der gæ lder for retslige problemstillinger knyttet til linking. De juridiske aspekter vedrørende de forskellige linking former vil blive undersøgt udfra den eksisterende lovgivning. Derudover vil der, hvor det ikke er muligt at benytte lovgivningen direkte, blive analyseret på baggrund af forarbejderne til loven, den juridiske litteratur og retspraksis i Danmark 5

10 samt i udlandet. Retspolitisk og samfundsøkonomisk diskussion vil inddrages, hvor direkte svar ikke er tilstede, for hermed at give en bredere politisk belysning. Søgemaskiner er en tjeneste som gør det nemmere for internetbrugere at finde rundt på internettet. Søgemaskiner benytter henholdsvis referencelinks og dybe links. Det vil i denne afhandling undersøges, hvorvidt det er tilladt for søgemaskiner at benytte de forskellige linking former. Vurderingen af søgemaskiners legitimitet afhæ nger i høj grad af udfaldet af de enkelte linking teknikker, da disse udgør den primæ re funktion for søgemaskinerne. 1.2 Afgrænsning I næ rvæ rende afhandling fokuseres på de problemer, der kan opstå i forbindelse med linking til materiale, der er ophavsretligt eller beskyttet. Afhandlingen er begræ nset til kun at behandle de ophavsretlige konsekvenser af linking. De markedsføringsretlige konsekvenser af linking vil kun kort inddrages for at belyse problemstillingen omkring linking formerne bredere, og vil derudover ikke blive gennemgået lige så udførligt som ophavsretsloven. Spørgsmål omkring andre immaterialretlige on konkurrenceretlige love vil ikke blive behandlet i specialet, da hovedvæ gten er lagt på ophavsretsloven, som har størst betydning på linking problematikken. Afhandlingen diskuterer og analyserer udelukkende referencelinks, dybe links, frame links, samt embedded links. Mail links, sheet style links, pop up links diskuteres ikke, idet problemstillingen omhandlende nogle af disse linking former minder meget om de links, som er medtaget i afhandlingent. Derudover betragtes flere linking former mere som et problem set i forhold til markedsføringsloven end til selve ophavsretsloven, som følgende afhandling tager udgangspunkt i. Øvrige EU medlemslandes retspraksis er velegnet som sammenligningsgrundlag for dansk retspraksis, idet der er et tæ t EU immaterialretligt samarbejde. Sammenligning med amerikansk retspraksis må derimod ske med forsigtighed, da den amerikanske ophavsret er opbygget efter andre principper end dansk ophavsret. Dog har ophavsretlige problemer i forbindelse med brug af internettet væ ret genstand for tvister i USA i læ ngere tid end i Danmark, hvorfor en forbeholden sammenligning med amerikansk retspraksis kan væ re interessant i en redegørelse for dansk retspraksis. EU medlemslandenes retspraksis samt amerikansk retspraksis analyseres i det omfang, det kan illustrere principper, der er sammenlignelige med dansk retspraksis. 6

11 Afhandlingens struktur Historisk Generel information Indledning, problemformulering, afgræ nsning og metode Den tekniske scene Internettet Linking teknikker Teknisk Referencelinks Dybe links Søgemaskiner Embedded links Framing Dansk ret Immaterielret - Ophavsretsloven Markedsføringsret Den juridiske scene WIPO - Bernerkonventionen - WCT - WPPT International harmonisering TRIP saftalen EU - Databasedirektivet - Infosoc-direktivet Ophavsretsloven Markedsføringsloven Juridisk analyse af linking til lovligt materiale Indledning og problemstilling Referencelinks Retspolitisk og samfundsøkonomisk diskussion Ophavsretsloven Databaser Kriterier for søgemaskiner Ophavsretsloven Dybe links Domspraksis Hjemmesider med salg af egne ydelser Søgemaskiner MP3-filer Retspolitisk og samfundsøkonomisk diskussion Retspolitisk og samfundsøkonomisk diskussion Markedsføringsloven Ophavsretsloven Embedded links & framing Markedsføringsloven Juridisk analyse af linking til ulovligt materiale Indledning og problemstilling Medvirken ved linking til ulovligt materiale Objektive krav Subjektive krav Medvirken ved linking til materiale der efterfølgende gøres ulovligt Objektive krav Subjektive krav Konklusion på afhandlingen og den overordnede problemstilling 7

12 1.3 Metode Ovennæ vnte model giver et indtryk af hvordan følgende afhandling er opbygget. Da der er væ sentlige indbyrdes sammenhæ nge mellem de forskellige linking typer, vil der ofte forekomme kryds-henvisninger, der umuliggør en stringent kategorisering af forskellige afsnit. Derfor vil der væ re afsnit og problemstillinger, som principielt kunne placeres flere forskellige steder i afhandlingen, og valg af placering er derfor baseret på forfatters vurdering af størst relevans. Endvidere søges der herved et minimum af redundans i afhandlingen. Som det fremgår af modellen, vil der indledningsvist væ re et beskrivende afsnit, hvor den tekniske scene sæ ttes, hvilken omfatter internettets historik og opbygning, samt kort giver en forklaring på de forskellige linking former, der senere analyseres og diskuteres. Dernæ st vil den juridiske scene sæ ttes. Denne giver et indblik i, hvilke danske love der skal benyttes på problemstillingen omkring linking. Derudover beskrives de internationale harmoniseringstiltag, der har påvirket den danske ret, der knytter sig til linking problematikken. Afsnittet Juridisk analyse af linking til lovligt materiale er et analyserende afsnit. Afsnittet har til formål, at analysere de forskellige linking teknikker i dybden. Det vil sige, at der vil ses næ rmere på lovgivningen, forarbejder til loven, den juridiske teori samt retspraksis. Fremmed ret vil bruges til at sæ tte de danske forhold i perspektiv, samt give en bredere belysning af problemstillingen. Derudover vil fremmed ret bruges til, at analysere hvordan resten af EU, forholder sig til de retningslinier, der er blevet givet i EU regi vedrørende linking. Afsnittet omhandlende referencelinking er et teoretisk afsnit, hvor én sag er blevet inddraget for ren illustration. Dybe links minder på nogle områder om referencelinking, og der er derfor i dette afsnit ikke blevet lagt stor væ gt på den teoretisk gennemgang, idet der er henvist til afsnittet referencelink. Der er i stedet lagt væ gt på en mere praktisk analyse af problemstillingen, og her er inddraget en ræ kke domme, der belyser, hvorvidt det skal betragtes som en fornyet offentlig fremførelse når dybe links til forskellige former for hjemmesider benyttes. Disse domme vil blive analyseret og diskuteret. På grund af omfanget af afsnittet Domspraksis er dette blevet placeret for sig selv. Der kan argumenteres for at Domspraksis burde placeres under afsnittet Fremførelsesretten, idet der her er flest uafklarede spørgsmål, som domspraksis netop belyser. Dette er ikke valgt, da Domspraksis belyser alle problemstillingerne, herunder både eksemplarfremstilling og tilgæ ngeliggørelse. En retspolitisk og samfundsmæ ssig diskussion vil blive inddraget, hvor retsstillingen efter analysen stadig ikke er fuldstæ ndig afklaret. Dette er valgt for at give en bredere belysning af, hvordan 8

13 retsstillingen bliver når de retspolitiske og samfundsmæ ssige overvejelser inddrages. Derudover hjæ lper disse overvejelser til at nå en endelig konklusion. Idet problemstillingen vedrørende dybe links behandler nogle områder, der desuden er interessante for afsnittet søgemaskiner, vil flere diskussioner her blive sammendraget. Derudover vil afsnittet omkring markedsføringsloven blive placeret under afsnittet søgemaskiner, på trods af at det også behandler dybe links. Embedded links og framelinks vil desuden behandles i hvert deres afsnit. Mange af problemstillingerne er også her sammendraget, idet de på mange områder minder om hinanden. Afslutningsvis vil en juridisk analyse af linking til ulovligt materiale inddrages. Denne analyse er meget kortfattet, idet der i denne afhandling er lagt væ gt på linking til lovligt materiale. Analysen er alligevel inddraget, da den giver et mere fuldendt billede af linking problematikken. I den endelige konklusion vil gives en sammenfatning af hvert afsnits konklusion. Der gives en kortfattet forklaring på, hvorvidt de enkelte linking former er i strid med ophavsrets- og markedsføringsloven. Derved søges konkluderet på afhandlingens overordnede problemstilling Kilde kritik Inden for de seneste 2 år er der faldet en ræ kke domsafgørelser omhandlende linking, herunder specielt dybe links. Størstedelen af domsafgørelserne er udenlandske. Da afgørelserne er så nye, er flere af disse endnu ikke offentliggjorte, og endnu fæ rre oversatte. Derfor skal en kritik af følgende afhandling væ re, at domme oversat af ikke kyndige translatører eller translatører uden juridisk baggrund, kan risikere at miste noget af deres retskilde væ rdi. Der kan risikere at gå meninger tabt og en ikke rigtig juridisk oversæ ttelse kan have betydning for afhandlingen. Flere af dommene er hentet fra internettet, hvorfor en kritisk vurdering af hjemmesider der har uploadet dommene må inddrages. Risikoen for personlige æ ndringer i lovteksten foreligger, så læ nge det ikke er en bemyndiget institution, eksempelvis Ugeskrift for Retsvæ sen, der har trykt dommene 4. Samme diskussion gæ lder desuden de artikler, som er benyttet. Alle kan give udtryk for at have en juridisk baggrund og viden, men de fæ rreste har det. Derfor må artikler hentet fra en ikke kendt hjemmeside vurderes med kritiske øjne, da disses retskildevæ rdi kan væ re meget lav 5. Endvidere er der en vis risiko forbundet med brugen af andre afhandlinger, da disse kan indeholde 4 Risikoen er ikke stor, da dette må betragtes som dokument falsk, men næ vnes da den er der. 5 Afhandlingen her har benyttet mange artikler fra Computerworld Online. Idet denne kilde samtidig har et tidsskrift, og i kraft af hjemmesidens størrelse, må dette betragtes som en kilde med god retskilde væ rdi. Desuden er benyttet artikler fra advokatfirmaer, som ligeledes må betragtes som væ rende gode kilder. 9

14 ukorrektheder der ikke er blevet rettet. Af samme årsag er sådanne udelukkende benyttet som sekundæ rt litteratur. 2. Den teknisk scene Et af internettets sæ rkender er sammenkæ dningen af de mange computere, databaser og hjemmesider. Sammenkæ dningen er gjort praktisk anvendelig gennem Hypertekst Markup Language teknikken (HTML) 6 og dermed links. Links indeholder en teknik som muliggør, at internetbruger bliver sendes fra en hjemmeside videre til en anden. Ved denne teknik forbindes internetbrugeren med andre tekster, der ved den forudgående kodning skabes en umiddelbar netforbindelse (såkaldt hypertekst-link) til. Hypertekst-links medfører, at internetbrugeren kommer fra hjemmeside til hjemmeside uden ophold og dermed surfer på nettet. Der kan argumenteres for, at brugen af links er det, der gør internettet til internettet. Derfor er det svæ rt at forestille sig et internet uden links. Der findes flere forskellige former for links, blandt andet reference links, dybe links, embedded links samt frame links. Derudover eksisterer der søgerobotter på internettet. Søgerobotter, også kaldet søgemaskiner, benytter de forskellige linking teknikker, til at linke brugeren hen til en hjemmeside med den information brugeren har søgt på. I det følgende vil internettet og dens oprindelse kort beskrives. Derudover vil der følge en kort forklaring på, hvordan internettet fungerer. En beskrivelse af de begreber som ofte bliver brugt om og på internettet følger herefter. 2.1 Internettet Historik Internettet opstod som et forskningsvæ rk i USA i 1960érne. Formålet med at etablere netvæ rket var at opnå en fleksibel og hurtig spredning af information 7. Frem til 1980érne var internettet hovedsageligt et internt medie for amerikanske universiteter og andre forskningsinstitutioner, og for bare få år siden var internettet en nyhed for de fleste. I dag er internettet det mest nødvendige og brugte medie i informationssamfundet. Internettet er i konstant udvikling, hvilket bekræ ftes i form 6 HTML betyder hypertekst markup language og er teknikken som indeholder den information og de kommandoer, der bestemmer hvordan hjemmesiden skal vises. Hyper Tekst betyder at et dokument indeholder links til andre dokumenter. 7 Thomas Carlen-Wendels: Nätjuridik, Lag och rätt på Internet, s

15 af, at der skabes omtrent websider om dagen 8. Hovedparten af disse hjemmesider oprettes af virksomheder Internettets tekniske opbygning Internettet er et verdensomspæ ndende netvæ rk af utallige lokale computernetvæ rker, der alle er koblet sammen via højhastighedskabler (de såkaldte backbonekabler). Adgangen til internettet foregår gennem internetserveren 10, der er forbundet til internettets backbone ved hjæ lp af faste forbindelser med stor båndbredde. En bruger, der ikke selv har adgang til en sådan internetserver, kobler sig på internettet gennem Internet Access Provider (IAP), der har specialiseret sig i at levere adgang til internettet. IAP er ikke det samme som rene netvæ rksleverandører, som for eksempel et teleselskab, idet tjenesten er begræ nset til internetkommunikation, men har visse ligheder med netvæ rksleverandører 11. En anden leverandørfunktion er Internet Service Provider (ISP), der leverer internettjenester. Eksempler på internettjenester er programleverancer eller adgang til nyhedsgrupper, chat-kanaler og databaser. En sidste leverandørfunktion er Internet Content Provider (ICP), der er enhver, der væ lger at stille information til rådighed for omverdenen via internettet 12. Transmission Control Protocol/Internet Protocol (TCP/IP) er navnet på de protokoller, der anvendes til at kommunikere på internettet. Det er disse protokoller og en ræ kke underprotokoller hertil, der gør det muligt for computere at tale sammen på tvæ rs af styresystemer. TCP/IPprotokollerne er et fæ lles sprog, alle computere på internettet forstår og taler. Det er disse protokoller, der gør det muligt, at sende elektroniske informationer og meddelelser fra et netvæ rk til et andet 13. De enkelte hjemmesider har hver deres IP-adresse. IP-adresserne er talkoder, der fortæ ller browseren 14, hvor den skal hente de søgte informationer/hjemmesider 15. Da talkoder kan væ re svæ re at huske for brugeren, forbindes IP-adressen med en URL (Uniform Ressource Locators), der er en navngiven adresse også kaldet domæ nenavn 16. Informationssøgning på internettet fungerer ved, at man skriver URL adressen i browser vinduet. Browseren kontakter derefter en server, der finder og videresender den ønskede informationer i form af hjemmesider. Brugeren kan herefter se informationen på sin skæ rm. Ved linking kan anvendes relative URLèr, 8 Jfr. Mads Bryde Andersen var der pr. 1 januar 2001 registreret Internet hosts, Mads Bryde Andersen: U.2000B.311 Linking og robottering på Internet, s Thomas Carlen-Wendels: Nätjuridik, Lag och rätt på Internet, s Der knytter sig forskellige betegnelser til ordet server. Serverens betegnelse knyttes til det, serveren gør for klienten. En internetserver er et program som gør dokumenter tilgæ ngelige på Internettet. På Internettet vil computere med server ofte have en adresse som starter med WWW. Internet-serveren styrer kommunikationen fra en hjemmeside, jfr. Mads Bryde Andersen: IT-retten, IT-ordbog s. 11 Mads Bryde Andersen: IT-retten, s Mads Bryde Andersen: IT-retten, s Mads Bryde Andersen: IT-retten, IT-ordbog, s En browser er det stykke software, som kører på computeren og viser HTML dokumenter og grafik. Browser-programmet er altså brugerens adgang til WWW. Af Browser-programmer kan næ vnes Internet Explorer og Netscape Navigator. 15 Mads Bryde Andersen: IT-retten, s Thomas Carlen-Wendels: Nätjuridik, Lag och rätt på Internet, s

16 det vil sige der kan udelukkende søges på filnavn, der udpeger, hvor på filen samme dataer findes i relation til det kaldte dokument. På grund af tiltagende problemer for forskerne med at huske det stigende antal adresserne på internettet blev World Wide Web (WWW) udviklet i perioden WWW er et verdensomspæ ndende lokalt netvæ rk indenfor internettet. WWW er en betegnelse for den forbindelse mellem informationsudbydende computere (internet-servere), der tilvejebringes via informationsforbindelser, forskellige informationsudbydere knytter til deres hjemmesider 18. WWW er en af flere services, der består af et stort antal informationssider (programmer, dokumenter) på internettet, der alle anvender protokollet HyperText Transfer Protokol (http) 19. Hjemmesider på WWW skrives i markeringssproget Hypertekst Markup Language (HTML). HTML indeholder kommandoer, der fortæ ller browseren, hvordan den skal vise hjemmesiderne 20. HyperTekst betyder at et dokument indeholder links til andre dokumenter. Det er denne form for linking mellem dokumenter, der har ledt til den part af internettet kaldet WWW, da man gennem links netop surfer hele verden rundt fra hjemmeside til hjemmeside 21. Et link er en interaktiv reference til et stykke information, der befinder sig på WWW. Ved at aktivere et link instrueres brugerens browser til at hente et i linket specificeret stykke information til brugeren 22. Indgangshjemmesiden er den side, man først kommer ind på, når man skriver adressen i browseren. Hjemmesiden er typisk forsynet med links, hvorved brugeren via enkelte punkter kan klikke sig frem til underliggende sider på hjemmesiden og andre gange klikke sig til en anden informationudbyders hjemmeside. Kommunikationen sker i overensstemmelse med, hvad hjemmesiden er programmeret til. Indehaveren af hjemmesiden bestemmer, hvad der ses på hjemmesiden og til dels af hvem 23. Ønsker ejeren af en hjemmeside ikke, at en anden informationsudbyder skal kunne linke til hans hjemmeside, sker dette gennem tekniske sikringsforanstaltninger, i form af tekniske blokeringer 24. I de programmer, der styrer hjemmesiden, er der typisk indbygget funktioner, der registrerer, hvilke brugere, der kontakter hjemmesiden og hvilke informationer der hentes derfra. Dette er blandt andet en måde, hvorpå ejeren af hjemmesiden kan sæ lge reklamespots. Ved at have en side, der 17 Mads Bryde Andersen: IT-retten, s Hjemmesiden er den side indehaveren væ lger som entre siden. Dvs. den side man først besøger når man går ind på en adresse. 19 http betyder HyperText Transfer Protokol. Standard for udveksling af hypertekst-dokumenter på internettet. De fleste hjemmesider på WWW kan nås ved hjæ lp af http-kommunikationsprotokollen, der derfor også er angivet som indledning til adressen; Mads Bryde Andersen: IT-retten, IT ordbog, s. 20 Thomas Carlen-Wendels: Nätjuridik, Lag och rätt på Internet, s Mads Bryde Andersen: IT-retten, s Mads Bryde Andersen: IT-retten, s Mads Bryde Andersen: IT-retten, s Hvis en hjemmesideindehaver ikke ønsker, at der bliver linket dybt til siden, kan han undersøge om http_referrer starter med at linke direkte til ens undersider. Gør de det, kan der installeres et filter, som umuliggør denne form for linking, jf. Steven Snedker, artikel fra s

17 registrere mange hits, kan ejeren herved promovere siden, og derved også tjene flere penge på reklameindtæ gter. En hjemmeside, der typisk består af mange enkelte dokumenter, kan væ re bygget op på forskellige måder. Den kan enten væ re bygget op med velkomstsiden (indgangshjemmesiden) som den øverste side, og resten af sidernes dokumenter organiseret i en hierarkisk form skiftende fra generel til mere specifik information. Hjemmesiden kan desuden bygges op således, at hvert dokument leder til det næ ste på siden, og endeligt kan hjemmesiden bygges op i en tilfæ ldig form, hvor hvert enkelt dokument er forbundet med de andre dokumenter i en krydsende struktur, eventuelt ved at alle dokumenter er forbundet med hinanden. Informationen, der sendes gennem serveren, kopieres fra server til server. Kommunikationen på internettet er baseret på en lang ræ kke kopieringer fra maskine til maskine. Når materialet kopieres fra en brugers computer til en internetserver, således at andre internetbrugere får adgang til materialet, sker der en uploading. Kopieres materialet fra internetserveren til en brugers computer, sker der en downloading 25. En reproduktion i den modtagende computers arbejdshukommelse, RAM-lageret, er nødvendig for at brugeren kan se de transmitterede væ rker ved en visualisering på computerskæ rmen Linking teknikker Som det fremgår er links en stor del af det internet, som vi kender det i dag. Der vil i det følgende blive givet en forklaring på, hvilke funktioner de forskellige links har, og hvordan de adskiller sig fra hinanden. I litteraturen har der ikke hidtil væ ret ensretning inden for kategorisering af linking former. Idet dette stadig ikke er tilfæ ldet, tages der udgangspunkt i den i teorien nyeste opdeling 27. Overordnet set findes der fire forskellige former for linking: referencelink, deep link, embedded/inline link og framing 28. Søgemaskiner benytter referencelink samt deep link. 25 Thomas Riis: Immaterialret og IT, s. 26 Thomas Riis: Immaterialret og IT, s., se desuden afsnit om ophavsretsloven. 27 Anvendte opdeling i næ rvæ rende afhandling er i overensstemmelse med opdelingen anvendt af Kasper Heine mfl.: Internetjura, kap. 4. Denne opdeling adskiller sig ikke væ sentligt fra den Mads Bryde Andersen væ lger at foretage i sin bog, IT-retten, kap.11.4 samt sin artikel UfR 2000B.311, Linking og robottering på Internet. Hvordan man væ lger at dele linkene op er ikke af stor betydning, men er blot relevant i forhold til overskueligheden. Af andre opdelinger kan næ vnes Karl Svanström, som deler sine links op i Hyperlinking, herunder Frame linking og Deep linking, Inline link, Style sheet link, Order link, Mail link og Search engine related linking, jf. Peter Wahlgren: IT og jurauddannelsen, kap. 3. Derudover opdeler Thomas Riis mere konkret i hyperlinks og Inline-links med frames samt søgemaskiner, jf. Thomas Riis: Immaterialret og IT, afsnit Kasper Heine mfl.: Internetjura, s

18 2.2.1 Referencelink Referencelinks henviser til hjemmesider øverst i det hjemmeside hierarki, der linkes til. Det er den internetadresse, informationsleverandøren selv anvender over for omverdenen, der bruges. Ved referencelinks forstås links, der henviser til en hjemmesides indgangsside. Når en internetbruger aktiverer linket, skabes der et antal kopier, idet brugeren via linket bevæ ger sig ind på den hjemmeside, der er linket til 29. Hvis internetbrugeren kender adressen på den side, han gerne vil besøge, taler vi også om referencelinks, hvad enten der sigtes mod indgangsside, en underside eller en fil, der er placeret herpå, ofte vil linket dog typisk væ re rettet mod informationsudbyderens hoveddomæ ne (hjemmesidens indgangsside). Internetbrugeren taster selv adressen ind i browseren, og derfor er der fortsat tale om referencelinks. Eksempler på referencelinks er links, hvor brugeren selv kender adressen. En anden form for referencelinks er, når en hjemmeside henviser til en anden hjemmesides forside (som f.eks Dybe links Dybe links henviser til hjemmesider eller andet materiale langt nede i hjemmesidehierarkiet. Brugeren ledes forbi indgangssiden og eventuelle undersider og bliver ført direkte til informationen, linket har henvist til. Ved dybe links til hjemmesider eller filer langt nede i et hjemmesidehierarki vil det ikke altid stå klart for brugeren, at han er blevet ledt til en anden hjemmeside med en anden hjemmesideindehaver, og ikke læ ngere befinder sig på den oprindelige side 30. Brugeren når ikke sit mål fra hjemmesidens øverste niveau. Dybe links adskiller sig kun fra referencelinks ved, at de går udenom hjemmesiden og leder brugeren direkte til undersiden, idet linket aktiveres. Problemet ved dybe links er, at brugeren ledes uden om hjemmesidens indgangsside, og derved uden om indgangssidens annoncer. Hjemmesidens hits måles på hjemmesidens indgangsside, og det bliver derfor svæ rt for hjemmesideindehaveren at bekræ fte over for eventuelle annoncører antal af hits, hvilket gør det svæ rt at sæ lge reklamer. Derved kan dybe links give tab i reklameindtæ gter. 29 Mads Bryde Andersen: IT-retten, s Kasper Heine mfl.: Internetjura, s

19 Et eksempel på et dybt link er et direkte link til en avisartikel, som i kraft af det dybe link vil hentes og åbnes hos brugeren, uden at brugeren er nødsaget til at klikke sig ned gennem informationsudbyderens hjemmesidehierarki (informationsstruktur) Søgemaskiner (Robottering) En teknik, der spiller en sæ rlig rolle ved isæ r dybe links, er søgemaskiner/robottering, der kort defineres som maskinel udvæ lgelse af links til andre hjemmesider 32. Søgemaskiner samler og robotterer et udvalg af de hjemmesider, der findes på internettet, og gør det derved muligt for søgemaskinens brugere at søge efter information på disse hjemmesider efter bestemte kriterier 33. Sådanne søgemaskiner kan have forskellige funktioner indbygget i sig og herunder væ re baseret på mere eller mindre generelle søgekriterier 34. Det, der kendetegner søgerobotter er, at den linking de udvirker, først fremtræ der for brugeren, efter at han har gennemført sin søgning på robotten. En søgning vil resultere i et antal links, der præ senteres for brugeren i en hitliste. Ved at klikke på de enkelte links frembringer brugeren request til den enkelte informationsleverandør, hvorfra et efterspurgt produkt eller information kan findes. Eksempler på søgemaskiner er Jubii, Opasia samt Google, der er tjenester på internettet, der medfører at brugeren blandt milliarder af hjemmesider kan finde lige præ cist det, der er relevant uden at kende adressen Embedded/ In-lining links Embedded links er kendetegnet ved, at der fra hjemmesiden oprettes et dybt/direkte link til et konkret væ rk, dette kan væ re et billede eller en lydoptagelse. Når hjemmesiden bliver åbnet, fremstår væ rket som væ rende en del af den hjemmeside der besøges 35. Det er derfor ikke muligt at se, hvad der er en del af hjemmesiden, og hvad der er lånt fra andre sider. Den linkede information hentes og fremstår som en integreret del af hjemmesiden. Embedded linking er en form for dybe links, men i modsæ tning til dybe links sker eksemplarfremstillingen ikke i kraft af brugerens klik på linket, men ved en aktivering af selve hjemmesiden. Et eksempel på et embedded link er når der linkes til et stykke musik, der starter med at spille når hjemmeside aktiveres/åbnes. Musiknummeret kan her væ re hentet fra en anden hjemmeside uden ophavsmandens tilladelse. 31 Kasper Heine mfl.: Internetjura, s Mads Bryde Andersen: IT-retten, s Mads Bryde Andersen: IT-retten, s Mads Bryde Andersen: IT-retten, s Kasper Heine mfl.: Internetjura, s

20 2.2.5 Frame linking Linking teknikkerne kan anvendes sammen med frames (rammer). Framing i sig selv er ikke en form for linking, men anvendes frames sammen med links, kan fremtræ delsesformen for det materiale der linkes til, æ ndres drastisk. Frames er en funktion, der ligger rundt om skæ rmbilledet. En måde at anvende frames på er, ved at fastgøre rammen, så den ligger fast på skæ rmen oven på dokumentet. Ved framing frembringer den hjemmeside, brugeren befinder sig på automatisk en request mod en del af en anden hjemmeside, f.eks. et billede eller en artikel, der fremtræ der i den ramme, der blev sat af den første hjemmeside. Framing indebæ rer en slags skjult linking, idet den information der bliver søgt på, automatisk hentes ind på hjemmesiden, og umiddelbart fremtræ der som en del af denne 36. Det vil typisk væ re URL-adressen på linkerens hjemmeside, der ses i browserens adressevindue, ligesom den hjemmeside der linkes til, typisk kun vil fylde en mindre del af skæ rmen. Det vil derfor ikke altid stå klart for brugeren, hvor siden hører hjemme. 3. Retsgrundlaget Det fremgår af ovennæ vnte, at der findes forskellige linking teknikker. Inden der vil blive set næ rmere på lovligheden af de forskellige linking teknikker, samt ansvaret for det materiale der linkes til, vil der i det følgende blive set næ rmere på den lovgivning, der finder anvendelse på internettet og herunder specielt på linking problematikken. De relevante danske retskilder der kan overføres på linking problematikken er fortrinsvis ophavsretsloven og markedsføringsloven. Oprindeligt var disse 2 love ikke tæ nkt at skulle omfatte juridiske problemstillinger i forbindelse med det digitale netvæ rk. Lovene er dog senere både ad lovgivningsvej og via fortolkning søgt tilpasset den nuvæ rende teknologiske situation. Der er dog juridisk set fortsat mange uafklarede spørgsmål forbundet med lovens anvendelse på internettet, herunder f.eks. hvordan den skal benyttes på linking problematikken. Dette skyldes at der igennem den teknologiske udvikling er opstået nye muligheder der ikke eksistere i den analoge verden, hvorfor loven ikke kan anvendes i sin direkte form. Internettet er et globalt netvæ rk, og derfor har det stor betydning, at landene imellem har relative harmoniserede regler, vedrørende internettet. Der er igennem det sidste årti, sket forskellige tiltag, i bestræ belse på at harmoniserer lovgivningen globalt og internationalt. Danmark har valgt at ratificere de vigtigste konventioner på immaterialrettens område, hvilket har haft betydning for Danmarks nationale retstilstand. Her kan bl.a. næ vnes Bernerkonventionen. 36 Kasper Heine mfl.: Internetjura, s

21 Danmark har i kraft af sit medlemskab i EU desuden væ ret underlagt en ræ kke æ ndringer i den danske immaterialretlige lovgivning, i form af forskellige direktiver der har stor betydning for ophavsretsloven. Der kan spores en indflydelse på europæ isk og dansk lovgivning inden for området IT-ret, fra det amerikanske retssystem. Amerikansk IT-ret kan bidrage til at udfylde de områder, hvor der hersker usikkerhed omkring den retlige regulering, idet problemstillingerne har væ ret manifeste der på et tidligere tidspunkt end herhjemme, hvorfor der er taget tidligere stilling til problemstillingen 37. I det følgende vil den eksisterende lovgivning, samt de forskellige tiltag kort gennemgås. 3.1 Immaterialret Immaterialretten giver beskyttelse af åndsskabte eller immaterielle goder, herunder litteratur, kunst, videnskab og teknik, industriel formgivning og design samt varemæ rker og andre beslæ gtede forhold. Immaterialretten indbefatter en ræ kke lovbestemte regelsæ t, herunder ophavsretten, patentloven, brugsmodelloven, halvlederloven, mønsterloven og varemæ rkeloven. Immaterielrettigheder giver indehaveren eneret til at modsæ tte sig kopiering eller spredning af den information, der dæ kkes af hvert enkelt immaterialret (ophavsret, patentret, varemæ rkeret osv.). Disse enerettigheder er indehaveren s individuelle ret til sin personlige indsats, sin opfindelse eller kunstvæ rk 38. Immaterielle goder består af informationer og udtryk, der er lette og billige at efterligne og reproducere af konkurrenter, der ikke har haft omkostninger til forskning og udvikling. Reproduktion, spredning og efterligning er isæ r blevet lettere med digitaliseringen, og væ rkerne mister nu ikke deres kvalitative væ rdi i samme grad som tidligere. Beskyttelsen af immaterialrettigheder er derfor en af de bekymringer, som eksisterer omkring brugen af internettet. Den nye teknologi har rejst nye muligheder for kræ nkelse af enerettighederne, og praksis har vist, at det er svæ rt at overføre lovgivningen på de nye områder. Linking teknikken er en kvalitet ved internettet, som ikke eksisterer i den analoge verden. Nedenfor vil ophavsretsloven og markedsføringsloven anvendelsen på internettet blive vurderet. Først senere under afsnittet Juridisk analyse af linking til lovligt materiale, vil der ses på lovenes anvendelse på problemstillingen linking. 37 Peter Blume: IT retlige emner, s Mogens Koktvedgaard: Læ rebog i immaterialret, s

22 3.1.1 Ophavsretsloven Lovgivningen omkring de kopieringer der sker på internettet, findes under ophavsretsloven (OHL). Det fremgår af 1 i OHL, at den, som frembringer et litteræ rt eller kunstnerisk væ rk, har ophavsret til væ rket, hvad enten dette fremtræ der som en, i skrift eller tale, udtrykt skønlitteræ r eller faglitteræ r fremstilling, som musikvæ rk eller scenevæ rk, som filmvæ rk eller fotografisk væ rk, som væ rk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde 39. Overordnet er der 3 grundbetingelser, som kræ ves opfyldt, for at blive ophavsretligt beskyttet. 1) Først og fremmest tilkommer ophavsretten den fysiske person, der har frembragt væ rket. 2) Kun litteræ re og kunstneriske væ rker er omfattet af ophavsretten, og herunder henregnes edb-programmer jfr. stk. 3. 3) Som den sidste betingelse skal frembringelsen kunne anses som et væ rk med en vis selvstæ ndig skabende indsats. Det vil sige, at der skal væ re en vis væ rkshøjde og originalitetskrav. Hvis disse tre betingelser er opfyldt, vil væ rket nyde umiddelbar ophavsretlig beskyttelse, også for væ rker placeret på internettet 40. I henhold til 2 i OHL 41, medfører ophavsretten, at ophavsmanden har en ræ kke enerettigheder. Ophavsmanden har nogle økonomiske rettigheder, der medfører, at han som den eneste kan give samtykke til, at der sker anvendelse af det beskyttede væ rk 42. Der skal således indhentes tilladelse fra ophavsmanden eller den person som har fået overdraget rettighederne, forinden fremstilling af et eksemplar af det ophavsretlige beskyttet væ rk finder sted i form af kopiering, udprintning, afskrivning, indspilning eller andet. Udover enerettighederne til eksemplarfremstilling efter OHL 2, stk. 1, indeholder OHL 2, stk. 3, desuden en eneret for ophavsmanden til at tilgæ ngeliggøre væ rket for almenheden. Denne regel har specielt betydning i forbindelse med internettet og linking. Hvis information bliver stillet til rådighed på internettet, er det en tilgæ ngeliggørelse for almenheden, og dette er ophavsmandens eneret. Hvis der derimod bliver linket til et væ rk, der allerede er tilgæ ngeliggjort på internettet, er retsstillingen mere tvivlsom. Det skal i analysen Den som frembringer et litteræ rt eller kunstnerisk væ rk, har ophavsret til væ rket, hvad enten dette fremtræ der som en i skrift eller tale udtrykt skønlitteræ r eller faglitteræ r fremstilling, som musikvæ rk eller scenevæ rk, som filmvæ rk eller fotografisk væ rk, som væ rk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde. Stk. 2. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte væ rker af beskrivende art henregnes til litteræ re væ rker. Stk. 3. Væ rker i form af edb-programmer henregnes til litteræ re væ rker. 40 Kasper Heine mfl.: Internetjura, s Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskræ nkninger, eneret til at råde over væ rket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgæ ngeligt for almenheden i oprindelig eller æ ndret skikkelse, i oversæ ttelse, omarbejdelse i anden litteratureller kunstart eller i anden teknik. Stk. 2. Som eksemplarfremstilling anses enhver direkte eller indirekte, midlertidig eller permanent og hel eller delvis eksemplarfremstilling på en hvilken som helst måde og i en hvilken som helst form. Som fremstilling af eksemplarer anses også det forhold, at væ rket overføres på indretninger, som kan gengive det. Stk. 3. Væ rket gøres tilgæ ngeligt for almenheden, når 1) eksemplarer af væ rket udbydes til salg, udlejning eller udlån eller på anden måde spredes til almenheden, 2) eksemplarer af væ rket vises offentligt, eller 3) væ rket fremføres offentligt Stk. 4. Som offentlig fremførelse efter stk. 3, nr. 3, anses også 1) trådbunden eller trådløs overføring af væ rker til almenheden, herunder udsendelse i radio eller fjernsyn og tilrådighedsstillelse af væ rker på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, og 2) fremførelse i en erhvervsvirksomhed, der finder sted for en større kreds, som ellers måtte anses som ikke-offentlig. 42 Samtykkerettigheden kan overdrages til andre end selve ophavsmanden. 18

Beskyttelsen af edb-programmer

Beskyttelsen af edb-programmer Indledning Beskyttelsen af edb-programmer Definition af edb-program Pensum: Immaterialret, 1. udg, Schovsbo og Rosenmeier En række instruktioner eller oplysninger, fikseret i en hvilken som helst form

Læs mere

Ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet

Ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet Ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet Indledning Værker Pensum: Immaterialret, 1. udg, Schovsbo og Rosenmeier Stort set alt hvad der findes på nettet, kan være omfattet af ophavsret.

Læs mere

INTRODUKTION TIL NYERE EU-DOMME

INTRODUKTION TIL NYERE EU-DOMME INTRODUKTION TIL NYERE EU-DOMME Marienlyst Seminar 2015 4. september 2015 Advokat Martin Dahl Pedersen, Kromann Reumert SUNDKROGSGADE 5, DK-2100 KØBENHAVN Ø CVR. NR: DK 62 60 67 11 LINKING C-466/12 Svensson

Læs mere

Morten Rosenmeier. Introduktion til. immaterialret. 3. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Morten Rosenmeier. Introduktion til. immaterialret. 3. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret 3. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Introduktion til immaterialret Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret 3. udgave Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Internet, ophavsret og lovvalg Thomas Lue Lytzen 2000 Sat med Arial Kommateringen følger reglerne for Nyt komma.

Internet, ophavsret og lovvalg Thomas Lue Lytzen 2000 Sat med Arial Kommateringen følger reglerne for Nyt komma. Internet, ophavsret og lovvalg Thomas Lue Lytzen 2000 Sat med Arial Kommateringen følger reglerne for Nyt komma. Thomas Lue Lytzen 040478 Vintereksamen 2000 Synopse Internet Jura Kim Østergaard It-højskolen

Læs mere

Notat om billeder på internettet

Notat om billeder på internettet Notat om billeder på internettet Må man kopiere billeder fra internettet herunder tage en kopi af et foto fx, og bearbejde det, når der ikke står noget om copyright eller lignende på dette foto? Grafik

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Ophavsret i historisk perspektiv og i en digital verden

Ophavsret i historisk perspektiv og i en digital verden Ophavsret i historisk perspektiv og i en digital verden Juridisk introduktion Advokat Heidi Steen Jensen 6. juni 2012 Ophavsret i historisk perspektiv Beskyttelsesbehov for intellektuelle præstationer

Læs mere

immaterialret 5. udgave

immaterialret 5. udgave Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret 5. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Introduktion til immaterialret Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Fotografens jura En aften i juraens tegn for Fotoklubben Midtjylland 2. februar 2011

Fotografens jura En aften i juraens tegn for Fotoklubben Midtjylland 2. februar 2011 Fotografens jura En aften i juraens tegn for Fotoklubben Midtjylland 2. februar 2011!"#$%&'( )*+& 19:15 21:20 Foredrag 21:20 21:30 Spørgsmål /diverse FOTOGRAFENS JURA AGENDA 21:30 Indlægget slutter /

Læs mere

Immaterielle rettigheder. Et kompendium af Henrik Kure

Immaterielle rettigheder. Et kompendium af Henrik Kure Immaterielle rettigheder Et kompendium af Henrik Kure Christian Ejlers Forlag København 2005 v20_immatv(4_korr).indd 3 18/07/05 10:37:43 Immaterielle rettigheder 1. udgave, 1. oplag Typografi, sats og

Læs mere

Morten Rosenmeier. Introduktion til. immaterialret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Morten Rosenmeier. Introduktion til. immaterialret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret Jurist- og Økonomforbundets Forlag Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2010 Morten Rosenmeier Introduktion

Læs mere

Ophavsretlige problemstillinger

Ophavsretlige problemstillinger Ophavsretslige problemstillinger Seminar om digitalisering af den arkivalske kulturarv 25. oktober 2011 Arkivforeningen Frederiksberg Kommune Digitalisering Offentlig fremførelse (begrænsninger i anvendelse)

Læs mere

IBM Network Station Manager. esuite 1.5 / NSM Integration. IBM Network Computer Division. tdc - 02/08/99 lotusnsm.prz Page 1

IBM Network Station Manager. esuite 1.5 / NSM Integration. IBM Network Computer Division. tdc - 02/08/99 lotusnsm.prz Page 1 IBM Network Station Manager esuite 1.5 / NSM Integration IBM Network Computer Division tdc - 02/08/99 lotusnsm.prz Page 1 New esuite Settings in NSM The Lotus esuite Workplace administration option is

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Hvad må man, og hvad må man ikke? Og hvad skal man gøre, hvis man alligevel gerne vil have lov?

Hvad må man, og hvad må man ikke? Og hvad skal man gøre, hvis man alligevel gerne vil have lov? Hvad må man, og hvad må man ikke? Og hvad skal man gøre, hvis man alligevel gerne vil have lov? Kortfattet indføring i ophavsretten for teateramatører DATS landsforeningen for dramatisk virksomhed Jernbanegade

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

Thomas Riis. Immaterialret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Thomas Riis. Immaterialret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Thomas Riis Immaterialret &IT Jurist- og Økonomforbundets Forlag ISBN 978-87-574-9063-5 Thomas Riis Immaterialret og IT Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2001 Immaterialret og IT 1. udgave 2001 by Jurist-

Læs mere

Lånereglerne og konsumptionsreglerne

Lånereglerne og konsumptionsreglerne Lånereglerne og konsumptionsreglerne Indledning Hvad beskyttes? Pensum: Immaterialret, 1. udg, Schovsbo og Rosenmeier Litterære og kunstneriske værker nyder ophavsretlig beskyttelse. Kravene for at udgøre

Læs mere

IPv6 Application Trial Services. 2003/08/07 Tomohide Nagashima Japan Telecom Co., Ltd.

IPv6 Application Trial Services. 2003/08/07 Tomohide Nagashima Japan Telecom Co., Ltd. IPv6 Application Trial Services 2003/08/07 Tomohide Nagashima Japan Telecom Co., Ltd. Outline Our Trial Service & Technology Details Activity & Future Plan 2 Outline Our Trial Service & Technology Details

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Charles Chaplin. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0

Charles Chaplin. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0 Jeg gik ind i filmbranchen for pengenes skyld, og hen ad vejen blev det til kunst. Jeg kan kun beklage hvis det er skuffende. Men det er altså sandheden. Charles Chaplin 48 49 Rettigheder/ophavsret I en

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

DJs ophavsretsstrategi

DJs ophavsretsstrategi DJs ophavsretsstrategi Det skal være let at være lovlig DJ indgår kollektive aftaler om alle nye udnyttelser mod betaling Både for fastansatte og freelancere Gerne i form af aftalelicenser DJ forfølger

Læs mere

Indhold. Forord... 9 Hvordan man skal bruge kompendiet... 9

Indhold. Forord... 9 Hvordan man skal bruge kompendiet... 9 Indhold Forord... 9 Hvordan man skal bruge kompendiet... 9 Kapitel I. Hvad er immaterialret?... 11 A. Hvad dækker immaterialretten?... 11 B. Hvor står reglerne henne?... 11 C. Hvad skal man med immaterialretten?...

Læs mere

fremtiden starter her... Brug af billeder, citater og navne i din markedsføring

fremtiden starter her... Brug af billeder, citater og navne i din markedsføring fremtiden starter her... Brug af billeder, citater og navne i din markedsføring Indhold 02 Billeder og ophavsrettigheder 03 Motivet på billedet retten til eget billede 04 Retten til eget navn og kendetegn

Læs mere

Bilag 1: Ordliste. Bilag 1: Ordliste 141

Bilag 1: Ordliste. Bilag 1: Ordliste 141 Bilag 1: Ordliste 141 Bilag 1: Ordliste Da det behandlede område indeholder mange nye termer, som ikke nødvendigvis alle kender, og da disse termer opfattes forskelligt, har vi udarbejdet denne ordliste,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Ophavsretsbeskyttelse af software

Ophavsretsbeskyttelse af software Ophavsretsbeskyttelse af software Lovgrundlag Ophavsretsloven - LBK nr 202 af 27/02/2010 med senere ændringer Harmoniseret Berner-konventionen Info-Soc-direktivet 2001/21/EF -> EU-domstolen er kompetent

Læs mere

Videreoverdragelse af software EU-Domstolens afgørelse i UsedSoft vs. Oracle (C-128/11)

Videreoverdragelse af software EU-Domstolens afgørelse i UsedSoft vs. Oracle (C-128/11) Videreoverdragelse af software EU-Domstolens afgørelse i UsedSoft vs. Oracle (C-128/11) Professor, dr.jur. Henrik Udsen henrik.udsen@jur.ku.dk Dias 1 UsedSoft-sagen - baggrund Brugere af Oracle programmel

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet. ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.

Læs mere

Kunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p.

Kunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. Kunstig intelligens Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute Siri-kommissionen, 17. august 2016 Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. 1/10 Lidt om mig selv Thomas Bolander Lektor i logik og kunstig

Læs mere

NATIONAL STRATEGI FOR DIGITALISERING AF SUNDHEDSVÆ SENET 2013-2017 FLEMMING CHRISTIANSEN SEKTORDIREKTØR NATIONAL SUNDHEDS-IT

NATIONAL STRATEGI FOR DIGITALISERING AF SUNDHEDSVÆ SENET 2013-2017 FLEMMING CHRISTIANSEN SEKTORDIREKTØR NATIONAL SUNDHEDS-IT NATIONAL STRATEGI FOR DIGITALISERING AF SUNDHEDSVÆ SENET 2013-2017 FLEMMING CHRISTIANSEN SEKTORDIREKTØR NATIONAL SUNDHEDS-IT NATIONAL SUNDHEDS-IT National Sundheds-it (NSI) har tre hovedopgaver: 1. FASTSÆ

Læs mere

Ophavsrettens betydning for digital innovation og vækst

Ophavsrettens betydning for digital innovation og vækst Kulturudvalget 2013-14 KUU Alm.del Bilag 195 Offentligt Ophavsrettens betydning for digital innovation og vækst Folketingets Kulturudvalgs høring 24. september 2014 Peter Schønning Mit oplæg Relationship

Læs mere

Værkslæren i ophavsretten

Værkslæren i ophavsretten Morten Rosenmeier Værkslæren i ophavsretten Jurist- og Økonomforbundets Forlag Denne bog vedrører værkslæren i ophavsretten, dvs. de grundlæggende betingelser, der skal være opfyldt, før et værk nyder

Læs mere

Navngivelse (Attribution) Ikke kommerciel (Non-Commicial) Del på samme vilkår (ShareAlike) 2.0.

Navngivelse (Attribution) Ikke kommerciel (Non-Commicial) Del på samme vilkår (ShareAlike) 2.0. UDKAST (23. august 2005) Navngivelse (Attribution) Ikke kommerciel (Non-Commicial) Del på samme vilkår (ShareAlike) 2.0. Creative Commons Corporation er ikke et advokatfirma og yder ikke juridisk rådgivning.

Læs mere

Overdragelse af ophavsrettigheder: Typer og fortolkning

Overdragelse af ophavsrettigheder: Typer og fortolkning Indledning Overdragelse af ophavsrettigheder: Typer og fortolkning Pensum: Immaterialret, Schovsbo og Rosenmeier, 1. udg, 2008. Ophavsretten beskytter litterære og kunsteriske værker. Kun et værk, hvis

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Side 1 af 9. SEPA Direct Debit Betalingsaftaler Vejledning

Side 1 af 9. SEPA Direct Debit Betalingsaftaler Vejledning Side 1 af 9 SEPA Direct Debit Betalingsaftaler Vejledning 23.11.2015 1. Indledning Denne guide kan anvendes af kreditorer, som ønsker at gøre brug af SEPA Direct Debit til opkrævninger i euro. Guiden kan

Læs mere

Privat-, statslig- eller regional institution m.v. Andet Added Bekaempelsesudfoerende: string No Label: Bekæmpelsesudførende

Privat-, statslig- eller regional institution m.v. Andet Added Bekaempelsesudfoerende: string No Label: Bekæmpelsesudførende Changes for Rottedatabasen Web Service The coming version of Rottedatabasen Web Service will have several changes some of them breaking for the exposed methods. These changes and the business logic behind

Læs mere

PARALLELIZATION OF ATTILA SIMULATOR WITH OPENMP MIGUEL ÁNGEL MARTÍNEZ DEL AMOR MINIPROJECT OF TDT24 NTNU

PARALLELIZATION OF ATTILA SIMULATOR WITH OPENMP MIGUEL ÁNGEL MARTÍNEZ DEL AMOR MINIPROJECT OF TDT24 NTNU PARALLELIZATION OF ATTILA SIMULATOR WITH OPENMP MIGUEL ÁNGEL MARTÍNEZ DEL AMOR MINIPROJECT OF TDT24 NTNU OUTLINE INEFFICIENCY OF ATTILA WAYS TO PARALLELIZE LOW COMPATIBILITY IN THE COMPILATION A SOLUTION

Læs mere

Børneintra politik for Kolt Hasselager Dagtilbud

Børneintra politik for Kolt Hasselager Dagtilbud Børneintra politik for Kolt Hasselager Dagtilbud Formål Børneintra skal erstatte megen af den tidskrævende papirkommunikation der er imellem pædagoger og forældre. Det betyder mere tid og fere ressourcer

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Torsdag 5. oktober 2017 Hal F DIGITALISERINGSKONFERENCE

Torsdag 5. oktober 2017 Hal F DIGITALISERINGSKONFERENCE Torsdag 5. oktober 2017 Hal F DIGITALISERINGSKONFERENCE kl. 9.40 Velkomst, registrering og indledning ved Claus Clausen kl. 9.50 #01 Industri 4.0 omsat i praksis Ved Bo Lybæk, President and CEO, GPV International,

Læs mere

F o r t o l k n i n g e r a f m a n d a l a e r i G I M - t e r a p i

F o r t o l k n i n g e r a f m a n d a l a e r i G I M - t e r a p i F o r t o l k n i n g e r a f m a n d a l a e r i G I M - t e r a p i - To fortolkningsmodeller undersøgt og sammenlignet ifm. et casestudium S i g r i d H a l l b e r g Institut for kommunikation Aalborg

Læs mere

Ansvarssubjektet ved krænkelser over internettet Liability for copyright infringements by the use of the Internet

Ansvarssubjektet ved krænkelser over internettet Liability for copyright infringements by the use of the Internet Ansvarssubjektet ved krænkelser over internettet Liability for copyright infringements by the use of the Internet af JESPER LAURSEN Specialet indeholder en undersøgelse af torrentfilernes ophavsretslige

Læs mere

Ophavsretslovens andre rettigheder (ophl kap 5)

Ophavsretslovens andre rettigheder (ophl kap 5) Ophavsretslovens andre rettigheder (ophl kap 5) Indledning Ophavsret til værker Kravene i 1 skal opfyldes. Litterære Kunstneriske Edb-programmer Originalitetskrav Egen intellektuelle indsats Valgfrihed

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2012

Trolling Master Bornholm 2012 Trolling Master Bornholm 1 (English version further down) Tak for denne gang Det var en fornøjelse især jo også fordi vejret var med os. Så heldig har vi aldrig været før. Vi skal evaluere 1, og I må meget

Læs mere

Morten Rosenmeier Det Juridiske Fakultet, CIIR

Morten Rosenmeier Det Juridiske Fakultet, CIIR Morten Rosenmeier Det Juridiske Fakultet, CIIR morten.rosenmeier@jur.ku.dk Involveret i forskelligt ophavsretligt Organisationsarbejde. Se nærmere www.jura.ku.dk/mortenrosenmeier Dias 1 EU og de ophavsretlige

Læs mere

Analyse af værket What We Will

Analyse af værket What We Will 1 Analyse af værket What We Will af John Cayley Digital Æstetisk - Analyse What We Will af John Cayley Analyse af værket What We Will 17. MARTS 2011 PERNILLE GRAND ÅRSKORTNUMMER 20105480 ANTAL ANSLAG 9.131

Læs mere

Det er ikke alene EU-myndighederne og de nationale myndigheder, der skal træffe forberedelser til udtrædelsen, men også private parter.

Det er ikke alene EU-myndighederne og de nationale myndigheder, der skal træffe forberedelser til udtrædelsen, men også private parter. EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR KOMMUNIKATIONSNET, INDHOLD OG TEKNOLOGI Bruxelles, den 28. marts 2018 Rev1 MEDDELELSE TIL INTERESSENTER DET FORENEDE KONGERIGES UDTRÆDEN OG EU-REGLERNE OM OPHAVSRET

Læs mere

Basic statistics for experimental medical researchers

Basic statistics for experimental medical researchers Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:

Læs mere

Portal Registration. Check Junk Mail for activation . 1 Click the hyperlink to take you back to the portal to confirm your registration

Portal Registration. Check Junk Mail for activation  . 1 Click the hyperlink to take you back to the portal to confirm your registration Portal Registration Step 1 Provide the necessary information to create your user. Note: First Name, Last Name and Email have to match exactly to your profile in the Membership system. Step 2 Click on the

Læs mere

KONKURRENCESTYRELSEN

KONKURRENCESTYRELSEN KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2005 KAPITEL 5 Musik, film og konsolspil 5.1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER Vi hører ofte spørgsmålene: Hvordan kan det være, at cd er er så dyre, og hvorfor er priserne

Læs mere

Financing and procurement models for light rails in a new financial landscape

Financing and procurement models for light rails in a new financial landscape Financing and procurement models for light rails in a new financial landscape Jens Hoeck, Partner, Capital Markets Services 8 November 2011 Content 1. Why a need for rethinking 2. Criteria for a rethought

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

SEPA Direct Debit. Mandat Vejledning 2013.03.15. Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup

SEPA Direct Debit. Mandat Vejledning 2013.03.15. Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup SEPA Direct Debit Mandat Vejledning 2013.03.15 Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Tilknyttet dokumentation... 3 1.2 Kontakt til Nets... 3 2. Krav til SEPA

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0245/225. Ændringsforslag

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0245/225. Ændringsforslag 5.9.2018 A8-0245/225 225 Graswander-Hainz, Dita Charanzová Betragtning 8 (8) Nye teknologier muliggør automatisk computeranalyse af oplysninger i digital form, f.eks. tekst, lyd, billeder og data, almindelig

Læs mere

INDSIGELSE DISPUTE. Nordjyske Bank Hotline

INDSIGELSE DISPUTE. Nordjyske Bank Hotline Udsteders kontaktperson og tlf.nr. Contact and phone number of issuer Nordjyske Bank Hotline 9870 3930 Kortholdernavn Name of cardholder Kortnummer Card number Indsigelsen vedrører Disputed transactions

Læs mere

Ophavsret En guide. Frederiksberg, 2015. Læs mere om de to formål under pkt. Ophavsretslovens to ben. FORLAG FORLAG@DANSKLF.DK DANSKLF.

Ophavsret En guide. Frederiksberg, 2015. Læs mere om de to formål under pkt. Ophavsretslovens to ben. FORLAG FORLAG@DANSKLF.DK DANSKLF. FORLAG Frederiksberg, 2015 Ophavsret En guide Ophavsrettens kerne Kravet om originalitet: Som udgangspunkt er alle litterære og kunstneriske værker skabt ved en kreativ proces, beskyttet af ophavsretsloven.

Læs mere

Retsbeskyttelse af aktiver

Retsbeskyttelse af aktiver Retsbeskyttelse af aktiver Copenhagen IT University, 17 November 2005 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Til næste gang Forbered Sø- og Handelsretsafgørensen V0040010-KS (13/9-05) 2 Retsområderne

Læs mere

Er en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven?

Er en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven? Ophavsret på nettet - af advokat Peter Lind Nielsen, Advokatfirmaet Bender.dk Flere og flere virksomheder har fået øjnene op for hvilke muligheder Internettet egentlig tilbyder i form af et hurtigt kommunikationsmiddel

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

Richter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013

Richter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013 Richter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013 OVERVIEW I m working with Professor Evans in the Philosophy Department on his own edition of W.E.B.

Læs mere

Open source-licens fra Den Europæiske Union v.1.1

Open source-licens fra Den Europæiske Union v.1.1 Open source-licens fra Den Europæiske Union v.1.1 EUPL Det Europæiske Fællesskab 2007 Denne open source-licens fra Den Europæiske Union ("EUPL") 1 gælder for det værk eller den software (som defineret

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

»competitiveness is not about doing more of the same; it is about doing more, differently!« Stéphane Garelli, schweizisk økonomiprofessor

»competitiveness is not about doing more of the same; it is about doing more, differently!« Stéphane Garelli, schweizisk økonomiprofessor Markedsret Del 3 »competitiveness is not about doing more of the same; it is about doing more, differently!«stéphane Garelli, schweizisk økonomiprofessor Palle Bo Madsen Markedsret Del 3 Immaterialret

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

PDFmaps på smartphones

PDFmaps på smartphones PDFmaps på smartphones Kort udbyder - en enkel og (gratis) mulighed for at stille orienteringskort til rådighed på iphone/ipad og Android Bruger - en enkel og (gratis) mulighed for at downloade og anvende

Læs mere

Kort A. Tidsbegrænset EF/EØS-opholdsbevis (anvendes til EF/EØS-statsborgere) (Card A. Temporary EU/EEA residence permit used for EU/EEA nationals)

Kort A. Tidsbegrænset EF/EØS-opholdsbevis (anvendes til EF/EØS-statsborgere) (Card A. Temporary EU/EEA residence permit used for EU/EEA nationals) DENMARK Residence cards EF/EØS opholdskort (EU/EEA residence card) (title on card) Kort A. Tidsbegrænset EF/EØS-opholdsbevis (anvendes til EF/EØS-statsborgere) (Card A. Temporary EU/EEA residence permit

Læs mere

(UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ

(UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ (UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ (QQRWHRPOLQH USURJUDPPHULQJ Lineær programmering, eller LP-modeller, som de ofte kaldes, var en metode, der blev udviklet i 50'erne og 60'erne. I Danmark var især

Læs mere

E-handel og ophavsret i lyset af Infopaq og Meltwater-sagerne

E-handel og ophavsret i lyset af Infopaq og Meltwater-sagerne E-handel og ophavsret i lyset af Infopaq og Meltwater-sagerne INFOPAQ - HVAD GÅR SLAGSMÅLET UD PÅ? Infopaqs indscanningsproces: Manuel registrering i elektronisk database Scanning af artikler TIFF-fil

Læs mere

Lovligheden af links til ophavsretligt beskyttede værker på internettet. Antal tegn: Afleveringsdato: 5. juli 2017

Lovligheden af links til ophavsretligt beskyttede værker på internettet. Antal tegn: Afleveringsdato: 5. juli 2017 KØBENHAVNS UNIVERSITET DET JURIDISKE FAKULTET Specialeafhandling: Lovligheden af links til ophavsretligt beskyttede værker på internettet Fagområde: Immaterialret Problemformulering: Hvorledes regulerer

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0596 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, den 24. oktober 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til direktiv om visse

Læs mere

The River Underground, Additional Work

The River Underground, Additional Work 39 (104) The River Underground, Additional Work The River Underground Crosswords Across 1 Another word for "hard to cope with", "unendurable", "insufferable" (10) 5 Another word for "think", "believe",

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: MA Cognitive Semiotics. Navn på universitet i udlandet: Tartu University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: MA Cognitive Semiotics. Navn på universitet i udlandet: Tartu University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: MA Cognitive Semiotics Navn på universitet i udlandet: Tartu University Land: Estonia Periode: Fra: 02.2012 Til: 06.2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Hanne Kirk Deichmann. Programkoncepter. Ophavsret til tv-formater. FORLAGET THOMSON * GadJura

Hanne Kirk Deichmann. Programkoncepter. Ophavsret til tv-formater. FORLAGET THOMSON * GadJura Hanne Kirk Deichmann Programkoncepter Ophavsret til tv-formater FORLAGET THOMSON * GadJura Del I: Indforing i emnet Kapitel 1: Afhandlingens emne, metode og Systematik 17 1.1.»Millionaersagen«og den moderne

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Den første dag i Bornholmerlaks konkurrencen Formanden for Bornholms Trollingklub, Anders Schou Jensen (og meddomer i TMB) fik

Læs mere

SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN

SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN EU-UDBUD NR. 2016/S 089-156404 (Version 5 af 1. juni 2016) Page 1 of 6 1 ESPD, Teknisk og faglig formåen I ESPD punkt IV,

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

Tilladelse. Tilladelsens omfang

Tilladelse. Tilladelsens omfang Tilladelse 1 KODA og NCB giver herved udbyderen tilladelse til at bruge KODA's og NCB's repertoire på Internet på de vilkår, der er fastsat i det følgende. Tilladelsen giver ikke udbyderen nogen eksklusive

Læs mere

Du skal inden for emnet IT En ny kunstnerisk virkelighed? udarbejde en synopsis på max. 3 sider, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve.

Du skal inden for emnet IT En ny kunstnerisk virkelighed? udarbejde en synopsis på max. 3 sider, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal inden for emnet IT En ny kunstnerisk virkelighed? udarbejde en synopsis på max. 3 sider, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal vælge ét eller flere kunstneriske produkter,

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Frederiksværk Kommune

Frederiksværk Kommune Tillæg I til Lokalplan 04.5 For Frederiksværk Amtsgymnasium Marts 2006 Frederiksværk Kommune Tillæg 1 til lokalplan 04.5 Frederiksværk Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

God citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer

God citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer Udkast. 16. december 2005 God citatskik og plagiat i tekster vejledende retningslinjer 1. Forord...2 2. God citatskik...2 2.1. Reglerne...2 2.2. Afgrænsningen af god citatskik...3 Hvad er et lovligt citat?...3

Læs mere

WikiMedia Commons. Gratis lyd, billeder og video. Version: August 2012

WikiMedia Commons. Gratis lyd, billeder og video. Version: August 2012 WikiMedia Commons Gratis lyd, billeder og video Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Hvad er Wikimedia Commons?...4 Hvad med?...4 Hvorfor bruge Wikimedia Commons?...4 Problemstillinger?...4 Overblik...5

Læs mere

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016 Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI 28. september 2016 Den gode investering Veldrevne selskaber, der tager ansvar for deres omgivelser og udfordringer, er bedre

Læs mere

PDFmaps på smartphones

PDFmaps på smartphones PDFmaps på smartphones Kort udbyder - en enkel og (gratis) mulighed for at stille orienteringskort til rådighed på iphone/ipad og Android Bruger - en enkel og (gratis) mulighed for at downloade og anvende

Læs mere

Spørgsmål om ophavsret den islandske erfaring

Spørgsmål om ophavsret den islandske erfaring Spørgsmål om ophavsret den islandske erfaring Sigrún Helgadóttir Árni Magnússon instituttet for islandske studier Leksikografisk afdeling Spåkteknologisk infrastruktur Nordiskt seminarium vid Wallenberg

Læs mere

- Årets vigtigste begivenheder inden for medie- og entertainmentretten. Søren Sandfeld Jakobsen 2010 1

- Årets vigtigste begivenheder inden for medie- og entertainmentretten. Søren Sandfeld Jakobsen 2010 1 - Årets vigtigste begivenheder inden for medie- og entertainmentretten Søren Sandfeld Jakobsen 2010 1 Ændring af radio/tv-loven: implementering af AVMS-direktivet (2007/65/EF, jf. U2008B.68) Gælder nu

Læs mere

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Microsoft Development Center Copenhagen, July 2010 OIOXML / OIOUBL Microsoft Dynamics C5 Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Indledning Indledning... 3 Anvendelse af værktøjet... 3

Læs mere

DANMARK SOM FOREGANGSLAND, DEN OFFENTLIGE SATSNING 18. SEPTEMBER 2013

DANMARK SOM FOREGANGSLAND, DEN OFFENTLIGE SATSNING 18. SEPTEMBER 2013 DANMARK SOM FOREGANGSLAND, DEN OFFENTLIGE SATSNING 18. SEPTEMBER 2013 ELLER: HVORDAN KAN NATIONALE RAMMER VÆ RE MED TIL AT ACCELERERE DIGITALISERINGEN AF SUNDHEDSVÆ SENET 18. SEPTEMBER 2013 ELLER: HVORDAN

Læs mere

Project Step 7. Behavioral modeling of a dual ported register set. 1/8/ L11 Project Step 5 Copyright Joanne DeGroat, ECE, OSU 1

Project Step 7. Behavioral modeling of a dual ported register set. 1/8/ L11 Project Step 5 Copyright Joanne DeGroat, ECE, OSU 1 Project Step 7 Behavioral modeling of a dual ported register set. Copyright 2006 - Joanne DeGroat, ECE, OSU 1 The register set Register set specifications 16 dual ported registers each with 16- bit words

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no Søkortrettelser / Danish Chart Corrections på / via

Rettelse nr. / Correction no Søkortrettelser / Danish Chart Corrections på / via 30. august 2019 31. årgang SØKORTRETTELSER 34 DANISH CHART CORRECTIONS 2019 Rettelse nr. / Correction no. 470-474 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 118

Læs mere