Havforskningsstrategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Havforskningsstrategi"

Transkript

1 Havforskningsstrategi for Danmark, Færøerne og Grønland Dansk Nationalråd for Oceanologi 1

2 2

3 Indledning Havets betydning for Danmark kan ikke overvurderes. Gennem tiderne har havet haft afgørende indflydelse på Danmarks historie, identitet og økonomiske udvikling. Havets ressourcer og samspil med atmosfæren og landjorden gør livet på jorden enestående: Den luft vi indånder; det vand vi drikker; maden vi spiser og det klima vi bebor, afhænger alt sammen af havet. Havet bidrager økonomisk, kulturelt og økologisk til det danske samfund. Det påvirker vores klima lokalt så vel som globalt. Det er vigtigt at udforske samspillet mellem havet og atmosfæren for at forstå og forudse hvordan fremtidigt vejr og klima vil påvirke vores samfund og økonomi. Vi udnytter havet til produktion af fødevarer og energi, til transport og til turisme. For at sikre det i fremtiden og for at formindske vores aftryk på miljøet, kræves der en forsat udvikling af vores videnskabelige forståelse af havets tilstand, funktion og udnyttelse. I juli 2010 offentliggjorde regeringen En Samlet Maritim Strategi for Danmark som identificerer vækst potentiale indenfor det maritime område. For at implementere den fuldt ud mangler der imid lertid en samlet havforskningsstrategi. En strategi der kan koordinere den danske marine forskning, forvaltning, industri, uddannelse og udvikling en strategi, der sigter mod at forbedre havenes tilstand, befolkningens livskvalitet og det langsigtede økonomiske udbytte af en af Jordens vigtigste ressourcer havet. Det er derfor vigtigt at en kommende havforsk ningsstrategi for kongeriget Danmark udgør en integreret del af den danske regerings politik. 3

4 Hvorfor en samlet strategi? En samlet havforskningsstrategi skal skabe rammen for at forme, støtte og koordinere den danske havforskningsindsats, således at fremtidens muligheder og udfordringer kan håndteres på en struktureret, effektiv og ansvarlig måde, nationalt såvel som internationalt. Havet er under øget anvendelsespres og de accelererende klimaforandringer ændrer løbende både mulighederne og betingelserne for udnyttelse af havets mange ressourcer (fødevarer og energi) og anvendelsesmuligheder (transport og turisme). Det kræver politisk beslutningstagen på både nationalt og internationalt niveau. En målrettet havforskningsstrategi skal føre til et beslutningsgrundlag baseret på forskningsresultater af høj international kvalitet og bidrage til en øget forståelse af de mange komplekse problemstillinger i verdenshavene, som endnu ikke er fuldt forstået. Forståelsen er nødvendig for at sikre en ansvarlig og bæredygtig forvaltning af havet og dets mange ressourcer, så havet i fremtiden kan være rent, sundt, produktivt og biologisk mangfoldigt. Danmark har underskrevet en række internationale aftaler og konventioner som forpligtiger til særlige forvaltningsindsatser1. Opfyldelse af disse forpligtigelser kræver ofte at ny viden tilvejebringes for at fastlægge en hensigtsmæssig, nationalt koordineret forvaltning og overvågning. Der er således en direkte kobling mellem internationale forpligtigelser og specifikke behov for havforskning. Derudover deltager Danmark i internationalt samarbejde om globale havobservationssystemer og havforskning gennem UNES COs Intergovernmental Oceanographic Commission, gennem det Nordatlantiske samarbejde i International Council for Exploration of the Sea og via EU s forskellige rammeprogrammer. Gennem dette 1) Det drejer sig blandt andet om vores deltagelse i: EUs havstrategidirektiv, EU s fælles fiskeripolitik; FNs Kyoto-klimaaftale; FNs konventioner om biologisk mangfoldighed og kontrol af håndtering af skibes ballastvand; Oslo- og Pariskonventionen om beskyttelse af Nordøstatlanten (inkl. Nordsøen og Kattegat) mod forurening fra kilder på land, og Helsingforskonventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet. 4

5 internationale samarbejde fastsættes der prioriteter for koordinerede indsatser for bedre observationer, dybere indsigt og forbedret forvaltning af havmiljøet, som også bør afspejles i en dansk strategi for at Danmark både kan bidrage til og nyde godt af disse internationalt samordnede indsatser. En betydelig del af dansk havforsknings finansielle fundament er midler fra især EU. En klar national havforskningsstrategi kan danne grundlag for en velkoordineret dansk påvirkning af prioriteringerne indenfor EU s rammeprogrammer til gavn for både det danske og europæiske havforskningsmiljø. Dansk havforskning er internationalt respekteret i kraft af en række stærke og kompetente forskere og forskningsmiljøer; men det danske havforskningsmiljø er fragmenteret med mange små enheder på universiteter, offentlige institutioner, regioner og private organisationer. En national havforskningsstrategi vil skabe en bedre synergi i det danske havforskningsmiljø til gavn for samfundets udnyttelse af den danske havforskningskompetence. 5

6 Vision Visionen for en national havforskningsstrategi skal være: En dansk havforskningskompetence på højt internationalt niveau som kan levere viden, løsninger og uddannelse til at sikre en bæredygtig brug af og sameksistens med et rent og mangfoldigt hav Hvad skal en havforskningsstrategi indeholde? En havforskningsstrategi bør som et minimum omfatte både grundforskning og anvendt forskning indenfor havets fysik, kemi, geologi og biologi, og i menneskets udnyttelse og påvirkning af havet, herunder klimaændringer og klimatilpasning, havet som fødevareressource, som recipient, transportvej, energikilde og som rekreativt område. Havets nuværende tilstand er resultatet af en lang udviklingshistorie over geologiske, evolutionære og historiske tidsskalaer. Indsigt og forståelse af denne historie er grundlag for fremtidig bæredygtig brug af og samliv med havet. Vand har egenskaber som bidrager til at regulere Jordens klima. Vind, vandets saltindhold og temperatur påvirker havstrømmene, og havstrømmene spreder varme fra solen over hele kloden. Havet optager store mængder CO2 fra atmosfæren ca. en fjerdedel af det CO2 mennesket producerer ved afbrænding af fossile brændstoffer optages i havet i et samspil mellem fysiske, kemiske, og biologiske processer. Havet bidrager således til at reducere den globale opvarmning. For at kunne forudsige fremtidens klima er det vigtigt at forstå, hvordan oplagring af kulstof og varme i verdenshavene vil udvikle sig med tiden. Vores forståelse af havet som en del af Jordens klimasystem er grundlæggende for forudsigelser af og tilpasning til klimaforandringer. Stabile og artsrige økosystemer er en forudsætning for havet som livsgrundlag og ressource for mennesket og er afgørende for økosystemernes modstandsdygtighed på lokalt og globalt plan. Modstands dygtighed er udtryk for et økosystems evne til genetablering efter store forstyrrelser og til at minimere virkningerne af naturlige eller menneskeskabte variationer. En grundlæggende viden om økosystemernes 6

7 funktion er nødvendig for en bæredygtig havforvaltning og for at opretholde et sundt havmiljø i bredere forstand. For at forbedre vores forståelse af økosystemprocesser og for at udvikle praktiske redskaber til økosystembaseret forvaltning er der behov for udvikling af nye økosystemmodeller, som kan testes ved at sammenligne modelberegninger med observationer. Samlet set er det påkrævet med ny forskning og nye metoder til undersøgelse af samspillet mellem havets fysik, kemi, geologi og biologi for at udvide vores forståelse af havmiljøets struktur, funktion, kompleksitet, og stabilitet. Et vigtigt element i en national marin forskningsstrategi er at indtænke såvel uddannelse på kandidat- og forskerniveau som infrastruktur. Danmark har højt kvalificerede forskere og undervisere i alle relevante fagdiscipliner men mangler en national koordineret marin uddannelse med adgang til den nødvendige infrastruktur i form af et oceangående forskningsskib, laboratoriefaciliteter og måleinstrumenter. 7

8 Mennesket og havet Klima og klimatilpasning Klimaet er under forandring, og der er en generel accept af, at havets betydning for Jordens klima og økologi er stor. Havvandstemperaturen vil stige på verdensplan, og luftens indhold af CO2 vil næsten fordobles over de næste hundrede år. Det vil medføre en forsuring af oceanerne i almindelighed og af de indre danske farvande i særdeleshed. De store udfordringer for Danmark ligger i en afsmeltning af isen på Grønland og en markant vandstandshævning. De ændrede temperaturer, ph-forhold og vandstande i vore farvande kan have betydelige konsekvenser for det marine økosystem, og derved have uønskede konsekvenser for vores eksistens. Disse ændringer i Jordens system udfordrer alle dele af marin forskning og kræver viden om, hvordan økosystemer og organismer vil reagere, og hvordan vi bedst kan afværge disse reaktioner, hvis de er ugunstige for mennesket. Derfor er der behov for en særlig fokuseret indsats, som bygger videre på den grundviden om havets naturlige variabilitet og økosystems respons, som er opbygget de seneste 100 år. Havet som føderessource På verdensplan har fiskefangsterne stabiliseret sig, mens akvakultur af fisk, rejer, muslinger o.a. er i vækst. Indenfor rigsfællesskabet forventes akvakultur at vokse betydeligt. Dette vil resultere i en række udfordringer med hensyn til at minimere effekterne på havmiljøet. Der vil også fortsat være behov for forskning i økonomisk vigtige alger, skalddyr og fiskearter for at kunne optimere vækstbetingelser for arter i kultur. I takt med at temperaturen i havet stiger, må det forventes at nye arter af alger og dyr vil indvandre både til Danmark og til Nordatlanten. Et særligt problem er giftige alger, hvor især fiske-dræbende arter er dårligt undersøgt. Havet som recipient Havet omkring Danmark er recipient for vores spildevand, udvaskning fra natur- og landbrugsområder og forurening fra atmosfæren. 8

9 To vigtige komponenter er næringssalte og miljøfremmede stoffer fra husholdningen, industrien og landbruget. Der er klar sammenhæng mellem belastning og miljøtilstand og en serie af nationale og internationale indsatser som de danske vandplaner og EU s vandrammedirektiv og marine strategi-rammedirektiv har været implementeret for at reducere forurening og forbedre økologisk tilstand og for at kunne sammenligne miljømål på tværs af landegrænser og økosystemer. Men sammenhæng mellem en reduktion i belastning og en returnering til den ønskede miljøtilstand kompliceres af andre faktorer som klimaændringer og transport over internationale grænser. En yderligere international indsats er derfor nødvendig for at præcisere, hvordan vi bedst forvalter havmiljøet både lokalt og regionalt. Havet som transportvej Den øgede globale samhandel har ført til en øget skibstrafik med stigende luftforurening og risiko for bl.a. olieudslip og spredning af alger og dyr, der utilsigtet transporteres til vores farvande fasthæftet til skibenes yderside eller i ballastvandet. Det må formodes at ballastvandsproblematikken løses i form af ændret international lovgivning for behandling af ballastvand i ballasttanke ombord. Temperaturstigningen i havet vil på ret kort sigt resultere i øget skibstrafik i Arktis, hvor et olieudslip på kysten vil resultere i, at dyr og planter skades. De lave havvandstemperaturer på Grønland gør det vanskeligt at vurdere, hvor lang tid der går inden miljøet regenererer. Støjen fra skibsmotorer og offshore aktiviteter indvirker på dyr, kommunikation og velfærd. Alt i alt er der en samfundsmæssig interesse i forskning i marine transportteknologier til gavn for fremtidens havmiljø. Marine farer/katastrofe Havet er kilden til mange farer og katastrofer som stormflod, tsunamier, ekstreme bølger, stærk strøm, drivende havis og isbjerge etc. Effekten af disse farer kan reduceres betydeligt ved etablering af 9

10 et hensigtsmæssigt beredskab, der via observationer og prognoser kan varsle om potentielle farer i så god tid som muligt. Der er behov for at forske og videreudvikle såvel observationsteknologien som prognoseværktøjer. Havet som energi- og mineralsk råstof kilde De fossile brændstoffer, kul, olie og naturgas, hentes i vid udstrækning op fra havbunden. I takt med at disse ressourcer bliver færre, sværere tilgængelige samt som følge af ønske om lavere CO2udslip, er der er udbredt optimisme omkring havets potentiale til at levere vedvarende energi i form af biomasse, bølgekraft, tidevandskraft, eller vindenergi. Alger har som andre planter evnen til at assimilere kuldioxid og binde det som organisk kulstof i f.eks. vegetabilske olier, som kan raffineres til brændstof. Dyrkning af marine alger til biobrændsel har derfor stort fokus. Udfordringen er at producere i en skala, hvor det er rentabelt i forhold til ikke-fornybare brændstoffer. Der er behov for langsigtet forskning i disse potentialer, som endvidere vil understøtte regeringens Strategi for grøn forskning, udvikling og demonstration Desuden viser dybhavshavbunden store potentialer for at hente en del meget værdifulde metaller, som er yderst sjældne på land. Mere lavvandede havområder har vist sig at indeholde attraktive indvindingsområder for sand, grus og sten, hvor byggeindustrien på land har oplevet stort pres fra miljø- og natursektoren. Havet som bioteknologisk ressource Havet rummer en mangfoldighed af organismer, hvoraf hovedparten ikke er kommercielt udnyttede. De, der er i brug, kan udnyttes direkte til konsum eller som ingredienser til fødevarer, kosmetik eller farmaceutiske produkter. Nogle af de biologiske processer, der fungerer i og mellem havets organismer, vil også kunne anvendes indenfor såvel industriel som medicinsk forskning og udvikling. Levende organismer findes i alle nicher i havet og har udviklet en række specielle mekanismer for at kunne eksistere i disse forskel- 10

11 lige miljøer. Udnyttelse af de biologiske tilpasninger til de mange ekstreme betingelser som havets nicher er karakteriseret ved har stort potentiale. Havet som rekreativt område De indre farvande og kysten udgør et af de allervigtigste og mest udnyttede rekreative naturområder i Danmark. Sejlads, dykning og lystfiskeri er blot nogle af de mange fritidsaktiviteter, der er afhængige af havet og kysten. Turisme i forbindelse med adgang til strand og hav er en vigtig indtægtskilde, men anvendelse af havet og kysten til rekreative formål og den samfundsmæssige og økonomiske værdi heraf afhænger af et sundt og rent hav. Der er løbende brug for viden om rekreative aktiviteters indvirkning på miljøet, for vurderinger af, hvor megen belastning et givent område kan bære, samt for at nytænke måder at forvalte adgangen til havets rekreative ressourcer. 11

12 Marin uddannelse og samfundsvidenskab En dansk havforskningskompetence på højt internationalt niveau og bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer kræver en koordineret national marin uddannelse og viden om økonomi, sociologi og forvaltning. Udfordringen er at udvikle effektive og demokratisk legitime forvaltningssystemer der kan fremme bæredygtighed, medvirke til konfliktløsning mellem diverse interessenter, minimere udgifterne til overvågning og kontrol, og føre til den ønskede balance mellem økonomisk vækst og naturbeskyttelse. I relation til EU s og den danske regerings maritime politik er der behov for en samfundsvidenskabelig forskningsindsats der kan udvikle de nødvendige tværsektorielle forvaltningsredskaber og indikatorer, som kan sikre at målene nås. 12

13 Vejen frem Det er vigtigt at en Havforskningsstrategi for Danmark, Færøerne og Grønland er forankret som en del af den danske regerings politik og at de berørte ministerier tager ejerskab for formulering, implementering og anvendelse, som kan skabe det videnskabelige grundlag for gennemførelse af den danske Maritime Strategi. Selve formuleringen af strategien foreslås uddelegeret til Dansk Nationalråd for Oceanologi (DNO2), Dansk Center for Havforskning (DCH) samt repræsenter fra Grønlands Naturinstitut og Færøernes Fiskeriundersøgelser, under DNOs lederskab. 2) DNO blev oprettet i marts 1959 på foranledning af Videnskabernes Selskab. DNO er et råd under Videnskabernes Selskab med ansvar for at repræsentere danske interesser i FN s Intergovernmental Oceanographic Commission (IOC), Scientific Commission for Ocean Research SCOR. Desuden har DNO siden 1980 stået for organiseringen og afholdelsen af de Danske Havforskermøder hvert andet år. Rådet består af repræsentanter for de førende danske havforskningsinstitutioner og rådgivende firmaer. 13

14 Forslag til kommissorium DNO vil her foreslå et kommissorium samt en tidsplan for det videre arbejde med den nationale strategi: DNO foreslår, at DNO og DCH varetager udarbejdelsen af den første skitse til en national strategi. Efter skitsens aflevering vil DNO og DCH afholde et halvdagsseminar om emnet hvor relevante institutioner og organer inviteres til at bidrage med deres input til processen og indholdet af strategien. Dernæst vil DNO og DCH opdatere dokumentet og sørge for, at relevante institutioner og organer får mulighed for at kommentere dokumentet i en 4-ugers høringsfase Strategien skal offentliggøres ved en mediedækket begivenhed i Videnskabernes Selskab. 14

15 Layout Leif Bolding, Biologisk Institut, Københavns Universitet Illustrationer Forside: IOC of UNESCO, Global Ocean Observing System Side 6, 8 (ned.), 11, 12: Leif Bolding Side 7: Martin Nissen, DMI Side 8: Polfoto Side 9 (ned.) og 10: A.P. Møller - Mærsk A/S 15

16 Dansk Nationalråd for Oceanologi (www.oceanologi.dk) er et råd under Videnskabernes Selskab med ansvar for at repræsentere danske interesser i FN s Intergovernmental Oceanographic Commission (IOC), samt Scientific Commission for Ocean Research - SCOR. Kontakt Centerchef Erik Buch Center for Ocean og Is, Danmarks Meteorologiske Institut Lyngbyvej 100, 2100 København Ø Tlf. (+45)

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Erfaringer Projektet Projektet 3. årigt forløb med start

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

Miljø. Du skal behandle jorden, som om du skulle leve evigt

Miljø. Du skal behandle jorden, som om du skulle leve evigt Miljø Du skal behandle jorden, som om du skulle leve evigt CenterPartiet vil beskytte naturen og miljøet mest muligt. Det kræver: - Øget internationalt miljøsamarbejde. - En formindskelse af den nationale

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

KOMMISSORIUM 4. december 2013

KOMMISSORIUM 4. december 2013 KOMMISSORIUM 4. december 2013 Bilag: 1 STYRKELSE AF FORSVARSMINISTERIETS OPGAVELØSNING I ARKTIS Indledning Der sker i disse år store og gennemgribende forandringer i Arktis. Klimaforandringerne i Arktis

Læs mere

Bioprocessering af proteinafgrøder

Bioprocessering af proteinafgrøder FOOD-SCIENCE-KU Bioprocessering af proteinafgrøder Keld Ejdrup Markedal Biokemi og Bioprocessering Institut for Fødevarevidenskab FOOD-SCIENCE-KU 7. Oktober 2014 - Agro Business Park Enhedens navn Udvikling

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier. V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård

Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier. V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier Hvad byder fremtiden: Hvilke

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

K T A. Der laves arbejdsgruppe-rapporter, p som bliver sendt til de rådgivende komiteer i Den rådgivende komite for fiskeriforvaltning-

K T A. Der laves arbejdsgruppe-rapporter, p som bliver sendt til de rådgivende komiteer i Den rådgivende komite for fiskeriforvaltning- 54 EU, diverse Internationale fiskerikommissioner og nationale regeringer beder hvert år Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) om at give en status over fiskebestandene. Forvaltningen af de fleste

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Tang i IDAs Klimaplan 2050

IDAs Klimaplan 2050. Tang i IDAs Klimaplan 2050 fagligt notat Tang i IDAs Klimaplan 2050 Tang i IDA s danske klimaplan L. Gilli Trónd, Bitland Enterprise og Ocean Rainforest og Vilhjálmur Nielsen, Bitland Enterprise 12.06. 2009 1 Systemperspektiv I

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

genskabe eller generere

genskabe eller generere muligheder mulighed A: Du fortsætter med planlægningen af disse steder alligevel, men du initierer en stor PR-kampagne, før den storstilede implementering af projekterne. mulighed B: Bøj dig for presset

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper:

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens favoritter. De forslag, som fik flest stemmer Anbefalinger fra indlægsholderne Alle deltagernes øvrige input til anbefalinger

Læs mere

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Indholdsfortegnelse Indledning................................. 3 Prioriteringer i Islands formandskabsprogram..... 4 Fly og anden transport i Vestnorden............

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Vind Geografiske begrænsninger Kræver områder med regelmæssige vinde. Som regel er det flade områder uden store forhindringer, der kan bremse vinden, som er ideelle.

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

DIREKTIVER. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning

DIREKTIVER. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning 28.8.2014 Den Europæiske Unions Tidende L 257/135 DIREKTIVER EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018 Din klima- og miljøpartner 1 Service Design og produktion: Datagraf Communications April 2015 Fotos: Kristian Granquist Polfoto, Scanpix, Corbis, Shutterstock Robust grøn kurs for Glostrup Denne strategi

Læs mere

Citronbasens metalprojekt

Citronbasens metalprojekt BILAG 5 Citronbasens metalprojekt MPL - 001 Utilsigtede hændelser med spild/udslip (= LOC) og nødberedskabsplan April 2012 1 Dokumenttitel: Utilsigtede hændelser med spild og udslip (= LOC) og nødberedskabsplan

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

the sea kayak climate expedition

the sea kayak climate expedition the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i naturgeografi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes på mailadressen: line@kvuc.dk Med venlig hilsen Line Andersen Eksaminationsgrundlag

Læs mere

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag Ikke Teknisk resumé Projekt forslag TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår at foretage en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og havbunds prøveudtagning ud for den Sydvestlige Grønland mellem

Læs mere

Nordisk Klimadag Lærerguide

Nordisk Klimadag Lærerguide Nordisk Klimadag Lærerguide Webquiz for de 12 15 årige Målgruppe: Elever i grundskole fra 12 15 år Elevernes opgave er at svare rigtigt på 12 klimarelaterede spørgsmål. Spørgsmålene er på en blanding af

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning

CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning European Technology Platform for Zero Emission Fossil Fuel Power Plants (ZEP) fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning CCS = Capture and Storage Med

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx ngc Hans Jørgen Madsen Hold 2.m Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Her er. viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området.

Her er. viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området. Agro-Environmental management: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste potentielle medarbejder, der gennem sin uddannelse har haft stærk fokus på samspillet mellem jordbrug, natur, miljø

Læs mere

Risikostyring og sociale læreprocesser

Risikostyring og sociale læreprocesser Risikostyring og sociale læreprocesser Vækstfilosofi og forbrugersamfund er blevet en risikofaktor. Vores livsstil er en del af problemet. Livsstilsændring en del af løsningen. Ditlev Nissen Demokrati-

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

REFORMEN AF EU S FÆLLES FISKERIPOLITIK

REFORMEN AF EU S FÆLLES FISKERIPOLITIK SEPTEMBER 2011 REFORMEN AF EU S FÆLLES FISKERIPOLITIK WWF KOMMENTARER TIL EUROPA-KOMMISSIONENS FORSLAG TIL EN NY FÆLLES FISKERIPOLITIK, OFFENTLIGGJORT DEN 13. JULI 2011 Europæiske fiskebestande har i flere

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere