KONCEPT FOR LÆGTVANDSKAPACITET, HAVMILJØ
|
|
- Birthe Laugesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forsvarsudvalget FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 15 Offentligt LÆGTVANDSKAPACITET KONCEPT FOR LÆGTVANDSKAPACITET, HAVMILJØ 1. BAGGRUND I forlængelse af aftale på forsvarsområdet , samt aftale om redningsberedskabet , har Forsvarsministeriet iværksat udarbejdelse af koncept og tidsplan for etablering af en lægtvandskapacitet. Koncepten er udarbejdet af Marinestaben under inddragelse af Hjemmeværnskommandoen, Beredskabsstyrelsen (BRS) og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Hjemmeværnskommandoen er tidligere ved særskilt opgavebeskrivelse blevet pålagt at etablere en Task Force til styrkelse af havmiljøindsatsen i kystzonen, hvor der blandt andet henvises til bemanding af lægtvandskapaciteten. Udviklingen af Hjemmeværnskommandoens Task Force er endnu på et foreløbigt stadie og er derfor ikke inddraget i denne koncept. Koncepten er udarbejdet med henblik på danske farvande og kan tillige anvendes i forhold til nabolande. Grønlands Selvstyre råder ikke over nogen lægtvandsforureningsbekæmpelseskapacitet og det må derfor forudses, at Grønlands Selvstyre i givet fald vil anmode Danmark om assistance. Dele af kapaciteten beskrevet i koncepten vil kunne indsættes ved Grønland, men det vil være forbundet med ikke ubetydelige vanskeligheder og være tidskrævende at transportere udstyr til et indsættelsesområde, ligesom der vil være operative risici forbundet med at operere på lægt vand i et ikke opmålt farvand som det grønlandske. 2. AFGRÆNSNING Af Havmiljøloven fremgår: 34. Forsvarsministeren forestår i samarbejde med redningsberedskabet og andre myndigheder, som ministeren bemyndiger dertil, bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening af havet og de kystnære dele af søterritoriet. Termen lægt vand eller kystnære dele af søterritoriet er ikke defineret hverken nationalt eller internationalt. Forureningsbekæmpelse på stranden/kysten varetages af kommunerne. Forsvarsministeriet har i opgavebeskrivelsen for udarbejdelsen af koncepten skrevet: På baggrund af forsvarsaftalen er det forventningen, at lægtvandskapaciteten vil bestå af et antal fartøjer, der kan inddæmme og opsamle olie og evt. kemikalier fra kysten og ud til den vanddybde, som begrænser de nuværende miljøskibe. To ud af de fire nuværende miljøskibe kan operere ind til 3 m. vanddybde. Lægt vand defineres derfor i denne koncept som området fra strandkanten/kysten ud til 3 m. vanddybde og konceptet adresserer kun dette område. Forureningsbekæmpelse fra 3 m. vanddybde og dybere varetages af det normale forureningsberedskab til søs. Det forudsættes i denne koncept at MILJØ 103 ikke er en del af Side 1af 11
2 dette og at MILJØ 103 kan indgå i forureningsbekæmpelsen på lægt vand/de kystnære dele af søterritoriet. Afhængig af sø og dønning (bølgehøjde) kan en lægtvandskapacitet operere på større vanddybder end 3 m. 3. OPGAVEN FORURENINGSBEKÆMPELSE Forureningsbekæmpelse består af en række delelementer: Olien skal inddæmmes, opsamles, opbevares og bortskaffes. Dette gør sig også gældende for en lægtvandskapacitet, men fartøjerne skal kunne arbejde på lave vanddybder. Endvidere er der et behov for en hurtig reaktion, idet en olieforurening fra havet skal søges inddæmmet, før den når kysten, eller en olieforurening fra land i f.m. f.eks. et udslip skal inddæmmes, før den breder sig på havet. 4. FORPLIGTIGELSER OG ANSVAR 4.1 Forpligtigelser Målsætningen for det statslige danske beredskab til bekæmpelse af forurening af havet med olie og andre skadelige stoffer er: For olie: Målsætningen for det statslige danske beredskab til bekæmpelse af forurening af havet med olie er at udbygge/vedligeholde bekæmpelsesmateriellet til et effektivitetsniveau, hvor beredskabet vil kunne imødegå middelstore olieudslip (op til tons) 1 i danske og tilstødende farvande med en rimelig mulighed for i væsentlig grad at begrænse skaderne på det omgivende miljø, og med en rimelig mulighed for i væsentlig grad at nedbringe de omkostninger, der måtte blive nødvendige for at bringe miljøet tilbage til sin oprindelige tilstand. Forsvarsministeriet har i en tidligere rapport (ref. d.) konkluderet, at op til 20 % af et udslip vil nå lægt vand. Dette svarer til op til m 3. Efter 24 timer vil olien være emulgeret til m For andre skadelige stoffer end olie: For andre skadelige stoffer er målsætningen at være i stand til at kunne beskytte eget indsatspersonel samt at være i stand til under gunstige vejrforhold at kunne foretage bekæmpelse af mindre kemikalieforureninger, som forbliver synlige på havoverfladen (det vil sige optræder som en olieforurening) samt være i stand til at kunne foretage bjærgning af drivende tromler, beholdere eller lignende indeholdende ukendte og/eller skadelige stoffer. Giftige og letantændelige kemikalieforureninger vil ikke kunne bekæmpes af opsamlingsfartøjerne. Sådanne forureninger vil blive overvåget indtil de enten er opløst i vandet, for- 1 HELCOM Anbefaling Side 2af 11
3 dampet eller drevet på land, hvor redningsberedskabet vil overtage bekæmpelsesopgaven. 4.2 Beredskab I HELCOM 2 Rekommandation 31/1 anbefaler kommissionen således blandt andet, at nationerne etablerer nationale beredskabsplaner med det formål at den første bekæmpelsesenhed skal være i stand til at afgå senest 2 timer efter udkald og de første enheder skal kunne være i forureningsområdet inden for 6 timer efter afgang for at begynde bekæmpelsen 3. BRS Beredskabscentre er på 5 minutters varsel og kan være fremme ved kysten inden for to timer. Til øer uden broforbindelse skal lægges tid til færgeoverfart. Endvidere skal der lægges tid til søsætning og evt. forlægning af kapaciteten. 27 af Marinehjemmeværnets (MHV) 30 sejlende enheder er på en times varsel. Værnsfælles Forsvarskommando (VFK) har tre af seks fartøjer af DIANA-klassen på en times varsel. MARIE MILJØ-klassen (indgår i konkurrenceudsættelsen) er på 1 times varsel, men bemander samtidigt også MILJØ Ansvar Staten har ansvaret for forureningsbekæmpelse til søs og kommunerne har ansvaret for forureningsbekæmpelse på kysten og i havne. I henhold til havmiljøloven forestår forsvarsministeren i samarbejde med redningsberedskabet og andre myndigheder, som ministeren bemyndiger hertil, bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening af havet og de kystnære dele af søterritoriet (fra grænserne af dansk EEZ 4 til strandkanten). Det operative ansvar for udførelsen af forureningsbekæmpelse til søs og i det kystnære område ind til normal vandstandslinje er pålagt VFK (tidligere Søværnets Operative Kommando), som på baggrund af den konstaterede forurening træffer afgørelse om den nødvendige indsats. Ansvaret for bekæmpelsesindsatsen ved forurening af de danske kyster eller havne påhviler kommunalbestyrelsen gennem de kommunale beredskaber og evt. støttet af det statslige redningsberedskab (gælder tillige søer, indsøer og åer). Det skal bemærkes, at kommunalbestyrelsen kan pålægge havne at etablere et beredskab. BRS primære opgaver er fastlagt i beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004 med senere ændringer, og omfatter alene beredskabsopgaver på land samt i de hertil hørende vandområder som søer og åer. BRS har ikke et selvstændigt opgavemæssigt eller økonomisk ansvar i forhold til bekæmpelse af forurening til havs, men bistår på entreprenørbasis med hjemmel i beredskabslovens 8 Forsvaret med løsning af opgaver efter havmiljøloven. Det drejer sig om opgaver i forbindelse med olieforureningsbekæmpelse på lægt vand, hvor forsvarets fartøjer ikke kan komme ind. 2 HELCOM er Helsinki Convention 3 HELCOM har accepteret, at man i Danmark har én times varsel og op til syv timers forlægning. 4 EEZ er økonomiske zone Side 3af 11
4 5. RISIKO OG MILJØFØLSOMME OMRÅDER 5.1 Indre farvande COWI risikoanalyse fra 2007 og Baltic Risk of Oil Spills (BRISK) rapport viser, at de indre danske farvande er de områder i hele Østersøen, der har den største risiko for oliespild specielt i storskibsruten fra farvandet øst for Bornholm, Femer Bælt, Langelands Bælt, Store Bælt og Kattegat til Skagen, men også i Øresund og Lille Bælt. Generelt er alle kystzoner i de indre danske farvande inklusive de bornholmske og øvrige øers miljøfølsomme områder. Følgende områder er særligt følsomme: Farvandet fra Djurslands nordkyst til Skagen (inkl. Læsø og Anholt), Smålandsfarvandet, Lollands, Falsters og Møns sydkyster, Sejerø Bugt, Aarhus Bugt, Faxe Bugt og Køge Bugt. 5.2 Nordsøen, generelt På trods af intensiv trafik i Nordsøen vurderes risikoen for olieudslip umiddelbart ikke at være så stor som i de indre farvande. Den jyske vestkyst er kendetegnet ved, at der generelt er forholdsvist dybt helt ind til kysten (bortset fra Vadehavet), hvilket betyder, at en eventuel forurening kan bekæmpes med det normale beredskab. Vestkysten vurderes endvidere ikke at være så miljøfølsom (bortset fra Vadehavet) som de indre farvande. I januar 2012 iværksattes en regional risikoanalyse for Bonn Agreement området, herunder Nordsøen. Resultatet af denne analyse forventes offentliggjort i december Vadehavet Vadehavet er udpeget som Particular Sensitive Sea Area (PSSA), og er endvidere optaget på World Heritage List. Den danske del af Vadehavet er udlagt som nationalpark. Der er etableret et trilateralt (DK, GE og NL) samarbejde omkring de miljømæssige forhold i Vadehavet, herunder er der udarbejdet en fælles beredskabsplan (DENGERNETH Planen). 6. UDFØRELSE AF FORURENINGSBEKÆMPELSE 6.1 Fra stranden/kysten og ud til 0,75 m. vanddybde På anmodning fra VFK vil det i denne zone vil det primært være BRS, der forestår forureningsbekæmpelsen. Dette vil oftest ske fra landsiden som manuel opsamling og med entreprenørmateriel. Tynde olier opsamles med skimmere, mens tykkere olier opsamles mere manuelt og med entreprenørudstyr direkte fra kysten. På anmodning fra VFK gennemfører beredskabscentrene rekognoscering langs kysten fra landsiden i egne køretøjer. BRS både kan anvendes til bugsering af kystflydespærringer. Side 4af 11
5 6.2 Fra 0,75 m. til 3 m. vanddybder En af Beredskabsstyrelsens både. Udførelsen er baseret på en enkel rolledeling med tilhørende ansvar for opstilling, indsættelse og vartning af personel og materiel. Hjemmeværnets (HJV) bidrag til forureningsbekæmpelsen tager udgangspunkt i flotillernes placering. Det skal bemærkes, at MHV fartøjer kun opererer ind til 3 m vanddybde og derfor ikke på lægt vand. MHV gummibåde kan indsættes i området. Gummibåde og både med glasfiberskrog holdes ude af forurenet område. Fremtidige anskaffelser af bådmateriel til HJV bør kunne anvendes til bugsering af pramme og flydespærringer på lægt vand i et oliefyldt farvand. HJV bemanding af lægtvandsfartøjerne forudsættes at ske som en opfølgning på BRS indledende indsats. BRS bidrag til forureningsbekæmpelsen tager udgangspunkt i styrelsens 6 beredskabscentre, der er placeret i Thisted, Herning, Haderslev, Næstved, Hedehusene og Allinge. Hvis der ikke indgås en aftale om redningsberedskabet inden årets udgang, er Beredskabsstyrelsens operationelle organisation ikke endeligt afklaret efter årsskiftet. Forureningen dæmmes ind med flydespærringer. Disse fremføres på lastbiler fra beredskabscentrene og på MHV fartøjer af 900-klassen og MHV 851. Endvidere kan VFK maritime indsatsenheder medbringe flydespærringer. Flydespærringer udlægges af de fartøjer, som er til rådighed, og som kan operere på det læge vand. Det vurderes at den nuværende beholdning af flydespærringer er tilstrækkelig. Forureningen opsamles af opsamlingsfartøjer til dette formål. Af hensyn til hurtighed og fleksibilitet bør disse fartøjer kunne fremføres på lastbiler eller påhængsvogne. Opsamlingsfartøjerne søsættes enten direkte over stranden eller fra en nærliggende havn. Opsamlingsfartøjerne skal situationsbestemt kunne opsamle både med såkaldt skimmer, bov collector og med grab. Opsamlingsfartøjerne skal kunne arbejde kontinuerligt. Dette bety- Side 5af 11
6 der, at opsamlet olie ikke opbevares ombord i opsamlingsfartøjet, men skal kunne transporteres væk af anden enhed uden at arbejdet afbrydes. Opsamlingsfartøjerne kan også selv medbringe kar til opbevaring af opsamlet olie, dog kun i mindre mængder. Danmark har i dag MILJØ 103 som opsamlingsfartøj til brug på lægt vand i den kystnære del af søterritoriet. Yderligere kapacitet eksisterer ikke i Danmark og skal derfor indkøbes. Den opsamlede olie overføres i videst mulige omfang løbende til åbne 20 m 3 pramme med mulighed for opbevaring. Prammen fortøjes langs siden af opsamlingsfartøjet. Af hensyn til hurtighed og fleksibilitet bør disse pramme også kunne fremføres på trailer eller lastbil. Prammene søsættes enten direkte over stranden eller fra en nærliggende havn. Opbevaringen kan være i en pram, tanke, blærer, kar, små containere mv. Eksisterende beholderkapacitet forudsættes anvendt længere ude på dybere vand. Prammene og anden beholderkapacitet med lille dybgang eksisterer ikke i Danmark og skal derfor indkøbes. Prammene bugseres til og fra opsamlingsområdet af rådige fartøjer. Dette kan være opsamlingsfartøjet selv eller MHV, VFK eller Kystredningstjenestens fartøjer, afhængigt af dybdeforhold samt de enkelte bugseringsfartøjers pæletræk. Der kan også anvendes civile, lejede fartøjer som slæbebåde og fiskekuttere. Olien transporteres til en nærliggende havn for opbevaring eller videre transport på lastbil, et lejet tankskib eller direkte til destruktion. Når prammene er tømt, bugseres de tilbage til opsamlingsområdet. Endelig er der behov for mindre fartøjer i området til at servicere opsamlingsfartøjerne med logistik og personeludskiftninger. Her anvendes rådige gummibåde fra VFK, HJV eller BRS samt lejede private fartøjer. 6.3 Ø-beredskab BRS vil opretholde et beredskab med lægtvandskapacitet på Bornholm. Indsatsen på andre øer uden broforbindelse vil blive dækket ved en indsættelse fra Jylland eller Sjælland. 6.4 Vadehavet Til brug i Vadehavet suppleres beredskabet med en amfibie-atv 5 løsning, som Tyskland allerede bruger i området, suppleret med anhænger. Disse køretøjer bemandes og opereres af BRS. Disse køretøjer kan tillige anvendes i særligt følsomme strandengsområder som f.eks. det sydlige Læsø. 5 ATV betyder All Terrain Vehicle Side 6af 11
7 7. KOMMANDOFORHOLD Denne koncept ændrer ikke ved de eksisterende kommandoforhold, men beskriver de faktiske forhold. Ledelsen af bekæmpelsen på forureningsstedet udføres af VFK igennem en udpeget On Scene Commander (OSC), som har følgende resurser til rådighed: Skibe (orlogsskibe, statsskibe og evt. civile skibe). Det Statslige Redningsberedskab (BRS) på entreprenørbasis i det kystnære område. OSC kan overgive den taktiske ledelse af opsamlingen i det kystnære område til det statslige redningsberedskab. I tilfælde af olie- eller kemikalieforurening forestås sanering af kyststrækninger og bekæmpelse af forurening i havne af kommunalbestyrelsen. Ledelsen af bekæmpelsen på kysten eller i en havn udføres typisk af det kommunale redningsberedskab, der foruden kommunens eget personel kan tilkalde assistance fra det statslige redningsberedskab. 8. MATERIEL 8.1 PLACERING OG VARTNING AF MATERIEL Alt materiel placeres ved BRS beredskabscentre. Personlig beskyttelsesudrustning og påklædning leveres af den myndighed, der afgiver personellet med mindre andet er direkte aftalt. Kapaciteten anskaffes som sæt bestående af et opsamlingsfartøj med kran med grab, bov collector, fire kar og Sweep/skimmer samt trailer eller anhænger. For hvert tre opsamlingsfartøjer følger to åben 20 m 3 pramme for at skabe mulighed for rotation mellem opsamlingsfartøjer og lossested (havn, stand, stor pram eller tankskib). Prammene placeres på trailer eller containerlad. I Forsvarsministeriets Kapacitetsanalyse vurderes det, at 20 % af olien (uden lægtvandskapacitet) vil ramme kysten. Når den nationale målsætning er 5000 m 3 på tre døgn, svarer det til 1000 m 3. Af kapacitetsanalysen forudsættes, at disse 1000 m 3 vil emulgere til 2000m 3. Da hver enhed under optimale forhold kontinuerligt kan opsamle 2m 3 /t. vil det teoretisk set kræve 14 enheder (14 enheder x 2 m 3 /t x 24 t x 3 døgn), men da der vil være en reaktionstid og afbrydelser ved losning m.v. sættes antallet til 18. Hvert beredskabscenter tildeles tre sæt opsamlingsfartøjer samt to pramme og en amfibie- ATV løsning. Jo bredere fartøjerne er, jo mere stabil vil platformen være. Dette har særlig betydning ved brug af kran. Maksimal bredde ved landevejstransport må for redningsberedskabet vedkommende være 3,30 m, ved kørsel med en redningsbåd, jf, dimensionsbekendtgørelse nr. 577 af 6. juni 2011 og 2,66 ved transport i C-130. Af materielstandardiseringshensyn, Side 7af 11
8 herunder tilpasning af trailere, vil det være mest hensigtsmæssigt, at alle fartøjerne har samme dimension, men af hensyn til at en del af kapaciteten skal kunne transporteres med fly, vil fire fartøjer have en størrelse, der muliggør at et fartøj sammen med det nødvendige laste- og losseudstyr kan være i et C-130 transportfly. 8.2 MILJØ 103 MILJØ 103 er Forsvarets eneste lægtvandsfartøj. Byggeår: 2008 Dimensioner: Længde: 16,38 m, Bredde: 4,6 m, Dybgang: 0,6m, Fart +20kn. Fartøjet er behæftet med en del begrænsninger. De væsentligste er et teknisk kompliceret fartøj og relativt dyrt (15 mio. DKK). MILJØ 103 placeres fortsat centralt ved Korsør, hvor fartøjets relative høje fart muliggør hurtig indsættelse i alle farvande undtagen Nordsøen. Fartøjet skal fortsat bemandes af fast personel fra Søværnet. Hvorfra personellet til dette beredskab kommer, vil afhænge af udfaldet af den igangværende konkurrenceudsættelse af forureningsbekæmpelse uden for lægt vand. 8.3 Hjemmeværnet Til konceptens enkeltkomponenter vil HJV i ramme af det frivillige personel kunne opstille, bemande, transportere, indsætte og varte de nuværende MHV 800-, 851- og 900-klassen fartøjer med tilhørende flydespærringsmateriel med det forbehold, at MHV fartøjerne på grund af dybgang ikke kan sejle ind på lavere vanddybde end 3. Fremtidige anskaffelser af bådmateriel til HJV bør kunne anvendes til bugsering af pramme og flydespærringer på lægt vand i et oliefyldt farvand. HJV Task Force skal inddrages, når koncept for denne foreligger. Til føring af enhederne til søs eller som støtte for OSC kan HJV føringskøretøjer indgå i etableret kommandostade. Endvidere kan HJV bidrage med transportstøtte og overvågning med SLAR/FLIR BRS Opbevaring og vartning af lægtvandskapaciteten vil ske ved beredskabscentrene. For at minimere påvirkninger fra vind, vejr og hærværk bør enhederne opbevares i sikrede områder og under tag. Placering vil tilgodese BRS behov for at kunne uddanne alle værnepligtige til at kunne bemande lægtvandskapaciteten. BRS nuværende både er placeret ved beredskabscentrene og er alle fornyet efter år Side looking radar/forward looking infra read kamera. Side 8af 11
9 Beredskabscentrenes dækningsområde. Dele af Forsvarets materiel til indsættelse mod akutte olie- og kemikalieforureninger er placeret ved beredskabscentrene og består af ca. 3,5 km flydespærringer fordelt med 600 m i henholdsvis Thisted, Herning og Haderslev og 800 m i henholdsvis Næstved og Allinge. Alle centre er tildelt 4 olieopsamlings-aggregater pr. center, der er velegnede til opsamling af tyndere olier, men ikke anvendelige overfor tung olie med høj viskositet. Ved manuel opsamling anvendes sneskovle, opsamlingsbaljer, spande m.m. og leveres sædvanligvis af BRS, ligesom beskyttelsesdragter, åndedrætsværn og passende fodtøj (støvler/waders) ligeledes leveres af BRS. 9. PERSONEL Hvert lægtvandsfartøj bemandes med 1 bådfører og en gast/opsamlingsspecialist. Fartøjet vil kunne foretage forureningsbekæmpelse med denne besætning. Herudover kan der tilføres ekstra bemanding ved behov, betinget af situation. Hjemmeværnets bidrag til bemanding fordeler sig på tre områder: Bemanding af MHVfartøjer inklusive mindre fartøjer 7, med HJV Task Force og med en helt eller delvis bemanding af lægtvandskapaciteten. Udviklingen af Task Force afventer Hjemmeværnets særlige analyse på området. 7 Rigid-Hull Inflatable Boat (RHIB) og gummibåde samt mindre motorbåde. Side 9af 11
10 HJV bemanding af lægtvandsfartøjerne forudsættes at ske som en opfølgning på BRS indledende indsats. BRS kan helt eller delvis bemande lægtvandskapaciteten. Hvert af BRS centre har en døgnbemandet udrykningsvagt og kan på meget kort varsel afsende mandskab og udstyr, der kan være fremme over hele landet inden for maksimalt ca. 2 timer, bortset fra ikke brofaste øer. BRS samlede kapacitet består i dag af 315 redningsspecialister (der uddannes årligt måneders værnepligtige) og 220 fastansatte officerer og befalingsmænd i den operative struktur, som principielt alle skal kunne indsættes ved omfattende katastrofer eller terrorhandlinger. Hertil komme ca. 550 frivillige, som har et civilt fuldtidserhverv, og som derfor alene kan indsættes få timer ad gangen. BRS vil kunne holde op mod 180 befalingsmænd og menige indsat i op til 30 dage. 10.UDDANNELSE For HJV personel med maritim baggrund vil der kun være behov for minimal ekstra uddannelse i forbindelse med en omskoling til betjening af fartøjer og opsamlingsudstyr. Afledte uddannelsesbehov ved BRS vil for involveret personel være: En bådfører bør gennemgå: Speedbådscertifikat, Maritim VHF, BRS-bådførerkursus og Redningsmiddeluddannelse. I alt ca. 2 ugers. Værnepligtig/frivillig bør gennemgå: Båd betjening, Kran/andet specialudstyr og Redningsmiddelkursus. I alt ca. 1 uge. 11.KOMMUNIKATION SINE radioer anvendes som primære kommunikation mellem politi, BRS, miljøskibe og HJV. Maritim VHF radio anvendes mellem MHV, miljøskibe og civile maritime enheder. Mobiltelefon anvendes som backup og for administration. 12.ØVELSER Lægtvandskapaciteten skal indgå i de rutinemæssige Havmiljøsamarbejdsøvelser. Ref.: a. Forsvarsministeriet, Planlægnings- og Operationsafdelingen skr. af 16. juni 2014 b. FKO skr , Initieringsdirektiv vedrørende udarbejdelse af koncept og tidsplan for etablering af en lægtvandskapacitet. c. Havmiljøloven d. Forsvarsministeriet kapacitetsanalyse, 5.kt. 2008/ af 2. september e. Beredskabsloven, lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004 Side 10af 11
11 Bilag: 1. Principskitse for indsættelse 2. Generelle operative brugerkrav 3. Kort med dybdeforhold Side 11af 11
Forsvarsudvalget FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 15 Offentligt
Forsvarsudvalget 2015-16 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 15 Offentligt Emne: Rapport for koncept og tidsplan for etablering af lægtvandskapacitet. 1. BAGGRUND I forlængelse af aftale på forsvarsområdet
Læs mereSINE I KYSTNÆRT OMRÅDE
MARINESTABEN SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE ORIENTERING AF VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO, MARINESTABEN VED NILS BJERRING STRANDBYGAARD KL/SAGSBEHANDLER SAR 28. JANUAR 2015 FORSVARET MST-MSP312 28.01.2015 SINE I
Læs mereResumé. Kapacitetsundersøgelse
Forsvarsministeriet November 2007 Resumé Kapacitetsundersøgelse Baggrund Forsvarsministeriet udpegede i 2005 og 2006 havmiljøområdet til at være et særligt indsatsområde og tog i den forbindelse initiativ
Læs mereBesøg ved Kustbevaktningen (Göteborg) Strandbekämpare 19. februar 2015
Forsvarsudvalget 2015-16 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 15 Offentligt Besøg ved Kustbevaktningen (Göteborg) Strandbekämpare 19. februar 2015 Indledning. I forlængelse af aftale på forsvarsområdet
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN A304/04
RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN A304/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til statsrevisorerne
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 2. juli 2005 RN A506/05
RIGSREVISIONEN København, den 2. juli 2005 RN A506/05 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 8/04 om Helsinki-konventionens bestemmelser
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER. Taleseddel til FOU samrådsspørgsmål C vedrørende det danske havmiljøberedskab Torsdag den 11. oktober 2012
Forsvarsudvalget 2012-13 FOU alm. del Bilag 40 Offentligt Taleseddel til FOU samrådsspørgsmål C vedrørende det danske havmiljøberedskab Torsdag den 11. oktober 2012 Taleseddel Spørgsmål C er stillet efter
Læs mereNeden for gennemgås de respektive skibsklasser, idet der for de enkelte klasser anføres en vurdering af deres levetid.
NOTAT MILJØSKIBENES LEVETID Baggrund Som opfølgning på samrådet i Miljø- og Planlægningsudvalget den 26. marts 2008 beskriver nærværende notat den forventede levetid for de nuværende miljøskibe. Miljøskibene
Læs mereSøtransport af farligt gods
Søtransport af farligt gods Involverede myndighederne En række sektormyndigheder er involveret i søtransport af farligt gods. Søfartsstyrelsen, for godkendelse af- og tilsyn med danske skibe, samt kontrol
Læs mereUKLASSIFICERET FAGPLAN
UKLASSIFICERET FAGPLAN Udgivelse JAN 2015 1. FAG Havmiljøuddannelse MHV, Lovpligtig uddannelse 2, 1448 2. FAGETS MÅL Ved fagets afslutning skal kursisten have kendskab til havmiljøorganisationen og Marinehjemmeværnets
Læs mereForsvarsudvalget FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 15 Offentligt
Forsvarsudvalget 2015-16 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 15 Offentligt SKITSE TIL DANSK HAVMILJØKONCEPT RESUMÉ Dette notat udgør en skitse til et sammenhængende, operativt koncept for bekæmpelse
Læs mereForsvarsministeriets kapacitetsundersøgelse vedrørende havmiljø
Forsvarsministeriets kapacitetsundersøgelse vedrørende havmiljø 1 Indholdsfortegnelse RESUME... 5 1 INDLEDNING... 10 1.1 Formål og opbygning af kapacitetsundersøgelsen...10 1.2 Problemstilling...11 1.3
Læs merePå ovennævnte baggrund har Forsvarskommandoen således om de øvrige landes forhold oplyst følgende:
(MPU alm.del-spørgsmål 46) Spørgsmål nr. 46: Vil ministeren oversende en detaljeret oversigt, hvor det punkt for punkt er muligt at sammenligne det tyske olieberedskab, det svenske beredskab, det norske
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk
RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet. December 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet December 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Helsinki-konventionens
Læs mere4.1 DANMARK 4.1.0 INNHOLD
KAPITTEL 4 NASJONAL ORGANISASJON Antall sider: 12 Denne side er nr. 1 4.1 DANMARK 4.1.0 INNHOLD 4.1 DANMARK...1 4.1.0 INNHOLD...1 4.1.1 ORGANISATION...2 1. Generelt...2 2. Ansvars- og opgavefordeling (danskt
Læs mereLÆRINGSPLAN FOR. Lovpligtig uddannelse 3, MHV, dæksgast, 1448 Havmiljøuddannelse
LÆRINGSPLAN FOR Lovpligtig uddannelse 3, MHV, dæksgast, 1448 Havmiljøuddannelse Udarbejdet af: AG LPU 2017 Dato og år: 07 SEP 2016 Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Beskrivelse
Læs mereBriefing Syddansk Universitet 31 JAN 2007 Totalforsvaret og Marinehjemmeværnet. Kommandør Karsten Riis Andersen Marinehjemmeværnsinspektør
Briefing Syddansk Universitet 31 JAN 2007 Totalforsvaret og Marinehjemmeværnet Kommandør Karsten Riis Andersen Marinehjemmeværnsinspektør Indlægget vil omfatte Affarende plads. Hvad var totalforsvar i
Læs mereAssistance fra Beredskabsstyrelsens CBRNE-beredskab
Assistance fra Beredskabsstyrelsens CBRNE-beredskab Generelt Hændelser med CBRNE-stoffer kan være både komplekse og forløbe over lang tid. Desuden kan der være behov for at indsætte specialmateriel eller
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03
RIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/02 om søredningstjenestens effektivitet
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 28. januar 2003 RN A301/03
RIGSREVISIONEN København, den 28. januar 2003 RN A301/03 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om overvågning af olieforurening på havet (beretning nr. 9/00) 1. I mit notat af 5.
Læs mereArbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 3. Delrapport vedr. hjemmeværnet i slutmålsstrukturen
Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 3 Delrapport vedr. hjemmeværnet i slutmålsstrukturen Indholdsfortegnelse Indledning 2 Baggrund 2 Totalforsvaret
Læs mereIDA Symposium Arktiske udfordringer. Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet. Kim Jesper Jørgensen
IDA Symposium Arktiske udfordringer Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet Kim Jesper Jørgensen Agenda Arktis set fra Rigsfællesskabet Muligheder og udfordringer Regeringens politik Forsvarsministeriets
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07
RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07 Notat til Statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet (beretning nr. 8/04)
Læs mereEM2008/76: Svar på ordførerindlæg
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer Landstingets medlemmer /Her
Læs mereJRCC DANMARK. OK Per Ertløv Hansen Søværnets Operative Kommando 12 / 3 AUTO TUNE NORTH UP RM PULS LP TRUE TRAIL 3MIN EBL 098,6 > 235,1 <
JRCC DANMARK 12 / 3 AUTO TUNE NORTH UP RM PULS LP EBL 098,6 > 235,1 < OK Per Ertløv Hansen Søværnets Operative Kommando TRUE TRAIL 3MIN VRM >2,65 NM< 8,31 NM Agenda Redningstjenesten, JRCC Danmark Ansvar
Læs mereFørste MFP-flotille er nu operativ
jemmeværnet - Første MFP-flotille er nu operativ af 5 21-08-2014 14:50 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Første MFP-flotille er nu operativ Første MFP-flotille er nu
Læs mereForslag til Reformmodel. Den Danske Model.
Haderslev, den 8. april 2014 Forslag til Reformmodel. Den Danske Model. Indledning Afsættet for og inspirationen til Reformmodellen er det beredskab, som vi har i dag. Beredskabet i dag er velfungerende
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om Danmarks indsats i Arktis
Rigsrevisionens notat om beretning om Danmarks indsats i Arktis Juni 2018 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks indsats i Arktis (nr. 16/2012) 12. juni 2018 RN 704/18 1. Rigsrevisionen
Læs mereStations dimensionering på Djursland anno 2013.
Stations dimensionering på Djursland anno 2013. Version 1.0 Denne dimensionering bygger på kommentar, henvisninger og anbefalinger fra den dimensionering Anders Enggaard har analyseret sig frem til. Analyse
Læs mereSOK ÅRSRAPPORT 2013 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE
SOK ÅRSRAPPORT 2013 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE 1. INDLEDNING Hermed udgives Søværnets Operative Kommandos (SOK) årsrapport vedrørende havmiljøhændelser og forureningsbekæmpelse
Læs mereKommentar til flytningen af Gunnar Thorson og Mette Miljø til Frederikshavn.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 356 Offentligt OMTRYK Kommentar til flytningen af Gunnar Thorson og Mette Miljø til Frederikshavn. Jeg er premierløjtnant og chef for Miljøfartøjet Marie
Læs mereSamarbejde mellem beredskab og kommune, forsyning og borgere, herunder sparring til, hvordan beredskabs- og indsatsplaner opdateres
Samarbejde mellem beredskab og kommune, forsyning og borgere, herunder sparring til, hvordan beredskabs- og indsatsplaner opdateres Lars Høg Schou Kolonnechef Souschef Nationalt Beredskab Beredskabsstyrelsen
Læs mereMål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2018
Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2018 11. december 2017 Indhold 1. Indledning... 1 2. Strategisk målbillede 2018... 2 3. Mål for 2018... 4 4. Opfølgning... 7 5. Påtegning... 8 1. Indledning
Læs mereBekæmpelse af olieforureningen efter "Baltic Carrier" - En tværgående evaluering og erfaringsopsamling
Bekæmpelse af olieforureningen efter "Baltic Carrier" - En tværgående evaluering og erfaringsopsamling Beredskabsstyrelsen Udviklingsenheden August 2001 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Beredskabsudviklingsenheden
Læs mereVÆRNFÆLLES FORSVARSKOMMANDOS ÅRSRAPPORT 2014 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE
VÆRNFÆLLES FORSVARSKOMMANDOS ÅRSRAPPORT 2014 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE 1. INDLEDNING 1.1. Hermed udgives Værnfælles Forsvarskommandos (VFK), årsrapport vedrørende havmiljøhændelser
Læs mereNotat. Notatet skal belyse fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer af beredskabet.
Notat Notatet skal belyse fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer af beredskabet. Lovgivningen. Lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004 (beredskabsloven) 1. Redningsberedskabets opgave
Læs mereTeknik- og Miljøudvalget
Teknik- og Miljøudvalget Tillægsreferat Dato 07. december 2016 Mødetidspun kt Sted Medlemmer Fraværende 17:00 Sluttidspunkt 19:15 Lokale 1, Vordingborg Rådhus Thomas Christfort, Nina Møhler, Per Stig Sørensen,
Læs mereBeredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse
Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny
Læs mereNOTAT. Høringsnotat - Rutetiltag Kattegat og Skagerrak
NOTAT 9. juni 2017 Vores reference: Sag nr. 2017016748 Maritim regulering og jura /Carsten Jensen Høringsnotat - Rutetiltag Kattegat og Skagerrak Baggrund Danmark og Sverige har i en årrække arbejdet tæt
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Bornholms Regionskommune og Beredskabsstyrelsen om varetagelse af redningsberedskabet i distrikt Allinge.
Samarbejdsaftale mellem Bornholms Regionskommune og Beredskabsstyrelsen om varetagelse af redningsberedskabet i distrikt Allinge. Samarbejdet vedrørende det kommunale redningsberedskabs operative opgaver,
Læs mereOgså den øgede efterspørgsel efter flydende gas forventes at medføre tilsvarende overførsler til søs.
NOTAT 30. januar 2015 Vores reference: Sag Arkivkode Maritim regulering og besætning/sn STS operationer STS-operationer er ikke et nyt begreb Ship To Ship (STS) -operationer er ikke et nyt begreb STS operationer
Læs mereTrusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet marts 2014 til og med maj 2014
Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet marts 2014 til og med maj 2014 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Med den aftagende nordøstmonsun kan de somaliske pirater
Læs mereBornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013
Bornholms Regionskommune Generel beredskabsplan 2013 November 2013 1 Indholdsfortegnelse 0.0 Indledning 0.1 Formål 0.2 Ansvar for beredskabsplanlægning 0.3 Planens opbygning 0.4 Beredskabssamarbejde 0.5
Læs mereat der udarbejdes en risikoanalyse for havmiljøet, herunder risikoen for kemikalieforureninger og
at der udarbejdes en risikoanalyse for havmiljøet, herunder risikoen for kemikalieforureninger og at der gennemføres en fornyet kapacitetsundersøgelse af det samlede havmiljøberedskab på at havmiljøberedskabsplanen
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg
Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets
Læs mereOrientering om redningsberedskabet. Beredskabskommissionen. 10. Januar 2018
Orientering om redningsberedskabet Beredskabskommissionen 10. Januar 2018 1 Redningsberedskabet i Danmark Redningsberedskabet i Danmark består af 24 kommunale beredskabsenheder og 5 statslige beredskabscentre
Læs mereAftale om redningsberedskabet i 2013-2014
Aftale om redningsberedskabet i 2013-2014 12. november 2012 Regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti vil sikre, at Danmark har et robust og omkostningseffektivt
Læs mereKvalitet i opgaveløsningen
Nationale opgaver 1N Støtte til Forsvaret Anmodninger fra Forsvaret skal tilfældene inden for rammerne af Forsvarskommandoens direktiv for Hjemmeværnets operative anvendelse samt respektive operative myndigheders
Læs mereRigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen
Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Vejledning om det lokale og regionale beredskabssamarbejde i forbindelse med større ulykker og katastrofer m.v.
Læs mereNødområdeplan for. Nødområde Agersø Sund Nord
Nødområdeplan for Nødområde Agersø Sund Nord Indholdsfortegnelse Side 1 Formål 3 2 Ansvarlige myndigheder mv. 5 2.1 Søværnets Operative Kommando 5 2.2 Maritime Assistance Service 5 2.3 Skibsføreren 5 2.4
Læs mereForsvarsministeriets vurdering af eget beredskab
Forsvarsministeriet og dets myndigheders evaluering af indsatsen i forbindelse med tsunamikatastrofen i Sydøstasien i perioden fra den 26. december 2004 til den 10. januar 2005. Forsvarsministeriets første
Læs mereHoldninger til Hjemmeværnet
Holdninger til Hjemmeværnet 19 Forord Hjemmeværnskommandoen har bedt Danmarks Statistik om at kortlægge danskernes holdning til Hjemmeværnet. Undersøgelsen er et bidrag til Hjemmeværnets årsrapport og
Læs mereForsvarsministeriets opgaver og aktiviteter i Arktis
Forsvarsministeriets opgaver og aktiviteter i Arktis Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Rigsfællesskabet Miljø Størrelsesforhold Grønland Udfordring nye ruter Udfordring Udfordring
Læs mereTaleseddel til besvarelse af samrådsspørgsmål B-F fra Folketingets Forsvarsudvalg
Forsvarsudvalget 2017-18 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Taleseddel til besvarelse af samrådsspørgsmål B-F fra Folketingets Forsvarsudvalg den 16. november 2017
Læs mereBEREDSKABSPLAN FOR DET STATSLIGE DANSKE BEREDSKAB TIL BEKÆMPELSE AF FORURENING AF HAVET MED OLIE OG ANDRE SKADELIGE STOFFER HOVEDPLAN (DEL I)
BEREDSKABSPLAN FOR DET STATSLIGE DANSKE BEREDSKAB TIL BEKÆMPELSE AF FORURENING AF HAVET MED OLIE OG ANDRE SKADELIGE STOFFER HOVEDPLAN (DEL I) 13-10-2015 1 INDHOLD 1. INDLEDNING 5 1.1 Rettelser til Beredskabsplanen
Læs mereBrand & Redning Køge Kommune vil i tilfælde af oversvømmelse kunne få assistance og materiel fra Energiforsyningen og entreprenørvirksomheden ETK..
I Køge Kommune varetages beredskabet af Brand & Redning, som udover at assistere ved ekstreme klimahændelser også varetager brandslukning og redningsopgaver, som navnet antyder. Dette notat har til formål
Læs mereHoldninger til Hjemmeværnet
Holdninger til Hjemmeværnet 16 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 København Ø Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Sammenfatning 4 1.1 Tillid til Hjemmeværnet og vigtigheden af Hjemmeværnets bidrag 4 1.2 Vigtighed
Læs mereREDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER.
Redegørelse for overvejelser og forslag vedr. udlevering og opbevaring af våben og ammunition til hjemmeværnsmedlemmer. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN 4. februar 2002 REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE
Læs mereHøringssvar Udkast til bekendtgørelse om overførsel af flydende laster på territorialfarvandet ved Danmark og Grønland (STS-operationer)
Høringssvar Udkast til bekendtgørelse om overførsel af flydende laster på territorialfarvandet ved Danmark og Grønland (STS-operationer) to 06-06-2013 16:04 ----------------------------- Det forekommer
Læs mereBornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2018
Bornholms Regionskommune Generel beredskabsplan 2018 Maj 2018 1 Indholdsfortegnelse 0.0 Indledning 0.1 Formål 0.2 Ansvar for beredskabsplanlægning 0.3 Beredskabssamarbejde 0.4 Regionskommunens daglige
Læs mereOperative overvejelser i relation til forsvarets materielanskaffelser
Operative overvejelser i relation til forsvarets materielanskaffelser KONTREADMIRAL FINN HANSEN CHEF FOR UDVIKLINGS- OG KOORDINATIONSSTABEN VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO IDA SYMPOSIUM 8-11-2016 PRÆSENTATION
Læs mereSejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks
Sejlads på Tommerup Efterskole Generelt & Sikkerhedsinstruks Generelt Søfart/sejlads med TE Regler, retningslinjer og vejledning i forbindelse med sejlads på Tommerup Efterskole Efteråret 2013 Generelle
Læs mereTrafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt. Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i.
Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i Trafikudvalget Tirsdag den 26. april 2005 Indledning. Som min kollega
Læs mereForsvarsudvalget FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 76 Offentligt
Forsvarsudvalget 2015-16 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 76 Offentligt 20. januar 2016 FAKTANOTAT OM FORHANDLINGSFORLØBET OM GRØNNEDAL- BILAG TIL BESVARELSE AF FOU ALM. DEL SPM. 76 Den daværende
Læs mereBeredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet
Vordingborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 6. august 2013 Vordingborg Kommune
Læs mereMål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2017
Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2017 20. december 2016 Sankelmarksvej 26 4760 Vordingborg Telefon: 72 45 20 00 Telefax: 72 45 20 01 E-mail: hjk@hjv.dk Web: www.hjv.dk CVR: 16 28 71 80 EAN:
Læs mereKommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg
Forsvarsministeriet Finansministeriet Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg 11. oktober 2013 Baggrund Det fremgår af Aftale om redningsberedskabet i 2013 og 2014 mellem regeringen, Venstre,
Læs mereHvidovre Kommunale Ungdomsskoles sikkerhedsinstruks for sejldage En dag på vandet med skoleklasser.
side 1 af 5 Hvidovre Kommunale Ungdomsskoles sikkerhedsinstruks for sejldage En dag på vandet med skoleklasser. Udarbejdet: 1. august 2015 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Hvidovre Kommunale
Læs mere17. marts 2015 UDKAST
Bekendtgørelse om beredskab ved forurening af havet fra olie- og gasanlæg, rørledninger og andre platforme 1 I medfør af 34 a, stk. 3, 34 b, stk. 2, 39, stk. 1, 48, stk. 1, og 61, stk. 1, i lov om beskyttelse
Læs mereCenter for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse
Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse I Retningslinjer for indsatsledelse fra januar 2009 er foretaget en række ændringer. De indførte ændringer er oplistet nedenfor og udformet i et format,
Læs mereBeredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet
Skanderborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 25. september 2013 Skanderborg Kommune
Læs mereSøfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods
Søfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods Orientering Dette er en skrivelse ved databasen Retsinformation, som indeholder teksten "Søfartsstyrelsen" Bekendtgørelse
Læs mereOrganiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017
10. april 2014 Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 En ændret organisering af den øverste ledelse skal bidrage til den yderligere effektivisering af
Læs mereDelrapport 0. Lovgivning. August 2016
Delrapport 0 Lovgivning August 2016 1. Forord... 3 2. Opbygning af Sydøstjyllands Brandvæsen I/S... 3 3. Proces... 6 4. Lovgrundlaget... 7 5. Definitionsliste... 7 2 1. Forord Risikobaseret dimensionering
Læs mereKommentar til flytningen af Gunnar Thorson og Mette Miljø til Frederikshavn.
Forsvarsudvalget FOU alm. del - Bilag 83 Offentligt OMTRYK Fra: Kasper Thomassen Organisation: Adresse: Dæmningen 4 Postnr: 4220 Korsør EMail: kasper-thomassen@hotmail.com Telefon: Må offentliggøres på
Læs mereRBD 0 LEH 7.maj 2018 Oplæg til serviceniveau - responstider for det operatives beredskab RBD
RBD 0 LEH 7.maj 2018 Oplæg til serviceniveau - responstider for det operatives beredskab RBD 2018-2021 Oplæg til serviceniveauet er et overordnet udtryk for den hjælp, borgerne kan forvente at få fra Vestsjællands
Læs mere3. Anmeldelse om større uheld og koordinering af ressourcer. 6. Ansvarsfordeling ved iværksættelse af ekstern beredskabsplan.
MIDT-SYDSJÆLLAND BRAND & REDNING SYDSJÆLLAND OG LOLLAND-FALSTERS POLITI EKSTERNE BEREDSKABSPLAN Yara Vordingborg Terminalen Brovej 16 4760 Vordingborg Vordingborg Kommune Revideret 20-12-2017 Indholdsfortegnelse
Læs mereMål- og resultatplan for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse 2018
Mål- og resultatplan for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse 2018 Sagsnummer: 2017/003909 Version: 0.5 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Strategisk målbillede... 3 2.1 Strategiske pejlemærker...
Læs mereMed Trygjollen på tur til Bornholm
Med Trygjollen på tur til Bornholm Af Tina Rasmussen I forbindelse med sit frivillige arbejde har formanden for Trygjollen, Flemming Jensen, ofte været i kontakt med MOCS (Maritimt Overvågning Center Syd).
Læs mereBEREDSKABSPLAN FOR DET STATSLIGE DANSKE BEREDSKAB TIL BEKÆMPELSE AF FORURENING AF HAVET MED OLIE OG ANDRE SKADELIGE STOFFER HOVEDPLAN (DEL I)
SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDO BEREDSKABSPLAN FOR DET STATSLIGE DANSKE BEREDSKAB TIL BEKÆMPELSE AF FORURENING AF HAVET MED OLIE OG ANDRE SKADELIGE STOFFER HOVEDPLAN (DEL I) Opdateret d. 10-12/2012 1 INDHOLD
Læs mereFrederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab. Borgermøde 24. Februar 2014. Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab
Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab Borgermøde 24. Februar 2014 Redningsberedskabet i Danmark Det kommunale Redningsberedskab Kommunalbestyrelsen 241 brandstationer + 54 hjælpebrandstationer
Læs mereSikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer
side 1 af 5 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 24. februar 2016 13:03 Denne sikkerhedsinstruks er gældende for bevaringsværdigt fiskefartøj Elisabeth K571 kaldesignal OU 8893.
Læs mereMIDT-SYDSJÆLLAND BRAND & REDNING SYDSJÆLLAND OG LOLLAND-FALSTERS POLITI EKSTERNE BEREDSKABSPLAN
MIDT-SYDSJÆLLAND BRAND & REDNING SYDSJÆLLAND OG LOLLAND-FALSTERS POLITI EKSTERNE BEREDSKABSPLAN BRENNTAG NORDIC A/S Høsten Telgværksvej 47 4690 Haslev Faxe Kommune Revideret 20-12-2017 Indholdsfortegnelse
Læs mereHoldninger til Hjemmeværnet
Holdninger til Hjemmeværnet Danmarks Statistik Sejrøgade 11 København Ø Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning 4 1.1 Tillid til Hjemmeværnet og vigtigheden af Hjemmeværnets bidrag 4 1.2 Vigtighed og relevans
Læs mereDer bliver holdt et vågent øje med de danske farvande
Der bliver holdt et vågent øje med de danske farvande SOK følger skibene, fra de sejler ind i dansk farvand, til de forlader det igen. Denne overvågning foregår ved hjælp af fly, skibe, kystradarer og
Læs mereDer bliver holdt et vågent øje med de danske farvande
SOK følger skibene, fra de sejler ind i dansk farvand, til de forlader det igen. Denne overvågning foregår ved hjælp af fly, skibe, kystradarer og Automatisk Identifikations System (AIS). Denne indsats
Læs mereBekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande
Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 135 af 4. marts 2005 med bkg. nr. 274 af 3. april 2009 og bkg. nr. 1439
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem alle dele af rigsfællesskabet med hensyn til aftjening af værnepligt
Beslutningsforslag nr. B 61 Folketinget 2016-17 Fremsat den 1. februar 2017 af Marie Krarup (DF), Søren Espersen (DF) og Martin Henriksen (DF) Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem alle
Læs mereFiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet
Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Hovedformål Som en del af Fødevareministeriet er Fiskeridirektoratets hovedformål at være med til at sikre: friske,
Læs mereBeredskabsstyrelsens udtalelse over Haderslev Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet
Haderslev Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Haderslev Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 16. april 2013 Haderslev Kommune indsendte
Læs mereSikkerhedsinstruks for sejlads med Wayfarer sejljolle
Sikkerhedsinstruks for sejlads med Wayfarer sejljolle Udarbejdet: 20.6. 2117 1. Identifikation af rederen Skriv navn og adresse på rederen; Den person eller det organ, som har ejerskab af sejladsaktiviteterne:
Læs mereBRANCHEVEJLEDNING SIKKERHED VED SEJLADS MED REDNINGS- BADE. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
BRANCHEVEJLEDNING SIKKERHED VED SEJLADS MED REDNINGS- BADE Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Denne branchevejledning er udarbejdet af Planudvalget for brand og redning for at sikre, at
Læs mereSOK ÅRSRAPPORT 2012 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE
SOK ÅRSRAPPORT 212 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE 1. INDLEDNING Hermed udgives Søværnets Operative Kommandos (SOK) årsrapport vedrørende havmiljøhændelser og forureningsbekæmpelse
Læs mereStrategi for vandforsyning til brandslukning i Østsjællands Beredskabs sluknings område.
Strategi for vandforsyning til brandslukning i s sluknings område. Lovgrundlag. Af Beredskabslovens 15 (LBK nr 314 af 03/04/2017) og Bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt beredskab 1 stk. 3 (BEK nr
Læs mereSikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer
side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Traditionel åben jolle Båden er under dimensionstal 20, medtager op til
Læs mereOplæg til indstillinger i kommunalbestyrelsen/borgerrepræsentationen. Fastlæggelse af serviceniveauet for redningsberedskabet. BM03 pkt.
BM03 pkt. 2 bilag 6 Oplæg til indstillinger i kommunalbestyrelsen/borgerrepræsentationen i ejerkommunerne. Fastlæggelse af serviceniveauet for redningsberedskabet Hovedstadens Beredskab Vedtagelse af den
Læs mereKapacitetsansvarlig LAND briefing ved FMI Industridag 23. august 2018
Kapacitetsansvarlig LAND briefing ved FMI Industridag 23. august 2018 Oberst Christian Brejner Ishøj Chef Kapacitetsansvarlig LAND (KALA) 1 UDLØBER AF AFTALE OM FORSVARETS ORDNING 2018-2023 Et substantielt
Læs mereNedenfor er opsummeret, hvilke erfaringer der er relevante at tage i betragtning forhold til opgradering af beredskabet i Kalundborg.
Myndighed, forebyggelse og planlægning NOTAT LASSE E. HANSEN 11. april 2018 Opgradering af beredskabet i Kalundborg - benchmarking med andre byer i Danmark med lignende risikoprofiler, samt beskrivelse
Læs mere