Notat vedr. ny struktur pa skole- og pasningsomra det december 2015
|
|
- Kristian Damgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat vedr. ny struktur pa skole- og pasningsomra det december 2015 Baggrund Da Lolland Kommune slog dørene op i 2007, stod det fra starten klart, at børne- og skoleområdet var afgørende for udviklingen. Kommunen stod over for tre helt centrale udfordringer: - Markant faldende børnetal pressede strukturen og økonomien. Der var ganske enkelt ikke lige så mange børn, som bygningerne var opført til. - Behov for at øge kvaliteten i undervisning og pædagogisk tilbud ikke mindst fordi mange børn kom fra skolefremmede hjem. - Meget forskellige skoletraditioner fra de gamle kommuner. Da der blev taget hul på arbejdet var målsætningen at finde en løsning, der kunne skabe stabilitet og fremtidssikre området for en længere årrække. Resultatet af kulegravningen blev en visionær og langsigtet plan for en ny skolestruktur. Der blev oprettet fire distriktsskoler, indført ny økonomimodel og udstukket en retning, som er gældende den dag i dag. Mulighederne i den ny folkeskolereform, erhvervsskolereformen, der her og nu udfordrer tilbud og kvalitet i udskolingen samt et fortsat faldende børnetal og den dermed forbundne økonomiske og ressourcemæssige udfordring, gør det i forhold til de politiske mål og krav på området nødvendigt at søge nye løsninger på udfordringerne i nye rammer. Der er derfor behov for at gennemgå hele skole- og pasningsområdet for at finde de nye svar, der kan danne grundlag for udviklingen af det samlede børne- og ungeområde de næste 8-10 år. Det handler således grundlæggende og afgørende om, hvordan vi kan videreudvikle kvaliteten og indholdet i pasnings- og skoleområdet under de nuværende rammevilkår og om hvordan struktur, organisering og bygningsmasse kan understøtte dette. Udfordringer 1. Centrale mål for læring og dannelse (skoler og dagtilbud) De vigtigste målsætninger på Børne- og Skoleudvalgets område fastlægges i den politiske aftale og i planstrategien: Vi skal medvirke til at skabe en stærk næste generation. Vi skal give alle børn - også de ressourcestærke - den bedst mulige start på livet. Alle børn skal have mulighed for at blive så dygtige de kan. Alle børn skal være deltagere i stærke læringsfællesskaber. En kommende skole- og tilbudsstruktur skal således medvirke til at børne- og unge området samlet set bliver bedre til at realisere disse målsætninger.
2 2. Børnetal og prognose. Børnetallet er en afgørende forudsætning for strukturen på børne- og ungeområdet. I Lolland Kommune forventes følgende udvikling frem mod 2022: Årsagen til at børnetallet for de 3 til 5-årrige falder betydeligt mere ende for de 0-2-årrige skyldes den markante ændring i fødselstallet fra Fødselstallet faldt fra 2010 til 2014 med 86 børn årligt. Faldet i fødselstallet har allerede betydning for indskrivningen i Vuggestue/Dagpleje året efter medens det først har fuld effekt 5 årsenere i indskrivningen til Børnehaverne. I prognoseperioden er det forudsat at indskrivningen i privat pasningstilbud er uændret, hvilket svarer til årige og årige. Det samlede elevtal i skoleåret 2015/2016 udgør ca idet elevtallet for 10. klasse som udgør 126 og elevtallet i specialundervisningstilbuddene som udgør 111 ikke indgår i ovennævnte tabel. Som det fremgår af prognosen forventes antallet af børn i dagtilbud at falde med ca. 10 % i de tre daginstitutionsdistrikter. Antallet af skolebørn/børn i fritidstilbud forventes at falde ca. 16 % i de fire skoledistrikter. 3. Geografi aktivitet bredt i kommunen Lolland Kommune er under pres i forhold til at opretholde kommunal service alle de steder, hvor den findes i dag. Dette gælder i høj grad også på børne- og skoleområdet, hvor børnetallet ventes at falde betydeligt frem mod Byrådet ønsker at sikre nærhed og at fastholde tilbud bredt i kommunen. Men det er samtidig en politisk prioritet, at ressourcerne på børne- og skoleområdet så vidt muligt bruges på undervisning og pædagogisk indhold frem for på bygninger og matrikelnumre.
3 En ny struktur på skole-og pasningsområdet skal forholde sig til dette dilemma og sikre en god balance mellem de to hensyn. 4. Økonomi udfordringen Der er en tæt sammenhæng mellem befolkningsudvikling og indtægter. Derfor står børne- og skoleområdet (både dagtilbud og skoler) overfor markante økonomiske udfordringer i fremtiden. I den nuværende struktur er mulighederne for at optimere driften og for at styrke den pædagogiske kvalitet i læringsmiljøet begrænsede, og derfor vil den økonomiske tilpasning føre til dårligere kvalitet. Børne-og skoleområdet står alene i budgetperioden overfor en udfordring på 23 mill. kr. (Ved budgetlægningen var der en manko på 18 mill. kr. ligesom der mangler udmøntning af besparelser for 5 mill. kr.) En ny organisering / struktur skal derfor levere et betydeligt økonomisk rationale. Opmærksomhed ved fremtidig organisering En organisation eller en struktur har ikke nogen selvstændig værdi. Den skal vurderes på sin evne til at opfylde de specifikke målsætninger på børne- og skoleområdet og de langsigtede udviklingsmål for kommunen som helhed. Samtidig skal den være holdbar og sikre fleksible men stabile rammer omkring området i en længere årrække. Centrale kendetegn for en ny organisering bør derfor være: - Organisering og struktur understøtter et helhedsorienteret og fokuseret forløb fra dagtilbud til udskoling og overgang til ungdomsuddannelserne. - Den skaber en fælles platform med udgangspunkt i et fælles lærings- og dannelsesbegreb. Samtidig skal organisationen skabe entydig sammenhæng mellem stærke læringsfællesskaber i dagtilbud og skole. - Den sikrer investeringer i tidlig, forebyggende indsats. - Den sikres en meget stor beslutningskraft for at kunne levere de ønskede ændringer. Dette skal ske gennem skabelse af et ensartet og entydigt ledelsesgrundlag ned gennem organisationsniveauerne, fælles målsætninger, sammenhængende ressourcer og fokuseret indsats for børn og unge fra det 0. år til 18+ år. Bæredygtighed økonomi geografi Strukturen skal udnytte optimeringsmulighederne og inddrivelse af rationaler på en række andre områder: 1. optimering af faglige, pædagogiske ressourcer 2. optimering af ledelsesstrukturen 3. optimering af bygningsmassen 4. optimering ved tværgående samarbejde multihus/kulturhus-etablering
4 5. optimering af økonomiske ressourcer Økonomisk og ressourcemæssig bæredygtighed. Organiseringen skal tage højde for børne- og elevtallets fremtidige udvikling over en længere periode så der er mulighed for at der inden for distriktet kan ske en løbende optimering af rammerne i takt med at børnetallet falder, så de økonomiske ressourcer kan allokeres til udvikling og kvalitet. Pædagogisk faglig bæredygtighed. Herudover skal en ny organisering muliggøre en højere grad af bæredygtighed i forhold til personaleudvikling og uddannelse, pædagogisk udvikling, styring samt ledelse. Større enheder med en tæt sammenhængskraft mellem niveauerne sikrer et fagligt bæredygtigt miljø, der skal have en størrelse og en sammenhæng, der på et højt fagligt niveau gør de deltagende i stand til at sikre, at børn lærer så meget som de kan. Den strategiske forudsætning for en ny struktur. Forudsætningen for en ny struktur bygger på de rammebetingelser som er anført i Lolland Kommunes Planog udviklingsstrategi 2012, hvor et forventet fald i antal indbyggere betinger, at servicestrukturen indrettes efter befolkningsudvikling og bosætningsmønstre. Børn- og ungepolitikken er ligeledes rammesættende og der skal tages hensyn til de politisk vedtagne politikker og pejlemærker for skole- og dagtilbud: A. Skolepolitikken Skolepolitikken skal motivere, involvere og være vedkommende for både eleverne, forældre og skolens medarbejdere. Mange elementer i denne nye skolepolitik bygger på den viden, der er opnået gennem skolernes aktiviteter igennem de senere år, kombineret med alle de gode forslag, der indkom på den nylig afholdte skolepolitiske konference. Børne- og Skoleudvalget har arbejdet med forslagene, og udvalgt en række pejlemærker fra konferencen til den nye skolepolitik. Skolepolitikken vedrører både faglig læring og aktiviteter i relation til det omgivende samfund. Et tættere samarbejde mellem Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Skoleudvalget betyder øget fokus på overgang til ungdomsuddannelse og arbejde. Visionerne udfolder sig i fem skolepolitiske målsætninger inden for følgende fokusområder: Læringsmiljøer Læring i Den Åbne Skole Styrke læringsfællesskaber Tillid og trivsel Elevinddragelse De fem fokusområder skal tænkes ind i skolens hverdag og i det arbejde, der allerede gøres i skolen. Fokusområderne skal binde skolens mange aktiviteter bedre sammen, og være gennemgående elementer i skolens hverdag på tværs af fag og aktiviteter.
5 Skolepolitikken med dens fokusområder og pejlemærker skal kunne ses i skolens samlede virke og i arbejdet med hvert enkelt barn og ung. B. Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud. En reflekteret tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion Målrettet forældresamarbejde En stræk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling Professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer. Udviklingsprogrammet Fremtidens dagtilbud skal kvalificere og forandre den pædagogiske praksis, således at der skabes konsensus i måden, hvorpå alle pædagoger og dagplejere understøtter 0-6 årige børns læring og udvikling gennem en målrettet og systematisk pædagogisk didaktik og et systematisk forældresamarbejde, hvor dagtilbuddets ledelse er drivkraften. Forventningerne er, at det pædagogiske personale efter deltagelse i projektet har opnået en kvalificeret praksis, hvor der arbejdes evidensbaseret og har opnået en viden og redskaber til at håndtere de udfordringer, som forskning og undersøgelser peger på, der er til stede i dagtilbuddene. Fremtidens dagtilbud skal være det bærende element i en Tidlig og Flerfaglig Indsatsstrategi, som skal sikre, at Dagtilbud til børn handler på sine faglige iagttagelser og observationer gennem brug af udviklings- og handleplaner for alle børn i et forpligtet flerfagligt samarbejde med hele Børne- og Ungeområdet; således at Lolland kommune skaber det bedst mulige lærings- og udviklingsmiljø så tidligt som muligt i barnets liv. C. Tidlig indsats. Det er fuldt dokumenteret og påvist, at investeringer i tidlig indsats (0-6 års-området) tjener sig selv ind mange gange sammenlignet med investeringer i indsatser senere i et livsforløb. Investering i gode dagtilbud giver derfor mening, fordi det garanterer afkast på længere sigt, herunder i forbindelse med børnenes tilegnelse af læring i folkeskolen. Tidlig indsats er på den baggrund en af de bærende strategier for etablering af en ny struktur. Formålet med er at knytte dagtilbud og skoler op i et tættere samarbejde og udnytte den professionelle kompetence, der er i de to områder om børns dannelse og læring. Målsætningen er at skabe et højere uddannelsesniveau, at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse og dermed sikre en høj grad af egen forsørgelse for indbyggerne i Lolland Kommune. D. Dannelses- og læringsbegrebet. I Lolland Kommuner er der på tværs af kultur, fritids og borgerservicesektoren og Børne- og Skolesektoren formuleret et fælles dannelses- og læringsbegreb, der tager afsæt i en tredimensionel påvirkning af individet. Et fælles begreb forpligter tværsektorielt og i sektorerne til handling på samme platform, og med fælles afsæt i skabelsen af en stærk næstegeneration gennem skabelse af stærke læringsfællesskaber for børn og unge. Åbne spørgsmål og dilemmaer: - Hvordan sikrer den nye struktur en større sammenhængskraft mellem dagtilbud og skole
6 - Hvordan motiveres forældre til styrket deltagelse og engagement i dagtilbud og skole kan en ny struktur understøtte dette og hvordan? - Hvordan skaber vi en struktur, som både sikrer en faglig og økonomisk bæredygtighed? - Hvilken distriktsopdeling skaber den bedste sammenhængskraft for børn fra 0-18 år. - Hvordan styrkes koblingen mellem tidlig læring i dagtilbud og skole førskoleaktiviteter og overgange. - Hvordan og hvor kobles dagtilbud og indskoling i multihuse på landet? - Hvordan styrkes udskolingen og hvordan styrkes samarbejde om læring og læringsmiljøer med ungdomsuddannelserne? - Hvordan skaber vi attraktive institutioner og skoler med attraktive arbejdspladser i forbindelse med ny struktur hvordan kan strukturen understøtte dette? - Hvordan kan en ny struktur sikre den tidlige og nødvendige indsats for at skabe en stærk næste generation? - Hvordan kan indsatsen for udsatte børn og unge indtænkes i forhold til dagtilbudsområdet og den tidlige indsats for børn i alderen 0-6 år. - Hvordan kan en ny struktur eventuelt medvirke til at skabe større trivsel og dermed mindre fravær i skoler og dagtilbud? - Kan en ny ledelsesstruktur medvirke til løsningen af de strukturelle og økonomiske problemer? - Hvordan kan udskolingen opkvalificeres så den imødegår erhvervsskolereformens udfordringer?
INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL
INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud
INKLUSIONSSTRATEGI Børnefællesskaber i dagtilbud INDLEDNING Dagtilbuds inklusionsstrategi stiller gennem 6 temaer skarpt på, hvordan dagtilbud og alle dagtilbuds medarbejdere kan skabe de bedst mulige
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereSkolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund.
Skolepolitik Lolland Kommune fra skoleåret 2014 2016 Børne- og Skoleudvalget den 16.januar 2014 Skolepolitikken er politisk godkendt som administrativt politikpapir, hvor der skal fokuseres på dannelse,
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger
Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mere17 STK. 4 UDVALGET FOR EN STYRKET SKOLESTRUKTUR
17 STK. 4 UDVALGET FOR EN STYRKET SKOLESTRUKTUR Anbefalingernes afsæt Modellerne for en styrket skolestruktur tager afsæt i det kommissorie som Kommunalbestyrelsen godkendte den 21. okt. 2018. Kommissoriet
Læs mereLæring og trivsel hos børn og unge
Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng
Læs mereTrivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 23. februar 2018 Trivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus Børn og Unges kvalitetsrapport skal behandles af Byrådet hvert
Læs mereSTRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE
STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 Med udgangspunkt i Vision Furesø og i Børneog Ungepolitikken har Center for Dagtilbud og Skole (CDS) formuleret
Læs mereStrategi for fællesskaber for børn og unge FÆLLESSKABER MED FORSKELLIGHED
1 Fællesskaber for børn og unge Udvikling af fællesskaber er i fokus i Gentofte Kommune. Fællesskaber, hvor børn og unge oplever glæden ved at deltage. Fællesskaber med forskellighed, og fællesskaber der
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereUDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE
UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE Hermed præsenteres et oplæg om folkeskole og dagtilbud (0 16 årige) i Viborg Kommune. Oplægget er udarbejdet af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereBarnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015
Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet
Læs mereBØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være
2018 BØRN- OG UNGEPOLITIK Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være INDHOLD 03 Forord 04 Indledning De overordnede målsætninger for børn og unge 05 En tidlig
Læs mereSAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET
SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET Forår 2018 Om undersøgelsen KL s forvaltningsundersøgelse på børn- og ungeområdet er gennemført blandt de kommunale børn-
Læs mereDagplejen Aftalemål November 2016
Dagplejen Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen
Læs mereLangsigtede mål , samt delmål for 2016
Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereResultatkontrakt for Næsby Skole
Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen
Læs mereStrategier i Børn og Unge
Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereBØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE
BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE 1 BØRN OG UNGE ORGANISATIONSESKRIVELSE INDHOLD Børn og Unge - Helt grundlæggende... 4 Sådan er Børn og Unge opbygget... 5 Tæt på de tre centre... 7 Det politiske perspektiv...
Læs mereKommissorium for effektivisering. hjvhjgyu. Effektivisering og udvikling. af folkeskolen
Kommissorium for effektivisering af folkeskolen hjvhjgyu Effektivisering og udvikling af folkeskolen 15. november 2016 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Formål... 2 Mål og succeskriterier...
Læs mereDialogmøde VIA University College - den 16. juni
Dialogmøde VIA University College - den 16. juni Målet med dialogmødet Orientere om status for arbejdet med Skolestrategi 2021 Få inspiration til det videre arbejde frem til august Program 19.00 Velkommen
Læs mereAftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7
Aftale 2012-14 mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN Side 1 af 7 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
Læs mere2015-2019. Sprog- og Læsestrategi
2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereUdvalgsplan for Børne- og Skoleudvalgets område
Udvalgsplan for 2014-2017 Børne- og Skoleudvalgets område UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Forord Vigtigheden af uddannelse kan ikke overdrives det gælder også i Horsens Kommune! Veluddannede borgere er forudsætningen
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereIndledning. NOTAT: Evaluering af områdestruktur
Velfærdssekretariatet Sagsnr. 278329 Brevid. 2273661 Ref. LHJ Dir. tlf. 46 31 40 08 lenehj@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af områdestruktur 13. februar 2016 Indledning Som en del af budgetvedtagelsen i
Læs mereDette notat beskriver effektmål indenfor Børn og skoleudvalgets område i forbindelse med budgetprocessen
Notat Vedrørende: Effektmål 2017 - Børn og skoleudvalget Sagsnavn: Budget 2018-2021 - Børn og Skole Sagsnummer: 00.30.00-G01-2-17 Skrevet af: Jakob Ljungberg Forvaltning: Børn og skole Dato: 14-05-2017
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Læs mereUdviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm
Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm 2019-2022 24.1.2019 Notat af Skolechef Espen Fossar Andersen 1 Indhold Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm... 1 2019-2022... 1 Indledning... 3 Målsætning...
Læs merePræsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform
Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform Formålsparagraf - Dagtilbud Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer,
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige
Læs mereKvalitetsrapport fra. for 2011
Børn og ungesekretariatet Juni 2011 12/42352 Kvalitetsrapport fra Distrikt Mørkøv for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Distrikt Mørkøv Leder, mail, tlf. Majbrit ibsen, mi@holb.dk, tlf. 72
Læs mereDebat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?
Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter
Læs mereKalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag
Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi
Læs mereVision for læring og dannelse
13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereDen sammenhængende børne- og ungepolitik. Horsens Kommune
Den sammenhængende børne- og ungepolitik Horsens Kommune 2017-19 1 Forord Vi har en fælles vision I Horsens har vi en fælles vision om, at alle børn og unge skal have en uddannelse. Det gælder for alle
Læs mereHjørring Kommune. 2. Oversigt over politikker, strategier og øvrigt på Børne-, Fritids- og. Undervisningsudvalgets område
Hjørring Kommune Sag nr. 85.02.02-A26-1-17 03-01-2018 Side 1. Bilag 3 Oversigt over politikker, strategier og øvrigt på Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalgets område 1. Overleveringsmateriale til det
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereDet pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje
Det pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje Redigeret efterår 2016 Pædagogisk tilsyn i dagplejen I dette hæfte kan du læse om; Kommunens tilsynsforpligtelse, hvilken pædagogisk tilgang vi lægger
Læs mereNotat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats
Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige
Læs mereDagtilbud Midt Aftalemål November 2016
Dagtilbud Midt Aftalemål 07 November 06 . Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra. januar 007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen
Læs mereTønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereBørne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet. 30.maj 2017
Børne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet 30.maj 2017 Hvilke veje SKAL vi gå? Hvad styrer vi efter? Hvilke veje SKAL vi gå? Hvad styrer vi efter? Skolepolitikkens fokusområder og de nationale
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereHandleplan for den sammenhængende børnepolitik
Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord...3 Indledning...3 Kompetente børn og unge...4 Forpligtende fællesskaber...5 Stærke netværk og et rigt
Læs mereFælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune
Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune Juni 2017 1 I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med vores børne- og læringssyn at sætte
Læs mereDagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereKendte/eksisterende politikker, strategier mv., der har betydning for det videre tværgående arbejde
Kendte/eksisterende politikker, strategier mv., der har betydning for det videre tværgående arbejde Forvaltning Hvilke(n) forvaltning(er) er politikken/strategien relevant? Titel Kort beskrivelse og formål
Læs mereNy Nordisk Skole-institution.
Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi
Læs mereSKOLE- OG BØRNEUDVALGET
SKOLE- OG BØRNEUDVALGET Skole- og Børneudvalget består af følgende delområder: Daginstitutioner og dagpleje Folkeskoler og ungdomsskole Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) og specialundervisning Skolefritidsordninger
Læs mereBørne- og læringssyn i Allerød Kommune
Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereSårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune
Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og
Læs mereKompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune
Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Juli 2016 Baggrund Den 20. december 2013 vedtog Folketinget en reform af folkeskolen med tre overordnede mål om
Læs mereHoldningsnotat for dagtilbudsområdet
Januar 2016 Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Indhold: 1. Dagtilbud er en arena for småbørns læring, udvikling, trivsel og dannelse 2. Den pædagogiske praksis i dagtilbud skal være forskningsinformeret
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs mereHøringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs mereBØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET
2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.
Læs mereRegeringsudspillet Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskaber
Regeringsudspillet Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskaber 12. Oktober 2017 Den indgåede aftale Blev offentliggjort den 27. april 2017 Aftale indgået 9. juni i Folketinget Høring frem til 22.
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereDagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013
Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af Byrådet den 4. februar 2013
Skolepolitik Vedtaget af Byrådet den 4. februar 2013 Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017
Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende
Læs mereLokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune
Lokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune Afgrænsning Aftalen omfatter lærere og børnehaveklasseledere (herefter lærere) omfattet af Overenskomst for lærere med flere
Læs mereRammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016
Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Formål Denne rammebeskrivelse skal ses som en vejledning til udarbejdelse af lokale
Læs mereMål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje
Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereDagtilbud Nordvest Aftalemål
Dagtilbud Nordvest Aftalemål 07-08 . Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra. januar 007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen
Læs mereDagtilbud Sydøst Aftalemål
Dagtilbud Sydøst Aftalemål 07-08 . Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra. januar 007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen er
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør
BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2019-22 Børn og unge der tør 1 DET HAR JEG ALDRIG PRØVET FØR, SÅ DET KLARER JEG HELT SIKKERT! PIPPI LANGSTRØMPE Indledning I Børne- og Ungepolitikken for 2019-22 ønsker vi som byråd
Læs mereDragør Kommune Borgmestersekretariat, IT og Udvikling
Side nr. 1 Baggrund for notat Dragør Kommunes afdeling for Skole, Kultur og Fritid har udarbejdet dette notat om baggrunden for en ændret skolestruktur. Notatet belyser de politiske målsætninger for skoleområdet
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereMål og Midler Dagtilbud
Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatser, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer.
Læs mereØkonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 19. marts 2013. Mødetidspunkt: 17:00
Ekstraordinært møde Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Mødelokale B105 Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Hugo Hammel (A), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier (O),
Læs mere