Titel: Anbefalinger til Bedre Sundheds-it 4 holdninger og 11 anbefalinger til en bedre styring af it i sundhedsvæsenet. Udgiver: DANSK IT 2010
|
|
- Michael Bendtsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2
3 Titel: Anbefalinger til Bedre Sundheds-it 4 holdninger og 11 anbefalinger til en bedre styring af it i sundhedsvæsenet Udgiver: DANSK IT 2010 Forfattere: Publikationen er udarbejdet af følgende medlemmer at DANSK IT s arbejdsgruppe vedr. sundheds-it: Peter Holbech (formand for arbejdsgruppen) Per Buchwaldt Henrik Ibsen Jimmy Kevin Pedersen Sekretariat: Tony Franke Anders Sparre Benjamin W. Funder Tryk: Jannerup Offset A/S Oplag: 300 stk. Udgivelsesdato: 19. maj 2010
4
5 Indholdsfortegnelse Et sundhedsvæsen under pres Holdning 1: Skab fælles retning og mål for sundheds-it Anbefaling: Placer et aktivt ejerskab til udviklingen af sundheds-it Anbefaling: Etabler en fælles og forpligtende sundheds-it strategi på nationalt, regionalt og kommunalt niveau Anbefaling: Placer et klart ansvar for at udarbejde en forpligtende handlingsplan for den nationale udvikling af sundheds-it Anbefaling: Sundhedsvæsenets parter skal tage ansvar for, at den nationale sundheds-it infrastruktur udvikles og udbygges trinvist Holdning 2: Den regionale og kommunale udvikling af sundheds-it skal samles inden for nationale rammer Anbefaling: Regioner og kommuner udarbejder sundheds-it strategier inden for de nationale rammer Anbefaling: Sundhedsministeren tager ansvar for at etablere en klar itgovernancestruktur på statsligt og regionalt niveau Anbefaling: Der skal ske en konsolidering af it-arbejdet på bestiller- og leverandørsiden for de nationale sundhedsregistre Holdning 3: Sundheds-it projekter kræver stærkere styring samt hurtigere og bedre kvalitet i gennemførelsen Anbefaling: Ledelsen af sundheds-it projekter styrkes, så de gennemføres hurtigere og bedre Anbefaling: Ansvar og kompetencer placeres klart og entydigt i alle sundheds-it projekter Anbefaling: På nationalt plan etableres et samarbejde om professionalisering af projektstyring og projektgennemførelse Holdning 4: Sundhedsledelserne skal være bedre til at udnytte it Anbefaling: Sundhedsledelserne skal i højere grad fokusere på at høste gevinsterne fra sundheds-it....8
6
7 Et sundhedsvæsen under pres Borgerne ønsker og forventer bedre behandling og mere service i sundhedsvæsenet. Et stigende antal ældre, flere kronikere og nye og mere avancerede behandlings-muligheder øger også presset. Et pres som sundhedsvæsenet skal trimmes til at kunne imødegå gennem nye behandlingsformer, højere effektivitet og ved at udnytte informationsteknologi bedre. Et patientforløb involverer ofte flere af sundhedsvæsenets aktører og patienter og pårørende forventer, at disse behandlingsforløb er koordinerede og sammenhængende. Det sundhedsfaglige personale har en stor opgave i at sikre denne koordination mellem parterne og dermed et sammenhængende patientforløb. Eksempelvis vil der i et typisk forløb for en ældre patient både skulle koordineres mellem patientens egen læge, sygehuset hvor behandlingen foregår, og eventuelt et genoptræningscenter samt et plejetilbud i den kommune, hvor patienten bor. I alt for mange tilfælde koordinerer parterne manuelt, og ofte udveksler de ikke tilstrækkelig information. Sundhedsvæsenet bør udnytte de teknologiske muligheder bedre til informationsudveksling, styring og dokumentation. Udfordringen med at fremme en bedre styring af it i sundhedsvæsenet er todelt. Den ene del er sundhedsvæsenets organisering og styring, og på den anden del er udviklingen i sundhedsvæsenets anvendelse af it. Sundheds-it: Begrebet sundheds-it bliver her anvendt som henvisning til de digitale faglige eller administrative hjælpemidler som anvendes i sundhedsvæsenet. Sundheds-it dækker således over standardsoftware og særligt udviklede systemer som indgår i patientbehandlingen. Sammenhængende patientforløb stiller store krav til samarbejde og koordination mellem parterne altså til sundhedsvæsenets organisering og styring. Endvidere kræver sammenhængende patientforløb, at de it-systemer, der skal sikre bedre styringsmæssige muligheder og levere relevant patientinformation hænger sammen og således kan anvendes optimalt. Dette er ikke tilfældet i dag enten fordi systemerne endnu ikke lever op til kravene, eller fordi de ikke i tilstrækkeligt omfang er indført i alle led. Telefon, fax, diktermaskiner og papir er stadig vidt udbredte kommunikationsmedier i sektoren. Sundheds-it kan og bør i langt højere grad bidrage til et effektivt og serviceorienteret sundhedsvæsen. DANSK IT mener, at det kræver en markant stærkere styring af it-udviklingen, og en stærk forankring i de organisationer, der skal bruge it. Det kræver ikke mindst en stærk ledelse af de forandringer, som fuld digitalisering indebærer i sundhedsvæsenet. DANSK IT fremsætter i det følgende 4 holdninger og 11 anbefalinger til en bedre styring af itudviklingen i sundhedsvæsenet til gavn for både patientbehandlingen og sundhedsvæsenet. De 4 holdninger uddybet i kapitlerne 1-4 er:» Skab fælles retning og mål for sundheds-it» Den regionale og kommunale udvikling af sundheds-it skal samles indenfor nationale rammer» Sundheds-it projekter kræver stærkere styring og hurtigere og bedre kvalitet i gennemførelsen» Sundhedsledelserne skal være bedre til at udnytte it De 4 holdninger og de efterfølgende 11 anbefalinger er velkendte det nye vil være hvis de blev gennemført. DANSKIT ønsker med denne publikation at skabe debat om og bidrage til, at der etableres en stærkere styring af sundheds-it. 1
8 1. Holdning 1: Skab fælles retning og mål for sundheds-it 1.1 Anbefaling: Placer et aktivt ejerskab til udviklingen af sundheds-it Der er behov for en fornyet politisk vision for digitaliseringen af sundhedsvæsenet, og for at sikre en styring, der giver sammenhæng og fremdrift i udviklingen af sundheds-it løsninger. Al erfaring viser, at det kræver en væsentlig politisk styringsindsats at få udviklet fælles løsninger på tværs af regionerne og sygehusene. De ansvarlige for sundhedsvæsenet skal tage ansvar for at skabe retning, sammenhæng og fremdrift for it-udviklingen. Vi skal samarbejde om at skabe ét sammenhængende sundhedsvæsen, der i ét og alt er til for patienterne. Bertel Haarder, Indenrigs- og sundhedsminister (V) Kilde: Ministerens tale ved Danske Regioners generalforsamling d. 25. marts 2010 ( Der synes på både statsligt, regionalt og kommunalt niveau at være en erkendelse af, at nu må handling følge ord. DANSK IT mener derfor, at der skal:» Fastsættes strategiske mål og forpligtende handlingsplaner for alle sundhedsvæsenets parter, både stat, regioner, kommuner og praksissektoren.» Etableres en sammenhængende styringsstruktur for sundheds-it med incitamenter, der sikrer, at de mange parter løser deres respektive dele af de fælles opgaver.» Sikres, at der nationalt eksisterer it-systemer, der muliggør adgang til information om patienterne i forbindelse med behandling, og som understøtter sammenhængende forløb. 1.2 Anbefaling: Etabler en fælles og forpligtende sundheds-it strategi på nationalt, regionalt og kommunalt niveau Dansk sundheds-it er på udvalgte områder i verdensklasse. Det gælder eksempelvis it-anvendelsen hos de praktiserende læger og på sygehusene, hvor der findes en række gode eksempler på effektiv it-anvendelse. Uagtet at der siden midten af 1990 erne er skrevet flere strategier for digitaliseringen af sundhedsvæsenet i Danmark, er der dog fortsat mangel på en egentlig fællesoffentlig strategi for digitaliseringen af sundhedsvæsenet, som samler og forpligter alle sundhedsvæsenets aktører under fælles retning og fælles målsætning. Der er således ikke fra nationalt plan sat en klar retning og fælles forpligtende mål for den samlede it-udvikling inden for sundhedsvæsenet. Det kniber også med fremdriften i de fælles initiativer, der allerede er taget. Et sundhedsvæsen, der hænger sammen digitalt på tværs af offentlige og private sygehuse, praktiserende læger og kommuner, og på tværs af diagnosticering, behandling og genoptræningstilbud, kræver en anderledes målrettet it-satsning. I Canada, England og USA samt i en række andre lande investeres der betydelige ressourcer i digitaliseringen af sundhedsvæsenet og styringen heraf. Hvis Danmark fortsat skal ligge i verdensklasse, skal vi tage udfordringen op. Vi skal have et stærkere nationalt, regionalt og kommunalt fokus på sundheds-it som et redskab til at forbedre sammenhængen i sundhedssektoren. En stærkere national styring med en fælles og forpligtende strategi og mål for de kommende års 2
9 udvikling og implementering af it i sundhedsvæsenet er afgørende for, at vi kan bevare et sundhedsvæsen i verdensklasse. DANSK IT anbefaler en målrettet indsats for at sikre fuld udbredelse af sundheds-it løsninger på danske sygehuse, således at disse systemer er nemt tilgængelige for det kliniske personale. Det kræver klare strategier for sundheds-it, så der skabes retning og ikke mindst klare mål for, hvilke gevinster man ønsker at opnå med bedre it-anvendelse. 1.3 Anbefaling: Placer et klart ansvar for at udarbejde en forpligtende handlingsplan for den nationale udvikling af sundheds-it Ansvaret for den nationale sundheds-it strategi skal placeres klart og entydigt. Endvidere skal den nationale sundheds-it strategi konkretiseres i en forpligtende, national handlingsplan, som sætter milepæle for at opbygge sammenhængende it-løsninger nationalt, regionalt og kommunalt. Den nuværende drypvise udvikling skal afløses af en sammenhængende køreplan. Regionerne har senest etableret den fælles regionale digitaliseringsenhed RSI (Regionernes Sundheds-it Organisation) et initiativ DANSK IT hilser velkommen. DANSK IT ser endvidere etableringen af RSI og organisationens mantra (følg eller forklar) som et både stort og vigtigt skridt i retningen af at etablere fælles forpligtende strategier og handlingsplaner for udviklingen af regionernes sundheds-it. Dog finder DANSK IT ikke, at dette og andre tiltag er tilstrækkelige i forhold til den fundamentale styringsudfordring for en sammenhængende digitaliseringshandlingsplan for sundhedsvæsenet, hvis visionen om et fuldt ud sammenhængende sundhedsvæsen skal blive til virkelighed. Udfordringer ligger her i, at et sammenhængende sundhedsvæsen kræver digitalisering på tværs af alle offentlige sundhedsorganisationer. Det er med andre ord de største digitaliseringsprojekter, der rummer det største potentiale for øget sammenhæng. Digitaliseringen af sundhedsvæsenet er imidlertid præget af mange mindre projekter, som i flere tilfælde bliver tilført midler fra en bred vifte af puljer. Disse puljer er ofte ikke knyttet til en overordnet strategi, men kan være et udspring af særordninger med et særligt sigte. Denne spredning af midler gør det vanskeligt for beslutningstagere, at have et fast hold i digitaliseringen af sundhedsvæsenet. En national handlingsplan på tværs af hele sundhedsdomænet skal bidrage til at skabe overblik og sammenhæng i udviklingen af sundheds-it. Der skal med en handlingsplan kunne svares på:» Hvilke opgaver skal it kunne løse hvor og hvornår?» Hvilke forudsætninger skal være på plads?» Hvordan skal det organiseres?» Hvad skal parterne (regionerne, sygehuse, kommuner, praksis) løse hvornår?» Hvordan finansieres aktiviteterne? Hertil mener DANSK IT at alle sundhedsvæsenets parter må tage ansvar, herunder praksissektoren, Sundhedsstyrelsen, regionerne og kommunerne. En part kan ikke skabe afgørende tiltag alene. Der må samarbejdes på tværs og der skal handling til. Eksempel: Forudsætningen for at det fælles medicinkort fungerer, er at alle medicinordineringer registreres digitalt. Det er derfor afgørende, at alle parter i sundhedsvæsenet følger en fælles tidsplan, så dette opnås. Mangler vigtige bidragydere, vil troværdigheden i medicinkortet lide under det, og det vil betyde, at udbyttet af investeringen ikke kan høstes. Arbejdet med en handlingsplan og strategi må ikke føre til en lang pause i gennemførelse af projekter og aktiviteter tværtimod bør tempoet øges fra de nuværende fire-fem projekter ad gangen, mens de nationale planer udarbejdes. 3
10 Anbefaling: Sundhedsvæsenets parter skal tage ansvar for, at den nationale sundheds-it infrastruktur udvikles og udbygges trinvist Sundhedsvæsenets parter skal tage ansvar for, at de n nationale itinfrastruktur opbygges og implementeres i trin. Herved skal de sørge for at opbygge trinvis udvikling med sikkerhed for en fælles udviklingsvej og for at realisere gevinster løbende. Tilgangen sætter fokus på, at videreudviklingen af sundheds-it ikke er et eller flere enkeltstående projekter, men har karakter af flere mindre udviklingsprojekter. Disse mindre projekter skal gradvist bygge oven på den eksisterende sundheds-it og samles i en fælles infrastruktur. I denne tilgang indgår også en klar organisering og finansiering som centrale elementer. Eksempel: Udviklingen af en national infrastruktur kan sammenlignes med udvikling og udbygning af den trafikale infrastruktur. Mange parter har ansvar og opgaver, der er behov for at veje, jernbaner, parkeringsmuligheder mv. hænger sammen, og at udviklingen sker sammenhængende og på grundlag af langsigtede planer og budgetter. Sundheds-it infrastruktur: Sundheds-it infrastrukturen omfatter det grundlæggende sikre netværk, der forbinder sygehuse, kommuner og læger. Den omfatter standarder og de systemer, der indeholder basale patientdata, behandlinger, medicin og billeddata: røntgen, scanninger, fotos. 4
11 2. Holdning 2: Den regionale og kommunale udvikling af sundheds-it skal samles inden for nationale rammer 2.1 Anbefaling: Regioner og kommuner udarbejder sundheds-it strategier inden for de nationale rammer Regionerne har eller er i gang med at udarbejde strategier for at digitalisere sundhedsopgaverne. Det samme gælder kommunerne, der har eller får en tilsvarende digitaliseringsstrategi for løsning af sundhedsopgaverne og kommunikationen med de øvrige dele af sundhedsvæsenet. DANSK IT anbefaler, at staten, regionerne og kommunerne skal bringe deres it-strategier i overensstemmelse med de nationale tiltag. Det skal derfor fremover være en forpligtelse og sundhedsministeren skal sikre at de regionale og kommunale strategier understøtter den nationale strategi og handlingsplan for it-udviklingen med synkroniserede og konkrete tidsplaner, da der herved kan opnås en forbedret effekt af digitaliseringsindsatsen. Ministeren skal derfor fastlægge overordnede rammer for og godkende de regionale sundheds-it strategier samt sikre, at strategierne efterleves og at der rapporteres om deres gennemførelse. Efterfølgende skal de kommunale strategier følge samme retningslinjer. 2.2 Anbefaling: Sundhedsministeren tager ansvar for at etablere en klar itgovernancestruktur på statsligt og regionalt niveau Sundhedsministeren skal have ansvaret for, at der udarbejdes it-governancestrukturer, der fastlægger ansvar og beslutningskompetencer samt forretningsmæssig organisering af it-området gældende for det nationale niveau og det regionale niveau (inkl. sygehus-niveauet). Governancestrukturen skal sikres ledelsesmæssig forankring og bidrage til løbende opkvalificering af ledelserne i sammenhængen mellem effektivitet og serviceudvikling samt innovativ anvendelse af it. Sundhedsområdet har med Sammenhængende Digital Sundhed (SDSD) som et af de første domæner etableret en domænestyring. Denne styringsmodel bør udvikles, ved at Sundhedsministeren rykker domænebestyrelsen tættere på sig som rådgiver. Ministeren skal desuden etablere en rådgivningsfunktion i ministeriet, der skal have ansvaret for formulering af en fælles national sundheds-it strategi og ansvaret for at strategien udmøntes i praksis. Governancestruktur: It-governance er de strukturer og processer, der sikrer, at virksomheden fastlægger strategier for it-anvendelsen, og som medvirker til, at disse implementeres og løbende justeres og koordineres. (IT i praksis 2009) Der skal etableres en permanent enhed, der har ansvaret for bestilling af it-løsninger og gennemførelse af digitaliseringsprojekter i samarbejde med de lokale ledelser, der har ansvaret for at levere sundhedsydelser. Det skal være under en forpligtende ramme for bedst muligt at servicere sundhedsvæsenets øvrige aktører. Bestillerenheden skal udstyres med et klart mandat og en fast bevilling. En fast bevilling, fordi projekt- og digitaliseringspuljer i det offentlige i nogle tilfælde udgør en barriere for effektiv digitalisering af sundhedsvæsenet ved bl.a. at gøre det vanskeligt at placere et ansvar for den samlede digitaliseringsindsats. 5
12 Både RSI og Kombit er eksempler på sådanne enheder, men de har fokus på at levere til regioner og kommuner en ny enhed skal sætte fokus på at skabe sammenhængende løsninger for sundhedsvæsenet som helhed og i samarbejde med de eksisterende enheder. For at opnå bedre styring skal Sundhedsministeriet stille krav og give incitamenter til opnåelse af mål og resultater. Sundhedsministeriet skal ligeledes stille krav om, at der udarbejdes business cases når der investeres større beløb. Fælles finansiering af projekter mellem staten, regionerne og kommunerne, hvor der arbejdes med fordeling af udgifterne til nationale projekter, kan give et godt incitament for parterne til at opnå gode resultater. DANSK IT anbefaler at udbygge og videreudvikle domænestyringen med klart mandat og beføjelser, der sikrer gennemslagskraft. 2.3 Anbefaling: Der skal ske en konsolidering af it-arbejdet på bestiller- og leverandørsiden for de nationale sundhedsregistre Arbejdet i sundhedsvæsenet understøttes af en række nationale registre, eksempelvis LPR, ejournal, dødsårsagsregistret, kliniske kvalitetsdatabaser mv. DANSK IT ser det som en vigtig del af digitaliseringen at fremme udviklingen af nationale registre. Sundhedsvæsenets parter må arbejde målrettet for at disse registre både stilles rådighed på en effektiv måde og anvendes bredt af alle sundhedsvæsenets aktører, således at kvaliteten og tilgængeligheden af patientdata holdes høj. Ansvaret for disse registre ligger i dag hos flere af sundhedsvæsenets parter. Det er klart uhensigtsmæssigt og giver problemer med manglende sammenhæng i indberetninger og adgang til information. Ansvaret bør konsolideres og samles i Sundhedsministeriet. På bestillersiden skal ejerskabet for de enkelte registre, samt ansvaret for det faglige indhold heraf, stadig påhvile de sundhedsfaglige myndigheder. Sundhedsministeriet skal forestå den tværgående styring, som sikrer en bred forankring og koordination blandt myndighederne inkl. de regionale og kommunale aktører. Udvikling, drift og vedligehold skal konsolideres på tværs af eksisterende myndigheder og organisationer for at sikre en stærk og beslutningsdygtig enhed for sundhedsregistre i det danske sundhedsvæsen. Enheden skal varetage den digitale ledelse af projekter, registre, infrastruktur og drift i sundhedsvæsenet. 6
13 3. Holdning 3: Sundheds-it projekter kræver stærkere styring samt hurtigere og bedre kvalitet i gennemførelsen 3.1 Anbefaling: Ledelsen af sundheds-it projekter styrkes, så de gennemføres hurtigere og bedre Der er behov for et højere aktivitetsniveau inden for sundheds-it. Der skal oprustes på nationale, regionale og kommunale it-projekter, så de understøtter et sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen. Det gælder såvel nyudvikling som implementering af kendte løsninger. Der skal således ikke alene være fokus på teknologien, men også på de forretningsgange og de organisatoriske forandringer, teknologien skal understøtte. Det sidste kræver en professionel forandringsledelse. Der er behov for en stram prioritering af indsatsen, opdeling af projekter i mindre og mere agile overskuelige enheder samt et skarpt fokus på at realisere de administrative og behandlingsmæssige gevinster. 3.2 Anbefaling: Ansvar og kompetencer placeres klart og entydigt i alle sundheds-it projekter Regionale projekter og lokale it-projekter på sygehusene skal gennemføres lokalt men inden for rammer og principper, der udstikkes nationalt. Der skal ikke være tvivl om, at regionsledelserne og sygehusledelserne skal tage ejerskab til it-projekterne. Disse ansvars- og kompetenceforhold skal fremgå af den nationale handlingsplan, af governancestrukturen og skal gennemsyre projektorganiseringen. Ansvar og eje rskab gælder også de organisatoriske konsekvenser af itprojekterne ligesom ansvaret for at realisere gevinsterne i form af bedre service og højere effektivitet. Det kliniske personale skal have mulighed for i praksis at præge digitaliseringsprojekterne fra starten, således at de bedste resultater opnås og de skal tage medansvar for at udnytte digitaliseringen. Best practice viser, at digitaliseringsprojekter ofte kræver langt mere personlig involvering af slutbrugerne end der normalt afsættes. 3.3 Anbefaling: På nationalt plan etableres et samarbejde om professionalisering af projektstyring og projektgennemførelse Der skal arbejdes systematisk med at udvikle og modne arbejdet med it-projekter i sundhedssektoren. Modning af projektarbejdet skal dels ske gennem uddannelse af lokale projektledere og opfølgning, så der er sikkerhed for en styrkelse af kvaliteten i projektgennemførelsen. Desuden skal der være fokus på at skabe sammenhæng mellem resultater af lokale projekter og de nationale projekter. Der skal etableres en ekspertorganisation af sundhedsfaglige og it-faglige, som kan sættes ind i konkrete projekter for at sikre præcis og ansvarlig styring. Ekspertorganisationen skal følge projekter i sundhedsvæsenet og formidle de gode og dårlige erfaringer. Denne enhed bør samtidig udgøre bestillerfunktionen for en række af de store digitaliseringsprojekter, som skal skabe øget sammenhæng i sundhedsvæsenet. 7
14 4. Holdning 4: Sundhedsledelserne skal være bedre til at udnytte it 4.1 Anbefaling: Sundhedsledelserne skal i højere grad fokusere på at høste gevinsterne fra sundheds-it. Der er behov for at sundhedsledelsen i højere grad tager ansvar for at udvikle dets systemer og for at høste gevinsterne. Der er behov for, at sundhedsledelsen tager mere direkte del i tilrettelæggelsen af processer nationalt og i de enkelte dele af sundhedsvæsenet og der er behov for, at denne ledelse tager medansvar for fastlæggelse af standarde r, retningslinje r etc. for sundhedsvæsenets kliniske itinfrastruktur. Kompetenceniveauet er meget forskelligt, og opfattelsen af, hvad it kan bruges til, er ligeledes forskellig. Der er derfor brug for at tilbyde sundhedsledelserne en større indsigt i de muligheder sundheds-it giver for sundhedsvæsenet. Det er lige så vigtigt, at it-ledelsen har fokus på at have dialog med sundhedsledelsen på en troværdig og gennemskuelig måde. En konstruktiv og aktiv dialog mellem sundhedsledelse og it-ledelse er et fokusområde. Sundhedsledelser: Med sundhedsledelserne mener vi ledelsen i sygehuse, kommuner, hos statslige organisationer, dvs. på lokalt, regionalt og nationalt niveau. Ledelserne omfatter den politiske ledelse, den administrative ledelse og den sundhedsfaglige ledelse. På lokalt niveau skal der udvikles incitamentsstrukturer eksempelvis via direktør-kontrakterne der gør, at sundhedsledelserne prioriterer og fokuserer på anvendelse af it til at understøtte udviklingen af sundhedsvæsenets kerneforretninger. DANSK IT mener i forlængelse heraf, at ledelsen skal have fokus på at fremme genbrug af sektorens bedste løsninger. Der skal arbejdes for en kultur, der understøtter udnyttelse af erfaringer og teknologier fra andre sygehuse, så innovationer udnyttes og ikke skal genopfindes. Ledelserne skal med en central placering i itgovernancestrukturen klædes på til at vurdere business cases og digitaliseringens betydning for koordinering, styring og effektivitet. Ledelserne skal i forlængelse heraf kunne drage fordel af program- og porteføljestyring. Program og porteføljestyring:» Projektporteføljestyring kan være en hjørnesten i strategieksekveringen:» Ledelsens og organisationens energi og ressourcer bruges, hvor værdien er størst» Reduktion af redundante projekter og overhead» Flere projekter, der realiserer de forretningsmæssige gevinster» Bedre styr på afhængigheder mellem projekter» Det enkelte projekt bidrager til implementering af strategien» Projektporteføljestyringen forbedrer modenheden for projektgennemførelsen (IT i praksis 2009) 8
15 DIT (DANSK IT) er en interesseorganisation stiftet i 1958 med det formål at udbrede kendskabet til informationsteknologi og dens anvendelse, fremme anvendelsen af informationsteknologi til gavn for både samfundet og den enkelte borger og samle folk, der arbejder professionelt med it, om disse opgaver.
16
17
Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk
1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,
Læs mereDigitaliseringsstrategi
gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem
Læs mereVISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis
VISION FOR PRAKSISOMRÅDET God kvalitet i praksis 1 Forord Med denne vision sætter Region Sjælland gang i en proces, der skal udvikle praksisområdet de kommende år. REGION SJÆLLAND STYRKER PRAKSISOMRÅDET
Læs mere2.4 Initiativbeskrivelse
KL Danske Regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet 2.4 Initiativbeskrivelse Fuldt digitaliseret kommunikation
Læs mere12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne
Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2011-2014
Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere
Læs mereSundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.
Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver
Læs mereCenter for Telemedicin
Center for Telemedicin Strategi 2013-2014 Mission, vision, værdier og strategiske indsatser 1 Center for Telemedicin Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. www.telemedicin.rm.dk September 2013 Center for Telemedicin,
Læs mereMINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN
MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN 2014-17 Visionen Visionen for politikken er: DETTE ER EN KORT GENNEMGANG AF DIGITALISERINGSPOLITIKKENS FORMÅL, OPBYGNING OG INDHOLD, SOM SKAL ANSES SOM ET SUPPLEMENT
Læs mereHandleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange
Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for
Læs mereEffektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012
April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til
Læs mereBilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereHvorfor bekymrer læger sig om it?
Hvorfor bekymrer læger sig om it? DI-ITEK, 18. november 2010 Agenda Hvad mener om Sundheds-it? Hvad mener vi om de eksisterende løsninger? Hvad mener vi om det fremadrettede arbejde? Hvad kan lægerne bidrage
Læs mereKommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning
Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for
Læs mereRoadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Version 1.0
Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet Version 1.0 Begrebssammenhæng Fra vision til roadmap Roadmap et er opbygget på baggrund af en nedbrydning af visionen i et
Læs mereFremdrift og fælles byggeblokke
INDSATSOMRÅDE 5 Fremdrift og fælles byggeblokke Forudsætningen for at udvikle et mere nært, sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen er at sammentænke digitale løsninger og bygge en fælles digital infrastruktur,
Læs merePrincipper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune
Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune v. 1.0 22032017 Godkendt i Økonomiudvalget Dette dokument beskriver Brønderslev kommunes 5 overordnede digitaliseringsprincipper: 1.
Læs mereHolbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 1.0
Holbæk Kommune Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Version 1.0 Indhold 1. Baggrund og resume... 3 2. Forretningsmæssige målsætninger... 5 3. Vision, pejlemærker, principper og målsætninger... 5 3.1 Vision...
Læs mereOdsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016
Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs mereViden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2
INDSATSOMRÅDE 2 Viden til tiden Bedre sammenhæng i patientforløb er en vigtig fælles målsætning, som KL, Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet på flere fronter samarbejder om. Parterne har med
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314
Læs mereRegion Syddanmarks ønsker til IT-governance
13 November 2009 Region Syddanmarks ønsker til IT-governance 2 Kirsten Hjerrild Nielsen Dansk sundhedsvæsen Husk at Danmark er har et meget velfungerende sundhedssystem 3 Danmark er førende i verden, når
Læs mereBilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune
Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig
Læs mereHR-Strategi for Gladsaxe Kommune
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske
Læs mereEt integrerende sundhedsvæsen
Et integrerende sundhedsvæsen Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 www.regionmidtjylland.dk Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 Udarbejdet af Koncernledelsen Fælles afsæt for strategisk arbejde
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver. November 2011
Notat til Statsrevisorerne om beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver November 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om it-understøttelsen af sygehusenes
Læs mereStrategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed
Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Forord Sundhedsdatastyrelsen blev dannet i 2015 for at fastholde og udvikle den styrkeposition, Danmark har på digitalisering og nationale data på sundhedsområdet.
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2011-2015
Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes
Læs mereFart på it-sundhedsudviklingen?
April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereEvalueringen skal bidrage med anbefalinger til en hensigtsmæssig organisering af den telemedicinske indsats i Region Midtjylland.
1. Baggrund Strategi for udvikling af telemedicin i Region Midtjylland et bidrag til fremtidens sammenhængende sundhedsvæsen (2011) skitserer en række indsatsområder, der skal sikre fremdrift og udvikling
Læs mereSamarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger
Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt
Læs mereDigitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje
Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Indhold 01 Strategisk indsatsområde: Effektivisering 02 Strategisk indsatsområde: Bedre borgerinddragelse 03 Strategisk indsatsområde: Tværgående samarbejde
Læs mereInitiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)
N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de
Læs mereNOTAT. Eksempel på organisering af kommunernes regional IT-strategi på sundhedsområdet Region Syd
NOTAT Eksempel på organisering af kommunernes regional IT-strategi på sundhedsområdet Region Syd Den 13. december 2007 Jnr 09.06.00 A09 Sagsid 000185087 Indledning Der stilles i dag i stigende krav til,
Læs mereDIGITAL SAMMENHÆNG - for borgere og virksomheder
DIGITAL SAMMENHÆNG - for borgere og virksomheder Digitaliseringsstrategi 2017-2020 Silkeborg Kommune & Viborg Kommune Indhold Sammen kan vi gøre det bedre 3 Digitalisering skaber sammenhæng på tværs 5
Læs mereTænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Læs mereARBEJDSFORM: Dialog, samarbejde på tværs og partnerskaber
2019 COI S STRATEGI FORMÅL Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der arbejder for øget kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor gennem innovation. COI samarbejder med innovations
Læs mereHolbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 2.0 (bemærkninger fra Strategi & Analyse)
Holbæk Kommune Digitaliseringsstrategi 2014-2018 Version 2.0 (bemærkninger fra Strategi & Analyse) Indhold 1. Baggrund... 3 2. Opbygning... 3 3. Forretningsmæssige målsætninger... 4 4. Vision, pejlemærker
Læs mereVederlagsfri fysioterapi
Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereEndeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
Læs mereLedelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter
Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter Morten Bruun-Rasmussen mbr@mediq.dk 8. januar 2008 Nationale it-strategier (sundhed) Formål At etablere en fælles ramme for digitalisering af
Læs mereAfdelingsleder til Aktiv Pleje og Omsorg. Job- og personprofil
Afdelingsleder til Aktiv Pleje og Omsorg Job- og personprofil Refererer til: Chef for Sundhed og Rehabilitering Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen er en selvstændig organisatorisk enhed under Social-
Læs mereSundheds-it i Danmark
Sundheds-it i Danmark Disposition Governance for sundheds it Tværregionalt (RSI) Fællesoffentligt Fællesoffentlige fokusområder for sundheds-it MedCom og sundhed.dk Sundhedsdata og datasikkerhed Regionernes
Læs mereBeskrivelse af governance for tværsektoriel sundheds-it i Region Midtjylland
Beskrivelse af governance for tværsektoriel sundheds-it i Region Midtjylland 1. Indledning 1 2. Governance for tværsektoriel sundheds-it - Nationalt niveau 1 3. Den nationale bestyrelse for sundheds-it
Læs meretil digitalisering af sundhedsvæsenet
Internationale ti erfaringer med udgifter til digitalisering af sundhedsvæsenet hvad koster det? Morten BRUUN-RASMUSSEN mbr@mediq.dk EPJ Observatoriets årsmøde 22. oktober 2008 MEDIQ 1 Status for IT i
Læs mereTelemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL. Projektinformation til kommuner, hospitaler og praktiserende læger i Region Midtjylland
Telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL Projektinformation til kommuner, hospitaler og praktiserende læger i Region Midtjylland September 2016 Indhold 1. Baggrund for projektet... 3 2. Den
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereDigitaliseringsstrategi i Vejle Kommune
Digitaliseringsstrategi i Vejle Kommune 2017-2021 2 KOMMUNIKATIONS DIGITALISERINGS Digitaliseringsstrategi Forord Digitalisering er et vilkår i dagens samfund. Nye digitale teknologier har præget samfundets
Læs mereNy vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark
Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev
Læs mereProgram for velfærdsteknologi
Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.
Læs mereSammen skaber vi værdi for patienten
FORSLAG TIL MODEL FOR VÆRDIBASERET STYRING AF SUNDHEDSVÆSENET I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Pejlemærker og ny styringsmodel Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Godkendt i xx den xx.xx.2010 Digitalisering i Viborg Kommune skal understøtte en helhedsorienteret og effektiv service over for borgere og virksomheder effektivisere de kommunale
Læs mereAlbertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
Læs mereProjekt Kronikerkoordinator.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereProgrambeskrivelse. 7.1 Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen. 1 Formål og baggrund. Maj 2016
Programbeskrivelse 7.1 Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen 1 Formål og baggrund Programmet Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen udgør en del af den fælleskommunale digitaliseringshandleplan.
Læs mereBusiness Technology: strategi, trends og erfaringer IT I PRAKSIS 2013
Business Technology: strategi, trends og erfaringer IT I PRAKSIS 2013 ETABLÉR DIGITALT STRATEGISK LEDERSKAB KOMBINERET MED EN EKSPLICIT KOBLING TIL VÆRDISKABELSE Den offentlige sektor er under forandring.
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Dragør Kommune, november 2015 Digitaliseringsstrategi UDKAST Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde om digitalisering - infrastrukturen...5 3. Borgerbetjening
Læs mereNotat. Struktur i forbindelse med sundhedsaftalerne og kommunesamarbejdet. Til: Sundhedsudvalgets møde d. 3. juni 2010
Notat Til: Sundhedsudvalgets møde d. 3. juni 2010 Vedrørende: Bilag: - Samarbejdsstruktur vedr. sundhedsaftalerne og kommunesamarbejdet Struktur i forbindelse med sundhedsaftalerne og kommunesamarbejdet
Læs merePLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016
PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1
Læs mereN OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund
N OTAT Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing Den 28. juni 2013 Sags ID: SAG-2013-02396 Dok.ID: 1719497 Baggrund KMM@kl.dk Direkte 3370 3489 Mobil 5360 1459 I udmøntningsplanen for den
Læs mereSammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Returadresse Sundhed og Omsorg Administration Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 2. august 2017 Sagsnummer 17-024562
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver. Marts 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver Marts 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om it-understøttelsen af sygehusenes
Læs mereDet overordnede formål med indsatsområdet sundheds-it og digitale arbejdsgange er:
Version 1: er kommenteret på gruppen. Version 2 er drøftet i gruppen samt sendt til orientering i DAS. Version 3 er i høring sommeren 2014 og drøftes på augustmødet i gruppen. (Dette er version 3) Indsatsområde:
Læs mereProgrambeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund
Programbeskrivelse 2.1 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 1. Formål og baggrund Formål Programmet skal sikre en strategisk udvikling af det velfærdsteknologiske område ved at opsamle viden, koordinere
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi 2010-2014 Indledning Staten, regionerne og kommunerne udarbejdede i 2007 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der på væsentlige områder indeholder forpligtende initiativer
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereIkast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi
Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi 2016-2020 Godkendt af byrådet den 13.03.2017 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Strategiske fokuspunkter Digital kultur, kompetence
Læs mereBalanceret digital udvikling
Balanceret digital udvikling Opfølgning på Rudersdal Kommunes digitaliseringsstrategi I 2009 fik Rudersdal Kommune en ny digital strategi Digitalisering fra vision til virkelighed, som satte rammerne for
Læs mereLedelsesregulativ for Region Hovedstaden
Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...
Læs mereDigitaliseringsstrategi Odder Kommune
Digitaliseringsstrategi Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-159853 side 1 Opbygning af digitaliseringsstrategien: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune tager udgangspunkt i både Odder Kommunes generelle
Læs mereFælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager
Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet
Læs mereSundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Sundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar 2017 Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Fremtidens sundhedsvæsen i Syddanmark 2 Vores fælles udfordringer på tværs af sektorer
Læs mereStrategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND
1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,
Læs mereOrganisering. Syddjurs Kommune 1. december 2016
Organisering Syddjurs Kommune 1. december 2016 1 Organisering Vi ønsker at realisere målene igennem en række netværk, initiativer og projekter, som er forankret lokalt, og som udvikles i samspil mellem
Læs mereLokal og digital et sammenhængende Danmark. Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015
Lokal og digital et sammenhængende Danmark Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015 1 Disposition 1. Det nuværende strategilandskab -Fælleskommunale, fællesoffentlige, fagspecifikke
Læs mereSocial-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det
Læs mereKontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1
Tilgængelighed, fortrolighed og integritet. Høj kvalitet i informationssikkerhed og dokumentation Hvilken betydning har principper og anbefalinger i sikkerhedsstandarden ISO 27001 for kvaliteten af dokumentationen?
Læs mereUdgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri
Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette
Læs mereBaggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor
Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især
Læs mereDigitaliseringspagt En ny retning for det fællesoffentlige samarbejde
Regeringen KL Danske Regioner Digitaliseringspagt En ny retning for det fællesoffentlige samarbejde Danmark er i dag i front, når det gælder digitalisering af den offentlige sektor. Siden årtusindeskiftet
Læs mereLOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK
LOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK Henriette Günther Sørensen, KL Fagligt forum for 7-arkivernes medarbejdere 14. september 2016 Fælles vision for digitalisering Det fælleskommunale arbejde med
Læs mereKommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland
Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs merePrioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd
Prioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd OUH Talks 27. juni 2018 Stephanie Lose Regionsrådsformand Region Syddanmark 1 Udgangspunkt for Region Syddanmark Sundhedsvæsenet
Læs mereBilag 1. Principper for kommunaltstatsligt
Regeringen KL Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt samarbejde Nyt kapitel 25.09.2015 Regeringen og KL er enige om, at udviklingen af velfærdsområderne er et fælles ansvar for stat og kommuner, og
Læs mereFORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK
FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper
Læs mereHøring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil
Læs mereHvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen. Prof. Jakob Kjellberg
Hvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen Prof. Jakob Kjellberg Aalborg 17. august 2017 2 Kommissorium Afsæt i borgerens behov og ressourcer + LEON-princip Give forslag til Bedre
Læs meregladsaxe.dk HR-strategi
gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,
Læs mere