Sådan får du indflydelse på kommunens affaldsplan. - en vejledning til lokale foreninger og græsrødder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sådan får du indflydelse på kommunens affaldsplan. - en vejledning til lokale foreninger og græsrødder"

Transkript

1 Sådan får du indflydelse på kommunens affaldsplan - en vejledning til lokale foreninger og græsrødder

2 Indholdsfortegnelse Få affald på dagsordenen i din kommune side 3 Brug ideerne side 5 Affaldsplanen trin for trin side 8 Hvordan kommer vi i gang? side 12 Krav og målsætninger i Affaldsstrategi side 14 Stil krav til din kommunes affaldsplan side 16 Aktiv deltagelse i affaldsplanlægningen side 18 Status Mængder og genanvendelse side 20 Husholdningernes affald side 22 Tjek hvordan det går i din kommune? side 25 Servicesektorens affald (institutioner, handel og kontor) side 26 Affaldsforebyggelse og -minimering side 28 Hvordan og hvorfor genanvendelse? side 32 Her kan du få personlig hjælp side 36 side 39 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade København Ø tlf Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Danmarks Naturfredningsforening (DN) udgiver denne vejledning i samrabejde med CASA og med støtte fra Miljøstyrelsen. Det er CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse), som har stået for udarbejdelsen. En følgegruppe med repræsentanter fra Miljøstyrelsen og DNs Affaldsudvalg har fulgt udarbejdelsen af vejledningen. Vejledningen udgives på CASA s Forlag. Tekst: Pernille Hagedorn-Rasmussen og Karl Vogt-Nielsen Tryk: Eks-skolens Trykkeri ApS. Oplag: 4000 Svanemærket tryksag Vejledningen består af dette hæfte og en tilhørende hjemmeside, der indeholder flere konkrete oplysninger, eksempler, data, o.s.v. CASA takker kredsen af Grønne guider og Det Landsdækkende Affaldsnetværk for bidrag til vejledningen. Tak for billeder til Vestforbrænding, R98, Karl Vogt-Nielsen, Søren Bundgaard Poulsen, DCB ISBN: (elektronisk) April 2004

3 Få affald på dagsordenen i din kommune! Affald er ressourcer "på afveje", og noget, som vi smider ud, fordi det ikke længere har en brugsværdi for os. Affaldsmængderne vokser fra år til år. Og det skulle vi gerne have lavet om på. Vores forbrug og affaldet påvirker miljøet og naturen i negativ retning. Det påvirker gennem træk på de begrænsede jomfruelige råmaterialer, gennem ødelæggelse af områder hvor råmaterialerne indvindes, gennem forurening af luft, vand og jord ved fremstilling af nye produkter og ved affaldsbehandlingen. På længere sigt skader det naturen, og uønskede stoffer som f.eks. tungmetaller og dioxin kan genfindes i vores fødevarer. Denne vejledning fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) forholder sig til, hvordan du som "almindelig engageret borger" kan få indflydelse på, hvordan din kommune løser sine opgaver på affaldsområdet og være med til at dæmme op for de uønskede og uheldige sider ved affaldet. Vejledningen kan bruges til at få indflydelse på den lokale affaldsplanlægning. Regeringen fastlægger den overordnede strategi og herunder målsætningerne på affaldsområdet. Men det er kommunerne, som skal føre strategien ud i livet. Og udarbejdelsen af kommunale affaldsplaner skal ske i dialog med borgere og virksomheder. I september 2003 udsendte regeringen sin "Affaldsstrategi ". Den fastlægger de overordnede krav og målsætninger for affaldsområdet. Den bruger godt nok det mere forsigtige ord "sigtelinier" i stedet for "målsætninger". Strategien beskriver også de konkrete krav til kommunerne og andre aktører på affaldsområdet. I løbet af 2004 skal "Affaldsstrategi " omsættes til praksis i nye kommunale affaldsplaner. Det er derfor nu at lokale miljøgrupper, beboergrupper og andre lokale aktive, f.eks. DN s lokalkomiteer har lejlighed til at sætte sine finger- og fodaftryk i affaldsplanerne. Det er vores opfattelse, at affaldsplanerne på flere områder sagtens kan og bør komme længere end hvad f.eks. målene i den nationale strategi lægger op til. Hvordan, kan I læse om i vejledningen. Arbejdet med ændring af kommunestrukturen og heraf følgende usikkerhed om organiseringen af affaldshåndteringen kan have indflydelse på gennemførelsen af de nye affaldsplaner. Men det står klart, at de eksisterende kommuner skal udarbejde nye affaldsplaner i løbet af Ikke desto mindre kan det være en god idé, at gøre affaldshåndtering til et politisk prioriteret emne i forhandlingerne om kommunesammenlægninger. Vi håber, at vejledningen kan være til inspiration og støtte for jer, som i den kommende periode aktivt vil bidrage til, at de kommunale affaldsplaner bliver så gode og fremadrettede som muligt. God fornøjelse med arbejdet! Danmarks Naturfredningsforening, april 2004

4

5 Brug ideerne Rundt omkring i de danske kommuner findes mange gode initiativer på affaldsområdet. Det gælder om at få spredt ideerne. Her på siden, er til inspiration, samlet seks eksempler på initiativer. På kan du finde mange flere. Brugsting I Århus findes en container på genbrugsstationerne, der hedder Brugsting, og i den kan man aflevere ting fra hjemmet, som andre kan have glæde af. Tingene går til foreninger, som driver genbrugsbutikker eller holder loppemarkeder. Århus Kommune har indbudt alle foreninger, der arbejder med børn og unge eller støtter velgørende eller humanitære formål til at være med i samarbejdet, og interessen har været stor. Alle de interesserede foreninger har sluttet sig sammen i Fællesforeningen Brugsting, som står for det praktiske arbejde. Foreningerne sørger for at tømme containerne og køre indholdet væk. Ligger der noget, som ikke kan sælges til andre, skal foreningerne lægge det over i de rigtige containere på genbrugsstationen. På alle genbrugsstationer i Århus er klunsning forbudt, og det gælder fortsat. Ønsker man ikke, at ens ting bliver solgt, lægger man dem i en anden container. Det, der ligger i containerne til Brugsting, må man heller ikke tage. Det tilhører foreningerne. Læs mere på portal/borger/affald/genbrugsstationer R98 s viceværtordning for farligt affald R98, der er affaldsselskab i København, har siden 1999 tilbudt at hente det farlige affald direkte ved hver enkelt etageejendom. De enkelte viceværter, ejendomsfunktionærer eller en ansvarlig beboer står for håndteringen af affald på ejendommen. For at kunne være med i ordningen kræves det blot, at ejendommen udpeger en ansvarlig for ordningen. 5

6 På Nørrebro i København sorterer de i mange fraktioner Sigtet er at opnå så stor en reduktion i restaffaldet som muligt. Kernen i Nørrebro Affaldsmodel er det gældende takstsystem, som betyder, at der spares udgifter til renovering, når mængden af restaffald reduceres samt at de sparede midler anvendes til ansættelse af grønne gårdmænd. Ordningen omfatter 27 karréer på Indre Nørrebro med ca. 100 miljøstationer. Alle er igangsat af én eller flere engagerede beboere i samarbejde med en affaldskonsulent fra Københavns Miljø- og Energi Kontor (KMEK). Den grønne gårdmands primære opgave er at forestå den daglig drift af miljøstationen, at sørge for kontakt, vejledning og information til beboerne og at holde orden i miljøstationen, hvor affaldet sorteres i op til 30 forskellige fraktioner. Læs mere på Den ansvarlige person får herefter et gratis 1-dags kursus hos R98 i håndtering af farligt affald og kan herefter tage imod beboernes farlige affald. Når der er behov for at få hentet det farlige affald, kræver det blot en opringning eller en mail til R98, som herefter henter affaldet. R98 hjælper også med at opfylde kravet om et sikkert sted til opbevaring af det farlige affald på ejendommen. Læs mere på CD-rom om affald I Svendborg Kommune har man sammen med Svendborgs Produktionshøjskole og en gruppe af lærere udviklet en CD-rom til børn og unge om affald. CD-rom en indeholder fakta, opgaver og spil om affald samt litteraturhenvisninger og links. Målgruppen er klasser. CD-rom en blev færdig i februar 2004 og uddeles til samtlige skoler i kommunen. Svendborg Kommune vil gerne stille materialet til rådighed for andre kommuner, men de må selv sørge for at redigere i materialet, hvis det er nødvendigt. Kontakt Hyldespjældet i Albertslund Entusiastiske beboere tog for 13 år siden initiativ til at bygge en genbrugsgård i Hyldespjældet. Siden er den udvidet, og i dag sorteres i mere end 30 fraktioner. Det har betydet, at affaldsmængderne til losseplads er 6

7 Nærgenbrugsstationer på landet Renordvest I/S, der dækker Lemvig, Thyborøn-Harboøre og Ulfborg-Vemb Kommuner har i mange år haft nærgenbrugsstationer i landsbyer. Pladserne drives af de lokale sogne- og borgerforeninger ved hjælp af frivillig arbejdskraft. Det er de enkelte foreninger, der fastsætter åbningstider for deres lokale plads. På nærgenbrugsstationerne kan borgerne aflevere de samme affaldstyper, som på de store genbrugsstationer, bortset fra miljøfarligt affald, elektronisk affald, køle-/frysemøbler, brugte møbler og haveaffald. På den måde bliver der højest 5 km til en genbrugsplads for borgerne i Renordvests område. Ordningen har en indbygget fordel for de lokale foreninger. De modtager et beløb pr. container, der går til genbrug samt en afregning for det indsamlede pap og papir. faldet fra 3 containerfulde hver 14. dag til 3 om året, dvs. en reduktion på 96 %. Frivillige beboere driver genbrugsgården, som holder åbent 2 gange om ugen. Genbrugsgården er et vigtigt mødested for beboerne og således har affaldssortering ikke kun givet miljømæssige og økonomiske gevinster, men også sociale. Læs mere om affaldssortering i Albertslund på Agendacenterets hjemmeside: 7

8 Affaldsplanen trin for trin Som ansvarlig for borgernes affald skal kommunen hvert fjerde år udarbejde en affaldsplan. Affaldsplanen skal se 12 år frem, hvor de første fire år i perioden skal være beskrevet væsentlig mere præcist end de otte næste år, hvor visionerne beskrives. En affaldsplan skal desuden indeholde en status for affaldssituationen i kommunen. Affaldsplanen skal være vedtaget inden En kommunes affaldsplanlægning består af flere faser. Hver fase indebærer forskellige muligheder for indflydelse. Derfor kan det være fornuftigt at få et overblik over det kommunale planlægningsarbejde. I det følgende beskrives hvilke elementer af planlægningsarbejdet, man skal være opmærksomme på og hvilke muligheder, man har for indflydelse. Det skal understeges, at planlægningsprocessen er forskellig fra kommune til kommune. I flere kommuner starter processen op til år før planen skal vedtages. Andre kommuner starter dog noget senere. Det er vigtigt at etablere en kontakt til kommunen så tidligt som muligt for at kunne indgå i en dialog inden, der færdiggøres et udkast. Hermed er chancen for at få jeres forslag igennem større. Henvend jer til kommunen og find ud af hvor langt de er i arbejdet med affaldspla- nen. Jo før I kommer på banen, jo lettere er det at få indflydelse. Idéfasen og 1. oplæg I første fase samles nye ideer, den gamle plan gennemgås og et første oplæg udarbejdes. Her er der ofte en god mulighed for at komme på banen med forslag og ideer til kommunens affaldsplan. Det er også et tidspunkt, hvor forvaltningen kan være særlig lydhør over for problemer i - og ønsker til - kommunens affaldshåndtering. I mange kommuner er det affaldsselskabet, der laver affaldsplanen. Det betyder, at det forberedende arbejde finder sted uden for den kommunale forvaltning. Uanset hvor arbejdet sker, er det dog stadig kommunerne, der har ansvaret, og I kan altid henvende jer til kommunen angående affaldsplanen. I nogle kommuner bliver man henvist til affaldsselskabet, og i flere områder har det også hidtil været affaldsselskabet, der har afholdt borgermøder. Hvis det er svært at trænge igennem med ønsker om borgerinddragelse hos medarbejderne i kommunen, kan det være en god idé at gå til de lokale politikere. Lokalkomitéerne under Danmarks Naturfredningsforening har gode erfaringer med at koordinere arbejdet mellem grupper, der er under samme affaldsselskab. 8

9 Politisk behandling Når den politiske behandling er i gang er en væsentlig del af forarbejdet lavet. I denne periode drøfter politikerne målsætninger og prioriteringer, og dette er styrende for det videre arbejde med affaldsplanen. Her er det en god idé at gøre politikerne opmærksomme på, at I interesserer jer for affaldsplanen. I kan f.eks. sende brev eller s direkte til medlemmerne af teknik- og miljøudvalget eller indsende læserbreve, der opfordre politikerne til at fortælle, hvordan det går med affaldsplanen, og hvorledes de forestiller sig, at borgerne skal inddrages. Embedsfolk bearbejder oplæg Efter den politiske behandling udarbejdes 2. oplæg, som udgør det endelige forslag til affaldsplan. Den består typisk af tre dele: målsætninger kortlægning af (eller status over) kommunens affald samt en planlægningsdel. Dette arbejde sker enten i forvaltningen selv, hos et konsulentfirma, som kommunen har hyret hertil eller hos det fælleskommunale affaldsselskab (som ligeledes kan have hyret et konsulentfirma hertil). Høringsfasen Det andet oplæg skal sendes ud til høring blandt kommunens indbyggere. Høringsperioden skal minimum være 8 uger. I nogle kommuner er der i denne fase forskellige typer borgermøder, hvor affaldsplanen bliver fremlagt, eller der bliver husstandsomdelt pjecer, der i store træk fortæller om affaldsplanen. De fleste affaldsplaner kommer til høring i nogenlunde samme periode. Det kan være en god idé at se på, hvordan de har gjort i andre kommuner. De fleste kommuner har affaldsplanen liggende på deres hjemmeside. 9

10 FÆLLES AFFALDSPLANER KAVO er et fælleskommunalt affaldsselskab for 12 kommuner i Vestsjællands Amt. Cirka hvert fjerde år udarbejder KAVO en samlet plan for håndteringen af affaldet fra de 12 medlemskommuner. Planen er bygget op med en fælles indledning, derefter følger afsnit, der beskriver kommunernes mål og initiativer. Se Hos kommunerne bag Vestforbrænding (der omfatter store dele af Storkøbenhavn og Nordsjælland) har man valgt at Vestforbrænding udarbejder en hovedrapport, der så bruges af kommunerne på forskellig vis. Se MILJØSTYRELSENS KRAV TIL DEN KOMMUNALE AFFALDSPLAN Ifølge Miljøstyrelsen skal en kommunal affaldsplan bestå af tre hoveddele: En kortlægningsdel, der redegør for status for kommunens affaldshåndtering. En målsætningsdel, der fastsætter de mål for affaldshåndteringen, som kommunen vil opnå i planperioden. Både på kort og langtsigt. Planlægningsdelen skal bestå af en plan for kommunens affaldshåndtering med særlig vægt på perioden 1. januar december 2008, herunder hvilke midler kommunen med udgangspunkt i status (kortlægningsdelen) vil bruge for at opfylde sine mål (målsætningsdelen). Miljøstyrelsen forventer at udgive en vejledning i forbindelse med den nationale affaldsstrategi, der i detaljer beskriver kravene til kommunernes affaldsplaner. Vejledningen vil kunne ses på Foruden at deltage i eventuelle borgermøder er det vigtigt at få gang i en lokal debat om affaldsplanen. Skriv læserbreve eller lav forslag til lokalavisen om artikler. Få journalisten til f.eks. at besøge genbrugsstationen eller boligområder, hvor de har gang i noget særlig spændende. Og hvis det ikke findes i kommunen, findes det måske i nabokommunen. Det er også en mulighed at undersøge om andre lokale organisationer har tænkt sig at lave høringssvar jo flere, der forholder sig til planen, jo mere relevant bliver det for politikerne evt. at skrive nye initiativer ind. Når I skriver jeres høringssvar så sæt fokus på det, I synes er vigtigst. Skriv kort og kontant hvad I mener er godt og dårligt ved kommunens oplæg. Det kan være en god idé at komme med konkrete forslag til initiativer og gøre opmærksom på, hvis I ønsker at deltage aktivt i en eller anden form for aktivitet. Foreslå kommunen at indlægge et officielt midtvejsmøde i planperioden. Derved får I mulighed for at følge op på jeres ideer, og kommunen får en mulighed for at fremlægge deres resultater. Der er endvidere mulighed for at få justeret planen på områder, hvor I mener, der er behov herfor. Politisk vedtagelse Inden den politiske vedtagelse får kommunalpolitikerne typisk fremlagt høringsbesvarelser. Det er de ansatte i forvaltningen, der vurderer og fremlægger jeres høringssvar ofte sammen med anbefalinger eller kom- 10

11 mentarer fra forvaltningen. Det kan derfor være en god idé at undersøge, på hvilket møde affaldsplanen skal behandles, og hvilke kommentarer forvaltningen har til jeres forslag og høringssvar. Hvis der er misforståelser eller direkte misfortolkninger, kan I selv fremsende et supplement til selve mødet. På mødet bliver den endelige affaldsplan vedtaget. Det er langt fra altid, at der kommer svar fra kommunen på en høringsbesvarelse. Det kan også være svært at se i den endelige affaldsplan, om politikerne har taget højde for jeres indvendinger. I givet fald kan man bede om et møde, hvor høringssvaret gås igennem og drøftes, herunder hvorledes kommunen tænker sig, at borgerne inddrages i opfølgningen af affaldsplanen. Implementeringen Sidste fase er implementeringen. Her skal affaldsplanen realiseres. Men det betyder ikke, at løbet er kørt. Dels fordi arbejdet med affaldsplanerne er en proces, der aldrig rigtig slutter, og dels fordi initiativer i affaldsplanen sjældent er planlagt i detaljer. Der er f.eks. mulighed for at være med i følgegrupper og fortsat arbejde for egne forslag. Et "statusmøde" er ligeledes en vigtig ting at få med i implementeringsfasen, da det giver mulighed for at justere planen. TO FORSKELLIGE ERFARINGER FRA HØRINGSPERIODEN "Vi påpegede muligheden for klunsning på genbrugspladserne. Evt. opstilling af containere til tøj og tekstiler, som kunne afhentes af nødhjælpsorganisationer o.lign. RENO Djurs har siden etableret en klunseordning på i hvert fald én genbrugsplads." "Vi fik intet svar på vort 5 sider lange brev til kommunen, og der blev ikke rettet et komma i kommunens forslag." Fra Danmarks Naturfredningsforenings spørgeskemaundersøgelse 2002 se hele undersøgelsen på s_arbejde/ affald/affaldsplanlaegning.rtf På ligger en række eksempler på affaldsplaner fra perioden , samt eksempler på høringssvar. 11

12 Hvordan kommer vi i gang? Formålet med denne vejledning er at give nogle værktøjer og ideer til, hvordan du kommer i gang med arbejdet med affaldsplanerne. Lav en status for jeres kommune, brug hjemmesiden og sammenlign den med andre kommuner I dette hæfte er samlet en række centrale nationale opgørelser og udviklinger, som kan bruges i den lokale indsats. På kan du se flere opgørelser over mængder og genanvendelse fordelt på de enkelte kommuner. Det giver dig mulighed for at se om og i givet fald hvor din kommune afviger fra andre kommuner, og hvor der kan være behov for en særlig indsats. Bemærk: Miljøstyrelsen gør i "Affaldsstatistik 2002" opmærksom på en række usikkerheder i den danske affaldsstatistik. BORGERNES MILJØFORUM I Hobro Kommune har "Borgernes Miljøforum" (et lokalt grønt råd) med succes lavet offentlige møder i forbindelse med udarbejdelse af Affaldsplanen På møderne blev udkastet til affaldsplanen gennemgået og kommentarer og ideer blev samlet i et idékatalog og sendt til Teknisk Forvaltning. Bl.a. blev der fra borgernes side foreslået forlængede åbningstider i weekenden på genbrugspladsen mod mindre åbningstid på hverdage, hvilket er blevet lavet om med stor succes. Denne usikkerhed gælder derfor også for data anvendt i tilknytning til denne vejledning. Skaf informationer Jo mere viden I har, jo bedre kan I argumentere for jeres forslag. Skaf derfor de nyeste papirer fra kommunen og læs også den gældende affaldsplan og informationsmaterialer, der er uddelt til borgere og virksomheder. I kan også tage på studieture til forbrændingsanlæg og genbrugspladser. Det kan også være spændende at holde et møde med den kommunale medarbejder, der er ansvarlig for området. Læs de gode eksempler på tiltag og på alternative affaldsløsninger på Gennemgå materialet og få ideer og argumenter Der findes ordninger og regulativer for alle typer affald, men hvordan passer de med virkeligheden? Hvilke ting er I blevet overraskede over i jeres studier. Det er vigtigt at være godt forberedt. Ideer og forslag, der kommer med udgangspunkt i jeres egne observationer, er stærke i samarbejdet med kommunen. 12

13 Find alliancepartnere hold et møde Er der boligforeninger eller andre borger- og miljøgrupper, som I kan samarbejde med? Er der basis for samarbejde med miljøgrupper i nabokommunen eller i kommuner, der er tilknyttet samme affaldsselskab? AFFALDSREGULATIVER De regler som kommuner udarbejder om affald: F.eks. hvor skal hvilke fraktioner afleveres og hvordan. Borgere og virksomheder skal overholde kommunens regulativer. Se flere ordforklaringer i affaldslexikon på Tænk strategisk overvej hvem I skal henvende jer til hvornår Det er meget fornuftigt at analysere jeres ideer med udgangspunkt i de forskellige aktører på affaldsområdet. I skal her være opmærksom på, at der findes flere veje ind i de kommunale beslutningsprocesser. Skal det være en kommunal sagsbehandler? Skal det være affaldsselskabet? Skal det være lokal politikerne i miljø- og teknik udvalget? Eller skal det være borgmesteren? Hvis I ikke har succes i første omgang med embedsmanden, så prøv en politiker. Journalisten Hvem skal jeg snakke med? Forvaltningschef Skab debat Besøg teknisk forvaltning og fortæl om jeres ideer til fremtiden og tag lokalbladet med. Skriv indlæg til den lokale avis og giv avisen gode ideer til artikler. Hold møde med ejerforeninger, boligforeninger o.lign. Inviter lokalpolitikere med. Politiker i teknisk udvalg Politiker i byrådet Sagsbehandler Overvej altid hvem du mener er bedst at kontakte i den konkrete situation! 13

14 Krav og målsætninger i Affaldsstrategi Affaldsstrategi er Danmarks nationale affaldsplan. Du kan finde den på Det er i affaldsstrategien regeringen redegør for, hvad den ønsker skal ske. I kort resumé skriver regeringen følgende om dens mål og virkemidler: Regeringen ønsker, at den danske affaldspolitik skal bygge på følgende tre grundelementer: Vi skal forebygge tab af ressourcer og miljøbelastning fra affald Vi skal afkoble væksten i affald fra den økonomiske vækst Vi skal sikre mere miljø for pengene gennem øget kvalitet i affaldsbehandlingen og en effektiv affaldssektor. Regeringen vil omsætte grundelementerne til virkelighed gennem en række forskellige virkemidler, der kombinerer hensynet til miljø og økonomi. Regeringen vil sikre, at affaldet behandles miljømæssigt forsvarligt og til en fornuftig pris. Derfor er det vigtigt, at kvalitet i behandlingen af affaldet øges, og at grundlaget for at træffe beslutninger på affaldsområdet styrkes. Regeringen vil opstille nye affaldsindikatorer, som inddrager de væsentligste miljøforhold som ressourceforbrug og miljøbe- lastning. Og endvidere sikre at der gennemføres miljøøkonomiske analyser på flere affaldsområder. Nøgleord er således penge, effektivitet, økonomi, pris og kvalitet. Disse aspekter skal dog næppe forventes at få de store effekter på den måde, kommunerne nu vil planlægge på. Økonomi har længe været et væsentligt element i den lokale affaldsplanlægning, men regeringen lægger op til en øget konkurrence indenfor affaldshåndtering og behandlingsområdet, og det vil formodentlig få betydning for hele organiseringen af affaldsområdet. Strategien opsætter følgende mål for affaldsområdet de næste 4 år: Det skal være synligt, hvilken miljøkvalitet vi får for pengene Vi skal arbejde for, at affaldssektoren er så effektiv som mulig Desuden er det en stor udfordring at afkoble væksten i mængden af affald fra den økonomiske udvikling i samfundet. Miljøministeren har nedsat en arbejdsgruppe, som skal se på den fremtidige organisation af affaldssektoren. Men i skrivende stund er der endnu intet besluttet, og det er derfor ikke til at sige, hvad der vil ske. 14

15 I forhold til tidligere nationale affaldsstrategier er målet om en reduktion af affaldsmængderne erstattet af et mål om, at affaldsmængderne ikke må stige lige så meget som den økonomiske vækst. Miljøministeren fremhæver endvidere, at genanvendelse er vigtig, og at "især skal affaldet fra industrien og servicesektoren under lup for her er der stadig mere affald, som med fordel kan genanvendes." Af andre nyheder i regeringens strategi i forhold til den tidligere strategi "Affald 21" kan fremhæves, at emballage er mere i fokus, samt at servicesektoren fremhæves som et indsatsområde. Derudover er affaldsforebyggelse stadig prioriteret, og det fremhæves i strategien, at her har kommunerne også en rolle at spille. Strategien rummer foruden de nationale initiativer også de tiltag, som kommunerne skal tage højde for i affaldsplanlægningen. Strategien indeholder i alt 123 initiativer på affaldsområdet, hvor kommunen har ansvaret for 26 af dem. Du kan se en oversigt over alle 123 initiativer på AFFALDSHIERARKIET I Danmark og EU anvendes følgende prioritering i valg af behandlingsform: 1. Affaldsforebyggelse ved for eksempel at reparere og vedligeholde, så produkterne holder længere inden de kasseres. 2. Genbrug som for eksempel ved at genbruge flasker via indsamling, rengøring og påfyldning af nyt øl og sodavand. 3. Genanvendelse, hvor for eksempel indsamlet glas knuses til glasskår, der anvendes til fremstilling af nye flasker, eller aviser anvendes til fremstilling af nyt papir. 4. Forbrænding, hvor sigtet er at udnytte energien i affaldet. Den bedste udnyttelse fås ved at bruge affaldet til kombineret produktion af både elektricitet og fjernvarme. 5. Deponering, der har den absolut laveste prioritet. Ved deponering udnyttes hverken affaldets indhold af energi eller råvarer. Desværre er deponering nødvendig for en række miljøbelastende produkter, som vi ikke ved, hvad vi ellers skal gøre med. Danmarks Naturfredningsforening mener: at "Affaldsstrategi " giver et godt overblik over den danske situation på affaldsområdet. Men den er for uambitiøs, bl.a. fordi der om målene bruges den mindre forpligtende betegnelse "sigtelinier", og fordi flere af målene for genanvendelsen ikke øges eller endda ligger lavere, end vi rent faktisk er oppe på allerede i dag. DN mener, at der kan og bør gøres en yderligere indsats særligt på forebyggelsessiden, som står svagt i strategien. 15

16 Stil krav til din kommunes affaldsplan Danmarks Naturfredningsforening mener: at der bør gøres en særlig indsats for dagrenovation og storskrald, hvor målene (sigtelinierne) i "Affaldsstrategi " ligger langt fra potentialet. Derfor er kravene til kommunernes affaldsplaner også, at der på disse områder skal være beskrevet, hvad kommunerne har tænkt sig at gennemføre af konkrete tiltag, som kan udnytte en væsentlig større del af potentialet, end der lægges op til i strategien. Kommunerne bør på dette som på andre områder i planerne redegøre for miljøaspektet eller miljøkonsekvenserne af de konkrete tiltag, som bliver lagt ind i planerne. DN vil meget opfordre kommunerne til at lave en VVM på affaldsplanerne. Dvs. en "Vurdering af Virkningerne på Miljøet" efter samme principper, som bruges ved etablering af større industrianlæg. Når man lokalt skal udvælge de tiltag eller prioriteringer, der ønskes indarbejdet i den kommunale affaldsplan, er det vigtigt at være opmærksom på de (nye) krav, der er indeholdt i regeringens affaldsstrategi. Det skal her noteres, at regeringen selv gør opmærksom på, at de eneste nye krav, der er fra deres side i affaldsstrategien, er udløst af EU-direktiver. Til gengæld betyder regeringens affaldsstrategi, at der lægges pres på kommunerne omkring hele organiseringen af affaldshåndteringen. Der lægges op til at overveje kommunernes hidtidige kontrol med området og evt. i stedet lade private aktører komme til. Se mere herom på Dette kan smitte af på kommunens aktuelle arbejde med affaldsplaner, idet nogle kræfter måske prioriteres til at se på disse aspekter. Her kan det være lokale gruppers indsats at arbejde for, at der ikke slækkes på miljøaspektet i kommunens arbejde med affaldsplanerne. 16

17 Med udgangspunkt i affaldsstrategien, er der en række områder, som det er oplagt at gå ind i lokalt. Det drejer sig dels om husholdningernes affald særlig dagrenovationen og storskrald. Her ligger genanvendelsen relativt langt fra regeringens mål, og der er potentiale for at gå langt videre. Det er altså her, der kan og skal gøres en ekstra indsats hos kommunerne. Derudover er servicesektorens (institutioner, handel og kontor) affaldsmængder i voldsom vækst, og der er langt til det ønskede mål for genanvendelse. På tværs af affaldskilderne gør kommunerne en større eller mindre indsats for at indsamle særlige fraktioner. På siderne om genanvendelse senere i hæftet sættes fokus på de fraktioner, som kan have særlig interesse for lokale grupper: farligt affald papir og pap glas plast jern og metal organisk affald (dette er dog ikke lovbundet at indsamle). REGERINGENS KRAV TIL KOMMUNERNE Her er 9 af regeringens krav til kommunerne (læs alle 26 på Kommunerne skal: Etablere eller forbedre genbrugsordninger for storskrald Øge genanvendelsen af emballage (metal, træ og plast) Fastholde genanvendelsesniveauet for glas og papir Stille krav om at jern- og metalemballager bliver indsamlet fra husholdninger Sikre borgerne mulighed for at kunne aflevere plastdunke og -flasker fra husholdninger Videreuddanne gårdmænd m.fl. så vejledningen til borgerne forbedres Anvise jern- og metalemballager til genanvendelse Øge fokus på virksomhedernes udsortering af plastfolie Sikre at plastdunke og -beholdere fra erhverv anvises til genanvendelse 17

18 Aktiv deltagelse i affaldsplanlægningen BORGERDELTAGELSE "Jeg vil opmuntre alle til at deltage aktivt i at føre regeringens politik ud i livet. Vi har alle et ansvar for at skabe de bedste betingelser for et sundt og bæredygtig miljø. Og her går vejen over en konstruktiv affaldspolitik, som denne strategi beskriver." Hans Christian Schmidt, Miljøminister (Forord til Affaldsstrategi ) "For at nå sigtelinierne for dagrenovation, haveaffald og storskrald er det nødvendigt, at borgerne inddrages og deltager aktivt i de enkelte indsamlingsordninger." Side 53, Affaldsstrategi se flere citater om borgerinddragelse på BEDRE DIALOG VIA BRUGERGRUPPEN Brugergruppen i Albertslund er til for at forstærke dialogen mellem borgere, politikere og forvaltning. Brugergruppen består af repræsentanter for alle boligområderne i kommunen. Brugergruppen har eksisteret siden 1980 og fungerer i dag som forvaltningens samarbejdspartner på områderne varme- og vandforsyning, spildevand og regnvand samt affald og genbrug. Brugergruppen høres i alle sager med miljømæssig betydning, inden de behandles politisk. Gruppen diskuterer og godkender endvidere budgetter og regnskaber inden for området. Det er ejer- og boligforeningerne, der vælger Brugergruppens repræsentanter. Brugergruppen holder fire møder om året. Den har valgt en arbejdsgruppe på otte personer, som bidrager til forvaltningens forberedelse af sagerne og dagsordenen til Brugergruppens møder. Det gælder f.eks. affaldsplanen, hvor arbejdsgruppen er involveret tidligt i arbejdet. Se mere på Den kommunale affaldsplanlægning har på den ene eller anden måde indflydelse på alle borgeres hverdag. Kommunen er forpligtet til som minimum at give borgerne mulighed for at kommentere et konkret forslag til ny affaldsplan, inden politikerne vedtager den. Regeringens 343 siders lange affaldsstrategi nævner flere gange, at borgernes ønsker skal spille en rolle i affaldsplanlægningen, og så giver det god mening at starte tidligt i forløbet. Metoder for borgerdeltagelse Borgerinddragelse kan foregå på mange måder med forskellige tilgange, metoder og formål. Den traditionelle metode er, at kommunen laver et udspil, som sendes i høring. Derefter afholdes måske et borgermøde, hvor de overordnede linier skal drøftes. Ofte er der tale om envejskommunikation, hvor kommunen informerer borgerne, og fremmødet er sjældent overvældende. Sådanne traditionelle borgerhøringer er en inddragelsesform, der kun skaber meget begrænset engagement hos borgerne. Desværre er den stadig meget anvendt. Men borgerdeltagelse kan vendes til en yderst konstruktiv proces, hvis der vælges de rigtige metoder til de rigtige formål. På kan du finde en oversigt 18

19 Danmarks Naturfredningsforening mener: over hvilke metoder, der kan tages i anvendelse. Eksempelvis kan kommunen invitere til et visionsseminar, hvor deltagerne i grupper diskuterer visioner for, hvordan de kunne tænke sig, at området udvikler sig de næste mange år. Resultatet kan f.eks. være en række pejlemærker for udviklingsprocessen. Deltagerne bør her være borgere, der formodes at have en vis interesse for området på længere sigt. Det kan være repræsentanter fra f.eks. beboerbestyrelser, grundejerforeninger, lokale miljøgrupper o.lign. Hvis I mener, der eksisterer et særlig behov i jeres lokalområde, kan I foreslå, at kommunen gennemfører borgerinddragelse efter en passende metode fra eksemplerne nævnt på Affaldsplaner er dog ikke kun interessante i planlægningsperioden. Der bør foregå løbende aktiviteter i årene efter, hvor der f.eks. følges op på, hvordan det går med målsætninger og med nye initiativer. at kommunerne bør inddrage lokale organisationer og grupper i arbejdet med affaldsplanerne gennem fortløbende regelmæssige møder. Desuden er informationsaktiviteter over for borgerne utrolig vigtige. Informationsaktiviteterne bør omfatte let tilgængelig vejledning om de konkrete affaldsordninger og beskrive mål, formål og effekter af ordningerne. Der bør satses målrettet på holdningsbearbejdning omkring affald og miljø mere bredt, herunder hvad, der kan gøres for at undgå affald og reducere affaldsmængderne. Informationsaktiviteterne bør være motiverende, idet der lægges vægt på at fortælle hvor vigtig, den enkeltes egen indsats er, og at den enkeltes indsats nytter. GLADSAXE HOLDER MØDER MED BRUGERNE Som indledning til den nye affaldsplan har Gladsaxe Kommune afholdt møder med de lokale håndværkerforeninger, industrisammenslutninger, handelsstandsforeninger, boligselskaber, grundejerforeninger og miljøorganisationer. Efter en kort indledning på mødet fulgte diskussioner i grupper. Her blev deltagerne bedt om at diskutere og besvare spørgsmål som: "Hvordan skal fremtidens storskraldsordning være?" og "Hvad mener du om den måde, vi informerer på i dag?" Til sidst blev de forskellige svar præsenteret i en fælles opsamling. Gladsaxe Kommune fik god respons fra deltagerne og mange konstruktive input til arbejdet med den kommende affaldsstrategi. EKSEMPLER PÅ METODER TIL BORGERINDDRAGELSE Dialogmøde Visionsseminar Fokusgruppe Caféværksted Fremtidsværksted Folkehøring Brugerpanel Elektronisk borgerpanel Se mere om borgerinddragelse på 19

20 Status Mængder og genanvendelse Service 0,7 kg Husholdning 1,6 kg Industri 1,2 kg Rensningsanlæg 0,5 kg Byggeri 2,1 kg 6,8 kg affald hver dag? mig?? Slagger/flyveaske 0,6 kg På kan du læse mere om affaldstyper og affaldsbehandling. I 2002 blev der i Danmark i alt produceret 13,1 mio. tons affald. Det svarer til, at der hver eneste dag året rundt blev produceret 6,8 kg affald pr. indbygger. Det er dog kun de 1,6 kg, som stammer fra husholdningerne selv resten kommer fra de 5 øvrige affaldskilder, som den danske affaldsstatistik er opdelt i. Affald fra husholdninger og især fra institutioner/handel/kontor er steget jævnt hen over årene. Også affald fra byggeri og anlægsarbejde er større end nogensinde før. Derimod er der i løbet af de seneste par år sket et fald i affald fra fremstillingsvirksomheder. Blandt de mere specielle, men store affaldsområder, er slam fra rensningsanlæg, som er faldet markant de sidste par år, mens restprodukter som slagger og flyveaske fra kulkraftværkerne har ligget på et uændret niveau de sidste 4 år. Trods mange års målsætning om at få affaldsmængderne til at falde i faktiske mængder uanset den økonomisk vækst i samfundet (absolut afkobling), er dette ikke lykkedes. 20

21 Det er nu regeringens mål at afkoble væksten fra den økonomiske vækst (en relativ afkobling). Hermed menes, at affaldsmængderne gerne må stige, men med en mindre vækst end den økonomiske vækst. Helt overordnet var den samlede genanvendelse i 2002 på 64% af de samlede affaldsmængder. Det tal dækker dog over relativt store udsving inden for forskellige kilder og fraktioner. I servicesektoren er genbrugsprocenten for eksempel kun 36%, og for husholdningsaffald er den nede på 31% i Til gengæld er den høj for f.eks. byggesektoren. På de følgende sider ser vi især nærmere på affaldet fra husholdninger og fra servicesektoren data om de øvrige kilder findes på AFFALDSKILDER I affaldsstatistikken opdeles affaldet efter de 6 kilder, de stammer fra: Husholdninger herunder dagrenovation, storskrald og haveaffald Servicesektoren (institutioner, handel og kontor) Industri/fremstillingsvirksomheder Bygge- og anlægssektoren Rensningsanlæg Kraftværker og forbrændingsanlæg STATISTIK OM AFFALD Alle data om affald opsamles i Miljøstyrelsens system ISAG (Informations System for Affald og Genanvendelse). Systemet er baseret på indberetning fra affaldsbehandlingsanlæggene. Miljøstyrelsen udarbejder årligt en "Affaldsstatistik", som primært er baseret på ISAG-data. Alle data anvendt i denne vejledning stammer fra "Affaldsstatistik 2002" eller er hentet direkte fra ISAG. Opgjort i % Genanvendelse Forbrænding Deponering Andet Mål Status Mål Status Mål Status Mål Status Samlede affaldsmængder Husholdningsaffald dagrenovation storskrald haveaffald Servicesektoren Industri/fremstillings-virks Bygge- og anlægssektoren Rensningsanlæg Slagger/flyveaske fra kul.værker Aske fra affaldsforbrændingsanlæg

22 Husholdningernes affald 22 Husholdningsaffaldet er naturligt nok det område, hvor det er mest oplagt at få borgernes aktive bidrag til en indsats, både hvad angår affaldsforebyggelse og kildesortering. Affald fra husholdninger omfatter fire affaldstyper: dagrenovation storskrald haveaffald emballage og andet affald. Affaldet bliver enten deponeret, brændt eller genanvendt. Sigtet har gennem mange år været at genanvende en større andel og at nedbringe deponeringen. På kan du se flere detaljer om udviklingen over år hvordan det er gået i praksis. Danmarks Naturfredningsforening mener: at den organiske dagrenovation så vidt muligt bør genanvendes. Det kan ske gennem hjemmekompostering, lokal kompostering, central kompostering og gennem bioforgasning. Udsorteringen skal ske "ved kilden" i hjemmene. Den organiske dagrenovation bør ikke bare brændes af, fordi der herved går værdifulde ressourcer tabt. Det er ikke et spørgsmål om én bestemt løsning. Lokalt eller regionalt må man bruge en kombination af forskellige muligheder, idet der skal tages hensyn til, at så meget af den ressource, som den organiske dagrenovation repræsenterer, holdes i de naturlige kredsløb. Affaldsmængderne kan nedbringes gennem affaldsforebyggelse. Dette aspekt behandles senere i hæftet. Her ser vi nærmere på sammensætningen af husholdningsaffaldet og muligheden for øget genanvendelse. Dagrenovation Dagrenovationen udgør ca. 55 % af husholdningsaffaldet. Den samlede mængde dagrenovation fra husholdningerne var i 2002 på tons. Det er 321 kg pr. indbygger svarende til 6,2 kg pr. uge. De sidste 10 år har genanvendelsen for dagrenovationen svinget mellem 14 og 17 % i år 2002 var den på 16 %. Det er regeringens mål, at 20 % skal genanvendes. Potentialet for sortering og dermed genanvendelse af dagrenovationen er stor især hvis den organiske del også sorteres fra. Danmarks Naturfredningsforening mener således, at potentialet for at sortere forskellige fraktioner væk fra en "normal" dagrenovation er på ca. 80 %. Det betyder, at mængden af dagrenovation, der skal til forbrænding (teoretisk) kan reduceres til 1/5. I praksis er det dog ikke muligt at opnå så stor en sortering, men Danmarks Naturfredningsforening anbefaler et væsentligt højere mål for genanvendelse end de 20 %. Det er på dagrenovationsområdet, borgerne selv kan gøre en indsats, såfremt dette

23 understøttes af kommunerne. Det er derfor også her, det kan betale sig at lægge kræfter i, at kommunerne rent faktisk laver en affaldsplan, som øger genanvendelsen og affaldsforebyggelsen. Storskrald Storskraldet udgør 21 % af husholdningsaffaldet. Den samlede mængde storskrald fra husholdningerne var i 2002 på tons. Det er 123 kg pr. indbygger svarende til 2,4 kg pr. uge. Det er regeringens mål, at 25 % skal genanvendes, men genanvendelsen har siden 1994 svinget mellem 13 og 18 % i år 2002 er den på 17 %. Der er således også her behov for en større indsats fra kommunernes side. Haveaffald Haveaffaldet udgør 17 % af husholdningsaffaldet. Den samlede mængde haveaffald fra husholdningerne var i 2002 på tons. Det er 98 kg pr. indbygger svarende til 1,9 kg pr. uge. Det er målsætningen, at 95 % skal genanvendes, og det mål har været opfyldt siden Danmarks Naturfredningsforening mener: at haveaffald så vidt muligt skal hjemmekomposteres, så vi undgår unødigt at køre rundt med affaldet. I det mindste bør kommunerne arbejde for, at haveaffaldet komposteres så decentralt som muligt. I landområder, hvor der er plads nok "ved kilden" til kompostering, er det absolut unødvendigt at indsamle folks haveaffald. Hjemmekompostering af såvel haveaffald som den organiske dagrenovation er rigtig affaldsminimering. Emballage og andet affald Endelig indeholder dagrenovationen emballageaffald og andet affald, der samlet udgør 7 %. Emballageaffaldet var i 2002 på tons. Det er 22 kg pr. indbygger svarende til 0,4 kg pr. uge. Mængden af "andet affald" var i 2002 på tons. Det er 24 kg pr. indbygger svarende til 0,5 kg pr. uge. Selvom denne mængde er relativt lille, er det heri det farlige affald indgår. Kommunen bør gøre en særlig indsats for at undgå, at det farlige affald fra husholdningerne ender i dagrenovationen ved at etablere en effektiv separat indsamling heraf. 23

24 Potentiale for øget genanvendelse af husholdningsaffald Kg affald pr. uge Husstands affaldsproduktion (2,8 prs) 9,9 I dag genanvendes 1,6 Regeringens mål i ,0 Potentiale (se note) 7,8 Note: Danmarks Naturfredningsforening mener, at vil det være potentielt muligt at genanvende 78 % på basis af en analyse af en affaldsundersøgelse der indgår i Miljøprojekt nr. 868, 2003 Sammensætning af dagrenovation og ordninger for hjemmekompostering (tabel 3.9). Nedenfor er foreningen bud på, hvor stor en andel af hver fraktion, der kan genanvendes i miljøprojektets stikprøver af husholdningsaffald. Potentiale for genanvendelse af forskellige fraktioner Fraktion Kg affald pr. uge Potentiel genanvendelse i % organisk affald 4,3 100 % papir og pap 2,2 100 % plast 0,9 25 % glas 0,3 100 % metal 0,3 85 % haveaffald 0,5 100 % andet affald 1,4 0 % I alt 9,9 78 % Dette skal kommunerne indsamle Kommunerne er forpligtet til at iværksætte indsamlingsordninger for følgende fraktioner for husholdningerne: dagrenovation (i byer med mere end 1000 indbyggere) papir (i byer med mere end 1000 indbyggere) glas (i byer med mere end 200 husstande) genanvendeligt pvc Imprægneret træ farligt affald batterier pap (i byer med mere end 1000 indb.). Regeringens strategi lægger desuden op til, at kommunerne i fremtiden også vil være forpligtet til at iværksætte indsamlingsordninger for: jern- og metalemballager plastdunke og flasker. Danmarks Naturfredningsforening mener: at sigtelinien målet for genanvendelse af dagrenovationen på 20 % i affaldstrategien er alt for uambitiøst. Potentialet er langt højere, og målet frem til 2008 bør være, at mindst 60 % skal genanvendes. Dette bør være kommunernes mål i de nye affaldsplaner. 24

25 Tjek hvordan det går i din kommune? Som led i udarbejdelsen af denne vejledning er blevet bearbejdet en række af de data, der findes om kommunerne i Miljøstyrelsens affaldsdatasystem ISAG. Resultatet er en række Danmarkskort, som viser hvorledes, den enkelte kommune står i forhold til de øvrige kommuner stiger eller falder mængderne af affald pr. borger i kommunen? Øges eller mindskes genanvendelsen af de forskellige fraktioner? Øges eller mindskes den del, der går til forbrænding? Osv. Det er ikke alle kommuner, der foreligger data for, og ifølge Miljøstyrelsen kan der være usikkerheder og fejlkilder, som ikke fanges i kvalitetskontrollen af de indberettede data. Derfor kan det være en god idé at få din aflæsning af kortene bekræftet hos kommunen, inden kortlægningen f.eks. benyttes overfor pressen. På kan du se hvordan din kommune klarer sig. Her har vi vist et par af de Danmarkskort, du kan se på hjemmesiden. Kort 1: Ændring i deponering af storskrald < -25 kg mellem -25 og +25 kg > 25 kg Kort 2: Udvikling i forbrændibg af husholdningers dagrenovation < -50 kg mellem -50 og +50 kg > 50 kg Kortet viser i hvilke kommuner, der er blevet deponeret mere eller mindre af husholdningernes storskrald pr. indbygger i år 2002 i forhold til (Mængden af storskrald fra husholdninger var i 2002 på 123 kg. pr. borger i gennemsnit). Med gul farve er angivet de kommuner, hvor ændringen er mindre end 25 kg. pr. indbygger. Med grøn er markeret de kommuner, hvor mængden er faldet med mindst 25 kg. pr. indbygger. Med rød er markeret de kommuner, hvor mængden er steget med mindst 25 kg pr. indbygger. Hvid farve indikerer, at der ikke foreligger data. (Kilde: kommunedata fra ISAG omregnet til pr. indbygger) Kortet viser i hvilke kommuner, forbrændingen af husholdningernes dagrenovation er vokset eller faldet pr. indbygger i år 2002 i forhold til (Mængden af dagrenovation fra husholdninger var i 2002 på 321 kg. pr. borger i gennemsnit.) Med gul farve er angivet de kommuner, hvor ændringen er mindre end 50 kg. pr. indbygger. Med grøn er markeret de kommuner, hvor mængden er faldet med mindst 50 kg. pr. indbygger. Med rød er markeret de kommuner, hvor mængden er steget med mindst 50 kg pr. indbygger. Hvid farve indikerer, at der ikke foreligger data. (Kilde: kommunedata fra ISAG omregnet til pr. indbygger) 25

26 Servicesektorens affald (institutioner, handel og kontor) Danmarks Naturfredningsforening mener: at det er særligt vigtigt, at der gennemføres affaldssortering (kildesortering) i institutioner med børn og unge, og at børnene og de unge skal inddrages aktivt i kildesorteringen. Hermed er vi med til på en meningsfuld måde at bevidstgøre børn og unge om sammenhængen mellem forbrug og affald og holdningsbearbejde og motivere dem som er fremtidens forbrugere til at gøre en selvstændig indsats, som nytter, for bl.a. at reducere affaldsmængderne. Servicesektorens affald er fra institutioner, handel og kontor, dvs. den del af erhvervsaffaldet, som ikke kommer fra fremstillingsvirksomheder. Affald fra mindre virksomheder, der drives i tilknytning til boligen, for eksempel mindre kontorvirksomhed, betragtes ikke som erhvervsaffald, men som affald fra husholdninger, når affaldet i sin sammensætning og håndtering kan sidestilles med dagrenovation. I løbet af de sidste 10 år har genanvendelsen svinget mellem 32% og 40 % i år 2002 er den på 36 %. Derfor er der brug for en stor indsats for at få den op på de 50 %, som er regeringens sigtelinje. Endvidere er der en stor vækst i affaldet fra servicesektoren, og en alt for stor andel går i dag til deponering. Kommunerne skal anvise genanvendeligt affald fra virksomheder og offentlige og private institutioner til genanvendelse. Det drejer sig om: papir pap karton papmaterialer og produkter heraf genanvendeligt pvc-affald genanvendeligt transportemballageaffald af plast.

27 Kommunerne er forpligtet til lave anvisningsordninger, der virker i praksis så meget af det, der kan genanvendes, rent faktisk også genanvendes. Ikke-genanvendeligt affald i form af pvc samt imprægneret træ skal anvises til deponering. Dog kan neddelt kreosotbehandlet træ forbrændes f.eks. jernbanesveller. Kommunerne kan selv lave indsamlingsordninger for alle disse typer affald og genanvendelige materialer, men er for erhverv kun forpligtiget til at etablere indsamlingsordning for farligt affald. Det er derfor vigtigt for lokale grupper ikke udelukkende at fokusere på husholdningernes affald, men også at lægge pres på kommunerne i forhold til en øget indsats på servicesektorens område, f.eks. at kommunen etablerer indsamlingsordninger rettet mod denne gruppe. HVAD ER EN ANVISNINGSORDNING? Ved en anvisningsordning forstås, at kommunalbestyrelsen anviser mulighed for bortskaffelse af affaldet. Kommunen bestemmer således, på hvilke deponerings-, forbrændings- og genanvendelsesanlæg, affaldet kan behandles og bortskaffes. Affaldsproducenten har så selv ansvaret for, at affaldet håndteres og bortskaffes i overensstemmelse med kommunens anvisninger. DET BLÅ KAPEL På Nørrebro i København er en skole, en kirke, to medborgerhuse, et bibliotek, et socialt rådgivningscenter og et narkobehandlingssted gået sammen om at fremme affaldssortering. Via besparelser på affaldsudgiften - som følge af mindre restaffald - finansieres en fælles grøn gårdmand, der passer miljøstationerne og bistår med råd og vejledning til institutionerne. Se mere på GRØNNE DAGINSTITUTIONER I FREDERIKSHAVN I 2003 startede Frederikshavn et nyt koncept "Grønt flag - Grøn daginstitution". Institutioner, der deltager i projektet, kan få tildelt et grønt flag og et diplom som tegn på, at institutionen arbejder systematisk med miljøtiltag. Daginstitutionen Havblik har i 2004 fået et Grønt flag. I Havblik har de arbejdet med sortering af affald. De har etableret kompostbeholder, opsat batterispand og de sorterer papir. Desuden laver de aktiviteter med børnene ved at samle affald omkring legepladsen og på vej til genbrugspladsen. De laver forsøg med at grave forskellige typer af affald ned, og så se, hvad der er sket med det efter et halvt år i jorden. Hør mere hos Grøn Guide Hanne Lauritsen se kontaktlisten bagerst i vejledningen. 27

Vejledning om kommunale affaldsplaner

Vejledning om kommunale affaldsplaner Vejledning fra miljøstyrelsen Nr. 5 2000 Vejledning om kommunale affaldsplaner 1. januar 2001-31. december 2012 4 Indhold 1 INDLEDNING...7 1.1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG INDHOLD...7 1.2 BAGGRUND...7 1.2.1

Læs mere

Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune

Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune Høringsmateriale Udkast af 31. oktober 2014 1 Hvorfor nye affaldsordninger? Selvom vi allerede er gode til at sortere (fx glas

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Forord. Kvalitet i affaldsbehandlingen

Forord. Kvalitet i affaldsbehandlingen Forord affaldsplan gladsaxe kommune Kvalitet i affaldsbehandlingen Affaldsområdet har i de seneste år været genstand for en voksende interesse såvel i Gladsaxe Kommune som på nationalt plan. Flere og flere

Læs mere

Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024

Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Marts 2015 1 2 Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Denne affaldshåndteringsplan er et værktøj for Ringkøbing-Skjern

Læs mere

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57 1 af 51 30-03-2015 09:57 Hjem Oplevelse Vis Rediger Preview 30 marts 2015 09:57 Danish Default Screenshots Ingen Tilstand Dato Sprog Enhed Simulator SVENDBORG 2 af 51 30-03-2015 09:57 Svendborg Indledning

Læs mere

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Den generelle del af regulativet er affaldsbekendtgørelsens tekst og erstatter de nugældede regulativers generelle indledninger med angivelse

Læs mere

FORSLAG TIL AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 ASSENS KOMMUNE

FORSLAG TIL AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 ASSENS KOMMUNE FORSLAG TIL AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 ASSENS KOMMUNE oktober 2014 1 Indhold Indledning... 3 Mål for planen... 4 Udgangspunkt 2013... 4 Nationale og EU krav... 5 Status og mål... 7 Status for initiativer

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020

Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 for Del 2 Kortlægning og prognoser Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Opfyldelse af mål fra Affaldsplan 2005-2008...4 3. Opsummering af kortlægning for 2007...11 4. Statistisk

Læs mere

1. april 2013 indførte Gladsaxe Kommune husstandsindsamling af genbrugsfraktioner. Ordningen fik stor succes fra begyndelsen.

1. april 2013 indførte Gladsaxe Kommune husstandsindsamling af genbrugsfraktioner. Ordningen fik stor succes fra begyndelsen. GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Status på arbejdet 2013-2014 NOTAT Dato: 15. november 2014 Af: Malene Matthison-Hansen Dette dokument redegør for det arbejde, Gladsaxe Kommune har udført indenfor

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003 Affaldsstatistik 2002 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 11 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2002 OG UDVIKLINGEN 2001-2002

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020

Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 og 1. Forord... 2 1.1. Administrative forhold... 2 2. Grundlag for affaldsplan... 7 2.1. Regeringens overordnede affaldspolitik... 7 2.2. Prioriteringen på affaldsområdet... 8 3.

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020. Sylvester Hvid & Co. Nr. 18675 www.shc.dk

Affaldsplan 2009-2020. Sylvester Hvid & Co. Nr. 18675 www.shc.dk Affaldsplan 2009-2020 Sylvester Hvid & Co. Nr. 18675 www.shc.dk 49 Affaldsplan 2009-2020 Denne affaldsplan for Lyngby-Taarbæk Kommune gælder for årene 2009 2020 med særlig vægt på de første fire år fra

Læs mere

Roskilde Kommune Affaldshandlingsplan 2014-2018

Roskilde Kommune Affaldshandlingsplan 2014-2018 Affaldshandlingsplan 2014-2018 Teknik- og Miljøudvalget har på sit møde den 13. december 2012 besluttet, at følgende målsætninger skal være grundlaget for affaldsområdet i perioden 2014 2018. A: Ressourcerne

Læs mere

Affald fra institutioner

Affald fra institutioner Page 1 of 5 Affald fra institutioner 1. Institutioner og Regler og betaling Institutioner skal følge Regulativ for fra erhverv i Herning Kommune. Hjemmesidens oplysninger om fra erhverv er derfor også

Læs mere

19.30 FÆLLES OPSAMLING Borddiskussion af uddelte spørgsmål. Spørgsmålsvis opsamling (bordene rundt) v/morten

19.30 FÆLLES OPSAMLING Borddiskussion af uddelte spørgsmål. Spørgsmålsvis opsamling (bordene rundt) v/morten Referat Affaldsbasar 29.11.2012 - Stenløse Rådhus kl. 17-20 Deltagere: Borgere, se vedlagte liste over grupper. Fra Center for Teknik og Miljø: Ingela Karlsson, centerchef, Malene Leth Kobbernagel, Tina

Læs mere

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43 AF FALD 43 Affald Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Trin 1: sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve,

Læs mere

Affaldsplan 2005-2016

Affaldsplan 2005-2016 Teknisk Forvaltning Affaldsplan 2005-2016 Indhold Forord............................................................. 6 Sammenfatning..................................................... 8 Indledning.........................................................

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

FAABORG MIDTFYN KOMMUNE

FAABORG MIDTFYN KOMMUNE FAABORG MIDTFYN KOMMUNE Side 1 af 47 Faaborg Midtfyn Kommune Indledning Planen kort fortalt Status og mål Nationale Målsætninger og sigtelinier Status fra tidligere affaldsplan Nedgravede affaldsbeholdere

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003. Affaldsstatistik 2001

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003. Affaldsstatistik 2001 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003 Affaldsstatistik 2001 Indhold 1 INDLEDNING 5 2 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 9 2.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2001 OG UDVIKLINGEN 2000 2001 9 2.2 BEHANDLINGEN AF

Læs mere

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Til TMU Affaldsgebyr 2012 - supplerende oplysninger TMU har på mødet den 14-11-2011 ønsket et notat med en række supplerende oplysninger

Læs mere

Affaldsstatistik 2004

Affaldsstatistik 2004 Affaldsstatistik 2004 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 7 2005 Indhold INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 10 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2004 OG UDVIKLINGEN

Læs mere

Affaldsplan 2009-2012

Affaldsplan 2009-2012 Klintholm kommunerne Affaldsplan 2009-2012 Del 1 - fællesdel November 2009 Godkendt af Langeland Kommunes Kommunalbestyrelse den 12 april 2010 Klintholm kommunerne Affaldsplan 2009-2012 November 2009 Dokumentnr

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020

Affaldsplan 2009-2020 Høringsudkast BY/03.02.09 Affaldsplan 2009-2020 Høringsudkast Formanden på Miljøcenter Greve har daglig kontakt til borgerne Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 5 2. BAGGRUND FOR GREVE KOMMUNES MÅL OG

Læs mere

Fredericia Kommunes Affaldsplan 2009-2020

Fredericia Kommunes Affaldsplan 2009-2020 Fredericia Kommunes Affaldsplan 2009-2020 1 Indhold Forord... 4 Indledning... 5 Baggrund og målsætninger... 6 1. del af Affaldsstrategi 2009-2012... 6 2. del af Affaldsstrategi 2009-2012... 6 3. del af

Læs mere

Affaldsplan 2013-2024 Del 2, baggrundsrapport. Forslag.

Affaldsplan 2013-2024 Del 2, baggrundsrapport. Forslag. 2 Affaldsplan 2013-2024 Del 2, baggrundsrapport. Forslag. Affaldsplan 2013-2024 Del 2, baggrundsrapport. Forslag. Indhold Indhold... 2 1. Forord... 4 2. Indledning... 5 3. Affaldsplanens indhold... 6 4.

Læs mere

Affalds- og ressourceplan 2015-2024. Planforslag i offentlig høring fra 11. marts til 15. maj 2015

Affalds- og ressourceplan 2015-2024. Planforslag i offentlig høring fra 11. marts til 15. maj 2015 Affalds- og ressourceplan 2015-2024. Planforslag i offentlig høring fra 11. marts til 15. maj 2015 side 2 Indhold Indledning... 4 Hvorfor en affaldsplan?... 6 Hvor kommer Affalds- og ressourceplanen fra?...

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD GRØNT BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 3 MÅL... 4 OPGØRELSER - HUSHOLDNINGSAFFALD... 5 OPGØRELSER - GENBRUGSPLADSER... 5 AKTIVITETER...10 TILTAG PLANLAGT I 2015...13 DEN GODE HISTORIE... 14 Ud over denne temarapport

Læs mere

Status 2004. Bilag til Affaldsplan 2005: Udarbejdet af Nordforbrænding for:

Status 2004. Bilag til Affaldsplan 2005: Udarbejdet af Nordforbrænding for: Bilag til Affaldsplan 2005: Status 2004 Udarbejdet af Nordforbrænding for: Allerød Kommune Fredensborg-Humlebæk Kommune Hørsholm Kommune Karlebo Kommune Søllerød Kommune Præsentation af kommunerne Indholdsfortegnelse

Læs mere

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug.. Et oplæg til holdningsbearbejdning og affaldshåndtering For ca. 85 grundforløbselever på RTS Hans Bjerre.. Velkommen.. Præsentation, sådan blev uge 9 brugt. Første

Læs mere

Affaldsstrategi 2005-2008

Affaldsstrategi 2005-2008 Affaldsstrategi 2005-2008 Regeringen 2003 Affaldsstrategi 2005-2008 September 2003 SIDE 2 Indhold 5 Forord 7 Læsevejledning 9 1 Affaldsstrategi 2005-2008, fokusområder 1.1 Ressourcetab og miljøbelastning

Læs mere

Brug pæren også når den er gået

Brug pæren også når den er gået Undgå forurening med kviksølv fra lyskilder: Brug pæren også når den er gået SPAREPÆRER OG LYSSTOFRØR INDEHOLDER KVIKSØLV. De skal indsamles korrekt for at undgå udledning af kviksølvet. Desværre ender

Læs mere

Affaldsplan 2009-2012. Svendborg Kommune

Affaldsplan 2009-2012. Svendborg Kommune Affaldsplan 2009-2012 Svendborg Kommune Klintholm-kommunerne Affaldsplan 2009-2012 Del 1 - fællesdel Klintholm-kommunerne Affaldsplan 2009-2012 Del 1 - Fællesdel Klintholm-kommunerne, Affaldsplan 2009

Læs mere

Fremtidens forhold mellem kommunen og affaldsselskaberne Disposition Formål med selskabsdannelsen af Odense Renovationsselskab A/S og Odense

Fremtidens forhold mellem kommunen og affaldsselskaberne Disposition Formål med selskabsdannelsen af Odense Renovationsselskab A/S og Odense Fremtidens forhold mellem kommunen og affaldsselskaberne Disposition Formål med selskabsdannelsen af Odense Renovationsselskab A/S og Odense Vandselskab as 1994 Styringsgrundlaget i 1994 og indtil nu Erfaringer

Læs mere

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk Byggeaffald styr på sorteringen 9623 6644 affald@avv.dk AVVTlf. www.avv.dk Hvad er byggeaffald? Bygge- og anlægsaffald er alt affald, som fremkommer ved anlægsarbejder, nedrivning, nybyggeri og renovering.

Læs mere

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 391 borgere i Slagelse Kommune har svaret på spørgsmålene 97 % mener, at henkastet

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

Forord Hvad er en affaldsplan Lovgivning Planens opbygning Datagrundlag Planen Handlingsplan Mål 1 Indsatsområde 1 Indsatsområde 2 Indsatsområde 3

Forord Hvad er en affaldsplan Lovgivning Planens opbygning Datagrundlag Planen Handlingsplan Mål 1 Indsatsområde 1 Indsatsområde 2 Indsatsområde 3 Forord Hvad er en affaldsplan Lovgivning Planens opbygning Datagrundlag Planen Handlingsplan Mål 1 Indsatsområde 1 Indsatsområde 2 Indsatsområde 3 Mål 2 Indsatsområde 1 Indsatsområde 2 Indsatsområde 3

Læs mere

Hvidovre Science Genbrugsstationen

Hvidovre Science Genbrugsstationen Hvidovre Science Genbrugsstationen Ideer/forslag til at arbejde med affald og miljø med inddragelse af Hvidovre Grenbrugsplads. 4.klasse Fælles mål II - Trinmål efter 4.klasse Den nære omverden - Sortere

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej

Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej Baggrund Byrådet har besluttet at afprøve en ny type anlæg til indsamling af genanvendelige materialer. Senest med regeringen ressourcestrategi er der lagt

Læs mere

* affald * thùng rác * waste

* affald * thùng rác * waste Affald og ressourcer i Danmark og Vietnam Undervisningsmateriale fra Skolernes EnergiForum august 2011 * affald * thùng rác * waste Affald og ressourcer i Danmark og Vietnam Baggrund Vi har store udfordringer

Læs mere

Aflevering af mindre mængder erhvervsaffald på Genbrugspladsen.

Aflevering af mindre mængder erhvervsaffald på Genbrugspladsen. Bilag 1: Forslag til tillæg 4, til Ringsted Kommunes erhvervsaffaldsregulativ, incl. 2 bilag. Aflevering af mindre mængder erhvervsaffald på Genbrugspladsen. Særlige bestemmelser for aflevering af mindre

Læs mere

Affaldsplan 2009-2012 Esbjerg Kommune

Affaldsplan 2009-2012 Esbjerg Kommune Affaldsplan 2009-2012 01.01.2010 Affaldsplan 2009-2012 Side 2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 5 2 EU-AFFALDSDIREKTIV 6 2.1 Affaldshierarkiet 6 3 NATIONAL AFFALDSREFORM 8 4 KYOTO-AFTALE OG NATIONAL KLIMASTRATEGI

Læs mere

Håndtering af affald. Afdeling 52 - Fyrkildevej

Håndtering af affald. Afdeling 52 - Fyrkildevej Håndtering af affald Afdeling 5 - Fyrkildevej Lån en trailer Ved bortskaffelse af diverse til genbrugsplads kan du låne en trailer ved henvendelse på varmemesterkontoret. Depositum kr. 00,- Indhold Affaldstyper...4

Læs mere

Affaldsgebyrer Kursus i kalkulation. København den 17. juni 2010

Affaldsgebyrer Kursus i kalkulation. København den 17. juni 2010 Affaldsgebyrer Kursus i kalkulation København den 17. juni 2010 Agenda 09.30-09.40 Velkomst Anders Christiansen, KL 09.40-10.30 Organisationsformer Line Markert, HORTEN 10.30-11.15 Kalkulation og håndtering

Læs mere

Ressourceplanen og Reno Djurs

Ressourceplanen og Reno Djurs Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Ressourceplanen og Reno Djurs Indledning Med dette notat ønsker administrationen at knytte kommentarer til udvalgte dele af ressourcestrategien.

Læs mere

AFFALDSPLAN 2008 A FFALDSPLAN 2 008

AFFALDSPLAN 2008 A FFALDSPLAN 2 008 AFFALDSPLAN 2008 NORDISK MILJØMÆRKNING Titel: Affaldsplan 2008 Udarbejdelse: Miljøkontrollen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen, 2005 Foto: Birgitte Røddik, Søren Weile (m.fl.) Lay-out og tryk: Phønix-Trykkeriet

Læs mere

1 Generelt 3. 1.0 Affald mission... 3. 1.1 Affald vision... 3. 1.2 Affald ydre vilkår... 3. 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024...

1 Generelt 3. 1.0 Affald mission... 3. 1.1 Affald vision... 3. 1.2 Affald ydre vilkår... 3. 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024... Indholdsfortegnelse 1 Generelt 3 1.0 Affald mission... 3 1.1 Affald vision... 3 1.2 Affald ydre vilkår... 3 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024... 3 1.4 Afskrivninger... 4 1.5 Affald takststruktur...

Læs mere

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09.

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09. 27. maj 2014 1825 DAGSORDEN for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09.00 Mødested: AVV-administrationen Mandøvej 4 Hjørring Fraværende: Birthe Andersen

Læs mere

ssækken højst 25 kg affald i d

ssækken højst 25 kg affald i d ssækken affald højst 25 kg affald i r Læs he får u d n a, hvord ald f f a e r mind FÅ mindre affald KVIT OVERFLØDIG INDPAKNING UNDGÅ MADSPILD Vælg produkter, der ikke er pakket ind Køb kun det mad, som

Læs mere

P e r s p e k t i v pl a n for fremtidig strategisk bæredygtig affaldsanvendelse i Vejle Kommune

P e r s p e k t i v pl a n for fremtidig strategisk bæredygtig affaldsanvendelse i Vejle Kommune P e r s p e k t i v pl a n for fremtidig strategisk bæredygtig affaldsanvendelse i Vejle Kommune Indledning Affald og Genbrug skal helt eller delvist tage hånd om 104.000 borgeres, 4.100 virksomheders

Læs mere

BILAG - oversigt. BILAG 2 Forudsætninger 2.1 Mængden af dagrenovation 2.2 Indsamlingseffektiviteter 2.3 Volumen af de enkelte fraktioner

BILAG - oversigt. BILAG 2 Forudsætninger 2.1 Mængden af dagrenovation 2.2 Indsamlingseffektiviteter 2.3 Volumen af de enkelte fraktioner BILAG - oversigt BILAG 1 Scenarieberegninger 1.1 Affaldsgebyret for scenarierne samlet oversigt 1.2 Affaldsgebyrets sammensætning de 6 scenarier 1.2.1 Affaldsgebyrets sammensætning for parcelhuse, parcelhuslignende

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ AFFALDS HÅND TERINGS PLAN 2014 2024 MÅL OG PLANLÆGNING

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ AFFALDS HÅND TERINGS PLAN 2014 2024 MÅL OG PLANLÆGNING SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ AFFALDS HÅND TERINGS 2014 2024 2 IND HOLD Forord 5 Indledning 7 Mål for affaldsområdet 8 Handlingsplan 11 Mål 1 Nedbringe mængden af farligt affald, elektronik affald og

Læs mere

FORSLAG TIL AFFALDSPLAN 2009-2012

FORSLAG TIL AFFALDSPLAN 2009-2012 FORSLAG TIL AFFALDSPLAN 2009-2012 AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune 2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD.............................................................................4 RESUMÉ.............................................................................5

Læs mere

AFFALDSPLAN 2000-2012

AFFALDSPLAN 2000-2012 IS FÆLLEDS- FORBRÆNDING AFFALDSPLAN 2000-2012 HOBRO MARIAGER NØRAGER NØRHALD PURHUS Indholdsfortegnelse Side 1 Forord 3 2 Godkendelsespåtegning 5 3 Planens grundlag 7 3.1 Lovgrundlag 8 3.2 Godkendelsesprocedure

Læs mere

Bilag 1 Uddybning af initiativer. Affaldsplan 2009-2012 Ishøj Kommune

Bilag 1 Uddybning af initiativer. Affaldsplan 2009-2012 Ishøj Kommune Bilag 1 Uddybning af initiativer Affaldsplan 2009-2012 Ishøj Kommune Indhold Uddybning af initiativer i Affaldsplan 2009-2012... 3 At forebygge dannelsen af affald... 4 1: Brugerdreven innovation... 4

Læs mere

Affaldsplan for Ringsted Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner. Udkast 26.03.2014 til høring

Affaldsplan for Ringsted Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner. Udkast 26.03.2014 til høring Affaldsplan for Ringsted Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner Udkast 26.03.2014 til høring 2 Indhold 1. Indledning... 4 2. Affaldsplanens opbygning... 5 3. Handleplaner for husholdninger, fokusmaterialer...

Læs mere

Notat. Brugergruppen. Brugergruppens Årsberetning 2014. Forord

Notat. Brugergruppen. Brugergruppens Årsberetning 2014. Forord Notat Brugergruppen Brugergruppens Årsberetning 2014 Forord I 2014 vedtog vi nye retningslinjer, og en ny forretningsorden, for Brugergruppen. Det var tid for en revision, da vand- og spildevandsforsyningen

Læs mere

Grundejerforeningen Skovbrynet. Grundejerforeningen Overdrevet. Annelise Schultz Krogshave Grundejerforeningen Jernaldervej

Grundejerforeningen Skovbrynet. Grundejerforeningen Overdrevet. Annelise Schultz Krogshave Grundejerforeningen Jernaldervej Mødereferat Mødetid: 2. juni 2009 kl. 16.30 18.45 Mødested: Hammel Rådhus Mødedeltagere: Johnny Lillethorup Referent: Flemming Tinggård Benedikte Krogh Karl Åge Madsen Inge Heegaard Grete Mørch Sørensen

Læs mere

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk v/kirsten Henriksen Møde i DAKOFAs netværksgruppe vedr. Livscyklus- og ressourceforvaltning den 11. april 2011 Disposition Et hurtigt

Læs mere

8. KARA/NOVEREN s anlæg og kapacitet...34

8. KARA/NOVEREN s anlæg og kapacitet...34 Affaldsplan 2009-2012 Odsherred Kommune Sept 2009 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BAGGRUND FOR ODSHERRED KOMMUNES MÅL OG INITIATIVER... 4 2.1. RAMMERNE FOR AFFALDSOMRÅDET... 4 2.2. NATIONAL AFFALDSSTRATEGI

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 19. januar 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 19. januar 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 19. januar 2010 13. januar 2010. Nr. 48. Bekendtgørelse om affald 1) I medfør af 7 b, 44, stk. 1, og 4-6, 45, stk. 2, 5 og 7, 45 a, 45 d, stk. 1 og 2, 46 a, stk. 1-3, 46 b,

Læs mere

Affaldsguide. Falkoner Allé 71/Holger Danskes Vej 2. Dagrenovation. Papir. Pap og karton. Glas. Hård plast. Metal. Storskrald

Affaldsguide. Falkoner Allé 71/Holger Danskes Vej 2. Dagrenovation. Papir. Pap og karton. Glas. Hård plast. Metal. Storskrald Affaldsguide Falkoner Allé 71/Holger Danskes Vej 2 Dagrenovation Papir Pap og karton Glas Hård plast Metal Storskrald Elektronik og hårde hvidevarer Farligt affald PVC Imprægneret træ Kære beboer I denne

Læs mere

Skrald og genbrug af Rikke Bech Poulsen 9D

Skrald og genbrug af Rikke Bech Poulsen 9D Skrald og genbrug af Rikke Bech Poulsen 9D 1 Indledning Før jeg lavede opgaven, vidste jeg godt at det var forkert at smide med affald, og at det er godt at genbruge. Men emnet har fået mig til at åbne

Læs mere

januar 2010 Af Jacob Brandt

januar 2010 Af Jacob Brandt januar 2010 Af Jacob Brandt A F FA L D S G E B Y R E R EFTER DEN REVIDEREDE AFFALDSBEKENDTGØRELSE Med den nye affaldsbekendtgørelse er der indført en mere detaljeret regulering af de kommunale affaldsgebyrer,

Læs mere

Affaldsguide. Rahbekshus EF Rahbeks Allé 2A-D, Vesterbrogade 161-167. Dagrenovation. Papir. Pap og karton. Glas. Hård plast. Metal.

Affaldsguide. Rahbekshus EF Rahbeks Allé 2A-D, Vesterbrogade 161-167. Dagrenovation. Papir. Pap og karton. Glas. Hård plast. Metal. Affaldsguide Rahbekshus EF Rahbeks Allé 2A-D, Vesterbrogade 161-167 Dagrenovation Papir Pap og karton Glas Hård plast Metal Storskrald Elektronik og hårde hvidevarer Farligt affald PVC Imprægneret træ

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 31. december 2011. Bekendtgørelse om affald 1)2) 12. december 2011. Nr. 1415.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 31. december 2011. Bekendtgørelse om affald 1)2) 12. december 2011. Nr. 1415. Lovtidende A 2011 Udgivet den 31. december 2011 12. december 2011. Nr. 1415. Bekendtgørelse om affald 1)2) I medfør af 7 b, 44, stk. 1 og 4-6, 45, stk. 2, 5 og 7, 45 a, 45 d, stk. 1 og 2, 46 a, stk. 1-3,

Læs mere

Greve Kommune. Affaldsplan 2014-2024

Greve Kommune. Affaldsplan 2014-2024 Greve Kommune Affaldsplan 2014-2024 Høringsudkast, august 2013 Forsidefoto: Ole er én af de renovationsmedarbejdere, der tager skraldet i Greve hver dag. Denne Affaldsplan er udarbejdet af Greve Kommune

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget. Sammenfatning af bemærkninger og høringssvar til Affalds- og ressourceplan 2015-2024 (ARP)

Klima- og Miljøudvalget. Sammenfatning af bemærkninger og høringssvar til Affalds- og ressourceplan 2015-2024 (ARP) Klima- og Miljøudvalget Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 2153164 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Sammenfatning af bemærkninger og høringssvar til Affalds- og ressourceplan

Læs mere

Nye elementer i dagrenovationsordningen - procesplan

Nye elementer i dagrenovationsordningen - procesplan Notat Dato: 8. marts 2012 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Nye elementer i dagrenovationsordningen - procesplan Indledning Såfremt der træffes principbeslutning om at arbejde videre mod indførelse

Læs mere

MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING

MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING HELSINGØR FREDENSBORG NORDFORBRÆNDING HØRSHOLM ALLERØD RUDERSDAL 2 NORDFORBRÆNDING Er et fælleskommunalt affaldsselskab stiftet i 1965. INTERESSENTERNE ER: Allerød

Læs mere

Best practice for kommunale landingssider for affald

Best practice for kommunale landingssider for affald Best practice for kommunale landingssider for affald København den 1. april 2015 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og formål... 3 1.1 Formål og proces... 3 2 Generelle anbefalinger... 4 2.1 Navigation og

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 23. marts 2011. Bekendtgørelse om affald 1)2) 7. marts 2011. Nr. 224.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 23. marts 2011. Bekendtgørelse om affald 1)2) 7. marts 2011. Nr. 224. Lovtidende A 2011 Udgivet den 23. marts 2011 7. marts 2011. Nr. 224. Bekendtgørelse om affald 1)2) I medfør af 7 b, 44, stk. 1, og 4-6, 45, stk. 2, 5 og 7, 45 a, 45 d, stk. 1 og 2, 46 a, stk. 1-3, 46 b,

Læs mere

Affaldsplan 2010-2021. Affaldsplan for Kolding Kommune 2010-2021

Affaldsplan 2010-2021. Affaldsplan for Kolding Kommune 2010-2021 Affaldsplan 2010-2021 Affaldsplan for Kolding Kommune 2010-2021 25 Indhold Forord 3 Statusdel 4 Fakta om Kolding Kommune 4 Love og regulativer 4 Kildesortering 4 Affaldsmængder 4 Indsamlingsordninger for

Læs mere

Dansk Affald - en værdifuld ressource! På vej mod 100% genanvendelse. øget genbrug & genanvendelse med DuoFlex Centralsortering

Dansk Affald - en værdifuld ressource! På vej mod 100% genanvendelse. øget genbrug & genanvendelse med DuoFlex Centralsortering Dansk Affald - en værdifuld ressource! På vej mod 100% genanvendelse øget genbrug & genanvendelse med DuoFlex Centralsortering Dansk Affald en værdifuld ressource! Miljøministeriets nye ressourcestrategiplan

Læs mere

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV?

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV? ? Eleverne skal undersøge, hvilke alternative muligheder der er til at smide sit brugte legetøj ud i skraldespanden. De skal lære om, hvad det betyder for miljø og ressourceforbruget, hvis man i stedet

Læs mere

Affaldsguide. Bendz og Skelgården. Dagrenovation. Papir. Pap og karton. Glas. Hård plast. Metal. Storskrald. Elektronik og hårde hvidevarer

Affaldsguide. Bendz og Skelgården. Dagrenovation. Papir. Pap og karton. Glas. Hård plast. Metal. Storskrald. Elektronik og hårde hvidevarer Affaldsguide Bendz og Skelgården Dagrenovation Papir Pap og karton Glas Hård plast Metal Storskrald Elektronik og hårde hvidevarer Farligt affald PVC Imprægneret træ Kære beboer I denne folder kan du finde

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 23. december 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 23. december 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 23. december 2010 21. december 2010. Nr. 1632. Bekendtgørelse om affald 1)2) I medfør af 7 b, 44, stk. 1, og 4-6, 45, stk. 2, 5 og 7, 45 a, 45 d, stk. 1 og 2, 46 a, stk. 1-3,

Læs mere

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME 31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME Døgnet rundt, året rundt bliver affald til nyttig energi. Det har miljøet godt af, og forbrugerne sparer penge. Det er lang tid siden, vi sidst har

Læs mere

Side 1 af 68 HØRINGSUDKAST TIL AFFALDSPLAN FOR AARHUS KOMMUNE 2015-2018 Side 2 af 68 Høringsudkast til Affaldsplan for Aarhus Kommune 2015-2018 Indledning Affald i Aarhus Aarhus Affaldsmål 2018 Initiativer

Læs mere

Mål og Midler Forsyning

Mål og Midler Forsyning Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer.

Læs mere

Danmark uden affald. Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018. Høringsudkast November 2013

Danmark uden affald. Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018. Høringsudkast November 2013 Danmark uden affald Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018 Høringsudkast November 2013 Titel: Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018 - Høringsudkast Redaktion: Jette Skaarup Justesen og Lone

Læs mere

BILAG 2 Forudsætninger... 17 2.1 Mængden af dagrenovation... 17 2.2 Indsamlingseffektiviteter...18 2.3 Volumen af de enkelte fraktioner...

BILAG 2 Forudsætninger... 17 2.1 Mængden af dagrenovation... 17 2.2 Indsamlingseffektiviteter...18 2.3 Volumen af de enkelte fraktioner... BILAG - oversigt BILAG 1 Beregninger af affaldsgebyret for de 6 scenarier.......................................................................................... 2 1.1 Affaldsgebyrets sammensætning for

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret

Læs mere

Regulativ for aflevering af affald på Affaldsvarmeværket (HAV) og Genbrugsafdelingen (GA) i Hobro. (gældende fra 1. januar 2015)

Regulativ for aflevering af affald på Affaldsvarmeværket (HAV) og Genbrugsafdelingen (GA) i Hobro. (gældende fra 1. januar 2015) Regulativ for aflevering af affald på Affaldsvarmeværket (HAV) og Genbrugsafdelingen (GA) i Hobro. (gældende fra 1. januar 2015) For alle affaldstilførsler gælder, at køretøjet skal vejes både før og efter

Læs mere

FORSLAG TIL AFFALDSPLAN 2013-2018

FORSLAG TIL AFFALDSPLAN 2013-2018 FORSLAG TIL AFFALDSPLAN 2013-2018 Målsætningsdel (Del 1) Esbjerg Kommune Forord... 3 1. Rammer for affaldsplanen i Esbjerg Kommune... 4 1.1 Ressourcestrategi for affald... 4 1.2 Regeringens Affaldsstrategi

Læs mere

I DIN BUTIK FÅ STYR PÅ MILJØET HÅNDTERING AF MILJØ I SMÅ BUTIKKER

I DIN BUTIK FÅ STYR PÅ MILJØET HÅNDTERING AF MILJØ I SMÅ BUTIKKER FÅ STYR PÅ MILJØET I DIN BUTIK HÅNDTERING AF MILJØ I SMÅ BUTIKKER FÅ FLERE KUNDER SPAR PENGE UNDGÅ BØDER OG PROBLEMER MED MYNDIGHEDER HAV DET GODT NÅR DU ER PÅ ARBEJDE FÅ RÅDGIVNING INDLEDNING 3 FÅ STYR

Læs mere

WORKSHOP G E N B R U G S G U I D E R O G D I A L O G PÅ F R E D E R I K S B E R G

WORKSHOP G E N B R U G S G U I D E R O G D I A L O G PÅ F R E D E R I K S B E R G WORKSHOP G E N B R U G S G U I D E R O G D I A L O G PÅ F R E D E R I K S B E R G PRÆSENTATION Anne Mette Thorup Kommunikationskonsulent i Affald & Genbrug Frederiksberg Kommune (2007) R98 (2000 2007)

Læs mere

Bestyrelsesmøde den 15. maj 2014 Udskrift af beslutningsprotokol

Bestyrelsesmøde den 15. maj 2014 Udskrift af beslutningsprotokol Bestyrelsesmøde den 15. maj 2014 Udskrift af beslutningsprotokol Dagsorden: 14-14 Regnskab for 1. kvartal 2014 15-14 Optagelse af anlægslån 16-14 Håndtering af shredderaffald nu og i fremtiden 17-14 Samarbejdsaftale

Læs mere

Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen

Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen Affaldsdage 2012 22. maj. 13 Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen Lars DI Disposition Frem mod bæredygtig vækst Fra affald til ressource Affaldssektorens organisering 2 Oplevet værdi i en foranderlig

Læs mere

Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private

Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private Notat Jord & Affald J.nr. MST-7779-00105 Ref. bpc Den 12. april 2011 Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private I

Læs mere

Nye affaldsordninger 2016

Nye affaldsordninger 2016 Nye affalds 2016 Du skal snart træffe et vigtigt valg omkring nye affaldsbeholdere. Denne folder hjælper dig med at designe en løsning, der passer til netop din husstand. Sortering i fire rum Indhold Sådan

Læs mere

Brugerundersøgelse 2009. i Viborg Kommune

Brugerundersøgelse 2009. i Viborg Kommune i Viborg Kommune Indledning Kilde Consult skal gennemføre en brugerundersøgelse på genbrugsstationerne i Viborg Kommune. Undersøgelsen er gennemført i starten af 2009 i forbindelse med, at der skal udarbejdes

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Oktober 2013 Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Oktober 2013 Danmark uden affald 5 Indhold Forord... 7 Danmark uden affald... 9 Danmark

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

ER PANT KUN FOR DÅSER OG FLASKER? AKTIVITET 2 FORLØB NR. 7. Design en pantordning

ER PANT KUN FOR DÅSER OG FLASKER? AKTIVITET 2 FORLØB NR. 7. Design en pantordning FORLØB NR. 7 De fleste af jer har nok prøvet at betale og få udbetalt pant for dåser og flasker til sodavand. Men har du tænkt nærmere over, hvad der ligger bag, og om det er muligt at bruge en pantordning

Læs mere