Hvad skal der til? Et bachelorprojekt med fokus på evaluering af undervisningsforløb for plejepersonale til forebyggelse af ældres faldulykker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad skal der til? Et bachelorprojekt med fokus på evaluering af undervisningsforløb for plejepersonale til forebyggelse af ældres faldulykker"

Transkript

1 Hvad skal der til? Et bachelorprojekt med fokus på evaluering af undervisningsforløb for plejepersonale til forebyggelse af ældres faldulykker

2 Hvad skal der til? Et bachelorprojekt med fokus på evaluering af undervisningsforløb for plejepersonale til forebyggelse af ældres faldulykker Forfatter Michelle Klement Errebo, Louise Lilla Amund Halfdaner og Julie Christine Lerche-Thomsen Vejleder Camilla Pyndt Jacobsen Uddannelse Ergoterapeutuddannelsen UCSJ Næstved Antal tegn inkl. mellemrum Denne opgave er udarbejdet af (en) ergoterapeutstuderende ved Ergoterapeutuddannelsen Næstved, UCSJ, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra ud-dannelsens side og er således et udtryk for den/de studerendes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med den/de studerendes tilladelse, jf. lov om ophavsret af

3 Resumé Problembaggrund Fald statistik for borgere over 65 år viser, at i gennemsnit falder ⅓ af dem mindst en gang om året. Når borgerne bliver 80 år stiger andelen blandt dem til halvdelen. Beboere på plejecentre har i gennemsnit 1,5 fald pr. beboere pr. år. Dette indikerer, at der for ældre over 65 år, er større risiko for, at falde når man bor på plejecenter, sammenlignet med, at bo i eget hjem. I August 2015 påbegyndtes et pilotprojekt omhandlende faldforebyggelse i Holbæk kommune. Dette var et led i at skabe erfaringer og metode til udbredelse i hele kommunen. Holbæk kommune har valgt, at ansætte en projektleder samt at medinddrage vores bachelorgruppe som del af projektet. Vi som gruppe, kom ind i projektet i evalueringsfasen og var primus motor for, at få indsamlet empiri til, at sammenfatte og konkludere på pilotprojektet. Problemformulering Hvordan oplever og anvender plejepersonalet, den tilrettelagte undervisning om faldforebyggelse på et plejecenter i Holbæk kommune? Metode og materialer I projektet tages der udgangspunkt i den fænomenologiske tilgang og der arbejdes ud fra den kvalitative metode i form af ét fokusgruppeinterview. For at analysere vores indsamlede data, lod vi os inspirere af Amadeo Giorgis meningskondensering, som præsenteret i Analysis of phenomenological data: personal reflections on Giorgi s method. Resultater Vores resultater består af en mængde udsagn fra informanterne, der dækker over deres oplevelse og anvendelse af det konkrete undervisningsforløb. Resultaterne omhandlede positive tilkendegivelser om oplevelsen af undervisningen, anvendeligheden af viden, samt vanskeligheder ved implementeringen af nogle tiltag.

4 Konklusion Vi kan konkludere, at informanterne har haft en positiv oplevelse af undervisningen og finder den konkrete viden og lærte færdigheder brugbar. Dog tilkendegiver informanterne, områder hvor der ikke er sket ændringer. Dette begrundes eksempelvis med manglende målsætning, prioritering, samt begrænset antal personale. Desuden ser vi, at oplevelse af erhvervet handlekompetence i høj grad er med til, at sikre den kvalitative implementering af udvalgte tiltag. Perspektivering Den demografiske udvikling gør, at det ergoterapeutiske fag samt mange andre sundhedsfag må tænke i nye muligheder og innovation for, at yde den bedste service. Faldforebyggelse kan potentielt være en vigtigt faktorer der kan bidrage til, at reducere sundhedsomkostninger og, at ældre kan vedblive i meningsfulde aktiviteter. Muligheden i, at tænke faldforebyggelse ind i rehabiliteringen kan give anledning til, at udbrede og inddrage dette i relevante sammenhænge. Nøgleord Plejepersonale, oplevelse, anvendelse, undervisning, faldforebyggelse

5 Abstract Background Fall statistics for citizens over the age of 65 show, that on average ⅓ of them experience a fall incident once a year. When citizens turn 80, that number increases to half. Citizens in nursing homes, experience on average 1.5 falls per citizen per year. This indicates, that citizens over the age of 65 in nursing homes, have a greater risk of falling, compared to citizens in own homes. August 2015 saw the initiation of a pilot project concerning fall prevention in Holbaek municipality. The aim was gathering of experience and methods, to facilitate further implementation throughout the municipality. Holbaek municipality acquired a project coordinator, as well as involving our bachelor group. Our group entered the project during evaluation and was the main actors of collecting data, as well as processing and concluding upon the outcome of the project. Research question How do the primary care personal experience and utilize the fall prevention education at the nursing home in Holbaek minucipality? Method and material The project takes a phenomenological approach and a qualitative approach in the form of a focus group interview. In analyzing data, we were inspired by Amadeo Giorgis condensation of meaning, as presented: in Analysis of phenomenological data: personal reflections on Giorgi s method. Results Our results consists of statements collected from the informants, covering their experiences and utilization of the specific education. The results encompass positive recognitions regarding the course, use of knowledge, as well as difficulties regarding implementation of selected interventions.

6 Conclusion In conclusion, the informants have had a positive experience of the education, and found use of the specific knowledge and skills presented. The informants acknowledge though, that there are areas where no interventions have taken place. Reasons are described as a lack of specific goals and priorities and a general lack of staff. On a further note we see, that the experience of acquired action competence, plays an important part, in the qualitative implementation of interventions. Perspectives The demographic development necessitates, that occupational therapists and other healthcare professionals, adopt an innovative approach and develop opportunities to provide optimal care. Fall prevention can potentially be an important factor in reducing health care expenses, and as a positive contributor in sustaining meaningful activities for the elderly. Incorporating fall prevention in early rehabilitation, can give rise to a broader implementation and application in a relevant context. Keywords Caregivers, experience, use/application, education, fall prevention.

7 Indhold 1.0 Indledning Problembaggrund Demografisk baggrund Fald statistik Ergoterapeutisk relevans anbefalinger til forebyggelse af ældres faldulykker den gode kommunale model Pilotprojekt med undervisningsforløb Holbæk kommune i tal Problemformulering: Begrebsafklaring Litteraturgennemgang Metode og design Videnskabsteoretisk retning Fænomenologisk inspireret tilgang Kvalitative metode, design Fokusgruppeinterview Informanter Interview-procedure Etiske overvejelser Databearbejdning Transskribering Meningskondensering Resultater/analyse Oplevelser Måltidet Fysisk aktivitet Indretning Undervisning Rollatorer Anvender Måltidet

8 5.2.2 Fysisk aktivitet Indretning Personalet Rollatorer Teori og begreber MOHO NUZO Handlekompetencer Diskussion Resultatdiskussion MOHO NUZO Handlekompetencer Metodediskussion Den videnskabelige tilgang Videnskabelig artikel Dataindsamling og bearbejdning Kvalitetssikring Konklusion Perspektivering Litteraturliste... Bilag 1- Søgehistorik Bilag 2 Interviewguide Bilag 3 Deltagerinformation Bilag 4 meningskondensering... 57

9 1.0 Indledning I august 2015 begyndte et projekt i Holbæk Kommune 1 omhandlende faldforebyggelse. Dette projekt tog afsæt i de 8 anbefalinger til forebyggelse af ældres faldulykker den gode kommunale model (1). Modellen var ikke blevet fuldt implementeret i kommunen og derfor var der et ønske om at gøre dette. I første omgang blev der udpeget et plejecenter i kommunen til, at fungere som pilotprojekt med henblik på, at indsamle erfaringer til videre implementering. Ønsket var, at udvikle og videreudbygge den faglige ekspertise hos medarbejderne i kommunen i forhold til faldforebyggelse, samt sikre uddannelse af medarbejdere med den nyeste viden på området. Målet er, at denne opkvalificering af medarbejdere, skal implementeres i hele kommunen. Vi er, som bachelorgruppe fra UCSJ Næstved, en del af projektet og finder det interessant, hvordan evalueringen af pilotprojektet skal fungere som katalysator for igangsættelse af faldforebyggelse i resten af kommunen. Vores mål med opgaven bliver, at evaluere erfaringer gjort i pilotprojektet, gennem et fokusgruppeinterview med de medarbejdere der har deltaget i undervisningen. 1 Holbæk Kommune ønsker ikke at være anonyme i dette projekt og fremgår derfor ved navn. 1

10 2.0 Problembaggrund I de kommende afsnit, vil vi redegøre for baggrunden for projektet. Herunder en gennemgang af relevant statistik omhandlende demografiske tendenser og registrering af fald blandt ældre. Desuden en kort indføring i tidligere tiltag samt en beskrivelse af den ergoterapeutiske relevans. Vi vil afslutte afsnittet med en præcisering af området i en problemformulering, som er udgangspunkt for vores opgave. 2.1 Demografisk baggrund Andelen af den danske befolkning over 65 år, forventes at stige fra de nuværende 16%, til i år 2042 at udgøre 25%. Herefter vil andelen falde svagt (2). Stigningen i befolkningen skyldes hovedsageligt, at andelen over 65 år, stiger med 60%. Ifølge statistikken, vil denne tendens fortsætte frem til år Stigning i antal af ældre vil fra 2010 til 2020 være på (2). På baggrund af disse tal kan der formodes en øget udgift i samfundet til ældresektoren, herunder behov for ældrepleje, plejecentre og hospitalsophold. 2.2 Fald statistik I takt med at alderen stiger, falder den fysiske formåen. Fra 65 års alderen nedsættes muskelstyrken med 1,5 % årligt. Sammenlignet med unge, kan den hos ældre først i 70'erne, være 50 % lavere. Efter 65 års alderen, falder den eksplosive kraft med 3,5 % om året. Igen sammenholdt med unge, kan den eksplosive kraft være nedsat med op til 70% (3). Ovenstående tal er gennemsnit og ikke nødvendigvis gældende for alle ældre, da andre faktorer kan spille ind, såsom øget motion, sund kost, balance og styrketræning. Alle er faktorer, der kan reducere procentdelen af tabt muskelmasse. Ligeledes kan faktorer som inaktivitet, sygdomsforløb og arvelighed betyde, at ovennævnte procenttal stiger. Det kan antages, at fald i muskelstyrke og andre forhold såsom forsinket reaktionsevne, kan være medvirkende til, at ældre kan komme ud for en faldepisode (3). Fald statistik for borgere over 65 år viser, at i gennemsnit falder ⅓ af dem mindst en gang om året. Når borgerne bliver 80 år stiger andelen blandt dem til halvdelen. 2

11 Beboere på plejecentre har i gennemsnit 1,5 fald pr. beboer pr. år (2,3). Dette indikerer, at der for ældre over 65 år, er større risiko for at falde, når man bor på plejecenter, i forhold til stadig at bo i eget hjem. Derfor er det relevant, at undersøge ældre på plejecentre for at afklare, hvad der påvirker disse statistikker. Er en ældre borger først faldet èn gang, øges risikoen for efterfølgende fald. Når den ældre falder, er risikoen 40-60% for, at pådrage sig en skade. I 10-15% af tilfældene, vil skaden være så alvorlig, at der er brug for lægelig hjælp. Cirka 1% af alle fald medfører hoftefraktur. Statistikken viser, at over halvdelen af dem der pådrager sig en hoftefraktur, ikke opnår samme gangfunktion som før faldet. Desuden tegner statistikken den tendens, at 20 % af disse vil dø indenfor 6 måneder. De fleste faldepisoder rapporteres ikke til sundhedsvæsnet, dog er 75% af henvendelser rettet af ældre borgere til skadestuerne, foranlediget af faldulykker (3,4). De ovennævnte statistikker omhandlende fald og følgevirkninger, indikerer et behov for, at have klare retningslinjer for, hvad der skal være praksis ved en konkret faldhændelse, samt sikre forebyggende tiltag i forbindelse med at begrænse fald. En fremskrivning, baseret på tal fra år 2002, samt befolkningssammensætningen fra samme år viser, at antallet af indlæggelser forårsaget af faldulykker, vil være steget med næsten 2/3 i forhold til da undersøgelserne fandt sted. Disse beregninger er lavet af Statens Institut for Folkesundhed, under den forudsætning, at risikofaktorerne fortsat vil være uændrede (4). Fald blandt ældre og den øgede samfundsudgift dette medfører, kan derfor blive et vigtigt emne at tage fat på, dels for relevante faggrupper og samfundet generelt. Dette er en hypotese, der kan begrundes med væksten i ældre over de næste årtier, samt den procentvise stigning i skadens omfang jo ældre man bliver. 2.3 Ergoterapeutisk relevans Ergoterapeuter der er beskæftiget med faldforebyggelse, kan både være ansat i kommunalt og privat regi, samt i forskellige institutionelle sammenhænge (5). Ergoterapeuter har som fag en tradition for, at fungere som vejledere og undervisere indenfor indretning og ergonomi. Dette er ressourcer, der er relevante i forhold til faldforebyggelse (6). I det ergoterapeutiske arbejde, benyttes ofte teorier fra andre 3

12 fagprofessioner. Én egentlig referenceramme der er udviklet inden for ergoterapi, er begrebsmodellen MOHO. Denne begrebsmodel kan hjælpe til med, at redegøre for hvorfor det er vigtigt. at medinddrage forskellige aspekter i et faldforebyggelsesprojekt, da modellen kan være en hjælp til, at se det dynamiske samspil mellem mennesket, aktiviteten og omgivelserne (7). I Danmark er der igennem en årrække opstået et øget fokus på rehabilitering og deraf er andelen af ergoterapeuter tilknyttet plejeboliger steget de sidste 10 år (8). Dette indikerer, at kommunerne anvender den ergoterapeutiske profession som en del af det tværfaglige team. Ergoterapeutiske kerneområder er, at fremme muligheder for meningsfulde aktiviteter og mestring af eget liv (9,10). Derfor kan professionen være med til, at sikre en værdig og meningsfuld hverdag for ældre. Ifølge statistisk materiale tidligere i opgaven, er risikoen for følgeskader efter fald, høj. Som konsekvens heraf, kan fald medføre nedsat funktionsevne, nedsat livskvalitet og social isolation (3,4). Dette kan indbefatte et tab af de centrale meningsgivende aktiviteter, og bevirke at nogle ældre, fysisk er begrænsede eller psykisk ikke ser muligheden for, at generhverve eller tilpasse aktivitetsdeltagelse på lige fod med andre. Derfor har det relevans, at der er fokus på faldforebyggelse blandt ældre på plejecentre og det forekommer logisk, at anvende de faglige ressourcer, der allerede eksisterer i kraft af de ergoterapeuter der er tilknyttet anbefalinger til forebyggelse af ældres faldulykker den gode kommunale model Med baggrund i, at udarbejde et nemt anvendeligt værktøj til, at fremme ældres sundhed og derigennem forebygge faldepisoder, har Sund By netværket, udarbejdet 8 anbefalinger til professioner der arbejder med træning, behandling, pleje og omsorg af ældre (1). Anbefalingerne og det færdige produkt, et kompendium på 52 sider, blev færdiggjort i Kompendiet indeholder strategier og redskaber, til arbejdet med faldforebyggelse i kommunerne i Danmark. De 8 anbefalinger tager udgangspunkt i kommunerne og deres rolle i forhold til faldforebyggelse. Kommunerne skal udarbejde klare retningslinjer, samt have politisk fokus på faldforebyggelse. Dette kan imødekommes ved, at uddanne og erhverve sig den fornødne faglige erfaring, nødvendigt for forebyggende arbejde. Ligeledes skal 4

13 kommunen opspore risikofaktorer hos ældre med faldrisiko og registrere, hvis der er sket fald. Kompendiet indeholder en gennemgang af de 8 anbefalinger, ledsaget af forklaringer og eksempler på udførelsen samt baggrunden for behovet (1). 2.5 Pilotprojekt med undervisningsforløb I forlængelse af statistikkerne der omhandler stigningen i antallet af ældre, fald i fysisk formåen samt øget faldrisiko, kan det være ønskværdigt for nogle af landets kommuner, at få et mere fokuseret forløb omkring faldforebyggelse. Vi vil i det efterfølgende afsnit beskrive et pilotprojekt, i relation til de omtalte statistikker. Dette projekt danner udgangspunkt for arbejdet med denne opgave. I august 2015 påbegyndtes et pilotprojekt med fokus på faldforebyggelse i Holbæk Kommune. Dette var et led i at skabe erfaringer og metoder til udbredelse i hele kommunen. Holbæk kommune valgte at ansætte en projektleder samt at medinddrage vores bachelorgruppe som en del af projektet. Vi som gruppe, kom ind i projektet i evalueringsfasen og var primus motor for, at få indsamlet empiri til, at kunne sammenfatte og konkludere på pilotprojektet. Pilotprojektet omfatter et konkret plejecenter i Holbæk, hvorigennem der skulle skabes ideer, erfaringer og dannes afsæt for udarbejdelse af faldforebyggelse til brug på alle kommunens plejecentre. Kommunen har som baggrund for, at arbejde med faldforebyggelse anvendt 8 anbefalinger til forebyggelse af ældres faldulykker - den gode kommunale model fra Sund By Netværk 2010 (1). Dette er dog ikke anvendt til fulde gennem årene og den manglende implementering af et egentligt faldforebyggende tiltag i kommunen, nødvendiggør det aktuelle pilotprojekt. Konkret startede pilotprojektet ved, at en projektleder udarbejdede en projektplan. Dette foregik ved, at indsamle viden gennem litteraturstudie, dataindsamling via observationer og deltagelse i dagligdagen på plejecentret, samt udarbejdelse og gennemførsel af et fokusgruppeinterview. Figuren nedenfor er en tidslinje der illustrerer projektets overordnede faser. Den viser hvornår og hvem der har indgået i de forskellige dele af projektet. Vores gruppe er markeret med orange for at tydeliggøre, hvor vi har været involveret. 5

14 Projektlederen udarbejdede et undervisningsforløb på baggrund af observationer og fokusgruppeinterview med plejepersonalet. Undervisningsforløbet varede to timer, hvor ansatte fra plejecentret deltog. Forløbet blev gennemført på plejecentret på forskellige dage, således at hele personalegruppen havde mulighed for at deltage. Undervisningsforløbet var bygget op omkring oplæg og med inddragelse af deltagerne via refleksionsøvelser og konkrete forslag til mulige ændringer på plejecenteret. Fokusområderne i undervisningen, var de fysiske rammer på plejecentret, måltidet og fysisk aktivitet. Vores bachelorgruppe bidrog til undervisningen med emnet: rollatorer. Her viste vi med fotos, hvordan ukorrekt brug og forkert indstilling af rollatoren, kan påvirke brugerens holdning og gang i negativ retning. Vi viste, hvordan man indstiller og bruger en rollator korrekt og derigennem mindsker faldrisikoen blandt beboerne. 6

15 2.6 Holbæk kommune i tal I forhold til tidligere nævnte statistikker, kan man udlede, at fald blandt ældre er et problem, der sandsynligvis bliver større de kommende år (3,4). Ligeledes er der en tendens til, at ældre boende på plejecentre falder hyppigere end ældre bosat i eget hjem (3,4). Følgende statistik om demografisk fordeling på aldersgrupper, samt fald tendensen i Holbæk Kommune, er sammenlignelige med de nationale tendenser. Illustration over forekomst af fald blandt ældre, over 65 år, i Holbæk Kommune fordelt på køn. Da køn er irrelevant i forhold til vores problemstilling, har vi lagt de to tal sammen og vi kan derfor registrere 354 fald. Registrering af fald har fundet sted i perioden mellem og Figur nedenfor illustrerer fald hændelser i Holbæk Kommune i det første halvår i 2015 for borgere over 65 år fordelt på køn(11) Data stammer fra Holbæk Kommunes Utilsigtede Hændelser database. Som i resten af landet ses der i aldersfordelingen af populationen i Holbæk Kommune, en stigning i antallet af ældre over 65 år. Sammenholdt med tallene i Holbæk Kommune, benævner Holbæk Kommune selv relevansen for at arbejde forebyggende med fald (11,12). Det statistiske materiale præsenteret ovenfor og målsætningen fra Holbæk Kommune, leder os frem til følgende problemformulering: 7

16 2.7 Problemformulering: Hvordan oplever og anvender plejepersonalet, den tilrettelagte undervisning om faldforebyggelse på et plejecenter i Holbæk Kommune? Begrebsafklaring Plejepersonale: Personale ansat på det aktuelle plejecenter i Holbæk Kommune. Oplevelse: Plejepersonalets opfattelser, erfaringer, perspektiver og følelser af den givne situation. Anvendelse: Plejepersonalets konkrete praksisændringer som resultat af undervisningsforløbet. Undervisning: Den planlagte undervisning på plejecentret omhandlende faldforebyggelse. Fokus var på de fysiske rammer, måltidet og fysisk aktivitet, derudover et emne omhandlende rollatorer. Undervisningen varede to timer og var tilrettelagt med oplæg, konkrete forslag, refleksioner og praktiske øvelser. Faldforebyggelse: Sundhedsrelaterede aktiviteter der prøver at forhindre ulykker, i denne forbindelse faldulykker blandt ældre på plejehjem. 8

17 3.0 Litteraturgennemgang I det følgende afsnit vil vores proces med litteratursøgning og udvalg af relevant viden blive forklaret med en beskrivelse af forløbet og argumentation for vores valg. Vi vil beskrive vores inklusions- og eksklusions kriterier ved søgning, og lave en kort præsentation af de fundne artikler, deres formål samt resultat og en forklaring på relevansen for vores projekt. Vi har anvendt flere metoder til, at indsamle vores litteratur. Dels relevante søgedatabaser, som vi vil gennemgå nedenfor og en systematisk gennemgang af faglitteratur såsom bøger, internetsider og relevante informationsmaterialer. Databaser anvendt i perioden fra den til : PubMed, Cinahl, Scopus og UC-Viden. Disse databaser er benyttet da: Pubmed er en stor sundhedsfaglig database, der indeholder artikler tilbage fra 1950'erne og frem til i dag. Den dækker emner som for eksempel medicin, sygepleje og sundhedsvæsenet. Cinahl dækker over relevant terapeutisk materiale, som sygepleje, fysioterapi, ergoterapi, radiografi med mere. Øvrige dokumenttyper er blandt andet bøger, bogkapitler og ph.d afhandlinger. Scopus er både en artikelbase og citationsindeks. Den indeholder flere tidsskrifter end nogen anden database. Er et rigtig godt alternativ til mere fagspecifikke databaser. Scopus dækker blandt andet sundhedsvidenskab, naturvidenskab og samfundsvidenskab. Som en start, for at afdække området for mulige opgaver med samme formål, søgte vi på UC.viden og lavede en simpel Quick and dirty på Google. Vi fandt studier og opgaver omhandlende faldforebyggelse, men fokus har været et andet. Vi så det derfor relevant, at gå videre med vores indledende problemstilling (13). 9

18 Vi valgte, at lave en bloksøgning for derigennem, at gøre vores søgning overskuelig og sikre os, at få de væsentlige ord fra problemformuleringen og problembaggrunden med. Inklusion: inden for fem år, Engelsk, Dansk, Svensk og Norsk. Eksklusion: Artikler før 2010, dette valgte vi for at sikre os, at artiklerne bidrog med den nyeste viden på området. Eksempel på et søgeresultat (Bilag 1) Søgeord er valgt ud fra problemformuleringen og derefter oversat til engelsk. Ud fra blok søgningen på ovennævnte databaser, fandt vi frem til en relevant artikel, der belyste arbejdet med faldforebyggende undervisning for plejepersonalet. Artiklen: Evaluation of an evidence-based education program for health professionals: The Canadian Falls Prevention Curriculum (14). Denne artikel er fra 2011, bragt i tidsskriftet, Journal of Safety Research. Studiet bygger på en blandet metodisk tilgang og omfatter både kvalitative, interviews samt kvantitative undersøgelser i form af spørgeskemaer. Studiet omhandler metoder til design, implementering og evaluering af et faldforebyggelsesprogram. De undersøgte behovet blandt plejepersonale og ledere på området i forhold til, at udvikle et fyldestgørende evidensbaseret tiltag, da der ikke fandtes andet lignende 10

19 produkt. Resultaterne viste signifikant forbedret læringsudbytte og anvendelse i praksis relateret til faldforebyggelse. Den videnskabelige tilgang samt metode i artiklen har været en inspiration for os gennem vores projekt, da den kunne give os et praj om, hvordan man evaluerer og konkluderer på det bedste match mellem det færdige produkt og brugen heraf. Vi vil i diskussionen sammenholde vores resultater med artiklens og kommentere på eventuelle modsætninger og paralleller. Den videnskabelige artikel er analyseret med Mc Master (15) analyseredskab, herigennem fik vi artiklens styrker og svagheder frem. For at analysere og diskutere vores resultater benyttede vi teori som omhandler handlekompetencer. For at finde relevant litteratur omkring dette, gjorde vi brug af kædesøgning. Resultater på søgeordet handlekompetence: action competence, i ovennævnte søgedatabaser gav ingen brugbare hits. Derfor så vi os nødsaget til, at udvide søgemetoden til Google scholar. Resultatet var denne artikel: The action competence approach in environmental education skrevet af Bjarne Bruun Jensen og Karsten Schnack (16). Artiklen er fra 1997, dette er ældre end vi ellers havde søgt på tidligere, men vi finder den stadig relevant. Begrundelsen ligger i, at vi benytter artiklen som teorigrundlag for vores diskussion senere i opgaven. Teorien er stadig den samme, når vi læser om Bjarne Bruuns begreber omhandlende, handlekompetencer fra andre nyere kilder. Vores beslutning om at ekskludere videnskabelige artikler fra før 2010, er begrundet i den viden vi søgte omhandlende undervisning og faldforebyggelse, skulle bidrage med den nyeste forskning for, at vi fandt det relevant at tage det med som litteratur for vores studie. Artiklen omhandler en afklaring og positionering af begrebet handlekompetence inden for læringsteori. I denne artikel er handlekompetence i forhold til undervisning inden for klima og miljø. Begrebet er en ny måde at tænke undervisning på, i forhold til den mere traditionelle videnskabelige baserede og adfærdsregulerende undervisningsmetode. Til brug for at belyse forskellen mellem handlekompetence og aktivitet, anvender artiklen eksempler fra udviklingsprojekter på Danske skoler. Vi finder artiklen relevant, da 11

20 Bjarne Bruun Jensen beskriver helt konkret, hvad der skal til for, at mennesker kan udføre en handling frem for blot en aktivitet. Han illustrerer det i en figur, som vi har valgt at benytte os af i vores diskussionsafsnit. Vi benyttede en artikel: Analysis of phenomenological data: personal reflections on Giorgi s method. (17) Denne blev vi anbefalet af en underviser til brug i dataanalysen. Vi læste og vurderede indholdet, og fandt artiklen anvendelig som led i at få analyseret vores kvalitative empiri. Artiklen udgivet i Nurse researcher i 2002, er dermed ældre end vores søgekriterier som de oprindeligt var beskrevet, men samme forhold er gældende som ved vores tidligere nævnte artikel i og med, at metoden for Amadeo Giorgis meningskondensering ikke har ændret sig. I artiklen beskriver Lisa Whiting erfaringer med, at anvende Amadeo Giorgis meningskondenserings teori. Teorien er beskrevet trinvis og bidrager med et overblik og en guide, der sætter os i stand til, at dataanalysere vores fokusgruppeinterview. Vi har gjort os det klart, at artiklen er en beskrivelse af anvendelsen og ikke teorien i sig selv. Vi vurderer den stadig relevant, da den gengiver teoriens trin. Som udgangspunkt har vi hver især læst artiklerne, og i fællesskab diskuteret og vurderet deres anvendelighed i forhold til vores projekt. Derefter udvalgt de emner, der kunne belyse vores problemstilling. Ved at benytte flere tilgange til litteratursøgning, opnåede vi en vis sikkerhed for, at få den relevante litteratur der forefindes til rådighed. Litteratursøgningen foregik løbende gennem forsknings perioden og vi oplevede en form for mætning, da vi fandt frem til de samme referencer og artikler ved nye søgninger (18). De anvendte teorier samt begreber vi anvender i diskussionsafsnittet, beskriver vi senere i opgaven i et separat teoriafsnit. Dette har vi besluttet, så opgaven kan gengive, hvordan vores arbejdsproces har forløbet. Overgangen fra, at søge litteratur til, at udvælge undersøgelsesredskaber samt analysemetoder, foregik før en egentlig kortlægning af hvilke teorier der måtte være brugbare. Dog har artiklen The action competence approach in environmental education (16), fået en plads i dette afsnit. 12

21 Vi besluttede den skulle være blandt de andre videnskabelige artikler, allerede nu i opgaven, for at skabe en rød tråd for læseren. 13

22 4.0 Metode og design I følgende afsnit vil vi beskrive og argumentere for vores metodevalg samt design til, at belyse vores problemstilling. Vi vil beskrive vores etiske overvejelser i forbindelse med empiriindsamlingen og slutte af med vores valg af og argumenter for dataindsamlings- og bearbejdningsmetoder. 4.1 Videnskabsteoretisk retning Projektet befinder sig inden for det samfunds-/humanvidenskabelige felt, hvor vi beskæftiger os med mennesket som et tænkende subjekt. Et handlende, følende og kommunikerende væsen, med de tanker, handlinger og kommunikationer der er produkter heraf (19). Vores studie omhandler mennesker og deres erfaringer og derfor er denne samfunds- og humanvidenskabelige tilgang hensigtsmæssig. Vi arbejder induktivt, da det er gennem de indsamlede data af det undersøgte fænomen, at vi opnår indblik i en mere generel viden (20) Fænomenologisk inspireret tilgang I det 20. århundrede grundlagde Edmund Husserl ( ) fænomenologien (19), der blev en af de dominerende filosofiske retninger. Denne ser på menneskets erfaring og det grundlæggende i fænomenologien er, at beskrive fænomener i menneskets livsverden. Fænomenet er det der fremtræder i vores bevidsthed, eksempelvis oplevelser. Ved, at søge bag om de opfattelser vi normalt tillægger fænomener, søges der efter en dybere forståelse af menneskers erfaringer (19). Det er i et personligt perspektiv, at mennesker oplever fænomener i livsverdenen. I projektet har vi ladet os inspirere af den fænomenologiske tilgang, da vi søger at finde informanternes erfaringer med undervisningsforløbet. Da dette er et evalueringsprojekt er det vigtigt, at det er informanternes oplevelser der kommer frem og ikke vores tolkninger heraf. Fænomenologien kan bidrage med dette, da tilgangen er mere beskrivende end fortolkende. Tilgangen hjælper os til, at være så objektive som muligt i analysen og suspendere vores antagelser og forforståelse. 14

23 4.1.2 Kvalitative metode, design Vi valgte, at arbejde ud fra den kvalitative metode da denne prøver, at forstå og undersøge nuancer og dybde. Tilgangen ser på, hvordan mennesker opfatter verden og de valgte handlinger. Med den kvalitative tilgang opstod der mulighed for, at undersøge informanternes subjektive oplevelse af undervisningen. Via interview kunne vi stille relevante spørgsmål der kunne besvare vores problemstilling med uddybende og velbegrundede svar (21). Vi skulle evaluere med deltagerne i projektet, på deres opfattelse af undervisningen og få en ide om, hvorvidt pilotprojektet virker i sin grundform Derfor var det vigtigt for os, at få udsagn fra vores informanter til videre analyse i forhold til, at kunne resultere på om pilotprojektet kan være genstand for udbredelse i Holbæk Kommune. Det er på den baggrund, at deres egne meninger og erfaringer er det bærende i det planlagte fokusgruppeinterview. 4.2 Fokusgruppeinterview For at få så mange forskellige synspunkter frem som muligt, brugte vi et semistruktureret interview (22). Fokusgruppeinterviewet var bygget op omkring temaer i undervisningen, samt de fokusområder personalet selv havde valgt, at arbejde videre med. Fokusområderne var: fysisk aktivitet, indretning og måltidet. Desuden havde vi selve undervisningsforløbet som fokusområde. Interviewets opbygning er valgt, dels ud fra intentionen om, at behandle emnerne fyldestgørende, samt indsamle data vedrørende personalets oplevelser med, at anvende egne refleksioner i praksis. Vi præsenterede de aktuelle emner og sørgede for, at der blev skabt en atmosfære, hvor deltagerne kunne udtrykke personlige og eventuelt modstridende synspunkter. Konkret indledte vi interviewet med, at tydeliggøre gyldigheden af alle synspunkter, der måtte blive præsenteret og vi sikrede løbende, at alle fik mulighed for at få ordet. Målet var ikke, at opnå enighed eller, at præsentere løsninger på de spørgsmål der blev rejst men, at anskueliggøre forskellige synspunkter. Vi var bevidste om ikke, at bidrage med løsninger eller bringe vores egne holdninger i spil. Vi søgte, at lede interviewet således, at hvis der opstod tilfælde hvor samtalen 15

24 gik i stå, var vi opmærksomme på, at stille uddybende spørgsmål eller bidrage med input der kunne fortsætte diskussionen (22,23). Empiriindsamling via fokusgruppeinterview underbygger den kvalitative metode, og er hensigtsmæssig, da det sikrer, at indsamlede data er direkte fra de involverede selv. De kvalitative data er således kun i begrænset omfang, påvirket af vores tolkninger og observationer. Ved anvendelse af fokusgruppeinterview frem for individuelle interviews, skabte vi mulighed for, at informanterne kunne diskutere forløbet imellem sig. Samt give mulighed for samtaler og emner, der ikke var opstået ved individuelle interviews. Da plejecentret er en enhed med mange mennesker der til daglig arbejder sammen, kan man drage fordel af de eksisterende relationer i interviewsituationen. Ved at der er flere tilstede, kan der muligvis skabes en fornemmelse af fællesskab og ejerskab for projektet. Via et fokusgruppeinterview, kan vi delvist træde i baggrunden og lade informanterne diskutere og inspirere hinanden, så flest mulige informationer kommer frem (22,23) Informanter Vores bachelorprojekt tager udgangspunkt i og er del af et større pilotprojekt, i Holbæk Kommune, derfor var processen allerede i gang, da vi kom ind i forløbet og informanterne var allerede valgt. Disse var fra forskellige fløje på plejecentret og repræsenterede både dag-, aften- og nattevagter. Vi tilrettelagde det sådan, at det personale vi havde i undervisningsforløbet også var informanter i vores fokusgruppeinterview, da vores problemformulering omhandler undervisningsforløbet og den efterfølgende anvendelse. Derfor var det en forudsætning, at vi mødte den samme personalegruppe til det evaluerende interview, som i undervisningsforløbet Interview-procedure Forud for interviewet, havde vi aftalt rollefordeling. Det var fastlagt at én var ansvarlig for lydoptagelser og teknik. Vi planlagde, at rollen som primærinterviewer, skulle rotere imellem os. Interviewet foregik i et lokale på plejecentret, hvor de forudgående fokusgruppeinterviews og undervisningen også havde fundet sted. Under interviewet 16

25 var døren til lokalet lukket, af hensyn til informanternes mulighed for frit at kunne udtrykke sig, samt værne mod forstyrrelser udefra. Vi valgte at placere os blandt informanterne omkring et stort ovalt bord. Dette var bevidst for at skabe mulighed for, at vi indbyrdes kunne holde øjenkontakt under interviewet samt prøve at skabe en god og afslappet atmosfære. Vi havde fire hovedpunkter med udgangspunkts i undervisningen, disse var: indretningen, måltidet, fysisk aktivitet, samt evaluering af undervisningen. Vi fordelte punkterne mellem os således, at en tog briefing og første hovedpunkt, næste interviewer tog punkt to og tre og den sidste tog punkt fire og debriefing. Det valgte vi, da vi alle er novicer i at udføre fokusgruppeinterview. Ved at dele opgaven imellem os kunne vi støtte hinanden undervejs. Støtten kunne bestå i at hjælpe hvis en interviewer gik i stå, stille uddybende spørgsmål til informanterne og hjælpe med at fastholde fokus på de udvalgte temaer. Når man ikke havde interviewerrollen, havde man overblikket over interviewguiden og sikring af, at guiden blev fulgt (22). For at sikre validiteten af vores empiriindsamling valgte vi, at udarbejde en interviewguide (bilag 2). Vi ville sikre, at det vi ønskede at belyse gennem interviewet, var til stede i spørgsmålene. Denne blev lavet med baggrund i Kvale, samt det tidligere udarbejdede fokusgruppeinterview i projektets indledning. Vi tog udgangspunkt i de allerede valgte emner fra undervisningsforløbet og tilføjede et ekstra punkt hvor vi spurgte ind til erfaringerne fra undervisningsforløbet. 17

26 Interviewguiden var bygget op som et manuskript med hele sætninger for, at sikre præcision i spørgsmålene. Vi havde overvejelser om hvilke ord vi ville bruge, da det skulle være let forståeligt for alle. Vi var opmærksomme på, at vi som ergoterapeutstuderende muligvis anvender et andet fagsprog end plejepersonalet. Vi undlod ergoterapeutspecifikke fagord for, at dette ikke skulle være en barriere for besvarelsen. Havde vi valgt at bruge fagspecifikke ord, kunne der muligvis opstå misforståelser, hvor deltagerne ikke havde muligheden for at svare optimalt. Vi anvendte en diktafon under interviewet for, at have mulighed for præcis genkaldelse af informanternes udsagn (22). 4.3 Etiske overvejelser I afsnittet præsenteres vores etiske overvejelser før, under og efter indsamling af empiri i forbindelse med projektet. Til brug i vores undersøgelse udarbejdede vi en samtykkeerklæring (Bilag 3) Denne erklæring tager udgangspunkt i Helsinki-deklarationen (24) og Datatilsynets krav (25). Begge har til formål at beskytte informanternes privatliv og har fokus på, at informanterne er frivillige og informerede. Vi vælger at følge datatilsynets anbefalinger (26) og beder vores informanter underskrive samtykkeerklæringen. Dette er for, at sikre og godtgøre, at der er givet samtykke samt at informanterne er oplyst om deres frivillighed og at de til enhver tid kan trække sig ud af interviewet. Informanterne blev gjort opmærksomme på, at de deltog i et bachelorprojekt der vil blive offentliggjort, men at de og plejecenteret ville være anonyme. Dette sikrer således os og informanterne i forhold til persondataloven. Helsinki-deklarationen lægger ligeledes vægt på forskerens ansvar for, at beskytte deltagernes privatliv og værdighed (24). Vi indledte vores interview med en briefing og afsluttede med en debriefing, hvor der blev opsummeret på anonymitet, fortrolighed, opbevaring af data, projektets formål og informanternes mulighed for at trække sig ud. Dette skulle sikre os, at alle informanter havde forstået hvad de havde sagt ja til og skrevet under på (22,26). Vi gjorde os overvejelser om vores måde at formulerer os på, så vores spørgsmål blev adresseret hele gruppen, for undgå fokus på enkeltpersoner. Vi var 18

27 opmærksomme på, at der undervejs kunne være behov for, at runde en diskussion af eller bringe samtalen tilbage til fokusområdet. Dette ville vi i praksis gøre ved, at spørge om lov og få deres tilkendegivelse af, at det var i orden, inden vi gik videre med interviewet. Da vi foretog en transskribering af interviewet, var det vigtigt, at det forblev deres ord og vi ikke lagde vores tolkning ned over dem. Det var også vigtigt, at sikre interviewpersonernes anonymitet, derfor blev navne udeladt af transskriberingen. 4.4 Databearbejdning Transskribering Vi optog interviewet med diktafon, til brug for senere transskribering (22,27). Vi transskriberede interviewet i dets fulde længde, inklusiv ord som øhh og ææh. Dette ville vi gøre for at sikre os, at vi fik alt med og der ikke blev tolket på noget. Det skulle være deres sagte ord der var genstand for analyse og ikke vores udlægning af dem Meningskondensering Som redskab til analyse af vores indsamlede data, har vi ladet os inspirere af Amadeo Giorgis meningskondensering, som præsenteret i Analysis of phenomenological data: personal reflections on Giorgi s method. (17) Dette er valgt på baggrund af vores metode for empiriindsamling via fokusgruppeinterviewet samt vores fænomenologiske måde, at anskue vores data på. Vi benytter meningskondensering til, at reducere det transskriberede interview og tematisere til videre anvendelse i projektet. Meningskondensering har til formål at sikre systematisk bearbejdning af data og at den fænomenologiske tilgang bevares (17,19). Ifølge Amadeo Giorgi er meningskondensering delt op i fire trin. Som trin et beskriver i artiklen, valgte vi at læse og genlæse interviewet, dette for at få den fulde mening og derigennem at skabe sammenhæng. Trin to omhandler kortlægning af meningsenheder, som informanterne gav udtryk for under interviewet. Her valgte vi 19

28 konkret, at sidde hver for sig og læse det transskriberede igennem og finde meningsenheder for derigennem, at skabe så bredt et overblik over de sagte ord som muligt. Amadeo Giorgi pointerer, at det er umuligt ikke, at have en forforståelse eller en mening men, at man skal gøre sig denne klar og sikre, at den bliver holdt udenfor analysen. Meningsenhederne blev streget ud og sammenholdt med de andre gruppemedlemmers fund (17) (bilag 4). Vi kortlagde i tredje trin over 20 temaer, nogle var enkeltstående og andre var sammenlignelige. Dette stadie omhandler, at finde de sagte ord, hvad informanterne rent faktisk giver udtryk for under interviewet. Efterfølgende samles vi i gruppen og anvendte trin fire. Vi medbragte meningsenhederne samt temaerne udprintet for, at kunne klippe disse ud og samle på store plancher. Vi klippede de mange temaer ud og placerede enslydende temaer i samme bunke. Denne kondensering resulterede i en reduktion til 19 temaer. Da der stadig var flere temaer der kunne sammenlignes, påbegyndte vi på en yderligere reducering, der resulterede i syv tilbageværende temaer. I dette stadie inddrages vores problemstilling for, at vurdere om nogle af meningsenhederne kan belyse denne (17). Da vi havde et overordnet billede af, hvad informanterne havde sagt, så vi muligheden for, at inddele de syv resterende temaer i to overordnede temaer, oplevelse og anvendelse. Vi valgte at sortere dem under disse to temaer, da det er dem, vi har fokus på i vores problemstilling. 20

29 Fordelingen kan skematiseres således: Processen med meningskondenseringen gav os et overblik over vores fokusgruppeinterview, som efterfølgende var med til, at forme vores resultatafsnit. Vi valgte at gå ud fra vores overordnede temaer samt undertemaer i resultatafsnittet, for at få fremlagt empirien, så korrekt og præcis som muligt. 21

30 5.0 Resultater/analyse I de følgende afsnit vil vi præsentere vores resultater i relation til projektets problemformulering. Vi vil fortsat benytte den fænomenologiske tilgang, ved ikke at fortolke på noget, idet vi benytter informanternes sagte ord. For at belyse resultaterne fundet gennem empiriindsamlingen, vil vi benytte citater fra vores indhentede interviews. Igennem analysen kunne vi konstatere et mønster i informanternes udsagn der omhandler, anvendelse, refleksioner over og oplevelse af den givne undervisning. Vores problemformulering stiller netop spørgsmål til, hvordan informanterne har oplevet og anvendt undervisningen. Herunder vil vi redegøre for, hvordan informanterne beskriver de fem undertemaer, som de forholder sig til deres respektive hovedtema. Oplevelser, som er første hovedtema har følgende fem undertemaer: Måltidet, fysisk aktivitet, indretning, undervisning og rollatorer. 5.1 Oplevelser Første hovedtema er oplevelser. Det omhandler informanternes udtalelser om, hvordan de oplever beboerne, dem selv og selve plejecenteret, som ramme efter endt undervisning Måltidet Informanterne gav udtryk for oplevelsen af, at spisesituationerne var et område, hvor de umiddelbart kunne ændre noget og gøre en positiv forskel....det der nok er taget mest hånd om, det er nok i forhold til mad situationen og omkring maden og det er jo det, der har skabt roen og glæden og optimismen omkring det i hvert fald. 22

31 Informanterne oplever, at der er kommet mere ro omkring måltidet. Frem for, at ordne praktiske ting under måltidet, er fokus nu på, at sidde sammen med beboerne. Informanterne oplever, at beboerne spiser mere, har lyst til at blive siddende omkring bordet og taler med hinanden og personalet. Derudover spiser de nu ved ét bord frem for to. Der opereres ikke med faste pladser, det bevirker, at beboerne fra gang til gang sidder ved siden af nogle forskellige. Informanterne beskriver, at de er begyndt at inddrage beboerne omkring borddækning, tage service ud og sætte i opvaskemaskinen. De oplever at beboerne bliver glade og føler sig en del af noget, når de bliver inddraget, samt at beboerne selv tager initiativ til at rydde af bordet efter måltidet. Nej, men de er måske lidt gladere når de går fra os og ned til lejlighederne, bliver måske lidt længere i spisesituationen eller sætter sig over i den bløde lænestol og lytter med Fysisk aktivitet Informanterne, som alle er på dagvagt, har ikke så meget tid til aktiviteter med beboerne i løbet af dagen. Personalet i dagvagten håber derfor, at aftenvagten kan overtage dette aspekt. De giver udtryk for, at der er mange gøremål fra morgenstunden og formår ikke, at vægte fysisk aktivitet særlig højt. De italesætter udfordringer i forhold til manglende bemanding og det nævnes som en løsning, at de mere aktive beboere der i forvejen går tur, kunne tage andre beboere med. Informanterne gav udtryk for den oplevelse, at SSA/SSH eleverne, der i perioder er tilknyttet plejecentret, som varetager den fysiske aktivitet i form af sang og bevægelse, ikke kender beboerne godt nok til, at vide hvad den enkelte beboer kan. Derudover udtaler informanterne, at der ikke er bemanding nok til, at det uddannede personale kan deltage i denne aktivitet....eleverne der har den time med dem, men jeg synes det er svært for en elev at vurdere hvad kan den borger over fra den anden fløj som jeg i øvrigt ikke kender og kun dårligt nok ved hvad hedder... 23

32 Under en dialog om beboernes dagligdag, beskriver informanterne, at der er meget aktivitet i dagligdagen og derfor oplever de, at beboerne bliver trætte og har brug for, at være sig selv. De nævner, at ikke alle beboere deltager i aktiviteterne og derfor var der mulighed for, at disse kunne rumme noget mere fysisk aktivitet. Informanterne taler om, at kunne inddrage beboerne i dagligdags fysiske aktiviteter såsom støvsugning, at tørre støv af, tøjvask og opvask. De giver udtryk for, at det kan være svært, at motivere nogle af beboerne, da informanterne har oplevet negative kommentarer fra beboerne. Ja hvis de gider og bliver motiveret nok til det. Der er jo den der med, jeg har gud hjælpe mig knoklet hele livet, nu skal jeg ikke lave noget mere Ellers er det det vi får vores løn for, den kommer også Indretning I forhold til indretningen, giver informanterne udtryk for, at de er opmærksomme på faldrisiko i form af løse tæpper og genstande på hjul. Det er dog svært for dem, at gøre noget i beboernes egne lejligheder, da det er at betragte som privat ejendom og beboerne derfor selv bestemmer. Der opleves et fokus på indretningen, idet der er smidt møbler ud for, at skabe mere plads på gangene. Dog er der blandt personalet ikke entydig bevidsthed om den egentlige årsag, hvilket nedenstående citat eksemplificerer....jeg var pludselig væk og så var der kommet en anden sofa ind, det var vist for at skabe mere helhed og for der ikke var for meget, for vi havde et hav af stole langs væggen, så det var for at minimere det Undervisning Informanterne havde forskellige oplevelser af undervisningen. Det nævnes, at graden af medinddragelse, har haft god effekt for deres følelse af ejerskab. Dog er der medarbejdere, der har haft vanskeligt ved, at føre det ud i livet. Begrundelsen for 24

33 dette bliver italesat som manglende hænder. Det blev oplevet positivt, at få input udefra og andre øjne på arbejdsgangen. At se fotos fra plejecentret blev opfattet givende i forhold til, at opfange og belyse forskellige elementer, der ikke blev bemærket i hverdagen. Flere udtrykte, hvor tankevækkende det var, at blot 2 timers undervisning kunne gøre en forskel. Citatet herunder illustrerer, at undervisningen havde sat refleksioner i gang hos informanterne. De forklarede også vigtigheden af, at personale fra alle fløje deltog i undervisningen Efter undervisningen fortalte informanterne, at de havde et ønske om, at igangsætte en masse tiltag. Det opleves som vanskeligt, at igangsætte flere tiltag på samme tid og en prioriteret rækkefølge ville være nødvendig for, at kvalitetssikre de igangsatte tiltag. Det er jo altid rart at få øjne udefra ind og se på det vi laver, for når man selv går i sin egen trummerum hver dag, så ved vi også når vi får nye elever ind hvorfor gør i sådan? Nåh ja De der nye øjne kunne man nok godt bruge lidt oftere tror jeg. Lige der kommer nogen og siger hvorfor gør i sådan, og hvorfor gør i sådan?... Man skal også prioritere hvilken fakta tager vi fat på først. For der er rigtig mange ting vi rigtig gerne vil og vil sætte i gang, vi kan bare ikke tage fat på dem alle sammen på en gang. Så vi må sige hvad tager vi først og hvad gør vi til sidst. Men en ting af gangen, hellere gøre en ting fuldt ud end 10 ting der kun bliver gjort halvt. Så vi har nogle mål. Vi vil gerne det hele Rollatorer Informanterne giver udtryk for, at undervisningsdelen med indstilling og brug af rollatorer, gav dem en decideret kompetence. Dette kunne bruges helt konkret i hverdagen, når beboerne fik en rollator der ikke var indstillet korrekt. Informanterne beskriver eksempler på beboere, der har tydelige vaner i forhold til, hvordan de benytter deres rollator. Eksempelvis ved, at transportere ting på rollatorens sæde. Disse vaner er svære at ændre, da beboerne hurtigt vender tilbage til de gamle vaner. 25

34 Jeg synes det har været rart at få denne her undervisning i for eksempel i indstillingen af rollatoren, fordi det er jo ikke sikkert den er indstillet korrekt når vi modtager den til beboeren når den er blevet bevilliget. Så der er vi blevet mere, hvad kan man sige, vi har fået en kompetence hvis man kan sige det sådan... Anvender, er det andet hovedtema og har følgende fem undertemaerne: Måltidet, fysisk aktivitet, indretning, personalet og rollatorer. Vi vil herunder gennemgå resultaterne for disse. 5.2 Anvender Her er det informanternes udtalelser omkring deres anvendelse af undervisningen i praksis, hvordan de har udført og implementeret tiltag i forbindelse med faldforebyggelse Måltidet Informanterne nævnte under undervisningen, at der var meget uro på fløjene, dette i form af forskellige besøgende under spisesituationen mellem klokken 12 og 13. For at undgå forstyrrelser udefra i dette tidsrum, har det været drøftet på et samarbejdsudvalgsmøde og tidsrummet er nu uden forstyrrelser. Plejepersonalet spiser sammen med beboerne i tidsrummet. De erfarer konkret, at beboerne spiser mere. Samtidig har dette givet en bedre dialog, hvor der bliver talt og leet....det er også nemmere at få en dialog igennem. Ja, det vi har snakket om er så bare, at når der kommer forskellige håndværkere eller der skal ikke være nogen faren frem og tilbage på fløjene, mellem kl. 12 og kl. 13, der skal være ro. Den konkrete ændring går ud på, at maden nu bliver anrettet og sendt rundt på 3-4 tallerkner for, at beboerne selv kan udvælge den mad de har lyst til, hvor der førhen blev udvalgt for dem og placeret foran dem. Tallerkenerne bliver sendt rundt og efterfølgende stillet på bordet, så beboerne selv har mulighed for at tage mere. Der 26

35 er indkøbt mindre kander til vand og kaffe, hvilket giver beboerne mulighed for selv, at hælde op og sende rundt. Informanterne nævner, at de har inddraget flere af beboerne i borddækningen, hvor opgaven er, at gøre det hyggeligt med servietter og lys. Efter måltidet deltager beboerne i afrydning af bordet....jamen for nogen af dem er det en begivenhedsrig oplevelse, hvis man kan sige det sådan, at de står og skyller af, for eksempel i håndvasken, så vi giver dem lov til at være med på det plan de kan rumme og det vi har tid til Fysisk aktivitet En af informanterne har længe ønsket en sofacykel til beboerne og har efter undervisningsforløbet taget initiativ til at bestille to sofacykler, der kan anvendes af enten to beboere eller én beboer og ét personale. Her er der mulighed for fysisk aktivitet samt socialt samvær og hygge, da man kan sidde og cykle to og to sammen. Cyklerne er flytbare og kan anvendes på de forskellige fløje....så kan den gå lidt på runde. Så kan vi starte på fløj 1. Det kan man måske sætte dem til, der ikke lige har været til noget andet. Så der er noget fællesskab ved det, eller man kan sætte sig ned, så det er en fra personalet der sofacykler sammen med en af de gamle og så er der lidt hygge i det. De er begyndt at inddrage beboerne i de daglige gøremål, som for eksempel madlavning og oprydning. Nogle kan hjælpe til med, at lægge tøj sammen og på plads, andre kan støvsuge lidt og tørre støv af i egen bolig. Dagvagterne giver udtryk for, at de stille timer om eftermiddagen giver aftenvagterne mulighed for, at igangsætte fysiske aktiviteter. Kl. 14 og kl er det der, der skal tages over og der skal laves nogle aktiviteter med aftenvagterne. Der er faktisk nogle stille timer der ind til aftensmaden, hvor det er, at de sagtens kunne sidde og lave et eller andet. 27

36 5.2.3 Indretning Efter undervisningen har informanterne ændret nogle forhold ved indretningen. Det er blandt andet gjort ved, at flytte rundt på sofaarrangementet i fællesarealet. For at gøre det mere lyst er der valgt lyse møbler frem for mørke, dette dog ikke i relation til faldrisiko. Plejecentret havde en stor væv stående som pynt. Den er efterfølgende blevet flyttet og sat til salg. Ligeledes blev der skabt opmærksomhed på køleskabe der stod i vejen ved spisebordene. Disse er efterfølgende flyttet på grund af ændring i spisesituationen, hvor alle spiser ved samme bord. Ja for man var lidt mokket når man skulle forbi og der sidder nogle ved bordene og køleskabet lige bagved ikke. Før spiste de i begge køkkener, nu spiser de kun i det ene, alle sammen i det samme køkken, så der er mange rundt om bordet. Kørestolsbrugere også, så for at få det til at gå op i en højere enhed og passe ind Personalet Informanterne giver udtryk for, at de kunne blive bedre til tale sammen på tværs af fløjene. Denne tidligere mangel forklarer de med, at der ikke har været et personalemøde hvor det har været muligt. De er blevet mere opmærksomme på hinanden i personalegruppen og minder hinanden om vigtigheden af, at sætte sig ned og spise med beboerne, frem for at løbe rundt. Dette har givet mere ro og der opstår flere muligheder for dialog.... Der kommer mere ro på og der kommer de der uprovokerede dialoger, fordi man lige får sagt et eller andet og så fortsætter man, og så er der måske en af beboerne lige kommer til med en bemærkning og så kører det bare derud af. Og så går tiden, så kan klokken godt blive 13 inden vi er færdige med at spise og bruge en halv time på at sidde og snakke bagefter, det synes jeg er godt 28

37 5.2.5 Rollatorer Efter informanterne fik undervisning i indstilling og brug af rollatorer, har de anvendt denne viden i praksis. De observerer beboerne, indstiller håndtagene og klapper sædet op, så de kan gå helt inde i rollatoren. De er opmærksomme på, at nogle af beboerne har rollatorer, hvor sædet ikke kan klappes op, og derfor har beboerne ikke mulighed for at placere sig korrekt i forhold til det underviste. Ja, jeg kigger sådan jævnligt på dem og tjekker dem og skubber dem længere ind, men de tager tre skridt og så er de tilbage.... Men der er nogle der ikke kan slås op, det er sådan et net eller et lærred noget. Dem kan de ikke komme ordentligt ind i. 6.0 Teori og begreber I det kommende afsnit vil vi beskrive, hvordan vi har valgt, at benytte teorien om den nærmeste udviklingszone, begrebet handlekompetence samt Model of Human Occupation til, at diskutere vores indsamlede empiri. Vi vil kort beskrive og redegøre for teorien og begrebet samt præcisere områder, der har relevans for projektets problemstilling (7,28,29,30). 6.1 MOHO The Model of Human Occupation (MOHO) er udviklet af Gary Kielhofner (7). MOHO er en begrebsmodel og ser på mennesket som bestående af tre sammenhængende komponenter: Vilje - følelse af handleevne, værdier, interesser Vanedannelse - roller og vaner Udøvelseskapacitet - fysiske og mentale evner MOHO kan skabe en forståelse af det dynamiske samspil mellem mennesket, aktiviteten og omgivelserne. Gary Kielhofner gav udtryk for, at det er en nødvendighed, at forstå de omgivelser mennesker befinder sig i, da det altid vil 29

38 påvirke aktiviteten. Omgivelser - fysiske, sociale, økonomiske, kulturelle og politiske (7). I forhold til vores projekt har vi valgt, at anvende Gary Kielhofners begreber om vanedannelse og påvirkninger fra omgivelserne for, at diskutere nogle af informanternes udtalelser i forhold til hvordan de har oplevet og anvendt undervisningsforløbet. Dette har vi valgt da vi ønsker, at benytte den ergoterapeutiske referenceramme i forståelse af informanternes sagte ord (7). 6.2 NUZO I forhold til at udvikle handlekompetencer er det, ud fra teorien om den nærmeste udviklings zone vigtigt, at den viden der gives skal være inden for området, hvor læring og dermed udvikling kan finde sted (28). Teorien om den nærmeste udviklingszone er udviklet af psykologen L.S. Vygotsky og anvendes i dag til planlægning af undervisning, træning og læring for alle aldersgrupper. I modsætning til Vygotskys oprindelige, der var udviklet som læringsteori omhandlende barnets udvikling (31). Med nærmeste udviklingszone menes der, som figuren oven for illustrerer, det som et individ kan med hjælp ude fra. Denne zone bygger på det personen selvstændigt kan i forvejen, og befinder sig derved i området mellem det der allerede mestres og 30

39 området for potentiel læring. Hvis undervisning skal tilrettelægges med størst mulig effekt skal det befinde sig inden for denne zone (28). Teorien har sin relevans for os, da den beskriver en måde, hvorpå mennesker lærer bedst. Vi ønsker, at finde frem til hvordan plejepersonalet oplever, det forudgående undervisningsforløb og derigennem så vi muligheden for, at sammenholde de udtalte oplevelser fra fokusgruppeinterviewet med, hvordan læring kan anskues i relation til NUZO (28). 6.3 Handlekompetencer Handlekompetence indenfor sundhedspædagogikken tager udgangspunkt i den positive og brede sundhedsforståelse. Her ses både på livsstil og levevilkår for at øge handlekompetencerne hos målgruppen. Dette gøres ved, at udføre intentionelle og målrettede aktiviteter med formål at skabe en forandring (29,30). Professor i sundhedspædagogik, Bjarne Bruun Jensen, har arbejdet med begrebet handlekompetencer og derigennem fundet frem til fem komponenter, man skal arbejde med for, at kunne være handlekompetent. Disse er: Viden/indsigt, engagement, visioner, handleerfaringer og kritisk sans (29,30). Figur fra Basisbog i ergoterapiaktivitet og deltagelse i hverdagslivet figur 13.3 s

Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg og Haderslev University College Syddanmark

Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg og Haderslev University College Syddanmark Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af fysioterapeutuddannelsernes lederforsamling september 2012 af følgende udbudssteder: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

5.Problemformulering. a. Hvordan bygger apoteket et vellykket samarbejde omkring sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse op med plejehjem?

5.Problemformulering. a. Hvordan bygger apoteket et vellykket samarbejde omkring sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse op med plejehjem? Indhold Resume... 2 1.Projektets baggrund.... 2 2.Formål.... 2 3.Målgruppe.... 2 4. Problembeskrivelse.... 2 5.Problemformulering.... 3 6.Problemstillinger.... 3 7.Valg af dataindsamlingsmetode og enheder....

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn onsdag den 29. oktober 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn onsdag den 29. oktober 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn onsdag den 29. oktober 2014 Plejecenter Stevnshøj Stevnshøj 4660 Store Heddinge Teamleder Dorthe Danielsen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne Hagstrøm Visitator

Læs mere

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer Vi kan kun når vi Etkvalitativtstudieafdetsundhedsfaglige personaleserfaringermedhverdagsreha5 samler vores kompetencer bilitering UCSJ ErgoterapeutuddannelseniNæstved 0550152015 Vikankunnårvisamlervoreskompetencer"

Læs mere

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER. Professions højskolen Absalon UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: Bioanalytikeruddannelsen. 6. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Tilsyn plejecentrene 2015

Tilsyn plejecentrene 2015 Vinter Tilsyn plejecentrene Indhold 1. Indledning... 3 2. Overordnet tilfredshed... 4 3. Boligforhold og praktisk hjælp... 5 4. Personlig hjælp og pleje... 7 5. Genoptræning/vedligeholdelsestræning...

Læs mere

Vejledning til at afholde et panelmøde. Oktober Viden til gavn

Vejledning til at afholde et panelmøde. Oktober Viden til gavn Vejledning til at afholde et panelmøde Oktober 2017 Viden til gavn Hvorfor afholde et panelmøde? Hvordan gør I? Et panelmøde giver jer viden om, på hvilke områder en afgrænset del af jeres faglige praksis

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Modul 14 Evaluering 2016 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Juli 2016

Modul 14 Evaluering 2016 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Juli 2016 Modul 14 Evaluering 2016 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Juli 2016 INDHOLD 1 Formål 3 1.1 Metode 3 2 Dimittendernes vurdering af modul 14 3 2.1 Emner for bachelorprojekter 3 2.2 Processen med udformning

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol

Læs mere

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14?

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.

Læs mere

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn fredag den 18. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn fredag den 18. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn fredag den 18. november 2014 Plejecenter Brohøj Brohøj 27 4672 Klippinge Teamleder Tatjana Frimurer Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne Hagstrøm Visitator Mette

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

Bilag 1 Informationsfolder

Bilag 1 Informationsfolder Bilag 1 Informationsfolder 1 2 Bilag 2 Interviewguide 3 Interviewguide Før interview Interview nr.: Inden interviewet startes får informanten følgende informationer: Vi er ergoterapeutstuderende og er

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Det gode være- og lærested - et implementeringspilotprojekt

Det gode være- og lærested - et implementeringspilotprojekt Det gode være- og lærested - et implementeringspilotprojekt Udarbejdet af: Jeanett Franci Marschall praktik- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske, SD juni 2011 1 Projektrapport Projektrapport 1.Baggrund

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Ørestad Plejecenter. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Ørestad Plejecenter. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Ørestad Plejecenter KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Vejerslev Ældrecenter. Oktober 2018

Vejerslev Ældrecenter. Oktober 2018 Vejerslev Ældrecenter Oktober 2018 1. TILSYNETS SAMLEDE RESULTAT 1.1 Overordnet vurdering På vegne af Morsø Kommune har Evidentia foretaget et tilsyn med Vejerslev Ældrecenter. Det er vores vurdering,

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Modul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? forholde sig til problemstillingens relevans.

Modul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? forholde sig til problemstillingens relevans. Modul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - forholde sig til problemstillingens relevans. Identificere

Læs mere

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Slottet. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Slottet. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Slottet KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere på Sundheds-

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Sølund. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Sølund. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Sølund KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere på Sundheds-

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Møllehuset. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Møllehuset. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Møllehuset KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere på

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Bryggergården. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Bryggergården. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Bryggergården KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Skjulhøjgård. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Skjulhøjgård. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Skjulhøjgård KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Kastanjehusene. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Kastanjehusene. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Kastanjehusene KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans. Hvor tilfreds er du samlet set med modul? Særdeles godt Godt Mindre godt Dårligt % 7% - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Bomiparken. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Bomiparken. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Bomiparken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere på

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Bispebjerghjemmet. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Bispebjerghjemmet. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Bispebjerghjemmet KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere

Læs mere

Temadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi

Temadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Temadag Onsdag d. 10.11.2010 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Egebo. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Egebo. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Egebo KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere på Sundheds-

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Hjortespring. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Hjortespring. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Hjortespring KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Dr. Ingrids Hjem. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Dr. Ingrids Hjem. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Dr. Ingrids Hjem KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Pilehuset. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Pilehuset. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Pilehuset KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere på

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Rundskuedagen. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Rundskuedagen. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Rundskuedagen KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere

Læs mere

Dokumentationskonference 6 7 september 2012

Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Solgavehjemmet. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Solgavehjemmet. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Solgavehjemmet KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Bonderupgård. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Bonderupgård. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Bonderupgård KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Nybodergården. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Nybodergården. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Nybodergården KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Verdishave. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Verdishave. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Verdishave KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere på

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Rosenborgcentret. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Rosenborgcentret. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Rosenborgcentret KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Kildevæld Sogn. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Kildevæld Sogn. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Kildevæld Sogn KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere

Læs mere

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

Kreativt projekt i SFO

Kreativt projekt i SFO Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering

Læs mere

Indhold. Uanmeldt tilsyn på Fanø Plejecenter, november 2016

Indhold. Uanmeldt tilsyn på Fanø Plejecenter, november 2016 Indhold Forord... 2 1. SAMLET TILSYNSRESULTAT... 2 Anbefaling... 3 2. FORMALIA... 3 3. DATAGRUNDLAG... 3 3.1 Skriftligt grundlag... 3 3.2 Personlig pleje... 4 3.3 Aktivitet og træning... 4 3.4 Praktisk

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere

Læs mere

Tilsyn plejecentrene 2014

Tilsyn plejecentrene 2014 Vinter Tilsyn plejecentrene 1. Indledning I henhold til Servicelovens 151 har Myndighedsafdelingen gennemført uanmeldte tilsyn på samtlige 13 plejecentre i Kolding Kommune. Tilsynene har belyst en række

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt)

Ekstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt) Udfold dit talent VIA University College Dato: 14. januar 2017 Ekstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt) Uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 15. marts 2012 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College ordjylland Professionshøjskolen

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Deltagere: plejepersonale, afdelingsygeplejerske, elever og studerende, alle der er på arbejde den pågældende dag.

Deltagere: plejepersonale, afdelingsygeplejerske, elever og studerende, alle der er på arbejde den pågældende dag. Casestudiematrix Forskningsspørgsmål: Hvad sker der på en middagskonference? Analyseenhed: M.konference foregår dagligt fra kl. 13.15-14.00. Deltagere: plejepersonale, afdelingsygeplejerske, elever og

Læs mere

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview BILAGSOVERSIGT Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning Bilag 2. Deltager information Bilag 3. Oplæg til interview Bilag 4. Samtykkeerklæring Bilag 5. Interviewguide Bilag 1. Søgeprotokol

Læs mere

Fokusgruppeinterview

Fokusgruppeinterview Fokusgruppeinterview Peter Hjorth, Sygeplejerske, MPH, Ph.d. studerende Helle Østermark Sørensen, Projektsygeplejerske Dagsorden Præsentation af HELPS Hvad er en fokusgruppe Hvornår anvende fokusgruppe

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet Forfatter: Susanne Duus Studienummer 20131891 Hovedvejleder: Birgitte Schantz Laursen Nærmeste vejleder: Mette Grønkjær Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient Masterafhandling

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design

Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 15. November 2011 Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION 08.30-09.00:

Læs mere

31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser

31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Interaktion i ph.d.-vejledning Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Sofie Kobayashi og Camilla Rump skobayashi@ind.ku.dk Dias 1 Tilgængelige diskurser

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt:

Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Entreprenørskab i den ergoterapeutiske profession og uddannelse - styrkelse af entreprenante og innovative processer i grunduddannelsen.

Læs mere

Retningslinjer for sygeplejestuderendes indsamling af patientdata til brug i interne opgaver og udviklingsprojekter

Retningslinjer for sygeplejestuderendes indsamling af patientdata til brug i interne opgaver og udviklingsprojekter Sygeplejerskeuddannelsen Retningslinjer for sygeplejestuderendes indsamling af patientdata til brug i interne opgaver og udviklingsprojekter Februar 2018 Disse retningslinjer gælder interne opgaver og

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Revideret 30. august 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Informeret samtykke 3

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Retningslinjer. for ekstern prøve i. klinisk undervisning. i modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis

Retningslinjer. for ekstern prøve i. klinisk undervisning. i modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis Ergoterapeutuddannelsen University College Lillebælt Retningslinjer for ekstern prøve i klinisk undervisning i modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis University College Lillebælt

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere