Fremtidens bibliotek En undersøgelse af chat som vejledningsinstrument

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens bibliotek En undersøgelse af chat som vejledningsinstrument"

Transkript

1 Fremtidens bibliotek En undersøgelse af chat som vejledningsinstrument Af: Vejleder: Sacha Zurcher Fagreferent, Roskilde Universitetsbibliotek Haakon Lund Eksamensopgave Mastermodul Brugeradfærd og Interaktiv Informationsformidling September 2007 April 2008

2 Indholdsfortegnelse ABSTRAKT 3 1. INTRODUKTION 3 PROBLEMFORMULERING 3 2. WEB 2.0 OG SOCIALE TEKNOLOGIER HVAD KARAKTERISERER WEB BIBLIOTEK CHAT SOM VEJLEDNINGSINSTRUMENT 5 3. METODEVALG 5 4. RESULTATER BAGGRUND HVAD SPØRGER BRUGERNE OM? HVEM ER CHATS BRUGERE? 9 5. KONKLUSION 10 REFERENCER 10 BILAG

3 Abstrakt Denne artikel analyserer hvordan chat fungerer som vejledningsinstrument og hvem der bruger chat i et forskningsbibliotek. Chatfunktionen kan betragtes som et blandt flere redskaber inden for Bibliotek 2.0 der har til formål at øge brugerinvolvering, social interaktion og informationsformidling. Analysen bygger på uddrag fra chat filerne i halvandet års forsøg på at chatte med en bibliotekar om spørgsmål vedrørende litteratur- og informationssøgning. Chat har været del af den virtuelle vejledning der er blevet tilbudt på Roskilde Universitetsbibliotek for at gøre biblioteket mere brugervenligt og forøge tilgængeligheden for brugere. Med udgangspunkt i de Web 2.0 sociale teknologier kan det konkluderes, at chat er vel egnet til at svare på enkle og præcise spørgsmål, men er svært at bruge i en vejledningssituation når spørgsmålene bliver for komplekse. I disse tilfælde er vejledning via til at foretrække. M.h.t. herkomst af chatbrugere viste det sig at samfundsvidenskabelige bachelor studerende, med 12 procent, er de mest aktive brugere, og naturvidenskabelige studerende, med 3 procent de mindst aktive. 1. Introduktion I de sidste år kan man se den trend, at et stadig mindre publikum benytter sig af det fysiske bibliotek. Indikatorer som udlån, besøgstal og kopieringsaktivitet er faldende eller stagnerede. Alle de aktiviteter som biblioteker er kendt for og som konstituerer kerneområderne i det traditionelle bibliotek er aftagende (Jensen et al. 2007). Selvom der i den danske biblioteksstatistik ikke findes årlige opgørelser over hvor meget vejledningsforespørgsler fylder, kan man konstatere at der i nogle danske forskningsbiblioteker er en nedgang i de traditionelle henvendelser til vejledning. Hvis bibliotekerne kommer til at følge samme trend som den der afspejler sig i den amerikanske statistik, betyder det et muligt faldt i den traditionelle biblioteksvejledning med mere end 40 % (Søndergaard et al. 2005). For at fastholde og tiltrække nye brugere er bibliotekerne derfor nødt til at tænke i nye baner. Begrebet Bibliotek 2.0 er inspireret af de sociale teknologier som er blevet udviklet de sidste 10 år. Begrebet refererer til en ny generation af biblioteker der inkluderer nye muligheder for brugerinvolvering, social interaktion og informationsformidling. Ved at inddrage brugere til at udvælge, producere, redigere og formidle materialer, indhold, aktiviteter mm. forventes det bl.a., at bibliotekerne bliver mere brugervenlige. Chatfunktionen er et af de redskaber som kan tages i brug når man taler om sociale teknologier. I forskningsbibliotekssammenhæng bliver chat anvendt til at tilbyde virtuel vejledning i et forsøg på at være i kontakt med lånerne, selvom de fysisk befinder sig et andet sted. Da vejledning via chat er ny for Roskilde Universitetsbiblioteks (RUb) medarbejdere og lånere er det interessant at se, hvordan chat bliver brugt som vejledningsinstrument. Derudover vil jeg se på hvem der bruger chat til at kommunikere med biblioteket. Brugen af sociale teknologier på biblioteker er et relativt nyt fænomen. Det antages, at lånere i stigende grad befinder sig on-line, og at bibliotekerne derfor burde satse på bl.a. web-baseret kommunikation for at fastholde eksisterende lånere og tiltrække nye. Problemformulering Hvordan fungerer chat som vejledningsinstrument i et forskningsbibliotek, og hvilket segment af brugere anvender dette redskab? 3

4 2. Web 2.0 og sociale teknologier 2.1 Hvad karakteriserer Web 2.0 Begrebet Web 2.0 blev først anvendt af Tim O Reilly og Dane Dougherty i 2004 for at beskrive de typer af virksomheder der overlevede teknologimarkedets sammenbrud i 1990erne (O Reilly 2005). De argumenterede for at de virksomheder, teknologier, og services som overlevede alle havde tilfælles, at de var interaktive, dynamiske, og at der ikke eksisterede en klar skillelinje mellem kreatørerne og konsumerne af indholdet af internet siderne (Maness 2006). Web 2.0 kendetegnes som tovejsinternettet, da brugere ikke længere kun er interesseret i at søge information, men ligeså vel selv vil producere og redigere indhold (Kring & Bruun 2006). Web 2.0 er ikke et fast defineret begreb men snarere karakteriseret ved at de sociale teknologier sætter brugerne i centrum (O Reilly 2005). Som eksempler på sociale teknologier kan nævnes blogs, wikier, RSS (Real Simple Syndication or Real Site Summary), chat, folksonomier, og podcasts. O Reilly (2005) har lavet en slags tjekliste over de nøgleprincipper der indgår ved brug af sociale teknologier. Den er udarbejdet efter de firmaer som, ifølge O Reilly, har kernekompetencer indenfor Web 2.0. Listens nøgleprincipper er følgende: at man tilbyder en service, ikke et færdigt lavet produkt; at data bliver beriget af brugere; at der er tillid til brugere som medudviklere; at den kollektive intelligens øges; at The Long Tail 1 bliver styrket gennem brugerselvbetjening; at software ikke kun er et brugsværktøj ; og at brugergrænseflader, udviklings- og forretningsmodeller er lettilgængelige. Det vigtigste ved Web 2.0 og brug af sociale teknologier er altså; at brugere er aktive deltagere i at definere og redigere indholdet af det der ligger på nettet, og dermed bidrager til at forøge den kollektive intelligens. I betragtning af bibliotekernes centrale rolle inden for informationsformidling og videndeling er denne udvikling interessant, da de nye redskaber skaber nye muligheder for bibliotekerne for at udføre deres funktion. 2.2 Bibliotek 2.0 Inspireret af Web 2.0 var Michael Casey den første der brugte Bibliotek 2.0 begrebet i hans blog i 2005 (Karlsen 2006). Bibliotek 2.0-tilgangen lægger op til, at brugere kan bidrage med at udvælge, producere, redigere og formidle materialer, indhold, aktiviteter mm. på biblioteket. Hvor bibliotekerne hidtil alene har styret materialevalg, kvalitetskontrol, organisering og formidling af bibliotekets informationsressourcer, bliver deres udfordring nu at tillade brugere at være en del af det. Ifølge Meredith Farkas (2007) er det vigtig, at bibliotekerne er opmærksom på de sociale teknologier som deres brugere benytter sig af, således at de kan servicere ved at bruge samme redskaber. Hun argumenterer for at sociale teknologier ikke kun øger kommunikationen bibliotekarer og lånere imellem men også kan bruges til at forbedre den interne kommunikation og videndeling blandt bibliotekarerne. 1 The Long Tail er et begreb, som første gang blev anvendt af Chris Anderson i tidsskriftet Wired i oktober 2004 til at beskrive en nichestrategi af virksomheder som for eksempel Amazon.com. Strategien består i at få betydelig gevinst ved at sælge små mængder af artikler, som er svære at finde, til mange kunder, i stedet for kun at sælge store mængder af et begrænset set af populære artikler. De personer som køber de ikke populære artikler udgør The Long Tail i en Pareto distribution. Forholdet mellem de mest populære titler og den lange hale er 20:80 (Kilde: ) 4

5 For at teknologier kan kaldes sociale skal de ifølge Farkas definition (2007; 1) i hvert fald opfylde to ud af de tre følgende kriterier: - de skal tillade folk at kommunikere, samarbejde og bygge fællesskaber on-line. - de skal kunne skabe fælles interessegrupper, der udveksler, genbruger, eller på ny sammensætter information, eller de skal fremme gruppedannelse. - de skal tillade folk at lære nemt fra andre gennem deres viden eller deres handlinger. 2.3 Chat som vejledningsinstrument En af de sociale teknologier som er blevet anvendt i biblioteker er chatfunktionen. Chat er en form for on-line real time interaktion mellem to eller flere brugere. Der er mange forskellige typer af chat som hver har sit respektive kommunikative rum, men i denne artikel vil jeg begrænse mig til tekstchat som er nær-synkron (deltagere kan kun se de færdige ytringer). På biblioteker fungerer chat som virtuel referencetjeneste som er den seneste referenceudvikling indenfor biblioteksverdenen (Luo 2008). Man kan diskutere, hvorvidt chat kan betragtes som en del af Web 2.0 teknologier da den allerede eksisterede før teknologimarkedets sammenbrud, og ofte kræver software som skal downloades mens Web 2.0 teknologier alle er web-baseret. I denne artikel betragter jeg chat som del af sociale teknologier, da den opfylder to af de tre kriterier som nævnt af Farkas (2007). Det giver muligheder for kommunikation mellem brugere og bibliotekets medarbejdere on-line, og det tillader brugere nemt at lære fra bibliotekarerne gennem deres viden. Desuden er de nyeste chat referenceprogrammer blevet mere Web 2.0 orienteret da de giver for eksempel også muligheder for co-browsing. Yvonne Fritze (2004), som har lavet en komparativ undersøgelse af kommunikation i ansigt-tilansigt vejledning sammenlignet med chatvejledning, fremhæver at chatvejledningen er mere forenklet og upræcis på grund af kravet om hastighed, kombineret med den skriftlige kommunikationsform. Vejledning via chat i forhold til ansigt-til-ansigt vejledning giver nogle særlige udfordringer med hensyn til kommunikationen. For det første er kropssignaler og andre sociale indikatorer fraværende hvilket betyder, at chatteren skal være tydelig i sine behov. For det andet foregår al kommunikation skriftligt, hvilket kræver evnen til at formulere sig præcist. Da kommunikationen foregår næsten synkront betyder det også at der skal skrives hurtigt. Det medfører en risiko for, at kommunikationen forenkles og bliver mindre velovervejet. Ikke desto mindre er hastigheden i chat lavere end i oral interaktion, dels fordi ytringer først må indtastes og dels fordi man er nødt til at læse det skrevne før man svarer (Fritze 2004, Tække 2006). 3. Metodevalg Analysen bygger på det sidste halvandet års forsøg med at bruge det virtuelle referencesystem VRL+ til at tilbyde virtuel vejledning til RUbs brugere. VRL+ systemet består af en række værktøjer som chat, co-browsing, , FAQ og et statistikmodul. Systemet registrerer bl.a. dato og tidspunkt for chatten, hvor lang tid den varer, hvilket spørgsmål bliver stillet, hvem stiller spørgsmålet, hvad svaret er, og hvem svarer. Analyseperioden er fra den 1. november 2006, da RUb først åbnede den virtuelle referencetjeneste for sine lånere, til og med den 31. marts 2008, hvor pilotperioden officielt blev afsluttet. Analysen bruger kun anvendelse af chatfunktionen, da ikke kan betragtes som Web 2.0 teknologi. Co-browsing er valgt fra, da den kun blev brugt 3 gange i indeværende periode. Desværre 5

6 har det ikke været muligt at interviewe brugerne da personoplysningerne er fortrolige. Analysen bygger derfor kun på den information man kan uddrage fra chat logfilerne. Da informationen ikke kan uddybes via interview med brugere skal konklusionen derfor ses som en indikation for den måde chat bliver brugt til virtuel vejledning og ikke betragtes som endegyldig. Evaluering af chat referencen bygger på en logfil analyse hvor jeg har fokuseret på typer af spørgsmål og herkomst af brugere. Spørgsmålene er inddelt efter sværhedsgrad. Praktiske spørgsmål og spørgsmål relateret til lokalisering af specifikke titler eller forfattere tager i gennemsnit mindre tid at svare på, end spørgsmål om databaser og emneforespørgsel. I analysen har jeg endvidere lagt vægt på de kommunikative udfordringer der er forbundet med at vejlede via chat. Det betyder at jeg har set på selve formulering af spørgsmålene med hensyn til klarhed, nøjagtighed, og afgrænsning. Da det antages, at lånere i stigende grad befinder sig on-line, vil det være interessant at se om dette kunne ses i alderen af RUbs chatbrugere. Jeg var derfor for det første interesseret i at vide om chatbrugere var bachelor studerende, overbygningsstuderende, ansætte eller udefrakommende personer. For det andet vil jeg vide fra hvilken studieretning de studerende kom da der kunne være en forskel mellem humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskabsstuderende. Derudover har jeg set på om de var bachelor eller overbygningsstuderende. 4. Resultater 4.1 Baggrund Biblioteksvagten og et antal forskningsbiblioteker, herunder Roskilde Universitetsbibliotek (RUb) har i løbet af 2006 gennemført et projekt om virtuel vejledning, støttet af Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF). Projektet blev afsluttet i udgangen af marts Chatfunktionen er del af den virtuelle vejledning som har været tilbudt på RUb for at gøre biblioteket mere brugervenligt og forøge tilgængeligheden for brugere. De første konkrete overvejelser om at udvikle et projekt om virtuel vejledning opstod da der klare tegn på, at det traditionelle fysiske biblioteks brugerservice var vigende og at man måtte medtænke alle muligheder for e-services hvis man vil skabe et moderne bibliotek. Inspirationen til denne overvejelse kom fra USA, hvor forskningsbibliotekerne kunne fremlægge statistik som viste, at fremmødet ved bibliotekernes vejledninger siden midten af 90 erne på få år var halveret. Nogle amerikanske bibliotekers svar var at tage virtuelle værktøjer i brug, så biblioteksbrugere kunne komme i kontakt med en vejledningsbibliotekar uden nødvendigvis at skulle bevæge sig til biblioteket. Af de forskellige værktøjer som kunne benyttes til netkommunikation mellem bibliotek og bruger blev der besluttet at implementere VRL+ i en projektperiode på cirka 2 år (Aarslev et al. 2008). RUb åbnede sin virtuelle referencetjeneste den 1. november Den nye tjeneste annonceredes dels på bibliotekets hjemmeside og dels i universitets blad RUCnyt. Efterfølgende er den systematisk blevet introduceret for de studerende i forbindelse med undervisningen ved semesterstart. Tjenesten er alle hverdage bemandet fra og bliver ekspederet fra bibliotekets fysiske publikumsvejledning af mindst 2 bibliotekarer. I perioden fra den 1. november 2006 til og med den 31. marts 2008 har der været registreret 352 chats, hvoraf næsten 65 % blev besvaret indenfor 10 minutter (tabel 1). To gange i driftsfasen er der ved opdatering af systemet sket en fejl så chat session transcripts ikke er blevet gemt i en periode. 6

7 Derfor har systemet kun transcripts af 266 chats i den indeværende periode, hvoraf 23 transcripts var tests til intern brug. Analysen bygger derfor på 243 chat transcripts. Desuden har der været 72 potentielle chats som ikke blev til noget da lånere loggede ud før chatten blev accepteret af en bibliotekar. Når chatten ikke bliver modtaget får lånere efter 1 minut tilbudt at sende en . En del af de 72 potentielle chats er derfor muligvis blevet til . Da ikke er en del af de Web 2.0 teknologier er de ikke inkluderet i analysen. Når chatten bliver accepteret af en bibliotekar modtager låneren automatisk et velkomstsvar der forklarer at bibliotekaren først skal læse spørgsmålet som kan tage lidt tid. Velkomstsvaret prøver at forhindre at låneren kommer til at være i tvivl om der sidder en bibliotekar i den anden ende, når der ikke straks kommer et svar. Tabel 1. Varighed af live chat sessions Live Chat: Sessions, duration (11/01/2006 to 03/31/2008) Date < 1 minute > 60 minutes Total 11/ / / / / / / / / / / / / / / / / Total: % of total: 7% 39% 25% 17% 6% 2% 1% 2% 100% Average: N/A 4.2 Hvad spørger brugerne om? RUb tilbyder at chatte med en bibliotekar om spørgsmål vedrørende litteratur- og informationssøgning. Målgruppen er forskere, lærere, studerende, samt øvrige biblioteksbrugere som ønsker sig virtuel referencetjeneste og biblioteksinformation. Chat funktionen er derfor tilgængelig for både RUbs lånere og for udefrakommende. Det betyder at en del chats er kommet fra gymnasieelever som brugte systemet til at stille useriøse og irrelevante spørgsmål. Som kan ses i tabel 1. stemmer antallet af spørgsmål ikke overens med det antal chat transcripts der er gemt. Det skyldes at en del transcripts handler om det samme spørgsmål stillet af samme bruger, og i de tilfælde har jeg valgt at 7

8 betragte det som et enkelt spørgsmål. Forklaringen skyldes for eksempel at brugere har logget sig ud af systemet ved et uheld, at brugere er logget ud på grund af en teknisk fejl, at brugere får at vide at bibliotekarerne ikke kan svare på spørgsmålet på grund af travlhed 2 og prøver senere igen, eller, i tilfælde af de useriøse henvendelser fra gymnasieelever, at spørgsmålene bliver stillet flere gange uden grund. Spørgsmålene er klassificeret efter sværhedsgrad, hvor praktiske spørgsmål er nemmest at besvare og emneforespørgsler sværest. Procentfordeling af spørgsmålene kan ses i tabel 2. Tabel 2. Procentfordeling af type spørgsmål Type spørgsmål Eksempler Antal Procent Praktisk Fornyelser, reservationer, fjernlån 65 28,5 Åbningstider Pinkode, lånerkort, gebyrer Aflevering af projektrapporter Lokalisering Lokalisering af specifikke titler af bøger og artikler 61 26,8 Hvordan finder jeg Adgang til databaser, elektroniske tidsskrifter 37 16,2 Problemer med elektronisk adgang Emneforespørgsler Hjælp med at finde litteratur om et bestemt emne 28 12,3 Andet Spørgsmål om RUC 37 16,2 Spørgsmål vedrørende chatsystemet Spørgsmål til biblioteksvagten Irrelevante spørgsmål som ikke vedrører RUbs katalog Total ,0 Af de i alt 228 spørgsmål har mere end 55 % været praktiske spørgsmål eller spørgsmål relateret til lokalisering. De praktiske spørgsmål refererer til alt fra fornyelser, reservationer, og fjernlån til åbningstider, pinkode, lånerkort, gebyrer eller hvordan man afleverer projektrapporter til biblioteket. Praktiske spørgsmål er nemme at besvare (bilag 1: eksempel 1). De kræver sjældent uddybende spørgsmål fra bibliotekaren og kan derfor hurtigt afsluttes. Lokaliseringsspørgsmål handler om efterspørgsel af specifikke artikler i tidsskrifter eller forfattere af bøger som låneren ikke kunne finde i katalogen. Bibliotekaren er i disse tilfælde nødt til at lede efter tidsskriftet eller bogen i RUbs tidsskrift- eller bogdatabase. Spørgsmålene kræver mere tid end praktiske spørgsmål men er overskuelige da de handler om meget konkrete henvendelser. De fleste af disse spørgsmål bliver til et indlån fra et andet bibliotek (bilag 1: eksempel 2). Både ved lokaliseringsspørgsmål og praktiske spørgsmål er lånere god til at stille præcise spørgsmål. Dette er vigtigt at understrege da en af de udfordringer af vejledning via chat, der blev fremhævet af Fritze (2004) og Tække (2006), er evnen til at formulere sig præcist. Spørgsmål vedrørende databaser, elektroniske tidsskrifter og problemer med elektronisk adgang, og emneforespørgsler er mere tidskrævende. Mens de fleste Hvordan finder jeg spørgsmål blev besvaret via chat, fik 18 ud af de 28 lånere med emneforespørgsel at vide at deres spørgsmål krævede mere tid og at de vil få et svar via . Emneforespørgsler forlanger ofte flere uddybende spørgsmål fra bibliotekarernes side for at afklare emnet. Hvis emnet viser sig at være for omfattende og tidskrævende til at besvare via chat, får lånerne at vide at de senere får et svar via . Hvis bibliotekaren ikke selv kan svare på spørgsmålet bliver det henvist til den respektive fagreferent på området (bilag 1: eksempel 3). 2 I fire tilfælde har bibliotekarerne ikke kunne svare på spørgsmålene på grund af travlhed. 8

9 Som påpeget i teoriafsnittet er en af de udfordringer ved virtuel vejledning, i forhold til ansigt-tilansigt vejledning, den måde man kommunikerer på. Da deltagere ikke kan se hinanden, kraver det tålmodighed når svaret ikke kommer så hurtigt som forventet. Både låner og bibliotekar skal formulere sig præcis og vente på et svar før man stiller det næste spørgsmål. Et af de problemer som kan konstateres ved brug af chat, er tidsforskydninger i dialogen. Det sker typisk når den ene part stiller et spørgsmål mens den anden part er ved at skrive svaret på et tidligere stillet spørgsmål. Det kan skabe forvirring og unødvendige gentagelser når det ikke er tydeligt hvor svaret refererer til (bilag 1: eksempel 4). 4.3 Hvem er chats brugere? Siden RUb åbnede sin virtuelle referencetjeneste den 1. november 2006 har der været registreret 352 chats. Set i lyset af Roskilde Universitets omkring potentielle brugere er 352 chats (3,5 %) over 17 måneder ikke et imponerende resultat. Forskellen mellem antal brugere i tabel 3 og antal spørgsmål i tabel 2 kan forklares med at nogle brugere stiller flere spørgsmål. Derudover er der en del gengangere mellem brugerne. Tallene skal derfor ses som antydning og ikke absolut. Tabel 3 viser at næsten en fjerde del af RUbs chattere er rubriceret under andet som ligger udenfor RUbs målgruppe. En forklaring for denne relativ store gruppe skyldes antallet af gymnasieelever som benytter sig af RUbs chatsystem. Endvidere kan det konstateres at de naturvidenskabelige studerende udgør kun omkring 3 % af det totale antal personer som bruger chat. Undtaget det naturvidenskabelige institut, ligger fordelingen institutterne imellem nogenlunde på samme niveau, mens størstedel af de nye studerende som chatter, kommer fra SAMbas. En mulig forklaring kan være at bibliotekets introduktionskursus hvori chatfunktionen blev vist, var et obligatorisk kursus for SAMbas studerende. Tabel 3. Chats brugere fordelt efter institut Chat bruger Antal Procent VIP: lektorer, eksterne lektorer, videnskabelige medarbejdere, Ph.d. studerende, 13 5,8 undervisningsassistenter CBIT: studerende ved Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier 20 9,0 CUID: studerende ved Institut for Kultur og Identitet 20 9,0 ENSPAC: studerende ved Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring 18 8,1 NSM: studerende ved Institut for Natur, Systemer og Modeller 4 1,8 PAES: studerende ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning 20 9,0 ISG: studerende ved Institut for Samfund og Globalisering 22 9,9 SAMbas: studerende ved det Samfundsvidenskabelige basisstudium 27 12,1 HUMbas: studerende ved det Humanistiske basisstudium og det Humanistiske 18 8,1 Internationale basisstudium NATbas: studerende ved det Naturvidenskabelige basisstudium og det Naturvidenskabelige 3 1,3 Internationale basisstudium Eksterne lånere 6 2,7 Andet: RUC personale, gymnasieelever (størstedel), andre biblioteker 52 23,3 Total ,1 9

10 5. Konklusion Denne undersøgelse handler om, hvordan chat fungerer som vejledningsinstrument og hvilket segment af brugere anvender dette redskab i et forskningsbibliotek. Chatfunktionen kan betragtes som et blandt flere redskaber inden for Bibliotek 2.0 der har til formål at øge brugerinvolvering, social interaktion og informationsformidling. Analysen bygger på uddrag fra chat filerne i halvandet års forsøg på at chatte med en bibliotekar om spørgsmål vedrørende litteratur- og informationssøgning. Min analyse af data fra anvendt chat viser på den ene side, at chat er velegnet til at bruge som vejledningsinstrument når spørgsmålene er praktiske eller relateret til lokalisering. Den virtuelle referencetjeneste er en serviceforbedring i tilfældet af klare og afgrænsede spørgsmål. På den anden side har chat sine begrænsninger når spørgsmålene bliver for komplicerede. Det gælder især for de spørgsmål som har til formål at gå i dybden med et bestemt emne. Emneforespørgsler stillet via chat får et svar via når de er for komplekse. I disse tilfælde mister chatfunktionen Farkas (2007) sociale teknologi kriteriet af videndeling. De kommunikative udfordringer associeret med vejledning via chat eller chat som kommunikationsmedie som blev påpeget af Fritze (2004) og Tække (2006) viste sig ikke at være tilfældet på RUb. Chatbrugere på RUC er gode til at stille præcise og konkrete spørgsmål når det drejer sig om praktiske spørgsmål og spørgsmål relateret til lokalisering. De spørgsmål som ikke er egnet til at svare på in en chat får et svar via . I forhold til hvilket segment af brugere anvender chat til at kommunikere med RUb, kan det konstateres at kun 3 procent af det samlede antal chattere kommer fra det naturvidenskabelige institut. Fordelingen institutterne imellem ligger nogenlunde på samme niveau på omkring 9 procent, mens størstedel af de nye chatbrugere kommer fra det samfundsvidenskabelige basisstudium. Denne undersøgelse var begrænset til hvad jeg kunne uddrage fra chat logfilerne. På grund af fortrolighed af personsoplysninger kunne jeg ikke lave interview med de lånere som har benyttet sig af chat. For at få et fuldendt billede af chat som vejledningsinstrument er det nødvendig at tage dette aspekt med i en eventuel opfølgning af denne undersøgelse. Derudover er det nødvendigt at få en bedre indsigt i brugeradfærd med hensyn til chat i et forskningsbibliotekssammenhæng for at forklare det ringe antal brugere. Referencer Aarslev, C., Daugaard, V., Fogh, M., Jensen, L., Laursen, T., Nielsen, E., Poulsen, G., Søndergaard, P. (2008) Lokal og national virtuel vejledning - rapport om et DEFF projekt Styregruppebilag , Ikke publiceret notat Farkas, M.G. (2007) Social Software in Libraries. Building collaboration, Communication, and Community Online. Information Today, Inc. Medford, New Jersey Fritze, Y. (2004) Mediet gør en forskel en komparativ undersøgelse af kommunikation i nærundervisning og fjernundervisning. PhD afhandling. Dansk Institut for Gymnasiepædagogik, Syddansk Universitet, Odense. Lokaliseret på WWW: 10

11 Jensen, L., Laursen, T. & Søndergaard, P. (2007) Virtuel vejledning. RUb-projektsupport, DF Revy nr. 3, april: Karlsen, S.I. (2006) The public library: a new version. Scandinavian Public Library Quarterly, 39(3). Kring, A. & Bruun, M.G. (2006) Det sociale bibliotek Referat af Trine-Maria Kristensens oplæg på temadag om IT og læring, KKB Lokaliseret på WWW: Luo, L. (2008) Chat reference evaluation: a framework of perspectives and measures, Reference Services Review, Vol. 36, No. 1: Maness, J.M. (2006) Library 2.0 Theory: Web 2.0 and its implications for libraries, Webology, 3 (2), Article 25 O Reilly, T. (2005) What is Web 2.0: design patterns and business models for the next generation of software. Søndergaard, P., Poulsen, G., Erlandsen P. & Dyrbye, H. (2005) Virtuel reference og biblioteker i USA, DF Revy nr. 2, marts: 4-9 Tække, J. (2006) Mediesociografi. Ph.d.-afhandling, Institut for Digital Æstetik og Kommunikation, IT-Universitetet i København 11

12 Bilag 1. Eksempel 1. Praktisk: Spørgsmål om log-in (chatten varer 6 min. og 47 sek.) Låner: Hvordan logger man ind så man kan læse og printe artikler fra de elektroniske tidsskrifter? Bibliotekar: Velkommen til RUbs chat. Vent venligst et øjeblik mens jeg læser dit spørgsmål. Bibliotekar: Er du her på RUC er der fri adgang og hjemmefra logger du på med dit login og password til din webmail Bibliotekar: Er det svar nok? Låner: jo tak Eksempel 1 er en transcript af en chat, der eksemplificerer et praktisk spørgsmål. Selvom chatten bliver hurtig besvaret tager det alligevel mere end 6 minutter før chatten bliver afsluttet. En mulig forklaring kan ligge i at låneren ikke straks lukkede chatten efter svaret, eller at bibliotekaren ikke lige havde tid til at læse spørgsmålet efter den accepterede chatten. Tjenesten bliver bemandet i publikumsafdeling som betyder at bibliotekarerne også får henvendelser fra lånere som befinder sig i biblioteket. Eksempel 2. Lokalisering: Spørgsmål om elektronisk adgang til artikel (chatten varede 12 min. og 1 sek.) Låner: Hej, vil høre om det er muligt at få adgang til denne artikel gennem rub. Bibliotekar: Velkommen til RUbs chat. Vent venligst et øjeblik mens jeg læser dit spørgsmål Bibliotekar: Jeg ser lige hvad det er for en, vent lige et lille øjeblik til. Låner: ok Bibliotekar: Linket virker ikke. Er det fra tidsskriftet Environmental Planning? Låner: ja, du får lige titlen på artiklen: What makes a good sustainable development plan? An analysis of factors that influence principles of sustainable development Maria Manta Conroy, Philip R Berke Received 15 January 2003; in revised form 18 October 2003 Bibliotekar: Jeg skal lige høre, om du har fundet referencen til artiklen via bibliotekets hjemmeside, eller om du har fundet den et andet sted på nettet? Låner: tidsskriftet hedder Environment and Planning A Låner: jeg har fundet den via nettet, google.scholar.com Låner: scholar.google.com Bibliotekar: Ok det du gør, når du gerne vil undersøge om vi har adgang til en artikel eller et tidsskrift, er at gå ind via vores hjemmeside ruc.rub.dk og slår titlen på tidsskriftet op. Det gør jeg lige og ser om vi har adgang til det du skal bruge, øjeblik. Bibliotekar: Vi har desværre kun tidsskriftet fra 2007 og frem. Både i trykt og elektronisk udgave. Men vi vil meget gerne skaffe artiklen til dig fra et andet bibliotek, hvis du er interesseret? Låner: ja, det ville være meget rart, hvis i kunne det!! Bibliotekar: Ok, så skal jeg bare bede dig om, når vi er færdige her, at gå ind via vores hjemmeside og under menupunktet selvbetjening/ indlån udfylde den bestillingsblanket der ligger der med alle de oplysninger du har om artiklen og dine egne stamoplysninger. Så finder vi den til dig! Låner: det er modtaget. Jeg går i gang med det samme Bibliotekar: Ok, over and out! Låner: skifter Låner: tak for hjælpen Bibliotekar: Det var så lidt! 12

13 Eksempel 3. Emne forespørgsel: Magtanvendelse på børn og unge (chatten varede 5 min. og 3 sek.) Låner: Hej Jeg vil høre om i kender til nogle empiriske undersøgelser af påvirkningen af magtanvendelse på børn og unge? Helst børn og unge der er anbragt på døgninstitutioner Bibliotekar: Velkommen til RUbs chat. Vent venligst et øjeblik mens jeg læser dit spørgsmål Bibliotekar: i Danmark eller andre steder? Låner: helst i Danmark Bibliotekar: Hvad tænker du på med magtanvendelse? Låner: Det er fordi jeg er ved at lave en pjece omkring magtanvendelse over for børn og unge anbragt udenfor hjemmet Låner: For Københavns kommune Låner: Det er retningslinier omkring anvendelse af magt mest tænkt som fastholdelse og føring Bibliotekar: altså fysisk tvang? Låner: tvang er et stærkt ord, men det er vel det det er Bibliotekar: OK, hvornår skal du have vores svar? Låner: jamen jeg vil da gerne have det snarest muligt, men senest først i næste måned Låner: hvis det er muligt Bibliotekar: Vi prøver at svare dig i denne uge. På din mail? Låner: ja tak det ville være meget fint Bibliotekar: Så siger vi det og slutter nu? Låner: ja mange tak Eksempel 4. Hvordan finder jeg : Spørgsmål om artikler i elektronisk eller trykt udgave (chatten varede 4 min. og 14 sek.) Låner: hvordan får jeg fat i artikler fra en søgning? Bibliotekar: Velkommen til RUbs chat. Vent venligst et øjeblik mens jeg læser dit spørgsmål Låner: Har i bemærket at det nye infomedia fungerer dårligt? Bibliotekar: Det kommer an på om tidsskriftet er online eller i papir Låner: søgningen er online Bibliotekar: Infomedia fungerer langsomt og du skal have tålmodighed. Det skyldes basens nye oplægning Låner: Hal Koch og demokratier tidsskriftartikel fra Omverden årg. 2, nr 6 (1991) s. 1-3: ill. Bibliotekar: Omverden har vi kun i papir, d.v.s. at du skal finde tidsskriftet og kopiere artiklen. Låner: hvad med justitia? Bibliotekar: Det er det samme Låner: ok, tak for hjælpen Bibliotekar: Velbekomme 13

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Velkommen til REX onlinehjælp

Velkommen til REX onlinehjælp Velkommen til REX onlinehjælp I REX onlinehjælp kan du finde information om følgende emner: Indhold Enkel søgning...3 Hvordan kan du bruge søgefeltet?...3 Søg efter sætninger...3 Søg efter specifikke ord

Læs mere

Guide til informationssøgning ved idrætsstudiet på Institut for Idræt. Per Kahlen Hansen Biblioteket

Guide til informationssøgning ved idrætsstudiet på Institut for Idræt. Per Kahlen Hansen Biblioteket Guide til informationssøgning ved idrætsstudiet på Institut for Idræt Institut for Idræt Per Kahlen Hansen Biblioteket 2007 Københavns Universitet Guide til informationssøgning... 1 ved idrætsstudiet på

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering EFTERÅR 2014 Lynkursus i problemformulering STINE HEGER kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning

Læs mere

Låner i et elektronisk spil kegler: Hvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Heidi Holst Madsen

Låner i et elektronisk spil kegler: Hvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Heidi Holst Madsen Låner i et elektronisk spil kegler: Hvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Heidi Holst Madsen Låner i et elektronisk spil kegler: Hvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Temadag arrangeret

Læs mere

På nettet via bibliotek.dk

På nettet via bibliotek.dk Kirsten Larsen: På nettet i bibliotek.dk Maj 2010 1 På nettet via bibliotek.dk På nettet via bibliotek.dk...1 Tekster...2 Adgang til artikler og anmeldelser fra Infomedia...4 Adgang til Materialevurderinger

Læs mere

På nettet via bibliotek.dk

På nettet via bibliotek.dk Kirsten Larsen: På nettet via bibliotek.dk Januar 2012 1 På nettet via bibliotek.dk På nettet via bibliotek.dk... 1 Tekster... 2 Adgang til artikler og anmeldelser fra Infomedia... 3 Adgang til Materialevurderinger

Læs mere

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Afsluttende konference d. 21. november 2014 Odense Centralbibliotek Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C Kambiz K. Hormoozi Dagsorden: 1. Kort

Læs mere

Kursus i formidling for ph.d studerende

Kursus i formidling for ph.d studerende Kursus i formidling for ph.d studerende BESKRIVELSE AF KURSUSFORLØBET Dette kursusforløb retter sig specifikt mod naturvidenskabelige og tekniske ph.d.-studerende. Kurset kombinerer faste kursusdage med

Læs mere

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til: Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til

Læs mere

Biblioteksorientering 2016 SUSANN STABELL MARSELISBORG GYMNASIUM

Biblioteksorientering 2016 SUSANN STABELL MARSELISBORG GYMNASIUM Biblioteksorientering 2016 SUSANN STABELL MARSELISBORG GYMNASIUM Kort gennemgang Velkommen! Brug nettet. Lær at søge effektivt! Tips og tricks til hvordan du bedst søger information.. En præsentation af

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK OPGAVEN FORMÅL Opgavens formål er at fastlægge en formidlingsstrategi, der sikrer at: - bibliotekernes digitale tjenester opnår øget kendskab

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

survey, december 1999

survey, december 1999 www.folketinget.dk survey, december 1999 Indhold Indledning...3 Demografisk profil...5 Brug af www.folketinget.dk...7 Generel internetbrug...10 Hvad søger brugerne af www.folketinget.dk efter?...12 Folketinget.dk's

Læs mere

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Endelig rapport, Thisted Bibliotek. En række irrelevante rubrikker er fjernet. Er du? Hvis du er i beskæftigelse, hvilken sektor arbejder

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Digital dannelse. Introduktion til 1g SR-lederne. Introduktionsforløb for 1g - 2013

Digital dannelse. Introduktion til 1g SR-lederne. Introduktionsforløb for 1g - 2013 Introduktionsforløb for 1g - 2013 Digital dannelse Introduktion til 1g SR-lederne I det følgende er der to forskellige muligheder for, at eleverne kan arbejde med digital dannelse. Dels kan man arbejde

Læs mere

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet.

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet. IT- Kurser forår 2012 Mandag kl. 10-19 KulturArkaden Tirsdag kl. 10-19 Sydhavnsvej 6 Onsdag kl. 13-19 4760 Vordingborg Torsdag kl. 10-19 Telefon: 55 36 38 00 Fredag kl. 10 17 Lørdag kl. 10 14 I perioden

Læs mere

Det digitale bibliotek

Det digitale bibliotek Forsknings Bibliotekerne: Det digitale bibliotek Jens Thorhauge Styrelsen for Bibliotek og Medier 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Ansvar for drift og udvikling af bibliotekernes infrastruktur Danmarks

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/

Læs mere

Projekt faglig formidling

Projekt faglig formidling Projekt faglig formidling Fælles projekt mellem kommunikation/it og Matematik Hvad går projektet ud på? Vi er i Kom/IT og matematik startet på et nyt SO projekt, der hedder faglig formidling, hvor at vi

Læs mere

Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale

Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale Side 1 af 6 Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale Rammer for indskanning og upload på Absalon Arbejdsgang for upload på Absalon Rammer for samling i digitalt kompendium Arbejdsgang for samling

Læs mere

Grindsted Gymnasiebibliotek Biblioteksorientering 2015

Grindsted Gymnasiebibliotek Biblioteksorientering 2015 Grindsted Gymnasiebibliotek Biblioteksorientering 2015 1 Kildekritik - hvor sikker er du på nettet? Mange mennesker laver internetsider for at sælge noget eller få nogen overbevist om et bestemt budskab

Læs mere

AT-EKSAMENSOPGAVEN 2016. januar 2016 / MG & RO

AT-EKSAMENSOPGAVEN 2016. januar 2016 / MG & RO AT-EKSAMENSOPGAVEN 2016 januar 2016 / MG & RO TIDSPLAN Valg af sag og fag Vejledning og skrivedage Aflevering Uge 4 Uge 5 Uge 6 Uge 7 Uge 8 Uge 9 Uge 10 Uge 11 Uge 12 Uge 13 Tirsdag 26/1: Introduktion

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Velkommen til REX onlinehjælp

Velkommen til REX onlinehjælp Velkommen til REX onlinehjælp I REX onlinehjælp kan du finde information om følgende emner: Indhold Velkommen til REX onlinehjælp... 1 Søgning... 3 Hvordan kan du bruge søgefeltet i enkel søgning?... 3

Læs mere

IT Support Guide. Installation af netværksprinter (direkte IP print)

IT Support Guide. Installation af netværksprinter (direkte IP print) IT Support Guide Denne guide er hentet på www.spelling.dk Program: Microsoft Windows Vista Program sprog version: ENG (US) Guide emne: Installation af netværksprinter (direkte IP print) Publikationsnr.:

Læs mere

Studieretningsopgaven

Studieretningsopgaven Elevhåndbog til Studieretningsopgaven Aalborg Katedralskole 2015-2016 Studieretningsopgaven (SRO) er en afleveringsopgave, som skal forberede jer på studieretningsprojektet (SRP) i 3g. Der er tale om en

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

På nettet via bibliotek.dk

På nettet via bibliotek.dk Kirsten Larsen: På nettet via bibliotek.dk April 2011 1 På nettet via bibliotek.dk På nettet via bibliotek.dk... 1 Tekster... 3 Adgang til artikler og anmeldelser fra Infomedia... 5 Adgang til Materialevurderinger

Læs mere

Fjernlån og elektroniske ressourcer- en selvmodsigelse? Helle Brink Aalborg Universitetsbibliotek Hindsgavl, maj 2013 03-06-2013 1

Fjernlån og elektroniske ressourcer- en selvmodsigelse? Helle Brink Aalborg Universitetsbibliotek Hindsgavl, maj 2013 03-06-2013 1 Fjernlån og elektroniske ressourcer- en selvmodsigelse? Helle Brink Aalborg Universitetsbibliotek Hindsgavl, maj 2013 03-06-2013 1 Fjernlån og elektroniske ressourcer - oversigt Præsentation og definitioner

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

BACHELORPROJEKTET - sådan gør du!

BACHELORPROJEKTET - sådan gør du! BACHELORPROJEKTET - sådan gør du! Med trin for trin-vejledninger, tjeklister og masser af gode tips Trine Toft, 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 2 INDLEDNING AT SKRIVE VIDENSKABELIGT De større, akademiske opgaver,

Læs mere

Skabelon til artikel om skoleprojektet

Skabelon til artikel om skoleprojektet Skabelon til artikel om skoleprojektet I tilknytning til slutkonferencen og udgivelsen af forskergruppens slutrapport, vil vi udfærdige en artikelsamling med artiklerne. Det er ikke hensigten, at artiklen

Læs mere

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund Det Nye Testamente lyd-app v. Stefan Lykkehøj Lund Indledning For nogle år siden, fik jeg Det Nye Testamente som lydbog på USB. I starten lyttede jeg en del med tiden blev det dog til mindre og mindre.

Læs mere

- 1 - Fig. 1: Lånertjek ved bestil i OPAC

- 1 - Fig. 1: Lånertjek ved bestil i OPAC - 1 -, bibliotek.dk, PIN-kode, webservices. Baggrund "" er efterhånden blevet en indviklet sag. I VIP-basen findes der rigtig mange parametre og metoder vedr. lånertjek, som skal udfyldes og haves styr

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen

Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen Indledningsvis skal det bemærkes, at Handelshøjskolens Bibliotek i Århus (HBÅ) adskiller sig på en del områder fra de tre andre biblioteker, som vi har arbejdet sammen

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

Stream II Firmware. Brug af dette dokument:

Stream II Firmware. Brug af dette dokument: Stream II Firmware Dette dokument er oprettet og vedligeholdes af Instrulog A/S. Kopiering af tekster og passager skal ske efter skriftelig aftale. Yderligere information, besøg venligst www.instrulog.dk.

Læs mere

Studieretningsopgaven

Studieretningsopgaven Håndbog til Studieretningsopgaven Aalborg Katedralskole 2013-14 Studieretningsopgaven (SRO) er en afleveringsopgave, som skal forberede jer på studieretningsprojektet (SRP) i 3g. Der er tale om en individuel

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Hvad er BIM? Hvad er BIM - Building Information Modelling egentligt, og hvordan kan man udnytte det i forbindelse med infrastrukturprojekter?

Hvad er BIM? Hvad er BIM - Building Information Modelling egentligt, og hvordan kan man udnytte det i forbindelse med infrastrukturprojekter? Hvad er BIM - Building Information Modelling egentligt, og hvordan kan man udnytte det i forbindelse med infrastrukturprojekter? Michael Jepsen Projektdirektør Sweco Danmark T&M Roads Project Management

Læs mere

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Indledning Groupcare er en elektronisk, internetbaseret kommunikationsform som vi bruger i forbindelse med din DOL-uddannelse. Grundlæggende set er Groupcare

Læs mere

FOF-Gentofte. FOF Gentoftes Kompetencemodel. Sprogfag

FOF-Gentofte. FOF Gentoftes Kompetencemodel. Sprogfag FOF-Gentofte FOF Gentoftes Kompetencemodel FOF Gentofte har udarbejdet en model for afklaring og dokumentation af kompetencer i et tværfagligt samarbejde med de frivillige organisationer og oplysningsforbund

Læs mere

Sådan opretter du dig som bruger:

Sådan opretter du dig som bruger: Vi har som bibliotek ikke lov til at videresende artikler elektronisk til dig. Derfor har Albertslund Bibliotek købt adgang til, at du selv kan finde artiklen/artiklerne og læse dem i fuldtekst. Det vil

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne

Læs dansk på bibliotekerne Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale om biblioteket ved introduktion til kursister fra sprogskolen af Vibeke Nielsen og Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Intro 5 råd til et

Læs mere

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Studenterportalen Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Forord Dette materiale har til formål at beskrive hvordan du registrerer

Læs mere

Informationskompetence i teori og praksis. Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus

Informationskompetence i teori og praksis. Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus Informationskompetence i teori og praksis Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus Agenda Læring på biblioteket Informationskompetence i ASB Biblioteks optik At arbejde med information og metode teoretisk

Læs mere

Projektplan BILAG 1. Målbeskrivelse

Projektplan BILAG 1. Målbeskrivelse BILAG 1 Projektplan Målbeskrivelse Problemfelt og problemstilling - hvilken type behov er opstillet fra projektstedet, og i hvilket fagligt område befinder dette sig indenfor. Formålet for dette projekt

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

Responses. Studieretning? Studieretning? Count Arkitekt 75. Konservator 7.4% Responses to this question 121. last 41 days. Percentage of Responses

Responses. Studieretning? Studieretning? Count Arkitekt 75. Konservator 7.4% Responses to this question 121. last 41 days. Percentage of Responses 00 82 last 4 days 0 0 4 2 November, 202 November 8, 202 November, 202 November 22, 202 November 2, 202 Studieretning? Arkitekt (2%) Design (0.%) Konservator (.4%) to this question 2 Studieretning? Arkitekt

Læs mere

Tips til søgning Lørdag d. 2. november 2013 Campus Roskilde

Tips til søgning Lørdag d. 2. november 2013 Campus Roskilde Tips til søgning Lørdag d. 2. november 2013 Campus Roskilde Biblioteket Campus Roskilde 29. oktober 2013 Side 1 Hvilke baser kan jeg vælge? ARTESIS: Dette er Campus Roskildes egen søgebase. Indeholder

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Oprettelse og brug af E-mail i Jubii

Oprettelse og brug af E-mail i Jubii Side 1 af 11 Få din egen mailadresse Start Internettet. Skriv denne adresse i Adressefeltet: www.jubii.dk og tyk på Enterknappen. Du har nu forbindelse med søgemaskinen: Jubii Klik på punktet: E-mail Oprettelse

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar? I en kort artikel på næste side beretter vi om Henriette, der er bibliotekar i biblioteket og medborgercenteret Hedemarken i Albertslund Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen

Læs mere

Projekt Mythbusters: Grundforløb

Projekt Mythbusters: Grundforløb Projekt Mythbusters: Grundforløb Deltagende fag: Dansk, Engelsk, Fysik, Samfundsfag, Teknologi Opgaven Det naturvidenskabelige eksperiment. Du har sikkert gennem tiden oplevet, hvorledes en myte kan opstå.

Læs mere

Balancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser

Balancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser Balancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser Hvordan udvikler man bibliotekernes ydelser med den rette balance mellem de traditionelle og de nye biblioteksydelser? Hvordan får bibliotekerne

Læs mere

Koncept 3, Skan og find det usete

Koncept 3, Skan og find det usete Koncept 3, Skan og find det usete Hvis en hjemmeside først optræder på side 10 i google søgeresultat er den praksis usynlig fordi meget få brugere bladrer om på side 10 i et søgeresultat. Tilsvarende er

Læs mere

Undervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser

Undervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser AU Undervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Afslutningskonference Aarhus Universitet 28. november 2011 Tendenser fra interview og observation Temaer

Læs mere

1. Publikationstyper S&L s vejledning til PURE (Udarbejdet af HNR og KRR, 09-01-2006)

1. Publikationstyper S&L s vejledning til PURE (Udarbejdet af HNR og KRR, 09-01-2006) Centerberetning 2005 for Skov & Landskab Underbilag A03-2 S&L s supplerende vejledningsmateriale til PURE PHH 22-08-2006 Som supplement til DVJB s vejledningsmateriale, jf. underbilag A03-1, har Skov &

Læs mere

Resultater af brugerundersøgelsen 2013 sammenlignet med resultater fra 2011

Resultater af brugerundersøgelsen 2013 sammenlignet med resultater fra 2011 Resultater af brugerundersøgelsen 2013 sammenlignet med resultater fra Er du? Alder opdelt Har du hjemmeboende børn? I hvilke aldersgrupper har du hjemmeboende børn?(sæt evt. flere kryds) Alt i alt, hvor

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

SDBF QUICKGUIDE SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW - BRUGER-GUIDE -

SDBF QUICKGUIDE SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW - BRUGER-GUIDE - SDBF QUICKGUIDE SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW - BRUGER-GUIDE - INTRODUKTION TIL SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW Vi er glade for at kunne byde velkommen til opdateret udgave af KEAs nye, automatiske blanket-system.

Læs mere

Brugerundersøgelse i Københavns Stadsarkiv 2016

Brugerundersøgelse i Københavns Stadsarkiv 2016 Brugerundersøgelse i Københavns Stadsarkiv 2016 10. -24. oktober 2016 afholdt Københavns Stadsarkiv en brugerundersøgelse. Det er første gang i en længere årrække at stadsarkivet afholder en brugerundersøgelse,

Læs mere

Virtuelle referenceservices og bibliotekaren

Virtuelle referenceservices og bibliotekaren Virtuelle referenceservices og bibliotekaren Oversigt Virtuelle referenceservices Undersøgelsens design Undersøgelsens resultater Diskussion af undersøgelsens resultater Opsummering og perspektivering

Læs mere

Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de årige s brug af og tilfredshed med, de danske

Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de årige s brug af og tilfredshed med, de danske Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de 16-99 årige s brug af og tilfredshed med, de danske folkebiblioteker Er det ikke mere interessant at kigge på

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Indholdsanalyse af opgaver

Indholdsanalyse af opgaver Indholdsanalyse af opgaver Den anden evalueringen af Det Refleksive Læringsmiljø består som nævnt af to ben. Det første ben er den kvalitative analyse med udgangspunkt i interview af interessenterne. Det

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

Spil og svar. Journal nr. 13.12.599. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive

Spil og svar. Journal nr. 13.12.599. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive Journal nr. 13.12.599 Spil og svar Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk Kolofon HVAL-vejledning Spil og svar

Læs mere

It didaktik i filosofi

It didaktik i filosofi It didaktik i filosofi Fagdidaktisk kursus i filosofi, tirsdag den 26. november 2013 Plan for oplægget: Generelle it-didaktiske betragtninger IT og filosofi Film om videnskabsteori Hjemmeside om politisk

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

worksho opgave p WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP

worksho opgave p WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP EFTERÅR 2016 WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. worksho opgave p CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP VI TILBYDER

Læs mere

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland I det følgende har jeg skrevet refleksioner, spørgsmål og tanker vedr. hvilke områder jeg ser i kan forbedre og måske bør se nærmere på. Tankerne er inddelt

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

KUBIS Serviceprofil 2015

KUBIS Serviceprofil 2015 Københavns Universitets Biblioteksservice / KUBIS Universitetsbibliotekaren 21. november 2014 Sagsnr. 2009-024391 DET KONGELIGE BIBLIOTEK KUBIS Serviceprofil 2015 I. Indledning I henhold til KUBIS2-aftalen

Læs mere

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

Publikationskategorier og definitioner

Publikationskategorier og definitioner Publikationskategorier og definitioner Forskning En forskningspublikation formidler ny viden og er kendetegnet ved først og fremmest at være henvendt til fagfæller. Formidling En formidlingspublikation

Læs mere

M.Younes pædagogisk it-vejleder-uddannelse 1. Videndeling

M.Younes pædagogisk it-vejleder-uddannelse 1. Videndeling M.Younes pædagogisk it-vejleder-uddannelse viden M.Younes pædagogisk it-vejleder-uddannelse 1 M.Younes pædagogisk it-vejleder-uddannelse Indholdsfortegnelse Præsentation af skolen udfordringen historisk

Læs mere

At bygge praksisfællesskaber i skolen

At bygge praksisfællesskaber i skolen Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter

Læs mere

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet.

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet. IT- Kurser efterår 2011 Mandag kl. 10-19 KulturArkaden Tirsdag kl. 10-19 Sydhavnsvej 6 Onsdag kl. 13-19 4760 Vordingborg Torsdag kl. 10-19 Telefon: 55 36 38 00 Fredag kl. 10 17 Lørdag kl. 10 14 I perioden

Læs mere

Jeg synes egentlig, jeg har godt styr på det med at søge - jeg vil bare gerne vide, om jeg har fået det hele med!

Jeg synes egentlig, jeg har godt styr på det med at søge - jeg vil bare gerne vide, om jeg har fået det hele med! Jeg synes egentlig, jeg har godt styr på det med at søge - jeg vil bare gerne vide, om jeg har fået det hele med! Lær at søge smart! Sådan finder du din litteratur Informationssøgningen til din opgave

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere