Hvilken faglighed mødes nye studerende med? analyse af introforløb på naturvidenskabelige uddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvilken faglighed mødes nye studerende med? analyse af introforløb på naturvidenskabelige uddannelser"

Transkript

1 Hvilken faglighed mødes nye studerende med? analyse af introforløb på naturvidenskabelige uddannelser Hvilken faglighed mødes nye studerende med? Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 9, 2010 Morten Misfeldt 1, Lektor, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Morten Misfeldt er lektor ved institut for didaktik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Mortens forskning handler om uddannelsesforhold og rammer for kognitiv aktivitet. Morten har lavet ph.d. om matematiske skriveprocesser, og arbejder nu med design af læringsspil samt brug af it i forbindelse med matematikundervisningen. I forbindelse med universitetspædagogik har Morten været involveret i projekter om e-læring og matematik, de fysiske rammer for universitetsundervisningen og overgangen imellem gymnasium og universitet. Reviewet artikel Skiftet fra gymnasiet til universitet udgør en vigtig overgang i uddannelsessystemet. Det giver derfor god mening at undersøge allerede eksisterende, velfungerende introforløb, der er designet til at imødegå overgangsproblematikken, både for at forstå overgangsproblematikken dybere og for at pege på gode praksisser og løsninger. Denne artikel handler om studiestart på naturvidenskabelige udannelser og fokuserer på, hvad det er for en faglighed, nye studerende mødes med på de første kurser i deres uddannelse. Undersøgelsen peger på, at begrebet faglighed i forbindelse med introducerende forløb på universitet kan bestå af flere ting. Undersøgelsens centrale resultat er, at et nuanceret syn på, hvad faglighed er, kan forklare de studerendes, for os ret overraskende, opfattelser af fokus og fagligt udbytte i de undersøgte introforløb. Introduktion Mødet med den faglige undervisning på universitetet udgør en vigtig overgang i uddannelsessystemet, og det er anerkendt, at meget frafald sker tidligt i universitetsuddannelserne (Krause & Coates, 2008). I Globaliseringsrådets rapport (Regeringen, 2006) adresseres denne problematik, og det fremhæves, at undervisningen i starten af universitetsuddannelsen bør ligne gymnasiet mere, og at der bør tages nye initiativer som f.eks. mentorordninger i brug (Regeringen, 2006). For at blive klogere på overgangsproblematikken kan man f.eks. se på introforløb, der er designet til at adressere overgangsproblematikken. Denne artikel omhandler studiestart på naturvidenskabelige uddannelser og fokuserer på, hvilken faglighed nye studerende mødes med på de første kurser i deres uddannelse. Der fokuseres på to introducerende forløb til hhv. Nanoscience og Kemi, hvor både studieledere og studerende er blevet interviewet. Målet med undersøgelsen er at informere og forbedre praksis omkring overgangen fra stx til universitet. Det gøres ved at generere begreber og analyser, der kan gøre os bedre i stand til at forstå og beskrive problemstillinger, der vedrører overgangen samt giver mulighed for at handle med henblik på at forbedre denne overgang. På denne måde lægger artiklens tilgang sig op ad en begrebssætning af»udannelsesforskning som Designvidenskab 2 «(Cobb, 2007; Collective, 2003). Artiklen munder ud i en række begreber, en slags typologi, der udfolder begrebet faglighed i forbindelse med introducerende forløb på universitetet. 18

2 Fokus og forskningsspørgsmål Forskningsspørgsmålet i denne artikel er hvilken faglighed der møder de studerende i forbindelse med deres start på universitetet? Ambitionen er at udfolde, hvad begrebet faglighed kan indeholde, og hvad forskellige aktører forstår ved dette begreb. I arbejdet med projektet har fokus flyttet sig fra at beskrive gode praksisser omkring introducerende forløb til at forstå hvilke fagligheder, der er i spil i studieintroen. De første interviews med studieledere på forskellige naturvidenskabelige udannelser viste, at det er en central og gennemgående udfordring, hvordan man tænker de sociale og de faglige aspekter af introduktionen sammen, og ad den vej skaber faglige fællesskaber. For at komme tættere på ambitionen om at skabe faglige fællesskaber blandt de studerende, valgte vi at undersøge, hvad de enkelte aktører lægger i begrebet faglighed eller: hvilke fagligheder der møder de studerende i forbindelse med deres start på universitetet. Tilgang og metode Undersøgelsen, der præsenteres i denne artikel, er kvalitativ og baseret på en grounded, teoridannende tilgang (Charmaz, 2006; Strauss & Corbin, 1998) til problemstillingen. Undersøgelsen er struktureret således, at de data, der er indsamlet, har indflydelse på, hvilke forhold der betragtes som centrale. Disse forhold udsættes så for en yderligere empirisk undersøgelse og teoretisk afklaring. Der er primært anvendt semistrukturerede interviews til at afdække problemstillingen (Kvale, 1997). Vi har interviewet studieledere på forskellige naturvidenskabelige uddannelser (Natbas RUC, Geologi KU, Geografi KU, Kemi KU, Nanoscience KU og Biologi AU). Disse interviews har haft til formål at skabe et overblik over, hvilke introforløb de studerende møder, når de starter på en naturvidenskabelig uddannelse. De centrale temaer i disse interviews var: 1) introforløbenes rammer og organisering, 2) studielederens, undervisernes og institutionens holdning til det at starte på universitetet, 3) særligt gode eller velfungerende tiltag ved uddannelsens studieintro samt 4) eventuelle ildsjæle indenfor området. Derudover har vi interviewet studerende på uddannelserne Kemi og Nanoscience på KU. Disse interviews har fokuseret på at forstå de studerendes oplevelse af: 1) deres studiestart, 2) deres faglige udvikling det sidste halve år, 3) deres faglighed som nanotekniker eller kemiker og tilknytningen til det faglige miljø, 4) det sociale miljø på uddannelsen og 5) de to kurser; Mat-intro og Indledende Nanoteknologi/Kemiintro. Vi valgte, at undersøge uddannelserne Kemi og Nanoscience, fordi deres introforløb er interessante og umiddelbart virkede gode og gennemtænkte. Udvælgelsen er dermed ikke et resultat af en systematisk scanning, og disse steder er ikke nødvendigvis bedre til at takle overgangsproblematikken end andre uddannelser. Begge interviewguider kan ses i baggrundsrapporten (Mathiasen, 2009). Udover ovennævnte interviews er der inddraget mere åbne interviews med andre aktører. Det drejer sig om to administrative medarbejdere på hhv. Aarhus og Københavns Universitet og en ph.d.- studerende på Københavns Universitet, der undersøger udviklingen i fagopfattelse hos fysikstuderende i løbet af deres første studieår. Teoretisk ramme De centrale teoretiske begreber er begrebet praksisfællesskaber (Lave & Wenger, 1991; Wenger, 2004) og begreberne epistemisk ramme og epistemisk spil (Shaffer, 2006). Formålet med at introducere disse begreber er at tale om den (måske planlagte) proces, hvorved en person eller gruppe bliver en del af et fællesskab på et nyt studium samt at se på denne proces som en læringsproces. Med disse valg lægges en sociokulturel vinkel ned over problemstillingen. Den første tid på universitetet ses som en proces, hvor de studerende skal blive en del af et eller flere faglige fællesskaber og skabe en identitet som deltagere i dette fællesskab. Etienne Wengers begreb»praksisfællesskaber«bruges til at tale om faglige fællesskaber imellem nye studerende, studerende på tværs af årgangene og imellem undervisere og studerende. Praksisfællesskaber er arbejdsfællesskaber kendetegnet ved fælles virksomhed, gensidigt engagement og fælles repertoire. Dvs. at man arbejder sammen imod et fælles mål og i en form for gensidig forståelse og delt kompetence. Påstanden i Wengers bog er, at læring kan forstås som et resultat af deltagelse i forskellige praksisfællesskaber. I arbejdet med design af spilbaserede læremidler anvender David Williamson Shaffer begrebet epistemisk ramme (og det tilhørende designbegreb epistemisk spil). Om begrebet epistemisk ramme skriver Shaffer:»The epistemic frame of a profession is the combination link an interrelated of values, knowledge, skills, epistemology, and identity that people have when they become that kind of professional. For example, lawyers act as lawyers, identify themselves as lawyers, are interested in legal issues, and know about the law.«(shaffer 2006, p. 160) Og han knytter det til begrebet praksisfællesskab (eng. communities of practice):»a community of practice is always a group with a local culture, and the epistemic frame is the grammar of that culture«(shaffer 2006, p. 161) Begrebet epistemisk ramme er således tæt forbundet med praksisfælleskabsbegrebet. Der er dog en central forskel. Begrebet om praksisfællesskab er deskriptivt, Dansk Universitetspædagogisk Netværk 19

3 Hvilken faglighed mødes nye studerende med? Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 9, 2010 hvorimod epistemisk ramme og det tilhørende designbegreb epistemisk spil er rettet direkte imod at danne læringsfællesskaber og simulere praksisser. Beskrivelse af empirisk materiale Nedenfor beskrives det empiriske materiale i store linjer. Derefter beskrives introforløbene på Nanoscience og Kemi mere i dybden. Sammenfald af sociale og faglige aspekter under studieintro Der er to mål med studieintroen, som går igen hos de forskellige studieledere. For det første er det at lære hinanden at kende, og for det andet er det at blive klar til at studere på universitetet. På nogle uddannelser betragtes det som to sider af samme sag, mens det på andre er særskilte mål. Sammenfaldet af det sociale og det faglige er interessant, fordi det lægger op til, at de nye studerende fra starten skal deltage i en faglig praksis, hvor de skal være kolleger/studiekammerater. Samtænkning af den faglige og den sociale dimension kan f.eks. ses på RUC Natbas, hvor man har et pilotprojekt som omdrejningspunkt for studieintroaktiviteterne. Her introduceres de studerende til gruppearbejdsformen, og der skal udarbejdes en problemformulering. På Geologi på KU har man valgt at lægge en faglig vinkel på rusturen ved at lade den starte med en geologisk ekskursion. Hvilken faglighed? Allerede under de indledende interviews med studielederne blev det klart, at det er meget forskelligt, hvilke fagligheder der er fremherskende i introforløbene. På RUC er formålet med introduktionen, og i det hele taget med basisuddannelsen, at introducere til den særlige arbejdsform, der karakteriserer RUC (projektarbejdsformen). På Geografi, KU, er det derimod et spørgsmål om at komme godt i gang med de emner, der er centrale på de første år af studiet. På Nanoscience starter man med et eksperimentelt introkursus. Dette valg er bl.a. motiveret af et ønske om at møde de studerendes forventninger til, hvad de skal arbejde med i løbet af deres studie, og når de er færdige med deres uddannelse. Nanoscience Det indledende kursus i Nanoscience er et eksperimentelt forløb kombineret med en række forelæsninger. I 2007 var opgaven at lave en solcelle og i 2008 en nanosensor til DNA. Kurset kører i første blok i første halvdel af efterårssemestret. Studielederen udtrykker målet med kurset således:»det første kursus, de skal i gang med, er et ret eksperimentelt forløb, hvor de bliver kastet ud i at prøve det her nano, og det er jo det, de har valgt studiet for. Lidt efter lidt finder de ud af, at de bliver nødt til at fordybe sig, og så mener vi, at de er mere motiverede for de lidt mere boglige kurser.«det er således vigtigt at vise hvad nanoscience er men også at motivere til den teoretiske undervisning. I det hele taget er det vigtigt for studielederen, at de studerende bliver introduceret til det særlige ved nanoscience:»nanoteknologi er et eksperimentalt fag, hvor det gælder om at kunne noget og ikke kun at vide noget.«der er gennemført fire interviews med nanostuderende. Tre af dem har en almen gymnasiel uddannelse og en kommer fra htx. To af dem kommer direkte fra gymnasiet, og to har været uden for uddannelsessystemet i et år. Alle fire er glade for introforløbet, der bestod af introdage med informationer, prøveforelæsninger og sociale arrangementer og den første bloks to fag Matematikintro og Introduktion til Nanoteknologi. Kurset Introduktion til Nanoteknologi bliver dog opfattet som meget lidt udfordrende af alle fire studerende, mens der er delte meninger om, hvorvidt det er i orden med så blød en start. De er enige om, at Matematikkurset er bygget fint op i forlængelse af undervisningen i matematik A på stx, og har en passende progression. Alle studerende er ligeledes enige om, at blok 2 i efterårssemestret (to kemifag) er en brat opvågnen, hvor undervisningen bliver mærkbart sværere. Det faglige udbytte af kurset Introduktion til Nanoteknologi er som sagt mere broget. De fire studerede er ret enige, en siger f.eks.:»mit faglige udbytte var meget ringe. Jeg lærte ikke noget, jeg ikke vidste i forvejen. Vi læste kun to artikler. Vi skrev en rapport, men den blev der lagt meget lidt vægt på. Til gengæld var laboratoriekurset meget spændende. Det fik jeg meget ud af. Der fik jeg et indtryk af, hvordan det var at arbejde i laboratoriet, når man ikke er bachelorstuderende. Hvor man ikke har folk til at overvåge en hele tiden.«de studerende måler bl.a. deres udbytte på, om de fik lektier for og det faktum, at alle bestod kurset. Kemi På Kemi er kurset Kemi-intro ifølge studielederen designet til at adressere overgangsproblematikken:»i første blok har kemikerne et introkursus der hedder kemi-intro, der introducerer bredt til alle kemiens facetter og det slutter de af med, at de enten skal lave en poster, en PowerPoint præsentation eller en hjemmeside.«det sociale element er en vigtig motivation for dette kursus, for som studielederen siger:»kemi-intro er en stor succes og det kan godt være at der er nogen der mener at det er spild af tid, fordi det er for lette krav. Men jeg mener, at det er vigtigt, at de bliver rystet sammen. Vores frafaldsprocent er faldet drastisk, og det er Kemi-intros skyld, da de bliver rystet sammen samtidig med, at de bliver vænnet til at gå på universitetet.«20

4 Vi har interviewet to kemi studerende. De beskriver begge kurset Kemi-intro som lidt sløvt, altså meget svarende til de nano studerendes beskrivelse af kurset»introduktion til nanoteknologi«:»kemi-intro var lidt sløvt, lidt afslappet. I dag synes jeg, at det var lige sløvt nok. Men den gang var det fedt, at det var sådan lidt, at man ikke bare bliver kastet hurtigt ud i det hele. At man føler, man er ude at svømme, men lige føler, man har sikkerhedsbælte på. Så man ikke blev tabt på arbejdsmængden i den første blok«opsamling På RUC Natbas arbejder man ikke med nogen professionsrettet faglighed eller med centrale aspekter af en bestemt videnskabelig disciplin under studieintroen. Det handler om at lære at gå på universitetet og i særdeleshed om at blive bekendt med den arbejdsform, som kendetegner RUC, nemlig projektarbejde i grupper. Det centrale faglige omdrejningspunkt for Kemi-intro er derimod videnskabsfaget kemi. På Nanoscience er introkurset mere orienteret omkring en professionsfaglighed, da man ønsker at møde de studerende med den faglighed, som de har søgt ind for at opnå. Derfor arbejder man allerede i introforløbet eksperimentelt med øvelser og projekter, der minder om det, man vil arbejde med efter endt uddannelse. Både på Nanocience og på Kemi mangler der ifølge de studerende, vi har talt med, en anden slags faglighed i introforløbet. Det er den faglighed, der retter sig direkte frem imod det næste kursus. Denne faglighed kunne man betegne som en progressions- og curriculumorienteret faglighed. Alt i alt kan vi altså se på faglighed som enten 1) knyttet til progression og curriculum 2) knyttet til videnskabsfaget, 3) knyttet til professionen eller 4) knyttet til det at studere. For at skærpe blikket på, hvad forskellige aktører lægger i begrebet faglighed, anvender vi begreberne epistemisk ramme og praksisfællesskaber og går ovenstående fire aspekter af fagligheder igennem med dette teoretiske udgangspunkt for at se på forskelle og ligheder. Ved at bruge begrebet epistemisk ramme kan en faglighed opdeles i den viden, de kompetencer (eng. skills), de værdier og den identitet, der er i spil. I det følgende beskrives de forskellige fagligheder ved at se på disse fire aspekter. Progressions- og curriculumorienteret faglighed Den progressions- og curriculumorienterede faglighed, som flere af de studerende giver udtryk for mangler på introkurset, er en faglighed, der hører til undervisningspraksis og et praksisfællesskab, der har undervisningssituationen som centrum. De centrale deltagere er studerende og lærere. Den viden og de kompetencer, der er i spil, relaterer til et curriculum. Det vil sige, at den består af fagelementer, der skal tilegnes. Det er en central kompetence at»være parat«til det næste, der skal læres, og have evne for at bruge det, man har lært i et fag, i forbindelse med et senere fag. Det betyder meget for flere af de studerende, at de bliver mødt med forløb, der er veltilrettelagte efter en progressions- og curriculumorienteret faglighed. Det er naturligt, da der er en stor mængde stof, der skal bearbejdes. Forløb der er tilrettelagt uden hensyntagen til progression i curriculum kan potentielt give store vanskeligheder for de studerende, da de så ikke»er klar«til det, der skal læres. De værdier og den identitet der er på spil er knyttet direkte til at klare sig godt på universitetet, herunder til eksamen. En studerende, der»er klar«og arbejder hårdt med tingene, skal kunne klare eksamen og bliver klargjort til de næste kurser, som hun skal tage. Den progressions- og curriculumorienterede faglighed fylder rigtig meget hos de studerende på KU, som vi har talt med. Når kurset»introduktion til nanoteknologi«i en sætning omtales som»spild af tid«, hvorefter flere sjove, interessante og udfordrende aspekter fremhæves (af samme respondent), siger det noget om den målestok, som læringsudbyttet af kurset måles med af de studerende. Tilsvarende benyttes udtrykket»antiklimaks«om det faktum, at alle på kurset»introduktion til nanoteknologi«bestod eksamen. Det er overraskende, at de to kurser, som vi i udgangspunktet vurderede som interessante og som gode forsøg på at tackle overgangsproblematikken, betegnes som kurser med relativt ringe læringsudbytte af de studerende, når de spørges et halvt år efter, at kurset er overstået. Det virker som om, at det ringe læringsudbytte, der rapporteres, langt hen ad vejen skyldes, at kurset måles med en progressions- og curriculumsorienteret faglighed, men er planlagt med en anden faglighed for øje. Fagets kernefaglighed Når man starter på et videnskabsfag, kan der være en»fagets kernefaglighed«på spil bestående af de centrale kompetencer og værdier knyttet til faget. Der har været projekter om at fastlægge matematikfagets faglighed i kompetencetermer (Niss & Jensen, 2002) og om naturvidenskabelig faglighed (Andersen, Busch, Horst, & Troelsen, 2003). At fagets kernefaglighed kan spille en rolle i introforløbet, var tydeligst på KU Kemi. Disciplinen kemi i ret bred forstand kan tænkes som omdrejningspunkt for en sådan faglighed, det kan være både forsknings- og undervisningsdisciplinen samt eventuelle professionsaspekter. Det praksisfælleskab, som den studerende introduceres i her, er som studerende af et bestemt fag. Det er et fagfællesskab med andre studerende af det samme fag og med lærere og professionelle inden for dette fag. Dansk Universitetspædagogisk Netværk 21

5 Hvilken faglighed mødes nye studerende med? Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 9, 2010 Den viden der er i spil i»fagets kernefaglighed«kan f.eks. dreje sig om centrale elementer for faget eller som et forsøg på at dække»lidt af det hele«. De kompetencer, der relaterer sig til fagets kernefaglighed, er noget i retning af at kunne sætte sig ind i nyt stof, læse om faget, tale om faget, formidle og skrive fagligt og i det hele taget kunne begå sig i faglige sammenhænge. På Kemi intro er der en klar ambition om at ryste de studerende sammen, at skabe et fællesskab mellem dem. Der er også en erkendelse af, at det skal gøres på et fagligt grundlag: De skal opbygge værdier og identitet som kemikere og kunne skelne denne fra en identitet som f.eks. fysiker og datalog. Professionsorienteret faglighed Den professionsorienterede faglighed er i denne undersøgelse kommet tydeligst til udtryk i kurset»indledende nanoteknologi«men kan være relevant alle steder, hvor en uddannelse på en eller anden måde fører frem imod en eller flere professioner. Studielederen på Nanoscience giver som argument for, at det indledende kursus er designet, som det er, at man vil møde de studerendes forventninger, eller som han udtrykker det:»det er jo det, de kommer her for«. Der er i tilfældet nanoscience tale om et ret bredt professionsbegreb (der er ikke en profession omkring nanoscience på samme måde som der er omkring lægevidenskab eller jura). Det drejer sig om at arbejde eksperimentelt med nanoscience, som man vil komme til, når man er færdig. Den professionsorienterede faglighed i studieintroen sigter på, at den studerende bliver en del af et praksisfælleskab af mennesker, der arbejder med et bestemt område eller en bestemt funktion. Den viden og de kompetencer, der er i spil, behøver ikke være defineret af et pensum, men kan f.eks. handle om at kunne få tingene i laboratoriet til at virke. Omkring værdier og identitet er det interessant, at studielederen for Nanoscience bruger de studerendes forventninger som et argument for, at den professionsorienterede faglighed fylder en del på kurset»indledende nanoteknologi«. Det er banalt, men alligevel vigtigt, at en del studerende, der starter på et studium, vil identificere sig med netop de uddannede professionelle. De studerende på nanoscience fremhæver også, at det er interessant at arbejde selvstændigt i laboratoriet og få»et indtryk af hvordan, det var at arbejde i laboratoriet, når man ikke er bachelorstuderende«. Fagligheden som studerende At lære at studere er en del af introforløbet på alle de uddannelsesinstitutioner, vi har talt med. Flere steder gennemføres disse uddannelseselementer af studievejledere og til dels af rus instruktører. Det praksisfællesskab, der er centralt her, er fællesskabet af studerende. Den viden og de kompetencer, der er i spil i denne faglighed, strækker sig fra viden om boligforhold, over informationer om gode studievaner til, som på RUC, at lade det faglige indhold i det indledende forløb bestå af træning i at lave problemformuleringer. Når RUC vælger at gøre fagligheden som studerende til omdrejningspunkt for deres studieintro, så har det måske noget med identitet at gøre. Arbejdsformen på RUC er en del af universitetets varemærke. Hvis gruppearbejde er noget, mange af de nye studerende har tænkt over inden de starter, så bliver det muligt at møde de studerendes forventninger og ideer om, hvad det vil sige at gå på universitetet samtidig med at der fokuseres på deres nye faglighed som RUC studerende. En faglighed der ikke berøres i dette projekt er de bredere aspekter af fagligheden som naturvidenskabsmand. Dette projekts empiriske materiale aktualiserer ikke rigtig denne faglighed, så derfor gås der ikke videre i denne retning i dette projekt. Konklusion Hvad har undersøgelsen resulteret i, og hvor generelt er det? Den undersøgelse der er præsenteret her, bygger på et mindre empirisk materiale, og det svækker naturligvis konklusionens styrke. Den konkrete typologi over fagligheder, der er udviklet i denne artikel, kunne nok falde anderledes ud, hvis vi havde set på andre uddannelser, eller blot interviewet andre respondenter. Men konklusionen om, at det giver mening at se på faglighedsbegrebet i studieintroduktionen som mere end bare én ting, står stærkere. Analysen viser, at et flerdimensionalt faglighedsbegreb kan være med til at forklare det tilsyneladende paradoksale i, at de to kurser»kemiintro«og»indledende nanoteknologi«opfattes som succeser af de respektive studieledere og som interessante og fornuftige praksisser, når man ser på det udefra, men samtidig opfattes som spild af tid af de studerende. Svaret som analysen tilbyder er, at de studerende måler det faglige udbytte i forhold til en progressions og curriculumorienteret faglighed, mens kurserne er tilrettelagt ud fra andre fagligheder. Vi kan konkludere, at en studieintro der er tilrettelagt udfra én bestemt faglighed, kan give anledning til misforståelser om, hvad det faglige udbytte af introkurset skal være, hvis de studerende måler kursets udbytte med en anden faglighed. Det aktualiserer nødvendigheden af, at kommunikere læringsmål med nuancerede begreber. Artiklen kommer med nogle bud på fagligheder, der er i spil. Det er brede og bløde kategorier, og vi tror, at de vil være udmærkede i en konkret diskussion af, hvilken faglighed man på et fag ønsker at møde de studerende med. Det generelle resultat i denne artikel er dog, at faglighed i praksis er flerdimensionel snarere 22

6 end, at fagligheden i alle situationer bør ses som bestående af netop de foreslåede begreber. Referencer Andersen, N. O., Busch, H., Horst, S., & Troelsen, R. (2003). Naturfaglige uddannelser Naturfag for alle vision og oplæg til strategi, København: Undervisningsministeriet. Charmaz, K. (2006). Constructing Grounded Theory. London Thousand Oaks, Calif.: Sage Publications. Cobb, P. (2007). Putting philosophy to work: Coping with multiple theoretical perspectives. In Lester (Ed.), Second Handbook of Research on Mathematics Teaching and Learning (Vol. 1, pp. 3-38). Greenwich: Information Age Publishing. Collective, T. D.-B. R. (2003). Design-Based Research: An Emerging Paradigm for Educational Inquiry. Educational Researcher, 32(1). Hanghøj, T. (2008). Playful Knowledge: an Explorative Study of Educational Gaming. Odense: Syddansk Universitet Krause, K. L., & Coates, H. (2008). Student engagement in firstyear university. Assessment and Evaluation in Higher Education, 33(5), Kvale, S. (1997). InterView (1 ed.). Copenhagen: Hans Reitzels Forlag. Lave, J., & Wenger, E. (1991). Situated Learning: Legitimate Peripheral Participation. Cambridge: Cambridge University Press. Magnussen, R., & Jessen, C. (2006). Naturfaglig Praksis og Spillignende Læring. Mona, 2. Mathiasen, S., Ågård, Bendixen, Andersen, Lindenskov, Misfeldt, Sørensen, Kølsen de Wit (2009). Overgangsproblemer som udfordringer i uddannelsessystemet. Aarhus: Aarhus Universitet. Misfeldt, M., Vilhelmsen, L. (2007). Sociale Læringsspil. In M. o. S. Engelhardt (Ed.), Tankestreger tværvidenskabeligt nybrud (pp ). København: Danmarks Pædagogiske Forlag. Niss, M., & Jensen, T. H. (2002). Kompetencer og matematiklæring Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisning i Danmark. København: Undervisningsministeriet. Regeringen (2006). Fremgang, fornyelse og tryghed: strategi for Danmark i den globale økonomi. København. Shaffer, D. W. (2006). How Computer Games Help Children Learn (1 ed.): Palgrave Macmillan. Strauss, A., & Corbin, J. (1998). Basics of Qualitative Research, Techniques and Procedures for Developing Grounded Theory (2. ed.). Thousand Oaks: SAGE Publications. Wenger, E. (2004). Praksisfællesskaber, Læring, mening og identitet. København: Hans Reitzels Forlag. Noter 1 Arbejdet der leder frem til denne artikel er lavet i samarbejde med Finn Bendixen. 2 Relationen til design er ret direkte, da det har været et særskilt mål med undersøgelsen at kvalificere overvejelser om at producere læremidler eller læringsspil (Magnussen & Jessen, 2006; Misfeldt, 2007) (Hanghøj, 2008; Shaffer, 2006). Dansk Universitetspædagogisk Netværk 23

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Htx kort og kontant Htx er en af de tre muligheder, du har for at tage en studentereksamen. De to andre hedder hhx og stx. Htx giver adgang til alle videregående uddannelser

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt

teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt ForskningsLab: It og Lærings Design læringsdesignit, Le Forskningstemaer Elever som producenter og designere Spil, leg og læring IT og fagdidaktik

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

Etnografiske studier i online sygeplejerskeuddannelse - med fokus på professionslæring og udvikling af professionsidentitet

Etnografiske studier i online sygeplejerskeuddannelse - med fokus på professionslæring og udvikling af professionsidentitet Gør tanke til handling VIA University College Etnografiske studier i online sygeplejerskeuddannelse - med fokus på professionslæring og udvikling af professionsidentitet 1 Ph.d. projekt VIA Sundhed og

Læs mere

Mindfulness i pædagogikken

Mindfulness i pædagogikken Mindfulness i pædagogikken Et praksisrettet og forskningsunderbygget kursus for undervisere og vejledere, der arbejder med unge Kursuscenter Brogaarden 25.11-26.11.2013 Generator kurser og konferencer

Læs mere

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen 4 Analyse Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen Den seneste tid har budt på studiestart, og først og fremmest skal der lyde et stort velkommen til de nye studerende. Det er ikke sikkert, at

Læs mere

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data

Læs mere

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering UCL Temadøgn It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014

IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 54,5 % har besvaret skemaet til tilvalgslinjens fag. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

Læs mere

Diskussionen om it i matematikundervisningen. Morten Misfeldt Aalborg Universitet

Diskussionen om it i matematikundervisningen. Morten Misfeldt Aalborg Universitet Diskussionen om it i matematikundervisningen Morten Misfeldt Aalborg Universitet Baggrund Minsteriet nedsatte i starten af 2012 en arbejdsgruppe med henblik på at udnerstøtte matematiundervisningen I DK

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Erhvervsuddannelserne i en frafaldstid

Erhvervsuddannelserne i en frafaldstid Erhvervsuddannelserne i en frafaldstid - når erhvervsuddannelserne både skal tage højde for samfundets og elevernes udvikling Anette Bisgaard-Frantzen Petersen, Henrik Hastrup, Rene Holm Andersen & Sanne

Læs mere

Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever

Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever 1 Mange har talt om innovation i gymnasiet hvad gør vi i praksis? Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever Regeringen kan blot fyre folket og vælge et andet

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalg og videregående uddannelse Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium og HF Cand.mag.

Læs mere

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Mads Hovgaard, Enheden for Uddannelsesudvikling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet; Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. DUN Konference

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

Fremtidens digitale læremiddelmarked Thomas Illum Hansen Nationalt videncenter for læremidler & Malte von Sehested Gyldendal Uddannelse

Fremtidens digitale læremiddelmarked Thomas Illum Hansen Nationalt videncenter for læremidler & Malte von Sehested Gyldendal Uddannelse Fremtidens digitale læremiddelmarked Thomas Illum Hansen Nationalt videncenter for læremidler & Malte von Sehested Gyldendal Uddannelse Et fagsprog om læremidler - Typer af didaktiske læremidler Niveau/

Læs mere

Læringsmål. og læringsudbyttebeskrivelse

Læringsmål. og læringsudbyttebeskrivelse Læringsmål og læringsudbyttebeskrivelse Formiddagens program Anne Mette Mørcke Lektor i sundhedsvidenskabelig fagdidaktik ved Center for Medicinsk Uddannelse Studieleder, lægeuddannelsen Aarhus Universitet

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet.

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet. Samarbejde i studiemiljøet Kim Lefmann, Niels Bohr Institutet Københavns Universitet MBU konference om teknikfag og gruppeeksamen Roskilde, 24/1-2013 Dias 1 Bestyrelse Rektorsekretariatet Direktion Uddannelsesservice

Læs mere

SNAK Spillet om dansk talesprog

SNAK Spillet om dansk talesprog SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5

Læs mere

Active Learning in Lectures

Active Learning in Lectures Active Learning in Lectures Centre for Science Education Aarhus University Spørgsmål 1 Har du brugt clickere i din undervisning? 1. Ja, meget 2. Ja, lidt 3. Nej 4. Jeg underviser ikke Information til læreren

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Kan man omdanne undervisningen til et spil?

Kan man omdanne undervisningen til et spil? Kan man omdanne undervisningen til et spil? - Erfaringer fra VUC Storstrøm med at gøre undervisningssituationen til et spil samtidig med at kursisterne lærer ved selv at skabe spil. Charlotte Lærke Weitze,

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

3 årig STX uddannelse

3 årig STX uddannelse 3 årig STX uddannelse Forår 2010 Efter 9. klasse afgangsprøve i: OPTAGELSESKRAV til gymnasiet Fem bundne prøver dansk (mundtlig og skriftlig) matematik (skriftlig) engelsk (mundtlig) fysik (mundtlig) To

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal:

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal: Side 1 af 5 Formål Den studerende skal bibringes de færdigheder der er nødvendige for at opnå effektivt udbytte af projektorganiseret undervisning, herunder informationssøgning, projektstyring og udarbejdelse

Læs mere

Prøven i faget idræt

Prøven i faget idræt Prøven i faget idræt http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf14/okt/141001%20proevevejl edning%20idraet%20september%202014.pdf 1 Den aktuelle situation Prøve i idræt (Hurra!) fra juni 2015 Prøven

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Energiskabere. Energiskabere

Energiskabere. Energiskabere Energi er vigtigere end arbejdstimer Hans Mikkelsen, adjungeret professor, Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet Pernille Eskerod, lektor, Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Ledelse & Organisation/KLEO Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Søjledagen et skolekulturprojekt

Søjledagen et skolekulturprojekt Opsamling og anbefalinger Søjledagen et skolekulturprojekt Indledning Søjledagen der fandt sted i slutningen af november 2010 var et led i et større projekt om skolekultur som har eksisteret på CG gennem

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau EUC Ringsted Htx Teknologi A Lærer Peter Benediktson/Christian

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik.

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Overordnede betragtninger - Klassetrin og fag: 4. klasse matematik - Formål: Styrke eleverne i deres repræsentationskompetence. - Stikord til motiverende

Læs mere

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide 70 MONA 2006 4 Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide Annemarie Møller Andersen, Institut for curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet Kommentar til artiklen Analyse og design

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Det Tekniske Gymnasium

Det Tekniske Gymnasium Bliv godt rustet til både erhvervslivet og en videregående uddannelse på det innovative gymnasium: Det Tekniske Det Tekniske Det Tekniske er opbygget på samme måde som det almene gymnasium og handelsgymnasiet.

Læs mere

Ny karakterskala nye mål?

Ny karakterskala nye mål? Ny karakterskala nye mål? Workshop Camilla Rump Lene Møller Madsen Mål for workshoppen Efter workshoppen skal deltagerne kunne Lave en operationel mål- og kriteriebeskrivelse af 12-tallet og 2-tallet for

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning?

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Morten Steensen: Hvordan opnår man "forskningsforståelse? Hvordan integreres forskning(stræning) bedst i videreuddannelsen? Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Hvordan implementeres

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Denne temaaften bruger vil til at sætte fokus på, hvordan forskellige verdensanskuelser påvirker vores hverdag og den måde, vi møder hinanden på.

Denne temaaften bruger vil til at sætte fokus på, hvordan forskellige verdensanskuelser påvirker vores hverdag og den måde, vi møder hinanden på. Interkulturel forståelse Har du lyst til at blive klogere på, hvad din og andres forforståelser betyder for den gensidige respekt for andre mennesker? Og hvilken rolle kultur og religion spiller i den

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1 Vejledning for semesterkoordinatorer, kursusholdere og vejledere på 1. studieår Nedenstående udgør TEKNAT-skolernes vejledning for semesterkoordinatorer m.fl. på 1. studieår. Vejledningen er opbygget som

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 3. år... 4 2.1. SRP - Studieretningsprojektet... 4 2.2. Studietur

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere Rapport for Projekt Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag Ribe Katedralskole Projektnr.: 129635 Sagsnr.: 049.65L.391 Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi.

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi. 11.2 Fysik/kemi Fagets identitet Fysik og kemi handler om menneskets udforskning og fortolkning af den fysiske verden og interaktion med verden lige fra subatomare fænomener til universet efter big bang.

Læs mere