Hvilken faglighed mødes nye studerende med? analyse af introforløb på naturvidenskabelige uddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvilken faglighed mødes nye studerende med? analyse af introforløb på naturvidenskabelige uddannelser"

Transkript

1 Hvilken faglighed mødes nye studerende med? analyse af introforløb på naturvidenskabelige uddannelser Hvilken faglighed mødes nye studerende med? Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 9, 2010 Morten Misfeldt 1, Lektor, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Morten Misfeldt er lektor ved institut for didaktik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Mortens forskning handler om uddannelsesforhold og rammer for kognitiv aktivitet. Morten har lavet ph.d. om matematiske skriveprocesser, og arbejder nu med design af læringsspil samt brug af it i forbindelse med matematikundervisningen. I forbindelse med universitetspædagogik har Morten været involveret i projekter om e-læring og matematik, de fysiske rammer for universitetsundervisningen og overgangen imellem gymnasium og universitet. Reviewet artikel Skiftet fra gymnasiet til universitet udgør en vigtig overgang i uddannelsessystemet. Det giver derfor god mening at undersøge allerede eksisterende, velfungerende introforløb, der er designet til at imødegå overgangsproblematikken, både for at forstå overgangsproblematikken dybere og for at pege på gode praksisser og løsninger. Denne artikel handler om studiestart på naturvidenskabelige udannelser og fokuserer på, hvad det er for en faglighed, nye studerende mødes med på de første kurser i deres uddannelse. Undersøgelsen peger på, at begrebet faglighed i forbindelse med introducerende forløb på universitet kan bestå af flere ting. Undersøgelsens centrale resultat er, at et nuanceret syn på, hvad faglighed er, kan forklare de studerendes, for os ret overraskende, opfattelser af fokus og fagligt udbytte i de undersøgte introforløb. Introduktion Mødet med den faglige undervisning på universitetet udgør en vigtig overgang i uddannelsessystemet, og det er anerkendt, at meget frafald sker tidligt i universitetsuddannelserne (Krause & Coates, 2008). I Globaliseringsrådets rapport (Regeringen, 2006) adresseres denne problematik, og det fremhæves, at undervisningen i starten af universitetsuddannelsen bør ligne gymnasiet mere, og at der bør tages nye initiativer som f.eks. mentorordninger i brug (Regeringen, 2006). For at blive klogere på overgangsproblematikken kan man f.eks. se på introforløb, der er designet til at adressere overgangsproblematikken. Denne artikel omhandler studiestart på naturvidenskabelige uddannelser og fokuserer på, hvilken faglighed nye studerende mødes med på de første kurser i deres uddannelse. Der fokuseres på to introducerende forløb til hhv. Nanoscience og Kemi, hvor både studieledere og studerende er blevet interviewet. Målet med undersøgelsen er at informere og forbedre praksis omkring overgangen fra stx til universitet. Det gøres ved at generere begreber og analyser, der kan gøre os bedre i stand til at forstå og beskrive problemstillinger, der vedrører overgangen samt giver mulighed for at handle med henblik på at forbedre denne overgang. På denne måde lægger artiklens tilgang sig op ad en begrebssætning af»udannelsesforskning som Designvidenskab 2 «(Cobb, 2007; Collective, 2003). Artiklen munder ud i en række begreber, en slags typologi, der udfolder begrebet faglighed i forbindelse med introducerende forløb på universitetet. 18

2 Fokus og forskningsspørgsmål Forskningsspørgsmålet i denne artikel er hvilken faglighed der møder de studerende i forbindelse med deres start på universitetet? Ambitionen er at udfolde, hvad begrebet faglighed kan indeholde, og hvad forskellige aktører forstår ved dette begreb. I arbejdet med projektet har fokus flyttet sig fra at beskrive gode praksisser omkring introducerende forløb til at forstå hvilke fagligheder, der er i spil i studieintroen. De første interviews med studieledere på forskellige naturvidenskabelige udannelser viste, at det er en central og gennemgående udfordring, hvordan man tænker de sociale og de faglige aspekter af introduktionen sammen, og ad den vej skaber faglige fællesskaber. For at komme tættere på ambitionen om at skabe faglige fællesskaber blandt de studerende, valgte vi at undersøge, hvad de enkelte aktører lægger i begrebet faglighed eller: hvilke fagligheder der møder de studerende i forbindelse med deres start på universitetet. Tilgang og metode Undersøgelsen, der præsenteres i denne artikel, er kvalitativ og baseret på en grounded, teoridannende tilgang (Charmaz, 2006; Strauss & Corbin, 1998) til problemstillingen. Undersøgelsen er struktureret således, at de data, der er indsamlet, har indflydelse på, hvilke forhold der betragtes som centrale. Disse forhold udsættes så for en yderligere empirisk undersøgelse og teoretisk afklaring. Der er primært anvendt semistrukturerede interviews til at afdække problemstillingen (Kvale, 1997). Vi har interviewet studieledere på forskellige naturvidenskabelige uddannelser (Natbas RUC, Geologi KU, Geografi KU, Kemi KU, Nanoscience KU og Biologi AU). Disse interviews har haft til formål at skabe et overblik over, hvilke introforløb de studerende møder, når de starter på en naturvidenskabelig uddannelse. De centrale temaer i disse interviews var: 1) introforløbenes rammer og organisering, 2) studielederens, undervisernes og institutionens holdning til det at starte på universitetet, 3) særligt gode eller velfungerende tiltag ved uddannelsens studieintro samt 4) eventuelle ildsjæle indenfor området. Derudover har vi interviewet studerende på uddannelserne Kemi og Nanoscience på KU. Disse interviews har fokuseret på at forstå de studerendes oplevelse af: 1) deres studiestart, 2) deres faglige udvikling det sidste halve år, 3) deres faglighed som nanotekniker eller kemiker og tilknytningen til det faglige miljø, 4) det sociale miljø på uddannelsen og 5) de to kurser; Mat-intro og Indledende Nanoteknologi/Kemiintro. Vi valgte, at undersøge uddannelserne Kemi og Nanoscience, fordi deres introforløb er interessante og umiddelbart virkede gode og gennemtænkte. Udvælgelsen er dermed ikke et resultat af en systematisk scanning, og disse steder er ikke nødvendigvis bedre til at takle overgangsproblematikken end andre uddannelser. Begge interviewguider kan ses i baggrundsrapporten (Mathiasen, 2009). Udover ovennævnte interviews er der inddraget mere åbne interviews med andre aktører. Det drejer sig om to administrative medarbejdere på hhv. Aarhus og Københavns Universitet og en ph.d.- studerende på Københavns Universitet, der undersøger udviklingen i fagopfattelse hos fysikstuderende i løbet af deres første studieår. Teoretisk ramme De centrale teoretiske begreber er begrebet praksisfællesskaber (Lave & Wenger, 1991; Wenger, 2004) og begreberne epistemisk ramme og epistemisk spil (Shaffer, 2006). Formålet med at introducere disse begreber er at tale om den (måske planlagte) proces, hvorved en person eller gruppe bliver en del af et fællesskab på et nyt studium samt at se på denne proces som en læringsproces. Med disse valg lægges en sociokulturel vinkel ned over problemstillingen. Den første tid på universitetet ses som en proces, hvor de studerende skal blive en del af et eller flere faglige fællesskaber og skabe en identitet som deltagere i dette fællesskab. Etienne Wengers begreb»praksisfællesskaber«bruges til at tale om faglige fællesskaber imellem nye studerende, studerende på tværs af årgangene og imellem undervisere og studerende. Praksisfællesskaber er arbejdsfællesskaber kendetegnet ved fælles virksomhed, gensidigt engagement og fælles repertoire. Dvs. at man arbejder sammen imod et fælles mål og i en form for gensidig forståelse og delt kompetence. Påstanden i Wengers bog er, at læring kan forstås som et resultat af deltagelse i forskellige praksisfællesskaber. I arbejdet med design af spilbaserede læremidler anvender David Williamson Shaffer begrebet epistemisk ramme (og det tilhørende designbegreb epistemisk spil). Om begrebet epistemisk ramme skriver Shaffer:»The epistemic frame of a profession is the combination link an interrelated of values, knowledge, skills, epistemology, and identity that people have when they become that kind of professional. For example, lawyers act as lawyers, identify themselves as lawyers, are interested in legal issues, and know about the law.«(shaffer 2006, p. 160) Og han knytter det til begrebet praksisfællesskab (eng. communities of practice):»a community of practice is always a group with a local culture, and the epistemic frame is the grammar of that culture«(shaffer 2006, p. 161) Begrebet epistemisk ramme er således tæt forbundet med praksisfælleskabsbegrebet. Der er dog en central forskel. Begrebet om praksisfællesskab er deskriptivt, Dansk Universitetspædagogisk Netværk 19

3 Hvilken faglighed mødes nye studerende med? Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 9, 2010 hvorimod epistemisk ramme og det tilhørende designbegreb epistemisk spil er rettet direkte imod at danne læringsfællesskaber og simulere praksisser. Beskrivelse af empirisk materiale Nedenfor beskrives det empiriske materiale i store linjer. Derefter beskrives introforløbene på Nanoscience og Kemi mere i dybden. Sammenfald af sociale og faglige aspekter under studieintro Der er to mål med studieintroen, som går igen hos de forskellige studieledere. For det første er det at lære hinanden at kende, og for det andet er det at blive klar til at studere på universitetet. På nogle uddannelser betragtes det som to sider af samme sag, mens det på andre er særskilte mål. Sammenfaldet af det sociale og det faglige er interessant, fordi det lægger op til, at de nye studerende fra starten skal deltage i en faglig praksis, hvor de skal være kolleger/studiekammerater. Samtænkning af den faglige og den sociale dimension kan f.eks. ses på RUC Natbas, hvor man har et pilotprojekt som omdrejningspunkt for studieintroaktiviteterne. Her introduceres de studerende til gruppearbejdsformen, og der skal udarbejdes en problemformulering. På Geologi på KU har man valgt at lægge en faglig vinkel på rusturen ved at lade den starte med en geologisk ekskursion. Hvilken faglighed? Allerede under de indledende interviews med studielederne blev det klart, at det er meget forskelligt, hvilke fagligheder der er fremherskende i introforløbene. På RUC er formålet med introduktionen, og i det hele taget med basisuddannelsen, at introducere til den særlige arbejdsform, der karakteriserer RUC (projektarbejdsformen). På Geografi, KU, er det derimod et spørgsmål om at komme godt i gang med de emner, der er centrale på de første år af studiet. På Nanoscience starter man med et eksperimentelt introkursus. Dette valg er bl.a. motiveret af et ønske om at møde de studerendes forventninger til, hvad de skal arbejde med i løbet af deres studie, og når de er færdige med deres uddannelse. Nanoscience Det indledende kursus i Nanoscience er et eksperimentelt forløb kombineret med en række forelæsninger. I 2007 var opgaven at lave en solcelle og i 2008 en nanosensor til DNA. Kurset kører i første blok i første halvdel af efterårssemestret. Studielederen udtrykker målet med kurset således:»det første kursus, de skal i gang med, er et ret eksperimentelt forløb, hvor de bliver kastet ud i at prøve det her nano, og det er jo det, de har valgt studiet for. Lidt efter lidt finder de ud af, at de bliver nødt til at fordybe sig, og så mener vi, at de er mere motiverede for de lidt mere boglige kurser.«det er således vigtigt at vise hvad nanoscience er men også at motivere til den teoretiske undervisning. I det hele taget er det vigtigt for studielederen, at de studerende bliver introduceret til det særlige ved nanoscience:»nanoteknologi er et eksperimentalt fag, hvor det gælder om at kunne noget og ikke kun at vide noget.«der er gennemført fire interviews med nanostuderende. Tre af dem har en almen gymnasiel uddannelse og en kommer fra htx. To af dem kommer direkte fra gymnasiet, og to har været uden for uddannelsessystemet i et år. Alle fire er glade for introforløbet, der bestod af introdage med informationer, prøveforelæsninger og sociale arrangementer og den første bloks to fag Matematikintro og Introduktion til Nanoteknologi. Kurset Introduktion til Nanoteknologi bliver dog opfattet som meget lidt udfordrende af alle fire studerende, mens der er delte meninger om, hvorvidt det er i orden med så blød en start. De er enige om, at Matematikkurset er bygget fint op i forlængelse af undervisningen i matematik A på stx, og har en passende progression. Alle studerende er ligeledes enige om, at blok 2 i efterårssemestret (to kemifag) er en brat opvågnen, hvor undervisningen bliver mærkbart sværere. Det faglige udbytte af kurset Introduktion til Nanoteknologi er som sagt mere broget. De fire studerede er ret enige, en siger f.eks.:»mit faglige udbytte var meget ringe. Jeg lærte ikke noget, jeg ikke vidste i forvejen. Vi læste kun to artikler. Vi skrev en rapport, men den blev der lagt meget lidt vægt på. Til gengæld var laboratoriekurset meget spændende. Det fik jeg meget ud af. Der fik jeg et indtryk af, hvordan det var at arbejde i laboratoriet, når man ikke er bachelorstuderende. Hvor man ikke har folk til at overvåge en hele tiden.«de studerende måler bl.a. deres udbytte på, om de fik lektier for og det faktum, at alle bestod kurset. Kemi På Kemi er kurset Kemi-intro ifølge studielederen designet til at adressere overgangsproblematikken:»i første blok har kemikerne et introkursus der hedder kemi-intro, der introducerer bredt til alle kemiens facetter og det slutter de af med, at de enten skal lave en poster, en PowerPoint præsentation eller en hjemmeside.«det sociale element er en vigtig motivation for dette kursus, for som studielederen siger:»kemi-intro er en stor succes og det kan godt være at der er nogen der mener at det er spild af tid, fordi det er for lette krav. Men jeg mener, at det er vigtigt, at de bliver rystet sammen. Vores frafaldsprocent er faldet drastisk, og det er Kemi-intros skyld, da de bliver rystet sammen samtidig med, at de bliver vænnet til at gå på universitetet.«20

4 Vi har interviewet to kemi studerende. De beskriver begge kurset Kemi-intro som lidt sløvt, altså meget svarende til de nano studerendes beskrivelse af kurset»introduktion til nanoteknologi«:»kemi-intro var lidt sløvt, lidt afslappet. I dag synes jeg, at det var lige sløvt nok. Men den gang var det fedt, at det var sådan lidt, at man ikke bare bliver kastet hurtigt ud i det hele. At man føler, man er ude at svømme, men lige føler, man har sikkerhedsbælte på. Så man ikke blev tabt på arbejdsmængden i den første blok«opsamling På RUC Natbas arbejder man ikke med nogen professionsrettet faglighed eller med centrale aspekter af en bestemt videnskabelig disciplin under studieintroen. Det handler om at lære at gå på universitetet og i særdeleshed om at blive bekendt med den arbejdsform, som kendetegner RUC, nemlig projektarbejde i grupper. Det centrale faglige omdrejningspunkt for Kemi-intro er derimod videnskabsfaget kemi. På Nanoscience er introkurset mere orienteret omkring en professionsfaglighed, da man ønsker at møde de studerende med den faglighed, som de har søgt ind for at opnå. Derfor arbejder man allerede i introforløbet eksperimentelt med øvelser og projekter, der minder om det, man vil arbejde med efter endt uddannelse. Både på Nanocience og på Kemi mangler der ifølge de studerende, vi har talt med, en anden slags faglighed i introforløbet. Det er den faglighed, der retter sig direkte frem imod det næste kursus. Denne faglighed kunne man betegne som en progressions- og curriculumorienteret faglighed. Alt i alt kan vi altså se på faglighed som enten 1) knyttet til progression og curriculum 2) knyttet til videnskabsfaget, 3) knyttet til professionen eller 4) knyttet til det at studere. For at skærpe blikket på, hvad forskellige aktører lægger i begrebet faglighed, anvender vi begreberne epistemisk ramme og praksisfællesskaber og går ovenstående fire aspekter af fagligheder igennem med dette teoretiske udgangspunkt for at se på forskelle og ligheder. Ved at bruge begrebet epistemisk ramme kan en faglighed opdeles i den viden, de kompetencer (eng. skills), de værdier og den identitet, der er i spil. I det følgende beskrives de forskellige fagligheder ved at se på disse fire aspekter. Progressions- og curriculumorienteret faglighed Den progressions- og curriculumorienterede faglighed, som flere af de studerende giver udtryk for mangler på introkurset, er en faglighed, der hører til undervisningspraksis og et praksisfællesskab, der har undervisningssituationen som centrum. De centrale deltagere er studerende og lærere. Den viden og de kompetencer, der er i spil, relaterer til et curriculum. Det vil sige, at den består af fagelementer, der skal tilegnes. Det er en central kompetence at»være parat«til det næste, der skal læres, og have evne for at bruge det, man har lært i et fag, i forbindelse med et senere fag. Det betyder meget for flere af de studerende, at de bliver mødt med forløb, der er veltilrettelagte efter en progressions- og curriculumorienteret faglighed. Det er naturligt, da der er en stor mængde stof, der skal bearbejdes. Forløb der er tilrettelagt uden hensyntagen til progression i curriculum kan potentielt give store vanskeligheder for de studerende, da de så ikke»er klar«til det, der skal læres. De værdier og den identitet der er på spil er knyttet direkte til at klare sig godt på universitetet, herunder til eksamen. En studerende, der»er klar«og arbejder hårdt med tingene, skal kunne klare eksamen og bliver klargjort til de næste kurser, som hun skal tage. Den progressions- og curriculumorienterede faglighed fylder rigtig meget hos de studerende på KU, som vi har talt med. Når kurset»introduktion til nanoteknologi«i en sætning omtales som»spild af tid«, hvorefter flere sjove, interessante og udfordrende aspekter fremhæves (af samme respondent), siger det noget om den målestok, som læringsudbyttet af kurset måles med af de studerende. Tilsvarende benyttes udtrykket»antiklimaks«om det faktum, at alle på kurset»introduktion til nanoteknologi«bestod eksamen. Det er overraskende, at de to kurser, som vi i udgangspunktet vurderede som interessante og som gode forsøg på at tackle overgangsproblematikken, betegnes som kurser med relativt ringe læringsudbytte af de studerende, når de spørges et halvt år efter, at kurset er overstået. Det virker som om, at det ringe læringsudbytte, der rapporteres, langt hen ad vejen skyldes, at kurset måles med en progressions- og curriculumsorienteret faglighed, men er planlagt med en anden faglighed for øje. Fagets kernefaglighed Når man starter på et videnskabsfag, kan der være en»fagets kernefaglighed«på spil bestående af de centrale kompetencer og værdier knyttet til faget. Der har været projekter om at fastlægge matematikfagets faglighed i kompetencetermer (Niss & Jensen, 2002) og om naturvidenskabelig faglighed (Andersen, Busch, Horst, & Troelsen, 2003). At fagets kernefaglighed kan spille en rolle i introforløbet, var tydeligst på KU Kemi. Disciplinen kemi i ret bred forstand kan tænkes som omdrejningspunkt for en sådan faglighed, det kan være både forsknings- og undervisningsdisciplinen samt eventuelle professionsaspekter. Det praksisfælleskab, som den studerende introduceres i her, er som studerende af et bestemt fag. Det er et fagfællesskab med andre studerende af det samme fag og med lærere og professionelle inden for dette fag. Dansk Universitetspædagogisk Netværk 21

5 Hvilken faglighed mødes nye studerende med? Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 9, 2010 Den viden der er i spil i»fagets kernefaglighed«kan f.eks. dreje sig om centrale elementer for faget eller som et forsøg på at dække»lidt af det hele«. De kompetencer, der relaterer sig til fagets kernefaglighed, er noget i retning af at kunne sætte sig ind i nyt stof, læse om faget, tale om faget, formidle og skrive fagligt og i det hele taget kunne begå sig i faglige sammenhænge. På Kemi intro er der en klar ambition om at ryste de studerende sammen, at skabe et fællesskab mellem dem. Der er også en erkendelse af, at det skal gøres på et fagligt grundlag: De skal opbygge værdier og identitet som kemikere og kunne skelne denne fra en identitet som f.eks. fysiker og datalog. Professionsorienteret faglighed Den professionsorienterede faglighed er i denne undersøgelse kommet tydeligst til udtryk i kurset»indledende nanoteknologi«men kan være relevant alle steder, hvor en uddannelse på en eller anden måde fører frem imod en eller flere professioner. Studielederen på Nanoscience giver som argument for, at det indledende kursus er designet, som det er, at man vil møde de studerendes forventninger, eller som han udtrykker det:»det er jo det, de kommer her for«. Der er i tilfældet nanoscience tale om et ret bredt professionsbegreb (der er ikke en profession omkring nanoscience på samme måde som der er omkring lægevidenskab eller jura). Det drejer sig om at arbejde eksperimentelt med nanoscience, som man vil komme til, når man er færdig. Den professionsorienterede faglighed i studieintroen sigter på, at den studerende bliver en del af et praksisfælleskab af mennesker, der arbejder med et bestemt område eller en bestemt funktion. Den viden og de kompetencer, der er i spil, behøver ikke være defineret af et pensum, men kan f.eks. handle om at kunne få tingene i laboratoriet til at virke. Omkring værdier og identitet er det interessant, at studielederen for Nanoscience bruger de studerendes forventninger som et argument for, at den professionsorienterede faglighed fylder en del på kurset»indledende nanoteknologi«. Det er banalt, men alligevel vigtigt, at en del studerende, der starter på et studium, vil identificere sig med netop de uddannede professionelle. De studerende på nanoscience fremhæver også, at det er interessant at arbejde selvstændigt i laboratoriet og få»et indtryk af hvordan, det var at arbejde i laboratoriet, når man ikke er bachelorstuderende«. Fagligheden som studerende At lære at studere er en del af introforløbet på alle de uddannelsesinstitutioner, vi har talt med. Flere steder gennemføres disse uddannelseselementer af studievejledere og til dels af rus instruktører. Det praksisfællesskab, der er centralt her, er fællesskabet af studerende. Den viden og de kompetencer, der er i spil i denne faglighed, strækker sig fra viden om boligforhold, over informationer om gode studievaner til, som på RUC, at lade det faglige indhold i det indledende forløb bestå af træning i at lave problemformuleringer. Når RUC vælger at gøre fagligheden som studerende til omdrejningspunkt for deres studieintro, så har det måske noget med identitet at gøre. Arbejdsformen på RUC er en del af universitetets varemærke. Hvis gruppearbejde er noget, mange af de nye studerende har tænkt over inden de starter, så bliver det muligt at møde de studerendes forventninger og ideer om, hvad det vil sige at gå på universitetet samtidig med at der fokuseres på deres nye faglighed som RUC studerende. En faglighed der ikke berøres i dette projekt er de bredere aspekter af fagligheden som naturvidenskabsmand. Dette projekts empiriske materiale aktualiserer ikke rigtig denne faglighed, så derfor gås der ikke videre i denne retning i dette projekt. Konklusion Hvad har undersøgelsen resulteret i, og hvor generelt er det? Den undersøgelse der er præsenteret her, bygger på et mindre empirisk materiale, og det svækker naturligvis konklusionens styrke. Den konkrete typologi over fagligheder, der er udviklet i denne artikel, kunne nok falde anderledes ud, hvis vi havde set på andre uddannelser, eller blot interviewet andre respondenter. Men konklusionen om, at det giver mening at se på faglighedsbegrebet i studieintroduktionen som mere end bare én ting, står stærkere. Analysen viser, at et flerdimensionalt faglighedsbegreb kan være med til at forklare det tilsyneladende paradoksale i, at de to kurser»kemiintro«og»indledende nanoteknologi«opfattes som succeser af de respektive studieledere og som interessante og fornuftige praksisser, når man ser på det udefra, men samtidig opfattes som spild af tid af de studerende. Svaret som analysen tilbyder er, at de studerende måler det faglige udbytte i forhold til en progressions og curriculumorienteret faglighed, mens kurserne er tilrettelagt ud fra andre fagligheder. Vi kan konkludere, at en studieintro der er tilrettelagt udfra én bestemt faglighed, kan give anledning til misforståelser om, hvad det faglige udbytte af introkurset skal være, hvis de studerende måler kursets udbytte med en anden faglighed. Det aktualiserer nødvendigheden af, at kommunikere læringsmål med nuancerede begreber. Artiklen kommer med nogle bud på fagligheder, der er i spil. Det er brede og bløde kategorier, og vi tror, at de vil være udmærkede i en konkret diskussion af, hvilken faglighed man på et fag ønsker at møde de studerende med. Det generelle resultat i denne artikel er dog, at faglighed i praksis er flerdimensionel snarere 22

6 end, at fagligheden i alle situationer bør ses som bestående af netop de foreslåede begreber. Referencer Andersen, N. O., Busch, H., Horst, S., & Troelsen, R. (2003). Naturfaglige uddannelser Naturfag for alle vision og oplæg til strategi, København: Undervisningsministeriet. Charmaz, K. (2006). Constructing Grounded Theory. London Thousand Oaks, Calif.: Sage Publications. Cobb, P. (2007). Putting philosophy to work: Coping with multiple theoretical perspectives. In Lester (Ed.), Second Handbook of Research on Mathematics Teaching and Learning (Vol. 1, pp. 3-38). Greenwich: Information Age Publishing. Collective, T. D.-B. R. (2003). Design-Based Research: An Emerging Paradigm for Educational Inquiry. Educational Researcher, 32(1). Hanghøj, T. (2008). Playful Knowledge: an Explorative Study of Educational Gaming. Odense: Syddansk Universitet Krause, K. L., & Coates, H. (2008). Student engagement in firstyear university. Assessment and Evaluation in Higher Education, 33(5), Kvale, S. (1997). InterView (1 ed.). Copenhagen: Hans Reitzels Forlag. Lave, J., & Wenger, E. (1991). Situated Learning: Legitimate Peripheral Participation. Cambridge: Cambridge University Press. Magnussen, R., & Jessen, C. (2006). Naturfaglig Praksis og Spillignende Læring. Mona, 2. Mathiasen, S., Ågård, Bendixen, Andersen, Lindenskov, Misfeldt, Sørensen, Kølsen de Wit (2009). Overgangsproblemer som udfordringer i uddannelsessystemet. Aarhus: Aarhus Universitet. Misfeldt, M., Vilhelmsen, L. (2007). Sociale Læringsspil. In M. o. S. Engelhardt (Ed.), Tankestreger tværvidenskabeligt nybrud (pp ). København: Danmarks Pædagogiske Forlag. Niss, M., & Jensen, T. H. (2002). Kompetencer og matematiklæring Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisning i Danmark. København: Undervisningsministeriet. Regeringen (2006). Fremgang, fornyelse og tryghed: strategi for Danmark i den globale økonomi. København. Shaffer, D. W. (2006). How Computer Games Help Children Learn (1 ed.): Palgrave Macmillan. Strauss, A., & Corbin, J. (1998). Basics of Qualitative Research, Techniques and Procedures for Developing Grounded Theory (2. ed.). Thousand Oaks: SAGE Publications. Wenger, E. (2004). Praksisfællesskaber, Læring, mening og identitet. København: Hans Reitzels Forlag. Noter 1 Arbejdet der leder frem til denne artikel er lavet i samarbejde med Finn Bendixen. 2 Relationen til design er ret direkte, da det har været et særskilt mål med undersøgelsen at kvalificere overvejelser om at producere læremidler eller læringsspil (Magnussen & Jessen, 2006; Misfeldt, 2007) (Hanghøj, 2008; Shaffer, 2006). Dansk Universitetspædagogisk Netværk 23

Overgange imellem stx og universitet fagligheder og introforløb

Overgange imellem stx og universitet fagligheder og introforløb Case 4: Overgange imellem stx og universitet fagligheder og introforløb Morten Misfeldt & Finn Bendixen FORMÅL Formålet med case 4 er at bidrage med ny viden om, hvordan det universitære system adresserer

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring.

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil

Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Udgangspunkt: Kreativ digital matematik I skoleåret 2012 0g 2013 har en større gruppe indskolingslærere i

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

FAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende

FAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende FAGLIG DAG Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende Institut for Statskundskab har i samarbejde med Center for Læring og Undervisning i efteråret 2010 gennemført en temadag om studieteknik

Læs mere

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Eller: Hvad der skal til for at klare sig godt i gymnasiet og Hvordan forbereder man sig bedst muligt på en videregående uddannelse

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Evaluering af Mentorordningen. HA (almen) Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet

Evaluering af Mentorordningen. HA (almen) Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet ?idx=dfxb55&rid=tstinq-20100119084352-840176267&np=1&hidepreview=1&lg=engl... Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet Mentorordningen er de ældre studerende, der blandt andet har holdt oplæg på dit hold

Læs mere

Studieegnethed (for gymnasiets elever) og studieadfærd (for KUs studerende) Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik

Studieegnethed (for gymnasiets elever) og studieadfærd (for KUs studerende) Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Studieegnethed (for gymnasiets elever) og studieadfærd (for KUs studerende) Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik DFS debatmøde 12. april 2007 Hvad kan de kommende fysikstuderende? (som resultat

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012

Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012 Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012 Thomas R.S. Albrechtsen & Claus Michelsen Center for Naturvidenskabernes og

Læs mere

At bygge praksisfællesskaber i skolen

At bygge praksisfællesskaber i skolen Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

University of Copenhagen. GIS og "klima, jord og vand" Madsen, Lene Møller; Holm, Christine. Publication date: 2006

University of Copenhagen. GIS og klima, jord og vand Madsen, Lene Møller; Holm, Christine. Publication date: 2006 university of copenhagen University of Copenhagen GIS og "klima, jord og vand" Madsen, Lene Møller; Holm, Christine Publication date: 2006 Document Version Publisher's PDF, also known as Version of record

Læs mere

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Lærke Bang Jacobsen Institut for Naturfagenes Didaktik De deltagende skoler/universiteter N. Zahles Gymnasieskole (runde 2) Johannesskolen (runde

Læs mere

Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015

Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 Valgmodul Forår 2015: It i matematikundervisning Underviser: Lektor Morten Misfeldt, Aalborg Universitet Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 ECTS-points:

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

University College Sjælland 24. maj 2011

University College Sjælland 24. maj 2011 At blive og at være sygeplejerske En undersøgelse af oplevelser ved at være næsten færdiguddannet og nyuddannet sygeplejerske og interaktionens betydning for deltagelse i praksisfællesskabet University

Læs mere

Overgangen fra gymnasiet til universitetet

Overgangen fra gymnasiet til universitetet Overgangen fra gymnasiet til universitetet Oplæg på inspirationsdag for gymnasielærere 28. oktober 2016 Lars Ulriksen Institut for Naturfagenes Didaktik Om overgange Overgange er generelt vanskelige og

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Undervisningsplan for Matematikdidaktik 2 (5 sp)

Undervisningsplan for Matematikdidaktik 2 (5 sp) Bergen, høst 2013 IL og PPU Undervisningsplan for Matematikdidaktik 2 (5 sp) NB!! Det fulde MATDID202 (7.5 studiepoint) omfatter Matematikdidaktik2 og realfagdidaktik 2 Fagansvarlig og underviser: Førsteamanuensis

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Nano-Science og forskningsbaseret undervisning i Kvantemekanik

Nano-Science og forskningsbaseret undervisning i Kvantemekanik Nano-Science og forskningsbaseret undervisning i Kvantemekanik Kim Splittorff (NBI) med: K. Flensberg T. Døssing M. Kjærsgaard DGI 19. maj 2010 Hvis man forstår sin egen forskning kan man også integrere

Læs mere

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at

Læs mere

MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere

MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere 2007-1 MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere MONA udgives af Det

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

FORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING

FORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING - SAMSKABELSE OM VIDENSINFORMERET SKOLEUDVIKLING VIA University College VIA University College 1 2015 Analyse af videnspredning Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser

Læs mere

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi københavns universitet science - det natur- og biovidenskabelige fakultet Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi Læs kemi på Københavns Universitet Kemi 1 2 SCIENCE

Læs mere

Forberedelsescentreret klasseundervisning. K. Splittorff, I. Bearden, T. Døssing, M. Kjærgaard. S. Horst

Forberedelsescentreret klasseundervisning. K. Splittorff, I. Bearden, T. Døssing, M. Kjærgaard. S. Horst Forberedelsescentreret klasseundervisning K. Splittorff, I. Bearden, T. Døssing, M. Kjærgaard Niels Bohr Institutet, Blegdamsvej 17, 2100, København Ø, Danmark S. Horst Institut for Naturfagenes Didaktik,

Læs mere

Høringssvar fra IND vedrørende implementering af studiefremdriftsreformen

Høringssvar fra IND vedrørende implementering af studiefremdriftsreformen Høringssvar fra IND vedrørende implementering af studiefremdriftsreformen 13. juni 2014 Udgangspunktet for dette høringssvar er resultater fra universitetspædagogisk og fagdidaktisk forskning, ikke mindst

Læs mere

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data

Læs mere

De nye fysikstuderende efter gymnasiereformen - DEN DOBBELTE UDFORDRING

De nye fysikstuderende efter gymnasiereformen - DEN DOBBELTE UDFORDRING De nye fysikstuderende efter gymnasiereformen - DEN DOBBELTE UDFORDRING Debatmøde i Dansk Fysisk Selskab Aarhus d.18.4.2007 Oplæg Lars Brian Krogh, Steno Instituttet Fysik i gymnasiereform 2005 Ny struktur:

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

Idéhæfte til undervisning af førsteårsstuderende

Idéhæfte til undervisning af førsteårsstuderende INSTITUT FOR NATURFAGENES DIDAKTIK KØBENHAVNS UNIVERSITET DidakTips 10 Idéhæfte til undervisning af førsteårsstuderende - Version 1 Lars Ulriksen September 2011 DidakTips 10 Idéhæfte til undervisning af

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Lektier Online GYM: Bilag 1

Lektier Online GYM: Bilag 1 Statsbiblioteket Lektier Online GYM: Bilag 1 Aktiviteter i projektet Pernille Holm Lindhardt 18-12-2013 Indhold Indhold... 1 Aktiviteter i projektet... 1 Rekruttering af frivillige lektiehjælpere... 1

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

- en efteruddannelsesmodel rettet mod faglig og pædagogisk opkvalificering af undervisere.

- en efteruddannelsesmodel rettet mod faglig og pædagogisk opkvalificering af undervisere. - en efteruddannelsesmodel rettet mod faglig og pædagogisk opkvalificering af undervisere. Networking between schools is increasingly recognized as a key driver of school improvement in so far as it encourage

Læs mere

Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning

Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning På masteruddannelsen i Vejledning blev der i efteråret 2008 udbudt to moduler. Det ene,, havde 27 tilmeldte, hvoraf 15 har besvaret evalueringsskemaet. Dermed

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

Identity and home when living with advanced cancer

Identity and home when living with advanced cancer Identity and home when living with advanced cancer Ved lektor ved UCSJ, ergoterapeut, cand. pæd. og ph.d. studerende ved Syddansk Universitet, Jesper Larsen Mærsk Disposition Præsentation af forskningsprojektet:

Læs mere

KOLLEKTIV AKADEMISK VEJLEDNING PÅ DPU

KOLLEKTIV AKADEMISK VEJLEDNING PÅ DPU KOLLEKTIV AKADEMISK VEJLEDNING PÅ DPU Hvad er Kollektiv Akademisk Vejledning? Flere studerende, som skriver på forskellige opgaver/projekter, Integrere og skabe en dynamik mellem forskellige perspektiver

Læs mere

Forskning i Haver til Maver

Forskning i Haver til Maver Forskning i Haver til Maver 1 E VA L U E R I N G, F O R S K N I N G S B A S E R I N G O G F Ø L G E F O R S K N I N G I N S P I R AT I O N S D A G K R O G E R U P 8. O K TO B E R 2 0 1 5 K A R E N W I

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Udviklingen indeni eller udenfor?

Udviklingen indeni eller udenfor? 90 Kommentarer Udviklingen indeni eller udenfor? Henning Westphael, Læreruddannelsen i Århus, VIAUC Kommentar til artiklen Elevers faglige udvikling i matematiske klasserum i MONA, 2011(2). Indledning

Læs mere

Naturfagsdidaktik i Danmark - hvordan er den organiseret? - hvad fokuseres der på?

Naturfagsdidaktik i Danmark - hvordan er den organiseret? - hvad fokuseres der på? Naturfagsdidaktik i Danmark - hvordan er den organiseret? - hvad fokuseres der på? DUN-konference, 12. maj 2010 Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet DUN 12. maj 2010 Hvad er de vigtigste

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

Faglig mentorordning på KU at facilitere de studerendes valgprocesser

Faglig mentorordning på KU at facilitere de studerendes valgprocesser 79 Faglig mentorordning på KU at facilitere de studerendes valgprocesser Marianne Ellegaard, Institut for Plante- og Miljøvidenskab Mette Burmølle, Biologisk Institut, begge Københavns Universitet Kommentar

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål?

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Meget dygtige forelæsere - en enkelt undtagelse som kom med 75 slides og nåede en tredjedel Var undervisningen faglig interessant?

Læs mere

De femårige gymnasieforløb

De femårige gymnasieforløb GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 12. september 2013 17.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 12. september 2013 17. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 12. september 2013 17. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler

Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk http://laeremiddel.dk/ Anslag Digitale teknologier giver mulighed for forandring (transformation) af undervisning og læring,

Læs mere

Overgangen fra grundskole til gymnasium

Overgangen fra grundskole til gymnasium Overgangen fra grundskole til gymnasium Oplæg på konference om Faglig udvikling i Praksis Odense, Roskilde, Horsens November 2015 Lars Ulriksen www.ind.ku.dk Overgange kan være udfordrende Institut for

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Hvad er Inquiry Based Science Education (IBSE) på dansk: UndersøgelsesBaseret NaturfagsUndervisning (UBNU) og virker det?

Hvad er Inquiry Based Science Education (IBSE) på dansk: UndersøgelsesBaseret NaturfagsUndervisning (UBNU) og virker det? Hvad er Inquiry Based Science Education (IBSE) på dansk: UndersøgelsesBaseret NaturfagsUndervisning (UBNU) og virker det? Efteruddannelseskursus 15. november, 2011 Jens Dolin IND/KU UBNU hvad taler vi

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Spørgsmål ved afslutning af projekterne om anvendelsesorientering

Spørgsmål ved afslutning af projekterne om anvendelsesorientering Spørgsmål ved afslutning af projekterne om anvendelsesorientering Netværksprojekterne om anvendelsesorientering som afsluttes juni 2012 Navn og institution SDU, Det Naturvidenskabelige Fakultet. Projektleder

Læs mere

Få meget ud af lidt: Workshops til universitetsstuderende i naturvidenskabelig formidling i uformelle læringsmiljøer

Få meget ud af lidt: Workshops til universitetsstuderende i naturvidenskabelig formidling i uformelle læringsmiljøer Få meget ud af lidt: Workshops til universitetsstuderende i naturvidenskabelig formidling i uformelle læringsmiljøer DUNk 2012, Trinity, Fredericia 29. Maj 2012 Oversigt Line Stald, AU 1. Baggrunden for

Læs mere

1. Formål, fag og læringsmål

1. Formål, fag og læringsmål Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i BIOKEMI ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 31/8 2009) 1. Formål, fag og læringsmål Bacheloruddannelsen

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Frafald og fastholdelse på videregående uddannelser

Frafald og fastholdelse på videregående uddannelser www.eva.dk Frafald og fastholdelse på videregående uddannelser Mikkel Haarder Uddannelsesdebatten 2016 9. september 2016 Frafald og fastholdelse: 7 EVA-temaer 1.Studiekompetence Forberedelse af de kommende

Læs mere

Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet

Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet Dette faktaark omhandler undervisningsomfang og kvalitet blandt Djøf Studerendes medlemmer. De studerende efterspørger mere undervisning og ikke mindst tættere

Læs mere

Workshop C: Forskningslignende opgaver i biologiske og kemiske fag

Workshop C: Forskningslignende opgaver i biologiske og kemiske fag Workshop C: Forskningslignende opgaver i biologiske og kemiske fag Forskningsbaseret undervisning Karla Frydenvang, lektor, PhD Institut for Medicinalkemi Farmaceutisk Fakultet, Københavns Universitet

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen 4 Analyse Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen Den seneste tid har budt på studiestart, og først og fremmest skal der lyde et stort velkommen til de nye studerende. Det er ikke sikkert, at

Læs mere

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden

Læs mere

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

SNAK Spillet om dansk talesprog

SNAK Spillet om dansk talesprog SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium.

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium. Vejleders forventninger til ph.d. studerende Min egen erfaring stammer fra, at jeg har været vejleder for 8 ph.d. studerende i Matematik-økonomi fra Aarhus Universitet (hvoraf de seks er blevet færdiguddannede,

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Det autentiske møde med naturvidenskab 2012-2013

Det autentiske møde med naturvidenskab 2012-2013 Allan Haurballe Madsen alhm@sdu.dk Det autentiske møde med naturvidenskab 2012-2013 Anvendelsesorientering i de naturvidenskabelige fag på de gymnasiale uddannelser Bagrund for projektet Regionens unge

Læs mere

Den nye hf-faglighed - samspil og samarbejde

Den nye hf-faglighed - samspil og samarbejde Samspilskursus for hf d. 20.-22. januar 2014 Program, hjemmeopgaver og litteraturliste Den nye hf-faglighed - samspil og samarbejde Kursussted: Hotel LEGOLAND, Aastvej 10, DK-7190 Billund, Tel. + 45 7533

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere