I dag skelner vi mellem forskellige typer eventyr: folkeeventyr og kunsteventyr.

Transkript

1 Eventyrgenren Eventyr er en genre der hører til folkedigtning. Man finder eventyr i alle kulturer, og det er en meget gammel fortælleform. De ældste eventyr man kender til, er fra Egypten og er omkring 4000 år gamle. Eventyr er altså ikke noget specielt dansk. Eventyrene tilhører en mundtlig fortælletradition og er først og fremmest beregnet til at fortælle højt, måske i de lange vinteraftner før der var noget der hed bøger og tv. Når man studerer eventyr i forskellige kulturer, finder man ud af at der er bestemte træk der går igen. Man mener at dette netop er fordi der er tale om en mundtlig tradition. Ved at lave opbygningen så forholdsvis fast er man bedre i stand til at huske historien når den skal fortælles. I starten af 1800-tallet begyndte bl.a. brødrene Grimm i Tyskland at indsamle mange af disse mundtlige fortællinger og skrive dem ned. Dette arbejde blev til det vi i dag kender som Grimms Eventyr. Det var altså ikke brødrenes egne, opdigtede historier, men andre fortælleres, som de samlede og renskrev. Om de selv digtede med og ændrede historierne, kan vi naturligvis ikke vide ret meget om. Man ved dog at slutningen på nogle eventyr blev lavet om så de blev bedre egnet for de små børn i borgerskabets hjem. Der var altså engang hvor slutningen på de eventyr vi kender i dag, fx Den lille rødhætte, var betydeligt mere barsk og grum. I Danmark var de mest kendte eventyrindsamlere Evald Tang Kristensen, Svend Grundtvig og Christian Molbech. De første danske samlinger af originale folkeeventyr kom i 1820 erne. Den bedst kendte samling er Svend Grundtvigs Danske Fokeæventyr ( ). Svend Grundtvig lagde vægt på at bevare den folkelige tone i eventyrene. I dag skelner vi mellem forskellige typer eventyr: folkeeventyr og kunsteventyr. Folkeeventyr Folkeeventyr er eventyr med en mundtlig overlevering. Det er den slags eventyr som brødrene Grimm og Svend Grundtvig indsamlede. Et folkeeventyr er præcist hvad ordet siger et eventyr opstået blandt folk og viderefortalt fra mund til mund. Derfor kan vi ikke vide hvor gamle eventyrene egentlig er. Kunsteventyr Kunsteventyr er eventyr skrevet af en navngiven forfatter, fx H.C. Andersen. Disse eventyr er opdigtede og skrevet ned af den samme person. H.C. Andersen tog afsæt i folkeeventyrene, men han digtede sine egne historier. Derfor er disse eventyr også meget mere lig noveller end folkeeventyrene er det. De er beregnet til at læse og har derfor ikke samme statiske opbygning som de mundtlige fortællinger. I nyere tid er interessen for eventyr vendt tilbage. Allerede i 1930 erne skrev forfatteren Karen Blixen fortællinger der var stærkt prægede af folkeeventyr, både fra Danmark og fra Mellemøsten. I 1960 erne brugte modernistiske forfattere, som fx Villy Sørensen, eventyrtræk i deres fortællinger til at vise problemer i den moderne tilværelse. Og internationalt har forfatter som Tolkien og Rowling brugt eventyrverdenens kamp mellem det gode og det onde i Ringenes Herre og Harry Potter -bøgerne, som begge har inspireret til film, brætspil og computerspil inden for genren fantasy. 1

2 Skæmteeventyr og trylleeventyr Både folkeeventyr og kunsteventyr findes i flere slags typer el. genrer. De mest kendte er skæmteeventyr og trylleeventyr. Hvor skæmteeventyr handler om en person der stræber efter magt, handler trylleeventyr om en persons udvikling fra barn til voksen. Skæmteeventyr foregår ofte i et rimeligt realistisk miljø og handler om sociale konflikter, ofte ml. almuen og overklassen. Der er sympati med de svage og undertrykte, som med deres klogskab vinder over autoriteterne, fx præsten og storbonden. Autoriteterne afsløres som dumme. I skæmteeventyr finder vi et opgør med normerne og ofte en vision om en anden social orden. Sproget er hverdagsagtigt, ofte med grovkornet humor. Trylleeventyr foregår i et fantastisk miljø hvor der ikke er nogen grænser ml. det realistiske og det overnaturlige. Vi følger en ung hovedperson og dennes psykiske udvikling, ofte udformet som en rejse med prøver der skal overvindes. Trylleeventyr handler om modning og frigørelse fra forældreomsorg og -autoritet. I disse eventyr indgår symbolsprog og magi, og blandt personerne finder vi konger, dronninger, prinser, prinsesser, feer, trolde og hekse. Analyse af eventyr Der findes nogle redskaber man kan bruge i læsningen af et hvilket som helst eventyr eventyrtræk, aktantmodellen, sommerfuglemodellen og psykologiske begreber/symboler. Eventyrtræk, aktant- og sommerfuglemodel er samlet og udviklet af især russiske og franske eventyrforskere. De psykologiske begreber er hentet fra psykologerne Freud og især Jung. Eventyrtræk Eventyrtræk forekommer i de fleste folkeeventyr og bruges også i visse kunsteventyr. Det drejer sig om følgende: Anonym fortæller (ingen kendt forfatter) En tidløs indledning ( Der var engang.) Personerne er typer og indgår i bestemte roller ( se aktantmodellen) Handlingen består ofte af forbud/prøvelse, overtrædelse/straf, soning/belønning Handlinger og prøvelser gentages ofte 2 eller 3 gange ( husketeknik) Talmagi ( 3 søstre, 7 dværge, 12 brødre) Ofte tydelige modsætninger ( god/ond, smuk/grim, klog/dum, yngst/ældst, lille/stor) Bagvægt den sidste, yngste, dummeste, svageste, mindste er i virkeligheden helten. En harmonisk afslutning ( De levede lykkeligt..) Der forekommer tit noget overnaturligt, fx fortryllelser, trolde, hekse, talende dyr mv. Disse kan tolkes som symboler for menneskelige sider og udviklinger (se symbolliste) 2

3 Aktantmodellen Denne model kan bruges på andre former for fortællinger end eventyr. Den skal ikke bruges alt for slavisk, men kun til at danne sig et overblik over de forskellige personer i fortællingen samt deres indbyrdes roller. Den fortæller også noget om de konflikter og modsætninger der kommer til udtryk. Den ser således ud: Giver Genstand Modtager Hjælper Helt Modstander Helt/heltinde er hovedpersonen, den aktive. Helten har ofte lagt navn til eventyret. Genstand er den eller det som helten ønsker at få. Det kan være en person, en ting eller en tilstand. Giver er den som giver genstanden bort. Modtager er den som modtager genstanden. Modtager er ofte den samme som helten. Hjælper er den eller det som hjælper helten med at få gennemført sit projekt. Modstander er den eller det som forsøger at hindre helten i at få gennemført sit projekt. Der kan til tider ske forskydninger mellem personerne, således at den der i starten er genstand, senere bliver til helten. Som det ses af modellen er der tre akser. Den første går fra giver til modtager. Denne kaldes transport-aksen. Den anden går mellem helt, hjælper og modstander. Denne kaldes konflikt-aksen. Det er her den væsentlige konflikt i fortællingen optræder. Den sidste går mellem helten og genstanden. Denne akse kaldes for begær-aksen. Sommerfuglemodellen Denne model har navn efter sit grafiske udseende. Den er knyttet til fortællingens grundlæggende modsætninger: liv/død, harmoni/konflikt, kosmos/kaos. Kosmos (harmoni) Kaos (konflikt) Ikke-kaos Ikke-kosmos Eventyrene tager udgangspunkt i idyllen og trygheden hjemme (kosmos). Men snart ophæves harmonien (ikke-kosmos). Der er opstået en konflikt som tvinger hovedpersonen ud i det ukendte og farlige (kaos). Ved klogskab og hjælp fra andre, ofte med kærlighedens hjælp, overvinder hovedpersonen det ukendte, og harmonien genvindes (ikke-kaos). Herefter kan helten vende hjem eller etablere et nyt hjem i ny harmoni (kosmos) 3

4 Psykologiske begreber og symboler Eventyr handler om mere end det der umiddelbart kan læses. De kan være en måde at forstå både livet og os selv på. Derfor er man i nyere fortolkning af eventyr tyet til psykologien for at kunne tolke eventyrenes symbolsprog. De følgende begreber og symboler er hentet fra Freud og Jungs forståelse af det psykiske. Om man vil bruge disse begreber og symboler i sin eventyrtolkning, er selvfølgelig helt frivilligt. Man kan godt nøjes med at forholde sig til eventyrtræk og selve handlingen. Personlighedsstruktur: Ifølge Sigmund Freud findes der tre lag i personligheden Det, Jeg og Overjeg. Det et skal forstås som det underste lag, hvor vores drifter, behov, instinkter, lyster og fortrængninger er lagret. Dette er hovedsageligt ubevidst materiale, og derfor kan det styre os på måder som vi ikke helt forstår. Jeg et er vores selvopfattelse, vores rationelle og fornuftige forholden os til verden omkring os. Overjeg et er den del af personligheden der er funderet i vores opdragelse vores normer, værdier, moral, leveregler, påbud og samvittighed. Alle disse tre instanser kan være repræsenteret i et eventyr. Fx kan en person ( prins/prinsesse) være fanget i en konflikt mellem lyst og moral. Det er så jeg et der skal kunne løse konflikten. Det bliver så i sidste ende en måde at blive voksen på at gå fra barndommen til voksentilværelsen. En anden af Freuds fortjenester er hans klargøring af vores bevidsthedsplaner. Han mener at vi hele tiden befinder os på tre bevidsthedsplaner det ubevidste, det førbevidste og det bevidste. Disse planer kan også være repræsenteret i et eventyr, fx kan det ubevidste ( som for en stor del består af materiale fra det et) være repræsenteret ved store uberørte naturområder som skov og hav. Eventyr kan derfor også være et billede på hvordan vi bliver mere og mere bevidste som mennesker. Carl Gustav Jung ser lidt anderledes på udviklingen af personligheden. Jung beskæftiger sig med et begreb han kalder Selv et. Det er mere omfattende end Freuds Jeg. Eventyr handler i Jungs forståelse om de problemer der møder os i vores voksne tilværelse når vi skal udvikle vores Selv. For at forklare denne udvikling bruger han tre begreber som kan være nyttige i forhold til eventyrfortolkning Skyggen, Anima og Animus. Alle tre er i første omgang ubevidste, men deres funktion i personligheden kan gøres bevidst. Skyggen er de sider af vores personlighed som vi har fortrængt. Det vil ofte være vore dårlige, negative og ligefrem onde sider. Vi har dem, men vil ikke vide af dem. Det kan også være gode eller kreative sider der bliver fortrængt til en skyggetilværelse. I eventyrene vil disse sider af os være repræsenteret ved personer, fx ond/god søster eller flittig/doven søn. Eventyret kan således komme til at handle om at få de fortrængte skyggesider frem i lyset og få dem overvundet. Jung mener yderligere, at alle mennesker er i besiddelse af en modsatkønnethed. Det betyder at kvinder inderholder noget mandligt, og mænd indeholder noget kvindeligt. Også disse sider af personligheden kan vi fortrænge fordi vi ikke forstår dem, eller de gør os bange. Jung kalder det kvindelige for Anima og det mandlige for Animus. I eventyret kan modsatkønnetheden være repræsenteret ved den tabte halvdel, som helten/heltinden drager ud for at finde. 4

5 Symboler: Helt/heltinde: Jeg et eller Selv et. Ældre mandefigur (Gud, konge, djævel, trold): Positive eller negative faderskikkelser. De kan også være repræsentanter for overjeg et. Ældre kvindefigur ( dronning, kælling, stedmor, heks): Positive eller negative moderskikkelser. De kan også være repræsentanter for overjeg et. Skov og hav: Det vilde naturområde hvor man kan fare vild og opsluges, men hvor der også gemmer sig store værdier og muligheder. Kan være en repræsentant for det ubevidste. Dyr: Drifter og/eller uerkendte sider af eller personlighedstræk ved Selvet. Bosteder (slotte, huse, huler, gårde): Positive eller negative symboler på beskyttelse, fristeder, indog udgange eller indelukkethed. Bjerget: møde med ubevidste konflikter der skal arbejdes igennem for at nå et højere udviklingstrin. Metaller og redskaber: Er ofte i relation til magiske evner, der kan hjælpe med at nå målet. Det enkelte metal eller redskab kan tillige have en speciel funktion i det enkelte eventyr, fx en nøgle (symbolsk åbner) eller en stok (maskulint symbol). Ring eller cirkel: Det evige, det fuldendte, en grænse. Søvn: Symbolsk død, forhekselse/binding. Kan også symbolisere overgang til pubertet eller en nødvendig tilbagevenden til det ubevidste. Legemsvæsker (blod, tårer, spyt, mælk) har magisk evne for helbredelse. Kan også være symbolet på et indvielsesritual eller noget sjæleligt/åndeligt. Fisk: Frugtbarhed eller indsigt. Fugl: Redskab til frigørelse, mulighed for at flyve væk, rejse, symbol på flugt. Frugt, træ, plante, urt: Livsdrift, nyt liv, kærlighed, frugtbarhed. Farvesymbolik: Hvid og sort: Modsætning mellem fx ond/god, sand/falsk, uskyld/synd. Rød: Kærlighed, det farlige, kvindelig seksualitet, forførelse, ubevidsthed. Blå: Mandlig seksualitet, fornuft, lykke, bevidsthed. Grøn: Det sande, en hjælper, vækst, liv, håb. Gul: Destruktion, negative følelser (fx jalousi). Der findes talrige andre symboler end dem der er medtaget her. Der findes også andre fortolkninger af dem. Se litteraturlisten for yderligere information. 5

6 Analyse og fortolkning af eventyr Det er vigtigt at man gør sig klart at eventyr kan læses og fortolkes på mange måder. Man kan se på eventyr med forskellige briller, fx samfundsmæssigt, fra en kvindesynsvinkel, fra en historisk vinkel, fra en psykologisk eller terapeutisk vinkel. Når man skal analysere og fortolke et eventyr, kan det være en god idé at se på hovedkonflikten i eventyret. Hvor og hvornår optræder der en (eller flere) begivenheder som ændrer historiens gang? Hvor går det galt for vores helt/heltinde og hvorfor? Besvarelsen af disse spørgsmål vil indeholde en af nøglerne til fortolkning. Spørgsmål til eventyranalyse 1. Hvilket slags eventyr er dette? 2. Hvilke eventyrtræk er der i teksten? 3. Hvem er hovedpersonen? Lav en aktantmodel der viser hvilken rolle personerne har i forhold til hinanden. Hvilken udvikling sker der med personerne? 4. Hvad er eventyrets grundkonflikt? Hvilke prøvelser skal helten gennemgå undervejs? Hvad er det der forløser konflikten til sidst? Lav en sommerfuglemodel som viser udviklingen af hovedkonflikten. 5. Er der symboler i teksten? Hvilken betydning kan de have? 6. Hvad er eventyrets hovedtema? Hvad er det eventyret vil fortælle os? 7. Hvilken funktion har eventyret: Underholdning? Samfundskritik? Hjælp til personlig udvikling? Litteraturliste Der findes mange bøger om eventyranalyse. Her er nogle forslag, hvis du vil studere videre. Arndal, Vibeke: Eventyrenergi. Lindhardt & Ringhof, Blaksteen og Møller: Eventyr i dansk. Fra folkeeventyr til fantasy. Systime, 2005 Høeg, Carsten: Eventyr Leksikon. Munksgaard, Skogemann, Pia: En karl var min mor, en fisk var min far. Lindhardt og Ringhof, Værum, Peter: Frøer og farisæere. Klitrose, Wentzel, Knud: Den globale fortælling. Eventyrets virkelighed. Odense Universitetsforlag,