SÅDAN GØR VI. Ekstra fokus på læsningen. Februar Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SÅDAN GØR VI. Ekstra fokus på læsningen. Februar 2011. Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2"

Transkript

1 SÅDAN GØR VI Februar 2011 T E M A : L Æ S N I N G Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2 Praksisrettet materiale om elever i læsevanskeligheder Side 2-3 Frejlev Skole klar til at implementere læsepolitik Side 3-5 Nyt undervisningsforløb Side 5 Ekstra fokus på læsningen Nye læsepolitiske retningslinjer skal danne udgangspunkt for lokale handleplaner for læsning på Aalborg Kom - munes skoler. Når eleverne forlader folkeskolen, skal de kunne læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse og med handling for øje. Det fastslås i Aalborg Kommunes nye læsepolitiske retningslinjer, som Skole- og Kulturudvalget vedtog i sidste måned. Inden årets udgang skal alle skoler udarbejde lokale handleplaner for læsning med udgangspunkt i retningslinjerne. Det helt overordnede mål med læsepolitikken er at forbedre elevernes læsestandpunkt i en tid, hvor der er megen debat om manglende læsefærdigheder og dårlige resultater i PISA-undersøgelserne. Nye danske undersøgelser har vist, at der er sket fremskridt i 1., 2. og 3. klasse fra 1999 til 2010, men på mellemtrinnet og i udskolingen er der tilsyneladende ikke sket forbedringer. Derfor pointeres det i de læsepolitiske retningslinjer, at den vigtige, målrettede indsats i indskolingen skal gå hånd i hånd med en fokuseret indsats på mellemtrinnet og i udskolingen, siger skolekonsulent Henrik Vejen, Skoleafdelingen. Sådan gør vi Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.) Områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk Udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal Journalist Tinka Brøndum Layout Grafiker Lise Særker Foto Fotograf Marianne Andersen m.fl. Forslag mailes til Næste blad udkommer marts 2011 Eleverne skal motiveres, så de bevarer lysten til at læse. Fortsættes side 2

2 Skal understøtte udviklingen Henrik Vejen har sammen med repræsentanter fra bl.a. PPR, læsevejledere og dansklærere deltaget i den arbejdsgruppe, der har udformet de nye læsepolitiske retningslinjer. Hensigten med læsepolitikken er, at den skal understøtte udviklingen af en lokal læsepraksis ved at præcisere de forventninger og krav, der udspringer af Fælles Mål 2009 og Fælles Skolebeskrivelse Samtidig udgør læsepolitikken det fælles grundlag for arbejdet med de lokale handleplaner. Vi ved, at flere skoler allerede har fokus på læsning. Hensigten er selvfølgelig, at skolerne skal tage udgangspunkt i deres lokale læsetiltag ved udarbejdelsen af deres handleplaner for læsning. Vi håber også, at skolerne vil gøre brug af den lokale konference på SkoleKom Skolernes læsepolitiske retningslinjer 851, som Skoleafdelingen har etableret, siger Henrik Vejen. Foruden de læsepolitiske retningslinjer med bilag (i form af bl.a. Sofiendalskolens handleplan for læs - ning og et nyt materiale fra PPR om elever i læse - vanskeligheder) vil konferencen formidle emner og temaer, der kan tilføre skolerne viden til arbejdet med de lokale handleplaner. Skolerne opfordres til at udveksle ideer og erfaringer på konferencen, ligesom det er tanken, at de skal lægge deres færdige handleplaner for læsning ud på konferencen til inspiration for andre skoler. Skolerne kan bygge videre på deres lokale læsetiltag ved udarbejdelsen af handleplanerne, siger Henrik Vejen. Tid og rum Et væsentligt element i de læsepolitiske retningslinjer er, at elever på alle klassetrin skal sikres tid og rum til læsning. Det kræver daglig træning at blive en sikker og hurtig læser. Derfor skal det fremgå af handleplanerne, hvordan skolerne vil organisere læsningen på alle klassetrin og i alle fag. Det pointeres i retningslinjerne, at den faglige læsning er væsentlig. Læsning skal indgå i alle fag, så eleverne bliver fortrolige med de før-faglige og faglige begreber, der er en forudsætning for at kunne løse tekstbaserede opgaver i eksempelvis matematik og fysik. Det pointeres ligeledes, at det ikke er nok at afsætte tid og rum til læsning. Målet med læsningen skal være klart defineret for eleverne, så de ved, hvorfor og hvordan de skal læse en tekst, og hvad de skal lægge mærke til undervejs. Et andet vigtigt element er at fastholde elevernes lyst til læsning. Undersøgelser har vist, at specielt drenge mister lysten til at læse, når de kommer op på mellemtrinnet. Når læsekoden er brudt, og læsningen er automatiseret, skal lærerne være opmærksomme på fortsat at udvikle den enkelte elevs læsefærdigheder ved at stimulere læselysten med spændende materialer og udfordre eleverne med f.eks. fartkort, der kan øge læsehastigheden. Mange veje til viden Nyt materiale fra PPR hjælper skolerne med at få indsatsen over for elever i læsevanskeligheder indarbejdet i de lokale handleplaner for læsning og i den daglige praksis på alle klassetrin. Det er vigtigt, at eleverne lærer at læse, men jeg håber og tror, at de nye læsepolitiske retningslinjer vil være med til at udvide læsebegrebet, så det i højere grad baseres på tilegnelse af viden og meningsdannelse ved brug af bl.a. de digitale medier. Det vil give elever i læsevanskeligheder bedre mulighed for at deltage ligeværdigt i klassens fællesskab, siger specialundervisningskonsulent Mona Kristensen, PPR Aalborg. I forbindelse med vedtagelsen af de nye læsepolitiske retningslinjer for Aalborg Kommunale Skolevæsen har PPR s specialundervisningskonsulenter udarbejdet et bilagsmateriale, Elever i læsevanskeligheder, der uddyber læsepolitikkens afsnit om den tidlige og fortløbende indsats over for elever i læsevanskeligheder. Materialet tager dels udgangspunkt i de mål og visioner for inklusion, der er beskrevet i temaet om Særlig indsats i Fælles Skolebeskrivelse 2010, dels i PPR s ABC-interventionsmodel, som bygger på en forebyggende, en foregribende og en indgribende indsats. PPR har lagt vægt på, at bilagsmaterialet skal være umiddelbart anvendeligt for skolerne i deres arbejde med at udforme lokale handleplaner for læsning. Men hensigten er også, at skolerne skal kunne anvende materialet som et praktisk værktøj i det daglige arbejde med elever i læsevanskeligheder. Gennemgår klassetrinnene I det nye materiale opridser PPR årgang for årgang forskellige tegn på læsevanskeligheder, som lærere og pædagoger skal være opmærksomme på. Der er oversigter over test og prøver, som kan bidrage til at afdække elevernes læringspotentiale på de enkelte klassetrin, ligesom der er forslag til pædagogiske tiltag i form af f.eks. sprogstimulering, særligt tilrettelagt undervisning og brug af kompenserende it-programmer. Lærerteamene kan også se, hvornår og hvordan de bør trække på PPR s medvirken i arbejdet med elever i læsevanskeligheder. Vi håber, materialet vil gøre det lettere for skolerne at vurdere, hvad de selv kan gøre, og hvornår de bør inddrage PPR. Det betyder f.eks. meget for vores vejledning, at lærerne selv tager de pædagogiske test, der afdækker læseniveauet. Når lærerne står for prøverne, kan vi bruge deres øgede viden om elevens styrker og svagheder til at tilrettelægge Fortsættes side 3 2

3 den rigtige indsats. Det letter presset på lærerne, når vi sammen med forældrene kan udarbejde en individuel undervisningsplan med mål, der er realis tiske ud fra elevens potentiale, siger Mona Kris tensen. Øget brug af it I forordet til de læsepolitiske retningslinjer fastslår rådmand Anne-Dorte Krog, at der så tidligt så muligt i skoleforløbet skal støttes op om elever, der har svært ved at lære at læse. Hvis eleverne er i læsevanskeligheder, skal de elektroniske hjælpemidler inddrages, og eleverne skal tilbydes it-støtte gennem hele forløbet. Disse udtalelser glæder Mona Kristensen, der ser store perspektiver i at øge brugen af it i undervisningen. Inklusion kan være en stor og svær opgave. Det kræver en kulturændring at tilrettelægge undervisningen, så alle elever er ligeværdigt med på deres eget niveau. Hvis en elev hele tiden skal bruge energien på at træne læsning, er der risiko for, at eleven ikke kan følge med i de opgaver, kammeraterne løser i klassen. Hvis eleven i stedet får mulighed for at bruge lyd og billeder i undervisningen, har han/hun langt bedre mulighed for at følge med i fagets indhold. Vi skal vejlede skolerne, så de bliver bedre til at ligestille de forskellige måder at tilegne sig viden på. Vi skal have styrket brugen af lydbøger, kompenserende programmer og de mange gode undervisningsmaterialer, der findes på nettet. Hvor vi før talte om IT-rygsække, er det i dag tilstrækkeligt, at eleverne har et USB-stick og adgang til en computer med kompenserende programmer på skolen og derhjemme. Undersøgelser har vist, at både svage og dygtige elever bliver dygtigere af at bruge CD-ord. Hvis alle elever får adgang til de kompenserende programmer, vil det blive helt naturligt at bruge dem, og der vil være større mulighed for, at elever med læsevanskeligheder ikke føler sig som noget særligt, siger Mona Kristensen. Vi skal udvide læsebegrebet, siger specialundervisningskonsulent Mona Kristensen. Læsning er et fælles ansvar Frejlev Skole har fået en læsepolitik, der præciserer vigtigheden af at styrke elevernes læsekompetencer gennem hele skoleforløbet. Vi skal have ændret vores mobiltelefonpolitik. Tiden er løbet fra vores beslutning om, at det er forbudt at have mobiltelefoner i indskolingen. Nu skal vi tværtimod have indskrevet, at brugen af mobiltelefoner kan være med til at understøtte undervisningen, konstaterer skoleleder Bjørn Visborg, Frejlev Skole, som kommentar til læsevejleder Allan Ydes beretning om skolens nye læsepolitik. Allan Yde forklarer, at der i læsepolitikken lægges vægt på at udnytte de nye teknologiske muligheder i undervisningen. Muligheder, der inkluderer at lade eleverne bruge deres egne computere, iphones, smartphones m.v. til informationssøgning, tekstarbejde og f.eks. videooptagelser. En af mine kæpheste er, at børn skal skrive sig til læsning. De skal være producenter i stedet for forbrugere. Børn er super gode til at søge informationer på nettet. De mailer, chatter, spiller online-spil og sender sms er. Det skal vi udnytte. Jeg tror, at børn i dag læser lige så meget som tidligere. De læser bare ikke så mange bøger. Nu er der tanker fremme om, at man f.eks. kan arbejde med sms-noveller. Jeg synes, det lyder spændende. Vi skal væk fra de røde streger under alle fejl og mangler. Vi skal motivere eleverne og styrke deres skrivelyst, siger Allan Yde, der har udarbejdet udkastet til den ny læsepolitik i samarbejde med Bjørn Visborg og lærer Vibeke Nørskov-Kjær fra kompetencecentret. Uddannelsen til læsevejleder motiverede Allan Yde til at foreslå, at Frejlev Skole fik en læsepolitik, der kunne omsætte teorierne til praksis. Fortsættes side 4 3

4 Eleverne i 3. klasse er glade for at læse i deres frilæsningsbøger. Nogle bruger høreværn for bedre at kunne koncentrere sig, andre foretrækker at ligge på en madras eller søge ud på gangen til siddepladserne ved vinduet. Den multimodale læsning Læsepolitikken blev præsenteret og debatteret på pædagogiske rådsmøder i efteråret 2010, og i december blev den vedtaget af skolebestyrelsen. Nu forestår arbejdet med at få ordene omsat i handlinger. Flere lærerteam er godt i gang, og som læsevejleder, it-vejleder, skolebibliotekar og dansklærer spiller Allan Yde en central rolle i den fortsatte ud - bredelse af læsepolitikkens visioner og mål. Men Rom blev ikke bygget på én dag. Derfor forestiller Bjørn Visborg sig, at skolen kan arrangere work - shopper eller pædagogiske aftener, hvor lærere og pædagoger arbejder med læsepolitikken. Skolen er optaget af teorierne omkring den multimodale læsning, hvor elevens læseniveau defineres som summen af en række delkomponenter som viden om udtryksformer, tekster og læsestrategier, afkodning af tegn, tekst, billede og lyd, viden om verden, viden om teknologiske muligheder og kendskab til ord, billeder, lyd m.v. Tidligere var læsning bare læsning. En god ting ved de nationale test er, at de fokuserer på læseforståelse. På kendskab til ord, vendinger og begreber. Testene har givet lærere og forældre et fælles sprog og en fælles forståelse for, hvad det vil sige at arbejde med elevernes læsekompetencer. En anden fordel er, at testresultaterne giver mig et overblik over, hvor der er elever, klasser eller år - gange, der har behov for at få tilrettelagt en ekstra indsats, siger Allan Yde. Læsning som fokusområde Frejlev Skole har i mange år haft læsning som et fokusområde. For eksempel kommer eleverne på ElevIntra allerede fra 2. klasse. Der er CD-ord-licens til alle elever, og eleverne kan downloade CD-ord derhjemme. Klasserne har faste ugentlige mødetidspunkter i pædagogisk læringscenter, hvor de får Informationssøgning på nettet er en vigtig del af undervisningen. Derfor har Frejlev Skole indkøbt en lang række on lineabonnementer på undervisningsmaterialer. hjælp til at låne bøger og materialer. De senere år har skolen ryddet kraftigt op i bogmængden og indkøbt mange nye online-abonnementer på undervisningsmidler. Derfor er computerne i pædagogisk læringscenter næsten altid i brug. Selvom Frejlev Skole er godt med på læsefronten, mener Vibeke Nørskov-Kjær, at læsepolitikken har stor værdi. Læsepolitikken forpligter alle lærere til at arbejde med elevernes læsning. Den tydeliggør, at læs - ning er et fælles ansvar, og at det er en opgave, der skal løftes gennem hele skoleforløbet. Tidligere har der f.eks. været en opfattelse af, at man ikke kan forlange, at elever i de ældre klasser læser hver dag. Men det kan man altså, siger Vibeke Nørskov-Kjær. Bjørn Visborg tilføjer, at en af de store udfordringer er at fastholde drengenes interesse for at læse. På mellemtrinnet kommer fodbold og andre fritidsinteresser tit til at fylde meget. Samtidig begynder ke deres læsekompetencer, siger skoleleder Bjørn Alle lærere er ansvarlige for at motivere eleverne og styr- mor og far typisk at slække på den gode vane med at Visborg. læse med barnet hver dag, fordi det var nemmere at praktisere, da barnet var mindre, og man kunne læse, Fortsættes side 5 4

5 inden barnet skulle sove. Ud fordringen for skolen er at få lærerne til at fastholde deres eget og forældrenes ansvar for at udvikle læsningen. Læsepolitikken fastslår, at alle er an svarlige for at motivere eleverne og styrke deres læsekompetencer. Læsebånd og computertid Dansklærer Helle Poulsen er blandt de lærere, der arbejder med mange af de metoder, som læsepolitikken og læsevejlederen slår til lyd for. Hver dag læser eleverne i hendes 3. klasse 20 minutter i frilæsningsbøger, som de låner ved deres faste ugentlige besøg i pædagogisk læringscenter. Desuden har hun aftalt med forældrene, at børnene læser mindst et kvarter derhjemme hver dag. Jeg går også ind for, at eleverne skal have lov til at skrive sig til læsning. Vi har en fast tid ved computerne hver onsdag, hvor de arbejder med tekster. I efteråret udgav klassen en web-avis. De fik lov til frit at vælge, hvad de ville skrive om. Det var tydeligt at se, at det øgede deres motivation, at der var andre, der skulle læse det, de havde skrevet. De gjorde sig virkelig umage, fortæller Helle Poulsen. Lærerne på 3. årgang arbejder ofte med holddannelse. I dette skoleår er der tre dansklærere og tre matematiklærere tilknyttet de to store klasser, der opstod ved sammenlægningen af tre klasser. De ekstra lærerkræfter gør det muligt at arbejde med små og større hold og differentiere undervisningen, så alle elever tilgodeses. Vi arbejder også med læsekurser. Tre-fire gange om året tilrettelægger vi et forløb med et emne det kan være om dyr eller en forfatter som f.eks. Ole Lund Kirkegaard. Vi lægger vægt på, at eleverne får trænet artikulation og intonation ved at læse tekster højt, bl.a. ved læseteater. Højtlæsning er også en vigtig faktor i læreprocessen, fordi eleverne trænes i at lytte. Samtidig får de udvidet deres ordforråd og begrebsverden og deres kendskab til forskellige genrer. I år har vi haft klasserne med inde på Hovedbiblioteket, hvor de blev vist rundt, og bibliotekarerne fortalte om tilbuddene. Det var en fantastisk oplevelse for eleverne, siger Helle Poulsen, der slipper sin klasse til sommer. Hun har talt med klassens kommende dansklærer om muligheden for at lade eleverne fortsætte med det daglige læsebånd, så den gode vane fastholdes, og hun er slet ikke i tvivl om, at hendes kommende 1. klasse også skal læse hver dag. Det forstyrrer ikke de andre børns læsning, at Helle Poulsen nogle gange sætter sig og beder om at få nogle linjer læst højt. Nyt danskforløb til de ældste elever Sanne Søndergaards debutroman Kære dødsbog fra 2008 er en både dyster, tragikomisk og livsbekræftende roman om en pige, der beslutter, at hun vil begå selvmord på sin 15-års fødselsdag om 12 dage. Skolekonsulent Henrik Vejen har netop færdiggjort et undervisningsforløb til romanen, der henvender sig til de ældste elever. Forløbet er lagt ud på Pædagogisk MedieCenters hjemmeside, hvor der i forvejen findes en række undervisningsforløb til danskundervisning på mellemtrinnet og i udskolingen. I udarbejdelsen af undervisningsmaterialet til Kære dødsbog er der lagt vægt på at koncentrere undervisningen før læsningen, i den indledende læsning og efter læsningen, så eleverne ikke får brudt flowet i læsningen. Der er ligeledes lagt vægt på at sætte forskellige læseteknikker i spil og udfordre eleverne med faglig læsning. Skole- og Kulturforvaltningen Skoleafdelingen Godthåbsgade Nørresundby Tlf Fax

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik 1. Pædagogisk status I PISA-undersøgelsen fra 2000 og efterfølgende pressemeddelelse

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

centrale og det lokale råderum? Dette spørgsmål en tredje version af Fælles Skolebeskrivelse kommende år.

centrale og det lokale råderum? Dette spørgsmål en tredje version af Fælles Skolebeskrivelse kommende år. SÅDAN GØR VI August 2010 L E D E R : A F S K O L E C H E F L O N E V E S T E R G A A R D Centrale temaer i skoleåret 2010/2011 Side 1-2 Skolestarten i tal Side 2 MUS-samtaler med afsæt i ledernes observationer

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

SÅDAN GØR VI. Styrker samarbejdet om elevernes videre færd. September 2011. Tema: Elev- og uddannelsesplaner. MinUddannelse i brug Side 1-2

SÅDAN GØR VI. Styrker samarbejdet om elevernes videre færd. September 2011. Tema: Elev- og uddannelsesplaner. MinUddannelse i brug Side 1-2 SÅDAN GØR VI September 2011 MinUddannelse i brug Side 1-2 Enkel implementering på Kongerslev Skole Side 2-3 Forstærket samarbejde mellem lærere og UUvejledere på Nibe Skole Side 4-5 Sådan gør vi Udsendes

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

SÅDAN GØR VI. En ny form for information. Januar 2010. PALS sætter sig positive spor på Seminarieskolen Side 2-4

SÅDAN GØR VI. En ny form for information. Januar 2010. PALS sætter sig positive spor på Seminarieskolen Side 2-4 SÅDAN GØR VI Januar 2010 En ny form for information PALS sætter sig positive spor på Seminarieskolen Side 2-4 På høje tid at søge om en Comenius-assistent Side 4 Handleplan for læsning på Sofiendalskolen

Læs mere

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse Institutions- og Skolecentret Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup www.htk.dk Så fokus på sprog og skriftstimulering handler grundlæggende om at give børn de samme muligheder for at opnå et liv

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Lyshøjskolen, 2014 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! 1 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Status Hvem er tilknyttet Læringscenteret

Læs mere

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl)

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl) HANDLEPLAN FOR SPROG OG LÆSNING MÅLSÆTNING for sprog og læsning på Beder Skole Målet er, at eleverne på Beder Skole i hele skoleforløbet udvikler deres sproglige forståelse og kommunikative færdigheder,

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Gistrup Skoles medvirken i månedlige indslag i TV2 Nyhederne stimulerer processen med at nytænke undervisningens

Gistrup Skoles medvirken i månedlige indslag i TV2 Nyhederne stimulerer processen med at nytænke undervisningens SÅDAN GØR VI December 2013 Tema: Arbejdet med skolereformen Kongerslev Skole er stadig i det søgende felt Side 4 Aalborg Kommune følger de vejledende timetal Side 6 God fremdrift hos tv-skolen Gistrup

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

FÆLLES SKOLEBESKRIVELSE FOR AALBORG SKOLEVÆSEN

FÆLLES SKOLEBESKRIVELSE FOR AALBORG SKOLEVÆSEN Mere end 200 deltagere tog del i arbejdsdagen i Skalborggaardhallen FÆLLES SKOLEBESKRIVELSE FOR AALBORG SKOLEVÆSEN - temadag om rummelighed i et skolepolitisk perspektiv Tekst: Henny Janum Foto: Knud Hassing

Læs mere

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center Læseløft Intensivt læsekursus på 12 uger PPR-center Hvad er Læseløft? Læseløft er et intensivt læsekursus til elever på 3., 4. og 5. klassetrin, som har svære vanskeligheder med at læse og skrive. Kurset

Læs mere

2. klasserne på Tornhøjskolen er meget glade for de netbooks, de fik udleveret sidste efterår. De små computere stimulerer

2. klasserne på Tornhøjskolen er meget glade for de netbooks, de fik udleveret sidste efterår. De små computere stimulerer SÅDAN GØR VI November 2010 Spændende forsøg med netbooks i indskolingen på Tornhøjskolen Side 1-3 Små elever skriver sig til læsning der snakker eller løber rundt. Alle elever sidder pænt på deres stole

Læs mere

Skoleåret 2012/2013. 15-06-2012 Viborg Kommune

Skoleåret 2012/2013. 15-06-2012 Viborg Kommune Skoleåret 2012/2013 15-06-2012 Viborg Kommune Indholdsfortegnelse Overgang fra dagtilbud til skole... 3 Indskoling: 0. 3. årgang... 3 Læseudvikling progression... 3 Børnehaveklassen:... 3 1. årgang:...

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2015 under før efter ude inde inde kan ikke kan næsten kan selv Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats sfortegnelse samlet IT & læringsindsats Lektiehjælp via IT... 2 Multimediefremstilling som alternativ til skriftlig fremstilling på 10. klasse og HG... 3 Lettere tilgang til læring gennem PC-læsning...

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 , 2012 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Bilag 3 : På vej mod Digital Dannelse 1 På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Forventninger til medarbejdernes it-kompetencer på Skoleområdet It er blevet en stadig mere betydelig del

Læs mere

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Indholdsfortegnelse 1 Målsætning 2 Indsatsområder 2.1 Overordnede indsatsområder 2.2 Indskoling 2.3 Mellemtrin 2.4 Udskoling 3 Evaluering 3.1 Ansvarsfordeling 4 Anbefalinger

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Pædagogisk Central. Læsekursus 3. klasse. Brøndby

Pædagogisk Central. Læsekursus 3. klasse. Brøndby Læsekursus 3. klasse Læsekursus for 3. klasse Et kursus for hele klasser I mål og handleplaner for dansk i 3. klasse står der: Båndlærer og dansklærer aftaler et tre ugers læsekursus for hele klassen hjælpetester

Læs mere

LÆSETOGET 0.-3.årgang

LÆSETOGET 0.-3.årgang Humlebæk Skole LÆSETOGET 0.-3.årgang Læsetoget er et projekt på tværs af årgange og teams i indskolingen, hvor vi kan udnytte hinandens ressourcer og hermed højne elevernes læsefaglige niveau. Vi har derfor

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Læsepolitisk handleplan Horsens kommune 2008. Læsehandleplan Gedved skole 2009

Læsepolitisk handleplan Horsens kommune 2008. Læsehandleplan Gedved skole 2009 Læsepolitisk handleplan Horsens kommune 2008 Læsehandleplan Gedved skole 2009 Indhold Forord Undervisning - Indskolingen - Mellemtrinnet - Udskolingen Særlige læsetiltag - Læseuger - Læsekursus Materialer

Læs mere

Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013

Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013 Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013 Frede Braüner på besøg i april 2012. Målsætning for Læringscenteret skoleåret 2012 2013. at fungere som et kulturformidlende og skabende læringsmiljø.

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen Skolebiblioteket Et kvalitetsløft i folkeskolen Kommunernes Skolebiblioteksforening 2011 Skolebiblioteket er en del af folkeskoleloven, og i Bekendtgørelse om skolebiblioteker i folkeskolen hedder det:

Læs mere

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2014 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne er

Læs mere

Med læsning indsats. 1 En verden åbner sig...

Med læsning indsats. 1 En verden åbner sig... Med læsning som indsats 1 En verden åbner sig... [ Indledning [Læsning er kilden til viden og oplevelser og vejen til udvikling og uddannelse Citat fra www.videnomlaesning.dk Med læsning som indsats er

Læs mere

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse Marts 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 4 Indholdsfortegnelse Børnehaveklasserne skal være på Parkvejskolen...2 7. til 9. klasse skal gå på Kajerødskolen næste skoleår...3 Præsentation af den nye

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

BAKKESKOLEN. et læringscenter

BAKKESKOLEN. et læringscenter BAKKESKOLEN et læringscenter Kolding kommunes vision for læringscentrene: Læringscentertanken er en vision om et skolebibliotek, der i samarbejde med skolens andre vejlederfunktioner skaber nye forudsætninger

Læs mere

Efterårskurser på PPR 2013

Efterårskurser på PPR 2013 For at få folderen i elektronisk udgave: Se Nyt fra AKT/læsekonsulent på Fællesnettet via Skoleintra eller Kontakt din læsevejleder eller skolens akt-medarbejder Efterårskurser på PPR 2013 Hvordan løser

Læs mere

2011-12 TJEKTASKEN.NU

2011-12 TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2011-12 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj Læsning på Hurup skole klæøzxcvbnmqwertyuiopåas Mellemtrinnet 3. 6. klasse dfghjklæøzxcvbnmqwertyuio påasdfghjklæøzxcvbnmqwert

Læs mere

Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole

Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Humlebæk Skole Baunebjergvej 401 3050 Humlebæk 7256 2014 www.humlebaekskole.dk Læsetilbud i Fredensborg Kommune Der er fokus på læse- og skrivekompetencen

Læs mere

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 RAPPORT Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Denne handleplan omfatter arbejdet med tale, sprog,

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

dansk? Og hvordan kan læse- og skrivepædagogikken udvikles, så den i højere grad tilgodeser

dansk? Og hvordan kan læse- og skrivepædagogikken udvikles, så den i højere grad tilgodeser SÅDAN GØR VI Juni 2013 Tema: Projekt Tegn på sprog Skarnsknægten Emil er en laban Side 3 Forskellighed er en rigdom Side 5 Må vi også prøve på indonesisk? Side 7 Sådan gør vi Udsendes elektronisk til lærere,

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen 18. august 2015 Skoleåret 2015-2016 1 Vejledning om ordblindhed på Hillerødsholmskolen Det mener vi, når vi taler om ordblindhed Ordblindhed er

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Organisering af DSA- indsatsen på NFS. - Styrkelse af tosprogede elevers faglighed

Organisering af DSA- indsatsen på NFS. - Styrkelse af tosprogede elevers faglighed Organisering af DSA- indsatsen på NFS - Styrkelse af tosprogede elevers faglighed Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til! at udvikle en kultur, hvor man taler om didaktik! at udvikle

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Formandens Årsberetning juni 2012

Formandens Årsberetning juni 2012 Formandens Årsberetning juni 2012 Har man spørgsmål til årsberetningen, er man velkommen til at sende en email til skolebestyrelsen eller til Keld Rask. Skolebestyrelsen skal i henhold til folkeskolelovens

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Trongårdsskolens rdsskolens udviklingsplan 2013

Trongårdsskolens rdsskolens udviklingsplan 2013 Trongårdsskolens rdsskolens udviklingsplan 2013 Skolens udviklingsplan indledning Trongårdsskolens udviklingsplan henvender sig til alle skolens interessenter. Den er både en vision og en arbejdsplan,

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

SÅDAN GØR VI. Oktober/november 2012. Tema: Pædagogisk IT. Vodskov Skole igangsætter forsøg med The Flipped Classroom Side 4

SÅDAN GØR VI. Oktober/november 2012. Tema: Pædagogisk IT. Vodskov Skole igangsætter forsøg med The Flipped Classroom Side 4 SÅDAN GØR VI Oktober/november 2012 Tema: Pædagogisk IT Vodskov Skole igangsætter forsøg med The Flipped Classroom Side 4 Tablets giver elever uden sprog en stemme Side 6 Puljer til digitale læremidler

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Strategiplan for pædagogisk it for Aalborg Kommunale Skolevæsen

Strategiplan for pædagogisk it for Aalborg Kommunale Skolevæsen Strategiplan for pædagogisk it for Aalborg Kommunale Skolevæsen Februar 2012 Baggrund og indledning Udgangspunktet er bl.a.: Fælles Mål for alle fag og specielt faghæfte 48 Fælles Skolebeskrivelse 2010

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Børnehaveklasse It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Børnehaveklasse BØRNEHAVEKLASSE WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter

Læs mere

ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder

ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder VERSION 1 Handleplan for: navn: cpr: klasse: skole: udarbejdet dato og årstal: Handleplanen er udarbejdet af: (navn & underskrifter) elev: forældre

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere