SÅDAN GØR VI. Ekstra fokus på læsningen. Februar Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SÅDAN GØR VI. Ekstra fokus på læsningen. Februar 2011. Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2"

Transkript

1 SÅDAN GØR VI Februar 2011 T E M A : L Æ S N I N G Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2 Praksisrettet materiale om elever i læsevanskeligheder Side 2-3 Frejlev Skole klar til at implementere læsepolitik Side 3-5 Nyt undervisningsforløb Side 5 Ekstra fokus på læsningen Nye læsepolitiske retningslinjer skal danne udgangspunkt for lokale handleplaner for læsning på Aalborg Kom - munes skoler. Når eleverne forlader folkeskolen, skal de kunne læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse og med handling for øje. Det fastslås i Aalborg Kommunes nye læsepolitiske retningslinjer, som Skole- og Kulturudvalget vedtog i sidste måned. Inden årets udgang skal alle skoler udarbejde lokale handleplaner for læsning med udgangspunkt i retningslinjerne. Det helt overordnede mål med læsepolitikken er at forbedre elevernes læsestandpunkt i en tid, hvor der er megen debat om manglende læsefærdigheder og dårlige resultater i PISA-undersøgelserne. Nye danske undersøgelser har vist, at der er sket fremskridt i 1., 2. og 3. klasse fra 1999 til 2010, men på mellemtrinnet og i udskolingen er der tilsyneladende ikke sket forbedringer. Derfor pointeres det i de læsepolitiske retningslinjer, at den vigtige, målrettede indsats i indskolingen skal gå hånd i hånd med en fokuseret indsats på mellemtrinnet og i udskolingen, siger skolekonsulent Henrik Vejen, Skoleafdelingen. Sådan gør vi Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.) Områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk Udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal Journalist Tinka Brøndum Layout Grafiker Lise Særker Foto Fotograf Marianne Andersen m.fl. Forslag mailes til Næste blad udkommer marts 2011 Eleverne skal motiveres, så de bevarer lysten til at læse. Fortsættes side 2

2 Skal understøtte udviklingen Henrik Vejen har sammen med repræsentanter fra bl.a. PPR, læsevejledere og dansklærere deltaget i den arbejdsgruppe, der har udformet de nye læsepolitiske retningslinjer. Hensigten med læsepolitikken er, at den skal understøtte udviklingen af en lokal læsepraksis ved at præcisere de forventninger og krav, der udspringer af Fælles Mål 2009 og Fælles Skolebeskrivelse Samtidig udgør læsepolitikken det fælles grundlag for arbejdet med de lokale handleplaner. Vi ved, at flere skoler allerede har fokus på læsning. Hensigten er selvfølgelig, at skolerne skal tage udgangspunkt i deres lokale læsetiltag ved udarbejdelsen af deres handleplaner for læsning. Vi håber også, at skolerne vil gøre brug af den lokale konference på SkoleKom Skolernes læsepolitiske retningslinjer 851, som Skoleafdelingen har etableret, siger Henrik Vejen. Foruden de læsepolitiske retningslinjer med bilag (i form af bl.a. Sofiendalskolens handleplan for læs - ning og et nyt materiale fra PPR om elever i læse - vanskeligheder) vil konferencen formidle emner og temaer, der kan tilføre skolerne viden til arbejdet med de lokale handleplaner. Skolerne opfordres til at udveksle ideer og erfaringer på konferencen, ligesom det er tanken, at de skal lægge deres færdige handleplaner for læsning ud på konferencen til inspiration for andre skoler. Skolerne kan bygge videre på deres lokale læsetiltag ved udarbejdelsen af handleplanerne, siger Henrik Vejen. Tid og rum Et væsentligt element i de læsepolitiske retningslinjer er, at elever på alle klassetrin skal sikres tid og rum til læsning. Det kræver daglig træning at blive en sikker og hurtig læser. Derfor skal det fremgå af handleplanerne, hvordan skolerne vil organisere læsningen på alle klassetrin og i alle fag. Det pointeres i retningslinjerne, at den faglige læsning er væsentlig. Læsning skal indgå i alle fag, så eleverne bliver fortrolige med de før-faglige og faglige begreber, der er en forudsætning for at kunne løse tekstbaserede opgaver i eksempelvis matematik og fysik. Det pointeres ligeledes, at det ikke er nok at afsætte tid og rum til læsning. Målet med læsningen skal være klart defineret for eleverne, så de ved, hvorfor og hvordan de skal læse en tekst, og hvad de skal lægge mærke til undervejs. Et andet vigtigt element er at fastholde elevernes lyst til læsning. Undersøgelser har vist, at specielt drenge mister lysten til at læse, når de kommer op på mellemtrinnet. Når læsekoden er brudt, og læsningen er automatiseret, skal lærerne være opmærksomme på fortsat at udvikle den enkelte elevs læsefærdigheder ved at stimulere læselysten med spændende materialer og udfordre eleverne med f.eks. fartkort, der kan øge læsehastigheden. Mange veje til viden Nyt materiale fra PPR hjælper skolerne med at få indsatsen over for elever i læsevanskeligheder indarbejdet i de lokale handleplaner for læsning og i den daglige praksis på alle klassetrin. Det er vigtigt, at eleverne lærer at læse, men jeg håber og tror, at de nye læsepolitiske retningslinjer vil være med til at udvide læsebegrebet, så det i højere grad baseres på tilegnelse af viden og meningsdannelse ved brug af bl.a. de digitale medier. Det vil give elever i læsevanskeligheder bedre mulighed for at deltage ligeværdigt i klassens fællesskab, siger specialundervisningskonsulent Mona Kristensen, PPR Aalborg. I forbindelse med vedtagelsen af de nye læsepolitiske retningslinjer for Aalborg Kommunale Skolevæsen har PPR s specialundervisningskonsulenter udarbejdet et bilagsmateriale, Elever i læsevanskeligheder, der uddyber læsepolitikkens afsnit om den tidlige og fortløbende indsats over for elever i læsevanskeligheder. Materialet tager dels udgangspunkt i de mål og visioner for inklusion, der er beskrevet i temaet om Særlig indsats i Fælles Skolebeskrivelse 2010, dels i PPR s ABC-interventionsmodel, som bygger på en forebyggende, en foregribende og en indgribende indsats. PPR har lagt vægt på, at bilagsmaterialet skal være umiddelbart anvendeligt for skolerne i deres arbejde med at udforme lokale handleplaner for læsning. Men hensigten er også, at skolerne skal kunne anvende materialet som et praktisk værktøj i det daglige arbejde med elever i læsevanskeligheder. Gennemgår klassetrinnene I det nye materiale opridser PPR årgang for årgang forskellige tegn på læsevanskeligheder, som lærere og pædagoger skal være opmærksomme på. Der er oversigter over test og prøver, som kan bidrage til at afdække elevernes læringspotentiale på de enkelte klassetrin, ligesom der er forslag til pædagogiske tiltag i form af f.eks. sprogstimulering, særligt tilrettelagt undervisning og brug af kompenserende it-programmer. Lærerteamene kan også se, hvornår og hvordan de bør trække på PPR s medvirken i arbejdet med elever i læsevanskeligheder. Vi håber, materialet vil gøre det lettere for skolerne at vurdere, hvad de selv kan gøre, og hvornår de bør inddrage PPR. Det betyder f.eks. meget for vores vejledning, at lærerne selv tager de pædagogiske test, der afdækker læseniveauet. Når lærerne står for prøverne, kan vi bruge deres øgede viden om elevens styrker og svagheder til at tilrettelægge Fortsættes side 3 2

3 den rigtige indsats. Det letter presset på lærerne, når vi sammen med forældrene kan udarbejde en individuel undervisningsplan med mål, der er realis tiske ud fra elevens potentiale, siger Mona Kris tensen. Øget brug af it I forordet til de læsepolitiske retningslinjer fastslår rådmand Anne-Dorte Krog, at der så tidligt så muligt i skoleforløbet skal støttes op om elever, der har svært ved at lære at læse. Hvis eleverne er i læsevanskeligheder, skal de elektroniske hjælpemidler inddrages, og eleverne skal tilbydes it-støtte gennem hele forløbet. Disse udtalelser glæder Mona Kristensen, der ser store perspektiver i at øge brugen af it i undervisningen. Inklusion kan være en stor og svær opgave. Det kræver en kulturændring at tilrettelægge undervisningen, så alle elever er ligeværdigt med på deres eget niveau. Hvis en elev hele tiden skal bruge energien på at træne læsning, er der risiko for, at eleven ikke kan følge med i de opgaver, kammeraterne løser i klassen. Hvis eleven i stedet får mulighed for at bruge lyd og billeder i undervisningen, har han/hun langt bedre mulighed for at følge med i fagets indhold. Vi skal vejlede skolerne, så de bliver bedre til at ligestille de forskellige måder at tilegne sig viden på. Vi skal have styrket brugen af lydbøger, kompenserende programmer og de mange gode undervisningsmaterialer, der findes på nettet. Hvor vi før talte om IT-rygsække, er det i dag tilstrækkeligt, at eleverne har et USB-stick og adgang til en computer med kompenserende programmer på skolen og derhjemme. Undersøgelser har vist, at både svage og dygtige elever bliver dygtigere af at bruge CD-ord. Hvis alle elever får adgang til de kompenserende programmer, vil det blive helt naturligt at bruge dem, og der vil være større mulighed for, at elever med læsevanskeligheder ikke føler sig som noget særligt, siger Mona Kristensen. Vi skal udvide læsebegrebet, siger specialundervisningskonsulent Mona Kristensen. Læsning er et fælles ansvar Frejlev Skole har fået en læsepolitik, der præciserer vigtigheden af at styrke elevernes læsekompetencer gennem hele skoleforløbet. Vi skal have ændret vores mobiltelefonpolitik. Tiden er løbet fra vores beslutning om, at det er forbudt at have mobiltelefoner i indskolingen. Nu skal vi tværtimod have indskrevet, at brugen af mobiltelefoner kan være med til at understøtte undervisningen, konstaterer skoleleder Bjørn Visborg, Frejlev Skole, som kommentar til læsevejleder Allan Ydes beretning om skolens nye læsepolitik. Allan Yde forklarer, at der i læsepolitikken lægges vægt på at udnytte de nye teknologiske muligheder i undervisningen. Muligheder, der inkluderer at lade eleverne bruge deres egne computere, iphones, smartphones m.v. til informationssøgning, tekstarbejde og f.eks. videooptagelser. En af mine kæpheste er, at børn skal skrive sig til læsning. De skal være producenter i stedet for forbrugere. Børn er super gode til at søge informationer på nettet. De mailer, chatter, spiller online-spil og sender sms er. Det skal vi udnytte. Jeg tror, at børn i dag læser lige så meget som tidligere. De læser bare ikke så mange bøger. Nu er der tanker fremme om, at man f.eks. kan arbejde med sms-noveller. Jeg synes, det lyder spændende. Vi skal væk fra de røde streger under alle fejl og mangler. Vi skal motivere eleverne og styrke deres skrivelyst, siger Allan Yde, der har udarbejdet udkastet til den ny læsepolitik i samarbejde med Bjørn Visborg og lærer Vibeke Nørskov-Kjær fra kompetencecentret. Uddannelsen til læsevejleder motiverede Allan Yde til at foreslå, at Frejlev Skole fik en læsepolitik, der kunne omsætte teorierne til praksis. Fortsættes side 4 3

4 Eleverne i 3. klasse er glade for at læse i deres frilæsningsbøger. Nogle bruger høreværn for bedre at kunne koncentrere sig, andre foretrækker at ligge på en madras eller søge ud på gangen til siddepladserne ved vinduet. Den multimodale læsning Læsepolitikken blev præsenteret og debatteret på pædagogiske rådsmøder i efteråret 2010, og i december blev den vedtaget af skolebestyrelsen. Nu forestår arbejdet med at få ordene omsat i handlinger. Flere lærerteam er godt i gang, og som læsevejleder, it-vejleder, skolebibliotekar og dansklærer spiller Allan Yde en central rolle i den fortsatte ud - bredelse af læsepolitikkens visioner og mål. Men Rom blev ikke bygget på én dag. Derfor forestiller Bjørn Visborg sig, at skolen kan arrangere work - shopper eller pædagogiske aftener, hvor lærere og pædagoger arbejder med læsepolitikken. Skolen er optaget af teorierne omkring den multimodale læsning, hvor elevens læseniveau defineres som summen af en række delkomponenter som viden om udtryksformer, tekster og læsestrategier, afkodning af tegn, tekst, billede og lyd, viden om verden, viden om teknologiske muligheder og kendskab til ord, billeder, lyd m.v. Tidligere var læsning bare læsning. En god ting ved de nationale test er, at de fokuserer på læseforståelse. På kendskab til ord, vendinger og begreber. Testene har givet lærere og forældre et fælles sprog og en fælles forståelse for, hvad det vil sige at arbejde med elevernes læsekompetencer. En anden fordel er, at testresultaterne giver mig et overblik over, hvor der er elever, klasser eller år - gange, der har behov for at få tilrettelagt en ekstra indsats, siger Allan Yde. Læsning som fokusområde Frejlev Skole har i mange år haft læsning som et fokusområde. For eksempel kommer eleverne på ElevIntra allerede fra 2. klasse. Der er CD-ord-licens til alle elever, og eleverne kan downloade CD-ord derhjemme. Klasserne har faste ugentlige mødetidspunkter i pædagogisk læringscenter, hvor de får Informationssøgning på nettet er en vigtig del af undervisningen. Derfor har Frejlev Skole indkøbt en lang række on lineabonnementer på undervisningsmaterialer. hjælp til at låne bøger og materialer. De senere år har skolen ryddet kraftigt op i bogmængden og indkøbt mange nye online-abonnementer på undervisningsmidler. Derfor er computerne i pædagogisk læringscenter næsten altid i brug. Selvom Frejlev Skole er godt med på læsefronten, mener Vibeke Nørskov-Kjær, at læsepolitikken har stor værdi. Læsepolitikken forpligter alle lærere til at arbejde med elevernes læsning. Den tydeliggør, at læs - ning er et fælles ansvar, og at det er en opgave, der skal løftes gennem hele skoleforløbet. Tidligere har der f.eks. været en opfattelse af, at man ikke kan forlange, at elever i de ældre klasser læser hver dag. Men det kan man altså, siger Vibeke Nørskov-Kjær. Bjørn Visborg tilføjer, at en af de store udfordringer er at fastholde drengenes interesse for at læse. På mellemtrinnet kommer fodbold og andre fritidsinteresser tit til at fylde meget. Samtidig begynder ke deres læsekompetencer, siger skoleleder Bjørn Alle lærere er ansvarlige for at motivere eleverne og styr- mor og far typisk at slække på den gode vane med at Visborg. læse med barnet hver dag, fordi det var nemmere at praktisere, da barnet var mindre, og man kunne læse, Fortsættes side 5 4

5 inden barnet skulle sove. Ud fordringen for skolen er at få lærerne til at fastholde deres eget og forældrenes ansvar for at udvikle læsningen. Læsepolitikken fastslår, at alle er an svarlige for at motivere eleverne og styrke deres læsekompetencer. Læsebånd og computertid Dansklærer Helle Poulsen er blandt de lærere, der arbejder med mange af de metoder, som læsepolitikken og læsevejlederen slår til lyd for. Hver dag læser eleverne i hendes 3. klasse 20 minutter i frilæsningsbøger, som de låner ved deres faste ugentlige besøg i pædagogisk læringscenter. Desuden har hun aftalt med forældrene, at børnene læser mindst et kvarter derhjemme hver dag. Jeg går også ind for, at eleverne skal have lov til at skrive sig til læsning. Vi har en fast tid ved computerne hver onsdag, hvor de arbejder med tekster. I efteråret udgav klassen en web-avis. De fik lov til frit at vælge, hvad de ville skrive om. Det var tydeligt at se, at det øgede deres motivation, at der var andre, der skulle læse det, de havde skrevet. De gjorde sig virkelig umage, fortæller Helle Poulsen. Lærerne på 3. årgang arbejder ofte med holddannelse. I dette skoleår er der tre dansklærere og tre matematiklærere tilknyttet de to store klasser, der opstod ved sammenlægningen af tre klasser. De ekstra lærerkræfter gør det muligt at arbejde med små og større hold og differentiere undervisningen, så alle elever tilgodeses. Vi arbejder også med læsekurser. Tre-fire gange om året tilrettelægger vi et forløb med et emne det kan være om dyr eller en forfatter som f.eks. Ole Lund Kirkegaard. Vi lægger vægt på, at eleverne får trænet artikulation og intonation ved at læse tekster højt, bl.a. ved læseteater. Højtlæsning er også en vigtig faktor i læreprocessen, fordi eleverne trænes i at lytte. Samtidig får de udvidet deres ordforråd og begrebsverden og deres kendskab til forskellige genrer. I år har vi haft klasserne med inde på Hovedbiblioteket, hvor de blev vist rundt, og bibliotekarerne fortalte om tilbuddene. Det var en fantastisk oplevelse for eleverne, siger Helle Poulsen, der slipper sin klasse til sommer. Hun har talt med klassens kommende dansklærer om muligheden for at lade eleverne fortsætte med det daglige læsebånd, så den gode vane fastholdes, og hun er slet ikke i tvivl om, at hendes kommende 1. klasse også skal læse hver dag. Det forstyrrer ikke de andre børns læsning, at Helle Poulsen nogle gange sætter sig og beder om at få nogle linjer læst højt. Nyt danskforløb til de ældste elever Sanne Søndergaards debutroman Kære dødsbog fra 2008 er en både dyster, tragikomisk og livsbekræftende roman om en pige, der beslutter, at hun vil begå selvmord på sin 15-års fødselsdag om 12 dage. Skolekonsulent Henrik Vejen har netop færdiggjort et undervisningsforløb til romanen, der henvender sig til de ældste elever. Forløbet er lagt ud på Pædagogisk MedieCenters hjemmeside, hvor der i forvejen findes en række undervisningsforløb til danskundervisning på mellemtrinnet og i udskolingen. I udarbejdelsen af undervisningsmaterialet til Kære dødsbog er der lagt vægt på at koncentrere undervisningen før læsningen, i den indledende læsning og efter læsningen, så eleverne ikke får brudt flowet i læsningen. Der er ligeledes lagt vægt på at sætte forskellige læseteknikker i spil og udfordre eleverne med faglig læsning. Skole- og Kulturforvaltningen Skoleafdelingen Godthåbsgade Nørresundby Tlf Fax

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.

Læs mere

Læsepolitiske retningslinjer for Aalborg Kommunale Skolevæsen

Læsepolitiske retningslinjer for Aalborg Kommunale Skolevæsen Læsepolitiske retningslinjer for Aalborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse Forord Side 3 Formål og mål for læsepolitiske retningslinjer Side 4 Sammenhæng mellem nationale og kommunale retningslinjer

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

Fælles Skoleudvikling

Fælles Skoleudvikling Fælles Skoleudvikling 2007 2 Fælles Skoleudvikling Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Illustrationer: Henning Aardestrup Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Trykt på svanemærket papir Redaktion: Funktions-

Læs mere

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse Læsning på Hurup skole Overbygningen, 7. 9. klasse Kære forælder og elev Dit barn/du er nu så langt i skoleforløbet, at læsning er en vigtig forudsætning for at få noget ud af stort set alle skolens fag.

Læs mere

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Lolland Kommunes læsestrategi

Lolland Kommunes læsestrategi Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

En guide til arbejdet med. elevplaner

En guide til arbejdet med. elevplaner En guide til arbejdet med elevplaner 2 En guide til arbejdet med elevplaner Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Arkivfotos: Marianne Andersen Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Redaktion: Pædagogisk

Læs mere

Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt

Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt 15. december 2010 forbindelse Som Skolebiblioteksforening bidrag med til arbejdet Skive Kommunes med dette at oplæg, fremme handleplan som læsning

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

Dybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra 4.-6. klasse 2014-2015

Dybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra 4.-6. klasse 2014-2015 Anbefalinger fra Silkeborg kommunes læsepolitik for at opnå forenklede Fælles Mål for læsning 2014. Metoder/undervisning Materialer/aktiviteter Ansvar Evaluering Det anbefales at man: Fokuserer på konsolidering

Læs mere

En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder

En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder Baggrund Børn, som i dag begynder i dagtilbud og skoler,

Læs mere

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden

Læs mere

Læs, lyt og skriv med computeren i skolebiblioteket

Læs, lyt og skriv med computeren i skolebiblioteket Læs, lyt og skriv med computeren i skolebiblioteket Baggrund Mølleskolen er en stor folkeskolen i Skanderborg Kommune. Skolen har ca. 950 elever incl. specialklasserækker. Der er til skolen tilknyttet

Læs mere

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik 1. Pædagogisk status I PISA-undersøgelsen fra 2000 og efterfølgende pressemeddelelse

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder

En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder Baggrund Børn, som i dag begynder i dagtilbud og skoler,

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold:

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold: HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013 Indhold: Mål Generel læseudvikling Overgange Læsevanskeligheder Evaluering IT og læsning PLC og læsning Må l: Alle elever skal udvikle alderssvarende læsefærdigheder,

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Tidsrammen for indsatsen Den organisatoriske ramme Læse og skrivehandleplanens særlige fokus i tredje år... 7

Tidsrammen for indsatsen Den organisatoriske ramme Læse og skrivehandleplanens særlige fokus i tredje år... 7 Læse- & skrivehandleplan 2011-2014 3 udgave 2013 Indholdsfortegnelse Rødovre Kommunes læse- og skrivehandleplan... 4 Mål for Læse- og skrivehandleplanen... 4 Formålet med Læse- og skrivehandleplanen...

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune oprettede pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; udskoling - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering -

Læs mere

Øget brug af IT på Firehøjeskolen.

Øget brug af IT på Firehøjeskolen. Øget brug af IT på Firehøjeskolen. Med baggrund i love, politikker og bekendtgørelser fra såvel folketing som statslig og kommunal side er der fokus på øget brug af IT i uddannelsessystemet for at dygtiggøre

Læs mere

Klara Korsgaard finder det vigtigt, at man anerkender den viden, barnet medbringer ved skolestart.

Klara Korsgaard finder det vigtigt, at man anerkender den viden, barnet medbringer ved skolestart. SÅDAN GØR VI April/maj 2011 Skrivning som vejen til læsning Side 1 Skrivning og læsning hænger sammen Læsevejledere på de fleste skoler Side 3 Fire læsevejledere skitserer deres arbejdsopgaver Side 4 Sådan

Læs mere

Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen

Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen Den lokale handleplan for læsning skal ses i sammenhæng med både den nationale og kommunale handleplan for læsning. Den overordnede målsætning er med udgangspunkt

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Horsens Kommune Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Udarbejdet januar 2012 Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Læsning er en dimension i ALLE fag, og derfor er og vil det

Læs mere

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Lyshøjskolen, 2014 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! 1 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Status Hvem er tilknyttet Læringscenteret

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

SÅDAN GØR VI. Styrker samarbejdet om elevernes videre færd. September 2011. Tema: Elev- og uddannelsesplaner. MinUddannelse i brug Side 1-2

SÅDAN GØR VI. Styrker samarbejdet om elevernes videre færd. September 2011. Tema: Elev- og uddannelsesplaner. MinUddannelse i brug Side 1-2 SÅDAN GØR VI September 2011 MinUddannelse i brug Side 1-2 Enkel implementering på Kongerslev Skole Side 2-3 Forstærket samarbejde mellem lærere og UUvejledere på Nibe Skole Side 4-5 Sådan gør vi Udsendes

Læs mere

Handleplan for læsning på Stilling Skole

Handleplan for læsning på Stilling Skole Skanderborg Kommunes mål for læsning: - (Overordnet) Alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres læsning i personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning et taskforce projekt Taskforce-projektet har til opgave at tilrettelægge og organisere pædagogiske forsøgsarbejder, som vil tilvejebringe ny viden om anvendelse af læseteknologi i skolen. CSU Center for

Læs mere

centrale og det lokale råderum? Dette spørgsmål en tredje version af Fælles Skolebeskrivelse kommende år.

centrale og det lokale råderum? Dette spørgsmål en tredje version af Fælles Skolebeskrivelse kommende år. SÅDAN GØR VI August 2010 L E D E R : A F S K O L E C H E F L O N E V E S T E R G A A R D Centrale temaer i skoleåret 2010/2011 Side 1-2 Skolestarten i tal Side 2 MUS-samtaler med afsæt i ledernes observationer

Læs mere

Aftaler om samarbejdet om ordblinde elever.

Aftaler om samarbejdet om ordblinde elever. Aftaler om samarbejdet om ordblinde elever. Når en elev er testet ordblind, tilmelder skolen eleven til Nota - et digitalt bibliotek for ordblinde. Skolen sørger for at eleven har relevante hjælpemidler,

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning,

Læs mere

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats sfortegnelse samlet IT & læringsindsats Lektiehjælp via IT... 2 Multimediefremstilling som alternativ til skriftlig fremstilling på 10. klasse og HG... 3 Lettere tilgang til læring gennem PC-læsning...

Læs mere

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center Læseløft Intensivt læsekursus på 12 uger PPR-center Hvad er Læseløft? Læseløft er et intensivt læsekursus til elever på 3., 4. og 5. klassetrin, som har svære vanskeligheder med at læse og skrive. Kurset

Læs mere

Paradisbakkeskolen matematikpolitik. Skoleåret 2015 2016.

Paradisbakkeskolen matematikpolitik. Skoleåret 2015 2016. Paradisbakkeskolen matematikpolitik. Skoleåret 2015 2016. Indsat fra Bornholms Regionskommunes Matematikmålsætning : Folketingets mål: 1) Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj Læsning på Hurup skole klæøzxcvbnmqwertyuiopåas Mellemtrinnet 3. 6. klasse dfghjklæøzxcvbnmqwertyuio påasdfghjklæøzxcvbnmqwert

Læs mere

Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik

Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik... 1 Læsepolitik på Nexø skole...fejl! Bogmærke er ikke defineret. At læse... 2 Læseglæde... 2

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

Sprog- og læsepolitik

Sprog- og læsepolitik Sprogog læsepolitik d Forord Forord Forord Vores sprog er adgangsbilletten til at tage del i livet. Vi har brug for at magte talesproget, og talesproget er en vigtig forudsætning for en god læse- og skriveudvikling.

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

3. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

3. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 Læse- skriveindlæring i indskolingen 3. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning En masse spændende oplæsning Læselyst Indholdsforståelse Oplevelse og viden Genrebevidsthed Fælles

Læs mere

LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN

LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN Handleplan for LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN Handleplan for læsning på Spangsbjergskolen: Indhold: Indskolingen s. 2 Mellemtrinnet s. 4 Udskolingen s. 6 Læsevejlederne s. 7 Biblioteket s. 8 Specialcenteret

Læs mere

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 , 2012 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet

Læs mere

Status for sprog og læsning i indskolingen

Status for sprog og læsning i indskolingen Status for sprog og læsning i indskolingen Sprog og læsning Der arbejdes ud fra læsebogssystemet Tid til dansk. I 0. klasse er der fokus på det talte sprog, bogstaverne og børnestavning. Læsevejlederen

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Forord Byrådet vedtog i forbindelse med budget 2009 et service og kvalitetsmål om, at der skulle udarbejdes en fælleskommunal læseplan for Skanderborg Kommune. Formålet med Handleplan

Læs mere

lærerne ofte til at sænke det faglige niveau, Larsen og Birgitte Sand med naboskolernes kom- der er forbundet med at have dysleksi.

lærerne ofte til at sænke det faglige niveau, Larsen og Birgitte Sand med naboskolernes kom- der er forbundet med at have dysleksi. SÅDAN GØR VI Marts 2011 Udviklingsprojekt skal fastholde ordblindes motivation til at lære Side 1-3 En målrettet indsats for ordblinde i udskolingen Om dysleksi ordblindhed Side 2 Er blevet bedre til at

Læs mere

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl)

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl) HANDLEPLAN FOR SPROG OG LÆSNING MÅLSÆTNING for sprog og læsning på Beder Skole Målet er, at eleverne på Beder Skole i hele skoleforløbet udvikler deres sproglige forståelse og kommunikative færdigheder,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen? Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre

Læs mere

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse Institutions- og Skolecentret Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup www.htk.dk Så fokus på sprog og skriftstimulering handler grundlæggende om at give børn de samme muligheder for at opnå et liv

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

LÆSETOGET 0.-3.årgang

LÆSETOGET 0.-3.årgang Humlebæk Skole LÆSETOGET 0.-3.årgang Læsetoget er et projekt på tværs af årgange og teams i indskolingen, hvor vi kan udnytte hinandens ressourcer og hermed højne elevernes læsefaglige niveau. Vi har derfor

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere