Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder"

Transkript

1 Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Diskussionen om behovet og mulighederne for yderligere arbejdsmarkedsreformer fylder fortsat i debatten. Den tidligere regering fremlagde sidste år sin helhedsplan, hvor der blev lagt op til reformer, der blandt andet skulle udvide arbejdsstyrken via lidt højere pensionsalder, lavere SU og skattelettelser til danskere i arbejde. Siden har den nye regering fremlagt et regeringsgrundlag, hvor der tales om endnu større løft i arbejdsudbuddet. Man hører i debatten ofte, at der gennem de seneste årtier er lavet så mange reformer, at potentialet er udtømt. Vi har kigget nærmere på den påstand. Kigger vi på, hvor aktive vi danskere er på arbejdsmarkedet målt ved erhvervsfrekvensen, så er den faldet markant. I 1981 var erhvervsfrekvensen på 80,4%, i var den faldet til 74,9% i aldersgruppen år. Arbejdsstyrken ville have været personer højere, hvis erhvervsfrekvensen ikke var faldet. En del af faldet skyldes, at flere er under uddannelse, men selv nå vi renser for det, så er de unge mindre erhvervsaktive. Også når vi kigger på erhvervsfrekvensen blandt de årige, er der tale om et markant fald. En del af faldet skyldes, at erhvervsfrekvensen for indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande er faldet og ligger langt under niveauet for personer med dansk baggrund. Der er således et særligt stort potentiale for reformer, når vi kigger på indvandrere og efterkommere. Mænd med dansk baggrund i alderen har også haft en klart faldende arbejdsmarkedstilknytning. De ældre har til gengæld en højere erhvervsfrekvens end i Det skal ses i lyset af, at vi dag er langt friskere, når vi når 60 år, og vi kan forventes at leve længere, og så er der netop for den gruppe gennemført reformer, der virker. Erhvervsfrekvensen er faldet markant Særligt de unge mænd i alderen år med dansk baggrund samt indvandrere og efterkommere med ikkevestlig baggrund forklarer faldet i erhvervsfrekvensen Figur 1. Erhvervsfrekvensen er faldet markant Erhvervsfrekvens (16-64 årige) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Der er databrud i DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2017 # 3

2 ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSEN FALDER DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 3 FEBRUAR 2017 Erhvervsfrekvensen er faldet Kigger vi på erhvervsfrekvensen, dvs. hvor mange danskere, der er på arbejdsmarkedet (enten i beskæftigelse eller som jobsøgende) som andel af, hvor mange danskere, der er i den arbejdsdygtige alder, så er der ikke noget, som tyder på, at potentialet for reformer er udtømt. Erhvervsfrekvensen lå i på 74,9%, når vi kigger på danskere i aldersgruppen år. Det er i en international sammenhæng en forholdsvis høj erhvervsfrekvens, og det er da også marginalt højere end i, men til sammenligning var erhvervsfrekvensen i 1981 på 80,4%, jf. figur 1. En forskel på 5,5%-point svarer til personer, som ikke er på arbejdsmarkedet, men som ville have været det, hvis vi havde været lige så aktive på arbejdsmarkedet, som i Og det er endda til trods for, at der er gennemført reformer med fokus på at udvide arbejdsstyrken. Erhvervsfrekvensen er faldet markant fra 1981 til trods reformer Vores arbejdsmarkedsdeltagelse påvirkes af mange forhold strukturelt handler det om incitamenter, sundhedstilstand, uddannelsessystemet mv. men befolkningssammensætningen spiller også en stor rolle. I forhold til 1981 tager de unge i gennemsnit fx længere uddannelser, og dermed er det ikke unaturligt, at deres erhvervsfrekvens er lavere nu end dengang; det er jo ikke alle studerende, som har job ved siden af studierne. Omvendt så lever vi i dag længere, end vi gjorde i 1981, og en gennemsnitlig 60-årige er mere rask i dag end tidligere. Det gør, at det ikke er unaturligt, hvis vi bliver længere på arbejdsmarkedet, hvilket taler for en stigende erhvervsfrekvens. Erhvervsfrekvensen påvirkes af de økonomiske strukturer Ud over, at de økonomiske strukturer spiller en afgørende rolle for vores arbejdsmarkedsdeltagelse, så spiller konjunkturerne også en rolle. Både i 1981 og i var dansk økonomi i en form for økonomisk krise. I starten af firserne var det efterdønningerne af 2. oliekrise mens det i var eftervirkningerne af finanskrisen og den europæiske statsgældskrise. Høj arbejdsløshed får typisk erhvervsfrekvensen til at falde, da flere fx søger mod uddannelsessystemet, hvis det alligevel ikke synes muligt at få et job. I 1981 var arbejdsløsheden i aldersgruppen år på personer, i var ledigheden på personer. Så det er næppe konjunkturerne, som forklarer faldet i erhvervsfrekvensen. Dermed ikke sagt, at arbejdsstyrken aktuelt set ikke er holdt nede af konjunkturerne, det vurderer fx de økonomiske vismænd, men effekten må mindst have været af samme størrelse i 1981, så det forklarer bestemt ikke faldet i erhvervsfrekvensen fra 1981 til i dag. Konjunkturerne spiller også en rolle Faldet i erhvervsfrekvensen illustrerer, at der fortsat er et potentiale for reformer, som hæver vores arbejdsmarkedsdeltagelse. De overordnede tal siger imidlertid ikke noget om, hvor potentialet er størst. Vi kigger derfor i det følgende på udviklingen i erhvervsfrekvens på aldersgrupper, køn og herkomst. DANSK ERHVERV 2

3 ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSEN FALDER DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 3 FEBRUAR 2017 Mændenes erhvervsfrekvens er faldet voldsomt Forskellen i udviklingen i erhvervsfrekvensen for mænd og kvinder er slående. Siden 1981 er erhvervsfrekvensen for mænd faldet med 11%-point, mens den har været stort set konstant for kvinder. Erhvervsfrekvensen for mænd er nu 76,8%, hvilket kan sammenholdes med, at den i 1981 var på 88,1%, jf. figur 2. Det er et meget voldsomt fald. Selvom mændenes erhvervsfrekvens er faldet, er den fortsat højere end kvindernes men forskellen er indsnævret. Kvindernes erhvervsfrekvens er i dag med et niveau på 72,9% marginalt højere end i 1981, hvor den var på 72,6%. Det er dog værd at bemærke, at kvindernes erhvervsfrekvens også har været væsentligt højere end i dag. I var kvindernes erhvervsfrekvens på 78,3%. Det er med andre ord ikke sådan, at reformerne op gennem erne og ind i det nye årtusinde har sikret en rekordhøj erhvervsfrekvens, hverken for mænd eller kvinder. Mænd har en højere erhvervsfrekvens end kvinder, men mændenes erhvervsfrekvens er faldet voldsomt. Figur 2 Mændenes erhvervsfrekvens er faldet markant kvindernes er mere stabil Erhvervsfrekvens, mænd Erhvervsfrekvens, kvinder Kilde: Danmarks Statistik, årige Erhvervsfrekvensen har været faldende for alle aldersgrupper undtagen de årige, når vi taler mændene. For de årige mænd er erhvervsfrekvensen faktisk steget en smule fra 1981 til i dag. Den stigende erhvervsfrekvens for de årige hænger sammen med, at en 62-årig i dag er langt mere frisk, end tilfældet var i Den forventede middellevetid for en 62-årig mand er således steget med 4 år siden starten af 1980 erne. Den højere erhvervsfrekvens for de årige mænd er dog ikke kommet af sig selv. Reformerne af blandt andet efterlønsordningen har spillet en rolle for denne gruppe. Erhvervsfrekvensen for de årige mænd faldt fra 59,2% i 1981 til 41,8% i slutningen af erne, hvor den første efterlønsreform blev gennemført. Herefter vendte udvikling, og erhvervsfrekvensen begyndte at stige, så den i dag er på 62,8%, hvilket er højere end i 1981, jf. figur 3. Det er gået rigtigt stærkt gennem de seneste år Mænd over 60 år er mere erhvervsaktive i dag end i 1981 DANSK ERHVERV 3

4 ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSEN FALDER DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 3 FEBRUAR 2017 mht. at hæve erhvervsfrekvensen for mænd i alderen år, hvilket er en meget tydelig illustration af, at reformer virker. Figur 3 Tilbagetrækningsreformerne var nødvendige og de har virket Erhvervsfrekvensen for mænd i alderen år Kilde: Danmarks Statistik Det er imidlertid alene mænd i aldersgruppen år, som har haft en stigende erhvervsfrekvens sammenlignet med 1981, jf. figur 4. Mænd i alle andre aldersgrupper har haft en kraftigt faldende erhvervsfrekvens. Det voldsomste fald ses blandt de unge under 25 år. Her er erhvervsfrekvensen faldet med over 27%-point. Her er årsagen dog delvis af positiv karakter, da faldet i erhvervsfrekvensen til dels skyldes, at flere tager en længere uddannelse i dag end i starten af 1980 erne. Vi kigger nærmere på de unge i sidste afsnit af dette papir. De unge mænd har haft en voldsomt faldende erhvervsfrekvens Figur 4 Store fald i erhvervsfrekvensen blandt unge mænd Ændring i mændenes erhvervsfrekvens i %-point fra år år25-29 år30-34 år35-39 år40-44 år45-49 år50-54 år år60-64 år Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger DANSK ERHVERV 4

5 ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSEN FALDER DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 3 FEBRUAR 2017 Mere økonomisk set bekymrende er det, at erhvervsfrekvensen for arbejdsmarkedets kernetropper i alderen år er faldet med 8,1%-point, når vi taler mændene, jf. figur 5. Stort set alle mænd i aldersklassen år var på arbejdsmarkedet i starten af 1980 erne det er ikke tilfældet i dag. Erhvervsfrekvensen er således faldet fra 94% for mænd i aldersklassen år til nu 86%. Det svarer til, at antallet af erhvervsaktive mænd i alderen år er faldet med personer i forhold til starten af 1980 erne alene som følge af den faldende arbejdsmarkedsdeltagelse. Mænd i alderen år er mindre aktive end tidligere vi har tabt mænd Figur 5 Mænd i alderen år er mindre aktive på arbejdsmarkedet end tidligere Erhvervsfrekvens, mænd i aldersgruppen år Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger De over 40-årige kvinder arbejder mere Erhvervsfrekvensen for kvinderne er, som nævnt, i dag stort set den samme, som den var i starten af 1980 erne men der er sket store forskydninger hen over perioden, jf. figur 2. Frem til midten af 1980 erne steg kvindernes erhvervsfrekvens, men der har siden været en faldende erhvervsfrekvens også for kvinder. Kvindernes erhvervsfrekvensen er faldet siden slutningen af 1980 erne Kigger vi på aldersgrupper, så er erhvervsfrekvensen for kvinder over 40 år generelt højere i dag, end den var i starten af 1980 erne. Særligt kvinder i aldersklassen år har haft en massiv stigning i erhvervsfrekvensen. I 1981 var erhvervsfrekvensen for kvinder i denne aldersklasse på 55,5%, i dag er erhvervsfrekvensen på 78,6%. Den markante stigning i erhvervsfrekvensen for kvinder i alderen skal ses i lyset af kvindernes indtog på arbejdsmarkedet i løbet af 1970 erne. En kvinde på 59 år i var 19 år i 1975 og for den generation af kvinder var det naturligt at være på arbejdsmarkedet. Omvendt fyldte en kvinde på 59 år i 1981, 20 år i I 1940 erne kom mange kvinder aldrig rigtigt ud på arbejdsmarkedet og det satte også sit præg på deres erhvervsfrekvens i starten af 1980 erne. Ældre kvinder er mere erhvervsaktive end tidligere nok et generationsspørgsmål DANSK ERHVERV 5

6 ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSEN FALDER DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 3 FEBRUAR 2017 Figur 6 Kvinder over 40 år er mere arbejdsmarkedsaktive nu end i Ændring i kvindernes erhvervsfrekvens i %-point fra år år25-29 år30-34 år35-39 år40-44 år45-49 år50-54 år år60-64 år Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Kigger vi på kvinder i de lidt yngre aldersklasser, så ses samme tendens til faldende erhvervsfrekvens, som kunne ses blandt mændene. For kvinder i alderen år toppede erhvervsfrekvensen i slutningen af 1980 erne, hvor niveauet nåede op på 90,0%. I dag er niveauet faldet til 77,8%. Blandt de lidt yngre kvinder i alderen år er erhvervsfrekvensen faktisk faldet endnu mere, her er erhvervsfrekvensen faldet fra 89,6% i til i dag kun at være på 70,6%. En del af faldet i erhvervsfrekvensen blandt de yngre kvinder skyldes, at flere er under uddannelse og der kan også være andre gode forklaringer, men faldet i erhvervsfrekvensen er markant. Havde erhvervsfrekvensen for de årige kvinder været som i slutningen af 1980 erne, så ville arbejdsstyrken have været cirka personer højere, end den faktisk er. De yngre kvinder har haft faldende erhvervsfrekvens Figur 7 Yngre kvinder er mindre aktive på arbejdsmarkedet end tidligere Kvinder i alderen år Kvinder i alderen år Kvinder i alderen år Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger DANSK ERHVERV 6

7 ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSEN FALDER DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 3 FEBRUAR 2017 Selvom kvindernes erhvervsfrekvens er faldet mindre end mændenes, så har kvinder generelt en noget lavere erhvervsfrekvens end mænd. Det gælder for alle aldersgrupper undtagen for aldersgruppen år, hvor kvinderne har 6,2%-point højere erhvervsfrekvens end mænd. At kvinder i alderen har en erhvervsfrekvens, der er 6,2%-point lavere end mændene, er måske ikke så overraskende, givet at kvinderne er mere på barsel end mænd. Men at kvinder i alderen år har en lavere erhvervsfrekvens end mændene, er der ikke nogen naturlig forklaring på. Baggrund spiller en rolle for erhvervsfrekvensen Når man kigger på udviklingen i erhvervsfrekvensen over tid, så giver det også mening at se på udviklingen i erhvervsfrekvensen opdelt på herkomst. Der er stor forskel på erhvervsfrekvensen for personer med dansk oprindelse og personer med ikke-vestlig baggrund. I var erhvervsfrekvensen for personer med dansk baggrund på 77,5%. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande havde til sammenligning en erhvervsfrekvens på henholdsvis 53,7% og 58,7%. Det er en meget stor forskel. Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande havde en lavere erhvervsfrekvens end personer med dansk oprindelse, men en højere erhvervsfrekvens end indvandrere fra ikke-vestlige lande. Indvandrere med vestlig-baggrund havde en erhvervsfrekvens på 67,6%, mens den for deres efterkommere var på 69,5%. Kvinders erhvervsfrekvens er lavere end mændenes, og det kan ikke alt sammen forklares med barsel Indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande har en markant lavere erhvervsfrekvens end resten I perioden fra 1981 til er befolkningen samlet set steget med personer i alderen år men væksten i antallet af indbyggere har ikke været homogen. Der er således kommet færre med dansk baggrund i den erhvervsaktive alder. I samme periode er antallet af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund steget med personer. Der er også kommet flere indvandrere og efterkommere med vestlig baggrund siden 1981, her er antallet i aldersklassen år steget med personer. Indvandrere og efterkommere fylder mere i befolkningen Forskellene i erhvervsfrekvens gør, at erhvervsfrekvensen automatisk stiger, hvis der kommer en større andel med dansk baggrund i befolkningen, mens det modsatte gør sig gældende, hvis der er en stigende andel med ikke-vestlig baggrund i den erhvervsaktive alder. Det er netop det sidste, som har gjort sig gældende. At indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har en så lav erhvervsfrekvens, som tilfældet er aktuelt, er der ikke nogen naturlov i. I starten af 1980 erne var erhvervsfrekvensen for denne befolkningsgruppe på over 70%. Så samtidig med at antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er steget, så er arbejdsmarkedsdeltagelsen faldet Ikke-vestlige indvandrere havde en meget højere erhvervsfrekvens for 35 år siden Det bemærkes i øvrigt, at erhvervsfrekvensen for efterkommere fra ikke-vestlige lande også er markant lavere end erhvervsfrekvensen for personer med dansk baggrund. Vi ser Man ligner sine forældre DANSK ERHVERV 7

8 ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSEN FALDER DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 3 FEBRUAR 2017 lidt samme tendens for indvandrere med vestlige baggrund erhvervsfrekvensen er tættere på ens forældres end på erhvervsfrekvensen for etniske danskere. Figur 8 Efterkommere ligner også deres forældre mht. erhvervsfrekvens Personer med dansk oprindelse Indvandrere fra ikke-vestlige lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Aldersgruppen år Det er ikke alene indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund, som har haft en faldende erhvervsfrekvens. Det gælder alle grupper men som det ses af figur 9, så har faldet i været størst for indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Figur 9 Erhvervsfrekvensen er faldet for alle grupper Personer med dansk oprindelse Indvandrere fra vestlige lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Efterkommere fra vestlige lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Kilde: Ændring i erhvervsfrekvens, %-point. Fra 1981 til. Danmarks Statistik DANSK ERHVERV 8

9 ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSEN FALDER DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 3 FEBRUAR 2017 Som tidligere nævnt kan den faldende erhvervsfrekvens i hvert fald til dels forklares med, at flere er i uddannelsessystemet (se eventuelt afsnittet om de unge til sidst). Hvis vi fokuserer på kerne-arbejdstropperne, dvs. indbyggere i aldersklassen så bliver det tydeliggjort. Som det ses af figur 10, så har erhvervsfrekvensen for indbyggere med dansk baggrund i aldersklassen år faktisk været konstant. Det gælder også for de vestlige-indvandrere. Men det gælder ikke for indvandrere med ikke-vestlig baggrund, her er erhvervsfrekvensen faldet markant, når vi kigger på udviklingen fra 1981 til og fokuserer på de, som er i aldersklassen år årige med dansk eller vestlig baggrund har samme erhvervsfrekvens i dag som i 1981 Figur 10 Erhvervsfrekvensen for kernearbejdsstyrken opdelt på etnisk baggrund Ændring i erhvervsfrekvens 1981-, aldersgruppen år Personer med dansk oprindelse Indvandrere fra vestlige lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm: Vi er her nød til at se bort fra efterkommere, da der ikke var mere end 38 efterkommere fra ikke-vestlige lande i alderen år i 1981, hvilket gør, at det bliver personspecifikke forhold som kommer til at dominere konklusionerne At erhvervsfrekvensen har været konstant for personer med dansk baggrund i alderen år illustrerer tydeligt, at selvom der har været fokus på reformer, der kan udvide arbejdsstyrken, så har de ikke flyttet meget på arbejdsmarkedets primære trækheste. Når det er sagt, så er der dog alligevel store forskydninger, når man dykker ned i tallene. Reformerne har således ikke fået erhvervsfrekvensen til at stige Mænd med dansk baggrund i aldersklassen år havde en erhvervsfrekvens på 94,5% i 1981 den er nu kun 88,6%. Omvendt er kvindernes erhvervsfrekvens steget fra 79,7% til 85,5%. Det er især de yngre mænds erhvervsfrekvens, som er faldet for mænd med dansk baggrund i aldersklassen år er erhvervsfrekvensen faldet med 8%-point. Den er faktisk også faldet for kvinder i samme aldersklassen, men er til gengæld steget for de kvinder er ældre end 35 år. Mænd med dansk baggrund har faldende erhvervsfrekvens opvejes af at kvinderne har stigende DANSK ERHVERV 9

10 ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSEN FALDER DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 3 FEBRUAR 2017 Figur 11 Mænd med etnisk dansk baggrunds erhvervsfrekvens er faldet kvindernes er steget Erhvervsfrekvensen for mænd, dansk baggrund, år Erhvervsfrekvensen for kvinder, dansk baggrund, år Kilde: Danmark Statistik Faldet i unges erhvervsfrekvens skyld ikke kun uddannelse Som nævnt tidligere, så er de unges erhvervsfrekvens faldet ganske meget over de seneste årtier. Figur 12 De unges erhvervsfrekvens er faldet markant år år år Kilde: Danmark Statistik En del af faldet i erhvervsfrekvensen skyldes, at flere unge er under uddannelse. Det er dog ikke hele forklaringen. Hvis vi zoomer ind på udviklingen siden, så er det DANSK ERHVERV 10

11 ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSEN FALDER DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 3 FEBRUAR 2017 tydeligt, at der er tale om et fald i erhvervsfrekvensen, som skyldes mange forskellige forhold. Vi kan kun kigge på udviklingen korrigeret for uddannelse frem til. Kigger vi på antallet af danskere i alderen år, så er det steget med personer fra til, fra personer til personer. I samme periode er antallet af erhvervsaktive faldet med personer, så antallet i dag er personer. Det har betydet, at erhvervsfrekvensen er faldet fra 71,9% til 61,9% - et meget markant fald på kort tid. I samme periode er antallet af personer under uddannelse imidlertid steget med personer hvis man er under uddannelse tæller man ikke på arbejdsmarkedet i statistikkerne, men man er jo ikke desto mindre aktiv alligevel. Det kan derfor give mening, at korrigere erhvervsfrekvensen for unge under uddannelse. Når man korrigerer for de unge under uddannelse, så bliver faldet i erhvervsfrekvensen knap så dramatisk. Så taler vi om et fald i erhvervsfrekvensen på 1,7%-point, jf. figur 13. Det er stadig et stort fald men det er trods alt mindre voldsomt. Uden dette fald i den korrigerede erhvervsfrekvens, så ville arbejdsstyrken eller antallet under uddannelse blandt de årige være personer højere. Der er således ingen tvivl om, at der er en særskilt udfordring knyttet til de unge men man skal altså holde sig for øje, at der for de flestes vedkommende er en god grund til, at de ikke er på arbejdsmarkedet de er i stedet under uddannelse. Figur 13 Erhvervsfrekvensen for årige er faldet mindre, når man korrigerer for personer under uddannelse 95,0 90,0 85,0 80,0 75,0 70,0 65,0 60,0 55,0 50,0 Erhvervsfrekvens Korrigeret erhvervsfrekvens Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger DANSK ERHVERV 11

12 ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSEN FALDER DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 3 FEBRUAR 2017 OM DENNE UDGAVE Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder er 3 nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet den 1. februar OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der beklageligvis og trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til cheføkonom Steen Bocian på eller tlf REDAKTION Underdirektør Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol.; cheføkonom Steen Bocian, cand. polit.; skattepolitisk chef Jacob Ravn, cand. jur.; chefkonsulent Malthe Mikkel Munkøe, cand. scient. pol., MA; politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen, cand. scient. pol, ph.d.-stip.; økonom Jens Uhrskov Hjarsbech, cand. polit.; direktionssekretær Lotte Holmstrup NOTER DANSK ERHVERV 12

Eksportarbejdspladser i service

Eksportarbejdspladser i service Eksportarbejdspladser i service AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE RESUMÉ Servicesektoren er den største eksportsektor og tegner sig for 51% af de direkte eksportarbejdspladser. Det illustrerer den generelle

Læs mere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester

Læs mere

Blodfattig højkonjunktur kalder på reformer

Blodfattig højkonjunktur kalder på reformer 2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1

Læs mere

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år AF CHEFØKONOM

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både

Læs mere

Hele landet er med i opsvinget

Hele landet er med i opsvinget Hele landet er med i opsvinget AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Det økonomiske opsving har fået godt fat i dansk økonomi og er over de seneste år blevet bredt ud på tværs af landet. I opsvingets

Læs mere

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND POLIT RESUMÉ Den offentlige sektor fik i tiden inden og i starten af finanskrisen lov til at vokse sig meget

Læs mere

Lastbilerne viser væksten!

Lastbilerne viser væksten! Lastbilerne viser væksten! AF ØKONOM JONAS SPENDRUP MEYER, CAND.POLIT. Resumé Transportbranchen er vigtig for dansk økonomi. Den er med til at holde hjulene i gang bogstavelig talt. Når ordrebøgerne i

Læs mere

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem

Læs mere

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk

Læs mere

Danskerne vil ha velfærdsteknologi

Danskerne vil ha velfærdsteknologi Danskerne vil ha velfærdsteknologi AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND RESUMÉ Der findes og er er i gang med at blive udviklet mange typer såkaldt velfærdsteknologi, som kan

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft løfter

Udenlandsk arbejdskraft løfter jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 jan-13 apr-13 jul-13 okt-13 jan-14 apr-14 jul-14 okt-14 jan-15 apr-15 jul-15 okt-15 jan-16 apr-16 jul-16 okt-16 Udenlandsk arbejdskraft løfter AF

Læs mere

Her skabes arbejdspladserne

Her skabes arbejdspladserne Her skabes arbejdspladserne AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.POLIT RESUMÉ Siden arbejdsmarkedet vendte i 2013, er beskæftigelsen steget med knap 160.000 personer og beskæftigelsen er nu på samme niveau

Læs mere

Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation

Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation AF ØKONOM KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN, CAND.POLIT RESUMÉ Telebranchen er en branche af stor betydning for dansk økonomi. Siden 2000 er timeproduktiviteten

Læs mere

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet Kommunale vindere i uddannelseskapløbet AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME På landsplan er befolkningens gennemsnitlige

Læs mere

Her kan det blive det svært at hyre

Her kan det blive det svært at hyre Her kan det blive det svært at hyre AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Arbejdsmarkedet er strammet betydeligt til de seneste år, men der er store forskelle på tværs af landet. Vi har derfor

Læs mere

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning

Læs mere

Jobskabelsen i Business Regions

Jobskabelsen i Business Regions Jobskabelsen i Business Regions AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Med det mål at skabe øget vækst har landets kommuner fundet sammen i såkaldte business regions, der for nogles vedkommende

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Janteloven i vejen for innovation

Janteloven i vejen for innovation Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte

Læs mere

Deleøkonomiens vækstpotentiale

Deleøkonomiens vækstpotentiale Deleøkonomiens vækstpotentiale AF MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG SEBASTIAN CLEMENSEN BA.OECON RESUMÉ Knap hver tiende voksne dansker har inden for de seneste 6 måneder brugt en deleøkonomisk tjeneste

Læs mere

ANALYSENOTAT Middelfart sætter beskæftigelsesrekord

ANALYSENOTAT Middelfart sætter beskæftigelsesrekord ANALYSENOTAT Middelfart sætter beskæftigelsesrekord AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT ØKONOM JENS UHRSKOV HJARSBECH, CAND. POLIT Fremgang på arbejdsmarkedet Det går langsomt fremad i dansk økonomi,

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

ANALYSENOTAT Ubalanceret lønudvikling, for høj lønvækst i kommuner og regioner

ANALYSENOTAT Ubalanceret lønudvikling, for høj lønvækst i kommuner og regioner ANALYSENOTAT Ubalanceret lønudvikling, for høj lønvækst i kommuner og regioner AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN Danmarks Statistik offentliggjorde i slutningen af november tal for lønudviklingen på tværs af

Læs mere

Ikke alle kommuner er på jobtoget

Ikke alle kommuner er på jobtoget Ikke alle kommuner er på jobtoget AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT. RESUMÉ Fra udgangen af 2013 til 3. kvartal 2015 steg beskæftigelsen på landsplan med 1,6 pct., når der omregnes til fuldtidsbeskæftigede

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Ældre er en attraktiv arbejdskraft

Ældre er en attraktiv arbejdskraft Ældre er en attraktiv arbejdskraft AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME På arbejdsmarkedet er der ofte fokus på de fremadstormende

Læs mere

ANALYSENOTAT 2017 blev godt, 2018 bliver rekordernes år

ANALYSENOTAT 2017 blev godt, 2018 bliver rekordernes år ANALYSENOTAT 2017 blev godt, 2018 bliver rekordernes år AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN Resumé 2017 går på hæld og så kan det jo være meget nyttigt at gøre status over året, der gik, samt kaste et hurtigt blik

Læs mere

Frokostpause eller velfærd?

Frokostpause eller velfærd? Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000

Læs mere

ANALYSENOTAT Stor og voksende rekrutteringsudfordring i erhvervslivet

ANALYSENOTAT Stor og voksende rekrutteringsudfordring i erhvervslivet ANALYSENOTAT Stor og voksende rekrutteringsudfordring i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ØKONOM KRISTIAN SKRIVER Arbejdskraftmanglen er blevet et stort problem i erhvervslivet Det bliver

Læs mere

Apps og digitale services i sigte

Apps og digitale services i sigte Apps og digitale services i sigte AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. RESUME De nye teknologier er massivt på vej ind i virksomhederne.

Læs mere

ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer

ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer ANALYSENOTAT Pæn BNP-vækst ændrer ikke de økonomiske udfordringer AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. OG ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. Pæn kvartalsvækst, lav årsvækst, negativ årsvækst i BNP

Læs mere

Er vi klar til Disruption?

Er vi klar til Disruption? Er vi klar til Disruption? AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG CHEF FOR IT OG DIGITALISERING JANUS SANDSGAARD, CAND.SCIENT.ADM RESUMÉ I disse år oplever vi en lang række afgørende forskydninger

Læs mere

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ

Læs mere

Produktiviteten kan styrkes gennem IT-investeringer

Produktiviteten kan styrkes gennem IT-investeringer Produktiviteten kan styrkes gennem IT-investeringer AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER JONAS SPENDRUP MEYER, BA. POLIT. Resumé Over tid kan et samfunds indbyggere reelt

Læs mere

Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever

Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL., ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT, UDDANNELSES OG FORSKNINGSPOLITISK CHEF

Læs mere

Masser af eksport i service

Masser af eksport i service Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest

Læs mere

Positive effekter ved konkurrenceudsættelse

Positive effekter ved konkurrenceudsættelse Positive effekter ved konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver AF UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. RESUMÉ Effekterne ved at

Læs mere

Digitalt nødråb: vores uddannelser klæder os ikke godt nok på

Digitalt nødråb: vores uddannelser klæder os ikke godt nok på Digitalt nødråb: vores r klæder os ikke godt nok på AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND RESUMÉ Digitaliseringen påvirker samfundet og ikke mindst arbejdsgange, krav og forventninger

Læs mere

Unge mangler det digitale mindset

Unge mangler det digitale mindset Unge mangler det digitale mindset AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA EU STUDIES, MA POLITICAL ECONOMY RESUMÉ Hvad kendetegner den ungdom, der står på spring til eller lige er kommet ud

Læs mere

ANALYSENOTAT Regional økonomisk status, juni 2016

ANALYSENOTAT Regional økonomisk status, juni 2016 ANALYSENOTAT Regional økonomisk status, juni 2016 AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Dansk økonomi har længe skuffet med lavere vækst end forventet, men udviklingen har ikke været ensartet på tværs af de fem

Læs mere

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte

ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Bedre opgørelse af den offentlige service Danmarks Statistik offentliggjorde medio november reviderede

Læs mere

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR RESUMÉ Kommuner beholder

Læs mere

ANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang

ANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang ANALYSENOTAT i fremgang AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG KONSULENT MALENE JÆPELT Efter en række stagnationsår har rengøringsbranchen oplevet fremgang i 2014, 2015, og i første halvår af 2016. Der er dog

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser

Læs mere

Det rigtige uddannelsesvalg

Det rigtige uddannelsesvalg Det rigtige uddannelsesvalg AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Det vigtigste formål med uddannelse er at give unge mennesker

Læs mere

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere

Læs mere

Væksten i vikarbranchen ned i lidt lavere gear

Væksten i vikarbranchen ned i lidt lavere gear Væksten i vikarbranchen ned i lidt lavere gear Data for 1. kvartal 2015 RESUMÉ Vikarbranchen har gennem de senere år oplevet en betydelig vækst i vikarbeskæftigelsen. Der er tale om en kraftig vækst, der

Læs mere

Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv

Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA RESUMÉ Kommuner kan have stor indflydelse på erhvervslivets vilkår. Kommunerne bør derfor i højere grad

Læs mere

ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier

ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG UDDANNELSESCHEF CLAUS ROSENKRANDS OLSEN Færrest sabbatår på erhvervsrettede gymnasiale uddannelser

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Topskat straffer vækstiværksætteri

Topskat straffer vækstiværksætteri Topskat straffer vækstiværksætteri AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT RESUMÉ Vækstiværksættere er vigtige for vækst og jobskabelse. De starter virksomheder, der vokser hurtigt og skaber flere nye arbejdspladser

Læs mere

% 44% 18% 4% Ja Nej Ved ikke 92% Ja Nej Ved ikke

% 44% 18% 4% Ja Nej Ved ikke 92% Ja Nej Ved ikke ANALYSENOTAT Black Friday 2016: kan forbrugsfesten fortsætte? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ØKONOMISK ASSISTENT KASPER LUND NØDGAARD De senere par år har den danske detailhandel taget den amerikanske

Læs mere

ANALYSENOTAT Dagligvaresalget på nettet fortsætter fremgangen

ANALYSENOTAT Dagligvaresalget på nettet fortsætter fremgangen ANALYSENOTAT Dagligvaresalget på nettet fortsætter fremgangen AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Andelen som køber dagligvarer eller madvarer på nettet stiger fortsat Nye tal som Danmarks Statistik lige har

Læs mere

Milliardpotentiale i at gøre Danmark til idéernes land

Milliardpotentiale i at gøre Danmark til idéernes land Milliardpotentiale i at gøre Danmark til idéernes land AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT. RESUMÉ Virksomheder, der tænker nyt, er også de virksomheder, der har størst succes. Det er kort fortalt konklusionen

Læs mere

Danskerne har taget Black Friday til sig

Danskerne har taget Black Friday til sig ANALYSENOTAT Danskerne har taget Black Friday til sig Black Friday betyder store besparelser og julegaveindkøb Den årligt tilbagevendende shoppingdag Black Friday sidst i november er dagen, hvor butikker

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

Mere salg i slankere videnerhverv

Mere salg i slankere videnerhverv Mere salg i slankere videnerhverv INDLEDNING De videntunge erhverv udgør en væsentlig del af økonomien og beskæftigelsen. Både i sin egen voksende størrelse, men især som en afgørende katalysator for innovation

Læs mere

Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor

Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den offentlige

Læs mere

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem 33 mia. kr. at spare hvis kunne efterligne s uddannelsessystem AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Det er velkendt, at det finske uddannelsessystem

Læs mere

Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst

Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er generelt både økonomiske samt kvalitets-

Læs mere

Informationsniveauet i høringer af lovforslag er ofte utilstrækkeligt

Informationsniveauet i høringer af lovforslag er ofte utilstrækkeligt Informationsniveauet i høringer af lovforslag er ofte utilstrækkeligt AF POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL., PH.D.-STIP. OG CHEFKONSULENT LOUISE HØGH, ADVOKAT i RESUMÉ Private

Læs mere

ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv

ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv AF ØKONOM JONAS MEYER & STUDENT TOBIAS ALVIN ANDERSEN Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv De kreative erhverv har traditionelt set udgjort et dansk kraftcenter,

Læs mere

Kvalitet i erhvervsreguleringen en international sammenligning

Kvalitet i erhvervsreguleringen en international sammenligning Kvalitet i erhvervsreguleringen en international sammenligning AF POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL., PH.D.-STIP. RESUMÉ Danmark fremhæves til tider som et godt land at drive

Læs mere

Mænd og kvinders arbejdstid

Mænd og kvinders arbejdstid Mænd og kvinders arbejdstid AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Øget arbejdsudbud øger velstanden og forbedre holdbarheden

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

ANALYSENOTAT Detailhandlen styrer mod et skuffende 2016

ANALYSENOTAT Detailhandlen styrer mod et skuffende 2016 ANALYSENOTAT Detailhandlen styrer mod et skuffende 2016 AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ØKONOMISK ASSISTENT KASPER LUND NØDGAARD Vi nærmer os afslutningen på 2016, og for mange detailhandlende er det

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND Befolkningen støtter op om udrulning af digitale løsninger i det offentlige Der

Læs mere

ANALYSENOTAT Voksende efterspørgsel efter rådgivning

ANALYSENOTAT Voksende efterspørgsel efter rådgivning ANALYSENOTAT Voksende efterspørgsel efter rådgivning CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Rådgivningsbrancherne oplever større vækst end det samlede erhvervsliv Det går godt i rådgivningserhvervene. Kunderne efterspørger

Læs mere

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON RESUME Anvendelse af it i et samfund som det danske er en vigtig faktor for vækst og produktivitet.

Læs mere

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Data for 3. kvartal 2014 RESUMÉ Da den seneste økonomiske krise landede i efteråret 2008, ramte det vikarbeskæftigelsen hårdt. Frem til slutningen af 2009 mistede

Læs mere

ANALYSENOTAT Oplevelsesøkonomiens afledte effekter:

ANALYSENOTAT Oplevelsesøkonomiens afledte effekter: ANALYSENOTAT Oplevelsesøkonomiens afledte effekter: koncerter og livemusik AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Når tusinder af danskere hvert år går til koncerter på spillesteder, festivaler, på værtshuse og

Læs mere

ANALYSENOTAT E-handlen anno 2017: forbrugertrends og tendenser

ANALYSENOTAT E-handlen anno 2017: forbrugertrends og tendenser ANALYSENOTAT E-handlen anno 2017: forbrugertrends og tendenser AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Detaljeret kortlægning af e-handlen hos de danske forbrugere Nye tal som Danmarks Statistik lige har udgivet

Læs mere

Rige samfund er servicesamfund

Rige samfund er servicesamfund 1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 20 20 20 20 20 2010 2012 Rige samfund er servicesamfund AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT., POLITISK

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

ANALYSENOTAT Beklædningseksporten fortsætter fremgangen

ANALYSENOTAT Beklædningseksporten fortsætter fremgangen ANALYSENOTAT Beklædningseksporten fortsætter fremgangen AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN Modeeksport for 27,4 mia. kr. Dansk modeeksport har længe oplevet en gunstig udvikling.

Læs mere

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst

Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst Best practice kan give op til 9 mia. i økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND.SCIENT.ADM., ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND.POLIT. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT.

Læs mere

Topskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer

Topskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer Topskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR. RESUMÉ Topskatten er hæmmende for økonomisk vækst og sænker derfor velstanden.

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

ANALYSENOTAT Forandringstempoet i erhvervslivet er intenst højt

ANALYSENOTAT Forandringstempoet i erhvervslivet er intenst højt ANALYSENOTAT Forandringstempoet i erhvervslivet er intenst højt AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Forandringstempoet er højt Erhvervslivet ændrer sig i disse år, og forandringstempoet er højt. Digitalisering

Læs mere

ANALYSENOTAT E-sporten boomer

ANALYSENOTAT E-sporten boomer ANALYSENOTAT E-sporten boomer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG FAGCHEF FOR DIGITALISERING JANUS SANDSGAARD E-sporten er i kraftig vækst. Der organiseres professionelle turneringer med store præmiepenge,

Læs mere

Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk

Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Hvis Danmark skal klare sig i den globale økonomi,

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

Danmark gennem krisen: Økonomisk scenarie for BNP

Danmark gennem krisen: Økonomisk scenarie for BNP Danmark gennem krisen: Økonomisk scenarie for BNP AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON RESUMÉ Gennem længere tid har de økonomiske indikatorer vist, at dansk økonomi er gået et gear

Læs mere

færre er på overførsel end forventet

færre er på overførsel end forventet Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens

Læs mere

ANALYSENOTAT Danskerne er åbne over for privat velfærd til deres pårørende

ANALYSENOTAT Danskerne er åbne over for privat velfærd til deres pårørende ANALYSENOTAT Danskerne er åbne over for privat velfærd til deres pårørende AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF, RASMUS LARSEN LINDBLOM Flere foretrækker private end offentlige plejehjem

Læs mere

ANALYSENOTAT Digitalisering af underholdningsbranchen: e-sports

ANALYSENOTAT Digitalisering af underholdningsbranchen: e-sports ANALYSENOTAT Digitalisering af underholdningsbranchen: e-sports AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG PRAKTIKANT SEBASTIAN CLEMENSEN Digitaliseringen griber om sig og forårsager grundlæggende forandringer

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

ANALYSENOTAT Lavere oliepriser frigiver penge til forbrug men der er grænser

ANALYSENOTAT Lavere oliepriser frigiver penge til forbrug men der er grænser ANALYSENOTAT Lavere oliepriser frigiver penge til forbrug men der er grænser AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Olieprisen er faldet kraftigt siden 2014, hvilket for en familie med bil frigiver

Læs mere

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere