39. møde. Onsdag den 19. december 2012 (D) 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "39. møde. Onsdag den 19. december 2012 (D) 1"

Transkript

1 Onsdag den 19. december 2012 (D) møde Onsdag den 19. december 2012 kl Dagsorden 1) Spørgsmål om meddelelse af orlov til og indkaldelse af stedfortræder for medlem af Folketinget Uffe Elbæk (RV). 2) Indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse: Godkendelse af stedfortræder som midlertidigt medlem af Folketinget for Uffe Elbæk (RV). 3) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 17: Forespørgsel til statsministeren om Danmark i det forstærkede eurosamarbejde. Af Nikolaj Villumsen (EL) m.fl. (Anmeldelse ). 4) 2. del af 3. behandling af lovforslag nr. L 1: Forslag til finanslov for finansåret Af finansministeren (Bjarne Corydon). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Tillægsbetænkning del af 3. behandling ). 5) 3. behandling af lovforslag nr. L 57: Forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer. (Ændrede fordelingsprincipper for områdefornyelse med særligt sigte på mindre byer og landdistrikter m.v.). Af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). 6) Eventuelt: 3. behandling af lovforslag nr. L 86: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om afgift af elektricitet og ligningsloven. (Støtte til solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi-anlæg m.v.). Af klima-, energi- og bygningsministeren (Martin Lidegaard). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). 7) 3. behandling af lovforslag nr. L 38: Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi. (Ændring af revisionsklausul). Af ministeren for ligestilling og kirke (Manu Sareen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). 8) 3. behandling af lovforslag nr. L 24: Forslag til lov om ændring af museumsloven. (Udvikling af museumsområdet m.v.). Af kulturministeren (Marianne Jelved). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). 9) 3. behandling af lovforslag nr. L 8: Forslag til lov om ændring af lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S samt fusionsskatteloven. (Fremgangsmåde ved anskaffelse af rullende materiel, generel garantistillelse, bestyrelsessammensætning, mulighed for DSB, Naviair og Energinet.dk til at fusionere skattefrit med helejede datterselskaber, konsekvensændringer som følge af selskabsloven m.v.). Af transportministeren (Henrik Dam Kristensen). (Fremsættelse (Omtrykt). 1. behandling Betænkning Tilføjelse til betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Tillægsbetænkning ). 10) 3. behandling af lovforslag nr. L 30: Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. (Ret til hurtig udredning i sygehusvæsenet og differentieret ret til udvidet frit sygehusvalg m.v.). Af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Tillægsbetænkning ). 11) Eventuelt: 3. behandling af lovforslag nr. L 59: Forslag til lov om ændring af lov om social service og sundhedsloven. (Samling af høreapparatområdet i sundhedsloven og ændret tilskud til høreapparater). Af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Tillægsbetænkning ). 12) 3. behandling af lovforslag nr. L 40: Forslag til lov om ændring af søloven, lov om tillæg til strandingsloven af 10. april 1895, lov om skibes besætning og forskellige andre love samt om ophævelse af lov om registreringsafgift for fritidsfartøjer. (Gennemførelse af vragfjernelseskonventionen, tilpasninger som følge af passagerrettighedsforordningen, gebyr for sønærings- og kvalifikationsbeviser, indførelse af en årlig afgift for skibe optaget i skibsregistrene og sanktionering af skibsførerens forpligtelse til at redde de ombordværende m.v.). Af erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2.

2 2 Onsdag den 19. december 2012 (D) behandling. Ændringsforslag nr. 1 af til 3. behandling af erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen)). 13) 3. behandling af lovforslag nr. L 41: Forslag til lov om ændring af konkurrenceloven og straffeloven. (Indførelse af fængselsstraf i kartelsager, forhøjelse af bødeniveauet, straflempelse, ændrede sagsprocesser m.v.). Af erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). 14) 3. behandling af lovforslag nr. L 63: Forslag til lov om ophævelse af lov om hjemmeservice og ændring af ligningsloven. (Ophævelse af hjemmeserviceordningen). Af erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). 15) Eventuelt: 3. behandling af lovforslag nr. L 87: Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om betalingstjenester og elektroniske penge og forskellige andre love. (Videregivelse af oplysninger til anklagemyndighed og politi, oprettelse af Det Systemiske Risikoråd, sammenlægning af Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet, shortselling, ny tilgang til håndhævelse af solvenskrav og etablering af tilsyn med referencerenter m.v.). Af erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). 16) 3. behandling af lovforslag nr. L 70: Forslag til lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer. Af miljøministeren (Ida Auken). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). 17) 3. behandling af lovforslag nr. L 71: Forslag til lov om ændring af lov om Kort- og Matrikelstyrelsen og forskellige andre love. (Fri anvendelse af visse data, varetagelse af søopmåling og ændring af styrelsens navn). Af miljøministeren (Ida Auken). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). 18) 3. behandling af lovforslag nr. L 53: Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love. (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteam, fleksløntilskud m.v.). Af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Tillægsbetænkning ). 19) 3. behandling af lovforslag nr. L 74: Forslag til lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. Af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). 20) 3. behandling af lovforslag nr. L 75: Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. (Midlertidig forhøjelse af jobrotationsydelsen til private arbejdsgivere, individuel aftale om mentorstøtte og midlertidig sænkelse af driftsloftet over de kommunale aktiveringsudgifter). Af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). 21) 3. behandling af lovforslag nr. L 76: Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Forhøjelse af virksomhedernes finansieringsbidrag ved forsikringsordningen for mindre, private arbejsgivere). Af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). 22) 3. behandling af lovforslag nr. L 77: Forslag til lov om ændring af lov om Forebyggelsesfonden. (Ændring og udvidelse af fondens formål m.v.). Af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). 23) 3. behandling af lovforslag nr. L 78: Forslag til lov om ændring af lov om seniorjob og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Ret til seniorjob til medlemmer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til og med den 31. december 1957). Af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Tillægsbetænkning ). 24) 3. behandling af lovforslag nr. L 55: Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland. (Begrænsning af arbejdsgiverens kriminalretlige ansvar, skærpelse af det kriminalretlige ansvar, indførelse af koordinatoruddannelse m.v.). Af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). 25) 3. behandling af lovforslag nr. L 56: Forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland. (Ændring af retskredsene i Grønland m.v.). Af justitsministeren (Morten Bødskov). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). 26) 3. behandling af lovforslag nr. L 47: Forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om retsafgifter, designloven, varemærkeloven, markedsføringsloven og lov om forbud til beskyttelse af forbrugernes interesser. (Midlertidige afgørelser om forbud og påbud). Af justitsministeren (Morten Bødskov). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). 27) 3. behandling af lovforslag nr. L 62: Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Sikkerhed ved reparation af havarerede køretøjer på motorvej m.v.). Af justitsministeren (Morten Bødskov).

3 Onsdag den 19. december 2012 (FM ) 3 (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). 28) 3. behandling af lovforslag nr. L 81: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, lov om afgift af lønsum m.v., afskrivningsloven, lov om afgift af lystfartøjsforsikringer og forskellige andre love. (Forhøjelse af visse lønsumsafgiftssatser, nedsættelse af afskrivningssatsen for store vindmøller, inddragelse af CO 2 -kvoter under CFC-beskatningen, forhøjelse af afgiften af kaskoforsikringer for lystfartøjer m.v.). Af skatteministeren (Holger K. Nielsen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). 29) 3. behandling af lovforslag nr. L 82: Forslag til lov om ophævelse af fedtafgiftsloven og om ændring af lov om afgift af elektricitet, ligningsloven, personskatteloven med flere love. (Ophævelse af fedtafgiftsloven, nedsættelse af elvarmeafgiften, lempeligere beskatning af udenlandsk indkomst, forhøjelse af bundskatten og nedsættelse af personfradraget m.v. afgifts- og konkurrencepakken). Af skatteministeren (Holger K. Nielsen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). 30) 3. behandling af lovforslag nr. L 83: Forslag til lov om ændring af lov om registrering af køretøjer og registreringsafgiftsloven. (Betaling for registrering af køretøjer og justering af godtgørelsen af registreringsafgift ved eksport af køretøjer). Af skatteministeren (Holger K. Nielsen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). 31) 3. behandling af lovforslag nr. L 61: Forslag til lov om ændring af lov om tolkning til personer med hørehandicap. (Bemyndigelse til at udstede regler om bevillingsbegrænset tolkning og ændrede regler for udpegning af medlemmer af Tolkerådet). Af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). 32) 3. behandling af lovforslag nr. L 84: Forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om en børne- og ungeydelse. (Særligt børnetilskud til selvvalgte eneforsørgere og tilpasning af optjeningsprincippet for ret til børne- og ungeydelse og børnetilskud). Af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). 33) 3. behandling af lovforslag nr. L 85: Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik. (Tilskud til tandpleje og hjælp til udsættelsestruede lejere). Af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). 34) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 38: Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsordenen for Folketinget. (Ændring af ordning for medspørgere i spørgetiden m.v.). Af Udvalget for Forretningsordenen. (Forslag som fremsat (i betænkning) Anmeldelse behandling ). Meddelelser fra formanden I dag er der følgende anmeldelser: Ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen): Kl. 09:00 Lovforslag nr. L 109 (Forslag til lov om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om byfornyelse og udvikling af byer og forskellige andre love. (Energisparepakke, omfattende bl.a. totaløkonomisk rentable energiforbedringer og aftalt grøn byfornyelse)). Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag): Lovforslag nr. L 110 (Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Økonomisk støtte til tandproteser til personer med epilepsi)) og Lovforslag nr. L 111 (Forslag til lov om ændring af lov om lægemidler og lov om apoteksvirksomhed. (Differentierede og øgede afgifter ved forhandling af lægemidler til produktionsdyr til finansiering af initiativer til styrkelse af fødevaresikkerhed og dyrevelfærd)). Henning Hyllested (EL) m.fl.: Beslutningsforslag nr. B 41 (Forslag til folketingsbeslutning om omstrukturering af ordningen om rejsetidskompensation gældende for jernbanerejser). Dennis Flydtkjær (DF) m.fl.: Beslutningsforslag nr. B 42 (Forslag til folketingsbeslutning om indskrænkning af perioden for affyring af fyrværkeri) og Beslutningsforslag nr. B 48 (Forslag til folketingsbeslutning om fradrag for etableringsomkostninger ved tilslutning til højhastighedsforbindelse). Kim Andersen (V), Brian Mikkelsen (KF) m.fl.: Beslutningsforslag nr. B 43 (Forslag til folketingsbeslutning om lettelse af regnskabsreglerne for små og mellemstore virksomheder), Beslutningsforslag nr. B 44 (Forslag til folketingsbeslutning om lettelse af erhvervslivets administrative byrder), Beslutningsforslag nr. B 45 (Forslag til folketingsbeslutning om nabo-tjek af erhvervsrettet lovgivning i andre lande), Beslutningsforslag nr. 46 (Forslag til folketingsbeslutning om genindførelse af et 3-årigt regelstop for små og nystartede virksomheder) og

4 4 Onsdag den 19. december 2012 (UVP ) Beslutningsforslag nr. B 47 (Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af faste implementeringsdatoer for erhvervsrettet lovgivning). Titlerne på de anmeldte sager vil desuden fremgå af (jf. ovenfor). Det første punkt på dagsordenen er: 1) Spørgsmål om meddelelse af orlov til og indkaldelse af stedfortræder for medlem af Folketinget Uffe Elbæk (RV). Kl. 09:01 Medlem af Folketinget Uffe Elbæk har søgt om orlov fra den 1. januar 2013 af private grunde, jf. Folketingets forretningsordens 41, stk. 3, litra c. Hvis ingen gør indsigelse, vil jeg betragte det som vedtaget, at der meddeles orlov som ansøgt, og at stedfortræderen indkaldes som midlertidigt medlem. Det er vedtaget. Det næste punkt på dagsordenen er: 3) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 17: Forespørgsel til statsministeren om Danmark i det forstærkede eurosamarbejde. Af Nikolaj Villumsen (EL) m.fl. (Anmeldelse ). Kl. 09:03 Hvis ingen gør indsigelse mod fremme af denne forespørgsel, betragter jeg Tingets samtykke som givet. Det er givet. Det næste punkt på dagsordenen er: 4) 2. del af 3. behandling af lovforslag nr. L 1: Forslag til finanslov for finansåret Af finansministeren (Bjarne Corydon). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Tillægsbetænkning del af 3. behandling ). Kl. 09:03 Det næste punkt på dagsordenen er: 2) Indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse: Godkendelse af stedfortræder som midlertidigt medlem af Folketinget for Uffe Elbæk (RV). Kl. 09:02 Jeg har modtaget indstilling om, at 1. stedfortræder for De Radikale i Københavns Storkreds, Pernille Boye Koch, godkendes som midlertidigt medlem af Folketinget fra og med den 1. januar 2013, i anledning af Uffe Elbæks orlov. Er der nogen, der ønsker ordet? Det er ikke tilfældet, så vi går til afstemning. Der stemmes om udvalgets indstilling, og der kan stemmes nu. Her slutter afstemningen. Udvalgets indstilling er enstemmigt vedtaget med 112 stemmer. Kl. 09:02 [For stemte 112 (V, S, DF, RV, SF, EL, LA og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0]. Jeg skal først bede om en mundtlig indstilling fra Finansudvalgets formand, fru Sofie Carsten Nielsen. Kl. 09:04 (Ordfører) Sofie Carsten Nielsen (RV): Jeg skal henstille til Folketinget, at vi vedtager finansloven. Godt. Kl. 09:04 Jeg så lettelsen i finansministerens ansigt. Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Det er der ikke, så går vi til afstemning. Kl. 09:04 Der stemmes om finanslovsforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes nu. Vi slutter afstemningen. For stemte 110 (V, S, DF, RV, SF, EL og KF), imod stemte 5 (LA), hverken for eller imod stemte 0. Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

5 Onsdag den 19. december 2012 (L 86) 5 Det næste punkt på dagsordenen er: 5) 3. behandling af lovforslag nr. L 57: Forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer. (Ændrede fordelingsprincipper for områdefornyelse med særligt sigte på mindre byer og landdistrikter m.v.). Af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). Kl. 09:05 Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Det er ikke tilfældet, så går vi til afstemning. Kl. 09:05 Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes nu. Jeg slutter afstemningen. Lovforslaget er enstemmigt vedtaget med 111 stemmer og vil nu blive sendt til statsministeren. [For stemte 111 (V, S, DF, RV, SF, EL, LA og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0]. Det næste punkt på dagsordenen er: 6) 3. behandling af lovforslag nr. L 86: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om afgift af elektricitet og ligningsloven. (Støtte til solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi-anlæg m.v.). Af klima-, energi- og bygningsministeren (Martin Lidegaard). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). Kl. 09:06 Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Per Clausen som Enhedslistens ordfører. Kl. 09:06 (Ordfører) Per Clausen (EL): Når jeg alligevel synes, at det her lovforslag skal have et par ord med på vejen, inden Enhedslisten stemmer for det her ved tredjebehandlingen, så skyldes det jo ikke mindst, at der har været rigtig, rigtig meget debat ude i samfundet omkring det her forslag. Umiddelbart kan det jo også fremstå mærkeligt, at Enhedslisten støtter et lovforslag, hvor man reducerer støtten til én form for vedvarende energi og samtidig med det vedtager at udsætte etableringen af vindmøller. Det kan godt fremstå besynderligt. Men jeg vil alligevel sige, at når det her lovforslag er vedtaget, har vi faktisk vedtaget en stor opprioritering af solenergien i Danmark i forhold til det, der indtil nu har været politisk enighed om skulle ske. Det synes jeg er vigtigt at holde fast i. Det er også lykkedes os at fastholde, at vi har en energipolitisk målsætning, som er i overensstemmelse med den, som regeringen har i sit regeringsgrundlag, og i overensstemmelse med den energipolitiske målsætning, som de nuværende regeringspartier aftalte med Enhedslisten, da vi var i opposition. Så set i det lys synes jeg alligevel, at det her lovforslag er holdbart. Jeg synes også, man må erkende, at selv når vi snakker om vedvarende energi, kan det prisfald, der er på produktionen af vedvarende energi, jo føre til, at støtteordninger, som er etableret på et andet tidspunkt, bliver unødvendigt og urimeligt gunstige. I det her tilfælde kan vi oven i købet konstatere, at støtten har været urimelig og unødvendig gunstig særlig i forhold til villaejere og i virkeligheden særlig i forhold til den økonomisk bedre stillede del af danskerne, hvorimod der har været tale om diskrimination af fællesanlæg, og ikke mindst har der været tale om diskrimination af de mennesker, som bor i de almene boliger. Enhedslisten har lagt rigtig meget vægt på i de forhandlinger, der har været, at sikre, at der blev ligestilling mellem de mennesker, som bor i enfamilieshuse, og de mennesker, som bor i den almene boligsektor. Vi er ikke helt færdige med det arbejde endnu, men det er i hvert fald lykkedes, kan man sige, at sikre, at der nu mellem forskellige ministerier foregår et seriøst og grundigt arbejde for at udrede, hvad der forhindrer denne ligestilling, og også komme med konkrete forslag til, hvordan vi kan sikre ligestillingen. Jeg vil godt sige, at det, at vi har fået den aftale på det område, har været et meget, meget vigtigt argument for, at Enhedslisten kan støtte det lovforslag, der ligger her. Så er der jo i debatten meget forskellige vurderinger af, hvilke konsekvenser det vil have. Hvis man læser aftalen mellem alle Folketingets partier med undtagelse af Liberal Alliance, vil man se, at der fremstår en bekymring for, at det her løber løbsk, altså at der kommer for mange solceller i løbet af de kommende år. Den bekymring deler Enhedslisten sådan set ikke. Vi er meget mere bekymrede for, at der kommer for få solceller, altså at der bliver investeret for lidt i solenergi fremover. Uanset om den ene vurdering eller den anden vurdering er rigtig, er det jo noget, som de kommende måneder og år vil give os et svar på. Det er sådan, at det fremgår af aftalen, at vi senest i 2015 skal ind at vurdere, hvordan det er gået med henblik på nye initiativer i den ene eller anden retning. Jeg vil bare understrege over for dem, som har været bekymret over, at vi skulle vente til 2015, at energiforligspartierne sådan set hvert eneste år mødes og diskuterer, hvordan udviklingen er i forhold til omstilling til vedvarende energi, og hvordan udviklingen er i forhold til økonomien i den omstilling. Der har vi selvfølgelig hvert eneste år mulighed for at lave ændringer, hvis ting går i en anden retning, går for langsomt i forhold til det, som vi havde ønsket, og det, vi havde aftalt. Jeg kan forsikre, at Enhedslisten vil udvise næsten lige så stor nidkærhed, som vi har gjort i en række andre spørgsmål under den tidligere regering, i forhold til at følge den her udvikling meget nøje, og hvis det viser sig, at udviklingen er uhensigtsmæssig og forkert, vil vi selvfølgelig sikre os, at vi får en drøftelse af det i forligspartikredsen, med henblik på om der skal tages nogle nye initiativer. Men foreløbig satser vi altså på, at de bagvedliggende beregninger, som vi har fået fra ministeriet, viser sig at holde stik, og hvis det er rigtigt, kan vi konstatere, at vi nu har en højere prioritering af solenergi i den statslige energipolitik, end vi nogen sinde tidligere har haft, og vi har også en fælles forståelse iblandt forligspartierne om, at der skal laves en strategi, hvor solenergien placeres på et rimeligt og fornuftigt sted i den samlede energistrategi. Det synes vi sådan

6 6 Onsdag den 19. december 2012 (L 86) set er rigtig godt, så på den baggrund kan vi med ro i sindet stemme for det lovforslag, der ligger her. Kl. 09:11 Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det hr. Villum Christensen som ordfører for Liberal Alliance. Kl. 09:11 (Ordfører) Villum Christensen (LA): Når jeg inden afstemningen ønsker at tage ordet, er det ikke for at starte en energipolitisk debat om, hvor meget vind-, sol- eller kulstrøm, vi skal have igennem stikkontakterne. Nej, så er det mere, fordi det her lovforslag har nogle utrolig uheldige erhvervspolitiske konsekvenser. Man kan vel næppe forestille sig noget værre. Først siger man til branchen, at nu må vi se at komme ud over stepperne. Hele tre incitamentsordninger på en gang får hele sektoren til at blive mere end rødglødende. Og det er altså alt sammen noget, vi har besluttet herinde. Der investeres, der produceres, der ansættes folk, også hos tømreren og hos elektrikeren. Og fra den ene dag til den anden, en kold novemberdag, kommer der et forlig herinde, og alt stopper. Jeg gentager: Alt stopper. Ikke en telefon ringer i ordreafdelingen, ikke en kunde møder op. Ingen kan længere forstå eller gennemskue ordningen. Energistyrelsen jonglerer med nogle absurde tilbagebetalingsberegninger, som absolut ingen kan genkende. Jeg ved simpelt hen ikke, hvad det er for batterier, de har i lommeregneren derovre. Og i øvrigt: Hvem ved lige, hvor meget af deres solcellestrøm de bruger, når solen skinner? Er de hjemme lige på det tidspunkt, hvor solen skinner? Det er en ret afgørende forudsætning og helt utrolig vanskeligt at sige. Jeg tror ikke, at ret mange herinde ville kunne svare på det spørgsmål. Også de små vindmøller bliver ramt. En vindmøllefabrikant fra Thy, der har udviklet en husstandsmølle, og som omsætter for mio. kr., var mødt op i vores udvalg. Han havde nu udviklet den her over et par år og skulle så til at tjene penge. THYmøllen, hedder den. Den var så lydsvag, at man ikke engang kunne registrere det på det måleapparatur, man havde. Men så kom forliget, og nu siger han, at indtil maj til næste år så ruller det her ud. Han kan ikke finde beskæftigelse til sine medarbejdere. Samtlige vil blive fyret, for telefonen stoppede med at ringe fuldstændig prompte den her novemberdag. Han siger sådan lidt galgenhumoristisk, at det ikke bare er stopgo-politik, nej, det er fuldt stop, og det er no go. Vi har hverken brug for fuldt stop eller no go i de mange små virksomheder. Jeg er bange for, at den her lov måske også er udtryk for, at vi desværre har mange her i salen, hvis levebrød aldrig har været bestemt af, om telefonen ringer, og om der afgives en ordrebestilling. Husk på, at den her vindmøllefabrikant fra Thy ikke har gjort noget forkert, men alene knoklet for det, vi politisk har fremskyndet. Og når telefonen fra den ene dag til den anden bliver tavs, så er det ikke, fordi han har satset forkert eller spillet smart, nej, det er alene, fordi vi herinde fører en elendig erhvervspolitik, når vi sådan siger: kør, kør ikke. Som jeg sagde under førstebehandlingen, så forudser jeg, at den her lov vil få en meget kort levetid. Det synes jeg også jeg hørte lidt på hr. Per Clausen. Der ligger ingen energipolitisk eller erhvervspolitisk analyse bag det her. Der er slet ikke nogen strategi, selv om det postuleres i forliget, og det har ministeren så også senere bekræftet. Der er kun en kassetænkning i forhold til manglende afgifter. Det er her, vi finder sandheden, og derfor må så mange komme i klemme som det, vi ser her. Jeg har i min tid herinde aldrig modtaget så mange sure mail. Solcellebranchen er altså fortsat rødglødende, men nu er det af raseri, alene fordi vi fører sådan en stop-go-politik. Lad mig sige det ligeud nu er det jo ved at være jul, så vi skal være flinke ved hinanden: Det er skisme ikke nogen god lov. Der er en kort bemærkning fra hr. Steen Gade. Kl. 09:15 Kl. 09:15 Steen Gade (SF): Jeg vil gerne spørge hr. Villum Christensen, om han egentlig mener, at erhvervsudviklingen skal fremmes ved at have ordninger, som er så økonomisk kostbare for samfundet, at det var rimeligt at gribe ind. For det er jo det, der er tilfældet med den her lovgivning, nemlig at prisen faldt så meget på solceller, at vi var nødt til at justere på støtten. Kl. 09:15 Kl. 09:15 Villum Christensen (LA): Jeg er fuldstændig enig med spørgeren i, at det var meget attraktive ordninger, og derfor var det også godt, at man afskaffede afskrivningsmulighederne, det var godt, at jobordningen ikke kunne fortsætte, sådan at man ikke ligefrem får tre gange støtte til den samme aktivitet. Men i Liberal Alliance er vi jo alle sammen ret enige om, at vi gerne vil være foruden afgifter. De må gerne komme så meget ned som overhovedet muligt, og det her betragter vi ikke som tilskud, men i langt højere grad som et spørgsmål om fravær af afgifter. Hvis der endelig er et finansieringsproblem ude på den lange bane, vil jeg sige, at så sagde jeg også i min ordførertale ved førstebehandlingen, at det da så kunne være mere interessant at skubbe vindmøllerne endnu længere, måske helt derud, hvor vi dropper nogle af dem, for her har vi et folkeligt engagement, som vi aldrig nogen sinde har oplevet før i dansk energipolitik. Kl. 09:16 Hr. Steen Gade. Kl. 09:16 Steen Gade (SF): Tak. Jeg tror nu, at hr. Villum Christensen færdes for lidt de steder, hvor der står vindmøller. Der er et utrolig stort folkeligt engagement, og folk bruger også deres private penge på at investere i vindmøller. Det, der jo er karakteristisk, er, at den ordning blev for gunstig, fordi vi ikke i tide fik tilpasset støtteniveauet. Det er jo faktisk sådan, at det har været langt mere gunstigt med solceller, end det har været med at investere i vind, også for private. Så jeg er da glad for, at hr. Villum Christensen også mener, at vi skulle gribe ind. Det er også derfor, at jeg synes, at det, hr. Villum Christensen fremfører nu, måske bliver lidt hult. Hvis der skulle gribes ind, ville det også få nogle konsekvenser, og så er det måske lidt dumt at tale hele branchen ned og chancerne ned, som jeg synes hr. Villum Christensen gør. Kl. 09:17 Kl. 09:17 Villum Christensen (LA): Jeg taler bestemt ikke branchen ned. Jeg prøver bare at være realistisk, og som jeg sagde i min tale, er det her mere et erhvervspolitisk indlæg. Det kan ikke være rigtigt, at vi fører en politik på den her måde, at man investerer i klar tillid til nogle bestemte bestemmelser, og vi så gør det så usikkert, som jeg sagde før, at man ikke kan gennemskue det, for hvis man sidder hjemme ved køkkenbordet og skal

7 Onsdag den 19. december 2012 (L 86) 7 snakke med sin ægtefælle om, om man skal bruge kr., vil man jo gerne kunne forstå, om man sparer penge eller ej. Det kan man ikke med den her ordning. Så derfor kan vi sagtens få masser af solceller uden at gøre det så attraktivt, som det var tidligere, og når vi er kommet i sådan en stop-go-situation, er det netop, som jeg sagde, fordi der ingen analyse, ingen strategi er. Det nævnte hr. Per Clausen jo også. Den kommer bagefter. Herinde vedtager vi noget, og så laver vi strategien bagefter, og præcis derfor går det så galt, som det går her. Kl. 09:18 Der er et par yderligere korte bemærkninger, fru Pernille Rosenkrantz-Theil først. Kl. 09:18 Pernille Rosenkrantz-Theil (S): Jeg vil godt bede ordføreren for Liberal Alliance medgive, at de mennesker, der har investeret i solceller, kan fortsætte på den gamle ordning i 20 år. Og det vil sige, at der ikke er nogen grund til usikkerhed for de mennesker, der har investeret i solceller. Dernæst vil jeg bede hr. Villum Christensen bekræfte, at det, vi gør med den her ordning, jo er, at vi åbner op for et helt nyt marked for solcellebranchen. Hvor det tidligere kun har været interessant for parcelhusejere, er det sådan, at det i fremtiden også bliver interessant for almennyttige boligselskaber at investere i solceller. Og det er jo stadig væk en god investering også for parcelhusejerne. Det blev for guldrandet et papir, og det er jo også et spørgsmål om at bruge pengene på en ordentlig måde. Men vil hr. Villum Christensen bekræfte, at der ikke er nogen usikkerhed for dem, der allerede har investeret, og dernæst, at der bliver åbnet et nyt marked, hvor de almennyttige boligselskaber nu også kan komme i gang med at investere i solceller til gavn for klimaet, men jo også til gavn for pengepungen i de almennyttige selskaber, der nu kan få gavn af den her ordning. Kl. 09:20 Kl. 09:20 Villum Christensen (LA): Selvfølgelig vil jeg gerne bekræfte, at der de næste 20 år ikke er usikkerhed for dem, der har investeret. Det var heller ikke det, der var min pointe. Min pointe var, at ud fra en erhvervsøkonomisk betragtning er det en håbløs måde at føre energipolitik på. Fru Rosenkrantz-Theil siger, at nu åbner vi op for nye markeder. Jeg synes, vi skal snakke sammen om 3 måneder og så se, hvor fantastisk de nye markeder fungerer. Jeg går ud fra, at vi får stort set de samme breve som energiordførere, og jeg ved simpelt hen ikke, hvordan det er, man læser de her høringsskrivelser, for i stort set samtlige står der, at de ikke kunne drømme om at gå ind i de her markeder. Men lad os snakke sammen. Det bedste, der kan siges om det her lovforslag, er, at det formentlig ikke vil vare ret længe, før man bliver nødt til at ændre loven. Kl. 09:20 Fru Pernille Rosenkrantz-Theil. Kl. 09:20 Pernille Rosenkrantz-Theil (S): Jeg er egentlig ikke specielt overrasket over, at branchen vil lægge så stort et pres på, som den overhovedet kan, for at støtteordningerne bliver så gunstige som mulige. Det ville sådan set være overraskende, hvis ikke det var det, der var budskabet fra branchen, i forbindelse med at man behandler afgifter på deres område. Jeg vil bare bede ordføreren igen bekræfte, at det tidligere ikke har været lukrativt for almennyttige boligselskaber at gå ind i at investere i solceller. Det har været parcelhusejerne, og det vil sige, at alle danskere har været med til at finansiere de solceller, der sad på parcelhusejernes tage. Nu bliver det så i stedet for sådan, at det både kan betale sig for en parcelhusejer og for de almennyttige selskaber at investere i solceller. Det, der jo har været virkeligheden med de almennyttige selskaber, er, at det er dem, der har fået lavet flest energirenoveringer hurtigst. Det er her, fokus på energirenovering har været allerstørst. Det er herfra, efterspørgslen på at skabe en ordning omkring solceller, som også var lukrativ for dem, har været rigtig, rigtig stor. Og det vil sige, at det er rigtigt, at vi skruer ned, fordi tilskuddene var blevet for store, men vi åbner altså også et fuldstændig nyt marked. Så jeg tror, man skal passe på med at lade alene branchen vurdere, hvor gode forhold de skal have. Måske skal man se en lille smule på virkeligheden. Kl. 09:22 Så er det ordføreren. Kl. 09:22 Villum Christensen (LA): Som jeg også prøvede at indikere, er det ikke et spørgsmål om økonomisk incitament alene, men gennemskuelighed. Og det er ikke rigtigt, at de private vil fortsætte derudad, som jeg ligesom hører, for de kan ikke længere gennemskue, hvad det kommer til at betyde for hr. og fru Hansen, når de sidder hjemme ved køkkenbordet og skal vurdere, om de sætter kr. af til det her. Det er ganske, ganske vanskeligt, og stort set alle eksperter tilbageviser Energistyrelsens beregninger. Ministeren siger endda, han har siddet og regnet efter, at tilbagebetalingstiden er 10 år, og så er det da mærkeligt, at stort set alle andre får 15 eller 20 år. Og så kommer lige præcis det her med, at det regnestykke altså beror på den forudsætning, at man ved, om man er hjemme, når solen skinner. Det tror jeg virkelig er det afgørende, nemlig at den usikkerhed gør, at man så stopper op. Og vi har jo også set, at det er stoppet. Kl. 09:22 Må jeg ikke lige sige i al stilfærdighed: Jeg synes, det går meget godt med roen i salen, men jeg vil bede om, hvis vi skal kunne afvikle det så smidigt, at der kan fremsættes korte bemærkninger nede fra pladserne, også når vi er så mange, at man ikke fører højrøstede samtaler, og at man ikke står i synsretningen mellem dem, der stiller spørgsmål, og dem, der skal svare dem, der samtaler for det forstyrrer. Men det går meget godt, det var ikke nogen bebrejdelse, det var en henstilling. Vi har måske en meget lang dag foran os. Der er en kort bemærkning fra hr. Per Clausen. Kl. 09:23 Per Clausen (EL): Jeg er jo sådan set enig med hr. Villum Christensen i, at det er ærgerligt, at vi ikke på et langt tidligere tidspunkt har fået inddraget solenergien i vores energistrategi. Men skal det forstås sådan, at hr.

8 8 Onsdag den 19. december 2012 (L 86) Villum Christensen og Liberal Alliance nu mener, at der er brug for en statslig strategi og brug for en statslig politik som et led i at sikre omstilling til vedvarende energi, for så er det jo nyt. Det andet, jeg godt vil spørge hr. Villum Christensen om, er: Er hr. Villum Christensen ikke godt klar over, at det faktisk betyder relativt lidt for tilbagebetalingstiden, om man har en forventning om at bruge 40 pct. af den el, man selv producerer, eller 20 pct. af den el, man selv producerer? Så det er jo ikke et spørgsmål om, at man er fuldstændig ude af stand til at beregne, hvordan den økonomiske situation vil være fremadrettet. Der vil være usikkerheder, men man kan jo vælge at være lidt mere skeptisk og forsigtig, end Klima- og Energiministeriet opfordrer til. Jeg tror da, det vil være rigtigt at være lidt mere forsigtig. Kl. 09:24 Kl. 09:24 Villum Christensen (LA): Vi har jo allerede set, at forsigtigheden har afspejlet sig i, at telefonerne er fuldstændig døde. I forhold til det med at lægge strategier vil jeg sige, at det jo altid er fornuftigt, at man laver nogle ting og ser, om de virker i en sammenhæng, og det er netop det, der ikke er sket her. Når vi synes, at solceller kan have et fortrin i forhold til mange andre måder at få energi på, så er det jo altså, fordi det er den private mand, der tager sine penge op af lommen og investerer. Uanset om det er en lille vindmølle, eller det er solceller på taget, så er der noget sympatisk i det, og det skal vi ikke som stat sætte forhindringer op for, fordi vi har lavet et absurd afgifts- og tilskudssystem. Skal man så betale den rette omkostning for at gemme strømmen på nettet? Jamen der er også regler for, hvordan man kan regne sådan noget ud. Men at sige, at det er en dårlig idé at indrette sig i et system, så man selv skaffer sin egen varme, er vi uenige i. Vi synes som liberale bestemt, at vi skal støtte op om det og sige, at det er det, vi gerne vil. Det er naturligt for os, og det vil vi ikke sætte hindringer i vejen for. Kl. 09:25 Hr. Per Clausen. Kl. 09:25 Per Clausen (EL): Nu er Enhedslisten jo også enige i, at det er vigtigt med et decentralt element i energiforsyningen. Det er vigtigt, at der er et incitament til, at mennesker selv gør en indsats. Det er vi fuldstændig enige i, men jeg er nok ikke enig i, at idealsamfundet er der, hvor hver enkelt husstand selv producerer sin egen el. Altså, det tror jeg ikke det er. Derfor må vi jo indrette vores støttesystemer i forhold til vedvarende energi sådan, at det fremmer den generelle omstilling til vedvarende energi og også fremmer de løsninger, som, fordi de er fællesskabsløsninger, sådan set ud fra en samfundsmæssig betragtning er mere fornuftige, end den individuelle løsning er. Det kan Liberal Alliance af ideologiske grunde være imod, det er der jo ikke noget at sige til. Men jeg synes, hr. Villum Christensen må erkende én ting, og det er, at det ikke kan nytte noget, at han fastholder, at spørgsmålet om, hvor meget el man selv kan bruge af den el, man producerer, er utrolig afgørende for tilbagebetalingstiden, for det er det ikke. Hr. Villum Christensen taler jo selv, om jeg så må sige, solcellerne ned ved at fremstille situationen mere usikker, end den er, og det synes jeg er rigtig ærgerligt. Kl. 09:26 Kl. 09:26 Villum Christensen (LA): Jeg har intet som helst ønske om at tale solcellerne ned. Jeg tror, de enkelte husstande er så rationelle, når de sidder og regner på, om det her kan lade sig gøre, at de meget lettere end os herinde kan tage stilling til, om de vil bruge deres egne penge på det her, eller om de vil bruge nogle penge, fordi man siger et eller andet herindefra. Det der med at tro på, hvad der kommer herindefra, tror jeg vil veje mindre og mindre. Så jeg er sikker på, at den afgørende beslutning vil være meget finkæmmet, med hensyn til, som ordføreren er inde på, om det nu kan betale sig eller ikke kan betale sig. Det kan familierne sagtens selv finde ud af. Kl. 09:27 Hr. Mike Legarth for en kort bemærkning. Kl. 09:27 Mike Legarth (KF): Jeg vil bare sige til ordføreren, at det her er et af de mest hykleriske indlæg, jeg har hørt fra Liberal Alliance i lang tid. Hvad startede Liberal Alliance med? Man startede med at forlade forhandlingerne om energiforliget, man ville ikke være med til at tage ansvar, man ville ikke være med til at påvirke tingenes udvikling. Så har vi en sag om solceller, som Det Konservative Folkeparti har ført, efterfølgende med hjælp fra Venstre, for at håndhæve bedst mulige vilkår for solcellefolket. Så tilslutter Liberal Alliance sig dette meget senere. Og nu prøver man så at fremstille sig selv som et stort orakel, som en stor, hjælpende hånd. Men det er fuldstændig til grin, vil jeg sige til hr. Villum Christensen. For det, det jo handler om, er, at vi har lavet en regel, der ikke virker med tilbagevirkende kraft, netop fordi Det Konservative Folkeparti krævede det. Og det var de andre partier heldigvis med på efter nogen palaver. Så vi har jo netop sikret, at det regime, vi har givet folk at investere efter, bliver opfyldt; vi har givet folk 20 år, hvor ingen vilkår bliver forringet, hvad angår nettomålerordningen, og vi har gjort alt, hvad vi kunne, for at branchen kunne få så gode vilkår som muligt. Så er der en branche derude, vi også har forsøgt at være behjælpelige over for. Og det kan jeg se på formanden at jeg må vente til anden runde med at sige noget om. Det gør jeg så. Kl. 09:28 Kl. 09:28 Villum Christensen (LA): Nu var pointen i mit oplæg slet ikke, om man har lavet noget med tilbagevirkende kraft eller ej, overhovedet ikke. Min pointe med oplægget var, at det her er en meget, meget dårlig erhvervspolitik. Og det bør selvfølgelig ligge De Konservative på sinde, at man ikke kan ikke opføre sig sådan over for en branche. Når den investerer i noget og så lige står og skal til at»cashe ind «igen, ja, så dør markedet, fordi vi træffer beslutninger, der ikke hænger sammen og det sker uden en analyse og uden en strategi.

9 Onsdag den 19. december 2012 (L 86) 9 Hr. Mike Legarth. Kl. 09:28 Kl. 09:29 Mike Legarth (KF): Nu kender jeg jo hr. Villum Christensen, og han er normalt en flink og venlig fyr. Men jeg kan jo høre, at han ikke aner en pind om, hvad der er foregået i de her forhandlinger. Det er måske, fordi Liberal Alliance ikke var med fra starten. Det Konservative Folkeparti har altså netop ført den kamp. Og hvor var hr. Villum Christensen til at hjælpe med den? Han var fuldstændig væk. Hvor var Liberal Alliance? De var fuldstændig væk. Men vi har sørget for, at der i det mindste i hvert fald ikke er nogen, der bliver ramt med tilbagevirkende kraft, og det er vigtigt. Vi har også sørget for, at der er nogle gode betingelser fremadrettet. Vi har gjort, hvad vi kunne for, at man kunne bevare nettomålerordningen, og at man kunne få en bedre overgangsordning. Vi Konservative har været erhvervslivets talsmand i den her sag, mens Liberal Alliance har været fuldstændig fraværende. Kl. 09:29 Kl. 09:29 Villum Christensen (LA): Ja, det er rigtigt, at vi ikke ved, hvad der er sket i forhandlingerne, for vi deltog ikke. Det er fuldstændig rigtigt. Vi meldte os ud af forhandlingerne, fordi vi var uenige i det høje ambitionsniveau, der blev lagt, og hvor der skulle bygges så mange vindmøller, at vores eludgifter bl.a. af den grund ville blive så store, så erhvervslivet ville tjekke ud, som vi aldrig har set før. Så jeg synes samlet set, at det er en dårlig erhvervspolitik, når man får så høje energiomkostninger. Og det var en af grundene til, at vi tjekkede ud. En af grundene var den meget, meget ambitiøse vindmøllestrategi. Kl. 09:30 Var det en ordførertale, der blev bedt om, og ikke en kort bemærkning? Ja, så siger jeg tak til ordføreren. Så tager vi fru Pernille Rosenkrantz-Theil som ordfører for Socialdemokratiet, værsgo. Partierne kunne have meldt sig. Kl. 09:30 (Ordfører) Pernille Rosenkrantz-Theil (S): Det, der så alligevel kalder mig herop, er, at jeg kun kan tilslutte mig hr. Mike Legarths bemærkninger om, at det her er topmålet af hykleri. Hr. Villum Christensen står heroppe og bekymrer sig om prisen på vindmøller og prisen på den samlede energiaftale, og derfor står Liberal Alliance uden for. Det forslag, vi behandler her, går jo lige præcis ind og finder den hårfine balance mellem på den ene side at skulle passe på skatteydernes kroner, forbrugernes kroner, og på den anden side gerne at ville lave en grøn omstilling. Hvis jeg havde haft flere korte bemærkninger, ville jeg gerne have spurgt om, om det ikke var korrekt, at lige præcis bemeldte vindmøller er væsentlig billigere i forhold til at skabe energi end de solceller, vi behandler her. Så hvis det var sådan, at Liberal Alliance havde travlt med at sikre sig, at der var billige elpriser i Danmark, ville det sådan set være på sin plads, at man stemte for det her forslag. For det, det her forslag gør, er jo at skrue ned, så vi når et niveau, hvor det er en god investering at investere i solceller, men ikke er et guldrandet papir. Og det er præcis den balance, vi skal finde. For det, der er det vigtige med solceller, er selvfølgelig det folkelige engagement, der er i at få lavet en grøn omstilling i Danmark. Det skal kunne betale sig at investere i solceller, men det skal ikke være sådan, at det bliver et guldrandet papir, hvor den investering er langt bedre end alle andre investeringer, man kan finde på hele markedet. Den balance må og skal vi kunne finde. Den har vi fundet med det her stykke papir. Hertil kommer så, at vi har åbnet for, at almennyttige boligselskaber bliver ligestillet med parcelhusejere. Jeg mener i virkeligheden, at det er ganske betænkeligt, at man i en årrække har haft det sådan, at samtlige forbrugere i Danmark, samtlige skatteydere i Danmark, har bidraget til en ordning, som kun parcelhusejerne har kunnet få del i. Med den aftale, vi har indgået her, med det lovforslag, vi behandler her, bliver det sådan, at det ikke kun er parcelhusejerne, men at det er hele den danske befolkning, der kan få adgang til at investere i solceller. Og det er på et rimeligt leje, hvor vi også tager hensyn til skatteyderne. Så jeg vil sige, at jeg mener, at vi samlet set har lavet en aftale og nu også et lovforslag, som rammer en rimelig balance i forbindelse med de hensyn, der er at tage både til solcellebranchen og til solcelleejerne, som vi netop har givet gunstige vilkår fremadrettet, samtidig med at vi har sikret, at det ikke virker med tilbagevirkende kraft. Så jeg vil sige, at jeg er enig med hr. Mike Legarth. Det er topmålet af hykleri, når Liberal Alliance står heroppe og taler imod forslaget. Kl. 09:33 Det har udløst et par korte bemærkninger fra Liberal Alliance. Først hr. Anders Samuelsen for en kort bemærkning. Kl. 09:33 Anders Samuelsen (LA): Topmålet af hykleri siges der. Det, der er, og det, som man ikke kan tale sig ud af, hvad enten man er fru Pernille Rosenkrantz-Theil eller hr. Mike Legarth, er, at det her Folketing har lagt stemmer til for 3,5 mia. kr. ekstra skatter. Det er ekstra skatter, der i den sidste ende ender hos forbrugerne. Det er den ene ting, som er fuldstændig skandaløs og topmålet af hykleri, når man siger, at man har tænkt på borgerne. Den anden ting er, at man fører en forfejlet erhvervspolitik, som er fuldstændig korrekt beskrevet af hr. Villum Christensen; det er en stop-go-politik. Og hvis man er i tvivl om det, og det er man åbenbart, når man er inde i det her hus, skulle man da bare gå ud i virkeligheden og spørge, hvad der foregår derude. Der foregår ikke længere noget, for man har ikke tillid til, hvad der foregår herinde. Og det er med god grund. Kl. 09:34 Kl. 09:34 Pernille Rosenkrantz-Theil (S): Det er fuldstændig korrekt, at energiaftalen kostede lige godt 3,5 mia. kr. Men hvis ordføreren tog en tur ud i virkeligheden, ville han opleve, at ude i virkeligheden er det også sådan, at man sparer 5,6 mia. kr. Man sparer 5,6 mia. kr. på grund af bl.a. de sparetiltag, der er. Og det vil altså sige, at den samlede regning går den rigtige vej. Vi ved jo udmærket godt, at priserne på energi stiger i de her år. Det har større og større betydning for dansk erhvervsliv og for de danske forbrugere. Vi ved alle sammen, at vores varmepriser stiger.

10 10 Onsdag den 19. december 2012 (L 86) Det, der er lavet med den her energiaftale, er ganske rigtigt også en udgift, men på den lange bane er der altså inden for den rækkevidde af aftalen en kæmpestor besparelse for forbrugerne og for dansk erhvervsliv. Mon ikke også, det var derfor, at både Dansk Industri, Dansk Erhverv og Dansk Landbrug bakkede op om aftalen? Kl. 09:35 Hr. Anders Samuelsen. Kl. 09:35 Anders Samuelsen (LA): Der er én grund til, at de bakkede op, og den er, at de havde frygtet det, der var værre. Priserne falder på energi i øjeblikket. Det er jo utroligt, at man skal stå og høre på det der. Sandheden er, at vi her i Danmark betaler op mod det firedobbelte for energi, end man f.eks. gør i Schweiz. Hvorfor? På grund af jer! Det er det, der er sagen. Man forringer Danmarks konkurrenceevne, man poster ekstra regninger ud i hovedet på forbrugerne, og så står man oven i købet oppe på Folketingets talerstol og påstår, at det her fører til nettobesparelser for den danske borger. Det er jo simpelt hen noget vrøvl fra ende til anden! Kl. 09:35 til at gå ind og justere på de tilskud, der bliver givet fra statens side, så ved jeg ikke, hvad en god anledning ellers ville være. Kl. 09:37 Hr. Simon Emil Ammitzbøll. Kl. 09:37 Simon Emil Ammitzbøll (LA): Jeg vil sige til fru Pernille Rosenkrantz-Theil: Vi stemmer nej til, at Folketinget snyder befolkningen, at man lokker dem ind i en ordning og bagefter narrer dem. Det er simpelt hen ikke rimeligt over for den danske befolkning, at et flertal herinde har narret folk til at købe solceller ud fra nogle givne forudsætninger og derefter ændrer forudsætningerne. Folk har i øvrigt købt dem for deres egne penge. Så blev der ikke svaret på spørgsmålet, men det er vel, fordi man kender svaret. Er det ikke korrekt, at både gas og kul i disse år bliver billigere, mens vi stadig har Europas højeste energipriser, som man så lige har smækket en tand yderligere op? Hvorfor er det, at danskerne skal betale overpris, og hvorfor er det, at man narrer den danske befolkning til at købe bestemte energityper og derefter fjerner grundforudsætningerne? Det kan man ikke være bekendt over for den danske befolkning. Kl. 09:38 Kl. 09:35 Kl. 09:38 Pernille Rosenkrantz-Theil (S): Så er vi vist tilbage til det der med topmålet af hykleri. Det lovforslag, vi behandler her, skruer ned for en ordning, fordi solceller er dyrere end vindmøller, og hvis vi skal bruge pengene på klog vis i forhold til den grønne omstilling, skal vi selvfølgelig sørge for, at ordningerne bliver tilpasset, efterhånden som markedspriserne falder. Prisen på solceller er faldet til det halve inden for det sidste år, og derfor bliver man selvfølgelig nødt til at gå ind og justere på de ordninger. Jeg vil bare sige, at det er 5,6 mia. kr., dansk erhvervsliv og danske forbrugere sparer på ryggen af den energiaftale. Det er da sådan set gode 3,5 mia. kr. givet ud, at man foretager den investering. Kl. 09:36 Hr. Simon Emil Ammitzbøll for en kort bemærkning. Kl. 09:36 Simon Emil Ammitzbøll (LA): 3,5 mia. kr. i nye udgifter har man kastet i hovedet på danskerne og dansk erhvervsliv. Energipriserne stiger, siger ordføreren. Ja i Danmark. Vi har Europas højeste energipriser, men er sandheden ikke, at både kul og gas bliver billigere ude i verden, mens regeringen gør energipriserne dyrere i Danmark? Kl. 09:37 Kl. 09:37 Pernille Rosenkrantz-Theil (S): Jeg gentager bare, at hvis man kerer sig så meget om energipriserne, som jeg kan høre at de to herrer fra Liberal Alliance gør, er det da mærkværdigt, at Liberal Alliance som det eneste parti stemmer nej til et forslag, hvor man går ind og justerer på tilskud til solceller på en måde, så man kommer ned på et naturligt leje. Prisen på solceller er faldet til det halve på et år. Hvis ikke det skulle være en anledning Pernille Rosenkrantz-Theil (S): Jeg tror måske, der er et lille issue, man skal have afgjort i Liberal Alliance. For det er sådan, at Liberal Alliances ordfører på området, som man må forvente har lidt mere tjek på tingene end hr. Simon Emil Ammitzbøll, lige har bekræftet fra talerstolen, at der ikke er blevet lavet lovgivning med tilbagevirkende kraft. Det er lige blevet bekræftet af ordføreren heroppe på talerstolen. Og det vil altså sige, at vi står i en situation, hvor hvert eneste menneske, der har foretaget en investering i solceller, har sikring for den investering. Det tror jeg måske lige man skal have en lille snak om i Liberal Alliance, for ellers er det jo rimelig uhyrlige anklager, der kommer fra Liberal Alliances side her. Kl. 09:39 Der er nogle flere korte bemærkninger. Vi har stadig væk en rimelig chance for at komme hjem til jul. Hr. Per Clausen. Kl. 09:39 Per Clausen (EL): Jeg skal først være færdig søndag morgen, så det går nok. Jeg synes, det var nogle meget underholdende indlæg, der kom fra Liberal Alliance her. Jeg er glad for, at de har overtaget den der rolle med at komme med de morsomme indlæg, for så er vi andre fri for det. Jeg vil bare i al stilfærdighed spørge fru Pernille Rosenkrantz- Theil, om hun ikke kan bekræfte, at energipriserne i Danmark ikke er høje, at elpriserne i Danmark er nogle af de laveste i Europa, men at det er rigtigt, at vi opkræver skatter i det her land for at have penge til velfærd, og at det nok er det der med penge til velfærd, som Liberal Alliance i grunden er sure over. Kl. 09:40

11 Onsdag den 19. december 2012 (L 86) 11 Kl. 09:40 Pernille Rosenkrantz-Theil (S): Altså, uden at vi skal bevæge os ud i en lang teknisk forklaring på energipriserne i Danmark, så har hr. Per Clausen fuldstændig ret i, at det er sådan, at vi har Europas laveste priser. Og det har vi bl.a., fordi vindmøllerne jo bliver betalt af med tiden, hvilket vil sige, at vi sådan set kvit og frit har strøm derfra, når først vi har fået betalt dem. Det, der så ligger i energiaftalen, er bl.a., at vi har lavet en forsyningssikkerhedsafgift, og den er jo temmelig afgørende for, at vi har kunnet foretage de investeringer, der har gjort, at vi er nået frem til en situation, hvor vi har så lave energipriser, som vi har nu. Jeg mener sådan set, at man skal notere sig, at Dansk Erhverv, Dansk Industri og Dansk Landbrug bakkede op om energiaftalen, og også om, at der bliver opkrævet afgifter på den her måde, fordi de fleste jo har indset, at vi ikke bare for klimaets skyld, men også fordi energi politisk set fylder mere og mere verden over bliver nødt til at lave en grøn omstilling og det derfor er nødvendigt at foretage de investeringer, som fremtidssikrer dansk erhvervsliv og dansk industri. Så ja, jeg kan bekræfte, hvad hr. Per Clausen siger. Kl. 09:41 Hr. Per Clausen. Kl. 09:41 Per Clausen (EL): Jeg vil til den almindelige folkeoplysning og den kan der være hårdt brug for, når Liberal Alliance har haft op til tre medlemmer i gang med at tale spørge fru Pernille Rosenkrantz-Theil om noget. Er det ikke er rigtigt forstået, at en af grundene til, at den aftale, vi lavede omkring solceller, faktisk blev ret dyr, var, at vi lavede en usædvanlig venlig overgangsordning af hensyn til dem, der havde investeret i forvejen. Det var en usædvanlig venlig ordning, hvor man ligesom fik sin investering sikret 20 år ud i fremtiden, hvilket er helt usædvanligt. Det kan godt være, at Liberal Alliance gerne vil have det sådan fremover, men det er faktisk helt usædvanligt, og det var en af grundene til, at det her blev rigtig dyrt. Der blev gjort uendelig meget for at undgå, at det ikke blev med tilbagevirkende kraft. Kl. 09:41 Kl. 09:41 Pernille Rosenkrantz-Theil (S): Det er fuldstændig præcist. Vi har beholdt muligheden for, at dem, der har investeret i solceller, får lov til at beholde det guldrandede papir, de investerede i. Og det betyder altså, at der er mennesker i Danmark, der har foretaget en investering i 2012 hvor priserne på den gamle ordning var halveret som får lov til at fortsætte på den gamle ordning. Det får de lov til, på trods af at man vel godt kan kalde det et hypertilskud til de solcelleejere, som altså investerede på et tidspunkt, hvor markedspriserne var faldet, og som oven i købet kom med på den gamle ordning. Vi havde selvfølgelig et ønske om at sørge for, at man kunne være sikker på, at den investering, man foretog, var garanteret fremover. Angående det med, hvad der sker i markedet, vil jeg gerne gentage, at det er klart, at man skaber usikkerhed, hver gang man ændrer på lovgivningen. Men jeg synes, det er rigtig væsentligt at få understreget, at vi med det her lovforslag åbner op for, at de almennyttige selskaber også kan komme med om bord. Derfor har vi selvfølgelig et håb om, at antallet af solceller i Danmark også i årene fremover vil stige markant. Hr. Hans Christian Schmidt for en kort bemærkning. Kl. 09:42 Kl. 09:42 Hans Christian Schmidt (V): Det er mest, fordi jeg synes, at ordføreren for øjeblikket har mange tal fremme, og der er bare to spørgsmål, jeg gerne vil stille ordføreren, nemlig for det første: Var det noget, regeringen pressede igennem, altså at det ikke blev med tilbagevirkende kraft? Altså, var det noget, regeringen måtte kæmpe for at få gennemført, at det ikke blev med tilbagevirkende kraft? For det andet: Vil ordføreren delagtiggøre os andre i, hvilke tal der er, og hvor de tal kan findes? Ordførerens udtalelser hviler på, at prisen for et solcelleanlæg er blevet halveret. Kl. 09:43 Kl. 09:43 Pernille Rosenkrantz-Theil (S): Det sidste er let at svare på. Der er det bare et spørgsmål om at gå ind på Energistyrelsens hjemmeside. Der ligger notaterne, der ligger til grund for aftalen, og der kan man læse om halveringen af prisen på solcellerne. Med hensyn til det med tilbagevirkende kraft er det jo fuldstændig korrekt, at der var diskussion om, hvorvidt man skulle lægge det på det ene eller det andet niveau. Det er simpelt hen, fordi for de investeringer, der er foretaget særlig de seneste år i forbindelse med solceller, har det været et ualmindelig guldrandet papir. Der skal man jo finde en fin balance mellem, hvad man vil bruge resten af forbrugeres penge på, og hvad der er rimeligt i forhold til de mennesker, der har investeret. Jeg er meget tilfreds med den løsning, som vi i fællesskab har fundet; det synes jeg sådan set der er god grund til at glæde sig over. Kl. 09:44 Hr. Hans Christian Schmidt. Kl. 09:44 Hans Christian Schmidt (V): Det lyder jo, som om ordføreren klandrer borgerne for, at man har udnyttet nogle regler, som Folketinget har vedtaget. Det er jo en besynderlig fremgangsmåde. Men jeg vil bare så konstatere, at ordføreren altså lader sin information hvile på, hvad man har fundet på Energistyrelsens hjemmeside, men ikke på, at man selv har sat sig ind i, hvorvidt prisen på solcelleanlæg er blevet halveret i forhold til for et år siden. Jeg kan i hvert fald sige til ordføreren: Hvis ordføreren lige gider gå ind og google lidt på solcelleanlæg, vil man kunne finde derinde, at det ikke er en halvering af prisen. Kl. 09:44 Kl. 09:44 Pernille Rosenkrantz-Theil (S): Nu taler du til en ordfører, der er tilpas nørdet, når det gælder det der med solceller og priser, til, at jeg også kan sige, hvilken hjemmeside det er nemmest at gå ind på, hvis det er sådan, at man ikke vil stole på Energistyrelsens tal, men selv vil sidde og fedte rundt med det. Man kan gå ind på den hjemmeside, der hedder

12 12 Onsdag den 19. december 2012 (L 86) ser.dk. Der kan man følge med i markedsudviklingen. Man kan sammenligne, hvad de forskellige anlæg koster. Man kan i dag få nogle, der koster i omegnen af kr., hvis det er et 6-kW-anlæg, man gerne vil have op på sit tag, og op til omkring kr., hvis det er sådan, at man gerne vil have Rolls Royce-modellen inden for solcelleanlæg. Der er altså sådan, at der er sket en halvering af prisen inden for det sidste år, men det er medlemmet af Folketinget selvfølgelig velkommen til at tjekke efter. Kl. 09:45 Vi bruger stadig væk ikke duformen i Folketinget. Hr. Villum Christensen for en kort bemærkning. Kl. 09:45 Villum Christensen (LA): Nu tror jeg, at jeg vil prøve for tredje gang, men det er jo selvfølgelig ikke sikkert, det lykkes. Men vi har jo rigtig mange gange hørt det her med, at det er en god forretning at bruge rigtig mange penge på energiområdet, for så tjener vi endnu mere. Jeg har hørt ministeren sige det rigtig mange gange og nu også den socialdemokratiske ordfører. Men det står jo i skærende kontrast til, at gaspriserne og kulpriserne på verdensmarkedet styrter ned. Vi ved, at biobrændslerne, som vi skal have rigtig meget af, er der meget lidt af ude i den store verden, og der bliver mindre og mindre, og så er mit spørgsmål: Hvordan i alverden kan man tjene penge, når man går fra noget, som faldet i pris, og så flytter sit energiforbrug over på noget, som stiger i pris? Kl. 09:46 Kl. 09:46 Pernille Rosenkrantz-Theil (S): Altså, noget af det, der er hele ideen med vedvarende energi, er jo sådan set, at det er noget, der handler om det er også det, det handler om, når vi taler om solceller når man først har betalt for anlægget, at for det antal år, det kører ud over tilbagebetalingstiden, er strømmen gratis. Det er sådan en grundforudsætning, og det er ret rart at vide, når man beskæftiger sig med energipolitik. Nu, hvor vi så har Liberal Alliances ordfører ved mikrofonen, kunne det jo være rart at få udredt den der lille uenighed, der var mellem de forskellige medlemmer af Liberal Alliance. Så jeg vil gerne bede ordføreren, nu han har mulighed for at tage endnu en kort bemærkning, om at bekræfte, at der med det her lovforslag ikke bliver lavet lovgivning med tilbagevirkende kraft. Kl. 09:46 Hr. Villum Christensen. Kl. 09:46 Villum Christensen (LA): Der er absolut ingen som helst uenighed. Det er korrekt, at man først siger 10 år, og så siger man 20 år. Men det ændrer jo ikke ved det forhold, at de forudsætninger, man startede med, da man sad ude ved køkkenbordet og besluttede, at nu ville man bruge kr. af sine egne penge til at investere i det her, er blevet ændret. For mange af de her anlæg, kan jo vare i både 25 og 30 år; det kan man se på de garantiordninger, der er. Så der er jo lavet ændringer. Men det er klart, at i de 20 år, som der nu står det kan enhver jo læse sker der ikke nogen ændringer, men der sker noget efter de 20 år. Men pointen er altså jeg siger det en gang til at forudsætningerne er ændret fra det tidspunkt, hvor man tog beslutningen. Hovedproblemet er ikke det med de 20 år for os. Det grundlæggende er hvilket jeg også startede med at sige i mit indlæg den stop-go-politik, der er, og det er den, vi anklager. Den kan vi simpelt hen ikke være bekendt. Det er i virkeligheden en helt anden problemstilling. Men så kunne jeg da godt tænke mig at spørge, når jeg nu har ordet: Synes ordføreren, at det er tilfredsstillende? Er den her måde noget, vi skal forfølge, altså først skrue rigtig op for sluserne og så ned igen? Er det den erhvervspolitik, som man i Socialdemokratiet synes at det danske samfund kan have glæde af? Kl. 09:48 Kl. 09:48 Pernille Rosenkrantz-Theil (S): Jeg vil gerne sige meget klart, at jeg for det første er glad for, at ordføreren nu har fået sat på plads, at det ikke var det der med de 20 år, der var problemet, fordi der her ikke bliver lavet lovgivning med tilbagevirkende kraft. Så vil jeg for det andet i forhold til stop-go-politikken sige, at på et hvilket som helst tidspunkt, hvor vi herinde går ind og laver om på ordninger, vil det skabe usikkerhed på markedet; det giver sig selv. Det er også tilfældet, hvad det her angår. Og der vil jeg bare sige: Vi kan i Danmark ikke under nogen omstændigheder have ordninger, hvor markedsprisen falder til det halve på et år, uden at vi går ind og justerer. Det er en fuldstændig uholdbar situation. Jeg troede egentlig, at Liberal Alliance var så glad for markedskræfter, at man var nogenlunde med på, at når udbud og efterspørgsel og priser forandrer sig, skal man selvfølgelig også gå ind og kigge på ordningerne. Så jeg mener, at vi har fået skabt gode, stabile rammer på solcellemarkedet. Men det er klart, at i det sekund man forandrer på det, vil der selvfølgelig være usikkerhed i markedet. Ellers ville man jo aldrig kunne ændre på reglerne, hvis man ikke var villig til at tage den usikkerhed med mellemrum. Jeg synes, vi her har fået lavet en rigtig god ordning både fremadrettet og bagudrettet. Kl. 09:49 Hr. Joachim B. Olsen for en kort bemærkning. Kl. 09:49 Joachim B. Olsen (LA): Jeg skal bare lige forstå en ting. Det, der kaldes støtte, når man sætter et solcelleanlæg op, er, at man ikke betaler afgifter, når man sætter sit solcelleanlæg op. Er det rigtigt forstået? Kl. 09:49 Pernille Rosenkrantz-Theil (S): Det er korrekt. Hr. Joachim B. Olsen. Kl. 09:49 Kl. 09:49

13 Onsdag den 19. december 2012 (L 86) 13 Kl. 09:49 Joachim B. Olsen (LA): Betyder det så også, at jeg skal have statsstøtte, når jeg selv planter kartofler i haven og dermed ikke går ud og køber mine kartofler i Brugsen og dermed ikke betaler moms? Er det så også statsstøtte, fordi jeg altså ikke betaler moms af de kartofler, jeg selv har lavet? Så får jeg også statsstøtte eller hvad? Kl. 09:49 Pernille Rosenkrantz-Theil (S): Nej. Fru Linda Kristiansen for en kort bemærkning. Kl. 09:49 Kl. 09:49 Kl. 09:50 Linda Kristiansen (RV): Jeg vil bare spørge, om det er korrekt forstået, at erhvervslivet får glæde af det her forslag, da støtten til store anlæg sættes op. Kl. 09:50 Kl. 09:50 Pernille Rosenkrantz-Theil (S): Vores vurdering er, at det her kommer til at blive til gavn for solcellemarkedet, idet det ikke længere kun er de private parcelhusejere, men også almennyttige boligselskaber, der får mulighed for at sætte anlæg op. Det, der har været virkeligheden med hensyn til hele omstillingen, den grønne omstilling, er, at dem, der er gået forrest, faktisk har været de almennyttige selskaber. Det er dem, der har været tidligst ude med at energirenovere i Danmark. Der har altså været et meget stort pres og et ønske fra de almennyttige boligselskaber om at få mulighed for også at få adgang til den her ordning. Så noget af det, der er rigtig vigtigt med det her lovforslag, er netop, at vi får åbnet for, at de almennyttige selskaber kan komme med om bord. Det, der jo er kendetegnet ved dem, er også, at de kan efterspørge langt større anlæg end det, man kan have på sit private tag. Det giver næsten sig selv, fordi størrelsesforholdene er anderledes. Så vi glæder os rigtig meget til med den her ordning at kunne se frem til, at der kommer flere og flere solceller i Danmark i årene, der kommer. Kl. 09:51 Fru Linda Kristiansen, ikke mere? Nej. Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det hr. Steen Gade som SF's ordfører. Kl. 09:51 (Ordfører) Steen Gade (SF): Tak. Der er et gammelt ordsprog, der siger, at man ikke kan både blæse og have mel i munden. Når man har gået rundt herinde i nogle år og har overværet debatterne, specielt debatten her i den sidste halve time, så kan jeg da konstatere, at der i hvert fald er et parti, der både kan blæse og have mel i munden, men nu var det ikke for at starte en polemik. Jeg vil prøve at sige nogle forholdsvis rolige ting om den her sag, fordi den berører mange mennesker og optager mange mennesker. For det første er spørgsmålet om husstandsvindmøller ikke endeligt afgjort. Jeg siger det, fordi der blev givet eksemplet med THYmøllen. Det er sådan, at den endelige afklaring af, hvordan det system fremadrettet skal laves, kommer til at fremgå af det lovforslag, som også handler om kystmøller, og som bliver fremsat den 6. februar. Det var altså oplysningen om husstandsvindmøllerne. Den anden oplysning er den, som også andre ordførere har fremført, nemlig at vi nu laver en ligestilling mellem almennyttige selskaber og parcelhusejere. Det synes jeg er vigtigt af to grunde: Den ene grund er, at det burde vi have gjort noget før. Den anden grund er, at vi udvider markedet for solceller ganske markant. Det er også en udvidelse, som gør, at små landsbysamfund vil kunne lave fællesanlæg, som økonomisk og energiøkonomisk er at foretrække, altså er bedre end de individuelle anlæg. Det sidste, jeg så vil sige, og som egentlig også er en opfordring til branchen og alle, der har været aktive i den her debat, for den har været lidt højstemt nogle gange, er: Det er vel egentlig dumt at tale branchen ned. Det er vel klogere at sige: O.k., her har vi nu nogle fremadrettede regler, som betyder, at vi i Danmark får opstillet flere solcelleanlæg, end der var aftalt for et halvt år siden, for det er facts. Det er målet, at der skal mere solcelleenergi på tagene end det, der var aftalt før. Vi har så rettet tilskudssystemet til, sådan at det prisfald, der er på markedet, også afspejler sig i, at vi nedsætter støttesatserne. Men vi får altså mere solcelleenergi på tagene i Danmark, end vi aftalte, da vi lavede energiforliget. Så til allersidst lidt selvkritik, for selvfølgelig kunne det her have været smukkere, og selvkritikken går på, at vi ikke så det før sommeren. Det var der nogle få der gjorde, og vi skulle have reageret noget før, men vi har ikke gjort noget, der stopper markedet. Man oplever selvfølgelig et fald, men vi laver altså en udvidelse af fællesanlæggene, og det, der sker, og som er mere økonomisk end at lave anlæg på individuelle husstande, er, at der laves flere større anlæg. Det er alt sammen med til at gøre, at branchen har en chance, og jeg synes, det er dumt, at vi herinde står og taler branchen ned, for vi ønsker faktisk mere solcelleenergi. Kl. 09:55 Der er to korte bemærkninger. Hr. Joachim B. Olsen. Kl. 09:55 Joachim B. Olsen (LA): Jeg prøver simpelt hen at forstå venstrefløjens logik. Det, der kaldes for statsstøtte, i forbindelse med at man sætter et solcelleanlæg op selv, er, at man ikke betaler afgifter. Så kan jeg simpelt hen ikke forstå, hvorfor det ikke også bør kaldes statsstøtte, når jeg hjemme i min have dyrker mine egne kartofler og dermed ikke betaler moms, som jeg ville have gjort, hvis jeg købte mine kartofler i Brugsen. Det må jo så også være statsstøtte. Det er fuldstændig det samme. Det er jo en fuldstændig vanvittig logik at kalde noget for statsstøtte, fordi man ikke betaler en afgift på noget. Kl. 09:55 Kl. 09:55 Steen Gade (SF): Der er vel den forklaring, at når man ikke betaler en afgift, skal de penge ind i kassen et andet sted, og så skal vi, som måske ikke har sat solceller op, være med til at betale det på en anden måde.

14 14 Onsdag den 19. december 2012 (L 86) Hr. Joachim B. Olsen. Kl. 09:56 Kl. 09:56 Joachim B. Olsen (LA): Jamen når jeg dyrker mine egne kartofler derhjemme og altså ikke køber dem nede i Brugsen og dermed ikke betaler moms af de kartofler, jeg har dyrket, så skal de penge vel også ind i statskassen på en anden måde. Og dermed må det, at jeg er kartoffeldyrker hjemme i min egen baghave, så også være ensbetydende med, at jeg får statsstøtte. Det er jo den samme logik det er jo fuldstændig tosset. Kl. 09:56 Steen Gade (SF): Kartofler og strøm er ikke det samme. Hr. Simon Emil Ammitzbøll for en kort bemærkning. Kl. 09:56 Kl. 09:56 Kl. 09:56 Simon Emil Ammitzbøll (LA): Men skatter og afgifter er og bliver nu skatter og afgifter. Ordføreren siger, at man ikke både kan blæse og have mel i munden, og med det skal det åbenbart forstås på den måde, at man ikke både kan være imod et energiforlig, der poster 3,5 mia. kr. i nye afgifter i hovedet på en skræmt befolkning, og samtidig være imod, at man snyder befolkningen, i forhold til hvilke forudsætninger der var gældende i forhold til solcelleanlæg. Hvis det er at blæse og have mel i munden, kan jeg sådan set ikke se problemet, for vi vil gerne være imod, at man kaster nye afgifter i hovedet på danskerne, og vi vil til enhver tid være imod, at man snyder danskerne i forhold til de forudsætninger, man lokker dem ind på. Kan hr. Steen Gade så ikke forstå den vrede, der kan være blandt de mennesker, som har investeret i solcelleanlæg? Kl. 09:57 Kl. 09:57 Steen Gade (SF): Punkt 1, jeg har faktisk haft den selvkritiske overvejelse, at vi skulle have justeret det her system tidligere. Punkt 2, vi snyder ikke nogen. Alle, der har investeret i det her, får pengene hjem i meget rigelig mængde, også den forventede indtægt, de regnede med at få. Hvis spørgeren så mener, at det er dem, der ikke har købt, vi snyder, vil jeg bare sige, at til dem har jeg sagt, at det stadig væk er en o.k. forretning at sætte solceller på taget. Og vi har udvidet markedet, ved at almennyttige boliger og lokale fællesskaber nu ligestilles med parcelhusejere. Kl. 09:58 man har belastet det her land med Europas højeste energipriser til skade for dansk erhvervsliv og i sidste ende for den danske befolkning. Kl. 09:59 Kl. 09:59 Steen Gade (SF): Næh, jeg fortryder da ikke noget. Jeg siger, det kunne have været klogere, at vi havde lavet den justering af støtten lidt tidligere. Men hvis man fortrød, var det jo, fordi man syntes, man ikke skulle have lavet den her tilpasning af støtten. Når jeg udtrykker mig, som jeg gør, er det jo, fordi vi har måttet udskyde noget udbygning af vindkraft for at finansiere den forsinkelse i vores reaktion. Så vil jeg lige rette en misforståelse: Vi ligger i bunden, når det gælder energipriser i Europa. Kl. 09:59 Hr. Ole Birk Olesen for en kort bemærkning. Kl. 09:59 Ole Birk Olesen (LA): Jeg vil høre, om SF's ordfører ganske kort kan fortælle, hvorfor vi i det hele taget har afgift på strøm i Danmark. Hvad er årsagen til, at der er afgift på strøm i Danmark? Kl. 10:00 Kl. 10:00 Steen Gade (SF): Altså, forslaget handler om solceller, og det er jo da strøm, der kommer ud af det. Men det drejer sig jo om ændringer vedrørende solceller. Men lad mig så svare: Vi har afgifter på strøm i Danmark, fordi vi skal nedbringe det samlede energiforbrug. Det er et økonomisk, ressourcemæssigt fornuftigt initiativ, og det er med til at styre, at det samlede energiforbrug er lavere. Og så har vi det også til at finansiere omstillingen til vedvarende energi, som er fremtidens energiforsyning, ikke bare i Danmark, men i verden. Kl. 10:00 Hr. Ole Birk Olesen. Kl. 10:00 Ole Birk Olesen (LA): Vi har afgift, fordi vi skal have et lavere energiforbrug, fordi energiforbruget belaster klimaet og miljøet, mener man, og fordi der er mangel på fossile brændstoffer. Den afgift gælder så for strøm, der er produceret med fossile brændstoffer. Men hvorfor skal den også gælde for strøm, der er produceret med solceller? De tærer jo ikke på klodens ressourcer. De belaster jo ikke miljøet. Så hvorfor skal der i det hele taget være en miljøafgift på noget, der ikke belaster miljøet? Kl. 10:01 Hr. Simon Emil Ammitzbøll. Kl. 09:58 Kl. 10:01 Simon Emil Ammitzbøll (LA): Man føler ikke, man har snydt, men alligevel fortryder man. Det er jo en start. Det kunne være, man så også på et tidspunkt fortryder, at Steen Gade (SF): Jeg mener ikke, at der er en miljøafgift på solceller. Vi nedtrapper sådan set tilskuddet, men der er jo et tilskud.

15 Onsdag den 19. december 2012 (L 38) 15 Hr. Anders Samuelsen for en kort bemærkning. Kl. 10:01 Kl. 10:01 Anders Samuelsen (LA): Jeg skal bare lige holde fast i den påstand, der kom fra ordføreren, om, at Danmark har de laveste energipriser. Er det før eller efter afgifter og skatter? Kl. 10:01 Kl. 10:01 Steen Gade (SF): Det er før afgifter. Nåh jo, men det er jo det, der betyder noget for erhvervslivet. Jeg ved ikke, hvorfor Liberal Alliance kører det her, for vi ligger i den lavere ende i Europa. Jeg sagde ikke, at vi lå lavest, men at vi ligger i den lavere ende i Europa. Det ved industrien, og det ved erhvervslivet godt. Svaret er derfor, at det er før afgifter. Men da de jo ikke rigtig betaler nogen særlige afgifter på det her punkt, er det jo en stor fordel for dansk erhvervsliv, at vores energipriser er sådan. Og vi kan egentlig være stolte af, at vi har det sådan, samtidig med at vi har så stor en andel af vedvarende energi. Kl. 10:02 Hr. Anders Samuelsen. Kl. 10:02 Anders Samuelsen (LA): Det er jo fuldstændig sort snak. At stå på Folketingets talerstol og prøve at bilde befolkningen ind, at vi har nogle af de laveste energipriser i Europa, svarer til at påstå, at vi også har de billigste biler. Det har vi jo rigtigt nok, men det er, lige inden de kommer ind over grænsen, for vi har så tårnhøje afgifter, at det, når man importerer biler i Danmark, er til de billigste priser. Det er man simpelt hen nødt til, for der kommer så enormt mange afgifter på efterfølgende. Så er det jo rigtigt nok, at vi har de billigste biler i Danmark, men det har vi bare ikke, når forbrugerne skal have fat i dem, for så er der kommet skatter og afgifter på. Det er jo nok det, der er det afgørende, er det ikke? Kl. 10:03 Kl. 10:03 Steen Gade (SF): Jeg forstår, at hr. Anders Samuelsen i hvert fald har forstået det, altså at vores produktionspriser ligger i den billigste ende. Det synes jeg da at vi kan være rimelig stolte af. Så har vi lavet nogle afgifter, som først og fremmest hviler på os som forbrugere, og som er med til at finansiere omlægningen til vedvarende energi. Men det er jo ikke sådan, at erhvervslivet, specielt Dansk Industri, er hårdt ramt af vores energipriser, faktisk tværtimod. Kl. 10:03 Kl. 10:03 Per Clausen (EL): Det er jo sådan, når Liberal Alliance har haft ordet, at der er et stort behov for folkeoplysning. Og jeg synes, det er der, hvor taletiden måske bliver en lille smule for kort, når man skal svare på de spørgsmål, der kommer. Derfor har jeg bare det her afklaringsspørgsmål: Kan hr. Steen Gade ikke bekræfte, at når energiafgifterne i Danmark kun i meget, meget begrænset omfang påhviler virksomhederne, og derfor kun i meget, meget begrænset omfang påvirker deres konkurrenceevne og danske virksomheders konkurrenceevne er jo som en følge deraf ganske gunstig, når vi snakker om energiudgifter og når vi ydermere i den energiaftale, vi har lavet, har sikret, at erhvervslivet yderligere bliver lettet, så har vi faktisk en meget, meget erhvervsvenlig energiafgiftspolitik i Danmark? Kl. 10:04 Kl. 10:04 Steen Gade (SF): Jeg vil sige til hr. Per Clausen, at jeg er meget glad for det spørgsmål. Og jeg vil egentlig rose hr. Per Clausen, for det var jo en endnu mere fyldestgørende forklaring til Liberal Alliance end den, jeg selv fik givet. Jeg fik jo sagt den første del af det, og det var, at erhvervslivet faktisk kun i meget begrænset udstrækning er belastet af de her energiafgifter. Men det andet, som hr. Per Clausen jo understreger, er, at vi laver en meget kraftig tilbageførsel til erhvervslivet. Hvis vi nu skal gå tilbage til at sige noget om den samlede energipolitik, for det er jo det, der bliver diskuteret her, så er det sådan, at den blev til under rimelig stort pres fra bl.a. Dansk Industri, som faktisk synes, at det er en ganske god energipolitisk aftale, der blev indgået med alle partier her i Folketinget, undtagen Liberal Alliance. Kl. 10:05 Tak til SF's ordfører. Ønsker flere at udtale sig? Det er ikke tilfældet. Så går vi til afstemning om lovforslagets endelige vedtagelse. Kl. 10:06 Vi starter afstemningen. Vi slutter afstemningen. For stemte 108 (V, S, DF, RV, SF, EL og KF), imod stemte 5 (LA), hverken for eller imod stemte 0. Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren. Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

16 16 Onsdag den 19. december 2012 (L 24) Det næste punkt på dagsordenen er: 7) 3. behandling af lovforslag nr. L 38: Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi. (Ændring af revisionsklausul). Af ministeren for ligestilling og kirke (Manu Sareen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). Kl. 10:06 Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Det er ikke tilfældet. Vi går til afstemning. Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse nu. Jeg slutter afstemningen. Kl. 10:07 For stemte 96 (V, S, RV, SF, EL, LA og KF), imod stemte 13 (DF), hverken for eller imod stemte 0. Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren. Det næste punkt på dagsordenen er: 8) 3. behandling af lovforslag nr. L 24: Forslag til lov om ændring af museumsloven. (Udvikling af museumsområdet m.v.). Af kulturministeren (Marianne Jelved). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). Kl. 10:07 [For stemte 110 (V, S, DF, RV, SF, EL, LA og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0]. Det næste punkt på dagsordenen er: 9) 3. behandling af lovforslag nr. L 8: Forslag til lov om ændring af lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S samt fusionsskatteloven. (Fremgangsmåde ved anskaffelse af rullende materiel, generel garantistillelse, bestyrelsessammensætning, mulighed for DSB, Naviair og Energinet.dk til at fusionere skattefrit med helejede datterselskaber, konsekvensændringer som følge af selskabsloven m.v.). Af transportministeren (Henrik Dam Kristensen). (Fremsættelse (Omtrykt). 1. behandling Betænkning Tilføjelse til betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Tillægsbetænkning ). Kl. 10:08 en drejer sig i første omgang om det stillede ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Det er ikke tilfældet. Så er forhandlingen om ændringsforslaget slut, og vi går til afstemning. Kl. 10:08 Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (Venstre), tiltrådt af et mindretal (Liberal Alliance). For stemte 38 (V, LA og KF), imod stemte 72 (S, DF, RV, SF og EL), hverken for eller imod stemte 0. Ændringsforslaget er forkastet. Kl. 10:09 Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Det er ikke tilfældet. Så går vi til afstemning. Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse nu. Jeg slutter afstemningen. Kl. 10:07 Lovforslaget er enstemmigt vedtaget med 110 stemmer og vil nu blive sendt til statsministeren. en drejer sig herefter om lovforslaget som helhed. Hr. Martin Geertsen som ordfører for Venstre. Kl. 10:09 (Ordfører) Martin Geertsen (V): Jeg vil godt løfte sløret for, efter at vi lige har været igennem afstemningen om ændringsforslaget, at Venstre agter at stemme imod lovforslaget. Og det er sådan set ikke, fordi vi ikke synes, der er rigtig gode elementer i forslaget det er der helt bestemt men der er især to forhold, som vejer så tungt for os, at vi ikke kan støtte ministerens forslag. Det første handler om den potentielle insourcing af DSB S-tog. Vores bange anelser i den retning går på: 1) at det bliver endnu svæ-

17 Onsdag den 19. december 2012 (L 8) 17 rere at gennemskue DSB's økonomi, og 2) at det hindrer et potentielt salg og mere konkurrence på det københavnske S-togsnet. Det andet element, som også i de seneste dage har påkaldt sig en del interesse, er den såkaldte statsgaranti, som vil gøre det muligt for DSB i princippet at låne til en lavere rente, ikke alene til at refinansiere eksisterende lån, men faktisk også til at optage nye lån, som man så kan lægge oven i de 18 mia. kr., som DSB skylder i forvejen. Og der må jeg sige, at det vil vi rent politisk ikke være med til. Vi vil ikke være med til at give DSB et statsligt blåstempel til at låne endnu flere penge. Vi vil en anden vej, hvor vi mere håndfast og strukturelt tager fat på udfordringerne i dansk jernbanedrift i det hele taget, og hvor vi systematisk nedbringer DSB's gæld og samtidig indfører mere konkurrence på det danske jernbanenet. Og tidligere på året spillede Venstre ud med en plan for, hvordan det efter vores opfattelse kan gøres. Den redningsplan i gåseøjne som ministeren har for DSB med at give lånegarantier, svarer efter vores opfattelse nogenlunde til at behandle et åbent benbrud med et Hello Kitty-plaster. Og på den baggrund vil vi endnu en gang gerne opfordre ministeren til at invitere Folketingets partier til en mere grundlæggende forhandling om fremtiden for dansk jernbanedrift. Som bekendt lykkedes det jo så ikke for ministeren at snige en statsgaranti igennem, som giver DSB en umiddelbar driftgevinst, eftersom DSB skal betale differencen mellem statsgarantien og markedsrenten tilbage til staten. Det ville har Europa-Kommissionen slået fast være et direkte statstilskud og dermed konkurrenceforvridende, og det må man altså ikke, og gudskelov for det. Vi har sagt i vores betænkningsbidrag, og jeg vil gerne gentage det her fra Folketingets talerstol: Vi er stærkt utilfredse med, at ministeren ikke i højere grad mere tydeligt og af egen drift orienterede udvalget og Folketinget om, at den rentefordel, som var stillet DSB i udsigt i forbindelse med lovforslagets fremlæggelse, alligevel ikke havde gang på jorden. Så sent som på det åbne samråd, som vi havde i Transportudvalget i fredags med ministeren, var det en overraskelse, tror jeg, for en stor del af partiernes transportordførere, at DSB ikke ville få en snus fordel ud af den statsgaranti. Og det er efter vores opfattelse kritisabelt. Nu, vi er ved samrådet i Transportudvalget i fredags, vil jeg sige, at jeg tror, det gibbede i flere af os, da ministeren på et tidspunkt udtalte, at man»ikke kan sige noget entydigt om«, hvorvidt DSB er ved at gå konkurs. Det er så alvorlig en udtalelse efter vores opfattelse ikke mindst fordi DSB skylder 18 mia. kr., hvor staten og dermed skatteyderne nu kommer til at hæfte for en endnu større del at vi simpelt hen bliver nødt til mere grundlæggende at have gravet verdens sande tilstand ud, også efter at L 8 om lidt formentlig bliver vedtaget. Kl. 10:13 Der er en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested. Kl. 10:13 Henning Hyllested (EL): Hr. Martin Geertsen har, og det vil jeg gerne rose for, brugt tiden i udvalget til at spørge meget flittigt ind til det her lovforslag, L 8. Men er det ikke lidt af en tilsnigelse, vil jeg spørge hr. Martin Geertsen om, når hr. Martin Geertsen nu forsøger at sige, at ministeren og regeringen har forsøgt at snige igennem, at der kan stilles statsgaranti, og at der er sket en udvikling under behandlingen af lovforslaget? Hr. Martin Geertsen har jo selv stillet rigtig mange spørgsmål og har også fået svar. Så sent som den 20. november er der jo kommet et svar, som hedder: Resultatet af drøftelserne med Kommissionen er, at den væsentligste forudsætning for, at der ikke er tale om statsstøtte, er, at der sker en markedsmæssig prissætning af statsgarantien. Så allerede den 20. november har ministeriet jo svaret, at der skal foregå en markedsmæssig prissætning. Det kan vi så være uenige om. Jeg synes, det er noget værre skidt, og jeg kan bare konstatere, at EU-Kommissionen hermed påfører den danske togdrift, DSB, en ekstra regning på 600 mio. kr., men det er så resultatet af at være medlem af EU og at være underlagt de her statsstøtteregler. Men er der ikke kommet svar den 20. november på det, der er spurgt om, og som man nu forsøger at antyde er en tilsnigelse, fordi man ikke har kunnet få ud af ministeriet, at det er det her, der er tale om? Kl. 10:15 Kl. 10:15 Martin Geertsen (V): Som jeg husker førstebehandlingen og et langt stykke hen også udvalgets drøftelser, var der fra Henning Hyllesteds partis side og sådan set også fra regeringspartiernes side en stor glæde over, at man nu så at sige kunne give DSB en driftsgevinst ved at udstikke en statsgaranti. Der stod i lovforslagets bemærkninger, at der egentlig ikke var nogen indtægter til staten, hvad der så viser sig senere at være, og det undrer mig. Der er også lavet bilag, som beskriver, hvilken gevinst DSB vil få ud af den her statsgaranti. Det er så væsentlig en forudsætning, så væsentlig en del af det her lovforslag, og det, der undrer mig, er, at ministeren ikke mere direkte og entydigt i al fald mere tydeligt end den halvanden linje, som hr. Henning Hyllested citerede fra for et øjeblik siden signalerer over for udvalgets medlemmer, at der er en meget væsentlig del af lovforslaget her, som i virkeligheden ikke bliver til noget, og hvor vilkårene er fundamentalt ændrede. Kl. 10:16 Hr. Henning Hyllested. Kl. 10:16 Henning Hyllested (EL): Det er rigtigt, at jeg i min ordførertale til førstebehandlingen tillod mig at glæde mig lidt over, at der måske her var en mulighed for, at DSB kunne spare nogle penge ved at gå ud og låne med statsgaranti og dermed spare lidt på renterne. Men det er vel lige så rigtigt, at ministeriet allerede ved begyndelsen af behandlingen af det her lovforslag, nemlig allerede den 9. november, gjorde opmærksom på, at man er i dialog med Europa- Kommissionen, og at den ikke er afsluttet, og at der den 20. november kom et svar fra ministeriet om, at man altså nu har drøftet det med Europa-Kommissionen, og Europa-Kommissionen har altså pålagt regeringen, staten, DSB, at det alligevel skal ske på markedsmæssige vilkår, hvis man skal ud at låne med statsgaranti. Så jeg vil sige til hr. Martin Geertsen, at man vel ikke kan påstå, at der er sket en tilsnigelse eller gjort et forsøg fra regeringens side, fra transportministerens side, på at holde noget skjult for Folketinget eller for Transportudvalget. Jeg synes, at tingene ligger oplyst, og vi har da hele tiden vidst, hvad det var. Jeg ærgrer mig over, at vi er medlem af EU, og at EU kan pålægge de danske skatteydere at betale 600 mio. kr. ekstra, når vi skal ud at låne. Det er rigtig ærgerligt, men sådan er det jo, når man vælger at være medlem af EU, men der er efter min bedste overbevisning ikke noget, der har været holdt skjult, vil jeg sige til hr. Martin Geertsen. Kl. 10:17

18 18 Onsdag den 19. december 2012 (L 8) Kl. 10:17 Martin Geertsen (V): Jeg synes, at det, hr. Henning Hyllested her præsenterer, er et ædelt forsøg på at forsvare regeringen. Det skal hr. Henning Hyllested naturligvis roses for, formentlig ikke mindst fra regeringens side. Jeg har et spørgsmål om samrådet i fredags. Undrer det ikke hr. Henning Hyllested, at der er flere ordførere, som undrer sig over, at den her statsgaranti alligevel ikke vil medføre en driftsmæssig gevinst for DSB? Nu spørger jeg retorisk, for jeg ved, at hr. Henning Hyllested ikke har en yderligere kort bemærkning. Men undrer det ikke hr. Henning Hyllested? Og undrer det ikke hr. Henning Hyllested, at regeringen ikke har sikret sig, inden man fremlægger et lovforslag, hvoraf det helt tydeligt fremgår, at der kan være tale om et mere eller mindre direkte statstilskud, ved at DSB får en rentefordel med en statsgaranti, at det, man har gang i, også er lovmedholdeligt i forhold til EU-lovgivningen? I stedet for at sikre sig det inden fremsættelsen fremsætter man et lovforslag, hvori en hovedbestanddel handler om en rentefordel til DSB. Kl. 10:18 Tak til ordføreren. Ønsker flere at udtale sig? Transportministeren. Kl. 10:18 Transportministeren (Henrik Dam Kristensen): Det er jo altid noget, man som minister lægger mærke til, når en ordfører antyder, at et udvalg er forholdt oplysninger, for så kommer man op på beatet på en eller anden måde som minister. Derfor vil jeg gerne sige tak til hr. Henning Hyllested, fordi jeg synes, at hr. Henning Hyllested på en meget klar måde dokumenterede, at det selvfølgelig, og jeg understreger selvfølgelig, ikke har været tilfældet. Det, der er tilfældet her, er sådan set, som jeg ser det, en anden dagsorden, men det kan sådan set også være en ædel dagsorden, nemlig en dagsorden, hvor Venstre ønsker at privatisere DSB. De ønsker, at i stedet for at det er DSB, der skal køre med danske togpassagerer, er det formodentlig Deutsche Bahn eller Statens Järnvägar. For lige præcis når vi taler om togdrift i Europa, er den der almindelige, hellige konkurrence, som man kender så mange andre steder fra, ikke til stede. Det, der er sagen her, er, at vi er nogle, der er bekymret i forhold til DSB. Vi er nogle, som gerne vil være med til at holde hånden under DSB, så DSB fortsat kan sikre, at man kan transportere passagerer på en god og tilfredsstillende måde rundtomkring i Danmark. Sagen er jo, at i 2001 havde DSB en gæld på lige godt 6 mia. kr. Nu her godt 10 år efter, hvor der var en anden regering, som havde vagten, har DSB en gæld på 18 mia. kr. Det er altså en udfordring, som jeg synes man er nødt til at tage alvorligt, og derfor har jeg fremsat L 8, som først og fremmest har til hensigt at understøtte det gode arbejde, som DSB's ledelse i øvrigt sammen med medarbejderne er i gang med, nemlig at få trimmet DSB til på en mere effektiv måde at transportere passagerer. Med den store gæld, som er sket i løbet af de seneste 10 år, er der så brug for, at der bliver holdt en hånd under det, og derfor kom også forslaget om statsgaranterede lån, DSB skal ud og refinansiere, hvoraf mange af de lån, man skal ud at refinansiere, rent faktisk også i dag er statsgaranterede lån på et beløb oppe omkring 8 mia. kr. Her er der altså brug for nogle tiltag, og det er sådan set det, L 8 er udtryk for. Så L 8 handler om, at vi også i fremtiden sikrer, at der er et DSB, som på en god og en ordentlig måde kan transportere passagerer i Europa. Det ønsker Venstre ikke, og det er sådan set o.k., fordi Venstre ønsker en privatisering af DSB. Det er så et politisk mål, som Venstre kan have, men som jeg heldigvis konstaterer der ikke er flertal for i Folketinget. Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Geertsen. Kl. 10:21 Kl. 10:21 Martin Geertsen (V): Må jeg ikke godt først og fremmest spørge ministeren om, hvordan ministeriet selv synes man har orienteret Folketingets Transportudvalg. Store dele af det her lovforslag er bygget op omkring, at man vil give DSB en statsgaranti, som skal give DSB en driftsgevinst. Det står i bemærkningerne til lovforslaget, og det står i og for sig også i i hvert fald et centralt bilag bilag 4 til den her sag. Så kommer der et spørgsmål fra os, som går på, hvordan i alverden man skal tolke det her. På halvanden linje afliver transportministeren så en meget væsentlig del af det her lovforslag. Punkt 1, synes ministeren selv, at det er en meget tydelig orientering til udvalget og Folketinget om, at det, der stod i lovforslaget, i virkeligheden ikke bliver til noget? Punkt 2, når transportministeren siger, at Venstre vil privatisere, kunne jeg jo spørge ministeren: Synes ministeren, at det med en 18 mia. kr. stor gæld i DSB er rigtigt at signalere til DSB med en statsgaranti, at man nu sådan set kan gå ud og låne endnu flere penge? Kl. 10:22 Ministeren. Kl. 10:22 Transportministeren (Henrik Dam Kristensen): Jeg vil gerne igen henvise til hr. Henning Hyllested, som jo før med både spørgsmålsnummer og datoer præciserede det. Det har ikke på noget tidspunkt været en hemmelighed, at lovforslaget også skulle igennem en dialog med Europa-Kommissionen. Grundlæggende har jeg sådan set den holdning, at jeg synes, det er ganske udmærket, at Europa-Kommissionen er vogter i forhold til statstilskuddet. For hvis Europa-Kommissionen ikke er det, kommer den danske stat til at skulle konkurrere med den tyske statskasse, og det tror jeg ikke vil være særlig spændende for den danske statskasse. Så kan man spørge, om nogle af tingene kunne have været skrevet mere præcist osv. undervejs. Det tror jeg sådan set altid at de kunne være. Det skal jeg ikke afvise. Men at sige, at udvalget ikke har fået oplysninger, er simpelt hen ikke korrekt. Så spørger hr. Martin Geertsen jo lige ind til det, som er problemet, nemlig de 18 mia. kr. Det er jo, fordi det er løbet løbsk. Der har været en række eventyr i DSB under den tidligere regering, som har gjort, at DSB nu har et ganske alvorligt problem med en gæld på 18 mia. kr. Her er vi så et flertal i Folketinget, som er med til at hjælpe DSB igennem den periode, der er lige i øjeblikket, og jeg tror, vi er rigtig mange, der kvitterer for den indsats, der bliver gjort af medarbejdere og direktion hos DSB for at få DSB, undskyld udtrykket, tilbage på sporet. Kl. 10:24 Hr. Martin Geertsen. Kl. 10:24 Martin Geertsen (V): Jamen altså, så langt kan ministeren og jeg blive enige: Der ligger en meget principiel forskel i regeringens og Venstres opfattelse af, hvordan man skal håndtere dansk jernbanedrift fremover. Det er rigtigt, at vi ønsker mere konkurrence på området for dansk jernbanedrift, for vi kan se, at man, de steder, hvor det rent faktisk er sket, kan få lige så god jernbanedrift, men langt billigere jernbanedrift.

19 Onsdag den 19. december 2012 (L 8) 19 Det, regeringen gør her, er, at man tager DSB's gæld på 18 mia. kr. og forsøger at finansiere den ved at optage endnu flere lån. Det mener vi ikke er en farbar vej. Så vil jeg godt spørge til orienteringen af Transportudvalget en gang til: Hvorfor sikrer Transportministeriet sig ikke, inden man fremsætter lovforslaget, at man har undersøgt statsstøttedimensionen hos Europa-Kommissionen? Det kræver vel ikke en stor juridisk embedseksamen i Transportministeriet, at en eller anden får den tanke, at når man vil lave en statsgaranti, så DSB kan låne penge til en rente, der er lavere end markedsrenten, kan der være tale om statsstøtte. Der må være en eller anden i ministeriet, der har fået den tanke. Kl. 10:25 Ministeren. Kl. 10:25 Transportministeren (Henrik Dam Kristensen): Nogle gange kan man have folk mistænkt for ikke at kunne forstå svaret, andre gange kan man have folk mistænkt for ikke at ville forstå svaret. Jeg tror, det er det sidste, der er tilfældet her. Det står meget tydeligt i lovforslaget, at vi, samtidig med at lovforslaget er blevet fremsat, også er i dialog med Kommissionen om det her. Og som hr. Henning Hyllested meget klart præciserede før, er der en dato for, hvornår vi anmeldte det, og hvornår vi anmeldte, hvad udfaldet af Kommissionens diskussion havde været. Så er det rigtigt, at når det er sådan, at der er nogle, der har medvirket til, at DSB er kommet i den situation, at de nu har en gæld på 18 mia. kr., kan man jo vælge en af to ting: Man kan vælge, som hr. Martin Geertsen gør, at sige, at så skal vi have privatiseret det her. Man kunne også vælge at sige, at i et marked for togdrift, som vi kender det i Europa, er der egentlig ikke et reelt privat marked. Og så er vi nogle, som er mere optaget af at få DSB til at fungere til glæde for de danske passagerer, og det er det sidste, som der heldigvis er et flertal i Folketinget for. Kl. 10:26 Hr. Per Clausen, en kort bemærkning. Kl. 10:26 Per Clausen (EL): Jeg kan forstå, at Venstre hellere vil have lange svar end klare svar. Det må regeringen så indstille sig på, så oppositionens største parti på det område kan blive tilfredsstillet. Lange svar giver også bedre muligheder for at være uklar, så det kan være en klar fordel for regeringen. Men det, jeg gerne vil spørge ministeren om, er: De der 18 milliarder i gæld, er det noget, der er opstået de sidste år, eller er det noget, som er opstået under den tidligere regering? Kl. 10:26 Ministeren. Kl. 10:26 Transportministeren (Henrik Dam Kristensen): Det kan der svares relativt klart på. I 2001 havde DSB en gæld på lige omkring 6 milliarder. Jeg kan ikke lige decimalerne på det, men ca. 6 mia. kr., og her i 2012 har man en gæld på 18 mia. kr. Jeg vil gerne medgive hr. Per Clausen helt klart og tydeligt, at differencen fra de 6 til de 18 ikke er opstået inden for det sidste år, tværtimod, den rækker længere tilbage til under den tidligere regering. Kl. 10:27 Tak til transportministeren. Hr. Mike Legarth havde også lige klikket sig ind, det må transportministeren meget undskylde, vi må på den igen. Hr. Mike Legarth. Kl. 10:27 Mike Legarth (KF): Tak. Jeg vil da gerne have ministeren til at bekræfte, at årsagen til, at De Konservative støtter det her lovforslag, er, at vi er meget optaget af, at DSB bliver en velfungerende virksomhed til gavn for dem, der bruger DSB, og at det her lovforslag giver en mulighed for, at man kan omlægge sine lån, sådan at man kan spare nogle renter og på den måde bruge pengene på en mere effektiv offentlig transport. Kl. 10:27 Ministeren. Kl. 10:27 Transportministeren (Henrik Dam Kristensen): Jeg tror, det præcis var det, jeg forsøgte at sige lige før, vil jeg sige til hr. Mike Legarth, nemlig at der heldigvis er et flertal i Folketinget, som støtter lovforslaget præcis med de intentioner, som hr. Mike Legarth nu gav udtryk for. Det var også dem, jeg i hvert fald forsøgte at give udtryk for på et tidligere tidspunkt. Kl. 10:28 Hr. Mike Legarth. Kl. 10:28 Mike Legarth (KF): Vi hilser også med tilfredshed, at der er en ny bestyrelse og en ny direktion i DSB, og jeg vil høre, om ministeren er tilfreds med den udvikling, der er med hensyn til hele DSB's virksomhed og de fremtidsforudsætninger, vi har lagt ind for DSB, om vi er på sporet af at opnå det DSB, som vi alle kan være stolte af. Kl. 10:28 Ministeren. Kl. 10:28 Transportministeren (Henrik Dam Kristensen): Jeg har ikke forsømt nogen lejlighed til at rose både medarbejdere og direktion for den kæmpe opgave, de er gået i gang med, nemlig at forbedre DSB's driftsresultat med noget, der ligner 1 mia. kr. om året inden udgangen af De har allerede, som jeg forstår det, nået ca. 40 pct., og det er jo gjort ved hårdt arbejde og samarbejde. Det synes jeg der er al mulig grund til at rose, og det ligger også under, kan man sige, det her lovforslag, at det er et afgørende projekt, som DSB er i gang med. Kl. 10:29 Tak til ministeren. Jeg tror, hr. Henning Hyllested vil have ordet som ordfører i anden omgang. Værsgo. Kl. 10:29 (Ordfører) Henning Hyllested (EL): Jeg syntes lige, jeg følte mig kaldet til når nu hr. Martin Geertsen ligesom sagde, at det jo måtte være min egen sag, når jeg sådan udtrykte kraftig støtte til regeringen at sige: Ja, det gør vi i den her

20 20 Onsdag den 19. december 2012 (L 30) sag. Vi er rigtig glade for det her lovforslag. Vi er rigtig glade for regeringen, altså for, at regeringen har fremsat det her lovforslag. Jeg vil gerne herfra udtale min kraftige støtte til lovforslaget, og det er jo ikke bare på grund af den del, der handler om statsgaranti for de lån, som det er nødvendigt, at DSB kommer ud på markedet og får, men jo også på grund af nogle af alle de andre ting, der ligger i lovforslaget, og som også hr. Martin Geertsen var inde på. Det gælder naturligvis hele spørgsmålet om netop insourcing, det at trække aktiviteterne tilbage til DSB. Vi anser lovforslaget her for at være et forslag, der bakker op om DSB som statsligt togselskab, og det synes vi er en rigtig god idé. Vi tror nemlig ikke på, at der kan køres tog nogen som helst steder og det forekommer heller ikke i Europa uden en eller anden form for statsstøtte, stor eller lille. Og vi tror ikke på, at privatisering, som var det, den gamle regering lagde op til at få gjort, er svaret næsten tværtimod, vil jeg sige. Det viser erfaringen fra udeomkring i Europa. Jeg kan her nævne en stribe selskaber i Sverige: Veolia, Arriva Sverige, Arriva Tog, Arriva Östgötapendeln, hedder det vist, Botniatåg, Tågkompaniet er alle sammen private selskaber, som kører med hamrende underskud på trods af stor omsætning. Jeg kan nævne Great North Eastern Railway i England, et privat selskab, der er gået konkurs. Privatisering er ikke svaret. Det er at bakke op om DSB i Danmark, det er at give den statsstøtte, give statsgaranti for lånene for at bringe DSB ud af den misere, som 10 års vanrøgt under den gamle regering har medført i form af udenlandseventyr, DSBFirst i det hele taget det forsøg på at drive DSB, som om det var en privat forretning, hvor de altså så har været udsat for nogle uduelige ledelser. Det er derfor, at vi støtter det her lovforslag. Det er derfor, at vi støtter regeringen og er glade for lovforslaget og for, at lovforslaget er blevet fremsat. Kl. 10:32 Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Geertsen. Kl. 10:32 Martin Geertsen (V): Jeg vil ikke starte nogen ideologisk diskussion med hr. Henning Hyllested om konkurrence eller ikkekonkurrence. Det tror jeg vil føre for vidt. Jeg vil bare spørge hr. Henning Hyllested, om han glæder sig over, at regeringen her giver mulighed for, at DSB ikke bare kan refinansiere, men sådan set også kan gå ud og låne endnu flere penge, end man har lånt i dag. Kl. 10:32 Kl. 10:32 Henning Hyllested (EL): Ja, det glæder jeg mig over. Hvis det virkelig er nødvendigt for DSB og det tror jeg på det er så synes jeg, det er rigtig godt. Jeg har tillid til, at den nye ledelse, der er kommet i DSB, har styr på tingene. De har en kæmpe opgave foran sig. De står i et morads og skal have ryddet op i det, og hvis det derfra vurderes, at nu skal man ud at låne, og at det er en fordel at låne med statsgaranti måske kan man slet ikke låne, hvis man ikke kommer med en statsgaranti i ryggen, hvad ved jeg så synes jeg, det er rigtig godt. Kl. 10:32 Hr. Martin Geertsen. Kl. 10:32 Martin Geertsen (V): Jeg skal bare forstå det rigtigt: Hr. Henning Hyllested fra Enhedslisten roser altså regeringen for, at regeringen nu giver DSB mulighed for at låne endnu flere penge end de 18 mia. kr., DSB i forvejen skylder. Kl. 10:33 Kl. 10:33 Henning Hyllested (EL): Ja, det roser jeg selvfølgelig regeringen for. For hvis det er nødvendigt og det går jeg ud fra at regeringen så også er enig med mig i sikkert er nødvendigt, for det er de meldinger, vi får fra DSB så roser jeg regeringen for at give DSB mulighed for at gå ud at låne, refinansiere, og hvad der ellers skal til, med statsgaranti. Hvis det bringer DSB ud af miseren, hvis det betyder, at DSB bliver et stærkere statsligt jernbaneselskab, så roser jeg regeringen for det. Kl. 10:33 Var der flere, der ville have korte bemærkninger? Det var der ikke, så jeg siger tak til ordføreren. Er der flere, der vil udtale sig? Det er der ikke, så vi går til afstemning. Kl. 10:33 Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse. Vi starter afstemningen. Vi slutter afstemningen nu. For stemte 76 (S, DF, RV, SF, EL og KF), imod stemte 33 (V og LA), hverken for eller imod stemte 0. Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren. Det næste punkt på dagsordenen er: 10) 3. behandling af lovforslag nr. L 30: Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. (Ret til hurtig udredning i sygehusvæsenet og differentieret ret til udvidet frit sygehusvalg m.v.). Af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Tillægsbetænkning ). Kl. 10:34 en drejer sig i første omgang om de stillede ændringsforslag. Fru Sophie Løhde som ordfører for Venstre.

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren

Læs mere

L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love.

L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Midlertidig

Læs mere

Vedtagne love i Folketingssamlingen 2012-13. Ingen vedtagelser før

Vedtagne love i Folketingssamlingen 2012-13. Ingen vedtagelser før Vedtagne love i Folketingssamlingen 2012-13 Ingen vedtagelser før 15. møde - Tirsdag den 6. november 2012 kl. 15.20 1) Eventuelt: 3. behandling af lovforslag nr. L 46: Forslag til lov om akutjob og jobpræmie

Læs mere

Lyngallup. Ministrenes karakterbog Lyngallup. TNS Dato: 12. december 2012 Projekt: 59583

Lyngallup. Ministrenes karakterbog Lyngallup. TNS Dato: 12. december 2012 Projekt: 59583 Ministrenes karakterbog 2012 TNS Dato: 12. december 2012 Projekt: 59583 Feltperiode: Den 4.-11. december 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum

Læs mere

UGEPLAN FOR FOLKETINGET

UGEPLAN FOR FOLKETINGET UGEPLAN FOR FOLKETINGET UGEPLAN FOR FOLKETINGET 19. - 25. NOVEMBER 2012 (UGE 47) Tirsdag den 20. november 2012 kl. 13.00 3. behandling af forslag til lov om CO2-kvoter. (Af klima-, energi- og bygningsministeren)

Læs mere

112. møde. Onsdag den 26. juni 2013 (D) 1

112. møde. Onsdag den 26. juni 2013 (D) 1 Onsdag den 26. juni 2013 (D) 1 112. møde Onsdag den 26. juni 2013 kl. 12.00 Dagsorden 1) 2. behandling af lovforslag nr. L 229: Forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.

Læs mere

Tillægsbetænkning. Forslag til finanslov for finansåret 2009

Tillægsbetænkning. Forslag til finanslov for finansåret 2009 Finansudvalget L 2-7 Bilag 12 Offentligt Til lovforslag nr. L 2 Folketinget 2008-09 Tillægsbetænkning afgivet af Finansudvalget den 4. december 2008 Tillægsbetænkning over Forslag til finanslov for finansåret

Læs mere

35. møde. Torsdag den 13. december 2012 (D) 1

35. møde. Torsdag den 13. december 2012 (D) 1 Torsdag den 13. december 2012 (D) 1 35. møde Torsdag den 13. december 2012 kl. 10.00 Dagsorden 1) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 14: Forespørgsel til statsministeren om den grønlandske økonomi.

Læs mere

Betænkning afgivet af Finansudvalget den 26. november Betænkning. over

Betænkning afgivet af Finansudvalget den 26. november Betænkning. over Til lovforslag nr. L 3 Folketinget 2015-16 Betænkning afgivet af Finansudvalget den 26. november 2015 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om leje, lov om leje af almene boliger og lov om elforsyning

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om leje, lov om leje af almene boliger og lov om elforsyning Til lovforslag nr. L 221 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget den 20. juni 2013 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov

Læs mere

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 TNS Gallup A/S

Læs mere

28. møde. Torsdag den 29. november 2012 (D) 1

28. møde. Torsdag den 29. november 2012 (D) 1 Torsdag den 29. november 2012 (D) 1 28. møde Torsdag den 29. november 2012 kl. 10.00 Dagsorden 1) 3. behandling af lovforslag nr. L 16: Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om obligatorisk

Læs mere

111. møde. Fredag den 19. august 2016 (D) 1

111. møde. Fredag den 19. august 2016 (D) 1 Fredag den 19. august 2016 (D) 1 111. møde Fredag den 19. august 2016 kl. 10.00 Dagsorden 1) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 197: Forslag til folketingsbeslutning om et dansk bidrag

Læs mere

L 22 Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love.

L 22 Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Page 1 of 6 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 22 Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige

Læs mere

37. møde. Mandag den 17. december 2012 (D) 1

37. møde. Mandag den 17. december 2012 (D) 1 Mandag den 17. december 2012 (D) 1 37. møde Mandag den 17. december 2012 kl. 13.00 Dagsorden 1) 3. behandling af lovforslag nr. L 69: Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod slagtning og aflivning

Læs mere

2012/1 TBL 53 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar Tillægsbetænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 14. december 2012.

2012/1 TBL 53 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar Tillægsbetænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 14. december 2012. 2012/1 TBL 53 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 14. december 2012 Tillægsbetænkning over Forslag

Læs mere

2012/1 BTL 82 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2012. Betænkning. over

2012/1 BTL 82 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2012. Betænkning. over 2012/1 BTL 82 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2012 Betænkning over Forslag til lov om ophævelse af fedtafgiftsloven

Læs mere

Tilføjelse til tillægsbetænkning

Tilføjelse til tillægsbetænkning Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Tilføjelse til tillægsbetænkning afgivet af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget den 20. juni 2013 Tilføjelse til tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

2012/1 BTL 103 (Gældende) Udskriftsdato: 5. februar Betænkning afgivet af Socialudvalget den 21. februar Betænkning.

2012/1 BTL 103 (Gældende) Udskriftsdato: 5. februar Betænkning afgivet af Socialudvalget den 21. februar Betænkning. 2012/1 BTL 103 (Gældende) Udskriftsdato: 5. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Socialudvalget den 21. februar 2013 Betænkning over Forslag til lov om ændring af

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om finansielle rådgivere

Betænkning. Forslag til lov om finansielle rådgivere Til lovforslag nr. L 151 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 16. maj 2013 Betænkning over Forslag til lov om finansielle rådgivere [af erhvervs- og vækstministeren

Læs mere

90. møde. Tirsdag den 30. april 2013 (D) 1

90. møde. Tirsdag den 30. april 2013 (D) 1 Tirsdag den 30. april 2013 (D) 1 90. møde Tirsdag den 30. april 2013 kl. 13.00 Dagsorden 1) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 42: Forespørgsel til klima-, energi- og bygningsministeren om fremtidige

Læs mere

Betænkning afgivet af Transportudvalget den 21. maj 2015. Betænkning. over. [af Merete Riisager (LA) m.fl.]

Betænkning afgivet af Transportudvalget den 21. maj 2015. Betænkning. over. [af Merete Riisager (LA) m.fl.] Til beslutningsforslag nr. B 62 Folketinget 2014-15 Betænkning afgivet af Transportudvalget den 21. maj 2015 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af afgiften for biler m.v. på

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om Post Danmark A/S

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om Post Danmark A/S Trafikudvalget 2007-08 (2. samling) L 183 Bilag 10 Offentligt Til lovforslag nr. L 183 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 3. juni 2008 Betænkning over Forslag til

Læs mere

2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016. Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008.

2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016. Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008. 2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008 Tillægsbetænkning over Forslag til

Læs mere

2. udkast. Betænkning

2. udkast. Betænkning Skatteudvalget 2010-11 L 80 Bilag 16 Offentligt Betænkning afgivet af Skatteudvalget den . december 2010 2. udkast (Ændringsforslag fra LA om deling af lovforslaget og ændringsforslag S og SF) Betænkning

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om offentligt hasardspil i turneringsform

Betænkning. Forslag til lov om offentligt hasardspil i turneringsform Retsudvalget 2009-10 L 28 Bilag 7 Offentligt Til lovforslag nr. L 28 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 10. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om offentligt hasardspil

Læs mere

2012/1 BTL 48 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar Betænkning afgivet af Retsudvalget den 6. december Betænkning. over

2012/1 BTL 48 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar Betænkning afgivet af Retsudvalget den 6. december Betænkning. over 2012/1 BTL 48 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 6. december 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af færdselsloven

Læs mere

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 25. april 2013. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 25. april 2013. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 159 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 25. april 2013 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark, lov om social pension, lov

Læs mere

2009/1 BTL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 28. december Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 6. maj Betænkning.

2009/1 BTL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 28. december Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 6. maj Betænkning. 2009/1 BTL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 6. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 22. maj 2008 Betænkning over Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven (Forhøjelse af beløbsgrænser for regnskabsklasser og ændring af revisors pligter

Læs mere

93. møde. Tirsdag den 27. maj 2014 (D) 1

93. møde. Tirsdag den 27. maj 2014 (D) 1 Tirsdag den 27. maj 2014 (D) 1 93. møde Tirsdag den 27. maj 2014 kl. 13.00 Dagsorden 1) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 17 [afstemning]: Forespørgsel til justitsministeren om kontrol i lufthavne. Af

Læs mere

NOTAT 10. juni 2013 Ref. Rzs/FGN Forsyning

NOTAT 10. juni 2013 Ref. Rzs/FGN Forsyning NOTAT 10. juni 2013 Ref. Rzs/FGN Forsyning Fokuseret solcelleudbygning målrettet husstande Udbygningstakten med solceller er med de gældende tilskudsregler bestemt af markedsforholdene. Støtten på 130

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

1. udkast. Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

1. udkast. Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 199 Bilag 18 Offentligt Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget den 0. maj 2013 1. udkast til

Læs mere

L 21 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark.

L 21 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark. Page 1 of 11 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 21 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding

Læs mere

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 11. december Betænkning. over

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 11. december Betænkning. over Til lovforslag nr. L 47 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 11. december 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om retsafgifter, designloven, varemærkeloven,

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

Betænkning. Forslag til finanslov for finansåret 2015

Betænkning. Forslag til finanslov for finansåret 2015 Til lovforslag nr. L 1 Folketinget 2014-15 Betænkning afgivet af Finansudvalget den 6. november 2014 Betænkning over Forslag til finanslov for finansåret 2015 [af finansministeren (Bjarne Corydon)] 1.

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven Til lovforslag nr. L 69 Folketinget 2015-16 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 16. december 2015 Betænkning over Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven (Nedsættelse af registreringsafgiftens

Læs mere

79. møde. Tirsdag den 8. maj 2012 (D) 1

79. møde. Tirsdag den 8. maj 2012 (D) 1 Tirsdag den 8. maj 2012 (D) 1 79. møde Tirsdag den 8. maj 2012 kl. 13.00 Dagsorden 1) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 37: Forespørgsel til finansministeren om det offentlige forbrug. Af Ole Birk

Læs mere

Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 30. maj Betænkning. over. [af Frank Aaen (EL) og Stine Brix (EL)]

Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 30. maj Betænkning. over. [af Frank Aaen (EL) og Stine Brix (EL)] Til beslutningsforslag nr. B 77 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 30. maj 2013 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at sikre en gebyrfri

Læs mere

Lov- og cirkulæreprogram for serviceudgifter - Budget (2019 er lig med 2018)

Lov- og cirkulæreprogram for serviceudgifter - Budget (2019 er lig med 2018) III. Lov- og cirkulæreprogram Skatteministeriet Praksisændring i administration af optjeningsprincippet for børne- og ungeydelsen pba. henvendelse fra EUkommissionen mhp. at bringe administrationen i overensstemmelse

Læs mere

2014/1 BTL 144 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016. Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 15. april 2015. Betænkning. over

2014/1 BTL 144 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016. Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 15. april 2015. Betænkning. over 2014/1 BTL 144 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 15. april 2015 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven Til lovforslag nr. L 39 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 27. november 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven (Regelforenkling

Læs mere

Betænkning. Til lovforslag nr. L 20 Folketinget 2010-11. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 25. november 2010. over

Betænkning. Til lovforslag nr. L 20 Folketinget 2010-11. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 25. november 2010. over Til lovforslag nr. L 20 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 25. november 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om betalingstjenester, lov om finansiel virksomhed,

Læs mere

L 73 Forslag til lov for Grønland om visse spil.

L 73 Forslag til lov for Grønland om visse spil. Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 73 Forslag til lov for Grønland om visse spil. Af Skatteministeren Troels Lund Poulsen (V) Samling:

Læs mere

2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts Tillægsbetænkning.

2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts Tillægsbetænkning. 2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts 2009 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om

Læs mere

Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 12. januar 2016. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 12. januar 2016. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 63 Folketinget 2015-16 Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 12. januar 2016 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler

Læs mere

2. udkast til. Betænkning. Forslag til lov om erhvervsdrivende fonde

2. udkast til. Betænkning. Forslag til lov om erhvervsdrivende fonde Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 L 154 Bilag 8 Offentligt Til lovforslag nr. L 154 Folketinget 2013-14 Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 00. april 2014 2. udkast

Læs mere

2014/1 TBL 58 A (Gældende) Udskriftsdato: 22. december Tillægsbetænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 17.

2014/1 TBL 58 A (Gældende) Udskriftsdato: 22. december Tillægsbetænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 17. 2014/1 TBL 58 A (Gældende) Udskriftsdato: 22. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 17. december 2014 Tillægsbetænkning over Forslag

Læs mere

Gallup til BT om SF, regeringen og folkeskoleforhandlingerne. Gallup til BT om SF, TNS Dato: 21. marts 2013 Projekt: 5918

Gallup til BT om SF, regeringen og folkeskoleforhandlingerne. Gallup til BT om SF, TNS Dato: 21. marts 2013 Projekt: 5918 regeringen og folkeskoleforhandlingerne regeringen og folkeskoleforhanlingerne Feltperiode: Den 20.-21. marts 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om net- og informationssikkerhed

Betænkning. Forslag til lov om net- og informationssikkerhed Til lovforslag nr. L 10 Folketinget 2015-16 Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 19. november 2015 Betænkning over Forslag til lov om net- og informationssikkerhed [af forsvarsministeren (Peter Christensen)]

Læs mere

L 55 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love.

L 55 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love. Page 1 of 11 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 55 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven,

Læs mere

2014/1 BTL 90 (Gældende) Udskriftsdato: 1. februar Betænkning. over. (Forenkling af ordningen vedrørende statens voksenuddannelsesstøtte)

2014/1 BTL 90 (Gældende) Udskriftsdato: 1. februar Betænkning. over. (Forenkling af ordningen vedrørende statens voksenuddannelsesstøtte) 2014/1 BTL 90 (Gældende) Udskriftsdato: 1. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Uddannelses- og Forskningsudvalget den 10. marts 2015 Betænkning over Forslag til lov

Læs mere

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om beskatning af søfolk

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om beskatning af søfolk Skatteudvalget (2. samling) L 94 - Bilag 16 Offentligt Til lovforslag nr. L 94 Folketinget 2004-05 (2. samling) Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 24. maj 2005 Tillægsbetænkning over Forslag

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 L 117 Bilag 10 Offentligt

Socialudvalget 2008-09 L 117 Bilag 10 Offentligt Socialudvalget 2008-09 L 117 Bilag 10 Offentligt Til lovforslag nr. L 117 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 17. marts 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

2015/1 BTB 101 (Gældende) Udskriftsdato: 22. december Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 31. maj Betænkning.

2015/1 BTB 101 (Gældende) Udskriftsdato: 22. december Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 31. maj Betænkning. 2015/1 BTB 101 (Gældende) Udskriftsdato: 22. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 31. maj 2016 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 12 Offentlig. Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. december udkast. Tillægsbetænkning.

Skatteudvalget L Bilag 12 Offentlig. Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. december udkast. Tillægsbetænkning. Skatteudvalget L 123 - Bilag 12 Offentlig Til lovforslag nr. L 123 Folketinget 2004-05 Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. december 2004 2. udkast Tillægsbetænkning over Forslag til lov

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB alm. del Bilag 52 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB alm. del Bilag 52 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB alm. del Bilag 52 Offentligt Uopfordret høringssvar vedrørende nye regler for solceller. ==== Kære minister. Som følge af de nye regler for solcelleanlæg

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af navneloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af navneloven 2008/1 BTL 107 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. april 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af navneloven

Læs mere

Kun boliger vil få støtte til solceller

Kun boliger vil få støtte til solceller Kun boliger vil få støtte til solceller Partierne bag energiforliget sætter nu et loft på 20 MW solceller om året, der kan opnå den forhøjede støtte. Det skal sikre en jævn og økonomisk ansvarlig udbygning

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om social service

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om social service 2011/1 BTL 141 (Gældende) Udskriftsdato: 15. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Socialudvalget den 10. maj 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik og udlændingeloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik og udlændingeloven Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2009-10 L 87 Bilag 5 Offentligt Til lovforslag nr. L 87 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0.

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 17 Offentligt. Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. maj udkast. Betænkning. over

Skatteudvalget L Bilag 17 Offentligt. Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. maj udkast. Betænkning. over Skatteudvalget L 203 - Bilag 17 Offentligt Til lovforslag nr. L 203 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. maj 2009 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov

Læs mere

2012/1 BTL 57 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli Betænkning. over. [af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen)]

2012/1 BTL 57 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli Betænkning. over. [af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen)] 2012/1 BTL 57 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 11. december 2012 Betænkning over Forslag til lov

Læs mere

L 23 Forslag til lov om ændring af ligningsloven.

L 23 Forslag til lov om ændring af ligningsloven. Page 1 of 12 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 23 Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Skattefrihed for soldaterlegater). Af skatteministeren

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. og registreringsafgiftsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. og registreringsafgiftsloven Til lovforslag nr. L 78 Folketinget 2011-12 Betænkning afgivet af Transportudvalget den 29. marts 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. og registreringsafgiftsloven

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om statstilskud til elintensive virksomheder

Betænkning. Forslag til lov om statstilskud til elintensive virksomheder 2014/1 BTL 150 (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget den 16. april 2015 Betænkning over Forslag til

Læs mere

L 81 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og ligningsloven.

L 81 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og ligningsloven. Page 1 of 6 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 81 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og ligningsloven. (Ændring af skatteordningen for

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om knive og blankvåben m.v.

Betænkning. Forslag til lov om knive og blankvåben m.v. 2015/1 BTL 107 (Gældende) Udskriftsdato: 3. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 14. april 2016 Betænkning over Forslag til lov om knive og blankvåben

Læs mere

2008/1 BTL 168 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 6. maj 2009. Betænkning.

2008/1 BTL 168 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 6. maj 2009. Betænkning. 2008/1 BTL 168 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 6. maj 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af

Læs mere

2008/1 BTL 43 (Gældende) Udskriftsdato: 22. december Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 10. december Betænkning.

2008/1 BTL 43 (Gældende) Udskriftsdato: 22. december Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 10. december Betænkning. 2008/1 BTL 43 (Gældende) Udskriftsdato: 22. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 10. december 2008 Betænkning over Forslag til lov om ændring af

Læs mere

2 Torsdag den 24. maj 2012 (D)

2 Torsdag den 24. maj 2012 (D) Torsdag den 24. maj 2012 (D) 1 87. møde Torsdag den 24. maj 2012 kl. 10.00 Dagsorden 1) 3. behandling af lovforslag nr. L 120: Forslag til lov om indgåelse af protokol til ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten

Læs mere

Betænkning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 2. april Betænkning. over

Betænkning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 2. april Betænkning. over Til lovforslag nr. L 149 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 2. april 2013 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene

Læs mere

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 18. maj 2010. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 18. maj 2010. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 155 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 18. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) ((Udlandsstipendium

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto og forskellige

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto og forskellige Skatteudvalget L 71 - Bilag 7 Offentligt Til lovforslag nr. L 71 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 10. december 2008 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om indskud

Læs mere

L 162 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love.

L 162 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love. Page 1 of 9 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 162 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om social service

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om social service Socialudvalget 2014-15 L 27 Bilag 8 Offentligt Til lovforslag nr. L 27 Folketinget 2014-15 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 4. december 2014 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008. 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning. over

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008. 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning. over Til lovforslag nr. L 41 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven

Læs mere

Skatteudvalget L 199 - Bilag 25 Offentligt. Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. maj 2009. 1. udkast. Betænkning. over

Skatteudvalget L 199 - Bilag 25 Offentligt. Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. maj 2009. 1. udkast. Betænkning. over Skatteudvalget L 199 - Bilag 25 Offentligt Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. maj 2009 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven

Læs mere

2012/1 BTL 149 (Gældende) Udskriftsdato: 8. januar Betænkning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 2. april Betænkning.

2012/1 BTL 149 (Gældende) Udskriftsdato: 8. januar Betænkning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 2. april Betænkning. 2012/1 BTL 149 (Gældende) Udskriftsdato: 8. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 2. april 2013 Betænkning over Forslag til lov

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik 2012/1 BTL 85 (Gældende) Udskriftsdato: 29. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Socialudvalget den 13. december 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsordenen for Folketinget

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsordenen for Folketinget Beslutningsforslag nr. B 20 Folketinget 2014-15 Fremsat den 7. november 2014 af Mogens Lykketoft (S), Bertel Haarder (V), Pia Kjærsgaard (DF), Lone Loklindt (RV), Per Clausen (EL), Kristian Jensen (V),

Læs mere

2008/1 BTB 8 (Gældende) Udskriftsdato: 13. marts Betænkning afgivet af Retsudvalget den 4. december Betænkning. over

2008/1 BTB 8 (Gældende) Udskriftsdato: 13. marts Betænkning afgivet af Retsudvalget den 4. december Betænkning. over 2008/1 BTB 8 (Gældende) Udskriftsdato: 13. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 4. december 2008 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

2010/1 BTL 79 (Gældende) Udskriftsdato: 5. februar Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 9. december Betænkning.

2010/1 BTL 79 (Gældende) Udskriftsdato: 5. februar Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 9. december Betænkning. 2010/1 BTL 79 (Gældende) Udskriftsdato: 5. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 9. december 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov

Læs mere

2014/1 BTL 159 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016. Betænkning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 14. april 2015. Betænkning.

2014/1 BTL 159 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016. Betænkning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 14. april 2015. Betænkning. 2014/1 BTL 159 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 14. april 2015 Betænkning over Forslag til lov

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)]

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)] Retsudvalget L 165 - Bilag 8 Offentligt Til lovforslag nr. L 165 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 3. maj 2007 Betænkning over Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven)

Læs mere

2015/1 TBL 113 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Tillægsbetænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 15. marts 2016. Tillægsbetænkning.

2015/1 TBL 113 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Tillægsbetænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 15. marts 2016. Tillægsbetænkning. 2015/1 TBL 113 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 15. marts 2016 Tillægsbetænkning over Forslag til lov

Læs mere

Aktstykke nr. 128 Folketinget 2010-11. Afgjort den 1. juli 2011. Skatteministeriet. København, den 12. maj 2011.

Aktstykke nr. 128 Folketinget 2010-11. Afgjort den 1. juli 2011. Skatteministeriet. København, den 12. maj 2011. Aktstykke nr. 128 Folketinget 2010-11 Afgjort den 1. juli 2011 128 Skatteministeriet. København, den 12. maj 2011. a. Som følge af Aftale om permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) af den

Læs mere

2010/1 BTL 180 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 26. maj 2011. Betænkning. over

2010/1 BTL 180 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 26. maj 2011. Betænkning. over 2010/1 BTL 180 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 26. maj 2011 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov

Læs mere

2011/1 BTL 70 (Gældende) Udskriftsdato: 3. marts Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 8. februar Betænkning.

2011/1 BTL 70 (Gældende) Udskriftsdato: 3. marts Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 8. februar Betænkning. 2011/1 BTL 70 (Gældende) Udskriftsdato: 3. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 8. februar 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Betænkning. Til lovforslag nr. L 153 Folketinget 2014-15. Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 7. maj 2015.

Betænkning. Til lovforslag nr. L 153 Folketinget 2014-15. Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 7. maj 2015. Til lovforslag nr. L 153 Folketinget 2014-15 Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 7. maj 2015 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om detailsalg fra butikker m.v.,

Læs mere

101. møde. Mandag den 10. september 2012 (D) 1. (Fremsættelse 14.08.2012. 1. behandling 20.08.2012. Betænkning 06.09.2012).

101. møde. Mandag den 10. september 2012 (D) 1. (Fremsættelse 14.08.2012. 1. behandling 20.08.2012. Betænkning 06.09.2012). Mandag den 10. september 2012 (D) 1 101. møde Mandag den 10. september 2012 kl. 13.00 Dagsorden 1) 2. behandling af lovforslag nr. L 194: Forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov om en børne- og

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse

Betænkning. Forslag til lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse Skatteudvalget L 78 - Bilag 5 Offentligt Til lovforslag nr. L 78 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. december 2005 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om den skattemæssige

Læs mere

2012/1 BTL 83 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2016. Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2012. Betænkning.

2012/1 BTL 83 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2016. Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2012. Betænkning. 2012/1 BTL 83 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 12. december 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov

Læs mere

2010/1 BTL 71 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 8. december Betænkning.

2010/1 BTL 71 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 8. december Betænkning. 2010/1 BTL 71 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 8. december 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Betænkning. Forslag til pensionsafkastbeskatningsloven [af skatteministeren (Kristian Jensen)]

Betænkning. Forslag til pensionsafkastbeskatningsloven [af skatteministeren (Kristian Jensen)] Skatteudvalget (2. samling) L 10 - Bilag 14 Offentligt Til lovforslag nr. L 10 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. december 2007 2. udkast Betænkning over Forslag

Læs mere

Folketinget (2. samling) Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. marts udkast. Betænkning. over

Folketinget (2. samling) Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. marts udkast. Betænkning. over Skatteudvalget (2. samling) L 87 - Bilag 10 Offentligt Til lovforslag nr. L 87 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. marts 2008 2. udkast Betænkning over Forslag

Læs mere

2012/1 TBL 8 (Gældende) Udskriftsdato: 27. september Tillægsbetænkning afgivet af Transportudvalget den 14. december 2012.

2012/1 TBL 8 (Gældende) Udskriftsdato: 27. september Tillægsbetænkning afgivet af Transportudvalget den 14. december 2012. 2012/1 TBL 8 (Gældende) Udskriftsdato: 27. september 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Transportudvalget den 14. december 2012 Tillægsbetænkning over Forslag til

Læs mere