- til dig som har børn i 3-6 års alderen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- til dig som har børn i 3-6 års alderen"

Transkript

1 - til dig som har børn i 3-6 års alderen

2 En sund livsstil mad, bevægelse og opdragelse! En sund livsstil er godt for dig og dit barn Som forælder kan du gennem din opdragelse, hjælpe dit barn i en tidlig alder, med at grundlægge nogle gode og sunde vaner både mht. mad og bevægelse. Din livsstil påvirker også dit barns livsstil - både psykisk og fysisk. En god og sund livsstil er med til at give dit barn en god dag. En sund og varieret kost, en god nats søvn, samt leg og bevægelse, er medvirkende til at dit barn bliver mere veloplagt, har mere energi dagen igennem, kan koncentrere sig, er mere glad, og mindre syg, både nu og på længere sigt! Tendenserne i Danmark går desværre mod, at flere og flere børn bliver overvægtige, og dette i en tidligere alder end før. En undersøgelse i Høje-Taastrup kommune viser, at allerede når børn starter i 1. klasse er 12 % af dem overvægtige. Undersøger man børnene 3 år tidligere, i børnehaven, når børnene er ca. 3 ½ år gamle, viser det sig, at kun halvdelen af disse børn er overvægtige på dette tidspunkt! Meget tyder altså på, at det er i 3 års alderen, at du sammen med dit barn skal opbygge et godt og sundt fundament, som kan hjælpe dit barn med at få en sund livsstil. Pjecen er til dig, der har lyst til at sætte fokus på sundhed og trivsel for dit barn, og som har brug for et par gode idéer og tips.

3 Indhold Fakta om mad side 4 Morgenmad side 10 Madpakken side 14 Indkøbsguide side 17 Frugt og grønt side 19 Fest og fødselsdag side 21 Leg og bevægelse side 25 Opdragelse side 28

4 Fakta om mad Hvorfor skal vi spise? For at vores krop kan fungere, og vi skal kunne bevæge os og bruge vores muskler, har kroppen brug for et brændstof. Kroppens brændstof kaldes energi, og vi får energien, fra den mad vi spiser. De energigivende stoffer som vores mad indeholder, kaldes næringsstoffer og er henholdsvis: Fedt Kulhydrat Protein Alle 3 næringsstoffer har vigtige funktioner i kroppen, og vi bør derfor spise en varieret kost, der indeholder alle dele. Fedt Fedt er livsnødvendigt for vores krop og indgår bl.a. i opbygningen af kroppens forskellige væv. Det er desuden bærestof for nogle af vitaminerne. Får vi for meget fedt, er det ikke længere sundt, og man har bl.a. en øget risiko for at få f.eks. hjertekarsygdomme. Fedt er ikke bare fedt, der findes nemlig flere forskellige typer af fedt, og de har forskellige egenskaber. Det er derfor vigtigt, at man både er opmærksom på, hvor meget fedt man spiser, og hvilken slags fedt det er. 4

5 Overordnet inddeler man fedt i: Mættet fedt mejeriprodukter, hårde margariner og fedt fra kød Umættet fedt bløde margariner, planteolier og fedt fra fed fisk Fødevaredirektoratet anbefaler, at højst 30 % af den energi vi spiser må komme fra fedt, heraf max 10 % fra det mættede fedt. Lige som forskellige måleenheder har betegnelserne cm, m og km, er energiens betegnelse kilojoule (kj). Fedt indeholder dobbelt så meget energi pr. gram end de andre to næringsstoffer. 1 gram fedt indeholder 37 kj, og 1 gram kulhydrat eller 1 gram protein indeholder 17 kj. Man kan altså spise dobbelt så meget kulhydrat og protein som fedt og stadig få lige meget energi! Vidste du, at børn over 3 år anbefales at drikke skummet-, mini- eller kærnemælk, da fedt indholdet her er lavest? Derudover findes der også transfedtsyrer. De findes i friturestegt mad som bl.a. pommes frites og i margarine til bagerier. Transfedtsyrer øger risikoen for blodpropper og åreforkalkning, og er dermed lige så skadelige for helbredet som mættede fedtsyrer. Man skal derfor ikke spise for meget fastfood og kager. 5

6 Kulhydrat Kulhydrat er kroppens vigtigste kilde til energi. Især vores muskler får deres primære energi fra kulhydrater. Kuldhydrater er med til at opretholde et stabilt blodsukker gennem dagen, så man ikke går sukkerkold og mister koncentrationen. Kulhydrater har også betydning for vores appetitregulering, dvs. evnen til at mærke hvornår vi er sultne. Derudover er vores indtagelse af kulhydrater af livsnødvendig betydning for hjernen, de røde blodlegemer og vores nyrer. En kost med mange kulhydrater mætter godt, og der bliver dermed mindre plads i appetitten til den fede mad. Overordnet inddeler man kulhydrater i: Stivelse - brød, gryn, kartofler, ris og pasta Kostfibre groft brød, gryn, frugt og grøntsager Forskellige slags sukkerarter o Naturligt forekommende sukker, f.eks. i frugt og grønt o Tilsat sukker sodavand, slik, kager, Petit Danone Fødevaredirektoratet anbefaler, at ca % af den energi vi spiser, bør komme fra kulhydrater. Dog bør højst 10 % komme fra tilsat sukker! Denne mængde svarer til gram sukker om dagen for et børnehavebarn. I dag spiser børn årligt ca. 60 kg sukker! Overforbruget af sukker stammer bl.a. fra sodavand, slik, mælkesnitter, børneyoghurt og kager, som derfor tager pladsen for de sunde kulhydrater. 6

7 Protein Proteiner er kroppens byggestene. De bruges til at opbygge bl.a. celler, væv, hormoner, antistoffer og indgår i vores hår, muskler og hud. I kroppen sker der hele tiden en nedbrydning og opbygning af bl.a. vores celler, og det er derfor vigtigt, at vi får vores daglige behov af protein dækket. Proteiner fås især fra kød, fisk, fjerkræ, æg, mælkeprodukter og ost dvs. produkter der stammer fra dyr. Grøntsager som bønner, ærter og linser indeholder også protein, dog ikke i samme mængde som de animalske produkter. Fødevaredirektoratet anbefaler, at ca % af den energi vi spiser, skal komme fra proteiner. Hvis man spiser varieret og ikke er vegetar, er det herhjemme ikke noget problem at få dækket sit behov for protein. Næringsstofanbefalinger i energiprocent (E%) Fedt Max. 30 E% Heraf max. 10 E% fra mættet fedt Kulhydrat E% Heraf max. 10 E% fra tilsat sukker Protein E% Vitaminer Vitaminer er livsnødvendige for, at kroppen kan fungere. De skal tilføres gennem maden, da kroppen ikke selv kan danne dem. De har alle sammen meget forskellige egenskaber og virkninger, og de kan derfor ikke erstatte hinanden! Vitamin D kan dog dannes ved sollys. På næste side ses en oversigt over de forskellige vitaminer, samt i hvilke fødevarer de forekommer. 7

8 Vitaminoversigt Vitamin A Vitamin D Lever, gulerødder, rød peberfrugt, persille, mango, æg, tomater, tørret abrikoser Laks, sild, ørred, makrel, tun, æg Vitamin E Vitamin K Vitamin C Solsikkekerner, mandler, soltørrede tomater, avokado Spinat, grøn salat, blomkål, broccoli, grønne bønner, havre, jordbær, ærter, kartofler Guava, solbær, chili, peberfrugt, jordbær, grønkål, kiwi, appelsin, broccoli, tomater, ribs Vitamin B1 Morgenmads-kornprodukter, solsikkekerner, magert svinekød, bacon ristet, usaltet peanuts Vitamin B2 Kyllingelever, leverpaté, mandler, gedeost, mysli, fuldfed ost, tomatsovs, røget makrel Vitamin B3 Lammelever, hvedeklid, tun i olie, laks, morgenmadskornprodukter, stegt kalkun Vitamin B5 Lever, hestebønner, champignon, laks, valnødder, and, æg Vitamin B6 Hvedkim, mysli, mager oksefilet, kyllingebryst, tun, banan, fuldkornsbrød Vitamin B12 Folat Biotin Lever, muslinger, sardiner, ansjoser, leverpaté, regnbueørred, lam, magert oksekød Kyllingelever, kogt broccoli, mysli, rosenkål, spinat Kyllingelever, nødder, rødspætte, æg, laks, havregryn 8

9 Spis sundt og varieret En sund kost er også en varieret kost, og bør derfor bestå af både fedt, kulhydrater og proteiner. Det er ikke sundt hverken at udelukke en af delene, eller at spise for meget af en slags. En fin balance mellem de 3 komponenter vil give en god og alsidig kost. Det har kroppen brug for, for at opretholde sine funktioner og mindske risikoen for livsstilssygdomme som diabetes, overvægt og hjertekarsygdomme. Hvis du synes, at det er svært at finde ud af, hvad der er bedst, er kostrådene en god retningslinie at følge. De tager højde for, at I får en varieret og sund kost. Kostrådene: 1 Spis frugt og grønt 6 om dagen For børn gælder det 4 om dagen 2 Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen 3 Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød - hver dag 4 Spar på sukker - især fra sodavand, slik og kager 5 Spis mindre fedt - især fra mejeriprodukter og kød 6 Spis varieret og bevar normalvægten 7 Sluk tørsten i vand 8 Vær fysisk aktiv - mindst 30 minutter om dagen Børn bør røre sig mindst 60 minutter om dagen 9

10 Morgenmad Få en god start på dagen spis morgenmad! Om morgenen er det lang tid siden, man sidst har spist, og blodsukkeret er lavt. Det betyder at man har mindre energi, og spiser man ikke, får man svært ved at koncentrere sig og være på dupperne. Det er især vigtigt, at børn ikke springer morgenmaden over, den giver nemlig brændstof til hjerne og krop. Morgenmaden skal være så solid, at barnet kan klare sig til frokosttid. Et sundt og mættende morgenmåltid giver nemlig et godt udgangspunkt for at gå dagen i møde. Både humøret, hukommelsen, indlæringsevnen og kreativiteten bliver forbedret, og det fysiske velvære øget, når man har fået lidt at stå i mod med om morgenen. Morgenstress Morgenmåltidet er desværre ofte præget af travlhed. Vi kender alle det, at der er ventetid på badeværelset, ungerne er trætte, tasken skal pakkes, og alle skal ud af døren hurtigst muligt. Desværre går travlheden ofte ud over morgenmaden, som hos mange familier ikke længere er et måltid man samles om. Morgenmaden bliver hurtigt noget, hvert familiemedlem lige spiser ind imellem alle de andre ting, der skal nås. At lave om på sine morgenrutiner er svært. Men det betaler sig at sætte så meget tid af til morgenmåltidet som muligt, således at måltidet kan forløbe med en vis ro. Ikke alle børn kan koncentrere sig om at spise, når der sker mange andre ting omkring dem. De har brug for, at der sidder en voksen sammen med dem og spiser. Vidste du, at vi i Danmark anbefaler at morgenmaden udgør % af dagens samlede energiindtag? 10

11 Nogle børn er langsomme startere, og kan ikke spise så meget, lige når de er vågnet. Det er vigtigt at disse børn, bare får lidt at starte dagen på. Måske kan der nemmere glide lidt let mad ned, som f.eks. en udskåret banan, æble eller lidt rosiner. Det er en god idé, hvis dit barn ikke kan spise så meget til morgenmad, at give ham/hende en ekstra lille madpakke med, som kan spises i institutionen. Et sundt morgenmåltid Et sundt måltid om morgenen kan være mange forskellige ting, men det er vigtigt, at spise noget brød eller et morgenmadsprodukt der indeholder mange fibre. På denne måde opnår man en god mæthedsfølelse. Et sundt morgenmåltid Gode morgenmadsprodukter har et lavt indhold af sukker og fedt, f.eks. Havregryn, havregrød eller øllebrød Syrnede, fedtfattige mælkeprodukter Ymerdrys uden sukker Nogle former for mysli (kig efter sukkerindholdet på varedeklarationen) Frugt Rugbrød m. f.eks. mager ost Mælk, vand, eller juice nogle dage Havregryn indeholder mange fibre og har et lavt indhold af sukker det er derfor et af de bedste morgenmadsprodukter du kan give dit barn. 11

12 Det er i orden at komme lidt sukker på grød og andre morgenmadsprodukter, svarende til en teskefuld, hvis de vel og mærke i forvejen har et lavt indhold af fedt og sukker. Kig derfor på varedeklarationen. Sukkerindholdet bør være under 10 gram pr. 100 gram. De morgenmadsprodukter, som indeholder over 20 gram sukker pr. 100 gram er nærmest slik, og er ikke egnet som morgenmad. Det er en god idé at spise frisk frugt til morgenmaden. Frugt er flot og lækkert, og giver maden kulør samtidig med at det er sprødt og sødt. De fleste børn elsker frugt, og lad dem gerne vælge deres yndlingsfrugter. Frisk frugt indeholder desuden meget C-vitamin, hvilket forbedrer jernoptagelsen fra morgenmåltidet. Vidste du at guldkorn indeholder ca. 50 % Et usundt morgenmåltid sukker, hvorimod havregryn kun Næsten alle af de morgenmadsprodukter der henvender sig til børn, indeholder 1 %? indeholder alt for meget fedt og sukker! Når børn indtager et så sukkerholdigt morgenmåltid, stiger deres blodsukker meget hurtigt, men det falder også forholdsvis hurtigt igen, og de bliver hurtigt sultne igen. Det betyder, at når dit barn er i børnehave, eller skal i skole, og bruge en masse energi på at lege, koncentrere sig eller lytte og lære, har de ikke mere energi. Børnene bliver derfor urolige og ukoncentrerede, hvilket ofte fører til, at de bliver irettesat af de voksne. Et barn mellem 3-6 år må få gram sukker om dagen 12

13 Udover, at de sukkerholdige morgenmadsprodukter ikke giver børnene den vedvarende energi, som de har brug for gennem formiddagen, vænner børnene sig også til at spise alt for sødt. De får dermed et forkert billede af, hvad der er sundt og usundt at spise til morgenmad Her ses en liste over udvalgte morgenmadsprodukter og deres sukkerindhold pr. 100 gram! Produkt Sukkerindhold pr. 100 g. Honey bees, FDB Guldkorn, Quaker Lion, Nestlé Frosties, Kellogg s Nesquik, Nestlé Croco pops, Kellogg s Weetos, Weetabix Honey nut Cheerios, Nestlé Fitness & fruits, Nestlé Crüsli chokolade, Quaker Frosted flakes, COOP Cornflakes Havregryn 50,0 g 47,0 g 39,1 g 39,0 g 37,8 g 37,0 g 36,3 g 35,3 g 34,2 g 33,0 g 30,0 g 5,0 g 1,0 g 13

14 Madpakken Madpakken er vigtig! Børn i børnehavealderen har ofte en lang og udfordrende hverdag. Det er derfor vigtigt, at de får sund mad i tilstrækkelige mængder fordelt over hele dagen. Mange børn er i daginstitution fra klokken 9-16, så op til halvdelen af barnets energibehov skal dækkes i løbet af den tid. Hvis barnet ikke har fået morgenmad, er det op til tre fjerdedele af energibehovet, der skal dækkes i daginstitutionen! Lad barnet være med Ofte bliver det at smøre madpakke, forbundet med kedsommeligt arbejde som bare hurtigt skal overstås. Dette behøver imidlertid ikke at være tilfældet. Det er en rigtig god ide, at lade dit barn være med til at bestemme, hvad der skal i madpakken. Lad dem også endelig være med til at smøre madpakken, de kan nemt skrælle en gulerod, vaske et æble, hente en tomat osv. Børn kan som hovedregel rigtig godt lide, at være med der hvor tingene sker, hvis de får lov. At smøre madpakke kan blive til en hyggelig stund sammen med dit barn, samtidig med at dit barn lærer, hvad der er sundt og godt at have med. 14

15 Forslag og idéer til madpakken: Den gode madpakke indeholder groft brød, kød- eller fiskepålæg, frugt og grønt Det er en god idé. At dele madpakken op i mindre portioner At lade barnet hjælpe til med at smøre madpakken At vælge frugt og grønt som pålæg og pynt i madpakken det er sundt, nemt og velegnet, da det holder sig friskt, og børnene kan lide det Med en lille sund overraskelse i madpakken børnene elsker det At skrive en lille hilsen, eller sætte et sjovt klistermærke på frugten Det er ikke en god ide. At give dit barn mælkesnitte med som en kærlig hilsen At give dit barn Petit Danone med, de indeholder 5 sukkerknalder pr. stk.! At give dit barn kiks og kager med At give dit barn det samme pålæg på maden hver dag Kun at give dit barn lyst brød med Vidste du, at to mælkesnitter indeholder lige så meget energi som en marsbar!? 15

16 Tilpas madpakken til barnets behov Mange små børn har en appetit, der kan variere en hel del. Nogle dage spiser de meget og andre dage næsten ingenting. Selvom dette er tilfældet, er det vigtigt, at madpakken hver dag passer til den gode appetit, der må hellere være for meget end for lidt. Hav eventuelt en aftale med pædagogerne om, at den mad der ikke bliver spist kommer med hjem, så kan du som forælder se, hvad der er brug for i øjeblikket. En madpakke skal være indbydende og spændende, når dit barn åbner den, også efter udpakningen. Derfor er det vigtigt at tænke på, hvordan maden ser ud, efter at de er blevet rystet godt rundt i tasken og efter en dag i køleskabet. Husk derfor at pakke madderne godt ind hver for sig, og at grøntsager som f.eks. tomater ligger godt opbevaret, så de ikke splatter ud. Børn med stor appetit: Groft brød Magert pålæg Frugt Grove grøntsager Børn med lille appetit: Tynde brødskiver Små råkostportioner Federe pålæg som, leverpostej, sildepostej, pølse, ost Grove grøntsager Idéer til små sunde overraskelser Bær efter årstid fx jordbær eller vindruer Frugtsalat Frugtstang/-pålæg Grissini Knækbrød Nødder og mandler Oliven Ostestave eller ostetern Rester fra aftenen før Rosiner Riskiks eller riskager Tørret frugt, fx abrikoser, dadler, figner Ærter 16

17 Indkøbsguide At købe ind kan for mange være en stor jungle at finde rundt i. Indkøbsguiden på modsatte side kan være en hjælp, når du køber ind. Kig på varedeklarationen når du er ude og købe ind, og sammenlign indholdet af næringsstoffer i varen med de anbefalede i indkøbsguiden. Når du køber brød og morgenmadsprodukter, skal du både se efter fibre, sukker og fedt, mens du skal koncentrere dig om indholdet af fedt, når det gælder pålæg til madpakken. Værdierne i indkøbsguiden er tænkt som en rettesnor. Hvis din familie er rigtig glad for en bestemt leverpostej med 25 gram fedt pr. 100 gram så er det helt i orden at købe den leverpostej. Men husk at supplere med andre mere magre pålægstyper. Det samme gælder f.eks. rugbrød. Har i et yndlingsrugbrød i familien med 6 gram fedt pr. 100 gram, vil dette være helt fint. Hvis der på varedeklarationen ikke er oplysninger om indholdet af næringsstoffer, kan listen over ingredienser give dig en idé om varens sammensætning. Ingredienserne på varedeklarationen er nemlig arrangeret efter faldende vægt. Står sukker f.eks. som en af de første ingredienser i varen, er sukkerindholdet højt, og jo mindre sukker produktet indeholder i forhold til de øvrige ingredienser, jo længere nede på listen vil sukker være placeret. 17

18 Indkøbsguide Indkøbsguide Anbefalet indhold pr. 100 g af varen Kostfibre Fedt Sukker Hvedebrød mindst 5 g højst 5 g Rugbrød mindst 8 g højst 5 g Morgenmadsprodukter mindst 8 g højst 10 g højst 10 g Mælk og mælkeprodukter højst 1,5 g Ost højst 18 g / 30+ Kød og pålæg Fisk (uden panering) Færdigretter, frosne kartoffelprodukter Dressing, saucer pålægssalater højst 12 g ingen øvre grænse højst 5 g højst 5 g 18

19 Frugt og grønt Husker du at give dit barn frugt og grønt hver dag? Frugt og grøntsager indeholder mange vitaminer, mineraler, og kostfibre, samt mange andre stoffer med sygdomsforebyggende virkning. Det har vist sig, at den sygdomsforebyggende effekt af frugt og grønt øges med mængden man indtager! Det er vigtigt både at spise frugter og grøntsager, samt at variere mellem de forskellige slags, både af hensyn til at opnå den maksimale sygdomsbeskyttelse, men også for at dit barn synes at det er lækkert! Variation er vigtig Frugt og grønt behøver ikke at være kedeligt men ligesom det ikke er sjovt at få leverpostej med på madpakken hver dag, er det ikke spændende at få et æble med hver eneste dag! Prøv derfor med forskellige typer, udskæringer, mængder, farver osv. Lad dit barn vælge sin yndlingsfrugt, og gør eventuelt frugten i madpakken lidt sjovere med fjollede klistermærker. Kun 2 ud af 10 børn får nok frugt og grønt, mens 8 ud af 10 børn får for meget sukker hver dag! 19

20 Det behøver ikke være besværligt Frugter og grøntsager er med til at gøre maden mere farvestrålende og indbydende. Det behøver ikke at tage lang tid og være besværligt! Al frugt og grønt tæller nemlig med - både frossent, tilberedt, tørret og friskt - og det hele er lige sundt. Et glas juice om dagen er i orden, da det bidrager med mange vitaminer og mineraler i forhold til f.eks. sodavand. Så let får dit barn 400 gram frugt og grønt på én dag: Morgenmad: Havregryn med rosiner og et par skiver æble Formiddag: En banan Madpakken: Agurk- og gulerodsstænger til maden Eftermiddag: Lidt tørret frugt som eftermiddagssnack Aften: Forskellige grøntsager som tilbehør. Et frugtfad eller en frugtsalat er et let, friskt og sundt alternativ til desserten. 4 om dagen 100 gram 100 gram frugt = grøntsager = 1 lille appelsin ¼ agurk 1 lille banan ¼ blomkål 3 klementiner 1½ dl majs 1 fersken 1 ½ dl ærter 10 jordbær 1 peberfrugt 1 kiwi ½ porre 1 pære 1 stor tomat 1 æble 1 stort løg 1 stor båd melon 1 rødbede 3 skiver ananas 1/5 iceberg 20

21 Fest og fødselsdag Der er altid en anledning til at feste! I børnehaver er der ofte en anledning til at fejre noget. Det kan være fødselsdag, fastelavn, jul, påske samt når børnene går på ferie. Ofte er fest forbundet med noget sødt, kage, slik, saft eller sodavand. Det kan gå hen og blive rigtig meget slik på kort tid, og børnene får for meget sukker i forhold til det der anbefales. Det kan eventuelt være en god idé, at udarbejde en fælles fest-kost-politik, hvor i sammen med personalet beslutter hvad der skal serveres til festlige lejligheder. Sukkerholdige drikkevarer, som sodavand og saftevand, er fyldt med tomme kalorier med ingen eller meget få vitaminer. Sukkeret tager appetitten, så børnene ikke spiser nok af den sunde mad, og derved ikke får de vitaminer og mineraler, som de har brug for. Derudover kommer de sukkerholdige drikke "oveni" og børnene får dermed for meget energi og risikerer, at blive for tykke. Samtidig med dette forstyrres deres blodsukkerbalance, så børnene bliver urolige og ikke kan koncentrere sig om at lege med kammeraterne. Så meget sukker er der i søde sager! Et barn mellem 3-6 år må få gram sukker om dagen Sukkerindhold gram pr. 100 gram Sodavand 10 Saftevand 10 Lakrids Vingummi 40 Chokolade Is 20 Bolcher 80 21

22 Kan man holde en fest uden sukker? Ved at finde andre måder at feste på, kan man nemt sætte indtaget af sukker ned. Lad det sociale og de fælles aktiviteter definere festen i stedet for det søde. Det sunde kan sagtens erstatte det søde, ved at sætte sjove og anderledes temaer på dagsordenen. Der skal selvfølgelig være plads til vaniljekransene til jul, chokoladeæg til påske og lagkage en gang imellem. Man skal ikke forbyde søde sager. Det handler mere om at finde en balance og blive enige om, hvordan det skal foregå i jeres børnehave og derhjemme. Idéer til at feste lidt sundere Pindemadder Grøntsager i stave med dip Lav jeres egen minipizza Hjemmelavet milkshake og frugtdrikke Grøntsagsspyd Lav sjove figurer ud af frugt og grønt Lav mad fra andre lande Byg jeres egen burger Få hjælp til din fest her! Mangler du konkrete, sjove eller nemme ideer dit barns fødselsdag, så tag et kig ind på: Her finder du alt lige fra indbydelser, mad, aktiviteter og bordpynt til en sjov og sund fødselsdag, både til de vilde drenge og de rigtige prinsesser. 22

23 Skift sodavanden ud med frugt smoothies Sodavand er fyldt med sukker og farvestoffer, og giver ingen vitaminer eller mineraler. Prøv at udskifte den med en lækker frugt smoothie, det er sundt, lækkert og kan laves i alle farver og varianter. Grundopskriften er: 1 dl yoghurt naturel (gerne fedtfattigt) 1 dl appelsinjuice (helst friskpresset) Cirka 300 g frisk frugt efter egen smag - f.eks. jordbær, banan, kiwi, ananas, pære, fersken, osv. 3 isterninger Eventuelt lidt ahornsirup eller flormelis, til at søde med. Lad aktiviteterne tage opmærksomheden Fødselsdage handler alt for meget om hvad skal vi spise?, og hvornår skal vi have slik og kage?, i stedet for, om at have det sjovt sammen. Lad ikke samlingspunktet være maden, men de aktiviteter børnene skal lave. Børn elsker at løbe, danse, synge, pjatte, lege osv., så det er bare med at komme i gang. Det er en god idé, at være godt forberedt inden børnene vælter ind. Et par gode sjove og fysisk hårde aktiviteter sætter gang i børnene, og de kan få brændt lidt krudt af på en god og sjov måde. Hav altid et par ekstra lege i baghånden, hvis der er tid til det. 23

24 Her er et par forslag til nogle sjove aktiviteter: Stoledans Stil stole op ude i haven til alle børnene undtagen en! Tænd for noget musik. Alle skal danse rundt om stolene mens musikken er i gang. Når du stopper musikken skal alle sætte sig. Den, der ikke får en stol, går ud af legen. For hvert stop fjernes en stol. I sidste runde er der kun to børn tilbage og én stol. Den, der får stolen, har vundet. Appelsindans Børnene skal danse to og to. Hvert par får en appelsin. Når musikken begynder, skal parret placere appelsinen mellem deres pander. Nu skal der danses, og det kræver koncentration ikke at tabe appelsinen. Der må ikke bruges hænder til at hjælpe med. Det sidste par, som danser med appelsinen mellem panderne har vundet. Vandspisning Stil baljer/lave skåle med lunkent vand ud i haven og læg et æble i hver balje. Den, der først har spist æblet med hænderne på ryggen har vundet. Stopdans Alle børnene skal danse mens musikken spiller, men når den bliver stoppet, skal alle stå helt stille. Glemmer man at stå helt stille, eller stopper man for tidligt, går man ud. Den sidste tilbage har vundet. 24

25 Leg og bevægelse Bevægelse en del af hverdagen Alt for mange børn bevæger sig i dag for lidt til daglig. I stedet for at være ude at lege, sidder mange børn i dag foran computeren, Playstationen og Tv et. Derudover bliver mange kørt til både børnehave, skole, legekammerater og fritidsaktiviteter! Vores inaktive tendenser har medført, at sundhedsstyrelsen har sat ind med en anbefaling for både børn og voksne med daglig motion. Vidste du, at for at Børn anbefales at være fysisk aktive min. 60 min om dagen Voksne anbefales at være fysisk aktive min. 30 min om dagen bruge den energi du har fået efter at have spist en pose vingummi eller lakridser (100g) skal du gå over 10 km!? Det er vigtigt, at få bevægelse ind i børnenes hverdag fra de er helt små. Børn vil gerne selv, og det er vigtigt for deres motorik, at de også får lov til selv at prøve også selvom det tager længere tid! At være fysisk aktiv betyder ikke, at man skal gå til f.eks. aerobic 1 time om dagen. Det handler om, at man skal bevæge sig gennem hele dagen. For dit barns vedkommende, er selv de små ting vigtige, for deres motoriske udvikling! Det er derfor vigtigt, at du tænker over, ikke at gøre tingene for dit barn, når de godt selv kan. Jo mere de får lov til selv at gøre, desto hurtigere og bedre udvikler de sig også både motorisk og socialt. 25

26 Leg og bevægelse er sundt for børn! Udover at motion er vigtig for børns motoriske og fysiologiske udvikling, øger fysisk aktivitet også børns trivsel. Flere undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem børns trivsel og graden af fysisk aktivitet. Aktive børn har gode sociale relationer, føler sig mindre trætte og mindre ensomme. De har mere selvtillid og lettere ved at få venner end inaktive børn. Lader du dit barn: Bære sin taske til og fra børnehave? Lægge madkassen i køleskabet? Tage sko og jakke af og hænge det på plads? Hjælpe med at sætte i opvaskemaskinen? Rydde op efter sig selv? Tage tøj af og på? Gå, i stedet for at blive båret, eller kørt i klapvogn? Cykle i stedet for at blive kørt? Hjælpe med at lave mad, skrælle gulerødder mm.? Løbe og lege vildt? Bære en liter mælk fra indkøbsturen? 26

27 Gode grunde til at bevæge sig: Fysisk aktivitet er utrolig vigtig for børns udvikling. Børns daglige mængde og intensitet af fysisk aktivitet er afgørende for en normal udvikling af: Motorikken Udholdenhed Muskelstyrke Sociale kompetencer Derudover har de motoriske færdigheder i sig selv betydning for børns selvtillid, selvværd og sociale udvikling. Leg og bevægelse styrker opbygningen af knogler, ledbånd, sener og ledbrusk under vækst, og det er derfor vigtigt at børn er aktive i barndommen. Leg og bevægelse øger desuden energiforbruget, og forebygger derved umiddelbart overvægt blandt børn. Børn, der har gode oplevelser med at dyrke idræt, fortsætter som regel, når de bliver voksne Når man er fysisk aktiv hele livet, forebygger man blandt andet risikoen for, at undgå hjerte-kredsløbs-sygdomme, type 2-diabetes, for højt blodtryk, fedme og dårlig ryg God kondition og god motorik øger evnen til at lære på andre områder, fordi man bliver bedre til at koncentrere sig og være opmærksom Børn der er motorisk gode og ikke er bange for, at bevæge sig, har ofte mere selvtillid og har et godt socialt netværk 27

28 Opdragelse Den voksne har ansvaret At opdrage er også at tage ansvar. Når du går med dit barn i trafikken, lader du ikke barnet gå over for rødt lys, bare fordi han/hun har lyst og ellers begynder at plage og skrige. Det er samme overbevisende holdning der skal ligge bag, når du siger nej til den usunde mad. Vær overbevist og sikker, tag ansvar og vis dit barn, hvad der er rigtigt og forkert. Du er både rollemodel og barnets guide. Sunde madvaner starter inde i hovedet og dernæst indkøbsvognen. Først skal du selv synes, at det er en god ide, og når du så er ude og handle, vide at det er dig der bestemmer, hvilke varer der skal bæres hjem. Det er nemmere at sige nej, når barnet beder om at få mælkesnitte med på madpakke eller sodavand om eftermiddagen, hvis dette ikke findes i huset. Det er kærlighed, at ville sit barn det bedste også selvom det indimellem ikke lige er det barnet vil. Hvis du har barnet med ud og handle, er det en rigtig god ide, at lade barnet være med til at vælge, f.eks. hvilke frugter, der skal blandes. Er der 8 frugter for en 20`er, så lad barnet blande godteposen, det synes de er sjovt. På indkøbsturen skal du også være bevidst om, at fristelserne ofte placeres helt nede i børne-øjenhøjde. Det kan, for et barn, være som at gå i slaraffenland blandt slik, kiks og sodavand og kræver mod og styrke fra forældrene at sige nej til alt dette. Men det er dig der ved, hvad der er godt for dit barn og dig der bestemmer, hvad der skal ned i indkøbsvognen. Brug evt. indkøbsguiden fra side 18. Det er dit ansvar, hvad der lægges i indkøbsvognen og hvad bordet skal dækkes med eller hvad madpakken skal bestå af. Derefter står det så frit for barnet selv at vælge, inden for de rammer du opstiller. 28

29 Det gode måltid At spise sammen er en måde at være sammen på. Ofte er det omkring måltidet familien er samlet. Lær og vis barnet, at måltidet er rart og noget man glæder sig til. Dæk bordet med alle de sunde ting fordelt i skåle, fade og kurve. Lad barnet selv bestemme, hvad det vil vælge herfra. Lad det selv øse op og forsøg ikke at presse barnet til at spise noget det ikke selv vil. Ej heller til at spise op. Børns appetit svinger meget. Der kan være lange perioder med ringe sult ofte efterfulgt af en periode med stor appetit. Undgå tvang eller dårlig stemning ved bordet. Myten om at det er bedre at spise en mælkesnitte end slet ikke noget, så har barnet da i det mindste fået noget i maven, eller choco-pops til morgenmad er ok, så får de da i det mindste mælken passer ikke. Mælkesnitten og choco-pops vil stjæle appetitten fra den sunde mad. 4 måder at vinde kampen på: 1. Glem alt om at barnet dør af sult. Der findes ingen eksempler på, at børn har sultet sig ihjel af lutter stædighed. 2. Lov aldrig slik, kager, dessert e.l. som belønning for at spise middagsmaden. 3. Hvis barnet er stort nok, så lad det selv øse op - men tving det ikke til at spise hele portionen. 4. Lad måltidet forløbe i en fredelig atmosfære og tænk på, hvor dejligt det bliver, når maden ikke længere er et problem, hverken for jer eller barnet. 4 måder at tabe kampen på: 1. Barnet vil kun have kogte kødboller og får serveret kødboller hver dag. 2. Forældrene skændes om, hvad barnet skal spise under måltidet. 3. Familien bruger måltidet til at komme af med alle de aggressioner, de har opsamlet i løbet af dagen. 4. Forældrene tigger og trygler barnet om dog at spise en lille mundfuld til. 29

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

S T E G E Børnehave. God og nærende kost giver børnene de bedste forudsætninger for at trives i dagligdagen.

S T E G E Børnehave. God og nærende kost giver børnene de bedste forudsætninger for at trives i dagligdagen. S T E G E Børnehave God og nærende kost giver børnene de bedste forudsætninger for at trives i dagligdagen. Kostguide & Kostpolitik Kostpolitik Udarbejdet af kostudvalget og forældrebestyrelsen. Det er

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om sund mad og vægttab Andelen af overvægtige danskere er støt stigende, både blandt børn og voksne. I Jammerbugt Kommune er 54% af befolkningen overvægtige, og omkring 17%

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget? Du er måske for sød 2 Du er måske for sød 2 Hvor meget sukker er for meget? 2 Hvor meget sukker er der i fødevarerne? 3 Hvorfor er det vigtigt at holde igen? 4 Mellemmåltidet mellemmaden 4 TIPS 5 Opskrifter

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Fodboldspillerens kosthåndbog

Fodboldspillerens kosthåndbog Fodboldspillerens kosthåndbog Indholdsfortegnelse Basiskost til fodboldspilleren... 3 Protein... 3 Kulhydrater... 3 Fedt... 4 Vitaminer og mineraler... 4 Væske... 5 Glykæmisk indeks Et redskab til måltidsplanlægning...

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense Tilknyttet dagbehandlingstilbud Viljen

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Broccoli Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker

Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker A e og Anne lbrechts n Stine Jung lbrechtsen Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker e A Inspiration til sunde madpakker og mellemmåltider P muusmann forlag 01 Fisk Danskerne spiser generelt

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere e-vitamin E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere E-vitamin beskytter dig mod røg og forurening i den luft, du indånder Pigen her har brug for mere E-vitamin, end da

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbud KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbuds kostpolitik Formål Formålet med loven om frokostordning i dagtilbud er, at give alle børn

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitik 2 Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitikken skal ses som information til forældre i dagplejen,

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Portionerne i Menuplanen

Portionerne i Menuplanen Portionerne i Menuplanen I nedenstående skemaer finder du en oversigt over portionsstørrelser til hhv. vuggestue- og børnehavebørnene til dagens måltider; morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.

Læs mere

Energi til hele skidagen

Energi til hele skidagen Energi Til Hele Skidagen - 1 - Energi til hele skidagen En rapport fra skifitness.dk af Anja Bolbjerg De fleste kender fornemmelsen af at gassen går ud af ballonen op ad skidagen. Den sædvanlige kost på

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

1 Fri for sukker Kom din sukkertrang til livs Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Fri for sukker Kom din sukkertrang til livs Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Fri for sukker Kom din sukkertrang til livs Sukkerafvænning for alle Bogen her er skrevet for at hjælpe dig med at slippe af med din trang til sukker og give dig en sukkerafvænning. Bogen er ikke skrevet

Læs mere

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) er et system der beskriver, hvorledes forskellige madvarer påvirker dit blodsukker. Dette koncept kan hjælpe mod sukkersyge eller til vægttab

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Kostpolitik for Sorø Dagpleje

Kostpolitik for Sorø Dagpleje Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

Spis sundt med madpyramiden. Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn

Spis sundt med madpyramiden. Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn Spis sundt med madpyramiden Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn Din sundhed begynder, når du køber ind I FDB bruger vi madpyramiden til at inspirere den danske

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården For at fremme sunde kost- og motionsvaner og undgå overvægt allerede i børnealderen har forældre og personale udarbejdet følgende mad- og måltidspolitik,

Læs mere

Kostpolitik for Helsted Børnehus

Kostpolitik for Helsted Børnehus Kostpolitik for Helsted Børnehus Hvorfor en kostpolitik? Der er fart på i børnenes dagligdag der skal, lege og lærer en masse nyt. Børnene skal vokse og udvikle sig og det er derfor vigtigt at de får,

Læs mere

1. Hvad skal vi med kost og bevægelse?... side 2. 2. Kost... side 3

1. Hvad skal vi med kost og bevægelse?... side 2. 2. Kost... side 3 1 Pjecens indhold 1. Hvad skal vi med kost og bevægelse?... side 2 2. Kost... side 3 a. Dagplejen Lolland om kost... side 3 b. Ved bordet i Dagplejen... side 3 c. Børn med behov for diæt/special (fro)kost...

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK

Læs mere

K4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN

K4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN ØVELSE K4 KØDKVALITET DENATURERING AF PROTEINER OG HÆM-JERN VED VARMEBEHANDLING SIDE 1 AF 1 K4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN På de følgende sider findes en række færdigberegnede kostregistreringer

Læs mere

Mad- og Måltidspolitik

Mad- og Måltidspolitik Mad- og Måltidspolitik 2014 Idræts og naturbørnehuset Tingvej 3 6535 Branderup J 13-01-2014 2 Mad- og Måltidspolitik 1. Derfor er det vigtigt at vi har en mad- og måltidspolitik. Hvad og hvorfor: - Idræts-

Læs mere

Fyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag

Fyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Selv om kalorieindtaget er det samme, er det bestemt ikke ligegyldigt, hvordan du sammensætter din (slanke)kost Det er svært ikke at være misundelig på dem, der

Læs mere

SMØR DIN MADPAKKE. Smor din madpakke_sebastian_folder_ok.indd 1 07/07/10 16.06

SMØR DIN MADPAKKE. Smor din madpakke_sebastian_folder_ok.indd 1 07/07/10 16.06 SMØR DIN MADPAKKE med Sebastian Mmmmm! Mums! Smor din madpakke_sebastian_folder_ok.indd 1 07/07/10 16.06 Madpakken er en kærlig hilsen hjemmefra Hvorfor er madpakken så vigtig? Hvad indeholder en sund

Læs mere

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring af jannie johansen V0_Våben_Rød 2 Mad til muskler og hjerne Mad til muskler og hjerne 3 Denne folder er udviklet med inspiration fra

Læs mere

Køkkenet som laver maden Pædagogen som skaber måltidets rammer og atmosfære Barnet som spiser og fordøjer maden

Køkkenet som laver maden Pædagogen som skaber måltidets rammer og atmosfære Barnet som spiser og fordøjer maden Et samarbejde mellem: Køkkenet som laver maden Pædagogen som skaber måltidets rammer og atmosfære Barnet som spiser og fordøjer maden En køkkensnak Pædagogen i nærvær Vi spiser sammen Et nødvendigt onde

Læs mere

Det sunde valg - mad til skoledagen. Sundhedsafdelingen

Det sunde valg - mad til skoledagen. Sundhedsafdelingen Det sunde valg - mad til skoledagen Sundhedsafdelingen Det sunde valg - mad til skoledagen Udgiver: Sundhedsafdelingen Herlev Kommune Herlev Bygade 30 2730 Herlev Tlf. 4452 6300 Email: sund@herlev.dk Udarbejdet

Læs mere

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK FORORD Uden mad og drikke duer helten ikke, siger et gammelt ordsprog. Det skal faktisk tages helt bogstaveligt. Selv den dyreste bil kan ikke køre uden benzin og smøring

Læs mere

Kost og bevægelse. Aftenens program. Hvem er Pernille så? v. Pernille Eskebo. Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål

Kost og bevægelse. Aftenens program. Hvem er Pernille så? v. Pernille Eskebo. Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål Kost og bevægelse v. Pernille Eskebo Aftenens program Hvem er Pernille? Kost og bevægelse Kostpolitik Spørgsmål Hvem er Pernille så? Professionsbachelor i ernæring og sundhed kostvejledning, foredrag,

Læs mere