Nedbrydning af miljøfremmede stoffer i umættet og mættet zone. 28. januar 2015
|
|
- Lone Mathiasen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nedbrydning af miljøfremmede stoffer i umættet og mættet zone 28. januar
2 ATV Jord og Grundvand Bygning 115, DTU, Bygningstorvet, 2800 Kgs Lyngby Lisbeth Verner tlf CVR Danske Bank
3 Indhold Side Nedbrydning af olie i umættet zone 1 - processer, rater og praktiske udfordringer Udviklingsleder, ph.d. Per Loll, DMR A/S Vertikal transportmodul og nedbrydning i JAGG et bidrag til forståelse af den konceptuelle model Chefkonsulent Jacqueline Anne Falkenberg, NIRAS A/S Hvordan dokumenterer vi den naturlige anaerobe dechlorering i forureningsfaner? 5 Lektor Mette Broholm, DTU Miljø, et al. Har reduktiv dechlorering en fremtid som afværgemetode? 7 Seniorprojektleder Kirsten Rügge og Miljøingeniør Eline Begtrup Weeth, COWI A/S Dokumentation af naturlig nedbrydning af pesticider fra lossepladser 9 Civilingeniør, ph.d. Nina Tuxen, Orbicon A/S Mikrobiel nedbrydning af pesticider i vandværker og på afværgeanlæg 11 - hvad viser hidtidig forskning, og hvad er fremtidsperspektiverne? Seniorforsker Christian Albers, GEUS Til notater 13
4
5 NEDBRYDNING AF OLIE I UMÆTTET ZONE PROCESSER, RATER OG PRAKTISKE UDFORDRINGER Udviklingsleder Per Loll DMR A/S pl@dmr.dk Oliestoffer nedbrydes biologisk under naturlige forhold i jordmiljøet; og specielt hurtigt under aerobe forhold og i fortyndede koncentrationer under transport væk fra kilden. I kildeområder/hotspots, derimod, vil nedbrydningen ofte medføre anaerobe forhold og en udtømning af jorden for essentielle næringsstoffer og mineraler, som anvendes til mikroorganismernes opbygning af ny biomasse. Dermed vil nedbrydningen i selve hotspot, under naturlige forhold, ofte gå meget langsomt eller måske helt gå i stå. Oliestoffer er en samlebetegnelse for en myriade af stoffer/kulbrinter med meget forskellige fysisk/kemiske egenskaber; herunder egenskaber, der bestemmer transportvilligheden (opløsning i vand og afdampning til poreluft) og nedbrydeligheden. Der sker således en ændring af forureningens sammensætning over tid, således at kilden over tid tømmes for de mest mobile og bionedbrydelige stoffer, og den tilbageværende forurening vil blive stadigt mindre mobil og mindre bionedbrydelig. Derfor står vi ofte i en situation, hvor olieforureninger (i hotspot) kan vare i lang tid efter spildtidspunktet, men ikke udgør en risiko ift. underliggende grundvand eller ovenliggende indeklima og udeluft, fordi forureningen nedbrydes under vandringen fra kilde til receptor. JAGG 2.0 indeholder muligheden for at regne på biologisk nedbrydning af oliestoffer under transporten fra kilden/hotspot til førstkommende grundvandsmagasin via modulet Vertikal transport. Denne beregning tager udgangspunkt i en række simple og operationelle forudsætninger og viser næsten altid, at selv en ganske lille nedbrydningsrate kan eliminere den beregningsmæssige grundvandsrisiko fra en kilde, der hænger i den umættede zone. På denne måde er der god sammenhæng imellem virkeligheden og risikoberegningerne. Problemerne opstår da der ikke findes tilgængelige metoder til at karakterisere og kvantificere nedbrydningsraten under naturlige forhold hvormed der ikke kan skabes tryghed for risikoberegningerne. Vi står dermed i den situation, at vi bruger afværgekroner på at afværge forureninger, som formentlig ikke udgør nogen risiko, fordi vi ikke kan bevise, at det forholder sig sådan selvom alle omkring sagen har en fornemmelse af, at der er spild af penge. I indlægget præsenteres processer, nedbrydningsrater og årsagerne til, at der ikke findes metoder til at bestemme den biologiske nedbrydningsrate under naturlige forhold.
6
7 VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL Chefkonsulent Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S jaf@niras.dk Miljøstyrelsens risikovurderingsværktøj JAGG version 2.0 indeholder et modul til beregning af vertikal transport og evt. nedbrydning igennem et homogent jordlag ned til det førstkommende betydende grundvandsmagasin /1/. Modulet er baseret på et Excel regneark udarbejdet af DTU /2/. Vertikal transport kan beregnes/modelleres for de 192 enkeltstoffer i stofdatabasen, eller efter brugeren har indtastet egne stofdata. Men vertikal transport af olie kan også modelleres. JAGG Vertikal transport For enkeltstoffer kan beregningen foretages for opløst forurening i porevand ved kilden. Den opløste forurening kan være grundvandskoncentration i et lokalt evt. hængende terrænnært magasin, en målt porevandskoncentration eller en beregnet porevandskoncentration baseret på en jordkoncentration. Modulet antager, at der er tale om en kontinuert kilde til forurening, hvor forureningen påbegyndes ved tid 0, og at der sker en stigende koncentrationsudvikling i dybden og med tiden indtil kildekoncentrationen er fordelt i hele dybden ned til det førstkommende betydende grundvandsmagasin. Dette betegnes som stationært forhold. Modulet kan dog også beregne de transiente (midlertidige) porevandskoncentrationer som en funktion af tiden og dybden, og illustrere, hvornår der kan forventes gennembrud i grundvandsmagasinet. Ved beregningen af risiko over for grundvand anvendes kun de stationære porevandskoncentrationer. Porevandskoncentration med dybden og tiden og med 1. ordens nedbrydningskonstant på 0,001 Som udgangspunkt foretages beregninger uden nedbrydning, i hvilket tilfælde den stationære porevandskoncentration lige over grundvandet vil være lig porevandskoncentrationen ved kilden. Typiske nedtrængningstider igennem jordlagene er 0,5-2 m/år, og dette betyder, at selv en lille 1. ordens nedbrydningskonstant på 0,001, svarende til en halveringstid på 690 dage, kan medføre en væsentlig reduktion i porevandskoncentrationen under nedsivning igennem flere meter jord og ned til grundvandsmagasinet.
8 Oliestoffer og den vertikale transportmodul Olie og benzin modulet i JAGG 2 tager udgangspunkt i fugacitetsberegninger for en jordprøve, hvor det samlede kulbrinteindhold allokeres til ca. 40 repræsentative stofgrupper /3/. Dette betyder, at der på basis af fysisk-kemiske egenskaber kan foretages beregning af de forventelige porevandskoncentrationer for de ca. 40 stofgrupper. Endvidere i den vertikale transportmodul for oliestoffer kan de stationære og transiente porevandkoncentrationer lige over det førstkommende betydende grundvandsmagasin beregnes. Som nævnt ovenover er den stationære porevandskoncentration lige over grundvandet lig med porevandskoncentrationen lige under kilden, såfremt der ikke forekommer nedbrydning. Men de transiente porevandkoncentrationer for de forskellige stofgrupper viser store forskelle i, hvor hurtigt de når frem til grundvandsmagasinet. I dette modul er det muligt at indtaste en 1. ordens nedbrydningskonstant, som dog gælder for alle stofgrupper med henblik på forståelse af den konceptuelle model og effekten af nedbrydning på gennembrud til grundvandsmagasinet. Litteraturhenvisning /1/ Miljøprojekt nr. 1508, 2013 Manual for program til risikovurdering JAGG 2.0 /2/ Christensen, A. G., Binning, P., Troldborg, M., Kjeldsen, P. og Broholm, M Opgradering af JAGG. Vertikal transport ned til førstkommende betydende magasin. Miljøprojekt nr. XXX. Miljøstyrelsen. Er ikke udkommet endnu. /3/ Andersen, L. og Oberender, A Opgradering af JAGG. Revision af fugacitetsberegninger, Håndtering af fri fase og blandingsforureninger. Miljøprojekt nr. XXXX. Miljøstyrelsen. Er ikke udkommet endnu.
9 HVORDAN DOKUMENTERER VI DEN NATURLIGE ANAEROBE DECHLORERING I FORURENINGSFANER? Vurdering af udviklingen i den naturlige nedbrydning i forureningsfanen efter termisk oprensning af PCE kildeområde, Rødekro case Lektor Mette M. Broholm DTU Miljø, mmbr@env.dtu.dk, PhD studerende Alice Badin, Université de Neuchatel, Professor Carsten S. Jacobsen, GEUS, Dr. Phil Dennis, SiREM, Geolog Niels Just, Region Syddanmark og Professor Daniel Hunkeler, Université de Neuchatel Introduktion Ved mødet vil præsentation mv. omfatte: Dokumentationsmetoder for naturlig anaerob dechlorering Case, Rødekro faneudvikling 8 år efter termisk kildeoprensning Øvelse i anvendelse af isotopfraktionering og mikrobielle data til dokumentation Abstractet herunder omhandler alene Rødekro casen. Baggrund og formål Der blev i gennemført et teknologi-projekt med vurdering af anvendeligheden af stabile isotoper til vurdering af den naturlige nedbrydning i forureningsfanen fra det tidligere centralrenseri i Rødekro (Broholm et al. 2009, Hunkeler et al., 2010), hvor det ved hjælp af stabile isotoper blev dokumenteret, at cdce såvel som TCE og PCE nedbrydes ved mikrobiel reduktiv dechlorering, samt dokumenteret at VC nedbrydes i fanen. Detektion af specifikke nedbrydere bestyrkede at nedbrydningen af cdce er mikrobiel. Den ved bestemmelsen af stabile isotoper opnåede viden om nedbrydning var af afgørende betydning for risikovurderingen af forureningsfanen. En termisk oprensning af kildeområdet ved dampinjektion blev foretaget i 2006, og Region Syddanmark har siden foretaget løbende monitering af udviklingen i forureningskoncentrationer og sammensætning i udvalgte filtre. Projektet har overordnet til formål at vurdere udviklingen i nedbrydningen af chlorerede ethener i forureningsfanen i grundvandet nedstrøms det tidligere centralrenseri i Rødekro efter den omfattende dampoprensning af PCE i kildeområdet foretaget for 8 år siden. Metode, teknik, I juni 2014 er gennemført en samlet prøvetagningsrunde for 43 filtersatte boringer overvejende i et langsgående transekt i forureningsfanen. Der er foretaget analyser for chlorerede ethener, potentielle nedbrydningsprodukter og redoxparametre for samtlige filtre. For omtrent samtlige filtre udføres analyser for stofspecifik kulstof og chlor isotopfraktionering for chlorerede ethener. Metoden kan både dokumentere nedbrydning og belyse nedbrydningsproces/-vej for forureningen. For udvalgte filtre er foruden analyser for specifikke nedbrydere (Dhc) og gener (Vcr) også udført mrna analyser, som belyser aktiviteten af de specifikke nedbrydere. Endvidere udføres pyrotag sequensing som belyser sammensætningen af bakterier (nedbrydere), hvilket kan belyse om der er forskel på den mikrobielle sammensætning og dermed i nedbrydning i forskellige områder i fanen.
10 Resultater, foreløbig konklusion og perspektivering Koncentrationsniveauet i og umiddelbart nedstrøms kildeområdet er blevet væsentligt lavere som direkte effekt af oprensning i kildeområdet. Frigivelse af NVOC ved den termiske oprensning i kildeområdet har ført til stimulering af PCE, TCE og cdce nedbrydning ved reduktiv dechlorering fra kildeområdet til mellem 350 m og 750 m nedstrøms samt af VC umiddelbart nedstrøms det behandlede område. Nedbrydningen er dokumenteret ved carbon- og chlor-isotopfraktionering. Nedbrydningen sker potentielt ved flere forskellige sideløbende nedbrydningsprocesser. Specielt i 350 m ses en meget stor variation i redoxforhold over dybden, og der er ved pyrotaq seequensing observeret en meget bred sammensætning af bakterier med relativt høje indhold af Dhc og andre anaerobe dechlorerende bakterier samt af aerobe oxiderende bakterier. Aktivitet af Dhc er påvist ved RNA bestemmelse. Der er endvidere sket en yderligere reduktion af redoxforholdene centralt i fanen (>750/ m nedstrøms behandlingsområdet), som muligvis er en afledt effekt af den termiske oprensning og frigivelsen af organisk stof. Dette har medvirket til en væsentlig øget nedbrydning af specielt cdce, som specielt kommer til udtryk ved carbon-isotopfraktionering i 1050 m (B34), i fanen. I denne afstand ved pyrotaq seequensing observeret en meget bred sammensætning af bakterier, og der er også dokumenteret aktivitet af Dhc. Der foregår således mikrobiel nedbrydning af chlorerede ethener ved reduktiv dechlorering, men potentielt også nedbrydning af DCE og/eller VC ved oxidation. Den øgede nedbrydning af DCE centralt i fanen sker tilsyneladende uden forøgelse af VC koncentrationerne i fanen. Inddragelse af ny viden omkring dobbelt-isotop (carbon kombineret med chlor) udvikling ved forskellige nedbrydnings-processer ved tolkning af cdce isotopdata fra indikerer endvidere, at abiotisk nedbrydning kan være af væsentlig betydning i fanen. Udvikling af jern-sulfat reducerende forhold med udfældning af frisk FeS kan have medført øget abiotisk nedbrydning, hvilket kan være en forklaring på øget DCE nedbrydning uden øget dannelse af VC. Fanen udbreder sig fortsat langsomt i nedstrøms retning, og yderst i fanen er cdce såvel som VC nedbrydning tilsyneladende aftaget. Dette observeres ved lavere carbonisotopfraktionering svarende til at en mindre andel af cdce og VC er nedbrudt yderst i fanen i 2014 end i En relativt bred sammensætning af bakterier med flere anaerobt dechlorerende bakterier, som er observeret ved pyrotaq seequensing, og jernreducerende forhold samt potentiel abiotisk nedbrydning med beskeden VC dannelse virker dog lovende for fortsat massefjernelse i fanen. Den samlede forureningsmasse i fanen er aftagende. Det er ikke muligt at forudsige om de mere reducerende forhold centralt i fanen vil brede sig nedstrøms, stagnere eller ligefrem vende tilbage til mindre reducerede. Men der forventes på sigt at frigives fortsat aftagende koncentrationer af NVOC fra det behandlede område, og ilt og nitrat vil fortsat infiltrere til øvre del af fanen og potentielt atter øge pyritoxidationen med mindre reducerede forhold til følge. Det er derfor meget vanskeligt at forudsige, om naturlig nedbrydning med tiden vil føre til komplet fjernelse af forureningen. Risikoen ved fanen er aftaget betydeligt med de aftagende koncentrationer og den aftagende VC dannelse. Risikoen forventes ikke at øges, idet koncentrationsniveau ikke stiger og der ikke er nogen indikationer på væsentlig produktion eller ophobning af VC. Anvendelsen af nyere stabile isotopmetoder og mikrobielle metoder har givet indsigt i kompleksiteten af nedbrydningsprocesser i forureningsfanen og givet essentiel information for vurdering af nedbrydningen og risikovurdering for forureningsfanen. Litteraturhenvisning Broholm, M.M., Badin, A., Jacobsen, C.S., Hunkeler, D., Rødekro Vurdering af udviklingen i den naturlige nedbrydning i nedstrøms forureningsfane efter kildeoprensning. DTU Miljø, Publiceres ved endt projekt på
11 HAR REDUKTIV DECHLORERING EN FREMTID SOM AFVÆRGENETODE? Seniorprojektleder Kirsten Rügge og Miljøingeniør Eline Begtrup Weeth, COWI A/S / Baggrund og formål Ved reduktiv dechlorering af chlorerede opløsningsmidler omdannes højere chlorerede stoffer, f.eks. PCE til mindre chlorerede stoffer via TCE, DCE, VC og videre til ethen og ethan. Nedbrydningen til DCE kan varetages af en række anaerobe bakterier, der anvender stofferne som elektronacceptorer. Det er dog kun de specielle bakterier af familien dehalococcoider, der ligeledes besidder genet for vinylchloridreduktase, der kan nedbryde stofferne helt til ethan og ethan ved anaerob reduktiv dechlorering, dvs. hvor processen er energigivende for bakterien. For at processen kan forløbe, kræves stærkt anaerobe forhold. Dette opnås gerne ved at tilsætte et letomsætteligt substrat, f.eks. lactat, som kan købes kommercielt i adskillige former og sammensætninger, f.eks. Newman Zone. Herved produceres også brint, som er nødvendig som elektrondonor. For yderligere at stimulere oprensningen tilsættes specifikke nedbrydere f.eks.kb-1 kultur, som ligeledes kan købes kommercielt, Processen har været kendt i de sidste år og der har i Danmark været gennemført adskillige oprensninger i sandmagasiner med denne metode. Gennem de sidste 10 år har det været forsøgt også at få metoden til at fungere i mere lavpermeable aflejringer som silt og moræneler, hvor kontakt mellem bakterier og de chlorerede stoffer ofte er et problem. Metoden kan anvendes til kildeoprensning, faneoprensning eller som afskæringsmetode for at reducere truslen mod det primære grundvand og specifikke vandindvindinger. Tilstedeværelse af fri fase kan her være en udfordring. I hvert tilfælde vurderes ud fra geologi og forureningssituation (omfang og udbredelse), hvorvidt oprensningen mest fordelagtigt gennemføres som en passiv eller en aktiv oprensning. Ved den passive oprensning injiceres der typisk substrat og bakterier i akviferen, hvorefter der moniters over en længere periode inden en evt. geninjicering finder sted. Ved den aktive løsning tilsættes doner og evt. bakterier i pulse kombineret med oppumpning og recirkulation i oprensningsområdet, hvorved kontakt mellem forurening, substrat og bakterier forbedres. Ud fra erfaringerne med metoden /1-4 m.fl./ over de sidste år må konkluderes: Ved sammenligning med andre mulige afværgemetoder, falder den stimulerede anaerobe dechlorering gerne ud som økonomisk mest fordelagtig og samtidig som mest bæredygtig. Metoden er ikke optimal i kildeområder med betydeligt indhold af fri fase. Dog kan anvendelse af specielle elektrondonorer, som kan trænge ind i den fri fase og herfra opløses langsomt, øge effektiviteten af metoden Metoden er generelt velegnet i sandede aflejringer.
12 Metoden er ikke optimal i lavpermeable aflejringer, medmindre den optimeres f.eks. ved brug af langtlevende reaktanter, EK-Bio eller andet Ophobning af VC i indkøreringsfasen kan opstå, men det vurderes ikke, at problemet er stort. Evt. dannelse af VC i en senere fase, hvor substratet er opbrugt. Omfanget heraf endnu ikke veldokumenteret. Produktionen af methan bør moniteres løbende med kontinuerte målinger så længe der er stærkt reducerede forhold. Oprensning ved reduktiv dechlorering kan tage mange år, 3-5 år eller mere er ikke unormalt. Metoden kan med fordel kombineres med andre oprensningsmetoder, f.eks. termisk oprensning eller kemisk oxidation. Litteraturhenvisning /1/ Miljøstyrelsen (2009). Erfaringsopsamling for reduktiv deklorering som afværgeteknologi i moræneler. Miljøprojekt nr /2/ Stroo, H.F. et al. (2012). Chlorinated ethene source remediation: Lessons learned Environ. Sci. Technol. 46, /3/ Kerrn-Jespersen, H. (2012). Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved SRD som afværgeteknik. Præsentation ved ATV-møde november /4/ Videncenter for Jordforurening (2007). Afværgekatalog. Teknik og Administration nr. 4, 2007.
13 DOKUMENTATION AF NATURLIG NEDBRYDNING AF PESTICIDER I LOSSEPLADSFANER M.Sc., Ph.D., Nina Tuxen*, Orbicon A/S M.Sc. Trine Skov Jepsen, Orbicon A/S Professor Poul L. Bjerg, DTU Miljø *ntux@orbicon.dk Baggrund og formål Pesticider og især phenoxysyrer er ofte de miljøfremmede stoffer, der udgør det største grundvandsproblem i forureningsfaner fra gamle, ukontrollerede lossepladser, da de kun i ringe grad nedbrydes under de anaerobe forhold, der ofte træffes i fanerne /1, 10/. Imidlertid kan stofferne nedbrydes under aerobe forhold, der kan træffes længere væk fra kildeområdet, eller på randen af forureningsfanen /8, 11/. Afværge af lossepladsfaner er en omkostningstung affære, der oftest består af afværgepumpning, der skal foregå i årtier. På grund af pesticidernes nedbrydelighed under visse forhold, kan moniteret naturlig nedbrydning derfor være en attraktiv afværgeløsning. Dokumentationsmetoder For at anvende moniteret naturlig nedbrydning som afværgeteknik kræves solid dokumentation af at nedbrydning finder sted og reducerer forureningen til et acceptabelt niveau inden for en given afstand. Dokumentation af naturlig nedbrydning af phenoxysyrer i lossepladsfaner giver en række særlige udfordringer. Forureningen med phenoxysyrer findes som oftest som adskillige smalle faner inden i en større generel forureningsfane fra lossepladsen. Desuden er phenoxysyrerne til stede i g/l niveau, mens andre stoffer som fx organisk kulstof findes i mg/l niveau, og derfor er styrende for udviklingen af redoxzoner nedstrøms lossepladsen /5, 8, 10/. Alligevel findes der en række dokumentationsmetoder, der anvendt rigtigt kan bruges til den ønskede dokumentation: Kvantificering af forureningsfluxe i nedstrøms transekter /8/ Vurdering i forhold mellem moderstoffer og metabolitter (under hensyntagen til forekomst af urenheder i moderstoffet) /6/ Stofspecifikke enantiomer- og isotopanalyser /3, 6/ Nedbrydningsforsøg /5, 9/ Måling af specifikke bakterier /7, 9/ Reaktiv stoftransportmodellering /4/ Især anvendelsen af de nyudviklede enantiomer- og isotopspecifikke analysemetoder, er meget attraktive, da de ved udtagelse af få vandprøver kan give stor viden om nedbrydning af phenoxysyrerne. Analyserne er imidlertid ikke en hyldevare og kan pt. kun udføres af speciallaboratorier i udlandet, hvilket kan medføre udfordringer som fx lange analysetider /3/. Desuden er der endnu begrænset tilgængelig forskningsviden om enantiomerspecifik nedbrydning af de forskellige stoffer under forskellige redoxforhold. En øget viden ville kunne betyde at sådanne analyser kunne blive endnu mere attraktive, da det bl.a. kunne gøre det muligt at kvantificere nedbrydningen bedre.
14 Perspektivering Grundvandsforurening fra lossepladser er ikke et meget udbredt problem, da de fleste af de miljøfremmede stoffer (fx oliestoffer og chlorerede nedbrydningsprodukter) nedbrydes inden for kort afstand af lossepladserne (lossepladser har dog de seneste år fået fornyet opmærksomhed, da de potentielt truer overfladevand /2/). Pesticider i lossepladser er imidlertid hyppigt forekommende, og pesticider i forureningsfanen kan være udslagsgivende i forhold til en risikovurdering i forhold til grundvand og medføre et afværgebehov. Undersøgelsesomkostningerne forbundet med moniteret naturlig nedbrydning kan være store og undersøgelserne vil sandsynligvis tage længere tid end sædvanligt. At vælge moniteret naturlig nedbrydning som afværgeløsning kræver desuden mod og vedholdenhed, da borgere og andre interessenter skal overbevises om at forureningen bliver håndteret fornuftigt. Til gengæld vil denne afværgestrategi medføre et betydeligt fald i både energiforbrug og omkostninger forbundet med afværgen sammenlignet med at drive et afværgepumpeanlæg i årtier. Udfordringen er selvfølgelig, at man kan iværksætte dyre undersøgelser for at søge at dokumentere naturlig nedbrydning, og så ende med det resultat, at nedbrydningen ikke er tilstrækkelig, så man alligevel ender med en pumpeløsning. Referencer /1/ Miljøprojekt nr. 1502, Skelnen mellem pesticidkilder, appendix 4, bilag 5. /2/ Miljøprojekt nr. 16, Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand. /3/ Region Sjælland, Udkast til Tilvejebringelse af beslutningsgrundlag for den fremtidige afværge på Stengårdens Losseplads. /4/ Prommer, H., Tuxen, N., & Bjerg, P.L., Fringe-controlled natural attenuation of phenoxy acids in a landfill plume: Integration of field-scale processes by reactive transport modelling. Environmental Science & Technology, 40, /5/ Tuxen,N., Albrechtsen,H.-J. & Bjerg,P.L., Identification of a reactive degradation zone at a landfill leachate plume fringe using high resolution sampling and incubation techniques. Journal of Contaminant Hydrology, 85, issue 3-4, /6/ Reitzel, L.A., Tuxen, N., Albrechtsen, H.-J., Ledin, A. & Bjerg, P.L., Can degradation products be used as lines of evidence of natural attenuation? Environmental Science and Technology, 38, /7/ de Lipthay, J.R., Tuxen, N., Johnsen, K., Hansen, L.H., Albrechtsen, H.-J., Bjerg, P.L. & Aamand, J., In situ exposure to low herbicide concentrations affects microbial population density and catabolic gene frequency in an aerobic shallow aquifer. Applied and Environmental Microbiology, vol. 69 issue 1, /8/ Tuxen, N., Ejlskov, P, Albrechtsen, H.-J., Reitzel, L.A., Pedersen, J.K. & Bjerg, P.L., Application of natural attenuation to ground water contaminated by phenoxy acid herbicides at an old landfill in Sjølund, Denmark. Ground water monitoring and remediation, 23, no. 4, /9/ Tuxen, N., de Lipthay, J.R., Albrechtsen, H.-J., Aamand, J. & Bjerg, P.L., Effect of exposure history on microbial herbicide degradation in an aerobic aquifer affected by a point source. Environmental Science and Technology, 36, /10/ Bjerg, P.L., Tuxen, N., Reitzel, L.A., Albrechtsen, H.-J og Kjeldsen, P., Natural attenuation processes in landfill leachate plumes at three Danish sites, Ground Water, vol. 49, issue 5, p /11/ Tuxen,N., Reitzel,L.A., Albrechtsen,H.-J. & Bjerg,P.L. Oxygen-enhanced biodegradation of phenoxy acids in ground water at contaminated sites. Ground Water, vol. 44 no.2, pp
15 MIKROBIEL NEDBRYDNING AF PESTICIDER I VANDVÆRKER OG PÅ AFVÆRGEANLÆG - HVAD VISER HIDTIDIG FORSKNING, OG HVAD ER FREMTIDSPERSPEKTIVERNE? Seniorforsker Christian Nyrop Albers GEUS cal@geus.dk Forurening af grundvand med pesticider har igennem en årrække givet anledning til bekymring, ikke mindst blandt vandforsyningerne, som har måttet lukke stadig flere indvindingsboringer på grund af overskridelser af grænseværdien på 0,1 µg/l. I 2012 fandt man i den danske grundvandsovervågning pesticidrester i 42 % af alle indtag og en fjerdedel af disse fund var over grænseværdien (Thorling m.fl., 2013). Der er mange kilder til pesticidforurening. Lovgivningsmæssigt skelner man især mellem to overordnede typer; fladebelastning, der forårsages af den almindelige brug af pesticider og punktkildeforurening, der skyldes uhensigtsmæssig håndtering af pesticider. Eksempler på kilder til punktkildeforurening vaskepladser på gårde og maskinstationer samt opfyldning i f.eks. gamle grusgrave. Flere vandværker har I de senere år vist interesse for at foretage udvidet vandbehandling med aktiv kul, der kan binde en række pesticider, herunder det meget udbredte pesticidnedbrydningsprodukt BAM (2,6-dichlorbenzamid). Aktiv kul har også i begrænset omfang været anvendt i afværgeanlæg ( pump&treat ) ved pesticidforureninger. Der er dog flere problemer forbundet med anvendelsen af aktiv kul til rensning af pesticider. For vandværkernes vedkommende er det ikke en teknologi man uden videre kan anvende, da det strider imod Danmarks målsætning om at rense vandet så simpelt som muligt. For afværgeanlæggenes vedkommende er problemstillingen især, at aktiv kul er omkostningsfuldt og miljøbelastende og at det ikke er fuldt effektivt over for alle typer pesticider, herunder phenoxysyre-herbiciderne, som er blandt de mest udbredte punktkilde-pesticider i Danmark. Der har derfor i de senere år bredt sig en interesse for at se på, om det er muligt at opnå biologisk nedbrydning af pesticider i sandfiltre, som allerede er udbredte på vandværker men også som pump&treat -teknologi over for punktkilder. Det har ledt til en række forskningsprojekter i Danmark såvel som i andre Europæiske lande og i USA. Erfaringen fra disse forskningsprojekter er indtil nu noget blandet. I sandfiltre i almindelig drift, f.eks. på vandværker, lever masser af bakterier, og nogen af disse bakterier har vist sig at kunne nedbryde pesticider. F.eks. blev der fundet nedbrydningspotentiale over for flere pesticider i sandfiltre fra Belgiske vandværker (Vandermaesen m.fl., 2013) og erfaringer fra USA viser ligeledes, at der lever bakterier i sandfiltre, som potentielt kan nedbryde en række fremmedstoffer herunder pesticider (Zearley & Summers, 2012). I Kerteminde vandværk er der påvist nedbrydningspotentiale over for phenoxy-herbicidet MCPP, hvilket tilsyneladende bevirker fuldstændig fjernelse af en lav indløbskoncentration af dette pesticid under filtreringen (Hedegaard m.fl., 2014). GEUS har i samarbejde med Krüger og Region Sjælland undersøgt muligheden for rensning af grundvand forurenet med phenoxysyre-herbicider ved opstilling af et test-sandfilter i et opfyldningsområde i Hedeland (Albers m.fl., 2014). I dette projekt blev opnået en betydelig
16 nedbrydning af pesticiderne efter opformering af de naturlige grundvandsbakterier i sandfiltrene, men der var samtidig en betydelig restkoncentration, der ikke blev nedbrudt. Tilsætning af en phenoxysyre-nedbrydende bakteriestamme dyrket i laboratoriet viste kortvarig forøgelse af nedbrydningen i sandfiltret. Tilsætning af specifikke pesticidnedbrydende bakterier til sandfiltre har også været forsøgt i både Danmark og Belgien. Begge steder var der tale om bakterier der kunne nedbryde det svært nedbrydelige BAM, og begge steder blev opnået betydelig nedbrydning af BAM i sandfiltrene men med tab af såvel bakterier som nedbrydningskapacitet inden for ca. 1 måned (Albers m.fl., 2015). Sammenfattes alle disse projekter må konklusionen være, at sandfiltre er udmærkede levesteder for en række bakterier, herunder pesticidnedbrydende bakterier. De lave koncentrationer af pesticider og deraf lavt energiudbytte for bakterierne under nedbrydning udgør dog indtil videre udfordring for både de pesticidnedbrydere, der naturligt lever i filtrene og for evt. tilsatte pesticidnedbrydere. Sandsynligheden for en fremtidig succesfuld nedbrydning må således forventes at være størst i forbindelse med høje pesticid-koncentrationer fra punktkilder. Den mere generelle anvendelse af biologisk nedbrydning til pesticidrensning på såvel vandværker som afværgeanlæg kan dog endnu ikke afskrives, da der er mange uafklarede spørgsmål og potentielle forbedringsmuligheder. Litteratur Albers, C.N., Clausen, L., Nielsen, T.B., 2014; Oprensning af punktkildeforurening med pesticider ved biologisk nedbrydning i sandfiltre erfaringer fra pilotprojekt i Hedeland, Jordforurening.info, : Albers, C.N, Feld, L., Ellegaard-Jensen, L., Aamand, J., 2015; Degradation of trace concentrations of the persistent groundwater pollutant 2,6-dichlorobenzamide (BAM) in bioaugmented rapid sand filters (indsendt til Water Research). Hedegaard, M.J., Arvin, E., Corfitzen, C.B., Albrechtsen, H.-J., Mecoprop (MCPP) removal in full-scale rapid sand filters at a groundwater-based waterworks. Sci. Total Environ. 499, Thorling, L., Brüsch, W., Hansen, B., Larsen, C.L., Mielby, S., Troldborg, L. og Sørensen, B. L., 2013: Grundvand. Status og udvikling Teknisk rapport, GEUS Vandermaesen, J., Deckers, A.; Walravens, E.; Springael, D. Pesticide mineralization in sand filter material taken from drinking water production facilities. Zearley, T.L., Summers, R.S., Removal of Trace Organic Micropollutants by Drinking Water Biological Filters. Environ. Sci. Technol. 46,
17 Notater
18 Notater
19 Notater
20 Notater
21
DOKUMENTATION AF NATURLIG NEDBRYDNING AF PESTICIDFORURENEDE LOSSEPLADSER. ATV møde 28. januar 2015
DOKUMENTATION AF NATURLIG NEDBRYDNING AF PESTICIDFORURENEDE LOSSEPLADSER Nina Tuxen, Orbicon Trine Skov Jepsen, Orbicon Poul L. Bjerg, DTU Miljø ATV møde 28. januar 2015 Indhold Pesticider og lossepladser
Læs mereTOLKNINGSMETODER I FORBINDELSE MED MONITERET NATURLIG NEDBRYDNING (MNA) TIL HÅNDTERING AF EN STOR FORURENINGSFANE
TOLKNINGSMETODER I FORBINDELSE MED MONITERET NATURLIG NEDBRYDNING (MNA) TIL HÅNDTERING AF EN STOR FORURENINGSFANE Trine Skov Jepsen, Niels Døssing Overheu, Nina Tuxen, Lars Larsen - Orbicon Hasse Milter
Læs mereIndledning og formål
Anvendelse af isotopfraktionering til vurdering af nedbrydning af chlorerede opløsningsmidler og andre organiske stoffer Mette M. Broholm og Poul L. Bjerg 1 Indledning og formål Isotopfraktionering er
Læs mereUdfordringer med nedbrydningsprodukter ved SRD som afværgeteknik
Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved SRD som afværgeteknik - et Teknologi Udviklingsprojekt enriette Kerrn-Jespersen TUP projekt- et litteraturstudie Projektet er udført er: Katerina Tsitonaki og
Læs mereVERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S
VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S JAGG 2 - Vertikal Transport og Olie JAGG 2.0 MST s risikovurderingsværktøj
Læs mereErfaringer ved brug af CSIA på forureningssager med chlorerede opløsningsmidler (dual CSIA) og pesticider
Erfaringer ved brug af CSIA på forureningssager med chlorerede opløsningsmidler (dual CSIA) og pesticider Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki kats@orbicon.dk og virkelige mange andre
Læs mereNaturlig nedbrydning som afværgemetode: Hvordan kan avancerede kemiske og mikrobiologiske analyser anvendes til dokumentation?
Naturlig nedbrydning som afværgemetode: Hvordan kan avancerede kemiske og mikrobiologiske analyser anvendes til dokumentation? Katerina Tsitonaki, kats@orbicon.dk Nina Tuxen, Ida Damgaard, Henriette Kerrn-Jespersen
Læs mereMIKROBIEL NEDBRYDNING AF PESTICIDER I VANDVÆRKER OG PÅ AFVÆRGEANLÆG
MIKROBIEL NEDBRYDNING AF PESTICIDER I VANDVÆRKER OG PÅ AFVÆRGEANLÆG Christian Nyrop Albers Seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- Energi- og Bygningsministeriet
Læs mereJulie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø. Mette Christophersen Region Syddanmark
Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø Mette Christophersen Region Syddanmark 2 In-Situ Chemical Oxidation (ISCO) Stærk oxidant (e.g.
Læs mereSlutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe
WORKSHOP ATV VINTERMØDE 2017-10 ÅR MED STIMULERET REDUKTIV DECHLORERING ERFARINGER OG UDFORDRINGER Slutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe Torben Højbjerg Jørgensen
Læs mereSamtidig oprensning af moræneler og kalkmagasin ved stimuleret reduktiv dechlorering
Samtidig oprensning af moræneler og kalkmagasin ved stimuleret reduktiv dechlorering Charlotte Riis, NIRAS Henrik Husum Nielsen og Anders G. Christensen, NIRAS Henrik Jannerup og Martin Stærmose, Region
Læs mereSRD DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT ERFARINGER OG UDFORDRINGER CHARLOTTE RIIS, NIRAS
SRD DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT ERFARINGER OG UDFORDRINGER CHARLOTTE RIIS, NIRAS ATV VINGSTED 7. MARTS 2017 DOKUMENTATION AF AFVÆRGEEFFEKT Hvordan dokumenteres? Procesmonitering (vigtigt, men IKKE fokus
Læs merePesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning
Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki kats@orbicon.dk Og mange andre fra
Læs merepå 3 danske lokaliteter
Stimuleret nedbrydning af 1,1,1-TCA i moræneler på 3 danske lokaliteter Mette M. Broholm 1, Charlotte Scheutz 1, Poul L. Bjerg 1, Henriette Kerrn-Jespersen 2 og Carsten Bagge Jensen 2 1 DTU Miljø, 2 Region
Læs mereHvorfor biologisk metode til DNAPL afværge?
Temadag om fri fase forurening. 5. marts 2012 Succesfuldt pilotforsøg med oprensning af residual fri fase PCE ved hjælp af stimuleret reduktiv deklorering i Kærgård Plantage Civilingeniør Torben Højbjerg
Læs mereBaggrund og formål. Formål Bedre procesforståelse Bedre grundlag for risikovurdering og vurdering af afværgetiltag Vurdering af nye metoder
Konceptuel model for chlorerede opløsningsmidler - fordeling og processer i moræneler. ar vi et samlet overblik? Mette M. Broholm1, Ida Damgaard1, Cong Lu1, Julie Chambon1, Carsten S. Jacobsen2, Daniel
Læs mereIn situ SRD af TCE i moræneler
In situ SRD af TE i moræneler Indsigt fra 4 års fuldskala SRD på 2 lokaliteter Mette M. Broholm 1, Ida Damgaard 1, Julie hambon 1, Dorte M. Pade 1, Gabriel Manoli 1, amilla hristiansen 1, Phillip J. Binning
Læs mereVURDERING AF NATURLIG NEDBRYDNING AF PCE I GRUNDVANDSMAGASIN VED ISOTOPFRAKTIONERING
VURDERING AF NATURLIG NEDBRYDNING AF PCE I GRUNDVANDSMAGASIN VED ISOTOPFRAKTIONERING Lektor Mette M. Broholm Institut for Miljø & Ressourcer, DTU/Orbicon A/S Associate Professor Daniel Hunkeler Ph.d.studerende
Læs mereOPI Projekt: Udvikling af en biologisk reaktor til rensning for pesticider. /Foto: Christian Nyrop Albers, GEUS/
OPI Projekt: Udvikling af en biologisk reaktor til rensning for pesticider /Foto: Christian Nyrop Albers, GEUS/ OPI: Offentlig privat innovations partnerskab Parterne: Region Sjælland Videncenter for Jordforurening
Læs mereDansk Historik 1998: JAGG : JAGG 1.5. Hvad kan JAGG ikke? 2010: JAGG 2.0
HVILKE RISIKOVURDERINGSVÆRKT RKTØJER FINDES? Philip Binning, Mads Troldborg, Julie Chambon & Poul Bjerg Dansk Historik 1998: JAGG 1.0 2001: JAGG 1.5 Strømlinet approach for alle kilder Simpel få data Koncentrationsberegning
Læs merePesticider i dansk grundvand
Pesticider i dansk grundvand -kilder og handlemuligheder Indlæg på grundvands erfamøde 28. Februar 2013, Silkeborg Nina Tuxen Fund i grundvand 37 % 23 % I ca. 10 % af boringerne er grænseværdien overskredet
Læs mereFjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder?
Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder? Christian Nyrop Albers De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- Energi- og Bygningsministeriet
Læs mereHVORDAN VÆLGES DEN OPTIMALE METODE TIL KILDEFJERNELSE?
HVORDAN VÆLGES DEN OPTIMALE METODE TIL KILDEFJERNELSE? Fagleder, civilingeniør Torben Højbjerg Jørgensen COWI A/S ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK, ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIGT MEST
Læs mereJa! Grundvand Drikkevand. Kan vi rense os ud af problemerne? Kan vi rense os ud af problemerne? Hans-Jørgen Albrechtsen Professor, PhD, Cand.scient.
ATV Jord og Grundvand, 4. marts 2019 Temadag 2, Hvad vil vi med vores grundvand? Vingsted Hotel og Konferencecenter, Bredsten v/vejle Ja! Hans-Jørgen Albrechtsen Professor, PhD, Cand.scient. Grundvand
Læs mereHvordan kan vi inddrage viden om nedbrydning (benzen og vinylchlorid)? - Grundvand til indeklima
Hvordan kan vi inddrage viden om nedbrydning (benzen og vinylchlorid)? - Grundvand til indeklima Per Loll, udviklingsleder, Ph.D 1 Spørgsmål vedr. nedbrydning af benzen og VC Hvordan kan vi inddrage nedbrydning
Læs mereSag 1 Pesticider i et dansk opland
Risikovurdering af punktkildeforureninger i moræneler DTU V1D Julie C. Chambon1, Poul L. Bjerg1, Peter R. Jørgensen2 og Philip J. Binning1 1 2 DTU Miljø PJ-Bluetech Sag 1 Pesticider i et dansk opland Hvidovre
Læs mereUdtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet
Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet Andreas Houlberg Kristensen DMR A/S Claus Ølund Ejlskov A/S Flemming Hauge Andersen Region Sjælland Per Loll DMR
Læs mereReduktiv dechlorering som afværgemetode
Reduktiv dechlorering som afværgemetode Kirsten Rügge, COWI 1 Reduktiv dechlorering Biologisk: Naturlig nedbrydning (MNA) Stimuleret reduktiv dechlorering (ERD) EK-BIO 2 Stimuleret Reduktiv dechlorering,
Læs mereKOMBINATION AF BIOTISK OG ABIOTISK NEDBRYDNING AF CHLOREREDE ETHENER (PCE) I GRUNDVAND
KOMBINATION AF BIOTISK OG ABIOTISK NEDBRYDNING AF CLOREREDE ETENER (PCE) I GRUNDVAND Anders G. Christensen, Civilingeniør Ekspertisechef i BU-MILJ, NIRAS A/S. Klient Mads Terkelsen, Region ovedstaden NIRAS
Læs mereBioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder
Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region
Læs merePoul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd)
Kan en model for fortynding i vandløb bidrage til bestemmelse af forureningsflux, kildeopsporing og konceptuel forståelse ved forureningsundersøgelser? Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og
Læs mereTage V. Bote, Forurenede grunde og Affald
Temadag ATV Vintermødet 2018 Skiftende redoxforhold og betydningen for nedbrydning af vinylchlorid Tage V. Bote, Forurenede grunde og Affald 1 Skiftende redoxforhold og betydningen for nedbrydning af vinylchlorid
Læs mereVENTILERING I UMÆTTET ZONE
VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of
Læs mereUdfordringer og erfaringer med at gå fra design til implementering af SRD i lavpermeable aflejringer
ATV Jord og Grundvands møde den 28. november 2012, Afværgeteknologier State of the Art Udfordringer og erfaringer med at gå fra design til implementering af SRD i lavpermeable aflejringer Eline Begtrup
Læs mereNationalt netværk af testgrunde
Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Nationalt netværk af testgrunde Danish Soil Partnership INTRO Én indgang Nationalt netværk af testgrunde
Læs mereErfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier
Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier Workshop Vintermøde 2019, tirsdag den 5. marts Mads Møller og Bertil Carlson, Orbicon
Læs mereVurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen?
Vurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen Minakshi Dhanda, Region Hovedstaden Sine Thorling Sørensen, Region
Læs mereKAN MIP ANVENDES SOM VÆRKTØJ TIL VURDERING AF IN SITU SRD AFVÆRGE I MORÆNELER?
KAN MIP ANVENDES SOM VÆRKTØJ TIL VURDERING AF IN SITU SRD AFVÆRGE I MORÆNELER? Ida Damgaard 1, Dorte Moon Pade 1, Aikaterini Tsitonaki 2, Henriette Kerrn-Jespersen 3, Poul L. Bjerg 1, og Mette M. Broholm
Læs mereOprensning i moræneler Hvad kan vi i dag?
Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Kirsten Rügge, COWI 1 VJ s digitale screeningsværktøj Umættet zone Fysiske forhold for forureningen Afværge overfor: Grundvand Geologi: Ler/silt Mættet/Umættet:
Læs mereHvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?
Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Nanna Isbak Thomsen, Philip J. Binning, Poul L. Bjerg DTU Miljø Hans Skou Region Syddanmark Jens Aabling Miljøstyrelsen Niels
Læs mereErfaringer fra et boringstransekt
Erfaringer fra et boringstransekt Workshop Vintermøde 2018, onsdag den 7. marts Mads Møller, Katerina Tsitonaki, Bertil B. Carlson og Lars Larsen, Orbicon Nina Tuxen og Mette Munk Hansen, Region Hovedstaden
Læs mereNedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer
Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer Per Loll, udviklingsleder, Ph.D ATV møde 28. januar 2015 1 Hvad er det vi snakker om? banen kridtes op Oliestoffer, dvs.
Læs mereOPRENSNING I MORÆNELER - HVAD KAN VI I DAG?
OPRENSNING I MORÆNELER - HVAD KAN VI I DAG? Civilingeniør, kemi, Ph.D Kirsten Rügge, COWI Risikovurdering af forurenede grunde i lavpermeable aflejringer - udfordringer og metoder Møde 18. januar 2012
Læs mereOprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge
Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge Per Loll - DMR A/S ATV, Afværgeteknologier - State of the Art, 22. oktober 2008 Dias nr. 1 Indledning Oplægget lød på,
Læs mereNATURLIG NEDBRYDNING I GRUNDVAND VED LOSSEPLADSER
NATURLIG NEDBRYDNING I GRUNDVAND VED LOSSEPLADSER Adjunkt Nina Tuxen Professor Poul L. Bjerg Miljø & Ressourcer DTU ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET 8. 9. marts 2005
Læs mereSammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg
Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Baggrund Mange forureningskilder i Grindsted by der potentielt kan true drikkevandskvaliteten og Grindsted Å
Læs mereLossepladser og vandressourcer
BETYDNINGEN AF GRUNDVANDSOVERFLADEVANDS- INTERAKTION FOR VANDKVALITETEN I ET VANDLØB BELIGGENDE NEDSTRØMS FOR RISBY LOSSEPLADS PhD studerende Nanna Isbak Thomsen1 PhD studerende Nemanja Milosevic1 Civilingeniør
Læs mereDynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model
Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model ATV Vintermøde 7. marts 2017 Annika S. Fjordbøge (asfj@env.dtu.dk) Klaus
Læs mereOprensning af megasite med PCE-forurening ved brug af reduktiv dechlorering og biocelle
Oprensning af megasite med PCE-forurening ved brug af reduktiv dechlorering og biocelle Jørgen Mølgaard Christensen, DGE Group Lars Baltzer Overgaard, DGE Group Vingsted. marts 2 Historik Den nordlige
Læs mereATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
ERFARINGER MED ETABLERING OG DRIFT AF FULD SKALA AFVÆRGE VED STIMULERET REDUKTIV DEKLORERING I MORÆNELER. DIRECT PUSH INJEKTION AF DONOR OG BIOMASSE PÅ VESTERBROGADE OG GL. KONGEVEJ, KØBENHAVN Civilingeniør
Læs mereHvad betyder pesticidpunktkilder for grundvandet
Hvad betyder pesticidpunktkilder for grundvandet Natur & Miljø 2019 27-05-2019 SØREN RYGAARD LENSCHOW Dagsorden Grundlæggende begreber pesticider/sprøjtemidler Flade- og punktkilder Opgaver offentlig indsats,
Læs merettem - undersøgelse og risikovurdering af pesticidpunktkilder
ttem - undersøgelse og risikovurdering af pesticidpunktkilder Søren Rygaard Lenschow 06-03-2019 Partnere Region Midtjylland Frede Busk Sørensen og Flemming Jørgensen Århus Universitet NIRAS Søren Bjørn
Læs mereINTRODUKTION TIL SOIL MIXING (ISS/ISCO) PÅ SØLLERØD GASVÆRK.
Vintermøde 2019, Temadag om Soil Mixing som afværgemetode INTRODUKTION TIL SOIL MIXING (ISS/ISCO) PÅ SØLLERØD GASVÆRK. Anna Toft og Line Mørkebjerg Fischer, Region Hovedstaden Torben Højbjerg Jørgensen
Læs mereStatusnotat April 2010
Nedbrydning af 1,1,1-TCA ved stimuleret reduktiv dechlorering Treatability-forsøg for lokaliteterne Baldersbækvej, Høje Taastrup Vej og Vasbyvej. Statusnotat April 1 Mette M. Broholm og Charlotte Scheutz
Læs mereRisikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer
Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer Hvorfor stemmer virkeligheden ikke overens med teorien? SØREN DYREBORG NIRAS Maria Heisterberg Hansen og Charlotte Riis, NIRAS
Læs mereNanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1
Metode til kvantificering af konceptuel og parameterusikkerhed ved beregning af forureningsflux og koncentrationer fra forurenede lokaliteter (V2 niveau) Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S.
Læs mereScreeningsværktøj til vurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand
Screeningsværktøj til vurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand Nina Tuxen, Sanne Skov Nielsen, Sandra Roost, John Pedersen, Orbicon Poul L. Bjerg, Anne T. Sonne, DTU Miljø Trine Korsgaard,
Læs mereHvis du vil teste en idé
KONTAKT Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Hvis du vil teste en idé - så hjælper Danish Soil Partnership dig videre i processen... Nationalt
Læs mereErfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager
Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra
Læs mereELEKTROKINETISK STIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FRI FASE PCE
PILOTFORSØG MED ELEKTROKINETISK STIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FRI FASE PCE 2012 Charlotte Riis, NIRAS ATV møde, 28. november TEAM EK BIO NIRAS A/S Charlotte Riis Martin Bymose Geosyntec Consultants,
Læs mereOpsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder
14. september 2011 Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder Ida Holm Olesen, Region Syddanmark Nina Tuxen, Orbicon Jacqueline Falkenberg,
Læs mereAnvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J.
Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier Professor Philip J. Binning Postdoc Luca Locatelli Videnskabelig assistent Louise Rosenberg
Læs mereStofspecifikke stabile C og Cl isotopanalyser (CSIA, dual CSIA for chlorerede ethener)
Stofspecifikke stabile og isotopanalyser (SIA, dual SIA for chlorerede ethener) vad er det og hvordan kan det bruges? Erfaringer fra Rødekro Naturlig nedbrydning af PE i forureningsfane Mette M. Broholm
Læs mereATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
NATURLIG NEDBRYDNING AF TJÆRESTOFER I GRUND- VANDSMAGASIN VURDERET VED ISOTOPFRAKTIONERING, SPECIFIKKE NEDBRYDNINGSPRODUKTER, LABORATORIE- FORSØG OG STOFTRANSPORTMODELLERING Civilingeniør, ph.d. Mette
Læs mereGrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016
GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016 Baggrund I får en lynudgave af baggrunden til Temadagen, så spring endelig over til spørgsmålene på side 4! På Rugårdsvej 234-238 i
Læs mereStatusnotat April 2010
Nedbrydning af,,-t ved stimuleret reduktiv dechlorering Treatability-forsøg for lokaliteterne Baldersbækvej, Høje Taastrup Vej og Vasbyvej. Statusnotat April Mette M. Broholm og Charlotte Scheutz DTU Miljø
Læs mereInnovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe
Innovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe Post Doc. Klaus Mosthaf DTU Miljø Lektor Mette Broholm DTU Miljø MSc Mie B. Sørensen DTU Miljø Civilingenør Henriette Kerrn-Jespersen Region H Professor
Læs mereNY UNDERSØGELSESBORING VED VILSTRUP KILDEPLADS
NYMØLLE STENINDUSTRIER A/S NY UNDERSØGELSESBORING VED VILSTRUP KILDEPLADS ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk VURDERING AF GRUNDVANDSANALYSER
Læs mereAf Claus Larsen, Per Loll og Poul Larsen, Dansk Miljø-rådgivning A/S og Jesper Bruhn Nielsen og Anders G. Christensen, NIRAS A/S
Af Claus Larsen, Per Loll og Poul Larsen, Dansk Miljø-rådgivning A/S og Jesper Bruhn Nielsen og Anders G. Christensen, NIRAS A/S Miljøstyrelsen er ved at lægge sidste hånd på en vejledning om undersøgelse
Læs mereSøren Rygaard Lenschow NIRAS 6. MARTS 2018
Sammenhæng mellem reduktion af masseflux i grundvandet og reduktion af massefjernelse i forbindelse med in-situ oprensning af kildeområde med kulbrinter (LNAPL) Søren Rygaard Lenschow NIRAS 6. MARTS 2018
Læs mereGrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger
GrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger Principper og resultater af screening Gitte Lemming Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Poul
Læs mereStatus, erfaring og udviklingsmuligheder
Ventilering af umættet zone: Status, erfaring og udviklingsmuligheder Fagchef, Civilingeniør, Anders G. Christensen Civilingeniør, Nanna Muchitsch 22/10/2008 I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt
Læs mereUDVIKLINGSPROJEKT AFVÆRGE AF FORURENINGSFANER I GRUNDVAND AFVÆRGE AF FORURENINGSFANER I GRUNDVAND
UDVIKLINGSPROJEKT AFVÆRGE AF FORURENINGSFANER I GRUNDVAND NINA TUXEN, REGION HOVEDSTADEN IDA DAMGAARD, REGION HOVEDSTADEN METTE BROHOLM, DTU POUL BJERG, DTU CECILIE BANG OTTOSEN, DTU MAJKEN LOOMS ZIBAR,
Læs mereRedoxforhold mættet zone
Redoxforhold mættet zone Definition af redoxforhold mættet zone Redoxforhold er en samlet betegnelse for en række parametre der beskriver hvilke redoxprocesser der er dominerende i den pågældende mættede
Læs mereSkelnen mellem pesticidkilder
Skelnen mellem pesticidkilder Nina Tuxen, Sandra Roost og Julie Lund Laurberg Kofoed Angelina Aisopou, Philip J. Binning, Julie Chambon og Poul L. Bjerg Lærke Thorling, Walter Brüsch og Kim Esbensen %
Læs merePesticider i dansk grundvand -punktkilder kontra fladekilder. Indlæg på ATV møde d. 23. maj 2013, Odense Nina Tuxen
Pesticider i dansk grundvand -punktkilder kontra fladekilder Indlæg på ATV møde d. 23. maj 2013, Odense Nina Tuxen Motivation Indhold Fund i 50 % af alle GRUMO boringer Typisk af gamle pesticider Pesticider
Læs mereAvancerede molekylærbiologiske metoder til dokumentation af naturlig nedbrydning
Avancerede molekylærbiologiske metoder til dokumentation af naturlig nedbrydning Af Per Loll og Claus Larsen, Dansk Miljørådgivning A/S, Poul Larsen, Aalborg Universitet, Sektion for Bioteknologi og Anders
Læs mereRødekro Vurdering af udviklingen i den naturlige nedbrydning i nedstrømsforureningsfane efter kildeoprensning
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 29, 27 Rødekro 25. Vurdering af udviklingen i den turlige nedbrydning i nedstrømsforureningsfane efter kildeoprensning Broholm, Mette Marti; Badin, Alice; Jacobsen,
Læs mereAnvendelse af Soil mixing
Anvendelse af Soil mixing - ud fra regionens myndigheds/bygherre perspektiv - Anna Toft 1 Hvorfor udvikling soil mixing Regionens grundvand sikres 80 % drikkevand sikres inden 2025 s udviklingsstrategi
Læs mereHvordan dokumenterer vi naturlig anaerob dechlorering i forureningsfaner?
vordan dokumenterer vi naturlig anaerob dechlorering i forureningsfaner? Nye værktøjer Rødekro case: Udvikling i naturlig nedbrydning af PE i fanen - 8 år efter termisk oprensning i kildeområde Mette M.
Læs mereGrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger
GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger DEL 2: RESULTATER AF SCREENING Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling, Poul L. Bjerg ATV
Læs mereBioremediering af pesticidforurenet drikkevand i sandfiltre på vandværker
Bioremediering af pesticidforurenet drikkevand i sandfiltre på vandværker Jens Aamand 1 Lea Ellegaard-Jensen 3 Christoffer B. Harder 2 Flemming Ekelund 2 Christian N. Albers 1 1 Geological Survey of Denmark
Læs merePoul L. Bjerg Julie Chambon, Gitte Lemming, Mads Troldborg, Mette Broholm, Ida Vedel Lange og Philip Binning
Har vi værktøjerne til at definere oprensningskriterierne bedre? Poul L. Bjerg Julie Chambon, Gitte Lemming, Mads Troldborg, Mette Broholm, Ida Vedel Lange og Philip Binning Pi Principper i for oprensningskriterier
Læs mereJORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts
Læs mereKortlægningen af grundvandsforholdene på Als
Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om
Læs mereKonceptuelle modeller
Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller fra indledende undersøgelser til videregående undersøgelser, inddragelse af geologi, hydrogeologi, transportprocesser, forureningsspredning og indeklima. ATV-Vest
Læs mereRisikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske. EnviNa 30/9 2015
Risikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske EnviNa 30/9 2015 1 Disposition 1. Indledning (kort) 2. Lovgivning (meget kort) 3. Cases (3-4 stk.) 4. Perspektivering/diskussion 2 1. Indledning
Læs mereOutline. Baggrund Bekymringer ved arbejde i kildeområde FLUTe system Resultater fra Naverland Foreløbige konklusioner
WATER FLUTe til karakterisering af DNAPL i kalk Gry Sander Janniche, DTU Miljø Annika Sidelmann Fjordbøge, DTU Miljø Monique Beyer, DTU Miljø Mette Broholm, DTU Miljø Anders G. Christensen, NIRAS Bernt
Læs mereSammenligning af laboratorieforsøg med kemiske og biologiske metoder til oprensning af residual fri fase under grundvandsspejlet i Kærgård plantage
Sammenligning af laboratorieforsøg med kemiske og biologiske metoder til oprensning af residual fri fase under grundvandsspejlet i Kærgård plantage Mette Christophersen, Region Syddanmark Mange medforfattere..
Læs mere1. ordens nedbrydningsrater til brug i GrundRisk Risikovurdering
1. ordens nedbrydningsrater til brug i GrundRisk Risikovurdering Cecilie B. Ottosen, Poul L. Bjerg, Mette M. Broholm, Gitte L. Søndergaard, DTU Miljø Jens Aabling, Miljøstyrelsen Motivation for projektet
Læs mereKVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER
KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER PhD studerende Nanna Isbak Thomsen PhD studerende Nemanja Milosevic Civilingeniør Monika Balicki Civilingeniør
Læs merePåvirker forurening fra punktkilder overfladevand? Poul L. Bjerg
Påvirker forurening fra punktkilder overfladevand? Poul L. Bjerg Tre spørgsm rgsmål Påvirker forureningen fra punktkilder overfladevand? Har vi styr på processerne og metoderne? Er det et problem? Punktkilder
Læs mereAFPRØVNING AF GRUNDRISK RISIKOVURDERING PESTICID-PUNKTKILDER
AFPRØVNING AF GRUNDRISK RISIKOVURDERING PESTICID-PUNKTKILDER Gitte Lemming Søndergaard ATV Vintermøde 6-3-219 TEKNOLOGIUDVIKLINGSPROJEKT Følgegruppe Region Sjælland (Projektholder): Nanette Schouw, Henrik
Læs mere10. OKTOBER Radisson Blu, H.C. Andersen Hotel / Odeon Odeons Kvarter 1, Odense. Videre til tilmelding. Mødenr. 51
Der er i øjeblikket stor fokus i pressen på pesticider og fund af nye nedbrydningsprodukter i drikkevandsforsyninger. Dette skyldes, at der i dag analyseres for flere pesticider, og at fund af disse nye
Læs mereKan forskerne bidrage til en udvikling af viden og metoder, som kan hjælpe os til at opstille realistiske oprensningskriterier? Poul L.
Kan forskerne bidrage til en udvikling af viden og metoder, som kan hjælpe os til at opstille realistiske oprensningskriterier? Poul L. Bjerg Tak for i dag: JA For dem som vil vide mere Realistiske oprensningskriterier?
Læs mereRegionernes indsats overfor punktkilder. Hanne Møller Jensen
Regionernes indsats overfor punktkilder Hanne Møller Jensen Regionernes indsats Håndterer risiko fra punktkilder efter princippet: Mest miljø for pengene Samlet budget 2017: 434 mio. kr. heraf anvendes
Læs mere3 Beregning af kritiske forureningsniveauer ift. dyrkning af. 4 Vurdering af risiko ved spisning af hjemmedyrkede
26. marts 2018 Notat Region Hovedstaden Skuldelev Risikovurdering af afgrødernes optag af forurening Projekt nr.: 228882 Dokument nr.: 1227560478 Version 2 Revision 0 Indhold 1 Sammenfatning 2 Udarbejdet
Læs mereUdvikling af konceptuel forståelse af DNAPL udbredelse i ML og kalk
Udvikling af konceptuel forståelse af DNAPL udbredelse i ML og kalk Integreret anvendelse af direkte og indirekte karakteriseringsmetoder Mette M. Broholm 1, Gry S. Janniche 1, Annika S. Fjordbøge 1, Torben
Læs mereOPTIMALT VALG AF AFVÆRGEMETODER FOR FANER - OVERVEJELSER OM STRATEGI OG METODER
OPTIMALT VALG AF AFVÆRGEMETODER FOR FANER - OVERVEJELSER OM STRATEGI OG METODER Gruppeleder, civilingeniør, ph.d. Thomas Hauerberg Larsen Orbicon ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK,
Læs mereNedbrydning af 1,1,1-TCA ved stimuleret reduktiv dechlorering
Nedbrydning af 1,1,1-TCA ved stimuleret reduktiv dechlorering Treatability-forsøg for lokaliteterne: Baldersbækvej, Høje Taastrup Vej og Vasbyvej Mette M. Broholm, Charlotte Scheutz og Poul L. Bjerg DTU
Læs mere