Nedbrydning af miljøfremmede stoffer i umættet og mættet zone. 28. januar 2015

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nedbrydning af miljøfremmede stoffer i umættet og mættet zone. 28. januar 2015"

Transkript

1 Nedbrydning af miljøfremmede stoffer i umættet og mættet zone 28. januar

2 ATV Jord og Grundvand Bygning 115, DTU, Bygningstorvet, 2800 Kgs Lyngby Lisbeth Verner tlf CVR Danske Bank

3 Indhold Side Nedbrydning af olie i umættet zone 1 - processer, rater og praktiske udfordringer Udviklingsleder, ph.d. Per Loll, DMR A/S Vertikal transportmodul og nedbrydning i JAGG et bidrag til forståelse af den konceptuelle model Chefkonsulent Jacqueline Anne Falkenberg, NIRAS A/S Hvordan dokumenterer vi den naturlige anaerobe dechlorering i forureningsfaner? 5 Lektor Mette Broholm, DTU Miljø, et al. Har reduktiv dechlorering en fremtid som afværgemetode? 7 Seniorprojektleder Kirsten Rügge og Miljøingeniør Eline Begtrup Weeth, COWI A/S Dokumentation af naturlig nedbrydning af pesticider fra lossepladser 9 Civilingeniør, ph.d. Nina Tuxen, Orbicon A/S Mikrobiel nedbrydning af pesticider i vandværker og på afværgeanlæg 11 - hvad viser hidtidig forskning, og hvad er fremtidsperspektiverne? Seniorforsker Christian Albers, GEUS Til notater 13

4

5 NEDBRYDNING AF OLIE I UMÆTTET ZONE PROCESSER, RATER OG PRAKTISKE UDFORDRINGER Udviklingsleder Per Loll DMR A/S Oliestoffer nedbrydes biologisk under naturlige forhold i jordmiljøet; og specielt hurtigt under aerobe forhold og i fortyndede koncentrationer under transport væk fra kilden. I kildeområder/hotspots, derimod, vil nedbrydningen ofte medføre anaerobe forhold og en udtømning af jorden for essentielle næringsstoffer og mineraler, som anvendes til mikroorganismernes opbygning af ny biomasse. Dermed vil nedbrydningen i selve hotspot, under naturlige forhold, ofte gå meget langsomt eller måske helt gå i stå. Oliestoffer er en samlebetegnelse for en myriade af stoffer/kulbrinter med meget forskellige fysisk/kemiske egenskaber; herunder egenskaber, der bestemmer transportvilligheden (opløsning i vand og afdampning til poreluft) og nedbrydeligheden. Der sker således en ændring af forureningens sammensætning over tid, således at kilden over tid tømmes for de mest mobile og bionedbrydelige stoffer, og den tilbageværende forurening vil blive stadigt mindre mobil og mindre bionedbrydelig. Derfor står vi ofte i en situation, hvor olieforureninger (i hotspot) kan vare i lang tid efter spildtidspunktet, men ikke udgør en risiko ift. underliggende grundvand eller ovenliggende indeklima og udeluft, fordi forureningen nedbrydes under vandringen fra kilde til receptor. JAGG 2.0 indeholder muligheden for at regne på biologisk nedbrydning af oliestoffer under transporten fra kilden/hotspot til førstkommende grundvandsmagasin via modulet Vertikal transport. Denne beregning tager udgangspunkt i en række simple og operationelle forudsætninger og viser næsten altid, at selv en ganske lille nedbrydningsrate kan eliminere den beregningsmæssige grundvandsrisiko fra en kilde, der hænger i den umættede zone. På denne måde er der god sammenhæng imellem virkeligheden og risikoberegningerne. Problemerne opstår da der ikke findes tilgængelige metoder til at karakterisere og kvantificere nedbrydningsraten under naturlige forhold hvormed der ikke kan skabes tryghed for risikoberegningerne. Vi står dermed i den situation, at vi bruger afværgekroner på at afværge forureninger, som formentlig ikke udgør nogen risiko, fordi vi ikke kan bevise, at det forholder sig sådan selvom alle omkring sagen har en fornemmelse af, at der er spild af penge. I indlægget præsenteres processer, nedbrydningsrater og årsagerne til, at der ikke findes metoder til at bestemme den biologiske nedbrydningsrate under naturlige forhold.

6

7 VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL Chefkonsulent Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S Miljøstyrelsens risikovurderingsværktøj JAGG version 2.0 indeholder et modul til beregning af vertikal transport og evt. nedbrydning igennem et homogent jordlag ned til det førstkommende betydende grundvandsmagasin /1/. Modulet er baseret på et Excel regneark udarbejdet af DTU /2/. Vertikal transport kan beregnes/modelleres for de 192 enkeltstoffer i stofdatabasen, eller efter brugeren har indtastet egne stofdata. Men vertikal transport af olie kan også modelleres. JAGG Vertikal transport For enkeltstoffer kan beregningen foretages for opløst forurening i porevand ved kilden. Den opløste forurening kan være grundvandskoncentration i et lokalt evt. hængende terrænnært magasin, en målt porevandskoncentration eller en beregnet porevandskoncentration baseret på en jordkoncentration. Modulet antager, at der er tale om en kontinuert kilde til forurening, hvor forureningen påbegyndes ved tid 0, og at der sker en stigende koncentrationsudvikling i dybden og med tiden indtil kildekoncentrationen er fordelt i hele dybden ned til det førstkommende betydende grundvandsmagasin. Dette betegnes som stationært forhold. Modulet kan dog også beregne de transiente (midlertidige) porevandskoncentrationer som en funktion af tiden og dybden, og illustrere, hvornår der kan forventes gennembrud i grundvandsmagasinet. Ved beregningen af risiko over for grundvand anvendes kun de stationære porevandskoncentrationer. Porevandskoncentration med dybden og tiden og med 1. ordens nedbrydningskonstant på 0,001 Som udgangspunkt foretages beregninger uden nedbrydning, i hvilket tilfælde den stationære porevandskoncentration lige over grundvandet vil være lig porevandskoncentrationen ved kilden. Typiske nedtrængningstider igennem jordlagene er 0,5-2 m/år, og dette betyder, at selv en lille 1. ordens nedbrydningskonstant på 0,001, svarende til en halveringstid på 690 dage, kan medføre en væsentlig reduktion i porevandskoncentrationen under nedsivning igennem flere meter jord og ned til grundvandsmagasinet.

8 Oliestoffer og den vertikale transportmodul Olie og benzin modulet i JAGG 2 tager udgangspunkt i fugacitetsberegninger for en jordprøve, hvor det samlede kulbrinteindhold allokeres til ca. 40 repræsentative stofgrupper /3/. Dette betyder, at der på basis af fysisk-kemiske egenskaber kan foretages beregning af de forventelige porevandskoncentrationer for de ca. 40 stofgrupper. Endvidere i den vertikale transportmodul for oliestoffer kan de stationære og transiente porevandkoncentrationer lige over det førstkommende betydende grundvandsmagasin beregnes. Som nævnt ovenover er den stationære porevandskoncentration lige over grundvandet lig med porevandskoncentrationen lige under kilden, såfremt der ikke forekommer nedbrydning. Men de transiente porevandkoncentrationer for de forskellige stofgrupper viser store forskelle i, hvor hurtigt de når frem til grundvandsmagasinet. I dette modul er det muligt at indtaste en 1. ordens nedbrydningskonstant, som dog gælder for alle stofgrupper med henblik på forståelse af den konceptuelle model og effekten af nedbrydning på gennembrud til grundvandsmagasinet. Litteraturhenvisning /1/ Miljøprojekt nr. 1508, 2013 Manual for program til risikovurdering JAGG 2.0 /2/ Christensen, A. G., Binning, P., Troldborg, M., Kjeldsen, P. og Broholm, M Opgradering af JAGG. Vertikal transport ned til førstkommende betydende magasin. Miljøprojekt nr. XXX. Miljøstyrelsen. Er ikke udkommet endnu. /3/ Andersen, L. og Oberender, A Opgradering af JAGG. Revision af fugacitetsberegninger, Håndtering af fri fase og blandingsforureninger. Miljøprojekt nr. XXXX. Miljøstyrelsen. Er ikke udkommet endnu.

9 HVORDAN DOKUMENTERER VI DEN NATURLIGE ANAEROBE DECHLORERING I FORURENINGSFANER? Vurdering af udviklingen i den naturlige nedbrydning i forureningsfanen efter termisk oprensning af PCE kildeområde, Rødekro case Lektor Mette M. Broholm DTU Miljø, PhD studerende Alice Badin, Université de Neuchatel, Professor Carsten S. Jacobsen, GEUS, Dr. Phil Dennis, SiREM, Geolog Niels Just, Region Syddanmark og Professor Daniel Hunkeler, Université de Neuchatel Introduktion Ved mødet vil præsentation mv. omfatte: Dokumentationsmetoder for naturlig anaerob dechlorering Case, Rødekro faneudvikling 8 år efter termisk kildeoprensning Øvelse i anvendelse af isotopfraktionering og mikrobielle data til dokumentation Abstractet herunder omhandler alene Rødekro casen. Baggrund og formål Der blev i gennemført et teknologi-projekt med vurdering af anvendeligheden af stabile isotoper til vurdering af den naturlige nedbrydning i forureningsfanen fra det tidligere centralrenseri i Rødekro (Broholm et al. 2009, Hunkeler et al., 2010), hvor det ved hjælp af stabile isotoper blev dokumenteret, at cdce såvel som TCE og PCE nedbrydes ved mikrobiel reduktiv dechlorering, samt dokumenteret at VC nedbrydes i fanen. Detektion af specifikke nedbrydere bestyrkede at nedbrydningen af cdce er mikrobiel. Den ved bestemmelsen af stabile isotoper opnåede viden om nedbrydning var af afgørende betydning for risikovurderingen af forureningsfanen. En termisk oprensning af kildeområdet ved dampinjektion blev foretaget i 2006, og Region Syddanmark har siden foretaget løbende monitering af udviklingen i forureningskoncentrationer og sammensætning i udvalgte filtre. Projektet har overordnet til formål at vurdere udviklingen i nedbrydningen af chlorerede ethener i forureningsfanen i grundvandet nedstrøms det tidligere centralrenseri i Rødekro efter den omfattende dampoprensning af PCE i kildeområdet foretaget for 8 år siden. Metode, teknik, I juni 2014 er gennemført en samlet prøvetagningsrunde for 43 filtersatte boringer overvejende i et langsgående transekt i forureningsfanen. Der er foretaget analyser for chlorerede ethener, potentielle nedbrydningsprodukter og redoxparametre for samtlige filtre. For omtrent samtlige filtre udføres analyser for stofspecifik kulstof og chlor isotopfraktionering for chlorerede ethener. Metoden kan både dokumentere nedbrydning og belyse nedbrydningsproces/-vej for forureningen. For udvalgte filtre er foruden analyser for specifikke nedbrydere (Dhc) og gener (Vcr) også udført mrna analyser, som belyser aktiviteten af de specifikke nedbrydere. Endvidere udføres pyrotag sequensing som belyser sammensætningen af bakterier (nedbrydere), hvilket kan belyse om der er forskel på den mikrobielle sammensætning og dermed i nedbrydning i forskellige områder i fanen.

10 Resultater, foreløbig konklusion og perspektivering Koncentrationsniveauet i og umiddelbart nedstrøms kildeområdet er blevet væsentligt lavere som direkte effekt af oprensning i kildeområdet. Frigivelse af NVOC ved den termiske oprensning i kildeområdet har ført til stimulering af PCE, TCE og cdce nedbrydning ved reduktiv dechlorering fra kildeområdet til mellem 350 m og 750 m nedstrøms samt af VC umiddelbart nedstrøms det behandlede område. Nedbrydningen er dokumenteret ved carbon- og chlor-isotopfraktionering. Nedbrydningen sker potentielt ved flere forskellige sideløbende nedbrydningsprocesser. Specielt i 350 m ses en meget stor variation i redoxforhold over dybden, og der er ved pyrotaq seequensing observeret en meget bred sammensætning af bakterier med relativt høje indhold af Dhc og andre anaerobe dechlorerende bakterier samt af aerobe oxiderende bakterier. Aktivitet af Dhc er påvist ved RNA bestemmelse. Der er endvidere sket en yderligere reduktion af redoxforholdene centralt i fanen (>750/ m nedstrøms behandlingsområdet), som muligvis er en afledt effekt af den termiske oprensning og frigivelsen af organisk stof. Dette har medvirket til en væsentlig øget nedbrydning af specielt cdce, som specielt kommer til udtryk ved carbon-isotopfraktionering i 1050 m (B34), i fanen. I denne afstand ved pyrotaq seequensing observeret en meget bred sammensætning af bakterier, og der er også dokumenteret aktivitet af Dhc. Der foregår således mikrobiel nedbrydning af chlorerede ethener ved reduktiv dechlorering, men potentielt også nedbrydning af DCE og/eller VC ved oxidation. Den øgede nedbrydning af DCE centralt i fanen sker tilsyneladende uden forøgelse af VC koncentrationerne i fanen. Inddragelse af ny viden omkring dobbelt-isotop (carbon kombineret med chlor) udvikling ved forskellige nedbrydnings-processer ved tolkning af cdce isotopdata fra indikerer endvidere, at abiotisk nedbrydning kan være af væsentlig betydning i fanen. Udvikling af jern-sulfat reducerende forhold med udfældning af frisk FeS kan have medført øget abiotisk nedbrydning, hvilket kan være en forklaring på øget DCE nedbrydning uden øget dannelse af VC. Fanen udbreder sig fortsat langsomt i nedstrøms retning, og yderst i fanen er cdce såvel som VC nedbrydning tilsyneladende aftaget. Dette observeres ved lavere carbonisotopfraktionering svarende til at en mindre andel af cdce og VC er nedbrudt yderst i fanen i 2014 end i En relativt bred sammensætning af bakterier med flere anaerobt dechlorerende bakterier, som er observeret ved pyrotaq seequensing, og jernreducerende forhold samt potentiel abiotisk nedbrydning med beskeden VC dannelse virker dog lovende for fortsat massefjernelse i fanen. Den samlede forureningsmasse i fanen er aftagende. Det er ikke muligt at forudsige om de mere reducerende forhold centralt i fanen vil brede sig nedstrøms, stagnere eller ligefrem vende tilbage til mindre reducerede. Men der forventes på sigt at frigives fortsat aftagende koncentrationer af NVOC fra det behandlede område, og ilt og nitrat vil fortsat infiltrere til øvre del af fanen og potentielt atter øge pyritoxidationen med mindre reducerede forhold til følge. Det er derfor meget vanskeligt at forudsige, om naturlig nedbrydning med tiden vil føre til komplet fjernelse af forureningen. Risikoen ved fanen er aftaget betydeligt med de aftagende koncentrationer og den aftagende VC dannelse. Risikoen forventes ikke at øges, idet koncentrationsniveau ikke stiger og der ikke er nogen indikationer på væsentlig produktion eller ophobning af VC. Anvendelsen af nyere stabile isotopmetoder og mikrobielle metoder har givet indsigt i kompleksiteten af nedbrydningsprocesser i forureningsfanen og givet essentiel information for vurdering af nedbrydningen og risikovurdering for forureningsfanen. Litteraturhenvisning Broholm, M.M., Badin, A., Jacobsen, C.S., Hunkeler, D., Rødekro Vurdering af udviklingen i den naturlige nedbrydning i nedstrøms forureningsfane efter kildeoprensning. DTU Miljø, Publiceres ved endt projekt på

11 HAR REDUKTIV DECHLORERING EN FREMTID SOM AFVÆRGENETODE? Seniorprojektleder Kirsten Rügge og Miljøingeniør Eline Begtrup Weeth, COWI A/S / Baggrund og formål Ved reduktiv dechlorering af chlorerede opløsningsmidler omdannes højere chlorerede stoffer, f.eks. PCE til mindre chlorerede stoffer via TCE, DCE, VC og videre til ethen og ethan. Nedbrydningen til DCE kan varetages af en række anaerobe bakterier, der anvender stofferne som elektronacceptorer. Det er dog kun de specielle bakterier af familien dehalococcoider, der ligeledes besidder genet for vinylchloridreduktase, der kan nedbryde stofferne helt til ethan og ethan ved anaerob reduktiv dechlorering, dvs. hvor processen er energigivende for bakterien. For at processen kan forløbe, kræves stærkt anaerobe forhold. Dette opnås gerne ved at tilsætte et letomsætteligt substrat, f.eks. lactat, som kan købes kommercielt i adskillige former og sammensætninger, f.eks. Newman Zone. Herved produceres også brint, som er nødvendig som elektrondonor. For yderligere at stimulere oprensningen tilsættes specifikke nedbrydere f.eks.kb-1 kultur, som ligeledes kan købes kommercielt, Processen har været kendt i de sidste år og der har i Danmark været gennemført adskillige oprensninger i sandmagasiner med denne metode. Gennem de sidste 10 år har det været forsøgt også at få metoden til at fungere i mere lavpermeable aflejringer som silt og moræneler, hvor kontakt mellem bakterier og de chlorerede stoffer ofte er et problem. Metoden kan anvendes til kildeoprensning, faneoprensning eller som afskæringsmetode for at reducere truslen mod det primære grundvand og specifikke vandindvindinger. Tilstedeværelse af fri fase kan her være en udfordring. I hvert tilfælde vurderes ud fra geologi og forureningssituation (omfang og udbredelse), hvorvidt oprensningen mest fordelagtigt gennemføres som en passiv eller en aktiv oprensning. Ved den passive oprensning injiceres der typisk substrat og bakterier i akviferen, hvorefter der moniters over en længere periode inden en evt. geninjicering finder sted. Ved den aktive løsning tilsættes doner og evt. bakterier i pulse kombineret med oppumpning og recirkulation i oprensningsområdet, hvorved kontakt mellem forurening, substrat og bakterier forbedres. Ud fra erfaringerne med metoden /1-4 m.fl./ over de sidste år må konkluderes: Ved sammenligning med andre mulige afværgemetoder, falder den stimulerede anaerobe dechlorering gerne ud som økonomisk mest fordelagtig og samtidig som mest bæredygtig. Metoden er ikke optimal i kildeområder med betydeligt indhold af fri fase. Dog kan anvendelse af specielle elektrondonorer, som kan trænge ind i den fri fase og herfra opløses langsomt, øge effektiviteten af metoden Metoden er generelt velegnet i sandede aflejringer.

12 Metoden er ikke optimal i lavpermeable aflejringer, medmindre den optimeres f.eks. ved brug af langtlevende reaktanter, EK-Bio eller andet Ophobning af VC i indkøreringsfasen kan opstå, men det vurderes ikke, at problemet er stort. Evt. dannelse af VC i en senere fase, hvor substratet er opbrugt. Omfanget heraf endnu ikke veldokumenteret. Produktionen af methan bør moniteres løbende med kontinuerte målinger så længe der er stærkt reducerede forhold. Oprensning ved reduktiv dechlorering kan tage mange år, 3-5 år eller mere er ikke unormalt. Metoden kan med fordel kombineres med andre oprensningsmetoder, f.eks. termisk oprensning eller kemisk oxidation. Litteraturhenvisning /1/ Miljøstyrelsen (2009). Erfaringsopsamling for reduktiv deklorering som afværgeteknologi i moræneler. Miljøprojekt nr /2/ Stroo, H.F. et al. (2012). Chlorinated ethene source remediation: Lessons learned Environ. Sci. Technol. 46, /3/ Kerrn-Jespersen, H. (2012). Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved SRD som afværgeteknik. Præsentation ved ATV-møde november /4/ Videncenter for Jordforurening (2007). Afværgekatalog. Teknik og Administration nr. 4, 2007.

13 DOKUMENTATION AF NATURLIG NEDBRYDNING AF PESTICIDER I LOSSEPLADSFANER M.Sc., Ph.D., Nina Tuxen*, Orbicon A/S M.Sc. Trine Skov Jepsen, Orbicon A/S Professor Poul L. Bjerg, DTU Miljø Baggrund og formål Pesticider og især phenoxysyrer er ofte de miljøfremmede stoffer, der udgør det største grundvandsproblem i forureningsfaner fra gamle, ukontrollerede lossepladser, da de kun i ringe grad nedbrydes under de anaerobe forhold, der ofte træffes i fanerne /1, 10/. Imidlertid kan stofferne nedbrydes under aerobe forhold, der kan træffes længere væk fra kildeområdet, eller på randen af forureningsfanen /8, 11/. Afværge af lossepladsfaner er en omkostningstung affære, der oftest består af afværgepumpning, der skal foregå i årtier. På grund af pesticidernes nedbrydelighed under visse forhold, kan moniteret naturlig nedbrydning derfor være en attraktiv afværgeløsning. Dokumentationsmetoder For at anvende moniteret naturlig nedbrydning som afværgeteknik kræves solid dokumentation af at nedbrydning finder sted og reducerer forureningen til et acceptabelt niveau inden for en given afstand. Dokumentation af naturlig nedbrydning af phenoxysyrer i lossepladsfaner giver en række særlige udfordringer. Forureningen med phenoxysyrer findes som oftest som adskillige smalle faner inden i en større generel forureningsfane fra lossepladsen. Desuden er phenoxysyrerne til stede i g/l niveau, mens andre stoffer som fx organisk kulstof findes i mg/l niveau, og derfor er styrende for udviklingen af redoxzoner nedstrøms lossepladsen /5, 8, 10/. Alligevel findes der en række dokumentationsmetoder, der anvendt rigtigt kan bruges til den ønskede dokumentation: Kvantificering af forureningsfluxe i nedstrøms transekter /8/ Vurdering i forhold mellem moderstoffer og metabolitter (under hensyntagen til forekomst af urenheder i moderstoffet) /6/ Stofspecifikke enantiomer- og isotopanalyser /3, 6/ Nedbrydningsforsøg /5, 9/ Måling af specifikke bakterier /7, 9/ Reaktiv stoftransportmodellering /4/ Især anvendelsen af de nyudviklede enantiomer- og isotopspecifikke analysemetoder, er meget attraktive, da de ved udtagelse af få vandprøver kan give stor viden om nedbrydning af phenoxysyrerne. Analyserne er imidlertid ikke en hyldevare og kan pt. kun udføres af speciallaboratorier i udlandet, hvilket kan medføre udfordringer som fx lange analysetider /3/. Desuden er der endnu begrænset tilgængelig forskningsviden om enantiomerspecifik nedbrydning af de forskellige stoffer under forskellige redoxforhold. En øget viden ville kunne betyde at sådanne analyser kunne blive endnu mere attraktive, da det bl.a. kunne gøre det muligt at kvantificere nedbrydningen bedre.

14 Perspektivering Grundvandsforurening fra lossepladser er ikke et meget udbredt problem, da de fleste af de miljøfremmede stoffer (fx oliestoffer og chlorerede nedbrydningsprodukter) nedbrydes inden for kort afstand af lossepladserne (lossepladser har dog de seneste år fået fornyet opmærksomhed, da de potentielt truer overfladevand /2/). Pesticider i lossepladser er imidlertid hyppigt forekommende, og pesticider i forureningsfanen kan være udslagsgivende i forhold til en risikovurdering i forhold til grundvand og medføre et afværgebehov. Undersøgelsesomkostningerne forbundet med moniteret naturlig nedbrydning kan være store og undersøgelserne vil sandsynligvis tage længere tid end sædvanligt. At vælge moniteret naturlig nedbrydning som afværgeløsning kræver desuden mod og vedholdenhed, da borgere og andre interessenter skal overbevises om at forureningen bliver håndteret fornuftigt. Til gengæld vil denne afværgestrategi medføre et betydeligt fald i både energiforbrug og omkostninger forbundet med afværgen sammenlignet med at drive et afværgepumpeanlæg i årtier. Udfordringen er selvfølgelig, at man kan iværksætte dyre undersøgelser for at søge at dokumentere naturlig nedbrydning, og så ende med det resultat, at nedbrydningen ikke er tilstrækkelig, så man alligevel ender med en pumpeløsning. Referencer /1/ Miljøprojekt nr. 1502, Skelnen mellem pesticidkilder, appendix 4, bilag 5. /2/ Miljøprojekt nr. 16, Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand. /3/ Region Sjælland, Udkast til Tilvejebringelse af beslutningsgrundlag for den fremtidige afværge på Stengårdens Losseplads. /4/ Prommer, H., Tuxen, N., & Bjerg, P.L., Fringe-controlled natural attenuation of phenoxy acids in a landfill plume: Integration of field-scale processes by reactive transport modelling. Environmental Science & Technology, 40, /5/ Tuxen,N., Albrechtsen,H.-J. & Bjerg,P.L., Identification of a reactive degradation zone at a landfill leachate plume fringe using high resolution sampling and incubation techniques. Journal of Contaminant Hydrology, 85, issue 3-4, /6/ Reitzel, L.A., Tuxen, N., Albrechtsen, H.-J., Ledin, A. & Bjerg, P.L., Can degradation products be used as lines of evidence of natural attenuation? Environmental Science and Technology, 38, /7/ de Lipthay, J.R., Tuxen, N., Johnsen, K., Hansen, L.H., Albrechtsen, H.-J., Bjerg, P.L. & Aamand, J., In situ exposure to low herbicide concentrations affects microbial population density and catabolic gene frequency in an aerobic shallow aquifer. Applied and Environmental Microbiology, vol. 69 issue 1, /8/ Tuxen, N., Ejlskov, P, Albrechtsen, H.-J., Reitzel, L.A., Pedersen, J.K. & Bjerg, P.L., Application of natural attenuation to ground water contaminated by phenoxy acid herbicides at an old landfill in Sjølund, Denmark. Ground water monitoring and remediation, 23, no. 4, /9/ Tuxen, N., de Lipthay, J.R., Albrechtsen, H.-J., Aamand, J. & Bjerg, P.L., Effect of exposure history on microbial herbicide degradation in an aerobic aquifer affected by a point source. Environmental Science and Technology, 36, /10/ Bjerg, P.L., Tuxen, N., Reitzel, L.A., Albrechtsen, H.-J og Kjeldsen, P., Natural attenuation processes in landfill leachate plumes at three Danish sites, Ground Water, vol. 49, issue 5, p /11/ Tuxen,N., Reitzel,L.A., Albrechtsen,H.-J. & Bjerg,P.L. Oxygen-enhanced biodegradation of phenoxy acids in ground water at contaminated sites. Ground Water, vol. 44 no.2, pp

15 MIKROBIEL NEDBRYDNING AF PESTICIDER I VANDVÆRKER OG PÅ AFVÆRGEANLÆG - HVAD VISER HIDTIDIG FORSKNING, OG HVAD ER FREMTIDSPERSPEKTIVERNE? Seniorforsker Christian Nyrop Albers GEUS Forurening af grundvand med pesticider har igennem en årrække givet anledning til bekymring, ikke mindst blandt vandforsyningerne, som har måttet lukke stadig flere indvindingsboringer på grund af overskridelser af grænseværdien på 0,1 µg/l. I 2012 fandt man i den danske grundvandsovervågning pesticidrester i 42 % af alle indtag og en fjerdedel af disse fund var over grænseværdien (Thorling m.fl., 2013). Der er mange kilder til pesticidforurening. Lovgivningsmæssigt skelner man især mellem to overordnede typer; fladebelastning, der forårsages af den almindelige brug af pesticider og punktkildeforurening, der skyldes uhensigtsmæssig håndtering af pesticider. Eksempler på kilder til punktkildeforurening vaskepladser på gårde og maskinstationer samt opfyldning i f.eks. gamle grusgrave. Flere vandværker har I de senere år vist interesse for at foretage udvidet vandbehandling med aktiv kul, der kan binde en række pesticider, herunder det meget udbredte pesticidnedbrydningsprodukt BAM (2,6-dichlorbenzamid). Aktiv kul har også i begrænset omfang været anvendt i afværgeanlæg ( pump&treat ) ved pesticidforureninger. Der er dog flere problemer forbundet med anvendelsen af aktiv kul til rensning af pesticider. For vandværkernes vedkommende er det ikke en teknologi man uden videre kan anvende, da det strider imod Danmarks målsætning om at rense vandet så simpelt som muligt. For afværgeanlæggenes vedkommende er problemstillingen især, at aktiv kul er omkostningsfuldt og miljøbelastende og at det ikke er fuldt effektivt over for alle typer pesticider, herunder phenoxysyre-herbiciderne, som er blandt de mest udbredte punktkilde-pesticider i Danmark. Der har derfor i de senere år bredt sig en interesse for at se på, om det er muligt at opnå biologisk nedbrydning af pesticider i sandfiltre, som allerede er udbredte på vandværker men også som pump&treat -teknologi over for punktkilder. Det har ledt til en række forskningsprojekter i Danmark såvel som i andre Europæiske lande og i USA. Erfaringen fra disse forskningsprojekter er indtil nu noget blandet. I sandfiltre i almindelig drift, f.eks. på vandværker, lever masser af bakterier, og nogen af disse bakterier har vist sig at kunne nedbryde pesticider. F.eks. blev der fundet nedbrydningspotentiale over for flere pesticider i sandfiltre fra Belgiske vandværker (Vandermaesen m.fl., 2013) og erfaringer fra USA viser ligeledes, at der lever bakterier i sandfiltre, som potentielt kan nedbryde en række fremmedstoffer herunder pesticider (Zearley & Summers, 2012). I Kerteminde vandværk er der påvist nedbrydningspotentiale over for phenoxy-herbicidet MCPP, hvilket tilsyneladende bevirker fuldstændig fjernelse af en lav indløbskoncentration af dette pesticid under filtreringen (Hedegaard m.fl., 2014). GEUS har i samarbejde med Krüger og Region Sjælland undersøgt muligheden for rensning af grundvand forurenet med phenoxysyre-herbicider ved opstilling af et test-sandfilter i et opfyldningsområde i Hedeland (Albers m.fl., 2014). I dette projekt blev opnået en betydelig

16 nedbrydning af pesticiderne efter opformering af de naturlige grundvandsbakterier i sandfiltrene, men der var samtidig en betydelig restkoncentration, der ikke blev nedbrudt. Tilsætning af en phenoxysyre-nedbrydende bakteriestamme dyrket i laboratoriet viste kortvarig forøgelse af nedbrydningen i sandfiltret. Tilsætning af specifikke pesticidnedbrydende bakterier til sandfiltre har også været forsøgt i både Danmark og Belgien. Begge steder var der tale om bakterier der kunne nedbryde det svært nedbrydelige BAM, og begge steder blev opnået betydelig nedbrydning af BAM i sandfiltrene men med tab af såvel bakterier som nedbrydningskapacitet inden for ca. 1 måned (Albers m.fl., 2015). Sammenfattes alle disse projekter må konklusionen være, at sandfiltre er udmærkede levesteder for en række bakterier, herunder pesticidnedbrydende bakterier. De lave koncentrationer af pesticider og deraf lavt energiudbytte for bakterierne under nedbrydning udgør dog indtil videre udfordring for både de pesticidnedbrydere, der naturligt lever i filtrene og for evt. tilsatte pesticidnedbrydere. Sandsynligheden for en fremtidig succesfuld nedbrydning må således forventes at være størst i forbindelse med høje pesticid-koncentrationer fra punktkilder. Den mere generelle anvendelse af biologisk nedbrydning til pesticidrensning på såvel vandværker som afværgeanlæg kan dog endnu ikke afskrives, da der er mange uafklarede spørgsmål og potentielle forbedringsmuligheder. Litteratur Albers, C.N., Clausen, L., Nielsen, T.B., 2014; Oprensning af punktkildeforurening med pesticider ved biologisk nedbrydning i sandfiltre erfaringer fra pilotprojekt i Hedeland, Jordforurening.info, : Albers, C.N, Feld, L., Ellegaard-Jensen, L., Aamand, J., 2015; Degradation of trace concentrations of the persistent groundwater pollutant 2,6-dichlorobenzamide (BAM) in bioaugmented rapid sand filters (indsendt til Water Research). Hedegaard, M.J., Arvin, E., Corfitzen, C.B., Albrechtsen, H.-J., Mecoprop (MCPP) removal in full-scale rapid sand filters at a groundwater-based waterworks. Sci. Total Environ. 499, Thorling, L., Brüsch, W., Hansen, B., Larsen, C.L., Mielby, S., Troldborg, L. og Sørensen, B. L., 2013: Grundvand. Status og udvikling Teknisk rapport, GEUS Vandermaesen, J., Deckers, A.; Walravens, E.; Springael, D. Pesticide mineralization in sand filter material taken from drinking water production facilities. Zearley, T.L., Summers, R.S., Removal of Trace Organic Micropollutants by Drinking Water Biological Filters. Environ. Sci. Technol. 46,

17 Notater

18 Notater

19 Notater

20 Notater

21

Indledning og formål

Indledning og formål Anvendelse af isotopfraktionering til vurdering af nedbrydning af chlorerede opløsningsmidler og andre organiske stoffer Mette M. Broholm og Poul L. Bjerg 1 Indledning og formål Isotopfraktionering er

Læs mere

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S JAGG 2 - Vertikal Transport og Olie JAGG 2.0 MST s risikovurderingsværktøj

Læs mere

MIKROBIEL NEDBRYDNING AF PESTICIDER I VANDVÆRKER OG PÅ AFVÆRGEANLÆG

MIKROBIEL NEDBRYDNING AF PESTICIDER I VANDVÆRKER OG PÅ AFVÆRGEANLÆG MIKROBIEL NEDBRYDNING AF PESTICIDER I VANDVÆRKER OG PÅ AFVÆRGEANLÆG Christian Nyrop Albers Seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø. Mette Christophersen Region Syddanmark

Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø. Mette Christophersen Region Syddanmark Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø Mette Christophersen Region Syddanmark 2 In-Situ Chemical Oxidation (ISCO) Stærk oxidant (e.g.

Læs mere

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki kats@orbicon.dk Og mange andre fra

Læs mere

Hvorfor biologisk metode til DNAPL afværge?

Hvorfor biologisk metode til DNAPL afværge? Temadag om fri fase forurening. 5. marts 2012 Succesfuldt pilotforsøg med oprensning af residual fri fase PCE ved hjælp af stimuleret reduktiv deklorering i Kærgård Plantage Civilingeniør Torben Højbjerg

Læs mere

på 3 danske lokaliteter

på 3 danske lokaliteter Stimuleret nedbrydning af 1,1,1-TCA i moræneler på 3 danske lokaliteter Mette M. Broholm 1, Charlotte Scheutz 1, Poul L. Bjerg 1, Henriette Kerrn-Jespersen 2 og Carsten Bagge Jensen 2 1 DTU Miljø, 2 Region

Læs mere

Baggrund og formål. Formål Bedre procesforståelse Bedre grundlag for risikovurdering og vurdering af afværgetiltag Vurdering af nye metoder

Baggrund og formål. Formål Bedre procesforståelse Bedre grundlag for risikovurdering og vurdering af afværgetiltag Vurdering af nye metoder Konceptuel model for chlorerede opløsningsmidler - fordeling og processer i moræneler. ar vi et samlet overblik? Mette M. Broholm1, Ida Damgaard1, Cong Lu1, Julie Chambon1, Carsten S. Jacobsen2, Daniel

Læs mere

VURDERING AF NATURLIG NEDBRYDNING AF PCE I GRUNDVANDSMAGASIN VED ISOTOPFRAKTIONERING

VURDERING AF NATURLIG NEDBRYDNING AF PCE I GRUNDVANDSMAGASIN VED ISOTOPFRAKTIONERING VURDERING AF NATURLIG NEDBRYDNING AF PCE I GRUNDVANDSMAGASIN VED ISOTOPFRAKTIONERING Lektor Mette M. Broholm Institut for Miljø & Ressourcer, DTU/Orbicon A/S Associate Professor Daniel Hunkeler Ph.d.studerende

Læs mere

OPI Projekt: Udvikling af en biologisk reaktor til rensning for pesticider. /Foto: Christian Nyrop Albers, GEUS/

OPI Projekt: Udvikling af en biologisk reaktor til rensning for pesticider. /Foto: Christian Nyrop Albers, GEUS/ OPI Projekt: Udvikling af en biologisk reaktor til rensning for pesticider /Foto: Christian Nyrop Albers, GEUS/ OPI: Offentlig privat innovations partnerskab Parterne: Region Sjælland Videncenter for Jordforurening

Læs mere

HVORDAN VÆLGES DEN OPTIMALE METODE TIL KILDEFJERNELSE?

HVORDAN VÆLGES DEN OPTIMALE METODE TIL KILDEFJERNELSE? HVORDAN VÆLGES DEN OPTIMALE METODE TIL KILDEFJERNELSE? Fagleder, civilingeniør Torben Højbjerg Jørgensen COWI A/S ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK, ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIGT MEST

Læs mere

Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder?

Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder? Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder? Christian Nyrop Albers De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

Reduktiv dechlorering som afværgemetode

Reduktiv dechlorering som afværgemetode Reduktiv dechlorering som afværgemetode Kirsten Rügge, COWI 1 Reduktiv dechlorering Biologisk: Naturlig nedbrydning (MNA) Stimuleret reduktiv dechlorering (ERD) EK-BIO 2 Stimuleret Reduktiv dechlorering,

Læs mere

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region

Læs mere

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

VENTILERING I UMÆTTET ZONE VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of

Læs mere

Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd)

Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd) Kan en model for fortynding i vandløb bidrage til bestemmelse af forureningsflux, kildeopsporing og konceptuel forståelse ved forureningsundersøgelser? Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og

Læs mere

Nationalt netværk af testgrunde

Nationalt netværk af testgrunde Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Nationalt netværk af testgrunde Danish Soil Partnership INTRO Én indgang Nationalt netværk af testgrunde

Læs mere

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag?

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Kirsten Rügge, COWI 1 VJ s digitale screeningsværktøj Umættet zone Fysiske forhold for forureningen Afværge overfor: Grundvand Geologi: Ler/silt Mættet/Umættet:

Læs mere

Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge

Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge Per Loll - DMR A/S ATV, Afværgeteknologier - State of the Art, 22. oktober 2008 Dias nr. 1 Indledning Oplægget lød på,

Læs mere

Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer

Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer Per Loll, udviklingsleder, Ph.D ATV møde 28. januar 2015 1 Hvad er det vi snakker om? banen kridtes op Oliestoffer, dvs.

Læs mere

NATURLIG NEDBRYDNING I GRUNDVAND VED LOSSEPLADSER

NATURLIG NEDBRYDNING I GRUNDVAND VED LOSSEPLADSER NATURLIG NEDBRYDNING I GRUNDVAND VED LOSSEPLADSER Adjunkt Nina Tuxen Professor Poul L. Bjerg Miljø & Ressourcer DTU ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET 8. 9. marts 2005

Læs mere

ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING ERFARINGER MED ETABLERING OG DRIFT AF FULD SKALA AFVÆRGE VED STIMULERET REDUKTIV DEKLORERING I MORÆNELER. DIRECT PUSH INJEKTION AF DONOR OG BIOMASSE PÅ VESTERBROGADE OG GL. KONGEVEJ, KØBENHAVN Civilingeniør

Læs mere

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Nanna Isbak Thomsen, Philip J. Binning, Poul L. Bjerg DTU Miljø Hans Skou Region Syddanmark Jens Aabling Miljøstyrelsen Niels

Læs mere

OPRENSNING I MORÆNELER - HVAD KAN VI I DAG?

OPRENSNING I MORÆNELER - HVAD KAN VI I DAG? OPRENSNING I MORÆNELER - HVAD KAN VI I DAG? Civilingeniør, kemi, Ph.D Kirsten Rügge, COWI Risikovurdering af forurenede grunde i lavpermeable aflejringer - udfordringer og metoder Møde 18. januar 2012

Læs mere

Lossepladser og vandressourcer

Lossepladser og vandressourcer BETYDNINGEN AF GRUNDVANDSOVERFLADEVANDS- INTERAKTION FOR VANDKVALITETEN I ET VANDLØB BELIGGENDE NEDSTRØMS FOR RISBY LOSSEPLADS PhD studerende Nanna Isbak Thomsen1 PhD studerende Nemanja Milosevic1 Civilingeniør

Læs mere

Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1

Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1 Metode til kvantificering af konceptuel og parameterusikkerhed ved beregning af forureningsflux og koncentrationer fra forurenede lokaliteter (V2 niveau) Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S.

Læs mere

Hvis du vil teste en idé

Hvis du vil teste en idé KONTAKT Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Hvis du vil teste en idé - så hjælper Danish Soil Partnership dig videre i processen... Nationalt

Læs mere

ELEKTROKINETISK STIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FRI FASE PCE

ELEKTROKINETISK STIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FRI FASE PCE PILOTFORSØG MED ELEKTROKINETISK STIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FRI FASE PCE 2012 Charlotte Riis, NIRAS ATV møde, 28. november TEAM EK BIO NIRAS A/S Charlotte Riis Martin Bymose Geosyntec Consultants,

Læs mere

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra

Læs mere

Statusnotat April 2010

Statusnotat April 2010 Nedbrydning af,,-t ved stimuleret reduktiv dechlorering Treatability-forsøg for lokaliteterne Baldersbækvej, Høje Taastrup Vej og Vasbyvej. Statusnotat April Mette M. Broholm og Charlotte Scheutz DTU Miljø

Læs mere

Stofspecifikke stabile C og Cl isotopanalyser (CSIA, dual CSIA for chlorerede ethener)

Stofspecifikke stabile C og Cl isotopanalyser (CSIA, dual CSIA for chlorerede ethener) Stofspecifikke stabile og isotopanalyser (SIA, dual SIA for chlorerede ethener) vad er det og hvordan kan det bruges? Erfaringer fra Rødekro Naturlig nedbrydning af PE i forureningsfane Mette M. Broholm

Læs mere

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Baggrund Mange forureningskilder i Grindsted by der potentielt kan true drikkevandskvaliteten og Grindsted Å

Læs mere

Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J.

Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J. Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier Professor Philip J. Binning Postdoc Luca Locatelli Videnskabelig assistent Louise Rosenberg

Læs mere

Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder

Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder 14. september 2011 Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder Ida Holm Olesen, Region Syddanmark Nina Tuxen, Orbicon Jacqueline Falkenberg,

Læs mere

Rødekro Vurdering af udviklingen i den naturlige nedbrydning i nedstrømsforureningsfane efter kildeoprensning

Rødekro Vurdering af udviklingen i den naturlige nedbrydning i nedstrømsforureningsfane efter kildeoprensning Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 29, 27 Rødekro 25. Vurdering af udviklingen i den turlige nedbrydning i nedstrømsforureningsfane efter kildeoprensning Broholm, Mette Marti; Badin, Alice; Jacobsen,

Læs mere

GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016

GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016 GrundRisk beregningseksempel ATV møde om GrundRisk 29. november 2016 Baggrund I får en lynudgave af baggrunden til Temadagen, så spring endelig over til spørgsmålene på side 4! På Rugårdsvej 234-238 i

Læs mere

Redoxforhold mættet zone

Redoxforhold mættet zone Redoxforhold mættet zone Definition af redoxforhold mættet zone Redoxforhold er en samlet betegnelse for en række parametre der beskriver hvilke redoxprocesser der er dominerende i den pågældende mættede

Læs mere

Innovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe

Innovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe Innovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe Post Doc. Klaus Mosthaf DTU Miljø Lektor Mette Broholm DTU Miljø MSc Mie B. Sørensen DTU Miljø Civilingenør Henriette Kerrn-Jespersen Region H Professor

Læs mere

Pesticider i dansk grundvand -punktkilder kontra fladekilder. Indlæg på ATV møde d. 23. maj 2013, Odense Nina Tuxen

Pesticider i dansk grundvand -punktkilder kontra fladekilder. Indlæg på ATV møde d. 23. maj 2013, Odense Nina Tuxen Pesticider i dansk grundvand -punktkilder kontra fladekilder Indlæg på ATV møde d. 23. maj 2013, Odense Nina Tuxen Motivation Indhold Fund i 50 % af alle GRUMO boringer Typisk af gamle pesticider Pesticider

Læs mere

Risikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske. EnviNa 30/9 2015

Risikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske. EnviNa 30/9 2015 Risikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske EnviNa 30/9 2015 1 Disposition 1. Indledning (kort) 2. Lovgivning (meget kort) 3. Cases (3-4 stk.) 4. Perspektivering/diskussion 2 1. Indledning

Læs mere

Hvordan dokumenterer vi naturlig anaerob dechlorering i forureningsfaner?

Hvordan dokumenterer vi naturlig anaerob dechlorering i forureningsfaner? vordan dokumenterer vi naturlig anaerob dechlorering i forureningsfaner? Nye værktøjer Rødekro case: Udvikling i naturlig nedbrydning af PE i fanen - 8 år efter termisk oprensning i kildeområde Mette M.

Læs mere

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger DEL 2: RESULTATER AF SCREENING Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling, Poul L. Bjerg ATV

Læs mere

Poul L. Bjerg Julie Chambon, Gitte Lemming, Mads Troldborg, Mette Broholm, Ida Vedel Lange og Philip Binning

Poul L. Bjerg Julie Chambon, Gitte Lemming, Mads Troldborg, Mette Broholm, Ida Vedel Lange og Philip Binning Har vi værktøjerne til at definere oprensningskriterierne bedre? Poul L. Bjerg Julie Chambon, Gitte Lemming, Mads Troldborg, Mette Broholm, Ida Vedel Lange og Philip Binning Pi Principper i for oprensningskriterier

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Vurdering af naturlig nedbrydning af PCE i grundvandsmagasin ved isotopfraktionering

Vurdering af naturlig nedbrydning af PCE i grundvandsmagasin ved isotopfraktionering Vurdering af naturlig nedbrydning af PCE i grundvandsmagasin ved isotopfraktionering Mette M. Broholm 1,2, Daniel Hunkeler 3, Yumiko Abe 3, Simon Jeannotat 3, Ramon Aravena 4, Claus Westergaard 2, Carsten

Læs mere

Konceptuelle modeller

Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller fra indledende undersøgelser til videregående undersøgelser, inddragelse af geologi, hydrogeologi, transportprocesser, forureningsspredning og indeklima. ATV-Vest

Læs mere

Danmarks største frivillige oprensning DONG Energys transformerstationer

Danmarks største frivillige oprensning DONG Energys transformerstationer Danmarks største frivillige oprensning DONG Energys transformerstationer Projektchef John U. Bastrup, GEO Projektleder, Tina Baastrup, GEO Afdelingsleder, Jørgen Bendtsen, DONG Energy ATV MØDE VINTERMØDE

Læs mere

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER PhD studerende Nanna Isbak Thomsen PhD studerende Nemanja Milosevic Civilingeniør Monika Balicki Civilingeniør

Læs mere

Nedbrydning af 1,1,1-TCA ved stimuleret reduktiv dechlorering

Nedbrydning af 1,1,1-TCA ved stimuleret reduktiv dechlorering Nedbrydning af 1,1,1-TCA ved stimuleret reduktiv dechlorering Treatability-forsøg for lokaliteterne: Baldersbækvej, Høje Taastrup Vej og Vasbyvej Mette M. Broholm, Charlotte Scheutz og Poul L. Bjerg DTU

Læs mere

Påvirker forurening fra punktkilder overfladevand? Poul L. Bjerg

Påvirker forurening fra punktkilder overfladevand? Poul L. Bjerg Påvirker forurening fra punktkilder overfladevand? Poul L. Bjerg Tre spørgsm rgsmål Påvirker forureningen fra punktkilder overfladevand? Har vi styr på processerne og metoderne? Er det et problem? Punktkilder

Læs mere

VÆRKTØJSKASSEN OVERBLIK OG METODEOVERVEJELSER

VÆRKTØJSKASSEN OVERBLIK OG METODEOVERVEJELSER VÆRKTØJSKASSEN OVERBLIK OG METODEOVERVEJELSER Civilingeniør, ph.d. Nina Tuxen, Orbicon Undersøgelser frem for afværge - State of the Art Møde 20. maj 2009 RESUME Indlægget omhandler værktøjskassen til

Læs mere

Low Level MIP/MiHPT. Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner

Low Level MIP/MiHPT. Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner Low Level MIP/MiHPT Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner Malene Tørnqvist Front, NIRAS ATV Vintermøde Workshop om dynamiske undersøgelser 10. marts 2015 KORTLÆGNING AF FORURENINGSFANER

Læs mere

Udvikling af konceptuel forståelse af DNAPL udbredelse i ML og kalk

Udvikling af konceptuel forståelse af DNAPL udbredelse i ML og kalk Udvikling af konceptuel forståelse af DNAPL udbredelse i ML og kalk Integreret anvendelse af direkte og indirekte karakteriseringsmetoder Mette M. Broholm 1, Gry S. Janniche 1, Annika S. Fjordbøge 1, Torben

Læs mere

IN SITU BIOLOGISK OPRENSNING AF GRUNDVANDSFORURENINGEN

IN SITU BIOLOGISK OPRENSNING AF GRUNDVANDSFORURENINGEN KRAFTIG FORURENING MED ATYPISKE FORURENINGSSTOFFER PÅ STOR INDUSTRILOKALITET IN SITU BIOLOGISK OPRENSNING AF GRUNDVANDSFORURENINGEN Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Projektleder Lisbeth Walsted, Seniorspecialist

Læs mere

Regionernes hovedpine - undersøgelse og afværge i moræneler. Henriette Kerrn-Jespersen

Regionernes hovedpine - undersøgelse og afværge i moræneler. Henriette Kerrn-Jespersen Regionernes hovedpine - undersøgelse og afværge i moræneler Henriette Kerrn-Jespersen Disposition 1. Hvorfor beskæftiger vi os med moræneler? 2. Udfordringer for ca. 5 år siden! - ift undersøgelser og

Læs mere

Kommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener

Kommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener Indledende teknisk vurdering af en jord-forureningssag. skal vi afslutte sagen eller forsætte med påbud? Jævnfør jordforureningsloven: Kommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener 21/05/2013 PRESENTATION

Læs mere

NOTAT. 1. Indledning. Jorden stammer fra diverse kommunale vejprojekter udført i Svendborg Kommune.

NOTAT. 1. Indledning. Jorden stammer fra diverse kommunale vejprojekter udført i Svendborg Kommune. NOTAT Projekt Risikovurdering, jorddepot ved motorvejsafkørsel Svendborg Nord Kunde Svendborg Kommune, Anlæg og ejendomme Til Fra Kim Jensen, Svendborg Kommune Søren Nielsen, Rambøll 1. Indledning Svendborg

Læs mere

Primære re aktiviteter i REMTEC

Primære re aktiviteter i REMTEC Primære re aktiviteter i REMTEC Valg af lokalitet Forureningskarakterinsering Injektion af elektrondonor og bakterier Effekt af oprensning i gundvand and matrix Forureningskarakterisering Formål: Detaljeret

Læs mere

Fjernelse af pesticidet MCPP (mecoprop) ved traditionel vandbehandling

Fjernelse af pesticidet MCPP (mecoprop) ved traditionel vandbehandling Fjernelse af pesticidet MCPP (mecoprop) ved traditionel vandbehandling Erik Arvin, Hans-Jørgen Albrechtsen, Charlotte B. Corfitzen & Camilla Ferguson Dansk Vand Konference 2010, DANVA 12-13 oktober 2010

Læs mere

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Teknik og Miljø Miljø Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Sagsnr. 46477 Brevid. Ref. LESH / 8LD 16.december 2013 Forureningsundersøgelser og

Læs mere

FORURENINGSFLUX FRA EN TCE-FORURENET LOKALITET: SAMMENLIGNING AF METODER

FORURENINGSFLUX FRA EN TCE-FORURENET LOKALITET: SAMMENLIGNING AF METODER FORURENINGSFLUX FRA EN TCE-FORURENET LOKALITET: SAMMENLIGNING AF METODER Civilingeniør, ph.d. Nina Tuxen 1 Ph.d.studerende Mads Troldborg Forskningsassistent Julie L.L. Kofoed Forskningsassistent Kristian

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE

UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE Civilingeniør Anders G. Christensen NIRAS A/S Lektor, civilingeniør, ph.d. Peter Kjeldsen Institut for Miljø & Ressourcer, DTU

Læs mere

HVAD ER MEGA SITES? Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet ATV MØDE

HVAD ER MEGA SITES? Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet ATV MØDE HVAD ER MEGA SITES? Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet ATV MØDE MEGA SITES OPRENSNING, REGULERING OG EKSPORT SCHÆFFERGÅRDEN 25. april 2007 RESUMÉ Mega

Læs mere

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen

Læs mere

Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer.

Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer. Indledning Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer. Indvindingen består af en blanding af små vandforsyninger og store HOFOR kildepladser, der tilsammen

Læs mere

Hvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS,

Hvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS, Hvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS, bgh@geus.dk De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

Lossepladser og overfladevand

Lossepladser og overfladevand Lossepladser og overfladevand Nina Tuxen, Sanne Skov Nielsen, Sandra Roost, John Pedersen, Orbicon Trine Korsgaard, Jørn K. Pedersen, Helle Broch, Alice Ulstrup, Region Syddanmark Poul L. Bjerg, Anne T.

Læs mere

ATV Vintermøde Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften. Ole P. Stubdrup

ATV Vintermøde Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften. Ole P. Stubdrup ATV Vintermøde 2011 Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften Ole P. Stubdrup Banegravsdepotet beliggenhed / udvikling Deponering fra 1934 (49) - 1962 2 Formål med undersøgelsen Sundhedsmæssig

Læs mere

Carbonatsystemet og geokemi

Carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid

Læs mere

Status for nitratindholdet i grundvandet i Danmark

Status for nitratindholdet i grundvandet i Danmark Status for nitratindholdet i grundvandet i Danmark Birgitte Hansen og Lærke Thorling, GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet DANSK VAND

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Vadsbyvej 16A Historisk perspektiv og feltmetoder. Thomas Hauerberg Larsen

Vadsbyvej 16A Historisk perspektiv og feltmetoder. Thomas Hauerberg Larsen Vadsbyvej 16A Historisk perspektiv og feltmetoder Thomas Hauerberg Larsen Forskellige andre overskrifter jeg kunne have valgt Historien om en succesoprensning hvordan vi fjernede 400 kg klorerede opløsningsmidler

Læs mere

Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder

Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder ATV vintermøde 2015 Vi må da kunne bruge vores samlede erfaringer til noget fremadrettet. Nina Tuxen Sandra Roost Trine Skov Jepsen Katarina Tsitonaki

Læs mere

TV- Vintermøde, den 11. marts 2014 harlotte Schmidt, TREFOR og Tove Svendsen, Region Syddanmark aterina Tsitonaki, Kresten Andersen, Nina Tuxen,

TV- Vintermøde, den 11. marts 2014 harlotte Schmidt, TREFOR og Tove Svendsen, Region Syddanmark aterina Tsitonaki, Kresten Andersen, Nina Tuxen, vancerede oxidationsprocesser il behandling af pesticidforurenet rundvand TV- Vintermøde, den 11. marts 2014 harlotte Schmidt, TREFOR og Tove Svendsen, Region Syddanmark aterina Tsitonaki, Kresten Andersen,

Læs mere

Ammoniumproblemer på danske vandværker

Ammoniumproblemer på danske vandværker Ammoniumproblemer på danske vandværker overbevisende effekt af sporstoftilsætning Florian B. Wagner*, Hans-Jørgen Albrechtsen; DTU Miljø, *flowa@env.dtu.dk Peter Borch Nielsen, Rasmus Boe-Hansen; Krüger

Læs mere

Dette webbaserede katalog er udarbejdet som to selvstændige projekter, der begge er udført for Videncenter for Jordforurening:

Dette webbaserede katalog er udarbejdet som to selvstændige projekter, der begge er udført for Videncenter for Jordforurening: Brugervejledning 1. Indledning Dette webbaserede katalog er udarbejdet som to selvstændige projekter, der begge er udført for Videncenter for Jordforurening: Afværgekatalog - Teknik og Administration,

Læs mere

Hvorfor er nedbrydning så vigtig

Hvorfor er nedbrydning så vigtig Hvorfor er nedbrydning så vigtig Lidt indledende underholdning med Thomas Hauerberg Larsen Foto: Martin Oeggerli Hvorfor er nedbrydning så vigtig Den hurtige Det er det bare, specielt når vi taler om mineralisering.

Læs mere

Optimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter

Optimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter Optimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter Henrik Østergård, Hanne Kristensen, Flemming Vormbak, Carsten Bagge Jensen, John Flyvbjerg, Region Hovedstaden Pernille Kjærsgaard, Niels D. Overheu,

Læs mere

Ursula S. McKnight, Poul L. Bjerg, Nanna I. Thomsen Maria Loinaz, Mikael Emil Olsson, Philip J. Binning

Ursula S. McKnight, Poul L. Bjerg, Nanna I. Thomsen Maria Loinaz, Mikael Emil Olsson, Philip J. Binning Evaluering af økologisk og kemisk påvirkning fra forskellige stressfaktorer på oplandsskala Ursula S. McKnight, Poul L. Bjerg, Nanna I. Thomsen Maria Loinaz, Mikael Emil Olsson, Philip J. Binning DTU Miljø,

Læs mere

ATV-MØDE NR. 66 FOREKOMST AF CHLORIDAZON OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER VED PESTICIDPUNKTKILDER NYE UDFORDRINGER I DET ÅBNE LAND

ATV-MØDE NR. 66 FOREKOMST AF CHLORIDAZON OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER VED PESTICIDPUNKTKILDER NYE UDFORDRINGER I DET ÅBNE LAND ATV-MØDE NR. 66 FOREKOMST AF CHLORIDAZON OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER VED PESTICIDPUNKTKILDER NYE UDFORDRINGER I DET ÅBNE LAND Odense 31. maj 2016 Søren Rygaard Lenschow NIRAS A/S AGENDA Hvad er en pesticid

Læs mere

Undersøgelser til vurdering af stimuleret in-situ reduktiv deklorering ved oprensning grundvandsforurening

Undersøgelser til vurdering af stimuleret in-situ reduktiv deklorering ved oprensning grundvandsforurening Undersøgelser til vurdering af stimuleret in-situ reduktiv deklorering ved oprensning grundvandsforurening af Middelfartvej 126, Odense Lokalitet nr. 461-123 August 2004 461-123 Fyns Amt Middelfartvej

Læs mere

Indtryk fra Battelle-konferencen i Monterey, maj 2010

Indtryk fra Battelle-konferencen i Monterey, maj 2010 Indtryk fra Battelle-konferencen i Monterey, maj 2010 Termiske metoder Stimuleret reduktiv dechlorering Undersøgelsesmetoder Charlotte Riis, NIRAS ATV Øst Gå-hjem-møde DTU d. Termiske oprensningsmetoder

Læs mere

Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved stimuleret reduktiv dechlorering som afværgeteknik. Miljøprojekt nr. 1445, 2012

Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved stimuleret reduktiv dechlorering som afværgeteknik. Miljøprojekt nr. 1445, 2012 Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved stimuleret reduktiv dechlorering som afværgeteknik Miljøprojekt nr. 1445, 2012 Titel: Udfordringer med nedbrydningsprodukter ved stimuleret reduktiv dechlorering

Læs mere

Undersøgelser af udsivning til åer fra gamle lossepladser

Undersøgelser af udsivning til åer fra gamle lossepladser Undersøgelser af udsivning til åer fra gamle lossepladser ATV Jord og Grundvand, Århus: Lossepladser State of the Art 10. september 2014 Anne Th. Sonne, Poul L. Bjerg, DTU Miljø Sanne S. Nielsen, Sandra

Læs mere

Monitering, modellering og miljøvurdering af fuldskala afværge af TCE fourening ved stimuleret reduktiv deklorering

Monitering, modellering og miljøvurdering af fuldskala afværge af TCE fourening ved stimuleret reduktiv deklorering Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 17, 2015 Monitering, modellering og miljøvurdering af fuldskala afværge af TCE fourening ved stimuleret reduktiv deklorering Westergaard, Claus; Søndergaard, Gitte

Læs mere

En kundes behov for analysekvalitet.

En kundes behov for analysekvalitet. En kundes behov for analysekvalitet. DANAK møde den 9. juni 2017 Abelone Christensen, Region Midt, Miljø og Lisbeth Fomsgaard Bergman, Region Sjælland GV ERFA 03112016www.regionmidtjylland.d www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet

Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet Lærke Thorling, Rene Juhler og Anders Johnsen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet GEO-energi Afsluttende workshop

Læs mere

15 års udvikling af grundvandsforurening med ukrudtsmidler i moræneler

15 års udvikling af grundvandsforurening med ukrudtsmidler i moræneler 15 års udvikling af grundvandsforurening med ukrudtsmidler i moræneler Ved sammenligning med målinger foretaget for 15 år siden viser den nye undersøgelse, at ukrudtsmidlet MCPA optræder med uændret høj

Læs mere

Naverland 26 Hvad er problemet for vandforsyningerne? Og hvordan har forsyningerne håndteret forureningen

Naverland 26 Hvad er problemet for vandforsyningerne? Og hvordan har forsyningerne håndteret forureningen > Naverland 26 Hvad er problemet for vandforsyningerne? Og hvordan har forsyningerne håndteret forureningen Af Liselotte Clausen, Henrik Nicolaisen (Glostrup Forsyning) og Karoline M. Jensen (HOFOR) Glostrup

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 11. november 2010 Grundlæggende konceptuelle forståelse Side 2 11. november 2010 Nitratkoncentrationer

Læs mere

Fortsat monitering af afværgeanlæg med passiv ventilation til sikring af indeklima på én lokalitet ( )

Fortsat monitering af afværgeanlæg med passiv ventilation til sikring af indeklima på én lokalitet ( ) Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling miljoe@regionh.dk Frederiksberg Kommunes kommentarer til Region Hovedstadens planlagte offentlige indsats i 2017 på jordforureningsområdet x. januar 2017

Læs mere

Monitering, modellering og miljøvurdering af fuldskala afværge af TCE fourening ved stimuleret reduktiv deklorering

Monitering, modellering og miljøvurdering af fuldskala afværge af TCE fourening ved stimuleret reduktiv deklorering Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 24, 2017 Monitering, modellering og miljøvurdering af fuldskala afværge af TCE fourening ved stimuleret reduktiv deklorering Westergaard, Claus; Søndergaard, Gitte

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner

Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner Vintermøde 7.-8. marts 2017 Thomas Hauerberg Larsen, Kresten Andersen, Anna Toft, Flemming Vormbak, Ida Damgaard, Mariam Wahid, Kim Sørensen,

Læs mere

Naturlig nedbrydning af olie og chlorerede opløsningsmidler i grundvandet på Drejøgade 3-5

Naturlig nedbrydning af olie og chlorerede opløsningsmidler i grundvandet på Drejøgade 3-5 Miljøprojekt Nr. 544 2 Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening Naturlig nedbrydning af olie og chlorerede opløsningsmidler i grundvandet på Drejøgade 3-5 Anders G. Christensen og

Læs mere

og Soil Mixing/nZV - udviklings- og kombinationsmuligheder

og Soil Mixing/nZV - udviklings- og kombinationsmuligheder Jernvægge gge, nano Zero Valent Iron og Soil Mixing/nZV - udviklings- og kombinationsmuligheder Docent Peter Kjeldsen Institut for Vand og Miljøteknologi Danmarks Tekniske Universitet Afværgeteknologier

Læs mere

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser Forbedringsprocesser Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Oplæg til ATV-MØDE 20. MAJ 2009 Disposition Omfanget

Læs mere

Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre

Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre Overblik 1. Det nuværende paradigme 2. En vision 3. Byggesten og

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

Naturlig og stimuleret nedbrydning af 1,1,1-TCA. Charlotte Scheutz, Maria H. Hansen & Poul L. Bjerg

Naturlig og stimuleret nedbrydning af 1,1,1-TCA. Charlotte Scheutz, Maria H. Hansen & Poul L. Bjerg Naturlig og stimuleret nedbrydning af 1,1,1-TCA Charlotte Scheutz, Maria H. Hansen & Poul L. Bjerg Naturlig og stimuleret nedbrydning af 1,1,1-TCA Forfattere: Charlotte Scheutz, Maria Heisterberg Hansen

Læs mere