MÅLGRUPPER I SMK DIGITAL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MÅLGRUPPER I SMK DIGITAL"

Transkript

1 MÅLGRUPPER I SMK DIGITAL -en analyse af SMK digitals arbejde med målgrupper IT-Universitetet i København Af: Nanna Holdgaard & Celia Simonsen Vejledere: Anders Tychsen & Paul Metelmann

2 Målgrupper i SMK digital -en analyse af SMK digitals arbejde med målgrupper Af: Nanna Holdgaard Celia Simonsen Speciale i Digital Design og Kommunikation IT-Universitetet i København, august 2009 Specialet er udarbejdet på baggrund af et fuldt integreret gruppearbejde, hvor samtlige kapitler i specialet er skrevet i fællesskab. Specialet er udarbejdet i perioden fra januar 2009 til juli 2009 Specialet udgør anslag, hvilket svarer til 150 normalsider á 2400 anslag pr. side (inkl. mellemrum). Vejledere: Anders Tychsen & Paul Metelmann 1

3 Indholdsfortegnelse Figuroversigt... 5 Abstract... 6 Abstract... 6 Del Kapitel Indledning...7 Kapitel Metode...13 Metodevalg...16 Fortolkning og analyse af empiri...21 Transskribering, refleksioner og dagbogsnotater...21 Validitet, reliabilitet og generaliserbarhed...22 Del Kapitel Oplevelser...24 Oplevelsesøkonomi...24 Museumsoplevelse...25 Onsite og online museumsoplevelser...28 Onsite vs. online...29 Kapitel Målgrupper...33 Definition af målgrupper...33 Målgruppedefinitionen er kontekstafhængig...34 Segmentering...35 Kritiske tilgange til segmentering...38 Oplevelser vs. fødevarer...41 Anvendelse af målgruppeanalyserne i praksis...42 Delkonklusion...44 Kapitel Et museum er...45 Museernes forandring...45 Museerne i oplevelsesøkonomien...46 Kulturliv og erhvervsliv...47 Fremmede, klienter, gæster eller bruger?...48 Statens Museum for Kunst...49 SMK digital...50 Del Kapitel Et kulturpolitisk perspektiv...53 Øget fokus på de besøgende...55 Demokratisering vs. populisme...57 Kulturarvsstyrelsen på museumsområdet...57 Efterlyses: Viden om museernes ikke-brugere...58 GallupKompas uden retning?...59 Opsamling...60 Kapitel Målgrupper og brugere på Statens Museum for Kunst...61 Det overordnede brugerperspektiv i resultatkontrakten...61 Et stort forbedringspotentiale...64 Odiøse kommunikations og markingsfolk...65 Målgrupper i praksis...66 Målgrupper i den nye rammeaftale

4 Opsamling...70 Kapitel Organiseringen af SMK digital i relation til Statens Museum for Kunst...71 Stiftelse og organisering i større kulturprojekter...73 Styregruppen...74 Programgruppen...75 En ny u.l.k.?...75 Ikke en udviklingsorganisation...77 Faggrupperne imellem...79 Projektansat eller fastansat?...80 Et spørgsmål om ressourcer...81 Styregruppen og programgruppen...82 Visioner i SMK digital...83 Opsamling...83 Kapitel SMK digital visioner, ambitioner og strategi...85 Hvilke målgrupper?...85 SMK digitals målgrupper og brugere...90 Målgruppers anvendelse i tests...92 I dialog med brugerne...92 Brugerpanel...93 Personas...94 Opsamling...95 Kapitel Brede Værk, Nationalmuseet...96 Projektorganisering og forankring i organisationen...97 Samarbejde på tværs...98 Målgrupper alle eller ingen?...98 Anvendelse af målgrupper...99 Opsamling Delkonklusion Del Kapitel Procesarbejde og tilgang Brugerinddragelse Kapitel I den perfekte verden Præsentation af OMK-modellen Målgruppearbejdet går forud OMK-modellen Anvendelse af OMK-modellen Oplevelser i OMK-skemaet Målgrupper i OMK-skemaet Kontekster i OMK-skemaet OMK-modellen til brug i, under og efter et projekt Implementering af OMK-model i SMK digital Kapitel Operationalisering af målgrupper OMK-model og -skema Hvorfor et skema Fokus på oplevelser og oplevelsestyper Målgrupper i modellen Kontekster, hvad en museumsoplevelse består af OMK-modellen - før, under og efter Kapitel Et kritisk blik på OMK-modellen

5 Delkonklusion Kapitel Konklusion og perspektivering Litteraturliste

6 FIGUROVERSIGT Figur 1: Specialets opbygning...10 Figur 2: De tre empiriske nivaeuer...14 Figur 3: Skema over udførte interviews oplistet efter struktureringsgrad...18 Figur 4: Roller under feltarbejdet (Maaløe 2002: 147)...20 Figur 5: Oplevelsessfærer (Pine og Gilmore 1999: 30)...25 Figur 6: Den interaktive museumsoplevelse (Falk & Dierking 1997)...26 Figur 7: 6 oplevelsestyper (Kotler og Kotler 1998: 35)...27 Figur 8: Sammenligning af forskellene mellem onsite og online museumsoplevelser...30 Figur 9: Brugere på museumswebsites (Peacock & Brownbill 2007)...31 Figur 10: Minerva-modellen...37 Figur 11: GallupKompas...37 Figur 12: Maslows behovspyramide...41 Figur 13: Organisationsdiagram over afdelingerne Statens Museums for Kunst...49 Figur 14: Beskrivelse af projekterne i SMK digital...51 Figur 15: SMK digitals programstruktur...52 Figur 16: Screenshoot af Kulturkanonens forside...54 Figur 17: Balanceret styring til opnåelse af visionen...62 Figur 18: Museernes strategiske arbejde med målgrupper...69 Figur 19: Interessentmodel for SMK digital...72 Figur 20: Definerede målgrupper i projektplanerne (Bilag 14)...86 Figur 21: Samlingerne online. De seks forskellige indgange (Bilag 14)...89 Figur 22: Brede Værk - Projektorganisering...0 Figur 23: Iterativ proces Figur 24: Vandfaldsmodel Figur 25: OMK-modellen Figur 26: OMK-skema Figur 27: Oplevelsestyper og SMK digitals delprojekter Figur 28: Rogers diffusion af innovationer (Rogers 1995: 11)

7 ABSTRACT Motivated by a gap in the literature that concerns the use of target groups and the need of an approach to be used in museums, this thesis explores, analyzes, and discusses characteristics of the program SMK digital 1 at Statens Museum for Kunst 2 in regards to their use of target groups. The problem statement is as follows: How does SMK digital use their selected target groups in accordance with the museum s prioritizations and cultural policies, and how can SMK digital use target groups more goal oriented in the future, when museum experiences are taken into account? To investigate the problem statement the thesis has three research questions: What are target groups and how are they used? How does SMK digital use target groups? In what way is it possible to develop a model to improve SMK digital s use of target groups? The methodological framework for the thesis is based on an anthropological approach. The empirical data is collected through participant observations at SMK digital, expert interviews and conversations with the museum staff, researchers, and other museum professionals at both SMK digital Statens Museum for Kunst and Brede Works 3. In order to answer the first research question, the thesis draws on Danish target group and segmentation literature as well as expert interviews. An analysis of structure and organization of the program and museum, form the basis for the second research question that deals with the use of target groups in the program. The thesis concludes that there is no shared understanding of target groups in SMK digital, how to put them to practical use in the program, and how to prioritize in regard to economical and staff resources. As a result, target groups are found difficult to use in a joint goal oriented and reflective manner. The OMK-model 4 is developed for SMK digitals use of target groups. It suggests connecting six types of museum experiences, target groups and contexts for the museum experiences in order to use target groups in a more goal oriented manner. The model is based on the thesis findings, hence answers the third research question. In order to understand which types of museum experiences museum users seek and receive in museum settings, onsite as well as online, the theoretical foundation of the thesis is John H. Falk og Lynn D. Dierking s Interactive Museum Experience Model and Neil Kotler and Philip Kotler s six types of museum experiences. 1 SMK digital consists of seven sub-projects. 2 The Danish National Art Gallery. 3 Brede Works is a part of the Danish National Museum situated in Brede outside Copenhagen. 4 Abbreviation of the Danish modellen for oplevelser, målgrupper og kontekster translates to the model of experiences, target groups and contexts. 6

8 DEL 1 KAPITEL 1 Indledning Kulturstatistikken fortæller os, at omtrent en tredjedel af den danske befolkning ikke bruger vores museer. Der er derfor behov for, at vi fortsætter arbejdet med at sikre, at vores museer får større betydning for flere mennesker, og at museerne får fat i nye brugergrupper og de unge. Af: Kulturminister Carina Christensen, 2009 Kulturministeriet har i løbet af de seneste år været meget fokuserede på brugerinddragelse og innovation. Dette ud fra den betragtning, at et øget fokus på brugerne, deres præferencer, behov og vaner, samt brugerinvolvering, vil tiltrække nye målgrupper (Kulturministeriet 2008: 7). Det er dog meget forskelligt fra museum til museum 5, hvordan arbejdet med brugerne i forhold til at nå nye målgrupper gribes an. I en uformel diskussion under konferencen NODEM 08 6, tilkendegav flere museumsinspektører, at de fandt det svært at udarbejde målgruppestrategier og at inddrage målgrupper i udviklingen af nye udstillinger og formidlingstiltag. Dels pga. manglende ressourcer og dels pga. usikkerhed omkring, hvordan arbejdet skulle gribes an, når målgrupperne var segmenteret, defineret og analyseret, samt hvad inspektørerne kunne forvente at opnå ved det. Motivationen for specialet udspringer af diskussionen om målgrupper, samt ud fra den betragtning, at der generelt indenfor målgruppelitteraturen synes at mangle litteratur om, hvordan målgrupper kan anvendes i praksis, efter de er afgrænset og analyseret. Casestudie Specialet er et casestudie af Statens Museum for Kunsts digitale udviklingsprogram SMK digital 7. Med casestudie benyttes definitionen: et casestudie er en empirisk undersøgelse af en case, forstået som et individ, en rolle, en gruppe, et samfund eller en tidslig- eller rumlig afgrænsning, der studeres inden for en afgrænset kontekst i tid og rum (Neergaard 2004: 16). 5 Dette er erfaret gennem tidligere undersøgelser af forskellige digitale formidlingstiltag på bl.a. Frilandsmuseet, Kattegatcentret, NaturBornholm og Statens Museum for Kunst i forhold til hvordan disse tiltag er blevet modtaget af målgrupperne (Bilag 16). 6 NODEM står for Nordic Digital Excellence in Museums. Konceptet for konferencerne er at opbygge et nordisk forum for udveksling af erfaringer og best practices, for hvordan museer, gallerier, oplevelsescentre mv. kan anvende digitale medier i formidlingsøjemed. NODEM bliver afholdt hvert andet år. NODEM08 blev afholdt på Island i december SMK er en forkortelse af Statens Museum for Kunst. 7

9 SMK digital blev lanceret 22. maj 2008 efter en donation på 22 mio. kr. fra Nordea Fonden 8, og er et digitalt formidlingsprogram bestående af syv forskellige delprojekter 9, der til sammen skal forene elitær kvalitet og bred folkelighed. Programmet løber indtil 2013, hvor alle delprojekter forventes fuldt ud implementeret. SMK digital fremsætter visionære mål om at udvikle en ny digital museumspraksis, hvor brugerne får nye perspektiver og oplevelser af formidlingen af kunst, men også udvikler nye praksisformer i forbindelse med brugerne (Statens Museum for Kunst 2008). SMK digital er valgt som case, idet programmet i en dansk museumssammenhæng pt. er unikt af sin slags. Både grundet dets omfang i forhold til økonomi og organisering, men også i forhold til de visionære ambitioner, som SMK digital har med hensyn til arbejdet med målgrupper i udviklingen af programmet. Specialet fokuserer på SMK digital med henblik på at undersøge og analysere, hvorledes og med hvilket formål allerede definerede målgrupper finder og kan finde praktisk anvendelse i programmet. Specialet udmunder i et praktisk løsningsforslag, der tager højde for en række problematikker og forhold, der identificeres i specialets analyse. Problemformulering: "Hvordan arbejder SMK digital med deres valgte målgrupper i forhold til museets prioriteringer og kulturpolitiske forpligtelser, og hvordan kan SMK digital arbejde mere målrettet med målgrupper i fremtiden, såfremt museumsoplevelsen tages i betragtning? For at besvare ovenstående problem er der opstillet følgende forskningsspørgsmål: Hvad er målgrupper og hvordan ses de anvendt? Hvordan arbejder SMK digital med målgrupper? Hvordan kan der opstilles en løsningsmodel, for at forbedre SMK digitals arbejde med målgrupper? Afgrænsning Specialet befinder sig i krydsfeltet mellem vores bacheloruddannelser 10, samt vores kandidatuddannelse, Digital Design og Kommunikation fra IT- Universitetet. Vi har overordnet set en antropologisk tilgang til metode (mere herom i kapitel 2), kombineret med et praksis- og løsningsorienteret sigte. Det betyder at specialet har et delt sigte. Dels foretages en analyse og diskussion af SMK digitals arbejde med målgrupper, tæt knyttet til Statens Museum for Kunst, baseret på observationer, interviews og dagbogsnotater. Og dels udarbejdes et løsningsforslag til SMK digitals arbejde med målgrupper. Formålet med specialet er ikke at udarbejde målgrupper til SMK digital eller foretage en indgående målgruppeanalyse af museets og SMK digitals valgte målgrupper. Dette betyder også, at der ikke vil blive udført spørgeskemaundersøgelser, fokusgruppeinterviews eller lignende undersøgelser af SMK digitals brugere og deres adfærd, i forhold til specialet. 8 Nordea Fonden skiftede i 2008 navn fra Nordea Danmark Fonden. 9 Delprojekterne består af: smk.dk (nyt website), Levende billeder (web tv), Samlingerne online, Samlingerne onsite, Kunsthistorier, Kunstdatabasen og IT-systemer. 10 Nanna Holdgaard er BA i Koreansk med tilvalg på Komparative Kulturstudier ved Københavns Universitet og Celia Simonsen er BA i Europæisk etnologi med tilvalg på Dansk og Komparative Kulturstudier ved Københavns Universitet 8

10 Spørgsmålet om brugere og målgrupper betragtes i specialet, som værende nært forbundede. Der eksisterer en interdependens imellem brugere og målgrupper, forstået således at brugerne udgør målgruppen og målgruppen udgøres af brugerne. I forbindelse med museer er der mange problematikker, som kunne være blevet inddraget i specialet. Herunder læring, der ofte opfattes, som tæt knyttet til museer. Det går tilbage til fremkomsten af det moderne museum, hvor museet først og fremmest var en dannelsesinstitution. Dette er dog fravalgt, idet specialet beskæftiger sig med den museumsoplevelse, museet ønsker at give deres målgrupper. Dermed er fokus i specialet ikke rettet specifikt mod læring, til trods for at læring godt kan indgå i de oplevelser museets brugere kan få ved at besøge museet. Fokus er i stedet rettet mod oplevelser. Kommunikation er ligeledes et omfangsrigt område og vil i specialet blive betragtet med det rituelle syn (eller kulturelle syn) på kommunikation. Dette bunder ikke alene i viderebringelse af meddelelser eller information (som transmissionsmodellen), men snarere i en kulturel proces af at dele, deltage og associere. På den vis er kommunikation en måde at opretholde samfundet på og skabe forbindelse med grupper i samfundet (Carey 1989: 18-19). I en museumssammenhæng betyder dette, at kommunikation er alt, hvad museet foretager sig både onsite og online, tekster, billeder, museumsobjekter, kort, udstillinger, skilte mv. Disse er symbolske systemer, der producerer, skaber og konstruerer mening i en kulturel proces (Hooper-Greenhill 1994: 17). Formidling er en af museernes hovedopgaver og handler om at viderebringe viden, informationer og budskaber mv. ved at fungere som forbindelsesled. Statens Museum for Kunst optræder som forbindelsesled i og med, det er en formidlingsinstitution, der udbreder viden om et værk eller en kunstner. Skellet mellem kommunikation og formidling på museer er traditionelt set, at formidlingsafdelingen har taget sig af at formidle udstillinger dvs. det arkitektoniske, scenografiske og det faglige indhold, mens kommunikationsafdelingen har haft ansvaret for skiltning mm. udenfor udstillingslokalerne, markedsføring, pressearbejdet og formidlingen på museet website. I specialet bliver ordet formidling brugt i forbindelse med museets forpligtelse og virke som kunstformidler qua museumsloven (mere om museumsloven i kapitel 5). Specialets opbygning Det følgende vil tydeliggøre specialets opbygning, og relationerne imellem de enkelte kapitler. Overordnet set består specialet af fire dele: En indledende del (del 1), hvor indledningen og metodeafsnittet indgår. Derpå følger en afklarende og redegørende del (del 2), som behandler områderne: oplevelser, målgrupper og museer, og derved lægger grundlaget samt en forståelsesramme for analysen. Det drejer sig om kapitlerne 3-5. Derefter kommer specialets tredje del (kapitel 6-10) med en analyse og diskussion af SMK digitals anvendelse og tilgang til målgrupper i programmet og de enkelte delprojekter. For at skabe den nødvendige forståelsesramme for den kulturpolitiske scene, som Statens Museum for Kunst (og dermed SMK digital) er en del af og må forholde sig til, samt programmets placering og positionering i forhold til museet, indledes den anden del af specialet af en analyse af disse. Specialets fjerde del (kapitel 11-16) præsenterer og behandler et løsningsforslag til, hvorledes SMK digital med fordel kan arbejde med målgrupper. Dette bliver fulgt af 9

11 specialets konklusion og perspektiveringsafsnit (se illustration af specialets opbygning nedenfor). Figur 1: Specialets opbygning 10

12 I Kapitel 2: Metode redegøres for specialets metodiske udgangspunkt og overvejelser. De metodevalg, der er gjort i forbindelse med specialet samt den indsamlede empiri og analyse og behandling af denne. I Kapitel 3: Oplevelser præsenteres og redegøres for oplevelsesøkonomien og museumsoplevelser med henblik på at skabe en forståelsesramme for inddragelse af oplevelser og museumsoplevelser i løbet af specialet. I Kapitel 4: Målgrupper defineres og belyses begrebet målgruppe samt en række forskellige segmenteringsformer, der bliver benyttet til at udrede målgrupper med. Derpå følger en diskussion af kritikken af segmenteringsmodellerne, der har fundet sted i de seneste år indenfor faget og litteraturen. Kritikken og diskussion foldes ud samt nogle de nyeste vinkler og syn på segmenteringsmetoder. Denne diskussion vil blive anvendt i analysen af, hvorledes målgrupper og arbejdet dermed betragtes fra kulturpolitisk side, samt hvordan der på Statens Museum for Kunst, SMK digital og Nationalmuseets Brede Værk-projekt bliver arbejdet med målgrupper og segmentering (kapitlerne 7-10). Kapitlet afsluttes med en delkonklusion, der besvarer specialets første forskningsspørgsmål. For at give et forklaringsgrundlag til specialets problemfelt og problemformulering bliver der i Kapitel 5: Et museum er redegjort for det moderne museum og dets udvikling, som institution fra fremkosten i 1800-tallet til i dag. Dernæst følger et afsnit, der placerer museerne i oplevelsesøkonomien og redegør for dennes betydning for museerne. Udviklingen er interessant i forhold til, hvilken diskurs Statens Museum for Kunst indskrives under og selv indskriver sig i. I kapitel 5 redegøres også for Statens Museum for Kunst, dets kulturpolitiske forpligtelser og organisering samt for programmet SMK digital. I afsnittet om SMK digital introduceres programmets vision, struktur og placering i museets overordnede organisation. Kapitel 6: Et kulturpolitisk perspektiv indledes med en præsentation af hvordan og hvorfor der fra kulturpolitisk side bliver fokuseret på målgrupper. Dette leder frem til en analyse og diskussion af Statens Museum for Kunsts arbejde med målgrupper på museet og i SMK digital. I kapitel 7: Målgrupper og brugere på Statens Museum for Kunst redegøres og belyses, hvorledes Statens Museum for Kunst forstår og arbejder med målgrupper og brugere. Kapitel 8: Organiseringen af SMK digital i relation til Statens Museum for Kunst og kapitel 9: SMK digital behandler og diskuterer SMK digitals placering på Statens Museum for Kunst, programmets organisering, samt visioner og ambitioner i forhold til arbejdet med målgrupper. Dette bliver efterfølgende perspektiveret med Brede Værk, Nationalmuseet, som eksempel, i kapitel 10: Brede Værk, Nationalmuseet. Efter kapitel 10 er en delkonklusion, der opsummerer og konkluderer på specialets andet forskningsspørgsmål. I kapitel 11: Procesarbejde og tilgang bliver udviklingsarbejdet bag løsningsforlaget præsenteret, heri beskrives den processuelle samt brugercentrerede tilgang. 11

13 Kapitel 12: OMK-modellen er en præsentation og gennemgang af løsningsforslaget til SMK digital. Modellens funktioner og begrænsninger vil også blive præsenteret, ligesom der bliver redegjort for, hvorledes modellen kan implementeres på museet og i programmet. Kapitel 13: Operationalisering af målgrupper er en analyse og diskussion af modellens enkeltdele set i forhold til analysen af Statens Museum for Kunst og SMK digital. I dette kapitel bliver tilvalg og fravalg ligeledes diskuteret. I Kapitel 14: Et kritisk blik på OMK-modellen bliver en række kritikpunkter af løsningsforslaget præsenteret. Dette kapitel indeholder også en delkonklusion, der samler op og besvarer specialets tredje forskningsspørgsmål. Kapitel 15: Konklusion og perspektivering præsenterer specialets pointer i en samlet konklusion, der svarer på specialets problemformulering, og perspektiverer specialets løsningsforslag. 12

14 KAPITEL 2 I dette kapitel bliver specialets metodiske tilgang præsenteret og der redegøres for valg af metoder, informanter og analyse af datamaterialet. Metode Til grund for specialet ligger en antropologisk metodisk tilgang til indsamling og behandling af empiri 11, hvilket vil sige at kvalitative feltarbejdsmetoder såsom deltagerobservation og interviews anvendes. Den indsamlede empiri skal ikke betragtes som objektiv generaliserbar data, men derimod som analytisk viden, der søger dybden, nuancer og tager højde for konteksten. Dette er i tråd med hermeneutikken 12, hvor erkendelsesprocessen og således analysen er en kontinuerlig og fortløbende cirkulær proces (den hermeneutiske cirkel), i hvilken viden og erfaringer løbende vil indgå med det formål at behandle, genforhandle og besvare den overordnede problemstilling (Thurén 1999: 56-67). Denne metode skal ses i modsætning til en positivistisk tilgang, der i kvantitative studier, søger at udvikle og bevise eller teste en hypotese og deraf drage slutninger der skal kunne fortælle noget generelt om virkeligheden (Taylor & Bogdan 1984: ). Viden betragtes i specialet ud fra socialkonstruktivismen, dvs. som et produkt af forskellige måder at kategorisere verden (livsverdener) på og ikke som en komplet genspejling af verden. Måden hvorpå verden kategoriseres, sker i en social interaktion under bestemte historiske og kulturelle betingelser, hvorved viden om verden bliver vedkommende (Phillips 2001: 98). Empirien til dette speciale er overordnet blevet indsamlet med henblik på spørgsmålene: Hvordan arbejder SMK digital med målgrupper? Hvordan kan SMK digital arbejde med målgrupper? Dette er gjort i forhold til tre forskellige empiriske niveauer. De empiriske niveauer skal ikke ses som afgrænsede og lukkede, men bliver anvendt for at give et konstruktivt overblik over specialets data og materiale. 1. Kulturpolitisk niveau 2. Organisationsniveau 3. Programniveau Det kulturpolitiske niveau angiver den kulturpolitiske tilgang til museernes rolle og funktion i samfundet, og dermed også hvorledes og hvorfor museerne skal arbejde med digital formidling og brugerinddragelse og innovation. På det organisatoriske niveau bliver Statens Museum for Kunsts officielle fortælling om sig selv behandlet; museets måder at tilgå og imødekomme den stigende brugerfokusering og museets 11 Antropologi: handler om at analysere materielle, sociale og politiske forhold såvel som værdier, symboler og erkendelsessystemer i et helhedsperspektiv. Dette indebærer, at enkeltfænomener anskues i en større social og kulturel sammenhæng. Antropologiske metoder bygger på tilstedeværelse, interviews samt deltagelse og danner grundlaget for dybdegående regionale og teoretiske kundskaber (Hastrup 2003: 403). 12 Hermeneutik er en videnskabsteoretisk retning indenfor humaniora og samfundsvidenskaberne, som handler om hvordan mening og forståelse skabes, og hvordan det får en videnskabelig karakter. Ifølge den tyske filosof Hans-Georg Gardamer møder mennesket altid verden med en for-forståelse eller forventningshorisont (for-domme), som revideres og tilpasses i takt med nye erfaringer og ny viden. Det er således en proces, som går frem og tilbage mellem helheden (ens for-forståelse) og de enkelte dele (her bl.a. vores materiale, informanter og museet) (Kjørup 2003: ). 13

15 konkrete tiltag. Programniveauet tager udgangspunkt i SMK digital. Dette niveau fokuserer på programvisionerne, organiseringen af programmet og projekterne i forhold til museet samt SMK digitals ambitioner og formålserklæringer om at arbejde brugerdrevet og brugerinnovation (dette bliver præsenteret i kapitel 9). Disse tre empiriske niveauer bidrager til at få en helhedsforståelse for de(n) måde(r), som Statens Museum for Kunst og SMK digital arbejder på i forhold til målgrupper. På denne vis anskueliggøres problemstillingen fra flere forskellige vinkler i forhold til museets hierarkiske organisering. Figur 1 viser en oversigt over de tre niveauer og hvad de hver især indeholder. Niveauer Undersøgelsesområde Data 1 Kulturpolitisk niveau Museumsloven Det kulturpolitiske syn på oplevelsesøkonomien Den kulturpolitiske forståelse af brugerinddragelse og innovation Det kulturpolitiske syn på digitale formidlingsprojekter på museer Lovtekster Pressemeddelelser Diverse rapporter og udgivelser Officielle taler og udtalelser Nationale brugerundersøgelser Interviews 2 Organisationsniveau SMKs vision og mission SMKs organisation SMKs arbejde med målgrupper SMKs forståelse af kommunikation og programmet SMK digital 3 Programniveau SMK digitals programorganisering SMK digitals visioner SMK digitals arbejde med målgrupper SMK digitals arbejdsgange Officielle taler og udtalelser Interne dokumenter Brugerundersøgelser fra SMK Deltagerobservation Interviews Samtaler SMK digital blog Interne dokumenter Deltagerobservation Interviews Samtaler Figur 2: De tre empiriske nivaeuer Målet med denne metodiske tilgang er at indsamle empiri i form af ekspertinterviews og observationer, indenfor de tre niveauer, for dermed opnå en forståelse af, hvordan SMK digital tænker og arbejder med deres målgrupper. Foruden at tale med de ansatte i SMK digital er det også er nødvendigt at indhente viden om, hvad en målgruppe er ifølge Statens Museum for Kunst, hvordan museet tidligere har arbejdet med målgrupper, og hvilke forventninger og ønsker museet har til det fremtidige arbejde med målgrupper. Dette fordi at SMK digital er en del af museet, og dermed også må ses i det lys. 14

16 Endelig er Statens Museum for Kunst statsejet, og underlagt en række forpligtelser ifølge museumsloven, samt beslutninger truffet i Kulturministeriet. Derfor det også er vigtigt at opnå forståelse for, hvorledes og i hvor høj grad dansk kulturpolitik har betydning for SMK digitals arbejde med målgrupper. Udover de tre empiriske niveauer er der også indsamlet empiri fra Brede Værk (Nationalmuseet), der i slutningen af maj 2009 genåbnede med nye udstillingsrum og digital formidling. Endelig er der udført interviews med henblik på at indhente viden om, hvorledes målgrupper praktisk og teoretisk kan og bør tilgås. Etiske overvejelser I mødet med felten har forskeren ansvar for at overholde en række etiske retningslinjer for god forskningsskik, som de er udarbejdet af Statens samfundsvidenskabelige forskningsråd. Deri står bl.a.: Det påhviler samfundsforskeren at udføre sin forskning under hensyntagen såvel til de personer og befolkningsgrupper, som er genstand for forskning som til andre grupper, der kan blive berørt af forskningsarbejdet og dets resultater [ ] (Statens samfundsvidenskabelige forskningsråd 2002). Det er søgt imødekommet ved at informere alle informanter om vores ærinde og formål med undersøgelsen. De har haft mulighed for at give tilsagn om at deltage eller afslå, og alle informanter har fået fuld adgang til udskrifter af de interviews de har deltaget i, samt ret til at rette og kommenterer på dem efterfølgende. Endvidere er Statens Museum for Kunst blevet adspurgt, førend internt materiale er blevet anvendt i specialet. Informanterne har dog ikke læst de dagbogsnotater, vi har foretaget af de observationer, vi har gjort os i løbet af vores daglige tilstedeværelse på museet, samt til forskellige møder og workshops. De observationer der anvendes i specialet vil således ikke nødvendigvis fremstå med navns nævnelse, men snarere dreje sig om konteksten og indholdet af det sagte. Vi ønsker ikke at hænge nogen ud, for noget de har sagt under et møde eller noget vi tilfældigvis har hørt over frokosten på museet eller på gangene, uden at vedkommende har været sig bevidst om, at vi lyttede med. Denne uintenderede (fra museets side) og tilfældige viden har også betydet, at vi i vores interviews nogen gange kan identificere uoverensstemmelser mellem det informanten har fortalt, og det vi har hørt. Dette er styrken ved at befinde sig i felten, men giver som beskrevet, også nogen gange anledning til etiske og moralske dilemmaer. Ifølge de etiske retningslinjer er forskeren endvidere forpligtet til så præcist som muligt, at fremlægge de empiriske data. I vores behandling og fremlæggelse af vores data har vi derfor, bestræbt os på at tydeliggøre omstændighederne, vores tilgang og processen. Som Kirsten Hastrup 13 skriver, bør forskeren ikke afsløre mere, end han mener, at kunne stå inde for. Forskeren bør altid være bevidst om, at han taler på andres vegne, når han analyserer og fortolker på baggrund af ens empiriske materiale (Hastrup 1992: 66-67). Dette søger vi at gøre ved at tage disse forbehold. Positionering Det er af stor vigtighed, at forskeren erkender sin indflydelse på informanterne og området, som studeres. Ifølge Hastrup er det dog ikke muligt at undgå, at forskeren kommer til at øve en form for vold på sine informanter, i løbet af sin undersøgelse. Dette til trods for finfølelse, takt og tone, og etiske overvejelser. Vold skal her 13 Kirsten Hastrup er professor i antropolog ved Københavns Universitet 15

17 forstås således, at der i mødet mellem forskeren og informanten eksisterer en hierarkisk relation, som kan få indflydelse på de svar informanterne afgiver, og på deres ageren (Hastrup 1992: 67). Qua vores uddannelsesbaggrund, studiejobs 14 samt interesse for museer, har vi en bestemt måde at anskue museumsverdenen og kulturpolitik på. Vi har altså en forforståelse, (for)domme og erfaringspositioner, som vi skal være opmærksomme på (Jensen 1998: ). Det er vigtigt altid være sig bevidst om, at man ikke kan se bort fra sin sociale og kulturelle uvidenhed selvom, det er ens egen kultur, der undersøges (Halkier 2002: 19). Kommunikationschef Morten Hartkorn stillede to specialepladser til rådighed for os på museet ved siden af kommunikationsafdelingen. Dette betød, at vi dels kunne følge med i arbejdet på SMK digital og havde lettere adgang til informanter fra museet, deriblandt programlederen Helene Brøndholt Nielsen. På den måde har det været vigtigt for os, at være bevidste om det dobbelte blik, som antropolog Kirsten Hastrup arbejder med (Hastrup 1992: 43-46). Det skal forstås som den måde, hvorved en forsker lever sig ind i informanternes forståelsesrammer, alt imens vedkommende skal kunne distancere sig, så man kan se de mønstre og tendenser (her bl.a. organisationskultur), som informanterne ikke altid selv kan se. Sagt på anden måde, en forsker eksisterer som observatør og forsker samtidigt med, at forskeren også har sit eget personlige eksistensgrundlag og identitet. I modsætning til, hvis undersøgelsen fandt sted på en fjern sydhavsø, kan det være svært at trække sig tilbage og skabe distance mellem én selv og felten, når der foretages undersøgelser i sit eget land eller område. Det er således faktorer, der har været vigtige at holde os for øje under hele speciale forløbet. Metodevalg At vælge en kvalitativ metodisk tilgang frem for en kvantitativ, er et spørgsmål om hvilke metoder, der bedst muligt besvarer problemstillingen og problemformuleringen (Kvale 2004: 77). I dette speciale undersøges hvordan SMK digital forstår og arbejder med målgrupper, og hvorledes det er muligt at udarbejde et konkret og praktisk løsningsforslag til SMK digtial. Problemstillingen og problemformuleringen er af udforskende karakter og det er derfor nødvendigt at kunne spørge ind til informanternes udsagn, samt knytte det sagte til vores observationer. Dette lægger op til en kvalitativ tilgang, der målrettet og i dybden søger efter svar på de områder, der er relevante for specialet. En kvantitativ undersøgelsesmetode fx en spørgeskemaundersøgelse, ville ikke på samme vis kunne undersøge en sådan problemstilling og tage højde for den aktuelle kontekst og nuancer, da denne snarere ville søge i bredden (Kvale 2004: 75-78). Interviews En stor del af det empiriske arbejde i dette speciale er tilrettelagt i forhold til indsamling af data gennem ekspertinterviews, hvor vi opsøger specifikt udvalgte personer, som vi forventer, har en stor viden indenfor området. Interviews handler ikke kun om at stille spørgsmål. Det handler om at styre og holde interviewet i gang, alt imens intervieweren lytter og er opmærksom på det, der bliver sagt og kan stille konstruktive følgespørgsmål, som er vigtige for en fordybet samtale. Dette skal gøres i overensstemmelse med interviewets formål og relevansen for forskningsspørgsmålet (Kaijser & Öhlander 1999: 63). 14 Nanna har arbejdet som omviser på Nationalmuseet og i kommunikationsafdelingen på Statens Museum for Kunst, og Celia har arbejdet som underviser/omviser på Lejre Forsøgscenter og Nationalmuseet.. 16

18 Fordele ved interviews er, at forskeren har mulighed for at styre den information, der produceres. Han kan komme nær informantens egentlige viden, idet han med sine spørgsmål kan lede interviewet i en retning, der er relevant og interessant for forskningsspørgsmålet. Det er dog nødvendigt at være sig bevidst om, at mange elementer har indflydelse på det, der kommer frem under interviewet, så som situationen er der varmt eller koldt i lokalet, har informanten det godt, er han/hun trist eller træt, afslappet eller anspændt og tilbageholden. Derudover afhænger resultatet af interviewet, meget af fortroligheden og tilliden mellem informant og interviewer, måden hvorpå spørgsmålene stilles, og endelig spiller positionering en stor rolle. Et interview kan struktureres på flere måder alt efter hensigten, omstændighederne og informanten. Det kan være struktureret, semi-struktureret eller løst struktureret (en samtale). De interviews, der er blevet foretaget i relation til specialet, er struktureret som det fremgår i Figur 3. Ekspertinterviews adskiller sig fra andre former for interviews, ved at informantens person og livsverden er af mindre interesse, set i forhold til den viden eller erfaring, som informanten besidder i sin rolle som ekspert 15 (Flick 2009: 165). Dette er i modsætning til det kvalitative forskningsinterview, der defineres som et interview, der har til formål [ ] at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener. (Kvale 2004: 19). Denne definition har de sidste 20 år i Danmark opnået status, som definitionen på et kvalitativt interview. Begrundelsen for at vælge ekspertinterviewet frem for det kvalitative forskningsinterview i dette speciale er netop ekspertinterviewets fokus på informanternes viden og erfaring i forhold til deres beskæftigelse. Dermed ikke sagt, at specialet afskriver betydningen af informantens forforståelser og livsverden. Et ekspertinterviews skal udvælges med tre forskellige mål for øje: 1. For at udforske et nyt felt med henblik på at skabe struktur og danne hypoteser 2. For at indsamle kontekst information, der skal komplementere andre metoder 3. For at udvikle en ny typologi eller teori ved at rekonstruere og indsamle viden fra forskellige eksperter (Flick 2009: ) I specialet er det fundet vigtigt at interviewe udvalgte personer for at afdække, hvordan og hvorfor SMK digital arbejder med målgrupper som de gør, og hvordan de ønsker at gøre det i fremtiden. For at komme med et konkret forslag til, hvordan det vil være mere fordelagtigt for SMK digital at arbejde med målgrupper, har det også været nødvendigt at have indsigt i arbejdsgangene samt i de enkelte projekters visioner og formål. Endelig har det været vigtigt, at interviewe informanter udenfor museet, der hver især er repræsentanter for forskellige områder i relation til problemfeltet, såsom kulturpolitik, arbejde med målgrupper, samt viden og erfaring med store udviklingsprojekter lignende SMK digital. Informanterne er så vidt muligt udvalgt i forhold til de tidligere nævnte empiriske niveauer og de blev alle stillet spørgsmål, 15 Definitionen på en ekspert er relativ i den forstand, at ikke blot forskere betragtes som eksperter. We can label those persons as experts who are particulary competent as authorities on a certain matter of facts. (Flick 2009: 165) 17

19 der forholdte sig til niveauerne. I alle interviews var den overordnede tematik for interviewet målgrupper, herunder arbejdet og strategierne med målgrupper samt årsagerne dertil. Der er udført i alt 11 ekspertinterviews, der alle havde en varighed af 30 min. til en time. Heriblandt var fem interviews strukturerede interviews, fire interviews var semi-strukturerede og to interviews var karakteriseret som samtaler i henhold til struktureringsgraden. Struktureret interview 16 Kommunkationschef Morten Hartkorn (på SMK) Semi- struktureret interview 17 Museumsinspektør Mikkel Thelle (på Nationalmuseet) Samtale 18 Progamleder Helene Brøndholt Nielsen (for SMK digital) Formidlingschef Berit Anne Larsen (på SMK) Vicedirektør Birgitte Frandsen Langkilde (på SMK) Museumskonsulenter Jakob Hansen og Berit Fruelund Kjærside (Kulturarvsstyrelsen) Projektleder Annette Rosenvold Hvidt (for SMK digital) Asta Wellejus (konceptudvikler og direktør for Die Asta Experience) Lektor og forfatter Christian Viktor Rasmussen Projektleder Malene Rørdam (for SMK digital) Post.doc. Ditte Laursen (Dream) Programleder Helene Brøndholt Nielsen (for SMK digital) Figur 3: Skema over udførte interviews oplistet efter struktureringsgrad Kulturpolitisk niveau Konsulenter ved Kulturarvsstyrelsen: Museumskonsulent Jakob Hansen Fuldmægtig Berit Fruelund Kjærside Begge arbejder med museumsområdet og er ansvarlige for Kulturarvsstyrelsens nationale brugerundersøgelse på landets museer. Organisatorisk niveau Vicedirektør og programejer Birgitte Frandsen Langkilde Kommunikationschef Morten Hartkorn 16 Et struktureret interview består af en række velorganiserede og formulerede spørgsmål, som intervieweren holder sig til under interviewet (Kvale 2004: 131). Steiner Kvale: Jo mere struktureret interviewsituationen er, desto nemmere vil den senere analytiske strukturering af interviewet være. Og, jo mere spontan interviewproceduren er, desto større sandsynlighed vil der være for, at man får spontane, levende og uventede svar fra de interviewede. (Kvale 2004: 134). 17 I et semi-struktueret interview starter intervieweren gerne ud med et spørgsmål, som ligger op til en kommende samtale, og anvender en spørgeguide, for at opnå et mere åbent og fleksibelt interview. Denne type interview giver en større grad og fornemmelse af fri samtale (Kaijser & Öhlander 1999: 63). Spørgeguidens formål er således at hjælpe intervieweren med at holde fokus i interviewet, og sikre at de relevante temaer og problemfelter bliver berørt og behandlet. 18 Samtaler kan ifølge Kvale være flere forskellige ting. Den teknik, som anvendes i specialet, kalder Kvale for den filosofiske dialog, hvor deltagerne befinder sig på samme niveau og gensidigt undersøger, diskuterer og problematiserer spørgsmål eller problemfelt. Det er således en konstituering og behandling af viden baseret på dialog. Dette adskiller sig fra en spontan daglig samtale, hvor der ikke bliver reflekteret over samtalens hensigt og form, og fra interviewet, der er kendetegnet ved et asymmetrisk magtforhold (Kvale 2004: 31; 47). 18

20 Formidlingschef Berit Anne Larsen Alle tre sidder i museets ledelse (chefgruppe) samt i styregruppen for SMK digital. De er med til at tage de overordnede beslutninger med henblik på museets strategiske arbejde med målgrupper både på et generelt plan, og i forbindelse med SMK digital. Det har derfor været interessant at interviewe dem om, hvad der ligger til grund for beslutningerne, hvordan og hvorfor de arbejder med målgrupper på museet, samt hvordan de ønsker og forventer det bliver i fremtiden. Programniveau Programmets daglige leder Helene Brøndholt Nielsen Udvalgte projektledere fra programmet: Annette Rosenvold Hvidt (Kunsthistorier) Malene Rørdam (smk.dk) Programlederen er interessant i en specialesammenhæng, idet hun er bindeledet mellem styregruppen, og programmet og delprojekterne. Hun beskæftiger sig hovedsageligt med de overordnede linjer i programmet, og har ansvaret for at gøre styregruppens beslutninger til virkelighed. Omvendt er hun til daglig i berøring med projektlederne, deres arbejde og problemstillinger, og er derfor også projektledernes talerør i forhold til styregruppen. Projektlederen for smk.dk er udvalgt, fordi SMK digital fra et brugerperspektiv, forankrer hele programmet og det er via websitet de andre projekter bliver tilgængelige. Projektlederen for Kunsthistorier er interviewet idet projektet har en meget central placering i SMK digital. De to projekter er endvidere interessante, da de er de to første projekter, der skal lanceres, hvorfor de nødvendigvis allerede er kommet langt i processen. De resterende projekter i programmet vil blive gennemgået og analyseret på baggrund af projektplaner og feltobservationer. Andre Museumsinspektør ved Brede Værk, Mikkel Thelle, har taget del i udviklingen af den digitale formidling i forbindelse med genåbningen af Brede Værk Konceptudvikler og ejer af Asta die experience, Asta Wellejus, har udviklet koncepter til en række digitale formidlingstilbud på flere danske museer og oplevelsescentre, deriblandt Brede Værk Lektor på IT-Universitetet og forfatter til bogen: Målgruppeanalyse. Lær din målgruppe at kende (2008), Christian Viktor Rasmussen Mikkel Thelle og Asta Wellejus er blevet udvalgt, med henblik på at få et perspektiverende indblik i, hvordan der arbejdes med målgrupper på andre museer i Danmark. Mens formålet med interviewet med Christian Viktor Rasmussen var at få hans syn og kommentarer til den seneste udvikling og diskussion af målgrupper og segmenteringsformer. Deltagerobservation Deltagerobservation er når en forsker er til stede i felten, i en længere periode. Da vil der ofte både blive observeret og deltaget (Kaijser & Öhlander 1999: 74). Igennem det meste af specialeperioden er der blevet udført deltagerobservation i SMK digital på Statens Museum for Kunst. Her er møder, workshops, mailudvekslinger og hverdagen blevet fulgt og observeret. Deltagerobservationen har fundet sted fra februar juni

21 Forskeren reflekterer, fortolker og noterer løbende sine observationer og erfaringer. Deltagerobservation giver mulighed for at observere ting, som kan være modsigende, kontroversielle eller så almindelige, at informanterne ikke nødvendigvis ville huske at fortælle det i et interview (Kaijser & Öhlander 1999: 74-76). Den tavse viden bliver således en del af den indsamlede empiri 19. Ligesom interviews, er deltagerobservationen meget afhængig af forholdet mellem forskeren og felten. Forskeren er afhængig af sine informanter og resultatet af deltagerobservationen (felt- og dagbogsnoterne) er subjektive betragtninger og tanker. I den forstand søger deltagerobservationen ikke objektive sandheder (Sanjek 1990:93), mere herom i afsnittet Validitet, reliabilitet og generaliserbarhed. Det er nødvendigt at afklare og forholde sig til sin rolle og position inden man indtræder i felten, i den sammenhæng er mulige roller for feltarbejdere oftest karakteriseret ved at ligge inden for spektret total observatør ( fluen på væggen ) til total deltager ( gone native ) (Hastrup 2003: 410; Maaløe 2002: 147). Figur 4: Roller under feltarbejdet (Maaløe 2002: 147) Den rene observation finder sted, hvis den iagttagne ikke er bevidst om at blive observeret. En sådan tilgang bliver almindeligvis ikke godtaget som god feltarbejdspraksis, eftersom dette strider imod god forskningsetik: de iagttagne har ret til at blive informeret om, at de er genstand for antropologiske studier (Hylland- Eriksen 2004: 33). En anden ulempe ved de rene observationer er også de manglende muligheder for at komme bag de iagttagnes handlinger og udsagn ved at foretage opfølgende interviews (Maaløe 2002: 148). Som komplet deltager i felten kan det være svært eller helt umuligt for forskeren, at bevare sin faglige subjektivitet (Hastrup 2003: 410), og derved også umuligt at trække sig ud og distancere sig fra felten. I forbindelse med feltarbejdet til dette speciale har vi vekslet mellem forskellige roller og blikke i henhold til, hvad der synes mest passende i den enkelte situation på Statens Museum for Kunst. Dvs. i nogle situationer, har vi forholdt os som passive observatører fx til møder, mens vi i andre situationer bevidst har deltaget og bidraget fx i workshops, som det fremgik i afsnittet Positionering. 19 Tavs viden er et begreb, der bl.a. indenfor antropologien referer til feltens ikke-italesatte viden, som udtrykkes gennem handlinger frem for tale (Thurén 1999: 70). 20

22 Museets eksisterende datamateriale Statens Museum for Kunst ligger inde med en betydelig mængde datamateriale bestående af forskellige typer brugerundersøgelser foretaget onsite og online. Disse er udarbejdet af museet selv og af eksterne bureauer. Hidtil har museet kun gjort begrænset brug af den viden materialet indeholder. Datamaterialet er gennemlæst med henblik på at undersøge, hvilken viden Statens Museum for Kunst og SMK digital har om deres brugere onsite og online. Egne undersøgelser I specialet inddrages også resultater af egne brugerundersøgelser med udgangspunkt i et projekt om digitale formidlingsprojekter på museer. Dette er udført på IT-Universitetet og vil blive anvendt og henvist til som bilag 16 på linje med andre kilder. Dog er det vigtigt at bemærke, at der i den forbindelse eksisterer en forudtagethed i forhold til projektets resultater. Fortolkning og analyse af empiri For at kunne undersøge og analysere hvorledes Statens Museum for Kunst og SMK digitals programgruppe forestiller sig at arbejde med målgrupper er følgende fokusområder udvalgt i forhold til de interviews med medarbejdere fra SMK digital og Statens Museum for Kunst: Kulturpolitik o Museumsloven o Resultatkontrakter Organisation o Kommunikationsstrategi o Museumsopfattelse o Bruger/besøgende SMK digital o Forankring af programmet o Organisering Målgrupper o Målgruppeopfattelse o Anvendelse og inddragelse af målgrupper Fokusområderne er blevet benyttet til hvert af de tre empiriske niveauer, og deres formål har været at skabe overblik, kategorisere og analysere egen empiri med. Det vil være de områder, der søges information om, når materialet er blevet gennemlæst af os begge, som en form for meningskategorisering (Kvale 2004: 195) (se Bilag B bagerst i specialet for et eksempel på meningskategorisering). I forhold til de interviews med informanterne udenfor Statens Museum for Kunst og SMK digital er fokusområderne tilpasset det enkelte interview. Transskribering, refleksioner og dagbogsnotater Al datamateriale, interviews og deltagerobservationer er blevet dokumenteret vha. lydoptagelser, refleksioner og dagbogsnotater. Alle interviews er optaget på diktafon, med undtagelse af interviewene med projektleder Annette Rosenvold Hvidt 20, museumsinspektør Mikkel Thelle 21 og 20 Diktafonen var ikke medbragt til interviewet. 21 Da diktafonen var løbet tør for batteri. 21

23 post.doc. Ditte Laursen 22, hvortil der i stedet er taget notater. De øvrige interviews er alle blevet transskriberet (se Bilag A bagerst i specialet for et eksempel på transskribering). Alle transskriberede interviews er bilagene 1-11 på den medfølgende CD-rom. Notater og refleksioner under interviews og i forbindelse med observationer, er et centralt element af ethvert feltarbejde, men de er ikke altid ment læsbare for andre end forskerne selv. Det er vigtigt at være sig bevidst om, at i notaterne ligger en tolkning af, hvad informanten fortæller og hvad forskeren mener, er interessant for den aktuelle problemstilling (Sanjek 1990: 92-95). Disse notater ligger i begyndelsen af hvert enkelt transkriberede interview i bilagene Fortolkningsproblemstillingen gør sig imidlertid også gældende i transskriberinger, hvor det at omsætte tale til skrift kan anses for at være en oversættelse, og i enhver oversættelse ligger der fortolkning (Kvale 2004: 161). For at støtte transskriberingerne og notaterne, er der til hvert transskriberet interview, vedlagt spørgeguide samt, som tidligere beskrevet, relevante indtryk, refleksioner og forbehold. Alt sammen findes vedlagt i bilag (Kvale 2004: 162). Dagbøger er en anden form for notatteknik, som ofte anvendes med det formål at give et kronologisk overblik over feltarbejdet, samt kan være en slags ventil for forskerens umiddelbare tanker. Da der som sagt ligger en fortolkning implicit i alle notater og transskriberinger, kan dagbogsnotaterne betragtes som en nøgle til information om forskerens frustrationer, undren eller bekymringer. Dette kan i første øjekast virke uvæsentlig, men i en analyse, kan det være ganske vigtige i forståelsen af felten, og den forforståelse forskeren lægger ned over den (Sanjek 1990: ). Dagbogsnotaterne findes i bilag 12 og vil blive henvist til med dato. Validitet, reliabilitet og generaliserbarhed I det følgende bliver undersøgelsernes validitet, reliabilitet og generaliserbarhed anskueliggjort. Afsnittet udspecificerer ikke hver enkelt undersøgelse og metode, men beskriver overordnet fejlkilder og forbehold. Vi er bevidste om og har i analysen taget højde for, at når andres data og undersøgelser anvendes, så er disse ikke nødvendigvis udarbejdet med samme formål for øje, som specialets problemstilling lægger op til. Det følgende vil tage udgangspunkt i egen indsamling af empiri. I den indsamlede empiri forefindes interne og hemmelige dokumenter. Disse vil der i et vist omfang blive refereret og henvist til, men dette vil ikke blive vedlagt i bilag. Validitet Validitet handler om at undersøge og sikre, at ens forskningsspørgsmål og formålet med undersøgelserne er opnået. Det kan ikke blot ses som et særskilt stadie, men noget der skal indarbejdes i alle dele af undersøgelsen (Halkier 2006: 109; Kvale 2004: 232). Igennem hele forløbet har vi kontinuerligt reflekteret over materialet, vores fremgangsmåder, spørgeguides, spørgeskemaer, vores positionering og den kontekst, hvori undersøgelsen har fundet sted. Vi har tilstræbt at arbejde med validitet som en håndværksmæssig kvalitet, pragmatisk og kommunikativt (Kvale 2004: ). Validiteten af egen empiri som håndværksmæssig kvalitet bestyrkes i, at vi begge har været til stede ved alle interviews og deltagerobservation, har gennemløbet alle transskriberinger og sammen har analyseret disse. Vi har foretaget metodetriangulering. Dette er en strategi, hvori der benyttes mere end én dataindsamlingsmetode eller dataanalysetilgang i forhold til en 22 Diktafonen var fuld. 22

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Etiske retningslinjer

Etiske retningslinjer Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

IVA København 24.November 2010

IVA København 24.November 2010 IVA København 24.November 2010 Hovedbiblioteket Aarhus Jannik Mulvad Overvejelser for brugerinddragelse Konkrete eksempler på metoder til brugerinddragelse og brugerdreven innovation Materialer og værktøjer

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Pr. 21.01.09 nu med sidetal på Fokusgrupper både 1. og 2. udgave. Se aktuelle ændringer og andet på: http://maalgruppe.wordpress.com Generelt

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Ekspedition og kundeservice: Kommuneforlaget A/S Tlf. 33 11 38 00 Fax 33 28 03 01 www.kommuneforlaget.dk. Bestillingsnr. 8026-10

Ekspedition og kundeservice: Kommuneforlaget A/S Tlf. 33 11 38 00 Fax 33 28 03 01 www.kommuneforlaget.dk. Bestillingsnr. 8026-10 COK Center for Offentlig Kompetenceudvikling 1. udgave, 1. oplag 2010 Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen, Kommuneforlaget A/S Grafisk tilrettelægning og omslag: art/grafik ApS Dtp: Kommuneforlaget A/S

Læs mere

Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design

Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 15. November 2011 Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION 08.30-09.00:

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Gør tanke til handling VIA University College. Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1. maj 2014

Gør tanke til handling VIA University College. Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1. maj 2014 Gør tanke til handling VIA University College Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1 Program 09.00 - Oplæg om cases i undervisning 09.15 - Arbejde med praksiscases i blandede grupper 09.45 - Kort

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

BRUGERTESTEN Introduktion

BRUGERTESTEN Introduktion BRUGERTESTEN Introduktion BAGGRUND Når man udfører en eller flere brugertests gøres det ud fra en idé om brugerinddragelse. Brugerinddragelse handler om at forstå brugernes behov, motivation og adfærd.

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden. Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal

Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden. Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal Præsentation af Enheden for Brugerundersøgelser Hvem er vi Hvad laver vi 1 chefkonsulent 3 specialkonsulenter

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet Regler for speciale Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet er på 30 ECTS. Specialet er en fri skriftlig individuel eller gruppe (max. 2 personer)

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Maj 2013 ver. 2 Indhold...

Læs mere

HVAD KAN ANTROPOLOGER?

HVAD KAN ANTROPOLOGER? københavns universitet institut for antropologi HVAD KAN ANTROPOLOGER? GÅ UD OG GØR DIN NYSGERRIGHED TIL DIT ERHVERV - GOD ARBEJDSLYST DERUDE! Citat: Finn Kjær Jensen, adm. direktør hos Gemeinschaft A/S.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, PhD Telefon: Mail:

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, PhD Telefon: Mail: Stafetanalyse /Q&A Relay Pia Lauritzen, PhD Telefon: +45 2282 8688 Mail: pia@lauritzen.dk Stafetanalyse = en måde at tænke på Stafetkoncepter 3-i-1 Stafetanalyse vs. traditionelle undersøgelsesmetoder

Læs mere

Workshop: Antropologiske undersøgelser. Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent

Workshop: Antropologiske undersøgelser. Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent Workshop: Antropologiske undersøgelser Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent Kort introduktion Program for workshop Ditte Campbell fortæller om hendes arbejde med antropologiske

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

DATA INDSAMLING KAP. 7 DATA ANALYSE KAP. 8

DATA INDSAMLING KAP. 7 DATA ANALYSE KAP. 8 INTERAKTIONSDESIGN KURSUS Q3 2013 DATA INDSAMLING KAP. 7 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Tavs viden er Det brugerne ikke kan fortælle

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

SKRIFTLIGE OPGAVER Byggeklodser og genrer

SKRIFTLIGE OPGAVER Byggeklodser og genrer Diposi.oner for skri9lige opgaver SKRIFTLIGE OPGAVER Byggeklodser og genrer Lek.on 5 v/anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Gode bud på PF på bloggen 2. Defini.oner og forståelse af byggeklodserne: Empiri Teori

Læs mere

TEKNIKKER TIL DATAINDSAMLING kapitel 7. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

TEKNIKKER TIL DATAINDSAMLING kapitel 7. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk TEKNIKKER TIL DATAINDSAMLING kapitel 7 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til brugsoplevelsen

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

MED KUNSTEN I KUFFERTEN NÅR MØDET MED KUNST SKABER FRIRUM INTERNATIONALT SEMINAR DEN 22. APRIL 2015

MED KUNSTEN I KUFFERTEN NÅR MØDET MED KUNST SKABER FRIRUM INTERNATIONALT SEMINAR DEN 22. APRIL 2015 MED KUNSTEN I KUFFERTEN NÅR MØDET MED KUNST SKABER FRIRUM INTERNATIONALT SEMINAR DEN 22. APRIL 2015 MED AFSÆT I LOUISIANAS FORLØB FOR ASYLSØGENDE BØRN OG UNGE Unge uledsagede asylansøgere sætter drager

Læs mere

Udviklingen af Personas og en bedre digital service

Udviklingen af Personas og en bedre digital service Udviklingen af Personas og en bedre digital service Om Snitkergroup: Brug brugerne! Idéfase: find idéen Hvem er brugerne og hvad er deres behov? Workshops Feltstudier Konceptfase: test konceptet VIL brugerne

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Indhold. Forord 9. kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11. kapitel 2 Sociologien og den kvantitative metode 20

Indhold. Forord 9. kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11. kapitel 2 Sociologien og den kvantitative metode 20 Indhold Forord 9 kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11 Sociologiske problemstillinger 13 Et eksempel på et socialt fænomen: selvmordet 14 Betydningen af metodebevidsthed 16 Hvad forstås

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Coachingguide Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Denne coachingguide er lavet til dig, der deltager i triaden fra din arbejdsplads i projekt Styrket indsats til

Læs mere

Kvalitative metoder 12.9.2011

Kvalitative metoder 12.9.2011 Kvalitative metoder 12.9.2011 Dagsorden Kort opsamling fra sidste gang Validitet, reliabilitet og kvalitative metoder Hvad er kvalitative metoder? Enkeltmandsinterviews>< Fokusgrupper Udvælgelse og invitation

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere