HVAD GØR GLOBALE WEBNAVIGATIONSELEMENTER BRUGERVENLIGE?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVAD GØR GLOBALE WEBNAVIGATIONSELEMENTER BRUGERVENLIGE?"

Transkript

1 HVAD GØR GLOBALE WEBNAVIGATIONSELEMENTER BRUGERVENLIGE? EN UNDERSØGELSE AF GLOBAL- OG UTILITY-MENUER I PRAKSIS SPECIALE, CAND.IT I DIGITAL DESIGN OG KOMMUNIKATION Kristine Vestergaard Christoffersen, Signe Johannessen Lehrmann, Marts 2013 Anker Helms Jørgensen

2 Speciale udført som afslutning på studiet cand.it i Digital Design og Kommunikation, hvor vi har specialiseret os i User-centered design. Kristine Vestergaard Christoffersen Signe Johannessen Lehrmann / Rued Langgaards Vej København S Anker Helms Jørgensen Marts 2013 OMFANG Rapporten indeholder tegn inkl. mellemrum, svarende til 117 normalsider af 2400 tegn.

3 ABSTRACT In this experiment we investigate global and utility navigation on university websites, because these menus are a vital part of how users create an overview of the website s content and therefore how they get access to its information. If getting an overview is not possible the user experience is disrupted and the users might choose not to use the website in the future. A review of research literature about web navigation shows that focus is primarily on breadth vs. depth, hierarchies, information scent and mental models with an exclusive focus on vertical menus over horizontal menus. Further, most experiments are carried out on prototype websites, far from the complicated user scenarios on live websites. These controlled experiments also lack the examination of the elements combined. Therefore, we have developed an experimental research design, in which we want to examine how live, horizontal, global menus and utility menus is experienced by users. We present the following problem statement: Through an empirical and theoretical analysis, we wish to investigate how global navigation elements such as global and utility menus, perform on live university websites. Based on this investigation we wish to evaluate how a university, such as University of Copenhagen (KU), can develop a global navigation solution for their website, which supports the user experience and performance during information seeking tasks. We use KU as case, since they are in need of a new global and utility menu to enhance the user experience on their website. However, we also wish to contribute to a broader audience within the university website genre. Therefore, we have carried out a repeated-measures experiment on four, Danish, live, (university) websites: Aarhus University (AU), Copenhagen Business School (CBS), Metropolitan University College in Copenhagen (MET), and University of Southern Denmark (SDU). On each of these websites, 30 participants perform six information-seeking tasks, primarily using the global and utility menu, followed by a questionnaire for each of the websites. The participants are also asked to talk aloud during three of the tasks, and finally they are interviewed. Time on task and lostness data is recorded by time-recordings of each task and click-counts. We also gather the users evaluations and verbal expressions through the questionnaire and interview. The data are analysed through qualitative analysis based on situational analysis principles (Clarke, 2005) and statistical analysis (Field, 2009). The results of both analyses showed an overall favour of SDU as the best performing website on both objective and subjective metrics. In most cases SDU was also significantly better than AU. In the middle we found MET and CBS switching places depending on the specific result. The only result that did not show SDU to be significantly better than AU and sometimes also significantly better than the others was the results on overall and global menu design. Here MET (best) and CBS (worst) were significantly different while AU and SDU were in between. On the premises of the specific elements that we have investigated and analysed, we can conclude that the results are clearly affected by the way an element relates to the users expectations. Next the results show that it is important to design the navigation elements without unnecessary fadeeffects and pictures that disturb the navigation process. It is also important to make the visual design clear and spacious and the links must be visible and presented in a broad hierarchy rather than a deep one. Based on these results we recommend Copenhagen University to create a classic drop down menu, without unnecessary effects and pictures, with a large but clearly stated amount of links in both global and utility menu as well as an overall visually clear design. Based on the experimental setup and the results we suggest that the aesthetic s influence on the global navigation elements is further investigated as well as the global menu s relation to the local menus.

4 ÆNDRING AF OPRINDELIG PROBLEMFORMULERING Igennem arbejdet med projektet, herunder særligt den indledende afdækning af forskningen indenfor området, har vi besluttet at ændre den oprindelige problemformulering i relation til to emner: navigationselementerne vi ser på og casens betydning. OG I den oprindelige problemformulering var det vores hensigt at undersøge globalmenuen på informationswebsites. I forundersøgelsen opnår vi dog en erkendelse af at dette element ikke kan ses alene, uden sammenhæng med en utility-menu. Utility-menuen findes således på alle de undersøgte websites som et supplement til globalmenuen. Utility-menuen supplerer globalmenuen ved at indeholde værktøjsprægede og generelle informationer såsom kontakt. Vi ser derfor en mulighed for at få et yderligere nuanceret indblik i globale navigationselementer, ved at inddrage utility-menuen i undersøgelsen. Derfor inddrager vi også utility-menuer i den gældende problemformulering. Igennem en indledende gennemgang af ca. 65 forskningsartikler om webnavigation og en efterfølgende grundig gennemlæsning af 15 nærmere relevante artikler, bliver det klart for os, at det er begrænset, hvad der findes af nyere forskningsresultater (indenfor de seneste år) om globale webnavigationselementer, herunder særligt horisontale menuer. Vi ser derfor både potentiale og relevans i at tilvejebringe ny viden, der ikke alene vil være relevant for vores case, Københavns Universitet, men også andre store universitetswebsites. Vi vælger derfor at lægge hovedvægten på en teoretisk og empirisk funderet analyse af, hvordan navigationselementerne fungerer i praksis og kun sekundært vurdere, hvorledes disse resultater, i sammenhæng med forskningen på området, kan anvendes til konkrete anbefalinger for Københavns Universitet.

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING Problemfelt: Globale navigationselementer på store informationswebsites Hvordan designes et globalt navigationselement bedst? Københavns Universitet som case Problemformulering Undersøgelsens opbygning Teori og forskningsresultater om webnavigation Forundersøgelse af globale navigationselementer på universitetswebsites Undersøgelse af globale navigationselementer i praksis Vurdering i relation til casen KU Navigationselementer: begreber og definitioner Globalmenu Utility-menu Lokalmenu Webnavigation som forskningsfelt Navigation som mental model Udviklingen af en mental model Vores anvendelse af modellen Opsamling på navigation som mental model Forskningsresultater vedrørende navigationselementer Mentale modeller for webelementers placering Dybde overfor bredde i menustrukturen Anvendte parametre Typer af menudesign Emneinddeling af links øger overblik Udfoldet hierarki skaber information scent Ekspanderbart hierarki bevarer kontekst Horisontale menuer Opsamling på forskningsresultater Fokus i undersøgelsen Test af virkelige navigationselementer Et helhedsorienteret syn på brugeroplevelsen Forundersøgelse af globale navigationselementer på universitetswebsites Undersøgelse af globale navigationselementer i praksis Undersøgelsens formål og forsøgsdesign Kvantitative data Kvalitative data Analysemetoder Ramme for videnskabsteoretisk anvendelse Opsamling 25

6 INDHOLDSFORTEGNELSE 4.1 Undersøgelsesdesign Resultater Opsamling og diskussion Valg af testwebsites Baggrund og kriterier De fire testwebsites Testforløbet Introduktion Opgaveløsning og subjektiv vurdering Interview og opsamling Rammer om testforløbet Valg og rekruttering og testdeltagere Opgaver Kriterier for opgaverne Indhold i opgaverne Minimering af forstyrrende faktorers indflydelse Spørgeskemaet Udformning af spørgeskemaet Spørgeskemaets tre dele Formulering af udsagnene Interview Pilot-tests Databehandling og -klargøring Kvantitative data: Sikring af datakvalitet Kvalitative data: Transskribering af testdeltagernes udtalelser Opsamling Introduktion og læsevejledning Fremgangsmåde for analyse Aarhus Universitet (AU) Copenhagen Business School (CBS) Professionshøjskolen Metropol (MET) Syddansk Universitet (SDU) Opsamling Introduktion og læsevejledning Statistiske tests Manipulationstjek, konsistens i data og validitet i eksperimentet Konsistens i subjektive vurderinger Forskelle Forstyrrende faktorer 71

7 INDHOLDSFORTEGNELSE 7.4 Analyse af globalmenu Foretrækker og foretrækker mindst Forskel på overordnet tilfredshed med globalmenu Globalmenuens udseende Antallet af links Tid og lostness Logik og forventninger Overblik over websitets indhold Drop-down eller klik? Udformningen på andet niveau i menuen Opsamling på resultater: Globalmenuen Analyse af utility-menu Tid og lostness på opgave Brug af og opmærksomhed på menuen Antallet af links Genveje på AU Opsamling på resultater: Utility-menu og genveje Opgaverne og deres betydning for resultaterne Opnås et tilstrækkeligt indblik? Opnås et retvisende indblik? Spørgeskemaets validitet Måler vi det, vi tror vi måler? Svarer testdeltagerne korrekt? Påvirker spørgeskemaet testdeltagerne til at ændre fokus? Opsamling Introduktion og forudsætninger Globalmenu Utility-menu Opsamling KONKLUSION Eksperimentet Imødekom brugernes forventninger Undgå forstyrrende effekter og billeder Gør udseendet klart og tydeligt Lad linkene være synlige Tænk bredt frem for dybt Den bedste globale navigationsløsning til KU Globalmenu: Direkte adgang til indhold og enkelt design Utility-menu: Stor og synligt placeret Afrunding 117

8 INDHOLDSFORTEGNELSE 12.1 Effekter i navigationselementerne Æstetikkens betydning for brugeroplevelsen Samspillet mellem global- og lokalmenuer Sammenhæng med anden forskning Tjekliste til brug i forundersøgelsen Oversigt over de 27 universiteter i forundersøgelsen Oversigt over resultater fra forundersøgelsen Screenshots af testwebsitene Materialer til brugervenlighedstests Opslag til brug ved rekruttering Billede af testopsætning Navigationswebsite til computeren Formularer med opgaverne for hvert testwebsite Spørgeskema til subjektive vurderinger Spørgeguide: Introduktion til test Spørgeguide: Spørgsmål efter test Billeder til vurdering af foretrækker og foretrækker mindst Eksempler på elementer i den kvalitative analyse Eksempel på transskribering af udsagn Eksempel på situationelt kort Eksempel på relationelt kort Eksempel på ordnet kort Detaljer vedrørende den kvantitative analyse Vurdering af data i relation til valg af statistiske tests Detaljer om manipulationstjek, konsistens i data og validitet Eksempel på optagelse af en brugertest (skærm og lyd) Transskribering af alle 30 testdeltageres udsagn i tests og interviews Situationelle kort omdannet til relationelle kort Ordnede kort Oversigt over variabler Data og formler indtastet i Excel-ark Samlede data i SPSS 173

9 KAPITEL 1 INDLEDNING

10

11 INDLEDNING INDLEDNING Globale navigationselementer er de menuer, der går igen på alle sider af et website. På store informationswebsites især, er det helt afgørende at de globale navigationselementer hjælper med at skabe overblik over websitet, så brugeren let kan finde den ønskede information. Når disse globale navigationselementer møder brugerens forventninger, er det sandsynligt at vedkommende slet ikke tænker over deres tilstedeværelse. Hvis de derimod ikke lever op til brugerens forventninger, f.eks. på grund af forkert placering eller underlig navngivning af links, må brugeren pludselig forholde sig til dem. Dermed skifter brugerens fokus fra at bruge websitet til at forstå websitet, og brugeroplevelsen forringes. Det kan i værste fald medføre at brugeren opgiver og ikke finder den nødvendige information. Måske vil brugeren heller ikke anvende websitet fremover eller måske vælger vedkommende at ringe og spørge efter informationen og dermed bruge andres tid og ressourcer. I mange tilfælde er resultatet, at afsenderen ikke får formidlet sit budskab. Det er derfor relevant at vide, hvad der gør globale navigationselementer brugervenlige, så de kan bidrage til god navigation på et website. Herover ses et klassisk eksempel på et website. Den horisontale globalmenu er markeret med Blandt de mest udbredte globale navigationselementer er globalmenuen og utilitymenuen. Globalmenuen er den største menu, der oftest er placeret i toppen af websitet, med links der relaterer sig til websitets overordnede struktur. Utility-menuen er den gruppe af links, der ofte ligger over globalmenuen, og som har en mere funktionspræget karakter. Den kan for eksempel indeholde søgefunktion, kontakt og jobs (Kalbach, 2007). Det er disse to globale navigationselementer, dette projekt vil belyse. Forskningen på området tegner ikke et klart billede af, hvad der fungerer bedst blandt globalmenuer og utility-menuer. Helt overordnet skyldes det, at der forskes indenfor specifikke problemstillinger og menutyper, mens andre ikke berøres. Langt størstedelen af disse forskningseksperimenter omhandler vertikale menutyper og efterlader derfor spørgsmål om, hvorvidt horisontale løsninger fungerer anderledes, samt hvilke horisontale løsningsmodeller der fungerer bedst. Spørgsmålet er yderligere interessant set i lyset af, hvor populær en løsning den horisontale globalmenu er (Kalbach, 2007). Derudover ser forskningen primært på én type menu overfor en anden og derfor ikke på, hvordan flere typer af navigationselementer spiller sammen, til trods for at et virkeligt website ofte indeholder forskellige navigationselementer i form af glo-

12 2. INDLEDNING bal-, utility- og lokalmenuer. Denne problemstilling hænger sammen med, at de fleste studier udvikler og anvender forsimplede prototyper til tests, for at nedbringe antallet af forstyrrende faktorer (confounding factors). På den måde bliver det lettere at vurdere to løsningsmodeller i forhold til hinanden, og afgøre om eventuelle forskelle reelt kan tilskrives menuens udformning, og ikke for eksempel websitets design. Dette medfører dog også, at alle de nuancer og problematikker, som er en del af et virkeligt website, ikke medregnes. Endelig er der også et relativt ensidigt fokus på klassiske usability-parametre som tid pr. opgave, fejlrate, typen af opgave og lostness 1. Det undersøges dermed, hvordan menuerne performer, mens andre dele af brugeroplevelsen, herunder hvordan brugerne konkret oplever at bruge menuerne, ofte ikke belyses. Vi mener derfor at der er et aktuelt behov for at undersøge, hvordan forskellige typer af global- og utility-menuer opleves af brugerne, og hvordan deres placering og udformning fungerer i praksis. Administratorer og udviklere af store informationswebsites, som brugerne besøger for at søge information, må særligt være opmærksomme på, hvordan de globale navigationselementer bedst understøtter navigationsprocessen. Informationswebsites dækker feltet indenfor blandt andet medier, nyheder og offentlige instanser. Disse websites deler visse udfordringer, men adskiller sig også i form af den type information, de skal formidle samt de forskellige målgrupper, de henvender sig til. Et eksempel på en gruppe af informationswebsitene, er universiteter og andre større uddannelsesinstitutioners websites. De har det tilfælles, at de skal formidle store mængder af information vedrørende uddannelse, forskning, kommunikation og vidensproduktion, til mange forskellige brugergrupper. Samtidig er de ofte inddelt i subsites eller indholdsområder, der afspejler den omfattende organisatoriske struktur. Med over 2100 eksternt rettede subsites på dansk og engelsk, står Københavns Universitet (KU) således overfor problemstillingen med at lede brugerne godt rundt på tværs af subsites og indholdsområder. KU s website er yderligere udfordret, da det er designet uden en globalmenu. I stedet må brugerne gå tilbage til forsiden, hvis de ønsker at få overblik over websitets indhold eller bare vil navigere til et andet område af websitet. Webteamet på KU har derfor igangsat udviklingen af et nyt globalt navigationsområde, der skal sikre brugerne overblik over websitet og direkte adgang til at navigere på tværs af de mange emneområder. Men da der ikke er megen forskning eller KU står overfor at udvikle - 1) Lostness er et udtryk for, i hvor høj grad en bruger har mistet orienteringen på et website som en del af opgaveløsningen i en test. Lostness beregnes efter en formel udviklet af Pauline A. Smith (1996). Formlen vil blive præsenteret i kapitel 3 om metode.

13 INDLEDNING. 3 konkrete anbefalinger på området, søger universitetet derfor viden om fordele og ulemper ved forskellige globale navigationsløsninger. Med udgangspunkt i KU s problemstilling, forskningens begrænsede resultater og de muligheder der ligger i at udvide kendskabet til globale navigationselementer, finder vi det derfor interessant at undersøge, hvilke typer af globale navigationsløsninger, der anvendes på universitetswebsites, og hvordan de fungerer i praksis. Denne undersøgelse kan efterfølgende danne grundlag for en vurdering af, hvordan KU bedst skaber en ny og bedre global navigationsløsning. Vi opstiller derfor den følgende problemformulering for projektet. Vi vil, igennem en teoretisk og empirisk funderet analyse, undersøge, hvordan globale navigationselementer, i form af global- og utility-menuer på universitetswebsites, fungerer i praksis. På baggrund af denne undersøgelse vil vi vurdere, hvordan et universitet, eksemplificeret ved Københavns Universitet, bedst skaber en global navigationsløsning til deres website, der understøtter brugernes oplevelse og performance i informationssøgningen. For at undersøge problemformuleringen, vil vi besvare følgende underspørgsmål: 1. Hvordan belyser forskningsresultater og teori, om webnavigation, problemstillingen? 2. Hvilke typer af globale navigationsløsninger anvendes på store universitetswebsites? 3. Hvordan fungerer disse globale navigationsløsninger i praksis? 3.1 Hvordan oplever brugerne navigationen? 3.2 Hvordan performer navigationsløsningerne på forskellige usability-parametre? 4. Hvilke anbefalinger vurderer vi som relevante i forhold til skabelsen af et nyt globalt navigationsområde til KU s website? Undersøgelsen består af fire overordnede dele, som også vil ses afspejlet i rapportens opbygning: 1) en litteraturgennemgang, hvor vi afdækker, hvordan teori og forskningsresultater kan bidrage til at belyse problemstillingen, 2) en forundersøgelse af, hvilke typer af globale navigationselementer en række universiteter anvender, 3) et videnskabeligt eksperiment, hvori vi tester, analyserer og diskuterer, hvordan udvalgte globale navigationsløsninger fungerer i praksis, samt 4) en vurdering af hvilke anbefalinger, vi kan give KU i relation til udviklingen af nye globale navigationselementer.

14 4. INDLEDNING I en litteraturgennemgang fokuserer vi på teori om webnavigation (Kalbach, 2007) (Spence, 1999) og mentale modeller i relation til navigation (Spence, 1999) (Roth et al., 2010). Derudover undersøger vi en række forskningsresultater, der specifikt omhandler navigationsløsninger, på websites. Det drejer sig primært om dybdebredde-problematikken (Larson & Czerwinski, 1998) (Hochheiser & Lazar, 2010), brugernes forventninger til placering af webelementer (Roth et al., 2010) samt fordele og ulemper ved forskellige menutyper og deres opbygning og struktur (Hornof & Halverson, 2003) (Leuthold et al., 2011) (Pardue et al., 2009) (Oostendorp et al., 2009) (Tullis et al., 2005). På den måde får vi indblik i relevante forskningsresultater vedrørende globale navigationselementer og webnavigation, herunder betydningen af at imødekomme brugernes forventninger. I forundersøgelsen gennemgår vi 27 websites fra forskellige nordeuropæiske og amerikanske universiteter. Hermed opnår vi indblik i, hvilke løsninger der anvendes på et bredt udsnit af universitetswebsites. Dermed sikrer vi, at undersøgelsen af globale navigationselementer i praksis, reflekterer bredden i løsningsmulighederne. Projektets hovedundersøgelse baserer vi på et omfattende eksperiment, som består af 30 tests af fire universitetswebsites global- og utility-menuer. Da vi ønsker at opnå et helhedsorienteret og virkelighedsnært indblik i brugeroplevelsen af global- og utility-menuerne, anvender vi flere forskellige metoder til at undersøge testdeltagernes oplevelse og performance. Ved at måle tid pr. opgave og lostness får vi indblik i global- og utility-menuernes efficiency (Kuniavsky, 2003). Det vil sige, hvordan testdeltagerne objektivt set performer på de udvalgte testwebsites globale navigationselementer. Subjektive vurderinger i et spørgeskema, tænke-højt tests og interviews giver os indblik i global- og utility-menuernes functionality og desirability (Kuniavsky, 2003). Det vil sige, hvordan testdeltagerne subjektivt oplever og vurderer de udvalgte globale navigationselementer. Endelig vil vi observere adfærden, for at få indblik i om specifikke elementer er synlige nok for testdeltagerne. Det indsamlede data vil vi efterfølgende behandle både kvalitativt i form af situatio-

15 INDLEDNING. 5 nelle kort og relationel analyse (Clarke, 2005), samt kvantitativt i form af statistiske analyser (Field, 2009) (Tullis & Albert, 2008) (Abdi, 2010). Resultaterne af undersøgelsen bruges endelig til en vurdering af, hvordan KU bedst skaber en god global navigationsløsning, der understøtter brugernes oplevelse og performance i informationssøgningen. Casen anvender vi således både som inspirationskilde til problemstillingen og som eksempel på, hvordan vores egne resultater sammen med forskningen på området, kan anvendes i praksis. Inden vi går videre til de fire elementer i undersøgelsen, vil vi kort redegøre for, hvorledes vi benævner og forstår navigationselementerne, og dermed hvad det helt præcist er, vi undersøger. Eksempel på en horisontal globalmenu i form af på et klassisk website Globalmenu forstår vi som det, Kalbach (2007) kalder global navigation. Det vil sige et strukturelt navigationselement (menu), der generally represents the toplevel pages of a site s structure ( ) og hvis links forventes at lead to pages within the site and behave in a very consistent way (Kalbach, 2007, s. 86). Globalmenuen er placeret øverst i et navigationsområde, ofte sammen med et logo og en utilitymenu, og forandres ikke væsentligt fra side til side (Kalbach, 2007). Den er global, da den findes på alle siderne på websitet. En globalmenus formål er at give et hurtigt overblik over websitets indhold, men dens tilstedeværelse på alle sider, samt indhold på tværs af hele websitet, også sikrer at brugeren let kan navigere på tværs af indholdsområder og bevare overblikket (Kalbach, 2007). Der er flere forskellige løsninger på, hvordan en globalmenu kan fungere. Kalbach (2007) nævner tre overordnede typer: En vertikal menu i venstre eller højre side af websitet. Den vertikale menu ses meget ofte brugt som lokalmenu, under et globalt navigationsområde (Kalbach, 2007), hvilket også er tilfældet på KU s website. Som det vil fremgå af litteraturgennemgangen s. 11, er der flere forskellige typer vertikale menuer, herunder den simple, den udfoldede, den sekventielle og den ekspanderbare. globalmenu (det blå) på et andet klassisk website

16 6. INDLEDNING En horisontal bar øverst på et website, som består af ét niveau af links til underliggende sider, som brugeren skal klikke på for at komme videre. Forskellen på barer og faner er alene designet. Ved faner ligner hvert link en fane, og ved barer er hvert link i en kasse eller bar (Kalbach, 2007). DYNAMISK MENU En horisontal eller vertikal menu der kræver, at brugeren interagerer med den for at indholdet vises. Det sker oftest ved mouse over eller klik, hvorefter menuen udfolder et andet niveau, så brugeren har adgang til flere navigationsmuligheder (Kalbach, 2007). Andet niveau i menuen, der fremkommer ved interaktion, kalder vi her i rapporten for drop-down-elementet, da det er en udbredt betegnelse, selvom det oprindeligt refererer til simple HTML drop-down-lister i f.eks. formularer. Denne form for menu følger ikke websitets struktur eller indholdsområder, men indeholder nogle værktøjer og funktioner, der hjælper brugeren med at anvende websitet. Det kan både være links til sider udenfor hierarkiet, der indeholder relevant information, eller funktioner som søgning, login og lignende. Utility-menuen består af enkle tekstlinks og er ofte mindre end globalmenuen. Menuen er ligeledes ofte placeret i yderkanten af websitet (øverst, nederst eller i siden) og ikke sjældent i nærheden af globalmenuen (Kalbach, 2007). Eksempel på en fanebaseret globalmenu (det blå) globalmenu med dropdown-element (det blå) menu med seks links (det blå) LOKALMENU En lokalmenu er den lokalt forankrede menu, der fremkommer på en side under globalmenuen, når brugeren er inde under et punkt i globalmenuen (Kalbach, 2007). Denne type menu vil vi kun i meget begrænset omfang beskæftige os med, da fokus ligger på de globale navigationselementer, og da der allerede er megen forskning indenfor netop denne type menu. Med de overordnede rammer for projektet og begreber på plads, vil vi nu gå videre til første del af projektet, det teoretiske fundament, herunder forskningsresultaterne vedrørende webnavigation. (det blå)

17 KAPITEL 2 TEORETISK FUNDAMENT FOR PROJEKTET

18

19 TEORETISK FUNDAMENT FOR PROJEKTET. 7 Som udgangspunkt for undersøgelsen ser vi i dette kapitel nærmere på litteratur indenfor webnavigation og menudesign. Første del er en kort skitsering af feltet webnavigation, som danner rammen om projektet. Anden del er en afdækning af, hvordan navigationsprocessen kan forstås som værende udviklingen og fortolkningen af en mental model. Til slut følger en gennemgang af relevant litteratur på området med henblik på at afdække relevante forskningsresultater, der kan hjælpe os til at forstå problemstillingen og afklare fordele og ulemper ved forskellige navigationsløsninger. På et praktisk plan handler arbejdet med webnavigation om, via navigationselementer og links, at hjælpe brugeren med at bevæge sig rundt på websitet. Det er gældende uanset, om det er en konkret information brugeren søger (informationssøgning), eller om det er noget mere udefinerbart, som f.eks. at blive underholdt (browsing). Tre områder indenfor Forskningen beskæftiger sig med mange forskellige vinkler på webnavigation, herunder selve navigationsprocessen og de mere konkrete navigationselementer. I sin bog Designing Web Navigation (2007) definerer Kalbach tre overordnede områder indenfor webnavigation: 1. Theory and practice of how people move from page to page on the web. 2. The process of goal-directed seeking and locating hyperlinked information; browsing the web. 3. All of the links, labels, and other elements that provide access to pages and help people orient themselves while interacting with a given web site (s. 5). Dette projekt involverer alle tre områder. Vi undersøger nogle konkrete navigationselementer (område 3) og afdækker, hvilke der fungerer bedst på en række parametre, når ønsket er at forbedre navigationsprocessen og brugeroplevelsen (område 2). For at kunne afdække dette, vil vi udover empiriske undersøgelser også anvende teori og forskningsresultater vedrørende webnavigation (område 1). I det følgende vil vi præsentere den overordnede teori (område 1), som vi anvender som udgangspunkt for forståelsen af navigationsprocessen. Det drejer sig om Spences teori (1999) om navigation som udviklingen og fortolkningen af en mental model. Spence har udviklet en teoretisk model til at definere navigation i HCI-sammenhæng, hvor navigation is defined as the creation and interpretation of an internal (mental) model, and its component activities are browsing, modelling, interpretation and the formulation of a browsing strategy (Spence, 1999, s. 919).

20 8. TEORETISK FUNDAMENT FOR PROJEKTET Anvendelsen af mentale modeller i HCI-sammenhæng var ikke ny, da Spence udviklede sin teori (Roth et al., 2010), men at definere navigation som en mental model var en ny tilgang til feltet. Spence mente, at dette var nødvendigt, fordi forståelsen af navigation kom til at spille en stadig vigtigere rolle for udviklingen af brugervenligt design indenfor HCI og webdesign. En udvikling, der for alvor tog fart i 1990 erne (Spence, 1999) i takt med udbredelsen af Internettet og udviklingen af mere grafiske brugergrænseflader. Denne udvikling er fortsat lige siden, og Spences model er derfor også relevant i dag, når der arbejdes med udvikling af brugervenligt webdesign. I det følgende vil vi kort præsentere modellens indhold og pointer samt vores anvendelse af den, da vi løbende i rapporten vil vende tilbage til modellen i relation til undersøgelsens analyser og resultater. Navigationsmodellen indeholder otte elementer, men Spence ser primært på de fire hovedelementer: 1) browsing, 2) modeludvikling, 3) fortolkning og 4) formulering af en browsingstrategi. Navigationsprocessen foregående iterativt, automatisk og ubevidst i brugeren, hvorfor brugeren ikke sidder og følger modellens trin ét for ét og tænker på dette som at navigere. Content udvikling og fortolkning af en mental model Browse Model NAVIGATION Internal model Formulate a Interpret Figur 1. Herover ses en gengivelse af Robert Spences teoretiske model over navigation, der består af otte elementer, hvoraf browsing, modeludvikling, fortolkning og formulering af en browsingstrategi er de centrale (de blå) (1999, s. 922). Vi vil nu gennemgå de fire hovedelementer, som danner grundlaget for vores forståelse af navigationsprocessen set fra brugerens synsvinkel. Browsing er i denne sammenhæng det samme som, at brugeren registrerer den data der er præsenteret. Det kan for eksempel være, når en bruger scanner forsiden på et website for at danne sig et overblik, inden vedkommende begynder at søge efter

21 TEORETISK FUNDAMENT FOR PROJEKTET. 9 en specifik information. Browsingen er derfor det, der konstituerer formuleringen af en mental model. Brugerens forventninger i Spence inddrager begrebet weighted browsing (Spence, 1999, s. 923) som vi mener, er afgørende for vores forståelse og anvendelse af begrebet forventninger i relation til modellen. Begrebet henviser til forskellen mellem erfarne og uerfarne brugeres forventninger til det de oplever på skærmen, idet erfarne brugere har forventninger til navigationen og elementerne, hvorimod uerfarne brugere ikke har det. Det var dog, i vores optik, nemmere at skelne mellem disse brugergrupper i I dag mener vi ikke det handler om forventninger eller ingen forventninger, men nærmere om hvilke forventninger. Af samme årsag mener vi, at forventninger influerer på browsingen og at forventninger kan være et udtryk for at en bruger anvender en allerede eksisterende mental model i sin browsing og følgende modeludvikling. Modeludviklingen er det sted i processen, hvor brugeren på baggrund af den browsede data, udvikler en ny mental model. Hvis websitets navigationselementer imødekommer brugernes forventninger, kan en eksisterende mental model måske anvendes, men hvis det ikke er tilfældet må en ny model udvikles. Jakob Nielsen og Hoa Loranger udtrykker problematikken lidt simplere: When navigation shifts drastically from one page to the next, users must shift their attention from using the site to figuring out how to use it (Nielsen & Loranger, 2006, s. 178). Fortolkning handler om, hvordan brugeren fortolker sin (nye) model i forhold til websitet og deraf beslutter sin fortsatte færd, ved at udvikle en browsingstrategi (Spence, 1999). Fortolkningen kan påvirkes af det, som Spence kalder sensitivity information (1999, s. 928), som er den måde hvorpå websitets opbygning og effekter er med til at give brugeren en fornemmelse af indholdets opdeling, handlemuligheder og placering af diverse elementer. Det relaterer sig til begrebet information scent, der netop er et udtryk for brugerens færd af informationerne (Pardue et al., 2009). Formulering af en browsingstrategi er det sidste trin i Spences model. Den kan vi bruge til at forstå hvordan, brugeren strategisk vælger at fortsætte sin browsing. Det kan ske både ustruktureret (ubevidst) og struktureret (bevidst). Ligesom med flere af de andre trin må browsingstrategien understøttes af de navigationselementer og handlemuligheder, der er til rådighed og som er med til at påvirke fortolkningen af modellen. To faktorer påvirker specifikt udviklingen af en browsingstrategi. Disse er den kognitive determinant, de tanker og beslutninger brugeren tager og som ikke er påvirket af det der ses, og den perceptuelle determinant, de visuelle input brugeren præsenteres for (Spence, 1999).

22 10. TEORETISK FUNDAMENT FOR PROJEKTET I modsætning til Spence ser vi på navigation i forbindelse med informationssøgning. Spence mener ikke at søgning er en del af selve navigationen, da han ser navigation som concerned with learning about a space (Spence, 1999, s. 920) i modsætning til søgning, der gør brug af rummet frem for at lære om det. Dog påpeger han, at the concept of an internal (mental) model or cognitive map will be seen to be crucial to the definition of navigation [ ] as well as an essential component of searching and other activities (Spence, 1999, s. 920). Navigation er således et udgangspunkt for informationssøgningen. Vi mener derfor, at vi kan få indblik i brugernes oplevelse af og forventninger til navigationselementerne under informationssøgningen ved at sammenholde deres udsagn med modellen. Spence argumenterer ydermere for, at når navigation foregår virtuelt som på websites frem for fysisk, kan navigationen kun foregå kognitivt, fordi den virtuelle navigation betyder at brugeren ikke flytter sig fysisk fra rum til rum. Bevægelsen på skærmen er blot en udveksling af HTML og data, selvom det opleves som et skift fra side til side. Navigationen er derfor en kognitiv proces, hvor man mentalt udvikler et kort, eller en forståelse, af hvordan websitets indhold er placeret og hvilke muligheder det giver for at flytte sig rundt (Spence, 1999). Spences definition fokuserer dermed ensidigt på den kognitive proces og medregner ikke i nævneværdig grad, det der sker på skærmen. Dette ensidige fokus kan virke problematisk i arbejdet med at undersøge (og udvikle) konkrete designløsninger. Vi ser dog et interessant samspil mellem det indblik modellen giver i brugerens navigationsproces og det anden forskning kan fortælle om de konkrete navigationsløsninger. Det er således i samspillet mellem brugerens kognitive proces og websitets konkrete elementer, at vi ser et potentiale i modellen. Ifølge Roth et al. er fordelene, ved at designe websites efter mentale modeller netop, at the users mental models on how a device works may influence their interaction with it and therefore it is important to be aware of these models in order to improve design (Roth et al., 2010, s. 141). Fokus er på samspillet mellem brugerens kogni- elementer MENTAL MODEL Vi vil således anvende Spences definition af navigation, som forståelsesramme om det brugeren oplever og forventer i en navigationssituation. Selvom modellen er rettet mod browsing, navigation uden konkret informationssøgning som formål, og ser meget ensidigt på navigation, som noget der foregår i brugeren, finder vi modellen relevant, når vi ønsker et indblik i, hvad der sker i en bruger, når forventninger (ikke) imødekommes af et websites navigationselementer. I samspil med forskningsresultater vedrørende webnavigationselementer, vil vi således anvende modellen som et værktøj i vores analyser og dermed til at opnå indblik i navigationssituationen.

23 TEORETISK FUNDAMENT FOR PROJEKTET. 11 forskningsresultater og Vi vil nu se nærmere på, hvilke forskningsresultater vedrørende navigationselement- er, der er relevante for vores problemstilling, og som vi derfor kan anvende til at kvalificere og understøtte vores egen undersøgelse. I det følgende vil vi således se på nogle af de navigationselementer (menutyper), forskningen har fokuseret på indenfor de sidste år. Med udgangspunkt i webnavigation som udvikling og fortolkning af mentale modeller, vil vi først se på et forskningsprojekt, der konkret har arbejdet med dette i relation til placeringen af elementer på et website. Dernæst vil vi opridse en af de helt centrale problemstillinger indenfor navigationsdesign: dybde-bredde-problematikken. Slutteligt vil vi se nærmere på konkrete resultater vedrørende bestemte menutyper, som vi løbende vil vende tilbage til i analyserne. I deres studie fra 2009 undersøger Julia Roth et al., hvor på et website brugerne forventer at finde de mest almindelige webelementer, såsom kontaktinfo, søgefelt, menu osv.. Studiet er baseret på teori om mentale modeller i tråd med Spences teori om samme emne (1999). Roth et al. undersøger en gruppe testdeltageres mentale modeller og sammenholder disse på tværs af tre typer af websites. På baggrund af dette undersøger de, om brugernes mentale modeller ligner hinanden og om dette også gør sig gældende på tværs af de tre typer af websites - en webshop, en virksomheds website og et nyhedswebsite (Roth et al., 2010). Undersøgelsen består først af en afdækning af almindelige elementer på de tre typer af websites, såsom menu, kontakt, login og lignende. Derefter placerer 516 deltagere, ved hjælp af en online applikation, disse elementer på en flade der svarer til et website. Brugernes forventninger Resultaterne af undersøgelsen viser, at brugernes forventninger til placering af elementerne ligner hinanden meget på tværs af de tre typer af websites. Her er det særligt interessant, at over 30 % af testdeltagerne placerer navigationsområdet, som de kalder menuen, i venstre side og primært på den øverste tredjedel af websitet. Det peger derfor på, at testdeltagerene forventer, at det er her, de kan navigere rundt på websites som disse (Roth et al., 2010). Det er almindelig praksis, at et website har en (lokal)menu i venstre side, men der kan også ligge en menu horisontalt øverst, på tværs af websitet (Kalbach, 2007). Den horisontale placering angives dog procentmæssigt meget lavere i undersøgelsen (11-30 % af testdeltagerne) (Roth et al., 2010). Brugernes forventning til placeringen i venstre side kan muligvis skyldes typen af websitene. Desuden er det ikke specificeret i undersøgelsen, om navigationsområdet er ment som et globalt eller lokalt menuelement, og det er derfor ikke muligt at

24 12. TEORETISK FUNDAMENT FOR PROJEKTET konkludere, om brugerne ville have placeret det anderledes, hvis navigationsområdet var defineret som et globalt menuelement. Undersøgelsen peger derudover på, at brugerne forventer, at kontakt, hjælp og et søgefelt er placeret øverst oppe i højre hjørne. Denne type elementer ses ofte i en utility-menu (Kalbach, 2007). Brugernes forventninger i Roth et al. s undersøgelse viser overordnet set, at der er sammenfald i brugernes forventninger til indholdet på tre forskellige typer af websites, samt at brugerne forventer disse elementer placeret indenfor nogenlunde samme område. En vigtig kvalitet ved den omfattende undersøgelse, er at den viser en stor grad af robusthed i forhold til brugernes demografiske karakteristika, såsom køn og web-ekspertise. Disse faktorer spiller således ikke signifikant ind på brugernes forventninger til placering af webelementer. Undersøgelsen kan dog ikke sige noget om, hvorvidt brugerne forventer samme indhold og opbygning på alle websitenes sider, eller om det kun gælder forsiden. Undersøgelsen inkluderer heller ikke detaljer omkring brugernes forventninger til navigationsområdets (menuens) indhold og struktur. Dybde-bredde-problematikken er en meget central diskussion indenfor menudesign i forhold til brugervenlighed og optimal performance. Skal menuen være smal og dyb med mange klik, eller bred med mange links at overskue, men få eller ingen niveauer? I 1998 undersøger Kevin Larson og Mary Czerwinski tre menustrukturer med henholdsvis 16x32 links (16 links på første niveau og 32 links på andet niveau), 32x16 links og 8x8x8 links, for at opnå indsigt i problemstillingen. Ved at måle lostness, reaktionstid og subjektive ratings, kan de afdække eventuelle forskelle imellem de tre løsninger. Lostness udtrykker forholdet mellem det antal sider, en bruger optimalt skal igennem for at løse en opgave, og det antal sider, testdeltageren reelt brugte i alt og unikt (Smith, 1996). Undersøgelsen viser at brugerne performer bedre og opnår en mindre grad af lostness, med en bred og lav menu, end med en dyb og smal menu. Ser vi på reaktionstiden, er menustrukturerne med 16x32 og 32x16 links ikke signifikant forskellige, men de er begge signifikant hurtigere end menustrukturen med 8x8x8 links (Larson & Czerwinksi, 1998). Ligeledes opnår testdeltagerne en højere grad af lostness ved anvendelse af menustrukturen med 8x8x8 links, end med de to andre (Larson & Czerwinksi, 1998). Brede og lave menuer performer bedre end I 2010 gentager Harry Hochheiser og Jonthan Lazar dette forsøg, men bruger denne gang blinde testdeltagere og skærmlæsere til at udføre forsøget. De finder at menustrukturen med 16x32 links er signifikant hurtigere end 8x8x8, men finder ikke andre signifikante forskelle i relation til tid (Hochheiser & Lazar, 2010). Også ved

25 TEORETISK FUNDAMENT FOR PROJEKTET. 13 lostness er der signifikante forskelle, hvor 16x32 performer signifikant bedre end 8x8x8. Undersøgelserne viser altså, at lave og brede hierarkiske menustrukturer er hurtigere og mindre forvirrende at anvende for både blinde og seende brugere, selvom de dog også tyder på, at det kan blive for bredt, da 32x16 fordelingen ikke performer så godt som 16x32. Undersøgelserne svarer dog ikke på, hvordan disse menuer bedst præsenteres. Det vil vi se nærmere på i det næste afsnit om performanceforskelle mellem menudesign og deres indvirkning på graden af lostness. Først vil vi dog kort præsentere, de mange forskellige parametre forskningen arbejder med, samt de menutyper der undersøges. Igennem de sidste 15 år har flere studier undersøgt menuer ved hjælp af forskellige parametre. Ofte undersøges flere parametre samtidig for at forstå sammenhængene bedre. De parametre, der undersøges i relation til menudesign, kan være: Typen af opgave (Gwizdka & Spence, 2007) (Leuthold et al., 2011) (Oostendorp et al., 2009) Tid (Larson & Czerwinski, 1998) (Tullis et al., 2005) (Leuthold et al., 2011) (Hornof & Halverson, 2003) (Oostendorp et al., 2009) (Pardue et al., 2009) Fejlrate (Tullis et al., 2005) Lostness (Larson & Czerwinski, 1998) (Hornof & Halverson, 2003) (Tullis et al., 2005)(Gwizdka & Spence, 2007) (Oostendorp et al., 2009) (Pardue et al., 2009) (Leuthold et al., 2011). Subjektive vurderinger (Larson & Czerwinski, 1998) (Tullis et al., 2005) (Oostendorp et al., 2009). Forskningens fokus ligger performance En stor del af forskningen på området, fokuserer på menuernes performance på objektivt målbare usability-parametre. Enkelte studier inddrager også subjektive vurderinger, hvor brugerne spørges til den oplevede lostness, hurtighed mv.. Det altovervejende fokus er dog på elementer i brugeroplevelsen, der relaterer sig til Kuniavskys efficiency -faktor (2003). Dermed er der meget lidt fokus på de to andre elementer i brugeroplevelsen, functionality og desirability. De undersøgte menutyper varierer både i inddeling, placering, størrelse og effekter, og de tildeles derfor også forskellige navne. Nogle gange anvendes det samme navn for to forskellige typer af menuer. For at undgå unødig forvirring bruger vi kun ét begreb til hver menutype, uanset hvad menuen kaldes i de forskellige forsøg.

26 14. TEORETISK FUNDAMENT FOR PROJEKTET Herunder ses de menutyper, som den forskning, vi inddrager i projektet, arbejder med: Simpel menu: En vertikal menu, der blot er én lang række af links uden inddeling eller overskrifter. Udfoldet menu: En vertikal menu, der blot er én lang række af links, som er emneinddelt med overskrifter, der også er klikbare. Ekspanderbar menu: En vertikal menu med et begrænset antal links, der hver indeholder flere links, som skal klikkes frem, og som bevarer konteksten for brugerens valg undervejs ved at hierarkiet bliver synligt. Sekventiel menu: En vertikal menu med et begrænset antal links, der hver indeholder flere links, som skal klikkes frem, men som på hvert niveau starter forfra, så brugeren ikke kan se indholdet i de andre niveauer. Dynamisk menu: En vertikal eller horisontal menu med et begrænset antal links, der hver indeholder flere links, som fremkommer som selvstændigt element ved interaktion (mouse over eller klik). Flere studier viser, at menuer med emneinddelte links (udfoldede menuer) fungerer bedre på forskellige parametre end simple menuer, som består af links uden emneinddeling (Leuthold et al., 2011) (Hornof & Halverson, 2003). Leuthold et al. s studie viser blandt andet, at den udfoldede menu kræver signifikant færre øjenfikseringer end både den simple og den ekspanderbare, ved komplekse opgaver (Leuthold et al., 2011). Disse resultater understøttes af Hornof og Halversons studie (2003), der omhandler, hvilket layout som perceptuelt bedst understøtter søgning efter kendte ord i en liste. Deres forsøg viser også, at grupperede lister med overskrifter er perceptuelt hurtigere at overskue, samt at små layouts performer hurtigere (Hornof & Halverson, 2003). Herover ses forsimplinger alle indeholder seks links, hvoraf nogle er skjult links, og den blå er siden brugeren står på. De mørkegrå er links, der emneinddelinger Fælles for disse undersøgelser er dog et relativt begrænset antal links (omkring 20-30), og det kan således være svært at overføre resultaterne til en globalmenu-sammenhæng. Men det tyder på at emneinddeling af links med tilhørende overskrifter, kan medvirke til bedre navigation og overblik. Pardue et al. (2009) bidrager også med viden om ovenstående problemstilling ved at se på, hvordan genvejs-muligheder påvirker tid pr. opgave og lostness. Her skal genveje forstås som anvendelsen af brødkrummestier og menuer med down-tochild/up-to-parent-angivelser, der giver brugeren mulighed for både at se frem og tilbage i de navigationsmuligheder, der tilbydes. Mulighederne for at se frem og

27 TEORETISK FUNDAMENT FOR PROJEKTET. 15 Udfoldede menuer giver fornemmelse af placering tilbage i menustrukturen ligger tæt op ad det, den udfoldede menu tilbyder, fordi den hele tiden viser alt indhold i menuen uanset hvilken side, brugeren har klikket sig ind på (Pardue et al., 2009). Pardue et al. mener, at den udfoldede menu, sammen med en brødkrummesti, højner brugervenligheden, på grund af den information scent brugeren får via disse genveje dvs. en fornemmelse af placering og navigationsmuligheder. Leuthold et al. har en lignende forklaring, idet de mener, at den udfoldede menus brugervenlighed skyldes, at den er nemmere at overskue både kognitivt og perceptuelt (Leuthold et al., 2011). Det skal dog ses i lyset af, at både Leuthold et al. og Hornof og Halversons studier bruger eyetracking til at undersøge problemstillingen, og at de derfor fokuserer specifikt på de perceptuelle fordele ved disse typer af menuer. Igen er der tale om vertikale menuer og et begrænset antal links. Disse resultater er derfor også svære at overføre direkte til globalmenuer. Pardue et al. s undersøgelse baseres dog på over 900 elementer og er dermed væsentlig større i omfang. Dog fungerer linkopstillingen som hele navigationssider eller et varekatalog, og ikke som en decideret menu. Undersøgelserne tyder dog på, at det er bedre, at brugeren har direkte adgang til linkene og ikke skal klikke på (og dermed vælge) en bestemt kategori. KONTEKST Oostendorp et al. s studie (2009), undersøger forskelle på en ekspanderbar menu overfor en sekventiel menu. Undersøgelsen viser, at den ekspanderbare menu opleves mindre forvirrende af testdeltagerne, end den sekventielle. Der er også forskel mellem menuerne i forhold til den objektivt målbare lostness-parameter. Særligt i forbindelse med opgaver, hvor der er en lang sti til løsningen (path length) samtidig med at relevansen af stien er lav (path relevance), performer den sekventielle menu dårligere (Oostendorp et al., 2009). Det kan altså se ud til at ekspanderbare menuer, der tydeligt viser, hvor brugeren befinder sig i hierarkiet, og hvor det er muligt at gå hurtigt op, ned og på tværs i menuen, skaber bedre overblik over placering og navigationsmuligheder. Den ekspanderbare menu, som andre dog har testet til at fungere dårligere end den udfoldede menu, jf. ovenstående afsnit, har den fordel, at den på mindre plads kan indeholde væsentligt flere links end den udfoldede menu. Oostendorp et al. (2009), Leuthold et al. (2011), Pardue et al. (2009) og Hornof og Halversons (2003) studier handler kun om vertikale menuer. De siger derfor ikke noget om, hvorvidt samme problematikker gælder for menuer, der er horisontale. Spørgsmålet er derfor, hvordan horisontale menuer performer på tid, succes og lostness? Desværre er det småt med studier af den type. Tullis et al. undersøger dog i 2005, seks forskellige menudesign i forhold til fejlrate, tid og subjektive ratings på 706 deltagere. 5 af menuerne er vertikale menuer med varierende løsninger på, hvordan menuindholdet præsenteres (udfoldet, ved klik eller mouse over) samt en dynamisk horisontal menu, hvor indholdet kommer frem ved mouse over.

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

VPN VEJLEDNING TIL MAC

VPN VEJLEDNING TIL MAC VPN VEJLEDNING TIL MAC MAC OS X 1 VPN VEJLEDNING TIL MAC Formålet med en VPN forbindelse er, at du kan tilgå nogle af Aarhus Universitets services hjemmefra, som ellers kun er tilgængelige, når du er på

Læs mere

Boligsøgning / Search for accommodation!

Boligsøgning / Search for accommodation! Boligsøgning / Search for accommodation! For at guide dig frem til den rigtige vejledning, skal du lige svare på et par spørgsmål: To make sure you are using the correct guide for applying you must answer

Læs mere

Administration af subsites BRUGERVEJLEDNING FOR ADMINISTRATOREN

Administration af subsites BRUGERVEJLEDNING FOR ADMINISTRATOREN Administration af subsites BRUGERVEJLEDNING FOR ADMINISTRATOREN Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Definitioner... 2 Generelt... 3 Oprettelse af en skabelon... 4 Sidetypeskabeloner... 5 Globale displaymoduler...

Læs mere

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 SENIOR LAND Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096 Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 Michael Himmelstrup eycoco@gmail.com +45 2720 7222 Peter Stillinge Dong peterstillinge.dong@gmail.com

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Bilag 2. Noter. Alternativ: Skriv pakkelabel i søgefeltet Klik på linket ved teksten øverst: pakke labels

Bilag 2. Noter. Alternativ: Skriv pakkelabel i søgefeltet Klik på linket ved teksten øverst: pakke labels Bilag 1 Bilag 2 Projekt 1 - usability test og marketing Gruppe: Senia, Agnete, Andreas, Ninette Website: postdanmark.dk Undersøgelsesområde: navigation og funktionalitet Tests: Brugertest (funktionalitet)

Læs mere

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, PhD Telefon: Mail:

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, PhD Telefon: Mail: Stafetanalyse /Q&A Relay Pia Lauritzen, PhD Telefon: +45 2282 8688 Mail: pia@lauritzen.dk Stafetanalyse = en måde at tænke på Stafetkoncepter 3-i-1 Stafetanalyse vs. traditionelle undersøgelsesmetoder

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

IA WORKSHOP #1 NAVIGATION #2 IA STRUKTUR #3 WIREFRAME

IA WORKSHOP #1 NAVIGATION #2 IA STRUKTUR #3 WIREFRAME IA WORKSHOP #1 NAVIGATION #2 IA STRUKTUR #3 WIREFRAME # 1 NAVIGATION DESIGN BRUGERENS VEJ TIL INDHOLD NAVIGATION ER ALLE DESIGN ELEMENTER DER GUIDER BRUGEREN TIL INDHOLDET HVOR ER JEG LAD BRUGEREN VIDE

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

BRUGERTESTEN Introduktion

BRUGERTESTEN Introduktion BRUGERTESTEN Introduktion BAGGRUND Når man udfører en eller flere brugertests gøres det ud fra en idé om brugerinddragelse. Brugerinddragelse handler om at forstå brugernes behov, motivation og adfærd.

Læs mere

Projekt: Kend dine brugere. Tr09mul02 Andreas Münter Jesper Hansen Tommy Pedersen Robin Hansen

Projekt: Kend dine brugere. Tr09mul02 Andreas Münter Jesper Hansen Tommy Pedersen Robin Hansen Projekt: Kend dine brugere Tr09mul02 Andreas Münter Jesper Hansen Tommy Pedersen Robin Hansen Indholdsfortegnelse Introduktion: 3 Marketing: 3 Usability test: 4 Mockup design 6 Opsumering 7 Konklusion

Læs mere

Status på det trådløse netværk

Status på det trådløse netværk Status på det trådløse netværk Der er stadig problemer med det trådløse netværk, se status her: http://driftstatus.sdu.dk/?f=&antal=200&driftid=1671#1671 IT-service arbejder stadig med at løse problemerne

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Brug af logbog i undervisning Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Motivation og projektidé Modsætning mellem undervisningsideal (deltagende og reflekterende studerende

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

Hvordan kan vi designe et website til studenterorganisationen Analog café?

Hvordan kan vi designe et website til studenterorganisationen Analog café? Analog Café - Design til Digitale Kommunikationsplatforme - E2012 Problem felt ITU s studenterorganisation Analog søger en bedre online profil. På nuværende tidspunkt bruger de flere forskellige online

Læs mere

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Improving data services by creating a question database Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Background Pressure on the students Decrease in response rates The users want more Why a question database?

Læs mere

Trin for trin guide til Google Analytics

Trin for trin guide til Google Analytics Trin for trin guide til Google Analytics Introduktion #1 Opret bruger #2 Link Google Analytics til din side #3 Opret konto #4 Udfyld informationer #5 Gem sporings id #6 Download WordPress plugin #7 Vent

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

Overgangen fra det analoge til det digitale sendenet

Overgangen fra det analoge til det digitale sendenet Majbritt og Signe Overgangenfradetanalogetildetdigitalesendenet Case:Kampagnen Detnyetv signal fradetoffentlige.kampagnenerstartet somfølgeaffolketingetsbeslutningomlukningenafdetanalogetv signal,som erstattesafetdigitalt.kampagnenhartilformålatsikre,atingengårisort

Læs mere

MANUAL. Siteloom CMS

MANUAL. Siteloom CMS MANUAL Siteloom CMS www.hjerteforeningen.dk/cms Brugernavn: Password: 3. september, 2012 BASIS FUNKTIONER 1. Kalender... 4 1.a. Opret... 5 1.b. Rediger eller slet... 8 2. Sider... 10 2.a Opret side...

Læs mere

SAS Corporate Program Website

SAS Corporate Program Website SAS Corporate Program Website Dear user We have developed SAS Corporate Program Website to make the administration of your company's travel activities easier. You can read about it in this booklet, which

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

SOFTWARE PROCESSES. Dorte, Ida, Janne, Nikolaj, Alexander og Erla

SOFTWARE PROCESSES. Dorte, Ida, Janne, Nikolaj, Alexander og Erla SOFTWARE PROCESSES Dorte, Ida, Janne, Nikolaj, Alexander og Erla Hvad er en software proces? Et struktureret sæt af AKTIVITETER, hvis mål er udvikling af software. En software proces model er en abstrakt

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Selv om websites er yderst forskellige i deres fremtræden, så kan de stort set alle sammen passes ind i den skabelon som er illustreret herunder:

Selv om websites er yderst forskellige i deres fremtræden, så kan de stort set alle sammen passes ind i den skabelon som er illustreret herunder: Design en praktisk guide. Et design udtrykker dit websites grafiske udseende, lige fra hvilke skrifttyper der anvendes op til hvor navigationen er placeret og hvilke interaktive elementer der skal benyttes.

Læs mere

Digital Kommuneplan. Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering

Digital Kommuneplan. Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering Digital Kommuneplan Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering Indhold Introduktion Afklaring af behov: Hvad skal digitale kommuneplaner kunne? Udarbejdelse og test af løsning: Hvordan skal digitale kommuneplaner

Læs mere

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

srum Fritidsaktiviteter 04-12-2008: 1. Semester. Multimediedesigner Projektstart: 17/11-2008 Aflevering: 4/12-2008

srum Fritidsaktiviteter 04-12-2008: 1. Semester. Multimediedesigner Projektstart: 17/11-2008 Aflevering: 4/12-2008 Gruppe 9: Besir Redzepi, Jacob Pedersen, Garwun Jeffrey Lai og Sean Rørgren srum Fritidsaktiviteter 04-12-2008: 1. Semester. Multimediedesigner Projektstart: 17/11-2008 Aflevering: 4/12-2008 Indholdsfortegenelse

Læs mere

Spil i undervisningen

Spil i undervisningen Indledning tema 1: Spil i undervisningen Steffen Löfvall Chefkonsulent Dekansekretariatet for uddannelse Copenhagen Business School sl.edu@cbs.dk Michael Pedersen Specialkonsulent Akademisk IT Roskilde

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

2013 SP1. Konfiguration af koncernindblik. Configuration Guide

2013 SP1. Konfiguration af koncernindblik. Configuration Guide 2013 SP1 Konfiguration af koncernindblik Configuration Guide Intellectual Property Rights This document is the property of ScanJour. The data contained herein, in whole or in part, may not be duplicated,

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

SKETCHING MED VIDEO. Hvorfor sketching? Video sketching som metode. Quick start med Premiere Pro. Peter Vistisen

SKETCHING MED VIDEO. Hvorfor sketching? Video sketching som metode. Quick start med Premiere Pro. Peter Vistisen SKETCHING MED VIDEO Hvorfor sketching? Video sketching som metode Quick start med Premiere Pro Peter Vistisen Fra viden mod indsigt Nu skal der ideer på bordet...hvordan når vi fra data om hvad der er,

Læs mere

Baggrund for oplægget

Baggrund for oplægget ESDH-systemer og videndeling Lone Smith Jespersen Rigsarkivets konference 4. november 2015 Baggrund for oplægget Afsluttende opgave i forbindelse med Master i IT, linjen organisation, ved IT-VEST Udgangspunkt

Læs mere

DESIGN TIL DIGITALE KOMMUNIKATIONSPLATFORME. 10. Oktober 2013 #6 Designproces + Projektstart

DESIGN TIL DIGITALE KOMMUNIKATIONSPLATFORME. 10. Oktober 2013 #6 Designproces + Projektstart DESIGN TIL DIGITALE KOMMUNIKATIONSPLATFORME 10. Oktober 2013 #6 Designproces + Projektstart DAGEN I DAG Designprocessen [Pause] Om delaflevering Gruppedannelse [Pause] Gruppeøvelse og projektstart DESIGNPROCESSEN

Læs mere

SPECIALTRYKKERIETS KUNDE WEBPORTAL KOM GODT I GANG

SPECIALTRYKKERIETS KUNDE WEBPORTAL KOM GODT I GANG SPECIALTRYKKERIETS KUNDE WEBPORTAL KOM GODT I GANG Jeg håber du får fornøjelse af vores nye værktøj. WebApproval skal gøre det nemmere og mere sikkert for dig at godkende din tryksager. Har du spørgsmål,

Læs mere

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu.

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu. Delaflevering Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk Kenneth Hansen, kenhan@itu.dk 1 Indholdsfortegnelse Problemfelt - Problemformulering... 3 Målgruppe...

Læs mere

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau. QUESTIONNAIRE DESIGN og betydningen heraf for datakvalitet Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.dk Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1 QUESTIONNAIRE DESIGN Design er her ikke lig layout

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Case: http://www.julius-nielsen.dk/

Case: http://www.julius-nielsen.dk/ Case: http://www.julius-nielsen.dk/ Hjemmesidens formål og målgruppe Formålet med hjemmesiden må være at informere potentielle kunder om firmaet, da hjemmesiden indeholder informationer om firmaets historie,

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet. ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP Indledning Vi vil i vores brugervenlighedsundersøgelse teste Seniorlands webshop 1. Vi vil teste hvor at webshoppen fungerer set ud fra en bruger af Internet. Vi vil blandt

Læs mere

Bachelorprojekt. Forår 2013 DMD10

Bachelorprojekt. Forår 2013 DMD10 + Bachelorprojekt Forår 2013 DMD10 +! 1. Om at skrive bachelorprojekt! 2. Typer af bachelorprojekter! 3. To eksempler på DMD-projekter! 4. Overvejelser over samarbejdsformer, proces, sprog! 5. ITUs generelle

Læs mere

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last

Læs mere

Aalborg Universitet. NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard. Publication date: 2014

Aalborg Universitet. NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard. Publication date: 2014 Aalborg Universitet NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg

Læs mere

Brugerundersøgelse 2. semester 3. projekt

Brugerundersøgelse 2. semester 3. projekt Brugerundersøgelse 2. semester 3. projekt knmefr5 Mettemarie From mette@byfrom.com http://byfrom.com/survey/survey.html Portfolio: http://byfrom.com/ Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse...s.1 Introduktion...s.2

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK SPECIALESKRIVNING PÅ DDK Specialet hvad er det Hjælp til processen Lidt om formalia Lidt om projektbasen Speciale til tiden! Skrive på engelsk? Lidt om studenter vejleder relation Eksempler Spørgsmål og

Læs mere

Usability-arbejde i virksomheder

Usability-arbejde i virksomheder Usability-arbejde i virksomheder Jan Stage Professor, PhD Forskningsleder i Information Systems (IS) og Human-Computer Interaction (HCI) Aalborg University, Department of Computer Science jans@cs.aau.dk

Læs mere

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik Dette dokument indeholder yderligere informationer, tips og råd angående: Tabelfunktionen SmartArtfunktionen Billedfunktionen Samt en ekstra

Læs mere

Test Plan Vi har testet brugervenligheden på vores applikation, Bloodstream. Testen vil vise et forløb gennem applikationen og dens funktioner.

Test Plan Vi har testet brugervenligheden på vores applikation, Bloodstream. Testen vil vise et forløb gennem applikationen og dens funktioner. Side 1 Indhold Test Plan... 3 Overall objectives for the study... 3 Research questions... 3 Location and setup... 3 Recruiting participants... 4 Methodology... 5 We will use a between-subjects design...

Læs mere

Bilag 4. Beskrivelse af test og målinger af kvalitet (front end)

Bilag 4. Beskrivelse af test og målinger af kvalitet (front end) Bilag 4 Beskrivelse af test og målinger af kvalitet (front end) 1. Kvalitetsmålene Kunden ønsker, at websitet skal opfylde følgende kvaliteter, som vi kort uddyber vores tilgang til. Sjovt og originalt

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Chengdu FASE 2 - VALGMODUL KINA INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER

Chengdu FASE 2 - VALGMODUL KINA INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER Chengdu FASE 2 - VALGMODUL KINA INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER FASE 2 - INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER Vi behandler de indkomne ansøgninger hurtigst

Læs mere

Service Design Network Denmark - om servicedesign. Cecilie Kobbelgaard & Rikke Knutzen

Service Design Network Denmark - om servicedesign. Cecilie Kobbelgaard & Rikke Knutzen Service Design Network Denmark - om servicedesign Cecilie Kobbelgaard & Rikke Knutzen Service Design Network A networking and knowledge sharing organisation Mission statement The Service Design Network

Læs mere

Quick- guide til Campaign Monitor

Quick- guide til Campaign Monitor Quick- guide til Campaign Monitor Beskrivelse af grundlæggende funktionalitet i AU s nyhedsbrevssystem https://aucampaign.createsend.com Page 1 of 21 Campaign Monitors brugergrænseflade Når du er logget

Læs mere

Dynamicweb Quickguide

Dynamicweb Quickguide Brugervejledning Dynamicweb Quickguide Version: 1.1 2012.03.15 Dansk JURIDISK MEDDELELSE Copyright 2012 Dynamicweb Software A/S. Alle rettigheder forbeholdes. Dette dokument eller dele heraf må på ingen

Læs mere

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, ph.d.

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, ph.d. Stafetanalyse /Q&A Relay Pia Lauritzen, ph.d. Stafetanalyse = en måde at tænke på Stafetkoncepter 3-i-1 Stafetanalyse vs. traditionelle undersøgelsesmetoder Bottom up = traditionelle metoder vendes på

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

MANUAL. Siteloom CMS

MANUAL. Siteloom CMS MANUAL Siteloom CMS www.hjerteforeningen.dk/cms Brugernavn: Password: 3. oktober, 2013 BASIS FUNKTIONER 1. Kalender... 4 1.a. Opret... 5 1.b. Rediger eller slet... 9 2. Sider...12 2.a. Opret side...13

Læs mere

Google Plus for Virksomheder Hvordan laver man en Google plus side?

Google Plus for Virksomheder Hvordan laver man en Google plus side? Google Plus for Virksomheder Hvordan laver man en Google plus side? Google Plus er måske ikke det første du tænker på når du skal øge kendskabet til din virksomhed. I det følgende viser jeg hvorfor du

Læs mere

FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater

FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater -04-0 FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport A M P S I N S T R U K T Ø R E V A E J L E R S E N W Æ H R E N S D.. M A R T S 0 Fortolkning af grafisk rapport Formidling Program Fortolkning af AMPS resultater

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK NATIONALBIBLIOTEK OG KØBENHAVNS UNIVERSITETS- BIBLIOTEK. Index

DET KONGELIGE BIBLIOTEK NATIONALBIBLIOTEK OG KØBENHAVNS UNIVERSITETS- BIBLIOTEK. Index DET KONGELIGE Index Download driver... 2 Find the Windows 7 version.... 2 Download the Windows Vista driver.... 4 Extract driver... 5 Windows Vista installation of a printer.... 7 Side 1 af 12 DET KONGELIGE

Læs mere