24. april - 4. maj 2014 KONCERTEN. - En pivfalsk komedie om menneskelig fiasko. Gæstespil på Københavns Musikteater af Det Olske Orkester

Transkript

1 24. april - 4. maj 2014 KONCERTEN - En pivfalsk komedie om menneskelig fiasko Gæstespil på Københavns Musikteater af Det Olske Orkester

2 Indhold FORORD... 3 KORT OM PROJEKTET... 4 OM DET OLSKE ORKESTER... 5 MUSIKDRAMATIK PÅ KØBENHAVNS MUSIKTEATER... 5 CV ER FOR DET KUNSTNERISKE HOLD... 7 PRAKTISKE INFORMATIONER... 9 BILLETBESTILLING FORSLAG TIL OPGAVER KONCERTEN Skuespillere: Øyvind Kirchhoff, Bo Stendell Larsen, Ole Håndsbæk, Ragnhild Kaasgaard, Andreas Dawe og Ditte Laumann Dramatiker og instruktør: Lotte Faarup Musikalsk arrangement: Torben Snekkestad Scenograf og kostumer: Julie Forchhammer Administration: Anne Stummann Producent: Det Olske Orkester Forestillingen er støttet af Statens Kunstråd Skolemateriale: Københavns Musikteater/pressemedarbejdere Signe Ravn og Rina Hare samt teaterchef Anne Rasmussen Alder: Egnet for alle fra 10 år og opefter Spillested: Københavns Musikteater, Kronprinsensgade 7, 1114 København K. Skoleforestillinger: tirsdag den 29. april, onsdag den 30. april og torsdag d.1. maj klokken 10. Spilletider: 24. april - 4. maj; tirsdag-fredag kl. 20, lørdag kl. 17 og søndag kl. 15. Den 29/4, 30/4, 1/5 kl. 10.

3 FORORD Hvis en mand i et kompagni soldater går modsat af de andre, hvem siger så, at det er ham, der er ude af takt? Omtrent sådan spørger Buster Larsens karakter Don Olsen i den gamle danske filmperle Don Olsen kommer til byen. Samme spørgsmål melder sig i mødet med Det Olske Orkester. For selvom dirigenten svinger taktstokken, er det svært at sige præcis, hvem der følger ham, når gruppen af mildest talt talentløse musikere skal spille materiale, de slet ikke evner. Og er det så demokratiets eller despotens vej, der er den mest farbare, når anarkiet har indtaget pladserne bag nodestativerne? Valget mellem demokratiske spilleregler og medbestemmelse på den ene side og politisk kæft, trit og retning på den anden, er kun blevet endnu mere aktuelt efter, at Rusland uden varsel for nylig invaderede og annekterede Krim, på trods af, at den gamle koldkrigsstormagt i forvejen havde en kontrakt, der tillod dem at have en militærbase på halvøen i over 40 år frem i tiden. Europas fællesskab, gamle militære alliancer og forholdsvis nye uafhængige stater er pludselig presset fra en uventet kant. Samtidig bliver begreber som demokrati, styreform, fællesskab og personlig frihed sat på spidsen i vores dagligdag, hvor internettet i stigende grad kræver sin plads og infiltrerer hverdagen i alle dens afkroge. Internettet sætter principper som co-produktion og interaktion på tværs af både mentale såvel som fysiske grænser i spil mere end nogensinde før, og vi oplever derigennem helt nye typer fællesskaber. Fællesskaber, der ofte er løse og interessemæssigt funderede med god plads til det personlige valg og individets frihed, men gør det dem nødvendigvis mindre magtfulde? Ligesom i den virkelige verden, er der i Det Olske Orkesters mikroverden i KONCERTEN også egoer og agendaer, der skal tages hensyn til. Og netop de udfordringer, som de forskellige styreformers fremgangsmåder byder på, udstilles i forestillingen. Dette studiemateriale giver baggrund og en mulighed for at arbejde videre med forestillingen i undervisningen. Rigtig god fornøjelse. Signe Ravn, Cand.mag. i Teatervidenskab, Københavns Universitet og Rina Hare, BA. i Teatervidenskab, Københavns Universitet, og Cand.it i digital design og kommunikation, IT- Universitetet, pressemedarbejdere på Københavns Musikteater

4 KORT OM PROJEKTET Teatret Det Olske Orkester har gennem tre år udforsket, hvad der sker, når man seriøst og med maksimal investering spiller kendte klassiske musikstykker uden overhovedet at have de nødvendige faglige og musikalske forudsætninger. Seks skuespillere har kastet sig ind i denne kamp med deres blæseinstrumenter, dog altid ledt og presset til det yderste af professionelle dirigenter. Forestillingen KONCERTEN tager udgangspunkt i dette koncept. Det er indtil videre blevet til fem offentlige koncerter, hvoraf flere er opført på Københavns Musikteater. Her er Bolero, Carmen og Griegs Morgenstemning blevet opført på et, musikalsk set, uhørt lavt niveau for et målløst og latterhulkende publikum. Blandt andet har orkestret spillet julesalmer så befriende dårligt, at det har fået tilskuere, der ikke troede, at de kunne synge, til at deltage i fællessangen. Det har aldrig været meningen, at koncerterne skal lykkes. Det har heller aldrig været meningen, at musikerne skal lade som om, at de mislykkes. De mislykkes i al deres oprigtighed og skal, som dette koncept handler om, med største ærlighed blive i øjeblikkets fiasko hele koncerten igennem. Seks skuespillere står på scenen i KONCERTEN - en historie om et ubehjælpeligt amatørorkester, der konfronteres med de opgaver, som de reelt ikke kan løse ordentligt og deres forsøg på alligevel at finde udveje i dette helvede. Demokrati eller diktatur? Hvilken styreform hjælper, når der spilles så dårligt? Kan den personlige frihed i øvelokalet frisætte øret og lave om på opfattelsen af godt og skidt? Hvad binder dette orkester, denne organisme, sammen? Er det drømmen om perfektion eller behovet for samhørighed? Har orkestret overhovedet nogen chance for at overleve? KONCERTEN lukker på komisk vis op for et studie i menneskelig fiasko. Og som Det Olske Orkester konstaterer: Vi ved endnu ikke, hvor det ender.

5 OM DET OLSKE ORKESTER Det Olske Orkester blev stiftet i maj 2008 af Lotte Faarup og Øyvind Kirchhoff, der udgør den kunstneriske ledelse. Det er Det Olske Orkesters hensigt at skabe teaterforestillinger inden for en skarp og eksperimenterende teaterform, der inddrager så vel den stærke historie, det fysiske sprog, det visuelle udtryk og det musikalske element. Det Olske Orkester ønsker at arbejde både med børne-, ungdoms- og voksenteater. Ved teatrets stiftelse blev følgende manifest skrevet: Manifest Ind i kunsten Kunst har for os at gøre med en kombination af dybt seriøst håndværk og stor sjælelig generøsitet. Håndværk handler om øvelse, livslang øvelse, mange stædige gentagelser; at blive ved med at opsøge det, der endnu ikke mestres med det absolut sublime resultat som fokus. Sjælelig generøsitet handler om den enkelte kunstners evne til at stille sit indre til rådighed for den kunstneriske proces - både i forhold til sig selv og i mødet med andre. Når det lykkes at forene disse to, er vejen lagt for at grave sig helt ind til det øjeblik, den tilstand, det NU, som kunsten handler om og som vi alle sammen dybest set længes efter at opleve. Ud i forsøget Kunsten har brug for forsøg for at kunne flytte sig. Når vi sætter os for at undersøge noget, tvinges den kunstneriske proces et andet sted hen end der, hvor kun den rationelle tankegang bestemmer. Et virkeligt forsøg forhindrer den forudsigelige og fordomsfulde løsning, fordi vi sætter os i en ukendt situation. For at navigere der tvinges vi til at være åbne, nysgerrige og ydmyge over for opgaven og det vil - hvis vi ellers har investeret både håndværk og sjæl - uvægerligt få os til at flytte os kunstnerisk. MUSIKDRAMATIK PÅ KØBENHAVNS MUSIKTEATER Undergrundsteatret Københavns Musikteater er en gæstespilsscene, der præsenterer en lang række af forestillinger og arrangementer, der alle falder under kategorien iscenesatte musikoplevelser. Teatrets ledelse er stærkt dedikeret til, at teatret skal fungere som et væksthus for den musikdramatiske genre. Dette ud fra devisen om, at København i en periode kun har haft to kulturhuse viet til den musikdramatiske genre: Operaen med de overdådige operaopsætninger

6 og Det Ny Teater med musikalske reproduktioner fra London og Broadway. To yderpunkter i en genre, der rummer så meget mere. Musikdramatik er en samlebetegnelse for en række musikalske genrer, som på forskellige måder forener tre elementer, nemlig den dramatiske tekst, musikken og den sceniske handling. De tre elementer og deres kombination kan imidlertid fremstå meget forskelligt. Den dramatiske tekst kan spænde fra lyriske tekstforløb med begrænset handling til de mere episke eller stærkt dramatiske handlingsforløb. I Koncerten er der tale om et forløb, der tematisk behandler konsekvenserne af forskellige styreformer i rammen af den koncert, som de uduelige musikere skal forsøge at spille. Den musikalske dramaturgi kan være enkel, statisk og ensartet eller sammensat, dynamisk og symfonisk. Hertil kommer sangen, som kan spænde fra talesprogsnær deklamation til skønsang og fra musicalens sprøde feel-good-stemme til operaens følelsesladede vibrato (som man kan opleve på Det Ny Teater eller Operaen). Den sceniske aktion har altid været stærkt præget af tidens skiftende dramaturgiske idealer og historisk i stigende grad af instruktørens personlige idéer. Den er samtidig resultatet af teatrets, skuespillernes og hele holdets bestræbelser, og det er det, som publikum oplever i en her og nu situation. Endvidere har selve teksten selvfølgelig en væsentlig rolle i den sceniske action, som kan være et spektrum fra virkelighedsnære handlingsoperaer eller symbolistiske, psykologiske, stiliserede og lidet handlingsprægede værker til musicalens larger than life -opbygning, hvor musikken sætter ind, når alt er spændt til det yderste, og den sceniske handling derfor understøtter dette med en storslået pompøsitet. I spændingsfeltet mellem disse ekstremer placeres produktionerne på Københavns Musikteater, hvor der eksperimenteres med genren, hvor musikken er nyskrevet, den dramatiske tekst enten er ny i forhold til genren eller nyskrevet, og den sceniske handling et resultat af tiden, valget af instruktør, tema og den eksperimenterende idé.

7 CV ER FOR DET KUNSTNERISKE HOLD LOTTE FAARUP, f Instruktør og dramatiker Kunstnerisk leder af Det Olske Orkester, som hun stiftede i 2008 sammen med Øyvind Kirchhoff. Desuden en del af den kunstneriske ledelse på FORSØGSSTATIONEN. Var i 1988 desuden medstifter af og siden en del af den kunstneriske ledelse i Theater La Balance. Har deltaget i Dramatiker Væksthus og har siden arbejdet sideløbende som dramatiker og instruerede Dengang vi blev væk i Har som skuespiller blandt andet medvirket i Historien om en mor (2009) og i Det Olske Orkesters forsøgsprojekt Orkestret på FORSØGSSTATIONEN (2011) og koncerten Forårskoncert (2013). JULIE FORCHHAMMER, f Scenograf Er autodidakt scenograf og har siden 1987 skabt scenografi og kostumer til en lang række forestillinger, der har spillet både i Danmark og udlandet. Hendes kreationer har kunnet ses på Bådteatret, Odense Teater, ZeBu, Får 302, Dansescenen, Århus Teater, Svalegangen, Asterions Hus og Kaleidoskop. Var senest scenograf på Jekyll on Ice (2013), Manden der åd verden (2013) og på Det Olske Orkesters Dengang vi blev væk (2012). ØYVIND KIRCHHOFF, 1964 Skuespiller Kunstnerisk leder af Det Olske Orkester, som han stiftede i 2008 sammen med Lotte Paarup. Desuden en del af den kunstneriske ledelse på FORSØGSSTATIONEN. Uddannet på Ecole Internationale de Mimodrame de Paris Marcel Marceau i Har som skuespiller medvirket i blandt andet La Famiglia (2005), Hjertets nat (Living Creatures, 2008), Kong Ubu (2009) og i Det Olske Orkesters forsøgsprojekt Orkestret på FORSØGSSTATIONEN (2011). Underviser desuden i scenekamp og fysisk tilstedeværelse på Statens Teaterskole og Århus teaterskole.

8 BO STENDELL LARSEN, Skuespiller Autodidakt skuespiller. Har blandt andet medvirket i forestillingerne Farvel og Samlerne (2008) på Svalegangen i Århus, og i Det Olske Orkesters Julekoncert (2011) og koncerten Forårskoncert (2013). Han står bag AbstraX Teater, hvor han agerer både skuespiller, instruktør og forfatter - senest med forestillingen Hesten der faldt ned i et hul. Han har desuden medvirket i kortfilmen Aurum (2012) og har i flere sæsoner været tilknyttet Teatret Møllen som gæsteskuespiller. OLE HÅNDSBÆK, f Skuespiller Studerede klaverspil på Det Jyske Musikkonservatorium, men har siden studeret skuespil efter Stanislavskijs principper. Har siden år 2000 som sanger og skuespiller været medlem af ensemblet på Riddersalen, Jytte Abildstrøms Teater, på Frederiksberg. Har her medvirket i juleforestillingen De underjordiske og Ret tit borte tit (2012). Har desuden været et af de fire faste medlemmer i Schwanzen Sänger Knaben. Medvirkede i filmen Frode og alle de andre rødder (2008). RAGNHILD KAASGAARD, f Skuespiller Aktiv på forskellige danske børneteatre bl.a. Fabelkompagniet, hvor hun medvirkede i Den skønne Finist-falk (2012) og Familie Koncert med Fabelteatret (2010), på Zangenberg Teatret i forestillingen Eventyret indeni (2010). Har været gæstespiller ved Teatret Møllen i perioderne 2000/2001, , og 2010/2011. Hun er medlem af ensemblet på Riddersalen, Jytte Abildstrøms Teater på Frederiksberg. Optrådte i Det Olske Orkesters koncert Forårskoncert (2013) og Julekoncert (2011). ANDREAS DAWE, f Skuespiller Er uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i Har som skuespiller medvirket i adskillige produktioner på en række danske teatre, blandt andet Folketeatret og Københavns Musikteater, hvor han har optrådt med Det Olske Orkester i koncerten Forårskoncert (2013). Har på tv medvirket i blandt andet i Livvagterne og Ørnen. Har som dramatiker blandt andet skrevet Tårnspringeren (Teater V, 2011). Tårnspringeren (2011) og Savsmuld ruster aldrig (2014) er begge udgivet på Forlaget Drama. Har som dramatiker desuden modtaget flere arbejdslegater blandt andet fra Kunstrådets Dramatikpulje, Nationalbanken Jubilæumsfond og Vilhelm Hansen Fonden.

9 DITTE LAUMANN, f Skuespiller og performer Har som skuespiller og performer blandt andet medvirket i Han den det (Takkelloftet, 2005), Venus Labyrinten (Cantabile 2, 2006), Flæskesøndag (Får 302, 2009), BLIND (Carte Blanche, 2010), Dengang vi blev væk (2012), Ingen kære mor (2013) og i Det Olske Orkesters koncert Forårskoncert (2013). Underviser desuden børn og unge i drama. Blev i 2013 nomineret til en Reumert for bedste kvindelige birolle for sin indsats som Line i Dengang vi blev væk. PRAKTISKE INFORMATIONER Spilletider: Forestillingen har premiere den 24. april og spiller frem til den 4. maj. Spilletiderne er lagt efter normale teaterkonventioner; mandag-fredag kl. 20, lørdag kl. 17 og søndag kl. 15. Den april og den 1. maj spilles der skoleforestillinger klokken 10. Find teatret: Flere af vores førstegangspublikummer tager fejl af vores adresse og møder i stedet op i Kronprinsessegade. Selvom der ikke er langt mellem de to gader, så er det ærgerligt at tage fejl. Husk derfor, at teatret ligger på den knapt så lange "tronfølgervej", Kronprinsensgade i centrum af København. Det er nemt at komme til teatret med offentlige transportmidler. Tag tog, bus eller metro til Nørreport og gå ned af Købmagergade indtil Købmagergades posthus. Kronprinsensgade ligger på venstre side lige efter posthuset. Teatret ligger i nr. 7 lige over for Café Sommersko, og vi deler indgang med tøjbutikken Cheap Monday.

10 Dørene åbner: Teater, bar og billetkontor åbner en time inden forestillingen begynder. Der er unummererede pladser til alle arrangementer. Døren til teatersalen åbner umiddelbart inden, forestillingen begynder. Dørene lukkes præcis, og af hensyn til forestillingen og det øvrige publikum, er det ikke muligt at blive lukket ind herefter. Adgangsforhold: Teater- og koncertsalen ligger på 2. sal, og der er desværre ikke elevator. For nærmere information kontakt teatrets administration. Varighed: Ca. 70 minutter uden pause. Alder: For alle fra 10 år og opefter BILLETBESTILLING Online salg: Køb dine billetter direkte på hjemmesiden ( eller og print dem hjemmefra. Priser: Der er unummererede pladser i salen, og derfor er der ingen graduering på priserne. Til gengæld tilbyder vi den samme række af rabatordninger, som byens øvrige teatre. Vores priser er derfor således: 125 kr. (Alm.), 65 kr. (Teaterrabat), 85 kr. (Gruppe, min. 10 voksne), 55 kr. (Ung under 25 år), 40 kr. (Ung gruppe, min. 6 unge under 25 år). Ung-gruppe: Ung-gruppe er en særlig kampagne for unge under 25 år. Er I mindst 6 unge, der sammen går i teatret og køber billetterne samlet, kan I komme af sted for kun 40 kroner pr. billet. Billetterne

11 købes online på Bemærk, at systemet kun tillader at købe 16 billetter ad gangen. Har I brug for at købe billetter til en større gruppe, kan billetterne købes af flere omgange. Dette giver ikke problemer, ift. hvor i salen man sidder, eftersom det er unummererede pladser. Volder dette problemer kan I kontakte Københavns Musikteaters billetkontor på telefon (hverdage mellem 13-15). Særarrangementer: Vi vil gerne forsøge at arrangere en snak med skuespillerne eller musikerne i forbindelse med en større gruppebookning. Særlige forespørgsler omkring rundvisning, ledsagerbilletter, særarrangementer mv. kan rettes til administrator Anne Stummann på olskeorkester@gmail.com. FORSLAG TIL OPGAVER Styreformer, fællesskaber og medierne Koncerten behandler, hvordan en gruppe ukurante musikere arbejder sammen, og hvordan de bedst kan styres til samarbejde. Hvordan udvikler styreformen sig i løbet af forestillingen? Diskutér, hvordan medierne i dag håndterer historier med styreforms-temaer i form af oprør, demonstrationer, revolutioner, krigsindsatser, politiske partiers interne forhold, invasioner etc. Hvilken rolle spiller almindelige mennesker i dag i dækningen af disse sager? Giv eksempler. Hvilke forudsætninger skaber grobund for de forskellige styreformer? I KONCERTEN spørger Det Olske Orkester: Hvad binder dette orkester, denne organisme, sammen? Er det drømmen om perfektion eller behovet for samhørighed? Find eksempler og diskutér, hvordan idealet om perfektion og behovet for samhørighed kan spores i historien. Diskuter hvad det kræver at bibeholde et fællesskab en streng/løs styreform, balancen mellem frihed og styre hvilken styreform betegner bedst den balance I finder frem til? et demokrati, et diktatur eller andet? I Danmark har vi demokrati -hvad betegner denne styreform? Stemmer jeres definition på demokratiet overens med, hvad I oplever? Diskuter hvorvidt I mener, man skal gå på kompromis med den personlige frihed (og i så fald hvor meget) eller give plads til den hos alle på lige fod for at indgå i et fællesskab Diskuter behovet for samhørighed versus den personlige frihed i det samfund, vi lever i er den enkelte person og dennes frihed vigtigere end fællesskabet?

12 Hvilke fællesskaber indgår I selv i rent fysisk og på internettet? Hvad betegner forskellene på online og live fællesskaber? Hvordan påvirker de hinanden indbyrdes - er det godt/skidt? Det Olske Orkester Det er Det Olske Orkesters hensigt at skabe teaterforestillinger inden for en skarp og eksperimenterende teaterform, der inddrager så vel den stærke historie som det fysiske sprog, det visuelle udtryk og det musikalske element. Hvilke elementer i KONCERTEN synes du understøtter den hensigt? Hvilken rolle spiller teater i dag? Hvilken rolle burde teater overhovedet spille i dag efter din mening? I KONCERTEN skal flere typer mennesker finde fælles fodslag i orkesteret. Nævn eksempler på andre sammenhænge, hvor forskellige typer, grupperinger og mennesker skal samarbejde. Hvilke processer er i spil i disse eksempler? Hvilke udfordringer står man her overfor? Hvordan kan man løse dem? Hvilke persontyper kan du identificere i KONCERTEN? Hvor kan man ellers finde/se disse typer i dag? Manifest Det Olske Orkester arbejder ud fra et manifest, de kunstneriske ledere formulerede, da teatret blev stiftet i Det indeholder overvejelser om, hvad kunst, i deres øjne, er, og hvilke retningslinjer, de arbejder efter. Hvis du skulle stifte et teater, der har unge mennesker som sin målgruppe, hvad skulle der så stå i dit manifest (tænk blandt andet over vision, mission og strategi)? Om genren musikdramatik Musikdramatik er gennemkomponerede forestillinger, hvor ord og musik findes side om side. Diskutér forskelle og ligheder mellem KONCERTEN og en mere traditionel genre inden for musikdramatik såsom teaterkoncerter (eksempelvis Hey Jude, Come Together, Mozart Teaterkoncert og Nick Cave Teaterkoncert ).

13 Anmelderi For de fleste teaterforestillinger er anmeldelser meget vigtige. Diskutér, hvad teatrene kan bruge, og bruger, anmeldelser til? Skriv din egen anmeldelse af forestillingen, hvor du forholder dig til de forskellige elementer i forestillingen (f.eks. tematik, virkemidler, scenografi, de medvirkendes præstationer). Tænk over, at det ikke bare bliver udsagn, men at du også begrunder, hvorfor du synes noget. Hvordan ville anmeldelsen være forskellig, hvis den blev skrevet til facebook, en blog, et webmedie, et dagblad, et magasin, eller skulle formidles i radio eller tv? Diskutér, hvilke virkemidler, der kendetegner de forskellige mediers anmeldelser. Inden for anmelderiet taler man om to typer anmeldere; publikumsrepræsentanterne, der ikke har faglige forudsætninger for at bedømme en forestilling, og specialisten, der er uddannet inden for faget. Diskutér fordele og ulemper ved de to typer anmeldere. Hvilken type anmeldelse foretrækker du, og hvorfor? Det visuelle udtryk På forsiden af læringsmaterialet er der en illustration, der udgør forestillingsplakaten for KONCERTEN. Lav en billedanalyse af forsideillustrationen. Hvilke forventninger havde du til forestillingen alene ud fra plakaten? Hvordan hænger KONCERTEN s visuelle udtryk sammen med det, I oplevede på scenen? Hvilket visuelt udtryk oplever du, at du bliver mest fanget af? Hvordan skulle plakaten se ud, hvis du kunne bestemme? Begrund dit valg. Diskutér, hvordan det visuelle udtryk kan bruges i en salgsproces, og hvilken betydning billeder af en forestilling har for, hvorvidt man køber billet eller ej.