Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter"

Transkript

1 Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Sommer 2011

2 Indledning Mennesker med alvorlig eller kronisk sygdom har øget risiko for at få en psykisk sygdom primært ikke-psykotiske lidelser som depression og angst 1. Danske Patienter har lavet en rundspørge blandt sine medlemmer, der i alt består af 15 organisationer, der dækker over 77 patientforeninger og tilsammen patienter i Danmark. Rundspørgen er lavet for at få en fornemmelse af, hvor mange patienter der oplever psykiske problemer i forbindelse med deres fysiske sygdom og i hvilket omfang. Spørgsmålene i rundspørgen er besvaret af medlemsorganisationernes rådgivere typisk socialrådgivere, sygeplejersker eller andet sundhedsfagligt personale, der har den daglige kontakt med patienterne i Danmark. Ud af Danske Patienters 15 medlemsorganisationer har 13 deltaget i rundspørgen. De to organisationer, der ikke har besvaret spørgsmålene, er: Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade samt Sjældne Diagnoser. Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade beskæftiger sig med psykiske sygdomme, og da denne rundspørge undersøger patienter med fysiske sygdomme og de psykiske konsekvenser heraf, har den ikke været relevant for foreningen at deltage i. Sjældne Diagnoser repræsenterer så stor en gruppe af mindre foreninger, der hver især repræsenterer patienter i en helt særlig situation, at det ikke på en valid måde har været muligt for organisationen at besvare spørgsmålene. Organisationen henviser dog til to forskningsprojekter på området 2, der blandt andet viser, hvordan mennesker med sjældne sygdomme oplever deres livssituation. Undersøgelserne konkluderer blandt andet, at disse patienter føler sig meget alene med sine problemer, behov og i sin særlige situation. Desuden oplever disse patienter frustration over, at det ordinære sundhedsvæsen mangler viden om deres særlige diagnoser. Denne frustration, og situationen som helhed, påvirker mennesker med en sjælden diagnose i negativ retning både med hensyn til deres helbred, i relation til praktiske forhold og deres sociale situation. Rundspørgen er gennemført i juni 2011, resultaterne er bearbejdet hen over sommeren og publiceret i august Sammen med rundspørgen offentliggør Danske Patienter det politiske indspil Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser samt casekataloget Psykiske problemer har mange ansigter. Publikationerne kan findes på Danske Patienters hjemmeside eller rekvireres fra Danske Patienter, Nørre Voldgade 90, 1358 København K. 1 Se f.eks. Mogens Grønvold m.fl. (2006), Kræftpatienters verden (side 56-59), Forskningsenheden, Palliativ medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital eller Johanna Vriezekolk m.fl. (2010), Poor psychological health status among patients with inflammatory rheumatic diseases and osteoarthritis in multidisciplinary rehabilitation: Need for a routine psychological assessment, Disability and Rehabilitation vol. 32, no. 10 (side ). 2 Norsk forskningsprojekt i sjældne sygdomme: Sjeldne funksjonshemninger i Norge ( ), Forskningsenheden SINTEF, Norge, samt Drifa Björk Gudmundsdóttir (2009), Posttraumatic stress disorder and psychosocial distress in children with chronic disease and their families: Risk and resilience factors, Ph.d.-afhandling, Psykologisk Institut, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. 1

3 Overordnede konklusioner Ud fra besvarelserne af de otte spørgsmål i rundspørgen kan man konkludere, at der er en stærk kobling mellem fysisk sygdom og psykiske udfordringer. Langt de fleste organisationer tilkendegiver, at psykiske problemer fylder meget blandt deres medlemmer patienterne. Således kan 12 ud af 13 organisationer berette, at patienterne på deres sygdomsområde i vid udstrækning bliver ramt af psykiske problemer. Alvoren og effekten af de psykiske problemer kan variere fra individ til individ eller fra en patientgruppe til en anden den overvejende del af patienterne, der påvirkes mentalt, bliver dog påvirket i alvorlig grad. De psykiske problemer påvirker patienterne på mange planer. Således kan 11 ud af 13 organisationer meddele, at den fysiske sygdom hos deres patienter resulterer i, at patienterne føler sig isolerede fra omverden. Desuden føler patienterne i vid udstrækning skyld i forhold til deres familie og netværk (69 procent af patienterne), men også skam i forhold til omverden (62 procent af patienterne). De psykiske problemer hos patienterne forværrer i overvejende grad den fysiske skade. Således svarer 11 ud af 13 organisationer, at de psykiske problemer hos patienterne påvirker deres primære sygdom i negativ retning. For nogle patientgrupper har de psykiske problemer en direkte konsekvens for det fysiske helbred f.eks. kan diabetikere med stress opleve faldende blodtryk, og psykisk belastede patienter med tarmsygdomme kan opleve en forværring af tarmproblemerne. For andre patientgrupper betyder de psykiske problemer, at den ramte mister overskuddet og lysten til at passe på sig selv. Som eksempel kan depression og angst medføre, at patienten ikke har ressourcer til eller tør gøre de ting, der skal til for at holde de fysiske symptomer i ave f.eks. at motionere eller indtage føde efter en særlig diæt. De psykiske påvirkninger ved fysisk sygdom kan være meget alvorlige, og i 6 ud af 13 organisationer oplever man, at den fysiske sygdom påvirker patienternes lyst til at leve. Det går ikke alene ud over patienterne selv, når deres fysiske sygdom ender med at få psykiske konsekvenser. Således svarer 12 ud af 13 organisationer ja til, at de psykiske konsekvenser af patienternes fysiske sygdom påvirker familie og netværk i negativ grad. Rundspørgen viser desuden, at de psykiske problemer ved fysisk sygdom påvirker patienternes evne til at blive på arbejdsmarkedet. Det gør sig gældende for alle patientgrupper og alle 13 organisationer påpeger dette. Mere end halvdelen af organisationerne svarer, at psykologhjælp i forbindelse med diagnosticering af den fysiske sygdom i overvejende grad vil kunne dæmme op for større psykiske problemer hos patienten. De øvrige organisationer mener, at psykologhjælp i nogen grad vil have denne effekt. Der er dermed konsensus om, at psykologhjælp ved diagnosticering gør en positiv forskel. De fleste organisationer (11 ud af 13) oplever, at patienterne efterspørger hjælp eller støtte, der ikke er offentligt tilgængeligt. Det overordnede billede er desuden, at patienterne ikke har råd til at betale for psykologhjælp og anden lignende støtte, der i særlig grad er nødvendig ved diagnosticeringen af patienternes fysiske sygdom og ved forværring af de fysiske symptomer senere hen. 2

4 Rundspørge Her følger de enkelte spørgsmål og besvarelser samt supplerende kommentarer fra medlemsorganisationerne. Omfanget af psykiske problemer De psykiske problemer spiller så stor en rolle i forbindelse med alvorlig sygdom, kronisk sygdom og ulykker, at de ikke er til at se bort fra. Patienterne i 12 ud af 13 organisationer bliver i vid udstrækning ramt af psykiske problemer. Problemer, der kan betegnes som værende alvorlige. 11 ud af 13 organisationer svarer, at den fysiske sygdom hos deres patienter resulterer i, at patienterne føler sig isolerede fra omverden. Patienterne i 9 ud af 13 organisationer føler skyld i forhold til familie og netværk, og i 8 ud af 13 organisationer føler patienterne skam i forhold til omverden. Alle organisationer kan berette, at de psykiske konsekvenser af fysisk sygdom påvirker patienternes evne til at blive på arbejdsmarkedet. 12 ud af 13 organisationer svarer ja til, at de psykiske konsekvenser af den fysiske sygdom påvirker familie og netværk i negativ grad. Patienterne i 6 ud af 13 organisationer oplever desuden, at den fysiske sygdom påvirker deres lyst til at leve. 1. Er jeres medlemmer præget af psykiske problemer i forbindelse med deres fysiske sygdom? Slet ikke Ikke i alvorlig grad 1 I stort omfang 10 I meget stort omfang 2 Slet ikke Ikke i alvorlig grad I stort omfang I meget stort omfang

5 2. De af jeres medlemmer, der bliver påvirket psykisk (negativt) i forbindelse med deres sygdom, i hvilken grad påvirkes de? I ikke alvorlig grad I mindre alvorlig grad 1 I alvorlig grad 10 I meget alvorlig grad 2 I ikke alvorlig grad I mindre alvorlig grad I alvorlig grad I meget alvorlig grad Patienterne i 12 ud af 13 organisationer bliver i vid udstrækning ramt af psykiske problemer. Problemer, der kan betegnes som værende alvorlige. Nogle foreninger oplever, at graden af de psykiske problemer svinger meget fra patient til patient og i forhold til, hvor alvorlig patienternes fysiske sygdom er herunder blandt andet Parkinsonforeningen, Diabetesforeningen, Nyreforeningen og Danmarks Lungeforening. Astma og Allergi Danmark skiller sig ud, da organisationen ikke oplever, at deres patienter overordnet bliver ramt af psykiske problemer. De af patienterne i Astma og Allergi Danmark, der dog rammes på psyken, bliver til gengæld ramt i alvorlig grad. I Danmarks Lungeforening bliver patienterne lige som i størstedelen af de øvrige foreninger i høj grad ramt af psykiske problemer i forbindelse med deres fysiske sygdom til gengæld er de psykiske problemer hos foreningens patienter kun alvorlige i mindre grad. I Kræftens Bekæmpelse, Parkinsonforeningen, Colitis-Crohn Foreningen, PTU og Dansk Fibromyalgi-Forening oplever man de fysiske sygdomme eller ulykkerne i PTU s tilfælde som havende meget store psykiske konsekvenser. Fra Colitis-Crohn Foreningen lyder det, at udbrud i patienternes sygdom ofte kan føre til depression og isolation. Dansk Fibromyalgi-Forening tilføjer, at fibromyalgi også giver hukommelses- og koncentrationsvanskeligheder. Parkinsonforeningen oplyser, at depression og demens er hyppige symptomer ved parkinsons sygdom og forekommer hos procent af de ramte. Dertil forekommer angst, panikanfald og social fobi hos procent, og episodiske psykotiske symptomer forekommer hos op mod 40 procent af parkinsonpatienterne. I PTU forklarer man, at ulykker og sygdom medfører meget store ændringer i patienternes tilværelse i forhold til arbejdsliv, familieliv og fritid, derfor har de ramte svært ved at undgå en psykisk påvirkning. Hos Hjerteforeningens patienter er det ofte angsten for, at hjertesygdommen kommer tilbage, der plager patienterne desuden den psykiske belastning, som denne angst medfører. I Diabetesforeningen understreger man, at depression er tre gange så udbredt hos diabetespatienter som hos resten af befolkningen. 4

6 3. Resulterer den fysiske sygdom i, at jeres medlemmer føler (sæt gerne flere kryds): sig isolerede fra omverden? 11 skam i forhold til omverden? 8 skyld i forhold til sygdommen? 4 skyld i forhold til familie og netværk? 9 sig isolerede fra omverden? skam i forhold til omverden? skyld i forhold til sygdommen? skyld i forhold til familie og netværk? Påvirker de psykiske konsekvenser af alvorlig sygdom (sæt gerne flere kryds): patientens lyst til at leve? 6 patientens evne til at blive på arbejdsmarkedet? 13 patientens familie og netværk i negativ grad? 12 patientens lyst til at leve? patientens evne til at blive på arbejdsmarkedet? patientens familie og netværk i negativ grad?

7 11 ud af 13 organisationer svarer, at den fysiske sygdom hos deres patienter resulterer i, at patienterne føler sig isolerede fra omverden. 9 ud af 13 føler skyld i forhold til familie og netværk, og 8 ud af 13 føler skam i forhold til omverden. Årsagerne til følelsen af skyld er blandt andet, at patienter oplever ikke at kunne tage vare på sig selv og at den enkelte føler sig som en belastning for familie og netværk (Diabetesforeningen). Det er heller ikke alle sygdomme, der er synlige, og derfor oplever mange patienter, at omverden ikke forstår dem. En del patienter har svært ved at forholde sig til deres nye situation, og at de ikke kan det samme som tidligere. De vil ofte gerne mere, end de fysisk kan magte det er svært at acceptere begrænsningerne, og det kan føre til psykiske problemer (PTU). Desuden kan patienter med alvorlig sygdom ofte blive depressive over at tænke på fremtiden og på, hvordan sygdommen vil udvikle sig (Parkinsonforeningen). En del patienter stigmatiserer sig selv på grund af den fysiske sygdom de føler sig måske mindre værd, selv om omverden ikke nødvendigvis ændrer syn på dem. Nogle er desuden så bange for f.eks. at få et anfald i forbindelse med deres sygdom, mens de befinder sig på åben gade, at de i stedet vælger ikke at gå udenfor (Dansk Epilepsiforening). Alle organisationer kan berette, at de psykiske konsekvenser af fysisk sygdom påvirker patienternes evne til at blive på arbejdsmarkedet. For nogle patienter er det dog også de fysiske problemer i sig selv, der gør det svært at arbejde i de tilfælde bliver patienternes psykiske tilstand yderligere udfordret (fordi de fysiske begrænsninger er frustrerende). Således tilføjer Astma og Allergi Danmark, at det oftere er de fysiske forhold på arbejdspladsen, der begrænser deres patienter, som dermed påvirkes psykisk. Colitis-Crohn Foreningen pointerer desuden, at patienterne har svært ved at blive på arbejdsmarkedet, da de ofte har lange sygdomsperioder. Mange af PTU s patienter vil gerne tilbage til arbejdsmarkedet eller som minimum have en tilknytning til det det er ikke altid muligt, og det øger patienternes frustration. Fra Diabetesforeningen lyder det, at diabetespatienterne gennemsnitligt har en lavere pensionsalder i forhold til normalbefolkningen. Mange pårørende bliver påvirket af patientens psykiske tilstand, og således svarer 12 ud af 13 organisationer, at de psykiske konsekvenser af den fysiske sygdom påvirker familie og netværk i negativ grad. I Parkinsonforeningen forklarer man blandt andet dette med, at de alvorligt syge patienter ofte ikke magter at deltage i livet omkring sig på samme måde som tidligere og opgiver aktiviteter, hvilket er med til at påvirke familie og netværk. Desuden skaber depression hos patienterne utryghed hos familien. 6 ud af 13 organisationer oplever, at den fysiske sygdom påvirker patienternes lyst til at leve, som eksempel er det dokumenteret, at patienter med parkinson oftere har selvmordstanker end raske mennesker selvmordsfrekvensen er dog ikke højere. Støttemuligheder Når fysisk sygdom udvikler sig til psykiske problemer, kan der opstå behov for særlige ydelser eller særlig støtte til patienten, så vedkommende kan komme videre i livet en støtte der f.eks. kunne bestå af psykologhjælp. Således svarer mere end halvdelen af organisationerne, at psykologhjælp i forbindelse med diagnosticering af den fysiske sygdom i overvejende grad vil kunne dæmme op for større psykiske problemer hos patienten. De øvrige organisationer mener, at psykologhjælp i nogen grad vil kunne dæmme op for større problemer. Patienterne i 11 ud af 13 organisationer efterspørger på nuværende tidspunkt tilbud om hjælp f.eks. psykologstøtte som kun i meget begrænset omfang er offentligt tilgængeligt. Kun 2 ud af de 13 organisationer oplever, at patienternes behov for psykisk støtte kan tilgodeses inden for de 6

8 gældende ydelser i det offentlige Danmarks Lungeforening og Dansk Epilepsiforening. Til gengæld oplever begge disse foreninger, at patienterne ofte ikke har råd til at betale for den støtte, de har behov for. Det har været muligt for 10 ud af de 13 organisationer at besvare spørgsmålet om, hvorvidt deres patienter har mulighed for at betale for den støtte, de har brug for. Af de 10 svarer 5 organisationer, at de fleste ikke har råd, 2 svarer at kun 10 procent af patienterne har råd, 1 svarer, at 30 procent af patienterne har råd, og 2 svarer, at cirka 60 procent har råd. Overordnet tegner sig dermed et billede af, at der ikke alene mangler tilbud, men at størstedelen af de alvorligt syge eller ulykkesramte ikke har råd til at betale for den psykologiske støtte eller behandling, der er nødvendig for at bringe dem ordentligt videre i deres liv og hverdag. 5. Efterspørger jeres medlemmer tilbud om hjælp f.eks. i form af psykologstøtte som ikke på nuværende tidspunkt er offentligt tilgængeligt? Nej slet ikke Nej det er meget få 2 Ja en del gør 7 Ja i overvejende grad 4 Nej slet ikke Nej det er meget få Ja - en del gør Ja i overvejende grad Danmarks Lungeforening og Dansk Epilepsiforening er de eneste, der oplever, at patienterne kun i meget begrænset omfang efterspørger tilbud, der ikke er offentligt tilgængelige. I langt de fleste organisationer efterspørger patienterne hjælp til at håndtere de psykologiske udfordringer en hjælp, der ikke er offentligt tilgængelig i det omfang eller på det tidspunkt, der er behov for den. Organisationerne tilkendegiver, at det i særlig grad drejer sig om psykologsamtaler. Diabetesforeningen skriver, at mange selv med en henvisning fra lægen må vente på hjælpen, da der er for få psykologer med ydernummer (kun psykologer tildelt et ydernummer kan tage imod en henvisning og dermed give patienten rabat i overensstemmelse med sygesikringen). Danmarks Lungeforening forklarer, at mange efterspørger samtaler om angst og om dét at være syg. I Kræftens Bekæmpelse fortæller man, at patienter efterspørger tilbud, når de oplever ventetid på psykologhjælp eller ved akutte krisereaktioner. Derudover i situationer, hvor patienten ikke har råd til at betale egen-andelen af f.eks. samtaler hos en psykolog og i situationer, hvor der er brug for længere forløb end dét, der støttes økonomisk af det offentlige. 7

9 Fra Dansk Fibromyalgi-Forening og Hjerteforeningen lyder det, at mange patienter foruden individuelle psykologsamtaler efterspørger gruppesamtaler og større indblik i de psykiske reaktionsmønstre forbundet med deres sygdom. I Hjerteforeningen understreger man desuden, at de individuelle behov for hjælp til at takle psykiske udfordringer kan ændre sig over tid. 6. Vil psykologhjælp i forbindelse med diagnosticering af den fysiske sygdom kunne dæmme op for større psykiske problemer hos patienten? Nej slet ikke Nej i mindre grad Ja i nogen grad 6 Ja i overvejende grad 7 Nej slet ikke Nej i mindre grad Ja i nogen grad Ja i overvejende grad 5,5 6 6,5 7 7,5 Alle organisationer vurderer, at psykologhjælp vil hjælpe patienterne, når de diagnosticeres med en alvorlig sygdom eller kommer ud for en ulykke. Hjælpen kan ifølge ca. 50 procent af organisationerne i overvejende grad dæmme op for udvikling af større psykiske problemer hos patienterne. Ifølge de øvrige organisationer vil psykologhjælp ved diagnosticering kun i nogen grad dæmme op for større psykiske problemer. Diabetesforeningen gør opmærksom på, at den kontakt diabetikeren har på diagnosetidspunktet er afgørende men at også unge i puberteten og under uddannelse har brug for hjælp, uden at de nødvendigvis får den tilbudt. Diabetesforeningen kan henvise til mere dokumentation på området. Danmarks Lungeforening fortæller, at mange af deres patienter er fra en generation, hvor man ikke naturligt tænker på psykologhjælp som en mulighed. Parkinsonforeningen oplyser, at deres patientgruppe oftere får større behov for en psykolog, når de oplever funktionstab og påvirkes på identiteten. Det sker typisk ikke inden for de første seks måneder efter diagnosticering, som er den generelle grænse for, at læger kan henvise til psykologbehandling. Patienter med Parkinson efterspørger ifølge Parkinsonforeningen et løbende tilbud. 8

10 7. Har jeres medlemmer råd til at købe sig til den psykologhjælp, de har behov for i forbindelse med de psykiske udfordringer? Nej de fleste har ikke råd. 5 Kun nogle har ca. 60 pct. 2 Kun nogle har ca. 30 pct. 1 Kun nogle har ca. 20 pct. 2 Ja de fleste har råd Nej de fleste har ikke råd. Kun nogle har ca. 60 pct. Kun nogle har ca. 30 pct. Kun nogle har ca. 20 pct. Ja de fleste har råd Det har her været umuligt for Diabetesforeningen, Astma og Allergi Danmark og Hjerteforeningen at besvare spørgsmålet. Det betyder, at 10 ud af 13 organisationer har indgivet svar. Danmarks Lungeforening, PTU, Parkinsonforeningen, Dansk Epilepsiforening og Scleroseforeningen svarer, at de fleste af deres patienter ikke har råd til at købe den psykologhjælp, de har brug for. I Gigtforeningen og Dansk Fibromyalgi-Forening har kun 20 procent af patienterne råd, og Kræftens Bekæmpelse svarer, at kun 30 procent af de kræftramte kan betale. I Colitis-Crohn Foreningen og Nyreforeningen har ca. 60 procent af patienterne råd til at betale for psykologstøtten. Colitis-Crohn Foreningen forklarer, at mange unge ikke har råd til psykologhjælp men også, at det ofte er den gruppe, der har særligt behov for hjælpen. Dansk Fibromyalgi-Forening oplyser, at mennesker med fibromyalgi ofte har haft kontakt til sundhedsvæsenet i mange år før den endelige diagnose bliver stillet derfor er denne gruppe ofte ramt på økonomien og har ikke noget økonomisk overskud. I Nyreforeningen oplever man, at en hel del nyresyge går til psykolog, som de selv betaler for. Har de nyresyge en meget stram økonomi på dagpengeniveau forsøger foreningen at dække deres egenbetaling til psykologen. Foreningen kan desuden fortælle, at halvdelen af deres voksne patienter er på varig overførelsesindkomst, og derfor har færre økonomiske ressourcer end normalbefolkningen. 9

11 Parkinsonforeningen oplyser, at mange af deres patienter er pensionerede og derfor generelt ikke så økonomisk velstillede. De fleste patienter i Scleroseforeningen må nedsætte deres arbejdstid, gå på fleksjob og med tiden på førtidspension derfor har også de meget svingende muligheder for at kunne betale for hjælp. Forværring af fysisk sygdom pga. psykiske problemer De psykiske problemer hos patienter, der har en alvorlig sygdom, en kronisk sygdom eller har været ude for en ulykke, forværrer i overvejende grad den fysiske skade. Således svarer 11 ud af 13 organisationer, at de psykiske problemer hos deres medlemmer/patienter forværrer patienternes primære sygdom. 8. Er det jeres oplevelse, at psykiske problemer forværrer den fysiske sygdom hos jeres medlemmer? Nej overhovedet ikke Nej ikke udpræget 2 Ja en del 6 Ja i høj grad 5 Nej overhovedet ikke Nej ikke udpræget Ja en del Ja i høj grad ud af 13 organisationer tilkendegiver, at den psykiske tilstand hos patienterne spiller en afgørende rolle i forhold til den fysiske sygdom. Parkinsonforeningen supplerer med oplysninger om, at depressive og kognitive problemer kan være invaliderende og betyde, at patienten ikke får trænet sin fysisk så meget, som det er nødvendigt for at mindske og udskyde fysiske symptomer. Hjerteforeningen fortæller, at de psykiske problemer kan gøre det svært for patienterne at finde overskud til at ændre livsstil, hvad der er særligt vigtigt for mange med en kronisk eller alvorlig sygdom. Foreningen oplyser, at angsten for at motionere i særlig grad præger patienterne, der i stedet undgår at bevæge sig for meget. Stress har også store konsekvenser for den fysiske tilstand og har en direkte forbindelse til flere af de fysiske symptomer. Således påvirker stress og andre psykiske problemer blodsukkeret hos diabetikere og har ifølge 10

12 Colitis-Crohn Foreningen også en negativ effekt på tarmsygdomme. Gigtforeningen kan berette, at foreningens patienter ofte selv angiver, at deres fysiske symptomer forværres, hvis de har det psykisk dårligt. Hos Astma og Allergi Danmark er det hovedsageligt patienter med astma og eksem, hvis fysiske tilstand påvirkes af psyken. I Danmarks Lungeforening og i PTU oplever man ikke en udpræget sammenhæng mellem de psykiske problemer og den fysiske tilstand. Dog oplyser PTU, at der er en forbindelse, og at jo større de psykiske problemer er hos patienterne, jo færre kræfter har de til at tage sig af deres fysiske lidelser. 11

Psykiske problemer overses

Psykiske problemer overses September 2010 Psykiske problemer overses Der mangler tilbud til mennesker, som har psykiske problemer i form af en psykisk sygdom eller reaktioner på en belastende livssituation. Det efterlader mange

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Psykiske problemer har mange ansigter

Psykiske problemer har mange ansigter Psykiske problemer har mange ansigter mød nogle af dem her DANSKE PATIENTER Psykiske problemer har mange ansigter mød nogle af dem her Danske Patienter, maj 2011 Kan downloades fra: www.danskepatienter.dk

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 27. maj 2009 jl@danskepatienter.dk Vedrørende

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. fobs@sst.dk. Høringssvar til Forløbsprogrammer for kroniske sygdomme den generiske model

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. fobs@sst.dk. Høringssvar til Forløbsprogrammer for kroniske sygdomme den generiske model Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S fobs@sst.dk. Høringssvar til Forløbsprogrammer for kroniske sygdomme den generiske model Danske Patienter takker for muligheden for at afgive høringssvar

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende DANSKE PATIENTER Børn som pårørende Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende Børn som pårørende Baggrund Hvert år oplever 82.000 danske børn, at deres mor eller

Læs mere

Nye rammer for medicinområdet Syv forslag til indhold i en national strategi, der gavner alle patienter og samfundet

Nye rammer for medicinområdet Syv forslag til indhold i en national strategi, der gavner alle patienter og samfundet Nye rammer for medicinområdet Syv forslag til indhold i en national strategi, der gavner alle patienter og samfundet Danske Patienter og samtlige ledelser i 17 af landets største patientforeninger siger

Læs mere

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

2014-2015. Politisk Program

2014-2015. Politisk Program 2014-2015 Politisk Program FNUG arbejder for, at alle unge med gigt kan leve et godt liv. Det forsøger vi gennemført ved at: FNUG arbejder for at øge livskvaliteten for unge med gigt, fjerne social isolation

Læs mere

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

Mænd som syge, mænd som patienter

Mænd som syge, mænd som patienter Mænd som syge, mænd som patienter Rigshospitalet Patienttilfredshed Spørgeskemaundersøgelse med 6.807 patienter indlagt 2004 i H:S Gennemgående stor tilfredshed Men især er behov for forbedringer på områder

Læs mere

Danske Patienters strategi og mål 2012-2015 og aktivitetsplan 2011/2012

Danske Patienters strategi og mål 2012-2015 og aktivitetsplan 2011/2012 12. marts 200 september 2011 Danske Patienters strategi og mål 2012-2015 og aktivitetsplan 2011/2012 1. Indledning Danske Patienter arbejder for at fremme patientinteresser i det danske sundhedsvæsen.

Læs mere

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8.

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8. 8. juni 2006 Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner Baggrund og formål Sundhedsvæsenet skal rumme at patienter er hele

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Af Daniel Christensen og Anton Lind Ventetiderne i den offentlige psykologordning er over otte uger på landsplan. Det skader de sygdomsramte, og det er

Læs mere

Medicinske patienters forløb - anbefalinger fra et patientperspektiv

Medicinske patienters forløb - anbefalinger fra et patientperspektiv Juni 2010 Medicinske patienters forløb - anbefalinger fra et patientperspektiv Alle patienter efterspørger overordnet: kvalitet, sammenhæng og inddragelse. De medicinske patienter er den dårligst stillede

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

At være pårørende til en kræftpatient

At være pårørende til en kræftpatient Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning Psykologisk krisehjælp og coaching - vejledning Hvis du har trivselsproblemer på din arbejdsplads eller privat, som gør at du ikke kan fungere i dit arbejde, så har vi i Silkeborg Kommune to former for

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15 Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse

Læs mere

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Rehabilitering. Sammenhæng og kvalitet for patienter. et ligeværdigt samarbejde

Rehabilitering. Sammenhæng og kvalitet for patienter. et ligeværdigt samarbejde Rehabilitering Sammenhæng og kvalitet for patienter et ligeværdigt samarbejde 1 REHABILITERING Sammenhæng og kvalitet for patienter Danske Patienter, februar 2009 Udarbejdet af Danske Patienters faglige

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan?

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? En inspirationspjece til politiske og administrative ledere i sundhedsvæsenet December 2008 1 Indhold Formål 3 Patientinddragelse på forskellige niveauer

Læs mere

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalg at anbefale Kommunalbestyrelsen

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalg at anbefale Kommunalbestyrelsen Pkt.nr. 6 Etablering af handicapråd i Hvidovre Kommune 509009 Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalg at anbefale Kommunalbestyrelsen 1. at orientering om handicapråd

Læs mere

Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde

Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde Hovedpointer 1. Mentale helbredsproblemer har store personlige omkostninger

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE JOB- OG SOCIALCENTER. Alle er gode til noget..

SOLRØD KOMMUNE JOB- OG SOCIALCENTER. Alle er gode til noget.. Alle er gode til noget.. 1 1 time 1. Hvorfor og min organisation 2. Mødet med borgere hvad møder de hvad møder vi? 3. Sager fra rehabiliteringsteamet i tirsdags 4. Udfordringer a) De praktiserende læger

Læs mere

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2.

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. Den onkologiske patient og den sociale lovgivning Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. oktober 2014 Sygedagpenge Der kan max udbetales sygedagpenge i 22 uger, med mindre

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler

To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler Danmarks Apotekerforening Analyse 25. juni 2014 To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler 700.000 danskere bruger mere end fem forskellige lægemidler. Dermed

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Psykiatrien. Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund. Michael Schmidt, ledende overlæge

Psykiatrien. Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund. Michael Schmidt, ledende overlæge Psykiatrien Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund Michael Schmidt, ledende overlæge Psykisk sygdom i Danmark 200.000 lider af depression 250.000 har en angstlidelse 80.000

Læs mere

4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt

4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4.1 - Bilag: Beskrivelse af hypnose forskningsprojekt DokumentID: 4966770 Hypnoterapi for borgere med senhjerneskade eller hjernepåvirkning - Et forskningsprojekt

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Handicaprådet bør høres I lovforslagets bemærkninger i afsnit 2.1.2 lægges op til, at andre relevante parter end lokale ældreråd kan inddrages.

Handicaprådet bør høres I lovforslagets bemærkninger i afsnit 2.1.2 lægges op til, at andre relevante parter end lokale ældreråd kan inddrages. Til Sundheds- og Ældreministeriet E-mail: chs@sum.dk og primaejur@sum.dk Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup, Danmark Tlf.: +45 3675 1777 Fax: +45 3675 1403 dh@handicap.dk www.handicap.dk Taastrup, den

Læs mere

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Pårørendesamarbejde i Opus Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Hvad er Opus kort sagt Opus er et 2 årigt behandlingstilbud: Med tidlig indsats til unge, der oplever psykosesymptomer.

Læs mere

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om? Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk. , Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering

Læs mere

NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE

NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 731 Offentligt NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE Indholdsfortegnelse Muligheder for forbedring af

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Ortoreksi er blevet danskernes nye religion 24. september 2015 Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Sundhed

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Kort om undersøgelsen

Kort om undersøgelsen Kort om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført fra 30. marts til 23. april 2012 af BP Research en analyseenhed under BEDRE PSYKIATRI. 352 pårørende har medvirket i den webbaserede undersøgelse. Respondenterne

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet NOTAT 15-0265 - LAGR - 21.10.2015 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet Omkring hver tiende FTF er oplever ret

Læs mere

Travlhed og familieliv. Et psykologisk perspektiv med konkrete input til hverdagslivet

Travlhed og familieliv. Et psykologisk perspektiv med konkrete input til hverdagslivet Travlhed og familieliv. Et psykologisk perspektiv med konkrete input til hverdagslivet V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvilke sammenhænge er der mellem travlhed, relationer og trivsel?

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

At tale om det svære

At tale om det svære At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,

Læs mere

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF. www.thomasmilsted.dk

Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF. www.thomasmilsted.dk Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF www.thomasmilsted.dk Www.thomasmilsted.dk Forventning om omstrukturering, Job-usikkerhed og stress Dårligt helbred Forhøjet

Læs mere

Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom

Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom En undersøgelse blandt parkinsonramte og pårørende UCB Nordic & Parkinsonforeningen // 29.04.2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Stinne Holm Bergholdt 1

Stinne Holm Bergholdt 1 Baggrund Lige adgang til kræftrehabilitering -hvordan takler vi forskellige behov, socioøkonomi og komorbiditet? Læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Syddansk Universitet Flere nye

Læs mere

Bilag 5: Samlet oversigt over samarbejde med frivillige organisationer

Bilag 5: Samlet oversigt over samarbejde med frivillige organisationer Bilag 5: Samlet oversigt over samarbejde med frivillige organisationer Oversigt over kommunernes samarbejde m. frivillige organisationer om palliativ indsats Kommuner Samarbejder m. frivillige organisationer

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid for at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer oktober 2013

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid for at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer oktober 2013 Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer oktober 2013 1 Ventetidsundersøgelse I oktober 2013 sendte Dansk Psykolog Foreningen en undersøgelse

Læs mere

Manglen på sundhedspersonale kræver handling nu - En opfordring fra Danske Patienter

Manglen på sundhedspersonale kræver handling nu - En opfordring fra Danske Patienter 12. marts 2030. september 2008 Manglen på sundhedspersonale kræver handling nu - En opfordring fra Danske Patienter Resumé Det er yderst veldokumenteret, at det danske sundhedsvæsen er under et massivt

Læs mere

Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København)

Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København) Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København) Underviser Lone Bak Kirk Andreas Nikolajsen Ditte Charles Christina Warrer Schnohr Ensomhed er meget skadeligt for helbredet og koster

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

På Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 10. januar 2008 blev det besluttet, at Forvaltningen skal fremkomme med budget på følgende tiltag:

På Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 10. januar 2008 blev det besluttet, at Forvaltningen skal fremkomme med budget på følgende tiltag: Pkt.nr. 5 Sundhedspuljen 2009 663812 Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget 1. at aktiviteter og budget tages til efterretning Politisk beslutning: Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

Region Midtjylland Sundhed. Åben dagsorden

Region Midtjylland Sundhed. Åben dagsorden Region Midtjylland Sundhed Viborg, den 14. september 2009 /METANE Åben dagsorden til mødet i Samarbejdsudvalget på psykologområdet 21. september 2009 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, lokale C1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD

Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Forskelle og fællestræk Vi er alle forskellige, det er personer med ADHD også. Derfor kan man ikke generalisere. Alligevel gør vi det når vi taler om ADHD,

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere