Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter"

Transkript

1 Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Sommer 2011

2 Indledning Mennesker med alvorlig eller kronisk sygdom har øget risiko for at få en psykisk sygdom primært ikke-psykotiske lidelser som depression og angst 1. Danske Patienter har lavet en rundspørge blandt sine medlemmer, der i alt består af 15 organisationer, der dækker over 77 patientforeninger og tilsammen patienter i Danmark. Rundspørgen er lavet for at få en fornemmelse af, hvor mange patienter der oplever psykiske problemer i forbindelse med deres fysiske sygdom og i hvilket omfang. Spørgsmålene i rundspørgen er besvaret af medlemsorganisationernes rådgivere typisk socialrådgivere, sygeplejersker eller andet sundhedsfagligt personale, der har den daglige kontakt med patienterne i Danmark. Ud af Danske Patienters 15 medlemsorganisationer har 13 deltaget i rundspørgen. De to organisationer, der ikke har besvaret spørgsmålene, er: Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade samt Sjældne Diagnoser. Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade beskæftiger sig med psykiske sygdomme, og da denne rundspørge undersøger patienter med fysiske sygdomme og de psykiske konsekvenser heraf, har den ikke været relevant for foreningen at deltage i. Sjældne Diagnoser repræsenterer så stor en gruppe af mindre foreninger, der hver især repræsenterer patienter i en helt særlig situation, at det ikke på en valid måde har været muligt for organisationen at besvare spørgsmålene. Organisationen henviser dog til to forskningsprojekter på området 2, der blandt andet viser, hvordan mennesker med sjældne sygdomme oplever deres livssituation. Undersøgelserne konkluderer blandt andet, at disse patienter føler sig meget alene med sine problemer, behov og i sin særlige situation. Desuden oplever disse patienter frustration over, at det ordinære sundhedsvæsen mangler viden om deres særlige diagnoser. Denne frustration, og situationen som helhed, påvirker mennesker med en sjælden diagnose i negativ retning både med hensyn til deres helbred, i relation til praktiske forhold og deres sociale situation. Rundspørgen er gennemført i juni 2011, resultaterne er bearbejdet hen over sommeren og publiceret i august Sammen med rundspørgen offentliggør Danske Patienter det politiske indspil Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser samt casekataloget Psykiske problemer har mange ansigter. Publikationerne kan findes på Danske Patienters hjemmeside eller rekvireres fra Danske Patienter, Nørre Voldgade 90, 1358 København K. 1 Se f.eks. Mogens Grønvold m.fl. (2006), Kræftpatienters verden (side 56-59), Forskningsenheden, Palliativ medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital eller Johanna Vriezekolk m.fl. (2010), Poor psychological health status among patients with inflammatory rheumatic diseases and osteoarthritis in multidisciplinary rehabilitation: Need for a routine psychological assessment, Disability and Rehabilitation vol. 32, no. 10 (side ). 2 Norsk forskningsprojekt i sjældne sygdomme: Sjeldne funksjonshemninger i Norge ( ), Forskningsenheden SINTEF, Norge, samt Drifa Björk Gudmundsdóttir (2009), Posttraumatic stress disorder and psychosocial distress in children with chronic disease and their families: Risk and resilience factors, Ph.d.-afhandling, Psykologisk Institut, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. 1

3 Overordnede konklusioner Ud fra besvarelserne af de otte spørgsmål i rundspørgen kan man konkludere, at der er en stærk kobling mellem fysisk sygdom og psykiske udfordringer. Langt de fleste organisationer tilkendegiver, at psykiske problemer fylder meget blandt deres medlemmer patienterne. Således kan 12 ud af 13 organisationer berette, at patienterne på deres sygdomsområde i vid udstrækning bliver ramt af psykiske problemer. Alvoren og effekten af de psykiske problemer kan variere fra individ til individ eller fra en patientgruppe til en anden den overvejende del af patienterne, der påvirkes mentalt, bliver dog påvirket i alvorlig grad. De psykiske problemer påvirker patienterne på mange planer. Således kan 11 ud af 13 organisationer meddele, at den fysiske sygdom hos deres patienter resulterer i, at patienterne føler sig isolerede fra omverden. Desuden føler patienterne i vid udstrækning skyld i forhold til deres familie og netværk (69 procent af patienterne), men også skam i forhold til omverden (62 procent af patienterne). De psykiske problemer hos patienterne forværrer i overvejende grad den fysiske skade. Således svarer 11 ud af 13 organisationer, at de psykiske problemer hos patienterne påvirker deres primære sygdom i negativ retning. For nogle patientgrupper har de psykiske problemer en direkte konsekvens for det fysiske helbred f.eks. kan diabetikere med stress opleve faldende blodtryk, og psykisk belastede patienter med tarmsygdomme kan opleve en forværring af tarmproblemerne. For andre patientgrupper betyder de psykiske problemer, at den ramte mister overskuddet og lysten til at passe på sig selv. Som eksempel kan depression og angst medføre, at patienten ikke har ressourcer til eller tør gøre de ting, der skal til for at holde de fysiske symptomer i ave f.eks. at motionere eller indtage føde efter en særlig diæt. De psykiske påvirkninger ved fysisk sygdom kan være meget alvorlige, og i 6 ud af 13 organisationer oplever man, at den fysiske sygdom påvirker patienternes lyst til at leve. Det går ikke alene ud over patienterne selv, når deres fysiske sygdom ender med at få psykiske konsekvenser. Således svarer 12 ud af 13 organisationer ja til, at de psykiske konsekvenser af patienternes fysiske sygdom påvirker familie og netværk i negativ grad. Rundspørgen viser desuden, at de psykiske problemer ved fysisk sygdom påvirker patienternes evne til at blive på arbejdsmarkedet. Det gør sig gældende for alle patientgrupper og alle 13 organisationer påpeger dette. Mere end halvdelen af organisationerne svarer, at psykologhjælp i forbindelse med diagnosticering af den fysiske sygdom i overvejende grad vil kunne dæmme op for større psykiske problemer hos patienten. De øvrige organisationer mener, at psykologhjælp i nogen grad vil have denne effekt. Der er dermed konsensus om, at psykologhjælp ved diagnosticering gør en positiv forskel. De fleste organisationer (11 ud af 13) oplever, at patienterne efterspørger hjælp eller støtte, der ikke er offentligt tilgængeligt. Det overordnede billede er desuden, at patienterne ikke har råd til at betale for psykologhjælp og anden lignende støtte, der i særlig grad er nødvendig ved diagnosticeringen af patienternes fysiske sygdom og ved forværring af de fysiske symptomer senere hen. 2

4 Rundspørge Her følger de enkelte spørgsmål og besvarelser samt supplerende kommentarer fra medlemsorganisationerne. Omfanget af psykiske problemer De psykiske problemer spiller så stor en rolle i forbindelse med alvorlig sygdom, kronisk sygdom og ulykker, at de ikke er til at se bort fra. Patienterne i 12 ud af 13 organisationer bliver i vid udstrækning ramt af psykiske problemer. Problemer, der kan betegnes som værende alvorlige. 11 ud af 13 organisationer svarer, at den fysiske sygdom hos deres patienter resulterer i, at patienterne føler sig isolerede fra omverden. Patienterne i 9 ud af 13 organisationer føler skyld i forhold til familie og netværk, og i 8 ud af 13 organisationer føler patienterne skam i forhold til omverden. Alle organisationer kan berette, at de psykiske konsekvenser af fysisk sygdom påvirker patienternes evne til at blive på arbejdsmarkedet. 12 ud af 13 organisationer svarer ja til, at de psykiske konsekvenser af den fysiske sygdom påvirker familie og netværk i negativ grad. Patienterne i 6 ud af 13 organisationer oplever desuden, at den fysiske sygdom påvirker deres lyst til at leve. 1. Er jeres medlemmer præget af psykiske problemer i forbindelse med deres fysiske sygdom? Slet ikke Ikke i alvorlig grad 1 I stort omfang 10 I meget stort omfang 2 Slet ikke Ikke i alvorlig grad I stort omfang I meget stort omfang

5 2. De af jeres medlemmer, der bliver påvirket psykisk (negativt) i forbindelse med deres sygdom, i hvilken grad påvirkes de? I ikke alvorlig grad I mindre alvorlig grad 1 I alvorlig grad 10 I meget alvorlig grad 2 I ikke alvorlig grad I mindre alvorlig grad I alvorlig grad I meget alvorlig grad Patienterne i 12 ud af 13 organisationer bliver i vid udstrækning ramt af psykiske problemer. Problemer, der kan betegnes som værende alvorlige. Nogle foreninger oplever, at graden af de psykiske problemer svinger meget fra patient til patient og i forhold til, hvor alvorlig patienternes fysiske sygdom er herunder blandt andet Parkinsonforeningen, Diabetesforeningen, Nyreforeningen og Danmarks Lungeforening. Astma og Allergi Danmark skiller sig ud, da organisationen ikke oplever, at deres patienter overordnet bliver ramt af psykiske problemer. De af patienterne i Astma og Allergi Danmark, der dog rammes på psyken, bliver til gengæld ramt i alvorlig grad. I Danmarks Lungeforening bliver patienterne lige som i størstedelen af de øvrige foreninger i høj grad ramt af psykiske problemer i forbindelse med deres fysiske sygdom til gengæld er de psykiske problemer hos foreningens patienter kun alvorlige i mindre grad. I Kræftens Bekæmpelse, Parkinsonforeningen, Colitis-Crohn Foreningen, PTU og Dansk Fibromyalgi-Forening oplever man de fysiske sygdomme eller ulykkerne i PTU s tilfælde som havende meget store psykiske konsekvenser. Fra Colitis-Crohn Foreningen lyder det, at udbrud i patienternes sygdom ofte kan føre til depression og isolation. Dansk Fibromyalgi-Forening tilføjer, at fibromyalgi også giver hukommelses- og koncentrationsvanskeligheder. Parkinsonforeningen oplyser, at depression og demens er hyppige symptomer ved parkinsons sygdom og forekommer hos procent af de ramte. Dertil forekommer angst, panikanfald og social fobi hos procent, og episodiske psykotiske symptomer forekommer hos op mod 40 procent af parkinsonpatienterne. I PTU forklarer man, at ulykker og sygdom medfører meget store ændringer i patienternes tilværelse i forhold til arbejdsliv, familieliv og fritid, derfor har de ramte svært ved at undgå en psykisk påvirkning. Hos Hjerteforeningens patienter er det ofte angsten for, at hjertesygdommen kommer tilbage, der plager patienterne desuden den psykiske belastning, som denne angst medfører. I Diabetesforeningen understreger man, at depression er tre gange så udbredt hos diabetespatienter som hos resten af befolkningen. 4

6 3. Resulterer den fysiske sygdom i, at jeres medlemmer føler (sæt gerne flere kryds): sig isolerede fra omverden? 11 skam i forhold til omverden? 8 skyld i forhold til sygdommen? 4 skyld i forhold til familie og netværk? 9 sig isolerede fra omverden? skam i forhold til omverden? skyld i forhold til sygdommen? skyld i forhold til familie og netværk? Påvirker de psykiske konsekvenser af alvorlig sygdom (sæt gerne flere kryds): patientens lyst til at leve? 6 patientens evne til at blive på arbejdsmarkedet? 13 patientens familie og netværk i negativ grad? 12 patientens lyst til at leve? patientens evne til at blive på arbejdsmarkedet? patientens familie og netværk i negativ grad?

7 11 ud af 13 organisationer svarer, at den fysiske sygdom hos deres patienter resulterer i, at patienterne føler sig isolerede fra omverden. 9 ud af 13 føler skyld i forhold til familie og netværk, og 8 ud af 13 føler skam i forhold til omverden. Årsagerne til følelsen af skyld er blandt andet, at patienter oplever ikke at kunne tage vare på sig selv og at den enkelte føler sig som en belastning for familie og netværk (Diabetesforeningen). Det er heller ikke alle sygdomme, der er synlige, og derfor oplever mange patienter, at omverden ikke forstår dem. En del patienter har svært ved at forholde sig til deres nye situation, og at de ikke kan det samme som tidligere. De vil ofte gerne mere, end de fysisk kan magte det er svært at acceptere begrænsningerne, og det kan føre til psykiske problemer (PTU). Desuden kan patienter med alvorlig sygdom ofte blive depressive over at tænke på fremtiden og på, hvordan sygdommen vil udvikle sig (Parkinsonforeningen). En del patienter stigmatiserer sig selv på grund af den fysiske sygdom de føler sig måske mindre værd, selv om omverden ikke nødvendigvis ændrer syn på dem. Nogle er desuden så bange for f.eks. at få et anfald i forbindelse med deres sygdom, mens de befinder sig på åben gade, at de i stedet vælger ikke at gå udenfor (Dansk Epilepsiforening). Alle organisationer kan berette, at de psykiske konsekvenser af fysisk sygdom påvirker patienternes evne til at blive på arbejdsmarkedet. For nogle patienter er det dog også de fysiske problemer i sig selv, der gør det svært at arbejde i de tilfælde bliver patienternes psykiske tilstand yderligere udfordret (fordi de fysiske begrænsninger er frustrerende). Således tilføjer Astma og Allergi Danmark, at det oftere er de fysiske forhold på arbejdspladsen, der begrænser deres patienter, som dermed påvirkes psykisk. Colitis-Crohn Foreningen pointerer desuden, at patienterne har svært ved at blive på arbejdsmarkedet, da de ofte har lange sygdomsperioder. Mange af PTU s patienter vil gerne tilbage til arbejdsmarkedet eller som minimum have en tilknytning til det det er ikke altid muligt, og det øger patienternes frustration. Fra Diabetesforeningen lyder det, at diabetespatienterne gennemsnitligt har en lavere pensionsalder i forhold til normalbefolkningen. Mange pårørende bliver påvirket af patientens psykiske tilstand, og således svarer 12 ud af 13 organisationer, at de psykiske konsekvenser af den fysiske sygdom påvirker familie og netværk i negativ grad. I Parkinsonforeningen forklarer man blandt andet dette med, at de alvorligt syge patienter ofte ikke magter at deltage i livet omkring sig på samme måde som tidligere og opgiver aktiviteter, hvilket er med til at påvirke familie og netværk. Desuden skaber depression hos patienterne utryghed hos familien. 6 ud af 13 organisationer oplever, at den fysiske sygdom påvirker patienternes lyst til at leve, som eksempel er det dokumenteret, at patienter med parkinson oftere har selvmordstanker end raske mennesker selvmordsfrekvensen er dog ikke højere. Støttemuligheder Når fysisk sygdom udvikler sig til psykiske problemer, kan der opstå behov for særlige ydelser eller særlig støtte til patienten, så vedkommende kan komme videre i livet en støtte der f.eks. kunne bestå af psykologhjælp. Således svarer mere end halvdelen af organisationerne, at psykologhjælp i forbindelse med diagnosticering af den fysiske sygdom i overvejende grad vil kunne dæmme op for større psykiske problemer hos patienten. De øvrige organisationer mener, at psykologhjælp i nogen grad vil kunne dæmme op for større problemer. Patienterne i 11 ud af 13 organisationer efterspørger på nuværende tidspunkt tilbud om hjælp f.eks. psykologstøtte som kun i meget begrænset omfang er offentligt tilgængeligt. Kun 2 ud af de 13 organisationer oplever, at patienternes behov for psykisk støtte kan tilgodeses inden for de 6

8 gældende ydelser i det offentlige Danmarks Lungeforening og Dansk Epilepsiforening. Til gengæld oplever begge disse foreninger, at patienterne ofte ikke har råd til at betale for den støtte, de har behov for. Det har været muligt for 10 ud af de 13 organisationer at besvare spørgsmålet om, hvorvidt deres patienter har mulighed for at betale for den støtte, de har brug for. Af de 10 svarer 5 organisationer, at de fleste ikke har råd, 2 svarer at kun 10 procent af patienterne har råd, 1 svarer, at 30 procent af patienterne har råd, og 2 svarer, at cirka 60 procent har råd. Overordnet tegner sig dermed et billede af, at der ikke alene mangler tilbud, men at størstedelen af de alvorligt syge eller ulykkesramte ikke har råd til at betale for den psykologiske støtte eller behandling, der er nødvendig for at bringe dem ordentligt videre i deres liv og hverdag. 5. Efterspørger jeres medlemmer tilbud om hjælp f.eks. i form af psykologstøtte som ikke på nuværende tidspunkt er offentligt tilgængeligt? Nej slet ikke Nej det er meget få 2 Ja en del gør 7 Ja i overvejende grad 4 Nej slet ikke Nej det er meget få Ja - en del gør Ja i overvejende grad Danmarks Lungeforening og Dansk Epilepsiforening er de eneste, der oplever, at patienterne kun i meget begrænset omfang efterspørger tilbud, der ikke er offentligt tilgængelige. I langt de fleste organisationer efterspørger patienterne hjælp til at håndtere de psykologiske udfordringer en hjælp, der ikke er offentligt tilgængelig i det omfang eller på det tidspunkt, der er behov for den. Organisationerne tilkendegiver, at det i særlig grad drejer sig om psykologsamtaler. Diabetesforeningen skriver, at mange selv med en henvisning fra lægen må vente på hjælpen, da der er for få psykologer med ydernummer (kun psykologer tildelt et ydernummer kan tage imod en henvisning og dermed give patienten rabat i overensstemmelse med sygesikringen). Danmarks Lungeforening forklarer, at mange efterspørger samtaler om angst og om dét at være syg. I Kræftens Bekæmpelse fortæller man, at patienter efterspørger tilbud, når de oplever ventetid på psykologhjælp eller ved akutte krisereaktioner. Derudover i situationer, hvor patienten ikke har råd til at betale egen-andelen af f.eks. samtaler hos en psykolog og i situationer, hvor der er brug for længere forløb end dét, der støttes økonomisk af det offentlige. 7

9 Fra Dansk Fibromyalgi-Forening og Hjerteforeningen lyder det, at mange patienter foruden individuelle psykologsamtaler efterspørger gruppesamtaler og større indblik i de psykiske reaktionsmønstre forbundet med deres sygdom. I Hjerteforeningen understreger man desuden, at de individuelle behov for hjælp til at takle psykiske udfordringer kan ændre sig over tid. 6. Vil psykologhjælp i forbindelse med diagnosticering af den fysiske sygdom kunne dæmme op for større psykiske problemer hos patienten? Nej slet ikke Nej i mindre grad Ja i nogen grad 6 Ja i overvejende grad 7 Nej slet ikke Nej i mindre grad Ja i nogen grad Ja i overvejende grad 5,5 6 6,5 7 7,5 Alle organisationer vurderer, at psykologhjælp vil hjælpe patienterne, når de diagnosticeres med en alvorlig sygdom eller kommer ud for en ulykke. Hjælpen kan ifølge ca. 50 procent af organisationerne i overvejende grad dæmme op for udvikling af større psykiske problemer hos patienterne. Ifølge de øvrige organisationer vil psykologhjælp ved diagnosticering kun i nogen grad dæmme op for større psykiske problemer. Diabetesforeningen gør opmærksom på, at den kontakt diabetikeren har på diagnosetidspunktet er afgørende men at også unge i puberteten og under uddannelse har brug for hjælp, uden at de nødvendigvis får den tilbudt. Diabetesforeningen kan henvise til mere dokumentation på området. Danmarks Lungeforening fortæller, at mange af deres patienter er fra en generation, hvor man ikke naturligt tænker på psykologhjælp som en mulighed. Parkinsonforeningen oplyser, at deres patientgruppe oftere får større behov for en psykolog, når de oplever funktionstab og påvirkes på identiteten. Det sker typisk ikke inden for de første seks måneder efter diagnosticering, som er den generelle grænse for, at læger kan henvise til psykologbehandling. Patienter med Parkinson efterspørger ifølge Parkinsonforeningen et løbende tilbud. 8

10 7. Har jeres medlemmer råd til at købe sig til den psykologhjælp, de har behov for i forbindelse med de psykiske udfordringer? Nej de fleste har ikke råd. 5 Kun nogle har ca. 60 pct. 2 Kun nogle har ca. 30 pct. 1 Kun nogle har ca. 20 pct. 2 Ja de fleste har råd Nej de fleste har ikke råd. Kun nogle har ca. 60 pct. Kun nogle har ca. 30 pct. Kun nogle har ca. 20 pct. Ja de fleste har råd Det har her været umuligt for Diabetesforeningen, Astma og Allergi Danmark og Hjerteforeningen at besvare spørgsmålet. Det betyder, at 10 ud af 13 organisationer har indgivet svar. Danmarks Lungeforening, PTU, Parkinsonforeningen, Dansk Epilepsiforening og Scleroseforeningen svarer, at de fleste af deres patienter ikke har råd til at købe den psykologhjælp, de har brug for. I Gigtforeningen og Dansk Fibromyalgi-Forening har kun 20 procent af patienterne råd, og Kræftens Bekæmpelse svarer, at kun 30 procent af de kræftramte kan betale. I Colitis-Crohn Foreningen og Nyreforeningen har ca. 60 procent af patienterne råd til at betale for psykologstøtten. Colitis-Crohn Foreningen forklarer, at mange unge ikke har råd til psykologhjælp men også, at det ofte er den gruppe, der har særligt behov for hjælpen. Dansk Fibromyalgi-Forening oplyser, at mennesker med fibromyalgi ofte har haft kontakt til sundhedsvæsenet i mange år før den endelige diagnose bliver stillet derfor er denne gruppe ofte ramt på økonomien og har ikke noget økonomisk overskud. I Nyreforeningen oplever man, at en hel del nyresyge går til psykolog, som de selv betaler for. Har de nyresyge en meget stram økonomi på dagpengeniveau forsøger foreningen at dække deres egenbetaling til psykologen. Foreningen kan desuden fortælle, at halvdelen af deres voksne patienter er på varig overførelsesindkomst, og derfor har færre økonomiske ressourcer end normalbefolkningen. 9

11 Parkinsonforeningen oplyser, at mange af deres patienter er pensionerede og derfor generelt ikke så økonomisk velstillede. De fleste patienter i Scleroseforeningen må nedsætte deres arbejdstid, gå på fleksjob og med tiden på førtidspension derfor har også de meget svingende muligheder for at kunne betale for hjælp. Forværring af fysisk sygdom pga. psykiske problemer De psykiske problemer hos patienter, der har en alvorlig sygdom, en kronisk sygdom eller har været ude for en ulykke, forværrer i overvejende grad den fysiske skade. Således svarer 11 ud af 13 organisationer, at de psykiske problemer hos deres medlemmer/patienter forværrer patienternes primære sygdom. 8. Er det jeres oplevelse, at psykiske problemer forværrer den fysiske sygdom hos jeres medlemmer? Nej overhovedet ikke Nej ikke udpræget 2 Ja en del 6 Ja i høj grad 5 Nej overhovedet ikke Nej ikke udpræget Ja en del Ja i høj grad ud af 13 organisationer tilkendegiver, at den psykiske tilstand hos patienterne spiller en afgørende rolle i forhold til den fysiske sygdom. Parkinsonforeningen supplerer med oplysninger om, at depressive og kognitive problemer kan være invaliderende og betyde, at patienten ikke får trænet sin fysisk så meget, som det er nødvendigt for at mindske og udskyde fysiske symptomer. Hjerteforeningen fortæller, at de psykiske problemer kan gøre det svært for patienterne at finde overskud til at ændre livsstil, hvad der er særligt vigtigt for mange med en kronisk eller alvorlig sygdom. Foreningen oplyser, at angsten for at motionere i særlig grad præger patienterne, der i stedet undgår at bevæge sig for meget. Stress har også store konsekvenser for den fysiske tilstand og har en direkte forbindelse til flere af de fysiske symptomer. Således påvirker stress og andre psykiske problemer blodsukkeret hos diabetikere og har ifølge 10

12 Colitis-Crohn Foreningen også en negativ effekt på tarmsygdomme. Gigtforeningen kan berette, at foreningens patienter ofte selv angiver, at deres fysiske symptomer forværres, hvis de har det psykisk dårligt. Hos Astma og Allergi Danmark er det hovedsageligt patienter med astma og eksem, hvis fysiske tilstand påvirkes af psyken. I Danmarks Lungeforening og i PTU oplever man ikke en udpræget sammenhæng mellem de psykiske problemer og den fysiske tilstand. Dog oplyser PTU, at der er en forbindelse, og at jo større de psykiske problemer er hos patienterne, jo færre kræfter har de til at tage sig af deres fysiske lidelser. 11

Psykiske problemer har mange ansigter

Psykiske problemer har mange ansigter Psykiske problemer har mange ansigter mød nogle af dem her DANSKE PATIENTER Psykiske problemer har mange ansigter mød nogle af dem her Danske Patienter, maj 2011 Kan downloades fra: www.danskepatienter.dk

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Danske Patienters strategi og mål 2012-2015 og aktivitetsplan 2011/2012

Danske Patienters strategi og mål 2012-2015 og aktivitetsplan 2011/2012 12. marts 200 september 2011 Danske Patienters strategi og mål 2012-2015 og aktivitetsplan 2011/2012 1. Indledning Danske Patienter arbejder for at fremme patientinteresser i det danske sundhedsvæsen.

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan?

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? En inspirationspjece til politiske og administrative ledere i sundhedsvæsenet December 2008 1 Indhold Formål 3 Patientinddragelse på forskellige niveauer

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2.

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. Den onkologiske patient og den sociale lovgivning Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. oktober 2014 Sygedagpenge Der kan max udbetales sygedagpenge i 22 uger, med mindre

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Kort om undersøgelsen

Kort om undersøgelsen Kort om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført fra 30. marts til 23. april 2012 af BP Research en analyseenhed under BEDRE PSYKIATRI. 352 pårørende har medvirket i den webbaserede undersøgelse. Respondenterne

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning Psykologisk krisehjælp og coaching - vejledning Hvis du har trivselsproblemer på din arbejdsplads eller privat, som gør at du ikke kan fungere i dit arbejde, så har vi i Silkeborg Kommune to former for

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt Indhold

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA

NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA Danske Patienter offentliggjorde i september 2013 indspillet: Patientcentrerede kvalitetsmål. Heri opfordrer Danske Patienter til, at der i Danmark igangsættes et strategisk

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Bilag 2: Brugerbehov og personas

Bilag 2: Brugerbehov og personas Bilag 2: Brugerbehov og personas Oversigt over behov og udfordringer BEHOV 1: Jeg har behov for at leve sundt så min sygdom ikke forværres BEHOV 2: Jeg har behov for at kunne leve et normalt liv, hvor

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

FIND MERE INFORMATION. - om hjemmesider og pjecer, som kunne være til nytte for dig, som er pårørende til en patient på hospice.

FIND MERE INFORMATION. - om hjemmesider og pjecer, som kunne være til nytte for dig, som er pårørende til en patient på hospice. FIND MERE INFORMATION - om hjemmesider og pjecer, som kunne være til nytte for dig, som er pårørende til en patient på hospice. SUNDHED.DK Sundhed.dk tilbyder en lang række informationer om fx sundhed,

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Bilag 5: Samlet oversigt over samarbejde med frivillige organisationer

Bilag 5: Samlet oversigt over samarbejde med frivillige organisationer Bilag 5: Samlet oversigt over samarbejde med frivillige organisationer Oversigt over kommunernes samarbejde m. frivillige organisationer om palliativ indsats Kommuner Samarbejder m. frivillige organisationer

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. 1220 København K tlf. 33140010. mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk

Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. 1220 København K tlf. 33140010. mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. 1220 København K tlf. 33140010 mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk Under protektion af H.K.H. Kronprinsesse Mary Den gode vejledning Sammenskrivning

Læs mere

Samarbejde med patientforeninger. Workshop ved TR-Forum 2011

Samarbejde med patientforeninger. Workshop ved TR-Forum 2011 Samarbejde med patientforeninger Workshop ved TR-Forum 2011 Sådan går det 100 medlemmer, fra de er 20 til 65 år Pct. Mænd Kvinder Alderspension 72 72 Dødsfald 14 8 Førtidspension 14 20 Kritisk syg 18 15

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Hvad er LMS? Formål: at give støtte, rådgivning og information til personer, der

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Høring vedrørende Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for sundhedspersonalets

Høring vedrørende Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for sundhedspersonalets Til adressaterne på den vedlagte liste over høringsparter j.nr. 7-203-02-516/6/CIU Høring vedrørende s Anbefalinger for sundhedspersonalets møde med pårørende til alvorligt syge Hermed udsender Anbefalinger

Læs mere

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter København Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Foredrag/temamøder 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-10 Faste tilbud 11 Lad dig inspirere Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

Danske Patienters anbefalinger til et kommende

Danske Patienters anbefalinger til et kommende 12. marts 200 9Marts 2009 Danske Patienters anbefalinger til et kommende klagesystem Indledning Danske Patienter ønsker en revision af det nuværende klagesystem. Det nuværende klagesystem virker uoverskueligt,

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan.

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan. Lægeforeningen Notat 26. juni 2009 Jr. 2009-3782/265277 PK Emne: Til: Fra: En national forebyggelsesplan for hele befolkningen Ministeren for Sundhed og Forebyggelse Lægeforeningen Lægeforeningen redegør

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området 18. september 2013 Den grundige udgave Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området Forkortelser Serviceloven Lov om social service 100-bekendtgørelsen Bekendtgørelse 648 af

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Forebyggelse som en del af pensionsordningen Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Hvorfor er der brug for forebyggelse i pensionsordningen? 2 Hvorfor er PensionDanmark gået ind i forebyggelse?

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Kursus Katalog Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Emner 4 Udviklingshæmning 5 Autismespektrumforstyrrelser 6 Angst 7 OCD 8 Depression og Bipolar lidelse 9 Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Det falder på et tørt sted

Det falder på et tørt sted Det falder på et tørt sted Erfaringer og viden fra Sjældne Diagnosers satspuljeprojekt om Retssikkerhed for mennesker med sjældne handicap i de nye kommuner Det falder på et tørt sted - Erfaringer og viden

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Rapporten er udarbejdet af Kompas Kommunikation for Abbott Danmark.

Rapporten er udarbejdet af Kompas Kommunikation for Abbott Danmark. LEDDEGIGT I DANMARK ANNO 2008 700.000 danskere har muskel- og skeletsygdomme som f.eks. gigt. Denne rapport handler om de ca. 35.000 danskere, som lever et hæmmet liv med leddegigt. 4 ud af 10 af dem forventer

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Uddybning af problemfelter i forhold til at få tildelt psykolog/ psykoterapeuthjælp, hvis man har været udsat for seksuelt misbrug

Uddybning af problemfelter i forhold til at få tildelt psykolog/ psykoterapeuthjælp, hvis man har været udsat for seksuelt misbrug Pdf-fil til underskriftindsamling Garanti for hjælp til ofre for seksuelt misbrug fra hjemmesiden www.barndombyttes.dk Uddybning af problemfelter i forhold til at få tildelt psykolog/ psykoterapeuthjælp,

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET.

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Gennem dit arbejde får du viden om menneskers livsforhold og helbred. Du kan sætte fokus på

Læs mere

Frivillig. Lungekræftlinien 7021 0104 Vi håber også at kommunerne efterhånden kommer i gang med rehabilitering. www.lungekraeft.dk

Frivillig. Lungekræftlinien 7021 0104 Vi håber også at kommunerne efterhånden kommer i gang med rehabilitering. www.lungekraeft.dk april 2007 Nr. 2, 3 årgang Køb støttearmbåndet 20 kr. Kære Medlem, Foråret så sagte kommer! www.lunglife.dk eller på tlf. 4649 1067 Frivillig til foreningsarbejde? Kontakt sekretariatet. Og hvor er det

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Høringsliste ATP. Aarhus Universitet. Aalborg Universitet. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag: Ligger under ATP. Advokatrådet, Akademikerne

Høringsliste ATP. Aarhus Universitet. Aalborg Universitet. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag: Ligger under ATP. Advokatrådet, Akademikerne Høringsliste ATP Aarhus Universitet Aalborg Universitet Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag: Ligger under ATP Advokatrådet, Akademikerne Alzheimer foreningen, Ankestyrelsen Anker Fjord Hospice Arresødal

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere