Hvilke uddannelser fodrer mediearbejdsmarkedet?

Transkript

1 Hvilke uddannelser fodrer mediearbejdsmarkedet? Et debatoplæg til arbejdsgruppe Beskæftigelses & Uddannelsesudvalget Dansk Journalistforbund Dansk Journalistforbund DJUK/ juli 2005

2 Hvem fodrer egentlig mediearbejdsmarkedet? Oplægget her er lavet sommeren 2005 til Beskæftigelses- & Uddannelsesudvalget i Dansk Journalistforbund. På de næste sider prøver vi at give et overblik over, hvilke uddannelser man kan støde på på mediearbejdsmarkedet. Det er et hipt marked, og det tiltrækker mange med meget forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Fagligheder flyder rundt og støder ind i hinanden hele tiden. Journalistisk, Medier eller Kommunikation? At markedet er flydende og løbende indoptager nye fagligheder og udvikler de eksisterende, understreges af en søgning i statens store Uddannelsesguide.dk. Grafiker design, Fotografering og Journalistik giver ganske vist stadig kun beskedne resultater (18 hits for Journalistik inkl. cand.mag. i Østeuropastudier!). Men søger man på Medier (76 hits) eller Kommunikation (316) vælter det frem. Mediebegrebet er meget bredt i dag. Og kommunikation indgår som en naturlig i mange uddannelser i dag lige fra Konstabel i Søværnet til Medicinstudiet. Men hvad er Mediebranchen så? Det er et stadig sværere spørgsmål at besvare. For hvad er medier i dag? Her vil vi læne os op af definitionen i undersøgelsen Mediearbejdsmarkedet uddannelse, arbejdskraft & kompetencer (2003). Men vi læner os kun. I undersøgelsen fra 2003 er benyttet en lidt bredere branchedefinition. Det ville dog gøre det her lille projekt en smule mere omfangsrigt, så i det følgende har vi valgt at begrænse det til det mere traditionelle mediemarked. Det vil sige aviser & blade, tv, radio og så det lidt uhåndterlige kommunikation. Vi har spurgt dem For at få et så reelt overblik over de mange uddannelser som muligt har vi gjort to ting. For det første har vi kigget på hvordan de forskellige uddannelser formelt er defineret, og hvordan de officielt viser sig frem. Vi har kigget i studieordninger og bekendtgørelser og set på, hvordan uddannelserne er beskrevet på hjemmesider og i informationsmateriale. For det andet har vi snakket med studievejledere og undervisere fra uddannelserne for at høre, hvordan de selv opfatter uddannelsen og hvem det er de producerer til. Det giver et mere nuanceret billede. Hvad kan oplægget bruges til? Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om en objektiv kortlægning eller undersøgelse. Det her er ikke videnskab. Den slags kræver en adgang til statistiske facts, som vi ikke har haft. Du kan altså ikke med de her sider i hånden sige, at alt nu er klart og kortlagt. Det er det ikke. 2

3 Det her oplæg kan primært bruges til at få en bedre ide om, hvor bredt markedet egentlig er. Og så giver det et indblik i og overblik over, hvad de forskellige uddannelser går ud på. Det er et oplæg, der i sit valg af indhold og struktur lægger op til diskussion: Hvad med de uddannelser, der er udeladt? Hvorfor er de grupperet, som de er? Den slags spørgsmål og en masse andre vil vi gerne være med til at sætte i gang. Flydende faggrænser Professionsuddannelsen kan trygt erklæres for død. Det er det indtryk man får, når man prøver at kigge på, hvilke uddannelser, der er i spil på et afgrænset marked som det traditionelle mediearbejdsmarked. Alle byder ind med gode ideer og generelle kompetencer som formidling og kommunikation. Og de uddannelser, der har specifikt fokus på mediearbejdsmarkedet, er i dag i fuld gang med at kigge ud i verden efter andre og nye markeder. To grupper af uddannelser På baggrund af ovenstående er uddannelserne på de næste sider inddelt i to overordnede grupper: I den første og den mindste gruppe er de uddannelser, som er målrettet mediemarkedet. Det vil sige, at de både i deres formelle beskrivelser og i deres udmeldinger har fokus på det traditionelle mediearbejdsmarked. At de her grupperet for sig selv handler lige så meget om historik og tradition, som det handler om uddannelsernes fokus. Vi vil på den måde gerne være med til at skabe lidt debat. Uddannelserne i den anden gruppe leverer også hoveder & hænder til medierne. Det siger de i hvert fald, når man spørger dem. Men modsat første gruppe, er det ikke det primære fokus. Mange af uddannelserne heri har nemlig slet ikke et sådan. Denne anden gruppe er for overskuelighedens skyld (og for at påpege en meget stærk tendens) delt ind i to mindre: Uddannelser med moderne digitale værktøjer (2.1) som omdrejningspunkt i den ene og akademiske uddannelser i den anden (2.2) med enkelte undtagelser. 3

4 Mange nye digitale uddannelser Det brede mediebegreb er i dag tydeligt kendetegnet ved de mange nye digitale uddannelser. De er skudt frem på alle niveauer de sidste par år. Ikke mindst de nye universiteter har været gode til at finde på nye digitale kandidatuddannelser. Derudover er der i dag en temmelig stor mængde kortere digitale uddannelser, som tager udgangspunkt i en eller flere specifikke funktioner ved den digitale teknologi for eksempel 3D Animation eller DTP. Fælles for denne gruppe af uddannelser er, at de færdiguddannede i høj grad finder plads på arbejdsmarkedet i kraft af deres digitale færdigheder. Håndværkerne er blevet digitale. Alle slags akademikere En tydelig tendens er, at endog rigtig mange af de akademiske uddannelser leverer arbejdskraft til den traditionelle mediebranche. Fra traditionelt at have haft fokus på markeder som centraladministrationen eller gymnasieskolen, er der i dag mange højtuddannede, som arbejder alle mulige andre steder også i mediebranchen. Og de kommer fra vidt forskellige fag. Udover de humanistiske kandidatuddannelser (cand.mag. erne), som for de flestes vedkommende i et vist omfang bekender sig til kommunikation og i mindre grad medier, byder også cand.scient. pol erne og cand.merc. ere ind på mediearbejdsmarkedet. Endda i stigende grad. Videre perspektiver En skudsikker og objektiv kortlægning af, hvilke uddannelser, der fodrer mediearbejdsmarkedet er næppe muligt. Men det kunne være interessant at sammenholde de kvalitative data heri med, hvilke uddannelser medlemmerne af Dansk Journalistforbund har. Desuden kunne en diskussion af, hvilken rolle journalistikhåndværket skal have i de forskellige uddannelser være relevant. For eksempel i forbindelse med det nye tilvalgsfag i Journalistik, som SDU udbyder i en nær fremtid. God læselyst & god debat. LVU, MVU, KVU står for hhv. Lange, Mellemlange og Korte Videregående uddannelse Institutioner: KU = Københavns Universitet AU = Århus Universitet AAU = Aalborg Universitet (Aalborg, Esbjerg, København) SDU = Syddansk Universitet (Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg, Flensborg) CBS = Handelshøjskolen i København ASB = Handelshøjskolen i Århus ITU = IT-Højskolen Erhvervsuddannelse er en uddannelse i en virksomhed (læreplads) med skoleophold på fx Teknisk Skole. De korte indholdsbeskrivelser af uddannelserne er hentet fra 4

5 1. Teknikere & Indholdsmagere Uddannelserne listet nedenfor har specifikt fokus på det traditionelle mediearbejdsmarked. I den her gruppe er der både erhvervsuddannelser og akademiske uddannelser og så alt det i mellem de to. Grænsen er flydende men man kan lidt forsigtigt dele dem op i en gruppe, som producerer indholdet til aviser, blade, radio og tv og en gruppe som hjælper med at få afviklet og understøttet indholdet teknisk. Uddannelserne har en tæt tilknytning til mediearbejdsmarkedet i form af både praktikordninger og en hvis styring af uddannelserne af arbejdsmarkedets parter. UDDANNELSER: Film- & Tv-assistent 2½ år, Erhvervsuddannelse Film- og tv-assistenten arbejder som assistent på en række områder, som for eksempel produktionsassistent, kameraassistent eller lys assistent i et filmproduktionsselskab, eller på et tvproduktionsselskab. På specialet film- og tv-assistent lærer du at optage, bearbejde og at afvikle tv- og videoproduktioner. Du lærer at sammenkoble og betjene det udstyr, der bruges til produktionen. Du lærer også at vedligeholde det elektroniske grej. TV-tilrettelægger / Dokumentarinstruktør Filmskolen 4 år, MVU På tv-uddannelsen lærer du at producere dokumentarprogrammer, magasiner og studieprogrammer eller underholdningsprogrammer med entertainere, skuespillere m.v. På faglinjen tv-tilrettelægger arbejder man især med programudvikling, research, instruktion og efterbearbejdning af 1-kamera dokumentarproduktioner optaget on location. Fotograf Københavns Tekniske Skole Medieskolerne i Viborg 4 år + 6 mdr., Erhvervsuddannelse Du lærer alt om fotografi og levende billeder. Det er både portrætter, reklamefotos, film og video. Du lærer om den nyeste teknik, og du kan bl.a. specialisere dig inden for reklamefoto, portræt og klinisk fotografering. Journalist (+ cand.public.) Danmarks Journalisthøjskole Syddansk Universitet Roskilde Universitetscenter 3-5 år, MVU, LVU Du lærer, hvordan man arbejder som journalist eller informationsmedarbejder, hvordan man finder information og skriver artikler.

6 Fotojournalist Danmarks Journalisthøjskole 4 år, MVU Som fotojournalist lærer du at kommunikere i billeder. Ud over fotografiske og visuelle færdigheder får du også en journalistisk baggrund. Studieproducer / Flerkamerainstruktør Filmskolen 4 år, MVU På tv-uddannelsen lærer du at producere dokumentarprogrammer, magasiner og studieprogrammer eller underholdningsprogrammer med entertainere, skuespillere m.v. På faglinjen studieproducer ligger hovedvægten på konceptudvikling, redaktion, produktionsdesign og instruktion af flerkamerastudieproduktion med gæster, scenografi, finansiering og budget. Film- og tv-produktionstekniker Københavns Tekniske Skole, Medieskolerne i Viborg 5 år, Erhvervsuddannelse Arbejder primært i det produktionstekniske område, som for eksempel på en landsdækkende tvstation eller et tv-produktionsselskab. På specialet Film- og tv-produktionsteknikeren lærer du om arbejdet ved film- og tv-optagelser som filmfotograf, kameramand, lydtekniker, lystekniker, redigeringstekniker, billedmixer eller producerassistent, eller en blanding af det hele. 6

7 2.1 De Digitale & Designerne Den første gruppe af uddannelser, som byder ind på mediearbejdsmarkedet, men ikke har det som primære marked, er de digitale. Fælles for denne gruppe af uddannelser er, at de producerer hænder & hoveder, som er endog rigtig gode til at bruge moderne digital teknologi. De kan designe, udvikle & vedligeholde websider og i det hele taget afvikle medieprodukter (i bred forstand) på digitale platforme. Den her gruppe af uddannelser er bred. Den indeholder både kortere tekniske og længere akademiske uddannelser. Det er nemlig sådan, at de færdiguddannede i den her gruppe, langt hen ad vejen havner i job, hvor det er deres digitale evner, der er det primære. De bliver hyret på deres specifikke og faglige kompetencer. UDDANNELSER: Designer Kolding Designskole Danmarks Designskole Grafisk Design, Visuel Kommunikation, Illustration hvor du bl.a. arbejder med visuel formidling, beskrivende og fortolkende illustration, reklame, foto og elektronisk grafik. Digital design og interaktive medier - På uddannelsen lærer du bl.a. at arbejde med digitale og interaktive kommunikationsløsninger inden for fx tv, game og web. Grafisk kommunikation - Art Director og Grafisk designer Højer College Den Grafiske Højskole 3 år, MVU Du lærer at kommunikere visuelt, at få det grafiske produkt gjort færdigt og at have styr på økonomien. Du lærer også at samarbejde med andre om udvikling og realisering af grafiske projekter. Karakteranimatoruddannelsen Animationsværkstedet, Viborg. 3½ år, MVU Karakteranimatoruddannelsen (KAU) har til formål at uddanne karakteranimatorer på højt fagligt niveau til danske og internationale virksomheder, der arbejder med processer baseret på animationsteknik til publicering i film, tv eller computerbaserede medier. Animationsuddannelsen Filmskolen 4 år, MVU På uddannelsen lærer du at fungere som instruktør både kunstnerisk og praktisk. Du arbejder med animation i biograffilm, tv-produktioner, special effects i realfilm, computerspil, computerfortællinger og lignende. 7

8 Multimedier (cand.it.) Aalborg Universitet Århus Universitet Multimedier handler om kommunikation, medier og informationsteknologi. Du lærer bl.a. at programmere og arbejde praktisk med forskellige former for interaktive digitale medier, fx video, 3-dgrafik, tekst og billeder. Medialogi (cand.scient.) Aalborg Universitet (Esbjerg/København) Medialogi er både en teknisk og kreativ uddannelse. Du lærer at bruge moderne teknologi til at lave bl.a. computerspil, film og musik. Du arbejder fx med produktion af tegnefilm og lærer om både den tekniske og kunstneriske side af arbejdet. Humanistisk Informatik (cand.mag.) Aalborg Universitet Humanistisk informatik handler om de vilkår og mekanismer, som gælder for menneskers kommunikation. Og det både, når det sker med brug af medier og it, og når det sker i almindelig samtale mennesker imellem. Multimediedesigner Erhvervsakademier landet over 2 år, KVU På uddannelsen til multimediedesigner arbejder du med ny teknologi og lærer både at designe, planlægge og opbygge fx hjemmesider. Du lærer også at styre og administrere en multimedieproduktion. Digital Media Grenå, Odense, Roskilde, Viborg og Ålborg Tekniske Skole 3½ år, Erhvervsuddannelse På specialet Multimedieanimator lærer du om 3D-animaiton, avanceret modellering, overfladekonstruktioner og animering. Desuden lærer du at omsætte idéer til produkter På specialet Multimedieintegrator lærer du programmering, avanceret programinstruktion og integration af lyd, video, grafik og tekst i interaktive brugerflader. Du lærer også at opbygge kommunikationsservere Informationsvidenskab (cand.mag.) SDU, AAU og AU Studiet handler om forholdet mellem mennesker og teknologi. Du undersøger de forandringer, som informationsteknologien, fx computere og mobiltelefoner, skaber for mennesker. Medieproduktion og ledelse (MPL) Den Grafiske Højskole 3 år, MVU På uddannelsen lærer du om forskellige grafiske produkter og de teknologier, som ligger bag samt økonomi, ledelse og markedsføring. 8

9 Interaktive Medier RUC 3 år, LVU Uddannelsen handler om, hvordan man udvikler computersystemer til fx undervisning. Du lærer både om den tekniske del, fx hvordan man designer en database, og om hvordan man tilpasser et system til en bestemt målgruppe. Mediegrafiker Herning, Kolding, København, Odense, Roskilde, Aalborg og Århus Tekniske Skole 4 år, Erhvervsuddannelse På uddannelsen lærer du at sætte tekst og billeder op via dtp-programmer (DeskTop Publishingprogrammer) og få dem til at passe ind i layoutet. Du arbejder både med trykte og digitale medier. Bibliotekar DB og Kandidat (cand.scient.bibl.) Danmarks Biblioteksskole, Kbh. og Aalb. 3½ år (MVU), 5 år (LVU) Uddannelsen lærer dig at strukturere viden. Det kan være viden på internettet, på biblioteket, i en virksomhed og andre steder, hvor man har brug for at indsamle information og stille den til rådighed på en forståelig måde. Cand.it. DKM ITU It er andet og mere end teknologi. Du får en teoretisk viden om, hvordan man fx kan udvikle nye måder at formidle information via it, og hvordan man gør det brugervenligt. Du lærer også at bruge din teoretiske viden i praksis. 9

10 2.2 Akademikerne cand.anything. Nød lærer som bekendt nøgen kvinde alt muligt. Akademikernes arbejdsmarked har altid været bredt og diffust og præget af en ledighed, der har cyklet op og ned. At traditionelle markeder pludselig var fyldt op med høj ledighed til følge, har åbnet en masse nye døre for de verdensfjerne LVU er. De er ligesom bare gledet ind over det hele - og således også på mediearbejdsmarkedet. Fordybelse i det specifikke kendetegner alle uddannelserne nedenfor. Enkelte bringer deres fagspeciale i spil og får på den måde hul igennem til for eksempel mediebranchen. Men det fagspecifikke fokus lægges ofte på hylden, når de kommer ud på arbejdsmarkedet. Og det gælder som oftest også, hvis de finder vej til mediearbejdsmarkedet, hvor de primært arbejder med at levere indhold og løse administrative opgaver. Ingen af de nedenstående har fokus på det traditionelle mediearbejdsmarked i deres formelle og kvalitative udmeldinger. Det er blot en mulighed blandt andre. Men det er listen over de uddannelsesbaggrunde, der mest oplagt kommer i spil i mediebranchen blandt andet fordi de fleste af dem i mere eller mindre grad har et kommunikationsaspekt i sig. UDDANNELSER: cand. hum. (cand.mag. + linc.) Universiteter Handelshøjskoler Studiet af sprog, kommunikation, kunst og kultur. Fx en historisk udvikling eller en systematisk sammenhæng mellem flere sprog, filosofiske ideer, film eller andre kunstværker. Arbejdsformen er selvstændig, og du kommer til at læse meget. Medievidenskab (cand.mag.) KU, SDU, AU Du studerer de moderne massemedier som fx tv, radio og computermedier. Du lærer bl.a. om, hvordan de moderne medier udvikler sig, og du arbejder selv praktisk med forskellige former for medier, fx kamera og redigeringsudstyr. Litteraturvidenskab / Litteraturhistorie (cand.mag.) KU, SDU, AU Litteraturvidenskab handler om international litteratur og kultur. Du studerer forskellige former for tekster, fx drama, digte og romaner og lærer at analysere og fortolke dem. 10

11 Moderne kultur & Kulturformidling (cand.mag.) KU Du studerer den vestlige verdens kultur fra midten af det 19. århundrede og frem til i dag. Du lærer at analysere, fx billedkunst og litteratur, og du lærer om de forskellige kulturinstitutioner som forlag, teatre og museer. Visuel kultur (cand.mag.) KU Visuel kultur er en kandidatuddannelse, som du kan blive optaget på, hvis du har en bacheloruddannelse inden for området. Den retter sig mod formidling og undervisning inden for det kulturelle område. Kultur og formidling (cand.mag.) SDU Du studerer forskellige former for historisk og moderne kultur og lærer om forskellige former for kulturformidling. Du kan fx vælge at arbejde med mode, billedkunst eller film. Historie (cand.mag.) KU, AU, SDU, RUC, AAU Historie handler om, hvordan vi forstår og beskriver fortiden og de historiske begivenheder. På studiet lærer du at arbejde med fortidens kilder, fx tekst eller billeder og at forholde dig kritisk til dem. Sprogpsykologi (cand.mag.) KU Sprogpsykologi handler om den betydning eller forståelse, mennesker skaber med sprog. På uddannelsen lærer du om forskellige former for kommunikation, fx tale, forståelse og lytten samt det at læse og skrive en tekst. Retorik (cand.mag.) KU (+ supplering AU) Retorik handler om, hvad god tale og skrift er, og om hvordan man taler og skriver godt. På uddannelsen arbejder du med forskellige tekster, fx politiske taler eller avisartikler. Dansk / Nordisk (cand.mag.) KU, AU, SDU, RUC, AAU På uddannelsen studerer du dansk og nordisk sprog, litteratur og kultur. Du arbejder fx med grammatik, samtaleanalyse, medier og tekstanalyse. Kunsthistorie (cand.mag.) KU, AU Du lærer at analysere billeder og andre visuelle udtryksformer, både historiske og aktuelle. Kunsthistorie handler både om klassisk og moderne kunst, arkitektur, skulptur og nye medier og design. 11

12 Semiotik (cand.mag.) SDU, AU Semiotik er læren om tegn. På studiet arbejder du med forskellige tegnsystemer fx sprog og billeder, og du lærer at arbejde med klassiske modeller over tegn og deres funktion. Kultur, kommunikation og globalisering (cand.mag.) AAU På studiet kultur, kommunikation og globalisering studerer du bl.a. i international markedskommunikation, interkulturelle forhold i organisationer og internationale samfundsforhold i forbindelse med dit valgte fremmedsprog: engelsk, fransk, tysk eller spansk. Kommunikation & PR (cand.comm. / cand.scient.soc.) RUC 3 år, LVU Public relations handler om, hvordan man kan påvirke og forbedre en virksomheds forhold til omverdenen. Det kan fx være gennem formidling af virksomhedens værdier omkring miljø og arbejdsforhold for de ansatte. Sprog og international virksomhedskommunikation SDU, AAU 5 år, MVU Fokus ligger på sprog og kommunikation i organisationer og virksomheder i forskellige lande. Du arbejder med emner som oversættelse og markedsføring, og du lærer om landenes økonomi, politik og kultur. Marketing and Management Communication ASB 3 år, Bacheloruddannelse En engelsksproget kommunikationsuddannelse, hvor du både arbejder med sprog, økonomi og kommunikation. Du arbejder bl.a. med konkrete opgaver fra virksomheder. Virksomhedskommunikation (cand.linc.merc) ASB Du lærer at planlægge, hvordan en virksomhed skal kommunikere med sine kunder og med det omgivende samfund, og hvordan man udfører informationsopgaver i praksis. Professionsbachelor i sprog og it CVU Handelshøjskolecentret Slagelse 3 ½ år, MVU Uddannelsen kombinerer et af fremmedsprogene engelsk eller tysk med brugen af internettet som informations- og markedsføringsmiddel. Du vil få kvalifikationer, som kan bruges i job inden for områderne information, kommunikation og marketing. 12

13 Statskundskab (cand.scient.pol.) KU, AU, SDU Studiet handler om politik. Du studerer bl.a. teorier om samfundet, det politiske system, og du lærer om samspillet mellem den politiske ledelse, organisationer og borgere. Sproglig og kulturel formidling (cand.mag.) SDU Uddannelsen kombinerer fremmedsprog og kommunikation. Du lærer at løse internationale kommunikationsopgaver for virksomheder. Sproglig informatik (cand.linc.merc.) CBS Studiet i sproglig informatik kombinerer erhvervskommunikation, sprog og informationsteknologi, og du lærer at arbejde med sproglige it-værktøjer i praksis Erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation (cand.merc.(kom.)) CBS Du lærer at analysere en virksomheds kommunikation med fx ansatte, kunder og samarbejdspartnere. Uddannelsen giver dig et teoretisk grundlag for analysen, og du får øvelse i at skrive og tale godt. 13