Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan
|
|
- Viggo Winther
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler om klubhuse, kommer vi altid tilbage til dette: Hvad er dette unikke gensidige forhold, som finder sted mellem medlemmer og medarbejdere i et klubhus. Tilbage i tiden, da vi begyndte at beskrive strukturen i dette forhold, den måde vi forstod det på, var det ved at fokusere på, hvad det ikke var. Vi var alle sammen enige om, at det gensidige forhold, der bestod mellem medlemmer og medarbejdere var helt anderledes end det, vi havde oplevet tidligere i traditionelle behandlingstilbud hvad enten det var som patient eller som personale. Vi erkendte først og fremmest, at den store kløft mellem traditionelt psykiatrisk personale og deres patienter, ikke eksisterede i vore klubhuse. En anden tydelig forskel var, at i vore klubhuse havde medarbejdere stort set ikke møder eller undervisning for medarbejdere alene eller medarbejder kontorer. En anden stor forskel var, at det ikke krævedes af klubhus medarbejderne at være tavse om deres egen personlige livsførelse, mål, håb og frustrationer, som medarbejderne har pålæg om på traditionelle behandlingssteder. Så vi begyndte processen med at definere den unikke struktur ved de indbyrdes gensidige forhold i klubhuse ved at påpege, hvad det ikke var. Det var ikke ensidigt, det var ikke præget af autoritet, det var ikke formelt. Så tog vi det næste skridt og prøvede at beskrive det gensidige forhold i klubhuse ved at beskrive, hvad det faktisk var. Vi nåede så langt som til at sige, det var venligt, respektfuldt, værdigt og gensidigt. Fordi, uheldigvis, disse ord oftest ikke karakteriserede det indbyrdes forhold mellem patient og personale på traditionelle psykiatriske afdelinger, var denne beskrivelse af forholdet i klubhuse nyttig nok for os i mange år. Den var god til at lave den vigtige forskel mellem det forhold, som vi opbyggede i klubhusene og det forhold, vi havde oplevet i andre psykiatriske institutioner. Men nu har tingene forandret sig. Vi er på et nyt niveau af forståelsen af klubhus-kulturen og det gensidige forhold i klubhusene. For en ting er til hvilket niveau de end har været i stand til at nå så påstår selv den mest traditionelle psykiatriske afdeling i dag, at de har et venligt, respektfuldt og værdigt forhold til deres klienter eller patienter. Og selv om det er sådan, så ved vi alle, at de forhold ikke nærmer sig den slags gensidige forhold, som er hjertet i den helingsproces, som finder sted i klubhusene, så er vi nødt til at spørge os selv: Hvad er forskellen? 4/30/2014 Clubhouse International 1
2 Nu er det helt klart, at ord som venlig og respektfuld kun ridser den øverste overflade af lakken i beskrivelsen af, hvad vi er kommet til at kende som det magiske ved det gensidige forhold i klubhusene. Men at kalde det magisk er ikke godt nok længere. Efterhånden som vi, som et klubhus, kommer til en dybere forståelse af, hvor unik, magtfuld og effektiv vores arbejdsmetode er, påhviler det os mere og mere at vide nøjagtigt, hvad det er, vi gør, og hvorfor det virker så godt. Det er den eneste måde, vi kan styrke vore egne klubhuse og hjælpe med at udvikle nye klubhuse, som er navnet klubhus værdigt. Så vi er nødt til at se på det igen og igen og prøve at gribe fat i spørgsmålet af alle spørgsmål: Hvad ligger der bag det magiske i det gensidige forhold i klubhusene. I mit arbejde i Clubhouse International er jeg i den heldige situation, at jeg kan læse mange accrediterings rapporter. I en lang periode havde jeg problemer med et tema, som igen og igen kom op til overfladen i rapporterne. Ofte, når konsulenterne arbejder med den del af Standarderne, som drejer sig om gensidige forhold, lyder alt så uendelig godt. De går ofte så langt som til at sige, at der ikke er nogen problemer på det felt at der er en god, varm, kollegial atmosfære i huset, at der er en stærk følelse af fællesskab, at der er latter, og at det er let at snakke sammen i hele huset. Det fællesskab er i virkeligheden venligt, respektfuldt, gensidigt og værdigt. Summa summarum: der er ingen problemer i afsnittet om gensidige forhold. Så fortsætter de ind i afsnittet i rapporten, der drejer sig om Den Arbejdsstrukturerede Dag, og hele landskabet ændrer sig. Her er der en levende beskrivelse af enheder, hvor der ikke sker noget. Hvor medarbejderne har travlt med at udføre arbejdet, mens medlemmerne snakker med hinanden på sidelinjen. Der er beskrivelser af ting, der skal gøres og lister af opgaver, ophængt på væggen, så at medlemmerne kan komme, udføre en eller to opgaver og aldrig nødvendigvis arbejde sammen med medarbejderne. Så er der enheden, ofte fremhævet som en slags klubhus ideal, som fungerer fint uden nogen medarbejder tilstedeværelse i det hele taget. Og der er enheder, hvor medlemmer og medarbejdere tilbringer det meste af tiden med at sidde tilbagelænet og snakke sammen. I et klubhus, hvor fællesskabet syntes venligt, og hvor der var en stærk følelse af fællesskab, havde medarbejderen i kontorenheden sit eget kontor med et stort skrivebord, bag hvilket hun afsondret udførte arbejdet i enheden. Hun var helt sikkert venlig, men arbejdet tilhørte kun hende. Medlemmerne kom i klubhuset, så på en white board udenfor hendes kontor og valgte enkelte og simple opgaver, som ikke behøvede noget engagement fra medarbejdernes side. Efter at have udført en eller to opgaver gik medlemmerne ind i ryge rummet. Noget er helt galt ved dette billede. Venlig, respektfuld, osv, osv, er helt klart ikke nok. Det er heller ikke hjertet af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Det er heller ikke nøglen til at hjælpe medlemmer til at blive resocialiseret. 4/30/2014 Clubhouse International 2
3 Det gensidige forhold i et klubhus er ikke nogen tilfældig hokus pokus magi. Det er afhængigt af et meget klart defineret sæt kriterier, som er beskrevet i vores Klubhus Standarder, uden hvilke - hvor venlige eller respektfulde de end måtte være, bare ikke er gensidige forhold i et klubhus. Standard 9 siger: Klubhusets medarbejderstab er tilstrækkelig til at engagere medlemmerne i klubhusarbejdet, men ikke større end at ansvarsområderne kun kan varetages med medlemsdeltagelse. Klubhus medlem/medarbejder indbyrdes forhold er indbygget i og eksisterer gennem det arbejde, vi udfører sammen. Uden at dele arbejdet i klubhuset, som den ramme vores gensidige forhold bygger på, visner det og mister sin transformerende kraft. Det er ikke muligt at undersøge disse to grundlæggende forudsætninger som separate enheder. Du kan ikke have et hus med velfungerende gensidige forhold og en svag arbejdsstruktureret dag. Eller, for den sags skyld,; du kan ikke have et hus med en velfungerende arbejdsstruktureret dag men svage gensidige forhold. Klubhus medlem/medarbejder gensidige forhold og den arbejdsstrukturerede dag i et klubhus er fuldstændig afhængig af hinanden. Du kan ikke have den ene del uden den anden. Det er medarbejdernes væsentlige job at finde hvert eneste medlem og engagere ham eller hende i reelt, meningsfuldt og betydningsfuldt arbejde i huset. Medarbejderens job er enkelt. Det er at bruge hver mulighed for at se ind i øjnene på medlemmet og sige: Jeg har brug for dig. Recovery sker ikke bare ved at gøre arbejdet. Det sker ved at gøre arbejdet i en kontekst af denne form for virkelig menneskeligt engagement. Psykisk sygdom frarøver folk deres identitet, deres følelse af selvet og meningen med deres liv. Vi begynder processen med at finde ud af, hvem vi er, når nogen ser os ind i øjnene og siger: jeg har brug for dig. Hvis og når nogen henvender sig til os på denne ægte måde, selv om det kun er på en tøvende, forsigtig måde, begynder vi at acceptere, at der faktisk er et mig, som en anden har brug for. Og når vi så tager skridtet for at imødekomme dette behov og bliver enige om at engagere os i, hvad arbejdet end er, så har vi ikke noget valg andet end at anerkende, at jeg eksisterer stadig. Det, trods brudt ned, at jeg stadig er, og at jeg ved at arbejde sammen med denne anden person bevirker, at jeg synes at vokse mig stærkere, selv om det går langsomt. Det er derfor, at eksemplet med klubhus, jeg gav tidligere, så alvorligt er skudt forbi. Selv om fællesskabet var rart og venligt, og der foregik noget arbejde, manglede pulsen i klubhuset på det sted. Medlemmer kom ind og læste på en white board de opgaver, der var listet op og gik videre med at lave dem. Hvad der manglede, var oplevelsen af at blive set af en anden person, som tilkendegav, at han/hun havde brug for mig, at de behøvede den særlige person, som jeg er og det, jeg kan tilbyde. 4/30/2014 Clubhouse International 3
4 Det er ikke arbejdet i sig selv, der heler. Og det er heller ikke i sig selv den venlige, støttende holdning fra medarbejdernes side overfor medlemmerne, der heler. I virkeligheden er det meget let at opretholde en venlig og støttende holdning overfor folk, som vi ikke forventer noget af. Der er masser personale i afdelinger på psykiatrisk hospital, som er venlige og støttende overfor deres patienter men som ikke forventer noget af dem ud over den mærkelige adfærd, der er ved psykisk sygdom. Hvad, der heler, er det faktum, at klubhus medarbejdere møder medlemmer i en kontekst af, at man har brug for dem. Medarbejdere er presset til at se ud over den skal, som medlemmer gemmer sig bag og at søge at finde personen, uanset hvor utilgængelig, eller hvor meget han/hun har gemt sig. Fordi der er reelt, krævende arbejde, der skal udføres, har medarbejderen intet andet valg end at prøve at komme i forbindelse med det område i medlemmet, som er vitalt, sundt og fuld af håb, uanset om medlemmet erkender, at et sådan område stadig eksisterer. Medarbejderne er også dybt forandrede i denne proces. Den bydende nødvendighed og behov, som er bygget ind i den arbejdsstrukturerede dag, presser medarbejderne ud af den bekvemmelige zone af deres egne forudfattede meninger om, hvad de kan forvente af mennesker med en psykisk sygdom. Klubhus medarbejdere må stå ansigt til ansigt med deres egne fordomme, ellers er de ikke i stand til at gøre deres arbejde. At se ind i en andens øjne og ægte sige jeg har brug for dig er ikke muligt, hvis du ikke kan se den sunde evne i personen. Ved at arbejde sammen med en medarbejder på den måde får medlemmerne forbindelse med sig selv: med deres evner, talenter og styrker. De begynder at føle, at de kan og gerne vil tage mere ansvar i klubhuset. Efterhånden som de bliver stærkere, bliver de ivrige efter at tage større skridt med mere ansvar og flere muligheder. De bevæger sig ud i OA, støttet arbejde og varigt arbejde. De begynder at genopleve deres egne håb, drømme og ønsker. De søger og finder bedre boliger via hjælp fra klubhuset. De begynder at erkende, at de er værdifulde personer, der er værd at have med at gøre, værdige til at have venskaber, og de udvikler meningsfulde kontakter både inde i og udenfor klubhuset. Den gensidige kontakt mellem medlemmer og medarbejdere sætter alt dette i bevægelse, og der er en konstant støtte, mens det udfolder sig. For at blive helet er vi nødt til at blive fundet af hinanden. For at finde hinanden, er vi nødt til at have brug for hinanden. For at have brug for hinanden er der nødt til at være en struktur på stedet, som sikrer, at der er vigtige ting, der skal gøres, som vi ikke kan gøre uden hjælp. 4/30/2014 Clubhouse International 4
5 Det er det ægte ved strukturen i klubhuset. Arbejdet er der, behovet er der og folket er der. Det er ikke magi. Men når alle de faktorer er på plads, er forandringen, der finder sted i hjertet af vore liv mere magisk end en million tryllekunster. 4/30/2014 Clubhouse International 5
Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?
I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede
Læs mereGør den svære samtale til et frugtbart samarbejde
Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner
Læs mereHvorfor arbejde virker. Robby Vorspan.
Som mange af jer sikkert allerede ved, modtog Fountain House sidste år et sponsorat fra the Robert Wood Foundation til delvis at støtte et større projekt, som vi kalder The National Clubhouse Expansion
Læs mereHvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session
Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at
Læs mereDemenssygeplejerske, Tinna Klingberg.
Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereKlubhusfællesskaber skaber muligheder for mennesker med psykiske lidelser
Hvad er et klubhus? Et klubhus er først og fremmest et fællesskab af mennesker. Meget mere end blot et dagtilbud, eller en social service. Et klubhus er vigtigst af alt et fællesskab af mennesker, som
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereRECOVERY EFTER FØRSTEGANGSPSYKOSE TILBAGEBLIK DPSN S FORSKNINGSKONFERENCE OKTOBER 2014 MARI HOLEN
RECOVERY EFTER FØRSTEGANGSPSYKOSE TILBAGEBLIK DPSN S FORSKNINGSKONFERENCE OKTOBER 2014 MARI HOLEN BAGGRUND SAMARBEJDSPROJEKT MELLEM REGION SJÆLLAND, PSYKIATRISK FORSKNINGSENHED OG ROSKILDE UNIVERSITET,
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereHvad er ekstraordinær god ledelse?
Hvad er ekstraordinær god ledelse? Hvorfor er det vigtigt med god ledelse? Fordi alt andet ikke skaber den livskvalitet, som jeg mener vi fortjener og har mulighed for at have. God ledelse handler til
Læs mereHar man haft psykiske problemer igennem længere tid, kan det være vanskeligt at vende direkte tilbage til et arbejde eller en uddannelse.
Vision Visionen i Regnbuehuset er at skabe et arbejdsmæssigt og socialt fællesskab, hvor psykisk sårbare bliver medlemmer af huset, i stedet for at være patienter, klienter, borgere eller brugere og hvor
Læs mereDialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com
Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger
Læs mereBLIV BRUGERLÆRER. og få indsigt i dit liv!
BLIV BRUGERLÆRER og få indsigt i dit liv! En brugerlærer fortæller, inspirerer og motiverer Nu har du chancen for at blive brugerlærer. Det er et godt tilbud til dig, der gerne vil hjælpe andre og ikke
Læs mereguide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.
Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,
Læs mereMedfølende brevskrivning Noter til terapeuten
Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at
Læs mereSalmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.
1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er
Læs mereFORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ
16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs mereNyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6
1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag
Læs mereMan føler sig lidt elsket herinde
Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer
Læs mereFra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os
Fra smerte til minde Fra mig til dig om mig og os U - virkeligt Jeg kan ikke be gribe det Jeg kan ikke fatte det Jeg kan ikke hånd-tere det Jeg er ude af mig selv Du prøver at begribe det u-begribelige
Læs mereOm socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær
Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og
Læs mereAT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin
I går havde vi muligheden for at høre Tilly Brasch, et bestyrelsesmedlem fra Stepping Stone Clubhouse i Australien, fortælle om hendes søn, Riley. Efter flere år med nyttesløs og ligegyldig behandling,
Læs mereGuide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre
Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer
Læs merePrædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.
Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs mereSelvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk
1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereGuide: Undgå ensomhed i dit parforhold
Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold
Læs mereEvangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10
1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne
Læs mereSocialrådgiverdage. Kolding november 2013
Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 51% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereEn bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos
En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker
Læs mereVelkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole
Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs merePrædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697
Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er
Læs mere15.s.e.trin. II 2016, Strellev 9.00, Ølgod / / / /728
Dengang jeg gik på pastoralseminariet for at skulle lære at være præst, fik jeg et godt råd af en af underviserne. Han sagde, at når man sidder og taler med et menneske, og samtalen går i stå, så skal
Læs merePRÆDIKEN PALMESØNDAG DEN 13.APRIL 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Zak.9,9-10; Fil.2,5-11; Mark.14,3-9 Salmer: 176,57,190,151,65
PRÆDIKEN PALMESØNDAG DEN 13.APRIL 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Zak.9,9-10; Fil.2,5-11; Mark.14,3-9 Salmer: 176,57,190,151,65 Du, som har dig selv mig givet Lad i dig mig elske livet
Læs mereHør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)
Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter
Læs mereDE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!
Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede
Læs mereForedrag. Der er en mening med galskaben. En personlig beretning med almengyldige sandheder. om Paranoid skizofreni - og at komme sig
Foredrag om Paranoid skizofreni - og at komme sig Der er en mening med galskaben En personlig beretning med almengyldige sandheder Man skal leve i lyset af sig selv, ikke i skyggen af andre Jeg tilbyder
Læs mereKommunikation at gøre fælles
Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale
Læs mereHelle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet
Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager
Læs mereMin Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk
Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereIndledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns
Forældrevejledning Dansk Golf Union 02/2014 Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns trivsel,
Læs mereLEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv
LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund
Læs mereDiagnosers indvirkning på oplevet identitet
Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Sheila Jones Fordele og udfordringer ved diagnosticering af psykiske lidelser, eksemplificeret gennem ADHD diagnosen og hvad det betyder for selvforståelsen
Læs mere1. God ledelse. God ledelse
1. God ledelse Historier om livet om bord God ledelse Ledelsen om bord er afgørende for trivsel og effektivitet. I dette kapitel viderebringer vi en række lederes erfaringer og tanker om ledelse 15 Skab
Læs mere0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn
0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en
Læs mereKarrierevejledningen på IVA. Sådan kommer du i gang med at bruge karrierekompasset
Karrierevejledningen på IVA Sådan kommer du i gang med at bruge karrierekompasset Forklaring på de forskellige tilgange til kompasset Forside: For jer, der enten ikke ved, hvad I vil, eller jer, der er
Læs mereKapitel 1: Begyndelsen
Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mere15. PLENARY PRÆSENTATION. SIDE OM SIDE: DEN GODE KLUBHUS DYNAMIK. Andy Wilson, Carriage house, Indiana.
Godmorgen! Jeg hedder Andy Wilson fra Carriage House i Fort Wayne, Indiana. Jeg er blevet spurgt, om jeg vil dele mit møde med konceptet at arbejde sammen side om side i Klubhuset. Jeg mener ikke, jeg
Læs mereUNGEUNDERSØGELSE. Om unges åbenhed om deres psykiske sygdom. i forhold til deres venner
UNGEUNDERSØGELSE Om unges åbenhed om deres psykiske sygdom i forhold til deres venner OM UNDERSØGELSEN: Denne undersøgelse handler om unges forhold til og erfaringer med åbenhed om egen psykisk sygdom
Læs mereRusmiddelcentret 01-01-2015
GLADSAXE KOMMUNE # Frifrahash - Når du vil videre i dit liv Rusmiddelcentret 01-01-2015 1 Indehold FASE 1 VELKOMMEN TIL... 3 SKEMA 1 IDENTIFIKATION AF PROBLEMOMRÅDET... 3 FASE 2 HVILKE OMRÅDE VIL DU FOKUSERE
Læs mereHvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?
5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus
Læs merestatus Lever du livet eller lever livet dig?
Daisy Løvendahl Personlig rådgiver status Lever du livet eller lever livet dig? www.daisylovendahl.dk Vælg til og fra #1. tid til at tjekke ind Fælles for de mennesker, jeg arbejder med, er, at det, de
Læs mereKFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding
KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og
Læs mereSkab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser
INDHOLD KAPITEL 1 Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser KAPITEL 2 KAPITEL 3 KAPITEL 4 KAPITEL 5 KAPITEL 6 KAPITEL 7 INDLEDNING Denne bog handler om jobtekster, altså de tekster, som en
Læs mereSproget skaber verden
Sproget skaber verden Gennem den måde, vi taler om og med børn og unge, er vi med til at skabe de fortællinger, de lever deres liv igennem Sproget skaber verden Hvorfor fokus på D I S P U K fortællinger?
Læs mereDialogforum. 23. november 2015
Dialogforum 23. november 2015 Projektleder Marie Løkke og underviser med brugererfaring Mads Lange Skolen for Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Ballerup Hvor kommer Skolen for
Læs mereHold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:
Læs mereEr det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering
Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereBROK en kilde til udvikling og positiv forandring
BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker
Læs mereAfdeling Stillingsbetegnelse Uddannelse Organisatorisk tilhørsforhold Formål med stillingen
Funktionsbeskrivelse for Udviklingscentret Formål: At give medarbejderen et overblik over hvilke opgaver der skal løses At give medarbejder og leder et redskab til at afstemme hvilke forventninger der
Læs mereUnge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013
Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Introduktion Hvem er vi, og hvad er vores erfaring? Hvorfor er vi her i dag? Inviteret af Klubben. Rusmidler
Læs mereArtikel i MAN:D d. 17/8-2013.
Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Jørgen og Fie - et makkerpar 17. august 2013 Jørgen Madsen elsker hunde og kan slet ikke få nok. Halvdelen af hans liv har han arbejdet med hunde, og hans passion for at træne
Læs mereEn sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor
En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med
Læs mereDer er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.
Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord
Læs mereINDFLYDELSE HVEM TROR DU STYRER DIT LIV?
INDFLYDELSE Side1 1 LÆSETID: 6 MINUTTER INDFLYDELSE HVEM TROR DU STYRER DIT LIV? Dit liv følger lige nu nogle spor, du ikke selv har lagt. Du tror, at det er dig der bestemmer, hvordan dit liv skal udvikle
Læs mereREBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia
Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereDen Motiverende Samtale og børn
Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale
Læs mere1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen
Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du
Læs mereDin rolle som forælder
For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig
Læs mereCUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen
CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har
Læs mereSkriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!
Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg
Læs mere2. Håndtering af situationer i undervisningen
2. Håndtering af situationer i undervisningen Som instruktør kan du blive udfordret af forskellige situationer, som opstår i undervisningen. Nedenfor er nævnt nogle typiske eksempler med forslag til håndtering.
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereKommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):
Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til
Læs mereADHD i et socialt perspektiv
ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person
Læs mereRejsebrev fra udvekslingsophold
Udveksling til (land): Thailand, Bangkok Udvekslingsperiode: D. 25.01.14 24.04.14 Navn: Malene Hjort Knudsen Email: 167839@viauc.dk & malenehjort@hotmail.com Tlf. nr. Evt. rejsekammerat: Line Axelsen &
Læs merePsykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind
Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har
Læs mereInterview med chefgreenkeeper Adam Evans
Interview med chefgreenkeeper Adam Evans v/mogens Damm Dette interview blev lavet d. 21.januar, 2016, nogle dage før Adam tiltræder sit nye arbejde som chefgreenkeeper i Frederikshavn Golf Klub. Adam Evans
Læs mereDet anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo
Temadag: Mødet mellem mennesker Region Sjælland, den 7.november 2013 Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo EN AF OS en kampagne for alle Disposition Meget kort om Landskampagnen
Læs mereI dag. Rela4onskompetence og professionel, ressourcefokuseret kollegial sparring 28/02/2015
Rela4onskompetence og professionel, ressourcefokuseret kollegial sparring Pædagogisk dag - Smørblomsten Lørdag den 28. februar 2015 Kobæk Strand I dag En dag med oplæg, dialoger og gruppearbejde om rela4onskompetence
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs mereHar du brug for en ven, der bare er der? I samarbejde med:
I samarbejde med: Har du brug for en ven, der bare er der? Denne folder er til dig som er barn eller ung Mangler du af og til en forstående voksen at snakke med? Synes du, at de voksne tit har for travlt
Læs merePERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30
PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:
Læs mereNy socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard
Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mere