Klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning"

Transkript

1 Bodil Nistrup Madsen Klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning Behovet for begrebsafklaring og -standardisering i den offentlige sektor Behovet for entydig faglig kommunikation står i dag øverst på dagsordenen i mange sammenhænge, og begrebsafklaring og -standardisering er helt afgørende inden for mange områder, som fx: kommunikation mellem myndigheder og borgere definition af centrale begreber som grundlag for it-systemer til informationslagring og -søgning opbygning af ontologier til strukturering af en virksomheds eller en organisations viden, fx med henblik på præsentation af virksomhedens produkter og ydelser i forbindelse med e-handel. I dette indlæg vil der blive givet nogle eksempler på begrebsforvirring og nogle af de tiltag, der allerede er taget inden for den offentlige sektor for at imødekomme de nævnte behov, samt DANTERMcentrets rolle i dette arbejde. 83

2 Introduktion til DANTERMcentret DANTERMcentret har siden 1998 fungeret som Danmarks nationale terminologicenter. DANTERMcentret blev oprettet som en erhvervsdrivende fond af Terminologigruppen i Danmark med udgangspunkt i det udviklings- og forskningsarbejde, der igennem mange år har fundet sted ved Terminologiafdelingen og Institut for Datalingvistik på Copenhagen Business School. I 2005 blev centret fusioneret ind under Institut for Datalingvistik som indtægtsdækket offentlig virksomhed. Centret, der nu hører under Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi på Copenhagen Business School, har til formål at skabe forståelse for det kvalitetsforbedrende potentiale, der ligger i terminologisk analyse og udvikling af begrebsapparater, samt at medvirke ved gennemførelsen af konkrete projekter vedrørende begrebsmodellering og udvikling af sprog- og vidensteknologiske værktøjer. DANTERMcentret er finansieret gennem fondsbevillinger, salg af terminologisk software og udførelse af konkrete opgaver for offentlige myndigheder, institutioner og virksomheder, som fx konsulentopgaver, projektsamarbejde og kurser. Eksempler på projekter i den offentlige sektor, hvor DANTERMcentrets medarbejdere deltager som konsulenter: Sektorstandardisering i forbindelse med sundhedsfaglige begreber, Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet. Oprettelse af Region Hovedstadens Begrebsbase - begrebsbasen til Den Kliniske It-arbejdsplads, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Københavns Amt og Frederiksborg Amt Samarbejde med IT- og Telestyrelsen om begrebsafklaring, oprettelse af begrebsbase samt udvikling og revision af taksonomier til beskrivelse af arkitekturdokumenter, softwarekomponenter, it-standarder m.m. i forbindelse med fællesoffentlige digitaliseringsprojekter (Offentlig Information Online, dk). 84 klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning

3 Eksempler på begrebsforvirring I det følgende vil vi give nogle eksempler på områder, hvor begrebsafklaring og standardisering er påkrævet. Et eksempel på begrebsforvirring i kommunerne DANTERMcentret henvendte sig i forbindelse med kommunalreformen til en række kommuner med følgende budskab: For at sikre entydig og gnidningsfri kommunikation internt i de nye kommuner og eksternt mellem kommunerne og borgerne er der behov for at fastlægge betydningen af en række betegnelser (termer) og at vedtage hvilke betegnelser, der skal foretrækkes, hvis der er tale om flere, som anvendes parallelt. Er der for eksempel tale om det samme, når man i forskellige kommuner taler om erhvervsråd, erhvervsforening, erhvervsforum, erhvervsudviklingscenter, erhvervs- og udviklingsråd m.m. Og hvornår er der tale om et byråd, en kommunalbestyrelse eller en borgerrepræsentation og hvad kalder vi det i den nye kommune? Der er ingen tvivl om, at der er et stort behov for at fastlægge terminologien inden for dette område. Derved opnås færre misforståelser i kommunikationen mellem borgere og kommune og mellem kommunens medarbejdere indbyrdes. Begrebsafklaring og standardisering af sprogbrugen vil evt. også kunne bidrage til at sænke stressniveauet hos medarbejderne. Et eksempel på begrebsforvirring, som den almindelige borger støder på Ved opslag i Medicinhåndbogen, mødes brugeren med en indledende tekst, hvori der optræder fire forskellige termer: medicin, lægemiddel, præparat og produkt(navn) uden at det gøres klart, om der er tale om synonymer eller forskellige begreber, jf. figur 1. klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning 85

4 Siden 2003 er der blevet gennemført begrebsarbejde inden for rammerne af det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet. Formålet med dette arbejde, som er et led i Sundhedsministeriets it-strategi, er at sikre ensartet anvendelse af begreber i forbindelse med udvikling og anvendelse af fx elektroniske patientjournaler. Indtil nu har følgende arbejdsgrupper arbejdet med begrebsafklaring: NBS 01 Administrative begreber, NBS 02 Klinisk proces, NBS 03 Medicinering, NBS 04 Kvalitetssikring, NBS 05 Utilsigtede hændelser, NBS 06 Informationssikkerhed, NBS 07 Forebyggelse, Sundhedsfremme og Folkesundhed og NBS 08 Kliniske undersøgelser og NBS 09 Generelle begreber. På Sundhedsstyrelsens websted: kan man fx finde centrale begreber vedrørende medicinering, jf. figur 2, hvor der vises et udsnit af diagrammet for lægemiddelordination. Heraf fremgår det, at de fire termer: lægemiddel, medicin, præparat og lægemiddelprodukt betragtes som synonymer, men at lægemiddel er den anbefalede term. Definitionen i begrebsbasen.sst.dk lyder: produkt der er sammensat af et eller flere lægemiddelstoffer i en bestemt lægemiddelform og lægemiddelstyrke. Figur 1: Medicinhåndbogen på 86 klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning

5 Figur 2: Begreber vedrørende lægemiddelordination i begrebsbasen på Sundhedsstyrelsens websted I den nyeste udgave af lægemiddelloven findes følgende forklaring: Ved et lægemiddel forstås enhver vare, der 1) præsenteres som et egnet middel til behandling eller forebyggelse af sygdomme hos mennesker eller dyr, eller 2) kan anvendes i eller gives til mennesker eller dyr enten for at genoprette, ændre eller påvirke fysiologiske funktioner ved at udøve en farmakologisk, immunologisk eller metabolisk virkning, eller for at stille en medicinsk diagnose. Et opslag i Region Hovedstadens Begrebsbase, jf. figur 3, findes følgende definition: præparat der i henhold til Lægemiddelloven er godkendt til at tilføres mennesker eller dyr for at forebygge, erkende, lindre, behandle eller helbrede sygdom og sygdomssymptomer. Den foretrukne term er her lægemiddelpræparat. Region Hovedstadens begrebsbase er oprettet i DANTERMcentrets terminologi- og videnshåndteringssystem i-term. Her er vist et lille udsnit af begrebssystemet for Medicinering, Ordination, Indhold med en pop-op-side, som viser synonyme termer og definition af begrebet lægemiddelpræparat. klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning 87

6 Figur 3: Opslag i Region Hovedstadens begrebsbase Definitionen fra begrebsbasen.sst.dk er mindre hensigtsmæssig for andre end sundhedsprofessionelle, som allerede ved hvad begreberne lægemiddelform og lægemiddelstyrke dækker over. De to forklaringer i Lægemiddelloven er ikke umiddelbart klare bl.a. på grund af de to forklaringer og formuleringerne: præsenteres som og kan anvendes i eller gives til. Definitionen i Region Hovedstadens er langt mere forståeligt for almindelige borgere. Det er dog et spørgsmål, om der ikke er behov for yderligere begrebsafklaring. En intuitiv opfattelse er, at der er tale om to begreber, nemlig hhv. lægemiddel med synonymet medicin og lægemiddelpræparat med synonymet lægemiddelprodukt. Som det ses i figur 1 kan brugeren søge på enten virksomt stof eller præparatnavn i Medicinhåndbogen. Der er ingen muligheder for at søge på anvendelse (fx smertestillende). Hvis man vælger Avanceret søgning, får man ganske vist en oversigt over forskellige terapeutiske grupper, men et klik på en gruppe fører til forløbsbeskrivelser og anden relevant information til sundhedsprofessionelle. Der fås ikke 88 klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning

7 Figur 4: Avanceret søgning i Medicinhåndbogen information, der er relevant for en almindelig bruger. Der mangler altså helt klart en eller flere taksonomier med systematiske ordnede kategorier, som ville muliggøre indholdsmæssig søgning. Nytten af strukturerede tilgange til informationer er bl.a. omtalt i Madsen (2003). Et opslag i Lægemiddelkataloget, giver en oversigt over terapeutiske grupper, jf. figur 5, men den information, der kan hentes om de enkelte lægemidler er rettet mod sundhedsprofessionelle, ikke mod almindelige brugere. I øvrigt er det interessant at se, at der i Lægemiddelkataloget, jf. figur 6, midterste kolonne under Præparater, bruges termen indholdsstof, svarende til virksomt stof i Medicinhåndbogen, lægemiddelstof i Sundhedsstyrelsens begrebsbase og aktivt stof i Region Hovedstadens begrebsbase. Her ville det være godt med standardisering! klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning 89

8 Figur 5: Opslag i Lægemiddelkataloget, (udsnit) Figur 6: Oplysninger fra Lægemiddelkataloget (udsnit) 90 klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning

9 Begrebsafklaring i sundhedsvæsenet Under Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet, NBS, har en række arbejdsgrupper, som nævnt, arbejdet med begrebsafklaring. DANTERMcentret har bl.a. udarbejdet en kogebog for begrebsarbejde, jf. Madsen (2005), afholdt kurser for arbejdsgrupperne og rådgivet om principper for terminologiarbejde. I figur 7 vises et lille udsnit af det samlede begrebssystem, som er udarbejdet af NBS 07 Forebyggelse, Sundhedsfremme og Folkesundhed. Begrebssystemet omtales også som en domænespecifik ontologi, og denne samt de tilhørende definitioner og kommentarer kan findes på websiden NBS 07 har også udgivet en særlig rapport, som indeholder en redegørelse for arbejdsmetoden, den fulde ontologi og alle de informationer om begreberne, som er indlæst i begrebsbasen, jf. NBS 07 (2005). Rapporten kan hentes som pdf-fil på samme adresse. I figur 8 ses det samme udsnit præsenteret i DANTERMcentrets terminologi- og videnshåndteringssystem i-term. Principper for fastlæggelse af definitioner I Figur 8 vises under hvert begreb det karakteristiske træk, som adskiller det pågældende begreb fra sideordnede begreber. Fx adskiller universel forebyggelse, selektiv forebyggelse og indikeret forebyggelse sig mht. målgruppe: universel forebyggelse er rettet mod befolkningen, medens selektiv forebyggelse er rettet mod risikogrupper, og indikeret forebyggelse er rettet mod risikoindivider. Disse tre begreber er holdt sammen i en gruppe vha. inddelingskriteriet MÅLGRUPPE. De tre andre sideordnede underbegreber til forebyggelse adskiller sig mht. fase i sygdomsforløb, dvs. hvornår den pågældende forebyggelse sættes ind. Vha. inddelingskriterier og karakteristiske træk bliver det muligt at skrive konsistente, korte og klare definitioner. Nedenfor vises alle de træk, som arbejdsgruppe NBS 07 havde indsamlet om hhv. universel forebyggelse og selektiv forebyggelse: Universel forebyggelse Formålet: at fremme sundheden og begrænse risikofaktorerne i en befolkning klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning 91

10 Figur 7: Udsnit af ontologi udarbejdet af NBS 07 Figur 8: Udsnit af ontologien vedrørende forebyggelse oprettet i i-term 92 klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning

11 Arena: fx i grundskolen, på arbejdspladsen og rettet mod hele befolkningen gennem massemediekampagner Aktør: typisk offentlige myndigheder (stat, amter og kommuner) Målgruppen: hele befolkningen eller dele af den uanset risikostatus (= MÅLGRUPPE: befolkning) Eksempler: massemediekampagner, som fokuserer på motion (fx 30 minutter om dagen ), ernæring (fx 6 om dagen ) og skolebaserede forebyggelsesprogrammer rettet mod alle elever i grundskolen Selektiv forebyggelse Formålet: at fremme sundheden og begrænse risikoadfærd i en befolkning med øget risiko for misbrugsproblemer (eller andre problemer) Arena: fx i grundskolen, det kommercielle festmiljø og belastede boligområder Aktør: offentlige myndigheder (stat, amter og kommuner), sundhedsprofessionelle og socialsektorfolk Målgruppen: grupper, som har en øget risiko for misbrugsproblemer (og andre) (= MÅLGRUPPE: risikogrupper) Eksempler: børn i misbrugsfamilier, elever der fx pjækker meget, flere!! Gruppen ville som udgangspunkt medtage alle disse informationer i definitionerne af de to begreber. Det er dog ikke hensigtsmæssigt, da der er en del træk, der ikke er definerende. Fx kan man se, at de samme informationer genfindes under Arena og Aktør i beskrivelsen af begge begreber, og alene det forhold, at der står fx eller typisk, viser, at disse træk ikke er definerende. Efter en nærmere analyse var det klart, at det er trækket MÅLGRUPPE, der skal indgå i definitionen, for at adskille de to begreber. Udkast til definitioner blev derefter: klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning 93

12 Figur 9: informationer om universel forebyggelse i begrebsbasen.sst.dk Universel forebyggelse: forebyggelse målrettet hele befolkningen, eller dele af den, uanset risikostatus Selektiv forebyggelse: forebyggelse målrettet grupper, som har en øget risiko for misbrugsproblemer eller anden risikoadfærd Resten af informationerne blev medtaget i kommentarer, jf. figur 9, der viser informationer om universel forebyggelse i begrebsbasen.sst.dk. Termprioritering Som det ses af figur 9, er der registreret to danske synonymer til begrebet universel forebyggelse, nemlig generel forebyggelse og massestrategi, samt en engelsk ækvivalent, universal prevention. Det er vigtigt, at én af termerne anbefales som foretrukken term, men det er også vigtigt, at alle synonyme termer registreres i basen, således at brugere, der ikke kender den anbefalede term, kan finde ind til oplysningerne. 94 klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning

13 Her er vist de synonymer der blev registreret til de tre begreber, der adskilles mht. målgruppe: universel forebyggelse (MÅLGRUPPE: befolkning) Synonymer: generel forebyggelse, massestrategi selektiv forebyggelse (MÅLGRUPPE: risikogrupper) Synonymer: indsats over for risikogrupper, højrisikostrategi for grupper, højrisikointervention indikeret forebyggelse (MÅLGRUPPE: risikoindivider) Synonymer: forebyggelsesindsats over for højrisikoindivider, højrisikointervention, højrisikostrategi, tidlig intervention Til disse synonymer kan der knyttes følgende kommentarer: massestrategi er ikke selvforklarende og systemrigtig højrisikointervention er brugt om både selektiv forebyggelse og indikeret forebyggelse, dvs. at termen ikke er præcis synonymet højrisikostrategi til indikeret forebyggelse burde være højrisikostrategi for individer, dvs. termen er for bred synonymet tidlig intervention frarådes, da det kan give associationer til primær forebyggelse. En mere udførlig gennemgang af definitionsmetoder og regler, samt principper for termprioritering findes i Madsen (1999). I Madsen (2006) og i Madsen og Thomsen (2006) gives eksempler på vigtige principper i forbindelse med terminologistandardisering, og der diskuteres også de særlige forhold, der gør sig gældende ved standardisering af videnskabeligt fagsprog. Flere eksempler på begrebsafklaring inden for sundhedsområdet På findes ontologier og definitioner udarbejdet af arbejdsgruppe NBS 01 Administrative begreber, som bl.a. har fastlagt betydningen af begreber vedrørende ekstern sundhedsfaglig kommunikation. En del af disse begreber findes i pjecen Elektronisk kommunikation til gavn for kvaliteten, Udgivet af MedCom (2004). Pjecen er udarbejdet og trykt med støtte fra Den Digitale Task Force og med godkendelse af Socialministeriet. I pjecen findes en del eksempler på varierende sprogbrug, som kan skabe forvirring hos læseren: klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning 95

14 s. 5: Korrespondancemeddelelse/sikker klinisk Løbende udveksling af information om for eksempel medicin, genoptræningsplan, planlægning af hjemmebesøg/udskrivelse mv. De adviser, der grundlæggende er tale om, er indlæggelsesmeddelelse, indlæggelsessvar og udskrivelsesmeddelelse. s. 17: Når en borger indlægges på sygehuset, sendes der automatisk en elektronisk besked et indlæggelsesadvis til kommunens omsorgssystem om, at borgeren er indlagt. Omsorgssystemet svarer ved at sende et advissvar til sygehuset om, hvor borgeren hører til i kommunen og hvem der er kontaktperson. Sygehuset sender inden for 24 timer herefter et udskrivelsesvarsel til kommunen. Heraf fremgår det at der bruges synonyme termer om to begreber: indlæggelsesadvis (s. 17) med synonymet indlæggelsesmeddelelse (s. 5) og udskrivelsesvarsel (s. 17) med synonymet udskrivelsesmeddelelse (s. 5). I figur 10 vises et udsnit af den ontologi, som er udarbejdet af NBS 01. Her ses, at de anbefalede termer for det to begreber er hhv. indlæggelsesadvis og udskrivelsesadvis. Endvidere ses i figur 10, at der skelnes mellem to begreber: korrespondancemeddelelse og sundhedsfaglig standardmeddelelse. Det voldte en del problemer at afklare betydningen af disse to begreber, bl.a. fordi begrebet korrespondancemeddelelse også betegnes sundhedsfaglig ad hoc-meddelelse. Dette er misvisende, da definitionen er: sundhedsfaglig meddelelse med hel eller delvis fri struktur. Begrebet sundhedsfaglig standardmeddelelse har følgende definition: sundhedsfaglig meddelelse med fast struktur. Eksempler på begrebsafklaring inden for fællesoffentlig digital forvaltning På adressen findes en fællesoffentlig portal, hvor myndigheder kan lægge dokumenter, XML-skemaer el.lign. op, således at andre myndigheder kan bruge disse som en model i deres arbejde. For at kunne beskrive og genfinde doku- 96 klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning

15 Figur 10: Udsnit af ontologien Ekstern kommunikation menter mm., skal der anvendes en række taksonomier. På findes følgende forklaring til det, der kaldes rammeværk / klassifikation. Rammeværk / klassifikation OIO EA Rammeværk og OIO Arkitekturklassifikation er designet til at holde styr på dokumentation og komponenter i arbejdet med arkitektur og standardisering. OIO Arkitekturklassifikation bruges til at påføre metadata. Systemet indeholder metadatamodeller med tilhørende taksonomier for en række objekter som fx arkitekturdokumenter, løsningskomponenter, projekter og fora. Se betaversion her: I flere sammenhænge bruges taksonomi, klassifikation og ontologi nærmest som synonymer. I forbindelse med OIO-portalen har DANTERMcentret udarbejdet en række ontologier med definitioner af disse og andre centrale begreber. I figur 11 vises, hvordan tre de nævnte begreber adskiller sig fra hinanden. klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning 97

16 I figur 12 findes en systematisk liste med karakteristiske træk og definitioner. Såvel ontologien som den systematiske liste er trukket ud af i-term, som DANTERMcentret anvender til arbejdet i IT- og Telestyrelsen. Heraf fremgår det at model adskiller sig fra klassifikationssystem ved formålet: en model har til formål at repræsentere viden om fænomener, medens formålet med et klassifikationssystem er klassificering. Begreberne ontologi og taksonomi er underbegreber til hhv. model og klassifikationssystem, og adskiller sig dermed også mht. formål. En ontologi anvendes til fx. begrebsafklaring og -fastlæggelse, medens en taksonomi anvendes til at kategorisering, fx kategorisering af dokumenter. En anden vigtig distinktion, der har været diskuteret i forbindelse med begrebsafklaringen både i OIO-sammenhæng og i forbindelse med begrebsarbejdet i sundhedsvæsenet er forskellen på ontologi (som også betegnes begrebsmodel) og Figur 11: Ontologi for centrale begreber i forbindelse med vidensstrukturering 98 klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning

17 Begreb Notation Karakteristiske træk Synonymer Definitioner vidensstrukturering 1 struktureret organisering af viden model 1.1 FORMÅL: repræsentation af viden om fænomener forenklet repræsentation af viden om fænomener ontologi BESKRIVELSE: begreber begrebsmodel; model til begrebssystem; beskrivelse af viden om begreber datamodel BESKRIVELSE: formel model data til beskrivelse af data i et it-system klassifikationssystem 1.2 FORMÅL: klassifikation system til inddeling klassifikation; af fænomener i klasser taksonomi INDHOLD: klassifikationssystem kategorier til inddeling af kategorierne i et domæne emneklassifikationssystem INDHOLD: emneklassifikation; klassifikationssystem emneområder til inddeling af fænomener i emneområder Figur 12: Systematisk liste med definitioner af begreberne ontologi, klassifikationssystem og taksonomi konceptuel datamodel. En ontologi beskriver begreber (dvs. vores viden om verden), medens en konceptuel datamodel beskriver de data, der skal indeholdes i et it-system, fx en database. Ved begrebsmodellering gives oplysninger om begreber i form af karakteristiske træk (trækspecifikationer) og begrebsrelationer. Ved konceptuel datamodellering gives oplysninger om databasens klasser i form af attributter og associationer mellem klasser. Attributter i datamodellen giver kun information om, hvilken slags oplysninger der er knyttet til klasserne dvs. ingen information om betydning. I arbejdet med udformning af datamodeller er det vigtigt, at der som første skridt udarbejdes en ontologi, som fastlægger betydningen af de begreber, der ligger bag datamodellen. Det begrebsarbejde, der udføres i sundhedsvæsenet, bidrager til afklaring af en del af de begreber, der ligger til grund for GEPJ, den generelle datamodel for elektroniske patientjournaler, men ideelt set burde denne begrebsafklaring gå forud for udarbejdelsen af datamodellen. klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning 99

18 De taksonomier, som anvendes i OIO-sammenhæng omfatter fx en kategorisering af arkitekturprocestrinene i forbindelse med: informationsarkitektur, applikationsarkitektur, servicearkitektur og teknologiarkitektur. Det er i denne sammenhæng vigtigt at få afklaret betydningen af og relationerne mellem de begreber, der ligger bag disse taksonomikategorier. Derfor udarbejdes der også en ontologi for arkitektur -begreber. Konklusion Begrebsafklaring er yderst vigtig bl.a. til sikring af fælles forståelse af begreber og fælles brug af termer. Begrebsafklaring danner grundlag for udarbejdelse af taksonomier til strukturering og genfinding af dokumenter etc., og er medvirkende til at skabe enighed om elementer i en datamodel, fx den generelle model der ligger til grund for elektroniske patientjournaler. Standardisering af sektorspecifik terminologi er imidlertid tidskrævende, hvilket bl.a. skyldes, at der skal opnås konsensus om de vedtagne definitioner og termer blandt mange implicerede parter. Det er derfor vigtigt, at der afsættes ressourcer til dette arbejde, hvilket igen forudsætter forståelse på beslutningsniveau. Litteratur Madsen, Bodil Nistrup (1999): Terminologi Bind 1 Principper og metoder, Bind 2 Øvelser og eksempler. København. Gads Forlag. Madsen, Bodil Nistrup (2003): Den afgørende forskel: Hvorfor det ene ord ikke er lige så godt som det andet. I: Ind med sproget! En artikelsamling om sprog i og for erhvervslivet. København. Lingtech A/S, s Madsen, Bodil Nistrup (2005): Håndbog i begrebsarbejde. Del 1: Principper, Del 2: Metoder og arbejdsforløb. København. Sundhedsstyrelsen. Er også publiceret på Madsen, Bodil Nistrup (2006): Terminologi og standardisering - metoder og værktøjer. I: Sprogteknologi i dansk perspektiv. En samling artikler om sprogforskning og automatisk sprogbehandling. Red. af: Anna Braasch, Constanza Navaretta, Sanni Nimb, Sussi Olsen, Patrizia Paggio, Bolette Sandford Pedersen og Jürgen Wedekind. København. C.A. Reitzels forlag, s klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning

19 Madsen, Bodil Nistrup og Hanne Erdman Thomsen (2006): Terminological ontologies in normative terminology work. I: TSTT 2006 International Conference on Terminology, Standardization and Technology Transfer, Red. af Wang, Wang, Tian & Zhou. Beijing. Encyclopedia of China Publishing House, s MedCom (2004): Elektronisk kommunikation til gavn for kvaliteten. NBS 07 (2005): Terminologi. Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. København. Sundhedsstyrelsen. Er også publiceret på klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning 101

20 102

sundhedsvæsenet og i OIO-sammenhæng Klart sprog i Nordisk konference om klarsprog Bodil Nistrup Madsen DANTERMcentret 16.

sundhedsvæsenet og i OIO-sammenhæng Klart sprog i Nordisk konference om klarsprog Bodil Nistrup Madsen DANTERMcentret 16. Nordisk konference om klarsprog 16. november 2006 Klart sprog i sundhedsvæsenet og i OIO-sammenhæng Bodil Nistrup Madsen DANTERMcentret Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi Copenhagen

Læs mere

DANTERMcentret Webbaserede termbaser og e-ordbøger

DANTERMcentret Webbaserede termbaser og e-ordbøger DANTERMcentret Webbaserede termbaser og e-ordbøger Annemette Wenzel Bodil Nistrup Madsen DANTERMcentret Temadag d. 8. maj 2008, Danmarks Biblioteksskole Danske e-ordbøger Termbase- og ordbogsprojekter

Læs mere

Begrebsarbejde som forudsætning for datamodellering

Begrebsarbejde som forudsætning for datamodellering Begrebsarbejde som forudsætning for datamodellering Højnelse af datakvalitet og øget effektivitet i it-systemer Copenhagen Business School, mandag den 5. december 2016 Bodil Nistrup Madsen & Hanne Erdman

Læs mere

Kort introduktion til terminologisk arbejdsmetode

Kort introduktion til terminologisk arbejdsmetode Kort introduktion til terminologisk arbejdsmetode Bodil Nistrup Madsen DANTERMcentret www.danterm.dk Terminologiske ontologier Centrale begreber Begrebsrelationer, karakteristiske træk og inddelingskriterier

Læs mere

Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 1 Begrebsarbejde i Kriminalfor-

Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 1 Begrebsarbejde i Kriminalfor- Vejledning for Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 1 Begrebsarbejde i Kriminalfor- Del 1: Forretningsmæssig begrebsafklaring Del 2: Arbejdsproces Del 3: Fra begrebsmodel til konceptuel datamodel Bodil Nistrup

Læs mere

DEL 2: METODER OG ARBEJDSFORLØB HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE

DEL 2: METODER OG ARBEJDSFORLØB HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE DEL 2: METODER OG ARBEJDSFORLØB 2006 HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE Håndbog i begrebsarbejde Principper og metoder for arbejdsgrupperne nedsat af Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet Del 2: Metoder og

Læs mere

HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE DEL 1: PRINCIPPER

HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE DEL 1: PRINCIPPER HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE DEL 1: PRINCIPPER 2005 Håndbog i begrebsarbejde Principper og metoder for arbejdsgrupperne nedsat af Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet Del 1: Principper Bodil Nistrup

Læs mere

Automatisk samkøring og kvalitetssikring af data i en term- og vidensbank

Automatisk samkøring og kvalitetssikring af data i en term- og vidensbank Automatisk samkøring og kvalitetssikring af data i en term- og vidensbank Bodil Nistrup Madsen Hanne Erdman Thomsen Tine Lassen Charlotte Pedersen Copenhagen Business School & DANTERMcenter 1 Oversigt

Læs mere

NBS Organisatoriske begreber

NBS Organisatoriske begreber NBS Organisatoriske begreber Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner Version 1.0/18. december 2012 Kolofon: Titel NBS - Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner

Læs mere

KORT INDFØRING I BEGREBSARBEJDE

KORT INDFØRING I BEGREBSARBEJDE KORT INDFØRING I BEGREBSARBEJDE Fra: Til: Resumé: Begrebssekretariatet Arbejdsgruppedeltagere og alle øvrige interesserede Beskrivelse af rammer og indhold i terminologiarbejde, herunder de forskellige

Læs mere

Terminologi. som del af en digitaliseringsstrategi

Terminologi. som del af en digitaliseringsstrategi Terminologi som del af en digitaliseringsstrategi Motivation og formål Motivation et manglende fælles begrebsapparat på det sociale område betyder, at der pt. er begrænsninger forbundet med at udvikle

Læs mere

information der vedrører én patient af patienten selv af anden kilde, dvs. ikke af patienten selv eller en sundhedsprofessionel

information der vedrører én patient af patienten selv af anden kilde, dvs. ikke af patienten selv eller en sundhedsprofessionel NBS - Kommentarskema til diagram [ 20150831 ] - udtræk [ 2015 08 31 11.24 ] Diagramnavn Nr. Oplysningstype (Kommentaren vedrører: term, begreb, synonym, diagram,definition, etc.) Oplysning (begreb, term,

Læs mere

Terminologi til tiden

Terminologi til tiden Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab Syddansk Universitet Globalisering og Vidensdeling - Dansk Terminologi? 20. november 2008 Terminologi til tiden Bodil Nistrup Madsen DANTERMcentret

Læs mere

Udviklingsseminar. Fælles begreber og terminologi på det sociale område

Udviklingsseminar. Fælles begreber og terminologi på det sociale område Udviklingsseminar Fælles begreber og terminologi på det sociale område Dagens program Præsentation Nogle konkrete eksempler på begrebsarbejde på socialområdet Hvad er begrebsarbejde teori og øvelser Nogle

Læs mere

Rapport vedrørende revision af begrebssystem og definitioner til begreber vedr. Medicineringsbegreber. NBS 03 Medicineringsbegreber

Rapport vedrørende revision af begrebssystem og definitioner til begreber vedr. Medicineringsbegreber. NBS 03 Medicineringsbegreber Rapport vedrørende revision af begrebssystem og definitioner til begreber vedr. Medicineringsbegreber NBS 03 Medicineringsbegreber NBS 03 Medicineringsbegreber - revision Redaktion NBS 03 Medicineringsbegreber

Læs mere

Er standardisering en forudsætning for at systemer kan tale sammen?

Er standardisering en forudsætning for at systemer kan tale sammen? HVORFOR STANDARDER? Er standardisering en forudsætning for at systemer kan tale sammen? Nej, men standardisering reducerer den kompleksitet, der er ved at integrere systemer væsentligt. Så i praksis vil

Læs mere

SUP-specifikation, version 2.0. Bilag 14. SUP-Styregruppen. Ordliste (informativ) Udkast af 12. juni Udarbejdet for

SUP-specifikation, version 2.0. Bilag 14. SUP-Styregruppen. Ordliste (informativ) Udkast af 12. juni Udarbejdet for SUP-specifikation, version 2.0 Bilag 14 Ordliste (informativ) Udkast af 12. juni 2003 Udarbejdet for SUP-Styregruppen Uddrag af indholdet kan gengives med tydelig kildeangivelse Ordliste Anvendelsen af

Læs mere

Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner til generelle begreber til brug i sundhedsvæsenet. NBS 09 Generelle begreber

Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner til generelle begreber til brug i sundhedsvæsenet. NBS 09 Generelle begreber Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner til generelle begreber til brug i sundhedsvæsenet NBS 09 Generelle begreber Februar 2007 Redaktion NBS 09 Generelle begreber SeSI Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter

Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter Morten Bruun-Rasmussen mbr@mediq.dk 8. januar 2008 Nationale it-strategier (sundhed) Formål At etablere en fælles ramme for digitalisering af

Læs mere

Notat om et dansk nationalt terminologicenter

Notat om et dansk nationalt terminologicenter Kulturudvalget B 27 - Bilag 4 Offentligt 16. december 2008 1 af 7 Notat om et dansk nationalt terminologicenter Sendt til Kulturministeriet 30-09-2008. En af de vigtigste forudsætninger for at dansk fortsat

Læs mere

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber HØRINGSDOKUMENT Fra: Til: Resumé: David Rosendahl Høringsparter Arbejdsgruppen har identificeret de overordnede og tværgående begreber i sagsbehandlingsprocessen og struktureret og defineret disse generiske

Læs mere

Velkommen til 3. kursusdag i kurset

Velkommen til 3. kursusdag i kurset Velkommen til 3. kursusdag i kurset Udvikling af IT-baserede kliniske informationssystemer Program for tredie kursusdag eftermiddag 13.00-13.45 Datamodeller 13.45-14.45 Opgave om modellering 14.45-15.30

Læs mere

NBS SFI-begreber. Rapport vedrørende begrebssystem og definitioner. Version 1.0/18. december 2012

NBS SFI-begreber. Rapport vedrørende begrebssystem og definitioner. Version 1.0/18. december 2012 NBS SFI-begreber Rapport vedrørende begrebssystem og definitioner Version 1.0/18. december 2012 Kolofon: Titel NBS SFI-begreber - Rapport vedrørende begrebssystem og definitioner 1.0, 18. december 2012

Læs mere

National Sundheds-it Artillerivej København S. T: E: Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1.

National Sundheds-it Artillerivej København S. T: E: Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1. Fælles Medicinkort er lavet i et samarbejde mellem National Sundheds-it, Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner, og er den første elektroniske løsning, som bliver brugt i hele sundhedsvæsenet. National Sundheds-it

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Metodehåndbog. Begrebsmodeller, Informationsmodeller og Begrebsdefinitioner. Udarbejdet i fællesskab mellem Udbetaling Danmark/KL/KOMBIT

Metodehåndbog. Begrebsmodeller, Informationsmodeller og Begrebsdefinitioner. Udarbejdet i fællesskab mellem Udbetaling Danmark/KL/KOMBIT Metodehåndbog Begrebsmodeller, Informationsmodeller og Begrebsdefinitioner Udarbejdet i fællesskab mellem Udbetaling Danmark/KL/KOMBIT Indhold Introduktion... 2 Begrebsmodeller, informationsmodeller og

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 3: Lovkundskab. Lif Uddannelse

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 3: Lovkundskab. Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Eksamensopgave MED svar Modul 3: Lovkundskab Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 3: Lovkundskab MED svar Tjek, at eksamensnummeret

Læs mere

KRITERIER FOR INDDRAGELSE

KRITERIER FOR INDDRAGELSE KRITERIER FOR INDDRAGELSE Hvad er ORGANISATORISK INDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er INDIVIDUEL INDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 8 VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet KRITERIER

Læs mere

Status på. standardisering. Knut Bernstein Morten Bruun-Rasmussen

Status på. standardisering. Knut Bernstein Morten Bruun-Rasmussen Status på standardisering Knut Bernstein Morten Bruun-Rasmussen Disposition Model-aktiviteten EPJ kommunikation og EPJ arkitektur Systemmodellerne (DOM, DHE) Kommunikationsmodellerne (SST, SUP) Anbefalinger

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

ENTERPRISE ARCHITECTURE (EA) STRATEGY, BUSINESS AND IT ALIGNMENT

ENTERPRISE ARCHITECTURE (EA) STRATEGY, BUSINESS AND IT ALIGNMENT (EA) STRATEGY, BUSINESS AND IT ALIGNMENT AGENDA HVAD SKAL VI IGENNEM? FØR FROKOST Hvad er Enterprise Architecture (EA) Baggrunden for EA EA Rammeværk(er), den danske vinkel EFTER FROKOST Gennemgang af

Læs mere

Beskrivelse af de enkelte tilsyn. Kommunalt uanmeldt tilsyn. Embedslæge tilsyn

Beskrivelse af de enkelte tilsyn. Kommunalt uanmeldt tilsyn. Embedslæge tilsyn REDEGØRELSE FOR DEN SAMLEDE TILSYNSINDSATS PÅ ÆLDREOMRÅDET I VEJEN KOMMUNE 2013 1 Indhold Indledning... 3 Beskrivelse af de enkelte tilsyn... 3 Kommunalt uanmeldt tilsyn... 3 Embedslæge tilsyn... 3 Konklusioner

Læs mere

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009

Læs mere

Anbefalinger til EPJarkitektur Kvalitet i regionerne

Anbefalinger til EPJarkitektur Kvalitet i regionerne EPJ-projektet Anbefalinger til EPJarkitektur Kvalitet i regionerne Danske Regioner mener: - Danske Regioners arbejdsgruppe om IT-arkitektur Patienten som et aktiv den aktive patient Med etableringen af

Læs mere

Introduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet

Introduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet Introduktion til kliniske retningslinjer Vejen til bedre kvalitet Formål Hvorfor? Hvad får I ud af at arbejde med kliniske retningslinjer? Hvordan? 3. Marts 2016 Introduktion til kliniske retningslinjer

Læs mere

OIO Enterprise Arkitektur

OIO Enterprise Arkitektur OIO Enterprise Arkitektur FAQ Version 1.0 Tekniske og forretningsmæssige trends X1. Forretningsmæssige trends X2. Tekniske trends Strategi Forretning Teknik A1. EArelaterede udfordringer A3. EA metodegrundlag

Læs mere

Arbejdet er afgrænset af de aftalte rammer for det samlede projekt:

Arbejdet er afgrænset af de aftalte rammer for det samlede projekt: NOTAT 2016.12.13 SDS MOWI/ABRA Version 1.0 Notat vedr. principper for telemedicin 1. Indledning Der er igennem de seneste år gennemført en række storskalaprojekter vedr. telemedicin. Især projektet TeleCare

Læs mere

CCS klassifikation og identifikation

CCS klassifikation og identifikation UDVEKSLINGSSPECIFIKATION klassifikation og identifikation Udgivet 01.09.2017 Revision 0 Molio 2017 s 1 af 19 Forord Denne udvekslingsspecifikation beskriver, hvilke egenskaber for klassifikation og identifikation,

Læs mere

Alkohol Hvad virker?

Alkohol Hvad virker? Alkohol Hvad virker? Lanceringskonference sundhedsprofil 2010 Region Hovedstaden Herlev 20. januar 2011 Torben Jørgensen, professor, dr.med. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Glostrup hospital,

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft Forfattere Rasmus Antoft, Sociolog, lektor Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Ana Lisa

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Bilag 1 Vurdering af økonomiske konsekvenser af beslutningsforslag B 103 1. Indhold i beslutningsforslag B 103 Det overordnede

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

retsinformation.dk - BEK nr 459 af 16/05/2006

retsinformation.dk - BEK nr 459 af 16/05/2006 Side 1 af 5 Den fulde tekst Bekendtgørelse om godkendelse af landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser I medfør af 2, 3, stk. 1 og 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 900 af 10. november 2003

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL. at øge fodervirksomhederne fokus på, at markedsføre foder i overensstemmelse med foderlovgivningens

BAGGRUND OG FORMÅL. at øge fodervirksomhederne fokus på, at markedsføre foder i overensstemmelse med foderlovgivningens KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Generel mærkning Foder J. nr.: 2014-22-60-00036 BAGGRUND OG FORMÅL EU s regler om markedsføring 1 af foder er fastlagt med henblik på at sikre forbrugerne reelle oplysninger

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker

Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Region Syddanmark 23. april 2013 Barbara Hjalsted bah@sst.dk Sundhedsstyrelsen, Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Disposition Baggrund og

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Vision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret)

Vision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret) Vision 8. september 2015 (revideret) Indhold 1. VISION... 3 2. VISIONENS KONTEKST... 3 INDLEDNING... 3 SAMMENHÆNG TIL POLITISKE RAMMER... 3 PROGRAMMETS BAGGRUND, UDFORDRINGER OG BARRIERER... 4 SAMMENHÆNG

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Status på kommunernes opkobling til FMK. Indlæg på E-Sundhedsobservatoriet 2012 Poul Erik Kristensen KL og Morten Thomsen Devoteam

Status på kommunernes opkobling til FMK. Indlæg på E-Sundhedsobservatoriet 2012 Poul Erik Kristensen KL og Morten Thomsen Devoteam Status på kommunernes opkobling til FMK Indlæg på E-Sundhedsobservatoriet 2012 Poul Erik Kristensen KL og Morten Thomsen Devoteam Indhold 1. Hvem er vi? 2. Hvad handler projektet om? 3. Organisering &

Læs mere

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren regionsyddanmark.dk Forord Denne folder er udarbejdet i forbindelse

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Forord Sundhedsdatastyrelsen blev dannet i 2015 for at fastholde og udvikle den styrkeposition, Danmark har på digitalisering og nationale data på sundhedsområdet.

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Integrated Children s System (ICS) Afrapportering af begrebsprojekt

Integrated Children s System (ICS) Afrapportering af begrebsprojekt Integrated Children s System (ICS) af begrebsprojekt Januar 011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 7 4 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

DANSK PROFILERING AF PHMR AFSÆT I TELEMEDICINSKE PROJEKTER OG REFERENCEARKITEKTURER

DANSK PROFILERING AF PHMR AFSÆT I TELEMEDICINSKE PROJEKTER OG REFERENCEARKITEKTURER DANSK PROFILERING AF PHMR AFSÆT I TELEMEDICINSKE PROJEKTER OG REFERENCEARKITEKTURER MedCom 28. Oktober 2013 Thor Schliemann OM REFERENCEARKITEKTURER (I) Tager udgangspunkt i forretningsmæssige målsætninger

Læs mere

Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner til undersøgelsesbegreber til brug i sundhedsvæsenet. NBS 08 Undersøgelser

Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner til undersøgelsesbegreber til brug i sundhedsvæsenet. NBS 08 Undersøgelser Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner til undersøgelsesbegreber til brug i sundhedsvæsenet NBS 08 Undersøgelser NBS 08 Undersøgelser Redaktion NBS 08 Undersøgelser SeSI Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark. Direktør Otto Larsen otl@sst.dk www.sdsd.dk september 2007

Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark. Direktør Otto Larsen otl@sst.dk www.sdsd.dk september 2007 Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark Direktør Otto Larsen otl@sst.dk www.sdsd.dk september 2007 Organisation Dannet i Juni 2006 Aftale mellem regeringen, regionerne, kommunerne Bestyrelse 3:2:1 Budget

Læs mere

KKR-Digitaliseringsnetværk Pia Jespersen og Marchen Lyngby Sundhedsdatastyrelsen

KKR-Digitaliseringsnetværk Pia Jespersen og Marchen Lyngby Sundhedsdatastyrelsen Vejledning om informationssikkerhed KKR-Digitaliseringsnetværk 23-11-2016 Pia Jespersen og Marchen Lyngby Sundhedsdatastyrelsen Baggrund Sundhedsstyrelsens vejledning 2008 Ændringer i sundhedsloven Øget

Læs mere

Vejledning om brug af Fælles Medicinkort i hovedstadsregionen med fokus på dokumentation og kommunikation af medicinsk behandling og sektorovergange.

Vejledning om brug af Fælles Medicinkort i hovedstadsregionen med fokus på dokumentation og kommunikation af medicinsk behandling og sektorovergange. Vejledning om brug af Fælles Medicinkort i hovedstadsregionen med fokus på dokumentation og kommunikation af medicinsk behandling og sektorovergange. Godkendt af Den Administrative Styregruppe den 4. november

Læs mere

Aftale om tværsektoriel kommunikation og arbejdsgange i forbindelse med indlæggelser og udskrivninger

Aftale om tværsektoriel kommunikation og arbejdsgange i forbindelse med indlæggelser og udskrivninger Aftale om tværsektoriel kommunikation og arbejdsgange mellem kommunerne og hospitalerne i Region Hovedstaden om indlæggelser og udskrivninger September 2012 31. august 2012 Aftale om tværsektoriel kommunikation

Læs mere

Nasjonal arkitektur Danske erfaringer. difi.no/arkitektur Klaus Vilstrup Pedersen

Nasjonal arkitektur Danske erfaringer. difi.no/arkitektur Klaus Vilstrup Pedersen Nasjonal arkitektur Danske erfaringer difi.no/arkitektur 31.08.16 Klaus Vilstrup Pedersen Arkitektur Guide (DK) http//arkitekturguiden.digitaliser.dk/ Rammeværk OIO-EA / EIF-EIRA Tjeklister til brug i

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på S2 - DAG DERMATO-VENEROLOG. S Aarhus Universitetshospital 13-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Digital signatur og XML. Karsten Munk, Videnskabsministeriet

Digital signatur og XML. Karsten Munk, Videnskabsministeriet Digital signatur og XML Karsten Munk, Videnskabsministeriet Indledning Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling tidligere IT- og Forskningsministeriet + universiteterne + innovationspolitikken

Læs mere

Terminologiarbejde på tværs af kulturer og sprog Bodil Nistrup Madsen & Hanne Erdman Thomsen

Terminologiarbejde på tværs af kulturer og sprog Bodil Nistrup Madsen & Hanne Erdman Thomsen NORDTERM 2017 Terminologiarbejde på tværs af kulturer og sprog Bodil Nistrup Madsen & Hanne Erdman Thomsen DANTERM Research Dept. of Management, Society and Communication Oversigt Arbejdsmetode Eksempler

Læs mere

Anbefalede arbejdsgange med FMK

Anbefalede arbejdsgange med FMK MedCom Anbefalede arbejdsgange med FMK Anbefalinger til hvordan medarbejdere i kommuner skal anvende medicinoplysninger baseret på FMK 25-08-2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Arbejdssituationer

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen 02-Klinisk Proces

Afrapportering fra arbejdsgruppen 02-Klinisk Proces Afrapportering fra arbejdsgruppen 02-Klinisk Proces Indledning Arbejdsgruppe NBS02 Klinisk Proces (i nærværende dokument refererer Klinisk Proces til arbejdsgruppen). Deltagere og formand Titel/navn/adresse

Læs mere

OIO står for Offentlig Information Online og er det offentliges fællesbetegnelse for it-arkitektur, it-standarder og digital forvaltning.

OIO står for Offentlig Information Online og er det offentliges fællesbetegnelse for it-arkitektur, it-standarder og digital forvaltning. 1 af 6 30-01-2009 12:42 Vejledning Brugervejledning for OIO-katalog over offentlige it-standarder Version 2.0 - April 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning OIO på nettet Standarder og standardisering Offentlig

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Lungemedicinsk Ambulatorium Medicinsk afdeling Hospitalsenhed Midt 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer fra Baltic ehealth projektet med henblik på rationel udnyttelse af sparsomme specialistressourcer

Notat vedrørende erfaringer fra Baltic ehealth projektet med henblik på rationel udnyttelse af sparsomme specialistressourcer August 2007 / Claus Duedal Pedersen Bilag 9-6-2 Notat vedrørende erfaringer fra Baltic ehealth projektet med henblik på rationel udnyttelse af sparsomme specialistressourcer Indledning MedCom s internationale

Læs mere

En nordjysk vinkel på sundhedsfagligt indhold til EPJ - på vej mod realisering af de ønskede effekter

En nordjysk vinkel på sundhedsfagligt indhold til EPJ - på vej mod realisering af de ønskede effekter En nordjysk vinkel på sundhedsfagligt indhold til EPJ - på vej mod realisering af de ønskede effekter v/ konsulent Berit Fabricius E-sundhedsobservatoriets årskonference 2010 En nordjysk vinkel på sundhedsfagligt

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Indblik fra Danmark: Serviceharmonisering och Caremobil i äldrevården

Indblik fra Danmark: Serviceharmonisering och Caremobil i äldrevården Indblik fra Danmark: Serviceharmonisering och Caremobil i äldrevården Claus Nielsen Kommunernes Landsforening (KL) Anne-Mette Oudrup, Kundechef, CSC Anne-Mette Oudrup Cand. Mag i tysk og russisk 9 år i

Læs mere

Nationale Kliniske Retningslinjer

Nationale Kliniske Retningslinjer 28. oktober 2009 Nationale Kliniske Retningslinjer Dansk Medicinsk Selskab og Lægeforeningen er enige om, at der er behov for en national strategi om kliniske retningslinjer. Kliniske retningslinjer er

Læs mere

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Sådan kommer du i gang i MAGIC: Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Friklinik øjne Center for planlagt kirurgi Hospitalsenhed Midt 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Hurtig og klar besked via elektronisk

Hurtig og klar besked via elektronisk MedCom 2 Direkte digital kommunikation mellem den kommunale hjemmepleje og almen praksis Hurtig og klar besked via elektronisk korrespondancemeddelelse og receptfornyelse August 2005 / MC-S201 indledning

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

BEGREBSMODELLERING AF STEDBEGREBET I HOSPITALSSAMMENHÆNG

BEGREBSMODELLERING AF STEDBEGREBET I HOSPITALSSAMMENHÆNG BEGREBSMODELLERING AF STEDBEGREBET I HOSPITALSSAMMENHÆNG Marts 2013 DANTERMcentret Rapport til Region Midtjylland i forbindelse med begrebsarbejdet der systematiserer og afklarer terminologien for stedrelaterede

Læs mere

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1 Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012

Læs mere

Semantik, tak! Semantik og modelbaseret standardisering i OIO. 2. april 2009, IT-arkitekturkonferencen 2009

Semantik, tak! Semantik og modelbaseret standardisering i OIO. 2. april 2009, IT-arkitekturkonferencen 2009 Semantik, tak! Semantik og modelbaseret standardisering i OIO 2. april 2009, IT-arkitekturkonferencen 2009 Jan Brown, Kontoret for Standardiserings- og Arkitekturpolitik IT- og Telestyrelsen, Videnskabsministeriet

Læs mere

Page 1 of 7 34 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv forebyggelse resultat, hvor sygdom, funktionsnedsættelse, sociale problemer eller ulykker er forhindret

Læs mere

Begrebsafklaring, terminologi, pædagogik og formidling

Begrebsafklaring, terminologi, pædagogik og formidling Begrebsafklaring, terminologi, pædagogik og formidling Projekt Danske Dyrenavne set i pædagogisk perspektiv Af Søren Breiting, MIND (Forskningsenhed for Matematik-, IKT- og Naturfags Didaktik) Institut

Læs mere

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8.

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8. 8. juni 2006 Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner Baggrund og formål Sundhedsvæsenet skal rumme at patienter er hele

Læs mere