Klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning"

Transkript

1 Bodil Nistrup Madsen Klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning Behovet for begrebsafklaring og -standardisering i den offentlige sektor Behovet for entydig faglig kommunikation står i dag øverst på dagsordenen i mange sammenhænge, og begrebsafklaring og -standardisering er helt afgørende inden for mange områder, som fx: kommunikation mellem myndigheder og borgere definition af centrale begreber som grundlag for it-systemer til informationslagring og -søgning opbygning af ontologier til strukturering af en virksomheds eller en organisations viden, fx med henblik på præsentation af virksomhedens produkter og ydelser i forbindelse med e-handel. I dette indlæg vil der blive givet nogle eksempler på begrebsforvirring og nogle af de tiltag, der allerede er taget inden for den offentlige sektor for at imødekomme de nævnte behov, samt DANTERMcentrets rolle i dette arbejde. 83

2 Introduktion til DANTERMcentret DANTERMcentret har siden 1998 fungeret som Danmarks nationale terminologicenter. DANTERMcentret blev oprettet som en erhvervsdrivende fond af Terminologigruppen i Danmark med udgangspunkt i det udviklings- og forskningsarbejde, der igennem mange år har fundet sted ved Terminologiafdelingen og Institut for Datalingvistik på Copenhagen Business School. I 2005 blev centret fusioneret ind under Institut for Datalingvistik som indtægtsdækket offentlig virksomhed. Centret, der nu hører under Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi på Copenhagen Business School, har til formål at skabe forståelse for det kvalitetsforbedrende potentiale, der ligger i terminologisk analyse og udvikling af begrebsapparater, samt at medvirke ved gennemførelsen af konkrete projekter vedrørende begrebsmodellering og udvikling af sprog- og vidensteknologiske værktøjer. DANTERMcentret er finansieret gennem fondsbevillinger, salg af terminologisk software og udførelse af konkrete opgaver for offentlige myndigheder, institutioner og virksomheder, som fx konsulentopgaver, projektsamarbejde og kurser. Eksempler på projekter i den offentlige sektor, hvor DANTERMcentrets medarbejdere deltager som konsulenter: Sektorstandardisering i forbindelse med sundhedsfaglige begreber, Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet. Oprettelse af Region Hovedstadens Begrebsbase - begrebsbasen til Den Kliniske It-arbejdsplads, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Københavns Amt og Frederiksborg Amt Samarbejde med IT- og Telestyrelsen om begrebsafklaring, oprettelse af begrebsbase samt udvikling og revision af taksonomier til beskrivelse af arkitekturdokumenter, softwarekomponenter, it-standarder m.m. i forbindelse med fællesoffentlige digitaliseringsprojekter (Offentlig Information Online, dk). 84 klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning

3 Eksempler på begrebsforvirring I det følgende vil vi give nogle eksempler på områder, hvor begrebsafklaring og standardisering er påkrævet. Et eksempel på begrebsforvirring i kommunerne DANTERMcentret henvendte sig i forbindelse med kommunalreformen til en række kommuner med følgende budskab: For at sikre entydig og gnidningsfri kommunikation internt i de nye kommuner og eksternt mellem kommunerne og borgerne er der behov for at fastlægge betydningen af en række betegnelser (termer) og at vedtage hvilke betegnelser, der skal foretrækkes, hvis der er tale om flere, som anvendes parallelt. Er der for eksempel tale om det samme, når man i forskellige kommuner taler om erhvervsråd, erhvervsforening, erhvervsforum, erhvervsudviklingscenter, erhvervs- og udviklingsråd m.m. Og hvornår er der tale om et byråd, en kommunalbestyrelse eller en borgerrepræsentation og hvad kalder vi det i den nye kommune? Der er ingen tvivl om, at der er et stort behov for at fastlægge terminologien inden for dette område. Derved opnås færre misforståelser i kommunikationen mellem borgere og kommune og mellem kommunens medarbejdere indbyrdes. Begrebsafklaring og standardisering af sprogbrugen vil evt. også kunne bidrage til at sænke stressniveauet hos medarbejderne. Et eksempel på begrebsforvirring, som den almindelige borger støder på Ved opslag i Medicinhåndbogen, mødes brugeren med en indledende tekst, hvori der optræder fire forskellige termer: medicin, lægemiddel, præparat og produkt(navn) uden at det gøres klart, om der er tale om synonymer eller forskellige begreber, jf. figur 1. klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning 85

4 Siden 2003 er der blevet gennemført begrebsarbejde inden for rammerne af det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet. Formålet med dette arbejde, som er et led i Sundhedsministeriets it-strategi, er at sikre ensartet anvendelse af begreber i forbindelse med udvikling og anvendelse af fx elektroniske patientjournaler. Indtil nu har følgende arbejdsgrupper arbejdet med begrebsafklaring: NBS 01 Administrative begreber, NBS 02 Klinisk proces, NBS 03 Medicinering, NBS 04 Kvalitetssikring, NBS 05 Utilsigtede hændelser, NBS 06 Informationssikkerhed, NBS 07 Forebyggelse, Sundhedsfremme og Folkesundhed og NBS 08 Kliniske undersøgelser og NBS 09 Generelle begreber. På Sundhedsstyrelsens websted: kan man fx finde centrale begreber vedrørende medicinering, jf. figur 2, hvor der vises et udsnit af diagrammet for lægemiddelordination. Heraf fremgår det, at de fire termer: lægemiddel, medicin, præparat og lægemiddelprodukt betragtes som synonymer, men at lægemiddel er den anbefalede term. Definitionen i begrebsbasen.sst.dk lyder: produkt der er sammensat af et eller flere lægemiddelstoffer i en bestemt lægemiddelform og lægemiddelstyrke. Figur 1: Medicinhåndbogen på 86 klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning

5 Figur 2: Begreber vedrørende lægemiddelordination i begrebsbasen på Sundhedsstyrelsens websted I den nyeste udgave af lægemiddelloven findes følgende forklaring: Ved et lægemiddel forstås enhver vare, der 1) præsenteres som et egnet middel til behandling eller forebyggelse af sygdomme hos mennesker eller dyr, eller 2) kan anvendes i eller gives til mennesker eller dyr enten for at genoprette, ændre eller påvirke fysiologiske funktioner ved at udøve en farmakologisk, immunologisk eller metabolisk virkning, eller for at stille en medicinsk diagnose. Et opslag i Region Hovedstadens Begrebsbase, jf. figur 3, findes følgende definition: præparat der i henhold til Lægemiddelloven er godkendt til at tilføres mennesker eller dyr for at forebygge, erkende, lindre, behandle eller helbrede sygdom og sygdomssymptomer. Den foretrukne term er her lægemiddelpræparat. Region Hovedstadens begrebsbase er oprettet i DANTERMcentrets terminologi- og videnshåndteringssystem i-term. Her er vist et lille udsnit af begrebssystemet for Medicinering, Ordination, Indhold med en pop-op-side, som viser synonyme termer og definition af begrebet lægemiddelpræparat. klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning 87

6 Figur 3: Opslag i Region Hovedstadens begrebsbase Definitionen fra begrebsbasen.sst.dk er mindre hensigtsmæssig for andre end sundhedsprofessionelle, som allerede ved hvad begreberne lægemiddelform og lægemiddelstyrke dækker over. De to forklaringer i Lægemiddelloven er ikke umiddelbart klare bl.a. på grund af de to forklaringer og formuleringerne: præsenteres som og kan anvendes i eller gives til. Definitionen i Region Hovedstadens er langt mere forståeligt for almindelige borgere. Det er dog et spørgsmål, om der ikke er behov for yderligere begrebsafklaring. En intuitiv opfattelse er, at der er tale om to begreber, nemlig hhv. lægemiddel med synonymet medicin og lægemiddelpræparat med synonymet lægemiddelprodukt. Som det ses i figur 1 kan brugeren søge på enten virksomt stof eller præparatnavn i Medicinhåndbogen. Der er ingen muligheder for at søge på anvendelse (fx smertestillende). Hvis man vælger Avanceret søgning, får man ganske vist en oversigt over forskellige terapeutiske grupper, men et klik på en gruppe fører til forløbsbeskrivelser og anden relevant information til sundhedsprofessionelle. Der fås ikke 88 klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning

7 Figur 4: Avanceret søgning i Medicinhåndbogen information, der er relevant for en almindelig bruger. Der mangler altså helt klart en eller flere taksonomier med systematiske ordnede kategorier, som ville muliggøre indholdsmæssig søgning. Nytten af strukturerede tilgange til informationer er bl.a. omtalt i Madsen (2003). Et opslag i Lægemiddelkataloget, giver en oversigt over terapeutiske grupper, jf. figur 5, men den information, der kan hentes om de enkelte lægemidler er rettet mod sundhedsprofessionelle, ikke mod almindelige brugere. I øvrigt er det interessant at se, at der i Lægemiddelkataloget, jf. figur 6, midterste kolonne under Præparater, bruges termen indholdsstof, svarende til virksomt stof i Medicinhåndbogen, lægemiddelstof i Sundhedsstyrelsens begrebsbase og aktivt stof i Region Hovedstadens begrebsbase. Her ville det være godt med standardisering! klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning 89

8 Figur 5: Opslag i Lægemiddelkataloget, (udsnit) Figur 6: Oplysninger fra Lægemiddelkataloget (udsnit) 90 klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning

9 Begrebsafklaring i sundhedsvæsenet Under Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet, NBS, har en række arbejdsgrupper, som nævnt, arbejdet med begrebsafklaring. DANTERMcentret har bl.a. udarbejdet en kogebog for begrebsarbejde, jf. Madsen (2005), afholdt kurser for arbejdsgrupperne og rådgivet om principper for terminologiarbejde. I figur 7 vises et lille udsnit af det samlede begrebssystem, som er udarbejdet af NBS 07 Forebyggelse, Sundhedsfremme og Folkesundhed. Begrebssystemet omtales også som en domænespecifik ontologi, og denne samt de tilhørende definitioner og kommentarer kan findes på websiden NBS 07 har også udgivet en særlig rapport, som indeholder en redegørelse for arbejdsmetoden, den fulde ontologi og alle de informationer om begreberne, som er indlæst i begrebsbasen, jf. NBS 07 (2005). Rapporten kan hentes som pdf-fil på samme adresse. I figur 8 ses det samme udsnit præsenteret i DANTERMcentrets terminologi- og videnshåndteringssystem i-term. Principper for fastlæggelse af definitioner I Figur 8 vises under hvert begreb det karakteristiske træk, som adskiller det pågældende begreb fra sideordnede begreber. Fx adskiller universel forebyggelse, selektiv forebyggelse og indikeret forebyggelse sig mht. målgruppe: universel forebyggelse er rettet mod befolkningen, medens selektiv forebyggelse er rettet mod risikogrupper, og indikeret forebyggelse er rettet mod risikoindivider. Disse tre begreber er holdt sammen i en gruppe vha. inddelingskriteriet MÅLGRUPPE. De tre andre sideordnede underbegreber til forebyggelse adskiller sig mht. fase i sygdomsforløb, dvs. hvornår den pågældende forebyggelse sættes ind. Vha. inddelingskriterier og karakteristiske træk bliver det muligt at skrive konsistente, korte og klare definitioner. Nedenfor vises alle de træk, som arbejdsgruppe NBS 07 havde indsamlet om hhv. universel forebyggelse og selektiv forebyggelse: Universel forebyggelse Formålet: at fremme sundheden og begrænse risikofaktorerne i en befolkning klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning 91

10 Figur 7: Udsnit af ontologi udarbejdet af NBS 07 Figur 8: Udsnit af ontologien vedrørende forebyggelse oprettet i i-term 92 klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning

11 Arena: fx i grundskolen, på arbejdspladsen og rettet mod hele befolkningen gennem massemediekampagner Aktør: typisk offentlige myndigheder (stat, amter og kommuner) Målgruppen: hele befolkningen eller dele af den uanset risikostatus (= MÅLGRUPPE: befolkning) Eksempler: massemediekampagner, som fokuserer på motion (fx 30 minutter om dagen ), ernæring (fx 6 om dagen ) og skolebaserede forebyggelsesprogrammer rettet mod alle elever i grundskolen Selektiv forebyggelse Formålet: at fremme sundheden og begrænse risikoadfærd i en befolkning med øget risiko for misbrugsproblemer (eller andre problemer) Arena: fx i grundskolen, det kommercielle festmiljø og belastede boligområder Aktør: offentlige myndigheder (stat, amter og kommuner), sundhedsprofessionelle og socialsektorfolk Målgruppen: grupper, som har en øget risiko for misbrugsproblemer (og andre) (= MÅLGRUPPE: risikogrupper) Eksempler: børn i misbrugsfamilier, elever der fx pjækker meget, flere!! Gruppen ville som udgangspunkt medtage alle disse informationer i definitionerne af de to begreber. Det er dog ikke hensigtsmæssigt, da der er en del træk, der ikke er definerende. Fx kan man se, at de samme informationer genfindes under Arena og Aktør i beskrivelsen af begge begreber, og alene det forhold, at der står fx eller typisk, viser, at disse træk ikke er definerende. Efter en nærmere analyse var det klart, at det er trækket MÅLGRUPPE, der skal indgå i definitionen, for at adskille de to begreber. Udkast til definitioner blev derefter: klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning 93

12 Figur 9: informationer om universel forebyggelse i begrebsbasen.sst.dk Universel forebyggelse: forebyggelse målrettet hele befolkningen, eller dele af den, uanset risikostatus Selektiv forebyggelse: forebyggelse målrettet grupper, som har en øget risiko for misbrugsproblemer eller anden risikoadfærd Resten af informationerne blev medtaget i kommentarer, jf. figur 9, der viser informationer om universel forebyggelse i begrebsbasen.sst.dk. Termprioritering Som det ses af figur 9, er der registreret to danske synonymer til begrebet universel forebyggelse, nemlig generel forebyggelse og massestrategi, samt en engelsk ækvivalent, universal prevention. Det er vigtigt, at én af termerne anbefales som foretrukken term, men det er også vigtigt, at alle synonyme termer registreres i basen, således at brugere, der ikke kender den anbefalede term, kan finde ind til oplysningerne. 94 klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning

13 Her er vist de synonymer der blev registreret til de tre begreber, der adskilles mht. målgruppe: universel forebyggelse (MÅLGRUPPE: befolkning) Synonymer: generel forebyggelse, massestrategi selektiv forebyggelse (MÅLGRUPPE: risikogrupper) Synonymer: indsats over for risikogrupper, højrisikostrategi for grupper, højrisikointervention indikeret forebyggelse (MÅLGRUPPE: risikoindivider) Synonymer: forebyggelsesindsats over for højrisikoindivider, højrisikointervention, højrisikostrategi, tidlig intervention Til disse synonymer kan der knyttes følgende kommentarer: massestrategi er ikke selvforklarende og systemrigtig højrisikointervention er brugt om både selektiv forebyggelse og indikeret forebyggelse, dvs. at termen ikke er præcis synonymet højrisikostrategi til indikeret forebyggelse burde være højrisikostrategi for individer, dvs. termen er for bred synonymet tidlig intervention frarådes, da det kan give associationer til primær forebyggelse. En mere udførlig gennemgang af definitionsmetoder og regler, samt principper for termprioritering findes i Madsen (1999). I Madsen (2006) og i Madsen og Thomsen (2006) gives eksempler på vigtige principper i forbindelse med terminologistandardisering, og der diskuteres også de særlige forhold, der gør sig gældende ved standardisering af videnskabeligt fagsprog. Flere eksempler på begrebsafklaring inden for sundhedsområdet På findes ontologier og definitioner udarbejdet af arbejdsgruppe NBS 01 Administrative begreber, som bl.a. har fastlagt betydningen af begreber vedrørende ekstern sundhedsfaglig kommunikation. En del af disse begreber findes i pjecen Elektronisk kommunikation til gavn for kvaliteten, Udgivet af MedCom (2004). Pjecen er udarbejdet og trykt med støtte fra Den Digitale Task Force og med godkendelse af Socialministeriet. I pjecen findes en del eksempler på varierende sprogbrug, som kan skabe forvirring hos læseren: klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning 95

14 s. 5: Korrespondancemeddelelse/sikker klinisk Løbende udveksling af information om for eksempel medicin, genoptræningsplan, planlægning af hjemmebesøg/udskrivelse mv. De adviser, der grundlæggende er tale om, er indlæggelsesmeddelelse, indlæggelsessvar og udskrivelsesmeddelelse. s. 17: Når en borger indlægges på sygehuset, sendes der automatisk en elektronisk besked et indlæggelsesadvis til kommunens omsorgssystem om, at borgeren er indlagt. Omsorgssystemet svarer ved at sende et advissvar til sygehuset om, hvor borgeren hører til i kommunen og hvem der er kontaktperson. Sygehuset sender inden for 24 timer herefter et udskrivelsesvarsel til kommunen. Heraf fremgår det at der bruges synonyme termer om to begreber: indlæggelsesadvis (s. 17) med synonymet indlæggelsesmeddelelse (s. 5) og udskrivelsesvarsel (s. 17) med synonymet udskrivelsesmeddelelse (s. 5). I figur 10 vises et udsnit af den ontologi, som er udarbejdet af NBS 01. Her ses, at de anbefalede termer for det to begreber er hhv. indlæggelsesadvis og udskrivelsesadvis. Endvidere ses i figur 10, at der skelnes mellem to begreber: korrespondancemeddelelse og sundhedsfaglig standardmeddelelse. Det voldte en del problemer at afklare betydningen af disse to begreber, bl.a. fordi begrebet korrespondancemeddelelse også betegnes sundhedsfaglig ad hoc-meddelelse. Dette er misvisende, da definitionen er: sundhedsfaglig meddelelse med hel eller delvis fri struktur. Begrebet sundhedsfaglig standardmeddelelse har følgende definition: sundhedsfaglig meddelelse med fast struktur. Eksempler på begrebsafklaring inden for fællesoffentlig digital forvaltning På adressen findes en fællesoffentlig portal, hvor myndigheder kan lægge dokumenter, XML-skemaer el.lign. op, således at andre myndigheder kan bruge disse som en model i deres arbejde. For at kunne beskrive og genfinde doku- 96 klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning

15 Figur 10: Udsnit af ontologien Ekstern kommunikation menter mm., skal der anvendes en række taksonomier. På findes følgende forklaring til det, der kaldes rammeværk / klassifikation. Rammeværk / klassifikation OIO EA Rammeværk og OIO Arkitekturklassifikation er designet til at holde styr på dokumentation og komponenter i arbejdet med arkitektur og standardisering. OIO Arkitekturklassifikation bruges til at påføre metadata. Systemet indeholder metadatamodeller med tilhørende taksonomier for en række objekter som fx arkitekturdokumenter, løsningskomponenter, projekter og fora. Se betaversion her: I flere sammenhænge bruges taksonomi, klassifikation og ontologi nærmest som synonymer. I forbindelse med OIO-portalen har DANTERMcentret udarbejdet en række ontologier med definitioner af disse og andre centrale begreber. I figur 11 vises, hvordan tre de nævnte begreber adskiller sig fra hinanden. klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning 97

16 I figur 12 findes en systematisk liste med karakteristiske træk og definitioner. Såvel ontologien som den systematiske liste er trukket ud af i-term, som DANTERMcentret anvender til arbejdet i IT- og Telestyrelsen. Heraf fremgår det at model adskiller sig fra klassifikationssystem ved formålet: en model har til formål at repræsentere viden om fænomener, medens formålet med et klassifikationssystem er klassificering. Begreberne ontologi og taksonomi er underbegreber til hhv. model og klassifikationssystem, og adskiller sig dermed også mht. formål. En ontologi anvendes til fx. begrebsafklaring og -fastlæggelse, medens en taksonomi anvendes til at kategorisering, fx kategorisering af dokumenter. En anden vigtig distinktion, der har været diskuteret i forbindelse med begrebsafklaringen både i OIO-sammenhæng og i forbindelse med begrebsarbejdet i sundhedsvæsenet er forskellen på ontologi (som også betegnes begrebsmodel) og Figur 11: Ontologi for centrale begreber i forbindelse med vidensstrukturering 98 klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning

17 Begreb Notation Karakteristiske træk Synonymer Definitioner vidensstrukturering 1 struktureret organisering af viden model 1.1 FORMÅL: repræsentation af viden om fænomener forenklet repræsentation af viden om fænomener ontologi BESKRIVELSE: begreber begrebsmodel; model til begrebssystem; beskrivelse af viden om begreber datamodel BESKRIVELSE: formel model data til beskrivelse af data i et it-system klassifikationssystem 1.2 FORMÅL: klassifikation system til inddeling klassifikation; af fænomener i klasser taksonomi INDHOLD: klassifikationssystem kategorier til inddeling af kategorierne i et domæne emneklassifikationssystem INDHOLD: emneklassifikation; klassifikationssystem emneområder til inddeling af fænomener i emneområder Figur 12: Systematisk liste med definitioner af begreberne ontologi, klassifikationssystem og taksonomi konceptuel datamodel. En ontologi beskriver begreber (dvs. vores viden om verden), medens en konceptuel datamodel beskriver de data, der skal indeholdes i et it-system, fx en database. Ved begrebsmodellering gives oplysninger om begreber i form af karakteristiske træk (trækspecifikationer) og begrebsrelationer. Ved konceptuel datamodellering gives oplysninger om databasens klasser i form af attributter og associationer mellem klasser. Attributter i datamodellen giver kun information om, hvilken slags oplysninger der er knyttet til klasserne dvs. ingen information om betydning. I arbejdet med udformning af datamodeller er det vigtigt, at der som første skridt udarbejdes en ontologi, som fastlægger betydningen af de begreber, der ligger bag datamodellen. Det begrebsarbejde, der udføres i sundhedsvæsenet, bidrager til afklaring af en del af de begreber, der ligger til grund for GEPJ, den generelle datamodel for elektroniske patientjournaler, men ideelt set burde denne begrebsafklaring gå forud for udarbejdelsen af datamodellen. klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning 99

18 De taksonomier, som anvendes i OIO-sammenhæng omfatter fx en kategorisering af arkitekturprocestrinene i forbindelse med: informationsarkitektur, applikationsarkitektur, servicearkitektur og teknologiarkitektur. Det er i denne sammenhæng vigtigt at få afklaret betydningen af og relationerne mellem de begreber, der ligger bag disse taksonomikategorier. Derfor udarbejdes der også en ontologi for arkitektur -begreber. Konklusion Begrebsafklaring er yderst vigtig bl.a. til sikring af fælles forståelse af begreber og fælles brug af termer. Begrebsafklaring danner grundlag for udarbejdelse af taksonomier til strukturering og genfinding af dokumenter etc., og er medvirkende til at skabe enighed om elementer i en datamodel, fx den generelle model der ligger til grund for elektroniske patientjournaler. Standardisering af sektorspecifik terminologi er imidlertid tidskrævende, hvilket bl.a. skyldes, at der skal opnås konsensus om de vedtagne definitioner og termer blandt mange implicerede parter. Det er derfor vigtigt, at der afsættes ressourcer til dette arbejde, hvilket igen forudsætter forståelse på beslutningsniveau. Litteratur Madsen, Bodil Nistrup (1999): Terminologi Bind 1 Principper og metoder, Bind 2 Øvelser og eksempler. København. Gads Forlag. Madsen, Bodil Nistrup (2003): Den afgørende forskel: Hvorfor det ene ord ikke er lige så godt som det andet. I: Ind med sproget! En artikelsamling om sprog i og for erhvervslivet. København. Lingtech A/S, s Madsen, Bodil Nistrup (2005): Håndbog i begrebsarbejde. Del 1: Principper, Del 2: Metoder og arbejdsforløb. København. Sundhedsstyrelsen. Er også publiceret på Madsen, Bodil Nistrup (2006): Terminologi og standardisering - metoder og værktøjer. I: Sprogteknologi i dansk perspektiv. En samling artikler om sprogforskning og automatisk sprogbehandling. Red. af: Anna Braasch, Constanza Navaretta, Sanni Nimb, Sussi Olsen, Patrizia Paggio, Bolette Sandford Pedersen og Jürgen Wedekind. København. C.A. Reitzels forlag, s klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning

19 Madsen, Bodil Nistrup og Hanne Erdman Thomsen (2006): Terminological ontologies in normative terminology work. I: TSTT 2006 International Conference on Terminology, Standardization and Technology Transfer, Red. af Wang, Wang, Tian & Zhou. Beijing. Encyclopedia of China Publishing House, s MedCom (2004): Elektronisk kommunikation til gavn for kvaliteten. NBS 07 (2005): Terminologi. Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. København. Sundhedsstyrelsen. Er også publiceret på klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning 101

20 102

sundhedsvæsenet og i OIO-sammenhæng Klart sprog i Nordisk konference om klarsprog Bodil Nistrup Madsen DANTERMcentret 16.

sundhedsvæsenet og i OIO-sammenhæng Klart sprog i Nordisk konference om klarsprog Bodil Nistrup Madsen DANTERMcentret 16. Nordisk konference om klarsprog 16. november 2006 Klart sprog i sundhedsvæsenet og i OIO-sammenhæng Bodil Nistrup Madsen DANTERMcentret Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi Copenhagen

Læs mere

Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 1 Begrebsarbejde i Kriminalfor-

Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 1 Begrebsarbejde i Kriminalfor- Vejledning for Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 1 Begrebsarbejde i Kriminalfor- Del 1: Forretningsmæssig begrebsafklaring Del 2: Arbejdsproces Del 3: Fra begrebsmodel til konceptuel datamodel Bodil Nistrup

Læs mere

HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE DEL 1: PRINCIPPER

HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE DEL 1: PRINCIPPER HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE DEL 1: PRINCIPPER 2005 Håndbog i begrebsarbejde Principper og metoder for arbejdsgrupperne nedsat af Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet Del 1: Principper Bodil Nistrup

Læs mere

DEL 2: METODER OG ARBEJDSFORLØB HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE

DEL 2: METODER OG ARBEJDSFORLØB HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE DEL 2: METODER OG ARBEJDSFORLØB 2006 HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE Håndbog i begrebsarbejde Principper og metoder for arbejdsgrupperne nedsat af Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet Del 2: Metoder og

Læs mere

Udviklingsseminar. Fælles begreber og terminologi på det sociale område

Udviklingsseminar. Fælles begreber og terminologi på det sociale område Udviklingsseminar Fælles begreber og terminologi på det sociale område Dagens program Præsentation Nogle konkrete eksempler på begrebsarbejde på socialområdet Hvad er begrebsarbejde teori og øvelser Nogle

Læs mere

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber HØRINGSDOKUMENT Fra: Til: Resumé: David Rosendahl Høringsparter Arbejdsgruppen har identificeret de overordnede og tværgående begreber i sagsbehandlingsprocessen og struktureret og defineret disse generiske

Læs mere

Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark. Direktør Otto Larsen otl@sst.dk www.sdsd.dk september 2007

Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark. Direktør Otto Larsen otl@sst.dk www.sdsd.dk september 2007 Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark Direktør Otto Larsen otl@sst.dk www.sdsd.dk september 2007 Organisation Dannet i Juni 2006 Aftale mellem regeringen, regionerne, kommunerne Bestyrelse 3:2:1 Budget

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 3: Lovkundskab. Lif Uddannelse

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 3: Lovkundskab. Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Eksamensopgave MED svar Modul 3: Lovkundskab Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 3: Lovkundskab MED svar Tjek, at eksamensnummeret

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL. at øge fodervirksomhederne fokus på, at markedsføre foder i overensstemmelse med foderlovgivningens

BAGGRUND OG FORMÅL. at øge fodervirksomhederne fokus på, at markedsføre foder i overensstemmelse med foderlovgivningens KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Generel mærkning Foder J. nr.: 2014-22-60-00036 BAGGRUND OG FORMÅL EU s regler om markedsføring 1 af foder er fastlagt med henblik på at sikre forbrugerne reelle oplysninger

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg

Læs mere

ISSN: 1602-9259 LYKEION 11 LYKEION

ISSN: 1602-9259 LYKEION 11 LYKEION ISSN: 1602-9259 LYKEION nyt 11 LYKEION DANTERMcentret, Bernhard Bangs Allé 17 A, DK-2000 Frederiksberg T: 38153371, Fax: 38153820 Juli 2003, redaktion: Mogens Ehrich Dette nummer indeholder bl.a. materiale

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Kommunikation om skift af lægemiddel. Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation,

Kommunikation om skift af lægemiddel. Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation, Kommunikation om skift af lægemiddel Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation, Kort om mig Farmaceut 1995 Bred efteruddannelse i formidling (journalistik, retorik mv.) Freelance skriftlig

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal. pasient på nett

Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal. pasient på nett Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal pasient på nett 3. juni 2010 - Oslo Patientadgang til journaler Finn Klamer Finn Klamer Lægefaglig udviklingsrådgiver Speciallæge i almen medicin 3.

Læs mere

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Indhold Indledning... 3 Hvem skal rapportere... 3 Definition... 3 Hvorfra skal der indrapporteres... 4 Klassificering

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

VEJEN MOD ENSARTET DOKUMENTATION ET SAMARBEJDE MELLEM FORSKELLIGE AKTØRER. Camilla Wiberg Danielsen Terminolog National Sundheds-it

VEJEN MOD ENSARTET DOKUMENTATION ET SAMARBEJDE MELLEM FORSKELLIGE AKTØRER. Camilla Wiberg Danielsen Terminolog National Sundheds-it VEJEN MOD ENSARTET DOKUMENTATION ET SAMARBEJDE MELLEM FORSKELLIGE AKTØRER Camilla Wiberg Danielsen Terminolog National Sundheds-it Hvad er det vi gerne vil? Hvordan kan vi sikre bedre samarbejde? SNOMED

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Status for alkoholbehandlingen i Danmark

Status for alkoholbehandlingen i Danmark Status for alkoholbehandlingen i Danmark Dansk Selskab for Addiktiv Medicin 120912 Ulrik Becker Adj. Professor, Statens Institut for Folkesundhed, SDU Overlæge, dr.med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital

Læs mere

Trondheim 22. september 2010. Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb

Trondheim 22. september 2010. Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb Trondheim 22. september 2010 Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb Disposition Præsentation Region Syddanmark Sundhedsdatanettet i Region Syddanmark IT-strategi for tværsektoriel sundhedskommunikation

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Fælles grundlag for strukturen i EPJ

Fælles grundlag for strukturen i EPJ Fælles grundlag for strukturen i EPJ G-EPJ som standard Gert Galster Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsinformatik G-EPJ som standard... for hvad? Der Der findes i i dag dag ingen entydig definition

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb August 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sammenhængende patientforløb (beretning nr.

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde 7. Marts 2011 Souschef, MedCom Programleder, National Telemedicin LHF@medcom.dk

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer

Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer Indledning I juni måned 2006 skrev direktionen i Sorø Kommune nedenstående problemformulering i forbindelse med deltagelsen i projektet Strategisk

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder

Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder Vestklyngen, Region Midtjylland Hospitalsenheden Vest Herning Kommune, Sundhed og Ældre Holstebro

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

DET NYE HILLERØD. Hillerød Skævinge. Kommunikationsstrategi for fase 2. Beslutningsfasen. Fusionssekretariatet den 18.

DET NYE HILLERØD. Hillerød Skævinge. Kommunikationsstrategi for fase 2. Beslutningsfasen. Fusionssekretariatet den 18. DET NYE HILLERØD Hillerød Skævinge Fusionssekretariatet den 18. januar 2006/ ae Kommunikationsstrategi for fase 2 Beslutningsfasen 1 Formål Formålet med dette notat er at beskrive den fælles kommunikationsstrategi

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Journalen, der skal kunne det hele

Journalen, der skal kunne det hele Elektronisk patientjournal Journalen, der skal kunne det hele Ambitionerne for den elektroniske patientjournal, EPJ, er ambitiøse. Tanken er, at EPJ skal indeholde de vigtigste oplysninger om patienten

Læs mere

Hjælpeguide til Digitalisér.dk

Hjælpeguide til Digitalisér.dk Hjælpeguide til Digitalisér.dk Hvad er Digitalisér.dk Digitalisér.dk er et socialt netværk og værktøj som du kan anvende på flere forskellige måder. Har du viden som du ønsker at dele og debattere med

Læs mere

OI OXML som obligatorisk, åben standard. - uddybende vejledning. 1 Om dette dokument. 2 Baggrund. 2.1 Datastandardisering

OI OXML som obligatorisk, åben standard. - uddybende vejledning. 1 Om dette dokument. 2 Baggrund. 2.1 Datastandardisering OI OXML som obligatorisk, åben standard - uddybende vejledning 1 Om dette dokument Dette dokument beskriver anbefalet praksis for at anvende OIOXML som åben, obligatorisk standard. IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter -regler og egne erfaringer Rikke Lund, lektor cand.med. ph.d. Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet, sept.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

IT i sundhedssektoren

IT i sundhedssektoren Januar 2012 2 IT i sundhedssektoren Resume Denne analyse drejer sig om holdningen til elektroniske journaler i sundhedssystemet blandt de iteksperter, der er beskæftiget på områderne hospitalsbyggeri,

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

OIO-arbejdsmodellen for datastandardisering i sektorerne Introduktion

OIO-arbejdsmodellen for datastandardisering i sektorerne Introduktion OIO-arbejdsmodellen for datastandardisering i sektorerne Introduktion OIO-arbejdsmodellen for datastandardisering i sektorerne Introduktion Udgivet af: IT- og Telestyrelsen IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Anne Lise Laursen Spansk Institut

Anne Lise Laursen Spansk Institut 1. Begrebssystemer Anne Lise Laursen Spansk Institut Et begrebssystem er en oversigt over et fagområdes begreber. Oversigten viser de enkelte begrebers indbyrdes forhold, dvs. forholdet mellem over- og

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark Gitte Fangel Vicedirektør Herlev Hospital Styregruppen for Sundhedsplatformen 1 To regioner i samarbejde 17

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

BACHELOR- UDDANNELSER

BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvi københavns univer Med fokus på sundhed og sygdom hos mennesker og dyr bacheloruddannelser på sund VELKOMMEN

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker.

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker. Elektronisk journal Undervisningsbilag 3 til temaet: Loven, dine rettigheder og din e-journal Din helbreds-journal ligger på nettet Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan

Læs mere

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt.

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. 8. april 2013 19-Partskontakt => Kontaktdata Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. I de oprindelige oplæg med visionen

Læs mere

B 103 - Bilag 6 Offentligt

B 103 - Bilag 6 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Bilag 6 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes

Læs mere

Forvaltning af adgang til Hvordan har du det?-data

Forvaltning af adgang til Hvordan har du det?-data Forvaltning af adgang til -data Retningslinjer pr. august 2012 1. Indledende kommentarer -data (HHDD-data) er indsamlet i 2001, 2006 og 2010. Data baserer sig på postomdelte spørgeskemaer, hvori der spørges

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 7 Nummer: 2237 Titel: Administration i sundhedssektoren Kort titel: admsundhed Status: GOD Godkendelsesperiode: 03-06-2009 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Administration

Læs mere

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det

Læs mere

Guide til kravspecifikation

Guide til kravspecifikation Side 1 af 10 10. november 2008 Guide til kravspecifikation Version 1.0. Denne guide indeholder en række råd til brug i kravspecifikationer for IT systemer, der skal anvende NemLog-in løsningen. Hensigten

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Juridisk ordbog. Dansk/italiensk, italiensk/dansk. Terminologisk fagordbog

Juridisk ordbog. Dansk/italiensk, italiensk/dansk. Terminologisk fagordbog Projektbeskrivelse Juridisk ordbog Dansk/italiensk, italiensk/dansk Terminologisk fagordbog 12. juni 2008 Cand.ling.merc. i italiensk, Eva Christine Sinding Når jura og sprog går op i en helhed ......

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Gynækologisk Dagkirurgi Viborg Kvindeafdelingen Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

Baggrundsinformation

Baggrundsinformation 1. Begreber Baggrundsinformation Sags- og Dokumentindekset skal indeholde sags- og dokumentmetadata, samt nøgler til andre relaterede forretningsobjekter fra Afsendersystemer, således at der kan leveres

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Certifikatpolitik for NemLog-in

Certifikatpolitik for NemLog-in Side 1 af 9 7. november 2012 Certifikatpolitik for NemLog-in Version 1.2 Dette dokument beskriver certifikatpolitikken for NemLog-in løsningen. Politikken definerer hvilke typer certifikater, der må anvendes

Læs mere

ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER

ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER Kommunernes it-arkitekturråd 8. maj 2014 AGENDA Væsentligste observationer og konklusioner Relevans for kommuner STRATEGI OG ARKITEKTUR Analysen giver et bud

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen.

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulets titel Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 5 04.07.12 (pebe) Side 1

Læs mere

Kommunernes it-arkitekturråd

Kommunernes it-arkitekturråd FØDERATIVE SIKKERHEDSMODELLER TIL SÅRJOURNALEN (OG ANDRE NATIONALE IT-LØSNINGER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET) Kommunernes it-arkitekturråd 18. december 2014 HVEM HAR DELTAGET I ARBEJDET? Arbejdsgruppe: Lars Nico

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Brug af digitale medier

Brug af digitale medier Brug af digitale medier Tønder Kommune bruger i vid udstrækning digitale medier både i den interne og den eksterne kommunikation. I de kommende år vil digitale medier få endnu større betydning både eksternt

Læs mere

Sundhedsinformatik i klinisk praksis

Sundhedsinformatik i klinisk praksis Sundhedsinformatik i klinisk praksis RedigeR et af Lone W IThen e rdmann Jura It-sikkerhed Bioinformatik Kliniske informationssystemer Telemedicin Kvalitetsudvikling Sundhedsinformatik informationskompetence

Læs mere