En stærkere byggeproces BIM i teori og praksis. Peter Bo Olsen og Ditte Wedell Pape

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En stærkere byggeproces BIM i teori og praksis. Peter Bo Olsen og Ditte Wedell Pape"

Transkript

1 En stærkere byggeproces BIM i teori og praksis Peter Bo Olsen og Ditte Wedell Pape

2 Denne bog er tænkt som guide til et effektivt samarbejde omkring et projekts BIM. Bogen kan også benyttes som et opslagsværk om praktisk anvendelse af BIM på bygge- og anlægsprojekter i faglige BIM-miljøer omkring BIM-koordinatorer og studerende.

3 Vejen til en mere produktiv byggebranche En dag i en ikke så fjern fremtid vil alle byggeprojekter blive opført virtuelt, inden den første spade stikkes i jorden. Fordelene er store og åbenlyse for såvel bygherrer og slutbrugere som for alle branchens aktører. En veludført virtuel model kan allerede i idéfasen synliggøre valgmuligheder for bygherren, og det kan have stor indflydelse på æstetik, udnyttelsesmuligheder, fleksibilitet, fremtidigt energiforbrug og ikke mindst totaløkonomi. Når vi som entreprenører kobler planlægning og økonomi på de udførlige modeller, sikrer vi en strømlinet byggeproces. Vi løfter produktiviteten i alle led i kæden også for vores bygherrer. Forudsætningerne for at realisere denne fremtid er BIM 'Building Information Modeling' og VDC 'Virtual Design and Construction'. MT Højgaard har allerede støbt fundamentet til den fremtid, men vi opnår først den fulde gevinst, når alle branchens aktører arbejder sammen. Derfor håber vi, at både nuværende og kommende aktører i branchen vil få glæde af denne bog, hvor vi deler nogle af vores erfaringer med BIM i teori og praksis. Torben Biilmann Adm. koncerndirektør i MT Højgaard EN STÆRKERE BYGGEPROCES BIM I TEORI OG PRAKSIS 3

4

5 Indhold Forord 6 1. Stærkere byggeproces med BIM 9 Mål og strategi for BIM til effektivt byggeri 11 Handlingsplan for BIM i praksis gennem standardprocesser 11 Nødvendige ressourcer og kompetencer Entreprenøren effektiv produktion med BIM 15 Bedre fokus på bygherren 17 Bedre overblik, styring og kvalitet 17 Værdifuld information til drift og vedligehold 18 Overordnet ramme 18 Projektforløbet BIM for de enkelte parter 27 BIM for bygherren 30 BIM for underentreprenører og leverandører 34 BIM for de projekterende 38 BIM for BIM-koordinatoren Bilag 49 1: Bygningsdelkatalog 50 2: Kollisionskontrol Vejledning 51 3: Oversigt over relevante organisationer og standarder 61 4: Effektivt design af høj kvalitet 62 5: Ordliste 63 Indeks 64 EN STÆRKERE BYGGEPROCES BIM I TEORI OG PRAKSIS 5

6 Forord Den digitale udvikling sætter en ny dagsorden i byggebranchen med ændrede krav til og muligheder for effektivitet og produktivitet. Derfor er der behov for at ændre den måde, vi arbejder sammen på i branchen. Samarbejde og standardmetoder er nøgleord, hvis byggebranchen skal realisere målet om en højere produktivitet, og katalysatoren er Building Information Modeling (BIM). Det betyder en forbedring af det konstruktive samarbejde mellem projektets parter så tidligt som muligt og helst allerede i idéudviklingsfasen for at finde effektive løsningsmuligheder. Her kan BIM desuden bruges til at styrke kommunika tionen omkring projektet og bidrage med blandt andet visualisering, teknisk præcision, indkøb og leverancer (rette mængder på rette steder og på rette tidspunk ter), tilrettelæggelse og koordinering af de mange involverede processer, samt løbende kontrol med at realise ringen følger planerne teknisk og økonomisk. BIM og Virtual Design and Construction (VDC) bidrager til, at entreprenøren bliver et samlende punkt i bygge- og anlægspro cessen, fordi entreprenøren har den naturlige kontakt til alle parter fra leverandør til slutbruger. Det giver entreprenøren mulighed for at samle data fra alle parter i de relevante fagmodeller. Med entreprenøren som omdrejningspunkt for byggeprocessen sikres en optimal udnyttelse af kompetencer og muligheder på projektet, og deri ligger nøglen til at øge produktiviteten i branchen. En tidlig involvering af entreprenøren giver mulighed for en tidlig indsamling af data om de relevante bygningsdele, og det er med til at berige projektets BIM med flere informationer. Med den berigede BIM kan entreprenøren visualisere og simulere både byggeproces og det færdige byggeri ud fra de valgte løsninger og dermed give bygherren et godt grundlag til at træffe de rigtige løsningsvalg også med henblik på totaløkonomi og den efterfølgende drift og vedligehold af bygningen. Denne bog er tænkt som guide til et effektivt samarbejde omkring projektets BIM. Bogen er også tænkt anvendt som et opslagsværk med overvejelser om praktisk anvendelse af BIM på bygge- og anlægsprojekter i faglige BIM-miljøer omkring BIM-koordinatorer og studerende. Bogen indeholder referencer til en række eksterne brancheorganisationer samt nationale og internationale BIM-standarder fx BuildingSMART (se Bilag 3: Oversigt over relevante organisationer og standarder), og enkelte steder i bogen vil der være henvisning til værktøjer, para digmer og standarder fra disse organisationer. For at sikre en mere entydig og klar kommunikation mellem byggeriets parter er det en fordel at anvende et alment kendt klassifikationssystem. I Danmark findes der flere klassifikationssystemer, som kan anvendes i forhold til både projektering og udførelse, fx SfB, DBK og CCS. 6 EN STÆRKERE BYGGEPROCES BIM I TEORI OG PRAKSIS

7 I 1950 erne blev der i Sverige taget initiativ til en entydig klassifikation af bygningsdele i form af SfB-systemet (SfB = Samarbetskomitén för Byggnadsfrågor). Systemet blev i starten af 1970 erne internationalt anerkendt af CIB (Commission Internationale du Batiment) i Rotterdam og anvendes i dag i praksis på hovedparten af alle projekter med BIM-modeller i Danmark. Dette skyldes bl.a., at SfB-systemet er et reelt klassifikationssystem, som bidrager til en mere entydig og effektiv kommunikation mellem byggeriets parter og samtidig enkelt kan indgå i det digitale samarbejde omkring håndteringen af byggeriets data (se Bilag 3: Oversigt over relevante organisationer og standarder). I 2006 kom Dansk Bygge Klassifikation (DBK) som afløser til SfB som et nyt fælles system til klassificering af information om byggeri og bygningen. DBK var det første bud på et sammenhængende klassifikationssystem for byggeriet i Danmark baseret på internationale standarder. I perioden udviklede cuneco center for produktivitet i byggeriet CCS, som skulle erstatte DBK fra sidste halvdel af CCS er et nationalt system, der kan anvendes til klassi fikation og identifikation af bygningsdele og rum, samt til at beskrive relationerne mellem bygningsdele og rum. Læsevejledning Bogen er baseret på praktiske erfaringer med BIM i entreprenørvirksomheden MT Højgaard og er opbygget i 3 dele: 1. Introduktion til en stærkere byggeproces med BIM 2. Entreprenøren og den effektive produktion med BIM 3. BIM for de enkelte parter I første del introducerer vi en række af fordelene ved at bruge BIM, samt hvordan BIM kan bruges mest optimalt på det enkelte projekt. Bogens anden del giver et indblik i, hvordan entreprenøren anvender BIM på projekter, og hvordan dette understøtter en effektiv produktion. Endelig beskriver bogens tredje del de fordele, vi ser for de enkelte parter på projektet. De enkelte parter har forskellige perspektiver på brugen af BIM, fordi de har forskellige fokusområder. Bygherrens fordel ved at bruge BIM er fx, at BIM kan understøtte byggeprocessen, mens driftsherrens fordel er, at BIM kan understøtte den efterfølgende drift og vedligehold. Rådgiverens fordele er tilsvarende anderledes end entreprenørens og BIM-koordinatorens. Bogens tredje del vil derfor gentage elementer fra de øvrige dele af bogen, men perspektiveret til den enkelte part. EN STÆRKERE BYGGEPROCES BIM I TEORI OG PRAKSIS 7

8

9 1. Stærkere byggeproces med BIM

10 Stærkere byggeproces med BIM BIM giver et bedre overblik og beslutningsgrundlag for alle projektets parter og styrker byggeprocessen med bedre styring, kvalitet og kommunikation. BIM bidrager med en intelligent geometri for byggeri og anlæg, som både viser den rumlige placering i 3D af den enkelte bygningsdel og sammenhængen mellem alle bygningsdele i projektet. Den enkelte bygningsdel er konkretiseret med eksakte dimensioner og egenskaber (fx beton, stål). Derved realiserer projektets BIM ønsket om fysisk rumlighed i form af en virtuel model af byggeriet. BIM kan anvendes til simulering, analyse og realisering i form af indkøb, planlægning og produktion, samt som datagrundlag for den efterfølgende drift. BIM skaber rammen for et mere effektivt samarbejde omkring projektet og er med til at sikre en højere kvalitet i byggeriets design, udførelse og efterfølgende drift: Åben, fælles ramme for det digitale samarbejde, som alle parter arbejder i henhold til Korrekt geometri i projektets design- og arbejdsgrundlag (BIM og tegninger) Rettidig aflevering af det aftalte design- og arbejdsgrundlag (3D-BIM og 2D-tegninger) Vi har identificeret en række fordele ved BIM gennem flere års praksis. Figur 1.1 nedenfor illustrerer disse fordele, hvor hvert enkelt element understøtter dele af en stærkere byggeproces. Bedre grundlag for beslutninger Bedre total cost of ownership Overblik over ændringer Fordele ved BIM Bedre drift og vedligehold Hurtigere byggetid Figur 1.1 Fordele ved brug af BIM Realisering af det forventede byggeri Nul fejl og mangler 10 EN STÆRKERE BYGGEPROCES BIM I TEORI OG PRAKSIS

11 Mål og strategi for BIM til effektivt byggeri For at samarbejdet omkring projektets BIM kan give parterne i projektet størst mulig værdi, er det nødvendigt at definere målet for BIM på projektet. Det skal sikre en fælles indsats og forventnings afstemning om fælles mål, som understøtter bygherrens mål, samt sikre de enkelte parters mål. Figur 1.1 viser en række fordele ved at bruge BIM, som også må være dele af bygherrens mål for at kunne omsætte ønsker og behov til førsteklasses byggerier med fokus på kvalitet og totaløkonomi. Et effektivt samarbejde omkring projektets BIM er en forudsætning for, at bygherrens mål effektivt kan indfries. Det anbefales derfor, at bygherren først lægger en strategi for brugen af BIM i projektet og formulerer, hvordan det overordnede mål og delmål kan nås, samt hvilke kompetencer, der skal sættes i spil på projektet. Det kræver i første omgang en afklaring af, hvad målet er, fx: Effektiv drift. Tidlig afklaring af den efterfølgende drift og vedligehold med ind dragelse af driftsorganisationen Effektiv byggeproces med fokus på reduktion af omarbejder og ventetid med inddragelse af de udførende Overholde gældende lovgivning vedr. IKT/BIM i byggeriet, fx med hensyn til IKT-ledelse i henholdsvis design, udførelse og drift, samt koordinering mellem faserne, så en effektiv drift og proces kan sikres Handlingsplan for BIM i praksis gennem standardprocesser For at kunne opfylde mål og strategi for BIM på projektet er det nødvendigt at arbejde efter fastlagte processer. Der bør derfor laves en handlingsplan for brugen af BIM på projektet, som beskriver, hvilke standardprocesser der skal sættes i spil for at optimere processer og genbrug af de informationer om byggeriet, der ligger i projektets BIM. Eksempler på standardprocesser: Kollisionskontrol, der bidrager til et korrekt arbejds- og produktionsgrundlag for alle parter på projektet gennem en systematisk sammenstilling af de projekterendes design og koordinering af nødvendige ændringer (se Bilag 2: Kollisionskontrol Vejledning) Mængdeudtræk, der bidrager til en mere effektiv proces for udbuddet både for bygherren og for de bydende Digital aflevering af as-build model, der fx kan bruges i forbindelse med drift og vedligehold, eller hvis der om nogle år skal bygges om eller til EN STÆRKERE BYGGEPROCES BIM I TEORI OG PRAKSIS 11

12 Nødvendige ressourcer og kompetencer De valgte standardprocesser medfører desuden krav til nødvendige ressourcer og kompetencer, fx: IKT-aftalen som ramme for samarbejdet Designkvalitet BIM-koordinering og IKT-ledelse Det er vigtigt at sikre fælles aftaler om roller og ansvar, fordi det skaber de rette rammer for at optimere byggeriet. Designet skal omsættes til konkrete indkøb, bygningsdele og arbejdsprocesser, og derfor skal alle parter: levere den rigtige information på det rigtige tidspunkt til den rigtige person planlægge den enkeltes bidrag i fællesskab gennem metoder fra trimmet byggeri kende de gensidige forventninger gennem entydige krav Desuden anbefales det, at bygherren udveksler erfaringer med andre lignende bygherrer, fordi det giver indsigt i, hvordan andre håndterer entydighed, rettidighed og mulighed for læring. Fra idéfasen gennem visualisering og afklaring med BIM. Bygherrens krav til IKT og BIM giver netop grundlaget for, at vi sammen kan analysere og simulere konsekvenserne af de valg, der træffes i forhold til byggeriets design og udførelse. Dermed kan vi i samarbejdet optimere løsningsvalg, som fx kan øge byggeriets kvalitet eller flytte afleveringen frem. 12 EN STÆRKERE BYGGEPROCES BIM I TEORI OG PRAKSIS

13 EN STÆRKERE BYGGEPROCES BIM I TEORI OG PRAKSIS 13

14

15 2. Entreprenøren effektiv produktion med BIM

16 Entreprenøren effektiv produktion med BIM Entreprenøren kan med en systematisk brug af BIM sikre en mere effektiv produktion på bygge- og anlægsprojekter. Når BIM-modeller bruges til at granske designmaterialet og projektets bygbarhed samt udføre kollisionskontrol, er det med til at sikre en højere kvalitet både i design og udførelse. Ved at bruge BIM til at visualisere byggeprocessen og strukturere og dele information og viden med BIM-modellen som omdrejningspunkt skaber entreprenøren et overblik over projektet allerede før det første spadestik. Ved efterfølgende at bruge modellen til at planlægge og styre processen reduceres en række risici i tidsplanen. Det er med til at skabe en bedre byggeproces og et mere sikkert arbejdsmiljø for alle parter. En effektiv produktion kræver dels et effektivt design, et effektivt byggeri og et effektivt samarbejde: Effektivt design Effektivt byggeri Effektivt samarbejde Bedre koordinering Kvalitetssikring af design Afklaring af bygbarhed Bedre løsningsvalg og produktionsplaner Bedre koordinering Rettidig afklaring Færre omarbejder Bedre kvalitet Bedre koordinering Bedre samarbejde Bedre arbejdsmiljø Bedre kommunikation Gennem design og kontrahering med kvalitetssikring af og bedre BIM-datagrundlag skabes bedre grundlag for beslutninger. Projektets parter samarbejder om brugen af BIM og udfører egen kollisionskontrol. Det sikrer bl.a., at fagmodeller koordineres, og at kollisionsfejl rettes allerede i designfasen og ikke på byggepladsen. Det giver en optimeret projekteringsproces og en mere effektiv byggeproces, at de projekterende leverer et kvalitetssikret, konsistent og bygbart projektmateriale til de udførende, som får et optimalt grundlag for planlægning og udførelse (se Bilag 4: Effektivt design af høj kvalitet). Produktionen bliver mere effektiv, når projektets BIM bidrager til en hurtigere afklaring. Byg herren kan få visualiseret byggepladsen og får derved større indsigt i byggeprojektet og byggeprocessen, samt en garanti for at entreprenøren tager højde for en optimeret byggeproces og et godt arbejdsmiljø. Bygherren får et byggeri af høj kvalitet, blandt andet fordi et godt projektmateriale baseret på BIM giver færre omarbejder. Det sikrer sammen med en systematisk håndtering af kvalitetskontrollen på projektet en høj kvalitet i afleveringen. BIM-samarbejdet på projektet giver værdi for alle parter, når leverancer og ydelser, der er aftalt og beskrevet i kontrakter, leveres rettidigt og som aftalt. Derfor er det alle parters ansvar at beskytte og overholde rammen, der er sat for BIM-samarbejdet. IKT-aftalen og BIM-koordineringen er centrale i realiseringen af en effektiv produktion. IKT-aftalen sætter rammen for BIM-samarbejdet på projektet og består af flere dokumenter, 16 EN STÆRKERE BYGGEPROCES BIM I TEORI OG PRAKSIS

17 der kan deles op i IKT-ydelsesspecifikationen og en teknisk del bestående af IKT-teknisk kommunikationsspecifikation, IKT-teknisk CAD-specifikation, IKT-teknisk afleveringsspecifikation og IKT-teknisk udbudsspecifikation. BIM-koordinering skal sikre, at brugen af BIM og IKT koordineres mellem projektets parter. Parterne omkring BIM-samarbejdet aftaler en række leveringsterminer i eksempelvis projekteringstidsplanen som del af rammen for det gensidige samarbejde. Efterfølgende er det alle parters ansvar at levere ydelser og leverancer, der er konkretiseret i IKT-ydelsesspecifikationen med tilhørende IKT-tekniske specifikationer. BIM-koordinatoren bistår desuden projekt- og projekteringsledelsen i brugen af BIM og sikrer, at alle parter projekterer i henhold til projektets IKT-aftale, så det kan indgå som grundlag for det videre BIM-samarbejde (se Bilag 4: Effektivt design af høj kvalitet). En digital granskning skaber desuden stor indsigt i projektet ved hjælp af BIM-værktøjer som fx Autodesk Design Review, Navisworks, Solibri Model Viewer eller Tekla BIMsight. Kollisions- /konsistenskontrol bidrager til et korrekt arbejds- og produktionsgrundlag for alle parter på projektet gennem en systematisk sammenstilling af de projekterendes design og koordinering af nødvendige ændringer. Det er derudover vigtigt, at alle parter laver systematisk modtagekontrol og kvalitetsvurdering på de projekterendes leverancer. Det giver et bedre grundlag for efterfølgende mængdeudtræk og mængdeverificering ud fra projektets BIM, der rummer mængder på bygningsdele og bygningsdelstyper afhængig af designets detaljeringsniveau (LOD). Mængdeudtræk fra projektets BIM kan skabes ved hjælp af BIM-værktøjer som Solibri eller SimpleBIM. Endelig kan projektets BIM bruges til at give et godt overblik over byggepladsen med en byggepladsmodel, der kombinerer informationer om eksisterende forhold (terræn, offentlige installationer). Byggepladsindretningen kan også danne grundlag for plan for sikkerhed og sundhed og dermed sikre et bedre arbejdsmiljø. Bedre fokus på bygherren Entreprenørens mål bør altid være at sikre bygherren det bedst mulige byggeri for pengene. BIM kan bruges til at levere et gennemtænkt byggeri, fordi det er med til at reducere en række risici og skaber en bedre byggeproces for alle parter, lige som det giver store fordele for den efterfølgende drift og vedligehold. Samtidig sikrer brugen af BIM, at alle parter hele tiden har overblik over fremdriften på byggepladsen. BIM skaber et godt grundlag for beslutninger gennem hele byggeprocessen og bringer værdi for drift og vedligehold. Bedre overblik, styring og kvalitet I planlægningen indgår alt fra bygherrens løsningsvalg til byggesekvensen. Bygherren oplever en hurtigere håndtering af projektændringer og en realistisk prissætning i forhold til ændringer, fordi entreprenøren og de projekterende med BIM kan visualisere, simulere og analysere de ønskede ændringer. Bygherren får leveret byggerier af høj kvalitet før tid, fordi entreprenøren typisk ved brug af lokationsbaserede, modelbaserede og afprøvede byggemetoder og standardløsninger kan optimere tiden til udførelsen. EN STÆRKERE BYGGEPROCES BIM I TEORI OG PRAKSIS 17

18 Alle ændringer undervejs kan med det samme ses i projektets BIM, og byggeprocessen kan derfor hurtigere fortsætte med ændringerne implementeret. Det giver en fleksibilitet og et godt fundament for en systematisk kvalitetskontrol af design- og arbejdsgrundlag. Herudover gør BIM det muligt at udføre simuleringer, som giver bygherre et bedre beslutningsgrundlag blandt andet i forhold til lys, indeklima, brand, energi og akustik. Projektets BIM rummer med andre ord al den vejledning og information om byggeriet fra smøring af døre til styring af ventilationsanlægget, som bygherren og senere driftsherren har brug for. Dermed bliver både den daglige drift og vedligeholdelsen af større drifts- og installationsanlæg som eksempelvis ventilationskanaler mere enkel. Værdifuld information til drift og vedligehold Projektets BIM samler alle informationer om byggeriet og skaber dermed et godt grundlag for efterfølgende drift og vedligehold. På den måde kan byg- eller driftsherren bruge den viden og information, der er samlet i løbet af projektet. Det er derfor essentielt, at bygherre involverer sig i processen og stiller krav og ønsker til, hvad BIM-modellen skal bruges til, når bygningen er taget i brug. På den måde kan projektets BIM i sidste ende komme til at indeholde alle de nødvendige informationer og oplysninger. BIM giver besparelser i driftsfasen. Bygherren skal allerede ved projektets start finde interne eller eksterne BIM-kompetencer, som sikrer brug af BIM gennem byggeprocessen og i den efterfølgende drift og vedligehold. Overordnet ramme Interne og eksterne erfaringer viser, at der kan spares tid og penge ved at bruge projektets BIM, blandt andet fordi det giver entreprenøren et bedre og mere afklaret arbejdsgrundlag. Den helt store værdi med BIM opnås, når BIM tænkes ind fra starten og bruges gennem hele byggeriet frem til afleveringen med alle byggeriets parter. Der skal derfor altid lægges en strategi for brugen af BIM på projektet og tilknyttes en BIM-koordinator, som sikrer brugen af BIM gennem hele projektforløbet ud fra den fastlagte plan for BIM-samarbejdet. Plan for BIM-samarbejdet på projektet På alle bygge- og anlægsprojekter bør der lægges en plan for brugen af BIM og dermed en handlingsplan, som fungerer som styringsredskab gennem projektet. Projektet bør også tilknyttes en BIM-koordinator, som skal koordinere brugen af BIM. Planen for BIM-samarbejdet sikrer, at der er en samlet oversigt over den BIM-indsats, der skal udføres på projektet. Denne oversigt er et vigtigt værktøj for både BIM-koordinatoren og projektledelsen. TrimByg og BIM Lean Construction opstod som begreb i 1990 erne inspireret af japansk produktionstænkning hos Toyota. I Danmark blev de første skridt taget til trimmet byggeri i slutningen af 1990 erne og fulgt op af bl.a. MT Højgaard primært som et værktøj for byggestyring, men flere rådgivere og arkitekter har vist interesse for og brugt Lean Construction-principperne i projekteringsarbejdet. 18 EN STÆRKERE BYGGEPROCES BIM I TEORI OG PRAKSIS

19 Flere danske entreprenører har de sidste 15 år arbejdet på at trimme måden at bygge på fra projektering til aflevering af det færdige byggeri. Inspireret af Lean Construction er der udviklet en række spilleregler og værktøjer, der optimerer og effektiviserer byggeprocessen. MT Højgaard kalder sin version af Lean Construction for TrimByg. Målet med TrimByg er at skabe den mest effektive byggeproces. Et byggeri er en stor logistikopgave, og med TrimByg trimmes byggeriets foranderlige og komplicerede processer. Procesledelsen i TrimByg styrkes med byggeriets BIM Et koordineret arbejdsgrundlag i form af byggeriets BIM skaber den mest effektive projekteringsog byggeproces ud fra de givne forhold. Processen styrkes af TrimBygs procedurer og spilleregler, og BIM giver rammen for det digitale samarbejde på projektet. Og det ændrer måden at samarbejde på for alle involverede parter i alle byggeriets faser. Roller og ansvar Implementering af BIM kræver, at alle parter har tilknyttet BIM-ressourcer, eksempelvis en BIM-koordinator, og at projektdeltagerne har fokus på at bruge BIM på projektet. Den overordnede projektledelse træffer de overordnede beslutninger på projektet ud fra bygherrens ønsker og assisteres blandt andet af en BIM-ressource, der koordinerer brugen af BIM på projektet. Under den overordnede projektledelse sidder projektledelsen for de forskellige parter, som indgår i projektet, fx arkitekt, rådgiver og underentreprenør. Disse projektledere bør assisteres af egne BIM-ressourcer for at sikre en fælles forståelse af projektet og brugen af BIM. Projektforløbet Allerede i salgsforløbet kan BIM-modellen bruges til at give bygherren og de øvrige parter et godt indblik i bygningens udtryk og kan, hvis den kobles med informationer om de enkelte dele af bygningen, bruges til at simulere og analysere bygningen i en driftssituation. På alle projekter vurderes mulighederne for at bruge BIM bl.a. ud fra en vurdering og kvalitetssikring af designmaterialets kvalitet. Der tilknyttes en BIM-koordinator, som sammen med projektledelsen lægger en strategi og handlingsplan for brugen af BIM på projektet, så det understøtter en effektiv proces og genbrug af informationer. Entreprenøren kan desuden bruge BIM-modellen til at visualisere og simulere projektet for bygherre, lejer og investor. På den måde ændres omdrejningspunktet for forventningsafstemning fra tegninger og udpluk af illustrationer til den samlede bygning. Designkvalitet Designkvalitet sikres gennem en standardproces, hvor udbudsmaterialet og det efterfølgende projektmateriale (tegninger, beskrivelser, BIM-modeller, mm.) til tilbudsgivning eller udførelse gennemgås og vurderes i forhold til almene krav til kvaliteten af designinformation, herunder blandt andet simple regler for god BIM-modelleringsskik samt krav til projektets design. Kvaliteten af designmaterialet skal kunne understøtte udførelsen af byggeriet og produktiviteten i den sammenhæng. EN STÆRKERE BYGGEPROCES BIM I TEORI OG PRAKSIS 19

20 For at kunne planlægge og økonomistyre et byggeprojekt bedst muligt er der syv simple regler for god BIM-modelleringsskik (Bilag 4: Effektivt design af høj kvalitet), som skal anvendes som minimumskrav i forhold til BIM-modeller i bygge- og anlægsprojekter: 1. Ens koordinatsystem, modulnet og referencepunkter i alle modeller 2. BIM-objekter skal bruges til deres formål 3. Ingen overlap i objekter 4. Ikke flere objekttyper til samme formål 5. Objektnavngivning skal være konsistent 6. Tegninger er udtræk fra modellen 7. Modeller har egenskaber Kollisionskontrol er et effektivt redskab til at planlægge og koordinere mellem fagene. Det giver overblik og dokumentation for kvaliteten i projektets BIM og sparer tid på fejlretninger på byggepladsen. Kollisionskontrollen skal aftales og udføres mellem de forskellige parter og på tværs af fag, og processen skal planlægges og ledes gennem hele forløbet (se Bilag 2: Kollisionskontrol Vejledning). Det er afgørende, at der afsættes tid til kollisionskontroller både gennem projekteringsforløbet og ved aflevering af designet. Det skal altid fremgå af IKT-aftalen, hvor ofte der skal udføres kollisionskontrol, hvem der skal udføre dem, og hvor lang tid der må gå, før kollisioner skal være rettet. På et opstartsmøde på projektet aftales processen, så alle kender den og kender deres roller. Det enkelte fagområde har ansvar for, at interne kollisioner i faget er løst inden kollisionskontrollen. Herefter samles fagmodellerne, og kollisionsresultater formidles til de ansvarlige for BIM-modellen og øvrige parter. Figur 2.1 Installationer ligger for tæt 20 EN STÆRKERE BYGGEPROCES BIM I TEORI OG PRAKSIS

21 Kollisionskontrol kan udføres med fx BIM-værktøjer som Navisworks eller Solibri. Bilag 2: Kollisionskontrol Vejledning viser et eksempel på, hvorledes der kan laves en vejledning til alle parter på projektet i forhold til kollisionskontrol. IKT-aftale På alle projekter skal der foreligge en IKT-aftale, som beskriver hvad der skal udveksles gennem projektet, og hvem der er ansvarlig for det. IKT-ydelsesbeskrivelsen fra Danske ARK/FRI bruges som grundlag for rådgivning i forbindelse med anlæg og planlægning. Ydelsesbeskrivelsen er udformet med henblik på at definere roller og ydelsernes fordeling samt ansvar mellem projekterende og bygherre og mellem de enkelte projekterende. På projekter skal der udarbejdes en IKT-specifikation, som bruges til at definere det digitale aftalegrundlag mellem parterne på et projekt, nemlig de projekterendes digitale ydelser på et byggeprojekt og de tekniske og praktiske forhold i det digitale samarbejde mellem byggeprojektets parter. IKT-specifikationerne omfatter digitalt grundlag, digital kommunikation, CAD, digitalt udbud og aflevering samt andre ydelser: IKT-teknisk kommunikationsspecifikation IKT-teknisk CAD-specifikation IKT-teknisk udbudsspecifikation IKT-teknisk afleveringsspecifikation Det skal fremgå af IKT-aftalen, hvis aftaleparadigmerne på projektet afviger fra en standard, fx fra organisationen bips. Den enkelte virksomhed kan med fordel have udarbejdet IKT-paradigmer på baggrund af skabelon fra bips og egen praksis for en effektiv anvendelse af BIM i et projektforløb. På det enkelte projekt kan der så skabes en fælles ramme for samarbejdet omkring projektets IKT og BIM gennem en koordinering af de enkelte parters behov og krav i forhold til det digitale samarbejde med udgangspunkt i de respektive paradigmer. Dette gøres ved bl.a. at kræve, at: det er projektets BIM-koordinator, som skal sørge for at udarbejde og vedligeholde projektets IKT-aftale der altid skal foreligge en IKT-aftale, som afspejler BIM-målene for projektet BIM-koordinering På alle byggeprojekter har entreprenøren en central koordinerende rolle. Kontakten og udveksling af informationer mellem de projekterende og underentreprenører går gennem entreprenørens byggestyring, og det er derfor naturligt at opsamle informationen her. Entreprenøren er linket mellem den planlagte model og virkeligheden, mellem kontakt til underentreprenører og leverandører. EN STÆRKERE BYGGEPROCES BIM I TEORI OG PRAKSIS 21

22 Derfor kan entreprenøren sikre en koordinering af BIM-anvendelsen mellem alle parter i hele processen. Det giver en bedre proces for alle parter, og bygherren får et bedre produkt i den sidste ende. I bekendtgørelser om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment og offentligt byggeri stilles der krav om, at bygherren skal udpege en IKT-ledelse på projektet, og at IKT-ledelsen forestår den samlede BIM-koordinering på tværs af parterne. Der fastsættes rammer for IKT/BIM-anvendelsen på projektet i IKT-aftalen, og koordineringen kan praktiseres gennem projektets BIM-koordinatorer. Digital projektgennemgang og bygbarhedsvurdering Med en BIM-viewer er det nemt at vise og forklare bygherre eller underentreprenører, hvad der bygges. Parterne i projektet kan desuden bruge BIM-vieweren til at granske og kommentere. Byggepladsmodel i tilbudsfasen sikrer overblik og arbejdsmiljø En byggepladsmodel giver et overblik over byggepladsindretning og den løbende tilpasning gennem projektet. Byggepladsmodellen kan bruges til at visualisere byggeriets fremdrift over for bygherre og illustrere montagerækkefølge samt områder med risikable arbejder over for de udførende. Byggepladsmodellen skal anvendes allerede fra starten af projektet, og den projektansvarlige bør derfor sørge for, at den opbygges allerede i tilbudsfasen, og at den løbende vedligeholdes gennem projektet. Ved at tilføje egenskaber på de forskellige byggepladsobjekter kommer modellen til at rumme flere oplysninger, som kan være relevante fx i forhold til sikkerhed og sundhed. Figur 2.2 Byggepladsmodel med digitale byggepladsobjekter 22 EN STÆRKERE BYGGEPROCES BIM I TEORI OG PRAKSIS

23 Entreprenøren kan i en film vise den planlagte byggepladsindretning og illustrere over for bygherren, hvordan entreprenøren tager sine forholdsregler ved farlige situationer, og hvordan logistikken omkring byggepladsen håndteres, herunder også hvordan der tages hensyn til eventuel eksisterende trafik i området. Genbrug af informationer med 3D-maskinstyring 3D-maskinstyring kan bruges til at kontrollere og fastsætte mængder i projekteringsfasen samt effektivisere produktionen og kvaliteten af det udførte arbejde. I udførelsen kan data fra projektets BIM bruges i maskinernes maskinstyring til at fjerne tidskrævende, manuelle indmålinger. Det stiller dog en række krav til, at BIM-modellen skal ligge i det korrekte koordinatsystem og renses for overflødige data. Dernæst skal BIM-modellerne granskes, kvalitetssikres og konverteres til en punktfil og en terrænmodel. Digital opmåling 3D-laserscans kan bruges til opmåling af geometri og installationer i et byggeri, fordi det giver et præcist øjebliksbillede af bygge- eller anlægsprojektet. Figur 2.3 Maskinstyringsudstyr. Skærmen giver maskinføreren informationer om, hvad der skal graves og overblik over profilen af grøften med højde, dybde og hældning EN STÆRKERE BYGGEPROCES BIM I TEORI OG PRAKSIS 23

24 En 3D-laserscan kan vælges som et værktøj til at bestemme den korrekte pris og forudse skjulte problemstillinger og udgifter senere i projektet, fx manglende tegninger, bygningsdele med varierende mål, eller generelt registrere ændringer i tegningsmaterialet. Ved at udføre kollisionskontrol/konsistenskontrol mellem eksisterende forhold (3D-laserscan) og BIM-modellen fås et godt redskab til den efterfølgende kommunikation med de projekterende og bygherre. 4D Produktionsplanlægning med 3D Designet giver produktionsgrundlaget for de udførende, men for at realisere udførelsen er det nødvendigt at nedbryde designet i en bygbar sekvens. Ved at nedbryde BIM-modellen i lokationer, fx rum og etager, kan disse kobles med tidsplanen og dermed visualisere de forskellige sekvenser i byggetakten. Denne 4D-produktionsplanlægning øger effektiviteten på projektet og reducerer udførelsestiden med op til flere uger, hvilket giver en større sikkerhed for, at projektet kan afleveres til bygherren før eller til tiden. 4D-produktionsplanlægning giver de udførende et øget fokus på, hvem der arbejder i et givent område, og det giver en mere optimal ramme for en effektiv produktion uden forstyrrelser og ventetid. En 4D-produktionsplanlægning bidrager desuden til et bedre arbejdsmiljø, fordi det giver alle parter et bedre overblik over arbejdsopgavernes fordeling over tid, samt information om hvilke områder og rum, der kan eller ikke kan arbejdes i på det pågældende tidspunkt. Proces Entreprenøren arbejder i dag i stigende grad ud fra velafprøvede processer for at sikre en effektiv udførelse. De velafprøvede processer bliver standardprocesser og er dermed et element i at opnå en højere produktivitet på projektet. Disse standardprocesser beskrives, så de kan formidles til de parter, som entreprenøren skal arbejde sammen med. Det skal tydeligt fremgå, hvordan processen forløber, og hvem der har hvilke roller og ansvarsområder. En måde at beskrive dem på er som Information Delivery Manuals (IDM), som beskriver processen og har til formål at sikre, at leverancer er klare og eksplicitte for parterne i det digitale samarbejde på projekterne. Når den enkelte parts informationsbehov specificeres yderligere, kan parterne i fællesskab afklare, hvilke informationer og værktøjer mv. der skal bruges til at løse opgaven, fx kollisionskontrol (Bilag 2: Kollisionskontrol Vejledning). En metode til at afdække informationsbehov og leverancer på et projekt og sikre en mere effektiv projekteringsproces for både projekteringslederne og de eksterne samarbejdsparter er Trimmet projektering, der er inspireret af procesledelseskonceptet TrimByg, som bruges i udførelsesfasen. Gennem et integreret projektsamarbejde identificeres de enkelte aktørers informationsbehov i projekteringen. Formålet er at sikre målrettede informationsleverancer, så modtageren har de nødvendige informationer for at kunne udføre sin del af arbejdet. På baggrund heraf opbygges en projekteringsplan, som afspejler projekteringsforløbet i sammenhæng med produktionen og udførelsen. 24 EN STÆRKERE BYGGEPROCES BIM I TEORI OG PRAKSIS

25 Afklaringen af informationsleverancerne understøtter en mere effektiv proces og dermed målet med anvendelse af digitale værktøjer og BIM. En forudsætning for det effektive samarbejde er altså, at alle parter er enige om et fælles mål med brugen af BIM på projektet. Hvis ikke der er enighed om det fælles mål, er der risiko for, at hver part arbejder i hver sin retning, og at det bliver vanskeligt at koordinere. Derfor er det afgørende, at der er aftale mellem parterne om, hvornår den ene part leverer en specifik fag model i et aftalt format. Enhver udveksling af fagmodeller skal rumme både IFC og originalformat, som indeholder aftalte informationer til den næste part. Aflevering Inden afleveringen sikrer MT Højgaard gennem en systematisk mangelhåndtering, at bygherren overtager et byggeri af høj kvalitet og dokumentation for kvalitetssikringen. Ved aflevering af en kvalitetssikret BIM sikrer MT Højgaard, at modellerne er konsistente og stemmer overens med det opførte byggeri, samt indeholder den aftalte information, så modellen kan indgå i bygherrens drift og vedligehold. Bygherren får et byggeri af høj kvalitet, bl.a. fordi et godt projektmateriale baseret på BIM, der anvendes i produktionen, giver færre omarbejder. En samtidig systematisk håndtering af kvalitetskontrollen på projektet sikrer en høj kvalitet i afleveringen og en dokumentation, som også kan bruges ved 1- og 5 års gennemgangen. Driften starter bedre med et godt BIM- og datagrundlag. Afklares behovet for drift og vedligehold tidligt, vil de kunne bruges til at simulere konsekvenser af bygherrens valg af design og materialer både tidligt i projektforløbet og i den efterfølgende drift. Bygherren vil modtage en BIM til drift og vedligehold af bygningen med informationer om konstruktioner, materialevalg og tekniske installationer. Fremover vil bygherren kunne vælge også at få en BIM-model til drift og vedligehold, der indeholder de ønskede digitale informationer, struktureret så de kan overføres direkte til driftsherrens system til drift og vedligehold, eksempelvis med anvendelsen af COBie- standarden (se Bilag 3: Oversigt over relevante organisationer og standarder). Input Output Figur 2.4 Basis for godt digitalt samarbejde: Input, metode, roller og ansvar samt output EN STÆRKERE BYGGEPROCES BIM I TEORI OG PRAKSIS 25

26 26 EN STÆRKERE BYGGEPROCES BIM I TEORI OG PRAKSIS

27 3. BIM for de enkelte parter EN STÆRKERE BYGGEPROCES BIM I TEORI OG PRAKSIS 27

28 28 EN STÆRKERE BYGGEPROCES BIM I TEORI OG PRAKSIS

29 BIM for de enkelte parter Flere års arbejde med BIM og BIM-samarbejde har vist, at det er væsentligt, at de enkelte parter har en forståelse for hinanden i BIM-samarbejdet. De forrige sider har beskrevet BIM-samarbejdet ud fra et entreprenørfokus. Flere parter har i dag officielle IKT-aftaleparadigmer, som er offentligt tilgængelige på parternes hjemmeside. MT Højgaard har udarbejdet et Bygningsdelkatalog, som netop skal bidrage til en god klar dialog og forståelse af krav, forventninger og leverancer af BIM på projekterne. Bygningsdelkataloget er beskrevet i Bilag 1: Bygningsdelkatalog. De efterfølgende sider vil beskrive BIM-samarbejdet med fokus på den enkelte part i projektet, først med fokus på bygherren, derefter fokus på BIM for underentreprenører og leverandører. Dernæst gennemgås BIM for de projekterende og afrundes med projektets BIM-koordinering. BIM for projektets parter BIM for bygherren BIM for de projekterende BIM for den udførende BIM for BIM-koordinatoren BIM for leverandører og underentreprenører EN STÆRKERE BYGGEPROCES BIM I TEORI OG PRAKSIS 29

30 BIM for bygherren Den moderne bygningsdrift kræver en forandring fra vicevært til serviceorganisation, hvor bygningen i dag vedligeholdes ved hjælp af systemer og automatik. Derfor er det nødvendigt at have en dialog med bygherren og driftsherren allerede meget tidligt i projektet for at afklare, hvilken sammenhæng der skal være mellem projektets BIM og den efterfølgende drift og vedligehold. Projektets BIM er et design af byggeriet med alle rum og bygningsdele og deres indbyrdes geometriske sammenhænge. Når alle relevante data i forhold til drift og vedligehold kobles til de specifikke dele af byggeriets BIM, bliver det til værdifulde informationer i fremtidig drift og anvendelse af byggeriet. BIM giver bygherren mulighed for at designe sit byggeri og gå på oplevelse i det allerede inden første spadestik. Det giver en god fornemmelse af det færdige byggeri og et godt grundlag for at træffe de nødvendige beslutninger om bl.a. løsningsvalg i god tid. Det muliggør en hurtigere projekteringstid og et bedre designgrundlag for den efterfølgende produktion og udførelse. At bygherren kan indtage sit virtuelle byggeri allerede i designfasen betyder, at det bliver nemmere at foretage løsningsvalg, og det medfører færre ændringer i løbet af byggeprocessen og dermed færre forsinkelser og uoverensstemmelser om fejl og forkerte beslutninger. Allerede i projekteringsfasen skal det derfor afklares, hvilke informationer der skal bruges i den efterfølgende drift og vedligehold, hvordan de skal bruges, i hvilket format og hvilke muligheder der er for automatisering. Derfor skal bygningsdriften og driftsmæssige konsekvenser afklares inden byggeriet. For at kunne afklare behovet for data til drift og vedligehold er der behov for de rigtige teammedlemmer, fx projektleder og Facility Manager. Effektivt samarbejde Bygherren oplever effektivt samarbejde, effektivt byggeri og effektiv drift på projekterne, fordi der bygges ud fra solide kompetencer, afprøvede metoder og standardløsninger, og der er en løbende erfaringsopsamling, som sikrer effektiv brug af BIM på projekterne. Bygherren oplever et bedre samarbejde, hvor alle parter kan leve op til de stillede krav og strategi for IKT og BIM. Det giver en optimeret projekteringsproces og en mere effektiv byggeproces. Bygherrens krav til IKT og BIM giver netop grundlaget for, at vi sammen kan analysere og simulere konsekvenserne af de valg, der gøres i forhold til byggeriets design og udførelse. Internationalt ses standardprotokollen COBie (Construction-Operations Building Information Exchange) (se Bilag 3: Oversigt over relevante organisationer og standarder) som vejen frem for at skabe grundlaget for effektive løsningsvalg baseret på Total Cost of Ownership (TCO) og BIM i et tæt samspil med bygherrens drift og vedligehold: COBie afleverer informationer om udstyr og rum til lavere omkostninger i forhold til tid og økonomi end de nuværende metoder COBie har været inkluderet i design og udførelse i eksempelvis USA og England COBie giver en solid platform til en bedre beslutningsproces og TCO for byg- og driftsherren COBie muliggør genbrug af data gennem bygningens livscyklus Ved at stille informationer til rådighed gennem brug af åbne standarder ligger der en besparelse på 8% af det årlige vedligeholdelsesbudget. Kilde: 30 EN STÆRKERE BYGGEPROCES BIM I TEORI OG PRAKSIS

31 Topmoderne skole i ny bydel i Oslo BIM eliminerer fejl i både planlægningsog byggefasen Oslos gamle industribydel Hasle forvandles i disse år, og Teglverkstomta er navnet den nye kommunale skole, som fra 2015 skal huse 800 skoleelever. Bygningen er kvadratmeter og skal danne topmoderne indlæringsrammer for elever fra 1. til 10. klassetrin, samt indrettes med en specialafdeling for multihandicappede. MT Højgaard vandt totalentreprisen på opgaven, bl.a. på grund af stærke BIM-processer og solide erfaringer med BIM. Ordinære byggefejl undgås BIM skaber især værdi på projektet lige fra projekteringsfasen til udførelse af byggeriet og sikrer først og fremmest, at mange ordinære byggefejl undgås. Med en IKT-aftale og løbende BIM-koordinering kan projektteamet udarbejde en detaljeret plan, der afdækker alle risici og mulige fejl i tegningerne. Tegningerne lægges ind i modellen, og der genereres automatisk en rapport med fejl og kollisioner. BIM gør det nemmere at kontrollere rådgiverne og sikre, at de leverer den kvalitet, MT Højgaard forventer. Fejl i tegninger kan resultere i fejl, som er vanvittigt dyre at rette op på efter følgende. Det kræver en ekstra indsats fra start med at rette BIM-modellen til, men til gengæld oplever man færre ændringer undervejs. Her anvendes bl.a. visualiseringsdelen i BIM, som giver projektteamet, byggesjakket og kunden indsigt i, hvad der skal bygges, og hvilket slutprodukt de skal opnå. Rektor oplever det færdige byggeri inden det er bygget Den kommende rektor på Teglverkstomta har bl.a. fået mulighed for at opleve det færdige byggeri gennem visualisering og er kommet med kommentarer og idéer, til glæde for MT Højgaard og under leverandørerne. Teknikerne, der anvender ipads ude på byggepladsen, bruger BIM-visualisering som en støtte til at kvalitetssikre tegningerne. EN STÆRKERE BYGGEPROCES BIM I TEORI OG PRAKSIS 31

32 32 EN STÆRKERE BYGGEPROCES BIM I TEORI OG PRAKSIS

33 Teglverkstomta Illustration: Undervisningsbygg EN STÆRKERE BYGGEPROCES BIM I TEORI OG PRAKSIS 33

34 BIM for underentreprenører og leverandører Underentreprenøren vil gennem byggeprocessen kunne bruge BIM som et afsæt for en langt mere detaljeret gennemgang af udbudsmaterialet. Det giver mulighed for en mere nøjagtig beregning af mængder, prissætning og planlægning. En analyse fra bl.a. Dansk Byggeri viser, at der findes et stort produktivitetspotentiale i digitalisering af de udførendes tilbudsproces. Det kræver fx: Levering af udbudsmængder og bygningsmodeller i 3D i udbudsmaterialet Levering af tilbudslister og andet udbudsmateriale i redigerbare, digitale formater, hvormed de udførende kan viderebehandle materialet digitalt Analysen konkluderer, at bygherrerne gennem yderligere standardisering og digitalisering af udbudsmaterialet kan initiere de udførende virksomheder til at frigive det uindfriede potentiale. De udførende kan bidrage til at specificere, hvordan den digitale tilbudsproces kan understøttes af bygherren og dennes rådgiver samt udbudsportaler og kalkulationssystemer. (Kilde: Bygningsstyrelsens hjemmeside, bygst.dk) Leverandørens leverance er traditionelt omfattet af konkrete bygningsdele og tilhørende ydelser i form af montage og efterfølgende garanti, samt i forbindelse med nogle lever ancer en decideret projektering og dermed design af leverancen. Dette design kan med fordel indgå i: Koordinering i forhold til rammen for egen leverance og fælles koordinering af byggeriets samlede design Grundlag for den fremtidige D&V fx ved at berige med links til relevant D&V information og mulige D&V serviceydelser og -tilbud Leverandørens design kan indgå i en rettidig afklaring af, i hvilket omfang der kan være en problemstilling ved montage og dermed både produktiviteten og kvaliteten af ind bygningen af den enkelte leverance/bygningsdel. Der er dog nogle forudsætninger, der skal være på plads, før denne koordinering mellem leverandørens design og hele designet af byggeriet, kan lykkes, fx skal IKT-aftalen være en del af projektets aftalegrundlag. Uanset hvilken tilgang, der vælges i forhold til, hvilken værdi leverancens design og dermed BIM har for byggeriet, er det væsentligt at sikre, at roller og ansvar i denne sammenhæng er defineret og respekteres af de projekterende parter på projektet. Det betyder, at den enkelte part har en reel mulighed for at sikre, at den enkelte leverance kan indgå effektivt med det øvrige design. Inden leverandøren arbejder med værdien af det digitale design, er det væsentligt at forholde sig til værdien af et korrekt produktionsgrundlag. Hvis entreprenøren kan bekræfte, at produktionsgrundlaget er 100% i orden, har det værdi for hele projektet og alle involverede parter. Tillid og en klar rammesætning er centralt for, at leverandøren kan optimere tiden til detailprojektering og produktion af arbejdstegninger, samt den efterfølgende produktion. Ud fra entreprenørens vurdering af designgrundlaget kan leverandøren tilgå projektet på forskellige måder. Fx ved enten at opkvalificere sine medarbejdere til at arbejde med BIM eller at have en ekstern aftale med en professionel part med ansvar for designet af leverandørens leverance samt koordinering i forhold til de eksterne parter. 34 EN STÆRKERE BYGGEPROCES BIM I TEORI OG PRAKSIS

35 Fremtidens førende hospital i Skejby, DNU S3 BIM styrer materialeindkøb og tidsrammen På Det Nye Universitetshospital i Skejby, som står klar i 2019, er MT Højgaard hovedentreprenør på foreløbigt fire råhuse. DNU S3- byggeriet har været i gang siden foråret Byggeriet består i hovedtræk af in situ støbte betonvægge, da alle vægge skal kunne flyttes, når hospitalet står klart til brug. Derfor er der ekstra mange materialer at holde styr på. Prisjusteringer foretages hurtigt og effektivt BIM skaber derfor især værdi i forhold til styring af mængder og økonomi. Der forekommer næsten dagligt revisioner på tegningerne, og den pris, som er givet i tilbuddet, skal følge med senest opdaterede version. BIM-modellen kan give et langt mere nøjagtigt billede af materialebehov en opgave, som vil være umulig at udføre på baggrund af rådgivernes tegninger. Derfor er der stor sandsynlighed for, at MT Højgaard ville sætte penge til uden BIM. I dette projekt er mængdeudtræk derfor en af de største økonomiske gevinster ved BIM. BIM-modellerne skaber også stor værdi hele vejen ud til sjakbajsen på byggepladsen, for både han og funktionærerne er udstyret med en ipad. Dermed slipper de for printede tegninger og i værste fald at arbejde ud fra forældede tegninger. Med mange mennesker på byggepladsen er sikkerheden højt prioriteret. Sammen med værktøjet arealbaseret planlægning har man bygget en model af byggeriet og byggepladsen ved hjælp af 4D-simulering. Det er et effektivt værktøj til at vise både entreprenør og rådgiver, hvilke farlige og uhensigts mæssige situationer, der kan forekomme på byggepladsen. Bl.a. har 4D-simuleringen vist, at der kan opstå pladsmangel på byggepladsen, fordi der kommer ekstra murere og apteringsmedarbejdere. Ved hjælp af BIM er man i stand til at forudsige pladsproblemet, inden det opstår. Digital granskning anvendes, når der opstår et problem, eller en fra bygge pladsen har et spørgsmål. Hele byggeriet også de svært tilgængelige elementer - visualiseres i BIM-modeller og understøtter derfor arbejdet for alle på byggepladsen. EN STÆRKERE BYGGEPROCES BIM I TEORI OG PRAKSIS 35

36 36 EN STÆRKERE BYGGEPROCES BIM I TEORI OG PRAKSIS

37 DNU S3 EN STÆRKERE BYGGEPROCES BIM I TEORI OG PRAKSIS 37

38 BIM for de projekterende Den projekterende sikrer kvalitet af designgrundlaget på projektet ved at efterleve krav fra bygherren og entreprenøren samt følge bedste praksis (se COBIM i Bilag 3: Oversigt over relevante organisationer og standarder). Det giver mulighed for en bedre planlægning og styring af tid og økonomi på projektet og en præcisering af, hvilke informationer den enkelte skal levere. Designgrundlag bør altid kvalitetssikres af entreprenøren, som dermed sikrer kvalitet og koordinering af grundlaget for planlægning og udførelse. Effektivt samarbejde Den projekterende får hurtigere indsigt i projektet ved at bruge BIM. Det giver bl.a. mulighed for at tilknytte digitale objektegenskaber og søge i modellen samt opnå bedre digital opmåling. 3D-projektering understøtter samarbejdet, hvor entreprenøren har de nødvendige oplysninger til at arbejde videre med projektgrundlaget. 3D-granskning af design giver bedre grundlag for den projekterende til tjek af designgrundlag og koordinering af de forskellige fagmodeller. De projekterende parter følger den plan og IKT-aftale, der er lavet for projektet. Den projekterende samarbejder med bygherren og entreprenøren om brugen af BIM og IKT og udfører egen kollisionskontrol. Det sikrer bl.a., at de forskellige fagmodeller koordineres, og at kollisionsfejl rettes allerede i designfasen og ikke på byggepladsen. Det giver en bedre proces for alle parter og er med til at indfri bygherrens krav til BIM. Alt projektmateriale og relevant information udveksles mellem byggeriets parter via projektweb. Den projekterende udveksler projektets designgrundlag på baggrund af bygherrens krav til, hvad der skal udveksles hvornår og hvordan. Dette er beskrevet i IKT-aftalen, som sammen med projektets tidsplan og ydelsesbeskrivelse sikrer, at alle parter er klar over roller og ansvar. Brugen af BIM og klare aftaler om detaljeringsbehov giver en mere smidig proces og mindre projektopfølgning. Konsistent materiale giver konsistent pris og et godt sammenligningsgrundlag for en effektiv vurdering af de indkomne priser fra entreprenøren, fordi mængderne er korrekte i henhold til kalkulationen. Dertil kommer, at kommunikationen med entreprenøren bliver lettere gennem en BIM-model, og det giver et bedre samarbejde og færre fejl. 38 EN STÆRKERE BYGGEPROCES BIM I TEORI OG PRAKSIS

39 Nordeas nye hovedkontor i Ørestaden BIM højner sikkerheden og imødekommer interessenter MT Højgaard opfører et nyt domicil for Nordea Bank i Ørestaden i totalentreprise. Projektet omfatter to bygninger på tilsammen kvadratmeter. Byggeriet er bæredygtigt og screenet til at kunne opnå platincertificering i mærkningsordningen LEED. Certificeringen stiller krav til byggeprocessen fra start til slut og betyder bl.a., at alt byggeaffald skal sorteres i forskellige containere, og materialer ikke må hentes længere væk end i en radius af 1600 km. I dette byggeprojekt kører MT Højgaard en BIM-proces fra start til slut efter ønske fra bygherren. Intet er overladt til tilfældighederne, og i tilfælde hvor underentreprenører ikke bruger BIM, har MT Højgaard fået udviklet BIM-modeller for dem, bl.a. af sprinklermodeller. Fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø BIM bidrager til, at alle ved, hvordan de enkelte bygningsdele ser ud fra den modsatte side af tegningen. Derfor er ingen i tvivl om, hvad der skal bygges, og hvordan det skal se ud. Derudover øger BIM sikkerheden på byggepladsen og bidrager til proaktiv interessenthåndtering. For at kunne gennemskue, hvor man har eventuelle risikozoner på byggepladsen anvendes byggepladsindretning og arbejdsmiljø en metode, der højner sikkerheden markant. Med et satellitbillede af grunden og 3Dtegningen oven på kan projektgruppen nemt placere objekter, fx kraner og gravemaskiner, og hurtigt opdage om placeringen kan skabe et dårligt arbejdsmiljø for byggesjakket. Med kollisionskontrol kan der bygges uden stop. Alt er 100 pct. koordineret, inden byggeriet går i gang. Kollisionskontrollen registrerer eventuelle fejl, dvs. kollisioner mellem installationer og konstruktioner, og derved undgår man forsinkelser og ødelæggelser undervejs. Med BIM er projektgruppen også i stand til at håndtere og orientere interessenter om de konsekvenser, som byggeriet har for dem. I dette tilfælde er bl.a. kommunen orienteret om, hvordan MT Højgaard kunne undgå højresvingsulykker med deres lastbiler ved at lukke en bestemt vej i en kort periode. DR, som er nabo til Nordeabyggeriet, fik sat en forstærker på deres parabol, så de fortsat kunne modtage breaking news uden signalforstyrrelser fra den kran, der var nødt til at stå et bestemt sted på byggepladsen og uheldigvis i lige linje med parabolen. EN STÆRKERE BYGGEPROCES BIM I TEORI OG PRAKSIS 39

40 40 EN STÆRKERE BYGGEPROCES BIM I TEORI OG PRAKSIS

41 Nordea Illustration: Henning Larsen Architects EN STÆRKERE BYGGEPROCES BIM I TEORI OG PRAKSIS 41

42 BIM for BIM-koordinatoren Projektets BIM-koordinator har ansvar for at koordinere brugen af BIM og sikre, at de BIM-processer, der indgår i BIM-handlingsplanen for projektet, udføres. Rammen for, hvordan BIM-processerne skal udføres, er beskrevet i IKT-aftalen og de øvrige elementer i IKT-paradigmet for BIM. Alle processer er beskrevne og standardiserede og en del af BIM-koordinatorens værktøjskasse på projektet. Der er otte basale BIM-processer, som BIM-koordinatoren som minimum skal have i spil på projektet: Håndtering af IKT-aftalen, der sætter rammen for BIM-samarbejdet på projektet. En IKT-aftale består af flere dokumenter og kan grundlæggende deles op i IKT-ydelsesspecifikationen og en teknisk del bestående af IKT-teknisk kommunikationsspecifikation, IKT-teknisk CAD-specifikation og IKT-teknisk afleveringsspecifikation, samt eventuelt en IKT-teknisk udbudsspecifikation fra bygherren IKT-koordinering er rollen, som sikrer koordinering af BIM og IKT mellem projektets parter, samt bistår bl.a. projekt- og projekteringsledelsen i forhold til BIM. Er IKT-bekendtgørelse 118/119 gældende for projektet, skal bygherren ifølge 3 sikre, at der gennem hele byggesagen sker en koordinering af den samlede IKT-anvendelse mellem alle involverede parter 3D-projektering BIM-modellering sikrer, at alle parters projektering sker i henhold til projektets IKT-aftale og i størst mulig grad sker som BIM-modellering, som dermed kan indgå som grundlag for BIM-samarbejdet (se Bilag 4: Effektivt design af høj kvalitet) Digital granskning skaber større indsigt i projektet ved hjælp af BIM-værktøjer, fx Autodesk Design Review, Navisworks, Solibri Model Viewer eller Tekla BIMsight Kollisions-/konsistenskontrol bidrager til et korrekt arbejds- og produktionsgrundlag for alle parter på projektet gennem en systematisk sammenstilling af de projekterendes design og koordinering af nødvendige ændringer DesignKS får gennemført en systematisk modtagekontrol og kvalitetsvurdering på de projekterendes leverancer Mængdeudtræk fra projektets BIM, som rummer mængder på alle bygningsdele og bygningsdeltyper afhængig af designets detaljeringsniveau (LOD). Mængdeudtræk fra projektets BIM kan skabes ved hjælp af BIM-værktøjer som Solibri Byggepladsindretning og arbejdsmiljø anvend BIM til byggepladsindretning og få et rigtig godt overblik over selve byggepladsen, men også mulighed for at kombinere informationer om eksisterende forhold (terræn, offentlige installationer, omkringliggende bygninger mv.). Byggepladsindretningen kan også danne grundlag for plan for sikkerhed og sundhed 42 EN STÆRKERE BYGGEPROCES BIM I TEORI OG PRAKSIS

43 Nyt forskningscenter: DTU Life Science Bio Engineering BIM sikrer, at kommunikationen flyder og samarbejdet optimeres DTU er i gang med en ambitiøs udvikling af dets campus i Lyngby, og MT Højgaard har hovedentreprisen på opførsel af råhuset, dvs. beton- og stålkonstruktioner, til en ny forsknings- og laboratoriebygning på cirka kvadratmeter. Den nye bygning skal huse DTU Aqua, DTU Føde vareinstitut og DTU Veterinærinstitut og bliver i løbet af 2015 et topmoderne forskningscenter med avanceret måleudstyr. Udover at have givet billigste pris blev MT Højgaard vurderet bedst blandt de bydende på kriterier som tidsstyring, risikohåndtering og organisation og samarbejde. BIM har spillet en væsentlig rolle for valget af MT Højgaard, fordi BIM styrker planlægningen og kommuni kationen mellem alle involverede parter bygherren, rådgiver, entreprenør, underentre prenører og håndværkere på byggepladsen. Et uundværligt kommunikationsværktøj Digital granskning anvendes hver dag og er derfor det vigtigste BIM-værktøj. Med digital granskning kan projektgruppen få en nøjagtig model over, hvordan byggeriet og de enkelte elementer i byggeriet skal se ud ifølge tegningen. Hver morgen tjekkes der op på, hvordan detaljerne skal være, og om noget ved tegningen giver en udfordring i selve byggeriet. Digital granskning er et kommunikationsværktøj, som gør alle i stand til at tale samme sprog. Ved hjælp af mængdeudtræk verificeres mængderne af råmaterialer løbende. Tilbud og forbrug passer som udgangspunkt sammen, men i de fleste projekter kommer der en del ændringer og revisioner på, og hver gang skal mængden afstemmes. I dette projekt har man planlagt betonmængderne ud fra, hvor mange kubikmeter beton der støbes på en dag og styrer materialemængden ud fra det. Der foretages mængdeudtræk ca. hver 14. dag umiddelbart efter revision af tegningerne. Kollisions- og konsistenskontrol anvendes i projektet for at afstemme med rådgiver, om noget kolliderer i byggeriet, og om der skal tages forholdsregler, hvis to elementer på tegningen går mod hinanden. Kontrollen sikrer, at alle kollisioner dem er der som oftest nogle af i 2D-tegning bliver spottet, så teamet kan tage stilling til, hvad der skal gøres. IKT-koordinering dækker al løbende koordinering mellem BIM-modellen og alle involverede parter. IKT-koordinering sikrer, at alle opdateringer kommunikeres, ændringerne slår igennem, underentre prenørerne har det, de skal arbejde med, kommunikationen flyder, at arbejdet styres og kontrolleres, og at samarbejdet fungerer mellem alle. EN STÆRKERE BYGGEPROCES BIM I TEORI OG PRAKSIS 43

44 DTU Nyt forskningscenter Illustration: Christensen & Co og Rørbæk & Møller Arkitekter 44 EN STÆRKERE BYGGEPROCES BIM I TEORI OG PRAKSIS

45 EN STÆRKERE BYGGEPROCES BIM I TEORI OG PRAKSIS 45

46 46 EN STÆRKERE BYGGEPROCES BIM I TEORI OG PRAKSIS

47 EN STÆRKERE BYGGEPROCES BIM I TEORI OG PRAKSIS 47

48 48 EN STÆRKERE BYGGEPROCES BIM I TEORI OG PRAKSIS

49 4. Bilag EN STÆRKERE BYGGEPROCES BIM I TEORI OG PRAKSIS 49

50 Bilag 1: Bygningsdelkatalog Bygningsdelkataloget med informationsniveauer er målrettet MT Højgaards projekter til intern anvendelse og til vores samarbejdspartnere. Motiva tionen for kataloget ligger i, at det er en stor udfordring for anvendelsen af BIM, at det ofte er uklart, hvilke informationer den enkelte skal levere og i forhold til hvilke milepæle. I udlandet er det især Level of Development (LOD), som er udviklet af det amerikanske arkitektforbund (AIA), der skaber opmærksomhed. Derfor har vi i MT Højgaard hentet inspiration i det amerikanske LOD og tilpasset det til danske forhold. MT Højgaards bygningsdelkatalog er udviklet for at understøtte et behov for at kunne speci ficere, hvilke informationer den enkelte skal levere og i forhold til hvilke milepæle. Bygningsdel kataloget skal hjælpe projektdeltagere i byggeprojekter til at definere indholdet af en BIM- leverance, samt at få et klart billede af indholdet i en BIM-leverance. Samtidig skal det hjælpe projekteringsledere og BIM-koordinatorer med at formidle, hvilken information der skal være indeholdt i en BIM-model på et givent tidspunkt. Nedenfor ses et tydeligt eksempel fra MT Højgaards bygningsdelkatalog, hvor 3D-geometri og informationer på objektet er beskrevet i forhold til de forskellige LOD-niveauer. Figur 4.1 MT Højgaards bygningsdelkatalog. Kilde: (MTH.dk > Metoder > Building Information Modeling > Om Building Information Modeling) 50 EN STÆRKERE BYGGEPROCES BIM I TEORI OG PRAKSIS

51 Bilag 2: Kollisionskontrol Vejledning Kollisionskontrol skaber værdi på flere niveauer. Det er et godt redskab til at planlægge og koordinere mellem fagene. Det giver overblik og dokumentation og sparer tid på fejlretninger på byggepladsen. Kollisionskontrollen består i at samle BIM-modellerne fra de forskellige fag (fx arkitekt, konstruktion og installationer) i én samlet model og er en kontrol af, om to eller flere elementer kolli derer, selvom de ikke burde. Vi kan således allerede i designfasen finde eventuelle kollisioner i stedet for først at opdage dem på byggepladsen. Derudover kan vi også sammenligne to fag eller to versioner af den samme BIM-model og fx tjekke, om vindueshullerne er placeret ens i arkitekt- og konstruktionsmodellen, om der mangler at blive lavet et dørhul i konstruktionsmodellen, om der findes dobbeltelementer og dermed dobbeltmængder, eller om søjler og vægge står samme sted i arkitekt- og konstruktionsmodellen. At udføre digital kollisionskontrol er en måde at arbejde sammen på, der stiller krav til alle parter. Der er dog store gevinster at hente, fx: Færre uønskede kollisioner i design-/byggeprocessen Korrekte mængder ved mængdeudtræk fra modellerne Løbende status på designprocessen Mere specifik arbejdsbeskrivelse til underentreprenørerne, fordi arbejdet i højere grad kan visualiseres Figur 4.2 Rørinstallationer ligger for tæt på hinanden og kolliderer med væg Figur 4.3 Installationer ligger for tæt EN STÆRKERE BYGGEPROCES BIM I TEORI OG PRAKSIS 51

52 Der skal udføres kollisionskontrol Omfanget af kollisionskontrollen, og hvad denne præcist indebærer, skal være defineret i projektets IKT-ydelsesbeskrivelse og de tilhørende IKT-tekniske specifikationer. Der henvises i øvrigt til de generelle anbefalinger om god modelleringsskik, angivet på MT Højgaards hjemmeside: se Bilag 4: Effektivt design af høj kvalitet. Aftal og planlæg i god tid Kollisionskontrol skal aftales i forvejen og skrives ind i IKT-aftalen. Aftalen skal gøres tilgængelig og kendt for alle de relevante parter i projektet, og aftalen skal være en del af det samlede aftalegrundlag. Det skal fremgå af IKT-aftalen, i hvilket omfang modellerne skal udveksles. Sidst i denne vejledning findes en tjekliste, som kan anvendes til forberedelse for udførelse af kollisionskontrol. I IKT-aftalen skal det desuden fremgå, hvor ofte der skal uploades en ny model fra de forskellige parter. Det er vigtigt, at parterne i projektet allerede i starten af byggeprojektet lægger en plan for, hvornår i projektets faser der skal udføres kollisionskontrol, og hvem der gør det. Kollisionskontrollen bør ske løbende med faste intervaller fx hver fjortende dag. Det er dog vigtigt at tilpasse frekvensen af kollisionskontrollen til det enkelte projekt. Figur 4.4 Dobbelte vægge og kollision i bærende væg 52 EN STÆRKERE BYGGEPROCES BIM I TEORI OG PRAKSIS

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

NØRRE BOULEVARD SKOLE

NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD 57-59 7500 HOLSTEBRO TOTALRÅDGIVNING IKT YDELSESSPECIFIKATION 28. April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion... 3 2. IKT Ledelse... 3 3. Digital kommunikation...

Læs mere

Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark

Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark Vers. 1 7 4 2014 Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark Vers. 1-7-4-2014 Executive summary MT Højgaard har undersøgt designmaterialet til

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk Agenda Anvendelse af IKT Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

Digitalisering har overhalet byggeprocessen

Digitalisering har overhalet byggeprocessen Digitalisering har overhalet byggeprocessen Fredag den 11. marts 2016 LEAN CONSTRUCTION DK Christian Lerche 2 bips er byggeriets digitale udviklingsforum bips er samarbejde med alle byggeriets parter om

Læs mere

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side

Læs mere

I MT Højgaard gennemfører vi projektet virtuelt før vi gør det i praksis.

I MT Højgaard gennemfører vi projektet virtuelt før vi gør det i praksis. 1 I MT Højgaard gennemfører vi projektet virtuelt før vi gør det i praksis. FRA 2D TIL 6D MED VDC 2 Traditionelt Design med 2D Idéer omsættes til design i 2D, som kan omdannes til 3D i hovedet Idé 2D plantegning

Læs mere

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013 Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri 3 IKT-koordinering Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard Det Nye Universitetshospital Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Chefkonsulent Flemming Grangaard Kursus og udvikling Rådgivning i forbindelse med juridiske spørgsmål Vejledning mv. omkring overenskomstmæssige

Læs mere

IKT-Aftale Ydelsesspecifikation

IKT-Aftale Ydelsesspecifikation Version 2 IKT-Aftale Ydelsesspecifikation 09-01-2015 Hvidovre Kommune ID nr. Byggesag: Indholdsfortegnelse 1. Grundlag... 3 1.1 Anvendelse... 3 1.2 Opbygning... 3 1.3 Aftalte IKT-ydelser... 4 2. Digital

Læs mere

Byggeri og Planlægning

Byggeri og Planlægning Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

IKT - Ydelsesspecifikation

IKT - Ydelsesspecifikation 1 af 15 IKT - Ydelsesspecifikation 1. Grundlag Denne projektspecifikke beskrivelse er sammen med bips F202, IKT-ydelsesspecifikation, basisbeskrivelse gældende for de digitale ydelser på byggesagen. 2.

Læs mere

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet »Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet 2013-12-16 Michael Blom Søefeldt Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda I. Hvad er udbud med mængder Hvad siger branchen om udbud

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

Hvad er BIM og hvad er status på anvendelsen set med entreprenørens øjne?

Hvad er BIM og hvad er status på anvendelsen set med entreprenørens øjne? Hvad er BIM og hvad er status på anvendelsen set med entreprenørens øjne? Peter Bo Olsen BIM Manager Salman Pey BIM Specialist 1 mth.com Agenda Introduktion til MT Højgaard Rammefor samarbejdemed BIM Case:

Læs mere

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Modul 3: 06. december 2016-08. december 2016-3. sæson 1. Dag: Aftaleforhold, arbejdsmetoder og samarbejdsrelationer Overblik og svar på indgåelse af aftaler

Læs mere

B I M P R O C E S O G S T R A T E G I

B I M P R O C E S O G S T R A T E G I B I M P R O C E S O G S T R A T E G I EIGIL NYBO ARKITEMA FREDERIKSGADE 32 8000 ÅRHUS C EIGIL NYBO ARKITEMA B I M PROCES OG STRATEGI BUILDING INFORMATION MODELING DET DIGITALE BYGGERI DIGITALE YDELSER

Læs mere

I KT I BYGGEPROCESSEN

I KT I BYGGEPROCESSEN IKT I BYGGEPROCESSEN V. HEINE OVERBY MIA ROSENGAARD HANSEN MICHAEL LYNGSØ KRISTENSEN KRISTINA LISBETH NIELSEN 1 PROJEKTKONKURRENCE TIL DRIFT Udfordringer og gevinster ved opførsel af byggeri under statens

Læs mere

ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION

ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION PROJEKTNR. A061791 DOKUMENTNR. 00

Læs mere

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen IKTteknisk CADspecifikation Bygningsstyrelsen Bilag til IKT ydelsesspecifikation Dato 20121001, Revisionsdato: 20130415 Samarbejdsdokument for byggesagens parter. Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011 Vibeke Petersen Chefkonsulent Kilde bips nyt 2, 2011 Agenda for seminaret 9:00 Velkomst 9:10 Den nye bekendtgørelse vedr. IKT som var forventet at træde i kraft den 17. september 2012 Herunder vigtighed,

Læs mere

bim ikke i teori men i daglig praksis

bim ikke i teori men i daglig praksis bim ikke i teori men i daglig praksis Få et indblik i hvordan ALECTIA anvender BIM på urban mediaspace i Århus havn. Sammen med NCC præsenteres udbudsprojektet af råhusentreprisen, som er udbudt på mængder

Læs mere

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter.

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter. CUNECOS AFPRØVNINGSPROJEKTER: cuneco en del af bips HVAD OG HVORDAN? Dato 30.11. 2012 Projektnr. 15 021 Sign. MET 1 Hvem er cuneco? cuneco udvikler, afprøver og implementerer frem til 2014 en række standarder,

Læs mere

5 år med OpenBIM og IFC. Frank Hollinger Virtual Design & Construction

5 år med OpenBIM og IFC. Frank Hollinger Virtual Design & Construction 5 år med OpenBIM og IFC Frank Hollinger Virtual Design & Construction 1 NCC er en af de førende udviklings- og entreprenørvirksomheder Omkostninger: Den højeste produktionseffektivitet Kunder: De mest

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME TEKST AGENDA Dansk Industri Byggevare Baggrunden for digitalisering KØBENHAVNS EJENDOMME Lov om offentlig byggevirksomhed IKT-bekendtgørelsen Forvalter Københavns Kommunes

Læs mere

Kvaliteten og produktiviteten øges i byggeriet med det rigtige digitale samarbejde. Peter Bo Olsen 14. november 2016

Kvaliteten og produktiviteten øges i byggeriet med det rigtige digitale samarbejde. Peter Bo Olsen 14. november 2016 1 Kvaliteten og produktiviteten øges i byggeriet med det rigtige digitale samarbejde Peter Bo Olsen 14. november 2016 I næsten 100 år har MT Højgaard skabt bygninger og faciliteter, hvor vi bor, arbejder

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

Sammenfatning opmålingsprojekter

Sammenfatning opmålingsprojekter 22. januar 2014 Sammenfatning opmålingsprojekter cuneco projektnummer: 14 021 Standardiserede og digitaliserede tilbudslister 14 031 Specifikation af data til tilbudsgivning 14 041 Måleregler [FORELØBIG

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER cuneco en del af bips Dato 20. marts 2012 Projektnr. 14 021 Sign. SSP 1 Indledning cuneco gennemfører et projekt, der skal udvikle en standardiseret struktur og

Læs mere

LEAN og BIM Praktiske erfaringer

LEAN og BIM Praktiske erfaringer Praktiske erfaringer LEAN Fastlæg og optimer værdier Gennem processer som skaber værdien Reducere spild Pull ikke push Løbende forbedringer PAGE 2 Hvad er BIM BIM = Bygnings Informations Modeller buildingsmart

Læs mere

VDC i udførelsen 25.10.2014

VDC i udførelsen 25.10.2014 VDC i udførelsen 25.10.2014 Frederiks Plads 25.10.2014 Konstruktørdag 1 Agenda - IKT hos NCC - BIM i en konservativ branche - BIM/VDC hos NCC - Samarbejdsformer - Værdi af VDC hos NCC - Opsummering - Spørgsmål

Læs mere

Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning. og det digitale byggeri

Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning. og det digitale byggeri Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning og det digitale byggeri Præsentation: Niels Christian Toppenberg, afdelingsleder bygherrerådgivning Bascon A/S Særlig interesse for aftaleforhold og rådgiverydelser

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

Bentleyuser.dk årsmøde 2009. bips, IKT og CAD-standarder. Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll

Bentleyuser.dk årsmøde 2009. bips, IKT og CAD-standarder. Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll Bentleyuser.dk årsmøde 2009 Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll Emner Hvilke CAD-standarder findes der? Scene 1: Eksempel på et projekt som ikke anvender IKT Hvad går galt!

Læs mere

IKT Ydelsesspecifikation

IKT Ydelsesspecifikation IKT Ydelsesspecifikation Bygningsstyrelsen Standard for statsligt byggeri Dato 2013-12-19 Revisionsdato - Gældende for byggesager med en anslået entreprisesum på 5. mio. kr. ekskl. moms eller derover.

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012

BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012 BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012 Faktuelle forhold Optageområde ca. 300.000 borgere, 5000 km² Grundareal 360.000 m² - 375.000 m² Etageareal ca. 130.000 m² inkl. psykiatri Anlægsøkonomi

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Hvordan håndteres data i byggeriets livscyklus? Torsdag 24. januar 2013 Indhold Data i byggeriets livscyklus Forudsætninger Implementering og anvendelse Ny IKT-bekendtgørelse

Læs mere

Introduktion til egenskabsdata

Introduktion til egenskabsdata Introduktion til egenskabsdata maj 2012 Indhold 2012 05 16 < Forrige side Næste side > 1. Indhold... 1. Indhold 2. Indledning... 3. Projektet om Egenskabsdata... 4. Begrebs afklaring... 5. Scenarie 1:

Læs mere

Endvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer.

Endvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer. Slots- og Kulturstyrelsen Bilag 5 - IKT-aftale For byggesager med forventet entreprisesum over 5 mio. kr. (eks. moms) H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 95 42 00 post@slks.dk www.slks.dk

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

Dagsorden: Navitas projektet BIM på Navitas BIM i Pihl Afrunding NAVITAS

Dagsorden: Navitas projektet BIM på Navitas BIM i Pihl Afrunding NAVITAS VELKOMMEN Dagsorden: Navitas projektet BIM på Navitas BIM i Pihl Afrunding Navitas projektet Bygherre: IHA-AAMS-ISP-AAK Totalentreprise Arkitekter: Kjaer & Richter A/S Christensen & Co arkitekter a/s

Læs mere

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014 IKT i Danske 20 01 2014 IKT i Danske Indhold 1 Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2 Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer, projektledelse

Læs mere

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen Ja, Ja, Ja. Nu har vi hørt to rådgivere beskrive tilgange til Lean Design og Lean projektering Men vi skal jo også bygge noget, så hvordan

Læs mere

Bygningsdelkatalog (anlæg) med informationsniveauer (LOD) Version 1.1 / Januar 2015

Bygningsdelkatalog (anlæg) med informationsniveauer (LOD) Version 1.1 / Januar 2015 Bygningsdelkatalog (anlæg) med informationsniveauer (LOD) Version 1.1 / Januar 2015 Forord Efter den store succes med Bygningsdelkataloget med informationsniveauer (LOD) for byggeri, blev det besluttet

Læs mere

Projekt og risikostyring med 3D, 4D og 5D. Exigo - Brendstrupvej 74-8200 Aarhus N - 53 55 59 19 - info@exigo.dk - www.exigo.dk

Projekt og risikostyring med 3D, 4D og 5D. Exigo - Brendstrupvej 74-8200 Aarhus N - 53 55 59 19 - info@exigo.dk - www.exigo.dk Projekt og risikostyring med 3D, 4D og 5D Vil I have en sund byggeproces? Hos Exigo har vi specialiseret os i at hjælpe bygherrer med projekt- og risikostyring i komplicerede byggeprojekter. Vores mål

Læs mere

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup.

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup. bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup. Præsentationen redegør for DNV-Gødstrups baggrund for at stille krav

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

Interessegruppe for koordinatorer

Interessegruppe for koordinatorer BAR Bygge & Anlæg Interessegruppe for koordinatorer Signe Mehlsen Møde J-5 23/11 2015 Program 9.00 Velkomst ved Sweco 9.05 Navnerunde, bordet rundt 9.15 Oplæg om dialogmøder med projekterende og rådgivere

Læs mere

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART:

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART: IKT Koordinator & Leder Uddannelsen SVAR GRUPPE 1: Modul 2: 29. april 2014 + 30. april 2014 + 01. maj 2014 29. April 2014-4. Dag: Tilrettelæggelse af den kreative proces og projekteringen Tidsforbrug ca.

Læs mere

Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor

Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor Side 1 af 6 Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor Indhold Indhold... 2 Denne vejledning... 2 IKT-specifikation og ydelsesbeskrivelser for den almene sektor

Læs mere

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Konkretisering af digital aflevering til drift Projektets

Læs mere

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen.

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen. 3. BYGGEPROCESSEN 3. BYGGEPROCESSEN Formået med kapitlet er at redegøre for aktiviteterne og samspillet mellem aktørerne i byggeprocessen, på baggrund af de beskrevne aktører. Byggeprocessen er her defineret,

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET

KØBENHAVNS UNIVERSITET KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG F IKT-TEKNISK SPECIFIKATION FOR OPMÅLING OG MODELLERING AF EKSISTERENDE BYGNINGER PROJEKT ID: KU_xx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.xxxx VERSION:

Læs mere

Digitale redskaber Rapport

Digitale redskaber Rapport Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8

Læs mere

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Modul 3: 06. december 2016-08. december 2016-3. sæson 1. Dag: Aftaleforhold, arbejdsmetoder og samarbejdsrelationer Overblik og svar på indgåelse af aftaler

Læs mere

01/14. Agenda. E. Pihl & Søn A.S. Tekla Central European BIM Forum 2013. - BIM / VDC organization - BIM / VDC services - Case studies

01/14. Agenda. E. Pihl & Søn A.S. Tekla Central European BIM Forum 2013. - BIM / VDC organization - BIM / VDC services - Case studies Agenda - BIM / VDC organization - BIM / VDC services - Case studies E. Pihl & Søn A.S. - Stefan Brandt - BIM Manager - sbj@pihl-as.dk 01/14 Pihl Engineering, organisation Pihl Engineering Pihl Engineering

Læs mere

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer 1. Dag: Aftaleforhold, arbejdsmetoder og samarbejdsrelationer Overblik og svar på indgåelse af aftaler PROGRAM: 12. januar 2016 08.30 - Ankomst Indskrivning

Læs mere

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dato: 15.03.2013 Side: 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. AFHOLDELSE AF MØDER... 3 3.1 Bygherremøder

Læs mere

7. semester, bygningskonstruktør med professionsretning, udførelse, E2013, klasse 7B. Vejledende beskrivelse til afgangsprojekt.

7. semester, bygningskonstruktør med professionsretning, udførelse, E2013, klasse 7B. Vejledende beskrivelse til afgangsprojekt. Københavns Erhvervsakademi udgave rev 01 August 2013 7. semester, bygningskonstruktør med professionsretning, udførelse, E2013, klasse 7B. Vejledende beskrivelse til afgangsprojekt. Præsentation/ godkendelse

Læs mere

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Kontraktbilag 8 IKT ydelsesspecifikation Region Midtjylland DNU Det Ny Universitetshospital

Læs mere

figur 10.1. Til venstre på figuren er faserne i byggeprocessen vist. Til højre to områder der indgår i alle faser.

figur 10.1. Til venstre på figuren er faserne i byggeprocessen vist. Til højre to områder der indgår i alle faser. Forberedelse fremmer I dette kapitel beskrives nogle af de faser og opgaver, hvor byggeprojektets aktører kan forbedre deres forberedelse og opgavestyring. Der er til dette vedlagt en folder der beskriver

Læs mere

IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen

IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen Universiteter Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter. Projekt: Byggesag:

Læs mere

Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus

Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus Agenda 14.00 På vej mod nye standarder 14.30 Kend det, prøv det, brug det 15.00 Pause 15.15 Sådan kommer du i gang 15.30 Spørgsmål og afrunding

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

Copyright 2015 Grontmij A/S. Digital aflevering CVR 48233511. - En ny virkelighed, ved Christian Lundstrøm

Copyright 2015 Grontmij A/S. Digital aflevering CVR 48233511. - En ny virkelighed, ved Christian Lundstrøm Copyright 2015 Grontmij A/S CVR 48233511 Digital aflevering - En ny virkelighed, ved Christian Lundstrøm Digital udgave af bygningens brugsanvisning 1 Hyldebaseret Passiv IT-baseret Interaktiv Samling

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips CCS i praksis håndtering af rum center for produktivitet i byggeriet Praktikere fra branchen demonstrerer, hvordan man kan anvende de forskellige elementer i cuneco classification system (CCS) til at håndtere

Læs mere

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013 Arbejdsgrundlag for : Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 13 BIM er en integreret metode til at digitalisere byggeprocessen. Igennem hele byggeriets livscyklus, fra ide til nedrivning, vil

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips CCS i praksis håndtering af bygningsdele Praktikere fra branchen demonstrerer, hvordan man kan anvende cuneco classification system (CCS) til at holde styr på og udveksle informationer om bygningsdele

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler bips bips@bips.dk gf@bips.dk Dok.nr: 45116 Ref.:IME/IME E-mail:ime@frinet.dk 21. august 2008 FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler Generelle kommentarer FRI glæder sig over, at se at der trods

Læs mere

Sjakbajs Planlægning og styring i byggeriet

Sjakbajs Planlægning og styring i byggeriet Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Sjakbajs Planlægning og styring i byggeriet Emne: Skilleblad nr. 3 Undervisningsministeriet. Marts 2009. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget

Læs mere

Niels Koefoed Nielsen Landinspektør +45 7733 2270 nkn@le34.dk

Niels Koefoed Nielsen Landinspektør +45 7733 2270 nkn@le34.dk For yderligere oplysninger venligst kontakt: Partner, BIM - Lokalplaner og 3D laserscanning Lokalplaner LE34 har i mange år deltaget i lokalplaners tilblivelse og i virkeliggørelsen af lokalplaner LE34

Læs mere

Grøn Proces. Et redskab til produktionsforberedelse og styring

Grøn Proces. Et redskab til produktionsforberedelse og styring Grøn Proces Et redskab til produktionsforberedelse og styring Undersøgelser i byggebranchen viser at ventetid, spild, svind, tyveri og skader......udgør en væsentlig del af årsagen til branchens dårlige

Læs mere

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder »BIM Universe - Håndtering og deling af information Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder as Kort om ALECTIA A/S Vores opfattelse af BIM Vores fokus Vores erfaringer Vores ønsker »Fakta om

Læs mere

Hvorfor danske bygherrer har valgtskal vælge at satse på Lean Construction?

Hvorfor danske bygherrer har valgtskal vælge at satse på Lean Construction? Årsmøde 2008 - Lean Construction Construction Norge Hvorfor danske bygherrer har valgtskal vælge at satse på Lean Construction? Pernille Walløe COWI A/S Parallelvej 2 DK-2800 Kongens Lyngby Direkte +45

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

Karen Dilling Helsingør Kommune

Karen Dilling Helsingør Kommune sådan FÅR DU SUCCES MED IKT Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at bruge dem både i udbud

Læs mere

Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation Pixi udgave 15. september 2004

Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation Pixi udgave 15. september 2004 Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation Pixi udgave 15. september 2004 1 Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation til bygherrekrav vedrørende 3D Modeller er udarbejdet af B3D-konsortiet bestående

Læs mere

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS Whitepaper om Digital Aflevering Generelle anbefalinger til bygherren Balslev & Jacobsen ApS Ophavsretten tilhører Balslev & Jacobsen ApS. Kopiering må kun ske med angivelse af kilde. Formål Nærværende

Læs mere

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Konkretisering af digital aflevering til drift Projektets

Læs mere

Klokkeklare IKT-aftaler og opfølgning - er uden tvivl, en af de mest effektive metoder til at sikre dig mod bunkevis af ekstraregninger og slagsmål!

Klokkeklare IKT-aftaler og opfølgning - er uden tvivl, en af de mest effektive metoder til at sikre dig mod bunkevis af ekstraregninger og slagsmål! 1 Klokkeklare IKT-aftaler og opfølgning - er uden tvivl, en af de mest effektive metoder til at sikre dig mod bunkevis af ekstraregninger og slagsmål! Ekstraregninger er jo ikke noget problem, hvis du

Læs mere

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen Ja, Ja, Ja. Nu har vi hørt to rådgivere beskrive tilgange til Lean Design og Lean projektering Men vi skal jo også bygge

Læs mere

Samarbejde med entreprenøren

Samarbejde med entreprenøren Samarbejde med entreprenøren Samarbejde med entreprenøren Dag Præstegaard Bygningskonstruktør Byggeledelse/projektering Rambøll, Arkitektur Landskab Proces (Rambøll - 3XN Witraz Rambøll) Samarbejdet med

Læs mere

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Modul 3: 08. november 2016 + 09. november 2016 + 10. november 2016 3. sæson 1. Dag: Aftaleforhold, arbejdsmetoder og samarbejdsrelationer Overblik og svar

Læs mere

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Indholdsfortegnelse Beskrivelse af sagsforløb... 2 Fra idé til forslag... 3 Opstilling af krav... 4 et... 5 n... 6... 7 Januar 2001 Beskrivelse

Læs mere

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH AGENDA Intro Panum projektet kort orientering Krav - Valg Projektledelsesmæssige overvejelser Projektledelsesmæssige erfaringer

Læs mere

BILAG E KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK AFLEVERINGSSPECIFIKATION

BILAG E KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK AFLEVERINGSSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG E IKT-TEKNISK AFLEVERINGSSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.xxxx VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 BILAG E)

Læs mere

Alle krav, der i denne beskrivelse stilles til fagmodeller, er alene møntet på fagmodeller, der udveksles mellem byggesagens parter.

Alle krav, der i denne beskrivelse stilles til fagmodeller, er alene møntet på fagmodeller, der udveksles mellem byggesagens parter. 1. Orientering bips C202, CAD-manual 2008, basisbeskrivelse, er sammen med denne projektspecifikke beskrivelse gældende for byggesagen, medmindre der i denne projektspecifikke beskrivelses kapitel 1 7

Læs mere