Hæftet om Borgerens medinddragelse i egen sag er udviklet til socialrådgiverstuderende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hæftet om Borgerens medinddragelse i egen sag er udviklet til socialrådgiverstuderende"

Transkript

1

2 Hæftet om Borgerens medinddragelse i egen sag er udviklet til socialrådgiverstuderende på De Sociale Højskoler i forbindelse med et afsluttende bachelorprojekt. Hæftet er udarbejdet af Trine Skovgaard Kristensen og Trine Riber Øvall, Den Sociale Højskole i Aarhus, sommeren Indledning Mål med hæftet Hensigten med dette hæfte er, blandt socialrådgiverstuderende, at skabe opmærksomhed på borgerens medinddragelse i egen sag. Hæftets bidrag er en enkel og overskuelig introduktion til begrebet medinddragelse. Hæftets baggrund Medinddragelse handler om borgerens ret til medvirken, når denne får behandlet en sag ved den sociale forvaltning. En undersøgelse foretaget af Socialministeriet 2004 konkluderer, at sagsbehandlere ikke udfører deres arbejde i overensstemmelse med retssikkerhedslovens bestemmelser. Retssikkerhedslovens 4 ses anvendt sporadisk og er utilstrækkeligt implementeret i sagsbehandlingen. En forudsætning for at borgerens medinddragelse lykkes er, at vi som kommende socialrådgivere besidder faglig kundskab til at præcisere og konkretisere, hvad borgerens medinddragelse indeholder, herunder at vi er bevidste om kompleksiteten i forhold til perspektivet bag medinddragelsen. Det er på denne baggrund, at hæftet om: Borgerens medinddragelse i egen sag! er udviklet. Gennem egne erfaringer, som studerende ved Den Sociale Højskole i Aarhus, føler vi os ikke fagligt klædt på til at forholde os refleksivt til borgerens medinddragelse. Socialministeriets nedslående undersøgelsesresultater tyder samtidigt på, at vi ikke er de eneste, der besidder utilstrækkelige faglige refleksioner, når temaet omhandler borgerens medinddragelse i egen sag. Hæftets opbygning Hæftet er opbygget over tre niveauer. Første niveau er en grundig redegørelse af begrebet medinddragelse. Her introduceres Hvad er medinddragelse? ud fra en juridisk betragtning, og videre redegøres der grundigt for Hvordan kan vi forstå medinddragelse? Omdrejningspunktet er, at medinddragelse kan indeholde forskellige problemforståelser. Det andet niveau omhandler Barrierer i forhold til medinddragelse. Dette niveau er vigtigt, fordi rammerne, hvori det sociale arbejde udføres, yderligere komplicerer borgerens medinddragelse. Endelig i hæftets tredje niveau kommer vi med bud på Hvad kan vi gøre for at fremme borgerens medinddragelse Borgerens medinddragelse Hvad er medinddragelse? Medinddragelse handler om borgerens ret til medvirken i egen sag, hvilket ses direkte formuleret i retssikkerhedslovens 4. Loven har følgende formulering: Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandling af sin sag. Kommunen og amtskommunen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed. Bestemmelsen indeholder to led. Det første led indebærer et retskrav, der skal sikre, at borgeren i den enkelte sag får mulighed for at 1

3 medvirke ved sagens behandling. Det andet led pålægger den ansvarlige myndighed at sørge for, at forvaltningen fungerer på en sådan måde, at det at medvirke i egen sag lader sig gøre, altså et krav til organisationens indretning. Lovteksten kan ikke tolkes isoleret fra procesretlige paragraffer i forvaltningsloven, lov om offentlighed i forvaltningen samt selve retssikkerhedsloven. Det drejer sig eksempelvis om retten til udarbejdelse af handleplan, til bisidder, partshøring, aktindsigt, tavshedspligt, skriftlig begrundelse for afslag samt retten til at klage over en afgørelse. I loven, eller dens forarbejde, er der ikke givet nærmere anvisninger på, hvor og hvordan borgerens medvirken skal manifesteres, hvilket stiller socialrådgivere relativt frit i tolkningen af, hvorledes medinddragelse af borgeren skal udmønte sig i den konkrete sagsbehandling. Hvordan kan vi forstå medinddragelse? Guldagers spørgsmål og tanker I forståelsen af begrebet om borgerens medinddragelse er det brugbart at anvende lektor ved Den Sociale Højskole i Kbh. Jens Guldagers tanker og forståelser af socialt arbejdes metoder. Guldager opstiller fire spørgsmål, der kan være nyttige, når en given praksis i socialt arbejde skal analyseres, og det bagvedliggende teorigrundlag og perspektiv skal klarlægges. Guldagers tanker bidrager til klarhed og refleksion omhandlende medinddragelsens indhold samt til, hvorledes begrebet kan vægtes og betones forskelligt. Guldagers første spørgsmål gennemgås nedenfor, hvorefter læseren overdrages til videre refleksion i forhold til resterende spørgsmål, som drejer sig om det sociale arbejdes hensigter og mål, dets forandringstanker og endelig den anvendte indsat. Perspektiverne i det sociale arbejde Guldagers første spørgsmål omfatter perspektiverne i det sociale arbejde, hvilket vil sige dets menneske- og samfundssyn og dermed forståelsen af de sociale problemer. Afhængig af problemforståelse vil borgerens medinddragelse givetvis vægtes og forstås forskelligt. Tages der eksempelvis udgangspunkt i en problemforståelse, som udspringer af de læringsteoretiske traditioner, hvor fokus er at ændre borgerens uhensigtsmæssige adfærd og som knytter sig til en overbevisning om, at borgeren lærer af de konsekvenser, adfærden får for denne, vil medinddragelse ud fra en socialfaglig forståelse komme i konflikt. De læringsteoretiske modeller godtager en høj grad af tvang og kan kritiseres for at være manipulerende. Der er altså fare for en forenklet og mekanisk menneskeopfattelse, der ikke anerkender borgeren som særegent individ. En menneskeopfattelse som ikke efterlader meget plads til at medinddrage borgeren i egen sag. Perspektiverne i det sociale arbejde i dag Der ses i tiden en tendens, hvor det nyliberalistiske menneskesyn i stadig større grad gennemsyrer det sociale felt. Den ny-liberalistiske problemforståelse er i høj grad præget af læringsteoretiske traditioner, hvor borgeren i social nød anskues isoleret fra samfundet. Det er altså den enkelte borger, der alene er ansvarlig for problemet, og det forventes af borgeren, at denne alene tilpasser sin adfærd. Dette kommer blandt andet til udtryk i de 2

4 seneste års lovgivning på beskæftigelsesområdet, hvor økonomisk belønning og afstraffelse ses anvendt i behandlingen af borgerens sociale problemer. De socialpolitiske diskurser afspejler en manglende tro på borgerens vilje og motivation, og der ses konflikt mellem menneskesynet og grundlaget for fagligt socialt arbejde, herunder borgerens ret til medinddragelse i egen sag. Vores definition af medinddragelse I vores forståelse af medinddragelse vægtes borgerens ret til at definere, hvad det gode liv indeholder for ham eller hende. Socialrådgiverens rolle bliver at støtte op omkring borgerens definition i så høj grad, det findes muligt indenfor etiske og lovgivningsmæssige rammer. Det er således borgerens egen problemdefinition og løsningsmodel, der skal danne udgangspunkt for den konkrete sagsbehandling ud fra en forståelse af, at det er borgeren selv, der ved bedst og er ekspert på eget liv. Dog ser vi en begrænsning af borgerens medinddragelse i juridisk forstand, ligesom socialrådgiverens etiske ansvar overfor borgeren kan begrænse en reel medinddragelse. Dette hvis borgerens problemdefinition eller løsningsmodel enten strider mod de retlige rammer eller forekommer at være etisk uforsvarlig, i forhold til borgeren eller andre. I sådanne tilfælde må socialrådgiveren nødvendigvis overveje, hvorledes medinddragelse af borgeren kan lykkes. Det er vores overbevisning, at medinddragelse er altafgørende i løsningen af borgerens sociale problemer, fordi udgangspunktet for løsningen dermed vil bygge på borgerens egne ideer, og fordi indflydelse på egen sag styrker borgeren i sin tro på sig selv og egne muligheder, og dermed virker anerkendende og motiverende. Som tidligere anfægtet stemmer denne forståelse dog kun i ringe grad overens med de gældende socialpolitiske diskurser, hvorfor idealer, som vore, kan være svært forenelige med gældende praksis for socialt arbejde. Barrierer for borgerens medinddragelse Hvis borgerens medinddragelse i egen sag skal lykkes, er det vigtigt at fremme bevidstheden omkring rammerne hvori, det sociale arbejde udføres. Er rammerne uigennemskuelige er de medvirkende til, at udmøntningen af borgerens medinddragelse kompliceres yderligere. Dette fører videre til andet niveau i hæftet, som handler om barrierer, der hindrer borgerens medinddragelse. Dette niveau er et udpluk fra en analyse udarbejdet i et bachelorprojekt, hvor målet er en forståelse af en utilstrækkelig medinddragelse af borgeren i socialrådgiverpraksis indenfor den sociale forvaltning. Her fremhæves således en teoretisk funderet forståelse. De omtalte barrierer kan ikke betragtes som endegyldige, men afspejler tolkninger samt valg af empiri og teori. Barrierer i tilknytning til det politiske spil, der går forud for vedtagelsen af retssikkerhedsloven Det politiske spil, der går forud for vedtagelsen af loven, har indflydelse på, hvorvidt en reel medinddragelse af borgeren lykkes. Det handler eksempelvis om den politiske opbakning omkring vedtagelsen af loven. 3

5 Afgørende er, hvorvidt loven er udtryk for et reelt politisk ønske og dermed en anerkendelse af borgeren som juridisk retssubjekt, eller om der er tale om en politisk trend eller international påvirkning. Dette afspejles i afsættelsen af midler til implementeringen af loven, som i givet tilfælde ses at være mangelfuld. Implementeringen af retssikkerhedsloven ses generelt nedprioriteret fra politisk side. En overordnet forklaring på nedprioriteringen findes gennem New Public Managementteoriernes (NPM) indflydelse på det sociale felt. Teorierne rummer en kritik af den offentlige sektor, der anses for at være ineffektiv, og hvor målet er omkostningsbegrænsninger. Samlet ses, at de socialpolitiske diskurser bevirker, at fokus er på de materielretlige bestemmelser på bekostning af de procesretlige. Barrierer i tilknytning til den politiske og administrative ledelse samt mellemlederne i kommunen Kendetegnet ved alle tre ledelsesniveauer er manglende viden og interesse for retssikkerhedslovens bestemmelser. Dette ses ved en lav prioritering af procesretlige aspekter og vidner om en kurs mod øget effektivisering af det sociale arbejde. Igen ses de socialpolitiske diskurser og konceptet om NPM at yde direkte indflydelse på det sociale felt, og borgeren opnår ikke anerkendelse som juridisk person fra ledelsesmæssige niveauer. Borgerens medinddragelse har svære vilkår under rammer, der er styret af økonomiske beregninger og intentioner. Med vedtagelsen af retssikkerhedsloven er der skabt et lovgrundlag, der sikrer alle borgere lige rettigheder, hvilket kan forstås som en legitimering af det manglende fokus fra ledelsesniveau. Den franske filosof, sociolog og antropolog Pierre Bourdieu påpeger dog, at et moderne velfærdssamfund er præget af falsk universalisme. Han fremhæver, at mennesker i almindelighed ikke besidder de kulturelle midler, der er nødvendige for deltagelse på alle samfundets planer, hvilket medfører, at borgerens samlede kapitaler får indflydelse på, hvorvidt borgeren reelt opnår mulighed for at udnytte dennes rettigheder. Barrierer i tilknytning til sagsbehandleren Den asymmetriske relation mellem sagsbehandler og borger kan være en barriere for medinddragelsen. Socialministeriets undersøgelse peger på, at sagsbehandlerne bevidst fravælger at oplyse borgeren om rettigheder. Dette ud fra forståelsen af, at det virker forstyrrende, ødelægger den gode dialog og fremmer asymmetrien i forholdet. I sagsbehandlernes forsøg på at afvikle det asymmetriske forhold, udføres hvad Bourdieu betegner som symbolsk vold, da fravælgelsen bygger på gode intentioner og omsorg for borgeren, men ofte får en anderledes utilsigtet virkning. Sagsbehandlerne føler, de sidder i et krydspres mellem kravet om en individuel behandling af borgeren og kravet om effektivisering og standardisering af det sociale arbejde. Effektiviserings- og standardiseringskravet bliver herskende på bekostning af idealet om den individuelle borgerinddragelse. De socialpolitiske diskurser vinder endnu engang frem og bliver en direkte barriere for borgerens medinddragelse. Sagsbehandlerne søger at afværge krydspresset gennem forskellige afværgemekanismer. Nedprioritering af skriftelighed i arbejdet med borgeren, og dermed en sporadisk 4

6 anvendelse af borgerens processuelle rettigheder, er en fremtrædende afværgemekanisme. Videre kategoriseres borgeren som villig eller modvillig, eller som tilhørende bestemte sociale grupper som misbrugere eller kriminelle. Gennem sagsbehandlernes rolle, som repræsentanter for systemet, bliver de eksperter, og får, ifølge den franske filosof og idehistoriker Paul-Michel Foucaults teori om pastoralmagt, magten til at identificere borgeren som afvigende fra det samfund, denne er medlem af. Bag definitionen af borgeren som afviger er en forventning om, at borgeren villigt indgår i en disciplinerende normaliseringsproces. Kategorisering af borgeren betragtes som en overlevelsesstrategi overfor modstridende socialpolitiske forventninger. Organisationskulturen ses betydningsfuld for, hvorvidt borgerens medinddragelse vægtes i det sociale arbejde. Bourdieus teori om doxa bidrager til en forståelse af sagsbehandlerens magtudøvelse. Doxa på feltet er med til at skabe sandheder, som bygger på forestillinger om, at det ikke er muligt at overholde dele af de procesretlige bestemmelser. Uden at det direkte italesættes, accepteres sagsbehandlernes nedprioritering af procesretlige bestemmelser. Når borgeren oplever en utilstrækkelig medinddragelse i egen sag mislykkes det gensidige anerkendelsesforhold. Oplevelsen krænker borgeren og skader dennes handleduelighed. Barrierer i tilknytning til borgerne En barriere for borgernes medinddragelse er, borgernes manglende kendskab til deres ret til medvirken. Retssikkerhedslovens implementeringssucces afhænger af dens overensstemmelse med borgernes normer. Socialministeriets undersøgelse påpeger, at borgerne har et ønske om at blive inddraget, men om medinddragelse er i overensstemmelse med den primære målgruppes normer, kan være svært at sige. Ud fra Bourdieus habitusbegreb grundlægges borgerens normsæt i socialiseringen, hvorfor borgerens socialisering bliver afgørende for, hvorvidt borgeren er i besiddelse af en gældende samfundsnorm. Socialministeriets undersøgelse fremhæver at borgernes ønsker for den konkrete sagsbehandling er i uoverensstemmelse med sagsbehandlernes forestillinger herom. Borgerne fremhæver sagsbehandlernes faglige kompetencer som afgørende i sagsbehandlingen, og mangelfuld oplysning af rettigheder bevirker, at borgerne føler sig respektløst behandlet. Uoverensstemmelsen resulterer i frustration og vrede hos borgerne, der oplever sagsbehandlernes gode intentioner og omsorg som en krænkelse. Borgerne mister kontrol over sagen og føler, ifølge Bourdieus æresbegreb, deres ære krænket. Borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet fylder mere og mere i behandlingen af borgernes sociale problemer. Borgernes problemer søges først og fremmest løst gennem etablering af en tilknytning til arbejdsmarkedet. Helhedssynet i det sociale arbejde visner hen. Borgerne føler frustration, når tilknytning til arbejdsmarkedet bliver det centrale i sagsbehandlingen og føler sig ikke anerkendt som ligeværdige i relationen til sagsbehandlerne. En afgørende barriere for en reel medinddragelse handler om borgernes ressourcer. En stor del af de borgere, der forsørges af kontanthjælp, har andre problemer end ledighed, hvilket rejser en problematik i forhold til borgernes medinddragelse. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt alle borgere er i stand til at deltage i arbejdet omkring forvaltningsmæssige processer? 5

7 Barrierer i tilknytning til socioøkonomiske forhold Højkonjunktur og lav arbejdsløshed kan være en barriere for borgerens medinddragelse. Mangel på arbejdskraft skaber pres på kommunen og borgeren. Dette ses håndhævet gennem økonomiske incitamenter som eksempelvis Ny chance for alle og senest i regeringens velfærdsudspil. Målet er en tilskyndelse af borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor borgeren og kommunen straffes, hvis målet ikke opfyldes. Borgerens behov for social støtte negligeres til fordel for samfundets behov for arbejdskraft, hvilket i praksis medfører nedprioritering af de processuelle rettigheder, som skal sikre borgerens medinddragelse. Hvad kan vi gøre for at fremme borgerens medinddragelse Vi har gennem hæftet peget på kompleksiteten ved borgerens medinddragelse med det mål at fremme din indsigt og faglige forståelse. Vi har illustreret, at borgerens medinddragelse i egen sag ikke er enkel og ligetil, men dermed ikke være sagt, at vi som kommende socialrådgivere står uden handlemuligheder. Vi kan eksempelvis fremhæve: At et fagligt samarbejde er grundlæggende for borgerens medinddragelse. Det er centralt, at oplyse om borgerens muligheder i forhold til de organisatoriske- og lovgivningsmæssige rammer, ligesom oplysning vedrørende borgerens rettigheder og forpligtigelser fremmer muligheden for borgerens indsigt og dermed indflydelse i egen sag. At det i arbejdet med borgerens medinddragelse er vigtigt at opprioritere skriftligheden i kommunikationen med borgeren, samt vægte en systematisk sagsbehandling. At vi gennem arbejdet i den sociale forvaltning har mulighed for at påvirke ledelsen. Vi kan synliggøre overfor ledelsen, at den har afgørende betydning for den konkrete udmøntning af borgerens processuelle rettigheder, ligesom vi kan fremhæve, hvorfor borgerens medinddragelse kan betale sig. At det er centralt, at vi som socialrådgivere fastholder, at der skal være tid til faglig refleksion, og at vi som kolleger skaber en kultur, hvor borgernes medinddragelse vægtes. Afsluttende ønsker vi at fremhæve vigtigheden i at arbejde anerkendende med borgeren. Anerkendelse er absolut nødvendig for at kunne medinddrage borgeren, da det anerkendende arbejde respekterer og støtter op om borgeren som et ligeværdigt og særegent menneske. Tak for din opmærksomhed, vi håber du fik udbytte af hæftet, og at du forsat vil reflektere over emnet i dit fremtidige arbejde som socialrådgiver og holde fokus på vigtigheden i arbejdet med: Borgerens medinddragelse! 6

8 Litteraturliste Undervisningsforløb;Borgerinddragelse og retssikkerhed: Bourdieu, Pierre (2000): Udkast til en praksisteori. Oversat fra fransk af Peter Bundgård. Dansk udgave Hans Reitzels Forlag, Kbh Gunn Strand Hutchinson og Siv Ottedal(2002): Modeller i socialt arbejde. 1. udgave, 1 oplæg. Nordisk Forlag A/S Kbh Høilund, Peter og Søren Juul (2005): Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde. Hans Reitzels Forlag Høilund, Peter og Søren Juul (2003): Hvad er godt socialt arbejde? Social Kritik 89/2003 (18/600) Jens Guldager (2000): Nogle tanker om forskning i eller evaluering af socialt arbejdes metoder. Socialvetenskaplig Tidsskrift nr. 4/2000. Lund. FORSA Järvinen, Margaretha et al (2002): Det magtfulde møde mellem system og klient. Aarhus Universitetsforlag Klausen, Kurt Klaudi et al (1998): New Public management i Norden. S Odense Universitetsforlag. Kristensen, Klaus Møller: Folkeuniversitet i Århus, februar/marts 2006, kursus Undervisningsmateriale om Pierre Bourdieu Larsen, Jørgen Elm m.fl. (2004): Social politik, 2 udgave. Hans Reitzels Forlag Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Retssikkerhedslovens 4 Meeuwisse, Anna og Hans Swärd (2004): Perspektiver på sociale problemer. Kbh. Hans Reitzel Forlag Nina Hielmcrone: Notat om tolkning af retssikkerhedslovens 4. Socialministeriet (2004): Undersøgelse af retssikkerhedslovens 4. Udført af Rambøll Management. Socialpolitisk-Juridisk Center. 1. udgave Torfing, Jacob (2004): Det stille sporskifte i velfærdsstaten. Aarhus universitetsforlag Willig, Rasmus (2003): Axel Honneth Behovet for anerkendelse en tekstsamling; oversat af Morgens Chrom Jacobsen. Hans Reitzels Forlag Winter, Søren (1994): Implementering og effektivitet Offentlig forvaltning i Danmark. Forlaget Systime A/S

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Samarbejdsdrevet Innovation

Samarbejdsdrevet Innovation Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing COK, 15. November, 2011 NPM har tabt pusten u New Public Management har givet mere fokus på ledelse, målstyring, resultater og evaluering u Men gode ting er blevet

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer

Grunduddannelsen for visitatorer Grunduddannelsen for visitatorer Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere til at afgøre om borgere, der søger om hjælp, er berettiget

Læs mere

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse NOTAT Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse Udarbejdet af LAU Området for Sundhedsuddannelser Endelig udgave 31.03.2015 Indhold 1. Introduktion... 1 2. Begrebsdefinitioner... 1 2.1.1 Mobning...

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Pædagogisk arbejde med udviklingshæmmede med sindslidelser 45392 Udviklet af: Jørgen Mohr Poulsen Social- og Sundhedsskolen, Vejle Amt 6. julivej

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren

God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren Lov Vejledninger Principafgørelser Fra Ankestyrelsen Kommunens skøn og vurdering i den Enkelte borgers sag Afgørelse i borgerens sag, Som kan ankes

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk,

Læs mere

KOMPETENCEPROFIL FOR MYNDIGHEDSPERSONER

KOMPETENCEPROFIL FOR MYNDIGHEDSPERSONER KOMPETENCEPROFIL FOR MYNDIGHEDSPERSONER Forord Kompetenceprofilen for myndighedspersoner beskriver de ideelle kompetencer, hos medarbejdere i myndighedsfunktioner på det sociale område. Der er således

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Professionsetik Dansk Socialrådgiverforening

Professionsetik Dansk Socialrådgiverforening ærdighed etfærdighed ntegritet nsvar Professionsetik Dansk Socialrådgiverforening PB Pro fessi ons etik Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

SÅDAN FORLØBER DIN SAG. - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager

SÅDAN FORLØBER DIN SAG. - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager SÅDAN FORLØBER DIN SAG - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager SÅDAN FORLØBER DIN SAG - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager Der er regler for, hvordan

Læs mere

Aktualitetsforedrag. Koordinator: Per Westersø, lektor pwe@viauc.dk

Aktualitetsforedrag. Koordinator: Per Westersø, lektor pwe@viauc.dk Aktualitetsforedrag Perioden 1. september 1. december Målgruppe: Socialrådgiveruddannelsens 3. studieår. Almen linje (5. og 6. semester) og Praktikvejledere. Formål: Disse foredrag er supplerende til fordybelseskurserne

Læs mere

God behandling i det offentlige

God behandling i det offentlige Indledning Større kvalitet i den offentlige forvaltning God behandling i det offentlige - om god forvaltningsskik i stat og kommune I disse år er de offentlige ydelser og den offentlige sagsbehandling

Læs mere

Ove Steiner Rasmussen, Monitoreringsplan - At lære at lære - De 5 revideret 2011.08.18 1

Ove Steiner Rasmussen, Monitoreringsplan - At lære at lære - De 5 revideret 2011.08.18 1 De 4 et udviklingsprojekt for de tyske børnehaver i Uge, Tinglev, Ravsted, Bylderup : At lære at lære en ny fælles fremtid Mål: At give grobund for fortsat praksisudvikling af institutionerne At fremme

Læs mere

En vigtig brik. Kursuskatalog 2013-2014. Den kommunale Dagpleje

En vigtig brik. Kursuskatalog 2013-2014. Den kommunale Dagpleje Kursuskatalog 2013-2014 En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Vi har en vigtig og betydningsfuld opgave i at styrke børns læring, udvikling og trivsel Velkommen til Vordingborg kommunes Fælles Pædagogiske

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen DIALOGMØDE udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen De væsentligste pointer fra Dialogmødet: 1. Trivselsmetoden er et afsæt for dialog og samarbejde mellem forældre, daginstitution og socialrådgiver

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Procedure ved elevklager over undervisningen

Procedure ved elevklager over undervisningen Procedure ved elevklager over undervisningen Søren Hindsholm 19. marts 2014 Indhold 1 Indledning 1 2 Den korte version 2 3 Den lange version 2 3.1 Rektors tilsyn og ansvar...................... 3 3.2 Når

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen?

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Workshop i Undervisningsministeriet 24. juni 2010 Formål med workshop Workshopdeltagerne skulle sammen se

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Jobcenter København Indledning I Københavns Kommune er der 12.000 kontanthjælpsmodtagere i match 2. Kommunen bruger ca. 250 millioner kroner om året til en aktiv beskæftigelsesindsats for denne gruppe.

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Mennesker med multiple udviklingshæmninger som medborgere

Mennesker med multiple udviklingshæmninger som medborgere Mennesker med multiple udviklingshæmninger som medborgere Lena Charlotte Nielsen Anette Kølln Københavns Socialpædagogiske Seminarium Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Problemformulering... 3

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Fagområde 1: Socialt Arbejde. SOC 2010 Hold X og Y. 6. september, kl. 8.15 14.15 Lokale AUD C

Fagområde 1: Socialt Arbejde. SOC 2010 Hold X og Y. 6. september, kl. 8.15 14.15 Lokale AUD C Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi og Socialt arbejde Undervisningsprogram Fagområdets/modulets titel: Fagområde 1: Socialt Arbejde Semester: Socialrådgiveruddannelsen, 3. semester, efterår

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Lean Service og Administration Lean kursus med certificering

Lean Service og Administration Lean kursus med certificering Center for Lean Landets bedste lean kurser info@howbiz.dk www.centerforlean.dk Tlf. 31 10 90 00 Lean Service og Administration Lean kursus med certificering 1. Kursusdag Lean Principperne 2. Kursusdag

Læs mere

Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle

Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle 1 Fagforeninger og frivillige organisationer sætter i fællesskab rammerne for samarbejde på institutionerne Ansatte og frivillige har tradition

Læs mere

Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle

Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle 1 Fagforeninger og frivillige organisationer sætter i fællesskab rammerne for samarbejde på institutionerne Ansatte og frivillige har tradition

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

inspiration og gode råd Book en konsulent det er gratis

inspiration og gode råd Book en konsulent det er gratis De inddragende metoder inspiration og gode råd Book en konsulent det er gratis Bytur? Neglede lige 500 J Få inspiration og gode råd! Book en konsulent det er gratis! Har du brug for inspiration til arbejdet

Læs mere

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber HØRINGSDOKUMENT Fra: Til: Resumé: David Rosendahl Høringsparter Arbejdsgruppen har identificeret de overordnede og tværgående begreber i sagsbehandlingsprocessen og struktureret og defineret disse generiske

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Lean Konsulent Lean kursus med certificering

Lean Konsulent Lean kursus med certificering info@howbiz.dk www.centerforlean.dk Tlf. 31 10 90 00 Center for lean Landets bedste lean kurser Lean Konsulent Lean kursus med certificering Modul 1 Om uddannelsen Uddannelsen består udover de 11 kursusdage

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Mål med samarbejdsmodellen Det er forventningen, at samarbejdsmodellen på sigt medvirker til, at de socialt udsatte borgere får et mere positivt syn på kommunen

Læs mere

TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed. VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen

TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed. VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen Hvad er jeres erfaring? Er det muligt at udvikle det professionelle sociale arbejde i hverdagen?

Læs mere

Intet om dem det handler om, uden dem det handler om. KABS Vejle 19. marts 2013

Intet om dem det handler om, uden dem det handler om. KABS Vejle 19. marts 2013 Intet om dem det handler om, uden dem det handler om KABS Vejle 19. marts 2013 Min baggrund Uddannet socialrådgiver Afdelingsleder i MotivationsHuset Er medopfinder af byggeklodsmodellen, som er en enkelt

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

Tilsynsmanual 2013 på www.herning.dk/tilsynsenheden. Børnehave, fritidshjem, fritidsklub Aldersgruppe 6 år til 4 klasse. Tilbuddets målgruppe

Tilsynsmanual 2013 på www.herning.dk/tilsynsenheden. Børnehave, fritidshjem, fritidsklub Aldersgruppe 6 år til 4 klasse. Tilbuddets målgruppe Tilsyn Anmeldt tilsyn 6-2-2013 SNild Midgaardsvej 20 Skibild 7400 Herning Leder: Kurt Østergaard Hansen Tilsynsførende: Else Hansen Dorthe Noesgaard Tilsyn 2013 gennemføres som anmeldte besøg der har til

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Metodevejen en ny hovedvej eller en blindgyde?

Metodevejen en ny hovedvej eller en blindgyde? Uden for nummer 5, 3. årgang 2002 Metodevejen en ny hovedvej eller en blindgyde? Af Jens Guldager, lektor i sociologi Jens Guldager, lektor i sociologi ved Den sociale Højskole i København. Han er tilknyttet

Læs mere

Oplæg om DUKH. DH - Sønderborg 9. marts 2015

Oplæg om DUKH. DH - Sønderborg 9. marts 2015 Oplæg om DUKH DH - Sønderborg 9. marts 2015 Dagens program: Kort præsentation af Maria Lausten Orientering om DUKH Retssikkerhed Hvad kan DUKH opgaver Henvendelse til DUKH DUKH s erfaringer DUKH s 10 gode

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLEREGLER 2.0 Nye velfærdsløsninger kræver nye samarbejdsmodeller Vi står i de kommende år over for en omstilling i den

Læs mere

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde:

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde: TilmeldingNNS Status Aktiv Dokument-id 014.38M.512 Afsluttet den Sagsnummer 003.21M.511 Sagsbehandler Morten Outzen Larsen Sagstitel Den kommunale Dagpleje - Org.nr. 37100, Ministeriets journalnr. 8261-0066

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

ENERGI & KOMMUNIKATION

ENERGI & KOMMUNIKATION ENERGI & KOMMUNIKATION Et kursusforløb i effektiv energiledelse og handlekraftig kommunikation KURSUSDAGE Modul 1: 23/10-2013 Modul 2: 27/11-2013 Modul 3: 22/1-2014 Modul 4: 19/2-2014 Modul 5: Individuel

Læs mere

Motivational Interviewing (MI) Kursustilbud

Motivational Interviewing (MI) Kursustilbud Motivational Interviewing (MI) Kursustilbud 1- dags workshop Tid: 9-16. Sted: Familie & Evidens Centers egne lokaler eller hos kunden. Workshoppens formål At give deltagerne en kort introduktion til grundprincipperne

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3:

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: 1) Beskriv nogle forhold ved det senmoderne arbejdsliv, der kan give anledning til opståelsen af psykiske konflikter og har betydning for

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling?

Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling? Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling? Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Hotel Nyborg Strand d. 13. 14. januar 2012 Christian Bøtcher

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Eva Sørensen Roskilde Universitet

Eva Sørensen Roskilde Universitet Eva Sørensen Roskilde Universitet En intenderet formning og påvirkning af en gruppes adfærd med henblik på at forfølge og realisere bestemte målsætninger Tre lederskabsfunktioner: Dagsordenssætte et problem

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Empowerment i beskæftigelsesindsatsen

Empowerment i beskæftigelsesindsatsen Notat Dato 3. maj 2013 MLJ, MEB, HEN ESDH-sag: 14489 Side 1 af 16 Empowerment i beskæftigelsesindsatsen Indholdsfortegnelse: 1 Indledning 2. Begrebet empowerment ift. beskæftigelsesindsatsen 2.1 En anden

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere