Hæftet om Borgerens medinddragelse i egen sag er udviklet til socialrådgiverstuderende
|
|
- Bjarne Davidsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Hæftet om Borgerens medinddragelse i egen sag er udviklet til socialrådgiverstuderende på De Sociale Højskoler i forbindelse med et afsluttende bachelorprojekt. Hæftet er udarbejdet af Trine Skovgaard Kristensen og Trine Riber Øvall, Den Sociale Højskole i Aarhus, sommeren Indledning Mål med hæftet Hensigten med dette hæfte er, blandt socialrådgiverstuderende, at skabe opmærksomhed på borgerens medinddragelse i egen sag. Hæftets bidrag er en enkel og overskuelig introduktion til begrebet medinddragelse. Hæftets baggrund Medinddragelse handler om borgerens ret til medvirken, når denne får behandlet en sag ved den sociale forvaltning. En undersøgelse foretaget af Socialministeriet 2004 konkluderer, at sagsbehandlere ikke udfører deres arbejde i overensstemmelse med retssikkerhedslovens bestemmelser. Retssikkerhedslovens 4 ses anvendt sporadisk og er utilstrækkeligt implementeret i sagsbehandlingen. En forudsætning for at borgerens medinddragelse lykkes er, at vi som kommende socialrådgivere besidder faglig kundskab til at præcisere og konkretisere, hvad borgerens medinddragelse indeholder, herunder at vi er bevidste om kompleksiteten i forhold til perspektivet bag medinddragelsen. Det er på denne baggrund, at hæftet om: Borgerens medinddragelse i egen sag! er udviklet. Gennem egne erfaringer, som studerende ved Den Sociale Højskole i Aarhus, føler vi os ikke fagligt klædt på til at forholde os refleksivt til borgerens medinddragelse. Socialministeriets nedslående undersøgelsesresultater tyder samtidigt på, at vi ikke er de eneste, der besidder utilstrækkelige faglige refleksioner, når temaet omhandler borgerens medinddragelse i egen sag. Hæftets opbygning Hæftet er opbygget over tre niveauer. Første niveau er en grundig redegørelse af begrebet medinddragelse. Her introduceres Hvad er medinddragelse? ud fra en juridisk betragtning, og videre redegøres der grundigt for Hvordan kan vi forstå medinddragelse? Omdrejningspunktet er, at medinddragelse kan indeholde forskellige problemforståelser. Det andet niveau omhandler Barrierer i forhold til medinddragelse. Dette niveau er vigtigt, fordi rammerne, hvori det sociale arbejde udføres, yderligere komplicerer borgerens medinddragelse. Endelig i hæftets tredje niveau kommer vi med bud på Hvad kan vi gøre for at fremme borgerens medinddragelse Borgerens medinddragelse Hvad er medinddragelse? Medinddragelse handler om borgerens ret til medvirken i egen sag, hvilket ses direkte formuleret i retssikkerhedslovens 4. Loven har følgende formulering: Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandling af sin sag. Kommunen og amtskommunen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed. Bestemmelsen indeholder to led. Det første led indebærer et retskrav, der skal sikre, at borgeren i den enkelte sag får mulighed for at 1
3 medvirke ved sagens behandling. Det andet led pålægger den ansvarlige myndighed at sørge for, at forvaltningen fungerer på en sådan måde, at det at medvirke i egen sag lader sig gøre, altså et krav til organisationens indretning. Lovteksten kan ikke tolkes isoleret fra procesretlige paragraffer i forvaltningsloven, lov om offentlighed i forvaltningen samt selve retssikkerhedsloven. Det drejer sig eksempelvis om retten til udarbejdelse af handleplan, til bisidder, partshøring, aktindsigt, tavshedspligt, skriftlig begrundelse for afslag samt retten til at klage over en afgørelse. I loven, eller dens forarbejde, er der ikke givet nærmere anvisninger på, hvor og hvordan borgerens medvirken skal manifesteres, hvilket stiller socialrådgivere relativt frit i tolkningen af, hvorledes medinddragelse af borgeren skal udmønte sig i den konkrete sagsbehandling. Hvordan kan vi forstå medinddragelse? Guldagers spørgsmål og tanker I forståelsen af begrebet om borgerens medinddragelse er det brugbart at anvende lektor ved Den Sociale Højskole i Kbh. Jens Guldagers tanker og forståelser af socialt arbejdes metoder. Guldager opstiller fire spørgsmål, der kan være nyttige, når en given praksis i socialt arbejde skal analyseres, og det bagvedliggende teorigrundlag og perspektiv skal klarlægges. Guldagers tanker bidrager til klarhed og refleksion omhandlende medinddragelsens indhold samt til, hvorledes begrebet kan vægtes og betones forskelligt. Guldagers første spørgsmål gennemgås nedenfor, hvorefter læseren overdrages til videre refleksion i forhold til resterende spørgsmål, som drejer sig om det sociale arbejdes hensigter og mål, dets forandringstanker og endelig den anvendte indsat. Perspektiverne i det sociale arbejde Guldagers første spørgsmål omfatter perspektiverne i det sociale arbejde, hvilket vil sige dets menneske- og samfundssyn og dermed forståelsen af de sociale problemer. Afhængig af problemforståelse vil borgerens medinddragelse givetvis vægtes og forstås forskelligt. Tages der eksempelvis udgangspunkt i en problemforståelse, som udspringer af de læringsteoretiske traditioner, hvor fokus er at ændre borgerens uhensigtsmæssige adfærd og som knytter sig til en overbevisning om, at borgeren lærer af de konsekvenser, adfærden får for denne, vil medinddragelse ud fra en socialfaglig forståelse komme i konflikt. De læringsteoretiske modeller godtager en høj grad af tvang og kan kritiseres for at være manipulerende. Der er altså fare for en forenklet og mekanisk menneskeopfattelse, der ikke anerkender borgeren som særegent individ. En menneskeopfattelse som ikke efterlader meget plads til at medinddrage borgeren i egen sag. Perspektiverne i det sociale arbejde i dag Der ses i tiden en tendens, hvor det nyliberalistiske menneskesyn i stadig større grad gennemsyrer det sociale felt. Den ny-liberalistiske problemforståelse er i høj grad præget af læringsteoretiske traditioner, hvor borgeren i social nød anskues isoleret fra samfundet. Det er altså den enkelte borger, der alene er ansvarlig for problemet, og det forventes af borgeren, at denne alene tilpasser sin adfærd. Dette kommer blandt andet til udtryk i de 2
4 seneste års lovgivning på beskæftigelsesområdet, hvor økonomisk belønning og afstraffelse ses anvendt i behandlingen af borgerens sociale problemer. De socialpolitiske diskurser afspejler en manglende tro på borgerens vilje og motivation, og der ses konflikt mellem menneskesynet og grundlaget for fagligt socialt arbejde, herunder borgerens ret til medinddragelse i egen sag. Vores definition af medinddragelse I vores forståelse af medinddragelse vægtes borgerens ret til at definere, hvad det gode liv indeholder for ham eller hende. Socialrådgiverens rolle bliver at støtte op omkring borgerens definition i så høj grad, det findes muligt indenfor etiske og lovgivningsmæssige rammer. Det er således borgerens egen problemdefinition og løsningsmodel, der skal danne udgangspunkt for den konkrete sagsbehandling ud fra en forståelse af, at det er borgeren selv, der ved bedst og er ekspert på eget liv. Dog ser vi en begrænsning af borgerens medinddragelse i juridisk forstand, ligesom socialrådgiverens etiske ansvar overfor borgeren kan begrænse en reel medinddragelse. Dette hvis borgerens problemdefinition eller løsningsmodel enten strider mod de retlige rammer eller forekommer at være etisk uforsvarlig, i forhold til borgeren eller andre. I sådanne tilfælde må socialrådgiveren nødvendigvis overveje, hvorledes medinddragelse af borgeren kan lykkes. Det er vores overbevisning, at medinddragelse er altafgørende i løsningen af borgerens sociale problemer, fordi udgangspunktet for løsningen dermed vil bygge på borgerens egne ideer, og fordi indflydelse på egen sag styrker borgeren i sin tro på sig selv og egne muligheder, og dermed virker anerkendende og motiverende. Som tidligere anfægtet stemmer denne forståelse dog kun i ringe grad overens med de gældende socialpolitiske diskurser, hvorfor idealer, som vore, kan være svært forenelige med gældende praksis for socialt arbejde. Barrierer for borgerens medinddragelse Hvis borgerens medinddragelse i egen sag skal lykkes, er det vigtigt at fremme bevidstheden omkring rammerne hvori, det sociale arbejde udføres. Er rammerne uigennemskuelige er de medvirkende til, at udmøntningen af borgerens medinddragelse kompliceres yderligere. Dette fører videre til andet niveau i hæftet, som handler om barrierer, der hindrer borgerens medinddragelse. Dette niveau er et udpluk fra en analyse udarbejdet i et bachelorprojekt, hvor målet er en forståelse af en utilstrækkelig medinddragelse af borgeren i socialrådgiverpraksis indenfor den sociale forvaltning. Her fremhæves således en teoretisk funderet forståelse. De omtalte barrierer kan ikke betragtes som endegyldige, men afspejler tolkninger samt valg af empiri og teori. Barrierer i tilknytning til det politiske spil, der går forud for vedtagelsen af retssikkerhedsloven Det politiske spil, der går forud for vedtagelsen af loven, har indflydelse på, hvorvidt en reel medinddragelse af borgeren lykkes. Det handler eksempelvis om den politiske opbakning omkring vedtagelsen af loven. 3
5 Afgørende er, hvorvidt loven er udtryk for et reelt politisk ønske og dermed en anerkendelse af borgeren som juridisk retssubjekt, eller om der er tale om en politisk trend eller international påvirkning. Dette afspejles i afsættelsen af midler til implementeringen af loven, som i givet tilfælde ses at være mangelfuld. Implementeringen af retssikkerhedsloven ses generelt nedprioriteret fra politisk side. En overordnet forklaring på nedprioriteringen findes gennem New Public Managementteoriernes (NPM) indflydelse på det sociale felt. Teorierne rummer en kritik af den offentlige sektor, der anses for at være ineffektiv, og hvor målet er omkostningsbegrænsninger. Samlet ses, at de socialpolitiske diskurser bevirker, at fokus er på de materielretlige bestemmelser på bekostning af de procesretlige. Barrierer i tilknytning til den politiske og administrative ledelse samt mellemlederne i kommunen Kendetegnet ved alle tre ledelsesniveauer er manglende viden og interesse for retssikkerhedslovens bestemmelser. Dette ses ved en lav prioritering af procesretlige aspekter og vidner om en kurs mod øget effektivisering af det sociale arbejde. Igen ses de socialpolitiske diskurser og konceptet om NPM at yde direkte indflydelse på det sociale felt, og borgeren opnår ikke anerkendelse som juridisk person fra ledelsesmæssige niveauer. Borgerens medinddragelse har svære vilkår under rammer, der er styret af økonomiske beregninger og intentioner. Med vedtagelsen af retssikkerhedsloven er der skabt et lovgrundlag, der sikrer alle borgere lige rettigheder, hvilket kan forstås som en legitimering af det manglende fokus fra ledelsesniveau. Den franske filosof, sociolog og antropolog Pierre Bourdieu påpeger dog, at et moderne velfærdssamfund er præget af falsk universalisme. Han fremhæver, at mennesker i almindelighed ikke besidder de kulturelle midler, der er nødvendige for deltagelse på alle samfundets planer, hvilket medfører, at borgerens samlede kapitaler får indflydelse på, hvorvidt borgeren reelt opnår mulighed for at udnytte dennes rettigheder. Barrierer i tilknytning til sagsbehandleren Den asymmetriske relation mellem sagsbehandler og borger kan være en barriere for medinddragelsen. Socialministeriets undersøgelse peger på, at sagsbehandlerne bevidst fravælger at oplyse borgeren om rettigheder. Dette ud fra forståelsen af, at det virker forstyrrende, ødelægger den gode dialog og fremmer asymmetrien i forholdet. I sagsbehandlernes forsøg på at afvikle det asymmetriske forhold, udføres hvad Bourdieu betegner som symbolsk vold, da fravælgelsen bygger på gode intentioner og omsorg for borgeren, men ofte får en anderledes utilsigtet virkning. Sagsbehandlerne føler, de sidder i et krydspres mellem kravet om en individuel behandling af borgeren og kravet om effektivisering og standardisering af det sociale arbejde. Effektiviserings- og standardiseringskravet bliver herskende på bekostning af idealet om den individuelle borgerinddragelse. De socialpolitiske diskurser vinder endnu engang frem og bliver en direkte barriere for borgerens medinddragelse. Sagsbehandlerne søger at afværge krydspresset gennem forskellige afværgemekanismer. Nedprioritering af skriftelighed i arbejdet med borgeren, og dermed en sporadisk 4
6 anvendelse af borgerens processuelle rettigheder, er en fremtrædende afværgemekanisme. Videre kategoriseres borgeren som villig eller modvillig, eller som tilhørende bestemte sociale grupper som misbrugere eller kriminelle. Gennem sagsbehandlernes rolle, som repræsentanter for systemet, bliver de eksperter, og får, ifølge den franske filosof og idehistoriker Paul-Michel Foucaults teori om pastoralmagt, magten til at identificere borgeren som afvigende fra det samfund, denne er medlem af. Bag definitionen af borgeren som afviger er en forventning om, at borgeren villigt indgår i en disciplinerende normaliseringsproces. Kategorisering af borgeren betragtes som en overlevelsesstrategi overfor modstridende socialpolitiske forventninger. Organisationskulturen ses betydningsfuld for, hvorvidt borgerens medinddragelse vægtes i det sociale arbejde. Bourdieus teori om doxa bidrager til en forståelse af sagsbehandlerens magtudøvelse. Doxa på feltet er med til at skabe sandheder, som bygger på forestillinger om, at det ikke er muligt at overholde dele af de procesretlige bestemmelser. Uden at det direkte italesættes, accepteres sagsbehandlernes nedprioritering af procesretlige bestemmelser. Når borgeren oplever en utilstrækkelig medinddragelse i egen sag mislykkes det gensidige anerkendelsesforhold. Oplevelsen krænker borgeren og skader dennes handleduelighed. Barrierer i tilknytning til borgerne En barriere for borgernes medinddragelse er, borgernes manglende kendskab til deres ret til medvirken. Retssikkerhedslovens implementeringssucces afhænger af dens overensstemmelse med borgernes normer. Socialministeriets undersøgelse påpeger, at borgerne har et ønske om at blive inddraget, men om medinddragelse er i overensstemmelse med den primære målgruppes normer, kan være svært at sige. Ud fra Bourdieus habitusbegreb grundlægges borgerens normsæt i socialiseringen, hvorfor borgerens socialisering bliver afgørende for, hvorvidt borgeren er i besiddelse af en gældende samfundsnorm. Socialministeriets undersøgelse fremhæver at borgernes ønsker for den konkrete sagsbehandling er i uoverensstemmelse med sagsbehandlernes forestillinger herom. Borgerne fremhæver sagsbehandlernes faglige kompetencer som afgørende i sagsbehandlingen, og mangelfuld oplysning af rettigheder bevirker, at borgerne føler sig respektløst behandlet. Uoverensstemmelsen resulterer i frustration og vrede hos borgerne, der oplever sagsbehandlernes gode intentioner og omsorg som en krænkelse. Borgerne mister kontrol over sagen og føler, ifølge Bourdieus æresbegreb, deres ære krænket. Borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet fylder mere og mere i behandlingen af borgernes sociale problemer. Borgernes problemer søges først og fremmest løst gennem etablering af en tilknytning til arbejdsmarkedet. Helhedssynet i det sociale arbejde visner hen. Borgerne føler frustration, når tilknytning til arbejdsmarkedet bliver det centrale i sagsbehandlingen og føler sig ikke anerkendt som ligeværdige i relationen til sagsbehandlerne. En afgørende barriere for en reel medinddragelse handler om borgernes ressourcer. En stor del af de borgere, der forsørges af kontanthjælp, har andre problemer end ledighed, hvilket rejser en problematik i forhold til borgernes medinddragelse. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt alle borgere er i stand til at deltage i arbejdet omkring forvaltningsmæssige processer? 5
7 Barrierer i tilknytning til socioøkonomiske forhold Højkonjunktur og lav arbejdsløshed kan være en barriere for borgerens medinddragelse. Mangel på arbejdskraft skaber pres på kommunen og borgeren. Dette ses håndhævet gennem økonomiske incitamenter som eksempelvis Ny chance for alle og senest i regeringens velfærdsudspil. Målet er en tilskyndelse af borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor borgeren og kommunen straffes, hvis målet ikke opfyldes. Borgerens behov for social støtte negligeres til fordel for samfundets behov for arbejdskraft, hvilket i praksis medfører nedprioritering af de processuelle rettigheder, som skal sikre borgerens medinddragelse. Hvad kan vi gøre for at fremme borgerens medinddragelse Vi har gennem hæftet peget på kompleksiteten ved borgerens medinddragelse med det mål at fremme din indsigt og faglige forståelse. Vi har illustreret, at borgerens medinddragelse i egen sag ikke er enkel og ligetil, men dermed ikke være sagt, at vi som kommende socialrådgivere står uden handlemuligheder. Vi kan eksempelvis fremhæve: At et fagligt samarbejde er grundlæggende for borgerens medinddragelse. Det er centralt, at oplyse om borgerens muligheder i forhold til de organisatoriske- og lovgivningsmæssige rammer, ligesom oplysning vedrørende borgerens rettigheder og forpligtigelser fremmer muligheden for borgerens indsigt og dermed indflydelse i egen sag. At det i arbejdet med borgerens medinddragelse er vigtigt at opprioritere skriftligheden i kommunikationen med borgeren, samt vægte en systematisk sagsbehandling. At vi gennem arbejdet i den sociale forvaltning har mulighed for at påvirke ledelsen. Vi kan synliggøre overfor ledelsen, at den har afgørende betydning for den konkrete udmøntning af borgerens processuelle rettigheder, ligesom vi kan fremhæve, hvorfor borgerens medinddragelse kan betale sig. At det er centralt, at vi som socialrådgivere fastholder, at der skal være tid til faglig refleksion, og at vi som kolleger skaber en kultur, hvor borgernes medinddragelse vægtes. Afsluttende ønsker vi at fremhæve vigtigheden i at arbejde anerkendende med borgeren. Anerkendelse er absolut nødvendig for at kunne medinddrage borgeren, da det anerkendende arbejde respekterer og støtter op om borgeren som et ligeværdigt og særegent menneske. Tak for din opmærksomhed, vi håber du fik udbytte af hæftet, og at du forsat vil reflektere over emnet i dit fremtidige arbejde som socialrådgiver og holde fokus på vigtigheden i arbejdet med: Borgerens medinddragelse! 6
8 Litteraturliste Undervisningsforløb;Borgerinddragelse og retssikkerhed: Bourdieu, Pierre (2000): Udkast til en praksisteori. Oversat fra fransk af Peter Bundgård. Dansk udgave Hans Reitzels Forlag, Kbh Gunn Strand Hutchinson og Siv Ottedal(2002): Modeller i socialt arbejde. 1. udgave, 1 oplæg. Nordisk Forlag A/S Kbh Høilund, Peter og Søren Juul (2005): Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde. Hans Reitzels Forlag Høilund, Peter og Søren Juul (2003): Hvad er godt socialt arbejde? Social Kritik 89/2003 (18/600) Jens Guldager (2000): Nogle tanker om forskning i eller evaluering af socialt arbejdes metoder. Socialvetenskaplig Tidsskrift nr. 4/2000. Lund. FORSA Järvinen, Margaretha et al (2002): Det magtfulde møde mellem system og klient. Aarhus Universitetsforlag Klausen, Kurt Klaudi et al (1998): New Public management i Norden. S Odense Universitetsforlag. Kristensen, Klaus Møller: Folkeuniversitet i Århus, februar/marts 2006, kursus Undervisningsmateriale om Pierre Bourdieu Larsen, Jørgen Elm m.fl. (2004): Social politik, 2 udgave. Hans Reitzels Forlag Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Retssikkerhedslovens 4 Meeuwisse, Anna og Hans Swärd (2004): Perspektiver på sociale problemer. Kbh. Hans Reitzel Forlag Nina Hielmcrone: Notat om tolkning af retssikkerhedslovens 4. Socialministeriet (2004): Undersøgelse af retssikkerhedslovens 4. Udført af Rambøll Management. Socialpolitisk-Juridisk Center. 1. udgave Torfing, Jacob (2004): Det stille sporskifte i velfærdsstaten. Aarhus universitetsforlag Willig, Rasmus (2003): Axel Honneth Behovet for anerkendelse en tekstsamling; oversat af Morgens Chrom Jacobsen. Hans Reitzels Forlag Winter, Søren (1994): Implementering og effektivitet Offentlig forvaltning i Danmark. Forlaget Systime A/S
Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning
Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte
Læs mereBilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening
Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Oktober 2010 Forslag til Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg fra
Læs mereIndholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4
Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik
Læs mereBILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE
PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.
Læs mereRundt om kerneopgaven - set fra et borgerperspektiv. Herning Kommune MED-konference 11. maj 2017
Rundt om kerneopgaven - set fra et borgerperspektiv Herning Kommune MED-konference 11. maj 2017 Kerneopgaven Borgerperspektiv = Organisationsperspektiv Kommunerne storleverandør af velfærdsydelser Den
Læs mere2661.12 Sosialvísind. Undirvísingarætlan temavika 1
2661.12 Sosialvísind Undirvísingarætlan temavika 1 Ábyrdarundirvísari: Gestur Hovgaard, lektari Undirvísing: Finn Laursen. Stig: (bachelor stig 3. ár) 10 ECTS Stað: Søgu og samfelagsdeildin, Jónas Broncks
Læs mereRefleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag
Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereSocialfag Intern fagprøve Opg. 3. Intern fagprøve. Socialfag Maj opgave 3. Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet.
Intern fagprøve Socialfag 29. 30. Maj 2006 opgave 3 Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet Side 1 af 7 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 PRÆCISERING... 3 2.1 PROBLEMFORMULERING... 4 2.2 FELT... 4 3.0 LIVSKVALITET...
Læs mereKerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde
Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om
Læs mereLEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis
LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereSammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik
Sammenhængende børnepolitik THISTED KOMMUNE Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik 2010 Tilrettet udkast 21. maj 2007 1 Indhold: INDLEDNING...3 VÆRDIER OG BØRNESYN...3 MÅLGRUPPER...4 MÅLSÆTNINGSHIERARKIET...5
Læs mereDet nordfynske ledelsesgrundlag
Det nordfynske ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,
Læs merePædagogisk referenceramme
Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,
Læs merePraktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling
Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Formålet med opgaven er, at den studerende får erfaring med og færdigheder i at anvende fortælling som metode for dokumentation af pædagogisk
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereAktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde
Aktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde Marianne Skytte Socialrådgiverdage 2015 Nedslagspunkterne i mit oplæg Det aktuelle styrkeforhold mellem konkurrerende menneskesyn og medborgerskabsopfattelser
Læs mereKlar RET MARTS Borgerrådgiverens guide om det gode klagesvar VESTER VOLDGADE 2A 1552 KØBENHAVN V TLF
23 MARTS 2019 Klar RET Borgerrådgiverens guide om det gode klagesvar Klagesvar, der lever op til kommunens værdigrundlag og principperne for god forvaltningsskik, vil almindeligvis efterlade borgerne med
Læs mere2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015
2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereCase i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor
Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Tag lederskabet når du kan ledelse af xxxx xxxx Tegn: 12326 Afleveringsdato: 19. november 2014. Opgaven må gerne anvendes til undervisningsmateriale.
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereSDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI
SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,
Læs mereRammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune
Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde Handicap- og psykiatriområdet, Frederikshavn Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereSeptember Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri
September 2014 Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Center for Handicap og Psykiatri INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Værdigrundlag Hvem er pårørende?
Læs mereFører kommunal ledelse til velfærd?
Fører kommunal ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse Den socialretlige konference 23. september 2015 Vilkår, evner og viljer i kommunal ledelse IDA HOECK Det kommunale
Læs mereDen demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati
www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereSemesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereUDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN
UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J
Læs mereFølgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:
1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan
Læs mereKreativt projekt i SFO
Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering
Læs mereIndholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.
Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8
Læs merePh.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU
Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har
Læs mereINDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8
INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning
Læs mereAt skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten
At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk
Læs mereForslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013
Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske
Læs mereOrganisationsteori Aarhus
Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Lektor Mads Bøge Kristiansen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,
Læs mereIndledning. Hvordan kan du som socialrådgiver være både myndighed, ekspert, hjælper, motivator og procesansvarlig?
Indledning Hvordan kan du som socialrådgiver være både myndighed, ekspert, hjælper, motivator og procesansvarlig? Denne bog giver dig indsigt i, hvordan du kan skifte mellem alle rollerne og samtidig bevare
Læs mereSynops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev
SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:
Læs mereNARRATIV TERAPI I SPISEFORSTYRRELSESBEHANDLING
NARRATIV TERAPI I SPISEFORSTYRRELSESBEHANDLING VIDEN OG ERFARING FRA VOKSENPSYKIATRIEN TRINE SVARRER, SOCIALRÅDGIVER, PSYKOTERAPEUT MPF. FAGLIG LEDER I LANDSFORENINGEN MOD SPISEFORSTYRRELSER OG SELVSKADE
Læs mereNew Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor
New Public Leadership Fra Strategi til Effekt Effektbaseret styring i den offentlige sektor Indledning Indledning New Public Leadership strategi, styring og ledelse New Public Leadership strategi, styring
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af
Læs mereGrunduddannelsen for visitatorer
Grunduddannelsen for visitatorer Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere til at afgøre om borgere, der søger om hjælp, er berettiget
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereFå borgernes medvirken i sagsbehandlingen til at lykkes!
Få borgernes medvirken i sagsbehandlingen til at lykkes! Inspiration til ledelse, mellemledere og sagsbehandlere om borgernes medvirken og rettigheder i sagsbehandlingen på det sociale område Kolofon---
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereEn vigtig brik. Kursuskatalog 2013-2014. Den kommunale Dagpleje
Kursuskatalog 2013-2014 En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Vi har en vigtig og betydningsfuld opgave i at styrke børns læring, udvikling og trivsel Velkommen til Vordingborg kommunes Fælles Pædagogiske
Læs mereNotat. Social Vækst og Job - Projekt 41. Projekt nr. 41. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse
Notat Projekt nr. 41 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen Mads Sinding Jørgensen 30. oktober 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K
Læs mereAI som metode i relationsarbejde
AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:
Læs mereSamarbejdsdrevet Innovation
Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing COK, 15. November, 2011 NPM har tabt pusten u New Public Management har givet mere fokus på ledelse, målstyring, resultater og evaluering u Men gode ting er blevet
Læs mereRelevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet
Læs mereVÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse
Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte
Læs mereSPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET
SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET Maj 2015 Visioner og beskrivelser af det gode samarbejde i snitfladen mellem frivillig og ansat Evalueres efter max 1½
Læs mereA d v o k a t r å d e t
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K tha@sm.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 20. januar 2015 SAGSNR.: 2014-3821
Læs mereForvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013
Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Flere logikker for offentlig styring Før NPM: Profession og hierarki Professioners
Læs mereLektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.
Lektion 5: Professionsetik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 13:30-15:00 Litteratur og tematikker Emne: Professionsetik Litteratur Husted, Etik
Læs mereIndholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed...
Den sociale kapital på Herningsholm Erhvervsskole 2017 Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen... 3 2 Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed... 3 Samarbejdsevne...
Læs mereGrønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk
Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Tværfagligt samarbejde om plejebarnet 45313 Udviklet af: Irene
Læs mereVIRKSOMHEDSSPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER 2018 Center for Socialpædagogik Vordingborg
VIRKSOMHEDSSPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER 2018 Center for Socialpædagogik Vordingborg INDSATSOMRÅDERNE FOR 2018 PERFORMANCEKULTUR SAMSKABELSE SEKSUALITET FAGLIGHED OG DOKUMENTATION VELFÆRDSTEKNOLOGI SOCIAL
Læs mereDet forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.
Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af
Læs mereVærktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne
Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereR E T S P O L I T I S K F O R E N I N G
R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR Til: Justitsministeriet. Høring over forslag til lov om ændring af forvaltningsloven (Klare juridiske rammer for effektiv digital forvaltning) Høringsbrev
Læs mereDimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen
Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0
Læs mereLæservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Læs mereMette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen
Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen INDLEDNING Jeg har valgt at gøre brug af anerkendende relationer, da jeg mener at mennesker altid udvikler sig i
Læs mereSusanne Teglkamp Ledergruppen
Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All
Læs mereMagtanvendelse - hvordan går det i kommunerne?
Magtanvendelse - hvordan går det i kommunerne? - i følge Ankestyrelsen DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2016 Oplæggets indhold Udgangspunkt i Ankestyrelsens undersøgelse Kommunernes håndtering af
Læs mereMagten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.
1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereSocialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Att.: Tina Hansen. 21. januar 2015
Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Att.: Tina Hansen 21. januar 2015 Høring om forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale
Læs mereKonkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ
Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent
Læs merePædagogisk koncept i forhold til klinisk simulation
Pædagogisk koncept i forhold til klinisk simulation Hvad kvalificerer det vi gør? Sydvestjysk Sygehus LAKK Oktober 2008/August 2012 1 Pædagogisk model Hvorfor Pædagogisk filosofi Menneskesyn og samfundssyn
Læs mereOrganisationsteori Aarhus
Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Adjunkt Poul Aaes Nielsen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,
Læs merePrøveform og prøvebestemmelse 2.semester
Generelle Informationer til modulprøven Kilder Moduler og tema Prøveform og prøvebestemmelse 2.semester Modul 3 Socialt arbejde på beskæftigelsesområdet Modul 4 Socialt arbejde med voksne udsatte og voksne
Læs mereKapitel 1 Den mangfoldige psykologi
Undervisningsbeskrivelse Termin Sommereksamen 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Herning HF og VUC HF enkeltfag Psykologi C Lise Holck Jørgensen 17psc70, 17psc71, 17psc72 Oversigt over
Læs mereLedelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet
Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne
Læs mereARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE
ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-
Læs mereForslag til indsatsområde
D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereFrihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing
Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing SF Sommertræf 29. August, 2015 Issue ejerskab Partier konkurrerer om vælgernes gunst på de samme
Læs mereHvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet
se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved
Læs mereRefleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning
Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning 1 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder
Læs mereResumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi
Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager
Læs mereAktualitetsforedrag. Koordinator: Per Westersø, lektor pwe@viauc.dk
Aktualitetsforedrag Perioden 1. september 1. december Målgruppe: Socialrådgiveruddannelsens 3. studieår. Almen linje (5. og 6. semester) og Praktikvejledere. Formål: Disse foredrag er supplerende til fordybelseskurserne
Læs mereNeotribalisme og smagsdoxa hvilke madstammer tilhører du, og tør du fortælle det?
Side: 1/12 Neotribalisme og smagsdoxa hvilke madstammer tilhører du, og tør du fortælle det? Forfattere: Thomas Brahe Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Illustreret af Annette Carlsen Faglige temaer: Smagslege,
Læs mere