Hæftet om Borgerens medinddragelse i egen sag er udviklet til socialrådgiverstuderende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hæftet om Borgerens medinddragelse i egen sag er udviklet til socialrådgiverstuderende"

Transkript

1

2 Hæftet om Borgerens medinddragelse i egen sag er udviklet til socialrådgiverstuderende på De Sociale Højskoler i forbindelse med et afsluttende bachelorprojekt. Hæftet er udarbejdet af Trine Skovgaard Kristensen og Trine Riber Øvall, Den Sociale Højskole i Aarhus, sommeren Indledning Mål med hæftet Hensigten med dette hæfte er, blandt socialrådgiverstuderende, at skabe opmærksomhed på borgerens medinddragelse i egen sag. Hæftets bidrag er en enkel og overskuelig introduktion til begrebet medinddragelse. Hæftets baggrund Medinddragelse handler om borgerens ret til medvirken, når denne får behandlet en sag ved den sociale forvaltning. En undersøgelse foretaget af Socialministeriet 2004 konkluderer, at sagsbehandlere ikke udfører deres arbejde i overensstemmelse med retssikkerhedslovens bestemmelser. Retssikkerhedslovens 4 ses anvendt sporadisk og er utilstrækkeligt implementeret i sagsbehandlingen. En forudsætning for at borgerens medinddragelse lykkes er, at vi som kommende socialrådgivere besidder faglig kundskab til at præcisere og konkretisere, hvad borgerens medinddragelse indeholder, herunder at vi er bevidste om kompleksiteten i forhold til perspektivet bag medinddragelsen. Det er på denne baggrund, at hæftet om: Borgerens medinddragelse i egen sag! er udviklet. Gennem egne erfaringer, som studerende ved Den Sociale Højskole i Aarhus, føler vi os ikke fagligt klædt på til at forholde os refleksivt til borgerens medinddragelse. Socialministeriets nedslående undersøgelsesresultater tyder samtidigt på, at vi ikke er de eneste, der besidder utilstrækkelige faglige refleksioner, når temaet omhandler borgerens medinddragelse i egen sag. Hæftets opbygning Hæftet er opbygget over tre niveauer. Første niveau er en grundig redegørelse af begrebet medinddragelse. Her introduceres Hvad er medinddragelse? ud fra en juridisk betragtning, og videre redegøres der grundigt for Hvordan kan vi forstå medinddragelse? Omdrejningspunktet er, at medinddragelse kan indeholde forskellige problemforståelser. Det andet niveau omhandler Barrierer i forhold til medinddragelse. Dette niveau er vigtigt, fordi rammerne, hvori det sociale arbejde udføres, yderligere komplicerer borgerens medinddragelse. Endelig i hæftets tredje niveau kommer vi med bud på Hvad kan vi gøre for at fremme borgerens medinddragelse Borgerens medinddragelse Hvad er medinddragelse? Medinddragelse handler om borgerens ret til medvirken i egen sag, hvilket ses direkte formuleret i retssikkerhedslovens 4. Loven har følgende formulering: Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandling af sin sag. Kommunen og amtskommunen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed. Bestemmelsen indeholder to led. Det første led indebærer et retskrav, der skal sikre, at borgeren i den enkelte sag får mulighed for at 1

3 medvirke ved sagens behandling. Det andet led pålægger den ansvarlige myndighed at sørge for, at forvaltningen fungerer på en sådan måde, at det at medvirke i egen sag lader sig gøre, altså et krav til organisationens indretning. Lovteksten kan ikke tolkes isoleret fra procesretlige paragraffer i forvaltningsloven, lov om offentlighed i forvaltningen samt selve retssikkerhedsloven. Det drejer sig eksempelvis om retten til udarbejdelse af handleplan, til bisidder, partshøring, aktindsigt, tavshedspligt, skriftlig begrundelse for afslag samt retten til at klage over en afgørelse. I loven, eller dens forarbejde, er der ikke givet nærmere anvisninger på, hvor og hvordan borgerens medvirken skal manifesteres, hvilket stiller socialrådgivere relativt frit i tolkningen af, hvorledes medinddragelse af borgeren skal udmønte sig i den konkrete sagsbehandling. Hvordan kan vi forstå medinddragelse? Guldagers spørgsmål og tanker I forståelsen af begrebet om borgerens medinddragelse er det brugbart at anvende lektor ved Den Sociale Højskole i Kbh. Jens Guldagers tanker og forståelser af socialt arbejdes metoder. Guldager opstiller fire spørgsmål, der kan være nyttige, når en given praksis i socialt arbejde skal analyseres, og det bagvedliggende teorigrundlag og perspektiv skal klarlægges. Guldagers tanker bidrager til klarhed og refleksion omhandlende medinddragelsens indhold samt til, hvorledes begrebet kan vægtes og betones forskelligt. Guldagers første spørgsmål gennemgås nedenfor, hvorefter læseren overdrages til videre refleksion i forhold til resterende spørgsmål, som drejer sig om det sociale arbejdes hensigter og mål, dets forandringstanker og endelig den anvendte indsat. Perspektiverne i det sociale arbejde Guldagers første spørgsmål omfatter perspektiverne i det sociale arbejde, hvilket vil sige dets menneske- og samfundssyn og dermed forståelsen af de sociale problemer. Afhængig af problemforståelse vil borgerens medinddragelse givetvis vægtes og forstås forskelligt. Tages der eksempelvis udgangspunkt i en problemforståelse, som udspringer af de læringsteoretiske traditioner, hvor fokus er at ændre borgerens uhensigtsmæssige adfærd og som knytter sig til en overbevisning om, at borgeren lærer af de konsekvenser, adfærden får for denne, vil medinddragelse ud fra en socialfaglig forståelse komme i konflikt. De læringsteoretiske modeller godtager en høj grad af tvang og kan kritiseres for at være manipulerende. Der er altså fare for en forenklet og mekanisk menneskeopfattelse, der ikke anerkender borgeren som særegent individ. En menneskeopfattelse som ikke efterlader meget plads til at medinddrage borgeren i egen sag. Perspektiverne i det sociale arbejde i dag Der ses i tiden en tendens, hvor det nyliberalistiske menneskesyn i stadig større grad gennemsyrer det sociale felt. Den ny-liberalistiske problemforståelse er i høj grad præget af læringsteoretiske traditioner, hvor borgeren i social nød anskues isoleret fra samfundet. Det er altså den enkelte borger, der alene er ansvarlig for problemet, og det forventes af borgeren, at denne alene tilpasser sin adfærd. Dette kommer blandt andet til udtryk i de 2

4 seneste års lovgivning på beskæftigelsesområdet, hvor økonomisk belønning og afstraffelse ses anvendt i behandlingen af borgerens sociale problemer. De socialpolitiske diskurser afspejler en manglende tro på borgerens vilje og motivation, og der ses konflikt mellem menneskesynet og grundlaget for fagligt socialt arbejde, herunder borgerens ret til medinddragelse i egen sag. Vores definition af medinddragelse I vores forståelse af medinddragelse vægtes borgerens ret til at definere, hvad det gode liv indeholder for ham eller hende. Socialrådgiverens rolle bliver at støtte op omkring borgerens definition i så høj grad, det findes muligt indenfor etiske og lovgivningsmæssige rammer. Det er således borgerens egen problemdefinition og løsningsmodel, der skal danne udgangspunkt for den konkrete sagsbehandling ud fra en forståelse af, at det er borgeren selv, der ved bedst og er ekspert på eget liv. Dog ser vi en begrænsning af borgerens medinddragelse i juridisk forstand, ligesom socialrådgiverens etiske ansvar overfor borgeren kan begrænse en reel medinddragelse. Dette hvis borgerens problemdefinition eller løsningsmodel enten strider mod de retlige rammer eller forekommer at være etisk uforsvarlig, i forhold til borgeren eller andre. I sådanne tilfælde må socialrådgiveren nødvendigvis overveje, hvorledes medinddragelse af borgeren kan lykkes. Det er vores overbevisning, at medinddragelse er altafgørende i løsningen af borgerens sociale problemer, fordi udgangspunktet for løsningen dermed vil bygge på borgerens egne ideer, og fordi indflydelse på egen sag styrker borgeren i sin tro på sig selv og egne muligheder, og dermed virker anerkendende og motiverende. Som tidligere anfægtet stemmer denne forståelse dog kun i ringe grad overens med de gældende socialpolitiske diskurser, hvorfor idealer, som vore, kan være svært forenelige med gældende praksis for socialt arbejde. Barrierer for borgerens medinddragelse Hvis borgerens medinddragelse i egen sag skal lykkes, er det vigtigt at fremme bevidstheden omkring rammerne hvori, det sociale arbejde udføres. Er rammerne uigennemskuelige er de medvirkende til, at udmøntningen af borgerens medinddragelse kompliceres yderligere. Dette fører videre til andet niveau i hæftet, som handler om barrierer, der hindrer borgerens medinddragelse. Dette niveau er et udpluk fra en analyse udarbejdet i et bachelorprojekt, hvor målet er en forståelse af en utilstrækkelig medinddragelse af borgeren i socialrådgiverpraksis indenfor den sociale forvaltning. Her fremhæves således en teoretisk funderet forståelse. De omtalte barrierer kan ikke betragtes som endegyldige, men afspejler tolkninger samt valg af empiri og teori. Barrierer i tilknytning til det politiske spil, der går forud for vedtagelsen af retssikkerhedsloven Det politiske spil, der går forud for vedtagelsen af loven, har indflydelse på, hvorvidt en reel medinddragelse af borgeren lykkes. Det handler eksempelvis om den politiske opbakning omkring vedtagelsen af loven. 3

5 Afgørende er, hvorvidt loven er udtryk for et reelt politisk ønske og dermed en anerkendelse af borgeren som juridisk retssubjekt, eller om der er tale om en politisk trend eller international påvirkning. Dette afspejles i afsættelsen af midler til implementeringen af loven, som i givet tilfælde ses at være mangelfuld. Implementeringen af retssikkerhedsloven ses generelt nedprioriteret fra politisk side. En overordnet forklaring på nedprioriteringen findes gennem New Public Managementteoriernes (NPM) indflydelse på det sociale felt. Teorierne rummer en kritik af den offentlige sektor, der anses for at være ineffektiv, og hvor målet er omkostningsbegrænsninger. Samlet ses, at de socialpolitiske diskurser bevirker, at fokus er på de materielretlige bestemmelser på bekostning af de procesretlige. Barrierer i tilknytning til den politiske og administrative ledelse samt mellemlederne i kommunen Kendetegnet ved alle tre ledelsesniveauer er manglende viden og interesse for retssikkerhedslovens bestemmelser. Dette ses ved en lav prioritering af procesretlige aspekter og vidner om en kurs mod øget effektivisering af det sociale arbejde. Igen ses de socialpolitiske diskurser og konceptet om NPM at yde direkte indflydelse på det sociale felt, og borgeren opnår ikke anerkendelse som juridisk person fra ledelsesmæssige niveauer. Borgerens medinddragelse har svære vilkår under rammer, der er styret af økonomiske beregninger og intentioner. Med vedtagelsen af retssikkerhedsloven er der skabt et lovgrundlag, der sikrer alle borgere lige rettigheder, hvilket kan forstås som en legitimering af det manglende fokus fra ledelsesniveau. Den franske filosof, sociolog og antropolog Pierre Bourdieu påpeger dog, at et moderne velfærdssamfund er præget af falsk universalisme. Han fremhæver, at mennesker i almindelighed ikke besidder de kulturelle midler, der er nødvendige for deltagelse på alle samfundets planer, hvilket medfører, at borgerens samlede kapitaler får indflydelse på, hvorvidt borgeren reelt opnår mulighed for at udnytte dennes rettigheder. Barrierer i tilknytning til sagsbehandleren Den asymmetriske relation mellem sagsbehandler og borger kan være en barriere for medinddragelsen. Socialministeriets undersøgelse peger på, at sagsbehandlerne bevidst fravælger at oplyse borgeren om rettigheder. Dette ud fra forståelsen af, at det virker forstyrrende, ødelægger den gode dialog og fremmer asymmetrien i forholdet. I sagsbehandlernes forsøg på at afvikle det asymmetriske forhold, udføres hvad Bourdieu betegner som symbolsk vold, da fravælgelsen bygger på gode intentioner og omsorg for borgeren, men ofte får en anderledes utilsigtet virkning. Sagsbehandlerne føler, de sidder i et krydspres mellem kravet om en individuel behandling af borgeren og kravet om effektivisering og standardisering af det sociale arbejde. Effektiviserings- og standardiseringskravet bliver herskende på bekostning af idealet om den individuelle borgerinddragelse. De socialpolitiske diskurser vinder endnu engang frem og bliver en direkte barriere for borgerens medinddragelse. Sagsbehandlerne søger at afværge krydspresset gennem forskellige afværgemekanismer. Nedprioritering af skriftelighed i arbejdet med borgeren, og dermed en sporadisk 4

6 anvendelse af borgerens processuelle rettigheder, er en fremtrædende afværgemekanisme. Videre kategoriseres borgeren som villig eller modvillig, eller som tilhørende bestemte sociale grupper som misbrugere eller kriminelle. Gennem sagsbehandlernes rolle, som repræsentanter for systemet, bliver de eksperter, og får, ifølge den franske filosof og idehistoriker Paul-Michel Foucaults teori om pastoralmagt, magten til at identificere borgeren som afvigende fra det samfund, denne er medlem af. Bag definitionen af borgeren som afviger er en forventning om, at borgeren villigt indgår i en disciplinerende normaliseringsproces. Kategorisering af borgeren betragtes som en overlevelsesstrategi overfor modstridende socialpolitiske forventninger. Organisationskulturen ses betydningsfuld for, hvorvidt borgerens medinddragelse vægtes i det sociale arbejde. Bourdieus teori om doxa bidrager til en forståelse af sagsbehandlerens magtudøvelse. Doxa på feltet er med til at skabe sandheder, som bygger på forestillinger om, at det ikke er muligt at overholde dele af de procesretlige bestemmelser. Uden at det direkte italesættes, accepteres sagsbehandlernes nedprioritering af procesretlige bestemmelser. Når borgeren oplever en utilstrækkelig medinddragelse i egen sag mislykkes det gensidige anerkendelsesforhold. Oplevelsen krænker borgeren og skader dennes handleduelighed. Barrierer i tilknytning til borgerne En barriere for borgernes medinddragelse er, borgernes manglende kendskab til deres ret til medvirken. Retssikkerhedslovens implementeringssucces afhænger af dens overensstemmelse med borgernes normer. Socialministeriets undersøgelse påpeger, at borgerne har et ønske om at blive inddraget, men om medinddragelse er i overensstemmelse med den primære målgruppes normer, kan være svært at sige. Ud fra Bourdieus habitusbegreb grundlægges borgerens normsæt i socialiseringen, hvorfor borgerens socialisering bliver afgørende for, hvorvidt borgeren er i besiddelse af en gældende samfundsnorm. Socialministeriets undersøgelse fremhæver at borgernes ønsker for den konkrete sagsbehandling er i uoverensstemmelse med sagsbehandlernes forestillinger herom. Borgerne fremhæver sagsbehandlernes faglige kompetencer som afgørende i sagsbehandlingen, og mangelfuld oplysning af rettigheder bevirker, at borgerne føler sig respektløst behandlet. Uoverensstemmelsen resulterer i frustration og vrede hos borgerne, der oplever sagsbehandlernes gode intentioner og omsorg som en krænkelse. Borgerne mister kontrol over sagen og føler, ifølge Bourdieus æresbegreb, deres ære krænket. Borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet fylder mere og mere i behandlingen af borgernes sociale problemer. Borgernes problemer søges først og fremmest løst gennem etablering af en tilknytning til arbejdsmarkedet. Helhedssynet i det sociale arbejde visner hen. Borgerne føler frustration, når tilknytning til arbejdsmarkedet bliver det centrale i sagsbehandlingen og føler sig ikke anerkendt som ligeværdige i relationen til sagsbehandlerne. En afgørende barriere for en reel medinddragelse handler om borgernes ressourcer. En stor del af de borgere, der forsørges af kontanthjælp, har andre problemer end ledighed, hvilket rejser en problematik i forhold til borgernes medinddragelse. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt alle borgere er i stand til at deltage i arbejdet omkring forvaltningsmæssige processer? 5

7 Barrierer i tilknytning til socioøkonomiske forhold Højkonjunktur og lav arbejdsløshed kan være en barriere for borgerens medinddragelse. Mangel på arbejdskraft skaber pres på kommunen og borgeren. Dette ses håndhævet gennem økonomiske incitamenter som eksempelvis Ny chance for alle og senest i regeringens velfærdsudspil. Målet er en tilskyndelse af borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor borgeren og kommunen straffes, hvis målet ikke opfyldes. Borgerens behov for social støtte negligeres til fordel for samfundets behov for arbejdskraft, hvilket i praksis medfører nedprioritering af de processuelle rettigheder, som skal sikre borgerens medinddragelse. Hvad kan vi gøre for at fremme borgerens medinddragelse Vi har gennem hæftet peget på kompleksiteten ved borgerens medinddragelse med det mål at fremme din indsigt og faglige forståelse. Vi har illustreret, at borgerens medinddragelse i egen sag ikke er enkel og ligetil, men dermed ikke være sagt, at vi som kommende socialrådgivere står uden handlemuligheder. Vi kan eksempelvis fremhæve: At et fagligt samarbejde er grundlæggende for borgerens medinddragelse. Det er centralt, at oplyse om borgerens muligheder i forhold til de organisatoriske- og lovgivningsmæssige rammer, ligesom oplysning vedrørende borgerens rettigheder og forpligtigelser fremmer muligheden for borgerens indsigt og dermed indflydelse i egen sag. At det i arbejdet med borgerens medinddragelse er vigtigt at opprioritere skriftligheden i kommunikationen med borgeren, samt vægte en systematisk sagsbehandling. At vi gennem arbejdet i den sociale forvaltning har mulighed for at påvirke ledelsen. Vi kan synliggøre overfor ledelsen, at den har afgørende betydning for den konkrete udmøntning af borgerens processuelle rettigheder, ligesom vi kan fremhæve, hvorfor borgerens medinddragelse kan betale sig. At det er centralt, at vi som socialrådgivere fastholder, at der skal være tid til faglig refleksion, og at vi som kolleger skaber en kultur, hvor borgernes medinddragelse vægtes. Afsluttende ønsker vi at fremhæve vigtigheden i at arbejde anerkendende med borgeren. Anerkendelse er absolut nødvendig for at kunne medinddrage borgeren, da det anerkendende arbejde respekterer og støtter op om borgeren som et ligeværdigt og særegent menneske. Tak for din opmærksomhed, vi håber du fik udbytte af hæftet, og at du forsat vil reflektere over emnet i dit fremtidige arbejde som socialrådgiver og holde fokus på vigtigheden i arbejdet med: Borgerens medinddragelse! 6

8 Litteraturliste Undervisningsforløb;Borgerinddragelse og retssikkerhed: Bourdieu, Pierre (2000): Udkast til en praksisteori. Oversat fra fransk af Peter Bundgård. Dansk udgave Hans Reitzels Forlag, Kbh Gunn Strand Hutchinson og Siv Ottedal(2002): Modeller i socialt arbejde. 1. udgave, 1 oplæg. Nordisk Forlag A/S Kbh Høilund, Peter og Søren Juul (2005): Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde. Hans Reitzels Forlag Høilund, Peter og Søren Juul (2003): Hvad er godt socialt arbejde? Social Kritik 89/2003 (18/600) Jens Guldager (2000): Nogle tanker om forskning i eller evaluering af socialt arbejdes metoder. Socialvetenskaplig Tidsskrift nr. 4/2000. Lund. FORSA Järvinen, Margaretha et al (2002): Det magtfulde møde mellem system og klient. Aarhus Universitetsforlag Klausen, Kurt Klaudi et al (1998): New Public management i Norden. S Odense Universitetsforlag. Kristensen, Klaus Møller: Folkeuniversitet i Århus, februar/marts 2006, kursus Undervisningsmateriale om Pierre Bourdieu Larsen, Jørgen Elm m.fl. (2004): Social politik, 2 udgave. Hans Reitzels Forlag Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Retssikkerhedslovens 4 Meeuwisse, Anna og Hans Swärd (2004): Perspektiver på sociale problemer. Kbh. Hans Reitzel Forlag Nina Hielmcrone: Notat om tolkning af retssikkerhedslovens 4. Socialministeriet (2004): Undersøgelse af retssikkerhedslovens 4. Udført af Rambøll Management. Socialpolitisk-Juridisk Center. 1. udgave Torfing, Jacob (2004): Det stille sporskifte i velfærdsstaten. Aarhus universitetsforlag Willig, Rasmus (2003): Axel Honneth Behovet for anerkendelse en tekstsamling; oversat af Morgens Chrom Jacobsen. Hans Reitzels Forlag Winter, Søren (1994): Implementering og effektivitet Offentlig forvaltning i Danmark. Forlaget Systime A/S

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Oktober 2010 Forslag til Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg fra

Læs mere

2661.12 Sosialvísind. Undirvísingarætlan temavika 1

2661.12 Sosialvísind. Undirvísingarætlan temavika 1 2661.12 Sosialvísind Undirvísingarætlan temavika 1 Ábyrdarundirvísari: Gestur Hovgaard, lektari Undirvísing: Finn Laursen. Stig: (bachelor stig 3. ár) 10 ECTS Stað: Søgu og samfelagsdeildin, Jónas Broncks

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Formålet med opgaven er, at den studerende får erfaring med og færdigheder i at anvende fortælling som metode for dokumentation af pædagogisk

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Aktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde

Aktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde Aktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde Marianne Skytte Socialrådgiverdage 2015 Nedslagspunkterne i mit oplæg Det aktuelle styrkeforhold mellem konkurrerende menneskesyn og medborgerskabsopfattelser

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Fører kommunal ledelse til velfærd?

Fører kommunal ledelse til velfærd? Fører kommunal ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse Den socialretlige konference 23. september 2015 Vilkår, evner og viljer i kommunal ledelse IDA HOECK Det kommunale

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Få borgernes medvirken i sagsbehandlingen til at lykkes!

Få borgernes medvirken i sagsbehandlingen til at lykkes! Få borgernes medvirken i sagsbehandlingen til at lykkes! Inspiration til ledelse, mellemledere og sagsbehandlere om borgernes medvirken og rettigheder i sagsbehandlingen på det sociale område Kolofon---

Læs mere

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik Sammenhængende børnepolitik THISTED KOMMUNE Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik 2010 Tilrettet udkast 21. maj 2007 1 Indhold: INDLEDNING...3 VÆRDIER OG BØRNESYN...3 MÅLGRUPPER...4 MÅLSÆTNINGSHIERARKIET...5

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

En vigtig brik. Kursuskatalog 2013-2014. Den kommunale Dagpleje

En vigtig brik. Kursuskatalog 2013-2014. Den kommunale Dagpleje Kursuskatalog 2013-2014 En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Vi har en vigtig og betydningsfuld opgave i at styrke børns læring, udvikling og trivsel Velkommen til Vordingborg kommunes Fælles Pædagogiske

Læs mere

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET

SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET Maj 2015 Visioner og beskrivelser af det gode samarbejde i snitfladen mellem frivillig og ansat Evalueres efter max 1½

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer

Grunduddannelsen for visitatorer Grunduddannelsen for visitatorer Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere til at afgøre om borgere, der søger om hjælp, er berettiget

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Tag lederskabet når du kan ledelse af xxxx xxxx Tegn: 12326 Afleveringsdato: 19. november 2014. Opgaven må gerne anvendes til undervisningsmateriale.

Læs mere

Pædagogisk koncept i forhold til klinisk simulation

Pædagogisk koncept i forhold til klinisk simulation Pædagogisk koncept i forhold til klinisk simulation Hvad kvalificerer det vi gør? Sydvestjysk Sygehus LAKK Oktober 2008/August 2012 1 Pædagogisk model Hvorfor Pædagogisk filosofi Menneskesyn og samfundssyn

Læs mere

Magtanvendelse - hvordan går det i kommunerne?

Magtanvendelse - hvordan går det i kommunerne? Magtanvendelse - hvordan går det i kommunerne? - i følge Ankestyrelsen DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2016 Oplæggets indhold Udgangspunkt i Ankestyrelsens undersøgelse Kommunernes håndtering af

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 5: Professionsetik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 13:30-15:00 Litteratur og tematikker Emne: Professionsetik Litteratur Husted, Etik

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Tværfagligt samarbejde om plejebarnet 45313 Udviklet af: Irene

Læs mere

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde Handicap- og psykiatriområdet, Frederikshavn Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Samarbejdsdrevet Innovation

Samarbejdsdrevet Innovation Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing COK, 15. November, 2011 NPM har tabt pusten u New Public Management har givet mere fokus på ledelse, målstyring, resultater og evaluering u Men gode ting er blevet

Læs mere

Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013

Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Flere logikker for offentlig styring Før NPM: Profession og hierarki Professioners

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

September Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri

September Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri September 2014 Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Center for Handicap og Psykiatri INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Værdigrundlag Hvem er pårørende?

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor New Public Leadership Fra Strategi til Effekt Effektbaseret styring i den offentlige sektor Indledning Indledning New Public Leadership strategi, styring og ledelse New Public Leadership strategi, styring

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Att.: Tina Hansen. 21. januar 2015

Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Att.: Tina Hansen. 21. januar 2015 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Att.: Tina Hansen 21. januar 2015 Høring om forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale

Læs mere

VELKOMMEN. Gruppe 3 - medieforskning & målgrupper

VELKOMMEN. Gruppe 3 - medieforskning & målgrupper VELKOMMEN Gruppe 3 - medieforskning & målgrupper DAGENS PROGRAM: Præsentation af Bourdieu og hans teori om praksis PAUSE Bourdieu i en tv-faglig kontekst Segmentering-surprise Minerva og Gallup - hvad

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

A d v o k a t r å d e t

A d v o k a t r å d e t Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K tha@sm.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 20. januar 2015 SAGSNR.: 2014-3821

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Notat. Social Vækst og Job - Projekt 41. Projekt nr. 41. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse

Notat. Social Vækst og Job - Projekt 41. Projekt nr. 41. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse Notat Projekt nr. 41 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen Mads Sinding Jørgensen 30. oktober 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Vejledning til formidling af ledelsesinformation

Vejledning til formidling af ledelsesinformation Vejledning til formidling af ledelsesinformation Formidlingen betyder meget for at opnå en god og hensigtsmæssig anvendelse af ledelsesinformation. Derfor anbefales det, at formidlingen tilrettelægges

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Henvendelse vedrørende inddrivelse af offentlig gæld

Henvendelse vedrørende inddrivelse af offentlig gæld Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 160 Offentligt Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 15 Offentligt AARHUS Henvendelse vedrørende inddrivelse af offentlig gæld fra Den Sociale Retshjælp Den

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

Hvordan kan forvaltning, erhvervsliv og uddannelsessteder blive bedre til at samarbejde?

Hvordan kan forvaltning, erhvervsliv og uddannelsessteder blive bedre til at samarbejde? STOF nr. 2, 2003 Tema Samarbejde Hvordan kan forvaltning, erhvervsliv og uddannelsessteder blive bedre til at samarbejde? Hvis der skal kunne udvikles nye og bedre rehabiliteringsmetoder er der behov for

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet

A. Beskrivelse af praktikstedet Praktikstedets navn Adresse A. Beskrivelse af praktikstedet Center Nørrebro Tlf. 82 56 22 00 E-mailadresse Hjemmesideadresse Åbningstider Specialiseringsmuligheder på praktikstedet For hurtigt overblik

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Familier, børn og unge og socialt arbejde

Familier, børn og unge og socialt arbejde Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi og Socialt arbejde Modul nr. 3.3.3. Jura (14. januar 2013) Modultema Semester Årgang/Hold Familier, børn og unge og socialt arbejde 2. semester SOC 2012

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Om målestoksforhold og mekanismer

Om målestoksforhold og mekanismer Om målestoksforhold og mekanismer v/runa Bjørn, udviklingskonsulent, cand.scient.pol. og Master i Evaluering Fokus på to udfordringer 1. Hvor detaljeret skal vi være? Hvad er målestoksforholdet på det

Læs mere

Hverdagsetik. Inspiration og information. omgangsform. trivsel. dialog. Respekt. leveregler forventninger. krav. behov. indsats. Samarbejde.

Hverdagsetik. Inspiration og information. omgangsform. trivsel. dialog. Respekt. leveregler forventninger. krav. behov. indsats. Samarbejde. Hverdagsetik Inspiration og information Respekt dialog krav forventninger behov indsats Samarbejde Værdier tone kultur handling mål Velkommen til arbejdet med hverdagsetik! Indholdet i denne inspirationspjece

Læs mere

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler På frie kostskoler (højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler) skal undervisningen have en bred almen karakter. I forbindelse

Læs mere

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing SF Sommertræf 29. August, 2015 Issue ejerskab Partier konkurrerer om vælgernes gunst på de samme

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Styrk den sociale kapital

Styrk den sociale kapital Introduktion til social kapital 2.0 Styrk den sociale kapital + Retfærdighed + Samarbejdsevne + Tillid + Produktivitet + Kvalitet + Trivsel HR Personaleudvikling Styrk den sociale kapital Introduktion

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning 1 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 2. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Socialpolitik Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Indhold Forord 9 1. Det største socialpolitiske problem Stigende arbejdsmarkedsmarginalisering. Opgørelsesspørgsmål. Arbejdsmarkedsmarginalisering

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere