Adfærdsændrende-kampagnestrategi Cecilie Lind Pia Smith Baun Janne Wentzel Sørensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Adfærdsændrende-kampagnestrategi Cecilie Lind Pia Smith Baun Janne Wentzel Sørensen"

Transkript

1

2 Får du nok? Adfærdsændrende-kampagnestrategi Cecilie Lind Pia Smith Baun Janne Wentzel Sørensen

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Får du nok?... 3 A. Strategidel 1. Situationsanalyse Kommunikationsproblemet Mål Målgruppe Valg og begrundelse af metode Afgrænsning af slutmålgruppen Kvantitativ afgrænsning af målgruppe Slutmålgruppe: Kvalitativ beskrivelse af slutmålgruppe Personaer Target/Receiver Hjælpemålgrupper Samarbejdspartnere Diffusionsteorien Overtalelsesteori Refleksioner over valg af overtalelsesteori Valgte overtalelsesteori Kommunikationsformer B. Handlingsplan 1. Budskaber, stil og tone Budskabshieraki De studerende: Udformning: Fuldkornsambassadører Udformningen Kommunikator Hjælpekommunikator Kanaler/Medievalg Vifte af Produkter Udvalgte produkter: Nudging Fuldkornskasse Teaser Side 1 af 96

4 5.3.1 Drejebog PR- strategi Timing Tidsplan Above the line Below the line Evalueringsplan Undersøgelsesdesign Budget C. Reflektion 1. Udformningen Vores arbejdsproces Læring og kompetencer Fordelingsskema D. Vedlag 1. Litteraturliste Bilag Bilag 1 Kvantitativ spørgeskema Bilag 2 Kvalitativ interviews # Frederik Ejdrup # Regitze Arnbjerg # Josefine Corfits # Maria Aakjaer # Kirstie Hauge Mikkelsen # Marianne Munk Saugmann Bilag oversigt over resterende bilag: Bilag 3 Nudgingkatalog Bilag 4 - Fuldkornshæfte Bilag 5 Studerende i Aarhus fordelt efter alder fra Uddannelses- og Forskningsministeriet Side 2 af 96

5 FÅR DU NOK? Får du nok? er en adfærdsændrende kampagne, der skal få unge til at spise de anbefalede 75 gram fuldkorn om dagen. De unge tror, at de er fulde af fuldkorn, selvom de langt fra spiser nok. Vi kan derfor ikke bryde glansbilledet med en løftet pegefinger, og derfor ændrer vi deres omgivelser og giver dem skubbet mod en fuldkornsrig hverdag. De seksuelle undertoner i kampagnetemaet fanger de aarhusianske studerendes opmærksomhed, og budskabet får dem til at revurdere deres daglige fuldkornsindtag. Kampagnen udspiller sig på de mellemlange- og lange videregående uddannelsesinstitutioner i den eftertragtede studieby, Aarhus, men kan også udrulles i andre studiebyer. Foruden en PR- skabende Countdown og madpakkeuddelende pop- up events vil uddannelsernes trafikerede kantiner forvandles til et nudging- mekka. Her vil nudgingtiltagene hjælpe de studerende til at tage et sundere valg. Fuldkornsambassadører skal som deltagere i fuldkornskasse- projektet motivere de studerende og gøre dem mere modtagelige over for vores kampagnetiltag. Derudover skal de i tre uger gennem sociale medier berige deres omgangskreds med inspiration til en hverdag med fuldkorn på menuen. Efter en seks måneders kampagneindsats får de aarhusianske studerende nok - På den gode måde. A. STRATEGIDEL 1. SITUATIONSANALYSE I 2007 havde Atkinsdiæten 1 (Kilde: Netdoktor) vendt kostpyramiden på hovedet, hvilket havde en negativ effekt på brødsalget. Ernæringseksperternes forskellige holdninger til, hvad der var sundt eller usundt, forvirrede forbrugerne, og derfor stiftede man i 2008 Fuldkornspartnerskabet. Fuldkornspartnerskabet skulle skabe debat på tværs af producenter, myndigheder og sundhedsorganisationer og gøre det nemmere for forbrugerne at finde ud af, hvilke kostråd de skulle følge. (Kilde: Historien) I 2013 blev fuldkorn et af de officielle kostråd, men selvom sundhedsstyrelsen anbefaler, at man spiser 75 gram fuldkorn om dagen, er der stadig mange danskere, der fravælger fuldkornsprodukter. Kun 30 % af den danske befolkning spiser den anbefalede mængde fuldkorn på daglig basis, og det er specielt unge i alderen år, der ikke tager myndighedernes anbefalinger til sig. (Ibid) 1 En kur, som handler om at spise meget fedt og protein men næsten ingen kulhydrater Side 3 af 96

6 2. KOMMUNIKATIONSPROBLEMET Vi har udviklet en kampagneindsats, som har fokus på at få de unge til at spise de anbefalede 75 gram fuldkorn om dagen. I arbejdsprocessen udarbejdede vi en spørgeskemaundersøgelse (Se bilag 1), som viste, at en stor del af de unge synes, at fuldkornsprodukter er for dyre. Men prisændringer er ikke et problem, der kan løses med kommunikation alene, da det ville kræve enten lov- eller proceduremæssige tiltag. Derfor har vi ikke lagt vores fokus på prisområdet. Et andet problem var, at det skulle være nemmere og mere overskueligt for målgruppen at inkorporere fuldkorn i deres allerede fastlagte vaner, og at maden skulle smage godt. Det afgørende resultat i vores spørgeskemaundersøgelse var dog, at fravalget af fuldkorn hos de unge ikke nødvendigvis er bevidst, da langt de fleste unge tror, at de i forvejen spiser den anbefalede mængde fuldkorn (Se bilag 1). Vi besluttede os derfor for, at en videnskampagne ikke ville være optimal for målgruppen, da de unge ville gå ud fra, at det ikke vedkom dem. Desuden viser adskillige undersøgelser at der i løbet af de sidste år er blevet brugt rigtig mange penge på at skabe viden gennem sundhedskampagner, hvilket hár skabt en gennemgående viden men det har ikke ændret specielt på adfærden. (Kilde: Videnskab) For at skabe vedvarende adfærdsmæssige resultater blev vi derfor nødt til at fokusere på at ændre direkte på de unges adfærd i de situationer, hvor de kan vælge fuldkornsprodukter frem for andre produkter. Vi har derfor valgt at sætte ind på kantinerne på lange og mellemlange videregående uddannelser i Aarhus, hvor vi med nudging vil synliggøre fuldkornsalternativerne for de studerende. Derudover skal der afvikles målgruppeinkluderende events, som gør det klart for de studerende, hvor nemt det er at få spist den anbefalede mængde fuldkorn, og hvor forskelligt det kan smage. Side 4 af 96

7 Kampagnekonceptet er som udgangspunkt udviklet til de lange og mellemlange videregående uddannelser i Aarhus men kan overføres til andre uddannelsesinstitutioner i resten af landet uden de store ændringer. 3. MÅL Et godt målhierarki er nødvendigt for at kunne lave en fyldestgørende kommunikationsstrategi og er afgørende for, at vi undervejs kan tilpasse vores indsats og efterfølgende evaluere vores kampagne bedst muligt. (Sepstrup, s. 205) Side 5 af 96

8 Side 6 af 96

9 4. MÅLGRUPPE 4.1 VALG OG BEGRUNDELSE AF METODE For at finde vores målgruppe lavede vi en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse for at danne et generelt overblik over hele situationen og dermed, hvordan unges forhold er til fuldkorn, kost og sundhed. Vi anvender derfor den kvantitative metode for at gøre målgruppen målbar. I alt fik vi 250 besvarelser fra unge i alderen år, hvilket er et godt udgangspunkt til at give et indblik i de unges tankegang. Spørgeskemaundersøgelsens resultater skal dog bruges med forbehold, da den ikke er 100% repræsentativ, og ikke alle spørgsmål har været uddybende nok (Johansen, s. 101). Udover spørgeskemaundersøgelsen har vi hentet standarddata fra Danmarks Statistiks hjemmeside for at få indblik i, hvad vores målgruppe laver, og hvor de befinder sig geografisk. Disse tal har vi hentet for at få et generelt indblik i målgruppen på landsplan. Derudover valgte vi at lave seks kvalitative interviews med unge i alderen år fra Aarhus for at komme tættere på målgruppen og deres konkrete holdninger (Se bilag 2). På den måde kunne vi definere en konkret slutmålgruppe. Vi valgte denne metode for at få en dybdegående beskrivelse af målgruppen, og vi havde mulighed for at få forklaring på vores resultater. 4.2 AFGRÆNSNING AF SLUTMÅLGRUPPEN Ud fra situationsanalysen ved vi, at vores kampagne skal rettes mod unge i alderen år. I vores afgrænsning af slutmålgruppen er det er vigtigt, at vi har målgruppens forskellige adfærd, holdninger og viden for øje. Målgruppen er som enkelte individer meget heterogene, men i følgende analyseafsnit vil vi forsøge at gøre vores slutmålgruppe til en homogen gruppe KVANTITATIV AFGRÆNSNING AF MÅLGRUPPE For at rette vores kommunikation direkte til målgruppen, er det nødvendigt at klarlægge, hvor målgruppen befinder sig demografisk og geografisk. De kvantitative data af målgruppen er nyttige til senere udarbejdelse af kommunikationsudtryk og medievalg under handlingsplanen (Sepstrup, s. 219). Beskæftigelse Ifølge de nyeste opgørelser fra Danmarks Statistik er antallet af unge, som modtager SU, steget markant de sidste fire år. Fra 1. kvartal 2011 til 1. kvartal 2014 er antallet af SU- modtagere i alderen år steget fra til (Kilde: SU- modtagere). Det kan være en indikator på, at en stor del af målgruppen er i gang med en uddannelse. Vores kampagne vil derfor have fokus på unge under uddannelse, fordi uddannelse er et samlingspunkt for rigtig mange i målgruppen. Side 7 af 96

10 Dernæst har vi undersøgt hvilken form for uddannelse, målgruppen er i gang med. Det er især hos de mellemlange og lange videregående uddannelser, at der er sket en stigning inden for de sidste år. (Kilde: Valg af uddannelse) Side 8 af 96

11 Bopæl Mange unge flytter til de store byer for at tage deres uddannelse, og derfor kan blandt andet tilflytterantallet i de store uddannelsesbyer præcisere, hvor målgruppen befinder sig geografisk. (Kilde: Realkreditrådet) Ifølge nedenstående grafer fra Danmarks Statistik har København og Aarhus de største tilflytterantal, og vores kommunikation vil derfor ramme flest fra målgruppen, hvis kampagnen udfolder sig her. Side 9 af 96

12 Vi fokuserer på Aarhus, da det er en by med studielivet i fokus, og dermed en meget attraktiv by for målgruppen at studere i. (Kilde: Jyllandsposten) Derudover er Aarhus netop kåret som Danmarks bedste studieby (Kilde: Lokalavisen). Side 10 af 96

13 Alder Graferne viser også, at de fleste i målgruppen er omkring 20 år, når de flytter til storbyerne. Det stemmer overens med resultaterne fra vores kvantitative spørgeskemaundersøgelse, der viste, at de årige stadig bor hjemme. Derudover viser nedenstående graf fra Danmarks Statistik også, at de fleste unge starter på en bacheloruddannelse, når de er 20 år gamle. (Kilde: Uddannelsesalder) Samme påstand understøttes af en statistik udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet (Se bilag 5) (Kilde: Optagelsestal). Vi vælger derfor at rette vores kommunikation mod de årige. Tilhørssted Da der især er sket en stigning på de lange og mellemlange videregående uddannelser, vil vores kampagneindsats gennemføres her. Ud fra Uddannelses- og Forskningsministeriets optagelsestal fra fordelt efter alder, har vi regnet ud, at der er aktive studerende i alderen år på de lange og mellemlange uddannelser i Aarhus i 2015 (Se bilag 5) (Kilde: Optagelsestal). Derudover kan vi udlede af vores kvantitative spørgeskemaundersøgelse, at 6% i aldersgruppen stadig bor hjemme og derfor ikke er en del af vores slutmålgruppe. På baggrund af disse tal antager vi, at af de studerende på lange og mellemlange videregående uddannelser i Aarhus lever op til vores slutmålgruppes demografiske krav (Se bilag 5). 4.3 SLUTMÅLGRUPPE: Gennem ovenstående analyse er vi kommet frem til en denne slutmålgruppe: Studerende på en lang eller mellemlang videregående uddannelse i Aarhus i alderen år. De er udeboende og på SU. Side 11 af 96

14 4.4 KVALITATIV BESKRIVELSE AF SLUTMÅLGRUPPE I følgende afsnit vil vi uddybe slutmålgruppen ud fra resultaterne fra vores kvalitative interviews, herunder hvilke karaktertræk vores slutmålgruppe har. De kvalitative data har betydning for udformningen af budskabet under handlingsplanen (Sepstrup, s. 219). Vi har lavet seks kvalitative interviews med personer, som passer til den kvantitative afgrænsning af målgruppen (Se bilag 2). Det har givet os et mere dybdegående indblik i målgruppen i forhold til sundhed, kost og fuldkorn. Der er en generel enighed blandt interviewspersonerne om, at man skal bevæge sig og spise fornuftigt, uden hverken at være for usund eller for fanatisk. De går alle op i sundhed og kost, men ikke så det begrænser deres hverdag. Hvis de er lyst til noget lækkert, køber de det. Ved alle vores respondenter er det først og fremmest prisen, der er vigtig, når de handler. 2 Dernæst er det sundhed, smag og en sammenhæng mellem pris og kvalitet, der bliver lagt vægt på. Derudover er der blandt respondenterne bred enighed om, at fuldkornsprodukterne ikke smager lige så godt som andre produkter. 2 Som tidligere nævnt, er det ikke et kommunikationsproblem Side 12 af 96

15 Vores respondenter havde blandede meninger om, hvorvidt de får de anbefalede 75 gram fuldkorn om dagen. Nogle mente, at de får det de fleste dage, andre tror de er lige på kanten, og de sidste er godt klar over, at de ikke får nok. Mange tror selv, at de får fuldkorn i deres kost gennem rugbrød og havregryn, men de er reelt set ikke bevidste om, hvorvidt produkterne indeholder fuldkorn eller er fuldkornsmærkede. Flere gav udtryk for, at smag og inspiration kunne påvirke dem til at spise mere fuldkorn. Derudover var der et manglende fokus på, at fuldkorn er det korrekte valg. Mange af vores interviewrespondenter har set fuldkornsmærket i butikkerne men kender ikke til betydningen af det. Side 13 af 96

16 4.4.1 PERSONAER På baggrund af vores kvantitative afgrænsning af målgruppen har vi udarbejdet to personaer, som vi har verificeret gennem de kvalitative interviews. Personaerne er med til at gøre vores målgruppe levende og beskriver en person, som er repræsentativ for vores slutmålgruppe(sepstrup, s. 219). Side 14 af 96

17 4.5 TARGET/RECEIVER Da vores indsats foregår på de lange og mellemlange videregående uddannelser i Aarhus og deres kantiner, kan vi ikke undgå, at vores kommunikationsprodukter eksponeres over for personale og den resterende gruppe studerende. Derfor kommer uddannelsesinstitutionerne til at være receiver på vores kommunikation, selvom det er slutmålgruppen, der er vores target, og som vi gerne vil ændre adfærd på.(windahl s. 20) Hvis nogen uden for vores target group bliver positivt påvirket af vores kommunikationsprodukter, er det blot en gevinst for kampagnen. 4.6 HJÆLPEMÅLGRUPPER For at nå vores kampagnemål vil vi benytte os af én relevant hjælpemålgruppe, som skal bidrage med at ændre vores slutmålgruppes adfærd. Kampagnens hjælpemålgruppe skal bestå af en række fuldkornsambassadører, som selv er en del af vores udvalgte slutmålgruppe. Fuldkornsambassadørerne skal fungere som inspirationskilder, hype indsatsen og opfordre deres studiekammerater til at vælge fuldkornsprodukterne og deltage aktivt i kampagnens aktiviteter. De videregående uddannelser er et samlingssted, hvor mange forskellige typer mennesker studerer, hvor den overordnede fællesnævner er, at de er studerende. De adskiller sig på de forskellige studieretninger, og derfor skal vores fuldkornsambassadører repræsentere alle de forskellige uddannelser, for at nå så bredt ud som muligt. Ved at vælge en fuldkornsambassadør som allerede er en del af slutmålgruppen, får vi en hjælpemålgruppe, som har en tættere relation til resten af slutmålgruppen, end Fuldkornspartnerskabet har. Fuldkornsambassadørerne vil dermed også nemmere kunne påvirke de resterende i slutmålgruppen. (Sepstrup, s. 242). Side 15 af 96

18 Vi vil derfor i vores strategi kommunikere direkte til hjælpemålgruppen for senere at kunne påvirke vores egentlige slutmålgruppe. Vi udvikler bestemte kommunikationsprodukter, som eksponeres direkte for Fuldkornsambassadørerne (receiver group). De vil efterfølgende igennem interpersonel kommunikation påvirke slutmålgruppens (target population) adfærd, holdninger og viden. (Sepstrup, s, 218) SAMARBEJDSPARTNERE Kantineledelsen I samarbejde med kantineledelsen skal der inkorporeres mere fuldkorn i kantinerne på de lange og mellemlange videregående uddannelser. Udover at hjælpe de studerende til at træffe det sunde valg i kantinen, som skaber mere oplagte studerende, vil det også styrke kantinernes image. Det styrkede image kan bidrage til flere kunder og derfor være en økonomisk gevinst for kantinerne. 4.7 DIFFUSIONSTEORIEN Diffusionsteorien fordeler grupper alt efter, hvorvidt de vil acceptere og forkaste nye tiltag, og hvordan modtagelsen spreder sig (Sepstrup, s. 102). Diffusionsteorien fremhæver fem punkter inden for innovation, som klarlægger, hvor let eller svært det er for målgruppen at acceptere innovationen, og hvor hurtigt eller langsomt processen vil gå. (Sepstrup, s. 103) De fem innovationstræk er: relativ fordel, sammenlignelighed, kompleksitet, prøvbarhed og observerbarhed. Ved at vurdere slutmålgruppens forhold til fuldkorn ud fra de fem innovationstræk, kan vi placere dem i diffusionsforløbet. Derved kan vi finde ud af, hvordan vores kommunikationsprodukter skal ramme slutmålgruppen for at gøre dem tilbøjelige over for innovationen, som er at spise mere fuldkorn. Vi vil i nedenstående skema undersøge, hvor målgruppen befinder i forhold til innovationstrækkene, og hvor vi skal Side 16 af 96

19 sætte ind. (Sepstrup, 105 og 106) I lyset af diffusionsteorien vurderer vi, at vores slutmålgruppe ligger i gruppen Early Majority i innovationstilbøjelighedsmodellen (Sepstrup, s. 108). Udfra både vores kvantitativ undersøgelse og kvalitative interviews er det tydeligt, at størstedelen af vores slutmålgruppe forsøger at leve sundt, og at de er nysgerrige over for nye tiltag, men at de ikke går forrest. Derfor er det vigtigt, at vi skaber en hjælpemålgruppe af Fuldkornsambassadører, som kan fungere som Early Adopters og vise vejen for vores slutmålgruppe. Hvis vores indsats virker som ønsket, vil det muligvis over tid påvirke de resterende grupper i innovationstilbøjelighedsmodellen. Side 17 af 96

20 5. OVERTALELSESTEORI 5.1 REFLEKSIONER OVER VALG AF OVERTALELSESTEORI Vores vurdering er, at vi ikke kan rykke vores målgruppe med en videnskampagne, da vores kvantitative undersøgelse viser, at 71 % af målgruppen i forvejen tror, at de spiser den anbefalede mængde fuldkorn på daglig basis (Se bilag 1). Det stemmer ikke overens med Fuldkornspartnerskabets undersøgelse, der viser, at kun 30 % af den danske befolkning lever op til anbefalingen, hvor især de unge halter efter (Kilde: Spis mere). På grund af den store forskel på målgruppens holdning og de faktiske data, kan vi risikere, at målgruppen vil afvise en videnskampagne, fordi de ikke tror, at det vedkommer dem. Vi har derfor valgt at ramme vores slutmålgruppe med en adfærdsændrende kampagne ved brug af dissonansændrings- indlæringshierarkiet. Side 18 af 96

21 5.2 VALGTE OVERTALELSESTEORI Ved brug af disssionansændrings- indlæringshierakiet er det en forudsætning, at målgruppen i forvejen har et vist engagement i produktet, men at de kan have svært ved at skelne mellem deres valgmuligheder (Sepstrup, s.59). Vores kvantitative spørgeskemaundersøgelse viste, at 91,5 % af de adspurgte placerer sig selv som en 3 er eller derover på en skala fra 1-5 i forhold til, hvor meget de går op i sundhed og kost (Se bilag 1). Derfor kan vi udlede, at målgruppen til en vis grad har en interesse i at leve sundt. Derudover viste vores kvalitative interviews, at målgruppen går ud fra, at de indtager den anbefalede mængde fuldkorn, men de er ikke bevidste om, hvor meget fuldkorn der reelt set er i det rugbrød eller grove brød, som de spiser. Der er derfor et gap mellem, hvad målgruppen tror, de gør, og hvad de rent faktisk gør, fordi de kan have svært ved at skelne mellem fuldkornsprodukter og grove produkter. Derfor er brugen af dissonansændrings- indlæringshierarkiet optimalt i forhold til målgruppens situation. For at give slutmålgruppen mulighed for at afprøve den ønskede adfærd, og dermed spise den anbefalede mængde fuldkorn på en risikofri måde, vil vi udlevere gratis mad til dem på deres uddannelsesinstitutioner. På den måde kan slutmålgruppen få lov til at danne sig en holdning til både smag og fuldkornets mæthedsegenskaber uden at sætte noget på spil. Ifølge teorien vil slutmålgruppen, efter at have dannet sig en holdning til fuldkornsprodukter, forsøge at finde information, der støtter deres nye holdning. (Sepstrup, s. 59) Derfor skal der også sættes ind i uddannelsesinstitutionernes kantiner, hvor fuldkornsprodukterne skal være let tilgængelige, og hvor det ved hjælp af nudging skal være nemt for slutmålgruppen at tage det sunde valg. Ifølge kognitiv dissonansteori forsøger mennesker at undgå dissonans og skabe harmoni mellem deres adfærd og holdninger (Sepstrup, s. 59). Derfor er det vigtigt, at der hænger synligt trykmateriale, hvor slutmålgruppen befinder sig, så de kan finde informationer om fuldkorns positive egenskaber, som støtter op om slutmålgruppens ændrede holdning. 6. KOMMUNIKATIONSFORMER Vores kampagne skal benytte sig af massekommunikation, ukonventionel kommunikation og interpersonel kommunikation (Sepstrup, s. 237). Vores kvalitative og kvantitative undersøgelser viser, at vores slutmålgruppe helst vil kommunikeres til gennem sociale medier. Derfor kan vi med fordel benytte os af tovejs massekommunikation gennem de sociale medier som Facebook og Instagram, hvor målgruppen har mulighed for at interagere med afsenderen og hinanden gennem likes, delinger, followers, kommentarer m.m. Segmenteret massekommunikation kan bruges i forhold til sponsorerede reklamer og film på Facebook, hvor man kan vælge geografiske og demografiske krav til modtagergruppen. En anden nyttig kommunikationsform til at ramme vores målgruppe er interpersonel kommunikation (Sepstrup, s. 100). Her er det personlig- og netværkskontakt, der er i fokus. Der er mulighed for at få direkte feedback, og interpersonel kommunikation er især Side 19 af 96

22 velegnet, når det er en adfærd eller holdning, der skal ændres på. Ved denne kommunikationsform kan slutmålgruppen kommunikere indbyrdes og sende budskabet videre fra mund til mund. Der kan også kommunikeres til vores slutmålgruppe gennem ukonventionel kommunikation. Her benyttes viral kommunikation, guerillaaktiviteter og pressemeddelelser, som har en gennemslagskraft, der kan fange de unges opmærksomhed. Side 20 af 96

23 B. HANDLINGSPLAN Handlingsplanen tager udgangspunkt i strategidelen og er med til at bygge bro mellem strategi og operationel udførelse. Der beskrives i denne del, hvordan kampagnen skal udfoldes, hvad der skal forberedes, og hvordan der evalueres og effektmåles. 1. BUDSKABER, STIL OG TONE Vores kampagne skal henvende sig til slutmålgruppen, som vi fremadrettet vil kalde de studerende, og hjælpemålgruppen, som er fuldkornsambassadørerne. Vi vil i det følgende afsnit definere over- og underbudskaber til de forskellige målgrupper, og hvilken stil og tone vil vil benytte os af. Et budskab består af tre elementer, som definerer, hvad der bliver sagt, hvordan det siges, og hvem der siger det; indhold, udformning og kommunikator. Alle tre dele er gensidigt afhængige af hinanden, når budskabet skal kommunikeres, når budskabet skal forstås af målgruppen, og når kommunikatoren skal opfattes på den rigtige måde af modtageren. (Sepstrup, s. 265). Når budskabet kommunikeres gennem et medie, opstår der et kommunikationsprodukt. (Sepstrup, s. 24) Side 21 af 96

24 2. BUDSKABSHIERAKI 2.1 DE STUDERENDE: Nedenfor ses et billede med over- og underbudskaber i forhold til de studerende. ^(Kilde: Sundhed) (Kilde: Fibre) UDFORMNING: Budskabet til de studerende skal kommunikeres med både implicit- og eksplicit argumentation gennem vores kommunikationsaktiviteter- og produkter som eksempelvis events og plakater. For at fange de studerendes opmærksomhed indledes mange af vores kommunikationsaktiviteter med spørgsmålet Får du nok?, som er kampagnens tema. Dette spørgsmål er i forhold til fuldkorn, men ordspillet har seksuelle undertoner og humor, som vil fange de unges opmærksomhed. Den ønskede effekt er, at de studerende skal opleve en genkendelighed i forhold til dette tema. Derudover vil vores farvetema være orange, ligesom Fuldkornspartnerskabets mærke, for at danne Side 22 af 96

25 en association mellem den orange farve og fuldkorn. Vi benytter os af ensidig argumentation, fordi de studerende allerede er positivt indstillede i forhold til at leve sundt, og de har derfor ikke behov for, at vi fremstiller flere sider af fuldkornsemnet (Sepstrup s. 269). Gennem vores indsats giver vi dem mulighed for at danne egen holdning om fuldkorn. 2.2 FULDKORNSAMBASSADØRER Nedenfor ses et billede med over- og underbudskaber i forhold til fuldkornsabassadørerne UDFORMNINGEN Til Fuldkornsambassadørerne kommunikeres der eksplicit, da vi direkte fortæller dem, hvad vi forventer deres rolle som ambassadører skal være. Vi vil bruge appelformen patos ved at spille på fællesskabsfølelsen over for deres medstuderende. Ligeledes kan patos bruges som en motivationsfaktor, fordi ambassadørerne repræsenterer deres studieretning og på den måde kan få følelsen af, at de er vigtige og har ansvar. Fuldkornspartnerskabet skal kommunikere til ambassadørerne i øjenhøjde med en uformel tone, så ambassadørerne oplever, at de er en væsentlig del af indsatsen. Side 23 af 96

26 2.3 KOMMUNIKATOR Kommunikatoren er den, som modtageren ser som kilde til budskabet (Sepstrup, s. 276). I vores kampagne er Fuldkornspartnerskabet afsender af budskabet. I Troværdighedsmodellen er afsenderens troværdighed afgørende for modtagerens accept af budskabet (Sepstrup, s. 276). I forhold til vores kommunikator har Fuldkornspartnerskabet et stærkt etos og stor troværdighed gennem deres mange samarbejdspartnere som eksempelvis Sundhedsstyrrelsen og Kræftens Bekæmpelse. En faldgruppe kan dog være, at de studerende ikke kender til disse samarbejdspartnere og derfor vil opfatte Fuldkornspartnerskabet som noget kommercielt HJÆLPEKOMMUNIKATOR Vi vælger Emil Thorup som hjælpekommunikator, fordi han er et kendt ansigt og derfor kan være med til at fremme kampagnen positivt over for de studerende. Personligt går Emil Thorup op i sundhed og er derfor troværdig i forbindelse med netop denne kampagne. Vi bruger derfor værdioverførelse, når vi benytter os af hans etos til at fremme fuldkorn over for de studerende (Sepstrup, s. 277). Han appellerer generelt til unge, og derfor ser vi ham som en nyttig hjælpekommunikator. Side 24 af 96

27 3. KANALER/MEDIEVALG Side 25 af 96

28 4. PRODUKTER Side 26 af 96

29 Side 27 af 96

30 Side 28 af 96

31 Side 29 af 96

32 Side 30 af 96

33 5.UDVALGTE PRODUKTER: 5.1 NUDGING Nudging er en væsentlig del af vores kampagne, da vi kan påvirke de studerende til ubevidst at vælge fuldkornsprodukterne og derigennem ændre deres adfærd. Nudgingprodukterne skal produceres, og derudover vil vi lave en visuel guide til, hvordan de forskellige nudgingprodukter skal udfoldes i kantinerne. (Se bilag 3) Gennem skiltning, præsentation og opstilling vil vi tydeliggøre, hvor og hvad i kantinen der er fuldkornsprodukter, så de studerende nemt kan finde og vælge dem. Vi vil med størrelsesforskelle og udformning gøre fuldkorn til det mest tiltalende valg. Nedenstående tiltag skal benyttes, hvor det giver mening, så de studerende ikke kan undgå at blive disponeret for kampagnes nudging. Side 31 af 96

34 5.2 FULDKORNSKASSE Da de studerende hører til gruppen early majority i diffusionsteorien, vil det være nemmere at få dem til at ændre adfærd, hvis vi kan få nogle andre til at gå forrest. Derfor vil vi have Fuldkornsambassadører, som kan sætte fokus på fuldkorn. Da det tager tid at ændre en vane, vil vi gennem et tre uger langt forløb få en gruppe studerende til at spise den anbefalede mængde fuldkorn. Forventningen er, at de efterfølgende vil tage produkterne til sig og være et forbillede for resten af målgruppen. (Se bilag 4) Hver fredag i tre uger får Fuldkornsambassadørerne udleveret en fuldkornskasse, som indeholder fuldkornsprodukter til en uges madlavning for to. Fuldkornsprodukterne skal variere fra uge til uge, og der skal følge et fuldkornshæfte med. (se bilag 4) Hæftet skal indeholde en madplan, fakta om fuldkorn og opskrifter, der gør det nemt og overskueligt for ambassadørerne at bruge fuldkornsprodukterne og samtidigt indtage den anbefalede mængde fuldkorn. Hæftet skal derudover være visuelt stimulerende og give ambassadørerne lyst til at afprøve de forskellige opskrifter. Meningen er, at Fuldkornsambassadørerne skal uploade billeder af fuldkornskassen, når den ankommer, og den mad de laver i løbet af ugen, på de sociale medier gennem hashtagget #jegfårnok. Side 32 af 96

35 5.3 TEASER Der skal laves en film, som skal fungere som teaser til de to pop- up events. Den skal bruges til at skabe omtale af projektet gennem interpersonel kommunikation. Vi vælger at lave en video, da det kan være en god måde at appellere til de unge. Derudover har vi gennem vores kvantitative undersøgelse fundet ud af, at målgruppen gerne vil fanges på sociale medier. I videoen skal Emil Thorup fungere som interviewer. Han skal snakke med de studerende på en uformel måde, få deres reaktioner og skabe sjov og hyggelig stemning. Ved at bruge Emil Thorup vil det give omtale til hele eventet. Selve videoen skal fungere som en teaser til pop- up eventet for at vække de studerendes interesse, så de møder op til eventet for at se, hvad der sker. Ved at sende en teaser ud på de sociale medier, kan vi ramme dem, der ikke går forbi kampagnens countdown til dagligt. Videoen skal kun være 33,5 sekunder lang, så de studerende ikke mister interessen undervejs. Videoen skal sendes ud gennem Facebook 10 dage før eventet starter. Side 33 af 96

36 5.3.1 DREJEBOG Side 34 af 96

37 6. PR- STRATEGI For at skabe omtale til projektet, vil vi annoncere for kampagnen på Facebook, hvor der er mulighed for spredning af budskabet og generel opmærksomhed på kampagnen. Ved at være aktive på Facebook, opfordrer vi de studerende til at like og dele kampagnens opslag med hinanden. En vigtig del af PR- strategien er at få folk til at snakke om aktiviteterne og på den måde motivere hinanden til at tage del i kampagnen. Derudover skal der være presseindsatser som eksempelvis at udsende pressemeddelelser, som skal promovere kampagnen og aktiviteterne. 7. TIMING Kampagnen skal skydes i gang med et brag. Derfor er kampagnens countdown efterfulgt af to pop- up events vores første kampagneindsatser. De skal være med til at tydeliggøre, at der bliver sat noget i gang. Da vi gerne vil ramme de studerende med adfærdsændrende indsatser under hele kampagnen, vil vores nudgingprodukter være tilstede i kantinerne fra start til slut. Dog skal plakaterne i kantinerne skiftes over flere omgange for at fange de studerendes opmærksomhed på ny. Projektet med Fuldkornsambassadørerne er placeret i den første halvdel af kampagnen for at skabe engagement i håb om, at de vil påvirke deres omgangskreds. Efter de adfærdsændrende aktiviteter giver vi de studerende viden gennem et foredrag med Emil Thorup, som skal fungere som en afslutning på ambassadørforløbet. Vores teaser boostes inden de to pop- up events for at skabe opmærksomhed, for at få de studerende til at møde op. Vores kampagnefilm udsendes i slutningen af kampagnen, for at minde de studerende om, hvad de har været en del af og for at holde kampagnen i live. PR- indsatsen sker løbende i takt med at aktiviteterne afholdes for at vedligeholde de studerendes og lokalsamfundets opmærksomhed på kampagnen. Vi har ikke planlagt nye aktiviteter i januar, da stort set alle uddannelser enten har ferie eller eksamener i den periode. 8. TIDSPLAN 8.1 ABOVE THE LINE (Se evt. vedhæftet fil) Side 35 af 96

38 Side 36 af 96

39 8.2 BELOW THE LINE (Se evt. vedhæftet fil) Side 37 af 96

40 9. EVALUERINGSPLAN Effektmålingen bruges som dokumentation for og en vurdering af, om vores kampagne har haft den ønskede effekt. Resultaterne skal fungere som inspiration og anbefalinger til, hvordan kampagnekonceptet kan gentages på andre uddannelsesinstitutioner i resten af landet. Målet med evalueringen er at at kunne vurdere vores indsats og for at blive opmærksom på eventuelle faldgrupper. 9.1 UNDERSØGELSESDESIGN Side 38 af 96

41 10. BUDGET Nedenstående budget viser fordelingen af vores økonomiske midler på forskellige kampagnemæssige tiltag. Da vi ikke har udarbejdet en landsdækkende strategi, men i stedet har fokuseret på intensiv adfærdsændring på de lange og mellemlange videregående uddannelser i Aarhus, som er en forholdsvis lille målgruppe, har vi ikke brugt hele budgettet. Kampagnen vil kunne udrulles på videregående uddannelser i resten af landet, hvor det resterende beløb ville kunne benyttes. Side 39 af 96

42 D. REFLEKTION 1. UDFORMNINGEN Af erfaring fra sidste års eksamen, lærte vi, at det var en god ide med en tidsplan som strukturel disposition over, hvornår forskellige dele af vores kampagnestrategi skulle være færdige for at kunne nå målet til tiden. Det hjalp os med at holde overblik gennem hele processen og sørgede for, at vi ikke haltede for meget bagefter. Derudover startede vi på første eksamensdag med research, da vi fandt det vigtigt at fordybe os i stoffet, før vi begyndte på udarbejdelsen af selve kampagnestrategien. Hele første uge gik med diskussioner frem og tilbage i forhold til udarbejdelsen af kampagnemål og fastlæggelse af målgruppen. Vi arbejdede ud af forskellige tangenter, og efter en periode med mange frustrationer og revurderinger af vores vinkel, fik vi tirsdag i uge to defineret den helt endelige slutmålgruppe og hjælpemålgruppe. Samlet set tror vi, det var positivt for vores kampagne, at vi prioriterede at revurdere vores strategi og var åbne over for hinandens ideer fremfor at låse os fast fra start. Det var desuden vigtigt for vores idé- og udviklingsproces, at vi hele tiden havde for øje ikke at tage nogle endelige beslutninger i forhold til produkter, før vi havde gennemarbejdet vores analyse. På den måde var vi sikre på, at der var en rød tråd mellem vores analysearbejde og de produkter, vi senere udviklede. I lyset af vores arbejdsproces konkluderer vi, at vi er kommet frem til det bedre resultat ved at sætte spørgsmålstegn til vores ideer, og at vi gav os god tid til at gennemarbejde kampagnen grundigt fra start. Vores vurdering er, at det har givet os en mere klar vinkel. Vi valgte udelukkende at udrulle kampagnen i Aarhus, selvom man på grund af det store antal studerende, godt kunne argumentere for, at man kunne ramme flere studerende i København. Af tidsmæssige og logistiske årsager valgte vi at fokusere på Aarhus, som er vores lokalsamfund, og vi har et generelt datagrundlag for vores indsats her. Der er dog intet i vejen for, at kampagnen ville kunne udrulles i København eller andre studiebyer i fremtiden, da vores medieplan fungerer som et generelt tool- kit, som kan genbruges efter behov. 2. VORES ARBEJDSPROCES Vores arbejde med kampagnen bygger på højtsagte refleksioner og fælles diskussioner. Vi brainstormede både i fællesskab på whiteboards og individuelt på post- its for at få så mange idéer på tegnebrættet som muligt. Efter at have fastsat kampagnemål begyndte vi at researche og indsamle data på relevante målgrupper. Vi indsamlede kvantitative data gennem et elektronisk udarbejdet spørgeskema, og efterfølgende afholdte vi kvalitative interviews for at specificere målgruppen yderligere. Vi har oplevet tilbagegang flere gange, da vores idéer faldt til jorden, og derfor har vi lært, at det er ekstremt vigtigt at gennemarbejde kampagnekonceptet, før der videreudvikles på det, så man ikke pludselig står med et projekt uden rød tråd. Da vi fik færdigudviklet vores kampagnekoncept, fik vi formet en handlingsplan og udarbejdet kommunikationsprodukter, som vi både fandt Side 40 af 96

43 adfærdsændrende, sjove og realistiske. Hele vores eksamensperiode har været præget af et tæt samarbejde, og vi har snakket og diskuteret os frem til alle vores konklusioner. Vores arbejdsmetode har været mere tidskrævende, end hvis vi ikke havde fundet frem til alle formuleringer i fællesskab, og man kunne med fordel have fordelt de forskellige afsnit mere i mellem os. Vi vurderer dog, at den langsommere arbejdsmetode har lagt op til flere diskussioner og ført refleksioner med sig, som vi ellers havde været foruden. På grund af den store fælles indsats kan vi alle stå inde for det færdige produkt, og vi kender alle kampagnen ud og ind. Den officielle fordeling af arbejdsindsatsen kan i nedenstående fordelingsskema, men kampagnestrategien er udarbejdet i fællesskab. 3. LÆRING OG KOMPETENCER Kampagneudformningsforløbet har været en udfordrende og lærerig proces, som har givet os et godt indblik i, hvordan en kampagne udformes i virkeligheden. Opgavens omfang overraskede os dog, hvilket er positivt, da vi på den måde er blevet opmærksomme på, hvad det ville kræve at ressourcer at planlægge, forberede og udrulle en kampagne i fremtiden. Det har været spændende at arbejde med en reel case, som har givet os mulighed for at udvikle vores evner i forhold til kildesøgning og interviewteknik. Opgavens omfang gjorde også, at vi blev nødt til at acceptere, at forarbejdet skal gøres ordentligt, selvom det kan være stressende at bruge størstedelen af tiden i analyseafsnittet. Det har desuden givet os et vigtigt indblik i, hvor altafgørende det er for resten af kampagnens forløb at gennemtænke og undersøge sine mål og målgrupper. Desuden er det første gang, vi har udarbejdet et budget. Det var en stor udfordring, da vi havde svært ved at forholde os til, hvor mange penge der realistisk set skulle bruges på de enkelte poster. Det har derfor været lærerigt og har givet os gode kompetencer til fremtidige studieopgaver og opgaver på arbejdsmarkedet, at vi har skabt os et forhold til økonomi og budgetlægning. Side 41 af 96

44 4. FORDELINGSSKEMA Side 42 af 96

45 D. VEDLÆG 1. LITTERATURLISTE Bøger: - Johansen, Kresten Roland og Friis, Lars. (2013). En ny undersøgelse viser eller gør den? En praktisk guide til spørgeskemaundersøgelser. Forlaget Ajour. - Sepstrup, Preben og Fruensgaard, Pernille. (2010). Tilrettelæggelse af information. Kommunikations- og Kampagneplanlægning. Hans Reitzels Forlag - Sloth, Karin. (2013). Mål dine resultater Analyse, evaluering, måling af kommunikation. Samfundslitteratur. Websites: Kilde: Ansøgere og optagne lokaliseret d. ⅚ Kilde: Fibre lokaliseret d. 7/5-15 Kilde: Historien lokaliseret d. 4/6-15 Kilde: Jyllandsposten lokaliseret 8/6-15 Kilde: Lokalavisen / /artikler/ /1449, lokaliseret d. 8/6-15 Kilde: Netdoktor lokaliseret d. 4/6-15 Kilde: Optagelsestal Side 43 af 96

46 lokaliseret d. 8/6-15 Kilde: Optimering lokaliseret d.10/6-15 Kilde: Realkreditrådet _presse/nyheder/nyhedsvisning.aspx?pid=7952&m=newsv2&action=1&newsid=1 088, lokaliseret den ⅚- 15 Kilde: Spis mere lokaliseret 5/ Kilde: SU- modtagere lokaliseret d. 6/6-15 Kilde: Sundhed lokaliseret d. 7/5-15 Kilde: Valg af uddannelse lokaliseret d. 6/6-15 Kilde: Uddannelsesalder ble=uddakt60&pxfile= uddakt60.px&gr_type=0&plangu age=0, lokaliseret d. ⅚ 2015 Kilde: Videnskab lokaliseret d. 4/6-15 Side 44 af 96

47 12. BILAG BILAG 1 KVANTITATIV SPØRGESKEMA Side 45 af 96

48 Side 46 af 96

49 BILAG 2 KVALITATIV INTERVIEWS #1 FREDERIK EJDRUP, JOURNALISTSTUDERENDE, INTERVIEW D Iw: Hej Frederik. Ip: Halløj. Iw: Hvor gammel er du? Ip: Jeg er 21 år gammel. Iw: Og hvilken uddannelse går du på? Ip: Jeg læser journalistik på Journalisthøjskolen i Aarhus. Iw: Hvad er dine fritidsinteresser? Ip: Jeg går rigtig meget op i kunst og kultur. Jeg er helt vild med musik og film især og er selv udøvende musiker til daglig. Iw: Okay. På hvilke medier fanger reklamer dig bedst? Ip: De fanger mig bedst på de sociale medier, hvis jeg læser noget på en hjemmeside, eller hvis jeg f.eks. er på Twitter, og jeg kan se, der sker et eller andet. Der trender noget, som jeg ikke har hørt om før, som fanger min interesse. Iw: Så det vil sige, at det er også hjemmesider, som ikke har noget med de sociale medier at gøre? Ip: Ja, både sociale medier og hjemmesider. Iw: Forsøger du at leve sundt til daglig? Ip: Forholdsvist, ja. Iw: Hvad gør du for at leve sundt? Ip: Jeg prøver på at spise i moderate mængder især, og så forsøger jeg også at dyrke motion så meget, jeg nu kan. Iw: Okay, hvad betyder noget for dig, når du handler Sådan i forhold til pris, økologi og den slags. Ip: Altså, det jeg går mest op i er helt sikkert prisen på de varer, jeg køber. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er en meget vigtig faktor for mig. Så kommer kvaliteten i anden række. Side 47 af 96

50 Iw: Hvad med sådan noget som fedtindhold, kalorieindhold, fuldkornsindhold og den slags? Ip: Der ville jeg til hver en tid vælge den sundeste mulighed i butikken, såfremt det også passer til tegnebogen. Iw: Hvordan ser din kost sådan ud i løbet af en dag? Ip: Jeg spiser morgenmad, når jeg husker det. Ellers spiser jeg som regel frokost, hvis jeg har noget med i skole, og så spiser jeg aftensmad igen, når jeg kommer hjem ved halv seks- tiden. Mellem halv seks og halv ni. Iw: Men hvad består de måltider typisk af? Ip: Jeg får cornflakes og yoghurt til morgenmad, og så har jeg nogle rester med eller noget brød med i skole, og så får jeg forholdsvist varieret kost til aften. Gerne noget med noget magert kød. Iw: Hvor får du dine kulhydrater fra? Ip: Det får jeg igennem de cornflakes, som jeg nævnte, og så igennem det brød, jeg spiser. Og så kan jeg også godt lide at spise slik i weekenden, så der kommer også noget ind der. Iw: Får du fuldkorn i din kost? Ip: Ja, jeg prøver. Jeg tror, det rugbrød, jeg spiser, er fuldkorn. Iw: Men du er ikke sikker? Ip: Ikke altid sikker. Jeg tjekker ikke efter, det skal jeg ærligt indrømme. Ellers ved jeg ikke helt hvor. Jeg er ikke så bevidst omkring det for at være helt ærlig. Iw: Så det vil sige, at du ikke kigger efter, når du køber brød, om det er fuldkorn eller fuldkornsmærket, eller hvad det er? Ip: Nej. Iw: Hvad kigger du så efter? Ip: Prisen. Og mængden i forhold til prisen. Iw: Så hvad kunne få dig til at spise mere fuldkorn? Som jo både kan være pasta, pizzabunde, pitabrød og brød i det hele taget. Ip: Hvis det koster mindre, og udvalget er større. Iw: Så du synes, der er et for lille udvalg, og at produkterne er for dyre? Ip: Jeg synes, der er for lidt fokus på, at det er det sundere alternativ. Jeg tror, der er mange ligesom mig, der ikke er klar over, at det er langt bedre at spise fuldkorn. Iw: Så problemet er også, at folk ikke er bevidste om, at det er meget sundere? Side 48 af 96

51 Ip: Ja, det er selvfølgelig ikke butikkernes ansvar alene, men det synes jeg godt, de kunne gøre en større indsats for at gøre det til. Iw: Okay. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man spiser 75 gram fuldkorn om dagen, og det svarer til en lille portion havregryn og to skiver fuldkornsrugbrød. Tror du, at du lever op til de krav? Ip: Ja, det tror jeg lige akkurat, jeg gør. Iw: Kender du fuldkornsmærket? Ip: Ikke før du viste mig det, nej. Iw: Har du tænkt dig, nu hvor du ved, hvad fuldkornsmærket betyder, at handle efter det i fremtiden? Ip: Muligvis, det ved jeg ikke. Det kommer igen an på, hvad det koster. Ikke udelukkende. Det tror jeg ikke, jeg kan stå ved. Iw: Okay, tusind tak. #2 REGITZE ARNBJERG, HA- STUDERENDE, INTERVIEW D Iw: Hej Regitze Ip: Hej Iw: Hvor gammel er du? Ip: 21år Iw: Hvilken uddannelse går du på Regitze? Ip: Jeg læser HA, erhvervsøkonomi Iw: Hvad er dine fritidsinteresser? Ip: Øh, det er mine venner, bøger, og mit fitness - engang imellem- og så dans. Iw: På hvilket medie fanger reklamer dig bedst? Ip: Fjernsynet. Jeg ser meget fjernsyn, så derfor rammer reklamerne mig bedst der. Iw: Er det udelukkende gennem fjernsynet du bliver fanget af reklamer? Ip: Jeg bliver selvfølgelig også fanget på de sociale medier som Facebook og Instagram, men det er mest fjernsynet Side 49 af 96

52 Iw: Kunne du blive fanget af andre nyhedsmedier? Ip: Det er primært de sociale medier, jeg bliver ikke sådan fanget af andre nyhedsmedier. Men til de sociale medier bliver jeg også ramt af LinkedIn. Iw: Forsøger du at leve sundt? Ip: Ja men nok ikke så sundt som mange andre. Iw: Hvad gør du for at leve sundt? Ip: Jeg spiser frugt og sørger for at blive ordentligt mæt af mine måltider. Iw: Okay, spiser du fuldkorn, groft, eller hvidt brød? Ip: Hvidt brød! Jeg aner ikke noget andet. Iw: Okay, hvad betyder noget for dig, når du handler. Ip: Udelukkende prisen. Iw: Ikke noget med kvalitet, økologi osv. Ip: Nej altså hvis jeg er ude og handle og en hjertesalat eksempelvis koster 10kr, men en økologisk er lidt dyre, så kan jeg sagtens købe det. Men det er kun når økologivarer er sat ned, at jeg går efter dem, og hvis de ikke er, så køber jeg det ikke. Iw: så overordnet set er det prisen der er afgørende. Ip: Ja Iw: gælder det samme når du hanler brød? Ip: Ja Iw: hvordan vil du beskrive din kost sådan en typisk dag? Ip: Altså jeg spiser rigtig mange gange om dagen. Jeg spiser lidt af gangen, men seks gange om dagen, som man skal. Morgen, frokost og aften som de store måltider, hvor jeg bliver mæt og så mellemmåltider. Jeg Iw: Hvad indeholder de forskellige måltider? Ip: Morgenmad er lige nu to hjemmelavede hvide, gammeldags boller med smør og pålægschokolade. Så laver jeg friskpresset juice og en the. Frokost er et stykke rugbrød med løverpostej og min aftensmad har lige for tiden været spejllæg og spagetti. Iw: Er det almindelig spagetti? Ip: Det er frisk pasta, hvidt. Iw: Hvad ville få dig til at begynde at spise fuldkorn i forbindelse med dine kulhydrater? Side 50 af 96

53 Ip: prisen og så at det smagte lidt bedre. Jeg synes noglegange at det er meget tørt. Eksempelvis brødet. Iw: Så du får slet ikke fuldkorn i din kost normalt? Ip: Nej, jeg har kun spist fuldkorn i grovpasta fordi det var sat ned til 5kr. Iw: Sundhedsstyrelsen anbefaler at man spiser 75 gram fuldkorn om dagen. Det svarer til en lille portion havregryn og 2 stykker rugbrød. Tror du at det passer ind i din daglige kost? Ip: nej, ikke normalt. Kun når jeg har spist det her grove pasta, så måske nok. Men jeg har gjort det en gang i år, så nok ikke. Iw: Kender du fuldkornsmærket?(billede) Ip: Ja Iw: Vidste du, at hvis fuldkornsmærket er på et produkt, betyder det, det sikrer dig at produktet indeholder fuldkorn og stiller krav til indholdet af kostfiber-, sukker-, fedt-, saltindhold Ip: Nej, jeg vidste ikke at de sørgede for det hele. Iw: okay, mange tak for din deltagelse. #3 JOSEFINE CORFITS, KEMI- STUDERENDE, INTERVIEW D Iw: Hej Josefine. Ip: Hejsa. Iw: Hvor gammel er du? Ip: 21 år. Iw: Hvad for en uddannelse er du i gang med? Ip: Jeg læser kemi på 3. semester. Iw: Hvad laver du i din fritid? Ip: Oftest er jeg bare sammen med min kæreste derhjemme. Ellers læser jeg jo meget lektier. Jeg har også et arbejde ved siden af skolen, eller faktisk på skolen, men efter skole. Iw: På hvilke medier fanger reklamer dig bedst? Ip: Det må nok være fjernsynet. Jeg læser desværre ikke så mange aviser og blade. Desuden har jeg en ad- block på min computer, så der kommer ikke reklamer på nogen hjemmesider. Side 51 af 96

54 Iw: Okay. Prøver du at leve sundt til daglig? Ip: Ja, til en hvis grad. Hvis jeg har lyst til slik, køber jeg det, men jeg tror vel også godt, at jeg kan styre det. Altså, jeg spiser sjældent mere end en portion og spiser altid rugbrød. Altså i hvert fald en gang om dagen. Iw: Gør du andet for at leve sundt? Ip: Jeg cykler i skole. Der er 5 km hver vej. Derudover går jeg i fitness. Iw: Hvad betyder noget for dig, når du handler? Ip: Mest prisen, men selvfølgelig også kvaliteten. Jeg elsker tilbud. Iw: Hvordan ser din kost ud i løbet af en dag? Ip: Jeg spiser en lille smule til morgenmad, men nogle gange glemmer jeg det. Jeg kan godt lide at sove, så desværre er det morgenmaden, der ryger nogle gange. Frokost på en skoledag i hvert fald afhænger af, om jeg husker at lave en om morgenen eller aftenen før. Typisk bliver det resterne, så længe resterne ikke skal gå til maden den næste dag. Iw: Hvor får du dine kulhydrater fra? Ip: Jeg er faktisk ikke så god til det med kulhydrater. Altså, jeg ved ikke, hvor de hovedsageligt kommer fra. Ja, dumme kemistuderende. Men pasta vel. Altså, spiser det, jeg har lyst til. Iw: Får du fuldkorn i din kost? Ip: Ja, jeg spiser rugbrød. Iw: Hvad ville få dig til at spise mere fuldkorn? Ip: Nok hvis jeg vidste lidt mere om, hvad der indeholder meget fuldkorn. Iw: Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man spiser 75 gram fuldkorn om dagen. Det svarer til en lille portion havregryn og 2 stykker fuldkornsrugbrød. Tror du, at det passer på dig? Ip: Ja, se det passer nok meget godt. Ikke alle dage, men de fleste. Iw: Kender du fuldkornsmærket? Ip: Næ. Iw: Tusind tak for hjælpen! Side 52 af 96

55 #4 MARIA AAKJAER, JURA- STUDERENDE, INTERVIEW D Iw: Hej Maria Ip: Hej Iw: Hvor gammel er du? Ip: Øh, jeg er 21 år gammel. Iw: Hvilken uddannelse læser du? Ip: Jeg læser Jura på Aarhus Universitet Iw: Hvad er dine fritidsinteresser? Ip: Hvad tænker du? Altså jeg går i ftness og træner og er sammen med mine venner, men det er jo ikke interessant i denne sammenhæng. Iw: Hvilket medie fanger i forhold til reklamer? Ip: Mm.. det er nok fjernsyn meget. Og så sociale medier også. Iw: Hvilke sociale medier tænker du på? Ip: Facebook. Meget facebook med deres pop- ups og sådan noget. Iw: Kunne du blive fanget andre steder? Fysiske reklamer m.m. Ip: Nej det er kun hvis jeg så skal over at handle. For eksempel Rema tilbudsreklame. Iw: Forsøger du at leve sundt i hverdagen? Ip: Ja sådan noglelunde Iw: Hvad gør du for at leve sundt? Ip: Jeg prøver sådan noglelunde at spise sundt, og så træner jeg selvfølgelig også gerne flere gange i ugen. Iw: Okay, får du kulhydrat som en del af din kost? Ip: Ja Iw: Okay, hvad betyder noget for dig, når du handler. Ip: Øh, jamen meget noget som pris og kvalitet. Hvis det gode produkt kun er lidt dyre end det billige alternativ, så kan jeg godt finde på at købe det dyre. Øhm og så kallorier og fedtindhold og sådan noget. Iw: hvordan ser din kost ud i løbet af en dag? Side 53 af 96

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori Indholdsfortegnelse 5 Indholdsfortegnelse... 5 Om forfatterne...10 Forord....11 Introduktion 1 Emne og formål...15 2 Tilgang og begreber...19 Der er teori bag al praksis 19 Kampagneteori....20 Centrale

Læs mere

- lev livet grønnere, sjovere og smartere...

- lev livet grønnere, sjovere og smartere... Reklamer & kampagner V i ser dem i tv, biografer og busser. I aviser og blade. På internettet. Hver eneste dag og alle vegne fra bliver vi bombarderet med reklamer og kampagner for alle mulige varer og

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium. Afsluttende opgave. Kommunikation/IT C. Rune, Christian og Kasper G.

Roskilde tekniske gymnasium. Afsluttende opgave. Kommunikation/IT C. Rune, Christian og Kasper G. Roskilde tekniske gymnasium Rune, og 2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Laswells kommunikationsmodel:... 4 Målgruppe... 5 Fra start til slut... 6 Hvordan tog vi billederne?... 8 Test... 9 Passer

Læs mere

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT]

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] 2010 Pernille Ketscher & Kasper Lassen [AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] Indhold Skema over fordeling af opgaver.... 3 Kommunikationsplan.... 4 Overvejelser for kommunikationsplanen.... 5 Overvejelserne for

Læs mere

OneEyeAlien Kampagne

OneEyeAlien Kampagne OneEyeAlien Kampagne Vi har valgt at gå i dybden med tøjprodukter. Situationsanalyse - Problemer med produktionen. Det kræver en del arbejde at få vare bestilt fra Kina. Man skal have nogle gode kontakter

Læs mere

Evaluering Livsstil for familier

Evaluering Livsstil for familier Evaluering Livsstil for familier Status: December 2015 Baggrund Dette notat samler op på de foreløbige resultater af projektet Livsstil for familier pr. december 2015. Notatet samler således op på de sidste

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer): I1 Mikkel Toldam (Interviewer): I2 Peter(Interviewperson): P I1: Godt. Sådan, vi kører, der er lyd på, yes. Øhh hej med dig P: Hej, I1: Hvem er vi? Vi er begge to RUC studerende,

Læs mere

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Nanna Søderquist & Christian Thorsø Kom it 18. maj 2014 Indhold Roskilde Mesterskaberne Kommunikationsprodukt... 2 Problemanalyse... 2 Laswell... 2 Teser... 3 K-strategi...

Læs mere

1. SEMESTER SYNOPSIS. Erhvervsakademi Aarhus. Kristian Peter Lund Drewsen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. Semesters Mundtlig Eksamen

1. SEMESTER SYNOPSIS. Erhvervsakademi Aarhus. Kristian Peter Lund Drewsen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. Semesters Mundtlig Eksamen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. SEMESTER SYNOPSIS Den 19 12-2012 Erhvervsakademi Aarhus 1. Semesters Mundtlig Eksamen 1. Semester Synopsis De tre opgaver der er beskrevet i denne synopsis er blevet

Læs mere

Bilag til. KomPris 2015 Kampagne: Hjælp en hjelmløs Organisation: TrygFonden og Rådet for Sikker Trafik

Bilag til. KomPris 2015 Kampagne: Hjælp en hjelmløs Organisation: TrygFonden og Rådet for Sikker Trafik Bilag til KomPris 2015 Kampagne: Hjælp en hjelmløs Organisation: TrygFonden og Rådet for Sikker Trafik Kan det lade sig gøre at få studerende på det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Læs mere

Spørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning

Spørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning Barnets navn... Barnets klasse........ Spørgeskema om Børns spisevaner og forhold til madlavning Spørgeskema ifm. projektet Smag for Livet, der er financieret af Nordeafonden ( www.smagforlivet.dk). FORORD

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 09/10 er det første skoleår hvor selvevalueringsobjektet tager udgangspunkt i elevernes fysiske

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Kampagnemanual for Sammenslutningen af Unge Med Handicap. Forår 2010

Kampagnemanual for Sammenslutningen af Unge Med Handicap. Forår 2010 Kampagnemanual for Sammenslutningen af Unge Med Handicap. Forår 2010 Indholdsfortegnelse Indledning I kampagneplanlægningen er der mange forskellige ting, der skal tænkes igennem inden man gennemfører

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Kostpolitik i Valhalla.

Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de

Læs mere

Kommunikation Første case opgave Natascha og Nicklas

Kommunikation Første case opgave Natascha og Nicklas Kommunikation Første case opgave Natascha og Nicklas Opgave formulering : Projekt : Målgrupper og segmentering Dig og dit team er blevet hyret til at lave en målgruppeundersøgelse for et stort mediehus,

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

Cykelhandler projekt KOM / IT

Cykelhandler projekt KOM / IT 2015 Cykelhandler projekt KOM / IT Indhold Indledning... 2 Tidsplan... 2 Fase 1 - Problemanalyse... 3 Informations problem... 3 Markedsundersøgelse... 3 Analyse af deres eksisterende medieprodukter...

Læs mere

Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012

Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012 Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012 Sundheds- og kostpolitik for Herslev Flexinstitution I Børnehuset har vi valgt at sætte fokus på børnehavens kost- og trivselspolitik. Dette

Læs mere

Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8)

Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8) Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8) Børnehuset Egevolden, Egevolden 126-128, 2650 Hvidovre Nr. Mål Målemetode Resultater fra måling af målet Kommentarer og erfaringer 1 Tværfagligt

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

SUNDE VANER - GLADE BØRN

SUNDE VANER - GLADE BØRN Sundhedsplejen sætter spor Hjørring Sundhedscenter SUNDE VANER - GLADE BØRN Anbefalinger til børn over 3 år MÅLTIDER Det er de færreste børn der spiser helt optimalt hvad end der er tale om antal måltider

Læs mere

Bilag 4. Interview med Kasper

Bilag 4. Interview med Kasper Bilag 4 Interview med Kasper Intro I: Jamen jeg skal starte med at fortælle dig, at vi er en gruppe på fem piger, der studerer kommunikation og skriver det her projekt på baggrund af den aktuelle debat

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 260 Offentligt Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Det talte ord gælder Indledning Jeg vil tillade mig at besvare

Læs mere

Kom / it opgave kampage

Kom / it opgave kampage Kom / it opgave kampage En kampage går ud på at gør brugeren opmærksom på noget. Afsender bruger typisk en kampagen til at fortælle et budskab. Kampager kan være styret af: Reklamebureau, Firmaer, Staten,

Læs mere

KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT

KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT 18-2-2011 Isabel Marie Elisabeth Odder & Jeanette Bengtsen klasse 3.5k Indhold Forundersøgelse... 2 Bollemodel... 2 Afsender... 6 Case... 6 Værktøjer... 7 Valg af medie... 7 Logoet...

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing.

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. 5 Først må du gerne lige fortælle dig navn, din alder, hvilken klasse du går i, og hvor du bor. Ja. Jeg hedder Line, og

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet 2. maj 21 Danskere spiser i gennemsnit 3 g om dagen Den landsdækkende

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Lær mig om fuldkorn 1

Lær mig om fuldkorn 1 Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af

Læs mere

JOE & THE JUICE Kommunikationsstrategi 2013-2015

JOE & THE JUICE Kommunikationsstrategi 2013-2015 JOE & THE JUICE Kommunikationsstrategi 2013-2015 Indhold We our costumers... 3 Ingredients of Joe & the Juice... 4 Aim of the game... 5 The spirit of Joe & the Juice... 6 Joe & the Juice meets the world...

Læs mere

Udemiljø. Nicklas Thyssen Mads Frich Klasse 1.4 Roskilde Tekniske Skole Afleverings dato 15-05-2015. Lavet af Nicklas Thyssen Mads Frich

Udemiljø. Nicklas Thyssen Mads Frich Klasse 1.4 Roskilde Tekniske Skole Afleverings dato 15-05-2015. Lavet af Nicklas Thyssen Mads Frich Udemiljø Nicklas Thyssen Lavet af Nicklas Thyssen 1 Indhold... 1 Indledning... 3 Problemstilling... 3 Produktbeskrivelse... 4 Jan Krag Jakobsen... 4 Løsningsforslag... 6 Manuskript til film... 7 Produktion

Læs mere

Interview af Niclas R. Larsen Længde: 32 minutter

Interview af Niclas R. Larsen Længde: 32 minutter M: Så begynder vi så småt, det er egentligt bare nogle spørgsmål hvor du skal tage en stillingtagen, måske en kort refleksion vil nogle af dem kræve selvfølgelig og det gør ikke noget du tænker lidt ud

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan Bilag 7. Transskription af interview. Interview gennemført d. 8. Maj 2014, via Skype Beskrivelse af interview med Jonathan Interviewet med Jonathan blev udført den 09. Maj 2014, som et Skype-interview.

Læs mere

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk Kan du heller ikke finde rundt i alle de slankekure, du bliver bombaderet med i ugeblade, aviser og tv så se med på min blog, hvor jeg foreløbig har samlet 23 slankekure her kan du finde lige den, der

Læs mere

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp Kost ved slidgigt Case 2. Personlig fysisk hjælp Problemobservering Sygdommen slidgigt også kaldes artrose er den mest udbredte led sygdom overhovedet, det kan medføre voldsomme smerter. Sygdommen påvirker

Læs mere

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 Indholdsfortegnelse Forord 3 Problemformulering 4 Udviklingsmetode 5 Tidsplan 6 Målgruppe 7 Design brief 8 Logo 10 Typografi og farve 11 Navigationsdiagram 12 Usecase

Læs mere

REJSEKORTET. Af Christian Thorsø og Nanna Søderquist. Roskilde Tekniske Skole Kom/It

REJSEKORTET. Af Christian Thorsø og Nanna Søderquist. Roskilde Tekniske Skole Kom/It REJSEKORTET Af Christian Thorsø og Nanna Søderquist Roskilde Tekniske Skole Kom/It Indholdsfortegnelse Informations problem... 2 Afsender... 3 Hvordan er kendskabet til den eksisterende kommunikation?...

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

BILAG 3 Monica Christiansen

BILAG 3 Monica Christiansen BILAG 3 Monica Christiansen Hvad er dit navn? Monica Hvor kommer du fra - landsdel? København Hvor gammel er du? 51 Hvor mange bor der i din husstand, og hvor gamle er de? 3 personer 51, 25, 22 Hvis I

Læs mere

Forslag til indarbejdelse af kundeinvolvering i produktudviklingsforløb Dekorationsbrød og produktudvikling

Forslag til indarbejdelse af kundeinvolvering i produktudviklingsforløb Dekorationsbrød og produktudvikling Forslag til indarbejdelse af kundeinvolvering i produktudviklingsforløb Dekorationsbrød og produktudvikling Introduktion På baggrund af projekt ny service, er der udviklet nogle værktøjer til inddragelse

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Kost og sundhedspolitik

Kost og sundhedspolitik Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med

Læs mere

Resultater Dette afsnit består af spørgsmålene og svarene fra de fire interviews i stikordsform

Resultater Dette afsnit består af spørgsmålene og svarene fra de fire interviews i stikordsform Indledning Det digitale biblioteksfremstød på Arla Foods i Kruså, henvender sig hovedsagligt til de ca. 136 ufaglærte, med henblik på at informere borgere der normalt ikke bruger biblioteket om de digitale

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Bilag 3 interview IP3

Bilag 3 interview IP3 Bilag 3 interview IP3 Projekttitel: Supervision & Flow - A Relation? Overvågning & Flow - En Sammenhæng? Gruppenr: 11 Hus: SAMBACH 20.1 Semester: 2 Årstal: 2016 Udarbejdet af: Jakob Aagaard Hansen - Studienr.:

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

It-sikkerhed Kommunikation&IT

It-sikkerhed Kommunikation&IT It-sikkerhed Kommunikation&IT Dette projekt handler om IT-sikkerhed. Gruppen har derfor valgt at have om Facebook, hvor vi vil hjælpe folk med at færdes rigtigt på nettet. Dette vil gøre ved hjælp af at

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Projekt beskrivelse. Indledning. Målgruppeanalyse. Metoder til research. Kampagne indhold

Projekt beskrivelse. Indledning. Målgruppeanalyse. Metoder til research. Kampagne indhold Projekt beskrivelse Indledning Vi vil gerne lave en kampagne hvor vi har RTG som kunde. Målet med kampagnen er at få flere elever på RTG og finde ud af hvilke fordomme der er omkring RTG iblandt vores

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Evaluering af frokostordningen i Egedal Kommune i 2016

Evaluering af frokostordningen i Egedal Kommune i 2016 Evaluering af frokostordningen i Egedal Kommune i 2016 I dag har jeg fået broccoli til frokost, og det kan jeg faktisk godt li. Vi fik rugbrød igen i dag. Supperne smager godt, og så er der ærter i. Vi

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Projektet skal undersøge muligheden for at sælge Rugknækkeren i detailhandlen.

Projektet skal undersøge muligheden for at sælge Rugknækkeren i detailhandlen. Rapport Fiberpølsen som business case En markedstest i detailhandlen Margit Dall Aaslyng 2. april 2014 Proj.nr. 2000690 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Vi vil gerne gøre det nemt og lækkert at spise

Læs mere

Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før

Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før PRESSEMEDDELELSE oktober 2010 Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før Salget af fuldkornsprodukter med det genkendelige orange logo oplever en massiv vækst hos danskerne, som i stigende grad vælger

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Bilag 4. Transskription af interview. Interview gennemført d. 7 maj 2014, i København.

Bilag 4. Transskription af interview. Interview gennemført d. 7 maj 2014, i København. Bilag 4. Transskription af interview. Interview gennemført d. 7 maj 2014, i København. Beskrivelse af interview med Nadia Interviewet med Nadia blev gennemført på biblioteket Støberiet på Blågårds Plads

Læs mere

Sådan slipper du af med mormor-armene

Sådan slipper du af med mormor-armene Sådan slipper du af med mormor-armene Med denne guide får du konkrete råd fra personlig træner, Ida Krak, til, hvordan du bedst træner triceps og får flotte, veltrænede arme. Desuden får du en kostguide,

Læs mere

At skrive en artikel

At skrive en artikel At skrive en artikel 1. Du kan vælge mellem 3 artikeltyper o Portrætartikel, som beskriver en person, der er interessant i forhold til et bestemt emne. o Baggrundsartikel, der vil informere om et emne.

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Roskilde Teknisk Gymnasium Dato 02/04/13 08/05/13 Side 1 af 9 Indhold Problem... 3 Overvejelser... 3 Produkt...

Læs mere

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Formidling og metode forår 2011. Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann

Formidling og metode forår 2011. Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann Formidling og metode forår 2011 Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann Skriv nonstop hvad vil jeg skrive projekt om? Skriv i 10 min med sort skærm eller uden at se på hvad du skriver på

Læs mere

Alternativ markedsføring

Alternativ markedsføring Alternativ markedsføring Kom/IT Projekt HTX Roskilde Joachim K. Bodholdt 05-05-2009 Indholdsfortegnelse Alternativ markedsføring online.... 3 Projekt beskrivelse:... 3 Case: Projekt 'Mørk & Juhl'... 4

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland I det følgende har jeg skrevet refleksioner, spørgsmål og tanker vedr. hvilke områder jeg ser i kan forbedre og måske bør se nærmere på. Tankerne er inddelt

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Kampagne Projektbeskrivelse

Kampagne Projektbeskrivelse Kampagne Projektbeskrivelse Case: Lykkeposer, Poser som skal pyntes og blive kaldt for lykkeposer. Ingen skal vide hvad der er inden i dem. Det foregår i kødbranchen, hvor der er nogle gange kunder som

Læs mere

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Forud for nedenstående interview, fremsendte vi følgende spørgsmål til Jakob Damsholt i en e-mail: 1. Hvordan forholder redaktionen på Debatten sig til

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Mariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik

Mariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik Mariagerfjord kommunes Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik for børn og unge i kommunale institutioner, selvejende institutioner samt opholdssteder og disses interne skoler 1 1. kosten, der serveres

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

Professionstopmøde 2014

Professionstopmøde 2014 Professionstopmøde 2014 Comwell Hotel Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde Når danskerne ikke følger kostrådene er det (måske) fordi Joan Preisler Coop Analyse Driver blandt andet Mad-O-meter I denne undersøgelse

Læs mere

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Transskribering af interview, Kasper BM: okay, jeg skal først lige bede om dit navn, og din alder, og hvad du læser?

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere