Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Metode...6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 2. Problemformulering...5 3. Metode...6"

Transkript

1 D et erhvervsrelaterede projekt 7. sem ester januar 2011 Projektrapport Titel: E -ressourcer - fra skjult skat til synlig guldgrube. A f: Joan M eyer & M ette Sørensen A ntal ord: V ejleder: B o G erner N ielsen K ontaktperson: Louise R ex Iversen Projektsted: V iborg B ibliotekerne

2 Abstract. Formålet med indeværende projektrapport er at diskutere, hvilke relevante refleksioner og praksishandlinger Viborg Bibliotekerne kan gøre for at skabe effektive markedsføringstiltag, der vil udbrede kendskabet til deres e-ressourcer. Diskussionen tager sit udgangspunkt i vort produkt indeholdende markedsføringsforslag til, hvorledes Viborg Bibliotekerne kan synliggøre og markedsføre deres e- ressourcer. Det anbefales, at bibliotekernes markedsføringstiltag tager udgangspunkt i gældende samfundstendenser, samt brugernes behov og konkrete forslag til markedsføringstiltagenes udformning. Desuden gives eksempler på elementer som en given markedsføringsplan kan indeholde. Afslutningsvis indeholder projektrapporten en evaluering af projektforløbet, samt en diskussion af det erhvervsrelaterede projekt som den afsluttende del af uddannelsen; Bibliotekar DB. Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Metode Teori Litteratur om markedsføring BDI relevant litteratur Metodelitteratur Øvrig litteratur Empiri Kvalitative interview Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse Uddeling og returnering af spørgeskemaer Metodekritik Afgrænsning og definitioner Afgrænsning Definitioner Det postmoderne samfund og biblioteket. (M.S.) Det postmoderne samfund; ændringer i bibliotekets formidlingspraksis Formidling & Markedsføring. (M.S.) Formidling Markedsføring Om markedsføringsbegrebet Hybride formidlings- og markedsføringsveje...15 Side 1 af 86

3 6. Samfunds tendenser og brugerundersøgelser - en løsningsmodel. (M.S.) Strategisk og taktisk markedsføringsplanlægning. (J.M.) Strategiske planlægning SWOT-analyse Taktisk markedsføring Produkt Målsætning Målgruppe Behovssituation Mærke/produktprofil Produktfordele Medie/formidlingsveje- og tiltag Evaluering af projektforløbet. (J.M.) Hvad har vi lært? Og har vi gjort det godt nok? Feedback fra projektstedet Hvad synes de om produktet? Kan vore ideer bruges? Hvad synes de om vores arbejdsindsats? Er der forslag der ikke vil kunne realiseres? Egne forudsætninger og projektforløbet Formidling af produktet Evaluering af Viborg Bibliotekerne som projektsted Konklusion Litteraturliste Indholdsfortegnelse over bilag...33 Bilag 1: Interview med Finn Christiansen...34 Bilag 2: -korrespondance med bibliotekar Lene Madsen...43 Bilag 3: interview med bibliotekar Lene Bjørn...45 Bilag 4: interviewspørgsmål til bibliotekar Vibeke Lorentzen...51 Bilag 5: korrespondance med bibliotekar Jesper M. Handberg...54 Bilag 6: korrespondance med bibliotekar Lisbeth Priebe Kjær...56 Bilag 7: Biblioteksorienteringer på ungdomsuddannelser i Viborg...58 Bilag 8: Om bibliotekaren og studiecenteret/biblioteket på VGHF...59 Side 2 af 86

4 Bilag 9: Biblioteksstatistik og respondentantal...61 Bilag 10: Spørgeskema til studerende/skoleelever...64 Bilag 11: Spørgeskema til brugerne på Viborg hovedbibliotek...66 Bilag 12: 8.d og 8.e på Søndre skole, Viborg statistisk svarfordeling...68 Bilag 13: Kommentarer & input fra elever i 8.d og 8.e på Søndre skole...70 Bilag 13: Kommentarer & input fra elever i 8.d og 8.e på Søndre skole...71 Bilag 14: 9.b og 9.c på Nordre skole, Viborg statistisk svarfordeling...72 Bilag 15: Kommentarer & input fra elever i 9.b og 9.c på Nordre skole...75 Bilag 16: Viborg Amtsgymnasium & HF statistisk svarfordeling...76 Bilag 17: Kommentarer & input fra 1. g. på Viborg Amtsgymnasium & HF...79 Bilag 18: Brugerne på Viborg hovedbibliotek statistisk svarfordeling...80 Bilag 19: Kommentarer & input fra brugerne på Viborg hovedbibliotek...83 Bilag 20: -korrespondance med Rudersdal Bibliotekerne...84 Bilag 21: Fysiske eksemplarer af vores brochurer og bogmærker...85 Ansvarsfordeling: Fælles: afsnit: Mette Sørensen (M.S.): afsnit: Joan Meyer (J.M.): afsnit: Side 3 af 86

5 1. Indledning. I en ny budgetundersøgelse fra Danmarks Biblioteksforening fremgår de barske realiteter om nulvækst og besparelser for landets folkebiblioteker i Undersøgelsen omfatter 96 af landets 98 kommuner og af disse oplyser hele 76 %, at biblioteksbudgettet reduceres i Folkebibliotekets kamp for samfundsmæssig legitimitet og synlighed synes at være en kontinuerlig udfordring i bibliotekets daglige praksis. At markedsføre og synliggøre sig blandt omgivelsernes øvrige, oplevelsesprægede, tilbud er vanskelig, hvilket de førnævnte usynlige biblioteksservices, som f.eks. e-ressourcerne, vidner om. Denne problematik er ligeledes evident på Viborg Bibliotekerne, hvor de har købt adgang til en bred vifte af kvalitetsvurderede e-ressourcer med stor emnemæssig spændvidde. Problemet er, at disse anvendes meget sparsomt af såvel bruger som personale. De nøjagtige årsager til dette, er endnu ikke belyst, men formodes at skyldes manglende kendskab til både eksistens og anvendelsesmuligheder. Grundlæggende bunder den mangelfulde anvendelse i den usynligheds problematik, der synes at være generel for folkebibliotekernes e-ressourcer. E-resursernes store problem er, at de lever en skjult tilværelse i pc ernes indre og der skal anvendes nogle virkeligt opfindsomme formidlingstricks til at få dem synliggjort for lånerne. Det er derfor vigtigt, at man forsøger at promovere dem på så mange fronter som muligt 2. ( Lene Bjørn, Københavns Biblioteker). Som et led i at sikre biblioteket relevans og eksistensberettigelse fremover, gælder det derfor om at udnytte ressourcerne bedst muligt, og skabe relevante services der både er; attraktive, markante, genkendelige, og frem for alt synlige for brugerne. En mulig vej til dette kunne være at lade brugerne selv formulere, hvad bibliotekerne kunne gøre for, at de ville få øjnene op for den guldgrube af viden, der ligger skjult i pc erne indre. Formålet med vores produkt, idékatalogerne, var, at udvikle ideer og forslag til hvorledes Viborg Bibliotekerne kan udbrede kendskabet til, og øge brugen af, deres e-ressourcer. Selvom disse forslag er meget forskellige i udformning, har de dog flere ting til fælles. De bygger alle på den grundlæggende idé, at der gennem sanseappellerende tilbud, og oplevelser i det fysiske biblioteksrum, bliver skabt en sammenhæng mellem de fysiske og virtuelle bibliotekstilbud. (jf. vedlagte idékataloger). Forslagene i vore idékataloger er resultatet af de mange overvejelser og foranstaltninger, som, vi mener, bibliotekerne bør gøre før søsætningen af nye markedsføringskampagner. Da idékatalogerne pri- 1 Kilde: Danmarks Biblioteks Forening: 2 Jf. Bilag X: interview med bibliotekar Lene Bjørn. Side 4 af 86

6 mært indeholder resultatet af de bagvedliggende overvejelser, synes vi, at det vil være relevant at lade denne rapport indeholde en diskussion af disse forudgående overvejelser. Med baggrund i vort produkt, vil indeværende projektrapport derfor diskutere og belyse hvilke praktiske foranstaltninger og relevante refleksioner, der kan være hensigtsmæssige for biblioteket at gøre før den egentlige iværksættelse af en markedsføringskampagne for e-ressourcer. Fokus vil her bl.a. være på, hvilke samfundstendenser biblioteket skal tage højde for og medtænke i markedsføringen. Desuden diskuteres hvordan biblioteket kan planlægge en markedsføringskampagne for e-ressourcer. 2. Problemformulering. Formålet med indeværende projektrapport er at diskutere de forudgående refleksioner og arbejdsprocesser, som vi mener, er hensigtsmæssige at gøre før en eventuel realisering af de markedsføringsforslag, vi fremkommer med i vort produkt, idékatalogerne. Derfor vil denne rapport indeholde en diskussion af: gældende samfundstendenser der skal medtænkes i markedsføringstiltagene for e- ressourcerne, formidlings- og markedsføringsbegreberne, samt hvilke elementer en konkret markedsføringsplan kan indeholde. Desuden gives en mulig løsningsmodel på, hvorledes Bibliotekerne vha. brugerundersøgelser kan tilrettelægge effektfulde markedsføringstiltag. Der vil, gennem hele rapporten, blive henvist til produktet; vore idékataloger, som er vedlagt separat. Det vil derfor være nyttigt at have disse i nærheden ved læsning af rapporten. Vort hovedspørgsmål lyder: Hvilke refleksioner og praktiske foranstaltninger kan Viborg Bibliotekerne gøre for at skabe en effektiv og kvalificeret markedsføringskampagne for deres e-ressourcer? Som en hjælp til, og et led i, at belyse ovenstående problemstilling benyttes følgende underspørgsmål: Hvilke refleksioner kan kvalificere en forestående markedsføringskampagne? Hvilke faktorer, samfundsog individkarakteristika skal biblioteket tage højde for og medtænke i denne forbindelse? Hvilke metoder kan bibliotekerne anvende for at skabe relevante markedsføringstiltag? Hvilke strategiske overvejelser og forudgående praktiske initiativer kan være hensigtsmæssige at gøre i forbindelse med den kommende markedsføringskampagne for e-ressourcer? Side 5 af 86

7 3. Metode. Dette afsnit har til formål at beskrive, hvorledes opgavens centrale problemstillinger belyses gennem en kombination af relevant og udvalgt litteratur samt egne empiriske undersøgelser. I det følgende beskrives, hvorledes henholdsvis teori og empiri er udvalgt og indsamlet Teori Litteratur om markedsføring. Som hjælp til at forstå markedsføringens grundlæggende principper anvendes centrale og repræsentative fagpersoner og litterære informationskilder indenfor området. Vi har primært anvendt litteratur af markedsføringseksperten Philip Kottler, samt bøgerne Markedsføring 1: grundbog i markedsføring og Reklame og markedsføring: Total i orden og godkendt!!. Disse er dels anvendt i forbindelse med udviklingen af idékatalogernes markedsføringsforslag, og i denne rapport, for at eksemplificere, definere og understøtte vore diskussioner og argumenter BDI relevant litteratur. Litteratur omhandlende markedsføring af biblioteket, formidling og virtuelle biblioteksservices er medtaget og anvendt i forbindelse med udvikling af produktet. Den overordnede idé er, at hente inspiration i andre bibliotekers markedsføringsprojekter omhandlende synliggørelse af e-ressourcer. Disse er herefter videreudviklet og tilpasset Viborg Bibliotekernes behov. At bygge ovenpå eksisterende og effektfulde e-ressource-formidlingsprojekter, mener vi, vil medvirke til at kvalificere vore forskellige markedsføringsforslag. Desuden medtages litteratur fra diverse BDI-faglige ressourcepersoner med erfaring inden for undersøgelsesområdet Metodelitteratur. Da vi både benytter os af kvalitative samt kvantitative metoder, medtages litteratur og dermed også teorier fra forskellige videnskabsteoretiske standpunkter. For at opnå forståelse for de anvendte metoder, har vi valgt primært at anvende grundbøger af forfatterne Steiner Kvale og Emil Kruuse, da disses værker om kvalitative og kvantitative forskningsmetoder vurderes som bedst egnede indenfor området Øvrig litteratur. Medtaget er ligeledes litteratur omkring det postmoderne samfund og generelle samfundstendenser. Her anvendes især litteratur af sociologen Anthony Giddens, samt den tidligere rektor for Biblioteksskolen/Det informationsvidenskabelige Akademi Lars Qvortrup. Side 6 af 86

8 Dette er gjort for at opnå forståelse for det samfund, som biblioteket er en del af, og derfor må agere i forhold til. Endvidere er bogen Målgruppeanalyse: lær din målgruppe at kende, bl.a. anvendt i forbindelse med vore målgruppespecifikke markedsføringsforslag Empiri. For at opnå forståelse for de involverede interessenters synspunkter og behov, har vi som nævnt valgt at benytte os af både kvalitative og kvantitative dataindsamlingsmetoder. Det empiriske datamateriale er indsamlet i forbindelse med udviklingen af vort produkt og består dels af; et kvalitativt interview med en bibliotekar på Viborg Hovedbibliotek, interviews og korrespondancer med udvalgte ressourcepersoner, samt en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, foretaget blandt skoleelever/studerende på undervisningsinstitutioner i Viborg og blandt brugerne på Viborg Hovedbibliotek. I det følgende gives en beskrivelse af, hvornår og hvordan de pågældende metoder er anvendt. Desuden argumenteres for valg af netop disse informanter Kvalitative interview. Hvorfor valg af interview: Formålet med det kvalitative interview bliver ofte beskrevet som: indhentning af kvalitative beskrivelser af interviewpersonens livsverden med henblik på fortolkning af deres betydning. 3 Grunden til at vi har valgt at foretage interviews er, at det er en særlig velegnet metode til at undersøge de involverede personernes subjektive forståelse og opfattelser, og give dem mulighed for at uddybe deres eget perspektiv. 4 Frem for alt skulle interviewpersonernes udsagn og erfaringer fungere som en metode, hvorpå vi kunne opnå den fornødne viden, der kunne sætte os i stand til at udvikle kvalificerede bud på, hvorledes Viborg Bibliotekerne kan synliggøre og markedsføre deres e-ressourcer. Det er svært at blive fortrolig med, - og virkelig forstå - undersøgelsesområdet gennem teori alene. Særligt i vores tilfælde, hvor litteratur omkring målrettet formidlingen/markedsføring af bibliotekets e-ressourcer endnu er meget sparsom. Derfor virker kombinationen af relevant teori og praksisoplevelser som en god metode til at opnå den fornødne viden. For at opnå forståelse for Viborg Bibliotekernes søgesystems formåen, har vi valgt at foretage et semistruktureret interview med Viborg Bibliotekernes mediekonsulent Finn Christiansen 5. Ligesom i det strukturerede interview, følger samtalen i det semistrukturerede interview en tematisk defineret in- 3 Kvale. (2003). Kap. 1. s. 19 og Kap. 7. s Kvale, S. (2003). S Før interviewet udformede vi en interviewguide, som angav rækkefølge i interviewet og hjalp til at bevare fokus. Side 7 af 86

9 terviewguide 6. Valg af sidstnævnte interviewform skyldes, at det semistrukturerede interview ikke binder os til udelukkende at stille interviewguidens spørgsmål, men i stedet giver os mulighed for at stille spontane og uforberedte spørgsmål undervejs. Dette er gjort for at få indsigt i, hvilke markedsføringsmuligheder der findes i det virtuelle biblioteksrum. Foruden det semistrukturerede interview, har vi foretaget -interviews med udvalgte og centrale bibliotekarer med erfaring indenfor undersøgelsesområdet 7. Udvalgt er bibliotekar på Vesterbro Bibliotek Lene Madsen, samt bibliotekar på Københavns Hovedbibliotek Lene Bjørn, da disse har stor erfaring indenfor formidling af e-ressourcer. Endvidere har vi foretaget -interviews og korrespondancer med bibliotekarer på Viborg Bibliotekerne, for at opnå de fornødne informationer 8. Valg af e- mail-interviews skyldes især restriktioner på tid, samt afstanden mellem Nordjylland og København Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse. Som et supplement til biblioteksstatistikkernes opgørelse over e-ressourcernes anvendelse, har vi valgt at foretage en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt biblioteksbrugerne. Metoden er valgt, da den giver mulighed for flere svar på kortere tid end ved brug af f.eks. interview. Spørgeskemaet består hovedsageligt af lukkede spørgsmål, hvis formål er at give os en indikation på og forståelse for brugernes kendskab til og brug af Viborg Bibliotekernes e-ressourcer. Grunden til valg af lukkede spørgsmål er, at denne type spørgsmål er lettere analysere og sammenligne på tværs af respondenterne, da alle kan vælge mellem samme svarmuligheder. Det afsluttende spørgsmål er dog af kvalitativ/åben karakter og sigter på at få brugernes input til, hvordan Viborg Bibliotekerne kan markedsføre deres e-ressourcer på en hensigtsmæssig måde. Disse kvalitative tilkendegivelser har endvidere fungeret som en legitimering af vore markedsføringsforslag. Spørgeskemaundersøgelsens resultater er hyppigst anvendt i forbindelse med udformningen af vort produkt. I denne rapport anvendes primært respondenternes kvalitative udsagn. Disse anvendes i forbindelse med afsnit 6, hvor det foreslås at lade brugerundersøgelser, hvor brugerne selv formulere mulige formidlingsformer, danne grundlag for bibliotekernes konkrete markedsføringstiltag Uddeling og returnering af spørgeskemaer. Brugere: uddelt til tilfældigt udvalgte brugere på Viborg Hovedbibliotek (projektstedet) over flere dage og på forskellige tidspunkter i håbet om at medtage alle brugergrupper, der benytter biblioteket på forskellige tidspunkter. Dog har vi bestræbt os på at lade undersøgelsens respondenter omfatte alle aldersgrupper og begge køn. Her blev 104 spørgeskemaer besvaret og returneret på projektstedet. 6 Kruuse. (1999). Kap. 9. s Jf. diverse interview-bilag sidst i rapporten. 8 Jf. i øvrigt diverse interview-bilag, sidst i denne rapport. Side 8 af 86

10 Studerende: uddelt og indsamlet på de undervisningsinstitutioner i Viborg Kommune, der tilkendegav mulighed for deltagelse. Disse var: To 8. klasser på Søndre skole; 50 spørgeskemaer retur. To 9. klasser på Nordre Skole; 37 spørgeskemaer retur, samt to 1. g. klasser på Viborg Amtsgymnasium & HF; 58 spørgeskemaer retur. Samlet antal returnerede spørgeskemaer: Grunden til, at vi har valgt at uddele spørgeskemaer til denne målgruppe skyldes bl.a., at Daglig praksis og undersøgelser bl.a. fra professor, Niels Ole Pors, viser, at studerende udgør en stor del af lånerskaren i de storkøbenhavnske biblioteker 10. Noget lignende formodedes gældende for Viborg Bibliotekerne Metodekritik Ifølge Kruuse skal en stikprøve omfatte en given procentdel af den samlede population for at kunne betragtes som værende repræsentativ 11. I vores foretagne brugerundersøgelse har det desværre ikke været muligt at indsamle det antal besvarelser, som var nødvendig for at undersøgelsen kunne betegnes som repræsentativ. Vi har kun set os i stand til at indsamle 249 af de 383 besvarelser, som det er påkrævet for, at undersøgelsen er repræsentativ 12. Dette skyldes især vanskeligheder ved rekruttering af respondenter til undersøgelsen. Den manglende repræsentativitet går ud over undersøgelsens validitet, og vi kan derfor ikke udlede noget generelt for den samlede population. Dette har dog heller ikke har været projektets ambition. I forhold til spørgeskemaundersøgelsens karakter, er vi efterfølgende blevet klar over, at det ligeledes ville have været hensigtsmæssigt at tillægge den kvalitative del større vægt. Herved kunne vi potentielt have opnået flere brugerudsagn, der efterfølgende kunne anvendes i forbindelse med udvikling af kvalificerede markedsføringstiltag, der ville være relevante for brugerne. 3.4 Afgrænsning og definitioner Afgrænsning. Da vedlagte produkt indeholder konkrete forslag til, hvorledes Viborg Bibliotekerne kan markedsføre/synliggøre deres e-ressourcer, vil indeværende rapport ikke gennemgå, men henvise til disse. Dette gøres grundet opgavens restriktioner på omfang og for at give plads til en diskussion af hvilke forudgående refleksioner og foranstaltninger, der kan gøres forud for markedsføringsforslagene Definitioner. E-ressourcer: I forbindelse med denne opgave anvendes betegnelsen e-ressourcer om databaser og andre services på nettet, f.eks. artikelsamlinger, opslagsværker og lignende, hvor man kan søge information omkring litteratur, musik osv. 9 Jf. i øvrigt diverse bilag omkring statistikker og spørgeskemaundersøgelser sidst i denne rapport. 10 Søndergaard, G. (2008). 11 Kruuse, E. (2005), s Indbyggertallet i Viborg Bibliotekernes betjeningsområde lå pr på Hvis dette regnes for den samlede population, skal der ifølge Kruuse (2005) s , indsamles 383 besvarelse for at undersøgelsen er repræsentativ. Side 9 af 86

11 4. Det postmoderne samfund og biblioteket. (M.S.) I det følgende afsnit gives en karakteristik af det samfund, som biblioteket er en del af, og derfor må agere i forhold til. Dette gøres for at opnå forståelse for, hvilke tendenser der præger nutidens samfund og dets individer. En forståelse der er vigtig, hvis en relevant og bæredygtig udvikling af bibliotekernes forskellige services skal kunne finde sted. Ingen virksomhed eksisterer i et vakuum. Alle virksomheder er i den situation, at de er under stærk indflydelse fra deres omverden, forholdende på markedet, og konkurrencesituationen Følgelig kan en virksomhed ikke planlægge sin fremtidige udvikling, hvis den ikke har en god forståelse for de markedsog konkurrenceforhold, den vil komme til at arbejde under i løbet af sin planlægningsperiode. 13 Overordnet set er folkebiblioteket i dag, blevet en del af det, som den engelske sociolog Anthony Giddens kalder for den refleksive modernitet. 14 Kort sagt; en del af et samfund, som er retningsløst, svært gennemskueligt og komplekst, eller som Lars Qvortrup udtrykker det hyperkomplekst. 15 Begyndelsen til denne nye samfundsform kan spores tilbage til midten af det 20. århundrede, og tog for alvor fart i 1980 erne, hvor samfundet, bl.a. i kraft af informationsteknologiske landvindinger, ændrede karakter fra at være et moderne industrisamfund til et postmoderne videns- og informationssamfund. 16 Et samfund kendetegnet ved at være under konstant forandring og uden faste holdepunkter. En væsentlig årsag til denne samfundsforandring kan ifølge Giddens kædes sammen med den stigende globalisering, som har påvirket såvel politiske, kulturelle, økonomiske og ikke mindst teknologiske arenaer. Særligt er globaliseringen blevet påvirket af den eksplosive udvikling af kommunikationssystemer, vi har været vidne til siden slutningen af 1960 erne. 17 Især Internettets indtog i 1990 er har givet individet en følelse af, at vi lever i en global landsby 18, og at vi hele tiden er forbundet. Dette har bl.a. medført en lang række markante ændringer i den måde vi lever på, og de krav vi stiller til samfundet og tilværelsen. 19 Som tidligere nævnt er et væsentligt karakteristikum ved det postmoderne samfund, en øget grad af refleksivitet og bevidstgørelse på såvel personligt som institutionelt plan 20. Denne øgede refleksivitet 13 Bregendahl, M. et al. (1996). s Jochumsen & Hvenegaard Rasmussen. (2006). s Qvortrup. (1998). s. 30. Hyperkompleks: så kompleks, at den ikke længere kun kan fortolkes ud fra ét princip og at man som individ derfor må forholde sig til flere fortolkninger samtidigt. Der er ikke længere noget fast holdepunkt i tilværelsen. 16 Schreiber & Borlund. (2007). s Giddens. (1999). s Et begreb hentet fra McLuhan: "As electrically contracted, the globe is no more than a village" McLuhan (1999) s Giddens. (1999) s Giddens, A. (1994) + Jochumsen & Hvenegaard Rasmussen. (2006). s. 28. Side 10 af 86

12 er nært forbundet med det Giddens kalder aftraditionalisering af samfundet, og har især haft stor betydning for det postmoderne menneskes måde at agere - og indrette sin tilværelse på. Ifølge Giddens bruges fortidens traditioner kun, hvis de er relevante eller formålstjenlige i forhold til ens livssituation og individualitet. 21 Det positive ved dette er, at vi nu er frisat fra tidligere tiders faste traditioner og dermed i stand til at forme vores egen tilværelse. Dette har dog også omkostninger for det enkelte menneske ved, at det bliver tvunget ud i en evig stillingtagen, da samfundsopfattelsen om at gøre som man traditionelt har gjort, er væk. Dette må betragtes, som en helt naturlig konsekvens i et (hyper)komplekst samfund 22, hvor alt er til forhandling, og der ikke længere kan defineres nogle endegyldige sandheder eller faste holdepunkter at anskue tilværelsen fra. Dette skal dog ikke forstås som, at individet er fortabt under denne nye livs - og samfundsform. For selvom verden er blevet hyperkompleks og omskiftelig, er det individ, som Giddens og Qvortrup beskriver, både refleksivt, viljestærkt og har evner til at orientere sig med. 23 Også på institutionelt niveau, har denne aftraditionalisering sat sine tydelige spor. I forhold til folkebiblioteket kan dette bl.a. ses ved, at man tager udgangspunkt i brugernes behov, hvilket stemmer godt overens med den generelle samfundstendens, hvor individet er i centrum. 24 Denne aftraditionalisering har især sat sine spor i biblioteksformidlingen, hvor udadrettede formidlingsformer og ageren har erstattet tidligere tiders mere passive og neutrale formidling. 25 Overordnet set kan man konstatere, at faktorer som den øgede globalisering, opgør med traditioner mv., har medført fundamentale forandringer for såvel institutioner som individer. Individer, som via disse forandringsprocesser nu selv skal skabe deres identitet. Afslutningsvis er opsummeret karakteristika for det postmoderne samfund og dets individer. Kendetegn og karakteristika. 26 Det postmoderne samfund Hyperkompleksitet. Forandring. Refleksivitet. Diffust, ingen faste løsninger eller holdepunkter. Kontinuerlige/dynamiske processer og udviklinger. Ny samfundsstruktur. Bottom-up-tendenser. Brugeren i centrum. Globalisering, viden, teknologi, netværk. Traditioner opløses traditioner vælges til/fra. Relativisering, fragmentering og pluralisering af viden, sandheden, og videnskaben. Det postmoderne individ Refleksivitet, omstillingsparat, fleksibilitet. Behov for medindflydelse på egne livsbetingelser og på de praksisser man indgår i og selv er en del af. Behov for oplevelser. Læring gennem leg. Fokus på: individets behov, oplevelser. Mangel på traditioner skaber selv traditioner Flydende grænser ml. amatør og professionalisme. 21 Giddens, A Modernitetens forandring, side Et begreb hentet fra Lars Qvortrup. 23 Giddens, A. (1996). s.23, samt Qvortrup (1999). s Udtalelse fra Lars Qvortrup, tidl. rektor ved Danmarks Biblioteksskole (IVA), under foredrag på IVA i Jochumsen & Hvenegaard Rasmussen. (2006). s Skemaet er lavet på baggrund af centrale pointer og karakteristika fra anvendt litteratur om Det postmoderne samfund. Side 11 af 86

13 4.1. Det postmoderne samfund; ændringer i bibliotekets formidlingspraksis. Set i lyset af de samfundsmæssige udviklinger i 1980 erne og overgangen fra det moderne til det postmoderne samfund, kan man også på biblioteket konstatere en bevægelse fra det normative 27 mod det behovsorienterede. En behovsorientering der lige siden har afspejlet sig i bibliotekernes materialevalg, indretning og formidling. Generelt set er biblioteket gået fra at fokusere på materialerne til at fokusere på brugerne. Årsagerne til denne behovsorientering er mangfoldige. Dog skal her fremhæves to overordnede årsager, som jeg mener, er af afgørende betydning. Den første årsag er bibliotekets frisættelse, hvor vi i 1983 går fra statsrefusion og til kommunalt bloktilskud. Dette medførte bl.a. et markant skifte i bibliotekernes formidlingspraksis, hvilket delvist kan ses som en reaktion i forhold til bibliotekernes frisættelse, men også en opfattelse af de mangfoldige behovs legitimitet. 28 Den anden årsag, jeg vil fremhæve, skal ligeledes hentes fra 1980 erne, hvor bibliotekets kamp for myndiggørelse af befolkningen var forbi 29. Visionen om dannelsen af det socialt og demokratisk reflekterende individ, der hidtil havde været den drivende kraft i folkebibliotekernes grundlag og formidlingspraksis, var nu indfriet. I forhold til folkebibliotekernes formidling har dette nødvendiggjort en redefinering og fornyelse af dets formidlingspraksis, hvis det skal bevare sin legitimitet/berettigelse og samfundsmæssige relevans fremover. Resultaterne af denne redefinering og fornyelse kan bl.a. ses i form af den behovs - og oplevelsesbaserede formidlingspraksis vi er vidne til i dag i mange danske folkebiblioteker. Denne tendens til læring gennem leg og oplevelser er ligeledes et gennemgående træk ved vore idékatalogers markedsføringsforslag. Disse forslag har grobund i brugernes behov for appellerende services samt oplevelsesøkonomiens credo: At bruge oplevelser som et middel til at skabe øget vækst. 30 Fokus i dagens biblioteksformidling ligger altså på brugerne og deres behov for oplevelser og hensyntagen til mig og min individualitet. Derfor må biblioteket til stadighed arbejde på at forbedre de individ og behovsorienterede formidlingsstrategier Dette fordrer især en styrkelse af bibliotekarernes kompetencer, og den evne til refleksivitet der kendetegner det dannede, postmoderne individ Normativ formidling: Forvaltet kultur- og vidensopfattelse. 28 Emerek. (1990). s Kjær. (2006). I: Emerek et al.(2006). S Fihl Jeppesen. (2002). S Emerek. (2001). s Juncker. (2006). I: Emerek et al.(2006). s Hummelshøj og Nielsen. (2007). s Lauersen, C. (Red.). (2010). side Qvortrup. (1999). s. 12. Side 12 af 86

14 For at styrke formidlingen må kulturformidlerne derfor blive bedre til at reflektere mere over hvilke formidlingsstrategier de vælger, hvorfor de vælger disse strategier, hvordan strategierne udfolder sig i praksis, og hvilke konsekvenser de valgte strategier har i forhold til både institutionen, budskaberne og brugerne. 32 Disse refleksioner, mener jeg, vil hjælpe bibliotekerne til at opnå en bæredygtig kulturformidling og styrke deres legitimeringsgrundlag i såvel nu - som fremtidens samfund. I et senere afsnit vil vi give eksempler på, hvorledes biblioteket, gennem refleksion og hensigtsmæssig (markedsførings)planlægning, kan udvikle formidlingstiltag, der vil være i stand til at opfylde brugerens såvel som bibliotekets behov. 5. Formidling & Markedsføring. (M.S.) Dette afsnit har til formål, at diskuteres to af projektets nøgle-begreber; formidling og markedsføring Formidling. Formidlingsbegrebet er et af de begreber, der ofte har givet anledning til stor uenighed og usikkerhed, når det gælder om en egentlig indholdsudfyldelse 33. Begrebet formidling er et af de begreber, som falder ind under kategorien Essentially contested concept. Disse er begreber, som er internt komplekse, dvs. har flere dimensioner og er åbne for fortolkning 34. Vi ser os heller ikke i stand til at kunne redegøre for formidlingsbegrebet på en fyldestgørende måde, hvilket også ligger uden for denne rapports formåen. Vi vil derfor benytte os af Nudansk Ordbogs definition, ifølge hvilken det betyder; at forsøge at viderebringe noget ved at fungere som forbindelsesled. 35 I forbindelse med bibliotekets formidling, skal her fremhæves to overordnede formidlingstyper. Direkte formidling: Bibliotekspersonalets direkte kommunikation med brugerne. Dette kan bl.a. være i form af inspiration til læsning eller booktalks, hvor bibliotekarens engagement og evne til at skabe tillid er afgørende. Indirekte formidling: Bibliotekets bestræbelser for at tilgængeliggøre dets samlinger. Det vigtige her er; Kommunikationen, hvor formålet er at formidle bibliotekets aktiviteter og samlinger, og inspirere til brugen af disse. Denne kommunikation kan bl.a. foregå via bibliotekets hjemmeside ved at sætte fokus på aktuelle emner og tilgængeliggøre linksamlinger. 32 Drotner. (2006).s Understøttes af Gudiksen. (2005). s Hummelshøj og Nielsen. (2007). s Drotner. (2006). S Gudiksen. (2005). S Politikens Nudansk Ordbog. (2005). S Side 13 af 86

15 Bibliotekernes hjemmesider er derfor et vigtigt redskab til at skabe forbindelse mellem de fysiske samlinger og virtuelle net-ressourcer 36. I udformningen af vores projekt har vi ladet os inspirere af de mange muligheder, der ligger i den indirekte formidling. Vi vælger derfor at fokusere på denne formidlingstype, da dette er mest relevant i forhold til opgavens problemstilling. Nedenstående skema viser dels eksempler på, hvad indirekte formidling dækker over. Desuden ses et udvalg af vore idékatalogers konkrete, markedsføringsforslag. Overordnede eksempler på indirekte formidling Vore konkrete eksempler på indirekte formidling Arkitektur og rum, herunder indretning, fysisk opstilling. Reklame for e-ressourcer i det fysiske rum. (f.eks. DK5) Visualisering, udsmykning og udstillinger. Fælles udstilling af e-ressourcer og fysiske materialer Brugerrettede tryksager. (f.eks. brochurer) Brochurer, bogmærker og plakater om e-ressourcer Bibliotekets hjemmeside Tilbud om bl.a. Månedens e-ressource. Netmedieret formidling; eks. ressourceguides. Synliggøre af e-ressourcer på bibliotekets hjemmeside. Udadrettede formidlingsaktiviteter (radio, aviser mm.) Formidling af e-ressourcer via aviser, storskærme mv. Web 2.0 (sociale teknologier) Oplevelsesbaserede events, arrangementer, og temadage med fokus på e-ressourcer 5.2. Markedsføring. Som det fremgår af bl.a. projektplanen, har formålet med vort erhvervsrelaterede projekt været at udvikle idékataloger indeholdende forslag til, hvorledes Viborg Bibliotekerne kan udbrede kendskabet til og øge brugen af deres e-ressourcer. Kort sagt, har Viborg Bibliotekerne bedt os om at foreslå mulige formidlingsveje hvorigennem den føromtalte usynlighedsproblematik potentielt kan løses. I denne forbindelse blev det hurtigt klart for os, at vi måtte søge inspiration i forskellige markedsføringsstrategier og teorier for at kunne give et kvalificeret bud på et løsningsforslag. Selvom markedsføring af folkebiblioteket og dets services er et særdeles vigtigt område, er litteratur om emnet stadig meget sparsom. Indtil dette ændres, mener vi, at bibliotekerne med fordel kan hente inspiration i det omgivende samfunds/markeds salgstricks og virkemidler Om markedsføringsbegrebet. Ligesom det føromtalte formidlingsbegreb, er markedsføringsbegrebet heller ikke noget entydigt begreb. Det er en bred betegnelse for alle de aktiviteter, en virksomhed (herunder et bibliotek) kan foretage for at formidle en idé, et produkt eller, som i vores tilfælde, en serviceydelse videre til kunden eller brugeren 37. Ifølge den amerikanske markedsførings guru Philip Kotler defineres markedsføring typisk som; the task of creating, promoting, and delivering goods and services to consumers Kjær. (2006). I: Emerek et al. (2006). S Kotler, P. (2000), s Kotler, P. (2000), s. 28. Side 14 af 86

16 For at sige det præcist dækker betegnelsen/begrebet markedsføring over de forskellige aktiviteter virksomheden (biblioteket) foretager i håb om at afsætte deres produkt til de potentielle kunder. Aktiviteterne er f.eks.; produktplanlægning, markedsundersøgelse, produktudvikling, reklame osv. Når vi i denne forbindelse taler om et produkt, skal det derfor forstås i bredest mulig forstand som; A product is anything that can be offered to a market to satisfy a want or need. Products that are marketed include: physical goods, services, experiences events, organizations, information, and ideas. 39 Dette konkretiseres under punktet Markedsføringsplan. Ideen med denne plan er, at biblioteket gennem en veltilrettelagt markedsføringsstrategi forhåbentligt kan nå de mål, de har sat sig. Goals indicate what a business unit wants to achieve; strategy is a game plan for getting there 40. The marketing strategy; presents the broad marketing approach that will be used to achieve the plan s objectives Hybride formidlings- og markedsføringsveje. Et gennemgående element i mange af vore markedsføringsforslag er ønsket om, at formidling af e- ressourcer skal foregå under hensyntagen til Bibliotekslovens krav om ligestilling af fysiske og digitale bibliotekstilbud 42. I den forbindelse har vi bl.a. hentet inspiration i Århus Bibliotekernes tidligere projekt Forvandlingsrum. Grunden til, at vi netop valgte dette projekt som inspiration er, at mange af de konkrete tiltag heri, drejede sig om at synliggøre bibliotekets digitale ressourcer i det fysiske bibliotek. megen information og oplevelse lever deres liv i det digitale rum, men er usynligt i det fysiske bibliotek. Eksponer digitale ressourcer på mindre og større skærme og på vægge og gulv, gerne i sammenhæng med emne-beslægtede fysiske materialer 43. Som det fremgår af vore idékatalogers markedsføringsforslag, handler disse især om at hive e- ressourcerne ud af det usynlige virtuelle biblioteksrum, og ud i det fysiske biblioteksrum. Desuden har vi lagt stor vægt på at præsentere/formidle e-ressourcerne sammen med de fysiske biblioteksmaterialer med emnemæssigt tilhørsforhold til den eller de pågældende e-ressourcer. Dette er gjort i håb om at skabe en meningsfyldt og naturlig sammenhæng mellem bibliotekets forskellige medier og gøres bl.a. ved at placere informationsmateriale blandt bibliotekets fysiske materialer. Desuden synliggøres e-ressourcerne i det fysiske rum ved brug af forskellige oplevelsesbaserede events der forhåbentligt vil tiltrække et bedt publikum. 39 Kotler, P. (2000), s Kotler, P. (2000), s Kotler, P. (2000), s Jf. Folketinget. Lov nr. 340 af 17. maj I: Warrer Bertelsen, E. (red.). Lov om biblioteksvirksomhed (s. 9-15). 43 Århus Kommunes Biblioteker. (2007). Forvandlingsrum: En rapport om formidlingsformer i det fysiske rum, s. 8. Side 15 af 86

17 Alt dette gøres for at imødekomme brugernes behov for lettilgængelig information på en tidssvarende, hensigtsmæssig og appellerende måde. Ofte har brugerne travlt eller kommer med et andet formål, hvorfor formidlingen skal være præcis, visuelt tilgængelig og gerne overraskende. 44 Med baggrund i bl.a. det postmoderne samfunds tendenser og den såkaldte affordance -teoris grundlæggende ideer, har vi forsøgt at kvalificere markedsføringsforslagene, så de både er i stand til at skabe brugspotentiale og imødekomme de forskellige interessenters behov 45. Ifølge Björneborn skaber biblioteket affordances (brugspotentialer), ved at eksponere materialer på en indbydende måde 46. Det er netop dét, vi har forsøgt at efterkomme i vore markedsføringsforslag; at præsentere og eksponere e-ressourcerne på en indbydende og oplevelsesbaseret måde, der samtidig viser e-ressourcernes relevans og sammenhæng med de fysiske materialer. Refleksioner omkring ovenstående tematikker, ser vi som et vigtigt aspekt for en vellykket og bæredygtig synliggørelse af bibliotekets e-ressourcer. I det hele taget er selve refleksions- og planlægningsfasen et afgørende fundament, hvorpå kommende markedsføringskampagner kan bygges. I det følgende afsnit diskuteres, hvorledes refleksioner over gældende samfundstendenser, samt brugernes behovstilkendegivelser kan være en vej ud af e-ressourcernes usynlighedsproblematik. 6. Samfunds tendenser og brugerundersøgelser - en løsningsmodel. (M.S.) Som tidligere nævnt ligger fokus i dagens folkebibliotek på det postmoderne samfunds (for)bruger, deres behov og ønsker. Uanset om dette clasher med folkebibliotekets oprindelige idégrundlag, er det et uomtvisteligt faktum, der dog sagtens kan fungere til bibliotekets fordel i forbindelse med udviklingen af hensigtsmæssige og effektive formidlingsformer. Vort forslag til hvorledes Viborg Bibliotekerne kan synliggøre/markedsføre, og dermed øge kendskabet til deres e-ressourcer, er derfor meget enkelt; Spørg brugerne selv, hvordan de mener, at biblioteket kan synliggøre deres e-ressourcer. Spørg brugerne selv, hvad der skulle til for, at de ville lægge mærke til dem og benytte dem. For hvem ved vel bedre hvad der vil fange brugernes opmærksomhed end brugerne selv? 44 Århus Kommunes Biblioteker. (2007). Forvandlingsrum: En rapport om formidlingsformer i det fysiske rum, s Ifølge Björneborn svarer affordances til de brugspotentialer og handlemuligheder, som et fysisk eller digitalt informationsrums indretning og design tilbyder brugere i relation til adfærd, brug og oplevelser. Björneborn, L. (2008). 46 Björneborn, L. (2008). S. 46. Side 16 af 86

18 Det var netop dét, der var formålet med den spørgeskemaundersøgelse, som vi foretog i forbindelse med udviklingen af vores idékatalogers markedsføringsforslag. Markedsføringsforslag, der skal inspirere Viborg Bibliotekerne til, hvorledes de kan løses e-ressourcernes usynlighedsproblematik gennem oplevelsesbaserede, fysiske, manifestationer af de digitale biblioteksservices. Som det fremgår af vore undersøgelsesresultater, bekræftes Viborg Bibliotekernes egne statistikker 47 og praksiserfaringer mht. e-ressourcernes lave anvendelsestal 48. For at skabe et relevant og kvalificeret bud på hvorledes e-ressourcerne kan synliggøres, valgte vi derfor at spørge brugerne selv, hvad der skal til for, at de vil lægge mærke til e-ressourcerne. Brugernes konkrete forslag til hvorledes Viborg Bibliotekerne kan synliggøre og markedsføre deres e- ressourcer er nævnt i både produktet og i diverse bilag 49. Af denne årsag, samt restriktioner på rapportens omfang, vil vi ikke gå i detaljer med disse her, men blot fremhæve nogle af de forslag, der gik igen i flere af brugernes kommentarer. Hyppige forslag lød som følgende: Ved at fortælle det!, Det er svært at finde noget på nettet hvis man ikke kender det Jeg vil gerne bruge dem, men ved ikke hvordan. Sæt plakater eller noget op på skolen. Mere synlige links på hjemmesiden. De burde informere os om det ved alle lejligheder, som har noget med biblioteket at gøre Kan evt. komme i Viborg Nyt Gør det lettere synligt på Google, når man søger om et emne Endnu en vigtig pointe, der åbenbarer sig i disse udsagn, er, vigtigheden i, at budskabet bringes ud til det sted, brugerne befinder sig her og nu og dermed kan have sin relevans og anvendelighed. Brugerne vil have budskabet bragt, eller rettere sagt serveret, gennem de kanaler de bruger når de bruger dem. F.eks. mente de studerende, at plakater og information på skolen samt reklamer på Google, ville være effektive i forhold til synliggørelse og brug af e-ressourcer. Det lidt ældre segment, så lokalaviser som oplagte formidlingssteder, mens de IT-kyndige brugere mente, at Bibliotekets hjemmeside og storskærme ville fange deres opmærksomhed. Kort sagt anbefaler vi, at budskabet bringes ud til brugeren, uanset hvor denne befinder sig lige nu. Med baggrund i de ovenfornævnte faktorer valgte vi derfor at basere idékatalogernes markedsføringsforslag på følgende elementer: 47 Jf. bilag 9: Biblioteksstatistik og respondentantal. 48 Jf. bilag 12, 14, 16 og 18 for oversigt over brugernes statistiske svarfordeling. 49 Jf. det vedlagte produkt (idékatalogerne), samt bilag 13, 15, 17 og 19 Side 17 af 86

19 Gældende/aktuelle samfunds tendenser. Brugernes egne forslag til hvorledes Viborg Bibliotekerne kan synliggøre deres e-ressourcer. Eksisterende, tidligere afprøvede, sammenlignelige og bevist effektfulde formidlingstiltag. Generelle og virkningsfulde markedsføringsstrategier, Samt egne kreative ideer. Vi anbefaler derfor, at der før den kommende e-ressourcekampagne foretages forskellige bruger- og markedsanalyser. Gennem dette har Viborg Bibliotekerne mulighed for at opnå forståelse for brugernes behov, adfærd og ønsker. Resultaterne herfra skal efterfølgende fungere som det fundament, hvorpå bæredygtige og kvalificerede markedsføringsstrategier og ideer skal bygges. Som en hjælp til at strukturer forløbet foreslår vi, at der lægges en arbejdsplan over hele markedsførings perioden. Denne skal sikre realiseringen af det fastsatte mål og kan f.eks. indeholde; ønsket effekt af forløbet, konkrete tidspunkter og deadlines, dataindsamlingsmetoder, budget, evalueringsmøder osv. Det overordnede mål for Viborg Bibliotekerne kan her være, at belyse brugernes anvendelse af de udbudte e-ressourcer og at undersøge, hvorvidt de finder disse relevante. I det følgende afsnit vil disse analyser og strategier udfoldes yderligere. 7. Strategisk og taktisk markedsføringsplanlægning. (J.M.) Virksomheder og institutioner befinder sig i dag i en turbulent tid, som bærer præg af budgetnedskæringer, øget konkurrence, og som i Viborg Bibliotekernes tilfælde en manglende brug af deres e- ressourcer. Denne manglende brug har foranlediget et ønske om en større synliggørelse gennem en markedsføringskampagne. Denne markedsføringskampagne skal bygges på grundlaget af de resultater som den foreslåede brugerundersøgelse i forrige afsnit vil klarlægge men også på en basis af strategisk og taktisk markedsføring Strategiske planlægning. Denne strategiske planlægning har til formål, at behandle informationer og fakta, der er med til at sikre, at en virksomheds potentialer og styrker identificeres og udnyttes bedst muligt. Dette sker gennem anvendelsen af forskellige systematiske analyser af den enkelte virksomhed med henblik på at identificere idégrundlag, målsætning samt kernestrategi. I den forbindelse kan bibliotekerne bl.a. lave en Side 18 af 86

20 SWOT-analyse, samt en virksomhedsplan hvorunder divisions- og funktionsstrategier udarbejdes. 50 Af de mange analyser som den strategiske planlægning indbefatter, har vi valgt at fremhæve SWOTanalysen, da denne må betegnes som et grundlæggende element, men også da vi mener at bl.a. denne vil kunne bidrage med megen indsigt og viden som vil være brugbar i den kommende kampagne SWOT-analyse SWOT-analysen 51 eller situationsanalysen, som denne også betegnes, er et redskab/en metode, som anvendes til at skabe struktur i, og overblik over, en given virksomheds/institutions styrke- og konkurrencesituation 52. Analysen er rimelig enkel, idet man forsøger at anvende sine erfaringer og ekspertise til at fastslå, hvilke indre hhv. stærke og svage sider Viborg Bibliotekernes markedsføring af e- ressourcerne har, samt hvilke ydre muligheder og udfordringer, der eksisterer. SWOT-analysen giver derfor et overblik over markedsføringens status og et solidt grundlag at bygge fremtidige markedsførings strategier og tiltag ud fra. Foretagelsen af en SWOT-analyse er relevant i de situationer, hvor en virksomhed/institution ønsker at foretage en ændring. Det være sig f.eks. indvinding på et nyt marked eller lancering af nye produkter på henholdsvis velkendte- men også nye markeder 53. Vi finder det derfor relevant, at biblioteket foretager en SWOT-analyse, inden de påbegynder en markedsføringskampagne for deres e-ressourcer. Denne SWOT-analyse vil kunne bidrage til at synliggøre, hvilke interne styrker de kan drage fordel af i deres kampagne, men også hvilke eksterne områder de kunne have udbytte af at rette deres markedsføringskampagne mod. Vi har nedenfor indsat vores bud på, hvorledes denne kunne se ud. Internt Eksternt Styrker 1. Fordybelse 2. For alle 3. Gratis/ikke kommercielt 4. Tid 5. Personalet 6. Rummelighed Muligheder 14. Internet 15. Inddragelse af brugeren som medspiller 16. Differentiering: brugere, medier, tilbud 17. Unikke tilbud 18. Det hele samlet et sted 19. Sortering 20. Vidensgenerering 21. Partnerskab Svagheder 7. Åbningstider 8. Stille 9. Image 10. Kedeligt/stivnet 11. Lukkethed/introvert 12. Indretning 13. Fagudtryk Trusler 22. Internet/Google 23. Bogcaféer 24. Museer 25. Kulturhuse 26. Økonomi 27. Overload 28. (skoler) 50 Bregendahl, M. et al. (1996). s SWOT er en forkortelse af Strengths, Weaknesses, Opportunities, Threats. 52 Bregendahl, M. et al. (1996). S Bregendahl, M. et al. (1996). S 106 Side 19 af 86

21 7.2 Taktisk markedsføring. Den taktiske markedsføring eller markedsføringsplanen som denne også benævnes, har til formål at hjælpe virksomheden/institutionen til at tænke struktureret på, hvorledes denne vil markedsføre og sælge deres ydelser eller produkter, og hvordan virksomheden vil føre sin strategi ud i livet 54. Man kan med andre ord sige, at markedsføringsplanen indebærer den endelige fastlæggelse og planlægning omkring de enkelte handlingsparametre i den markedsbearbejdende indsats, gennemførelsen med inddragelse af tidsplan og budget samt kontrol og overvågning. Ligesom den strategiske planlægning medfører markedsføringsplanen brugen af adskillige forskellige analyser så som f.eks. en behovsanalyse. Herudover består markedsføringsplanen af mange forskellige faktorer og områder end de få nævnte ovenfor. I alt består denne markedsføringsplan af 14 områder/punkter som virksomheden/institutionen skal omkring. Disse 14 områder/punkter er oplistet nedenfor 55. Markedsføringsplan 29. Produktet 8. Mærke-/produktprofil 30. Konkurrencesituation 9. Produktfordele 31. Målsætning 10. Budskab 32. Budget 11. Media/formidlingsveje 33. Aktivitets- og tidsplan 12. Promotion 34. Målgruppe 13. PR 35. Behovssituation 14. Resultatkontrol Vi har ud fra ovenstående udvalgt nogle få punkter, hvortil vi nedenfor har søgt at fremkomme med forslag til, hvad der kan inddrages under disse punkter. En udarbejdelse af den endelige markedsføringsplan har vi på ingen måde haft mulighed for at foretage, da vi ikke har de nødvendige oplysninger eller forudsætninger for at kunne gøre dette. Udarbejdelsen af den endelige markedsføringsplan tilfalder Viborg Bibliotekerne Produkt Som nævnt under punkt 5.2. defineres begrebet produkt meget bredt. Bl.a. dækker det over de services en given virksomhed udbyder. Dette gør sig gældende i forhold til Viborg Bibliotekernes kommende markedsføringskampagne, hvor det er en service som bibliotekerne tilbyder kommunens brugere, man søger at markedsføre. Viborg Bibliotekerne ønsker at markedsføre deres e-ressourcer, som er en række databaser, portaler og hjemmesider indeholdende fuldtekstartikler, linksamlinger, forfatterbiografier men også film, musik og e-bøger. 54 Bregendahl, M. et al. (1996). S Bregendahl, M. et al. (1996). S Side 20 af 86

22 7.2.2 Målsætning Viborg Bibliotekernes formål med deres kommende markedsføringskampagne er, at synliggøre og fremme brugen af deres e-ressourcer, men også at opretholde og fastholde denne synlighed og brug således, at de ressourcer der bruges på indkøb af licenser ikke er spildte Målgruppe Ved udarbejdelsen af en markedsføringsplan, er definitionen af én eller flere målgrupper, en vigtig faktor. Markedsføringskampagner er omkostelige processer, hvor det er afgørende at anvende de afsatte økonomiske midler optimalt og fornuftigt. Det anses derfor som afgørende, at målgruppen defineres så præcist som muligt. Viborg bibliotekerne er gennem deres virke og status som kulturinstitution forpligtiget til at formidle så bredt som muligt, hvilket ikke umiddelbart skaber de bedste forudsætninger for en snæver, målgruppespecifik, markedsføringskampagne. Denne brede fokusering udelukker dog på ingen måde muligheden for en fokusering på mindre målgrupper/segmenter, når blot man formår at strukturere og planlægge sin kampagne således, at den bredde generelle brugergruppe ikke forglemmes og udelukkes i kampagnen. Ved at tilrettelægge sin kampagne således, at en fokusering på mindre segmenter også kan finde sted muliggøres det, at kampagnen kan målrettes samt konkretiseres og specificeres bedre. En sådan fokusering har Viborg Bibliotekerne haft for øje, hvilket ses ud fra deres fastsættelse af 2 segmenter; brugerne og de ansatte. Vi mener dog, at der med fordel kan finde en yderligere segmentering sted, en segmentering af bruger-segmentet i f.eks. studerende, historieinteresserede osv. Denne yderlige og dybere segmentering, har vi søgt at inddrage i vores produkt til Viborg Bibliotekerne i form af bl.a. udarbejdelsen af målgruppe-specifikke brochurer mv Behovssituation Som én del af markedsføringsplanen er det vigtigt, at der fra Viborg Bibliotekernes side foretages en behovsanalyse med henblik på at få klarlagt eventuelle behov fra brugernes samt personalets side. Disse behov kan benyttes som en rød tråd i markedsføringskampagnen og danne grundlag for udarbejdelsen af mere konkrete og specifikke markedsføringsforslag, der kan bevidstgøre brugerne og personalet om deres behov og fremhæve e-ressourcerne som en kompetent løsning til dækkelse af disse behov. Det er vigtigt at påpege, at behovssituationen givetvis er forskellige, segmenterne imellem, og man derfor skal være indstillet på, at der ikke kan udarbejdes en enkelt og endegyldig skabelon/løsning til dækkelsen af alle behovene. Disse forskellige behov mener vi desuden understreger vigtigheden og nødvendigheden af segmentering. Det bør sluttelig bemærkes, at behov i høj grad er situationsbetinget, og det derfor ændre sig løbende. Side 21 af 86

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Aftagerpanelundersøgelser på. Læreruddannelsen UCC BAGGRUNDSNOTAT

Aftagerpanelundersøgelser på. Læreruddannelsen UCC BAGGRUNDSNOTAT BAGGRUNDSNOTAT Aftagerpanelundersøgelser på Læreruddannelsen UCC AFTAGERPANELUNDERSØGELSERNES FORMÅL Aftagerpanelundersøgelserne giver på systematisk vis uddannelserne viden om aftageres vurderinger af

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Afsætning A hhx, august 2017

Afsætning A hhx, august 2017 Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Sorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser

Sorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser Sorø Kommune Strategi for Sorø Bibliotek 2016-2019 2019 Sorø Bibliotek er et traditionelt folkebibliotek med to afdelinger beliggende i historiske bygninger i henholdsvis Sorø Bymidte og Dianalund. Begge

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

Horsens Kommunes biblioteksstrategi. Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum

Horsens Kommunes biblioteksstrategi. Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum Horsens Kommunes biblioteksstrategi Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum Indledning Det moderne folkebibliotek navigerer i et komplekst og digitaliseret samfund. Det er under konstant udvikling

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Projektplan BILAG 1. Målbeskrivelse

Projektplan BILAG 1. Målbeskrivelse BILAG 1 Projektplan Målbeskrivelse Problemfelt og problemstilling - hvilken type behov er opstillet fra projektstedet, og i hvilket fagligt område befinder dette sig indenfor. Formålet for dette projekt

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

BILAG 2. Produkt. 1. Rapporten. Til Køgebibliotekerne. Fra min projektplan er der skrevet omkring produktet til KøgeBibliotekerne:

BILAG 2. Produkt. 1. Rapporten. Til Køgebibliotekerne. Fra min projektplan er der skrevet omkring produktet til KøgeBibliotekerne: BILAG 2 Produkt Til Køgebibliotekerne Fra min projektplan er der skrevet omkring produktet til KøgeBibliotekerne: Der er i projektets beskrivelse blevet fastlagt, at der afleveres en rapport over nytten

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Automatisk Guitartuner. Der skal foretages desk research såvel som field research.

Automatisk Guitartuner. Der skal foretages desk research såvel som field research. Markedsundersøgelse Metode Der skal foretages desk research såvel som field research. o Hovedvægten vil blive lagt på desk research til at skaffe alle nødvendige oplysninger. o Det vil blive suppleret

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK OPGAVEN FORMÅL Opgavens formål er at fastlægge en formidlingsstrategi, der sikrer at: - bibliotekernes digitale tjenester opnår øget kendskab

Læs mere

Københavns Bibliotekers kerneopgave er at skabe ivrige læsere, kritiske kulturforbrugere og engagerede borgere.

Københavns Bibliotekers kerneopgave er at skabe ivrige læsere, kritiske kulturforbrugere og engagerede borgere. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Biblioteksudvikling og Hovedbiblioteket NOTAT 16. januar 2019 Kerneopgave, mål, fokusområder, indsatser og greb i en ny biblioteksplan Københavns Bibliotekers

Læs mere

Hvordan bruger de unge folkebiblioteket fysisk og digitalt

Hvordan bruger de unge folkebiblioteket fysisk og digitalt Hvordan bruger de unge folkebiblioteket fysisk og digitalt Adfærd, betydning, interesser & forventninger Lotte Hviid Dhyrbye Tænketanken Fremtidens Biblioteker Befolkningens biblioteksbrug eller mangel

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Hørsholm Bibliotek i Kulturhus Trommen

Hørsholm Bibliotek i Kulturhus Trommen Hørsholm Bibliotek i Kulturhus Trommen Åbningstider: Alle dage kl. 8 22. Betjening man. fre. fra kl. 11-18 og lørdag 10-14 Folkebibliotekernes formål og virksomhed 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook.

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. FACEBOOK MARKETING Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. Hvorfor skal jeg bruge Facebook Marketing? Mange virksomheder spørger sig selv dette spørgsmål. Men de skal

Læs mere

Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik

Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 20. august 2014 SUF 2014: Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 1 Indhold 1. Indledning og baggrund... 3 1.2. Baggrund... 3 Kort om undersøgelsens metode... 4 2. Hovedkonklusioner...

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne Lene Østergaard tlf. 97 32 07 15 Vivi Bundgaard tlf. 97 37 16 11

Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne Lene Østergaard tlf. 97 32 07 15 Vivi Bundgaard tlf. 97 37 16 11 S W O T Strengths / styrker Weaknesses / svagheder Opportunities / muligheder Threats / trusler Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne Lene Østergaard tlf. 97 32 07 15 Vivi Bundgaard tlf. 97 37 16 11 SWOT analyse

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram

Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram Film - Få fuldt udbytte af biblioteket Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram Maj 2010 Projektleder: Sonja Ibach Nissen sin-kultur@aalborg.dk Se filmen:

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2018.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2018. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer E-mailadresse Hold Handelsgymnasiet Ribe HHX Afsætning

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Den Kompetente Region

Den Kompetente Region Den Kompetente Region Strategiarbejde for Roskildes Centralbiblioteksområde (Region Sjælland & Bornholm) 2010-2013 Centralbibliotekernes vision er at styrke de muligheder, folkebibliotekerne har for at

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Bibliotekspolitik 2011-2014 for Hjørring Kommune Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Når 1,3 mio. danskere har svage læse- og regnefærdigheder, og når ca. 2 mio. ikke har

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

Marie Bysted-Sandberg - Center for Virksomhedskommunikation Anna Karina Kjeldsen - Center for Museologi Aarhus Universitet

Marie Bysted-Sandberg - Center for Virksomhedskommunikation Anna Karina Kjeldsen - Center for Museologi Aarhus Universitet Strategisk t kommunikation i den danske museumsverden 2008 Marie Bysted-Sandberg - Center for Virksomhedskommunikation Anna Karina Kjeldsen - Center for Museologi Aarhus Universitet Forskningsundersøgelse

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2016 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2016 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hhx Afsætning B Julie

Læs mere

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser. Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Aabenraa Kommunes. Bibliotekspolitik. Biblioteket i videnssamfundet

Aabenraa Kommunes. Bibliotekspolitik. Biblioteket i videnssamfundet Aabenraa Kommunes Bibliotekspolitik Biblioteket i videnssamfundet Biblioteket gennemløber i disse år den største forandring i 50 år. Det gælder rammevilkår, indholdselementer, faglige kompetencer og service.

Læs mere

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Potentielle temaer for centralbibliotekets kompetenceudvikling 2020

Potentielle temaer for centralbibliotekets kompetenceudvikling 2020 Potentielle temaer for centralbibliotekets kompetenceudvikling 2020 På biblioteksledermødet den 4. oktober 2019 skal vi bruge en del af mødet på at arbejde med mulige temaer for centralbibliotekets kompetenceudviklingsindsats

Læs mere

BIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket.

BIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket. Varde kommunes BIBLIOTEKSPOLITIK BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket. Rådhusstræde 2 6800 Varde Tlf. 7522 1088 www.vardebib.dk Forord

Læs mere

OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen

OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen Folkebibliotekerne i vidensamfundet OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen Udvalget anbefaler, at biblioteket arbejder

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

INDHOLD. Baggrund 2 Værktøjet 5 Workshoppen 9 Resultaterne 11 Udbredelse 17 Medieomtale 18

INDHOLD. Baggrund 2 Værktøjet 5 Workshoppen 9 Resultaterne 11 Udbredelse 17 Medieomtale 18 PROJEKTRAPPORT INDHOLD Baggrund 2 Værktøjet 5 Workshoppen 9 Resultaterne 11 Udbredelse 17 Medieomtale 18 Projektet er blevet til i samarbejde mellem bibliotekerne i København, Silkeborg og Billund og Center

Læs mere

Danmarks Biblioteksskole

Danmarks Biblioteksskole Danmarks Biblioteksskole 30. september 2009 1 Projektplan Målbeskrivelse: Køgebibliotekerne består af et hovedbibliotek samt fem lokalbiblioteker hvoraf to af disse er af lidt mindre størrelse. Igennem

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

ATeksamensopgaven januar 2018 / MG

ATeksamensopgaven januar 2018 / MG ATeksamensopgaven 2018 januar 2018 / MG Tidsplan Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 5 Offentliggørelse Introduktion Vejledning i valg af sag og fag 6 Arbejd selv Vejledning i valg af sag og fag 7

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Udviklingsstrategi år 2009

Udviklingsstrategi år 2009 Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige

Læs mere

Kursusforløb: Sæt kunden i centrum

Kursusforløb: Sæt kunden i centrum Kursusforløb: Sæt kunden i centrum Kursusforløbet Sæt kunden i centrum - hvorfor deltage? Kursusforløbet Sæt kunden i centrum, som Dansk Erhverv arrangerer i samarbejde med Networked Business Initiative

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2016.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2016. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer E-mailadresse Hold Handelsgymnasiet Ribe HHX Afsætning

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Almen Studieforberedelse

Almen Studieforberedelse Studentereksamen Forside Opgaven Ressourcerum Almen Studieforberedelse Trailer Vejledning Gammel ordning Print Mandag den 29. januar 2018 gl-stx181-at-29012018 Alternativer ideer til forandring og fornyelse

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater 1.juli 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug. 18/maj 19 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Frederikshavn Handelsskole EUX Afsætning

Læs mere

Læringscentre i Faxe kommune

Læringscentre i Faxe kommune Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.

Læs mere

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Afsluttende konference d. 21. november 2014 Odense Centralbibliotek Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C Kambiz K. Hormoozi Dagsorden: 1. Kort

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE

BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE 1 INDLEDNING Bibliotekspolitikken er udarbejdet under hensyntagen til lovgivning, nationale biblioteksstrategier, Struer Kommunens værdier, kulturpolitik og kulturstrategier.

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2018/2019

STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2018/2019 STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2018/2019 Børns læsning Levende lokalområder Digital dannelse og digital formidling Bibliotekernes fysiske rum 1 STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2018/2019 FIRE STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

Ny undersøgelse: Det digitale bibliotek er blevet en del af danskernes hverdag

Ny undersøgelse: Det digitale bibliotek er blevet en del af danskernes hverdag Pressemeddelelse, 23. april 2017 Ny undersøgelse: Det digitale bibliotek er blevet en del af danskernes hverdag offentliggør i morgen en ny undersøgelse af danskernes digitale biblioteksbrug. Den viser,

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -Bikva Side 1 af 6 BIKVA - modellen )...3 Indledning...3 Metodisk tilgang:...4 Hvordan indsamles data?...4 Hvordan registreres data?...5

Læs mere

TG S KVALITETSSYSTEM

TG S KVALITETSSYSTEM November 2018 TG S KVALITETSSYSTEM TG s kvalitetssystem angiver, hvorledes TG opfylder 2017 bekendtgørelsens krav om fastlæggelse og anvendelse af et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering

Læs mere

DAGPLEJEN SOM TILBUD TIL BØRN I SOCIALT UD- SATTE POSITIONER

DAGPLEJEN SOM TILBUD TIL BØRN I SOCIALT UD- SATTE POSITIONER Til Fagforbundet Fag og Arbejde (FOA) Dokumenttype Rapport Dato Maj, 201 -[Valgfri DET 1 - If no optional KOMMUNALE text is needed then remember to delete PERSPEKTIV the fields.] [Tekst - If no optional

Læs mere

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Indhold: Indledning 2. Kommunikations koncept 3. Design udvikling 4 Skitser Bobbel. Refleksion 6

Indhold: Indledning 2. Kommunikations koncept 3. Design udvikling 4 Skitser Bobbel. Refleksion 6 Indhold: Indledning 2 Kommunikations koncept 3 Design udvikling 4 Skitser Bobbel Refleksion 6 Indledning: I dette projekt var opgaven at fremstille otte plakater, fire i B1 og fire i A3, for en udstilling

Læs mere

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen.

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. 1. Indledning. 1.1. Familieafdelingen. Familieafdelingen i Svendborg Kommune tager sig af sager om børn og unge, der kræver særlig støtte. Familieafdelingen

Læs mere

It didaktik i filosofi

It didaktik i filosofi It didaktik i filosofi Fagdidaktisk kursus i filosofi, tirsdag den 26. november 2013 Plan for oplægget: Generelle it-didaktiske betragtninger IT og filosofi Film om videnskabsteori Hjemmeside om politisk

Læs mere