5DSSRUW IUD DUEHMGVJUXSSHQRPWLOJ QJHOLJKHG WLO IRONHNLUNHQVE\JQLQJHU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "5DSSRUW IUD DUEHMGVJUXSSHQRPWLOJ QJHOLJKHG WLO IRONHNLUNHQVE\JQLQJHU"

Transkript

1 5DSSRUW IUD DUEHMGVJUXSSHQRPWLOJ QJHOLJKHG WLO IRONHNLUNHQVE\JQLQJHU Kirkeministeriet, december 2004

2 ,QGKROGVIRUWHJQHOVH,QGOHGQLQJ 1.1. Baggrund Arbejdsgruppens kommissorium Arbejdsgruppens sammensætning Arbejdsgruppens arbejde Sammenfatning af arbejdsgruppens overvejelser og forslag...3 $UEHMGVJUXSSHQVRYHUYHMHOVHU 2.1. FN s standardregler om lige muligheder for handicappede EU og tilgængelighed for handicappede National lovgivning Regeringens handicappolitik Lovgivningen om folkekirkens kirker, andre bygninger og arealer Beskrivelse af folkekirkens kirker, andre bygninger og arealer DS 3028 om Tilgængelighed for alle og DS 105 om Udearealer for alle Pilotprojekt i Vejle Provsti...10 'DQVN6WDQGDUGP UNHRUGQLQJIRUWLOJ QJHOLJKHG +DQGLFDSSROLWLNRJKDQGOLQJVSODQSnIRONHNLUNHQVRPUnGH 4.1. Målsætning Handlingsplan...13 %LODJ 1

3 ,QGOHGQLQJ %DJJUXQG Kirkeminister Tove Fergo holdt i foråret 2003 møde med repræ sentanter fra Dansk Handicap Forbund vedrørende tilgæ ngelighed til folkekirkens kirkebygninger. I forlæ ngelse heraf tog ministeren initiativ til en undersøgelse af tilgæ ngeligheden for handicappede til folkekirkens kirkebygninger og andre lokaler/bygninger, der tilhører kirkerne. Stiftsøvrighederne blev i denne forbindelse anmodet om at redegøre for, i hvilket omfang tilgæ ngelighed for handicappede er inddraget i de sager, hvori stiftsøvrighederne har godkendelseskompetencen i medfør af den kirkelige lovgivning, jf. lov nr. 454 af 11. juni 1992 om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Stiftsøvrighederne blev endvidere anmodet om at oplyse om konkrete eksempler, hvor tilgæ ngelighedsaspektet er blevet inddraget i f.eks. et bygge/renoveringsprojekt eller lignende. På baggrund af stiftsøvrighedernes tilbagemeldinger samt Dansk Handicap Forbunds erfaringer med tilgæ ngelighedsproblematikken generelt tilrettelagde kirkeministeren i samarbejde med Dansk Handicap Forbund et besøg, der fandt sted den 3. september 2003, til et antal udvalgte kirker og et kirkekontor med henblik på at se på adgangsforhold for handicappede. Kirkeministeren nedsatte herefter i oktober 2003 en arbejdsgruppe, som fik til opgave at udarbejde en handlingsplan for handicappedes adgang til folkekirkens kirker og tilhørende lokaler/bygninger. $UEHMGVJUXSSHQVNRPPLVVRULXP Arbejdsgruppen fik følgende kommissorium: Arbejdsgruppen får til opgave at udarbejde en handicappolitik for det folkekirkelige område, således at folkekirkens bygninger gøres så tilgæ ngelige som muligt for alle. Arbejdsgruppen skal på baggrund af erfaringer på området samt forslag og ideer til hensigtsmæ ssige løsninger af problemer vedrørende tilgæ ngelighed udarbejde en egentlig handlingsplan for tilgæ ngelighed for handicappede på det folkekirkelige område. $UEHMGVJUXSSHQVVDPPHQV WQLQJ Arbejdsgruppen fik følgende sammensæ tning: Provst Leif Arffmann, Danmarks Provsteforening Arkitekt Claus Bjarne Christensen, Dansk Center for Tilgæ ngelighed Arly Dalgaard, Dansk Handicap Forbund, Bygge- og Trafikpolitisk Udvalg Kontorchef Marjun Egholm, Kirkeministeriet (formand) Lena Nielsen, Dansk Handicap Forbund, Bygge- og Trafikpolitisk Udvalg Stiftskontorchef Helle Samson, Foreningen af Stiftsjurister 2

4 Bestyrelsesmedlem Peter Villadsen, Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer I september 2004 indtrådte arkitekt MAA Lars Pedersen, Dansk Center for Tilgæ ngelighed, i arbejdsgruppen. Arkitekt Claus Bjarne Christensen fortsatte sin deltagelse i arbejdsgruppen efter sin fratræ den fra Dansk Center for Tilgæ ngelighed. Sekretariatsfunktionen blev varetaget af ministersekretæ r Liselotte Hartman Schöbel, Kirkeministeriet, overassistent Tatiana Olinch, Kirkeministeriet, samt studentermedhjæ lper Stine Nielsen, Kirkeministeriet. $UEHMGVJUXSSHQVDUEHMGH Arbejdsgruppen har afholdt 4 møder. Herudover er der afholdt et temamøde med deltagelse af kirkegårdskonsulent Mette Fauerskov, overinspektør Michael Andersen, Nationalmuseet, formand Lars Nielsen og sekretariatsleder Ulla Kramer, foreningen Tilgæ ngelighed for Alle. Som led i arbejdsgruppens arbejde er der endvidere gennemført et pilotprojekt ved provst Leif Arffmann som en del af det lovfæ stede provstesyn, jf. lov nr. 454 af 11. juni 1992 om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Ved gennemførelsen af dette pilotprojekt anvendtes anbefalingerne fra DS 3028 om Tilgæ ngelighed for Alle. Arbejdsgruppen har afsluttet sit arbejde i december DPPHQIDWQLQJDIDUEHMGVJUXSSHQVRYHUYHMHOVHURJIRUVODJ Det er arbejdsgruppens opfattelse, at målet er størst mulig tilgæ ngelighed til folkekirkens kirker, andre bygninger og arealer for alle i forhold til, hvad der lokalt er muligt og realiserbart. Arbejdsgruppen foreslår, at tilgæ ngelighedsaspektet bliver understreget ved, at reglerne om syn over folkekirkens kirker og kirkegårde æ ndres, således at tilgæ ngeligheden bliver et af de emner, som skal indgå i syn. Arbejdsgruppen foreslår, at der til støtte for menighedsråd udarbejdes tjeklister på baggrund af Dansk Standards publikationer DS 3028 "Tilgæ ngelighed for alle" (vedr. bygninger) og DS 105 "Udearealer for alle". Arbejdsgruppen henleder desuden opmæ rksomheden på en kommende mæ rkningsordning vedrørende tilgæ ngelighed, som skal udarbejdes af Dansk Standard. Arbejdsgruppen foreslår endelig, at der som led i en handicappolitik på folkekirkens område udarbejdes en handlingsplan med 10 punkter. 3

5 $UEHMGVJUXSSHQVRYHUYHMHOVHU )1 VVWDQGDUGUHJOHURPOLJHPXOLJKHGHUIRUKDQGLFDSSHGH I FN s standardregler om lige muligheder for handicappede, som Danmark tilsluttede sig i 1993, anvendes begrebet handicap om tab eller begræ nsning af muligheder for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. FN s standardregler er imidlertid ikke bindende som en international konvention, men kan betragtes som et muligt redskab for udviklingen af lige muligheder for handicappede. Af FN s standardregler, art. 5, fremgår det blandt andet, at De enkelte lande bør anerkende, at tilgæ ngelighed er altafgørende for opnåelse af lige muligheder i alle områder af samfundet. Herudover opfordrer FN s standardregler, jf. art. 12, de enkelte lande til, at der træ ffes foranstaltninger til handicappedes deltagelse i det religiøse liv i det samfund, de tilhører. De enkelte lande bør således, ifølge standardreglerne, i samråd med de kirkelige myndigheder opfordre til, at der træ ffes foranstaltninger til at udrydde diskrimination og gøre religionsudøvelse tilgæ ngelig for mennesker med handicap. Det er væ sentligt, at alle mennesker, uanset handicap/funktionsnedsæ ttelse, i videst mulig udstræ kning har adgang til folkekirkens kirker og de tilhørende lokaler. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at størst mulig tilgæ ngelighed for alle handicapgrupper er målet i forhold til, hvad der lokalt er muligt og realiserbart. Det er i denne forbindelse et vigtigt aspekt, at mennesker med en funktionsnedsæ ttelse opnår lige muligheder som ikkehandicappede. (8RJWLOJ QJHOLJKHGIRUKDQGLFDSSHGH Det er et af EU s overordnede mål at bidrage til at skabe et samfund, hvor handicappedes deltagelse i samfundet fremmes. Det var således EU, som besluttede at gøre 2003 til Det Europæ iske Handicapår. Kommissionen har udsendt en meddelelse ( KOM(2003) 650) til Rådet, Europa- Parlamentet m.fl., om lige muligheder for handicappede, en europæ isk handlingsplan. Den pågæ ldende meddelelse beskriver de fremadrettede fæ llesskabsinitiativer. Der er tre operationelle mål, der danner grundlag for den foreslåede fremgangsmåde, som er at nå frem til den fulde anvendelse af direktivet om ligebehandling med hensyn til beskæ ftigelse og erhverv, at integrere handicapspørgsmål i højere grad i de relevante fæ llesskabspolitikker og at fremme adgang for alle. Da beskæ ftigelsen, ifølge Kommissionen, er den mest afgørende faktor for social integration, vil den første fase af EU-handlingsplanen om handicap fokusere på, at der skabes de nødvendige betingelser for fremme af handicappedes beskæ ftigelse. 4

6 1DWLRQDOORYJLYQLQJ±5HJHULQJHQVKDQGLFDSSROLWLN I forbindelse med det europæ iske handicapår i 2003 bidrog regeringen med en handicappolitisk handlingsplan indeholdende 25 initiativer. Den overordnede målsæ tning for regeringens handicappolitik er ligevæ rdighed og muligheder for at kunne tilrettelæ gge sin egen tilvæ relse, herunder skal der væ re tilgæ ngelighed til de fysiske omgivelser, og handicappede skal have mulighed for at deltage i det almindelige samfundsliv på lige fod med andre. På tilgæ ngelighedsområdet kan fra regeringens handicappolitiske handlingsplan næ vnes en æ ndring af byggelovgivningen, så der selv ved mindre ombygning og renovering af bygninger skal tæ nkes på tilgæ ngelighed. Byggeloven er æ ndret ved lov nr. 484 af 9. juni Økonomi- og erhvervsministeren kan herefter fastsæ tte regler om, at bygningsreglementets bestemmelser om tilgæ ngelighed skal finde anvendelse ved ombygning og andre forandringer i bestående, offentligt tilgæ ngelig bebyggelse. For at undgå tilfæ lde, hvor udgifterne til etablering af tilgæ ngelighedsforbedringer udgør en uforholdsmæ ssig del af de samlede omkostninger, vil der blive fastsat en græ nse for omkostninger ved tilgæ ngelighedsforbedringer. Endvidere vil der blive fastsat bestemmelser om etablering af niveaufri adgang. Herudover vil regeringen lave en mæ rkningsordning for alle offentlige bygninger. Det er hensigten, at ordningen skal fungere som en slags varedeklaration og handleplan for bedre tilgæ ngelighed til og i eksisterende bygninger og anlæ g. Mæ rkeordningen vil dermed kunne benyttes som informationskilde for personer med handicap. Siden 1977 har der i Bygningsreglementet væ ret bestemmelser om, at bygninger skal indrettes, så der tages hensyn til personer, hvis bevæ gelses- og orienteringsevne er nedsat. I Bygningsreglementet fra 1995 er kravene til tilgæ ngelighed blevet udbygget med henblik på at sikre handicappedes tilgæ ngelighed til bygninger og tilstødende adgangsarealer. Tilgæ ngelighedskravene i bygningsreglementet omfatter bl.a. adgangsforhold, herunder generel indretning, elevatorer, handicaptoiletter, døre og fæ lles adgangsveje, gange og ramper, trapper, væ rn og håndlister, teleslyngeanlæ g etc. /RYJLYQLQJHQRPIRONHNLUNHQVNLUNHUDQGUHE\JQLQJHURJDUHDOHU Siden 1922 har menighedsrådene som hovedregel væ ret bestyrelser for kirker og kirkegårde. Kirker og kirkegårde står desuden under tilsyn af provstiudvalget og under overtilsyn af stiftsøvrigheden, jf. lovbekendtgørelse nr. 217 af 31. marts 1992 om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m., 1 og 2. Hovedbestemmelserne vedrørende kirkebygninger og kirkegårde samt bygninger og arealer til brug for kirke eller kirkegård er fastsat i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, jf. lovbekendtgørelse nr. 454 af 11. juni 1992 med senere æ ndringer, samt i Kirkeministeriets bekendtgørelse nr. 527 af 19. juni 1992 om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. 5

7 I lovens 23 er det bestemt, at menighedsrådet har det daglige tilsyn med kirken og kirkegården. Dette er i bekendtgørelsens 34 uddybet med, at det daglige tilsyn også omfatter kirkens inventar, løsøre og tilbehør og bygninger til brug for kirken og kirkegården. Ud over det daglige tilsyn er der i lovens samt i bekendtgørelsens fastsat regler for dels et årligt syn over kirken og kirkegården, som menighedsrådet skal foretage sammen med en bygningskyndig, dels om at synet mindst hvert tredje år skal holdes som et provstesyn, der ledes af provsten, og hvor der også deltager en bygningskyndig, der er udpeget af provstiudvalget. I henhold til 24 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, skal menighedsrådet hvert år inden den 1. oktober foretage syn over kirken og kirkegården sammen med en bygningskyndig. Om denne synsforretning foretages tilførsel til kirkens protokol. En udskrift af denne indsendes til provstiudvalget, der herefter afgør, hvad der videre skal foretages, jf. 25, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. I lovens 26 er det bestemt, at provsten og en bygningskyndig, der er valgt af provstiudvalget, deltager med ikke over tre års mellemrum i det syn, der er næ vnt i 24. Dette syn ledes af provsten, der fastsæ tter datoen for synet og indkalder menighedsrådet til deltagelse i synet. Synsforretningen indføres i en for hele provstiet fæ lles synsprotokol og i kirkens protokol. Provsten sender en udskrift af forretningen til provstiudvalget, der afgør, hvad der videre skal foretages. I henhold til bekendtgørelsens 36, stk. 1, skal det årlige syn foretages omhyggeligt og omfatte: 1. kirkebygningens ydre, 2. kirkebygningens indre, herunder lofts- og tårnrum, 3. kirkens inventar og tilbehør. Tilbehør, som opbevares uden for kirken, skal væ re til stede ved synet, 4. kirkens forsikringsforhold, 5. kirkegården med tilbehør og bygninger til brug for kirken og kirkegården. Ved synet skal det påses, at mangler, der er konstateret ved tidligere syn, er afhjulpet. Er dette ikke sket, må grunden hertil oplyses, og en ny frist for afhjæ lpningen fastsæ ttes, jf. 36, stk. 2. Ved synsforretningen træ ffes bestemmelse om, hvilke nye arbejder og foranstaltninger der skal udføres for at bringe kirken i forsvarlig stand. Der skal sæ ttes en frist for manglernes afhjæ lpning, jf. 36, stk. 3, i bekendtgørelsen. I relation til tilsyn med kirker og kirkegårde og beslutninger om æ ndringer skal desuden næ v- nes, at det i bekendtgørelsens 12 er bestemt, at større arbejder ved en kirke skal projekteres og ledes af en arkitekt med grundigt kendskab til kirkebygninger. Det skal derudover næ vnes, at i de sager, hvor menighedsråd skal have godkendelse fra provstiudvalg eller stiftsøvrighed, før et arbejde sæ ttes i gang, sikrer disse myndigheder, at en ræ kke sæ rligt sagkyndige bliver hørt. Det kan dreje sig om de kgl. Bygningsinspektører, Nationalmuseet og Akademiet for de Skønne Kunster, som også i andre sammenhæ nge er statens sagkyndige i arkitektoniske, kulturhistoriske og kunstneriske spørgsmål, og om konsulenter, der er udpget af Kirkeministeriet til at rådgive i specielle spørgsmål, f.eks. kirkegårde, orgler, klokker og højttalere eller teleslyngeanlæ g. Hverken loven eller bekendtgørelsen om kirkebygninger og kirkegårde indeholder sæ rlige bestemmelser om tilgæ ngelighed for handicappede. Kirkeministeriet har imidlertid i en vej- 6

8 ledning til menighedsrådene tilkendegivet, at menighedsrådene som led i tilsynet bør sørge for, at bevæ gelseshæ mmede har mulighed for at komme ind i kirken og i lokaler, der tilhører kirken. Det er samtidig tilkendegivet, at man bl. a. ved ombygning eller nyindretning af toiletter bør væ re opmæ rksom på de sæ rlige krav, der må opfyldes, for at de er tilgæ ngelige for handicappede. 1 Det er arbejdsgruppens opfattelse, at en måde, hvorpå tilgæ ngelighedsaspektets inddragelse kan sikres i forbindelse med tilsyn med kirker, andre bygninger og kirkegårde, er ved, at 36, stk. 1, i bekendtgørelsen om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde bliver æ ndret, således at der tilføjes et nyt stk. 6, hvorefter synet også skal omfatte kirkebygningens og kirkegårdens tilgæ ngelighed for personer med handicap. Udkast til æ ndring af bekendtgørelsen findes som bilag 2 til denne rapport. %HVNULYHOVHDIIRONHNLUNHQVNLUNHUDQGUHE\JQLQJHURJDUHDOHU Det fremgår af formålsbestemmelsen i 1 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at loven har til formål 1) at virke til, at folkekirkens kirkebygninger danner den bedst mulige ramme om menighedens gudstjenester, de kirkelige handlinger og andre kirkelige aktiviteter, 2) at sørge for, at der er tilstræ kkelig plads til begravelser på folkekirkens kirkegårde, og at disse fungerer som væ rdige og vel vedligeholdte begravelsespladser, 3) at sikre, at der ikke sker en forringelse af de kulturvæ rdier, der er knyttet til kirkebygninger og kirkegårde. Folkekirkens kirkebygninger og de tilhørende bygninger og lokaler er karakteriseret ved at væ re en uhomogen bygningsmasse. Bygningerne er først og fremmest kirkerne, men desuden sognegårde, menighedshuse, kirkekontorer, stiftskontorer, provstikontorer, tjenesteboliger, konfirmandlokaler, kapeller, krematorier og kirkegårdskontorer. Udearealerne er kirkegårdene, men også f.eks. arealerne omkring kirker, fortove, parkeringspladser og øvrige adgangsveje. Det kirkelige bygningslandskab er præ get af alt lige fra middelalderkirker til helt moderne kirkebygninger. De tilhørende bygninger og lokaler består ligeledes af både æ ldre og nye bygninger. Tilsvarende er der både gamle og nye kirkegårde, der ligeledes fremstår forskelligt fra sted til sted og er præ get af de lokale traditioner. Såvel i æ ldre byggeri, for eksempel middelalderkirker, som i nyere byggeri kan der væ re problemer med hensyn til tilgæ ngelighed.et sæ rligt aspekt er de historisk og arkitektonisk væ rdifulde bygninger, som på grund af udformningen ikke kan gøres helt eller delvis tilgæ ngelige for f.eks. kørestolsbrugere. Et specielt problem kan væ re trappeforløb i kirkerne 2. 1 Se Kirker og Kirkegårde en vejledning for menighedsråd, 2. udg., Kirkeministeriet 2001, s Se bilag 4 vedrørende trappeforløb i kirkebygninger. 7

9 I denne sammenhæ ng er det væ sentligt at understrege, at der også i nyere kirkebyggeri er eksempler på problemer i relation til tilgæ ngeligheden for personer med handicap. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at der ved nyere byggerier ikke bør væ re eller opstå tilgæ ngelighedsmæ ssige problemer. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at tilgæ ngelighedsaspektet kan tæ nkes ind ved renovering og ombygning i forhold til eksisterende byggeri, uden at æ stetik og funktionalitet derved nødvendigvis kolliderer. For så vidt angår nybyggeri er det afgørende, at tilgæ ngelighedsaspektet for alle handicapgrupper indarbejdes i alle faser. Det vil sige både i planlæ gnings- og projekteringsfasen, i byggefasen og i den efterfølgende driftsfase. Såfremt tilgæ ngelighed er inddraget fra påbegyndelsen af et byggeprojekt, vil man kunne undgå, at nybyggeriet bliver dyrere Det vil derimod ofte blive tilfæ ldet ved projekter, hvor der først efterfølgende bliver taget højde for, at f.eks. kørestolsbrugere skal kunne komme ind i et lokale. Dansk Handicap Forbunds repræ sentanter i arbejdsgruppen har tilkendegivet, at løse slisker ikke kan accepteres som en mulig adgangsløsning. Vedrørende udearealer er det vigtigt, at der indtæ nkes tilgæ ngelighed i forbindelse med valg af belæ gning. For eksempel er der ofte konstateret problemer i relation til anvendelsen af chaussesten og perlegrus på kirkegårde. Tilgæ ngelighed bør indtæ nkes i forbindelse med anlæ g af kirkegårde eller renovering af og udvidelse af eksisterende kirkegårde, etablering af p- pladser, adgangsveje, fortove etc. '6RP7LOJ QJHOLJKHGIRUDOOHRJ'6RP8GHDUHDOHUIRUDOOH Der er ikke i den kirkelige lovgivning fastsat specielle regler for tilgæ ngelighed til folkekirkens bygninger eller arealer, jf. afsnit 2.4. Kirkeministeriet har imidlertid i vejledning til menighedsrådene understreget, at de som del af deres ansvar for istandsæ ttelse, ombygninger, renoveringer etc. bør træ ffe foranstaltninger, som sikrer, at kirker og andre bygninger samt kirkegårde er tilgæ ngelige. Menighedsrådene skal også respektere generelle regler, herunder bl.a. Bygningsreglementet af 1995 Menighedsrådene skal bl.a. ved ombygning eller nyindretning af toiletter væ re opmæ rksomme på de sæ rlige krav som må opfyldes, for at toiletterne kan væ re tilgæ ngelige for handicappede. Bygningsreglementet af 1995 indeholder regler vedrørende indretning af handicaptoiletter. Dansk Handicap Forbunds repræ sentanter i arbejdsgruppen er af den opfattelse, at det er almindeligt, at handicaptoiletter ikke bliver indrettet optimalt, og det er Dansk Handicap Forbunds erfaring, at begrebet handicaptoilet forstås meget forskelligt. 8

10 Menighedsrådene bør ved valg af materiale til belæ gning på kirkegårdens gange tage hensyn til, at det også skal væ re muligt for gangbesvæ rede, kørestolsbrugere, blinde og svagtseende at fæ rdes på kirkegården. I kirker skal der af hensyn til hørehæ mmede væ re teleslyngeanlæ g, jf. Bygningsreglementet af 1995 med tillæ g. Det er i henhold til 5 i bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde menighedsrådene, som træ ffer beslutninger om teleslyngeanlæ g. Da det er menighedsrådene, der grundlæ ggende har ansvaret og initiativet i forhold til folkekirkens bygninger og arealer, bør der efter arbejdsgruppens opfattelse sikres dem nogle redskaber som gør det muligt at efterleve ønsket om størst mulig tilgæ ngelighed og dermed de bedst mulige rammer for folkekirkens brugere. Disse redskaber kan, som beskrevet i afsnit 2.4, væ re æ ndring af reglerne om provstesyn og menighedsrådenes årlige syn. Det kan desuden væ re udarbejdelse af en tjekliste i henhold til DS 3028 og DS 105 til brug for menighedsrådene. Dansk Standard, DS 3028, Tilgæ ngelighed for alle, er et dokument vedrørende bygninger, som opstiller krav til tilgæ ngelighed, der er baserede på teknisk viden. Standarden har gennemgået en offentlig godkendelsesprocedure, som sikrer en bred accept af dens indhold. Dansk Standards publikation, DS 105, Udearealer for alle anvisning for planlæ gning og indretning med henblik på handicappedes fæ rden, har til formål at give de planlæ ggende og projekterende bedre muligheder for at udforme det fysiske miljø med henblik på at give handicappede uafhæ ngighed, bevæ gelsesfrihed og sikkerhed. En standard er et dokument til fæ lles og gentagen anvendelse, der giver regler, retningslinier eller karakteristiske træ k ved aktiviteter eller ved resultaterne af disse. Dokumentet er fastlagt ved konsensus og vedtaget af et anerkendt organ. Hensigten er at opnå optimal orden i en given sammenhæ ng. DS 3028 (tilgæ ngelighed for alle) og DS 105 (udearealer for alle) anviser og opstiller en ræ k- ke krav, der tilsigter opnåelse af et forsvarligt kvalitetsniveau. DS 3028 og DS 105 er ikke retligt bindende, men indeholder nogle betydningsfulde anvisninger i relation til, hvordan funktionskravene om tilgæ ngelighed kan opfyldes. I de tilfæ lde, hvor bygningsreglementet henviser til en standard, får denne dog retsgyldighed. Tjeklister vil kunne udarbejdes i henhold til standardernes bestemmelser/anvisninger, således at tilgæ ngelighedsaspektet indtæ nkes i relation til spørgsmål om adgangsforhold til/i kirken og tilhørende lokaler, parkeringsplads ved bygningen, adgangsforholdene udenfor den pågæ l- dende bygning, belæ gning, niveauforskelle, ramper, trapper, døre/skydedøre, adgangsforhold i bygningen, håndtag, greb, toiletter (dørtrin, gulvareal, placering af toilet, håndvask, greb). 9

11 3LORWSURMHNWL9HMOH3URYVWL Som led i arbejdsgruppens arbejde har provst Leif Arffmann gennemført et pilotprojekt, hvor sæ rlig hensyntagen til tilgæ ngelighedsaspektet har væ ret inddraget ved provstesyn i 2004 over kirker, kirkegårde, præ stegårde og andre af folkekirkens bygninger i dele af Vejle Provsti. Der blev afholdt syn med inddragelse af tilgæ ngelighedsaspektet i sogne i Vejle Kommune efter følgende plan: 17. februar: Bredballe 19. februar: Engum 24. februar: Hover 26. februar: Hornstrup 10. marts: Højen 11. marts: Mølholm 16. marts: Skibet 18. marts: Vinding 29. marts: Nørremarken 31. marts: Sct. Johannes 20. april: Sct. Nicolai I 22. april: Sct. Nicolai II 3. maj: Vor Frelsers 4. maj: Vejle Kirkegårde Synsdatoerne blev udmeldt til menighedsrådene ultimo november Selve indkaldelsen til synet blev fremsendt, således at denne var menighedsrådene i hæ nde senest 14 dage før synets afholdelse. I indkaldelsen var det bemæ rket, at tilgæ ngelighedsaspektet ville blive inddraget, hvorfor der tillige var bilagt et skema, som ville blive lagt til grund for denne del af synet. Det anvendte skema findes som bilag 3 i denne rapport. Dette skema blev udarbejdet med inspiration i drøftelserne i Kirkeministeriets arbejdsgruppe vedrørende tilgæ ngelighed, og der blev undervejs i synsræ kken udarbejdet æ n- dringer i skemaet, bl.a. som følge af drøftelser i arbejdsgruppen og synspunkter fremført af arbejdsgruppens repræ sentanter for handicaporganisationerne. (Skemaet er, som det også er anført i bilag 3, udelukkende udarbejdet til brug for det af provst Leif Arffmann udførte pilotprojekt, og er således ikke udarbejdet med henblik på generel anvendelse ved provstesyn.) Provstiets bygningskyndige blev orienteret om tilgæ ngelighedsspørgsmålet og sørgede for at væ re opdateret med hensyn til bygningsreglementets bestemmelser desangående. (YDOXHULQJDISLORWSURMHNWHW Det er vanskeligt indenfor den givne tidsramme at gennemføre et grundigt syn, hvor tilgæ ngelighedsaspektet er inddraget, således at alle de i skemaet næ vnte forhold bliver tilstræ kkeligt belyst. Et syn i Vejle Provsti tager normalt sin begyndelse kl og afsluttes omkring kl , alt efter hvor mange bygninger der er tale om. Det er erfaringen fra de afholdte syn, at a) menighedsrådene er velvilligt indstillede til at gøre bygningerne mere tilgæ ngelige for handicappede, b) nyere bygninger er forsynede med handicaptoiletter, og c) der er vilje til foretage æ ndringer i bygningerne. 10

12 Heroverfor står oplevelsen af, at a) det kan forekomme uoverskueligt at skulle æ ndre en middelalderkirkes indgangspartier, trappeforløb 3 m.v. Det er her nødvendigt at inddrage fagkyndig bistand fra Nationalmuseet og den kongelige bygningsinspektør, b) det synes, som om mange såkaldte handicaptoiletter blot er toiletter med et bredere dørparti, hvorimod vendepladsen på toilettet forekommer ganske begræ nset. Der er sandsynligvis tale om, at de ved bygningens opførelse foreliggende bestemmelser om tilgæ ngelighed er blevet søgt efterlevet, men at tolkningen af bestemmelserne siden hen er æ ndret, og c) de økonomiske forhold gør en umiddelbar indsats vanskelig. Mange menighedsråd havde fået den opfattelse, at der fulgte en pose penge med, når der ved synet blev påpeget mangler med hensyn til tilgæ ngeligheden og foreslået løsninger til afhjæ lpning af disse mangler. Det må derfor bemæ rkes, at en nødvendig prioritering må foretages i menighedsrådene, hvis det skal væ re muligt med en politik indenfor området. 3 Se bilag 4 vedrørende trappeforløb i kirkebygninger. 11

13 'DQVN6WDQGDUGP UNHRUGQLQJIRUWLOJ QJHOLJKHG Dansk Standard skal som et led i regeringens handicappolitiske handlingsplan fra 2003 samarbejde med De Samvirkende Invalideorganisationer om at videreudvikle den eksisterende mæ rkeordning for turismeområdet med nye krav til bygninger med offentlig adgang. Projektet inkluderer bl.a. religiøse bygninger og anlæ g. Projektet har til formål, at udvikle kriteriet til brug ved tilgæ ngelighedsregistrering og -vurdering af bygninger med offentlig adgang inden for 1) sundhedssektoren, 2) fritidssektoren, 3) religiøse bygninger og 4) administrative bygninger, afprøve disse kriterier i udvalgte testvirksomheder inden for de 4 hovedgrupper og udarbejde en kravspecifikation, der er analog med den, der foreligger på turismeområdet, udarbejde markedsføringsplan for mæ rkeordningen og udarbejde væ rktøjer til administration og implementering af ordningen. Denne udvidede mæ rkeordning vil, ifølge Dansk Standard, og som næ vnt ovenfor, kunne fungere som en god og pålidelig forbrugerinformation vedrørende tilgæ ngelighed, fungere som et kriteriumsæ t for tilgæ ngelighed, der kan anvendes af virksomheder og institutioner med adgang for offentligheden i deres bestræ belse på at skabe en god tilgæ ngelighed, og integreres i den eksisterende ordnings datasystem med link til hovedgrupper og brugergrupper. Mæ rkeordningen er frivillig og skal sikre overskuelig, god og pålidelig forbrugerinformation til mennesker med funktionsnedsæ ttelse, og det fremtidige arbejde med ordningen vil blive fulgt nøje. 12

14 +DQGLFDSSROLWLNRJKDQGOLQJVSODQSnIRONHNLUNHQVRPUnGH 0nOV WQLQJ Målsæ tningen vedrørende tilgæ ngelighed på det folkekirkelige område er, at folkekirkens bygninger og øvrige arealer gøres tilgæ ngelige for alle, uanset hvilket handicap eller hvilken funktionsnedsæ ttelse det drejer sig om. +DQGOLQJVSODQ Arbejdsgruppen foreslår følgende 10 punkter til en handlingsplan på det folkekirkelige område, således at målsæ tningen om, at folkekirkens bygninger og arealer skal væ re så tilgæ ngelige som muligt for alle, kan realiseres. (UNHQGHOVHRJKROGQLQJVEHDUEHMGQLQJ Øget opmæ rksomhed om borgere med handicap. Det er væ sentligt, at der sker en holdningsbearbejdning, således at tilgæ ngelighed bliver et aspekt, som så mange som muligt i folkekirken bliver fortrolige med. Som det fremgår af FN s standardregel nr. 1, så bør de enkelte lande træ ffe foranstaltninger til at skabe øget opmæ rksomhed om mennesker med handicap, deres rettigheder, behov, medvirken og udviklingsmuligheder. Det er herefter vigtigt at erkende, at tilgæ ngeligheden ofte ikke er så god, som man umiddelbart forestiller sig. En måde at skabe fokus på emnet på kan væ re afholdelse af temadage for personer, der beskæ ftiger sig med kirkebyggeri og kirkegårdsanlæ g etc. Endvidere vil der kunne tages initiativ til afholdelse af en konference om tilgæ ngelighed for folkekirkens område med deltagelse af f.eks. de kgl. bygningsinspektører, kirkegårdskonsulenter og handicaporganisationerne. Endelig kan oplysningen ske gennem temaartikler i f.eks. Menighedsrådenes Blad. 8QGHUYLVQLQJ Undervisning om tilgæ ngelighed vil kunne foregå i årsmødesammenhæ ng, f.eks. Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmers, Provsteforeningens, stiftsøvrighedernes etc., og endvidere gennem undervisning for de relevante konsulenter på området, dvs. kirkegårdskonsulenterne, bygningskonsulenterne for præ stegårdene etc. Endvidere vil undervisning af nye menighedsrådsmedlemmer kunne væ re væ sentlig. På stiftsplan vil undervisning af menighedsrådenes/provstiudvalgenes bygningskyndige væ re relevant. Undervisningen kan eventuelt tilrettelæ gges, så deltagerne i en del af tiden prøver, hvordan det er at væ re blind eller kørestolsbruger og dermed prøver at leve sig ind i disse handicapgruppers hverdag. 3URYVWHV\QRJPHQLJKHGVUnGHQHVnUOLJHV\Q Ændring af bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, jf. bekendtgørelse nr. 527 af 19. juni Udarbejdelse af en tjekliste, som skal indgå som en del af provstesynet, jf. pilotprojektet med henvisning til DS 3028 og DS 105. I tilknytning hertil kan der udarbejdes en vejledning til menighedsrådene, som omhandler, hvordan menighedsrådene kan lave en handlingsplan for, hvordan tilgæ ngelighed kan indtæ nkes. 13

15 )ROGHUPHGJRGHUnGWLOPHQLJKHGVUnGHQH En folder, der illustreres med billeder, skal indeholde en opfordring til indtæ nkning af tilgæ n- gelighed og f.eks. 10 gode råd vedrørende erfaringer med skabelse af tilgæ ngelighed og oplysninger om, hvad det er væ sentligt at væ re opmæ rksom på. Folderen med disse råd skal ligeledes kunne hentes på Kirkeministeriets hjemmeside. $QYHQGHOVHDI'6RJ'6 VDQYLVQLQJHU Ministeren kan overfor menighedsråd, provstiudvalg og stiftsøvrigheder kraftigt opfordre til og anbefale, at man anvender de anvisninger, som findes i DS 3028 og DS105 til en sikring af, at kravene til tilgæ ngelighed for alle handicapgrupper bliver opfyldt. De kirkelige myndigheder vil herved blive gjort opmæ rksom på, at de to standarder eksisterer. 0XOLJKHGIRUVW WWHWLOSURMHNWHU Der skabes mulighed for at støtte projekter, f.eks. økonomisk, som har til formål at udvikle alternativer til bl.a. eksisterende belæ gningstyper til gange på kirkegårdene og andre arealer..lunhplqlvwhulhwvkmhpphvlgh På Kirkeministeriets hjemmeside kan der indføjes et punkt med overskriften Tilgæ ngelighed, hvor oplysninger vedrørende tilgæ ngelighed på folkekirkens område vil væ re at finde, herunder materiale og breve fra ministeren vedrørende tilgæ ngelighed. Endvidere kan der på ministeriets hjemmeside etableres links til forskellige relevante organisationer, f.eks. Center for Ligebehandling af Handicappede, Dansk Center for Tilgæ ngelighed, Det Centrale Handicapråd, Dansk Handicap Forbund, DSI etc. Ministeriets hjemmeside vil herudover kunne udformes således, at den gøres mere tilgæ ngelig for f.eks. synshandicappede. (WDEOHULQJDIHW GHEDWIRUXP Menighedsrådsmedlemmer og andre, som praktisk beskæ ftiger sig med området, kan i et debatforum drøfte og udveksle gode og mindre gode erfaringer i relation til at skabe bedst mulig tilgæ ngelighed. /RNDOHKMHPPHVLGHU Menighedsrådene kan opfordres til at bruge de lokale kirkelige hjemmesider aktivti relation til tilgæ ngelighed, sådan at det f.eks. bliver muligt på hjemmesiden at se oplysninger om tilgæ ngelighed til kirker, andre bygninger og kirkegårde, eller evt. oplysning om en kontaktperson, som man kan ringe til for at høre om de konkrete muligheder, herunder adgangs- og indgangsforhold, handicaptoilet, p-pladser mv. Menighedsrådene kan også på deres egne hjemmesider oplyse om gode erfaringer med løsning af problemer vedrørende tilgæ ngelighed. Sogneportalen er således en vigtig kilde til information i denne henseende. 1HGV WWHOVHDIHWUnGJLYHQGHXGYDOJYHGU UHQGHWLOJ QJHOLJKHGLIRONHNLUNHQ Et rådgivende udvalg kan bestå af repræ sentanter fra de forskellige kirkelige myndigheder og handicaporganisationer og kan f.eks. få til opgave at vurdere ansøgninger om støtte til projekter og sørge for, at oplysninger, standarder og mæ rkeordningen videreformidles til menighedsrådene. 14

16 %LODJ* OGHQGHUHJOHURPV\Q Lov nr. 454 af 11. juni 1992 om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde indeholder følgende bestemmelser om syn: 23. Menighedsrådet har det daglige tilsyn med kirken og kirkegården. 24. Hvert år inden 1. oktober skal menighedsrådet sammen med en bygningskyndig foretage syn over kirken og kirkegården. 26. Provsten og en bygningskyndig person, der er valgt af provstiudvalget, deltager med ikke over 3 års mellemrum i det syn, der er næ vnt i 24. Dette ledes da af provsten, der fastsæ tter datoen for synet og indkalder menighedsrådet til deltagelse i synet. Forretningen indføres i en for hele provstiet fæ lles synsprotokol og i kirkens protokol. Provsten sender en udskrift af forretningen til provstiudvalget, der afgør, hvad der videre skal foretages. 27. Kirkeministeren fastsæ tter næ rmere regler om afholdelse af de i næ vnte synsforretninger. I medfør af lovens 27 er der i bekendtgørelse nr. 527 af 19. juni 1992 om folkekirkens bygninger og kirkegårde fastsat følgende bestemmelser om, hvad syn skal omfatte: " 36. Synet skal foretages omhyggeligt og omfatte: 1. kirkebygningens ydre, 2. kirkebygningens indre, herunder lofts- og tårnrum, 3. kirkens inventar og tilbehør. Tilbehør, som opbevares uden for kirken, skal væ re til stede ved synet, 4. kirkens forsikringsforhold, 5. kirkegården med tilbehør og bygninger til brug for kirken og kirkegården. 6WN Ved synet skal det påses, at mangler, der er konstateret ved tidligere syn, er afhjulpet. Er dette ikke sket, må grunden hertil oplyses, og en ny frist for afhjæ lpningen fastsæ ttes. 6WN Ved synsforretningen træ ffes bestemmelse om, hvilke nye arbejder og foranstaltninger, der skal udføres for at bringe kirken i forsvarlig tilstand. Der sæ ttes en frist for manglernes afhjæ lpning." 15

17 %LODJ 8GNDVWWLO QGULQJDIEHNHQGWJ UHOVHRPIRONHNLUNHQVNLUNHE\JQLQJHURJNLUNHJnUGH Udkast %HNHQGWJ UHOVHRP QGULQJDIEHNHQGWJ UHOVHRPIRONHNLUNHQVNLUNHE\JQLQJHURJNLU NHJnUGH I bekendtgørelse nr. 527 af 19. juni 1992, som æ ndret ved bekendtgørelse nr. 123 af 18. marts 1993 og bekendtgørelse nr. 970 af 2. december 2003, om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, foretages følgende æ ndringer:, indsæ ttes efter nr. 5. som nyt nr.: 6. kirkebygningens og kirkegårdens tilgæ ngelighed for mennesker med handicap. Bekendtgørelsen træ der i kraft den xx /xxxx. 16

18 %LODJ 6NHPDDQYHQGWYHGSLORWSURMHNWL9HMOHSURYVWL 'HWWHVNHPDHUXGDUEHMGHWWLORJXGHOXNNHQGHWLOW QNWDQYHQGWYHGGHWDISURYVW/HLI $UIIPDQQJHQQHPI UWHSLORWSURMHNW6NHPDHWG NNHU,..(DOOHVS UJVPnOYHGU UHQGH UHHOWLOJ QJHOLJKHGIRUDOOHKDQGLFDSJUXSSHU $GJDQJVIRUKROGWLONLUNHUPY Sognets navn: Bygningens art: 3DUNHULQJYHGE\JQLQJHQ Antal samlede P pladser: Antal pladser til handicappede: Kassebiler: Alm. Handicapbiler: Bemæ rkninger vedr. afmæ rkning: $GJDQJVIRUKROGXGHQIRUE\JQLQJHU Adgangsvejens bredde (min 1 m): Adgangsvejen forbeholdt gående: Adgangsvejens belæ gning: Orientering om adgangsforholdene: Belysning af adgangsveje og adgangspartier: Niveauforskelle ved adgangsveje: 17

19 Ramper: Bredde: Hæ ldning:(1:20/50mm niveauforskel pr. meter) Trapper: Antal trin: Markering af trin:,qgjdqjvsduwlhu Trappe foran hoveddør: Rampe til hoveddør: Rampe til anden indgang: Findes der slisker i bygningen? Areal foran indadgående døre og skydedøre: (1,5 X 1,5) Areal foran udadgående døre: (1,5 X 1,7) Dørtrins højde: ( max 25 mm) Hovedindgangen tydelig: Hovedindgangen belyst: Hovedindgangens bredde ( 0,87 m): Døre lette at åbne: Håndgrebs art: $GJDQJVIRUKROGLE\JQLQJHU Vindfangs størrelse: Trin, niveaufremspring: 18

20 Orientering, skiltning: Mulighed for siddende betjening af: Håndtag: Vinduesgreb: Brevkasser: Telefoner: (højde 0,9 1,2m) Indvendige ramper: Bredde: Indvendige trapper:: Bredde: Trinhøjde (0,15m) Grund:(0,3m) Stødtrin: Trappelifte: Bredde(0,8) Læ ngde: (1,2) Kapacitet (min 300 kg) Døre Bredde (0,77m) Dørgreb: 7RLOHWWHU Markeret handicaptoilet : Fri åbning (0,77m) Dørtrin (max 25mm) Gulvareal (manøvre 1,5x1,5) Gulvbelæ gning skridhæ mmende: Fald mod afløb: Armstøtter: Opklappelige: Indbyrdes afstand(0,6m) 19

21 Højde(0,8m) WC Forkant 0,8 m fra bagvæ g Højde fra gulv (0,48 0,5 m fra gulv til overkant af sæ de) Friplads til én side (0,9m) Friplads fra forkant til modstående væ g eller installationer (1,5m) Håndvask tilgæ ngelig for siddende Håndvasks højde (overkant 0,78m over gulv) Håndvasks friplads under (0,6m) Sæ bebeholdere, håndklæ der m.v betjeningshøjde (0,9 1,2 m fra gulv) Spejl benyttes af siddende og stående 80,9 1,9 m fra gulv) Dørgreb nås fra kørestol Højde fra gulv: Andet: $QGUHIRUKROG 20

22 %LODJ 7UDSSHIRUO ELNLUNHE\JQLQJHU I drøftelserne i arbejdsgruppen vedrørende tilgæ ngelighed i Folkekirkens bygninger har det væ ret næ vnt, at det er en teologisk tradition, der ligger til grund for mange trappeforløb i kirkerne. Skalalogi er betegnelsen for kundskaben om trapper, og blot en nødtørftig beskæ ftigelse hermed fører vidt omkring, også når det drejer sig om kirker. Der er således tale om bibelske begrundelser for trappeanlæ g, mest præ gnant udtrykt i 1. Mosebogs (28,10-19) beretning om Jakobs drøm og himmelstigen. Denne himmelstige danner sandsynligvis baggrund for trappeanlæ g i flere oldkristne kirkebygninger. Symbolikken er letfattelig: Der skabes i gudstjenesten forbindelse mellem himmel og jord. Den inkarnation ( at Gud blev menneske), som evangeliet forkynder, får sit fysiske udtryk i trappen, der fører fra oven ned til den enkelte i menigheden. Det er således denne bevæ gelse, oppefra og nedefter, der er udgangspunktet. Mange kirkebygninger blev i Middelalderen også hertillands opført i tilknytning til klostre, eller som en del af disse. Her har trappen den funktion, at der skabes adgang fra klostret til kirkebygningen ved et trappeforløb, således som det tydeligt kan ses i Løgumkloster Kirke. Den middelalderlige sognekirkes adskillelse mellem kirkeskib og kor markeres imidlertid ofte ved et trappeanlæ g. Trappen tjener her til adskillelse af det hellige område (koret) hvor messefejringen foregår og menighedens område (kirkeskibet) hvorfra menigheden modtager sakramentet, når præ sten bevæ ger sig fra koret ned ad trappen til kirkeskibet. Reformationen betyder, at denne adskillelse af kirkerummet ikke læ ngere er har sin baggrund i en teologisk nødvendighed. Nu er det forkyndelsen af ordet, der sæ ttes i forgrunden, og trappen mister sin teologiske betydning. Efter Reformationen bæ rer de danske kirker i flere tilfæ lde dog vidnesbyrd om trapper, som ikke benyttes af menigheden, der kan væ re tale om verdslige trapper fører til herskabsstole eller pulpiturer, hvor kirkeejeren havde sæ de eller kirkelige trapper, f. eks til præ dikestolen eller orgelpulpituret. Man skal dog væ re opmæ rksom på, at der i 1600 tallet andetsteds i den europæ iske kirkearkitektur opstår nye trappeanlæ g, der i gudstjenesterummet skal understrege gudstjenestelederens sæ rlige position, som oftest biskoppen eller paven. Berninis cathedra i Peterskirken i Rom er således et skjult trappeforløb, ad hvilket den nyvalgte pave bevæ ger sig for tage sæ de på en tronstol, der er synlig for menigheden. Sådanne trapper findes i mange varianter, og flere danske kirker har lånt inspiration herfra. Kirker opført i slutningen af 1800 tallet og begyndelsen af 1900 tallet er således ofte rigt udstyret med trapper, hvor den ovenfor næ vnte teologiske tanke om formidlingen af ordet ovenfra kan ligge til grund. Der skal også gøres opmæ rksom på kirkebygninger med flere pulpitu- 21

23 rer, som f.eks. Christianskirken på Christianshavn, hvor adgangen til disse nødvendigvis må ske ad trapper. Der er således tale om, at man skal undersøge grundigt, hvilke trappeforløb, der er tale om. Overvejes en trappe omlagt eller fjernet for at forøge tilgæ ngeligheden i kirkerummet, skal det vurderes, om der er tale om en teologisk baggrund for trappen, idet det reformatoriske kirkerum i sig selv ikke nødvendigvis er anlagt med trapper, der besvæ rliggør menighedens adgang. Der kan derimod væ re tale om, at der gør sig sæ rlige kulturhistoriske og antikvariske hensyn gæ ldende, når det skal vurderes, hvorvidt et trappeanlæ g skal æ ndres i en dansk kirke. 22

%HP UNQLQJHUWLOORYIRUVODJHW $OPLQGHOLJHEHP UNQLQJHU

%HP UNQLQJHUWLOORYIRUVODJHW $OPLQGHOLJHEHP UNQLQJHU %HP UNQLQJHUWLOORYIRUVODJHW $OPLQGHOLJHEHP UNQLQJHU /RYIRUVODJHWVLQGKROG Formålet med den foreslåede lovændring er at overføre dele af Kirkeministeriets kompetence inden for lov om begravelse og ligbrænding

Læs mere

Jeg modtog i den anledning brev af 12. marts 2007 med bilag fra Menighedsrådet ved Holmens Kirke. Ydre adgangsforhold, herunder handicapparkering

Jeg modtog i den anledning brev af 12. marts 2007 med bilag fra Menighedsrådet ved Holmens Kirke. Ydre adgangsforhold, herunder handicapparkering FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 23. januar 2007 afgav jeg endelig rapport vedrørende min inspektion den 26. oktober 2006 af Holmens Kirke. I rapporten anmodede jeg om oplysninger mv. vedrørende nærmere angivne

Læs mere

Hvad er tilgængelighed?

Hvad er tilgængelighed? Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Afd. for By, Bolig og Ejendom Dr. Neergaardsvej 15 2970 Hørsholm +45 4586 5533 www.sbi.dk Lars S. Pedersen, Arkitekt MAA, Tilgængelighedsrådgiver

Læs mere

7DOHSDSLUWLOVDPUnG L)RONHWLQJHWV$UEHMGVPDUNHGVXGYDOJGHQMXQL

7DOHSDSLUWLOVDPUnG L)RONHWLQJHWV$UEHMGVPDUNHGVXGYDOJGHQMXQL 7DOHSDSLUWLOVDPUnG L)RONHWLQJHWV$UEHMGVPDUNHGVXGYDOJGHQMXQL 6DPUnGVVS UJVPnO$% "Ministeren bedes redegøre for, hvilke begrundelser der er for, at sognepræst Peter Fergo er rykket op til højeste lønramme,

Læs mere

Menighedsrådet meddelte i brev af 12. marts 2007 at rådet agtede at etablere en handicapparkeringsplads

Menighedsrådet meddelte i brev af 12. marts 2007 at rådet agtede at etablere en handicapparkeringsplads 1/1 Den 20. april 2007 afgav jeg min opfølgningsrapport (nr.1) vedrørende min inspektion den 26. oktober 2006 af Holmens Kirke. I rapporten anmodede jeg om oplysninger mv. vedrørende nærmere angivne forhold.

Læs mere

6WUDWHJLIRU HIIHNWLYRSJDYHYDUHWDJHOVH Sn.LUNHPLQLVWHULHWVPLQLVWHURPUnGH

6WUDWHJLIRU HIIHNWLYRSJDYHYDUHWDJHOVH Sn.LUNHPLQLVWHULHWVPLQLVWHURPUnGH .LUNHPLQLVWHULHW Frederiksholms Kanal 21, Postboks 2123, DK 1015 København K Tlf.: 33 92 33 90 Fax: 33 92 39 13 e-post: km@km.dk 6WUDWHJLIRU HIIHNWLYRSJDYHYDUHWDJHOVH Sn.LUNHPLQLVWHULHWVPLQLVWHURPUnGH

Læs mere

Frederiksværk Kommune

Frederiksværk Kommune Tillæg I til Lokalplan 04.5 For Frederiksværk Amtsgymnasium Marts 2006 Frederiksværk Kommune Tillæg 1 til lokalplan 04.5 Frederiksværk Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40

Læs mere

Bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde

Bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde BEK nr 338 af 29/03/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin., j.nr. 40133/14 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om folkekirkens

Læs mere

Statens Byggeforskningsinstitut, SBiAalborg Universitet. Afd. for By, Bolig og Ejendom. Dr. Neergaardsvej 152970. Hørsholm+45 4586 5533. www.sbi.

Statens Byggeforskningsinstitut, SBiAalborg Universitet. Afd. for By, Bolig og Ejendom. Dr. Neergaardsvej 152970. Hørsholm+45 4586 5533. www.sbi. Statens Byggeforskningsinstitut, SBiAalborg Universitet Afd. for By, Bolig og Ejendom Dr. Neergaardsvej 152970 Hørsholm+45 4586 5533 www.sbi.dk Hvad er tilgængelighed? Begrebet er tæt forbundet med Design

Læs mere

Derfor henstillede jeg i den endelige rapport til at kommunen gør sin handicappolitik mere tilgængelig på hjemmesiden.

Derfor henstillede jeg i den endelige rapport til at kommunen gør sin handicappolitik mere tilgængelig på hjemmesiden. 1/1 Den 24. oktober 2007 afgav jeg opfølgningsrapport (nr. 1) om min inspektion den 26. oktober 2006 af handicaptilgængeligheden på Københavns Rådhus. I rapporten bad jeg kommunen om udtalelser og om underretning

Læs mere

Det årlige syn. Forberedelse, afvikling og udførelse

Det årlige syn. Forberedelse, afvikling og udførelse Det årlige syn Forberedelse, afvikling og udførelse Menighedsrådets opgaver og ansvar for synsarbejdet Et menighedsråd har det grundlæggende ansvar for, at sognets kirke og kirkegård samt de bygninger

Læs mere

Tilgængelighed en oplevelse af teori i praksis

Tilgængelighed en oplevelse af teori i praksis Tilgængelighed en oplevelse af teori i praksis Lone Sigbrand, arkitekt maa, rådgiver Afdelingen for by, bolig og ejendom, SBi Aalborg Universitet www.sbi.dk Program Tilgængelighedsbegreber Handicapgruppers

Læs mere

+ 5,1*6127$7 RP K ULQJVVYDUHQHYHGU UHQGHGHEDWRSO JJHW eqironhnlunh±phqw WSn

+ 5,1*6127$7 RP K ULQJVVYDUHQHYHGU UHQGHGHEDWRSO JJHW eqironhnlunh±phqw WSn Dokid. 215549 + 5,1*6127$7 RP K ULQJVVYDUHQHYHGU UHQGHGHEDWRSO JJHW eqironhnlunh±phqw WSn Debatoplægget Én folkekirke men tæt på blev i juni 2004 sendt til debat hos menighedsråd, provstiudvalg, biskopper/stiftsøvrigheder,

Læs mere

Hytter og lejrpladser Tilgængelighed

Hytter og lejrpladser Tilgængelighed Hytter og lejrpladser Tilgængelighed Skal i bygge ny hytte. Bygge om eller til. Renovere. Har i en lejrplads. Så se her, hvordan og hvor lidt der skal til for at der bliver adgang for alle. Formålet med

Læs mere

Tillæg I til Lokalplan For boligområdet Bjørnebakken. Oktober Frederiksværk Kommune

Tillæg I til Lokalplan For boligområdet Bjørnebakken. Oktober Frederiksværk Kommune Tillæg I til Lokalplan 05.10 For boligområdet Bjørnebakken Oktober 2004 Frederiksværk Kommune Tillæg I til lokalplan 05.10 Frederiksværk Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40

Læs mere

Jeg modtog med brev af 6. marts 2006 kommunens udtalelser.

Jeg modtog med brev af 6. marts 2006 kommunens udtalelser. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 9. november 2005 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 15. september 2005 af handicaptilgængeligheden på Esbjerg Rådhus. I rapporten bad jeg kommunen om udtalelser

Læs mere

Statens Byggeforskningsinstitut, SBi. Afd. for By, bolig og ejendom Dr. Neergaardsvej 15 2970 Hørsholm +45 4586 5533 www.sbi.dk

Statens Byggeforskningsinstitut, SBi. Afd. for By, bolig og ejendom Dr. Neergaardsvej 15 2970 Hørsholm +45 4586 5533 www.sbi.dk Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Afd. for By, bolig og ejendom Dr. Neergaardsvej 15 2970 Hørsholm +45 4586 5533 www.sbi.dk Når byggeri skal gøres tilgængeligt Introduktion til tilgængelighed Nogle

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde

Bekendtgørelse af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde LBK nr 1156 af 01/09/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 31. oktober 2017 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin., j.nr. 102143/16 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af lov

Læs mere

Flytteskema for klinikker i praksissektoren

Flytteskema for klinikker i praksissektoren Flytteskema for klinikker i praksissektoren Oplysninger om nuværende og kommende kliniks indretning og adgangsforhold for bevægelseshæmmede 1. Hvad er klinikkens navn og adresse? Ydernummer: Ydernummer:

Læs mere

Notat. Model for evaluering af stiftsråd. 1 Indledning

Notat. Model for evaluering af stiftsråd. 1 Indledning Dato: 27.februar 2007 Model for evaluering af stiftsråd 1 Indledning I regeringsgrundlaget Nye mål er anført følgende om stiftsråd: For at øge demokratiet og den lokale selvbestemmelse i folkekirken er

Læs mere

Bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde

Bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde Bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde I medfør af 2, stk. 2, 3, stk. 2, 7, 9, stk. 2, 21, stk. 4, 27 og 47 a i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med tilgængelighed som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med tilgængelighed som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø. Tilgængelighed Denne DCUM-vejledning handler om tilgængelighed på skoler og uddannelsessteder. en beskriver, hvad tilgængelighed er, og hvad manglende tilgængelighed kan betyde. Herudover beskrives, hvilke

Læs mere

Inspektion af Mariagerfjord Kommunes rådhus i Hadsund den 23. marts 2010

Inspektion af Mariagerfjord Kommunes rådhus i Hadsund den 23. marts 2010 7. september 2011 Inspektion af Mariagerfjord Kommunes rådhus i Hadsund den 23. marts 2010 OPFØLGNING J.nr. 2010-0521-1601/PK3 1/12 Indholdsfortegnelse Ad 4.1 Kommunens hjemmeside... 2 Ad 4.2.1 Handicapparkering...

Læs mere

0 OGUXS.RPPXQH V *U QQH,QGN EVSROLWLN

0 OGUXS.RPPXQH V *U QQH,QGN EVSROLWLN 0 OGUXS.RPPXQH V *U QQH,QGN EVSROLWLN %LODJ$ *U Q+DQGOLQJVSODQ IRUSHULRGHQ MDQXDUWLOGHFHPEHU Møldrup Kommunes første Grønne Handlingsplan har to overordnede mål : $WVLNUHDWGHQ*U QQH,QGN EVSROLWLNEOLYHUNHQGWKHU

Læs mere

Ad punkt 4.1 Ydre adgangsforhold, herunder handicapparkering

Ad punkt 4.1 Ydre adgangsforhold, herunder handicapparkering 1/5 Den 22. maj 2008 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 11. marts 2008 af SvømmeCenter Falster. I rapporten bad jeg svømmecentret om udtalelser mv. vedrørende forskellige forhold. Jeg bad

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Hjordkær kirke Aabenraa provsti ( Aabenraa kommune) Haderslev stift I For benyttelse af kirken TAKSTREGULATIV A. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af

Læs mere

Handicappolitik i Allerød Kommune

Handicappolitik i Allerød Kommune Handicappolitik i Allerød Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...5 2. Visioner og værdier...7 3. Allerød Kommunes målsætninger med afsæt i FNs Standardregler:...8 Udviklingsforslag...10 Udviklingsforslag...12

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning...2

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning...2 FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Det retlige grundlag for Folketingets Ombudsmands vurderinger...4 3. Generelle forhold vedrørende Odense Isstadion...5 4. Tilgængelighedsforholdene...6

Læs mere

Høringssvar vedrørende BR10 Vedr. mangler i Bygningsreglementet (BR) I forhold til FN-konvention om rettigheder for personer med handicap

Høringssvar vedrørende BR10 Vedr. mangler i Bygningsreglementet (BR) I forhold til FN-konvention om rettigheder for personer med handicap Center for Byg og Bos høringspostkasse: hoeringbb@ebst.dk. Kopi til min@kemin.dk Lykke Friis, Klima- og energiminister og minister for ligestilling min@oem.dk Brian Mikkelsen, Økonomi- og erhvervsminister

Læs mere

1 Godkendelse af dagsorden Der tilføjes nyt punkt 25: Eventuelt og punkt 24 Eventuelt ændres til punkt 24: Ødsted Sognehus. Godkendt.

1 Godkendelse af dagsorden Der tilføjes nyt punkt 25: Eventuelt og punkt 24 Eventuelt ændres til punkt 24: Ødsted Sognehus. Godkendt. Referat for: Vejle Provstiudvalg PU møde 18. maj 2015. Kl. 16.00 Mødested: Haraldsgade 10, Vejle Inger Kragh-Schwarz og Tove Bjørn Jensen var fraværende med afbud. Poul L. Udsen deltog ikke i punkterne

Læs mere

Vejledning om folkekirkens konsulenter.

Vejledning om folkekirkens konsulenter. Udkast Vejledning om folkekirkens konsulenter. 1. Indledning. Kirkeministeriet har med ikrafttrædelse den 1. januar 2010 udstedt bekendtgørelse nr.... af... om folkekirkens konsulenter samt fællesinstruks

Læs mere

Afskedigelsesnævnets forretningsorden

Afskedigelsesnævnets forretningsorden Afskedigelsesnævnets forretningsorden Forretningsorden med ændringer pr. 1. marts 2006 for det i henhold til 4, stk. 3, i Hovedaftalen af 1973 med senere ændringer nedsatte permanente nævn, Afskedigelsesnævnet.

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. oktober 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. oktober 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. oktober 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0267 (NLE) 13535/17 UD 238 CID 5 TRANS 425 FORSLAG fra: modtaget: 20. oktober 2017 til: Komm. dok. nr.:

Læs mere

Jeg modtog med breve af 19. december 2003 og 6. april 2004 kommunens udtalelser. Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg modtog med breve af 19. december 2003 og 6. april 2004 kommunens udtalelser. Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 10. september 2003 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 13. juni 2003 af rådhuset i Sorø Kommune. I rapporten bad jeg kommunen om udtalelser og om underretning

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (Ændring af revisionsklausul) I lov nr. 506 12. juni 2009 om ændring af lov om folkekirkens økonomi foretages følgende ændring: 1. I 3 ændres

Læs mere

Begræ nset garanti for Samsung SSD For alle Samsung SSD'er

Begræ nset garanti for Samsung SSD For alle Samsung SSD'er Begræ nset garanti for Samsung SSD For alle Samsung SSD'er Version 1.0. Gæ ldende fra: [dato]. Tak, fordi du har købt et SAMSUNG Solid State Drive ("Produktet"). SAMSUNG væ rdsæ tter dit køb og tilstræ

Læs mere

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) L 55/4 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2016/293 af 1. marts 2016 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 om persistente organiske miljøgifte for så vidt angår bilag I (EØS-relevant

Læs mere

Frederiksværk Kommune

Frederiksværk Kommune For ældre- og plejecenter i Arresøparken Maj 2005 Frederiksværk Kommune Frederiksværk Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Kopi: Frederiksværk Kommune. Oplag: 120 stk. Lokalplanen

Læs mere

Spejderhytten Græstedgård, Græstedgårdsvej 1C, 2980 Kokkedal. 1. Parkeringspladser

Spejderhytten Græstedgård, Græstedgårdsvej 1C, 2980 Kokkedal. 1. Parkeringspladser Spejderhytten Græstedgård, Græstedgårdsvej 1C, 2980 Kokkedal 1.1 Hvor mange handicapparkeringsplad s-er er af 3,5 5 m findes der inden for en radius af ca. 30 meter fra hoveddøren? 1.2 Hvor mange handicapparkeringsplad

Læs mere

GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING

GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING VÆRKTØJET TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET INTRODUKTION Betydningen af tilgængelighed

Læs mere

Tilgængelighed i Region Hovedstadens sundhedsvæsen

Tilgængelighed i Region Hovedstadens sundhedsvæsen Tilgængelighed i Region Hovedstadens sundhedsvæsen Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde, Patientinddragelsesudvalget og Regionshandicaprådet Den 11. oktober 2017, kl. 19.15 19.55 11. oktober 2017 1

Læs mere

Til brug for min opfølgningsrapport (nr. 1) modtog jeg herefter amtets og sygehusets udtalelser.

Til brug for min opfølgningsrapport (nr. 1) modtog jeg herefter amtets og sygehusets udtalelser. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 6. august 2003 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 13. juni 2003 af Sygehus Vestsjælland, Ringsted Sygehus. I rapporten bad jeg amtet om udtalelser og om underretning

Læs mere

Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser

Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser December 2004 Indholdsfortegnelse: I. Byggesagsbehandling af tilgængelighedskrav 1. Materiale til ansøgning om byggetilladelse

Læs mere

Debat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog

Debat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog Side 1 af 6 Debat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog )RUPnO %DJJUXQG +YRUIRUHUXGSHJQLQJHQYLJWLJ.RQVHNYHQVHU 'HWYLGHUHIRUO

Læs mere

Forord... 2. Indledning... 4. Undersøgelsens design og metode... 4. Danske virksomheders arbejde med APV... 5

Forord... 2. Indledning... 4. Undersøgelsens design og metode... 4. Danske virksomheders arbejde med APV... 5 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 4 Undersøgelsens design og metode... 4 Danske virksomheders arbejde med APV... 5 Danske virksomheders ressourceforbrug ved APV... 8 Danske virksomhedernes

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Referat onsdag den 28. november 2012 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Orientering...2 3. KF - Temadrøftelse...3 4. KF - Kunstudvalg i

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

/DQGVVNDWWHUHWWHQV %UXJHUWLOIUHGVKHGVXQGHUV JHOVH 1RYHPEHU

/DQGVVNDWWHUHWWHQV %UXJHUWLOIUHGVKHGVXQGHUV JHOVH 1RYHPEHU /DQGVVNDWWHUHWWHQV %UXJHUWLOIUHGVKHGVXQGHUV JHOVH 1RYHPEHU,QGKROGVIRUWHJQHOVH 1. Baggrunden for undersøgelsen 2. Hovedindtrykket af undersøgelsen 3. Tidligere undersøgelser 4. Deltagerne i undersøgelsen

Læs mere

Referat for: Vejle Provstiudvalg. PU møde 13. november Kl Mødested: Haraldsgade 10, 7100 Vejle

Referat for: Vejle Provstiudvalg. PU møde 13. november Kl Mødested: Haraldsgade 10, 7100 Vejle Referat for: Vejle Provstiudvalg PU møde 13. november 2017. Kl. 14.00 Mødested: Haraldsgade 10, 7100 Vejle Mødepunkt 1 Godkendelse af dagsorden Budgetudvalg nedsættes under punkt 3. Dagsorden godkendt.

Læs mere

Først tak til jer alle sammen for at I har fundet vej til Nationalmuseet denne mandag formiddag.

Først tak til jer alle sammen for at I har fundet vej til Nationalmuseet denne mandag formiddag. Ligestillings- og kirkeminister Manu Sareens tale ved konferencen om folkekirkens kirker, der helt eller delvis tages ud af brug Dato: 22. april 2013 Nationalmuseet den 22. april 2012 Først tak til jer

Læs mere

Jeg modtog med brev af 6. april 2006 kommunens udtalelse.

Jeg modtog med brev af 6. april 2006 kommunens udtalelse. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 21. november 2005 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 15. september 2005 af handicaptilgængeligheden på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. I rapporten bad jeg

Læs mere

KÆRE BYGHERRE/RÅDGIVER

KÆRE BYGHERRE/RÅDGIVER KÆRE BYGHERRE/RÅDGIVER Tilgængeligt byggeri - hvordan? Handicaprådets Tilgængelighedsudvalg ved Hjørring Kommune VEJLEDNING I TILGÆNGELIGHED Kære ejer/bygherre/rådgiver Du har søgt byggetilladelse eller

Læs mere

Kirkeværge og bygningssagkyndig

Kirkeværge og bygningssagkyndig Kirkeværge og bygningssagkyndig Menighedsrådene i Herning Provstierne den 19. januar 2017 chefkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift 1 Byggesager Kirker er en del af den danske kulturarv er ikke fredet

Læs mere

Byggesagsbehandling i Ribe Stift - kirker. Møde i Helle Hallen Den 3. marts 2015

Byggesagsbehandling i Ribe Stift - kirker. Møde i Helle Hallen Den 3. marts 2015 Byggesagsbehandling i Ribe Stift - kirker Møde i Helle Hallen Den 3. marts 2015 Kirkerne i Ribe Stift Kirkerne i Ribe Stift er selvejende Ingen af kirkerne er fredet Kirkeordning Menighedsrådet Administrerer

Læs mere

PU møde 1. marts Kl Mødested: Mølholm Sognehus, Niels Skousvej 13a, 7100 Vejle

PU møde 1. marts Kl Mødested: Mølholm Sognehus, Niels Skousvej 13a, 7100 Vejle Referat for: Vejle Provstiudvalg PU møde 1. marts 2018. Kl. 15.00 Mødested: Mølholm Sognehus, Niels Skousvej 13a, 7100 Vejle Mødepunkt 1 Godkendelse af dagsorden 2 Godkendelse af referat fra sidste møde

Læs mere

Humlebæk Tennisklub, Bjerrehus, Gl. Strandvej 77, 3050 Humlebæk. 1. Parkeringspladser

Humlebæk Tennisklub, Bjerrehus, Gl. Strandvej 77, 3050 Humlebæk. 1. Parkeringspladser Humlebæk Tennisklub, Bjerrehus, Gl. Strandvej 77, 3050 Humlebæk 1.1 Hvor mange handicapparkeringsplad s-er er af 3,5 5 m findes der inden for en radius af ca. 30 meter fra hoveddøren? 1.2 Hvor mange handicapparkeringsplad

Læs mere

Den gældende ordning for folkekirkens styre

Den gældende ordning for folkekirkens styre Den gældende ordning for folkekirkens styre Oplæg ved departementschef Henrik Nepper-Christensen Indledning Når man skal drøfte, om noget skal forandres, er det altid nyttigt at begynde med et overblik

Læs mere

(UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ

(UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ (UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ (QQRWHRPOLQH USURJUDPPHULQJ Lineær programmering, eller LP-modeller, som de ofte kaldes, var en metode, der blev udviklet i 50'erne og 60'erne. I Danmark var især

Læs mere

Referat for: Vejle Provstiudvalg. PU møde 19. februar Kl Mødested: Haraldsgade 10, 7100 Vejle. Karen Sundbøll var fraværende med afbud.

Referat for: Vejle Provstiudvalg. PU møde 19. februar Kl Mødested: Haraldsgade 10, 7100 Vejle. Karen Sundbøll var fraværende med afbud. Referat for: Vejle Provstiudvalg PU møde 19. februar 2018. Kl. 9.00 Mødested: Haraldsgade 10, 7100 Vejle Karen Sundbøll var fraværende med afbud. John Skoldsborg deltog ikke punkt 4. Mødepunkt 1 Godkendelse

Læs mere

Udskrift. Blad nr.: Udskriften indsendes inden 14 dage efter synet til provstiudvalget i 2 eksemplarer. Sogn: Grøndalslund

Udskrift. Blad nr.: Udskriften indsendes inden 14 dage efter synet til provstiudvalget i 2 eksemplarer. Sogn: Grøndalslund Sogn: Grøndalslund Udskriften indsendes inden 14 dage efter synet til provstiudvalget i 2 eksemplarer Blad nr.: 1 Udskrift I henhold til 24 og 26 i Lov om folkekirkens kirkebygninger, jf. Lovbekendtgørelse

Læs mere

TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING

TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING SBI-ANVISNING 249 1. UDGAVE 2015 Tilgængelige boliger indretning Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen SBi-anvisning

Læs mere

Mærkeordningen God Adgang

Mærkeordningen God Adgang Mærkeordningen God Adgang Farum Vejgård Anbefalinger vedrørende tilgængeligheden til institutionen 1 Opgavens formål Furesø Kommune har bedt God Adgang gennemgå Farum Vejgård med henblik på at afdække

Læs mere

Dagsorden for: Aarhus Søndre Provstiudvalg. PU møde 23. august Kl Mødested: Hjulbjergvej 175, Holme Version: 1. Godkendt.

Dagsorden for: Aarhus Søndre Provstiudvalg. PU møde 23. august Kl Mødested: Hjulbjergvej 175, Holme Version: 1. Godkendt. Dagsorden for: Aarhus Søndre Provstiudvalg PU møde 23. august 2017. Kl. 9-12 Mødested: Hjulbjergvej 175, Holme Version: 1 Mødepunkt 1 PU referat 19. juni 2017 Sag: PU referat (970) PU referat fra 19. juni

Læs mere

Vejledning om indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende

Vejledning om indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende Bilag 1: Arbejdstilsynets uddrag af vejledningen: Indretning af ældreboliger for fysik plejekrævende m.fl. Vejledning om indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende At-cirkulæreskrivelse nr. 3-1997

Læs mere

FN's handicapkonvention set fra en brugerorganisations synsvinkel

FN's handicapkonvention set fra en brugerorganisations synsvinkel FN's handicapkonvention set fra en brugerorganisations synsvinkel FN's handicapkonvention set fra en brugerorganisations synsvinkel Til EBST - DHF er ikke enig i: Yderligere krav er ikke vejen frem Tilgængelighed

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Dato: 10. september 2012 I de senere år har der adskillige gange været debat om folkekirkens styringsstruktur.

Læs mere

Lone Sigbrand, arkitekt MAA, rådgiver

Lone Sigbrand, arkitekt MAA, rådgiver Fysiske rammer, plads og indretning for svært overvægtige personer 1 Lone Sigbrand, arkitekt MAA, rådgiver Afdelingen for by, bolig og ejendom Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet www.sbi.dk

Læs mere

LETT. Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 Kłbenhavn K. Vedrłrende Bent Jensens sikkerhedsgodkendelse

LETT. Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 Kłbenhavn K. Vedrłrende Bent Jensens sikkerhedsgodkendelse LETT POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE DANISH SECURTY AND intelligence SERVICE Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 Kłbenhavn K Politiets Efterretningaljenaste KIausdabroeej I DK-2860 Słborg Telefon:

Læs mere

8680 RY Torsdag den 14. august 2014 klokken 18,00

8680 RY Torsdag den 14. august 2014 klokken 18,00 Dagsorden Referat Fraværende Ole Hefsgård; Ingrid Bartolin deltager i dele af mødet 75. Godkendelse af dagsorden 76. Godkendelse af referat fra mødet den 12. juni 77. Meddelelser 1. Provstiet 2. Stiftet

Læs mere

Handicaprådets Handleplan

Handicaprådets Handleplan SOLRØD KOMMUNE HANDICAPRÅDET Handicaprådets Handleplan Valgperiode 2005-2009 Valgperiode 2005-2009 Indholdsfortegnelse. INDHOLDSFORTEGNELSE.... 1 INDLEDNING OG BAGGRUND.... 2 FORMÅL OG MÅLSÆTNING... 2

Læs mere

Referat for: Vejle Provstiudvalg. PU møde 23. april 2015. Kl. 14.00 Mødested: Haraldsgade 10, 7100 Vejle. 1 Godkendelse af dagsorden Godkendt.

Referat for: Vejle Provstiudvalg. PU møde 23. april 2015. Kl. 14.00 Mødested: Haraldsgade 10, 7100 Vejle. 1 Godkendelse af dagsorden Godkendt. Referat for: Vejle Provstiudvalg PU møde 23. april 2015. Kl. 14.00 Mødested: Haraldsgade 10, 7100 Vejle Mødepunkt 1 Godkendelse af dagsorden 2 Godkendelse af referat fra sidste møde www.provstiudvalg.dk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning...2. Retsgrundlag mv...3. Socialcenter Brønshøj-Husum-Vanløse, Linde Allé...4. Ydelsesservice København, Ørnevej...

Indholdsfortegnelse. Indledning...2. Retsgrundlag mv...3. Socialcenter Brønshøj-Husum-Vanløse, Linde Allé...4. Ydelsesservice København, Ørnevej... FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Retsgrundlag mv....3 Socialcenter Brønshøj-Husum-Vanløse, Linde Allé...4 Ydelsesservice København, Ørnevej...9 Københavns Kommunes Borgerservice

Læs mere

1. Parkeringspladser

1. Parkeringspladser Foreningshus, Broengen 2 B, 2980 Kokkedal 1.1 Hvor mange handicapparkeringsplad s-er er af 3,5 x 5 m findes der inden for en radius af ca. 30 meter fra hoveddøren? 1.2 Hvor mange handicapparkeringsplad

Læs mere

DEBATOPLÆG 8GYLGHOVHDIHQYLQGP OOHJUXSSHYHG+DGUXS

DEBATOPLÆG 8GYLGHOVHDIHQYLQGP OOHJUXSSHYHG+DGUXS Side 1 af 5 DEBATOPLÆG 8GYLGHOVHDIHQYLQGP OOHJUXSSHYHG+DGUXS,QGKROG %DJJUXQG 3URMHNWHW +HQV\QLSODQO JQLQJHQ 'HWYLGHUHIRUO E Sydvest for landsbyen Hadrup i Odder Kom m une står der i dag 3 vindm øller.

Læs mere

Emne: Kommentarer til lokalplan nr for Assens Midtby april Efter at have nærlæst lokalplanen, har vi følgende kommentarer:

Emne: Kommentarer til lokalplan nr for Assens Midtby april Efter at have nærlæst lokalplanen, har vi følgende kommentarer: Sendt: 20. juni 2018 18:00 Til: Plan Emne: Kommentarer til lokalplan nr. 1.2 10 for Assens Mi Emne: Kommentarer til lokalplan nr. 1.2-10 for Assens Midtby april 2018 Efter at have nærlæst

Læs mere

INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP

INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP VELKOMMEN INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP DAGSORDEN 1. Velkomst og kort introduktion til mø det ved medlemmer af arbejdsgruppen,

Læs mere

Tilgængelighed BR og FN s handicapkonvention. Arkitekt cand. arch. Carsten Lykke Graversen

Tilgængelighed BR og FN s handicapkonvention. Arkitekt cand. arch. Carsten Lykke Graversen Tilgængelighed BR og FN s handicapkonvention Arkitekt cand. arch. Carsten Lykke Graversen FN s handicapkonvention og BR10 Tilgængelighedsreglerne i bygningsreglementet historisk set. BR10 og Tilgængelighedskravene.

Læs mere

Eksempel på en handleplan

Eksempel på en handleplan Eksempel på en handleplan Eksempel på en handleplan Handleplan til handicappolitikken for Danmarks Universitet I dette eksempel på en handleplan kan I hente inspiration til hvordan en handleplan kan være

Læs mere

LEMVIG MUSEUM. Tegn. nr.: Side 0. Sag: Om- og tilbygning. Tegn. nr.: Side 0. Checker. Kontr.: 06-12-12. Int.:

LEMVIG MUSEUM. Tegn. nr.: Side 0. Sag: Om- og tilbygning. Tegn. nr.: Side 0. Checker. Kontr.: 06-12-12. Int.: Side 0 LEMVIG MUSEUM Til- og ombygningen skal sikre adgang for alle til hele museet og øge kvaliteten af oplevelsen og omfatter: Nyt indgangsparti Ny butik/cafe - med glaspartier mod haven Nyt elevatortårn

Læs mere

Registrering af tilgængelighed til offentligt tilgængelige kommunale ejendomme

Registrering af tilgængelighed til offentligt tilgængelige kommunale ejendomme Registrering af tilgængelighed til offentligt tilgængelige kommunale ejendomme Rudersdal Kommune 2014 Registrant Anders Klarskov/Torben Wilhelmsen Navn Anders Klarskov/Torben Wilhelmsen E-mail Registrering

Læs mere

Kursus for menighedsråd

Kursus for menighedsråd Kursus for menighedsråd Herning Nordre og Søndre Provsti Den 17. januar 2013 kl. 17.00-21.00 i Vildbjerg Kirkecenter Kirkeværge og bygningskyndig Disposition Kort præsentation af de tilstedeværende Det

Læs mere

Kirker, kirkelige bygninger og kirkegårde

Kirker, kirkelige bygninger og kirkegårde Checkliste Denne checkliste kan anvendes til at registrere tilgængelighedsæssige forhold i eksisterende bygninger og anlæg. Checklisten kan både anvendes i forbindelse ed enighedsrådenes årlige syn og

Læs mere

En frist på 14 dage synes noget kort til at gennemgå et så omfattende materiale.

En frist på 14 dage synes noget kort til at gennemgå et så omfattende materiale. AARHUS STIFT DALGAS AVENUE 46 8000 AARHUS C Kirkeministeriet km@km.dk Den 9. maj 2016 Dokument nr.: 52447/16 Sagsbeh.: PEEL/bq Forslag til kommuneplan 2016, Syddjurs Kommune Aarhus Stift har den 26. april

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi. (Ophævelse af revisionsklausul)

Forslag. til. Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi. (Ophævelse af revisionsklausul) Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (Ophævelse af revisionsklausul) I lov nr. 506 af 12. juni 2009 om ændring af lov om folkekirkens økonomi, som ændret ved lov

Læs mere

1. Parkeringspladser

1. Parkeringspladser Nivå Bibliotek, Nivå Center 30, 2990 Nivå 1.1 Hvor mange handicapparkeringsplad s-er er af 3,5 x 5 m findes der inden for en radius af ca. 30 meter fra hoveddøren? 1.2 Hvor mange handicapparkeringsplad

Læs mere

HANDICAPPOLITIK 2015-2019

HANDICAPPOLITIK 2015-2019 HANDICAPPOLITIK 2015-2019 Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i Haslev, august 2013 - det handler om respekt, ligeværd og personlig frihed Indhold Forord... 3 Indledning...

Læs mere

Referat for: Herning Nordre Provstiudvalg. PU møde 7. november Kl Mødested: Provstikontoret, Gl. Kirkevej 33, Herning

Referat for: Herning Nordre Provstiudvalg. PU møde 7. november Kl Mødested: Provstikontoret, Gl. Kirkevej 33, Herning Referat for: Herning Nordre Provstiudvalg PU møde 7. november 2017. Kl. 15.30 Mødested: Provstikontoret, Gl. Kirkevej 33, Herning Mødepunkt 1 Haderup / gravkasse med kant Sag: Ekstra bevillinger 2017 (877)

Læs mere

Egå Gymnasium. Århus Amts ønsker og krav til tilgængelighed var beskrevet i Byggeprogrammet.

Egå Gymnasium. Århus Amts ønsker og krav til tilgængelighed var beskrevet i Byggeprogrammet. 25.08.2008 Case: Egå Gymnasium Tilgængelighed tag udfordringen op! Et projekt under regeringens arkitekturpolitik 2007 1/8 Egå Gymnasium Århus Amts ønsker og krav til tilgængelighed var beskrevet i Byggeprogrammet.

Læs mere

2012/1 LSF 29 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016. Forslag. til

2012/1 LSF 29 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016. Forslag. til 2012/1 LSF 29 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Ligestilling og Kirke Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, 103937/12 Fremsat den 10. oktober 2012 af

Læs mere

BR08 og SBi 216 om udearealer fokus på synshandicappede

BR08 og SBi 216 om udearealer fokus på synshandicappede BR08 og SBi 216 om udearealer fokus på synshandicappede Annette Bredmose, ingeniør M.IDA, tilgængelighedskonsulent, rådgiver By, bolig og ejendom Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Alborg Universitet,

Læs mere

0LQLVWHULHWIRU) GHYDUHU/DQGEUXJRJ)LVNHUL

0LQLVWHULHWIRU) GHYDUHU/DQGEUXJRJ)LVNHUL 0LQLVWHULHWIRU) GHYDUHU/DQGEUXJRJ)LVNHUL Internationalt Fiskerikontor Sagsnr.: 10360/325926 Den 29. november 2007 UFSV/MOIM/BRRA Bilag 133 127$77,/ 8'9$/*(7),6.(5, RPIRUVODJWLO5nGHWVIRURUGQLQJRPIDVWV WWHOVHIRUDIILVNHULPXOLJKHGHURJGHUWLO

Læs mere

Byggevejledning. udarbejdet i samarbejde mellem alle stifter. (printvenlig version okt. 2013)

Byggevejledning. udarbejdet i samarbejde mellem alle stifter. (printvenlig version okt. 2013) Byggevejledning udarbejdet i samarbejde mellem alle stifter (printvenlig version okt. 2013) Indhold Bygge- og anlægsopgaver... 3 Kirke... 4 Kirkebygning - udvidelse, ombygning og ændring... 5 Kirkebygning

Læs mere

1. Parkeringspladser

1. Parkeringspladser Humlebæk Roklub, Havnevej 9, 3050 Humlebæk 1.1 Hvor mange handicapparkeringsplad s-er er af 3,5 5 m findes der inden for en radius af ca. 30 meter fra hoveddøren? 1.2 Hvor mange handicapparkeringsplad

Læs mere

1. Parkeringspladser

1. Parkeringspladser Kokkedal CafeBibliotek, Holmegårdsvej 101, 2980 Kokkedal 1.1 Hvor mange handicapparkeringsplad s-er er af 3,5 x 5 m findes der inden for en radius af ca. 30 meter fra hoveddøren? 1. Parkeringspladser 1.2

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

Mærkeordningen God Adgang

Mærkeordningen God Adgang Mærkeordningen God Adgang Børnehaven Røde Sol Anbefalinger vedrørende tilgængeligheden til institutionen 1 Opgavens formål Furesø Kommune har bedt God Adgang gennemgå Børnehaven Røde Sol, som p.t. er tom

Læs mere

1. Parkeringspladser

1. Parkeringspladser Fredensborg Bibliotek, Jernbanegade 3, 1. sal, 3480 Fredensborg 1.1 Hvor mange handicapparkeringsplad s-er er af 3,5 x 5 m findes der inden for en radius af ca. 30 meter fra hoveddøren? 1.2 Hvor mange

Læs mere

Bilag 04 Baggrundsviden om tilgængelighed

Bilag 04 Baggrundsviden om tilgængelighed Bilag 04 Baggrundsviden om tilgængelighed Definition af tilgængelighed Tilgængelighed er et nøglebegreb i arbejdet med at skabe bedre forhold og øget ligebehandling for personer med funktionsnedsættelser.

Læs mere