Titelblad. Studie: Aalborg Universitet, Humanistisk Informatik, 3. semester

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titelblad. Studie: Aalborg Universitet, Humanistisk Informatik, 3. semester"

Transkript

1 Titelblad Studie: Aalborg Universitet, Humanistisk Informatik, 3. semester Tema: Kommunikation og strategi Titel: Med kniven for struben Projektaflevering: 19. december 2011 Projektgruppe: Gruppe 2 Gruppemedlemmer: Anne Katrine Harpsø Katrine Jespersen Thea Hebsgaard Pedersen Vejleder: Sanne Dollerup Antal kopier: 2 Anslag:

2 2

3 Forord Dette projekt er udarbejdet af tre friske piger fra Aalborg Universitet, Humanistisk Infor- matik med en klippefast tro på, at kunne fjerne kniven som trykker Vester Thorup Efter- skole mod struben. Selvom vi har brugt uendelige mange timer på transport til og fra ud- kantsdanmark vil vi som det første gerne takke Vester Thorup Efterskole for deres utroli- ge gæstfrihed og samspil igennem projektet, hvilket har gjort det muligt at gennemføre processen. En tak skal ligeledes rettes til vores vejleder Sanne Dollerup, som på trods af sygdom har formået at give konstruktiv feedback og ikke mindst inspiration til projektet. Som rosinen i pølseenden vil vi gerne takke hinanden for god, ro og orden og ikke mindst de sociale arrangementer, som har prydet vores hverdag de sidste tre måneder. Rigtig god fornøjelse! 3

4 Læsevejledning Vi vil i denne læsevejledning redegøre for valg af opsætning, skrivestil og desuden specifi- cere relevante termer, som er anvendt i projektet. Når vi igennem dette projekt benytter citater, forstået som brudstykker fra litteraturen eller andre tekster, vil disse se ud som følgende: Citatet er skrevet i kursiv med linjeafstand og indryk omkring citatet. Der vil være påført henvisning umiddelbart efter citatet, som består af forfatters efter- navn, årstal og sidetal. Et eksempel på en henvisning: (Sepstrup, 2011:25). Vi har valgt at placere temarammeredegørelsen sidst i projektet, idet vi mener, at denne ikke har relevans for selve strategien af casen, men snarere er til for at give os, vejleder og censor et overblik over, hvorledes semesterets kurser er knyttet til projektet. Vi har i dette projekt brugt forskellige termer, som har været relevante at benytte i forbin- delse med Vester Thorup Efterskole. Vi vil nu specificere, hvad vi mener med disse: Vi definerer et brand som dét at skabe sammenhæng mellem virksomhedens image, vision og kultur med udgangspunkt i virksomhedens identitet og målgruppe. Image er et begreb, der opstår når alle personer, som har kendskab til en virksomhed danner sig en mening omkring denne. I vores projekt er begrebet kampagne brugt til udarbejdelsen af en ny markedsføringsplan for Vester Thorup Efterskole. Følgende begreber er brugt som værende ensbetydende i projektet: Organisation og virksomhed Målgruppe, modtager, brugere, eksponenter og interessenter Derudover benytter vi efter indledningen forkortelsen VTE for Vester Thorup Efterskole. 4

5 Indholdsfortegnelse Indledning Problemformulering Metode Hermeneutikken Socialkonstruktivismen Brugerinvolvering Kvalitativ metode Projektets opbygning Problemløsningsmodel Kampagnestrategi Situationsanalyse Mål Målgruppe Hjemmesideanalyse Kommunikationsform Handlingsplan Branding Markedsføringsplan Konklusion Temarammeredegørelse Litteraturliste

6 6

7 7

8 Indledning Med kniven for struben Jeg er taget til Albertslund kun en halv time fra København, hjemstavn for en lang række hiphopkunstnere og standup- komikere, men den kreativitet er der ikke meget af på restau- rant Marmaris. Med en beliggenhed i Albertslundcenteret er der ellers masser af potentielle gæster på vej. Problemet er bare, at det er lang tid siden de er gået ind på Marmaris, hvis ik der snart sker noget, kan Marmaris snart dreje nøglen om (website 1). Sådan lyder optakten til programmet Med kniven for struben, der mandag d kl. 20:00 kan ses på TV3. Bo Bech er uddannet kok, ejer af blandt andet restauranten Gejst i København og vært for en lang række kokkeskoler i hovedstadsområdet. I programmet er det op til Bo Bech med råd og kyndig vejledning, at hjælpe en restaurant til at forbedre driften (website 2). Bo Bechs opgave er med andre ord at vende en virksomhed, som bog- staveligtalt har kniven for struben. Nøgleordene som spiller en vigtig rolle for, hvordan det videre skal gå den enkelte restaurant er innovation, kreativitet og fornyet selvopfattelse. Det er med disse indledende ord og tanker, at vi har fået interesse for en virksomhed, der bogstaveligt talt har kniven for struben. Det er som udgangspunkt en virksomhed, der via sin eksterne kommunikation, ønsker at påvirke adfærden hos målgruppen. Men hvad ken- detegner denne målgruppe? Og hvad der måske er mere interessant er, hvordan rammer vi dem, hvor de er? Disse spørgsmål har været med til at vække vores interesse for dette projekt. Vi er taget til Vester Thorup Efterskole. Efterskolen står i dag overfor en stor udfordring i at fremstå attraktiv, spændende og unik. Med kun 10 indmeldte elever til skoleåret 2012/2013, kan det i den grad siges, at efterskolen har kniven for struben. Selvom byen, hvor efterskolen ligger, kan betragtes som en del af det 8

9 velkendte begreb udkantsdanmark, knap 60 kilometer nordvest for Aalborg og med kun én lokalbrugs, tyder det dog på, at både lærere og eleverne nyder at være på stedet. Sådan lyder optakten til vores projekt, som her kan læses og forhåbentlig beundres. Vi er tre studerende fra Aalborg Universitet, Humanistisk Informatik, som vil se nærmere på Vester Thorups Efterskoles position. Som sagt består interessen for dette projekt primært i, om det kan lade sig gøre at vende efterskolens modgang til medgang, men også om pro- blemstillingen umiddelbart kan løses med kommunikation. Vi kan ikke komme udenom den store påvirkning fra omverdenen, herunder blandt andet afskaffelsen af støtten til efterskolerne, som i den grad har påvirket efterskolernes antal af elever. Yderligere står udkantsdanmark overfor en kæmpe udfordring i, at virke attraktiv for nye beboere. Vi vil i det kommende afsnit se nærmere på, hvad der spiller ind, når en virksomhed skal for- bedre sig på sine kerneområder. Mustafa ejer den tyrkiske restaurant Marmaris. Her arbejder hele hans familie, men de er efterhånden også de eneste, der kommer i restauranten. På trods af at Mustafa har brugt en formue på at renovere stedet, er omsætningen gået helt i stå, og gæsterne kigger aldrig indenfor. Der er snart ikke kapital nok til at fortsætte (website 1) Der opstår så mange nye ideer, tanker og produkter nye restaurationer og ikke mindst nye butikker blomstrer op alle steder, men hvad gør den enkelte virksomhed unik og hvordan skal dette kommunikeres, så modtageren bliver eksponeret? Vi kan ikke komme uden om, at kravene fra brugerne er steget betragteligt, og på den måde fremstår brugerne som værende mere kritiske og krævende (Have, 2008:16). Derfor er det ikke altid nok bare at have et fedt produkt som for et eksempel Mustafa, som har smidt en masse pen- ge i Marmaris. Jeg vil gerne have en oplevelse på min tallerken, og det vil ikke sige revet gulerødder og iceberg salat, som er toppet op og vendt med noget rucola, det er noget vi alle sammen spiser, men det er det jeg flygter fra, når jeg går på restaurant. Årsagen til at man har en restaurant, er fordi man gerne vil gi en oplevelse, hvad er det her for et sted? Når man kigger på menukortet, så minder det meget om sådan et turiststed, den har alle de ting, som folk godt kan lide (website 1) 9

10 Det handler også om den oplevelse, vi kan give forbrugeren. Hertil er spørgsmålet dog, hvordan vi skaber denne oplevelse? Det handler ikke kun om oplevelsen af produktet, men oplevelsen som en helhed, hvori produktet fremgår. Det handler med andre ord om den oplevelsesbaserede forretningsudvikling. Som journalist Kenneth Mikkelsen fra Mannaz i artiklen Skab et vinderkoncept ligger vægt på, har forretningsudvikling og stræben efter et vinderkoncept de seneste år været et nærmest uundgåeligt emne for mange virksomheder (website 3). Hvordan får vi indsigt i brugernes behov og ikke mindst, hvordan skaber vi et produkt som sælger? Dette er nogle af de spørgsmål virksomhederne stiller sig selv - både når de skal realisere et nyt koncept eller videreudvikle det eksisterende. Man kan som sagt ikke komme udenom at det stigende fokus på forretnings- og produktudvikling især kommer fra os som forbrugere. Vi undersøger om et produkt, eller en oplevelse er rele- vant for os, før vi tager pengepungen op af lommen (Have, 2008:16). Flere forskellige virk- somheder fremstiller generiske produkter med generiske funktioner. Det vigtige for en virksomhed er derfor, at de kan differentiere sig fra andre virksomheder med netop deres produkt. Det handler om at kunne kommunikere mere end det generiske produkt at kommunikere et brand (website 4). Det er ikke længere nok at tilbyde oplevelser, som blot er baseret på glinsende indpakning alene. Det afgørende ligger i, at skabe et produkt, hvori modtageren oplever en vis emne- og modtagerrelevans (Have, 2008:17). Det er derfor interessant for os at undersøge, hvordan en virksomhed opnår succes og bliver synlig med sin idé eller sit produkt, og hvordan produktet skal brandes, så brugeren bliver nødt til at handle. Og kan det overhovedet lade sig gøre, at vende skuden, når denne er på vej nedad? Oplevelsen af et produkt har tydeligvis en stor betydning for en virksomheds overlevelse. Med et besøg på en restaurant som Marmaris ønsker Bo Bech ikke blot god mad, han øn- sker god service, glæde og god atmosfære. Dette er formodentlig også tilfældet på Vester Thorup Efterskole, og selvom Bo Bech garanteret er god til sit arbejde og efterskolen har kniven for struben, er det dog ikke ham, der springer til for at løse problemerne. På efter- skolen er det en blandet flok af forstander, bestyrelse, lærere og praktiskpersonale, som skal forsøge at vende deres forblændede billede af, hvad de engang har været til et mere realistisk og konkret bud på, hvor de står i dag. Herunder er det interessant for os, at få indsigt både i den interne og eksterne kommunikation for at fastsætte de værdier, eftersko- len har og herunder se på den oplevelse, som de mener efterskolen giver og den oplevelse, 10

11 som eleverne har og ikke mindst får. En undren vi har lyder således: Hvordan kan efter- skolen, som ikke udelukkende præsenterer et decideret produkt, som for eksempel en cola, brande en oplevelse? Vi mener, at det er vigtigt, at de kommende elever har en ople- velse af her må jeg være, her må jeg bo for netop at blive til en del af dette produkt, og derved få en tilhørsfølelse hertil. Vores interesse i dette projekt ligger primært i den eksterne kommunikation, men som Flemming Smedegaard, lektor fra Syddansk Universitet argumenterer for, er det nærmest umuligt at inddrage det eksterne uden også at inddrage det interne. Det interne er et ele- ment, som skal fungere, før det eksterne kan komme på tale. Denne holdning står han ikke just alene med: I går besøgte jeg restaurant Marmaris, men jeg er mildest talt I tvivl om, hvad stedet vil og hvor de er på vej hen. Nu vil jeg finde ud af om De ved, hvor de er på vej hen (website 1). Også ifølge Bo Bech er den interne kommunikation og fastsættelsen af virksomhedens interne værdier tydeligvis af stor betydning. En velfungerende intern kommunikation er en forudsætning for ekstern succes (website 5), så hvis det interne engagement ikke eksi- sterer, er det svært at fastsætte værdier, som kan sælges på en overbevisende måde. På denne måde bliver den interne kommunikation interessant for os, idet vi herunder kan se, om efterskolens eksterne kommunikation allerede lider under den interne kommunikati- on. Er efterskolens personale og bestyrelse klar over, hvilke værdier efterskolen har og ikke mindst, er de enige i disse? Kan de yderligere kommunikere de værdier, så de kom- mende elever bliver interesseret i at vide mere? Inden vi forsætter til den eksterne kom- munikation, er vi nødt til at se lidt nærmere på værdierne. Alt maden er baseret på jeres værdier og traditionelle rødder, men vi fortolker dem på en ny måde, sådan så I i den grad er foran alle dem, som kunne være jeres konkurrenter (website 1) Værdier er vigtige, ligesom mål er vigtige for at få ekstern succes. Hvad Bo Bech i citatet fokuserer på er, at man ikke nødvendigvis behøver at differentiere sig stik modsat af kon- kurrenterne. Det kan i princippet lade sig gøre at tage et allerede eksisterende koncept, 11

12 forbedre og nyfortolke dette lidt og dermed gøre det til sit eget. Derfor mener vi, at man ikke nødvendigvis skal se på sine konkurrenter som værende trusler, men også som mu- ligheder for at forbedre egen position (Merit, 2007:54). Har andre efterskoler betydning for Vester Thorup Efterskoles tilbagegang? Kan der drages nytte af, at efterskolen er for- holdsvis lille eller er dette blot en negativ faktor? Kan efterskolen påvirkes af eksterne forandringer, som de ikke selv er herre over? Endvidere ville det være interessant at kigge på, hvor målgruppen placerer sig rent teknologisk, og om efterskolen fanger eleverne på deres interesser. Internettet er blevet et medie, som vi ikke kan komme udenom. Hjemme- siden er virksomhedens ansigt udadtil, og skal allerede fra første øjekast fortælle modta- geren om virksomheden, hvis denne er ideel. Vores interesse i dette projekt ligger som førnævnt i den eksterne kommunikation, da vi synes denne har mange aspekter og bliver derved interessant. Det er spændene at se på, hvordan en virksomhed formår at markedsføre sig, så brugerne handler. Samtidig er det vigtigt, at virksomhedens brand kan trække tråde til dennes værdier. Den eksterne kom- munikation skal optimeres, men med henblik på, at den skal harmonere med den interne kommunikation og frem for alt understøtte virksomhedens strategi, mission og vision. De indledende spørgsmål og den undren vi har herigennem, leder os frem til følgende pro- blemformulering. Problemformulering Hvordan kan Vester Thorup Efterskole profilere sig, så de opnår et image, der stemmer overens med deres profil og identitet? Følgende delspørgsmål knytter sig til problemformuleringen - Hvem er efterskolens målgruppe og hvad vægter de i forhold til kultur? - Lykkedes det afsender at formidle den ønskede identitet? - Hvordan kan den viden, vi tilegner os anvendes i tilrettelæggelsen i kampagnestra- tegiske sammenhænge for at skaffe flere elever? Formålet med dette projekt er at finde ud af, om Vester Thorup Efterskole formår at mar- kedsføre deres ønskede værdier, og dermed deres ønskede identitet. Vi vil se på eftersko- lens hjemmeside og dermed finde ud af, om deres værdier kommer til udtryk og om disse 12

13 stemmer overens med dét, som både elever og lærere ser som efterskolens værdier. Vi vil gå analytisk til værks i forhold til at tilegne os viden om efterskolens målgruppe. En viden, vi vil bruge aktivt i udviklingen af ny en markedsføringsplan. 13

14 14

15 15

16 Metode Hermeneutikken Da vi har at gøre med empiri, som skal analyseres har vi fundet den hermeneutiske tanke- gang relevant, som en metode til at tilegne os viden. Dette afsnit består af nogle relevante observationer, hvorved der er tale om en hermeneutisk tilgang til noget. Hermeneutik stammer fra tallet, hvor det udelukkende blev brugt som en metode til at fortolke juridiske og teologiske tekster. Dette ændrede sig gennem tallet, hvor man begyndte at bruge metoden på alle slags tekster, og i slutningen af tallet blev det udvidet til alt, hvad der bliver produceret af mennesker, tekster, ytringer, udsagn og handlinger, og dette er stadig gældende (Pahuus, 2006:142). Gennem tiderne har mange teoretikere berørt hermeneutikken, hvilket har resulteret i, at der er opstået flere grene indenfor denne. Vi har valgt at fokusere på de grundlæggende elementer indenfor herme- neutikken så derfor skelner vi ikke mellem de forskellige genre (traditionel, metodisk, filosofisk og kritisk hermeneutik), men lader dem supplere hinanden. Dog er vi opmærk- somme på, at størstedelen af vores inspiration er at finde hos den filosofiske hermeneutik, som specielt Hans- Georg Gadamer har beskæftiget sig med (website 6). Hermeneutikken er en metode, der benyttes til at forstå meningsfyldte aktiviteter og pro- dukter heraf. Ifølge den hermeneutiske tankegang er det kun mennesket, som kan handle meningsfuldt mens fænomener indenfor naturvidenskaben bliver opfattet som menings- løse. Man skelner altså mellem fænomener som giver mening og naturfænomener, som ikke giver mening (Pahuus, 2006:140). Men hvordan handler mennesket på en menings- fyldt måde? Processen starter ved nogle indre følelser i mennesket, som efterfølgende er medvirkende til, at vedkommende har noget at udtrykke omkring noget bestemt. Eftersom mennesket altid handler meningsfuldt, er der også altid en intention bag det at udtrykke sig. Aktiviteter er altså altid rettet mod noget, hvilket kaldes for intentionalitet. Disse indre følelser ender ud i nogle ydre handlinger (man udtrykker sig), som efterfølgende bliver til et produkt af disse indre og ydre handlinger (Ibid, 2006:141). For at forstå noget nyt, skal der altid være en genstand for læringsprocessen, som har menneskelig opstamning. Man går ind og ser på, hvad afsenderen har givet udtryk for, 16

17 men samtidig skal man også have fokus på konteksten, hvori handlingen udspiller sig. For- ståelsesprocessen starter altid ved, at vi danner os en første mening/forståelse, til tider også fordomme, om for eksempel en tekst. Med denne indledende forståelse, og dertilhø- rende forventninger, begynder vi at læse teksten. Løbende vil forståelsen og forventnin- gerne blive enten af- eller bekræftet. Bliver de bekræftet, vil vi ikke lære noget nyt, men bliver de afkræftet, vil vi få et nyt syn på teksten og få en anden helhedsforståelse, hvilket i sådan en situation kan foregå flere gange i løbet af læsningen. Dette kan også betyde, at vi vil opdage vigtige elementer i forhold til den nye opfattelse hvis vi læser teksten igen, som før blev overset, da det ikke var relevant i forhold til den forrige forståelse små, og mu- ligvis vigtige, detaljer får altså først deres fulde betydning når man har fat i helhedsforstå- elsen (Pahuus, 2004:141). Det er i forbindelse med ovenstående beskrivelse tale om den hermeneutiske cirkel. De enkelte dele i en tekst kan kun forstås, hvis de er en del af en helhed, hvor det er de små dele der er med til at skabe og forstå denne. For at skabe mening, skal dele og helhed altså fungere sammen i en cirkulær proces, som består af en forforståelse, analyse/undersøgelse og en ny udvidet forforståelse. Analysen/undersøgelsen er den, der er med til at kaste et nyt lys på de enkelte dele i en tekst og efterfølgende give en ny forståelse (website 7). 17

18 Vi vil benytte os af den hermeneutiske cirkel i forbindelse med tilegnelse af ny viden. Da cirklen består af en kombination mellem del og helhed, er den et godt værktøj til at forstå en tekst og konteksten, hvori teksten udspiller sig i. For at kunne nå frem til en konklusion på vores problemformulering og dertilhørende hypoteser, har vi valgt at benytte os af Preben Sepstrups kampagneplatform. Her deler vi de enkelte dele op og analyserer dem, for at få et overblik og indsigt i de forskellige elementer for til sidst at sætte det sammen til en helhed altså samme proces, som indgår i den hermeneutiske cirkel. Det farligaste av våra fördomar är tron att vi intehar några (website 8). Som Veikko A. Koskenniemi engang udtalte, er det farligste af vore fordomme at tro, at vi ikke har nogen dette er også medregnet i hermeneutikken. Da man har fokus på det sub- jektive menneske, må man også forholde sig til, at mennesket er fordomsfuldt. Fordomme anses også som en forforståelse indenfor den hermeneutiske metode, og er på lige fod med en hvilken som helst anden forforståelse, når det gælder startprocessen i tilegnelse af ny viden. Dog er det vigtigt at skelne mellem positive og negative fordomme. De negative for- domme vil ikke gøre det muligt at åbne op for processen i den hermeneutiske cirkel. Man skal være åben for teksten og uventede drejninger. Hans- Georg Gadamer, tysk filosof med fokus på hermeneutikken, udtrykker det således: Den, der ønsker at forstå, må ikke på forhånd give sig sine egne formeningers tilfældighed i vold for herefter konsekvent og hårdnakket at overhøre tekstens mening ( ). Hvis man ønsker at forstå en tekst, er man tværtimod indstillet på at lade den sige en noget. (Gadamer, 2004:256) Ovenstående giver os mulighed for at forholde os subjektivt til vores projekt. Gennem pro- jektet vil vi gøre klart, når vi forholder os subjektivt dette vil vi gøre i form af vi fortol- ker, vi føler og vi tænker. 18

19 Socialkonstruktivismen I forbindelse med indsamling af vores empiri, specielt under fokusgruppeinterviewet, kan vi drage nytte af den socialkonstruktivistiske tankegang. Indenfor denne tilgang, er virke- ligheden en social konstruktion. Et fænomen udspringer altså gennem menneskelige og sociale processer. For eksempel mener socialkonstruktivismen, at raceforskelle er skabt af os mennesker dette er blandt andet sket gennem Apartheid- ideologien (Collin, 2006:248). Der findes to hovedretninger indenfor socialkonstruktivismen; den erkendelsesteoretiske konstruktivisme, som vi mener passer bedst til vores metode og den ontologiske kon- struktivisme (Collin, 2006:250). Den erkendelsesteoretiske konstruktivisme siger, at det er mennesket, der har udformet hypoteser om verdens udformning, og dette også er sket gennem sociale processer (Ibid, 2006:248). Eftersom fænomener opstår under sociale processer, vil det altid være i form af en gruppe. Alt efter hvilken gruppe man har fat i, vil der være forskellige svar på virkeligheden. Den- ne viden skal hjælpe os i forbindelse med behandlingen af fokusgruppeinterviewet. Vi arbejder med en gruppe unge mennesker, som sammen danner en virkelighed omkring Vester Thorup Efterskole en virkelighed, som muligvis havde været anderledes med en anden gruppe af mennesker. Brugerinvolvering Dette afsnit har til formål at argumentere for vores metodiske tilgang til indsamling af empirien i projektet. I forhold til vores case, ser vi brugerdrevet innovation som en uund- gåelig tilgang, da vi mener, at de stærkeste kilder, er de kilder som anvender produktet på egen krop. Metoden kan blandt andet bruges til udvikling af et produkt, som kan nå helt ud til målgruppen. Vi ser en stor fordel i at inddrage og involvere målgruppen og på den måde indsamle viden om deres liv, holdninger og meninger, adfærd og ikke mindst deres behov. Ifølge Søren Merit og Trine Nielsen, som har skrevet værket Vinderkoncepter kan bruger- drevet innovation øge vores chancer for at udvikle et produkt, der afspejler brugerens behov både de bevidste og ubevidste behov. Dermed bliver sandsynligheden også større for, at målgruppen vil bruge produktet. Det handler ikke nødvendigvis om at give dem 19

20 præcis det, de ønsker, men det handler om at udnytte og bruge den idérigdom og den in- novationsevne, som målgruppen besidder. Begrebet som dækker denne funktion, og som ofte går igen i bogen Vinderkoncepter er træfsikkerhed. Ved dette begreb menes der: evnen til at opnå en ønsket effekt i forhold til en foruddefineret målgruppe (Merit, 2006:19) Vi vil derfor i dette projekt undersøge, hvad mening er for vores målgruppe, og ikke mindst undersøge hvilke behov, de har. Idet vi er af den overbevisning, at det i sidste ende er brugernes tilfredshed, som er den ultimative målestok for et koncepts bæredygtighed og den helt fundamentale forudsætning for, at kunne bygge en god forretning op (Merit, 2006:21). Kvalitativ metode Kvalitativ metode bygger på forståelse, indlevelse og fortolkning (Holst, 2010:580). Vi ønsker at undersøge en række forhold hos vores målgruppe, som er vanskelige at obser- vere eller måle - nemlig deres meninger. Derfor har vi valgt at benytte os af den kvalitative metode, udformet både som deltagende observation, dybdeinterview samt fokusgruppein- terview. Vi mener, at disse metoder er ideelle til at opnå indsigt i interviewpersonernes individuelle oplevelse af deres livsverden og dens betydning for dem. Vi mener, at per- spektivet kan belyses af det menneske, som til dagligt styrer efterskolen samt de unge elever, som til dagligt går på skolen. Den viden som vi herigennem erhverver, giver os den bedst mulige forståelse af blandt andet brugerbehovet. Vores interviews er fokuseret på bestemte temaer og emner, men er samtidigt åbne for flertydighed, kreativitet og kom- pleksitet. På den måde bliver vores kvalitative interview centreret omkring emnet og ikke kun om personen. For at danne os et overblik over den vidtstrakte indsamlede empiri, både den deltagende observation, dybdeinterviewet og fokusgruppeinterviewet, vil vi bruge me- ningskondensering til at samle vores informanters udtrykte meninger ved at udvælge vig- tige citater og informationer. Dette gør vi ved at sammenfatte lange udsagn til kortere ud- sagn, hvor hovedbetydningen af det, der er sagt, omformuleres i ord. Ved at gennemlæse alle interviewene får vi dermed en fornemmelse af helhedsbilledet (Kvale, 2009:228). På baggrund af vores viden forud for projektet samt de gennemgående problemstillinger vi 20

21 ser i interviewene, finder vi det særligt interessant at gå i dybden med enkelte temaer, som hjælper til besvarelsen af problemformuleringen. Deltagende observation Vi har som sagt valgt at benytte os af deltagende observation, da denne type metode kan hjælpe til forståelsen af menneskers adfærd - hvorfor de gør, som de gør og hvorfor de siger ét og måske gør noget andet. Der findes forskellige former for observatører. Den del- tagende observatør er modsat hverdagens observatør ikke personligt involveret i det sociale miljø, der observeres i. Hverdagens observatør har som regel sociale relationer, som status eller karriere til de observerede og dette kan sætte begrænsninger for observa- tionen. I forhold til vores case, finder vi det relevant, at være til stede under møderne og på den måde få de emotionelle faktorer med i vores feltnoter, som diktafonoptagelserne ikke giver os. Vi mener, at denne metode giver os et mere fyldestgørende datamateriale samt et mere grundigt resultat. Inden observationen er der en række faktorer, vi skal være opmærksomme på. Blandt andet hvad vi som observatører ønsker indsigt i, samt hvilket formål observationen har (Kristiansen & Krogstrup, 1998: 65). For at få et billede af disse faktorer er det vigtigt, at vi som deltagende observatører tegner rummet og nedskriver feltnoter - vi forklarer kom- munikationssituationen og de aktiviteter der er i den for at kunne forstå personerne og på den måde sætte os i personernes sted. Dybdeinterview Yderligere har vi valgt at benytte os af dybdeinterview. Denne analysemetode er en kvali- tativ metode, som forløber sig som en fortrolig og tryg samtale mellem intervieweren og respondenten. Samtalens åbenhed bruges i interviewet som redskab og middel til at tale sig ind på livet af personen og skaffe sig adgang og kendskab til interviewpersonens ver- den (website 9). Med dybdeinterviewet ønsker vi at komme tættere på den enkelte interviewperson og på den måde få afdækket dennes forhold til temaet. Vores problemstillinger omhandler be- greber som identitet og image, hvor vi finder det interessant at afdække disse i forhold til vores respondents individuelle egenskaber på efterskolen. Vi benytter denne metode, da 21

22 vi mener, at den giver os et andet syn på sagen, som vores fokusgruppe nødvendigvis ikke giver os, da interviewperson muligvis besidder specialviden om emnet. Interviewene skal resultere i en indsigt i respondentens mening og arbejde i forhold til emnet. Hvem er vores interviewperson? Bolette Elvstrøm blev ansat som VTE s forstander i august 2011, efter 4 år som lærer på en efterskole i Vestjylland. Hendes primære opgaver er, at styre de pædagogiske, økonomiske og ikke mindst de administrative opgaver på skolen. Bolette skal være medarbejdernes chef, både i forhold til deres egen udvikling og i forholdet til, at give dem feedback. Derudover har Bolette til opgave, at være efterskolens ansigt ud af til som netværker for efterskolen. Hun skal med andre ord være billedet af VTE til andre efterskoler og til andre kul- turinstitutioner. Bolette skal samtidig være nærværende overfor eleverne - mærke hvad de har gang i og finde ud af, hvor de er på vej hen. Dette gør hun blandt andet ved at un- dervise i teater. Bolette er uddannet lærer, skuespiller og har en BA fra universitetet i tea- tervidenskab med innovation og projektledelse (Bilag, dybdeinterview, 05:12). Fokusgruppeinterview Udviklingstest er nødvendigt for at indsamle yderligere viden om emne, målgruppe eller barrierer som kampagnen kan støde på. Udviklingstesten skal give et indblik i målgruppens begrebsverden: forståelse, holdninger og adfærd i sammenhæng med emnet (Sepstrup, 2010:203). Hvad Sepstrup her mener er, at det er vigtig at inddrage målgruppen, hvis organisationen ønsker at ramme plet i forhold til målgruppens livsverden, dette ved hjælp af udviklings- tests. Sepstrups definition af udviklingstest dækker over forskellige praktiske fænomener, som for eksempel analyser af målgruppens indkøbsvaner. Vi har valgt at udforme en ud- viklingstest ved hjælp af et fokusgruppeinterview. Denne indsamlingsmetode bruges blandt andet til undersøgelse af forbrugermotiver og varepræferencer. En fokusgruppe 22

23 består som regel af seks til ti personer, anført af en moderator 1 (Kvale, 2009:170). Denne form for interview er kendetegnet ved ikke at være styrende, idet det først og fremmest går ud på, at få så mange forskellige synspunkter og holdninger frem omkring det valgte emne, som diskuteres. Interaktionen som opstår i et fokusgruppeinterview fører ofte til spontane og emotionelle 2 udsagn. Interviewpersonernes interaktion betyder, at inter- viewpersonerne må forholde sig til både egne og andres synspunkter. Som beskrevet i videnskabsteorien arbejder vi med fokusgruppeinterviewet ud fra et so- cialkonstruktivistisk synspunkt. Vi kan derfor argumentere for, at der opstår forskellige fortolkninger og fordomme af samme fænomen (Halkier, 2008:15). Dette skal også bruges til argumentation for, at vi i vores projekt har valgt at benytte os af både fokusgruppe- og dybdeinterview. De forskellige metoder giver undersøgelsens resultat flere perspektiver, som til sidst højner validiteten. De to sæt datamateriale fungerer som ligeværdige kilder til samme problemstilling. Vores rekvirent siger muligvis ikke det samme, som vores fokus- gruppe, hvilket kan give et interessant indblik i kulturen på efterskolen. Resultaterne giver os yderligere inputs og remedier, som kan bruges både til budskabets indhold og valg af medie i handlingsplanen, som vi senere vil komme ind på. Fokusgruppeinterviewets forløb Forud for fokusgruppeinterviewet har vi forberedt en række temaer og emner, som ele- verne bedes svare på (Bilag, fokusgruppeinterview) - dette mest for at bevare fokus og uden at ødelægge flowet i samtalen. Fokusgruppeinterviewet er udformet således, at de unge trækker spørgsmål op af en hat, skriver det personlige svar ned og til sidst sammen kommer frem til et eventuelt entydigt svar. 1 En moderator er en person, som styrer interviewet og stiller spørgsmål, hvis samtalen skulle gå ud af kurs. 2 I denne sammenhæng mener vi emotionelle udsagn, som enten bevidst eller ubevidst udtales fra deltagerne. Disse emotionelle udsagn kan være præget af følelser, som opstår i kontakten med de andre deltagere. Følelser som ikke nødvendigvis ville forekomme eller vises, hvis deltageren sad alene. 23

24 Hvem skal deltage? De sociale sammenhænge, som vi indgår i, påvirker vores virkelighedsopfattelse og den viden, vi har om virkeligheden. To unge på samme alder, som oplever det samme, ser ikke nødvendigvis på verden som værende ens (Merit, 2007:38) For ikke at få en alt for homogen gruppe har vi til fokusgruppeinterviewet udvalgt 6 per- soner af forskelligt køn og interesser. Disse 6 personer er elever, som allerede går på sko- len, da vi er af den overbevisning, at de stærkeste deltagere er dem, der allerede viser inte- resse for efterskolen. Disse er henholdsvis 2 fra musiklinjen, 4 fra dramalinjen, hvor den ene heraf har interesse for kunst. Alle linjer repræsenteret af både piger og drenge i alde- ren år. Vi har igennem projektet valgt, at benævne vores deltagere med deres individuelle for- navn. Nedenstående vil vi kort præsentere vores deltagere: Stine, Dramaelev og fra Frederikshavn. Freja, Dramaelev, kunst og fra Aalborg. Ida, Dramaelev og fra Thisted. Magnus, Dramaelev og fra Thisted. Steffen, Musikelev og fra Hurup/Thy Frederik, Musikelev og fra Thisted. At gruppen interagerer sammen på tværs af alder, køn og profiler, men med samme emne- fokus, og sparrer med hinanden, gør dem særligt velegnede til at producere empirisk data, der sætter fokus på betydningsdannelse i grupper. I hverdagslivet foregår betydningsdan- nelse som en del af menneskers sociale erfaringer. Hvad foretager mennesker sig, hvor, hvornår, sammen med hvem, hvordan oplever de det, og hvordan bliver oplevelsen brugt til at forstå andre situationer? Sociale erfaringer bliver til mere eller mindre selvfølgelige vaner, som mennesker bruger, når de fortolker og handler sig igennem dagligdagens akti- viteter i samspil med andre. En stor del af disse erfaringer og brugen af dem fungerer så selvfølgeligt, at vanerne for forståelse sjældent italesættes direkte. Snarere fungerer så- 24

25 danne vaner som såkaldt tavs viden i menneskers praktiske bevidsthed (Halkier, 2008:10). Hvorhenne? Vi har valgt at foretage fokusgruppeinterviewet i fokusgruppens vante omgivelser - det vil sige på efterskolen. Dette har vi valgt ud fra den overbevisning om, at det vil påvirke ele- verne at flytte dem til steder, hvor de ikke føler sig trygge. Vi ser det som en fordel, at fo- kusgruppen mødes ansigt til ansigt i den interpersonelle kommunikation, da denne har relevans for vores projekt. Dette fordi vi får indsigt i, om det fokusgruppe siger stemmer overens med, hvad de skriver ned hver især og dermed får både det individuelle og sociale aspekt med. Vi er opmærksomme på, at der kan forekomme en vis tilbageholdenhed, men i takt med at de allerede spiller sammen til hverdag og derved har kendskab til hinanden, håber vi, at dette vil fremstå som et mindre problem. Samtidigt kan der argumenteres for, at eleverne på VTE kender hinanden så godt, at de kan have dannet en vis opfattelse sammen, som kan have indflydelse på det endelige svar. 25

26 Projektets opbygning Efter endt gennemgang af vores metodiske og videnskabsteoretiske tilgang vil vi i dette afsnit sætte fokus på projektets opbygning. Vi er af den overbevisning at en model som denne, er med til at forsimple samt give et overblik over de elementer, som er med i vores projekt. Efter en gennemgang af Preben Sepstrups platform for kommunikationsarbejde vil vi opstille en oversigt over vores projekt med afsæt i denne platform. Preben Sepstrups har udviklet denne platform, som kan fungere som en fremgangsmåde i forbindelse med udarbejdelsen af et kommunikationsprodukt. Platformen består af to dele som indgår i en kampagneplanlægning: en kampagnestrategi og en handlingsplan (Sepstrup, 2011:184). Målet med kampagnestrategien er at udvælge de midler, processer og handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål (Sepstrup, 2011:191). I nedenstående afsnit vil vi med udgangspunkt i Sepstrups værk Tilrettelæggelse af information redegøre for kampagnestrategien og handlingsplanen med henblik på, hvad der er relevant i forhold til vores projekt. Platformen skaber sammenhængen mellem strategi og handlingsplan, så det endelige kommunikationsprodukt, der møder modtageren, tager bedst muligt afsæt i kampagnestrategien. En enkel, entydig og grundigt bearbejdet platform er derfor afgørende for vellykkede kommunikationskampagner (Sepstrup, 2011:184). Grundlaget for et nyt kommunikationsprodukt i forbindelse med strategisk kommunikati- on er, at en virksomhed ønsker at ændre sin nuværende situation. Derfor er det nødven- digt at påbegynde processen med en situationsanalyse. Som ordet forlyder, går man ind og ser på, hvilken situation virksomheden befinder sig i og hvilken situation, de ønsker at være i. Selve problemstillingen bliver altså klargjort under situationsanalysen (Sepstrup, 2011:196). I forlængelse af virksomhedens ønske om en anden situation spiller mål og målgruppe også en vigtig rolle. Sepstrup fremlægger nogle punkter, som han kalder gode kampagnemål. Heri kommer han ind på, at målet for kampagnen skal hænge sammen med målet for ændret adfærd. Dette skal være realistisk og håndgribeligt og indgå i en vis tids- horisont samt hænge sammen med en bestemt målgruppe (Sepstrup, 2011:210). Sidst- nævnte er netop også et af punkterne i kampagnestrategien. Her er det vigtigt at lave en præcis afgrænsning af målgruppen for at gøre kampagnen så præcis som mulig, så der er 26

27 stor mulighed for, at en interessent kan blive eksponeret (Sepstrup, 2011:218). Som det sidste led i kampagnestrategien skal der tages stilling til, hvordan det ønskede produkt skal formidles - altså kommunikationsformen. Hertil opstiller Sepstrup tre mulige kommunikationsveje: massekommunikation, netværkskommunikation og ukonventionel kommunikation (Sepstrup, 2011:327). Da disse kommunikationsformer har forskellige virkninger forudsættes der, at man sætter sig ind i hvilke implicitte forventninger, der kunne foreligge kommunikationsproduktet (Sepstrup, 2011:205). Herefter introduceres handlingsplanen. Sepstrups handlingsplan indeholder budskab (teksten), medievalg og effektmåling. Disse tre elementer er styret af den udarbejdede strategiplan og virksomhedens budget (Sepstrup, 2011:263). Budskabet rummer over tre elementer: indhold, udformning og kommunikator, som alle er afhængige af hinanden for at skabe forståelse hos modtageren (Sepstrup, 2011:265). En endelig udformning af budskabet munder ud i en beslutning om, hvordan det tekstuelle og visuelle indhold skal kommunikeres ud til modtager. Sepstrup udtaler følgende om me- dievalget: Mediet udgør sammen med budskabet det samlede kommunikationsprodukt. God medieplanlægning sikrer, at budskabet når frem til målgruppen det rigtige sted, på det rigtige tidspunkt og til den rigtige pris (Sepstrup, 2011:281). Når der er tale om medievalg, skal virksomheden derfor afgøre hvilken mediegruppe, der skal fokuseres på, og hvor denne vil placere sit budskab samt vurdere, hvordan ekspone- ringen skal tilrettelægges. Det sidste element i handlingsplanen er effektmåling. Ifølge Preben Sepstrup består ef- fektmåling af følgende tre typer: prætest, førmålinger og eftermålinger (Sepstrup, 2011:197). Dette vil vi dog ikke komme yderligere ind på grundet tidsmangel og realise- ring af markedsføring. 27

28 Vores forudsætning for at bruge denne platform er, at vi vil lægge de valgte teorier ind i de forskellige faser i kampagnestrategien og handlingsplanen, således at modellen danner rammen for vores case. Dette er medvirkende til en overskuelig struktur gennem projek- tet og samtidig vil den også være vejledning til, hvilke elementer der optræder under ar- bejdet i den strategiske kommunikation. I nedenstående model har vi illustreret projekts opbygning. 28

29 29

30 Problemløsningsmodel Efter beskrivelsen af projektets opbygning med udgangspunkt i Sepstrups model, vil vi nu bevæge os til den egentlige problemløsningsmodel i projektet. Denne problemformule- ringsmodel skal hjælpe til besvarelsen af problemformuleringen ved at argumentere for, hvordan projektets forskellige dele spiller sammen og derigennem bidrager til besvarel- sen. Dette er en model med oversigt over de teorier, vi har valgt at benytte os af i projektet samt en begrundelse af, hvorfor netop disse er valgt. Empirien, som er et bærende element i vores opgave, tager udgangspunkt i deltagende observation og to forskellige former for interview: dybdeinterview med rekvirenten og fokusgruppeinterview med repræsentan- ter fra målgruppen. Disse metoder vurderer vi som værende de mest hensigtsmæssige til løsningen af vores problemstilling, idet vi får hørt flere parter og på den måde får adgang til flere perspektiver. Vi vil i følgende afsnit beskrive, hvorledes vi via teorien besvarer problemformuleringen. Vi anvender forskellige begreber til at opnå en dybere forståelse for målgruppen. Vi vil undersøge, hvordan fokusgruppedeltagerne italesætter VTE, for blandt at opnå en forstå- else af målgruppens syn på denne. Vi anvender Preben Sepstrups begreber direkte og in- direkte målgruppe samt Michel Foucaults dikursanalytiske begreb diskursformation til at segmentere efterskolens målgruppe. Den dybere forståelse for målgruppen, skal vi benyt- te i udformningen af den markedsføringsplan, som vi senere vil skabe. Til hjemmesideanalysen vil vi benytte os af elementer fra det retoriske kompas af Anne Katrine Lund og Pernille Steensbech Lemée, da denne er et godt redskab til indsigt i orga- nisationers kommunikation. Denne udviklede model kan hjælpe os til at lave strategisk analyse over, hvad og til hvem VTE prøver at komunikere. Derudover vil vi drage fordel af Aristoteles tre appelformer logos, patos og etos for at finde frem til, hvordan efterskolen på hjemmesiden vælger at appellere til målgruppen. For at finde ud af om VTE får kommunikeret efterskolens inderste værdier og dermed deres ønskede identitet, vil vi undersøge hvordan målgruppen betragter efterskolens ima- ge. Både deres egen opfattelse og den opfattelse, som de tror andre har af efterskolen. Vi vil i afsnittet om branding valgt at inddrage Mary Jo Hatch og Majken Schultz s teori om coporate branding og deres dynamiske organisationsidentitetsmodel. Disse skal give et 30

31 overblik over, hvilke værdier og kompetencer efterskolen selv mener de står inde for, for derefter at sætte det i perspektiv til elevernes opfattelse af dem. Dette vil udlede til en konklusion om, hvorvidt skolens identitet stemmer overens med deres kulturelle normer og imaget heraf. Vi vil afslutningsvist komme ind på vores forslag til en markedsføringsplan for VTE, som forhåbentligt skaber øget indtjening til efterskolen. I dette afsnit inddrager vi metoden omkring Guerilla- markedsføring, idet vi finder denne ideel til at eksponere målgruppen. Strategien skal med udgangspunkt i kampagnestrategien danne rammen for udarbejdel- sen af en ny markedsføring af VTE. 31

32 32

33 33

34 Kampagnestrategi Situationsanalyse Situationsanalysen handler om afsenderens ønske om at ændre en bestemt situation. Kampagnestrategiens situationsanalyse består af identifikation, beskrivelse og forståelse af og for problemstillingen. Identifikationen og beskrivelsen er uproblematisk, essensen er, at en organisation konstaterer en tilstand, som ikke er i overensstemmelse med dens overordnede mål, eller som kan ændres til at opfylde målene (Sepstrup, 2011: 196). VTE har beliggenhed i Vester Thorup ved Fjerritslev. Denne har eksisteret siden 1995, og har altid været en skole for unge med interesse for musik, teater og boglige fag. VTE har i dag plads til 84 elever fra 9. og 10. Klasse (website 14). På nuværende tidspunkt går der 40 elever, og med kun 10 indmeldte elever til næste år er der i den grad brug for foran- dring. Da skolen de sidste par år har haft røde tal på bundlinjen (Bilag, Årsbudget) uden at gribe ind, har dette resulteret i, at skolen nu er økonomisk presset. Dette antager vi giver anledning til interne spændinger og frustrationer, da personalet formodentlig er bange for at stå uden job til næste skoleår. Dog antager vi også, at det ikke kun er de interne faktorer, der spiler en rolle for nedgan- gen af elevtallet på VTE. Et efterskoleophold koster i dag typisk imellem kr. om ugen (website 12). Afskaffelsen af tilskuddet til efterskolerne kan muligvis have været et resultat af det generelle faldende elevtal (website 13). Denne eksterne faktor synes dog at vende til efterskolens fordel, da regeringsskiftet i 2011 betyder at støtten igen bliver en realitet. 34

35 Mål Markedsføringsformål En kampagnes målsætning skal udspringe af organisationens overordnede mål og af den konkrete situation, der udløser arbejdet med kampagnestrategien (Sepstrup, 2011:205). Med udgangspunkt i dybdeinterviewet med Bolette (Bilag, dybdeinterview), VTEs for- stander, har vi opstillet nedenstående mål for markedsføringen med udgangspunkt i Sepstrups målkategorimodel (Ibid, 2011:208): 1: Organisationsmål Skaffe flere elever til skoleåret 2012/2013 2: Kampagne(hoved)mål Øget kendskab til VTE og efterskolens værdier 3: Kampagne(del)mål Ændre deres nuværende image Kan VTEs ovenstående mål indfries ved hjælp af øget indsats i kommunikationen, og/eller er succeskriterierne herfor overhovedet realistiske og opnåelige? Dette kigger vi nærmere på igennem kampagnestrategien og handlingsplanen. Målgruppe Da en af de vigtigste faktorer for en markedsføring er, at afsender henvender sig til den rigtige målgruppe, vil vi starte med at segmentere målgruppen, for at undersøge om VTE har fokus på denne. Hvis dette ikke er tilfældet vil den tilegnede viden omkring målgrup- pen hjælpe med at opnå organisationsmålet, da de herved kan øge kendskabet af skolen til den rigtige målgruppe. Yderligere vil vi undersøge, om VTE benytter den optimale kom- munikationsform til at eksponere den udvalgte målgruppe. Hjemmeside I forbindelse med kampagne(hoved)målet, som er væsentlig for at opfylde det overordne- de organisationsmål, kigger vi nærmere på VTEs nuværende hjemmeside. Dette har til formål at undersøge, om denne er optimal i forhold til målgruppen. Yderligere skal det undersøges, om den anvendte kommunikationskanal er ideel i forhold til efterskolens 35

36 markedsføring. Coporate branding Efterfølgende vil vi ved hjælp af brandingmetoden coporate branding undersøge, hvordan efterskolen kan benytte denne til at brande deres værdier. Med denne metode kan VTE eventuelt igennem hovedmålet opnå delmålet ved at ændre deres image. Yderligere vil vi med fokus på efterskolens hovedmål vurdere, om VTE kan leve op til visionerne og idéer- ne om den tilsigtede identitet. Er målene realistiske? Da planlægningsprocessen af VTEs markedsføring er under tidspres antager vi, at organi- sationsmålet bliver svært at indfri til fulde, idet de på nuværende tidspunkt mangler 75 elever til efterskoleåret 2012/2013. Selvom hovedmålet er et langsigtet mål formoder vi, at det til dels er realistisk, da de igennem øget kommunikation kan opbygge større kend- skab og dermed skaffe flere elever. Da vi ikke har kendskab til efterskolens rådighed over tid og bemanding til denne markedsføring, kan vi ikke be- eller afkræfte om disse mål er realistiske. Vi kan kun konkludere, at en ændring af et image er en langvarig proces, og sandsynligvis ikke kan opnås ved hjælp af en enkel kampagne, men kræver flere strategi- ske tiltag og en øget fokus på egen identitet. Dog antager vi, at målet om et ændret image kun er opstillet i sammenhæng med de øvrige mål, da skolens image kan være fejlvurderet på grund af det manglende kendskab. Målgruppe For afsenderen er problemet, at hun ligesom journalisten skal vinkle sin historie om vaskemaskinen, men hvilken vinkel skal afsenderen vælge? (Sepstrup, 2011:169). Med dette citat vil vi indlede vores analyse af målgruppen. Citatet siger ikke blot noget om en vaskemaskine, men er et spørgsmål som kan stilles i enhver kommu- nikationsproces. For at kunne vinkle sit produkt, er det nødvendigt at kende sin målgruppe og deres livssituation. Jo bedre vi kender målgruppen, jo bedre en af- grænsning vil der opleves og samtidig vil det gøre det lettere at segmentere mål- 36

37 gruppen. Jo bedre segmentering, des bedre og mere præcist vil arbejdet med hand- lingsplanen være. Med en præcis handlingsplan medfølger et præcist budskab, hvori målgruppen forhåbentlig føler relevans og behov. Formålet med dette afsnit er at redegøre for, hvad en målgruppe er samt præsen- tere nogle antagelser og analyser, som gør det muligt for os at segmentere mål- gruppen. En målgruppe består af de personer, som afsender ønsker at ramme og ændre adfærd hos i forbindelse med en kampagne. For at lave en kampagne for VTE, er det nødvendigt at vide, hvem målgruppen er dette er vigtigt for at kunne lave kommunikationen så konkret som muligt: Den grundlæggende antagelse er, at jo bedre man kender målgruppen, jo mere hensigtsmæssigt kan produktet udvikles, og kommunikationen tilrettelægges (Fischer, 2008:15). Men samtidig er det også nødvendigt at kende målgruppen for at kunne lave en relevant kampagne. Derudover er relevansfølelsen er vigtig, da den kan medføre, at den ønskede målgruppe bliver eksponeret og muligvis ændrer adfærd. For at tilegne os informationer og omsætte dem til viden skal vi opleve dem som relevante for vores liv, dvs. at vi har behov for dem og kan bruge dem til noget (Jensen, 2003:121). Segmentering Når vi skal definere målgruppen, er der tale om en segmentering, som er det første skridt i forbindelse med en målgruppeanalyse. I forbindelse med VTE går vi altså ind og vælger et segment, hvortil kampagnen skal rettes (Fischer, 2008:47). For at kunne segmentere befolkningen, er der flere faktorer, der skal tages højde for. De mest elementære er de demografiske og socioøkonomiske kriterier såsom køn, alder, bopæl, uddannelse, arbejde og indkomst (Fischer, 2008:49). Derudover er 37

38 der også nogle kulturelle elementer, som gør sig gældende. I vores projekt forstår og definere vi kultur således: En kultur er et fælles betydningsunivers, hvor deltagerne forstår verden og udtrykker sig tilnærmelsesvis på samme måde (Fischer, 2008:54). Betydningsuniverset er altså afgørende for en fælles forståelse og er derfor også med til at adskille og binde folk sammen. Hvis afsender skal kunne forstå og kom- munikere med sin målgruppe, er det nødvendigt at sætte sig ind i dennes betyd- ningsunivers (Fischer, 2008:54). Herunder spiller psykologiske karakteristika i form af viden, sociale relationer, holdning og adfærd også en rolle. Dybere forståelse af målgruppen Baseret på ovenstående beskrivelse af en målgruppe, vil vi i de kommende afsnit præ- sentere nogle begreber til at opnå en dybere forståelse af denne. Indledningsvist vil vi redegøre for Preben Sepstrups model omkring direkte og indirekte målgruppe, hvorefter vi vil bestemme hvem disse er i forbindelse med VTE. Herefter vil vi redegøre for de af Michel Foucaults diskursanalytiske begreber, som vi vil benytte i vores analyse. Direkte og indirekte målgruppe Ovenstående model er udformet af Preben Sepstrup. Han skelner mellem to typer af mål- grupper: den direkte og indirekte målgruppe (Sepstrup, 2010:217). Den indirekte mål- gruppe er den egentlige målgruppe det er hos denne afsender primært ønsker at ændre 38

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori Indholdsfortegnelse 5 Indholdsfortegnelse... 5 Om forfatterne...10 Forord....11 Introduktion 1 Emne og formål...15 2 Tilgang og begreber...19 Der er teori bag al praksis 19 Kampagneteori....20 Centrale

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland I det følgende har jeg skrevet refleksioner, spørgsmål og tanker vedr. hvilke områder jeg ser i kan forbedre og måske bør se nærmere på. Tankerne er inddelt

Læs mere

Vi møder borgerne med anerkendelse

Vi møder borgerne med anerkendelse Vi møder borgerne med anerkendelse Strategi for ledere og medarbejdere Center for Politik og Strategi september 2015 Forord Fredensborg Kommune er en organisation i udvikling, hvor kravene til service,

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Pr. 21.01.09 nu med sidetal på Fokusgrupper både 1. og 2. udgave. Se aktuelle ændringer og andet på: http://maalgruppe.wordpress.com Generelt

Læs mere

Branding af attraktive kommunale arbejdspladser. - erfaringer og anbefalinger fra det fælleskommunale kvalitetsprojekt om employer branding

Branding af attraktive kommunale arbejdspladser. - erfaringer og anbefalinger fra det fælleskommunale kvalitetsprojekt om employer branding Branding af attraktive kommunale arbejdspladser - erfaringer og anbefalinger fra det fælleskommunale kvalitetsprojekt om employer branding Velkommen Branding er et udtryk, der er hentet fra markedsføringsområdet.

Læs mere

FÆLLESMODUL EKSAMEN. Cathrine Egelund Christensen. Communication Design

FÆLLESMODUL EKSAMEN. Cathrine Egelund Christensen. Communication Design FÆLLESMODUL EKSAMEN Cathrine Egelund Christensen Communication Design Indholdsfortegnelse Indledning 3 Problemformulering 4 Problemstillinger 4 Metode og teori 5 Afgrænsning 5 ANALYSE & FORTOLKNING 6 Delkonklusion

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Kommunikationspolitik 2014

Kommunikationspolitik 2014 Kommunikationspolitik 2014 Vedtaget af Greve Byråd 25. august 2014 Indholdsfortegnelse Forord Afgrænsning Proces Værdier i kommunikation Intern kommunikation Kommunikation med borgere, virksomheder og

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark D. 07/07-2008 Rasmus Schjermer Nørholm kollegiet Afd. A1 2. lønnede praktik Ikast Seminariet Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark Praktikvejleder Ikast Seminariet Karsten Johansen ! "# $ %&

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Mål kommunikationen. Dansk Personalebladsforening 18. November 2004. Rådgivning og undervisning

Mål kommunikationen. Dansk Personalebladsforening 18. November 2004. Rådgivning og undervisning Mål kommunikationen Dansk Personalebladsforening 18. November 2004 Karin Sloth, Kommunikationsrådgiver Kommunikation i relation til organisationsændringer i Kriminalforsorgen og som chefkonsulent i Dafolo

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Formidling og metode forår 2011. Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann

Formidling og metode forår 2011. Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann Formidling og metode forår 2011 Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann Skriv nonstop hvad vil jeg skrive projekt om? Skriv i 10 min med sort skærm eller uden at se på hvad du skriver på

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Værdimetoden. Baggrund for metoden. Metodebeskrivelse

Værdimetoden. Baggrund for metoden. Metodebeskrivelse Værdimetoden Hvordan bruger du bygherrens identitet som et aktiv for byggeprocessen? Hvordan sikrer du, at bygherrens strategiske behov og mål fastholdes igennem hele byggeprojektet? Hvordan kan du let

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

Strategisk kommunikation

Strategisk kommunikation Strategisk kommunikation v/ Henriette Lungholt 29.8-2011 Øvelse: Hvad kan vi gøre ved problemet? Hvorfor er det lige, kommunikation er vigtig for jer? Kan navigere i et professionelt miljø, hvor softwarekrav,

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Optagelsesprøve 2010. Velkommen. til optagelsesprøven 2010. Temaet for optagelsesprøven er: Unge vil revolutionere livsstilsbrancherne

Optagelsesprøve 2010. Velkommen. til optagelsesprøven 2010. Temaet for optagelsesprøven er: Unge vil revolutionere livsstilsbrancherne Velkommen til optagelsesprøven 2010 Temaet for optagelsesprøven er: BEC Design Forord Unge vil revolutionere livsstilsbrancherne Mange trends og tendenser er i gennem tiderne blevet sparket i gang af konjunkturernes

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu.

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu. Delaflevering Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk Kenneth Hansen, kenhan@itu.dk 1 Indholdsfortegnelse Problemfelt - Problemformulering... 3 Målgruppe...

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

Strategisk kommunikation. v/ Henriette Lungholt 27.8-2012

Strategisk kommunikation. v/ Henriette Lungholt 27.8-2012 Strategisk kommunikation v/ Henriette Lungholt 27.8-2012 Øvelse: Hvad kan vi gøre ved problemet? Cyklisternes livsverden Vi kan også sige det på andre måder Målgruppens behov og livsverden Tror I, der

Læs mere

Projekt: Fagmodul, Kommunikation Line Lyngby Larsen Studienummer: 46316 Vejleder: Paul Metelmann Roskilde Universitet December 2015 Valg af restaurant

Projekt: Fagmodul, Kommunikation Line Lyngby Larsen Studienummer: 46316 Vejleder: Paul Metelmann Roskilde Universitet December 2015 Valg af restaurant Projekt: Fagmodul, Kommunikation Line Lyngby Larsen Studienummer: 46316 Vejleder: Paul Metelmann Roskilde Universitet December 2015 Valg af restaurant Indholdsfortegnelse Projektets oprindelse... 3 Problemformulering...

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

psykologisk kapital i offentlig ledelse For at sikre virksomheders fokusområder gaven i offentlige organisationer tager sit

psykologisk kapital i offentlig ledelse For at sikre virksomheders fokusområder gaven i offentlige organisationer tager sit psykologisk kapital i offentlig ledelse Det primære styringsfokus af kerneop- For at sikre virksomheders fokusområder gaven i offentlige organisationer tager sit herunder den enkelte medarbejders kapa-

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur

Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur DANSK, 8. - 9. KLASSE NÅR FACEBOOK DIDAKTISERES OG BRUGES SOM MIDDEL TIL FORTOLKNING AF SKØNLITTERATUR IT lærernetværk, region Nord

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Felix, Sebastian og Martin R, 2.q Zealand Business College, HTX, Vordingborg 131115 Tandlægekampagne. Tandlæge Kampagne

Felix, Sebastian og Martin R, 2.q Zealand Business College, HTX, Vordingborg 131115 Tandlægekampagne. Tandlæge Kampagne Tandlæge Kampagne Gruppe: Sebastian, Felix og Martin R 1/10 Indholdsfortegnelse Forside...Side 1 Indholdsfortegnelse...Side 2 Problemformulering...Side 3 Problemtræ...Side 3 Afsender...Side 4 Mål og Målsætning...Side

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere