Studieordning for finansbachelor Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for finansbachelor 2008-2012. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services"

Transkript

1 Studieordning for finansbachelor Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Revideret version af 5. marts 2010

2 Studieordningen gælder for studerende med studiestart pr. september 2008 og er fælles for følgende institutioner: Nordjyllands Erhvervsakademi Porthusgade Aalborg Tietgen Business College Nonnebakken Odense C Erhvervsakademi Århus Sønderhøj Viby J Niels Brock Kultorvet København K Side 2 af 65

3 Indhold 1 Uddannelsens formål og varighed Kompetenceprofil Bekendtgørelsesgrundlag Uddannelsens betegnelse og dimittendernes titel Uddannelsens indhold og struktur Semesteroversigt med ECTS fordeling Eksamen, prøver og bedømmelse : Skolenetværk : Eksaminerne på finansbacheloren : Beskrivelse af de interne og eksterne prøver Eksamensforhold og eksamensbevis Klageadgang Overgange og merit Orlov Henvisning til gældende retsregler Ikrafttræden Fagbeskrivelser : Brancherettede valgfagspakker : Videregående valgfag : Praktik : Bachelorprojekt Side 3 af 65

4 1 Uddannelsens formål og varighed Formålet med uddannelsen er at kvalificere de studerende til, på et teoretisk og metodisk grundlag, at tilrettelægge og udføre servicering og kompleks rådgivning på et finansielt marked og til at kunne indgå i rådgivende og administrative funktioner i finansielle virksomheder. De studerende skal kvalificere sig til at arbejde kundeorienteret og analytisk med finansielle forretninger og anvende finansielle værktøjer ved planlægning af projekter inden for dette område og forestå og udvikle den direkte kommunikation med kunden om tilpassede løsninger og medvirke i udviklingen af virksomhedens rådgivningsaktivitet. Desuden skal den studerende kunne kombinere teoretiske, praktiske og udviklingsorienterede elementer og arbejde med finansielle forhold både nationalt og internationalt. 2 Kompetenceprofil Det er uddannelsens formål, at finansbacheloren inden for finansielle markeder opnår følgende kompetencer: Generelt krav: Finansbacheloren skal evne at kombinere teoretiske og praktiske og udviklingsorienterede elementer med henblik på et professionsorienteret sigte. Viden Finansbacheloren kan inddrage resultater af nationale og internationale 1. finansielle forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder fra områder, der er anvendelige for professionen og kan bidrage til at udvikle og anvende ny professionel viden. 2. Finansbacheloren har kendskab til ledelses- og organisationsudviklingsværktøjer. Færdigheder 3. Finansbacheloren har udviklet et IT beredskab, der gør, at han/hun kompetent og effektivt kan anvende den finansielle branches kunderelaterede værktøjer. 4. Finansbacheloren kan innovativt anvende og forny professionens viden, kundskaber og kompetencer i en fag- og virksomhedsrelevant sammenhæng og evne at udvise intrapreneurship. 5. Finansbacheloren har tilegnet sig internationale kompetencer, der sætter vedkommende i stand til at anvende sin viden komparativt på tværs af landegrænser og kulturer. Kompetencer 6. Finansbacheloren kan selvstændigt tilegne sig viden, værdier og kompetencer, der kan sætte finansbacheloren i stand til at udføre kompleks kunderådgivning i alle kundevendte funktioner i den finansielle sektor. Side 4 af 65

5 7. Finansbacheloren har via valgfag og bachelorpraktik i virksomhed udviklet professionelle handlekompetencer. 8. Finansbacheloren har et veludviklet og solidt metodegrundlag til brug for professionens daglige arbejde og projektledelse. 9. Finansbacheloren har erhvervet sig teoretiske og praktiske forudsætninger for videreuddannelse på master- eller kandidatniveau. 3 Bekendtgørelsesgrundlag Denne studieordning er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse BEK nr. 197 af 26/03/2008 om uddannelsen til finansbachelor. 4 Uddannelsens betegnelse og dimittendernes titel Den, der har gennemført uddannelsen, er berettiget til betegnelsen Professionsbachelor i Finans. Uddannelsens officielle titel er Professsionsbachelor inden for finans. Uddannelsen benævnes i daglig tale Finansbachelor. Den engelske betegnelse for uddannelsen er: Bachelor of Financial Management and Services Dimittendens engelske titel er Bachelor of Financial Management and Services 5 Uddannelsens indhold og struktur 5.1: Det overordnede mål for uddannelsens 7 semestre er, at den studerende tilegner sig en helhed af faglige, metodiske og personlige kompetencer. Uddannelsens udvikling sikres via et tæt samarbejde mellem de udbydende institutioner, den finansielle sektor og relevante institutioner. Uddannelsen er tilrettelagt som et 3½-årigt heltidsstudium svarende til 3½ studenterårsværk (210 ECTS). Et årsværk er lig med en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Arbejdsbelastningen udtrykt i ECTS omfatter skemalagt undervisning, studieforberedelse og skriftlige arbejder, øvrige aktiviteter i forbindelse med undervisningen, studieophold og projekter i udvalgte virksomheder, samt selvstudium og eksamensdeltagelse. 5.2: Følgende dynamiske ramme har været grundlag for tilrettelæggelse af indhold og fagbeskrivelser: Side 5 af 65

6 Som det fremgår af ovenstående figur er uddannelsen opdelt i 3 tværgående områder: 1. Personlig udvikling som udgør 20 % af den samlede uddannelse 2. Faglighed som udgør 50 % af den samlede uddannelse 3. Metode som udgør 30 % af den samlede uddannelse Personlig udvikling har til formål at sætte de studerende i stand til at indgå fleksibelt i personlige relationer og i komplekse kundesamarbejdsrelationer - både som leder og medarbejder. Faglighedsdelen har til formål at give de studerende metodiske og faglige kompetencer således, at de kan indgå fleksibelt i samarbejdsrelationer i den finansielle sektor på et teoretisk velfunderet grundlag. Målet med metodedelen er at den studerende tilegner sig videnskabelig metode og teori således, at den studerende kan arbejde på akademisk niveau og mestre analyse og faglig fordybelse. For at nå dette resultat indeholder uddannelsen: 1. Et antal særligt tilrettelagte fag 2. Et internationalt modul 3. Et praktikophold 4. En valgfagsdel 5. Et bachelorprojekt De særligt tilrettelagte fag fremgår af denne studieordning jf. indholdsfortegnelsen. Side 6 af 65

7 Det internationale modul har til formål, at den studerende tilegner sig de kompetencer, der er nødvendige i en globaliseret verden, og samtidig bidrager modulet til personlighedsudvikling og modenhed. Modulet kan gennemføres i Danmark eller i udlandet. Uddannelsens praktik har en central betydning for den samlede uddannelses professionsrettede og praksisnære karakter. Praktikken tilrettelægges med udgangspunkt i den finansielle sektors erhvervsforhold og kompetencebehov, sådan at den i kombination med uddannelsens øvrige dele bidrager til, at de studerende udvikler professionel kompetence. Praktikopholdet har til formål at sætte den studerende i stand til at anvende studiets metoder og redskaber gennem en konkret praktisk opgaveløsning i en given finansiel virksomhed i Danmark eller i udlandet. Valgfagsdelen har til formål at give de studerende mulighed for at få en individuel profil på deres uddannelse gennem en faglig fordybelse inden for uddannelsens fagområder. De studerende kan vælge mellem forskellige, brancherettede valgfag, som er delt i to en som danner optakt til praktikken og en som giver faglighed efter praktikken. Formålet med det afsluttende bachelorprojekt er, at de studerende på kvalificeret vis formår at formulere, analysere og bearbejde de erhvervede teoretiske og metodiske færdigheder på et afgrænset centralt område inden for det finansielle felt. Bachelorprojektet kan udarbejdes i tilknytning til en given finansiel virksomhed i Danmark eller i udlandet. 6 Semesteroversigt med ECTS fordeling Undervisningen gennemføres ved anvendelse af forelæsninger, holdundervisning, øvelsesrækker, præsentationer, cases, seminarer og projekter samt virksomhedsophold i virksomheder tilknyttet uddannelsen. Formål, indhold m.v. for de enkelte fag, herunder professionsrettede aktiviteter, virksomhedsophold og det afsluttende bachelorprojekt, er beskrevet nærmere i afsnit år: 1. semester ECTS Kommunikation og præsentationsteknik 5 Organisationspsykologi 5 Samfundsøkonomi I 5 (erhvervsbeskrivelse og anvendt statistik) Erhvervsøkonomi I 5 (Teori og metoder) Erhvervsjura I 5 (Jura og samfund) Metode og videnteori inkl. studieteknik 3 Markedsføring I 2 (finansielle produkter og ydelser) I alt semester Markedsføring II 6 (Markedsanalyse) Samfundsøkonomi II 5 (Mikroøkonomi) Erhvervsøkonomi II 10 Side 7 af 65

8 (kredit og rådgivning) Projektledelse I 2 Erhvervsjura II 5 (Finansjura) Metode og videnteori 2 I alt år: 3. semester Rådgivning og etik 5 Organisationsudvikling og 5 ledelsesværkstøjer Samfundsøkonomi III 5 (makro) Ejendomsfinansiering 5 Erhvervsjura IIIa (skatteret) 5 Privatøkonomi 5 I alt semester Internationalt modul: 15 Studieophold i udland, eller faget Internationale relationer Erhvervsjura IIIb (sektorlovgivning) 5 Valgfagsrunde A 10 april-maj-juni, der vælges mellem: Finansielle forretninger A Ejendomshandel A Ejendomsadministration A Revision A Forsikring A Hvert modul udgør 10 ECTS. I alt år: 5. semester ECTS Praktikperiode i virksomhed 30 I alt semester ECTS Markedsføring III 2 (Strategier) Salg og kundepsykologi 6 Projektledelse II 2 Brancheprojekt 5 Valgfagsrunde B Januar, februar og marts, der vælges mellem: 15 Finansielle forretninger B Ejendomshandel B Ejendomsadministration B Revision B Side 8 af 65

9 Forsikring B Hvert modul udgør 15 ECTS I alt år 7. semester ETCS Valgfagsrunde C 10 i alt September oktober, der vælges mellem: Videregående statistik Forretningsudvikling Udvidet regnskabsanalyse HRM Hvert modul udgør 10 ECTS Bachelorprojekt 20 I alt 30 I alt hele uddannelsen Eksamen, prøver og bedømmelse 7.1: Vilkår De kvalifikationer, der erhverves i fagene på uddannelsen, dokumenteres ved prøver, der kan omfatte - mundtlige og skriftlige eksaminer - bedømmelse af opgaver og projekter - deltagelse i seminarer - øvelsesrækker - afløsningsopgaver Prøverne kan være eksterne eller interne. Ved de eksterne prøver medvirker en censor udefra. Ved de interne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere undervisere, udpeget af institutionen. Den studerende har ret til 3 eksamensforsøg pr. prøve. Såfremt rettidig afmelding ikke foreligger, betragtes prøven med hensyn til antallet af eksamensforsøg som påbegyndt. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af sygdom. Institutionen kan i tilfælde af sygdom kræve dokumentation i form af en lægeerklæring. Hvis en prøve ikke er bestået, kan den studerende deltage i en prøve eller eksamen på ny. Skolen fastsætter tidspunkter for omprøver eller sygeeksamen. Beståede prøver kan ikke tages om. Før den studerende kan aflægge en eksamen eller prøve, skal semesterets bundne forudsætninger være opfyldt. Side 9 af 65

10 Prøver, der ligger inden udgangen af første studieår, skal være bestået inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte på uddannelsen. I øvrigt henvises til den enkelte uddannelsesinstitutions eksamensreglement for information om rettidig tilmelding, klager mv. 7.2: Bundne forudsætninger Bundne forudsætninger er kvalitative og kvantitative krav til den studerende om godkendelse af nærmere bestemte relevante studieaktiviteter. Eksempler på bundne forudsætninger kan være obligatorisk deltagelse i undervisning, afslutning af temaer, temaprojekter, opponentarbejde, fremlæggelser, aflevering af opgaver o.l., hvor præstationen skal godkendes af faglærerne. Der gives ikke nødvendigvis en karakter efter 7-trinsskalaen. Bundne forudsætninger betragtes ikke som udprøvning eller eksamen, men som en del af læreprocessen, der dokumenterer, at den studerende er studieaktiv. For at kunne indstille sig til interne og eksterne prøver i de enkelte semestre skal den studerende have fået godkendt de respektive semestres bundne forudsætninger. Hvis en studerende ikke får godkendt en bunden forudsætning, skal han/hun aflevere en ny opgave. Afleveringstidspunktet for den nye opgave fastlægges af skolen. Den enkelte skole udarbejder en oversigt over de krævede bundne forudsætninger. Denne findes som bilag bagest i studieordningen 7.3: Skolenetværk Alle eksterne og interne prøver vil være fælles mellem alle skoler, som udbyder udannelsen. Bundne forudsætninger (obligatoriske BF-opgaver) kan være forskellige fra skole til skole. I både de eksterne og interne prøver gives en karakter, som vil fremgå af eksamensbeviset. 7.4: Eksaminerne på finansbacheloren Eksterne prøver Tidspunkt Fag Kort beskrivelse af prøveformen ECTS Kaldes også 2. semester Erhvervsøkonomi Skriftlig årsprøve, 4 timer eksterne ECTS 2. semester Erhvervsjura Skriftlig årsprøve, 3 timer eksterne ECTS 2. semester Markedsføring, metode og videnskabsteori og projektledelse Skriftlig ugeopgave i grupper á 3-4 studerende (15 normalsider). Emne i samarbejde med vejleder Mundtlig, individuel evaluering 1 (30 min.) 25 ECTS 3. eksterne 3. semester Samfundsøkonomi Skriftligt projekt (15 normalsider). Projektets emne gives af underviser, men problemformulering mv. skal udarbejdes selvstændigt (udarbejdes i grupper á 3-4 studerende). Evalueres mundtlig individuelt 15 ECTS 4. eksterne 1 2 af underviserne i fagene deltager i den mundtlige eksamen der trækkes lod herom. Side 10 af 65

11 (30 min pr. studerende) 5. semester Praktikforløbet Mundtlig prøve (30 min) med udgangspunkt i et skriftligt projekt (15 normalsider) om en selvvalgt problemstilling fra praktikopholdet. Vægt 30/ ECTS 5. eksterne 6. semester Valgfag B Salg og kundepsykologi Mundtlig evaluering 45 min. En case udleveres 48 timer inden eksamen tager udgangspunkt i denne 25 ECTS 6. eksterne 7. semester Bachelorprojekt Mundtlig evaluering (60 min) ud fra et skriftligt projekt. Projektets omfang: 40 normalsider Der laves 1 sides resume på engelsk. 20 ECTS 7. eksterne Interne prøver Tidspunkt Fag Kort beskrivelse af prøveformen ECTS Kaldes også 1 semester Samfundsøkonomi Erhvervsøkonomi Erhvervsjura 2 timers individuel skriftlig prøve i hvert af fagene. Prøven bestås samlet ved at gennemsnittet er 15 ECTS 1. interne 1. semester Organisationspsykologi / Kommunikation 3. semester Erhvervsjura IIIb (skatteret), Privatøkonomi Rådgivning og etik bestået. 30 minutters mundtlig prøve med 30 minutters forberedelse Mundtlig, tværfaglig prøve med udgangspunkt i et rollespil (2 interne underviser) 30 min. ud fra en case baseret på praksis. 10 ECTS 15 ECTS 2. interne 3. interne 3. semester Organisationsudvikling Casen udleveres 24 timer inden eksamen. 2 timer skriftlig prøve baseret på en case. Casen udleveres 24 timer inden eksamen. 5 ECTS 4. interne 4. semester Valgfag A 3 timers skriftlig prøve 10 ECTS 4. semester Internationalt moduve En skriftlig, individuel projektopga- 15 (15 normalsider) ECTS 5. interne 6. interne 6. semester Brancheprojekt og projektledelse, markedsføring Individuelt projekt (20 normalsider). Der gives en skriftlig karakter herfor. 5 ECTS 7. interne I alle eksterne og interne eksamener gives der karakter efter 7-trins skalaen. Karakteren påføres eksamensbeviset. Ikke beståede eksamener kan tages om (3 ordinære forsøg). Alle eksamener skal være bestået før den studerende kan indstilles til prøver på et nyt semester. Side 11 af 65

12 I alle projektopgaver mv. defineres en normalside som tegn inkl. mellemrum og fodnoter. 2 Bundne forudsætninger - BF-opgaver Da alle fag skal afsluttes efter hvert semester suppleres der med BF-opgaver efter eget ønske på de enkelte skoler. Det er dog obligatorisk for alle skoler at fastlægge en BF-opgave i nedenstående fag, der ikke testes på anden måde. Tidspunkt Fag Kort beskrivelse af prøveformen 3. semester Ejendomsfinansiering Frivillig mellem skolerne. Skal bestås 4. semester Erhvervsjura IIIb Frivillig mellem skolerne. (sektorlovgivning) Skal bestås 6. semester Salg og kundepsykologi, Frivillig mellem skolerne. Skal bestås Markedsføring III, Projektledelse II 7. semester Valgfag C Frivillig mellem skolerne. Skal bestås ECTS 5 ECTS 5 ECTS 10 ECTS 10 ECTS Deltagelse i prøverne på studiet forudsætter, at den studerende har afleveret og fået godkendt en eller flere bundne forudsætninger/obligatoriske opgaver, og/eller projekter i de enkelte fag. 7.5: Beskrivelse af de interne og eksterne prøver 7.5.1: Prøver på uddannelsens første år Erhvervsøkonomi, samfundsøkonomi og erhvervsjura (1. interne): Ved udgangen af 1. semester afholdes der en 2 timers skriftlig prøve i hvert af fagene erhvervsøkonomi, samfundsøkonomi og erhvervsjura. Der gives en individuel karakter i hvert af fagene efter 7-trins skalaen og gennemsnittet af karaktererne skal være minimum 02 (almindelige afrundingsregler anvendes i udregningen heraf). Hvis prøven samlet ikke er bestået, skal de fag, der ikke er bestået, tages om. Organisationspsykologi (2. interne): Ved udgangen af første semester afholdes en 30 minutters mundtlig prøve i organisation og kommunikation. Der gives 30 minutters forberedelse. Erhvervsøkonomi, 2. semester (1. eksterne): Ved udgangen af andet semester afholdes en 4 timers ekstern prøve i erhvervsøkonomi. Erhvervsjura, 2. semester (2. eksterne): Ved udgangen af andet semester afholdes en 3 timers ekstern prøve i erhvervsjura. Tværfaglig projekteksamen i markedsføring, metode og projektledelse, 2. semester (3. eksterne): Prøven afholdes ved udgangen af 2. semester og har form som en individuel, mundtlig eksamen med udgangspunkt i et gruppeprojekt udarbejdet og afleveret inden eksamen. Projektet er tværfagligt og skal indeholde problemstillinger indenfor fagene markedsføring, me- 2 Forside, indholdsfortegnelse samt litteraturliste er ikke medregnet heri. Antallet af bilag skal reduceres til et minimum. Den studerende kan ikke forvente, at hverken underviser eller censor nærlæser bilag. Side 12 af 65

13 tode og projektledelse. Projektet udarbejdes i grupper á 3-5 personer og skal have et omfang på 15 normalsider. Der gives vejledning i udarbejdelse af projektet. Der oplyses ikke delkarakterer. Eksaminationstiden er 30 minutter pr. person (individuelt). Karakteren gives på baggrund af projektet og den mundtlige præsentation ved eksamen (vægt 50 procent til det skriftlige oplæg og 50 procent til den mundtlige fremlæggelse) : Prøver på uddannelsens andet år: Projekteksamen i samfundsøkonomi. 3. semester (4. eksterne) Der udarbejdes et skriftligt gruppeprojekt udarbejdet og afleveret inden eksamen. Projektet udarbejdes i grupper á 3-5 studerende og skal have et omfang på 15 normalsider. Projektets emne gives af underviseren, men problemformulering mv. skal udarbejdes selvstændigt. Der gives vejledning i udarbejdelse af projektet. Eksaminationstiden er 30 minutter pr. person (individuelt). Karakteren gives på baggrund af projektet og den mundtlige præsentation ved eksamen (vægt 50 procent til det skriftlige oplæg og 50 procent til den mundtlige fremlæggelse). Der oplyses ikke delkarakterer. Mundtlig eksamen i erhvervsjura IIIa (skatteret), privatøkonomi samt rådgivning og etik. 3. semester (3. interne) Ved udgangen af 3. semester afholdes en mundtlig, individuel eksamen (30. min. pr. studerende) i fagene IIIa (skatteret), privatøkonomi samt rådgivning og etik med udgangspunkt i en case udleveret 24 timer inden eksamen. Eksamen har form af et rollespil. Organisationsudvikling, 3. Semester (4. Interne) Ved udgangen af 3. Semester afholdes en 2 timers skriftlig prøve baseret på en case. Casen udleveres 24 timer inden eksamen. Valgfag A, 4. semester (5. interne) Der afholdes en 3 timers skriftlig eksamen faget økonomi ved udgangen af 3. semester. Internationalt modul, 4. semester (6. interne) Prøven har form som en skriftlig, individuel ugerapport om et selvvalgt emne inden for fagets rammer. Der gives undervisningsfri i en uge, hvor rapporten udarbejdes. Emnet skal godkendes af underviseren i faget. Der ydes vejledning i udarbejdelsen af rapporten. Rapporten skal have et omfang på 15 normalsider. Alternativt kan den studerende indlevere dokumentation for specialeforløbet, beståede prøver eller praktisk uddannelse ved andre institutioner svarende til 15 ECTS : Prøver på uddannelsens tredje år: Specialerapport i forbindelse med praktikforløbet, 5. semester (5. eksterne) Der udarbejdes i løbet af praktikperioden en individuel rapport på cirka 15 normalsider om en selvvalgt problemstilling fra praktikforløbet. Der ydes vejledning i udarbejdelsen heraf. Rapporten forsvares efterfølgende mundtligt (30 minutter pr studerende). Det skriftlige arbejde vægt 30 procent og det mundtlige forsvar 70 procent i den endelige karakter. Der oplyses kun en samlet karakter. Caseeksamen i valgfag B samt salg og kundepsykologi, 6. semester (6. eksterne) Side 13 af 65

14 Ved udgangen af 6. semester afholdes en mundtlig eksamen af 45 minutters varighed i valgfag B samt salg og kundepsykologi. Eksamen tager udgangspunkt i en case udleveret 48 timer inden. Inden eksamen trækkes et emne, der tager udgangspunkt i casen. Der gives 45 minutters forberedelse til eksamen. Brancheprojekt, hvori projektledelse II og markedsføring III inddrages, 6. semester (7. interne) Der udarbejdes et individuelt projekt (omfang 10 normalsider) som tager udgangspunkt i branchen, hvori projektledelse II og markedsføring III inddrages. Der gives en karakter for det skriftlige arbejde : Uddannelsens fjerde år Bachelorprojektet, 7. Semester (7. Eksterne) På uddannelsens sidste semester udarbejdes en skriftlige rapport (40 normalsider). Der laves 1 sides resume på engelsk. Rapporten danner udgangspunkt for en mundtlig, individuel eksamen af 1 times varighed. Der gives én samlet karakter efter 7-trinsskalaen for projektet på baggrund af en samlet vurdering af det skriftlige arbejde og den mundtlige præstation. Ved karakterafgivelse vægter den skriftlige del af hovedprojektet 70 procent og det mundtlige forsvar 30 procent, når den endelige karakter for projektet gives. Der oplyses ikke delkarakterer. Såfremt den samlede bedømmelse giver en karakter mindre end 02, skal den studerende udarbejde et nyt projekt for igen at indstille sig til eksamen i bachelorprojektet. 8 Eksamensforhold og eksamensbevis Der henvises til eksamensbekendtgørelsen på Lov om korte videregående uddannelser(erhvervsakademiuddannelser) Gældende LOV nr 1115 af 29/12/ med senere ændringer Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser BEK nr 766 af (Gældende) Orientering om anvendelse af et gruppefremstillet produkt til en prøve - orientering udarbejdet af Undervisningsministeriet Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse BEK nr 262 af 20/03/2007 (Gældende) Bekendtgørelse om adgang, indskrivning og orlov m.m. ved visse videregående uddannelser (Undervisningsministeriets adgangsbekendtgørelse) BEK nr. 96 af 20/02/2008 Der udstedes bevis og et Diploma Supplement (på engelsk) for bestået eksamen. Studerende, der ikke gennemfører uddannelsen, har ret til at få attestation for beståede prøver. Attestationen påføres oplysninger om prøvens art og den opnåede karakter. Side 14 af 65

15 9 Klageadgang Klager over bedømmelsen, prøveforløbet m.v. skal indgives til studielederen senest 2 uger efter at bedømmelsen er blevet bekendtgjort over for de studerende. Om de nærmere retningslinjer og regler for klager i forbindelse med prøver, henvises til 10 Overgange og merit Overgange mellem Finansøkonom og Finansbachelor og vice versa En forudsætning for nedenstående meritovergange er, at alle forudgående prøver på den meritgivende uddannelser er bestået. Fra Finansøkonom til Finansbachelor: Fra 2. semester (alle interne og eksterne prøver på 1. år er bestået): Den studerende starter på 3. semester af Finansbacheloren men skal inden udgangen af 4. semester have bestået prøverne i Organisationspsykologi (intern prøve 1. semester), Erhvervsøkonomi (ekstern prøve 2. semester), samt en særlig, intern prøve i metodelære og videnskabsteori. Den studerende skal forinden deltage i et obligatorisk interview med uddannelsens studieleder. Fra 3. semester (alle interne og eksterne prøver på 1. år og 3. semester er bestået): Den studerende starter på 4. semester af Finansbacheloren men har forinden været til rådgivende samtale med uddannelsens studieleder, specielt om praktikforløbet. Desuden skal den studerende inden udgangen af 4. semester have bestået prøve i Organisationspsykologi (intern prøve 1. semester), 3. intern prøve på 3. semester samt en særskilt prøve i Metodelære og videnskabsteori og en bunden forudsætning i Organisationsudvikling på 3. semester. Fra 4. semester (alle prøver på uddannelsen er bestået): Finansøkonomen starter på 5. semesters praktikforløb uden afkortelse men skal forinden have deltaget i valgfagsrunde A og bestået prøverne deri. Efter Finansøkonom og 6-12 mdrs. beskæftigelse: Finansøkonomen starter direkte med 6. semesters valgfagsrunde B på Finansbacheloren men skal inden udgangen af 6. semester selvstændigt have læst op på valgfagsrunde A og bestået en særlig, intern prøve. Fra Finansbachelor til Finansøkonom: Fra 3. semester (alle bundne forudsætninger, interne og eksterne prøver fra 1. år og 3. semester er bestået): Den studerende starter direkte på 4. semester af Finansøkonom og skal ikke aflægge yderligere prøver. Fra 4. semester (alle bundne forudsætninger, interne og eksterne prøver på 1. og 2. år er bestået): Den studerende skal gennemgå 3 måneders praktik med tilhørende prøve samt have gennemført det afsluttende eksamensprojekt på Finansøkonom. Side 15 af 65

16 Fra 5. semester (alle bundne forudsætninger, interne og eksterne prøver på både 1. og 2. år samt 5. semester er bestået): Den studerende skal gennemføre det afsluttende eksamensprojekt på Finansøkonom. Ovennævnte meritordning træder i kraft for Finansøkonomerne fra september 2009 for merit til 3. semester og 2010 for merit til 4. og 5. semester på Finansbacheloren. Meritoverførsel Studielederen kan godkende, at beståede uddannelseselementer eller dele heraf efter denne studieordning bestået ved en anden institution, ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer eller dele heraf i nærværende studieordning. Hvis det pågældende uddannelseselement er bedømt efter 12-skalaen ved den uddannelsesinstitution, hvor prøven er aflagt, og ækvivalerer et helt fag i nærværende studieordning, overføres karakteren. I alle andre tilfælde overføres bedømmelsen som "bestået" og indgår ikke i beregning af karaktergennemsnittet. Studielederen kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studieordning. Ved godkendelse heraf anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse. Bedømmelsen overføres som "bestået". Meritstuderende Studielederen kan tillade, at studerende fra andre videregående uddannelser følger dele af uddannelsen og aflægger prøve efter gældende retningslinjer. Det er en forudsætning, at det er et godkendt led i deres egen uddannelse. 11 Orlov En studerende kan få orlov fra uddannelsen begrundet i personlige forhold. Om de nærmere regler for at få orlov samt de bestemmelser, der er gældende for studerende på orlov, henvises til erhvervsakademiets regler om orlov (jf. "Interne regler og retningslinjer på studiets undervisningsportal). 12 Henvisning til gældende retsregler Uddannelsesbekendtgørelsen og andre relevante retsregler, herunder interne regler og retningslinier vedrørende uddannelsen, findes på 13 Ikrafttræden Denne studieordning, der er fælles for samtlige udbydere af Finansbacheloruddannelsen i Danmark, træder i kraft pr. 1. august Uddannelseschef (eller anden titel) Skole/akademi Side 16 af 65

17 14 Fagbeskrivelser 14.1: Samfundsøkonomi I + II + III Samlet vægt: 15 ECTS Placering: semester Den studerende skal have teoretisk og praktisk viden om en given økonomis økonomiske vækst og udvikling, nationalt og internationalt, særligt med henblik på et samfunds finansielle aktiviteter. Den studerende skal ud fra relevante teoretiske modeller kunne beskrive, analysere og vurdere samfundsøkonomiske målsætninger og problemstillinger på mikro- og makroniveau. Den studerende skal kunne analysere et samfunds økonomiske, politiske, demografiske, miljømæssige og sociale forhold og foretage internationale sammenligninger. Den studerende skal selvstændigt kunne vurdere komplekse sammenhænge mellem samfundsøkonomiske målsætninger, balanceproblemer, økonomisk politik, international handel og velfærd. Den studerende skal ud fra teoretiske modeller kunne analysere og vurdere konsekvenserne af både efterspørgsels og udbudspolitikker for forskellige økonomier og valutakursregimer. Den finansielle sektors aktører, deres størrelse, antal samt deres opgaver. De forskellige ledighedstyper Prisdannelse og konkurrenceformer, herunder producent- og forbrugeroverskud Paretooptimalitet og teknisk effektivitet Eksternaliteter på både efterspørgsels- og udbudssiden Markedseffektivitet og effektivitetsvirkninger af markedsindgreb Klassiske og nyere handelsteorier Prisdannelse og effektivitet på vare- og faktormarkedet under forskellige markedsformer Kursdannelsen ved forskellige kursregimer og forskellige faktorers indflydelse på denne kurs. Rentedannelsen og rentestruktur. Samfundets indkomstdannelse og forskellige modeller for ligevægtsindkomst. Sammenhængen mellem arbejdsløshed, nationalindkomst og inflation. Den studerende skal have færdigheder i at: Vurdere den økonomiske udvikling, herunder den økonomiske vækst nationalt og globalt ud fra forsyningsbalancen. Beskrive og analyse befolkningsudviklingen og dennes betydning for samfundet. Anvende de forskellige pris- og mængdeindeks. Hente relevante data fra forskellige kilder og vurdere forskellige økonomiske rapporter. Anvende beskrivende statistik som støtte til en given fremstilling. Præsentere data i tabeller, grafer, diagrammer etc. som opfylder de formelle krav til videnskabelig fremstilling. Side 17 af 65

18 Vise og beregne producent- og forbrugeroverskud samt overnormal profit på kort og lang sigt. Vurdere eksternaliteter på både efterspørgsels- og udbudssiden med henblik på at kunne beregne forbruger og producentoverskud Vurdere markedseffektivitet og effektivitetsvirkninger af markedsindgreb. Analysere årsager til og virkninger af international handel ud fra klassiske og nyere handelsteorier. Anvende teoretiske modeller for kursdannelsen, rentedannelse, indkomstdannelse, inflation i forskellige konkrete finansielle sammenhænge. Formidle udviklingen i forventninger til samfundsudviklingen i forhold til samarbejdspartnere og kunder. Den studerende skal opnå kompetencer til: At håndtere komplekse og udviklingsorienterede sammenhænge mellem et samfunds økonomi og den finansielle sektor Fagligt at placere en given branche under en specifik konkurrenceform samt kunne vurdere konsekvenserne heraf. Selvstændigt at vurdere virkningen af økonomiske politikker for forskellige kursregimer og økonomier med basis i teoretiske modeller. Selvstændigt at rådgive kunder ud fra en forståelse af samfundsøkonomiens udvikling. Modulopbygget på semester : Samfundsøkonomi I Vægt: 5 ECTS Placering: 1. semester Den studerende skal kunne vurdere en given økonomis udvikling, herunder den økonomiske vækst nationalt og globalt. Den studerende skal kunne inddrage de økonomiske, politiske, demografiske, miljømæssige og sociale forhold, samt foretage internationale sammenligninger. Den finansielle sektors betydning skal inddrages. Den finansielle sektors aktører, deres størrelse, antal samt deres opgaver. De forskellige ledighedstyper Den studerende skal have færdigheder i at: Vurdere den økonomiske udvikling, herunder den økonomiske vækst nationalt og globalt ud fra forsyningsbalancen. Beskrive og analyse befolkningsudviklingen og dennes betydning for samfundet. Anvende de forskellige pris/mængdeindeks. Indsamle og vurdere forskellige økonomiske rapporter, samt indsamle relevante data fra forskellige kilder. Inddrage beskrivende statistik som støtte til en given fremstilling. Præsentere disse data i tabeller, grafer, diagrammer etc. som opfylder de formelle krav til videnskabelig fremstilling. Den studerende skal opnå kompetencer til: Selvstændigt at rådgive kunder ud fra en forståelse af samfundsøkonomiens udvikling. Side 18 af 65

19 14.1.2: Samfundsøkonomi II Vægt: 5 ECTS Placering: 2. semester Den studerende skal ud fra relevante teoretiske modeller kunne beskrive, analysere og vurdere samfundsøkonomiske problemstillinger på mikroniveau. Problemstillingerne omhandler prisdannelse og effektivitet på vare- og faktormarkedet under forskellige konkurrenceformer samt analysere og vurdere konsekvenser af eksternaliteter og forskellige mikroøkonomiske politikker. Prisdannelse og konkurrenceformer, herunder producent- og forbrugeroverskud Paretooptimalitet og teknisk effektivitet Eksternaliteter på både efterspørgsels- og udbudssiden Markedseffektivitet og effektivitetsvirkninger af markedsindgreb Klassiske og nyere handelsteorier Den studerende skal have færdigheder i at: Vise og beregne producentoverskud og forbrugeroverskud samt overnormal profit på kort og lang sigt. Vurdere eksternaliteter på både efterspørgsels- og udbudssiden med henblik på at kunne beregne forbruger og producentoverskud Vurdere markedseffektivitet og effektivitetsvirkninger af markedsindgreb. Vurdere årsager til og virkninger af international handel ud fra klassiske og nyere handelsteorier. Den studerende skal have kompetencer til: Selvstændigt at placere en given branche efter konkurrenceform, samt kunne vurdere konsekvenserne af dette : Samfundsøkonomi III Vægt: 5 Ects Placering: 3. semester Mål Den studerende skal ud fra relevante teoretiske modeller kunne beskrive, analysere og vurdere samfundsøkonomiske problemstillinger på makroniveau. Problemstillingerne er de samfundsøkonomiske målsætninger, balanceproblemer, økonomisk politik, international handel og velfærd. Den studerende skal ud fra teoretiske modeller kunne analysere og vurdere konsekvenserne af både efterspørgsels- og udbudspolitikker for forskellige valutakursregimer. Side 19 af 65

20 kursdannelsen under forskellige kursregimer. Herunder skal den studerende teoretisk kunne forklare forskellige faktorers indflydelse på denne kurs. rentedannelsen og rentestrukturen samfundets indkomstdannelse. Den studerende skal kunne anvende forskellige modeller til bestemmelse af ligevægtsindkomsten. sammenhængen mellem arbejdsløshed, nationalindkomst og inflation. Den studerende skal have færdigheder i at: anvende teoretiske modeller for kursdannelse, rentedannelse, indkomstdannelse, inflation i forskellige konkrete finansielle sammenhænge. formidle udviklingen i forventninger til samfundsudviklingen over for samarbejdspartnere og kunder. Den studerende skal have kompetence til: selvstændigt at vurdere virkningen af økonomiske politikker for forskellige kursregimer og økonomier med basis i teoretiske modeller. Side 20 af 65

21 14.2: Erhvervsøkonomi I + II Samlet vægt: 15 ECTS (5 + 10) Placering: semester Mål Den studerende skal have viden om erhvervsøkonomiens teori og metoder ud fra finanssektorens praksis og kunne forstå og anvende erhvervsøkonomiske modeller og værktøjer. Den studerende skal kunne anvende og vurdere en regnskabsanalyse og opstille et drifts-, likviditets- og statusbudget. Den studerende skal kunne vurdere en kreditanmodning ud fra långivers interesser og risikoaversion og afdække og vurdere erhvervskunders behov. Den studerende skal selvstændigt kunne rådgive om optimering af anlægsinvestering, finansiering og økonomistyring. Erhvervskunders driftsøkonomiske forhold og kreditværdighed. Indhold og sammenhænge i årsrapporter med dertil hørende budgetter. Viden om motiver for virksomhedens brug af kapitalafkast- og virksomhedsskatteordningen. Regnskabsanalyser og regnskaber aflagt af virksomheder uden for selskabsform Likviditets-, resultat- og balancebudgetter med tilhørende budgetkontroller og hvilke virkninger forskellige ændringer i budgetforudsætningerne kan have. Finansieringsstruktur og forskellige finansieringsformer ud fra deres karakteristika, f.eks. effektiv rente, løbetid, sikkerhedsstillelse, fleksibilitet, likviditet, renterisiko og konvertering. Den studerende skal have færdigheder i at: Udarbejde en regnskabsanalyse med afsæt i Dupont-modellen, der kan belyse virksomhedens driftsøkonomiske situation og forventede udvikling. Udarbejde en styrkeprofilvurdering for at lave en kreditværdighedsundersøgelse Foretage en risk-managementanalyse af en erhvervskunde ud fra markedsmæssige, økonomiske, juridiske, organisatoriske og ledelsesmæssige forhold. Fremsætte alternative investeringsforslag før og efter skat ved hjælp af relevante beregningsmetoder, vurderet ud fra kundens risikoprofil. Foretage et fagligt valg blandt flere forslag og vurdere, om det enkelte forslag er rentabelt. Udarbejde et forslag til en samlet finansiering af kapitalbehov Foretage optimering ud fra omkostnings- og afsætningsforhold under hensyntagen til kapacitetsforhold, flervareproduktion, afsætning på flere markeder og forskellige konkurrenceforhold. Den studerende opnår kompetence i: At håndtere komplekse sammenhænge i erhvervskunders driftsøkonomiske forhold. Selvstændigt at vurdere en virksomheds regnskab og budgetter med henblik på risikovurdering Side 21 af 65

22 Professionelt at kunne rådgive om optimering af finansielle kapitalforhold Modulopbygget I +II : Erhvervsøkonomi I Samlet vægt: 5 ECTS Placering: 1. semester Mål Den studerende skal have viden om erhvervsøkonomiens teori og metoder ud fra finanssektorens praksis og kunne forstå og anvende erhvervsøkonomiske modeller og værktøjer. Den studerende skal kunne anvende og vurdere en regnskabsanalyse og opstille et drifts-, likviditets- og statusbudget. Indhold og sammenhænge i årsrapporter med dertil hørende budgetter. Regnskabsanalyser og regnskaber aflagt af virksomheder uden for selskabsform Likviditets-, resultat- og balancebudgetter med tilhørende budgetkontroller og hvilke virkninger forskellige ændringer i budgetforudsætningerne kan have. Den studerende skal have færdigheder i at: Udarbejde en regnskabsanalyse med afsæt i Dupont-modellen, der kan belyse virksomhedens driftsøkonomiske situation og forventede udvikling. Foretage optimering ud fra omkostnings- og afsætningsforhold under hensyntagen til kapacitetsforhold, flervareproduktion, afsætning på flere markeder og forskellige konkurrenceforhold. Den studerende opnår kompetence i: Selvstændigt at vurdere en virksomheds regnskab og budgetter : Erhvervsøkonomi II Samlet vægt: 10 ECTS Placering: 2. semester Mål Den studerende skal kunne vurdere en kreditanmodning ud fra långivers interesser og risikoaversion og afdække og vurdere erhvervskunders behov. Den studerende skal selvstændigt kunne rådgive om optimering af anlægsinvestering, finansiering og økonomistyring. Erhvervskunders driftsøkonomiske forhold og kreditværdighed. Viden om motiver for virksomhedens brug af kapitalafkast- og virksomhedsskatteordningen. Finansieringsstruktur og forskellige finansieringsformer ud fra deres karakteristika, f.eks. effektiv rente, løbetid, sikkerhedsstillelse, fleksibilitet, likviditet, renterisiko og konvertering. Den studerende skal have færdigheder i at: Udarbejde en styrkeprofilvurdering for at lave en kreditværdighedsundersøgelse Side 22 af 65

23 Foretage en risk-managementanalyse af en erhvervskunde ud fra markedsmæssige, økonomiske, juridiske, organisatoriske og ledelsesmæssige forhold. Fremsætte alternative investeringsforslag før og efter skat ved hjælp af relevante beregningsmetoder, vurderet ud fra kundens risikoprofil. Foretage et fagligt valg blandt flere investeringsforslag og vurdere, om det enkelte forslag er rentabelt. Udarbejde et forslag til en samlet finansiering af kapitalbehov Foretage optimering ud fra omkostnings- og afsætningsforhold under hensyntagen til komplekse forhold. Den studerende opnår kompetence i: At håndtere komplekse sammenhænge i erhvervskunders driftsøkonomiske forhold. Selvstændigt at vurdere en virksomheds regnskab og budgetter med henblik på risikovurdering Professionelt at kunne rådgive om optimering af finansielle kapitalforhold Side 23 af 65

24 14.3: Erhvervsjura I + II + IIIA + IIIB Samlet vægt: 20 ECTS Placering: semester Målet er, at den studerende skal have teoretisk og praktisk viden om juridisk metode og relevante, nationale og internationale (EU) retsreglers anvendelse i den finansielle forretningsverden på både sektor- og brancheniveau. Den studerende skal kunne forstå den politiske/juridiske baggrund for offentlig regulering af og tilsynsmyndighed for den finansielle sektor samt kunne anvende regler og praksis herom i en hvilken som helst finansiel virksomhed. Den studerende skal have viden om erhvervs-, finans- og skattejura af særlig praktisk relevans for den finansielle sektor. Den studerende skal kunne reflektere over juraens sammenhæng med samfunds-, erhvervs- og privatøkonomiske forhold samt udarbejde og formidle relevante finansjuridiske og praktiske løsninger til flere typer af finansielle kunder. Den studerende skal selvstændigt kunne håndtere komplekse kunde- og debitorsituationer, således at juridiske konflikter kan minimeres i det praktiske kundesamarbejde og skal selvstændigt vurdere fagligt behov for yderligere bistand. Den studerende skal have viden om den juridiske verdens organisation, terminologi, retskilder og fortolkning national og international (EU) markeds-, sektor- og brancheregulering og kontrol samt kunne forstå den politisk-juridiske baggrund herfor forskellige fordringstyper samt kunne forstå fordringsbegrebet kreditrettens rettigheder og pligter i forbindelse med kreditaftaler og debitorsikring af finansielle kunder alle former for sikkerhedsstillelse og deres juridiske regulering samt kunne forstå det finansielle erhvervs anvendelse af debitorsikring i praksis kreditorforfølgning samt kunne forstå forskellen på individuel tvangsfuldbyrdelse, tvangsauktion og konkurs gældssanering samt kunne reflektere over retstilstandens betydning for kreditors risikovurdering grundlæggende forsikringsret tegning samt parternes rettigheder og pligter grundlæggende, individuel arbejdsret de basale familie- arveretlige regler og kunne reflektere over reglernes sammenhæng med privatøkonomiske forhold samt debitorsikring af finansielle kunder national og international køberet i forhold til forskellige kundetyper det skatteretlige indkomstbegreb og driftsomkostningsbegreb beskatning af lønindkomst, selskaber, aktier, udbytte, ejendomme, kursgevinster, renter og gaver samt kunne forstå sammenhængen med rådgivning af finansielle produkter Den studerende skal have færdighed i at: udvælge, vurdere og anvende relevante retskilder på praksisnære konkrete finansielle problemstillinger samt formidle løsningsforslag til både interne og eksterne interessenter Side 24 af 65

25 håndtere den praktiske anvendelse af juridiske regler og praksis for aftalers indgåelse og ugyldighed i relation til flere forskellige kundetyper herunder forbrugerbeskyttende lovgivning vurdere de juridiske konsekvenser af aftalers indgåelse via mellemmænd anvende og vurdere erstatningsret i og uden for kontrakt samt kunne opstille og formidle løsningsforslag til konkrete situationer inden for den finansielle sektors arbejdsområder anvende regulering af og praksis inden for al finansiel sikkerhedsstillelse samt håndtere sikkerhedsstillelse i en kompleks sammenhæng med risiko- og kreditvurdering identificere og vurdere den mest optimale sikkerhedsstillelse i forskellige praksisnære situationer anvende reglerne og retspraksis for tinglysning håndtere sikkerhedsstillelse i en kompleks sammenhæng også med andre juridiske emner som fx aftaleret og konkurs håndtere en tinglysningssag i praksis anvende reglerne om forældelse, modregning og deponering i praksis anvende reglerne og retspraksis for fordringers overdragelse på praktiske problemstillinger samt vurdere løsningsforslag på forskellige trepartskonflikter anvende regler og praksis for konkursret samt vurdere retstilstandens betydning for risiko- og kreditvurdering anvende og vurdere markedsførings- og konkurrenceret i relation til den finansielle sektor og dens kunder Løse konkrete, skatteretlige problemstillinger vurdere skatteretlige konsekvenser af forskellige typer finansielle løsninger samt give løsningsforslag til konkrete skatteretlige problemstillinger vurdere skattemæssige forhold og konsekvenser i forhold til rådgivning af kunders valg af finansielle produkter vurdere reglernes betydning for praktiske problemstillinger omkring handel med værdipapirer og grænseoverskridende overførelser Den studerende opnår kompetence i: Selvstændigt at omsætte juridisk teori og praksis til finansiel virksomhed Professionelt at kunne håndtere juridisk metode på komplekse erhvervs- og finansjuridiske opgaver ved at henvise til relevante lovbestemmelser, praksis og retskilder på det konkrete område Professionsrelevant at formidle valg af forskellige juridiske løsninger på finansielle opgaver i relation til mangeartede privatøkonomiske eller erhvervsøkonomiske situationer At inddrage juridiske emner i et tværfagligt samarbejde i den finansielle virksomhed med henblik på minimering af juridiske konflikter og/eller selvstændigt vurdere fagligt behov for yderligere bistand : Erhvervsjura (Jura I) Vægt: 5 ECTS Placering: 1. semester Den studerende skal viden om erhvervsjura af særlig praktisk relevans for den finansielle sektor. Den studerende skal kunne reflektere over juraens sammenhæng med samfunds-, erhvervsog privatøkonomiske forhold samt udarbejde og formidle relevante finansjuridiske og praktiske løsninger til flere typer af finansielle kunder. Side 25 af 65

26 Den studerende skal have viden om den juridiske verdens organisation, terminologi, retskilder og fortolkning grundlæggende forsikringsret tegning samt parternes rettigheder og pligter grundlæggende individuel arbejdsret de basale familie- arveretlige regler og kunne reflektere over reglernes sammenhæng med privatøkonomiske forhold samt debitorsikring af finansielle kunder national og international køberet i forhold til forskellige kundetyper Den studerende skal have færdighed i at: udvælge, vurdere og anvende relevante retskilder på praksisnære konkrete finansielle problemstillinger samt kunne formidle løsningsforslag til både interne og eksterne interessenter anvende juridiske regler og praksis for aftalers indgåelse og ugyldighed i relation til flere forskellige kundetyper herunder forbrugerbeskyttende lovgivning vurdere de juridiske konsekvenser af aftalers indgåelse via mellemmænd anvende og vurdere erstatningsret i og uden for kontrakt samt kunne opstille og formidle løsningsforslag på konkret situationer inden for den finansielle sektors arbejdsområder Den studerende opnår kompetence i: Selvstændigt at omsætte juridisk teori og praksis til finansiel virksomhed Professionelt at håndtere juridisk metode på komplekse, erhvervsjuridiske opgaver ved at henvise til relevante lovbestemmelser, praksis og retskilder på det konkrete område : Finansjura (Jura II) Vægt: 5 ECTS Placering: 2. semester Den studerende skal have anvendt viden om finansjura af særlig praktisk relevans for den finansielle sektor. Den studerende skal kunne reflektere over juraens sammenhæng med samfunds-, erhvervsog privatøkonomiske forhold samt udarbejde og formidle relevante finansjuridisk og praktiske løsninger til flere typer af finansielle kunder. Den studerende skal selvstændigt kunne håndtere komplekse kunde- og debitorsituationer, således at juridiske konflikter kan minimeres i det praktiske kundesamarbejde og skal selvstændigt vurdere fagligt behov for yderligere bistand. Den studerende skal have viden om forskellige fordringstyper samt kunne forstå fordringsbegrebet kreditrettens rettigheder og pligter i forbindelse med kreditaftaler og debitorsikring af finansielle kunder alle former for sikkerhedsstillelse og deres juridiske regulering samt kunne forstå det finansielle erhvervs anvendelse af debitorsikring i praksis kreditorforfølgning samt kunne forstå forskellen på individuel tvangsfuldbyrdelse, tvangsauktion og konkurs gældssanering samt kunne reflektere over retstilstandens betydning for kreditors risikovurdering Side 26 af 65

27 Den studerende skal have færdighed i at: anvende regulering og praksis inden for al finansiel sikkerhedsstillelse samt håndtere sikkerhedsstillelse i en kompleks sammenhæng med risiko- og kreditvurdering identificere og vurdere den mest optimale sikkerhedsstillelse i forskellige praksisnære situationer anvende reglerne og retspraksis om tinglysning og kunne håndtere sikkerhedsstillelse i en kompleks sammenhæng også med andre juridiske emner som fx aftaleret og konkurs håndtere en tinglysningssag i praksis anvende reglerne om forældelse, modregning og deponering i praksis anvende reglerne og retspraksis om fordringers overdragelse på praktiske problemstillinger samt vurdere løsningsforslag på forskellige trepartskonflikter anvende regler og praksis for konkursret samt vurdere retstilstandens betydning for risiko- og kreditvurdering anvende og vurdere markedsførings- og konkurrenceret i relation til den finansielle sektor og dens kunder Den studerende opnår kompetence i: Selvstændigt at omsætte juridisk teori og praksis til finansiel virksomhed Professionelt at kunne håndtere juridisk metode på komplekse, finansjuridiske opgaver ved at henvise til relevante lovbestemmelser, praksis og retskilder på det konkrete område Professionsrelevant at kunne formidle valg af forskellige juridiske løsninger på finansielle opgaver i relation til mangeartede privatøkonomiske eller erhvervsøkonomiske situationer : Skatteret (Jura IIIa) Vægt: 5 ECTS Placering: 3. semester Den studerende skal have viden om skattejura af særlig praktisk relevans for den finansielle sektor. Den studerende skal kunne reflektere over juraens sammenhæng med samfunds-, erhvervs- og privatøkonomiske forhold samt udarbejde og formidle relevante finansjuridiske og praktiske løsninger til flere typer af finansielle kunder. Den studerende skal selvstændigt kunne håndtere rådgivningssituationer, således at skatteretlige konflikter kan minimeres i det praktiske kundesamarbejde og skal selvstændigt vurdere fagligt behov for yderligere bistand. Den studerende skal have viden om det skatteretlige indkomstbegreb og driftsomkostningsbegreb beskatning af lønindkomst, selskaber, aktier, udbytte, ejendomme, kursgevinster, renter og gaver samt kunne forstå sammenhængen med rådgivning af finansielle produkter Den studerende skal have færdighed i at: løse konkrete skatteretlige problemstillinger vurdere skatteretlige konsekvenser af forskellige typer finansielle løsninger samt give løsningsforslag på konkrete, skatteretlige problemstillinger vurdere skattemæssige forhold og konsekvenser i forhold til rådgivning af kunders valg af finansielle produkter Den studerende opnår kompetence i: Side 27 af 65

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor 2012-2016 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.1 Revideret 04. februar 2014 Studieordningen gælder for studerende

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2010-2014. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor 2010-2014. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor 2010-2014 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.2 Revideret 2. juli 2012 Studieordningen gælder for studerende

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2011-2015. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor 2011-2015. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor 2011-2015 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.1 Revideret 2. juli 2012 Studieordningen gælder for studerende

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2011-2015. Version 1.2 Revideret 21. aug 2013 (kiru)

Studieordning for finansbachelor 2011-2015. Version 1.2 Revideret 21. aug 2013 (kiru) Studieordning for finansbachelor 2011-2015 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.2 Revideret 21. aug 2013 (kiru) Studieordningen gælder for studerende

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor 2012-2016 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.0 Revideret 20. august 2012 Studieordningen gælder for studerende

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Version 1.2 Revideret 21. august 2013 (kiru)

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Version 1.2 Revideret 21. august 2013 (kiru) Studieordning for finansbachelor 2012-2016 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.2 Revideret 21. august 2013 (kiru) Studieordningen gælder for studerende

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor 2012-2016 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.0 Revideret 20. august 2012 Studieordningen gælder for studerende

Læs mere

Studieordning del II, fagbeskrivelser for finansbachelor 2012-2016. Version 1.1 Revideret 21. august 2013 (kiru)

Studieordning del II, fagbeskrivelser for finansbachelor 2012-2016. Version 1.1 Revideret 21. august 2013 (kiru) Studieordning del II, fagbeskrivelser for finansbachelor 2012-2016 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.1 Revideret 21. august 2013 (kiru) Studieordningen

Læs mere

Studieordning del II, fagbeskrivelser for finansbachelor 2012-2016

Studieordning del II, fagbeskrivelser for finansbachelor 2012-2016 Studieordning del II, fagbeskrivelser for finansbachelor 2012-2016 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 0.1 Revideret 7. juni 2012 Studieordningen

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2014-2018. Version 1.0 01.09.2014 (EAL 27.08.2014)

Studieordning for finansbachelor 2014-2018. Version 1.0 01.09.2014 (EAL 27.08.2014) Studieordning for finansbachelor 2014-2018 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.0 01.09.2014 (EAL 27.08.2014) 1/77 Denne studieordning udgør den

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2015-2019. Version 1.0 01.09.2015

Studieordning for finansbachelor 2015-2019. Version 1.0 01.09.2015 Studieordning for finansbachelor 2015-2019 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.0 01.09.2015 1/58 Denne studieordning udgør den fælles del af studieordningen

Læs mere

Studieordning 2015-2019

Studieordning 2015-2019 Studieordning 2015-2019 Finansbachelor Bachelor of Financial Management and Services Version 1.0 Revideret 21.08.2015 Side 0 af 58 Indhold Fælles del Indhold Fælles del... 1 1. Studieordningens rammer...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning 2014-2018

Studieordning 2014-2018 Studieordning 2014-2018 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.0 Revideret 08.09.2014 Side 0 af 58 Indhold Fælles del Indhold Fælles del... 1 1.

Læs mere

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Studieordning 2012 2014. Februar optag

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Studieordning 2012 2014. Februar optag Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet Studieordning 2012 2014 Februar optag Studieordningen gælder for studerende med studiestart pr. februar 2012 og er fælles for følgende

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2015-2019. Version 1.0 01.09.2015

Studieordning for finansbachelor 2015-2019. Version 1.0 01.09.2015 Studieordning for finansbachelor 2015-2019 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.0 01.09.2015 1/76 Denne studieordning udgør den fælles del af studieordningen

Læs mere

Fælles studieordning for. Eksportbachelor

Fælles studieordning for. Eksportbachelor Fælles studieordning for Eksportbachelor Frofessionsbacheloruddannelsen i Eksport og Teknologi Bachelor of Export and Technology Management 1. 0 Forord Professionsbacheloruddannelsen i Eksport og Teknologi

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet Studieordning 2011 2013 Studieordningen gælder for studerende med studiestart pr. september 2011 og er fælles for følgende institutioner:

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Studieordning 2012 2014. Bind I

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Studieordning 2012 2014. Bind I Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet Studieordning 2012 2014 Bind I Revideret: 13. juni 2013 Studieordningen gælder for studerende med studiestart pr. september 2012 og

Læs mere

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Studieordning 2013 2015. Februar. Bind I

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Studieordning 2013 2015. Februar. Bind I Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet Studieordning 2013 2015 Februar Bind I Revideret 12. aug 2013 (kiru) Studieordningen gælder for studerende med studiestart pr. september

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Information til virksomheder om praktikanter fra finansøkonomuddannelsen

Information til virksomheder om praktikanter fra finansøkonomuddannelsen Information til virksomheder om praktikanter fra finansøkonomuddannelsen Kære virksomhed, Vi håber, at du og din virksomhed sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores finansøkonomer.

Læs mere

Studieordning for finansøkonom Fællesdel & Inst.del 2014-2016

Studieordning for finansøkonom Fællesdel & Inst.del 2014-2016 Studieordning for finansøkonom Fællesdel & Inst.del 2014-2016 Erhvervsakademiuddannelse inden for finansområdet Academy Profession Degree Programme in Financial Management Version 0.2 15.08.2014 1/62 Denne

Læs mere

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Studieordning 2012 2014. September. Bind I

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Studieordning 2012 2014. September. Bind I Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet Studieordning 2012 2014 September Bind I Studieordningen gælder for studerende med studiestart pr. september 2012 og er fælles for følgende

Læs mere

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelse til side 10: Erhvervskunderådgivning (2. interne) Ved udgangen af 3. semester afholdes en mundtlig prøve

Læs mere

Denne studieordning udgør den fælles del af studieordningen for erhvervsakademiuddannelse indenfor finansområdet, BEK 555 af 29/05/2013.

Denne studieordning udgør den fælles del af studieordningen for erhvervsakademiuddannelse indenfor finansområdet, BEK 555 af 29/05/2013. Denne studieordning udgør den fælles del af studieordningen for erhvervsakademiuddannelse indenfor finansområdet, BEK 555 af 29/05/2013. Den engelske betegnelse for uddannelsen er Academy Profession Degree

Læs mere

Studieordning for finansøkonom fællesdel 2014-2016

Studieordning for finansøkonom fællesdel 2014-2016 Studieordning for finansøkonom fællesdel 2014-2016 Erhvervsakademiuddannelse inden for finansområdet Academy Profession Degree Programme in Financial Management Version 0.2 15.08.2014 1/39 Denne studieordning

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Studieordningen for finansøkonom 2014

Studieordningen for finansøkonom 2014 Studieordningen for finansøkonom 2014 Erhvervsakademiuddannelse indenfor finansområdet Academy Profession Degree Programme in Financial Management version 1.0 01 09 2014 (27 08 2014 EAL) FÆLLESDEL Denne

Læs mere

Studieordning. HD 1. del

Studieordning. HD 1. del Studieordning HD 1. del Denne studieordning for 1. del af HD-uddannelsen er fastsat af Studieledelsen for HDuddannelsen ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og godkendt af prodekan for uddannelse.

Læs mere

Finansbachelor Studieordning del II

Finansbachelor Studieordning del II Finansbachelor Studieordning del II Fagbeskrivelser Årgang 2013-2017 Indhold 1 Branchekendskab og forretningsforståelse... 3 1.1 Forretningsforståelse... 3 1.2 Markedsføring... 3 1.3 Organisation... 4

Læs mere

Studieordning for finansøkonom

Studieordning for finansøkonom Erhvervsakademiuddannelse indenfor finansområdet (finansøkonom AK) Academy Profession Degree Programme in Financial Management Godkendt 21. august 2015 Områdechef Bo Steen Larsen Uddannelsesdirektør Gregers

Læs mere

Uddannelsesudvalg. Finans og Økonomi 19. januar 2015

Uddannelsesudvalg. Finans og Økonomi 19. januar 2015 Uddannelsesudvalg Finans og Økonomi 19. januar 2015 Agenda Velkomst og præsentation Gennemgang af kommissorium v/uddannelseschef Kim Hass Rubin bilag 1 Konstituering v/ Uddannelseschef Kim Hass Rubin Præsentation

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2013-2017. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor 2013-2017. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor 2013-2017 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.1 Revideret 3. oktober 2013 Studieordningen gælder for studerende

Læs mere

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Jordbrugsteknolog JT 10-12 Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Forord Pludselig er du nået til 4. semester på Jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademiet

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Finansbachelor Studieordning del II

Finansbachelor Studieordning del II Finansbachelor Studieordning del II Fagbeskrivelser Version 1.2 Revideret 21. august 2013 (kiru) Indhold 1 Branchekendskab og forretningsforståelse... 3 1.1 Forretningsforståelse... 3 1.2 Markedsføring...

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2013-2017. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor 2013-2017. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor 2013-2017 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.1 Revideret 3. oktober 2013 Studieordningen gælder for studerende

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.)

Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

2013-2015. Studieordning for finansøkonom. Revideret 25. juni 2013 Version 1.0 (instititiondel revideret 23. august 2013)

2013-2015. Studieordning for finansøkonom. Revideret 25. juni 2013 Version 1.0 (instititiondel revideret 23. august 2013) Studieordning for finansøkonom (AK) 2013-2015 Erhvervsakademiuddannelse inden for finansområdet Revideret 25. juni 2013 Version 1.0 (instititiondel revideret 23. august 2013) Studieordningen gælder for

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Finansiel Rådgivning. Handelshøjskolen i København Aalborg Universitet 2005

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Finansiel Rådgivning. Handelshøjskolen i København Aalborg Universitet 2005 Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Finansiel Rådgivning Handelshøjskolen i København Aalborg Universitet 2005 I henhold til 13, stk. 1-3, i bekendtgørelse nr. 674 af 19. august

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 1 Rammer og kriterier for modul 13 prøve Dette dokument indeholder en beskrivelse af: Læringsudbytte for modul 13 s. 2 Forudsætninger

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Studieordning 2014-2016

Studieordning 2014-2016 Studieordning 2014-2016 Finansøkonom Academy Profession Degree Programme in Financial Management Version 0.3 Revideret 27.10.2014 e Fælles del 1. Studieordningens rammer... 2 1.1. Studieordningens ikrafttrædelsesdato...

Læs mere

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Studieordning 1 Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Indholdsfortegnelse 1. Bekendtgørelsesgrundlag 3 2. Uddannelsesinstitution 3 3. Samarbejde 3 4. Adgangskrav 3 5. Læringsudbytte

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. januar 2014

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. januar 2014 Projekt- og studievejledning for Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning Gældende fra d. 1. januar 2014 1 INDLEDNING... 2 2 OVERSIGT OVER EKSAMENSFORMER... 2 3 VIDEREUDDANNELSE... 2 3.1 ADGANG TIL HD

Læs mere

2012-2014. Studieordning for erhvervsakademiuddannelse inden for økonomistyring, eksternt regnskab, revision og controlling

2012-2014. Studieordning for erhvervsakademiuddannelse inden for økonomistyring, eksternt regnskab, revision og controlling Studieordning for erhvervsakademiuddannelse inden for økonomistyring, eksternt regnskab, revision og controlling 2012-2014 Academy Profession Degree Programme in financial management, accounting, auditing

Læs mere

Multimediedesigneruddannelsen

Multimediedesigneruddannelsen Aftale om praktik for Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi MidtVest I perioden fra: 04.01.2016 til: 01.04.2016 Mellem de tre parter: Virksomheden: Navn: Adresse: Postnr.: By: T: E: Kontaktperson:

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

Studieordning for Financial Controller 2014-2016. Version 1.1 01.01.2014 (EAL 03 09 2014) Academy Profession Degree Programme in Financial Controlling

Studieordning for Financial Controller 2014-2016. Version 1.1 01.01.2014 (EAL 03 09 2014) Academy Profession Degree Programme in Financial Controlling Studieordning for Financial Controller 2014-2016 Academy Profession Degree Programme in Financial Controlling Version 1.1 01.01.2014 (EAL 03 09 2014) 1/42 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1.

Læs mere

Studieordning for finansbachelor INSTITUTIONSDEL UCN 2014-2018. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor INSTITUTIONSDEL UCN 2014-2018. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor INSTITUTIONSDEL UCN 2014-2018 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.0 01.09.2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Studieordning 2012 2014. September. Bind II: Fagbeskrivelser

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Studieordning 2012 2014. September. Bind II: Fagbeskrivelser Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet Studieordning 2012 2014 September Bind II: Fagbeskrivelser Finansielle virksomheder og markeder Vægt: 14 ECTS Placering: 1., 2. og 3.

Læs mere

Studieordning. cand.merc.(dat.)-studiet. Copenhagen Business School

Studieordning. cand.merc.(dat.)-studiet. Copenhagen Business School Studieordning for den kandidatuddannelse cand.merc.(dat.)-studiet Copenhagen Business School 2004 / 05 I henhold til 7 og 18, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 626 af 28. august 1991 om den erhvervsøkonomiske

Læs mere

Kapitel 1 generelle uddannelsesbestemmelser

Kapitel 1 generelle uddannelsesbestemmelser STUDIEORDNING for den erhvervsøkonomiske/erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand.merc.(jur.) Copenhagen Business School, Handelshøjskolen 2011 I henhold til 24, stk. 1, 3-5 og 7, i bekendtgørelse nr.

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen ved UC Lillebælt - Læreruddannelsen i Jelling gældende for årgang 2006 og tidligere årgange (gammel læreruddannelse) 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

Studieordning del II, fagbeskrivelser for finansøkonom 2013-2015. Erhvervsakademiuddannels en inden for finansområdet. Version 0.9

Studieordning del II, fagbeskrivelser for finansøkonom 2013-2015. Erhvervsakademiuddannels en inden for finansområdet. Version 0.9 Studieordning del II, fagbeskrivelser for finansøkonom Erhvervsakademiuddannels en inden for finansområdet Version 0.9 2013-2015 Indhold 1 Finansielle markeder og rådgivning... 2 1.1 Finansielle markeder

Læs mere

EKSAMENSGUIDE VED PÆDAGOGUDDANNELSEN MIDT-VEST

EKSAMENSGUIDE VED PÆDAGOGUDDANNELSEN MIDT-VEST EKSAMENSGUIDE VED PÆDAGOGUDDANNELSEN MIDT-VEST januar 2012 INDHOLD Prøven på 4. semester: Individ, institution og samfund Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 20...4 International modul... 7 Prøven på 5. semester:

Læs mere

FOR KANDIDATUDDANNELSEN,

FOR KANDIDATUDDANNELSEN, STUDIEORDNINGEN FOR KANDIDATUDDANNELSEN, CAND. SOC. I JURA Denne studieordning er fastsat med hjemmel i: 30 i bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 Studieordningens institutionsdel

Læs mere

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I AFSÆTNINGSØKONOMI

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I AFSÆTNINGSØKONOMI 1 STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I AFSÆTNINGSØKONOMI 2000 2 1. GRUNDLAG HD uddannelsen i Afsætningsøkonomi er tilrettelagt i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 674 af 19. august

Læs mere

2013-2015. Studieordning for Financial Controller (AK) erhvervsakademiuddannelsen inden for økonomistyring, eksternt regnskab, revision og controlling

2013-2015. Studieordning for Financial Controller (AK) erhvervsakademiuddannelsen inden for økonomistyring, eksternt regnskab, revision og controlling Studieordning for Financial Controller (AK) erhvervsakademiuddannelsen inden for økonomistyring, eksternt regnskab, revision og controlling 2013-2015 Academy Profession Degree Programme in Financial Controlling

Læs mere

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer d e t t e o l o g i s k e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet 2009 retningslinjer Foto: Bettina Hovgaard-Schulze Layout: Grafisk Kommuniation/Det

Læs mere

11. Deltagelsespligt og modulrækkefølge Den studerende skal deltage i de fastlagte og målrettede teoretiske undervisnings- og vejledningsforløb rettet mod modulernes tema og centrale fagområder med henblik

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores markedsføringsøkonomer. Her har vi

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere