Debatten svirrer med begreber, som umiddelbart minder om undervisningsdifferentiering, men som dækker over pædagogiske tilgange til skolen,
|
|
- Trine Kjær
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat Oktober 2010 Undervisningsdifferentiering Baggrund Der er tendenser i den skolepolitiske debat, som peger i retning af en svækkelse af enhedsskolen. For at styrke enhedsskolen må der skabes klarhed over begrebet undervisningsdifferentiering, som er et væsentligt og bærende princip i enhedsskolen, ligesom der må skabes de bedste betingelser for dets udførelse. Med det følgende ønsker foreningen at bidrage til den nødvendige politiske afklaring af begrebet undervisningsdifferentiering med hensyn til organisering, udførelse, målsætning, grænser og forudsætninger for vellykket undervisningsdifferentiering. Notatet er bygget op, så der først er en begrebsafklaring og efterfølgende en præcisering af foreningens politik. Indledning Skolens Rejsehold, ledet af Jørgen Søndergaard, præsenterede i juni 2010 sine anbefalinger for regeringens Vækstforum 1. En af de 10 anbefalinger hedder tydelige mål for, hvad elever skal lære. Som en del af denne anbefaling foreslås det, at man indfører differentierede mål i skolen. Det betyder, at der opstilles mål for, hvad alle elever skal kunne på de forskellige trin, samt mål for hvad der derudover skal sigtes efter, når de basale mål er nået. En sådan præcisering af målene vil ifølge Rejseholdet forbedre lærernes muligheder for at differentiere undervisningen. KL er inde på noget lignende i deres skoleoplæg fra januar Her foreslås det, at de centrale mål tilpasses for nogle elever, samt at der gives mulighed for mere praktisk undervisning i de ældste klasser for elever, som ikke er motiverede for den boglige undervisning i overbygningen. Debatten svirrer med begreber, som umiddelbart minder om undervisningsdifferentiering, men som dækker over pædagogiske tilgange til skolen, 1 Rapport fra Skolens Rejsehold: Fremtidens folkeskole én af verdens bedste. Anbefalinger. 360-graders-eftersyn af folkeskolen gennemført af Skolens rejsehold, juni r/rapporta_enkeltsider.ashx 2 KL s skoleoplæg: Alle elever skal have et større udbytte af undervisningen, januar Side 1 af 6
2 som ikke er undervisningsdifferentiering, men i stedet kan kaldes elevdifferentiering eller differentiering via målene for undervisningen. Begrebsafklaring Enhedsskolen afløste den delte skole i 1975, idet det dog stadig var muligt at dele eleverne i matematik, engelsk, tysk og fysik/kemi i klasse. Med folkeskoleloven fra 1993 ophørte muligheden for at dele eleverne efter fagligt niveau, og begrebet undervisningsdifferentiering blev et bærende princip i folkeskolen. Det fremgår af lovbemærkningerne fra 1993 om undervisningsdifferentiering, at klassen er den grundlæggende undervisningsenhed, og at der er lagt øget vægt på, at folkeskolen, gennem undervisningens tilrettelæggelse i alle fag, tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og aktuelle udviklingstrin med sigte på, hvad den enkelte elev kan nå. Der blev desuden givet mulighed for, at eleverne kan undervises på hold både inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin, når det var praktisk og pædagogisk begrundet. Undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentiering er ikke defineret i folkeskoleloven. To på hinanden følgende undervisningsministre - Ole Vig og Margrethe Vestager - har i forbindelse med lovens implementering imidlertid klart givet udtryk for, at undervisningsdifferentiering ikke skal forstås som en individualiseret undervisning, men som undervisning der tilpasses elevernes forudsætninger. Undervisningsdifferentiering bliver i Fælles Mål defineret som: Et princip for tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen i en klasse eller gruppe, hvor den enkelte elev tilgodeses, samtidig med at man bevarer fællesskabets muligheder. 3 Andre har beskrevet det således: Fælles emne, mål og oplæg for undervisningen, men forskellige fordybelsesgrader, forskellig tidsanvendelse, forskellige materialer og større eller mindre behov for lærerstøtte. 4 Elevdifferentiering Differentiering hvor man søger at imødekomme forskelle mellem eleverne ved at opdele dem i klasser eller hold på forskellige niveauer efter deres faglige forudsætninger. 5 3 Fælles Mål, Undervisningsministeriet, Fra Opslagsbog om opdragelse, 2000, Ole Varming m.fl. 5 Den store Danske encyklopædi Side 2 af 6
3 Undervisningsmål Et undervisningsmål, som fx beskrevet i Fælles Mål, slutmål og trinmål, beskriver den overordnede hensigt med undervisningen. Undervisningsmålene er politisk besluttede og er generelle og overordnede. Undervisningsmål er et redskab for læreren. Læringsmål Et læringsmål er lærerens konkretisering af målet for, hvad den enkelte elev skal lære på området. Målene kan fastlægges i dialog ved elev- og skolehjem-samtaler og fx formidles i elevplanen og er altså dynamiske mål, som kan ændres i forhold til elevens og/eller klassens aktuelle niveau og mulige progression. Differentierede mål Differentierede mål betyder, at der opstilles forskellige mål for forskellige grupper af elever. Det kan fx ske ved, at der opstilles mål for, hvad alle elever skal kunne på de forskellige trin samt mål for, hvad der derudover skal sigtes efter, når de basale mål er nået. Altså en slags niveaudeling via mål. DLF s politik på området Klassen som bærende enhed DLF støtter den fortsatte udvikling af folkeskolen som en enhedsskole med klassen som det bærende organisatoriske udgangspunkt. Enhedsskolen har vist sig samlet set at skabe de bedste resultater. I PISA-undersøgelserne sammenligner man lande, som har udelte skoler med lande med delte skoler. Her viser det sig, at udelte skoler giver de bedste resultater. Sammenligninger her viser, at den udelte skole giver de bedste resultater, og den ene sandsynlige forklaring er, at de stærke elever i en klasse bidrager til klassens dynamik og dermed løfter de svage elever, mens den anden er, at forventningspresset til eleverne bliver lavere, når de går på et svagt spor Der er dermed tale både om en kammerateffekt og om forventninger, og begge er argumenter for at beholde den udelte skole. 6 Der er også meget der tyder på, at den tendens, der har været til øget individualisering af undervisningen ved hjælp af individuelle læringsmål, elevplaner og elevdifferentiering, samlet set ikke fører til de ønskede faglige resultater: Skolverket i Sverige har i 2009 kortlagt årsagerne til, at skoleresultater i den svenske grundskole er forringet betydeligt siden begyndelsen af tallet. 7 Forskerne kommer frem til, at den øgede segregering sammenholdt med decentraliseringen af skolen og den øgede differentierede og individualiserede undervisning har haft en negativ betydning. Den norske skoleforsker Kirsti Klette konkluderer ligefrem, at en øget brug af individuelle læ- 6 Niels Egelund: Eliteundervisning er det nu noget?, i: KvaN, nr. 85, 2009, s Vad påverkar resultaten i svensk grundskola? Kunskapsöversikt om betydelsen av olika faktorer. Skolverket, 2009 Side 3 af 6
4 ringsplaner for eleverne bidrager til, at nogle elever får ansvaret for at forvalte egen ulykke. 8 Samtidig er det evident, at hvis enhedsskolen skal bevares, er der behov for at tage udfordringen om undervisningsdifferentiering op, så alle elever udfordres, uanset niveau. De fleste lærere arbejder på varierende måder med brug af undervisningsdifferentiering, men mange lærere opfatter samtidig undervisningsdifferentiering som en vanskelig og lidt diffus opgave. I undersøgelsen Effekter af specialundervisningen 9 som bl.a. byggede på observationer i klassen, konkluderes det, at omkring 25 procent af lærerne ikke praktiserer undervisningsdifferentiering. Undervisningsmål, ikke læringsmål Det er foreningens opfattelse, at alle børn skal lære alt det de kan og lidt til. Undervisningsdifferentiering er den bedste måde at opnå dette på. Trinmålene i Fælles mål skal betragtes som lærerens undervisningsmål for hele klassen. Inden for rammerne af trinmålene fastlægger læreren i samarbejde med eleverne mere operationelle læringsmål for eleverne, der mere præcist beskriver, hvad eleverne skal søge at opnå viden om, eller hvad de skal søge at kunne. Disse læringsmål kan gælde for klassen, en gruppe elever eller for enkeltelever. Målsætning er derfor en vigtig brik i forbindelse med undervisningsdifferentiering. Undervisningsmålene må være brede nok til at rumme udfordringer for alle elever og læreren må sammen med elevgrupper og enkeltelever løbende justere de læringsmål, der gælder for dem. Det er ikke hensigtsmæssigt, at der politisk fastsættes specifikke læringsmål, der gælder for alle elever i en given klasse eller for grupper af elever. Elevernes forudsætninger og interesser er forskellige, og det er lærerens opgave, med udgangspunkt i sit kendskab til eleverne, at omsætte de mere overordnede undervisningsmål til specifikke læringsmål for eleverne. Hvis det fx forventes, at eleverne kan addere tocifrede tal i slutningen af 1. klasse, svarer det stort set til at forvente, at alle elever kan springe over 1 meter i højdespring. For nogle elever vil disse mål ikke rumme nogen udfordring, og for andre elever vil de være umulige at nå. I eksemplet med læringsmål for addition bibringes eleverne i øvrigt ikke den talforståelse, der må betragtes som kernen i arbejdet med tal. 10 Politisk fastsatte læringsmål vil betyde en udvikling i retning af en skole, som udskiller de svageste, og hvor der ikke gives tilstrækkelige udfordringer for de dygtige elever. Hvis læringsmålene er fastsat centralt, vil dialogen mellem lærer, elever og forældre om fortolkning af undervisningsmålene til læringsmål desuden forsvinde. 8 Kirsti Klette: Når elever får ansvaret for å forvalte egen ulykke, i: Bedre Skole, nr. 1, Niels Egelund & Susan Tetler: Effekter af specialundervisningen. Pædagogiske vilkår i komplicerede læringssituationer og elevernes faglige, sociale og personlige resultater. Danmarks Pædagogiske Universitet, Med inspiration fra Undervisningsministeriets vejledning om matematik. Side 4 af 6
5 Alle børn skal tilgodeses i undervisningen også de dygtigste Gruppen af dygtige elever omfatter både elever, der har et ekstraordinært stort intellektuelt potentiale (de såkaldte Mensa-børn), elever der har særlige evner inden for musik, kunst eller lign. og de almindeligt dygtige, velbegavede børn. Undervisningsdifferentiering handler om at tilgodese den enkelte elev inden for rammerne af fællesskabet. Det gælder også de elever, som har brug for ekstra udfordringer. Den dygtige elev kan være en udfordring, men kan også være en berigelse både for læreren og klassen. Folkeskolen skal tilgodese denne gruppe af børn på lige fod med fx de børn, som har det svært i skolen for at sikre en fortsat udvikling af enhedsskolen. De steder, hvor man har gjort en særlig indsats for disse børn, er der oftest etableret tilbud/aktiviteter, som ligger uden for den almindelige undervisning 11. Det kan være udmærkede supplerende initiativer, men det er afgørende, at vi også kan tilgodese disse børn inden for rammerne af den almindelige undervisning. Det er foreningens opfattelse, at de dygtige børns undervisningsbehov kan imødekommes ved hjælp af undervisningsdifferentiering inden for rammerne af klassens undervisning. Det engelske NACE (National Association for Able Children in Education) har i lighed med Niels Egelund påpeget, at det er gavnligt for hele klassens faglige miljø at have fokus i undervisningen på børn med særlige forudsætninger 12, fordi de højt begavede børns bidrag til den fælles undervisning giver en pull-up-effekt til resten af klassen. Samtidig bedres atmosfæren i klassen, fordi det er tydeligt, at alles talenter værdsættes. Det kan være god undervisningsdifferentiering, når læreren i sit oplæg og formidling af stoffet sigter mod, at de dygtigste elever skal stå på tæer. Alle klassens elever vil i det tilfælde få udbytte af undervisningen. Grænser for undervisningsdifferentiering Det er ikke alle undervisningsmæssige behov, der kan imødekommes ved hjælp af undervisningsdifferentiering. Nogle elever har behov, der kalder på inkluderende støtteforanstaltninger i klassen, fx i form af læsevejlederstøtte, AKT-lærer i klassen, særlige hjælpemidler eller lign. Elever, der er udredt og efter en skolepsykologisk vurdering har behov for egentlig specialundervisning, skal have mulighed for at modtage specialundervisning på særlige hold, i specialklasse, på specialskole eller i form af enkeltintegration i klassen. 11 Se f.eks. Undervisningsministeriets Redegørelse om talentudvikling til Folketingets Uddannelsesudvalg, Interview med Johanna Raffen, founding director i National Association for Able Children in Education i specialet Den virtuelle skole analyse og design af et e-læringsrum til højt begavede børn, Side 5 af 6
6 Forudsætninger for vellykket undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentieringens succes forudsætter ifølge professor Niels Egelund, DPU, at læreren sætter tydelige mål, er systematisk og har høje forventninger til alle elever. Man kan sige, at undervisningsdifferentiering på linie med undervisning generelt kræver veluddannede lærere med sikker undervisningsfaglig viden. Det er en forudsætning for at kunne identificere elevers undervisningsbehov, ligesom omfattende didaktisk kompetence er en forudsætning for at kunne sætte hensigtsmæssigt ind over for de disse behov. Løbende efteruddannelse er nødvendig for at sikre lærerne de bedste forudsætninger for at løse opgaven, men det er samtidig nødvendigt med rammer og materialer, der understøtter undervisningsdifferentiering, hvis det skal lykkes. Både undervisningsmaterialer og fysiske rammer bør give mulighed for mange varierende undervisningsformer, fx individuelle elevaktiviteter, gruppearbejde, konkrete eksperimenter, IT understøttet undervisning osv. Samtidig er der behov for et tæt og forpligtende forældresamarbejde, hvor såvel den enkelte elevs læringsmål, som klassens fælles undervisningsmål løbende drøftes. Side 6 af 6
Notat om aldersintegreret undervisning og rullende skolestart
Bilag til TR-udsendelse nr. 008/2011 af den 28. april 2011 Notat om aldersintegreret undervisning og rullende skolestart April 2011 DLF støtter den fortsatte udvikling af folkeskolen som en enhedsskole
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereUndervisningsdifferentiering
Undervisningsdifferentiering Forskellige pædagogiske og didaktiske positioner En analysemodel Niels Grønbæk Nielsen Oplæg Odense Kommune d, 20. januar 2010 Pædagogikkens historie 1 Frem mod enhedsskolen
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere
Læs mereTema om folkeskolen. Niels Egelund
Tema om folkeskolen Niels Egelund Møde i Hammel 5. august 2008 1 Har vi den folkeskole, vi gerne vil have? Danmark klarer sig generelt rigtigt godt i den globaliserede verden Danmark er verdensførende
Læs mereEvidensbaserede kendetegn for et undervisningsmiljø med gode betingelser for personlig, social og faglig læring for alle elever
Evidensbaserede kendetegn for et undervisningsmiljø med gode betingelser for personlig, social og faglig læring for alle elever Niels Egelund Temadag om Læringsmiljø og Pædagogisk analyse 6. december 2007
Læs mereKvalitet i specialundervisningen
Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.
Læs mereSkolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund
Skolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund Undervisningsministeriets informationsmøde, Kolding 26. oktober 2009 At være konsulent Bidrage til udfomningen af kommunens skolepolitik
Læs mereLP-modellen i en international sammenhæng Niels Egelund Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning
LP-modellen i en international sammenhæng Niels Egelund Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning Nordisk LP-konference, Hamar 30. oktober 2008 Uddannelsesforskningen i Norden
Læs mereTabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering
Læs merePartnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen
Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,
Læs mereSkoledagen styres af elevernes læring
LÆRING Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er
Læs mere"Billeder af situationen i den danske grundskole", Thomas Nordahl og Niels Egelund "Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole", Bent B.
Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Bilag 399 Offentligt læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen.dk PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Til Medlemmet og suppleanter af FOLKETINGETS
Læs mereInklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU
Inklusion i nationalt perspektiv Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Inklusion: hvorvidt, hvordan og hvorfor Inklusion er blevet et politisk besluttet anliggende
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereSammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse
NOTAT 18. MARTS 2011 Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse Jørgen Søndergaard, SFI Danmark er fortsat langt fra målet om, at 95 pct.
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs mereFremtidens skole: Alle elever skal udfordres
Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereUddannelse som talentvejleder
Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte
Læs mereTalentudvikling i uddannelsessystemet INTERNATIONALE ERFARINGER. hahanne Hautop/talentchef
Talentudvikling i uddannelsessystemet INTERNATIONALE ERFARINGER hahanne Hautop/talentchef To skoler i New York Privatskole: The Speyer Legacy School for Advanced Learners Offentlig skole: The Hunters College
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereNotat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold
Notat Til: Fra: Notat til sagen: Anne Gaarde Fisker Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016 Ledelse & Udvikling Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Indhold 1.0 Baggrund... 1
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereLinjer og hold i udskolingen
Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten
Læs mereNotat om undervisningsdifferentiering September 2011
Notat om undervisningsdifferentiering September 2011 Undervisningsdifferentiering lovgrundlag og historik Med vedtagelsen af folkeskoleloven i 1993 blev den udelte enhedsskole indført i Danmark, og undervisningsdifferentiering
Læs mereFormålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.
E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,
Læs mereForenkling af Fælles Mål
Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,
Læs mereTil samtlige kommunalbestyrelser Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen
Til samtlige kommunalbestyrelser Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,
Læs mereVejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf.:
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs mereManual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering
Manual Danmarks Privatskoleforening Selvevaluering Skolens profil Kapitel 1 2 Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel 1.b Skolens
Læs mereProces omkring implementering af ny skolereform
Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs mereUndervisningsdifferentiering
16. januar 2013 Undervisningsdifferentiering Hotel Hvide Hus, Køge 16. januar 2013 Jens Rasmussen Udfordringer Svage og stærke elever Flere svage og færre rigtigt gode læsere end fx Finland Halvt så mange
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil
Evaluering af kapitel 1: Skolens profil Formålet med kapitlet er at få indblik i den kontekst skolens selvevaluering indgår i samt at kvalitetsevaluere skolens profil. Kapitlet falder i tre dele: 1. Præsentation
Læs mere18-01-2012 OM EN RÆKKE ORD SALAMANCA-ERKLÆRINGEN 1994 BASALE FORUDSÆTNINGER
OM EN RÆKKE ORD Rummelighed opfattes som et statistisk begreb. Det er kvantitativt funderet. Inklusion modsat segretion - er kvalitativt funderet. Det er oplevelsen og effekten at eleven kan beskrives
Læs mereHvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereMANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6
MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereLæringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/
Læringscentret lige nu Læreruddannelsen Zahle, 18/11 2014 Det pædagogiske læringscenters rolle i virkeliggørelsen af reformen Det pædagogiske læringscenter og reformen I skal være med til at understøtte
Læs mereEvaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse
Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evalueringens struktur Evalueringen har fulgt to spor, nemlig 1) selvevaluering i medarbejderteamet og bestyrelsen, samt spørgeskema
Læs mereNatur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,
Læs mereA L L E E L E V E R S K A L H A V E E T S T Ø R R E U D B Y T T E A F U N D E R V I S N I N G E N
A LLE ELEVER SKAL HAV E ET S T ØRRE UDBYTTE AF U N D ERVISNINGEN Statsminister Lars Løkke Rasmussen har inviteret folkeskolens interessenter til Marienborg møder i januar 2010. De følges op af et 360 graders
Læs mereEksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2015
Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2015 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre
Læs mereGrundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell
Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen
1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen
Læs mereKvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Læs mereUDVIKLING AF MATEMATIKFAGET
UDVIKLING AF MATEMATIKFAGET PÅ ELLEKILDESKOLEN. MATEMATIKPOLITIK Mål og principper: - At højne kvaliteten af undervisningen. - At give eleverne større faglig udbytte. - At implementere Fælles Mål II -
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereOverordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune
PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mereTalentstrategi. for folkeskolen
Talentstrategi for folkeskolen 2 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune INDLEDNING I de senere år har der været stigende fokus på, at nogle elever på trods af deres høje begavelse ikke trives i
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereFolkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs merePlan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole
Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg
Læs mere! Her er dagens tavleforedrag aflyst
! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.
Læs mereLæreres brug af test i folkeskolen
Læreres brug af test i folkeskolen - En undersøgelse foretaget af Megafon for Danmarks Lærerforening Om undersøgelsen Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Megafon i april 2009 gennemført en undersøgelse
Læs mereKloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen
Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30
Læs mereDrøftelse af principper for brugen af læringsplatformen Minuddannelse på skolerne
Punkt 5. Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen Minuddannelse på skolerne 2018-015332 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget drøfter, efter anmodning fra Per Clausen, brugen af
Læs mereKvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs mereHvis elevens særlige behov ikke kan tilgodeses ved de almindelige former for undervisningsdifferentiering, kan skolen tilbyde specialundervisning.
Specialundervisning Specialundervisning defineres som en undervisning, der gives til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, og hvor det ikke er muligt at tilgodese de særlige behov
Læs mereSkolens evaluering af den samlede undervisning
Vejledning: Skolens evaluering af den samlede undervisning Det fremgår af lov om friskoler og private grundskoler 1.b og 1.c., at en fri grundskole regelmæssigt skal gennemføre en evaluering af skolens
Læs mereMinisteriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 96 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen
Læs mereLæringsmiljø og organisering af undervisning Niels Egelund Professor i specialpædagogik Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning
Læringsmiljø og organisering af undervisning Niels Egelund Professor i specialpædagogik Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning Otterup 18. september 2010 Uddannelsesforskningen i Norden
Læs mereLP-modellens fokusområder og resultaterne af forskningen i øvrigt
LP-modellens fokusområder og resultaterne af forskningen i øvrigt Niels Egelund, Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning DPU DANMARKS PÆDAGOGISKE LP-modellen - Indikatorer
Læs mereACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur
ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs mereNye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen
Nye fælles mål Temamøde om folkeskolereformen IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen Læreruddannelse Kompetencer Efteruddannelse Kompetencer Læreplan Mål, vejledning, materialer etc.
Læs merePrincipper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole
Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. April 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test April 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om beretning om udviklingen af de nationale test (beretning
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereIntelligent undervisningsdifferentiering
23. november 2010 Intelligent undervisningsdifferentiering Jens Rasmussen Åben forelæsning DPU/AU Ekstern opdeling Privatskoler Skoler for tosprogede Profilskoler, profillinjer Intern opdeling Genopdeling
Læs mereUndervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereKvalitetsrapport/Virksomhedsplan
Kvalitetsrapport/Virksomhedsplan Skolens navn: SKRILLINGESKOLEN Indholdsfortegnelse 1. Præsentation af skolen 2. Forord Beskrivelse af processen og begrundelse for valg af indsatsområder 3. Indsatsområder
Læs mereUnderstøttende undervisning
Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres
Læs mere27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Regler for holddannelse Reglerne for holddannelse er blevet justeret i den ny folkeskolelov. Dette
Læs mereTorsdag d. 7. november 2013
Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig
Læs mere