Progressionsmåling på beskæftigelsesområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Progressionsmåling på beskæftigelsesområdet"

Transkript

1 Progressionsmåling på beskæftigelsesområdet Af Bent Mortensen 2012 Om Hermeneutik Som indgang til forståelse af progressionsmåling på beskæftigelsesområdet hælder vi til et hermeneutisk udgangspunkt. Det er vores opfattelse, at der ikke kan defineres en sandhed, hvad der er årsagen til at arbejdsgiver og arbejdstager vælger at indgå i et samarbejde. Den evidens, der kan skabes på beskæftigelsesområdet, ikke er alene er afhængig af relationer mellem systemer og motivationsmønstre i uafbrudt bevægelse, men er i stor udstrækning skabt af disse. Arbejdsmarkedet A-kasser Uddannelsesinstitutioner Finans Beskæftigelse Virksomheder Personer Socialvæsnet Sundhed Private forsikringer Organisationer Beskæftigelsesindsats Hvis man skal forstå arbejdstagers progressionsmåling på beskæftigelsesområdet må derfor tage udgangspunkt i en måling af den komplekse sammenhæng som personen indgår i gennem livet. Ikke alene i forhold til nuværende og fremtidige arbejdsgivere; men også i forhold til helbred, livssyn, familie, venner og samfundet i øvrigt m.m. Alle disse forhold er i stadig bevægelse med kontinuerlig gensidig påvirkning. Men selvom der ikke gives nogen endegyldig sandhed er der muligt at afdække sammenhænge, og også at definere lovmæssigheder i de tilfælde hvor konteksten/faktorerne kan holdes konstante. Denne artikel vil omhandle eksempler på de problemstillinger og muligheder, der er i den sammenhæng. Jeg vil indledningsvis beskrive det felt beskæftigelsesindsatsen befinder sig i med henblik på at definere, problematisere og måle progression i det snævre felt som indsatsen for ikke arbejdsmarkedsparate borgere er. Side 1

2 Om forholdet mellem person og job Når en arbejdsgiver og en arbejdstager beslutter sig for at indgå et samarbejde, så er fordi de begge 2 er motiverede. Denne motivation har som regel en fællesmængde og sær interesser f.eks. lønne. Lidt mere kompliceret kan man sige at motivationen er forankret i arbejdsgiverens kombinerede vurdering af nuværende og fremtidige behov i forhold til en medarbejders / jobansøgers personlige og faglige kvalifikationer, og på den anden side arbejdstagerens kombinerede vurdering af muligheder indenfor områderne økonomi, faglige og personlige udfordring, tryghed og status i forhold til arbejdstagers oplevelse af arbejdsforhold og kemi på det pågældende arbejdssted. Men før en ansættelse kan finde sted, så skal arbejdsgiver og arbejdstager jo have kendskab til hinandens eksistens. Nogle gange er der tale om en jobannonce og en efterfølgende ansøgning. Nogle gange er der tale om uopfordrede ansøgninger, eller kontakt via netværk eller vikarbureauer etc. Kommunikationen kan også foregå via forskellige kanaler som f.eks. personligt fremmøde, papir, , aviser, mund til mund etc. Utallige projekter peger på, at ligegyldig hvordan kontakten skabes så er budskabet og energien hvormed det udbredes, det vigtigste for at det etableres et samarbejde. De to altoverskyggende elementer i et sådant budskab for at det ender med en ansættelse er derfor: 1. Kvaliteten af kommunikationen mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Forstået på den måde, at arbejdsgiver formår at informere potentielle ansøgere om virksomhedens tilbud på de områder som indgår i arbejdstagers samlede vurdering. Og at arbejdstager formår at informere potentielle arbejdsgivere om de forhold, der indgår i deres samlede vurdering. 2. Energien der bliver lagt i at udbrede informationen. Der kan derimod ikke siges noget generelt om hvilke kanaler, der skal anvendes til udbredelse af informationen, fordi det ser ud som om, at det er branche og funktionsafhængigt. Side 2

3 Kontakten mellem arbejdsgiver og arbejdstager kan derfor godt omtales med markedsføringstermer, og det bliver gjort i vid udstrækning al den stund at begge parter har en ydelse de vil tilpasse til en aftager og forsøge at sælge. A la Han er meget dygtig; men ikke særlig god til at sælge sig selv. Mødet mellem arbejdsgiver og arbejdstager kan således også forstås med viden fra markedsføringsområdet. I forlængelse heraf kan man se at den succesrate som ledige kan opnå ved forskellige typer af jobsøgning følger de tal man ser indenfor markedsføringsanalyser. Ligesom indenfor alle andre produktområder foregår der således også et markedsdrevet salg og køb af arbejdskraft. Dette markedsdrevne salg og køb af arbejdskraft nu og i fremtiden er beskæftigelsesområdets fokuspunkt. Beskæftigelsen foregår på et arbejdsmarked der danner rammerne for at salget kan foregå. Sådan er det også på Israels plads i København, hvor æbler sælges til borgere på lørdagsshopping, hvis de er gode og billige nok og hvis borgeren har behov for æbler. I de senere år vil man udbygge markedet, således fordi man har en politisk/kulturel idé om at man vil have overdækkede torvehaller efter Fransk mønster; men det ændrer ikke ved den motivation der gør at æblerne sælges og købes. Med mindre, at de små forretningsdrivende ikke længere har råd til at købe de dyrere stadepladser, og derfor udgrænses fra markedet. Indenfor forskellige samfundsområder har staten et ønske om at regulere de almindelige markedskræfter. Beskæftigelsesområdet søges reguleret at forskellige styrelser der er forankret i hvert sit ministerie. Jeg vil i det følgende afsnit kort gennemgå disse reguleringers fokuspunkter og deres betydning for beskæftigelsesindsatsen. Om offentlig stimulering af rammebetingelserne for mødet mellem arbejdsgiver og arbejdstager Arbejdsgiver En lang række undersøgelser og projekter (ex. Forsknings og innovations Styrelsen, Erhvervs og Byggestyrelsen, EU- Socialfond) peger på, at virksomhederne fokuserer på den daglige drift, og i et alt for lille omfang på en strategi for fremtiden og innovation. En gennemgang af 1425 socialfondsprojekter i perioden i forlængelse af interviews med AF medarbejdere i Frederiksborg amt indikerer (men beviser ikke), at aktiveringsredskaberne virksomhedspraktik og privat løntilskud primært anvendes som økonomisk incitament til at tilknytte medarbejdere i en nuværende presset driftssituation. Denne aktiveringsstrategi er særdeles konjunkturfølsom, al den stund, at man jo ikke ansætter flere direktører i opgangstider; men flere i drift, ligesom det også er driftsfolkene, der afskediges i nedgangstider. De indsamlede data indikerer nedenstående sammenhæng: Side 3

4 Det er særdeles svært at få ansat en ledige i en ledende stilling ved hjælp af tilskud/praktik. Hvis man ser på fremtiden for virksomheden, så ser det ligeledes ud som om, at det er særdeles svært at få en ledig ansat ved hjælp af løntilskud til at lede innovative tiltag. Socialfondsprojektet Nyttiggørelse af seniorerfaringer viser, at mange seniorers arbejdsmæssige problem, er at de er blevet forfremmet fra et job som betroet medarbejder i den daglige drift (hvor de har været specialister) til at være generalister, der leder nye tiltag på baggrund af topledelsens tillid til deres personlige egenskaber. De indsamlede data peger desuden på, at man kan opnå en høj ansættelseseffekt, der i mindre grad er konjunkturfølsom, hvis man adresserer beskæftigelsesindsatsen mod at drifte fremtidig innovation. Aktiveringsredskaber i firmaer I dag I fremtiden Ledelse Ej Betroet medarbejder forfremmes fra drift til tillidsbaseret stilling som generalist Drift Almindeligt jobcenterfokus Konjunkturfølsomme stillinger initieres via tilbud af en ekstra billig hånd Ansættelse til innovation Såvel højtuddannede som ufaglærte drifter udviklingen. Virksomhedens break even for investeringer forkortes p.g.a. en lavere investering Mange virksomhedskonsulenter i jobcentre fortæller, at de har arbejdet succesfuldt på denne måde i mange år. Arbejdsmarkedsstyrelsen har tilkendegivet at Erhvervsfremme ikke er en del af beskæftigelsesindsatsen; men de ovenfor beskrevne forskelle i mod hvilke felter man adresserer den målrettede virksomhedskontakt kan dårligt begribes uden at medtænke erhvervsfremme og innovation. Innovation i virksomheder er samfundsmæssigt primært understøttet af Forsknings og innovationsstyrelsen, der med sine programmer og service understøtter virksomhedernes innovation på et forskningsmæssigt niveau gennem EU-FP7, Eureka, EUopstart, Videnkupon etc. Langt de fleste danske virksomheder er dog ikke modne til at deltage i forkants forskningsudviklingsaktiviteter. Men forsknings og innovationsstyrelsen knytter også an til beskæftigelsesområdet gennem videnpilot ordningen, der er en erhvervsfremmeordning, der ikke i sig selv er rettet mod beskæftigelse; men som har været et af de vigtigste og mest succesfulde beskæftigelsesmæssige redskaber til at få ledige højtuddannede i job. Denne ordning er netop målrettet mod at drifte innovation i virksomhederne og dens succes understøtter således de indsamlede data fra socialfonden og interviews. Det må stå i hen i det uvisse hvorledes Beskæftigelsesministerens kraftige opbakning til videnpilot ordningen forholder sig til arbejdsmarkedsstyrelsens modvilje mod at involvere sig i erhvervsfremme. Side 4

5 Forsknings og Innovationsstyrelsen Arbejdstager Alt andet lige ønsker vi, at danske borgere har det så godt som muligt. Vi ønsker, at de er i stand til at deltage i samfundslivet, og at de også gør det. Vi ønsker, at de har et alment kendskab til danske historiske og nutidige forhold, (ikke mindst hvis de ønsker at blive danske), og vi vil gerne have, at de er økonomisk velstillede og har tryghed. Denne tilgang gælder ikke alene for Danmark; men er en central del både i EU s tilgang til at modvirke marginalisering og i de herskende velfærdsmodeller. For den enkelte person er Undervisningsministeriets uddannelser således en væsentlig faktor, der knyttes snævert sammen med dette, at modvirke marginalisering såvel nationalt som globalt. (Ex. EU programmerne: Socrates, Life Long Learning, Progress, Regional og Socialfonden). Forsknings og Innovationsstyrelsen Undervisningsministeriet Det er dog at værd at påpege, at det kun er en del af uddannelse og forskning, der er beskæftigelsesrettet. Megen uddannelse omhandle viden, der muliggør individets selvrealisering og deltagelse i samfundets liv. En del uddannelse er baseret på et ønske om, at vi skal forstå og udvikle vores kultur, historie og gennemfører grundforskning på nye potentielle områder. Side 5

6 Vi ser også at en del uddannelser er målrettet mod det som Danmark skal leve af i fremtiden men som virksomhederne ikke nødvendigvis er parate til at agere på baggrund af endnu. Og så er der de uddannelser, der direkte kan omsættes. Der er således megen fokus på uddannelse; men i en beskæftigelsesmæssig sammenhæng er der brug for en større opløsning i forståelsen for hvorfor vi uddanner og til hvad. Man kan med en hvis ret stille spørgsmålet: Hvis uddannelse er svaret, hvorfor de langvarigt uddannede så en af de største, og mest problematiske ledighedsgrupper i Danmark? I de tilfælde hvor vi vælger at uddannelsen gennemføres med et beskæftigelsesmæssigt formål, så skal uddannelserne relateres til specifikke problemstillinger i de jobfunktioner der findes i virksomhederne nu og i den nærmeste fremtid. Hvis uddannelserne gennemføres med et arbejdsmarkedsformål, så vil de ofte blive relateret til en forventning om hvor arbejdsmarkedet bevæger sig hen ad. Det er dog en vigtig pointe, at der er stor forskel på disse 2 tilgange. Hvis man således sammenligner Børsens Gazelle virksomheder, eller Kraks Markedsdatas opgørelse over vækstvirksomheder med de regionale vækstforas strategi for hvad regionerne skal leve af i fremtiden, så er der kun i et meget begrænset omfang sammenhæng mellem eksisterende vækstvirksomheder i hvilke man kan forvente, at der er et ansættelsespotentiale og der erhvervspolitiske forestilling om hvilke kompetencer, der bliver brug for i regionen. Ikke sådan at forstå at uddannelse ikke er vigtig. I disse år ser vi rigtig mange tal for hvorledes ufaglærte job vil forsvinde, og vi laver mål for uddannelse af unge. Man kunne dog ønske sig at debatten i højere grad også medtænkte det faktum, at langt de fleste ledere af private og offentlige virksomheder ikke er uddannet til det de foretager sig, og at dét måske er en endnu større trussel mod dansk konkurrenceevne end manglende ungdomsuddannelser. Professionsuddannelserne, efteruddannelsessystemet og ikke mindst Transfer fokuset løftet af Bjarne Walgreen, DPU, sætter fokus på det faktum at uddannelse med et beskæftigelsesmæssigt formål ikke kan afgrænses fra den præcise arbejdsfunktion hvori uddannelsen skal anvendes. Dette faktum går hånd i hånd med de seneste års forskning på kompetenceområdet, der har tydeliggjort at kompetencer ikke noget der afgrænser sig til, eller kan måles hos den enkelte person; men omhandler en udøvende relation mellem en person og en given opgave. Kvalifikationer kan vi afdække hos personen alene; men det giver ingen mening at afdække kompetencer uden også at definere i forhold til hvilken opgave kompetencen skal måles. Fra flere forskningsområder bliver vi derfor drevet mod et opgør med begrebet Arbejdsmarkedsparat der er et af de vigtigste omdrejningspunkter på beskæftigelsesområdet og Side 6

7 er en af hjørnestenene match modellerne. Det gør vi, fordi man ikke kan tale om at en person er arbejdsmarkedsparat uden at definere den jobfunktion, som personen skal varetage. Progressionsmåling i beskæftigelsesindsatsen må derfor måle progression mod en eller flere jobfunktioner, og går dermed videre end beskæftigelsesindsatsen i Arbejdsmarkedsstyrelsens regi, der ikke går ind i virksomhederne og deres behov men opererer med et arbejdsmarkeds paratheds begreb, der omhandler generelle kvalifikation indenfor et fagområde med en opløsning, der svarer til arbejdsmarkedsbalancen. Mødet mellem arbejdsgiver og arbejdstager Mødet mellem en arbejdsgiver og arbejdstager, som dette er beskrevet i dette notats indledning faciliteres metodemæssigt primært i Erhvervs- og Byggestyrelsens resort, hvor arbejdstagers kompetenceudvikling i et livslangt læringsforløb gennem skiftende jobs, kobles til virksomheders praksisnære innovation. Dette sker over hele landet med et særligt fokus på marginalisering og arbejdspladser i yderområder. Redskaberne til dette er i vid udstrækning EU-strukturfonde (regionalfonden, socialfonden og herunder den konkurrenceudsatte pulje) Fokus er således også her i vid udstrækning at stimulere innovation i virksomheder m.h.b. på at få ansat medarbejdere til at drifte denne innovation, der forhåbentlig overgår til egentlig drift med ordinær ansættelse. Vi ser således, at det naturlige motivations og behovsbestemte møde mellem arbejdsgiver og arbejdstager stimulere på virksomhedssiden af Forsknings- og innovationsstyrelsen. På arbejdstagers side af Undervisningsministeriet og mødet mellem dem metodemæssigt understøttes af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Side 7

8 Erhvervsstyrelsen Forsknings og Innovationsstyrelsen Undervisningsministeriet Om beskæftigelsesindsatsen Beskæftigelsesindsatsen har sit primære fokus på selvforsørgelse. Til dette formål er der opstillet en række mulige og pligtige indsatser, der måles på som et udtryk for kvalitet i beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesindsatsens primære fokus er således, at optimere kvaliteten af egne indsatser m.h.b. på selvforsørgelse. Dette skal ikke forstås således, at indsatsen ikke medtænker behovene hos arbejdsgiverne. Arbejdsmarkedsbalancen, flaskehalslisten og løbende analyser følger erhvervsstrukturen; men beskæftigelsesindsatsen intervenerer ikke i erhvervsstrukturen. Man tilsigter at arbejdskraften er til rådighed for virksomhederne. At der med andre ord generelt er nok arbejdsmarkedsparate ledige. Uanset de meget store lokale forskelle, der findes i de enkelte landsdele. Beskæftigelsesindsatsen er heller ikke ligeglad med, hvordan selvforsørgelsen opnås. Man ønsker, at der er flest mulige arbejdsmarkedsparate (og helst ansatte) ledige til rådighed for virksomhederne. Med den aktuelle demografi ønsker man ikke, at f.eks. seniorer bliver selvforsørgende ved at forlade arbejdsmarkedet, selvom aktiveringsindsatsen medfører at dette i nogen grad er tilfældet. Omvendt ønsker man ikke at intervenere i den lediges kompetenceudvikling. I de seneste år er den enkeltes kompetenceudvikling i et livslangt lærings perspektiv, i stigende grad blevet den enkeltes egen sag med evt. udnyttelse af mulighederne i undervisningsministeriets ressort. Der ses således en vigende udnyttelse af uddannelse som følge af en jobplan, med en lignende stigning i udnyttelsen af retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse for dagpengeberettigede ledige. Side 8

9 Beskæftigelsesindsats Erhvervslivets strukturelle behov på uddannelses niveau Korteste vej til arbejde med brug af eksisterende kompetencer På beskæftigelsesområdet er der defineret særlige målgrupper, hvor der er behov for at indsatsen åbner op mod andre fagområdet og deltager i en koordinering. Dette gælder f.eks. ungeindsatsen og sygedagpengeområdet, hvor jobcentret lovgivningsmæssigt er defineret som tovholder for sygeforløbet. Det gælder også i vid udstrækning for de grupper, der ikke er arbejdsmarkedsparate og for hvem der skal laves en særlig koordinerende indsats. Når disse tilsyneladende almindeligheder er vigtige i denne sammenhæng, så er det for at definere indenfor hvilket felt og med hvilke logik, der skal defineres og måles progression. Om progression For en match 1 vil et godt c.v., en god ansøgning og aktiv jobsøgning i Beskæftigelsesindsatsens optik repræsentere endemålet i en progression. I disse tilfælde gælder ovenstående figur. På sygedagpengeområdet vil progressionen derimod starte fra 1. sygedag. Gå hen over behandling i sundhedsvæsnet og nå sit endemål ved genoptagelse af arbejdet i virksomheden. Når der er tale om match 2, så kræver visitationen i de fleste jobcentre en dokumentation af de problemer der gør at vedkommende ikke er en match 1. I disse tilfælde vil progressionen tage udgangspunkt i en kompensering af de forhold der gør, at vedkommende ikke kan matches 1. Ligesom beskæftigelsessystemet har mulighed for at støtte om op borgeren i den enkle virksomhed og dermed indtage en position, der er sammenlignelig med erhvervs og byggestyrelsen Beskæftigelsessystemet Jobkonsulent Side 9

10 Man skal være opmærksom på at en sådan logik i vid udstrækning vil tage sit udgangspunkt i en forestilling om arbejdsmarkedsparathed som et normalitets begreb a la Der er vist ikke noget i vejen for, at du kan arbejde. Dette begreb er kompetenceløst og baserer sig på en oplevelse af at personen fremtræder og agerer socialt og intellektuelt almindeligt. Hvis man i en beskæftigelsesmæssig logik baserer en progressionsmåling på denne tilgang, så måler man progression mod at personen agerer socialt og intellektuelt normalt og ikke progression mod et job. Det er således bemærkelsesværdigt at beskæftigelsessystemets rolle for match1, der i vid udstrækning kan relateres direkte til konkrete virksomheders behov, stopper ved det udefinerlige begreb arbejdsmarkedsparat. Indsatsen er af faglig art og kunne dermed relateres til virksomheders behov. Overfor dette står indsatsen for personer med særlige behov. I disse tilfælde kan indsatsen indeholder såvel udvikling af den lediges kompetencer og udvikling af job i virksomhederne; men her er indsatsen, og den relaterede progressionsmåling af social karakter og kan dermed dårligt relateres til virksomhedens behov; men primært til den sociale funktion i virksomheden. En række forhold og undersøgelser understøtter det problematiske i en sådan tilgang. IT bølgen, og ikke mindst dens nuværende milliardærer, blev drevet af personer der i mange tilfælde ikke agerede socialt normalt. Mange Rock musikeres formue er skabt hånd i hånd med et kolossalt misbrug. På Lolland er ledigheden hos tidligere ansatte på skibsværfter og Scandlines i nogen grad begrundet i at de er for almindelige. En rapporter (hvilken??) viste at de var lettere at få personer i match 4 i ordinært job end at få dem matchet om til match 3. En afgangsstuderende på beskæftigelses diplomen dokumenterede at mange indvandrere i match 4 arbejdede fuld tid på det sorte arbejdsmarked. Etc. Der er således mange argumenter for at progression ikke skal måles i forhold til begrebet Arbejdsmarkedsparathed men i forhold til én eller flere konkrete jobfunktioner. Hvis man arbejder med personer, der er meget langt fra arbejdsmarkedet, så er man ofte i den situation, at de ikke har noget billede på hvilke jobfunktioner de kan tænke sig. Skal man i et sådant tilfælde basere motivationsarbejdet og den relaterede progressionsmåling på en socialt normaliseringsproces og understøtte at vedkommende møder hver dag, er vasket etc. Side 10

11 eller skal man understøtte en proces hvor vedkommende formulerer sine egne spæde eller store drømme og måle progression på dette? Jeg er ikke bekendt med undersøgelser, der entydigt afdækker dette forhold på denne målgruppe; men undersøgelser fra andre målgrupper f.eks. Nyttiggørelse af seniorerfaringer, Socialfonden 2007 viser en signifikant større succesrate ved at tage udgangspunkt i drømmene. En række øvrige Socialfondsprojekter, og forsøg i bl.a. Herlev kommune understøtter, at det er lettere at socialisere personer, der kæmper for deres drøm, end at skabe en drøm gennem et krav om socialisering. Bill Gates har endnu ikke lært at rede sit hår og gå med slips; men han har da fået jakke på. Lars Trier er ved at lære at holde pressekonference, og selv min søn og hans kammerater opfører sig høfligt til karate og smider frivilligt de lasede cowboybukser, når de skal på første besøg hos kærestens forældre. Det afgørende er, at hvis det er korrekt, at motivationsarbejdet fra første færd skal relateres til jobfunktioner i en virksomhed og modsætning til en progression mod et normalitetsbegreb som Arbejdsmarkedsparathed, så vil steppende i en sådan arbejdsfunktionsrelateret progression være meget lig de step man arbejder med innovation, produktudvikling og markedsføring. Forstået på den måde, at der foregår en afdækning af hvilke styrkepositioner, der kan danne udgangspunkt for innovative tiltag. Gennem en kreativ proces kan styrkepositionerne udfoldes i forskellige mulige scenarier. Disse scenarier kan kvalificeres gennem konkrete undersøgelser af, hvorvidt der eksisterer et reelt marked, og om personen vil have lyst og være i stand til at levere ydelsen i det afdækkede marked. På denne baggrund kan et reelt udviklingsarbejde finde sted med afprøvninger, før en egentlig planlægning og gennemførsel af planer for salg og markedsføring kan finde sted. Der findes en lang række projektstyringsværktøjer, der er istand til at fastsætte og monitorere progression i sådanne processer gennem milestones kritiske ruter m.m. Det vigtige i en sådan progression er, at den er drevet af behov i markedet, og at den ligger i forlængelse af ydelser som man har lyst til, og kan, levere. Målet er ikke at ydelsen er klar til markedet, står på en hylde eller i et katalog; men at det anvendes til at udfylde en brugers behov. Med empowerment termer er energien i forløbet er baseret på den lediges interesse og foldet ud i et adækvat format. Det er dette der er drivkraften i en sådan model og socialiseringen ét af resultaterne. Et eventuelt opkvalificeringsbehov vil kunne begribes af den teori, der omhandler beskæftigelsesrelateret uddannelse. Og en uddannelsesplan vil kunne tage udgangspunkt virksomhedsspecifikke behov for kompetencer og behovet for transfer, der samtidig giver en indikation af i hvilket omfang, og hvornår i processen at opkvalificeringen skal gives på kurser Side 11

12 og/eller i den enkelte virksomhed relateret til den konkrete jobfunktion. Den nummeriske repræsentation af en sådan progressionsmåling vil repræsentere en stigende kompetence mod en eller flere konkrete jobfunktioner, og dermed styrke kvaliteten af kommunikationen med potentielle arbejdsgivere og give baggrund / selvtillid for allokering af den nødvendige energi i etablering af kontakter. Det er således vores opfattelse at ovenstående tilgang er kvalificeret gennem ganske mange projekter, interviews og undersøgelser, der er forankret i vidt forskellige faglige traditioner. Der er langt fra tale om evidens; men om indikationer, der bør medtænkes i en måling af lediges progression mod arbejdsmarkedet. Vi har lavet et design til en sådan progression i et vejledningsforløb med udgangspunkt i innovation, produktudvikling og markedsføring. Om vedligeholdelse af progressionsmålingsværktøjer Verden er i stadig forandring, og vore værktøjer til at måle på den må til stadighed vedligeholdes. Men det er mere komplekst end som så. I samme øjeblik vi har uddraget den generelle lære af en undersøgelse eller et projekt, så står vi med en forenkling, der ikke nødvendigvis har gyldighed i andre sammenhænge. Når vi i en beskæftigelsesmæssig sammenhæng skal finde ud af hvilke indsatser der virker, og dokumentere dette gennem målinger, så må vi også have en metode til at opsamle målinger og verificerer dem i andre sammenhænge. Det følgende afsnit vil omhandle vores tilgang til en sådan metode. Side 12

13 Om praksisforskning Forklaringsrammer Alt andet lige anses viden for at være en generalisering af forhold i praksis. Viden repræsenterer metadata, som igen kan generaliseres gennem en øget abstraktion. Megen forskning kan således foregå på et så højt abstraktionsniveau, at det gør viden svært omsættelige i praksis. I nogle forskningsmiljøer er en sådan omsættelighed, da heller ikke det direkte formål. F.eks. visse grene af fysik, litteratur m.v. Med et øget fokus på, at professionsuddannet personale agerer på et vidensbaseret grundlag er der skabt et behov for en større vægt på dataindsamling og generalisering tæt på praksis. En vigtig diskussion i går på, hvorvidt forskeren alene skal opsamle og generalisere data, eller hvorvidt forskeren efterfølgende skal intervenere i praksis for at verificere resultaternes gyldighed. Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø hælder til den rent observerende og generaliserende tilgang mens andre miljøer som f.eks. IT og Pharma i vid udstrækning kvalificerer resultater gennem afprøvning, nye data opsamlinger og generaliseringer i et hermeneutisk forløb. Problemet er dette, at en given generalisering kan afprøves i et principielt uendeligt antal scenarier i praksis, og når afprøvningsscenariet designes, så er der tale om en kreativ proces, der ikke i sig selv er videnskabelig, og har rod i forskerens fantasi med henblik på at berige generaliseringsniveauet og ikke nødvendigvis for at ændre den praksis, der indgår i interventionen. I et sådant hermeneutisk med opsamling, generalisering og intervention, defineres data opsamlingen og generalisering som forskning og den kreative intervention som udvikling. Generel teori Generaliserede praksiserfaringer Indsamling af data Kreativ intervention Praksis Side 13

14 Der er en stigende trend til at interessere sig for den viden der generes i et sådant tæt samspil med praksis. Mange har således ikke en forskningsafdeling men en forsknings og udviklings afdeling. EU s rammeprogrammer for forskning er defineret som forsknings og udviklingsprogrammer ex. FP7 til trods for, at der er tale om prækompetitativ forskning, og vi indfører ikke længere teknik på vore skriveborde; men videnskaben om teknik (teknologi). Praksisforskning er således ikke en ny type af forskning, der tilhører praksisforskningscentre i tilknytning til f.eks. professionshøjskoler; men et metodisk valg som en del af universiteternes institutter og virksomheder har anvendt gennem flere år. Det kreative design I Beskæftigelse.dk har vi præference for at anvende metoden, virkningsevaluering når vi opsamler og intervenerer i de evalueringsopgaver vi udfører i forbindelse med forløb og projekter. Vi har fokus på, at det kreative design af en intervention udspringer fra etablerede generaliseringer og risikerer at lukke sig om dette og determinere et positivistisk setup. Dels ønsker vi, at afprøve, hvorvidt de udviklede generaliseringer har gyldighed i en anden kontekst; men vi ønsker også, at åbne op for at identificere og forstå andre påvirkninger, der har betydning for de generaliseringer der foretages, således at generaliseringerne giver en stadigt mere korrekt forklaring af det vi ser på. I beskæftigelsesindsatsen findes en række eksempler på undersøgelserne, så at sige lukker sig om sine egne målinger, hvormed der opnås større og større evidens på det generaliserende niveau; men at dette samtidigt bliver dårligere og dårligere til at forklare, og dermed designe indsatser, for den praksis de måler på. Et af problemerne i en sådan pseudo evidens er man determinerer den praksis som man måler på, og dermed udelukker andre forløb, der kunne give et bedre resultat. Dette er ikke så stor en risiko i f.eks. pharma, hvor vira jo ikke sådan retter ind til højre i forhold til sundhedsministerens tiltag, hvorimod ledige og ansatte på beskæftigelsesområdet må underlægge sig de indsatser, der specificeres og som, der derefter måles på. Side 14

15 Generel teori Udvikling af evidens p.b.a. generaliserede praksiserfaringer Indsamling af data Kreativ intervention Indsamling af data Kreativ intervention Praksis Det er derfor vores opfattelse at et praksisforskningsdesign må åbne op for identificering og forståelse af andre faktorer, der har betydning for de data man måler på. Der er en stor opgave i at definere, hvordan man kan åbne op for forhold der vedrører eks. personlige problemer, økonomi, familie, sygdom, inspiration, boligforhold etc. Generel teori Udvikling af evidens p.b.a. generaliserede praksiserfaringer Indsamling af data Kreativ intervention Indsamling af data Kreativ intervention Økonomi Helbred Familie Jobfokus Praksis Diverse faktorer Side 15

16 Ændring af praksis I vores optik er et væsentligt element i praksisforskning, at den ikke alene udvikler forståelsen på det generelle niveau; men at den i særdeleshed medvirker til at udvikle den praksis den inddrager og omhandler. Vi taler således om at praksis besidder hegemonien over generaliseringerne i den hermeneutiske vekselvirkning mellem generalisering og intervention. Generel teori Udvikling af evidens p.b.a. generaliserede praksiserfaringer Indsamling af data Kreativ intervention Indsamling af data Kreativ intervention Økonomi Helbred Familie Jobfokus Praksis Diverse faktorer Udvikling af praksis Det er oplagt at udvikling af praksis ikke behøver at betyde det samme for ledere i beskæftigelsessystemet, for frontmedarbejder og for den enkelte ledige. Ledelsen i jobcentre og A-kasser skal tilrettelægge en indsats der har den størst mulige effekt for alle ledige; mens den enkelte ledige er interesseret i at få det bedst mulige arbejde. Nogle gange møder vi derfor den klassiske modsætning mellem statistisk baseret evidens der måler på specifikke elementer i beskæftigelsesindsatsen på den ene side, og kvalitativ udfoldning af forholdet mellem de faktorer, der har betydning for om den enkelte får arbejde. Statistiske forskere fortæller således, at man som minimum skal undersøge sager, for at kunne sige om der er evidens for om en given indsats virker. Når der er skabt evidens for at den virker, så er det jo oplagt at ledelsen i jobcentre og a-kasser tilrettelægger deres indsats på baggrund af denne viden og dermed udvikler praksis på et overordnet niveau. Men de statistiske forskere fortæller også, at denne statistiske viden ikke kan anvendes i vejledningen overfor Side 16

17 konkrete ledige, da der netop er tale om en meget generel viden, der ikke medtænker den enkelte persons muligheder og problemstillinger. I denne sammenhæng kan en kvalitativ tilgang, der medtænker flere aspekter / faktorer i den enkeltes situation i højere grad være med at sikre, at denne person, og andre personer i samme situation, kan få arbejder, og dermed ændre praksis for arbejdet med den ledige. Dels for frontmedarbejderen og dennes faglige metodik og dels for den ledige der får ændret sin praksis i form af arbejde og selvforsørgelse. Det er vigtigt at forstå, at den ene tilgang ikke er bedre end den anden. Efter vores opfattelse er der i højere grad tale om at udvikle modeller, der kan sikre at de to tilgange kan berige hinanden, i stedet for den determinisme der undertiden kan spores i beskæftigelsesdebatten. I Beskæftigelse.dk ønsker vi således, at beskæftigelsesindsatsen udvikler indsatser, der gør en forskel for de mennesker vi arbejder med. Ikke alene mod arbejdsmarkedsparathed og selvforsørgelse; men mod realisering af konkrete arbejdsfunktionsmuligheder. Vi ønsker, at kunne måle denne progression med en model, der i sit design er dynamisk, således at modellen er istand til at udvikle sig selv, medtænke betydende påvirkninger og give et stadigt mere korrekt svar på progression for nye målgrupper i et fremtidigt arbejdsmarked. Vi er blevet præsenteret for sådanne modeller i forbindelse med artificial intelligence og neurale netværk, og undersøger pt. om noget sådant kan implementeres i et design for progressionsmåling på beskæftigelsesområdet. Side 17

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Vivaldi. Furesø LBR 2013. Rapport 3. Kvartal

Vivaldi. Furesø LBR 2013. Rapport 3. Kvartal Vivaldi Furesø LBR 2013 Rapport 3. Kvartal Generelt Projektet forløber generelt som planlagt med den forventede progression indenfor alle projektets aktivitetsområder, dog med en forskel mellem virksomhedernes

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2010 Dansk Arbejdsgiverforening Marts 2009

Beskæftigelsesplan 2010 Dansk Arbejdsgiverforening Marts 2009 Beskæftigelsesplan 2010 Det Lokale Beskæftigelsesråd Argumentpapirer til brug for forberedelsen af beskæftigelsesplan 2010 Dansk Arbejdsgiverforening Marts 2009 Indholdsfortegnelse Indsats for det ordinære

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere

Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere April 2015 Hvad ved vi om højtuddannede i SMV erne? Tre ud af fire private virksomheder i Danmark har færre end 10 ansatte. Af disse har 1 ud

Læs mere

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV Oplæg til lokal dialog Formål med oplægget Oplægget udspringer af den gennemførte proces om det gode CV, der har involveret et stort antal a-kasser og jobcentre

Læs mere

Strategi for forsikrede ledige.

Strategi for forsikrede ledige. Strategi for forsikrede ledige. Baggrund 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Som følge heraf, men også som følge af at der i 2016 træder en reform af refusionssystemet

Læs mere

VidensLaboratorium om en beskæftigelsesindsats der virker

VidensLaboratorium om en beskæftigelsesindsats der virker VidensLaboratorium om en beskæftigelsesindsats der virker Jjuni 2011 Jnr 02.00.00 G61 Sagsid 000225781 Rammen for VidensLaboratoriet Den overordnede vision med VidensLaboratoriet er at styrke En indsats,

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Jobcentret Ungeteamet Februar 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse, der ansøger

Læs mere

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014 Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Fra mødet om indsatsen for de jobparate blev de følgende pointer nævnt som

Læs mere

Notat. Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving?

Notat. Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving? Notat Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving? Lav ledighed og stigende beskæftigelse er en ønskeposition for dansk økonomi, men det kan blive en kort fornøjelse, for økonomiske opsving har det

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: Oktober 2015 Kontakt: C-BB Sagsnr.: 15.20.00-P15-1-15 Beskæftigelsesplan 2016 I denne beskæftigelsesplan sammenfattes fokus og prioriteringer for Ballerup Kommunes

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet NOTAT 13. juni 2008 Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske

Læs mere

Ansøgningskema. Interaktivt MedieCenter Rugmarken Farum.

Ansøgningskema. Interaktivt MedieCenter  Rugmarken Farum. Ansøgningskema Ansøger Adresse Post nr. / By Telefonnummer Email Kontaktperson Projekttitel Projektresumé Interaktivt MedieCenter www.imc.dk Rugmarken 23 3520 Farum 45880811 Bent@imc.dk Bent Mortensen

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

Udkast til samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på Fyn

Udkast til samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på Fyn Udkast til samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på Fyn Notat udarbejdet som baggrundsmateriale til en drøftelse af samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på Fyn for de beskæftigelsespolitiske

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

Pligt til uddannelse?

Pligt til uddannelse? Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og

Læs mere

Førtidspensionister i job Hvordan? II Konkrete erfaringer med jobformidling til førtidspensionister

Førtidspensionister i job Hvordan? II Konkrete erfaringer med jobformidling til førtidspensionister Førtidspensionister i job Hvordan? II Konkrete erfaringer med jobformidling til førtidspensionister Ballerup Kommunes medvirken i to projekter igangsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen: Flere førtidspensionister

Læs mere

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering.

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering. Den 9. juni 2009 Oversigt over status for implementering af trepartsaftalen Forslag til ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration

Læs mere

De eksisterende beskæftigelsesrettede tilbud kan opsummeres under hovedoverskrifterne:

De eksisterende beskæftigelsesrettede tilbud kan opsummeres under hovedoverskrifterne: Forslag til implementering af ny beskæftigelsesstrategi. Dato. 14. april 2008 Acadresagsnr. 07/45075 Int. ACJ Baggrunden for dette forslag er, at der på Erhvervsudvalgets møde d. 17. januar 2008 blev godkendt

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 1 Resumé På baggrund af reformer på beskæftigelsesområdet og behovet for en mere virksomhedsrettet indsats i Jobcenter Roskilde, har forvaltningen, i samarbejde

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 18-09-2014 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet

Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet Indledning Dette vejledningskoncept skal understøtte sagsbehandlere i Jobcenter Struer i at motivere og understøtte ledige med risiko for langtidsledighed

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2017

BESKÆFTIGELSESPLAN 2017 BESKÆFTIGELSESPLAN 2017 Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune skal sikre, at kommunens borgere har mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, og at jobparate borgere hjælpes hurtigst muligt

Læs mere

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER - sygedagpenge, ledighedsydelse o.a. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat et stort forsøg med virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere i

Læs mere

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes

Læs mere

De officielle ministermål for 2015 er endnu ikke kendt. Men det forventes, at der udmeldes 4 ministermål omhandlende følgende temaer:

De officielle ministermål for 2015 er endnu ikke kendt. Men det forventes, at der udmeldes 4 ministermål omhandlende følgende temaer: Oplæg til indledende drøftelse om Beskæftigelsesplan 2015 Kommunen skal årligt udarbejde en beskæftigelsesplan, der skal danne rammerne for det følgende års beskæftigelsesindsats. Planen skal bl.a. indeholde

Læs mere

Beskæftigelsesregionerne. Jobrotation Muligheder, regler og økonomi på 45 minutter

Beskæftigelsesregionerne. Jobrotation Muligheder, regler og økonomi på 45 minutter Beskæftigelsesregionerne Jobrotation Muligheder, regler og økonomi på 45 minutter Program Hvad er jobrotation? Regler og økonomi Muligheder og erfaringer med jobrotation Hvordan kan I bruge jobrotation?

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Assens Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen et stærkt partnerskab. Et stærkt partnerskab skaber fordel for alle parter Jobcenter

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Notat. Anvendelse af midler i 2012. Det Lokale Beskæftigelsesråd Vedrørende: Anvendelse af midler i 2012

Notat. Anvendelse af midler i 2012. Det Lokale Beskæftigelsesråd Vedrørende: Anvendelse af midler i 2012 Notat Til: Det Lokale Beskæftigelsesråd Vedrørende: Anvendelse af midler i 2012 Anvendelse af midler i 2012 Administrationen har på baggrund af mødet i det Lokale Beskæftigelsesråd d. 13. oktober udarbejdet

Læs mere

Aktiveringsstrategi for Jobcenter Varde

Aktiveringsstrategi for Jobcenter Varde Dato 09. maj.2011 Dok.nr. 928726 Sagsnr. 880061 Ref. Pepe/kias Aktiveringsstrategi for Jobcenter Varde Der er indgået aftale på Christiansborg om ændrede rammevilkår for den beskæftigelsesrettede indsats.

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

¾ Fagbevægelsens mål og visioner ¾ Det ny system ¾ Kommunale udfordringer ¾ Fagbevægelsen som samarbejdspartner ¾ Vores fokusområder ¾

¾ Fagbevægelsens mål og visioner ¾ Det ny system ¾ Kommunale udfordringer ¾ Fagbevægelsen som samarbejdspartner ¾ Vores fokusområder ¾ 'HWQ\EHVN IWLJHOVHVV\VWHP Fagbevægelsens mål og visioner Det ny system Kommunale udfordringer Fagbevægelsen som samarbejdspartner Vores fokusområder Reformkalenderen Hvad gør vi nu? /2 VPnORJYLVLRQHU LO

Læs mere

Oplæg: Virksomheder hjælper aktivitetsparate ledige i beskæftigelse

Oplæg: Virksomheder hjælper aktivitetsparate ledige i beskæftigelse Notat HOLBÆK KOMMUNE Dato: 21. maj 2015 Sagsb.: Gorm Hjelm Andersen Sagsnr.: Dir.tlf.: 2353 E-mail: hjelm@holb.dk Oplæg: Virksomheder hjælper aktivitetsparate ledige i beskæftigelse Indledning Dette notat

Læs mere

Projekt puljen til bekæmpelse af langtidsledighed

Projekt puljen til bekæmpelse af langtidsledighed Projekt puljen til bekæmpelse af langtidsledighed 2010 Samarbejde mellem Jobcenter Roskilde og A2B Periode: 18. oktober 2010 14. januar 2011 Slutrapport Jobcenter Roskilde fik med midler fra "Puljen til

Læs mere

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer 1 Indsatsgrupper med risiko for eller med langtidsledighed Indsatsgruppe Mål og delmål for indsatsgruppen Indsatser og tilbud Forventede effekter 1) Ved ikke

Læs mere

Trainee-forløb for AC-dimittender (T-forløb) Samspil mellem AC og jobcentre (herunder Andre Aktører) om virksomhedsbesøg og jobplaner

Trainee-forløb for AC-dimittender (T-forløb) Samspil mellem AC og jobcentre (herunder Andre Aktører) om virksomhedsbesøg og jobplaner Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland August 2012 2. udgave J.nr.: 2012-0005641/bdk Trainee-forløb for AC-dimittender (T-forløb) Samspil mellem AC og jobcentre (herunder Andre Aktører) om virksomhedsbesøg

Læs mere

Beskæftigelsesreform 2015-17

Beskæftigelsesreform 2015-17 Beskæftigelsesreform 2015-17 07-10-2014 1 Tidsplan Aftalen blev indgået den 18. maj 2014 Lovforslagene fremsættes medio november Besluttes medio december Træder i kraft på forskellige tidspunkter 1. januar

Læs mere

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015 Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion Vejle, 25. marts 2015 1 PROGRAM 1. Velkomst 2. Vækstforum: Handlingsplan, mål og kriterier 3. Socialfonden 2014-20 rammer,

Læs mere

Metropols selvvurdering af faglige miljøer - Beskæftigelse

Metropols selvvurdering af faglige miljøer - Beskæftigelse Dato 27. september, 2011 avha Initialer Documents and Settings\spni\Lokale indstillinger\temporary Internet Files\Content.Outlook\E9MZJU3R\Behov for professionsmaster i Beskæftigelse.docx Metropols selvvurdering

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,

Læs mere

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommunes beskæftigelsespolitik

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Sølje A: Ny individuel og jobrettet indsats for den enkelte

Sølje A: Ny individuel og jobrettet indsats for den enkelte Sølje A: Ny individuel og jobrettet indsats for den enkelte Større valgfrihed og større ansvar for at demonstrere at man står til rådighed Tidlig og intensiv indsats målrettet jobsøgningsstøtte fra dag

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Anders Hedetoft (hedetoft@crt.dk) og Tage Petersen (tp@crt.dk), Center for Regional og Turismeforskning Hvad vil jeg tale om Erfaringer fra

Læs mere

Kvalitet i aktiveringsindsatsen

Kvalitet i aktiveringsindsatsen Kvalitet i aktiveringsindsatsen Konference for LBR og kommunale udvalg 16. november 2010 1 Disposition Formålet med analysen Baggrunden Metode og datagrundlag Foreløbige erfaringer 2 Formålet med analysen

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Jobindsats introduktion AMU. Arrangement og dato

Jobindsats introduktion AMU. Arrangement og dato Jobindsats introduktion AMU Introduktion til Jobindsats Arbejder med: Dagpengemodtagere Borgere på uddannelsesydelse Borgere på arbejdsmarkedsydelse Vi arbejder efter: Tidlig, individuel og virksomhedsrettet

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

DIALOG, SAMARBEJDE OG KOORDINATION

DIALOG, SAMARBEJDE OG KOORDINATION Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen åbnede konferencen om Beskæftigelsesreformen. DIALOG, SAMARBEJDE OG KOORDINATION Beskæftigelsesreformen er vedtaget, og lovgivningen er på plads. Nu gælder

Læs mere

BRANCHEPAKKER. LG Insight og Foreningen Nydansker // 2015

BRANCHEPAKKER. LG Insight og Foreningen Nydansker // 2015 LG Insight og Foreningen Nydansker // 2015 NYE VEJE TIL BESKÆFTIGELSE Har I brug for hjælp til at få flere ledige indvandrere og flygtninge ud på arbejdsmarkedet? Så brug branchepakker som et effektivt

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2010 MINI

Beskæftigelsesplan 2010 MINI Beskæftigelsesplan 2010 MINI Januar 2010 Forord Denne beskæftigelsesplan beskriver de overordnede mål, som Jobcenter Esbjerg skal nå i 2010. Udfordringerne for indsatsen i 2010 er i præget af, at konjunkturerne

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Indsatsen for ledige LVU ere i Jobcenter Aarhus Beskæftigelsesudvalget. Beskæftigelsesforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Indsatsen for ledige LVU ere i Jobcenter Aarhus Beskæftigelsesudvalget. Beskæftigelsesforvaltningen Notat Pkt. 3 Emne Til Indsatsen for ledige LVU ere i Beskæftigelsesudvalget Den 10. november 2011 Aarhus Kommune Baggrund Som udgangspunkt skal ledige med en længerevarende videregående uddannelse henvises

Læs mere

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps

Læs mere

Vejledning om k oordinat ionsudvalget s rolle i forhold t il t ilbud om virk som hedsprak t ik

Vejledning om k oordinat ionsudvalget s rolle i forhold t il t ilbud om virk som hedsprak t ik 28/9-04 LJ/LH Vejledning om k oordinat ionsudvalget s rolle i forhold t il t ilbud om virk som hedsprak t ik,,qgohgqlqj På baggrund af LO s undersøgelse fra foråret 2004 om LOkoordinationsudvalgenes erfaringer

Læs mere

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Claus Vinther Nielsen Professor, forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og

Læs mere

Kommunikationsstrategi BESKÆFTIGELSESRÅDET BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

Kommunikationsstrategi BESKÆFTIGELSESRÅDET BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Kommunikationsstrategi 2013-2016 BESKÆFTIGELSESRÅDET BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Indhold Mission og vision 3 Kommunikation 4 Mål og prioriteter 5 Arbejdsdeling 6 Kommunikationsstrategiske

Læs mere

Ansøgning om støtte. til projekt:

Ansøgning om støtte. til projekt: Ansøgning om støtte til projekt: FREMTIDENS MEDARBEJDER Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/lauge Clemmensen Drewsensvej 58-60 8600 Silkeborg E-post: lc@silkeborg.dk Tlf. 8970

Læs mere

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015 Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

6. Serviceberedskab der har fokus på virksomhedernes behov for arbejdskraft og service.

6. Serviceberedskab der har fokus på virksomhedernes behov for arbejdskraft og service. Aktiveringsindsatsen i Vejen Kommune - revideret november 2013 (Aktiveringsstrategien er udelukkende revideret i forhold til principper og idegrundlag og termerne for målgrupperne som følge af kontanthjælpsreformen.

Læs mere

Jobcentrenes aktivering bringer ikke ledige tættere på job

Jobcentrenes aktivering bringer ikke ledige tættere på job Jens Frank Arbejdsmarkedschef, Dansk Metal 0000jef@danskmetal.dk 29 42 13 98 Jobcentrenes aktivering bringer ikke ledige tættere på job En ny undersøgelse fra Dansk Metal viser, at jobcentrenes aktivering

Læs mere

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet NYE VEJE NYE JOB Et EU-socialfondsprojekt Introduktion til projektet NYE VEJE - et kompetenceløft på alle niveauer Vi kan blive endnu bedre til at udnytte eksisterende tilbud på tværs af organisatoriske

Læs mere

Mål 4. Måling af samarbejdsgraden med virksomhederne og survey af virksomhedernes tilfredshed med jobcentrenes indsats

Mål 4. Måling af samarbejdsgraden med virksomhederne og survey af virksomhedernes tilfredshed med jobcentrenes indsats NOTAT 17. juli 2013 Mål 4. Måling af samarbejdsgraden med virksomhederne og survey af virksomhedernes tilfredshed med jobcentrenes indsats J.nr. 2013-0005802 2. og 4. kt./kba, Rgr Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan

Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan 2016 Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan 2016 Baggrund Arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer går på tværs af kommunegrænserne. Formændene for Arbejdsmarkeds-/Beskæftigelsesudvalgene

Læs mere

- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats

- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats - Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats 9. december 213 JBP Dok ID: 2893 Danmark har et af Europas

Læs mere

WORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET?

WORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? WORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? J U L I A S A L A D O - R A S M U S S E N P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B A A L B O R G U N I V E

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere