Progressionsmåling på beskæftigelsesområdet

Transkript

1 Progressionsmåling på beskæftigelsesområdet Af Bent Mortensen 2012 Om Hermeneutik Som indgang til forståelse af progressionsmåling på beskæftigelsesområdet hælder vi til et hermeneutisk udgangspunkt. Det er vores opfattelse, at der ikke kan defineres en sandhed, hvad der er årsagen til at arbejdsgiver og arbejdstager vælger at indgå i et samarbejde. Den evidens, der kan skabes på beskæftigelsesområdet, ikke er alene er afhængig af relationer mellem systemer og motivationsmønstre i uafbrudt bevægelse, men er i stor udstrækning skabt af disse. Arbejdsmarkedet A-kasser Uddannelsesinstitutioner Finans Beskæftigelse Virksomheder Personer Socialvæsnet Sundhed Private forsikringer Organisationer Beskæftigelsesindsats Hvis man skal forstå arbejdstagers progressionsmåling på beskæftigelsesområdet må derfor tage udgangspunkt i en måling af den komplekse sammenhæng som personen indgår i gennem livet. Ikke alene i forhold til nuværende og fremtidige arbejdsgivere; men også i forhold til helbred, livssyn, familie, venner og samfundet i øvrigt m.m. Alle disse forhold er i stadig bevægelse med kontinuerlig gensidig påvirkning. Men selvom der ikke gives nogen endegyldig sandhed er der muligt at afdække sammenhænge, og også at definere lovmæssigheder i de tilfælde hvor konteksten/faktorerne kan holdes konstante. Denne artikel vil omhandle eksempler på de problemstillinger og muligheder, der er i den sammenhæng. Jeg vil indledningsvis beskrive det felt beskæftigelsesindsatsen befinder sig i med henblik på at definere, problematisere og måle progression i det snævre felt som indsatsen for ikke arbejdsmarkedsparate borgere er. Side 1

2 Om forholdet mellem person og job Når en arbejdsgiver og en arbejdstager beslutter sig for at indgå et samarbejde, så er fordi de begge 2 er motiverede. Denne motivation har som regel en fællesmængde og sær interesser f.eks. lønne. Lidt mere kompliceret kan man sige at motivationen er forankret i arbejdsgiverens kombinerede vurdering af nuværende og fremtidige behov i forhold til en medarbejders / jobansøgers personlige og faglige kvalifikationer, og på den anden side arbejdstagerens kombinerede vurdering af muligheder indenfor områderne økonomi, faglige og personlige udfordring, tryghed og status i forhold til arbejdstagers oplevelse af arbejdsforhold og kemi på det pågældende arbejdssted. Men før en ansættelse kan finde sted, så skal arbejdsgiver og arbejdstager jo have kendskab til hinandens eksistens. Nogle gange er der tale om en jobannonce og en efterfølgende ansøgning. Nogle gange er der tale om uopfordrede ansøgninger, eller kontakt via netværk eller vikarbureauer etc. Kommunikationen kan også foregå via forskellige kanaler som f.eks. personligt fremmøde, papir, , aviser, mund til mund etc. Utallige projekter peger på, at ligegyldig hvordan kontakten skabes så er budskabet og energien hvormed det udbredes, det vigtigste for at det etableres et samarbejde. De to altoverskyggende elementer i et sådant budskab for at det ender med en ansættelse er derfor: 1. Kvaliteten af kommunikationen mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Forstået på den måde, at arbejdsgiver formår at informere potentielle ansøgere om virksomhedens tilbud på de områder som indgår i arbejdstagers samlede vurdering. Og at arbejdstager formår at informere potentielle arbejdsgivere om de forhold, der indgår i deres samlede vurdering. 2. Energien der bliver lagt i at udbrede informationen. Der kan derimod ikke siges noget generelt om hvilke kanaler, der skal anvendes til udbredelse af informationen, fordi det ser ud som om, at det er branche og funktionsafhængigt. Side 2

3 Kontakten mellem arbejdsgiver og arbejdstager kan derfor godt omtales med markedsføringstermer, og det bliver gjort i vid udstrækning al den stund at begge parter har en ydelse de vil tilpasse til en aftager og forsøge at sælge. A la Han er meget dygtig; men ikke særlig god til at sælge sig selv. Mødet mellem arbejdsgiver og arbejdstager kan således også forstås med viden fra markedsføringsområdet. I forlængelse heraf kan man se at den succesrate som ledige kan opnå ved forskellige typer af jobsøgning følger de tal man ser indenfor markedsføringsanalyser. Ligesom indenfor alle andre produktområder foregår der således også et markedsdrevet salg og køb af arbejdskraft. Dette markedsdrevne salg og køb af arbejdskraft nu og i fremtiden er beskæftigelsesområdets fokuspunkt. Beskæftigelsen foregår på et arbejdsmarked der danner rammerne for at salget kan foregå. Sådan er det også på Israels plads i København, hvor æbler sælges til borgere på lørdagsshopping, hvis de er gode og billige nok og hvis borgeren har behov for æbler. I de senere år vil man udbygge markedet, således fordi man har en politisk/kulturel idé om at man vil have overdækkede torvehaller efter Fransk mønster; men det ændrer ikke ved den motivation der gør at æblerne sælges og købes. Med mindre, at de små forretningsdrivende ikke længere har råd til at købe de dyrere stadepladser, og derfor udgrænses fra markedet. Indenfor forskellige samfundsområder har staten et ønske om at regulere de almindelige markedskræfter. Beskæftigelsesområdet søges reguleret at forskellige styrelser der er forankret i hvert sit ministerie. Jeg vil i det følgende afsnit kort gennemgå disse reguleringers fokuspunkter og deres betydning for beskæftigelsesindsatsen. Om offentlig stimulering af rammebetingelserne for mødet mellem arbejdsgiver og arbejdstager Arbejdsgiver En lang række undersøgelser og projekter (ex. Forsknings og innovations Styrelsen, Erhvervs og Byggestyrelsen, EU- Socialfond) peger på, at virksomhederne fokuserer på den daglige drift, og i et alt for lille omfang på en strategi for fremtiden og innovation. En gennemgang af 1425 socialfondsprojekter i perioden i forlængelse af interviews med AF medarbejdere i Frederiksborg amt indikerer (men beviser ikke), at aktiveringsredskaberne virksomhedspraktik og privat løntilskud primært anvendes som økonomisk incitament til at tilknytte medarbejdere i en nuværende presset driftssituation. Denne aktiveringsstrategi er særdeles konjunkturfølsom, al den stund, at man jo ikke ansætter flere direktører i opgangstider; men flere i drift, ligesom det også er driftsfolkene, der afskediges i nedgangstider. De indsamlede data indikerer nedenstående sammenhæng: Side 3

4 Det er særdeles svært at få ansat en ledige i en ledende stilling ved hjælp af tilskud/praktik. Hvis man ser på fremtiden for virksomheden, så ser det ligeledes ud som om, at det er særdeles svært at få en ledig ansat ved hjælp af løntilskud til at lede innovative tiltag. Socialfondsprojektet Nyttiggørelse af seniorerfaringer viser, at mange seniorers arbejdsmæssige problem, er at de er blevet forfremmet fra et job som betroet medarbejder i den daglige drift (hvor de har været specialister) til at være generalister, der leder nye tiltag på baggrund af topledelsens tillid til deres personlige egenskaber. De indsamlede data peger desuden på, at man kan opnå en høj ansættelseseffekt, der i mindre grad er konjunkturfølsom, hvis man adresserer beskæftigelsesindsatsen mod at drifte fremtidig innovation. Aktiveringsredskaber i firmaer I dag I fremtiden Ledelse Ej Betroet medarbejder forfremmes fra drift til tillidsbaseret stilling som generalist Drift Almindeligt jobcenterfokus Konjunkturfølsomme stillinger initieres via tilbud af en ekstra billig hånd Ansættelse til innovation Såvel højtuddannede som ufaglærte drifter udviklingen. Virksomhedens break even for investeringer forkortes p.g.a. en lavere investering Mange virksomhedskonsulenter i jobcentre fortæller, at de har arbejdet succesfuldt på denne måde i mange år. Arbejdsmarkedsstyrelsen har tilkendegivet at Erhvervsfremme ikke er en del af beskæftigelsesindsatsen; men de ovenfor beskrevne forskelle i mod hvilke felter man adresserer den målrettede virksomhedskontakt kan dårligt begribes uden at medtænke erhvervsfremme og innovation. Innovation i virksomheder er samfundsmæssigt primært understøttet af Forsknings og innovationsstyrelsen, der med sine programmer og service understøtter virksomhedernes innovation på et forskningsmæssigt niveau gennem EU-FP7, Eureka, EUopstart, Videnkupon etc. Langt de fleste danske virksomheder er dog ikke modne til at deltage i forkants forskningsudviklingsaktiviteter. Men forsknings og innovationsstyrelsen knytter også an til beskæftigelsesområdet gennem videnpilot ordningen, der er en erhvervsfremmeordning, der ikke i sig selv er rettet mod beskæftigelse; men som har været et af de vigtigste og mest succesfulde beskæftigelsesmæssige redskaber til at få ledige højtuddannede i job. Denne ordning er netop målrettet mod at drifte innovation i virksomhederne og dens succes understøtter således de indsamlede data fra socialfonden og interviews. Det må stå i hen i det uvisse hvorledes Beskæftigelsesministerens kraftige opbakning til videnpilot ordningen forholder sig til arbejdsmarkedsstyrelsens modvilje mod at involvere sig i erhvervsfremme. Side 4

5 Forsknings og Innovationsstyrelsen Arbejdstager Alt andet lige ønsker vi, at danske borgere har det så godt som muligt. Vi ønsker, at de er i stand til at deltage i samfundslivet, og at de også gør det. Vi ønsker, at de har et alment kendskab til danske historiske og nutidige forhold, (ikke mindst hvis de ønsker at blive danske), og vi vil gerne have, at de er økonomisk velstillede og har tryghed. Denne tilgang gælder ikke alene for Danmark; men er en central del både i EU s tilgang til at modvirke marginalisering og i de herskende velfærdsmodeller. For den enkelte person er Undervisningsministeriets uddannelser således en væsentlig faktor, der knyttes snævert sammen med dette, at modvirke marginalisering såvel nationalt som globalt. (Ex. EU programmerne: Socrates, Life Long Learning, Progress, Regional og Socialfonden). Forsknings og Innovationsstyrelsen Undervisningsministeriet Det er dog at værd at påpege, at det kun er en del af uddannelse og forskning, der er beskæftigelsesrettet. Megen uddannelse omhandle viden, der muliggør individets selvrealisering og deltagelse i samfundets liv. En del uddannelse er baseret på et ønske om, at vi skal forstå og udvikle vores kultur, historie og gennemfører grundforskning på nye potentielle områder. Side 5

6 Vi ser også at en del uddannelser er målrettet mod det som Danmark skal leve af i fremtiden men som virksomhederne ikke nødvendigvis er parate til at agere på baggrund af endnu. Og så er der de uddannelser, der direkte kan omsættes. Der er således megen fokus på uddannelse; men i en beskæftigelsesmæssig sammenhæng er der brug for en større opløsning i forståelsen for hvorfor vi uddanner og til hvad. Man kan med en hvis ret stille spørgsmålet: Hvis uddannelse er svaret, hvorfor de langvarigt uddannede så en af de største, og mest problematiske ledighedsgrupper i Danmark? I de tilfælde hvor vi vælger at uddannelsen gennemføres med et beskæftigelsesmæssigt formål, så skal uddannelserne relateres til specifikke problemstillinger i de jobfunktioner der findes i virksomhederne nu og i den nærmeste fremtid. Hvis uddannelserne gennemføres med et arbejdsmarkedsformål, så vil de ofte blive relateret til en forventning om hvor arbejdsmarkedet bevæger sig hen ad. Det er dog en vigtig pointe, at der er stor forskel på disse 2 tilgange. Hvis man således sammenligner Børsens Gazelle virksomheder, eller Kraks Markedsdatas opgørelse over vækstvirksomheder med de regionale vækstforas strategi for hvad regionerne skal leve af i fremtiden, så er der kun i et meget begrænset omfang sammenhæng mellem eksisterende vækstvirksomheder i hvilke man kan forvente, at der er et ansættelsespotentiale og der erhvervspolitiske forestilling om hvilke kompetencer, der bliver brug for i regionen. Ikke sådan at forstå at uddannelse ikke er vigtig. I disse år ser vi rigtig mange tal for hvorledes ufaglærte job vil forsvinde, og vi laver mål for uddannelse af unge. Man kunne dog ønske sig at debatten i højere grad også medtænkte det faktum, at langt de fleste ledere af private og offentlige virksomheder ikke er uddannet til det de foretager sig, og at dét måske er en endnu større trussel mod dansk konkurrenceevne end manglende ungdomsuddannelser. Professionsuddannelserne, efteruddannelsessystemet og ikke mindst Transfer fokuset løftet af Bjarne Walgreen, DPU, sætter fokus på det faktum at uddannelse med et beskæftigelsesmæssigt formål ikke kan afgrænses fra den præcise arbejdsfunktion hvori uddannelsen skal anvendes. Dette faktum går hånd i hånd med de seneste års forskning på kompetenceområdet, der har tydeliggjort at kompetencer ikke noget der afgrænser sig til, eller kan måles hos den enkelte person; men omhandler en udøvende relation mellem en person og en given opgave. Kvalifikationer kan vi afdække hos personen alene; men det giver ingen mening at afdække kompetencer uden også at definere i forhold til hvilken opgave kompetencen skal måles. Fra flere forskningsområder bliver vi derfor drevet mod et opgør med begrebet Arbejdsmarkedsparat der er et af de vigtigste omdrejningspunkter på beskæftigelsesområdet og Side 6

7 er en af hjørnestenene match modellerne. Det gør vi, fordi man ikke kan tale om at en person er arbejdsmarkedsparat uden at definere den jobfunktion, som personen skal varetage. Progressionsmåling i beskæftigelsesindsatsen må derfor måle progression mod en eller flere jobfunktioner, og går dermed videre end beskæftigelsesindsatsen i Arbejdsmarkedsstyrelsens regi, der ikke går ind i virksomhederne og deres behov men opererer med et arbejdsmarkeds paratheds begreb, der omhandler generelle kvalifikation indenfor et fagområde med en opløsning, der svarer til arbejdsmarkedsbalancen. Mødet mellem arbejdsgiver og arbejdstager Mødet mellem en arbejdsgiver og arbejdstager, som dette er beskrevet i dette notats indledning faciliteres metodemæssigt primært i Erhvervs- og Byggestyrelsens resort, hvor arbejdstagers kompetenceudvikling i et livslangt læringsforløb gennem skiftende jobs, kobles til virksomheders praksisnære innovation. Dette sker over hele landet med et særligt fokus på marginalisering og arbejdspladser i yderområder. Redskaberne til dette er i vid udstrækning EU-strukturfonde (regionalfonden, socialfonden og herunder den konkurrenceudsatte pulje) Fokus er således også her i vid udstrækning at stimulere innovation i virksomheder m.h.b. på at få ansat medarbejdere til at drifte denne innovation, der forhåbentlig overgår til egentlig drift med ordinær ansættelse. Vi ser således, at det naturlige motivations og behovsbestemte møde mellem arbejdsgiver og arbejdstager stimulere på virksomhedssiden af Forsknings- og innovationsstyrelsen. På arbejdstagers side af Undervisningsministeriet og mødet mellem dem metodemæssigt understøttes af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Side 7

8 Erhvervsstyrelsen Forsknings og Innovationsstyrelsen Undervisningsministeriet Om beskæftigelsesindsatsen Beskæftigelsesindsatsen har sit primære fokus på selvforsørgelse. Til dette formål er der opstillet en række mulige og pligtige indsatser, der måles på som et udtryk for kvalitet i beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesindsatsens primære fokus er således, at optimere kvaliteten af egne indsatser m.h.b. på selvforsørgelse. Dette skal ikke forstås således, at indsatsen ikke medtænker behovene hos arbejdsgiverne. Arbejdsmarkedsbalancen, flaskehalslisten og løbende analyser følger erhvervsstrukturen; men beskæftigelsesindsatsen intervenerer ikke i erhvervsstrukturen. Man tilsigter at arbejdskraften er til rådighed for virksomhederne. At der med andre ord generelt er nok arbejdsmarkedsparate ledige. Uanset de meget store lokale forskelle, der findes i de enkelte landsdele. Beskæftigelsesindsatsen er heller ikke ligeglad med, hvordan selvforsørgelsen opnås. Man ønsker, at der er flest mulige arbejdsmarkedsparate (og helst ansatte) ledige til rådighed for virksomhederne. Med den aktuelle demografi ønsker man ikke, at f.eks. seniorer bliver selvforsørgende ved at forlade arbejdsmarkedet, selvom aktiveringsindsatsen medfører at dette i nogen grad er tilfældet. Omvendt ønsker man ikke at intervenere i den lediges kompetenceudvikling. I de seneste år er den enkeltes kompetenceudvikling i et livslangt lærings perspektiv, i stigende grad blevet den enkeltes egen sag med evt. udnyttelse af mulighederne i undervisningsministeriets ressort. Der ses således en vigende udnyttelse af uddannelse som følge af en jobplan, med en lignende stigning i udnyttelsen af retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse for dagpengeberettigede ledige. Side 8

9 Beskæftigelsesindsats Erhvervslivets strukturelle behov på uddannelses niveau Korteste vej til arbejde med brug af eksisterende kompetencer På beskæftigelsesområdet er der defineret særlige målgrupper, hvor der er behov for at indsatsen åbner op mod andre fagområdet og deltager i en koordinering. Dette gælder f.eks. ungeindsatsen og sygedagpengeområdet, hvor jobcentret lovgivningsmæssigt er defineret som tovholder for sygeforløbet. Det gælder også i vid udstrækning for de grupper, der ikke er arbejdsmarkedsparate og for hvem der skal laves en særlig koordinerende indsats. Når disse tilsyneladende almindeligheder er vigtige i denne sammenhæng, så er det for at definere indenfor hvilket felt og med hvilke logik, der skal defineres og måles progression. Om progression For en match 1 vil et godt c.v., en god ansøgning og aktiv jobsøgning i Beskæftigelsesindsatsens optik repræsentere endemålet i en progression. I disse tilfælde gælder ovenstående figur. På sygedagpengeområdet vil progressionen derimod starte fra 1. sygedag. Gå hen over behandling i sundhedsvæsnet og nå sit endemål ved genoptagelse af arbejdet i virksomheden. Når der er tale om match 2, så kræver visitationen i de fleste jobcentre en dokumentation af de problemer der gør at vedkommende ikke er en match 1. I disse tilfælde vil progressionen tage udgangspunkt i en kompensering af de forhold der gør, at vedkommende ikke kan matches 1. Ligesom beskæftigelsessystemet har mulighed for at støtte om op borgeren i den enkle virksomhed og dermed indtage en position, der er sammenlignelig med erhvervs og byggestyrelsen Beskæftigelsessystemet Jobkonsulent Side 9

10 Man skal være opmærksom på at en sådan logik i vid udstrækning vil tage sit udgangspunkt i en forestilling om arbejdsmarkedsparathed som et normalitets begreb a la Der er vist ikke noget i vejen for, at du kan arbejde. Dette begreb er kompetenceløst og baserer sig på en oplevelse af at personen fremtræder og agerer socialt og intellektuelt almindeligt. Hvis man i en beskæftigelsesmæssig logik baserer en progressionsmåling på denne tilgang, så måler man progression mod at personen agerer socialt og intellektuelt normalt og ikke progression mod et job. Det er således bemærkelsesværdigt at beskæftigelsessystemets rolle for match1, der i vid udstrækning kan relateres direkte til konkrete virksomheders behov, stopper ved det udefinerlige begreb arbejdsmarkedsparat. Indsatsen er af faglig art og kunne dermed relateres til virksomheders behov. Overfor dette står indsatsen for personer med særlige behov. I disse tilfælde kan indsatsen indeholder såvel udvikling af den lediges kompetencer og udvikling af job i virksomhederne; men her er indsatsen, og den relaterede progressionsmåling af social karakter og kan dermed dårligt relateres til virksomhedens behov; men primært til den sociale funktion i virksomheden. En række forhold og undersøgelser understøtter det problematiske i en sådan tilgang. IT bølgen, og ikke mindst dens nuværende milliardærer, blev drevet af personer der i mange tilfælde ikke agerede socialt normalt. Mange Rock musikeres formue er skabt hånd i hånd med et kolossalt misbrug. På Lolland er ledigheden hos tidligere ansatte på skibsværfter og Scandlines i nogen grad begrundet i at de er for almindelige. En rapporter (hvilken??) viste at de var lettere at få personer i match 4 i ordinært job end at få dem matchet om til match 3. En afgangsstuderende på beskæftigelses diplomen dokumenterede at mange indvandrere i match 4 arbejdede fuld tid på det sorte arbejdsmarked. Etc. Der er således mange argumenter for at progression ikke skal måles i forhold til begrebet Arbejdsmarkedsparathed men i forhold til én eller flere konkrete jobfunktioner. Hvis man arbejder med personer, der er meget langt fra arbejdsmarkedet, så er man ofte i den situation, at de ikke har noget billede på hvilke jobfunktioner de kan tænke sig. Skal man i et sådant tilfælde basere motivationsarbejdet og den relaterede progressionsmåling på en socialt normaliseringsproces og understøtte at vedkommende møder hver dag, er vasket etc. Side 10

11 eller skal man understøtte en proces hvor vedkommende formulerer sine egne spæde eller store drømme og måle progression på dette? Jeg er ikke bekendt med undersøgelser, der entydigt afdækker dette forhold på denne målgruppe; men undersøgelser fra andre målgrupper f.eks. Nyttiggørelse af seniorerfaringer, Socialfonden 2007 viser en signifikant større succesrate ved at tage udgangspunkt i drømmene. En række øvrige Socialfondsprojekter, og forsøg i bl.a. Herlev kommune understøtter, at det er lettere at socialisere personer, der kæmper for deres drøm, end at skabe en drøm gennem et krav om socialisering. Bill Gates har endnu ikke lært at rede sit hår og gå med slips; men han har da fået jakke på. Lars Trier er ved at lære at holde pressekonference, og selv min søn og hans kammerater opfører sig høfligt til karate og smider frivilligt de lasede cowboybukser, når de skal på første besøg hos kærestens forældre. Det afgørende er, at hvis det er korrekt, at motivationsarbejdet fra første færd skal relateres til jobfunktioner i en virksomhed og modsætning til en progression mod et normalitetsbegreb som Arbejdsmarkedsparathed, så vil steppende i en sådan arbejdsfunktionsrelateret progression være meget lig de step man arbejder med innovation, produktudvikling og markedsføring. Forstået på den måde, at der foregår en afdækning af hvilke styrkepositioner, der kan danne udgangspunkt for innovative tiltag. Gennem en kreativ proces kan styrkepositionerne udfoldes i forskellige mulige scenarier. Disse scenarier kan kvalificeres gennem konkrete undersøgelser af, hvorvidt der eksisterer et reelt marked, og om personen vil have lyst og være i stand til at levere ydelsen i det afdækkede marked. På denne baggrund kan et reelt udviklingsarbejde finde sted med afprøvninger, før en egentlig planlægning og gennemførsel af planer for salg og markedsføring kan finde sted. Der findes en lang række projektstyringsværktøjer, der er istand til at fastsætte og monitorere progression i sådanne processer gennem milestones kritiske ruter m.m. Det vigtige i en sådan progression er, at den er drevet af behov i markedet, og at den ligger i forlængelse af ydelser som man har lyst til, og kan, levere. Målet er ikke at ydelsen er klar til markedet, står på en hylde eller i et katalog; men at det anvendes til at udfylde en brugers behov. Med empowerment termer er energien i forløbet er baseret på den lediges interesse og foldet ud i et adækvat format. Det er dette der er drivkraften i en sådan model og socialiseringen ét af resultaterne. Et eventuelt opkvalificeringsbehov vil kunne begribes af den teori, der omhandler beskæftigelsesrelateret uddannelse. Og en uddannelsesplan vil kunne tage udgangspunkt virksomhedsspecifikke behov for kompetencer og behovet for transfer, der samtidig giver en indikation af i hvilket omfang, og hvornår i processen at opkvalificeringen skal gives på kurser Side 11

12 og/eller i den enkelte virksomhed relateret til den konkrete jobfunktion. Den nummeriske repræsentation af en sådan progressionsmåling vil repræsentere en stigende kompetence mod en eller flere konkrete jobfunktioner, og dermed styrke kvaliteten af kommunikationen med potentielle arbejdsgivere og give baggrund / selvtillid for allokering af den nødvendige energi i etablering af kontakter. Det er således vores opfattelse at ovenstående tilgang er kvalificeret gennem ganske mange projekter, interviews og undersøgelser, der er forankret i vidt forskellige faglige traditioner. Der er langt fra tale om evidens; men om indikationer, der bør medtænkes i en måling af lediges progression mod arbejdsmarkedet. Vi har lavet et design til en sådan progression i et vejledningsforløb med udgangspunkt i innovation, produktudvikling og markedsføring. Om vedligeholdelse af progressionsmålingsværktøjer Verden er i stadig forandring, og vore værktøjer til at måle på den må til stadighed vedligeholdes. Men det er mere komplekst end som så. I samme øjeblik vi har uddraget den generelle lære af en undersøgelse eller et projekt, så står vi med en forenkling, der ikke nødvendigvis har gyldighed i andre sammenhænge. Når vi i en beskæftigelsesmæssig sammenhæng skal finde ud af hvilke indsatser der virker, og dokumentere dette gennem målinger, så må vi også have en metode til at opsamle målinger og verificerer dem i andre sammenhænge. Det følgende afsnit vil omhandle vores tilgang til en sådan metode. Side 12

13 Om praksisforskning Forklaringsrammer Alt andet lige anses viden for at være en generalisering af forhold i praksis. Viden repræsenterer metadata, som igen kan generaliseres gennem en øget abstraktion. Megen forskning kan således foregå på et så højt abstraktionsniveau, at det gør viden svært omsættelige i praksis. I nogle forskningsmiljøer er en sådan omsættelighed, da heller ikke det direkte formål. F.eks. visse grene af fysik, litteratur m.v. Med et øget fokus på, at professionsuddannet personale agerer på et vidensbaseret grundlag er der skabt et behov for en større vægt på dataindsamling og generalisering tæt på praksis. En vigtig diskussion i går på, hvorvidt forskeren alene skal opsamle og generalisere data, eller hvorvidt forskeren efterfølgende skal intervenere i praksis for at verificere resultaternes gyldighed. Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø hælder til den rent observerende og generaliserende tilgang mens andre miljøer som f.eks. IT og Pharma i vid udstrækning kvalificerer resultater gennem afprøvning, nye data opsamlinger og generaliseringer i et hermeneutisk forløb. Problemet er dette, at en given generalisering kan afprøves i et principielt uendeligt antal scenarier i praksis, og når afprøvningsscenariet designes, så er der tale om en kreativ proces, der ikke i sig selv er videnskabelig, og har rod i forskerens fantasi med henblik på at berige generaliseringsniveauet og ikke nødvendigvis for at ændre den praksis, der indgår i interventionen. I et sådant hermeneutisk med opsamling, generalisering og intervention, defineres data opsamlingen og generalisering som forskning og den kreative intervention som udvikling. Generel teori Generaliserede praksiserfaringer Indsamling af data Kreativ intervention Praksis Side 13

14 Der er en stigende trend til at interessere sig for den viden der generes i et sådant tæt samspil med praksis. Mange har således ikke en forskningsafdeling men en forsknings og udviklings afdeling. EU s rammeprogrammer for forskning er defineret som forsknings og udviklingsprogrammer ex. FP7 til trods for, at der er tale om prækompetitativ forskning, og vi indfører ikke længere teknik på vore skriveborde; men videnskaben om teknik (teknologi). Praksisforskning er således ikke en ny type af forskning, der tilhører praksisforskningscentre i tilknytning til f.eks. professionshøjskoler; men et metodisk valg som en del af universiteternes institutter og virksomheder har anvendt gennem flere år. Det kreative design I Beskæftigelse.dk har vi præference for at anvende metoden, virkningsevaluering når vi opsamler og intervenerer i de evalueringsopgaver vi udfører i forbindelse med forløb og projekter. Vi har fokus på, at det kreative design af en intervention udspringer fra etablerede generaliseringer og risikerer at lukke sig om dette og determinere et positivistisk setup. Dels ønsker vi, at afprøve, hvorvidt de udviklede generaliseringer har gyldighed i en anden kontekst; men vi ønsker også, at åbne op for at identificere og forstå andre påvirkninger, der har betydning for de generaliseringer der foretages, således at generaliseringerne giver en stadigt mere korrekt forklaring af det vi ser på. I beskæftigelsesindsatsen findes en række eksempler på undersøgelserne, så at sige lukker sig om sine egne målinger, hvormed der opnås større og større evidens på det generaliserende niveau; men at dette samtidigt bliver dårligere og dårligere til at forklare, og dermed designe indsatser, for den praksis de måler på. Et af problemerne i en sådan pseudo evidens er man determinerer den praksis som man måler på, og dermed udelukker andre forløb, der kunne give et bedre resultat. Dette er ikke så stor en risiko i f.eks. pharma, hvor vira jo ikke sådan retter ind til højre i forhold til sundhedsministerens tiltag, hvorimod ledige og ansatte på beskæftigelsesområdet må underlægge sig de indsatser, der specificeres og som, der derefter måles på. Side 14

15 Generel teori Udvikling af evidens p.b.a. generaliserede praksiserfaringer Indsamling af data Kreativ intervention Indsamling af data Kreativ intervention Praksis Det er derfor vores opfattelse at et praksisforskningsdesign må åbne op for identificering og forståelse af andre faktorer, der har betydning for de data man måler på. Der er en stor opgave i at definere, hvordan man kan åbne op for forhold der vedrører eks. personlige problemer, økonomi, familie, sygdom, inspiration, boligforhold etc. Generel teori Udvikling af evidens p.b.a. generaliserede praksiserfaringer Indsamling af data Kreativ intervention Indsamling af data Kreativ intervention Økonomi Helbred Familie Jobfokus Praksis Diverse faktorer Side 15

16 Ændring af praksis I vores optik er et væsentligt element i praksisforskning, at den ikke alene udvikler forståelsen på det generelle niveau; men at den i særdeleshed medvirker til at udvikle den praksis den inddrager og omhandler. Vi taler således om at praksis besidder hegemonien over generaliseringerne i den hermeneutiske vekselvirkning mellem generalisering og intervention. Generel teori Udvikling af evidens p.b.a. generaliserede praksiserfaringer Indsamling af data Kreativ intervention Indsamling af data Kreativ intervention Økonomi Helbred Familie Jobfokus Praksis Diverse faktorer Udvikling af praksis Det er oplagt at udvikling af praksis ikke behøver at betyde det samme for ledere i beskæftigelsessystemet, for frontmedarbejder og for den enkelte ledige. Ledelsen i jobcentre og A-kasser skal tilrettelægge en indsats der har den størst mulige effekt for alle ledige; mens den enkelte ledige er interesseret i at få det bedst mulige arbejde. Nogle gange møder vi derfor den klassiske modsætning mellem statistisk baseret evidens der måler på specifikke elementer i beskæftigelsesindsatsen på den ene side, og kvalitativ udfoldning af forholdet mellem de faktorer, der har betydning for om den enkelte får arbejde. Statistiske forskere fortæller således, at man som minimum skal undersøge sager, for at kunne sige om der er evidens for om en given indsats virker. Når der er skabt evidens for at den virker, så er det jo oplagt at ledelsen i jobcentre og a-kasser tilrettelægger deres indsats på baggrund af denne viden og dermed udvikler praksis på et overordnet niveau. Men de statistiske forskere fortæller også, at denne statistiske viden ikke kan anvendes i vejledningen overfor Side 16

17 konkrete ledige, da der netop er tale om en meget generel viden, der ikke medtænker den enkelte persons muligheder og problemstillinger. I denne sammenhæng kan en kvalitativ tilgang, der medtænker flere aspekter / faktorer i den enkeltes situation i højere grad være med at sikre, at denne person, og andre personer i samme situation, kan få arbejder, og dermed ændre praksis for arbejdet med den ledige. Dels for frontmedarbejderen og dennes faglige metodik og dels for den ledige der får ændret sin praksis i form af arbejde og selvforsørgelse. Det er vigtigt at forstå, at den ene tilgang ikke er bedre end den anden. Efter vores opfattelse er der i højere grad tale om at udvikle modeller, der kan sikre at de to tilgange kan berige hinanden, i stedet for den determinisme der undertiden kan spores i beskæftigelsesdebatten. I Beskæftigelse.dk ønsker vi således, at beskæftigelsesindsatsen udvikler indsatser, der gør en forskel for de mennesker vi arbejder med. Ikke alene mod arbejdsmarkedsparathed og selvforsørgelse; men mod realisering af konkrete arbejdsfunktionsmuligheder. Vi ønsker, at kunne måle denne progression med en model, der i sit design er dynamisk, således at modellen er istand til at udvikle sig selv, medtænke betydende påvirkninger og give et stadigt mere korrekt svar på progression for nye målgrupper i et fremtidigt arbejdsmarked. Vi er blevet præsenteret for sådanne modeller i forbindelse med artificial intelligence og neurale netværk, og undersøger pt. om noget sådant kan implementeres i et design for progressionsmåling på beskæftigelsesområdet. Side 17