Progressionsmåling på beskæftigelsesområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Progressionsmåling på beskæftigelsesområdet"

Transkript

1 Progressionsmåling på beskæftigelsesområdet Af Bent Mortensen 2012 Om Hermeneutik Som indgang til forståelse af progressionsmåling på beskæftigelsesområdet hælder vi til et hermeneutisk udgangspunkt. Det er vores opfattelse, at der ikke kan defineres en sandhed, hvad der er årsagen til at arbejdsgiver og arbejdstager vælger at indgå i et samarbejde. Den evidens, der kan skabes på beskæftigelsesområdet, ikke er alene er afhængig af relationer mellem systemer og motivationsmønstre i uafbrudt bevægelse, men er i stor udstrækning skabt af disse. Arbejdsmarkedet A-kasser Uddannelsesinstitutioner Finans Beskæftigelse Virksomheder Personer Socialvæsnet Sundhed Private forsikringer Organisationer Beskæftigelsesindsats Hvis man skal forstå arbejdstagers progressionsmåling på beskæftigelsesområdet må derfor tage udgangspunkt i en måling af den komplekse sammenhæng som personen indgår i gennem livet. Ikke alene i forhold til nuværende og fremtidige arbejdsgivere; men også i forhold til helbred, livssyn, familie, venner og samfundet i øvrigt m.m. Alle disse forhold er i stadig bevægelse med kontinuerlig gensidig påvirkning. Men selvom der ikke gives nogen endegyldig sandhed er der muligt at afdække sammenhænge, og også at definere lovmæssigheder i de tilfælde hvor konteksten/faktorerne kan holdes konstante. Denne artikel vil omhandle eksempler på de problemstillinger og muligheder, der er i den sammenhæng. Jeg vil indledningsvis beskrive det felt beskæftigelsesindsatsen befinder sig i med henblik på at definere, problematisere og måle progression i det snævre felt som indsatsen for ikke arbejdsmarkedsparate borgere er. Side 1

2 Om forholdet mellem person og job Når en arbejdsgiver og en arbejdstager beslutter sig for at indgå et samarbejde, så er fordi de begge 2 er motiverede. Denne motivation har som regel en fællesmængde og sær interesser f.eks. lønne. Lidt mere kompliceret kan man sige at motivationen er forankret i arbejdsgiverens kombinerede vurdering af nuværende og fremtidige behov i forhold til en medarbejders / jobansøgers personlige og faglige kvalifikationer, og på den anden side arbejdstagerens kombinerede vurdering af muligheder indenfor områderne økonomi, faglige og personlige udfordring, tryghed og status i forhold til arbejdstagers oplevelse af arbejdsforhold og kemi på det pågældende arbejdssted. Men før en ansættelse kan finde sted, så skal arbejdsgiver og arbejdstager jo have kendskab til hinandens eksistens. Nogle gange er der tale om en jobannonce og en efterfølgende ansøgning. Nogle gange er der tale om uopfordrede ansøgninger, eller kontakt via netværk eller vikarbureauer etc. Kommunikationen kan også foregå via forskellige kanaler som f.eks. personligt fremmøde, papir, , aviser, mund til mund etc. Utallige projekter peger på, at ligegyldig hvordan kontakten skabes så er budskabet og energien hvormed det udbredes, det vigtigste for at det etableres et samarbejde. De to altoverskyggende elementer i et sådant budskab for at det ender med en ansættelse er derfor: 1. Kvaliteten af kommunikationen mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Forstået på den måde, at arbejdsgiver formår at informere potentielle ansøgere om virksomhedens tilbud på de områder som indgår i arbejdstagers samlede vurdering. Og at arbejdstager formår at informere potentielle arbejdsgivere om de forhold, der indgår i deres samlede vurdering. 2. Energien der bliver lagt i at udbrede informationen. Der kan derimod ikke siges noget generelt om hvilke kanaler, der skal anvendes til udbredelse af informationen, fordi det ser ud som om, at det er branche og funktionsafhængigt. Side 2

3 Kontakten mellem arbejdsgiver og arbejdstager kan derfor godt omtales med markedsføringstermer, og det bliver gjort i vid udstrækning al den stund at begge parter har en ydelse de vil tilpasse til en aftager og forsøge at sælge. A la Han er meget dygtig; men ikke særlig god til at sælge sig selv. Mødet mellem arbejdsgiver og arbejdstager kan således også forstås med viden fra markedsføringsområdet. I forlængelse heraf kan man se at den succesrate som ledige kan opnå ved forskellige typer af jobsøgning følger de tal man ser indenfor markedsføringsanalyser. Ligesom indenfor alle andre produktområder foregår der således også et markedsdrevet salg og køb af arbejdskraft. Dette markedsdrevne salg og køb af arbejdskraft nu og i fremtiden er beskæftigelsesområdets fokuspunkt. Beskæftigelsen foregår på et arbejdsmarked der danner rammerne for at salget kan foregå. Sådan er det også på Israels plads i København, hvor æbler sælges til borgere på lørdagsshopping, hvis de er gode og billige nok og hvis borgeren har behov for æbler. I de senere år vil man udbygge markedet, således fordi man har en politisk/kulturel idé om at man vil have overdækkede torvehaller efter Fransk mønster; men det ændrer ikke ved den motivation der gør at æblerne sælges og købes. Med mindre, at de små forretningsdrivende ikke længere har råd til at købe de dyrere stadepladser, og derfor udgrænses fra markedet. Indenfor forskellige samfundsområder har staten et ønske om at regulere de almindelige markedskræfter. Beskæftigelsesområdet søges reguleret at forskellige styrelser der er forankret i hvert sit ministerie. Jeg vil i det følgende afsnit kort gennemgå disse reguleringers fokuspunkter og deres betydning for beskæftigelsesindsatsen. Om offentlig stimulering af rammebetingelserne for mødet mellem arbejdsgiver og arbejdstager Arbejdsgiver En lang række undersøgelser og projekter (ex. Forsknings og innovations Styrelsen, Erhvervs og Byggestyrelsen, EU- Socialfond) peger på, at virksomhederne fokuserer på den daglige drift, og i et alt for lille omfang på en strategi for fremtiden og innovation. En gennemgang af 1425 socialfondsprojekter i perioden i forlængelse af interviews med AF medarbejdere i Frederiksborg amt indikerer (men beviser ikke), at aktiveringsredskaberne virksomhedspraktik og privat løntilskud primært anvendes som økonomisk incitament til at tilknytte medarbejdere i en nuværende presset driftssituation. Denne aktiveringsstrategi er særdeles konjunkturfølsom, al den stund, at man jo ikke ansætter flere direktører i opgangstider; men flere i drift, ligesom det også er driftsfolkene, der afskediges i nedgangstider. De indsamlede data indikerer nedenstående sammenhæng: Side 3

4 Det er særdeles svært at få ansat en ledige i en ledende stilling ved hjælp af tilskud/praktik. Hvis man ser på fremtiden for virksomheden, så ser det ligeledes ud som om, at det er særdeles svært at få en ledig ansat ved hjælp af løntilskud til at lede innovative tiltag. Socialfondsprojektet Nyttiggørelse af seniorerfaringer viser, at mange seniorers arbejdsmæssige problem, er at de er blevet forfremmet fra et job som betroet medarbejder i den daglige drift (hvor de har været specialister) til at være generalister, der leder nye tiltag på baggrund af topledelsens tillid til deres personlige egenskaber. De indsamlede data peger desuden på, at man kan opnå en høj ansættelseseffekt, der i mindre grad er konjunkturfølsom, hvis man adresserer beskæftigelsesindsatsen mod at drifte fremtidig innovation. Aktiveringsredskaber i firmaer I dag I fremtiden Ledelse Ej Betroet medarbejder forfremmes fra drift til tillidsbaseret stilling som generalist Drift Almindeligt jobcenterfokus Konjunkturfølsomme stillinger initieres via tilbud af en ekstra billig hånd Ansættelse til innovation Såvel højtuddannede som ufaglærte drifter udviklingen. Virksomhedens break even for investeringer forkortes p.g.a. en lavere investering Mange virksomhedskonsulenter i jobcentre fortæller, at de har arbejdet succesfuldt på denne måde i mange år. Arbejdsmarkedsstyrelsen har tilkendegivet at Erhvervsfremme ikke er en del af beskæftigelsesindsatsen; men de ovenfor beskrevne forskelle i mod hvilke felter man adresserer den målrettede virksomhedskontakt kan dårligt begribes uden at medtænke erhvervsfremme og innovation. Innovation i virksomheder er samfundsmæssigt primært understøttet af Forsknings og innovationsstyrelsen, der med sine programmer og service understøtter virksomhedernes innovation på et forskningsmæssigt niveau gennem EU-FP7, Eureka, EUopstart, Videnkupon etc. Langt de fleste danske virksomheder er dog ikke modne til at deltage i forkants forskningsudviklingsaktiviteter. Men forsknings og innovationsstyrelsen knytter også an til beskæftigelsesområdet gennem videnpilot ordningen, der er en erhvervsfremmeordning, der ikke i sig selv er rettet mod beskæftigelse; men som har været et af de vigtigste og mest succesfulde beskæftigelsesmæssige redskaber til at få ledige højtuddannede i job. Denne ordning er netop målrettet mod at drifte innovation i virksomhederne og dens succes understøtter således de indsamlede data fra socialfonden og interviews. Det må stå i hen i det uvisse hvorledes Beskæftigelsesministerens kraftige opbakning til videnpilot ordningen forholder sig til arbejdsmarkedsstyrelsens modvilje mod at involvere sig i erhvervsfremme. Side 4

5 Forsknings og Innovationsstyrelsen Arbejdstager Alt andet lige ønsker vi, at danske borgere har det så godt som muligt. Vi ønsker, at de er i stand til at deltage i samfundslivet, og at de også gør det. Vi ønsker, at de har et alment kendskab til danske historiske og nutidige forhold, (ikke mindst hvis de ønsker at blive danske), og vi vil gerne have, at de er økonomisk velstillede og har tryghed. Denne tilgang gælder ikke alene for Danmark; men er en central del både i EU s tilgang til at modvirke marginalisering og i de herskende velfærdsmodeller. For den enkelte person er Undervisningsministeriets uddannelser således en væsentlig faktor, der knyttes snævert sammen med dette, at modvirke marginalisering såvel nationalt som globalt. (Ex. EU programmerne: Socrates, Life Long Learning, Progress, Regional og Socialfonden). Forsknings og Innovationsstyrelsen Undervisningsministeriet Det er dog at værd at påpege, at det kun er en del af uddannelse og forskning, der er beskæftigelsesrettet. Megen uddannelse omhandle viden, der muliggør individets selvrealisering og deltagelse i samfundets liv. En del uddannelse er baseret på et ønske om, at vi skal forstå og udvikle vores kultur, historie og gennemfører grundforskning på nye potentielle områder. Side 5

6 Vi ser også at en del uddannelser er målrettet mod det som Danmark skal leve af i fremtiden men som virksomhederne ikke nødvendigvis er parate til at agere på baggrund af endnu. Og så er der de uddannelser, der direkte kan omsættes. Der er således megen fokus på uddannelse; men i en beskæftigelsesmæssig sammenhæng er der brug for en større opløsning i forståelsen for hvorfor vi uddanner og til hvad. Man kan med en hvis ret stille spørgsmålet: Hvis uddannelse er svaret, hvorfor de langvarigt uddannede så en af de største, og mest problematiske ledighedsgrupper i Danmark? I de tilfælde hvor vi vælger at uddannelsen gennemføres med et beskæftigelsesmæssigt formål, så skal uddannelserne relateres til specifikke problemstillinger i de jobfunktioner der findes i virksomhederne nu og i den nærmeste fremtid. Hvis uddannelserne gennemføres med et arbejdsmarkedsformål, så vil de ofte blive relateret til en forventning om hvor arbejdsmarkedet bevæger sig hen ad. Det er dog en vigtig pointe, at der er stor forskel på disse 2 tilgange. Hvis man således sammenligner Børsens Gazelle virksomheder, eller Kraks Markedsdatas opgørelse over vækstvirksomheder med de regionale vækstforas strategi for hvad regionerne skal leve af i fremtiden, så er der kun i et meget begrænset omfang sammenhæng mellem eksisterende vækstvirksomheder i hvilke man kan forvente, at der er et ansættelsespotentiale og der erhvervspolitiske forestilling om hvilke kompetencer, der bliver brug for i regionen. Ikke sådan at forstå at uddannelse ikke er vigtig. I disse år ser vi rigtig mange tal for hvorledes ufaglærte job vil forsvinde, og vi laver mål for uddannelse af unge. Man kunne dog ønske sig at debatten i højere grad også medtænkte det faktum, at langt de fleste ledere af private og offentlige virksomheder ikke er uddannet til det de foretager sig, og at dét måske er en endnu større trussel mod dansk konkurrenceevne end manglende ungdomsuddannelser. Professionsuddannelserne, efteruddannelsessystemet og ikke mindst Transfer fokuset løftet af Bjarne Walgreen, DPU, sætter fokus på det faktum at uddannelse med et beskæftigelsesmæssigt formål ikke kan afgrænses fra den præcise arbejdsfunktion hvori uddannelsen skal anvendes. Dette faktum går hånd i hånd med de seneste års forskning på kompetenceområdet, der har tydeliggjort at kompetencer ikke noget der afgrænser sig til, eller kan måles hos den enkelte person; men omhandler en udøvende relation mellem en person og en given opgave. Kvalifikationer kan vi afdække hos personen alene; men det giver ingen mening at afdække kompetencer uden også at definere i forhold til hvilken opgave kompetencen skal måles. Fra flere forskningsområder bliver vi derfor drevet mod et opgør med begrebet Arbejdsmarkedsparat der er et af de vigtigste omdrejningspunkter på beskæftigelsesområdet og Side 6

7 er en af hjørnestenene match modellerne. Det gør vi, fordi man ikke kan tale om at en person er arbejdsmarkedsparat uden at definere den jobfunktion, som personen skal varetage. Progressionsmåling i beskæftigelsesindsatsen må derfor måle progression mod en eller flere jobfunktioner, og går dermed videre end beskæftigelsesindsatsen i Arbejdsmarkedsstyrelsens regi, der ikke går ind i virksomhederne og deres behov men opererer med et arbejdsmarkeds paratheds begreb, der omhandler generelle kvalifikation indenfor et fagområde med en opløsning, der svarer til arbejdsmarkedsbalancen. Mødet mellem arbejdsgiver og arbejdstager Mødet mellem en arbejdsgiver og arbejdstager, som dette er beskrevet i dette notats indledning faciliteres metodemæssigt primært i Erhvervs- og Byggestyrelsens resort, hvor arbejdstagers kompetenceudvikling i et livslangt læringsforløb gennem skiftende jobs, kobles til virksomheders praksisnære innovation. Dette sker over hele landet med et særligt fokus på marginalisering og arbejdspladser i yderområder. Redskaberne til dette er i vid udstrækning EU-strukturfonde (regionalfonden, socialfonden og herunder den konkurrenceudsatte pulje) Fokus er således også her i vid udstrækning at stimulere innovation i virksomheder m.h.b. på at få ansat medarbejdere til at drifte denne innovation, der forhåbentlig overgår til egentlig drift med ordinær ansættelse. Vi ser således, at det naturlige motivations og behovsbestemte møde mellem arbejdsgiver og arbejdstager stimulere på virksomhedssiden af Forsknings- og innovationsstyrelsen. På arbejdstagers side af Undervisningsministeriet og mødet mellem dem metodemæssigt understøttes af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Side 7

8 Erhvervsstyrelsen Forsknings og Innovationsstyrelsen Undervisningsministeriet Om beskæftigelsesindsatsen Beskæftigelsesindsatsen har sit primære fokus på selvforsørgelse. Til dette formål er der opstillet en række mulige og pligtige indsatser, der måles på som et udtryk for kvalitet i beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesindsatsens primære fokus er således, at optimere kvaliteten af egne indsatser m.h.b. på selvforsørgelse. Dette skal ikke forstås således, at indsatsen ikke medtænker behovene hos arbejdsgiverne. Arbejdsmarkedsbalancen, flaskehalslisten og løbende analyser følger erhvervsstrukturen; men beskæftigelsesindsatsen intervenerer ikke i erhvervsstrukturen. Man tilsigter at arbejdskraften er til rådighed for virksomhederne. At der med andre ord generelt er nok arbejdsmarkedsparate ledige. Uanset de meget store lokale forskelle, der findes i de enkelte landsdele. Beskæftigelsesindsatsen er heller ikke ligeglad med, hvordan selvforsørgelsen opnås. Man ønsker, at der er flest mulige arbejdsmarkedsparate (og helst ansatte) ledige til rådighed for virksomhederne. Med den aktuelle demografi ønsker man ikke, at f.eks. seniorer bliver selvforsørgende ved at forlade arbejdsmarkedet, selvom aktiveringsindsatsen medfører at dette i nogen grad er tilfældet. Omvendt ønsker man ikke at intervenere i den lediges kompetenceudvikling. I de seneste år er den enkeltes kompetenceudvikling i et livslangt lærings perspektiv, i stigende grad blevet den enkeltes egen sag med evt. udnyttelse af mulighederne i undervisningsministeriets ressort. Der ses således en vigende udnyttelse af uddannelse som følge af en jobplan, med en lignende stigning i udnyttelsen af retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse for dagpengeberettigede ledige. Side 8

9 Beskæftigelsesindsats Erhvervslivets strukturelle behov på uddannelses niveau Korteste vej til arbejde med brug af eksisterende kompetencer På beskæftigelsesområdet er der defineret særlige målgrupper, hvor der er behov for at indsatsen åbner op mod andre fagområdet og deltager i en koordinering. Dette gælder f.eks. ungeindsatsen og sygedagpengeområdet, hvor jobcentret lovgivningsmæssigt er defineret som tovholder for sygeforløbet. Det gælder også i vid udstrækning for de grupper, der ikke er arbejdsmarkedsparate og for hvem der skal laves en særlig koordinerende indsats. Når disse tilsyneladende almindeligheder er vigtige i denne sammenhæng, så er det for at definere indenfor hvilket felt og med hvilke logik, der skal defineres og måles progression. Om progression For en match 1 vil et godt c.v., en god ansøgning og aktiv jobsøgning i Beskæftigelsesindsatsens optik repræsentere endemålet i en progression. I disse tilfælde gælder ovenstående figur. På sygedagpengeområdet vil progressionen derimod starte fra 1. sygedag. Gå hen over behandling i sundhedsvæsnet og nå sit endemål ved genoptagelse af arbejdet i virksomheden. Når der er tale om match 2, så kræver visitationen i de fleste jobcentre en dokumentation af de problemer der gør at vedkommende ikke er en match 1. I disse tilfælde vil progressionen tage udgangspunkt i en kompensering af de forhold der gør, at vedkommende ikke kan matches 1. Ligesom beskæftigelsessystemet har mulighed for at støtte om op borgeren i den enkle virksomhed og dermed indtage en position, der er sammenlignelig med erhvervs og byggestyrelsen Beskæftigelsessystemet Jobkonsulent Side 9

10 Man skal være opmærksom på at en sådan logik i vid udstrækning vil tage sit udgangspunkt i en forestilling om arbejdsmarkedsparathed som et normalitets begreb a la Der er vist ikke noget i vejen for, at du kan arbejde. Dette begreb er kompetenceløst og baserer sig på en oplevelse af at personen fremtræder og agerer socialt og intellektuelt almindeligt. Hvis man i en beskæftigelsesmæssig logik baserer en progressionsmåling på denne tilgang, så måler man progression mod at personen agerer socialt og intellektuelt normalt og ikke progression mod et job. Det er således bemærkelsesværdigt at beskæftigelsessystemets rolle for match1, der i vid udstrækning kan relateres direkte til konkrete virksomheders behov, stopper ved det udefinerlige begreb arbejdsmarkedsparat. Indsatsen er af faglig art og kunne dermed relateres til virksomheders behov. Overfor dette står indsatsen for personer med særlige behov. I disse tilfælde kan indsatsen indeholder såvel udvikling af den lediges kompetencer og udvikling af job i virksomhederne; men her er indsatsen, og den relaterede progressionsmåling af social karakter og kan dermed dårligt relateres til virksomhedens behov; men primært til den sociale funktion i virksomheden. En række forhold og undersøgelser understøtter det problematiske i en sådan tilgang. IT bølgen, og ikke mindst dens nuværende milliardærer, blev drevet af personer der i mange tilfælde ikke agerede socialt normalt. Mange Rock musikeres formue er skabt hånd i hånd med et kolossalt misbrug. På Lolland er ledigheden hos tidligere ansatte på skibsværfter og Scandlines i nogen grad begrundet i at de er for almindelige. En rapporter (hvilken??) viste at de var lettere at få personer i match 4 i ordinært job end at få dem matchet om til match 3. En afgangsstuderende på beskæftigelses diplomen dokumenterede at mange indvandrere i match 4 arbejdede fuld tid på det sorte arbejdsmarked. Etc. Der er således mange argumenter for at progression ikke skal måles i forhold til begrebet Arbejdsmarkedsparathed men i forhold til én eller flere konkrete jobfunktioner. Hvis man arbejder med personer, der er meget langt fra arbejdsmarkedet, så er man ofte i den situation, at de ikke har noget billede på hvilke jobfunktioner de kan tænke sig. Skal man i et sådant tilfælde basere motivationsarbejdet og den relaterede progressionsmåling på en socialt normaliseringsproces og understøtte at vedkommende møder hver dag, er vasket etc. Side 10

11 eller skal man understøtte en proces hvor vedkommende formulerer sine egne spæde eller store drømme og måle progression på dette? Jeg er ikke bekendt med undersøgelser, der entydigt afdækker dette forhold på denne målgruppe; men undersøgelser fra andre målgrupper f.eks. Nyttiggørelse af seniorerfaringer, Socialfonden 2007 viser en signifikant større succesrate ved at tage udgangspunkt i drømmene. En række øvrige Socialfondsprojekter, og forsøg i bl.a. Herlev kommune understøtter, at det er lettere at socialisere personer, der kæmper for deres drøm, end at skabe en drøm gennem et krav om socialisering. Bill Gates har endnu ikke lært at rede sit hår og gå med slips; men han har da fået jakke på. Lars Trier er ved at lære at holde pressekonference, og selv min søn og hans kammerater opfører sig høfligt til karate og smider frivilligt de lasede cowboybukser, når de skal på første besøg hos kærestens forældre. Det afgørende er, at hvis det er korrekt, at motivationsarbejdet fra første færd skal relateres til jobfunktioner i en virksomhed og modsætning til en progression mod et normalitetsbegreb som Arbejdsmarkedsparathed, så vil steppende i en sådan arbejdsfunktionsrelateret progression være meget lig de step man arbejder med innovation, produktudvikling og markedsføring. Forstået på den måde, at der foregår en afdækning af hvilke styrkepositioner, der kan danne udgangspunkt for innovative tiltag. Gennem en kreativ proces kan styrkepositionerne udfoldes i forskellige mulige scenarier. Disse scenarier kan kvalificeres gennem konkrete undersøgelser af, hvorvidt der eksisterer et reelt marked, og om personen vil have lyst og være i stand til at levere ydelsen i det afdækkede marked. På denne baggrund kan et reelt udviklingsarbejde finde sted med afprøvninger, før en egentlig planlægning og gennemførsel af planer for salg og markedsføring kan finde sted. Der findes en lang række projektstyringsværktøjer, der er istand til at fastsætte og monitorere progression i sådanne processer gennem milestones kritiske ruter m.m. Det vigtige i en sådan progression er, at den er drevet af behov i markedet, og at den ligger i forlængelse af ydelser som man har lyst til, og kan, levere. Målet er ikke at ydelsen er klar til markedet, står på en hylde eller i et katalog; men at det anvendes til at udfylde en brugers behov. Med empowerment termer er energien i forløbet er baseret på den lediges interesse og foldet ud i et adækvat format. Det er dette der er drivkraften i en sådan model og socialiseringen ét af resultaterne. Et eventuelt opkvalificeringsbehov vil kunne begribes af den teori, der omhandler beskæftigelsesrelateret uddannelse. Og en uddannelsesplan vil kunne tage udgangspunkt virksomhedsspecifikke behov for kompetencer og behovet for transfer, der samtidig giver en indikation af i hvilket omfang, og hvornår i processen at opkvalificeringen skal gives på kurser Side 11

12 og/eller i den enkelte virksomhed relateret til den konkrete jobfunktion. Den nummeriske repræsentation af en sådan progressionsmåling vil repræsentere en stigende kompetence mod en eller flere konkrete jobfunktioner, og dermed styrke kvaliteten af kommunikationen med potentielle arbejdsgivere og give baggrund / selvtillid for allokering af den nødvendige energi i etablering af kontakter. Det er således vores opfattelse at ovenstående tilgang er kvalificeret gennem ganske mange projekter, interviews og undersøgelser, der er forankret i vidt forskellige faglige traditioner. Der er langt fra tale om evidens; men om indikationer, der bør medtænkes i en måling af lediges progression mod arbejdsmarkedet. Vi har lavet et design til en sådan progression i et vejledningsforløb med udgangspunkt i innovation, produktudvikling og markedsføring. Om vedligeholdelse af progressionsmålingsværktøjer Verden er i stadig forandring, og vore værktøjer til at måle på den må til stadighed vedligeholdes. Men det er mere komplekst end som så. I samme øjeblik vi har uddraget den generelle lære af en undersøgelse eller et projekt, så står vi med en forenkling, der ikke nødvendigvis har gyldighed i andre sammenhænge. Når vi i en beskæftigelsesmæssig sammenhæng skal finde ud af hvilke indsatser der virker, og dokumentere dette gennem målinger, så må vi også have en metode til at opsamle målinger og verificerer dem i andre sammenhænge. Det følgende afsnit vil omhandle vores tilgang til en sådan metode. Side 12

13 Om praksisforskning Forklaringsrammer Alt andet lige anses viden for at være en generalisering af forhold i praksis. Viden repræsenterer metadata, som igen kan generaliseres gennem en øget abstraktion. Megen forskning kan således foregå på et så højt abstraktionsniveau, at det gør viden svært omsættelige i praksis. I nogle forskningsmiljøer er en sådan omsættelighed, da heller ikke det direkte formål. F.eks. visse grene af fysik, litteratur m.v. Med et øget fokus på, at professionsuddannet personale agerer på et vidensbaseret grundlag er der skabt et behov for en større vægt på dataindsamling og generalisering tæt på praksis. En vigtig diskussion i går på, hvorvidt forskeren alene skal opsamle og generalisere data, eller hvorvidt forskeren efterfølgende skal intervenere i praksis for at verificere resultaternes gyldighed. Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø hælder til den rent observerende og generaliserende tilgang mens andre miljøer som f.eks. IT og Pharma i vid udstrækning kvalificerer resultater gennem afprøvning, nye data opsamlinger og generaliseringer i et hermeneutisk forløb. Problemet er dette, at en given generalisering kan afprøves i et principielt uendeligt antal scenarier i praksis, og når afprøvningsscenariet designes, så er der tale om en kreativ proces, der ikke i sig selv er videnskabelig, og har rod i forskerens fantasi med henblik på at berige generaliseringsniveauet og ikke nødvendigvis for at ændre den praksis, der indgår i interventionen. I et sådant hermeneutisk med opsamling, generalisering og intervention, defineres data opsamlingen og generalisering som forskning og den kreative intervention som udvikling. Generel teori Generaliserede praksiserfaringer Indsamling af data Kreativ intervention Praksis Side 13

14 Der er en stigende trend til at interessere sig for den viden der generes i et sådant tæt samspil med praksis. Mange har således ikke en forskningsafdeling men en forsknings og udviklings afdeling. EU s rammeprogrammer for forskning er defineret som forsknings og udviklingsprogrammer ex. FP7 til trods for, at der er tale om prækompetitativ forskning, og vi indfører ikke længere teknik på vore skriveborde; men videnskaben om teknik (teknologi). Praksisforskning er således ikke en ny type af forskning, der tilhører praksisforskningscentre i tilknytning til f.eks. professionshøjskoler; men et metodisk valg som en del af universiteternes institutter og virksomheder har anvendt gennem flere år. Det kreative design I Beskæftigelse.dk har vi præference for at anvende metoden, virkningsevaluering når vi opsamler og intervenerer i de evalueringsopgaver vi udfører i forbindelse med forløb og projekter. Vi har fokus på, at det kreative design af en intervention udspringer fra etablerede generaliseringer og risikerer at lukke sig om dette og determinere et positivistisk setup. Dels ønsker vi, at afprøve, hvorvidt de udviklede generaliseringer har gyldighed i en anden kontekst; men vi ønsker også, at åbne op for at identificere og forstå andre påvirkninger, der har betydning for de generaliseringer der foretages, således at generaliseringerne giver en stadigt mere korrekt forklaring af det vi ser på. I beskæftigelsesindsatsen findes en række eksempler på undersøgelserne, så at sige lukker sig om sine egne målinger, hvormed der opnås større og større evidens på det generaliserende niveau; men at dette samtidigt bliver dårligere og dårligere til at forklare, og dermed designe indsatser, for den praksis de måler på. Et af problemerne i en sådan pseudo evidens er man determinerer den praksis som man måler på, og dermed udelukker andre forløb, der kunne give et bedre resultat. Dette er ikke så stor en risiko i f.eks. pharma, hvor vira jo ikke sådan retter ind til højre i forhold til sundhedsministerens tiltag, hvorimod ledige og ansatte på beskæftigelsesområdet må underlægge sig de indsatser, der specificeres og som, der derefter måles på. Side 14

15 Generel teori Udvikling af evidens p.b.a. generaliserede praksiserfaringer Indsamling af data Kreativ intervention Indsamling af data Kreativ intervention Praksis Det er derfor vores opfattelse at et praksisforskningsdesign må åbne op for identificering og forståelse af andre faktorer, der har betydning for de data man måler på. Der er en stor opgave i at definere, hvordan man kan åbne op for forhold der vedrører eks. personlige problemer, økonomi, familie, sygdom, inspiration, boligforhold etc. Generel teori Udvikling af evidens p.b.a. generaliserede praksiserfaringer Indsamling af data Kreativ intervention Indsamling af data Kreativ intervention Økonomi Helbred Familie Jobfokus Praksis Diverse faktorer Side 15

16 Ændring af praksis I vores optik er et væsentligt element i praksisforskning, at den ikke alene udvikler forståelsen på det generelle niveau; men at den i særdeleshed medvirker til at udvikle den praksis den inddrager og omhandler. Vi taler således om at praksis besidder hegemonien over generaliseringerne i den hermeneutiske vekselvirkning mellem generalisering og intervention. Generel teori Udvikling af evidens p.b.a. generaliserede praksiserfaringer Indsamling af data Kreativ intervention Indsamling af data Kreativ intervention Økonomi Helbred Familie Jobfokus Praksis Diverse faktorer Udvikling af praksis Det er oplagt at udvikling af praksis ikke behøver at betyde det samme for ledere i beskæftigelsessystemet, for frontmedarbejder og for den enkelte ledige. Ledelsen i jobcentre og A-kasser skal tilrettelægge en indsats der har den størst mulige effekt for alle ledige; mens den enkelte ledige er interesseret i at få det bedst mulige arbejde. Nogle gange møder vi derfor den klassiske modsætning mellem statistisk baseret evidens der måler på specifikke elementer i beskæftigelsesindsatsen på den ene side, og kvalitativ udfoldning af forholdet mellem de faktorer, der har betydning for om den enkelte får arbejde. Statistiske forskere fortæller således, at man som minimum skal undersøge sager, for at kunne sige om der er evidens for om en given indsats virker. Når der er skabt evidens for at den virker, så er det jo oplagt at ledelsen i jobcentre og a-kasser tilrettelægger deres indsats på baggrund af denne viden og dermed udvikler praksis på et overordnet niveau. Men de statistiske forskere fortæller også, at denne statistiske viden ikke kan anvendes i vejledningen overfor Side 16

17 konkrete ledige, da der netop er tale om en meget generel viden, der ikke medtænker den enkelte persons muligheder og problemstillinger. I denne sammenhæng kan en kvalitativ tilgang, der medtænker flere aspekter / faktorer i den enkeltes situation i højere grad være med at sikre, at denne person, og andre personer i samme situation, kan få arbejder, og dermed ændre praksis for arbejdet med den ledige. Dels for frontmedarbejderen og dennes faglige metodik og dels for den ledige der får ændret sin praksis i form af arbejde og selvforsørgelse. Det er vigtigt at forstå, at den ene tilgang ikke er bedre end den anden. Efter vores opfattelse er der i højere grad tale om at udvikle modeller, der kan sikre at de to tilgange kan berige hinanden, i stedet for den determinisme der undertiden kan spores i beskæftigelsesdebatten. I Beskæftigelse.dk ønsker vi således, at beskæftigelsesindsatsen udvikler indsatser, der gør en forskel for de mennesker vi arbejder med. Ikke alene mod arbejdsmarkedsparathed og selvforsørgelse; men mod realisering af konkrete arbejdsfunktionsmuligheder. Vi ønsker, at kunne måle denne progression med en model, der i sit design er dynamisk, således at modellen er istand til at udvikle sig selv, medtænke betydende påvirkninger og give et stadigt mere korrekt svar på progression for nye målgrupper i et fremtidigt arbejdsmarked. Vi er blevet præsenteret for sådanne modeller i forbindelse med artificial intelligence og neurale netværk, og undersøger pt. om noget sådant kan implementeres i et design for progressionsmåling på beskæftigelsesområdet. Side 17

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere

Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere April 2015 Hvad ved vi om højtuddannede i SMV erne? Tre ud af fire private virksomheder i Danmark har færre end 10 ansatte. Af disse har 1 ud

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Jobcentret Ungeteamet Februar 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse, der ansøger

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014 Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Fra mødet om indsatsen for de jobparate blev de følgende pointer nævnt som

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV Oplæg til lokal dialog Formål med oplægget Oplægget udspringer af den gennemførte proces om det gode CV, der har involveret et stort antal a-kasser og jobcentre

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 1 Resumé På baggrund af reformer på beskæftigelsesområdet og behovet for en mere virksomhedsrettet indsats i Jobcenter Roskilde, har forvaltningen, i samarbejde

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Assens Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen et stærkt partnerskab. Et stærkt partnerskab skaber fordel for alle parter Jobcenter

Læs mere

HERNING KOMMUNES ERFARINGER OG IDEER TIL REKRUTTERING I EN SITUATION MED FULD BESKÆFTIGELSE. - Notat udarbejdet til Beskæftigelsesregion Midtjylland

HERNING KOMMUNES ERFARINGER OG IDEER TIL REKRUTTERING I EN SITUATION MED FULD BESKÆFTIGELSE. - Notat udarbejdet til Beskæftigelsesregion Midtjylland Herning, oktober 2014 HERNING KOMMUNES ERFARINGER OG IDEER TIL REKRUTTERING I EN SITUATION MED FULD BESKÆFTIGELSE - Notat udarbejdet til Beskæftigelsesregion Midtjylland Herværende notat er udarbejdet

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Fremtidens beskæftigelsesindsats set i lyset af projekt Nye Veje - Nye Job Roskilde Kongres

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Ansøgning om støtte. til projekt:

Ansøgning om støtte. til projekt: Ansøgning om støtte til projekt: FREMTIDENS MEDARBEJDER Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/lauge Clemmensen Drewsensvej 58-60 8600 Silkeborg E-post: lc@silkeborg.dk Tlf. 8970

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer 1 Indsatsgrupper med risiko for eller med langtidsledighed Indsatsgruppe Mål og delmål for indsatsgruppen Indsatser og tilbud Forventede effekter 1) Ved ikke

Læs mere

Notat. Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving?

Notat. Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving? Notat Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving? Lav ledighed og stigende beskæftigelse er en ønskeposition for dansk økonomi, men det kan blive en kort fornøjelse, for økonomiske opsving har det

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Indsatsen for ledige LVU ere i Jobcenter Aarhus Beskæftigelsesudvalget. Beskæftigelsesforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Indsatsen for ledige LVU ere i Jobcenter Aarhus Beskæftigelsesudvalget. Beskæftigelsesforvaltningen Notat Pkt. 3 Emne Til Indsatsen for ledige LVU ere i Beskæftigelsesudvalget Den 10. november 2011 Aarhus Kommune Baggrund Som udgangspunkt skal ledige med en længerevarende videregående uddannelse henvises

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Jobcenter København Indledning I Københavns Kommune er der 12.000 kontanthjælpsmodtagere i match 2. Kommunen bruger ca. 250 millioner kroner om året til en aktiv beskæftigelsesindsats for denne gruppe.

Læs mere

Jobindsats introduktion AMU. Arrangement og dato

Jobindsats introduktion AMU. Arrangement og dato Jobindsats introduktion AMU Introduktion til Jobindsats Arbejder med: Dagpengemodtagere Borgere på uddannelsesydelse Borgere på arbejdsmarkedsydelse Vi arbejder efter: Tidlig, individuel og virksomhedsrettet

Læs mere

Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton

Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Place de Bleu designer, producerer og sælger bl.a. boliginteriør Opkvalificerer og beskæftiger

Læs mere

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Anders Hedetoft (hedetoft@crt.dk) og Tage Petersen (tp@crt.dk), Center for Regional og Turismeforskning Hvad vil jeg tale om Erfaringer fra

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Carsten Koch Ekspertgruppens anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats. Oplæg ved Centerchef Flemming Søborg

Carsten Koch Ekspertgruppens anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats. Oplæg ved Centerchef Flemming Søborg Carsten Koch Ekspertgruppens anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats Oplæg ved Centerchef Flemming Søborg Udgangspunkt i tre spørgsmål: Hvordan sikres en beskæftigelsesindsats, der hjælper de ledige

Læs mere

De fleste af vore medlemmer har en uddannelse som gør, at de vil blive udliciteret til anden aktør, hvis de bliver ledige.

De fleste af vore medlemmer har en uddannelse som gør, at de vil blive udliciteret til anden aktør, hvis de bliver ledige. Anden Aktør Anden Aktør (AA) De fleste af vore medlemmer har en uddannelse som gør, at de vil blive udliciteret til anden aktør, hvis de bliver ledige. I denne pjece fortæller vi om nogle af de vigtigste

Læs mere

Efter hhv. 3/6 måneder i henhold til loven aktivering i virksomhedspraktik/løntilskud/jobrotation

Efter hhv. 3/6 måneder i henhold til loven aktivering i virksomhedspraktik/løntilskud/jobrotation Administration og udvikling Sagsnr. 264290 Brevid. 2066110 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Konkrete tiltag i forbindelse med justering af Beskæftigelsesstrategi 24. februar 2015 Forsikrede

Læs mere

Screeningsmodel med screeningsværktøj til segmentering af virksomheder i Jobcenter Struer

Screeningsmodel med screeningsværktøj til segmentering af virksomheder i Jobcenter Struer 14. oktober 2014 Screeningsmodel med screeningsværktøj til segmentering af virksomheder i Jobcenter Struer 1. Indledning Jobcenter Struer ønsker at styrke den gode relation til de lokale virksomheder for

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Jobprofil for jobkonsulent I nyt jobcenter og sundhedshus

Jobprofil for jobkonsulent I nyt jobcenter og sundhedshus 1 Jobprofil for jobkonsulent I nyt jobcenter og sundhedshus Langeland Kommune hjemtager 1. januar 2013 alle opgaver på beskæftigelsesområdet, og etablerer nyt jobcenter i kombination med et helt nyt sundhedshus

Læs mere

Vivaldi. Bent Mortensen og Henrik West 2014

Vivaldi. Bent Mortensen og Henrik West 2014 Vivaldi Bent Mortensen og Henrik West 2014 Om Vivaldi Vivaldi er en fællesbetegnelse for 2 projekter, der er gennemført i Københavns og Furesø kommune med støtte fra de lokale beskæftigelsesråd i disse

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Beskæftigelsesregionerne. Jobrotation Muligheder, regler og økonomi på 45 minutter

Beskæftigelsesregionerne. Jobrotation Muligheder, regler og økonomi på 45 minutter Beskæftigelsesregionerne Jobrotation Muligheder, regler og økonomi på 45 minutter Program Hvad er jobrotation? Regler og økonomi Muligheder og erfaringer med jobrotation Hvordan kan I bruge jobrotation?

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE HVEM TALER VI OM? 350 000 300 000 250 000 200 000 150 000 100 000 50 000-1984 1985 1986 1987 1988 1989

Læs mere

Nye veje i beskæftigelsespolitikken Udspil fra 6-byerne

Nye veje i beskæftigelsespolitikken Udspil fra 6-byerne Nye veje i beskæftigelsespolitikken Udspil fra 6-byerne 1 1. Hvordan sikres en beskæftigelsesindsats, der hjælper de ledige hurtigst muligt i varig beskæftigelse? Overordnet set er der behov for at skabe

Læs mere

Beskæftigelsesreform 2015-17

Beskæftigelsesreform 2015-17 Beskæftigelsesreform 2015-17 07-10-2014 1 Tidsplan Aftalen blev indgået den 18. maj 2014 Lovforslagene fremsættes medio november Besluttes medio december Træder i kraft på forskellige tidspunkter 1. januar

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010

Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010 Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010 Med baggrund i den ny lovgivning om Vurdering af uddannelsesparathed samt Pligt

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Seminar om IKV i AMU Tirsdag den 23. september 2014 i Odense Per Kongshøj Madsen Økonom Professor

Læs mere

Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER

Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER Forord En ny reform på beskæftigelsesområdet er lige på trapperne. Denne gang drejer det sig om reformen

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate Ungeenheden Marts 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse, der ansøger om

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Mariagerfjord Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet

Mariagerfjord Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet KORA Temadag d. 8. maj 2014 Mariagerfjord Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet Pipfugle-kurser eller aktivering der virker? Et bredt samarbejde gør forskellen! Partnerskabsaftale - aftale indgået

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp JOBCENTER Sekretariatet Dato: 06-05-2015 Kontaktperson: Ulla Kamp E-mail: uak@vejen.dk NOTAT Input til beskæftigelsesplanen 2016-19 Cases: Nyledig Stabil tilknytning til arbejdsmarked Egne ønsker God habil

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes

Læs mere

Fælles fynsk beskæftigelsesplan

Fælles fynsk beskæftigelsesplan 2015 Fælles fynsk beskæftigelsesplan Udkast til fælles fynsk del af Beskæftigelsesplan 2015 Baggrund Til de fynske beskæftigelsesplaner i 2014 var der for første gang aftalt et tillæg i form af en fælles

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Løsninger til forandringer

Løsninger til forandringer Løsninger til forandringer Siden 1995 har Cabi rådgivet og løst opgaver for eller i samarbejde med jobcentre om deres kerneopgaver. Kontakt os, hvis I ønsker: klare mål og konkrete handlingsplaner for

Læs mere

Individuelle tilbud til ledige

Individuelle tilbud til ledige Individuelle tilbud til ledige Disse tilbud er arbejdsmarkeds- og uddannelsesorienterede og henvender sig til både kontanthjælps-, uddannelseshjælpsmodtagere og A-kasse medlemmer. Tutor- eller mentorordning

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Jobnet www.jobcenter.herning.dk

Jobnet www.jobcenter.herning.dk Jobnet www.jobnet.dk Jobcenter Herning Jobcenter.herning.dk Jobkompasset Ledig hvad nu! Hvis du er i tvivl om jobområder eller måske uddannelsesretning prøv www.ug.dk/jobkompasset Vikarbureauer Er du faglært

Læs mere

Screeningsværktøj til identificering af ledige med øget risiko for langtidsledighed. - Guide til screening af jobklare

Screeningsværktøj til identificering af ledige med øget risiko for langtidsledighed. - Guide til screening af jobklare Screeningsværktøj til identificering af ledige med øget risiko for langtidsledighed - Guide til screening af jobklare August 2014 1. Indledning Denne guide skal understøtte sagsbehandlere i Jobcenter Struer

Læs mere

Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen

Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen 1. Indledning og sammenfatning Reform af beskæftigelsesindsatsen Virksomhederne spiller en vigtig rolle Baggrund Regeringen har nedsat et ekspertudvalg med

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Oversigt over aktiviteter og initiativer knyttet til strategien for beskæftigelsesindsatsen

Oversigt over aktiviteter og initiativer knyttet til strategien for beskæftigelsesindsatsen Oversigt over aktiviteter initiativer knyttet til strategien for beskæftigelsesindsatsen Nedenfor oplistes de udviklingsaktiviteter initiativer, som igangsættes som led i den udarbejdede strategi for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde!

Styrk det tværfaglige samarbejde! Styrk det tværfaglige samarbejde! Skab resultater med de rette værktøjer Koordinerede og individuelle løsninger til borgere uden for arbejdsmarkedet. Det er, hvad kommunerne skal levere som følge af reformen

Læs mere

Motivation og samtale med nydanskere

Motivation og samtale med nydanskere Motivation og samtale med nydanskere Samuelsens Integrationspolitiske Netværk 11.03.2010 Jakob Katz - Integrer Integrer - en platform, to formål Ideologi - Positiv integration Ikke-vold, fremfor vold.

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt at kigge nærmere på vores 6 ugers uddannelsesforløb.

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere