Tema: Rio + 20 på vej mod en grøn økonomi? Et skridt nærmere vagthunden Meget tyder på, at Danmark nu endelig får et nævn for samfundsansvar

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tema: Rio + 20 på vej mod en grøn økonomi? Et skridt nærmere vagthunden Meget tyder på, at Danmark nu endelig får et nævn for samfundsansvar"

Transkript

1 SKOV & FOLK M E D L E M S B L A D F O R V E R D E N S S K O V E 2 8. Å R G A N G 3 / Tema: Rio + 20 på vej mod en grøn økonomi? Rio + 20: Rio tyve år efter De ambitiøse mål for det globale miljø og klima fra 1992 har man ikke kunnet indfri. Nu prøver man én gang til. Naturressourcer i en grøn økonomi Naturressourcer i ulande fastholder ofte landene i fattigdom. Det kan og bør ændres i en grøn økonomi. Et skridt nærmere vagthunden Meget tyder på, at Danmark nu endelig får et nævn for samfundsansvar med en ombudsmand som formand. Greenwash på politisk niveau De store FN-processer er historisk set en ramme for politisk grønvask i stor stil. Naturperle i Danmark Verdens Skoves medlemmer beskriver et naturskønt område i Danmark. Denne gang Suserup Skov på Midtsjælland.

2 Nye vinde FORSIDEFOTO Grafik: WorldPerfect REDAKTIONSUDVALG I DETTE NUMMER Erik Højerslev (ansv. redaktør), Kristian Jørgensen og Tim Whyte Valget i september gav Danmark en ny levestandard for alle som den nuværende Her vil vi i vores forening gerne foreslå LAYOUT Jens Raadal TRYK Cool Gray FLYTTER DU? Så HUSK at give Verdens Skove din nye adresse. Ring på tlf eller send et flyttekort. HOVEDKONTOR Odensegade 4B, Postboks 5102, 8100 Aarhus C Tlf Fax Kontortid: Mandag til fredag kl LOKALKONTORER Verdens Skove København Økologihuset Blegdamsvej 4B, 2200 København N Tlf.: Verdens Skove Møn Skolegade 6, 4780 Stege Tlf PBS-STØTTEMEDLEMSKAB 50 kr. 100 kr. 150 kr. om måneden Beløbet er frit mindstebeløb dog 25 kr. BASIS-MEDLEMSKAB Alm. medlemskab kr. 300,- Studenter og pensionister kr. 300,- Institutioner kr. 370,- Abonnement kr. 195,- Indbetales på giro OPLAG Tilsendes alle medlemmer og abonnenter. ISSN Skov&Folk er støttet af Undervisningsministeriets tips/ lottomidler og Biblioteksstyrelsen. Der er gået 20 år, siden man på FN-topmødet i Rio formulerede ambitiøse mål for klima og miljø. Målene er langt fra blevet indfriet, og i stedet for at tage ansvar er der en stigende tendens til, at både virksomheder og politikere miljøprofilerer sig uden reelt at handle, også kendt som greenwash. Imidlertid medfører den globale udvikling, at der kan være udsigt til en grøn økonomi baseret på fornybare ressourcer. Læs mere om grøn profilering: brug og misbrug side FOTO: JULIE HELQUIST Indhold Rio + 20: Rio tyve år efter... 4 Naturressourcer i en grøn økonomi... 6 Naturperle i Danmark: Suserup Skov... 8 Et skridt nærmere vagthunden Greenwash på politisk niveau Værdien af økosystemer Hvem redder regnskoven Nature Tours regering, og med den blev en del af Verdens Skoves mærkesager støvet af og indsat i et grønt og på flere måder ambitiøst regeringsgrundlag. Mest markant er målsætningen om en 40 procents reduktion i udledning af drivhusgasser, hvilket i så fald vil gøre Danmark førende i verden på dét område. En målsætning, der dog udfordres på mange fronter bl.a. af den økonomiske situation, hvor fokus er på at skabe vækst, og hertil danskernes ikke ubetingede vilje til grøn omstilling. Vækst eller ligevægt Netop vækstskabelse er et kompliceret område, hvis vi samtidig skal sigte mod en mere bæredygtig udvikling. Det er soleklart, at der er en række lavthængende frugter i omstillingen. Man skal dog holde sig for øje, at det er danskernes hverdagsforbrug, der traditionelt har drevet væksten, hvilket indtil nu har været alt andet end lig en grøn udvikling. WWF har opgjort det på den måde, at der skal bruges hele fire jordkloder, hvis alle på kloden levede som danskerne. Der er således behov for at tænke vækst på en hel vestlige findes simpelthen ikke. Derfor må økonomerne i sving for at finde nye modeller for udvikling. Med det mener han at vi bør gå fra traditionel vækstøkonomi til ligevægtsøkonomi. Se, dét ville jeg gerne have skrevet ind i et regeringsgrundlag. Indtil det sker, kan vi hver især selv overveje, hvad et lykkeligt liv afkoblet massive forbrugsgoder kunne være. For den dag kommer, om vi vil det eller ej! Prioritering af dansk natur Den danske natur skal ifølge den nye regering have et løft, og i Verdens Skove ser vi frem til processen vedrørende udviklingen af en samlet Naturplan for Danmark. Vi ser også frem til nedsættelsen af den planlagte Landbrugskommission, der i sidste ende gerne skulle nå frem til, at Danmark har brug for en forstærket naturindsats. Også her er den økonomiske situation desværre med til at begrænse ambitionerne, og vi må erkende, at de kommende år vil være præget af kosteffektivitet. en indsats for de eksisterende skove, der for det første rummer størstedelen af vores arter, herunder de fleste truede, og vi kan med få midler give skovene et tiltrængt løft ved at lade dem ligge urørt. Ny udviklingspolitik få penge Regeringen var ikke mange dage gammel, da dens tidligere udmeldinger om en markant stigning i udviklingsbistanden måtte trækkes tilbage. Ordvalget blev ændret således, at udviklingsbistanden i fremtiden stiger, såfremt der er økonomisk råderum til det. Målet er 1 procent af BNI, men om vi når det i denne valgperiode er usikkert. Det var en bitter pille at sluge. Vi har med Christian Friis Bach fået en udviklingsminister med stor faglighed og erfaring inden for udvikling. Det ligger i kortene, at vi igen kan få en diversificering af udviklingsbistanden baseret på rettigheder, og for Verdens Skoves arbejde er det væsentligt at notere sig, at Latinamerika fortsat er et fokusområde. En region, Søren Pind ellers havde slået hånden af. ny måde. Tilbage i juni læste jeg i Information en Med venlig hilsen artikel med Mogens Lykketoft under Statsministeren, af Carsten Graabæk overskriften Den kendte vækst er ikke mulig på lang sigt, hvorefter den tidli- Kristian Jørgensen gere udenrigs-, finans- og skatte minister Formand for Verdens Skove konstaterede: ressourcerne til en Husk at sætte kryds i kalenderen til næste generalforsamling: april 2012! Dagsorden og nærmere info kan findes på verdensskove.org primo april 2 SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2011 SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER

3 Rio+20: Rio tyve år efter Illustration: Peter Schmith Næste år er det 20 år siden, man ved FN-topmødet i Rio de Jainero i 1992 satte ambitiøse mål for det globale miljø og klima. Det er dog langt fra lykkedes at indfri målsætningerne. Der er flere eksempler på forringelser end på fremskridt, og især skovene har det skidt. I juni 2012 prøver man så én gang til. Af Daniel W. Carstensen I 1992 deltog 172 regeringer fra hele verden i et FN-topmøde i Rio de Janeiro, det såkaldte UNCED, som efterfølgende blev bedst kendt som Earth Summit. Formålet med topmødet var at blive enige om, hvordan udvikling fremover skulle ske i en mere miljøvenlig og bæredygtig retning. Mødet resulterede i flere konkrete tiltag, heriblandt oprettelsen af UNFCCC, CBD samt Agenda 21 og hertil Rio-deklarationen, som henholdsvis er en handlingsplan og et sæt vejledende principper til en global bæredygtig udvikling. Topmødet affødte også en stribe efterfølgende møder og tiltag, og i september 2000 blev 189 lande enige om otte tidsbestemte mål for bl.a. at bekæmpe fattigdom og hungersnød, skaffe bedre adgang til uddannelse for alle, samt for at miljøet skulle være sundere og bedre beskyttet fremover. Disse mål blev kaldt Millennium Developement Goals (MDG) og bestod ud over de otte mål af 21 delmål, der alle skulle være konkrete og skulle kunne måles. Miljø var generelt et tema i mange af målene, men det syvende mål forholdt sig eksplicit til, at der skulle sikres et bæredygtigt miljø. Herunder var der bl.a. som delmål, at tabet af naturressourcer skulle stoppes, og at tilbagegangen i biodiversitet skulle mindskes betydeligt frem til år Desværre blev dette mål som så mange andre dog ikke nået. De dårlige nyheder siden 1992 Klima, biodiversitet og skov Når man kigger tilbage på udviklingen inden for klima, biodiversitet og skov siden 1992, er der desværre flere eksempler på forringelser og manglede fremskridt end på succeshistorier. Bl.a. er der sket en stigning i den globale udledning af CO 2 med 36 pct., et fald i den globale biodiversitet med 12 pct., og skovrydning og skovødelæggelse er ikke bremset og er fortsat en af de vigtigste årsager til klimaforandringer og tab af biodiversitet. Der er dog eksempler på områder, hvor det er gået fremad. F.eks. er det samlede, globale areal af beskyttede områder steget kraftigt, og investeringer i bæredygtige energikilder er vokset eksplosivt. Men generelt er det kun gået den rigtige vej mod målene på ganske få områder, og endnu færre steder er målene rent faktisk nået. Globalt set forsætter forringelserne på langt de fleste miljøområder både til lands, til vands og i luften. Det er altså ikke gået så godt, som man kunne have håbet siden de gode intentioner i Målsætninger for fremtiden I 2012 forsøger man sig så igen med et FN-topmøde i Rio, denne gang benævnt Rio+20. Her skal der gøres status og kigges fremad, og tematisk er mødet delt op i to hoveddele, henholdsvis grøn økonomi for bæredygtig udvikling og bekæmpelse af fattigdom og institutionelle rammer for bæredygtig udvikling. Noget, der allerede nu arbejdes meget på og er store forventninger til, er, at der på Rio+20 bliver formuleret nogle nye mål, såkaldte Sustainable Developement Goals, som enten skal erstatte eller bygge oven på de eksisterende MDG. Det afgørende spørgsmål er, hvordan tiltagene skal finansieres, og det er det måske største problem i at gøre fremskridt. For eksempel blev et dokument vedrørende beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af skov forhandlet på mødet i Men manglende enighed om, hvem der skulle betale for, at f.eks. udviklingslandende skulle lade deres skove stå, var årsag til, at dokumentet endte i et kompromis i form af et ikke bindende sæt anbefalinger til skovbrug. Sådanne eksempler er talrige. Derfor vil spørgsmålet om finansiering være et stort emne på Rio+20, og det bliver i sidste ende enighed på dette punkt, der gør, om mødet bliver en succes. Krav om handling Den nye danske regering har bebudet, at den vil prioritere Rio+20 højt, og at den vil sætte topmødet som et centralt punkt på dagsordenen under det danske EUformandskab i Regeringen vil bl.a. arbejde for, at der skal sættes konkrete globale bæredygtighedsmål. Det er vi i Verdens Skove enige i, og frem til Rio+20 i juni 2012 sidder Verdens Skove med i 92-gruppens Rio+20-arbejdsgruppe. Her arbejder vi for, at skov skal være et vigtigt emne på Rio+20, hvilket bl.a. skal indtænkes i løsningsmodeller inden for bio diversitet, klima og bekæmpelse af fattigdom, samt andre miljøområder såsom tilgængelighed af rent drikkevand for alle. Verdens Skove står for at beskrive arbejdsgruppens position på naturresourcer i tilknytning til skove globalt set, og har bl.a. foreslået et mål om totalt stop for nettoafskovning samt stop for nedgang i biodiversitet i Hertil lyder et af delmålene, at der skal være totalt stop for fældning og ødelæggelse af primær skov i I en verden med et stadig stigende befolkningstal og øget forbrug er det vigtigere end nogensinde, at udviklingen sker i en bæredygtig retning. Der skal ske et skift i sammenhængen mellem udvikling og menneskets belastning af naturressourcer, sådan at udviklingen ikke øger denne belastning, men mindsker den. Ved mødet i Rio de Janeiro i 2012 har verdens ledere muligheden for at lave dette skift og leve op til aftalerne fra Det er nu, der skal handles, det er endnu ikke for sent. Kilder: UNCSD s hjemmeside: Keeping track of our changing environment: from Rio to Rio+20 ( ), UNEP. 36 pct. stigning i global CO 2 -udledning frem til Denne stigning i atmosfærens CO 2 - indhold har bl.a. medført forsuring af havene såvel som en stigning i den globale gennemsnitstemperatur på 0,4 grader, som igen har forårsaget stigende vandstand i verdenshavene samt hastigt smeltende gletchere over hele verden. 30 pct. fald i biodiversitet i troperne, 12 pct. globalt (Living Planet Index) frem til millioner hektar skov forsvundet, hvilket svarer til et område på størrelse med Argentina. Skovrydning og skovødelæggelse står for 17 pct. af den globale CO 2 -udledning, hvilket er den tredje største CO 2 -kilde kun overgået af energisektoren og industrien. Andelen af fossile brændstoffer er steget en smule til at dække ca. 80 pct. af de globale energi behov, kun 0,3 pct. dækkes af sol- og vindenergi. De gode nyheder siden pct. stigning i det totale beskyttede landareal frem til Kraftig stigning i arealet af FSC-certificeret skov. I 2010 var andelen dog stadig under 5 pct. af jordens totale skovareal. 540 pct. stigning i investering i bæredygtig energi i perioden Der er sket en øget afkobling mellem udvikling og energiforbrug vha. bedre teknologi. 4 SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2011 SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER

4 Naturressourcer i en grøn økonomi FOTO: JENS HOLM KANSTRUP I mange udviklingslande kender man til det særlige paradoks, at rigdom i form af naturressourcer kun i sjældne tilfælde fører til økonomisk vækst. Omstillingen til en grøn økonomi baseret på for nybare ressourcer kan potentielt bryde naturressourcernes forbandelse af udviklingsøkonomierne og bidrage til, at økonomien udvikler sig inden for klodens bæreevne. Af Jan Graversen Jordens ressourcer danner grundlaget for verdensøkonomien, derfor er det økonomernes opgave at dække flest mulige behov med begrænsede naturressourcer for derigennem at maksimere samfundets velfærd eller nytte. Hjulene i verdens økonomier krisetid eller ej holdes kørende af et konstant input af nye ikke-fornybare ressourcer hovedsageligt i form af fossile brændsler. I en verden præget af overbefolkning, og hvor øget velstand i de store vækstøkonomier øger efterspørgslen på forbrugsgoder, skal der tænkes alternativt for at sætte en stopper for rovdriften på verdens naturressourcer. Grøn økonomi og u landene Der er meget, der taler for, at der skal lukkes for ressourcekredsløbene, og at velfærd i verden skal skabes på en ny måde. Det betyder ikke, at økonomien vil blive uafhængig af klodens ressourcer, men fornybare ressourcer vil i stedet få en stigende betydning i overgangen til det, man kunne kalde en grøn økonomi. En sådan økonomi vil især påvirke råvareeksporterende udviklingslande, og man kan derfor stille sig spørgsmålet: Vil udviklingslandene blive økonomiske vindere eller tabere på omstillingen til en grøn økonomi? Dette spørgsmål er i sagens natur svært at svare på, men befolkningen i udviklingslande med høje forekomster af ikke-fornybare ressourcer bliver ikke nødvendigvis taber. Flere udviklingslande henter i dag en stor del af deres bruttonationalindkomst fra udvinding af naturressourcer, men det betyder ikke nødvendigvis, at rigdommen i ressourcer kommer landet og de lokale indbyggere til gode. Flere studier har vist, at der ofte er en negativ sammenhæng mellem et lands rigdom i naturressourcer og udviklingen i BNP. Det betyder paradokssalt nok, at lande med mange naturressourcer typisk vil være fattigere end lande med få naturressourcer. Effekten ses på trods af, at der kontrolleres for faktorer såsom lovgivning, økonomiernes åbenhed og landets geografiske placering. Årsagen til den negative sammenhæng kan have flere forskellige forklaringer. I tabellen til højre kan man se en oversigt over nogle af de væsentligste grunde til, at en stor eksport af naturressourcer kan føre til lavere økonomisk vækst. Fokus på bioenergi Nu er naturressourcer som kategori svære at afgrænse, og der findes mange forskellige typer af ressourcer med forskellige effekter på landenes økonomiske udvikling. Det er med til at gøre det mere besværligt at vurdere, hvordan omstillingen til en grøn økonomi vil påvirke de enkelte råvareeksporterende lande. Gennem den industrialiserede verdens bestræbelser på at blive uafhængig af fossile energikilder er der kommet stort fokus på bioenergi. Biomasse til energiformål er dermed godt på vej til at blive en ny og vigtig råvare. Hvis økonomien skal være uafhængig af fossile kilder, vil biomasseforbruget til andre formål såsom bioplast og bygningsmaterialer også kunne forventes at vokse. Under de driftsformer, vi kender i dag, vil arealbehovet for at dyrke den nødvendige biomasse til at holde økonomien i gang derfor også stige. Industrien viser allerede i dag større interesse for at sikre sig fremtidige dyrkningsarealer, hvilket kan føre til sociale problemer som for eksempel land grapping og miljøødelæggelser, når biodiverse områder omlægges til produktion. De største dyrkningsarealer pr. person findes i Sydamerika og Afrika, og derfor rettes blikket efter nye dyrkningsarealer også på disse områder. Krav til grøn økonomi Ud fra en samfundsøkonomisk tilgang rummer arealafhængige ressourcer andre trusler og muligheder i forhold til ikkefornybare punktkilder. Den øgede brug kan potentielt skabe større indkomst for de lokale producenter og gør det muligt for lokalbefolkningen at komme ud af fattigdommen. Men livsgrundlaget for lokale producenter kan også forsvinde, hvis landressourcerne samles på få hænder, hvilket gør ejerforholdet yderst vigtigt. Forbindelsen mellem fattigdom og naturressourcer ses også i forbindelse med fornybare ressourcer, men magt til de lokale, teknologiudvikling og udbredelse af energi fra projekterne lokalt kan være med til at skabe vækst i flere sektorer. Der må derfor stilles særlige krav til råvareinputtene i den grønne økonomi, hvis omstillingen skal øge velstanden i producentlandene. Særligt i de afrikanske lande har man konkurreret indbyrdes om at tiltrække direkte udenlandske investeringer ved at minimere kravene til de virksomheder, der fortager råstofudvindingerne. Det er ikke bæredygtigt i en grøn økonomi. De arealer, den grønne økonomi lægger beslag på, skal derfor udvælges efter globale bæredygtighedskrav, der sikrer, at udvidelser af produktionsarealerne ikke medfører for store økologiske omkostninger. Samtidig skal det sikres, at de projekter, der realiseres, bidrager til økonomisk vækst i producentlandet. Det betyder, at lokale producenter involveres, og ejerskabet af jorden er spredt på mange ejere. Samtidig må producenterne ikke være fuldstændig afhængige af en aftager, og projektet skal også helst bidrage med billig energi til lokalområdet samt med ny viden og teknologi. Herved kan den grønne økonomi bryde naturressourcernes forbandelse af den økonomiske vækst samt sikre, at økonomien udvikler sig inden for klodens bæreevne. Forskellige forklaringer på, hvorfor rigdom i naturressourcer ikke fører til velstand Korruption Højere priser Følsom overfor prischok Udenlandske direkte investeringer kan have meget begrænsede positive effekter Svage offentlige institutioner Indtægterne fra ressourceudvindingerne samles på få hænder og kommer ikke befolkningen til gode. Prisniveauet i forhold til indkomst er ofte højere i ressourcerige lande. Dette skyldes hovedsageligt, at anden industri skal kæmpe om arbejdskraften. Importen af andre varer bliver derfor større, og eksporten mindre avanceret. Lande med en stor naturressourceeksport har ofte en begrænset eksportportfolio. Andre eksportindustrier fremmes ofte ikke, så ændring af de relative ressourcepriser har stor betydning og bidrager til en ustabil økonomi. Udviklingslande mangler ofte de økonomiske, tekniske og menneskelige ressourcer, der er nødvendige for at udnytte landets naturressourcer på en effektiv måde. Udenlandske direkte investeringer spiller derfor en vigtig rolle i udvindingen af landets ressourcer. Hvis investeringerne ikke leder til op- og nedenstrømsinvesteringer samt videns- og teknologioverførelse, leder udenlandske investeringer ikke til vækst i området. Lande med stor eksport af naturressourcer har oftest svagere offentlige institutioner. En forklaring kan være at magten holdes på få hænder mhp. at kontrollere naturressourcen. Svage offentlige institutioner medfører ofte en lavere økonomisk vækst. 6 SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2011 SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER

5 Naturperle i Danmark: Suserup Skov Af Jørgen Muldtofte Springfrø under stamme. Foto: Jan Kunstmann Agern. Foto: Jan Kunstmann Tøndersvampe, som især vokser på bøg. Tidligere mente man den slog træerne ihjel, hvilket er blevet brugt som undskyldning for at fjerne dødt ved fra skovene. I dag hælder man mere til, at den angriber allerede svækket ved. Foto: Jørgen Muldtofte Midt i den sjællandske landbrugsørken, gemt bort fra alfarvej på en sydvendt skråning ved Tystrup Sø, ligger Suserup skov. Det er en bøgedomineret blandskov tilhørende Stiftelsen Sorø Akademi, der giver en idé om, hvordan den danske urskov kunne have set ud på de tættest bevoksede steder. Ser man bort fra lidt plukhugst i tidens løb, senest under Anden Verdenskrig, har den stort set ligget urørt siden romantikken, og undersøgelser viser at Suserup Skov har været bevokset med skov, eller i det mindste skovdomineret natur, siden stenalderen. Man betages af de mange gamle træer, de store mængder af både stående og liggende dødt ved (og stadierne derimellem) og af de mange træarter i mange forskellige aldre, som minder én om, hvilken variation der er gået tabt i det store flertal af plantagelignende danske skove. I netop disse år er det spændende at følge skovdynamikken i Suserup Skov i kølvandet på 99-orkanen, hvor 20 pct. af den samlede overjordiske vedmasse væltede. Hertil bliver det interessant at se, hvad bæverne kan udrette, når de engang finder vej fra Nordsjælland gennem vandløbssystemet. De kunne evt. sammen med heste eller kvæg medvirke til at skabe naturlig eng i zonen, hvor der i dag er tagrør, pil og el. Endnu græsser kun rådyr i skoven. Suserup skov er på blot 19 ha, men de to marker nord og øst for skoven er udlagt til naturskov. Som besøgende parkerer du din bil eller cykel ved Suserupgård og følger en sti gennem skoven. Men du skal huske at tage dig i agt for nedfaldende grene i stærk blæst. Dødt ved i store mængder, hvilket kendetegner Suserup Skov. Foto: Jørgen Muldtofte Død eg i Suserup. Foto: Jan Kunstmann 8 SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2011 Svampe i trunk. Foto: Jan Kunstmann SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER

6 Grøn profilering: Brug og misbrug Virksomheder benytter i stadig større grad en grøn profil som løftestang for deres forretning. Der er mange succes historier på en sådan profilering, heriblandt flere CSR-projekter i Verdens Skove-regi. Men der er også mange eksempler på misbrug af grøn markedsføring, såkaldt green wash, som er vanskelige at afdække, idet mange virksomheder opererer transnationalt og dermed på tværs af forskellige lovgivninger på området. På siderne 8-13 ser vi nærmere på erfaringer, udfordringer og perspektiver på danske virksomheders brug og misbrug af grøn profilering. Et skridt nærmere vagthunden 25. november 2011 offentliggjorde anbefalet regeringen at etablere et organ, Ikke-fungerende klageorgan man forsøger at ringe til ministeriet, kender DLH, blev der ikke foretaget meget i sagen. var utilstrækkeligt og blev udsat for massiv erhvervs- og vækstminister, Ole Sohn, som kan behandle klager over virksomhe- Der er et stort behov for, at Danmark omstillingen ikke til kontaktpunktet, hvilket Fire år senere havde der været afholdt tre kritik, herunder også fra Verdens Skove jf. at man har afsat penge på Finansloven ders adfærd i udlandet, hvilket den nye rege- får et velfungerende klageorgan, idet det P1 fik dokumenteret i et radioindslag. møder i kontaktpunktet med sagens parter, ovenstående. næste år til at etablere et nyt mæglings- ring har taget til sig og har sat på Finans- tidligere såkaldte OECD kontaktpunkt på Desuden har kontaktpunktet ikke sin egen og i februar 2010 besluttede kontaktpunk- Det nye nævn skal således erstatte det og klageorgan, der som noget nyt kan loven Rådet for Samfundsansvar er alle måder var utilstrækkeligt. Det tidli- hjemmeside, men kun en kort tekst på tet, at man ikke kunne komme videre med nuværende kontaktpunkt og er oprettet behandle klager over multinationale virk- etableret af regeringen og skal understøtte gere kontaktpunkt nåede at modtage tre Beskæftigelsesministeriets hjemmeside, som sagen. Kontaktpunktets behandling af med udgangspunkt i FN s og OECD s somheders handlinger i udlandet. Klage- danske virksomheders arbejde med sam- klager i løbet af sin levetid. Grunden til, sjældent opdateres. Kontaktpunktet har to sagen var altså fire års processuelt træden anbefalinger til stater om at oprette ikke- organet skal have en ombudsmand som fundsansvar og bidrage til at gøre Danmark at kontaktpunktet ikke har modtaget flere medarbejdere ansat, men tilsammen udgør vande, og der blev aldrig taget stilling til, retslige mæglings- og klagemekanismer, der formand. Selve tankerne om et klageor- kendt for ansvarlig vækst. Rådet består sager, er ikke, at der ikke var problemer i deres arbejde med kontaktpunktet ca. en om DLH havde handlet kritisabelt, som kan fungere som supplement til det retlige gan og en ombudsmand blev anbefalet af blandt andet af repræsentanter fra danske Danmark. Der har været masser af sager tiendedel årsværk. Verdens Skove ellers havde redegjort for i system og behandle henvendelser om kræn- Rådet for Samfundsansvar og blev defi- virksomheder og har en repræsentant fra mod multinationale virksomheder, som har Behandlingen af de tre sager, som rent en 60 siders lang klage. Da der var gået så kelser begået uden for Danmarks retlige neret af en arbejdsgruppe med deltagelse 92-gruppen, hvor Verden Skove også er kunnet være relevante at behandle. Grun- faktisk fandt frem til kontaktpunktet, må lang tid konstaterede kontaktpunktet, at det territorium. af en repræsentant for 92-gruppen, bl.a. medlem. Nu skal klageorganet organiseres den er snarere, at kontaktpunktet nærmest også siges, at være behandlet utilstrækkelig. ikke kunne afvises, at DLH nu havde ændret Formålet med nævnet vil være at løse med deltagelse af Verdens Skove. og opstartes. En proces, som 92-gruppen er usynligt. Kontaktpunktet er placeret De to af sagerne blev opgivet af kontakt- adfærd. uoverensstemmelser vedrørende efterlevelse Af Martin Futtrup, bestyrelsesmedlem i følger tæt. under Beskæftigelsesministeriet, men hvis punktet uden at blive behandlet. Den første sag, fordi den indklagede virksomhed, Nyt nævn, nye opgaver af OECD s retningslinjer. Først og fremmest gennem dialog og mægling. Hvis Verdens Skove & André Mildam, projektkoordinator og rådgiver, Verdens Skove Verdens Skove & CSR Tvind, ikke kunne findes. Den anden, fordi den allerede verserede ved de malaysiske Rådet for samfundsansvar foreslår, at der oprettes et mæglings- og klagenævn for an- det ikke er muligt for parterne at finde en løsning, eller hvis de ikke ønsker mægling, Verdens Skoves holdning til CSR er, at vi Dette kan gøres på følgende måde: domstole. Tredje sag vedrørte den danske svarlig virksomhedsadfærd. Anbefalingerne kan nævnet foretage en undersøgelse af Hvis en multinational virksomhed krænker selvfølgelig skal medvirke til at fremme Tjek, at virksomheden overholder alle tømmervirksomhed DLH og var indgivet til det nye nævn er blandt andet udarbejdet, sagen. Undersøgelsen gennemføres ved at menneskerettigheder eller køber illegalt samt give positiv omtale til danske virk- internationale og nationale lovgivninger. af Verdens Skove (dengang Nepenthes) i fordi det tidligere OECD-kontaktpunkt trække på relevant faglig viden og evt. vil tømmer i udlandet, kan det være svært for somheder, som gør en indsats for miljø og Tjek, at produktion, indkøb osv. kan I første omgang forsøgte kontakt- danske myndigheder at gøre noget ved det af den simple grund, at danske myndigheder menneskerettigheder. Tidligere erhvervsog økonomiminister, Brian Mikkelsen, gøres mere bæredygtigt og fattigdomsorienteret. punktet at overflytte sagen til Brasilien, da en del af klagen vedrørte begivenheder CSR-samarbejder i Verdens Skove-regi som hovedregel kun kan skride ind over havde en slagsætning om, at Danmark er Vi skal også turde give et skub til de foretaget der. Verdens Skove forsøgte at Donation til bæredygtigt skovforvaltningsprojekt i Honduras: handlinger foretaget i Danmark. Derfor kan verdens bedste til CSR, hvilket tilsyneladen- virksomheder, som måske i første forklare kontaktpunktet, at det ikke ville FDB handlinger foretaget i udlandet normalt ikke de fritog ham fra at forholde sig til kritik omgang ikke lever op til alle stan- give mening at behandle en sag på portugi- Natur Energi retsforfølges ved danske domstole. Dette af den danske indsats. Tilgangen til CSR darder, men som gerne vil med på sisk i Brasilien, når både DLH og Verdens Virksomheder, der har engageret sig i 100% i 2015-kampagnen: gør det desværre muligt for danske virksom- var, at der ingen grund var til at kontrollere CSR-vognen. Skove var danske organisationer bosiddende Kvik Køkkener heder f.eks. at aftage bloddiamanter eller virksomheder og stille dem til ansvar, idet i Danmark. Desuden vedrørte vores klage Aubo Køkkener illegalt tømmer fra lande i intern konflikt. CSR skulle basere sig på frivillighed. Virk- Og vigtigst af alt: både Brasilien, Burma, Liberia og Came- Horn Bordplader I stedet for at straffe sådanne virksomheder, somheder, som i forvejen gjorde det godt, Kontrol af, at CSR reelt gøres ordent- roun og var en anke mod DLH s generelle Spekva Bordplader som handler uetisk, har man kun den mu- skulle bare blive ved med det. ligt. Virksomheder med en hul CSR- virksomhedsadfærd. Da kontaktpunktet ikke Øvrige samarbejder: lighed at forsøge at indgå i en dialog med Vores mål er at få virksomheder til at gøre politik skal selvfølgelig stilles til ansvar, havde ressourcer til reelt at undersøge sagen Advance + Interresearch: Har uden omkostninger hjulpet Verdens Skove med at virksomhederne eller at kritisere dem. en positiv forskel i deres virke ved at opti- og virksomheder uden CSR-politik og ydermere ikke havde kompetence til at forme foreningens profil ifm. navneskiftet i Derfor har Rådet for Samfundsansvar nu mere deres effekt på miljø og fattigdom. skal presses til at have en. forsøge at mægle mellem Verdens Skove og Café Boba + Café Strassen: Donerer penge indbetalt for servering af vand på caféerne. 10 SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2011 SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER

7 Grøn profilering % i 2015: Kampagne med konkrete mål for CSR Læs mere på Verdens Skove og FSC Danmark sætter med kampagnen 100% i 2015 konkrete rammer for brug af tropisk tømmer. Kampagnens formål er at få danske virksomheder til kun at sælge bæredygtigt produceret træ. Verdens Skove har i samarbejde med FSC Danmark og flere danske virksomheder sat nogle ambitiøse mål for en grøn omstilling inden år Virksomheder, der deltager i kampagnen, garanterer blandt andet, at de senest i 2015 går over til at bruge 100% FSC-certiceret træ i deres produktion. Derfor hedder kampagnen 100% i En del af de danske virksomheders sortiment er allerede FSC-certificeret, men det tager tid at omstille en hel produktion; derfor mener vi, at en fireårig omstillingsperiode frem til år 2015 er en realistisk tidsramme. Verdens Skove og FSC Danmark tilbyder rådgivning for at virksomheder kan nå det ønskede mål. Alle virksomheder, der deltager i kampagnen, tilslutter sig disse fælles målsætninger: % FSC-certificeret: Som virksomhed skal man udelukkende bruge træ fra FSC-certificerede skove i produkterne inden år FSC er en garanti for, at man ikke fælder mere træ, end skoven kan reproducere, samt at natur og mennesker i og omkring skoven er sikret gode vilkår. 2. Mindre kendte træsorter: Som virksomhed vil man inddrage mindre kendte træsorter i sortimentet for at mindske presset på de kendte sorter som teak og mahogni samt skabe en mere bæredygtig brug af tropiske skove. Tropiske skove indeholder ofte over hundrede forskellige træsorter, men kun enkelte af dem bliver brugt i Danmark. Det skaber et kæmpe pres på skovene som helhed, og det kan man gøre noget ved som producent. 3. Træ fra lokale producenter i fattige lande: Som virksomhed vil man give fattige mennesker indkomstmuligheder og en personlig interesse i at bevare skoven. Ved at arbejde sammen med lokale producenter i regnskoven, kan virksomhedens produkter være med til at sikre en bæredygtig forvaltning af nogle af verdens mest truede skovområder og samtidig sikre de mennesker en bedre fremtid. der også foretages eftersyn på det sted, hvor en krænkelse er foregået. På baggrund af undersøgelsens resultater kan nævnet så frikende eller kritisere en virksomhed i en udtalelse, som offentliggøres. Desuden anbefaler rådet også, at nævnet kan tage sager af egen drift. De områder, som nævnet dækker, vil omfatte menneskerettigheder, arbejdstagerettigheder, miljø, antikorruption, forbrugere, konkurrence og beskatning. Politisk uafhængighed Rådet for Samfundsansvar har anbefalet, at det nye nævn oprettes ved lov og får fem medlemmer udpeget af erhvervs- og vækstministeren. Medlemmerne i nævnet skal være hhv. en repræsentant fra DI, LO og 92-gruppen samt et sagkyndigt medlem med stor praktisk indsigt og erfaring med virksomheders samfundsansvar. Hertil skal nævnet have en formand, som får titel af ombudsmand. Rådet for Samfundsansvar har anbefalet, at nævnet oprettes i armslængde til det politiske niveau, således at der ikke kan opstå tvivl om nævnets uafhængighed. Nævnet og ombudsmandens uafhængighed kunne formentlig være styrket yderligere, hvis man havde valgt at oprette en selvstændig institution, som ikke var underlagt et ministerium. Den videre proces Man kan selvfølgelig frygte, at historien gentager sig, og at vi endnu engang får en kontaktpunkt uden reel funktion. Det bliver især spændende at se, om det rent faktisk lykkes at få udviklet mulighed for retslige sanktioner over for forbrydelser begået i udlandet. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at der nu er taget hul på arbejdet med at få en vagthund, der kan våge over virksomheder, der ikke lever op til grundlæggende principper om virksomheders smafundsansvar (CSR). Det er samtidig en spændende test af, hvor engageret den nye regering er inden for CSR. Rådets anbefalinger er sendt til erhvervs- og vækstministeren, som nu skal foretage den videre implementering. Første skridt med at afsætte penge på Finansloven er sket. Men til trods for denne sejr mangler vi endnu at se, om anbefalingerne bliver fulgt. De er derfor kun første skridt på vej mod en reel styrkelse af kontaktpunktet. Men at anbefalingerne kommer fra Rådet for Samfundsansvar, og det at der er opnået et kompromis mellem danske virksomheder og NGO repræsentanter, er et meget vigtigt skridt og giver en vis grund til optimisme. Rådet for Samfundsansvar har anbefalet, at målet for sagsbehandlingstid i det nye nævn er ni måneder fra en klage modtages, til en mægling er afsluttet, eller en endelig udtalelse afgives af nævnet. Dette vil være en væsentlig forbedring i forhold til i dag, hvor sagsbehandlingstiden i OECD kontaktpunktet kan være op til fire år, uden at der foreligger et resultat. Rådet skønner selv, at anbefalingerne hvis de gennemføres vil gøre Danmark til et af de førende lande i forhold til kontrol af virksomheders adfærd udenlands. I Verdens Skove vil vi derfor forholde os positivt afventende og se, hvordan det nye OECD nævn fungerer, inden vi bedømmer det. Greenwash på politisk niveau Den store internationale bæredygtighedskonference Rio+20, som vil forløbe i sommeren 2012, sætter fokus på grøn økonomi. De store FN-processer er historisk set en ramme for politisk grønvask i stor stil, når store og flotte hensigtserklæringer for klima og miljø formuleres i rampelysets skær, men hvis indhold udvandes og dør i forhandlingslokalerne, når kameraerne igen er slukkede. Spørgsmålet er, om det bliver meget anderledes denne gang? Af Kristian Jørgensen, formand for Verdens Skove Greenwash eller på jævnt dansk, grønvask er i de senere år blevet et hot emne, der har fået en del spalteplads. Ikke mindst i kraft af et par konkrete sager, hvor virksomheder har markedsført sig mere grønt, end de reelt har handlet i deres miljøarbejde. Et godt eksempel på greenwash er Statoil, som i 2008 af Verdens Skove (dengang Nepenthes) blev meldt til forbrugerombudsmanden for brud på god markedsføringsskik i deres promovering af brændstofproduktet Bio95. Politisk grønvask Når det handler om markedsføring, er der herhjemme en lovramme og et klageorgan under forbrugerombudsmanden, hvor virksomhederne kan blive påkrævet at dokumentere deres påstande. Kan de ikke det, kan det medføre repressalier. Det er dog helt andeledes når grønvask foregår politisk f.eks. regeringer og politikere, men også af virksomheder, interesseorganisationer m.fl. i forbindelse med lobbyarbejde. Der kunne nævnes en lang række tilfælde hvor en sag, en interesse eller et produkts kvaliteter er blevet oversolgt i det politiske system. Problemet er, at der ikke er en ombudsmand eller et internationalt klage organ med eksperter, som har til formål at vurdere indholdet af miljøpåstande. Ser man bort fra pressen, som kan vælge at bore i en sag, er der således konsekvensløst at frembringe en påstand. Så snart en sag er af politisk karakter, er sandenhed lig med evnen til overbevisning. Og risikoen ved en falsk påstand er at blive opdaget, og at en opponent evt. vil have held til at afdække falsummet over for en given målgruppe. Grønvask af nationalparker På vore breddegrader er sandheden ofte demokratiseret således, at egentlige eksperter tilsidesættes for mavefornemmelser i den bredde befolkning. Et eksempel på politisk greenwash herhjemme kunne være diskussionen om de danske nationalparker, som Verdens Skove har været en aktiv del af. For de fleste vil begrebet nationalpark umiddelbart forstås som noget, der er godt for naturen. Hvis man ikke sætter sig ind i, hvad betegnelsen egentlig dækker over, er der god mulighed for, at politikere kan sælge nationalparker som en storstilet naturindsats, uden at der rent faktisk sker en ændring for naturen. Dette er sket i Danmark, hvor indsatsen almindeligvis primært skitseres som en markedsføringsplan for et område, og det faktiske naturindhold optræder som noget sekundært, på trods af at den internationale naturbeskyttelses organisation IUCN har opsat en klar ramme for indholdet af nationalparker. Tidligere miljøminister Troels Lund Poulsen undsagde de manglende ambitioner for naturen i pågældende områder med, at nationalparkbegrebet ikke er et beskyttet varemærke, og at der således var tale om danske nationalparker. International grønvask I FN har klimaforhandlingerne ofte været forbundet med anklager om politisk grønvask, hvilket typisk er sket under fastsættelsen af metodeopgørelsen. I dette arbejde kan kompromiserne blive så blottede for indhold, at de reelt ender med at udvande indsatsen. Her er ofte tale om storpolitiske interesser, og ser man på skovområdet er eksempelvis Rusland, Australien og EU, er de blevet beskyldt for at indføre diverse smuthuller for at få tildelt klimakreditter ved ikke at medregne udledninger forbundet med træfældning. Et relateret eksempel er, at man fra internationalt politisk hold betragter al biomasse til energi som værende CO 2 -neutral uanset produktionsforhold. Når EU s medlemslande så fastsætter reduktionsmål for energi og transportsektoren, sker det under forudsætning af, at biomassen er neutral, og det vil således fremgå af landenes klimaregnskaber. I beregningen underkendes det faktum, at der kan fældes mere end tilvæksten, og at naturlige økosystemer har en fortræffelig evne til kontinuerligt at oplagre CO 2. Der er således fare for, at vi som forbrugere opfatter os selv som CO 2 -neutrale, mens det reelt kan ende med øget udslip. Reel effekt Såfremt de nationale og internationale politiske initiativer vedrørende fremtidig bæredygtighed skal have en reel effekt, siger det sig selv, at der skal gøres op med smuthullerne og i mange tilfælde de politiskstyrede fastsættelser af opgørelsesmetoder. Den største fejl er ikke, hvis vi ikke nedbringer udslippet af drivhusgasser eller ikke får bremset tabet af biodiversitet. Den største fejl er, når vi udvander handlinger og bilder os selv ind at vi gør en forskel. 12 SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2011 SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER

8 Værdien af økosystemer Normalt forbinder vi naturen som en smuk kulisse i vores hverdag, men den spiller samtidig en vigtig rolle for vores livsgrundlag, for ikke at tale om vores økonomi. Økosystemers funktioner og services er vigtige i argumentationen for bedre miljøbeskyttelse og til sikre finansieringen. Bedste eksempel på en økosystemservice er lægemidler. I USA viste en undersøgels e, at ud af 150 recept pligtige præparater stammede de 118 fra naturen. 74 procent sta mmede fra planter, 18 procent fra svamp e, 5 procent fra bakter ier, og 3 procent fra hvirveldyr så som sla nger (TEEB). Foto: SX C ede støttekoncerten ristian Friis Bach åbn Udviklingsminister Ch blev afholdt på nskovskampagne, der for Verdens Skoves reg regnskovscertiet Ministeren modtog her Lille Vega d. 22. nov. i kampen mod hed tig else på skovenes vig fikat som en påmind l W. Carstensen fattigdom. Foto: Danie Skoven er liv, lad vær med at ødelægge hos vores pa den (skilt fund rtner i Hondur et i skoven as). Foto: Krist ian Jørgense nsen at vand fordamper og danner Skove danner vejrsystemer ved, skoven og de omgivende arearegnskyer, der både falder over produktion. Med afskovning ler og bidrager bl.a. til fødevare øges ørkendannelsen. Foto: SXC rdens 19 procent af ve d op til næsten me r ge ra bid ocent. t pr Vandkraf le omkring 99 rge udgør det he No I n. tio uk od strømpr Foto: Vattenfall Verdens Skove samarb ejder med skovgrupper i Honduras om bæredygtig skovforva ltning, men det er ikk e kun naturen, der nyder godt af det. Sko vene sikrer samtidig ren t drikkevand til landsbyerne. e af turistindurtigst voksende områd Økoturisme er det hu tede område over kyt ftigede turisme i bes strien. I Bolivia beskæ i (TEEB) arbejdspladser 14 SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2011 Den økonomiske væ rdi af insektbestøvnin gservice blev i 2008 estimeret til at udgø re en værdi på 217 mil liarder dollars årligt. (INRA). Foto: SXC SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER

9 Hvem redder regnskoven? Rio-deklarationen slog fast at fattige mennesker har en afgørende rolle i at forvalte og bevare skovene. Men vi venter stadig på, at der for alvor bliver handlet på den idé. Af Tim Whyte, Leder af Kommunikationsafdelingen, Verdens Skove Verden over er fattige mennesker ved at redde regnskoven. Hvis det lyder som et overraskende budskab, er det måske delvis, fordi vi er blevet fodret med den omvendte historie gennem mange år. Når embedsmænd og politikere samles i internationale forhandlinger for at diskutere, hvordan vi stopper rydning af regnskoven, så er de for det meste enige om, hvem der er helte, og hvem der er skurke i det spil. Regnskoven ryddes af fattige munde og arme, en voksende befolkning, der skal have græs til køer, marker til majs og soya, arbejde på plantager og steder Regnskovscertifikaterne støtter bevarelsen af regnskoven i samarbejde med lokale Pengene fra regnskovscertifikaterne går til lokale bønder, der har regnskov stående på deres jordlodder. De modtager en årlig betaling for at passe på skoven. Pengene, de får gennem certifikaterne, investerer de i alternative indtægtsmuligheder, som kan gå hånd i hånd med skovbevarelse inden for for eksempel kakaoproduktion eller turisme, så de ikke behøver at sælge eller fælde skoven i fremtiden. Køb et regnskovscertifikat som julegave på at bo til deres mange børn. Regeringerne i tropiske lande gør, hvad de kan for at bevare skovene gennem fredninger, nationalparker og lovgivning med støtte fra det internationale samfund. Men de har begrænsede resurser til at patruljere de store områder. Der er uden tvivl noget sandhed i den fremlægning, men der er også meget usandt. Skovens fjender eller skovens venner? Jeg har lige været i det sydlige Nicaragua og besøgt Rio San Juan-området, hvor Verdens Skoves medlemmer og støtter er i gang med at bevare skoven gennem køb af regnskovscertifikater. Der er hårdt brug for det. Det er et fantastisk regnskovsområde, og inden for de sidste 20 år er halvdelen af skovdækket forsvundet. Kristian Jørgensen Phone: Fax: Kristian Jørgensen Phone: Fax: Sammen med vores kampagneleder Steffen Rasmussen og vores samarbejdspartnere fra den lokale organisation Fundación del Rio, gik jeg i timevis gennem de områder, som bosætterne havde afbrændt for at skabe græsgange til kvæg og i nogen tilfælde siden solgt videre til oliepalmeplantager. Jeg kunne næsten høre bureaukrat-slipsene hviske en overskrift til denne artikel i mine ører: fattige mennesker rydder regnskoven. Ude i horisonten kunne vi se vores mål med vandreturen den dag, en bakketop som stadig var dækket af primærskov. Vi nåede frem til en beskeden hytte i udkanten af det sidste stykke regnskov i kilometers omkreds. Mens vi lå i hængekøjen og fik serveret friskpresset appelsinjuice, spurgte jeg ejeren, hvorfor hun havde valgt at bevare det her stykke regnskov. Hun forklarede, at hun havde indgået en aftale med Verdens Skove og Fundacion del Rio om at lade skoven stå. Til gengæld fik hun en årlig betaling, som hun brugte til at investere i en kakaoplantage, som kunne vokse i skyggen af store træer. Hun var glad for, at hun på den måde kunne opbygge en alternativ indtægt til kvægdrift, så hun ikke skulle være afhængig af den. Og ikke mindst var hun glad for skoven, der gav brænde og sikrede vandforsyningen i området. Hun gav mig kort sagt en anden overskrift til denne artikel: fattige mennesker bevarer regnskoven. En ny dagsorden for skov bevarelse: bedre sent end aldrig Hvis vi er villige til at tage dem alvorligt, kan fattige mennesker blive de vigtigste allierede, vi har i arbejdet for at bevare regnskovene. Faktisk spiller fattige mennesker, og specielt oprindelige folk allerede en helt afgørende rolle i skovbevarelse verden over, fra Nepal til Bolivia. Spørgsmålet er dybest set, om rammerne, som fattige mennesker lever under, støtter op om den rolle eller ej. Det drejer sig om alt fra skovlovgivningen til ejerskabsforhold til jorden, internationale markeder for skovprodukter og ikke mindst udformningen af naturbevaringsprogrammer, som dem Verdens Skove driver. Det var netop denne politiske nytænkning, om hvem der ejer og bruger skoven, som den oprindelige Rio-konference bragte på banen. Rio-Deklarationen indholder blandt andet paragraf 22, som pålægger stater at inddrage oprindelige folk og andre lokalsamfund aktivt i administrationen af naturresurser. Samtidig blev skovprincipperne også vedtaget, hvilket lagde rammerne for, at stater skulle anerkende den vigtige rolle, som lokalsamfund spiller i forvaltning af skovene. Desværre har regeringer, internationale bistandsprogrammer og, hvis vi skal være ærlige, miljøforkæmpere, ikke helt kunne slippe tendensen til at se lokalsamfund som en del af problemet i stedet for en del af løsningen. De har ganske enkelt haft svært ved at leve op til de principper om deltagelse og inddragelse, som Rio satte for dagen. Når der så ikke sker forandringer, når afskovningen, klimaforandringer, og tab af biodiversitet forsætter uantastet år for år, skyder regeringerne så skylden på de fattige, i stedet for at se på deres egen manglende evne til følge op på lektien om inddragelse. I de to årtier siden vedtagelsen af deklarationen, er paragraf 22 er blevet brugt flittigt, men mere som en tømmerflåde for oprindelige folk, der forsøger at holde fast i deres rettigheder, end som et styrende princip for regeringer. Når nu de skal mødes igen, har regeringerne alle tiders chance for at vise, at de har forstået lektien fra for 20 år siden. Verden over er fattige mennesker i gang med at redde regnskoven. De skal bare have lov. Rio-deklerationen, princip 22 Oprindelige folk og deres samfund samt andre lokalsamfund har en afgørende rolle i forvaltningen og udvikling af miljøet på grund af deres viden og traditionelle levevis. Stater bør anerkende og støtte deres identitet, kultur og interesser og sikre deres reelle deltagelse i at opnå bæredygtig udvikling. Oversat fra engelsk af Tim Whyte Kristian Jørgensen Phone: Fax: SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2011 Foto: Tim Whyte SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER

10 Tre lande, seks projekter, tolv flyvninger, tyve dage og et utal af oplevelser. Det var, hvad jeg oplevede i sommer, da jeg tog til Honduras, Nicaragua og Costa Rica for at besøge projekter og sprogskoler. Sidse Weilgaard Hansen, medarbejder i Nature Tours Følg i Sidses fodspor, og oplev blandt mange andre ting: Bæredygtig turisme i Honduras Nationalparker og spændende skovområder Lokale befolkninger og deres levevis på tæt hold Sprogskole i Nicaragua Havskildpadder, dovendyr, aber, grønne arapapegøjer og andre truede dyrearter Jordskælv i Costa Rica Øko-turisme, øko-hoteller og andre spændende bæredygtighedsprojekter Smukke omgivelser og storslået natur Uendelig mange kilometer strand Læs Sidses og flere andres rejse beretninger på www. naturetours.dk. Få her inspiration til en rejse, der gør en forskel for folk, dyr og natur i Latinamerika. Kommende informationsmøder København: 4. februar Aarhus: 7. januar og 3. marts Kom og hør nærmere om Nature Tours projekter og sprogskoler i Latinamerika. Læs mere om tilmelding på dk/kom-til-infomøde 18 SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2011 Fotos: Sidse Weilgaard Hansen SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

- Er din virksomhed klar?

- Er din virksomhed klar? Ansvarlig virksomhedsadfærd i en globaliseret verden - Er din virksomhed klar? OECD s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd Hvor begynder og slutter den enkelte virksomheds ansvar i en global virkelighed?

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen CSR Indledning Det formelle grundlag Advokat Jesper Laage Kjeldsen Indledning 2 Stikord/spørgsmål: Samfundsansvar styrke konkurrenceevne forretningsdreven supplerer kerneforretning indsats passer ind i

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord. 1. Én jord I miljødiskussionens første år talte man meget om de synlige miljøproblemer. Aviserne fortalte om virksomheder, der udledte gift til søer og åer eller sendte sort røg ud over deres naboer. En

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Oplæg årsmøde PBR. Indledning og motivation for årsmødet

Oplæg årsmøde PBR. Indledning og motivation for årsmødet Oplæg årsmøde PBR Indledning og motivation for årsmødet Pensionsformuen er stor omkring 1,5 gange BNP - og den vokser. o De beslutninger vi træffer er vigtige o Både for samfundsudviklingen og for den

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program 10-06-2013 Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Rådgivning Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013 Handels Rådgiver John Jensen John Jensen Telefon 0045-9624-1889

Læs mere

Beretning 2015. Bestyrelsen

Beretning 2015. Bestyrelsen Beretning 2015 Bestyrelsen Vi har i bestyrelsen haft et spændende år, nu kender vi jo hinanden og ved hvad hver især står for og kan derfor supplere hinanden omkring de forskellige opgaver der forekommer

Læs mere

Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras. Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras GRATIS! Vil du ud at rejse?

Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras. Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras GRATIS! Vil du ud at rejse? Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras NEPENTHES GRATIS! Vil du ud at rejse? Læs mere om rejser i udviklingslande, og hvordan du ved at rejse

Læs mere

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER PRISEN PÅ FODER, JORDLEJE OG JORD PLANTEAVLSKONGRES 2013 TIRSDAG D. 15 JANUAR KONTAKT Troels Schmidt trs@agrocura.dk Tlf. 24 94 72 48 Agrocura Finans og Råvarer www.agrocura.dk

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Byerne og klimaet arkitektens perspektiv

Byerne og klimaet arkitektens perspektiv Byerne og klimaet arkitektens perspektiv Af Henrik Valeur 25. september 2009 afholder GLB&D i samarbejde med Arkitektskolen i København og arkitektfirmaet UiD et symposium om Klimaforandringer, byer og

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne.

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne. 1. november 2010 Folketingets traditionsrige åbning fandt sted tirsdag den 5. oktober. Hele Christiansborg emmede af højtidelig stemning, nysgerrighed og en altoverskyggende forventningsglæde. Omdrejningspunktet

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Hvad skal vi gøre først?

Hvad skal vi gøre først? Hvad skal vi gøre først? Tidl. direktør for Institut for Miljøvurdering, lektor ved Aarhus Universitet Hver dag foretages der globale politiske prioriteringer. Vi vælger at støtte nogle gode forslag, mens

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN

GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN Vises e-mailen ikke ordentligt? Se onlineversion. NYHEDSBREV: 18. FEBRUAR 2014 ANNI MATTHIESENS NYHEDSBREV Vær social - hold dig opdateret og deltag i debatten GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN Traditionen

Læs mere

Referat 6. rådsmøde, den 5. februar 2014 Kl. 9.00-12.00

Referat 6. rådsmøde, den 5. februar 2014 Kl. 9.00-12.00 Referat 6. rådsmøde, den 5. februar 2014 Kl. 9.00-12.00 25. mats 2014 Sted: Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø 2. Præsentation af Mæglings- og klageinstitutionens

Læs mere

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01 MEK 46.B.117.b.8. Opfølgning af Rio+20: Verdensbanken: WAVES (Wealth Accounting and the Valuation of Ecosystem Services) World Bank 10,0 mio. kr. 2012-2016 N/A Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Grønne indkøb i det private og offentlige Danmark

Grønne indkøb i det private og offentlige Danmark Grønne indkøb i det private og offentlige Danmark Tendenser og fakta På den positive side Markedet for FSC og grønne produkter er i fremgang i Danmark. FSC Danmark i fremgang - vi bliver stærkere og større

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Product Sustainability - undgå greenwashing

Product Sustainability - undgå greenwashing DNV Seminar Rikke Topp Petersen Greenwashing Bevidshed blev skabt da miljø kom på dagsordenen i USA i 80 erne Ordet dukkede op i Græsrodsmiljøet i USA i 1990 Ordet blev nævnt første gang i et undergrundstidsskrift

Læs mere