Etablering af et center for erhvervsfremme blandt indvandrere og efterkommere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Etablering af et center for erhvervsfremme blandt indvandrere og efterkommere"

Transkript

1 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration - Erhvervs- og Byggestyrelsen Etablering af et center for erhvervsfremme blandt indvandrere og efterkommere Forundersøgelse Marts 2009

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration - Erhvervs- og Byggestyrelsen Etablering af et center for erhvervsfremme blandt indvandrere og efterkommere Forundersøgelse Marts 2009 Udgivelsesdato Udarbejdet Kontrolleret Godkendt ccr, lihs, maag, lwan, Shahamak Rezaei neo ccr

3 Forundersøgelse Etablering af et center for erhvervsfremme blandt indvandrere og efterkommere 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 11 Baggrund og formål 2 12 Tilgang til opgaven 2 13 Rapportens opbygning 4 2 Executive summary 5 3 Kortlægning af eksisterende viden og erfaring 8 31 Danske erfaringer 8 32 Udvalgte erfaringer fra andre europæiske lande 20 4 Analyse GAP-analyse Kommunikationsanalyse 39 5 Centerets design, målgrupper, opgaver, økonomi og produktivitet Overordnede design, målgrupper og interessenter Opgaver Økonomi og produktivitet - fire scenarier 49 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Omkostninger og produktivitet for eksisterende ordninger Bilag 2 Detaljerede beregninger vedrørende de fire scenarier Bilag 3 Antal selvstændige og deres andel af alle erhvervsaktive Bilag 4 Interviewpersoner Bilag 5 Litteraturliste

4 Forundersøgelse Etablering af et center for erhvervsfremme blandt indvandrere og efterkommere 2 1 Indledning Denne rapport indeholder forundersøgelsen til etablering af et center for erhvervsfremme blandt indvandrere og efterkommere, som COWI A/S har gennemført for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (i det følgende benævnt Integrationsministeriet) og Erhvervs- og Byggestyrelsen (under Økonomi- og Erhvervsministeriet) i perioden februar til marts 2009 Baggrund Formål 11 Baggrund og formål Forundersøgelsen er sat i værk af de to ministerier, som følge af at det i Regeringsgrundlaget - Mulighedernes samfund, fra fremgår, at: "Regeringen vil oprette et center for etnisk erhvervsfremme Centret skal støtte vidensudvikling og fremme rådgivningsaktiviteter for blandt andre kvinder med indvandrerbaggrund, der starter egen virksomhed Forundersøgelsen har som formål at "belyse, hvorledes et kommende center kan støtte vidensudvikling og fremme rådgivningsaktiviteter for nydanske iværksættere og virksomheder med nydanske ejere" samt at "belyse behovet for en særlig indsats på området, hvilke opgaver centret skal have, målgrupper for centrets arbejde og organiseringen af centret" Forundersøgelsens resultater vil indgå i grundlaget for udmøntningen af det initiativ, der er beskrevet i regeringsgrundlaget Datamateriale 12 Tilgang til opgaven Opgavens datamateriale består af: Baggrundsmateriale fra ordninger og projekter, der vedrører "etnisk" iværksætteri Forskningsbaseret litteratur (dansk og internationale) vedrørende "etnisk" iværksætteri Interview To workshops Der er indsamlet en række dokumenter som baggrundsmateriale til brug for forundersøgelsen Materialet består af ministerielle rapporter om iværksætteri og "etnisk" iværksætteri samt projektbeskrivelser, statusrapporter, evalueringer, budgetter, tilgængelige regnskabstal og diverse notater fra såvel det ordinære

5 Forundersøgelse Etablering af et center for erhvervsfremme blandt indvandrere og efterkommere 3 (mainstream) erhvervsrådgivningssystem, som fra de forskellige ordninger og projekter vedrørende "etnisk" iværksætteri, der eksisterer i Danmark Der er endvidere gennemført 36 interview med 44 personer (se bilag 4) Interviewene er foretaget med følgende: Københavns Erhvervscenter, Odense Erhvervsservice, Vejle Erhvervsudvikling og Nyvirk i Århus Projekter støttet af Integrationsministeriet og Socialfonden (Erhvervsog Byggestyrelsen) Væksthuse og erhvervscentre Brancheorganisationer, NGO er mv Forskere Myndigheder Andre eksperter Potentielle iværksættere med anden etnisk baggrund end dansk Virksomhedsejere med anden etnisk baggrund end dansk Herudover er der gennemført to workshops Deltagerne i den første workshop bestod af ansvarlige fra Københavns Erhvervscenter, Odense Erhvervsservice, Vejle Erhvervsudvikling og Nyvirk i Århus Workshoppen omhandlede identifikation af et kommende centers væsentligste aktører samt forslag til indhold og arbejdsopgaver, som et center ifølge deltagerne bør varetage Anden workshop bestod foruden gengangere fra den første workshop også af personer fra et Væksthus, et erhvervscenter, en brancheorganisation samt repræsentanter fra de to ministerier Styregruppe Der har i forbindelse med forundersøgelsen været nedsat en styregruppe bestående af Integrationsministeriet og Erhvervs- og Byggestyrelsen Der er afholdt tre møder i styregruppen, hvor forundersøgelsens fremdrift og resultater er blevet forelagt og diskuteret Styregruppen har i den forbindelse løbende foretaget en række valg mht indhold af et center for etnisk erhvervsfremme Indvandrere er født i udlandet Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer Efterkommere er født i Danmark Ingen af forældrene er både dansk statsborger og født i Danmark Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere Personer med dansk oprindelse er personer - uanset fødested - der har mindst en forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark Kilde: Danmarks Statistik, wwwdstdk/varedeklaration/86571 Samt Integrationsministeriet, wwwinmdk/da-dk/statistik/integrationsomraadet/begreber_definitionerhtm

6 Forundersøgelse Etablering af et center for erhvervsfremme blandt indvandrere og efterkommere 4 Styregruppen har haft et udkast af rapporten til gennemsyn og de afgivne kommentarer er efterfølgende indarbejdet Definitioner I det følgende anvendes betegnelserne "etniske minoriteter" om indvandrere og deres efterkommere Betegnelsen "danskere" anvendes, når det drejer sig om personer med dansk etnisk oprindelse, jf definitionerne ovenfor Der skelnes endvidere mellem indvandrere/efterkommere fra vestlige og ikkevestlige lande, jf definitionen nedenfor Vestlige lande: Alle 25 EU-lande plus Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand Fra 1 januar 2007 er Bulgarien og Rumænien en del af EU De indgår fra samme dato i Vestlige lande Ikke-vestlige lande: Alle øvrige lande Kilde: Danmarks Statistik, wwwdstdk/varedeklaration/86571 Samt Integrationsministeriet, wwwinmdk/da-dk/statistik/integrationsomraadet/begreber_definitionerhtm Endvidere anvendes betegnelsen "etnisk iværksætter" om en person, der etablerer en ny virksomhed som enkeltmandsfirma og hvor ejeren tilhører betegnelsen "etnisk minoritet" Med "etniske virksomheder" menes, at det er en eller flere personer med anden etnisk baggrund end dansk, der helt eller i dominerende grad besidder ejerskabet af virksomheden 13 Rapportens opbygning Rapporten indeholder - foruden dette indledende kapitel - fire kapitler samt bilag og litteraturliste: Kapitel 1 indeholder indledningen, herunder tilgang til løsning af opgaven Kapitel 2 indeholder executive summary Kapitel 3 indeholder kortlægning af eksisterende viden og erfaring (danske erfaringer og udvalgte erfaringer fra andre europæiske lande) Kapitel 4 indeholder analysen (GAP-analyse og kommunikationsanalyse) Kapitel 5 indeholder beskrivelse af et kommende center for etnisk erhvervsfremmes design, målgrupper, opgaver, økonomi og produktivitet Rapporten er udarbejdet af konsulenter fra COWI A/S i samarbejde med Shahamak Rezaei, Roskilde Universitetscenter

7 Forundersøgelse Etablering af et center for erhvervsfremme blandt indvandrere og efterkommere 5 2 Executive summary Forundersøgelsen præsenterer en række foreløbige forslag til designet af et center for erhvervsfremme blandt etniske minoriteter samt forslag til centerets målgrupper og konkrete aktiviteter Rapporten indeholder fire scenarier for centeret De koster mellem 154 og 237 mio kr per år Det interessante er ikke i sig selv beløbenes størrelse Det interessante er derimod, at scenarierne indeholder en empirisk baseret produktivitetskoefficient Baseret på erfaringer fra lokale ordninger har vi sammenholdt faktisk afholdte udgifter med faktisk gennemførte aktiviteter, og på den baggrund udviklet en koefficient for, hvor mange aktiviteter man vil kunne gennemføre, hvis man afsætter x antal kroner til et nyt center på Finansloven Med de opstillede scenarier vil man kunne gennemføre 1945 henholdsvis 3500 årlige erhvervsrådgivninger i det nye center Centerets karakteristika er i øvrigt: Målgrupperne er potentielle "etniske" iværksættere og "etniske" virksomheder Centeret består af et centralt videnscenter og fem eller ni lokalt forankrede enheder, der arbejder opsøgende De lokale enheder har 3,5 ansatte Omfanget af det centrale videnscenter varierer med seks eller otte ansatte Der er afsat en pulje til eksterne kommunikationsopgaver og til eksterne projektaktiviteter Scenarierne er opstillet på baggrund af omfattende data vedrørende hidtidige erfaringer - og en proces hvor centrale interessenter på området, inklusive Integrationsministeriet og Erhvervs- og Byggestyrelsen, løbende har været inddraget i de valg, der er truffet Scenarierne baserer sig også på udvalgte erfaringer fra andre europæiske lande Der er flere konkrete erfaringer, som man vil kunne inddrage, når indholdet i det danske center til sin tid skal detaljeres Her på forundersøgelsesstadiet er det imidlertid klart, at især de britiske og hollandske erfaringer baserer sig på multietniske samfund, som er meget forskellige fra det danske De svenske erfaringer er derimod meget relevante - og går helt tilbage til 1996 Især erfaringerne med den lokale forankring og det opsøgende arbejde er inddraget i forundersøgelsens forslag til et center herhjemme Rapporten består af en beskrivelse af designet for et kommende center for etnisk erhvervsfremmes design, dets målgrupper, opgaver, økonomi og produkti-

8 Forundersøgelse Etablering af et center for erhvervsfremme blandt indvandrere og efterkommere 6 vitet Derudover er der et afsnit, der beskriver de danske erfaringer samt udvalgte erfaringer fra andre europæiske lande Endelige indeholder rapporten en kort beskrivelse af de eksisterende vejledningsordninger til iværksættere De danske erfaringer viser, at der er en række særlige karakteristika, som overordnet set adskiller etniske iværksættere og etniske virksomhedsejere fra etnisk danske iværksættere og virksomheder: Mænd og kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, som er en del af arbejdsstyrken, har feks en højere iværksætterfrekvens end personer med dansk baggrund Det er en positiv tendens, som viser en beredvillighed til at starte egen virksomhed Ligeledes er det kendetegnende, at specielt yngre kvinder (med ingen eller kun et barn) inden for de seneste år har opstartet flere etniske virksomheder end tidligere, og at de gør det med stor succes Der er således positive tendenser, men der er også en række udfordringer for de etniske iværksættere og virksomhedsejere: Feks er det kendetegnende, at de primært etablerer virksomhed inden for visse brancher (brancheindkapsling), og at etniske virksomheder generelt set har en lavere overlevelsesgrad end virksomheder ejet af danske virksomhedsejere Resultatet heraf er, at mange må lukke virksomheden inden for det første år At det forholder sig sådan, kan bla skyldes et andet forhold - nemlig at mange etniske iværksættere opstarter egen virksomhed uden brug af professionel rådgivning og vejledning Danske erfaringer viser dog, at etniske virksomhedsejere, som har modtaget vejledning og rådgivning har en højere overlevelsesgrad end både etniske virksomheder, som ikke har fået vejledning og danske virksomheder generelt Øget udbud og brug af professionel rådgivning og vejledning må således forventes at kunne bidrage til, at der sker en branchespredning blandt de etniske virksomheder, at virksomhedernes overlevelse forbedres og at de får større indtjening, overskud og vækstmuligheder Erfaringerne fra andre europæiske lande viser, at flere lande har igangsat særlige indsatser målrettet de etniske minoritetsiværksættere, og erfaringerne er, at en sådan indsats gør en forskel og medfører gode resultater Indsatserne har især haft succes med at anvende opsøgende medarbejdere, som matcher målgruppen i alder, sprog og interesser, etablere lokalt baseret enheder/centre og tilbyde helhedsorienteret praksisorienteret vejledning Analyseafsnittet viser, at der i Danmark eksisterer fire ordninger målrettet etniske minoriteter, og at disse fire ordninger med deres ydelser har formået at rådgive mange etniske iværksættere, hvormed der er startet mange nye etniske virksomheder De fire ordninger har således deres berettigelse Analysen viser dog også, at de fire ordninger har en geografisk begrænset rækkevidde Der er således en række andre kommuner, som ligesom de fire også har mange etniske minoriteter og etniske virksomheder, men hvor der ikke er en ordning særligt målrettet dem I disse kommuner kan det også være oplagt, at der fremover tilbydes en særlig vejledning til etniske iværksættere, da "kunde"-grundlaget hertil vurderes at være til stede

9 Forundersøgelse Etablering af et center for erhvervsfremme blandt indvandrere og efterkommere 7 Herudover er det kendetegnende, at de fire ordninger alle fortrinsvis finansieres af midlertidige projektmidler, hvilket gør ordningerne sårbare Sammenholdt med behovet for yderligere vejledning samt behovet for etablering af en mere permanent vejledningsløsning, der spiller aktivt sammen med det eksisterende rådgivningssystem, vurderes det derfor som vigtigt, at der oprettes et center for etnisk erhvervsfremme, som kan sørge for dette

10 Forundersøgelse Etablering af et center for erhvervsfremme blandt indvandrere og efterkommere 8 3 Kortlægning af eksisterende viden og erfaring Dette kapitel beskriver eksisterende viden og erfaring om etnisk iværksætteri og etniske virksomheder baseret på dansk og udenlandsk litteratur herom 31 Danske erfaringer I det følgende beskrives de overordnede tendenser vedrørende etnisk iværksætteri og etniske virksomheder i Danmark, uddybende om målgruppen, potentielle iværksættere og selvstændiges oplevede barrierer for at etablere egen virksomhed samt deres behov for rådgivning 311 Overordnede tendenser En gennemgang af den danske litteratur vedrørende etnisk iværksætteri og etniske virksomheder viser følgende overordnede tendenser: Mænd og kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, som er en del af arbejdsstyrken, har en højere iværksætter-frekvens end personer med dansk baggrund Tal fra det tidligere Videnscenter for Etnisk Erhvervsfremme (EVU) viser, at der i 2003 var 6800 selvstændige mænd blandt de etniske minoriteter Set ud fra arbejdsstyrken giver dette en iværksætterprocent på 11,3 % for minoritetsmænd For mænd med dansk baggrund var tallet til sammenligning 10,1 % Flere mænd med minoritetsbaggrund etablerer således sammenlignet med danske mænd egen virksomhed (EVU, 2007) Tilsvarende viser tallene, at der også blandt minoritetskvinder er flere selvstændige end blandt danske kvinder I 2003 var der således 2100 minoritetskvinder med egen virksomhed Set ud fra arbejdsstyrken giver dette en iværksætterprocent på 5,2 % mod kun 3,6 % for kvinder med dansk baggrund (EVU, 2007) (Se også bilag 3: Antal selvstændige og deres andel af alle erhvervsaktive) Indvandrere der for første gang vælger at etablere sig som selvstændige erhvervsdrivende har en gennemsnitsalder på 33,7 år

11 Forundersøgelse Etablering af et center for erhvervsfremme blandt indvandrere og efterkommere 9 Der findes relativt mange med videregående og faglige uddannelser blandt de etniske iværksættere Der er så godt som ingen sammenhæng mellem virksomhedsejernes uddannelse og valg af branche eller sammenhæng mellem højeste gennemførte uddannelse og deres indtjening Ejerne af de etniske virksomheder etablerer sig primært indenfor visse brancher (brancheindkapsling) Feks inden for fødevarebranchen og serviceerhvervene Etniske iværksættere har ofte problemer med at opnå finansiering til opstart af egen virksomhed fra bankerne, og blot 30 % overvejer som følge heraf danske banklån som finansieringskilde Finansiering opnås i stedet gennem egenkapital eller via familie, venner og/eller netværk Dette bevirker, at der ofte stilles krav fra netværket til den enkelte iværksætters virksomhed Feks mht valg af branche, placering af virksomheden, valg af leverandører, valg af arbejdskraft mv Hermed hindres branchespredning I forhold til branchevalg er følgende forhold ofte afgørende: Hvor der kan trækkes på erfaring fra netværket, hvor startkapitalen er lav, hvor kravet til kompetencer er lave samt inden for hvilke brancher, der er virksomheder, der kan overtages Efterkommere med danske uddannelser orienterer sig i større grad mod ikke-traditionelle indvandrerbrancher, men problemet er, at de ikke udgør nogen større gruppe blandt iværksættere Yngre kvinder (med ingen eller kun et barn) skiller sig markant ud på mange måder i forhold til det mønster, der præger de mandlige ejere af virksomheder: Yngre etniske minoritetskvinder scorer højt i forhold til næsten alle parametre; det gælder i forhold til omsætning, overskud, egenkapital, værdien af aktiver og ikke mindst en mere multikulturel personalesammensætning De søger også i væsentligt højere grad mod de ikke-traditionelle indvandrerbrancher, når de etablerer sig som selvstændige Det interessante er, at selv når de etablerer sig indenfor de traditionelle indvandrerbrancher, producerer de større omsætning, overskud mv Kvinderne er endvidere bedre tilbagebetalere og kvindeejede virksomheder har en højere overlevelsesgrad end virksomheder ejet af mænd Virksomheder ejet af etniske minoriteter har en lavere overlevelsesgrad end virksomheder ejet af danske virksomhedsejere 1 Mange må lukke 1 Ældre tal fra Danmark (Rezaei, 2001) viser dog, at etniske virksomheder, som modtager vejledning og rådgivning, klarer sig bedre end både etniske virksomheder, som ikke gør det og danske virksomheder generelt Mens etniske virksomheder (dvs både dem der modtager vejledning og rådgivning og dem som ikke gør det) samlet set klarer sig dårligere end danske tilsvarende, så viser de ældre tal således, at vejledning og rådgivning har afgørende indflydelse på de etniske virksomheders overlevelse Vigtigheden af vejledning og rådgiv-

12 Forundersøgelse Etablering af et center for erhvervsfremme blandt indvandrere og efterkommere 10 forretningen inden for det første år De typiske årsager til virksomhedsophør er: For lav rentabilitet, for stor gæld, for hårdt arbejde, for tyndt kundegrundlag og deraf følgende lav indtjening Virksomhedsejere med etnisk minoritetsbaggrund ansætter i høj grad personale med anden etnisk baggrund end dansk Undersøgelser viser, at flere etniske iværksættere finder administration, regnskabsføring og moms- og skatteberegninger og angivelse meget kompliceret Mange etniske iværksættere opstarter egen virksomhed uden brug af professionel rådgivning, og herunder viden om regnskaber, skat/moms, arbejdstilsynet mv Virksomheder ejet af etniske minoriteter skifter oftere ejer end dansk ejede virksomheder Flere virksomhedsejere med etnisk minoritetsbaggrund har prøvet at starte virksomhed flere gange Nogle fordi de har solgt virksomheden, andre fordi de har startet flere virksomheder op samtidig eller fordi de har overtaget eller investeret i andre virksomheder Andre igen fordi de er gået konkurs Indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige landes bosætning 312 Målgruppen Nedenstående figur viser indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige landes bosætning i Danmark pr 1 januar 2009 Figuren viser, at der bor flest etniske minoriteter i hovedstadsområdet, Århus og Odense (gråfarvede kommuner med mellem og personer med anden etnisk baggrund end dansk) De mørkeblå kommuner viser kommuner med mellem beboerne med anden etnisk baggrund end dansk ning bekræftes af tal fra Skotland, der viser, at god basisrådgivning har en væsentlig effekt mht overlevelse Den skotske iværksætterrådgivning "Business Gateway" gennemfører årligt 9000 basisforløb (til skotter og andre nationaliteter), hvilket svarer til mere end halvdelen af alle iværksættere i Skotland Ca 80 % overlever de første tre år Til sammenligning overlever kun 60 % af de virksomheder, som ikke modtager rådgivning (Reg lab, 2007)

13 Forundersøgelse Etablering af et center for erhvervsfremme blandt indvandrere og efterkommere 11 Antal indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, fordelt på kommuner pr 1 januar 2009 Antal indvandrere og efterkommere fordelt på kommuner, 1 januar personer personer personer ,000 personer 10,000-40,000 personer 40,000-75,000 personer Rudersdal Furesø Kilde: Integrationsministeriets Udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef29 Placering af etniske virksomheder Den følgende figur viser placeringen af etniske enkeltmandsvirksomheder i Danmark i 2002

14 Forundersøgelse Etablering af et center for erhvervsfremme blandt indvandrere og efterkommere 12 Kilde: Rezaei, Marco & Møballe (2006) Figuren viser, at der overordnet set er stor overensstemmelse mellem, hvor der bor flest etniske minoriteter i Danmark, og hvor der er flest enkeltmandsvirksomheder ejet af etniske minoriteter Ifølge Erhvervs- og Byggestyrelsen viser de nyeste tal fra 2005, at der i 2005 startede ca nye virksomheder i Danmark Heraf var godt 1700 startet af personer med anden etnisk baggrund end dansk (indvandrere) og knap 200 af efterkommere (af indvandrere) Forventet antal iværksættere pr år Vælges tallene for 2005 som udgangspunkt, må det forventes, at der årligt vil blive etableret godt 1900 nye virksomheder ejet af personer med anden etnisk baggrund end dansk Med et nyt center for etnisk erhvervsfremme, som intensiverer vejledningen og rådgivningen til potentielle etniske iværksættere må tallet af nye etniske virksomheder forventes at blive højere end Hvis der hertil lægges, at centeret også vil skulle vejlede etniske virksomhedsejere, som har etableret egen virksomhed, men som behøver yderligere vejledning og rådgivning, bliver det samlede tal for personer, som centeret vil skulle "servicere" være endnu højere 2 Det er vanskeligt at estimere, hvor mange personer med anden etnisk baggrund end dansk, som overvejer at blive iværksættere og starte egen virksomhed Erhvervs- og Byggestyrelsen har da også oplyst, at de i feks deres Iværksætterindeks - i tråd med OECD - baserer opstartsraten på faktiske opstarter, dvs andelen af nye virksomheder ud af det samlede antal aktive virksomheder i et givent år

15 Forundersøgelse Etablering af et center for erhvervsfremme blandt indvandrere og efterkommere 13 Forskellige typer af etniske iværksættere Med udgangspunkt i den eksisterende litteratur og vores kvalitative undersøgelse kan den "etniske iværksætter" inddeles i følgende undertyper 3 : "Den traditionelle iværksætter" er personen med kort eller ingen uddannelse Han eller hun vælger ofte at etablere sig inden for "traditionelle etniske brancheområder", dvs handel- og serviceerhvervene, feks som frisør eller grønthandler, kiosk mv (Wilchen Christensen & Larsen, 2006) Den traditionelle iværksætter er ofte kendetegnet ved at være en "impulsiv iværksætter" (LG Insight, 2003) Foruden kort eller ingen uddannelse er vedkommende endvidere kendetegnet ved, at han/hun starter egen virksomhed op, selvom vedkommende har et utilstrækkeligt branchekendskab, viden om virksomhedsdrift (betingelser, regler og grundlag for at drive forretning) mv Personen drives primært af trangen til at være egen herre og til feks at komme ud af en fastlåst ledighedssituation Den traditionelle iværksætter vælger en traditionel branche, da denne branche er kendetegnet ved relativt lave opstartsudgifter, ligesom det ofte er relativt let at låne fra venner og familie til netop denne branche Overlevelsesgraden for den traditionelle iværksætter er ofte lav, hvilket hænger sammen med den mangelfulde planlægning, hvor faktorer som beliggenhed, kundegrundlag og omkostningsniveau oftest ikke tillægges stor betydning (ibid) "Den skævt uddannede iværksætter, der vælger en traditionel branche" er kendetegnet ved at have en mellemlang eller lang videregående uddannelse - enten fra oprindelseslandet og/eller opnået i Danmark (LG Insight, 2003) Vedkommende har ofte ikke kunnet finde beskæftigelse indenfor eget fag eller inden for andre fag, og vælger derfor at starte egen virksomhed inden for den "traditionelle etniske branche", da det er her venner og familie er behjælpelige med rådgivning og finansiering Sammenlignet med den "traditionelle iværksætter" vælger den "skævt uddannede iværksætter" ofte at forberede sig inden opstart Vedkommende udarbejder ofte en forretningsplan og søger information inden start Kombineret med gode kontakter i hjemlandet og fokus på danske vare- og kundegrundlag er overlevelsesmulighederne bedre end hos den "traditionelle iværksætter" Den manglende branchekundskab udgør dog en barriere "Den branchekendte iværksætter" er personen, som vælger at etablere virksomhed inden for såvel en traditionel som en utraditionel "etnisk" branche Vedkommende har ofte arbejdet inden for branchen i 2-3 år som enten praktikant eller som Hermed har vedkommende et stort kendskab til vareudbud, kunde- 3 I den danske litteratur vedrørende "etniske" iværksættere findes der ikke en entydig definition på den "etniske" iværksætter Tværtimod er litteraturen kendetegnet ved mange forskellige definitioner og forskellige undertyper Herudover er det kendetegnende, at der ikke differentieres mellem potentiel iværksætter og virksomhedsejer I stedet anvendes betegnelsen "iværksætter" som dækkende for både potentielle iværksættere og virksomhedsejere Iværksættertyperne kan både være mænd og kvinder Da der er tale om "idealtypiske" beskrivelser, vil der være personer, som ikke passer 100 % ind under en af de fire typer

16 Forundersøgelse Etablering af et center for erhvervsfremme blandt indvandrere og efterkommere 14 grundlag, drift mv Afgørende for personens valg af virksomhed er lysten til at drive forretning, men også en vurdering af, hvor der er et reelt indtjeningsgrundlag (LG Insight, 2003) Vedkommende mangler dog ofte administrativ viden om, hvordan man driver virksomhed, herunder hvordan der indgås aftaler med leverandører, revisor, udlejer, optagelse af lån i banken mv "Den uddannede og branchekendte" er kendetegnet ved, at vedkommende opstarter virksomhed, som vedkommende både har branchekendskab til og er uddannet inden for Der er ofte tale om efterkommere, der har gået i dansk skole og som behersker det danske sprog De virksomheder, som denne type iværksætter etablerer, ligger ofte inden for franchise/butikskæder, men der kan også være tale om virksomheder inden for feks vidensservice, feks rådgivningsvirksomhed eller lignende, hvor iværksætteren benytter sig af den viden, som han/hun har opnået inden for sin uddannelse indenfor feks marketing, IT mv (LG Insight, 2003; Wilchen Christensen & Larsen, 2006; Stoumann, 2006) Vedkommendes etniske baggrund har ikke betydning for de udfordringer, som han/hun møder Generelt vil han/hun have de samme behov og opleve de samme muligheder og barrierer som danske iværksættere Foruden de fire typer, der vedrører begge køn, er der også nogle typer som primært vedrører kvinder Det drejer sig om følgende: "Redebyggeren" er kvinden, som mere af nød end af lyst ønsker at blive iværksætter (Baptista & Fabricius, 2007) Hun er hjemmegående, er afhængig af sin mands indtægt eller sociale ydelser, har fokus på familiens ve og vel og har værdinormer, som minder om hjemmegående husmødres frem til 1960 erne Hun vil helst gå derhjemme, men det offentlige stiller krav om, at hun skal ud på arbejdsmarkedet Hun føler sig således tvunget ud på arbejdsmarkedet, og foretrækker i den sammenhæng at blive selvstændig, så hun kan tilpasse sit arbejdsliv til sit familieliv "Stræber-husmorens" hjemmesituation minder om "Redebyggerens", som hun har husmor-livsformen til fælles med (Baptista & Fabricius, 2007) Til forskel fra "Redebyggeren" har "Stræber-husmoren" dog en lyst til at blive selvstændig Hun har ofte en uformel hjemmevirksomhed, som hun gerne vil udvikle til en reel virksomhed, men hun savner erhvervsmæssige kompetencer, viden om og netværk i det danske samfund og erhvervsliv samt startkapitel Samlet set kan de forskellige typer illustreres på følgende måde med udgangspunkt i deres uddannelse og branchekendskab:

17 Forundersøgelse Etablering af et center for erhvervsfremme blandt indvandrere og efterkommere 15 Uddannelse Kompetencer Lav Den traditionelle iværksætter Høj Den skævt uddannede Branchekendskab Lav Redebyggeren Høj Den branchekendte Stæber-husmoren Den uddannede og branchekendte Som det vil fremgå af det følgende, oplever de forskellige typer af iværksættere forskellige barrierer og har forskellige behov for rådgivning Disse forhold spiller bla en rolle i forhold til et kommende center for etnisk erhvervsfremmes målgrupper 313 Oplevede barrierer/udfordringer for potentielle iværksættere og virksomhedsejere Etniske iværksættere møder ofte en række barrierer og udfordringer, når de ønsker at opstarte egen virksomhed Herudover er der en række barrierer knyttet til anvendelse af vejledningssystemet og i forhold til at skabe økonomisk bæredygtige virksomheder Barriererne knytter sig primært til følgende typer af etniske iværksættere: "Den traditionelle iværksætter", "Redebyggeren", Den branchekendte" og "Stræberhusmoren", jf afsnit 312 ovenfor "Den skævt uddannede, der vælger en traditionel branche" og "Den uddannede og branchekendte" møder primært barrierer i forbindelse med manglende viden om, hvor man skal henvende sig for at få vejledning og rådgivning, ligesom de ofte mangler netværk i form af feks andre virksomhedsejere og branchekendte, som de kan sparre med med henblik på udvikling af deres virksomhed Barrierer vedrørende opstart af egen virksomhed Finansiering af den enkelte iværksættervirksomhed - det er for mange etniske iværksættere svært at optage lån til finansiering af deres virksomhed For at kunne opstarte egen virksomhed er finansiering fra familie, venner eller netværk ofte eneste mulighed Forsørgelse i forbindelse med etablering af virksomhed - den eksisterende lovgivning kan indebære en forsørgelsesmæssig udfordring i at etablere egen virksomhed, hvis man er på kontanthjælp Når arbejdet med at starte egen virksomhed påbegyndes, bortfalder retten til kontanthjælp, hvilket hæmmer nogle etniske iværksættere i at etablere egen virksomhed

18 Forundersøgelse Etablering af et center for erhvervsfremme blandt indvandrere og efterkommere 16 Familiære og kulturelle forhold - de familiære og kulturelle forhold hos den enkelte iværksætter - primært kvinder - kan udgøre en barriere for opstart af virksomhed Det kan feks være svært for etniske minoritetskvinder at bryde ud af det traditionelle kønsrollemønster og få familiens opbakning til at blive selvstændig Barrierer vedrørende anvendelsen af vejledningssystemet ved opstart Manglende viden om vejledningssystemet - bevirker, at mange etniske minoriteter ikke ved, at der er mulighed for at få vejledning i forbindelse med opstart af egen virksomhed, herunder at vejledningen er gratis Manglende danskkundskaber - hæmmer nogle potentielle etniske iværksættere i at søge de informationer, de har brug for De får derfor ofte ikke kendskab til de ordninger og rådgivningsmuligheder, der eksisterer Skepsis over for det offentlige system - en del etniske minoriteter er skeptiske over for offentlige myndigheder - feks told og skat, men også det kommunale system generelt De forbinder ofte det offentlige med inspektion og kontrol, og nogle føler konkret, at de bliver modarbejdet af systemet Barrierer i forhold til at skabe økonomisk bæredygtige virksomheder De danske myndighedskrav - nogle etniske minoriteter har svært ved at opfylde de mange myndighedskrav i Danmark Det kan feks vedrøre told og skat, krav fra fødevaremyndigheder mv Når disse ting ikke bringes i orden, er mulighederne for vækst dårlige Kulturforskelle mellem de etniske iværksætteres hjemland og Danmark - kulturforskelle viser sig ofte i form af store forskelle mellem virksomhedskulturer i iværksætternes hjemland og i Danmark Nogle etniske iværksættere tror, at de uden videre kan "overføre" deres virksomhedskultur til Danmark Det er dog sjældent muligt Tilpasses virksomheden ikke til de danske forhold, er mulighederne for vækst dårlige Hyppig rådgivning fra familien/netværket - i og med at finansieringen typisk stammer fra familien/netværket sker rådgivningen/vejledningen til den enkelte ligeledes i netværket Etniske iværksættere begår derfor ofte de samme fejl Manglende branchekendskab og lokalkendskab - en del etniske iværksættere starter op uden branche- og lokalkendskab Det udgør en væsentlig barriere i forhold til at skabe en økonomisk bæredygtig virksomhed, særligt da det tager tid at opnå dette kendskab, og da kendskab til lokalområdet kunne have haft indflydelse på placering af virksomheden og virksomhedens fokus Manglende netværk i Danmark - finansiering fra venner, familie og egne netværk indebærer ofte, at der stilles modkrav om benyttelse af særlige leverandører mv Det kan betyde fordyrende omkostninger, når den etniske iværksætter ikke har fokus på at handle med danske leverandører Herudover kan manglende netværk indebære, at virksomhedsejerne ikke har nogen at sparre med med henblik på udvikling af virksomheden

19 Forundersøgelse Etablering af et center for erhvervsfremme blandt indvandrere og efterkommere 17 Manglende fokus på salg til danske kunder - nogle etniske virksomhedsejere målretter alene deres virksomhed mod kunder fra deres egen kultur Hermed indsnævres kundesegmentet og mulighederne for vækst 314 Potentielle iværksættere og virksomhedsejeres behov for rådgivning Vores dataindsamling viser, at etniske iværksættere har en række konkrete behov i forbindelse med opstart og drift af egen virksomhed Disse behov vedrører især følgende type af etniske iværksættere: "Den traditionelle iværksætter", "Redebyggeren", Den branchekendte" og "Stræber-husmoren", jf afsnit 312 Kendetegnende for dem er, at de har ingen eller kort uddannelse og ofte ingen eller begrænset arbejdserfaring De er oftest 1 generationsindvandrere og deres danskkundskaber og viden om det danske samfunds love og regler i forbindelse med opstart og drift af egen virksomhed er sparsom En del af de behov, som denne gruppe oplever, bunder således i deres manglende eller lave uddannelsesniveau, herudover er der en række mere kulturelt betingede forhold De to resterende iværksættertyper, "Den skævt uddannede, der vælger en traditionel branche" og "Den uddannede og branchekendte", har til sammenligning andre behov Med det nuværende system vil de skulle søge vejledning hos væksthusene eller de normale erhvervscentre Behov hos potentielle iværksættere med lav uddannelse Følgende behov vedrører især potentielle iværksættere med lav uddannelse: Behov for afklaring af den enkeltes kompetencer og ressourcer: har den enkelte iværksætter tilstrækkelig erfaring inden for den konkrete branche? er idéen/konceptet bæredygtig? er det realistisk at starte den ønskede virksomhed? Indsigt i, hvad det vil sige at være iværksætter - feks arbejdsbyrde/arbejdsindsats Vejledning omkring salg/markedsføring, herunder hjælp til udarbejdelse af forretningsplan, markedsføringsplan og /-materialer mv Viden om danske regler og lovgivning inden for iværksætteri, herunder hjælp til udfyldelse af diverse papirer, rådgivning omkring finansiering etc Viden om lovgivning og regler fra feks fødevaremyndigheder, arbejdsmiljø mv Viden om dansk virksomhedskultur Denne gruppe har typisk brug for "hele pakken" af vejledning/ rådgivning Med "hele pakken" menes alt lige fra udarbejdelse af forretningsplan frem til selve

20 Forundersøgelse Etablering af et center for erhvervsfremme blandt indvandrere og efterkommere 18 etableringen af virksomheden I den forbindelse er det 4 en forudsætning, at der vejledes/rådgives med de kulturelle forskelle "in mente" Det er således nødvendigt med en grundig introduktion til den gældende lovgivning og regler inden for iværksætteri i Danmark Endvidere er der ifølge nogle iværksætterkonsulenter behov for en form for "mental kulturel omstilling" hos mange etniske iværksættere I forhold til nogle kvinder knytter der sig endvidere særlige behov Vores undersøgelse og andre undersøgelser viser således, at en række etniske minoritetskvinder - uden eller med en kort uddannelse - ofte kræver mere og længerevarende vejledning end mænd Det skyldes blandt andet, at de ofte er "længere væk" fra arbejdsmarkedet end mændene og derfor har brug for en bredere introduktion, bla til danske samfundsforhold Behov hos potentielle iværksættere med en højere uddannelse Følgende behov vedrører især potentielle iværksættere med højere uddannelse: Vejledning omkring salg/markedsføring, herunder hjælp til udarbejdelse af forretningsplan, markedsføringsplan og /-materialer mv Viden om danske regler og lovgivning inden for iværksætteri, herunder hjælp til udfyldelse af diverse papirer, rådgivning omkring finansiering etc Viden om lovgivning og regler fra feks fødevaremyndigheder, arbejdsmiljø mv Der kan være forskel på behovene alt efter, om iværksætterne er opvokset i Danmark og har taget en højere uddannelse i Danmark, eller om de har taget en højere uddannelse i et andet land, feks deres oprindelsesland Iværksættere, der har taget en højere uddannelse i deres oprindelsesland har ofte ligeledes brug for følgende: Indsigt i danske samfundsforhold Indsigt i dansk virksomhedskultur Afklaring af hvad det vil sige at være iværksætter i Danmark Behov hos de lavt uddannede virksomhedsejere, som har etableret virksomhed Følgende behov vedrører særligt virksomhedsejere med lav uddannelse, som har opstartet egen virksomhed: 4 Jf flere interviewpersoner

21 Forundersøgelse Etablering af et center for erhvervsfremme blandt indvandrere og efterkommere 19 Viden om danske regler og lovgivning inden for iværksætteri, herunder hjælp til udfyldelse af diverse papirer, rådgivning omkring finansiering etc Viden om skatte- og momsregler Viden om lovgivning og regler fra feks fødevaremyndigheder, arbejdsmiljø mv Rådgivning/vejledning omkring salg/markedsføring, herunder hjælp til udarbejdelse af markedsføringsplan og /-materialer Rådgivning/vejledning fra andre iværksættere Erfaringsudveksling med andre iværksættere - feks rådgivning/vejledning fra en mentor (enten dansk eller "etnisk") 315 Delkonklusion - Danske erfaringer De danske erfaringer viser, at der er en række særlige karakteristika, som overordnet set adskiller etniske iværksættere og etniske virksomhedsejere fra etnisk danske iværksættere og virksomheder: Mænd og kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, som er en del af arbejdsstyrken, har feks en højere iværksætterfrekvens end personer med dansk baggrund Det er en positiv tendens, som viser beredvillighed til at starte egen virksomhed Ligeledes er det kendetegnende, at specielt yngre kvinder (med ingen eller kun et barn) inden for de seneste år har opstartet flere etniske virksomheder end tidligere, og at de gør det med stor succes Der er således positive tendenser, men der er også en række udfordringer for de etniske iværksættere og virksomhedsejere: Feks er det kendetegnende, at de etniske minoriteter primært etablerer virksomhed inden for visse brancher (brancheindkapsling), og at etniske virksomheder generelt set har en lavere overlevelsesgrad end virksomheder ejet af danske virksomhedsejere Resultatet heraf er, at mange må lukke virksomheden inden for det første år At det forholder sig sådan, kan bla skyldes et andet forhold - nemlig at mange etniske iværksættere opstarter egen virksomhed uden brug af professionel rådgivning og vejledning Danske erfaringer viser dog, at etniske virksomhedsejere, som har modtaget vejledning og rådgivning har en højere overlevelsesgrad end både etniske virksomheder, som ikke har fået vejledning og danske virksomheder generelt Øget udbud og brug af professionel rådgivning og vejledning må således forventes at kunne bidrage til, at der sker en branchespredning blandt de etniske virksomheder, at virksomhedernes overlevelse forbedres og at de får større indtjening, overskud og vækstmuligheder De danske erfaringer viser dog, at der bør tages højde for en række forhold For det første er det vigtigt at være opmærksom på, at etniske iværksættere og virksomhedsejere ikke er en homogen gruppe "Den etniske iværksætter" er mange ting og kan inddeles i mange typer Uddannelsesmæssig baggrund og kundskaber, arbejdserfaring og opholdstid i Danmark (bla om vedkommende er 1 generation eller efterkommer) spiller især en rolle

22 Forundersøgelse Etablering af et center for erhvervsfremme blandt indvandrere og efterkommere 20 Mens en person, der er opvokset i Danmark og har taget en mellemlang eller længerevarende uddannelse i Danmark i høj grad møder de samme barrierer og udfordringer og har de samme behov som en etnisk dansk person, så forholder det sig oftest anderledes, hvis personen er kommet til Danmark som voksen, har en begrænset uddannelse fra hjemlandet samt ingen eller begrænset arbejdserfaring Sidstnævnte person møder ofte en række barrierer og udfordringer, som netop bunder i, at vedkommende ikke er opvokset i Danmark og har taget en uddannelse her Barriererne vedrører feks dårlige dansk- og fagkundskaber og manglende viden om det danske samfund, erhvervslivet og mulighederne for at få rådgivning og vejledning i forhold til opstart af egen virksomhed Denne type person har følgelig behov for særlig rådgivning og vejledning, som tager højde for, at personen har en anden etnisk baggrund end dansk og at vedkommende i høj grad adskiller sig fra de personer med etnisk dansk baggrund, som almindeligvis henvender sig og beder og vejledning fra det etablerede vejledningssystem til iværksættere 32 Udvalgte erfaringer fra andre europæiske lande I det følgende beskrives de etablerede iværksætterordninger målrettet etniske minoriteter i Sverige, England, Tyskland og Holland Sverige: ALMI Företagspartner AB (ALMI) tilbyder finansieringsstøtte og rådgivning Desuden har man et initiativ, der er målrettet arbejdsløse, med henblik på opstart af virksomhed Derudover findes Internationella Företagarföreningen Sverige (IFS), som direkte henvender sig til etniske iværksættere IFS har en stribe af rådgivningsmæssige tilbud, herunder også rådgivning i forhold til finansiering Storbritannien: Ethnic Minority Business Forum (EMBF) henvender sig til etniske iværksættere EMBF er meget aktive i forhold til at påvirke centraladministrationen, feks i relation til at bekæmpe diskrimination fra bankernes side De såkaldte Business Links tilbyder mainstreamrådgivning Man er imidlertid blevet opmærksom på de problemer, der relaterer sig til etniske iværksættere Derfor har man med stor succes udliciteret kontakten og markedsføringen af organisationens ydelser til de enkelte etniske græsrodsorganisationer og grupper Scarman Trust er en fond, som retter sine aktiviteter mod ressourcesvage etniske minoriteter med det formål at synliggøre muligheden for at blive selvstændig For at opfylde dette formål har Scarman Trust ansat opsøgende medarbejdere i nærmiljøet, som matcher målgruppen i alder, sprog og interesser

23 Forundersøgelse Etablering af et center for erhvervsfremme blandt indvandrere og efterkommere 21 Tyskland: Generelt har de tyske iværksætterfremmende initiativer en lokal forankring finansieret af delstaterne og kommunerne, evt med støtte fra EU-programmer Holland: Besluit Bijstandverlening Zelfstandigen (BBZ) har til formål at rådgive potentielle iværksættere med henblik på at imødegå eventuelle barrierer i forbindelse med etablering af egen virksomhed Ligesom i Sverige har man særlige iværksætterprogrammer, der henvender sig til arbejdsløse Desuden har man forsøgt at forankre mainstream rådgivningsinstitutioner i boligkvarterer, hvor der er en høj andel af indvandrere blandt beboerne Dette har dog kun været en begrænset succes 321 Svenske erfaringer I Sverige findes et tiltag kaldet ALMI Företagspartner AB (ALMI), som tilbyder finansieringsstøtte og rådgivning til iværksættere samt eksisterende små og mellemstore virksomheder Sverige har (ligesom Holland) et arbejdsmarkedsinitiativ, der skal fremme arbejdsløses muligheder for at blive selvstændigt erhvervsdrivende Arbejdsløse, som er tilmeldt Arbejdsformidlingen, kan ved hjælp af en godkendt forretningsplan ansøge om startstøtte for en periode på seks måneder, hvor muligheden for at etablere virksomhed kan undersøges Internationella Företagarföreningen (IFS) Endvidere findes Internationella Företagarföreningen (IFS), som er specifikt målrettet etniske erhvervsdrivende og iværksættere IFS er en forening, som tilbyder rådgivning til både eksisterende og nye virksomheder ejet af etniske minoriteter IFS har i alt 16 kontorer i de største byer i Sverige Her kan iværksætterne få hjælp til vejledning om love og regelsæt, finansiering og lånoptagning, bogføring, udarbejdelse af en forretningsplan og andre forretningsspørgsmål IFS tilbyder også kurser og netværksaktiviteter IFS yder ikke selv lån til iværksættere, men er behjælpelig med rådgivning omkring finansiering Særligt i forhold til de etniske iværksættere ser IFS det som sin opgave at klæde iværksætteren på til mødet med banken og eventuelt ALMI i form af en gennemarbejdet forretningsplan IFS mål er at opmuntre og støtte etniske minoriteter til at blive iværksættere Midlet hertil er rådgivere med forskellig etnisk oprindelse Med 32 "etniske rådgivere", som taler tilsammen 28 sprog, kan IFS nå de fleste etniske minoriteter i Sverige Konkret tilbyder IFS virksomhedsrådgivning med den etniske iværksætter på iværksætterens eget sprog IFS har blandt andet etableret Årets Nybyggare Pris (årets iværksætter), som også er et vigtigt led i synliggørelsen af etniske iværksættere, deres bidrag til samfundsøkonomien og integration i særdeleshed Prisen overrækkes af Kong Carl Gustaf, hvilket naturligt afføder mediebevågenhed og positiv PR omkring etniske minoriteter Signalværdien heri er vigtig, idet den fungerer som en blåstempling af etniske iværksættere - både i forhold til at opmuntre andre immi-

24 Forundersøgelse Etablering af et center for erhvervsfremme blandt indvandrere og efterkommere 22 granter til at blive iværksættere og i forhold til at signalere, at de etniske minoriteter er en del af Sverige IFS blev grundlagt i 1996 I 1998 havde man etableret tre rådgivningskontorer på landsplan Dette tal var vokset til 16 i 2003 I 2004 indledte man samarbejde med ALMI I årene bidrog man til at etablere ca 200 nye virksomheder om året Dette tal var vokset til knap 900 nye virksomheder i 2007 Tilsvarende bistod man i 2003 med formidling af i alt 185 erhvervslån Dette tal var i 2007 vokset til 590 en tilvækst på 21,8 % Britiske erfaringer Udfordringerne i forbindelse med integration af etniske minoriteter er ikke et nyt fænomen i Storbritannien Dette betyder, at visse etniske minoriteter har været etableret i Storbritannien i tilstrækkelig lang tid til at opnå betydelig indflydelse på de politiske processer på centralt og regionalt plan inklusive erhvervspolitikken Ethnic Minority Business Forum (EMBF) Business links Ét af de forhold, som illustrerer den officielle bevågenhed i forhold til etniske iværksættere, er etableringen af Ethnic Minority Business Forum (EMBF) EMBF er et forum af etniske iværksættere, som rådgiver ministerierne i spørgsmål, der vedrører etniske iværksættere EMBF udsender årligt anbefalinger, og centraladministrationen svarer på anbefalingerne og gør status over fremskridtene i et offentligt brev En ofte tilbagevendende klage er, at etniske iværksættere bliver diskrimineret af bankerne, og at bankerne ikke har det fornødne branchekendskab eller forståelse for den enkelte iværksætters baggrund, vilkår og præferencer I England er offentlig støtte til iværksætteri organiseret på regional basis, hvor de såkaldte Business Links opererer Business Links er en offentlig institution, som i konceptet er landsdækkende med selvstyrende enheder i de enkelte regioner Målet hermed er, at de kan træffe beslutninger omkring budget og målsætninger, der passer til den pågældende regions behov Business Links er kendt som mainstreamrådgivning både i forhold til deres kundegruppe og deres forretningsområde I praksis vil det sige, at Business Links først og fremmest benyttes af ressourcestærke iværksættere og/eller iværksættere, som i forvejen er bekendt med de tilbud, der eksisterer for potentielle iværksættere Denne erkendelse har skabt større fokus på de etniske iværksættere Business Links har - på grund af problemer med at tiltrække selverhvervende og iværksættende indvandrere - valgt at udlicitere kontakten og markedsføringen overfor de etniske minoriteter Dette har medført, at græsrodsorganisationer eller grupper, som er kendte i de etniske nærmiljøer, varetager markedsføringen af organisationens ydelser 5 ALMI og IFS fører desværre ikke statistik over, hvordan de virksomheder, som oprettes som følge af deres indsats klarer sig, dvs deres overlevelse

25 Forundersøgelse Etablering af et center for erhvervsfremme blandt indvandrere og efterkommere 23 Et konkret eksempel på græsrodsorganisationernes arbejde i nærmiljøet er baseret på en langsom opbygning af målgruppens tillid til det offentlige system eller til den finansielle sektor og markedskræfterne Der er feks blevet arrangeret stormøder med politi, brandvæsen, sundhedsmyndigheder Målet hermed er konkret at udbrede kendskabet til strukturen i det offentlige system samt hvilke services, der er til rådighed for befolkningen Disse events bliver både markedsført og gennemført på både engelsk og de etniske minoriteters hovedsprog Scarman Trust Scarman Trust er et eksempel på en fond, som har til formål at synliggøre muligheden for at blive selvstændig erhvervsdrivende blandt ressourcesvage etniske minoriteter Scarman Trust s programmer omfatter blandt andet programmet Young Free and Enterprising Formålet med dette program er at få unge ressourcesvage etniske minoriteter til at blive selvstændige erhvervsdrivende For at opfylde dette formål har Scarman Trust ansat opsøgende medarbejdere i nærmiljøet, som matcher målgruppen i alder, sprog og interesser Dette er blandt andet sket i erkendelse af, at mainstreamrådgivere sjældent har indsigt i de brancher, som de unge er tiltrukket af for eksempel musikindustrien, design, IT eller media Desuden anerkender Scarman Trust, at de færdigheder, som de ressourcesvage unge lærer i deres dagligdag for eksempel forhandlingsevner og forretningssans via illegale økonomiske aktiviteter kan udnyttes konstruktivt Scarman Trust arbejder ud fra et bottom-up-perspektiv De giver tilskud til aktiviteter i det civile samfund og er ansvarlige for forskellige programmer Bottom-up-perspektivet omfatter en lang række aktivitetsområder og bygger på en idé om, at støtte til mindre, innovative og opfindsomme grupper i lokalsamfundet vil spredes som ringe i vandet og skabe den fornødne dynamik i miljøet Andre gange forsøger man at orientere sociale aktiviteter mod iværksætteri Et eksempel herpå er Business Ideas Competition, hvor små grupper får 1000 til at udvikle deres forretningsidéer Virker den færdigudviklede idé troværdig og realistisk, forsøger man at finde finanser til at føre idéen ud i livet Også via kontinuerlige tværetniske og tværfaglige evalueringer bidrager man til udviklingen af forretningssansen hos forskellige grupper af indvandrere I England har lokale communities og iværksætterordninger gode erfaringer med at uddele en lang række priser såsom Årets iværksætter, Årets fremstillingsvirksomhed, Årets kvalitetspris osv til etniske iværksættere og virksomhedsejere Priserne giver gode muligheder for at intensivere det opsøgende arbejde og bestræbelserne på at mainstreame de etniske erhverv på en tillidsvækkende måde Tyske erfaringer 323 Tyske og hollandske erfaringer De tyske iværksætterfremmende initiativer, som har en særlig orientering mod indvandrere, har generelt en lokal forankring Initiativerne er således finansieret af enten kommunale myndigheder eller af delstaterne - eventuelt suppleret med støtte fra EU-programmer såsom EQUAL eller Socialfonden

Beskrivelse af initiativet Etnisk Erhvervsfremme samt opgave- og stillingsbeskrivelse

Beskrivelse af initiativet Etnisk Erhvervsfremme samt opgave- og stillingsbeskrivelse 1 Beskrivelse af initiativet Etnisk Erhvervsfremme samt opgave- og stillingsbeskrivelse Etnisk Erhvervsfremme: Baggrund for initiativet I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund - fremgår

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark.

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark. Bilag 1 NOTAT Dato: 8. marts 2011 Kontor: Analyseenheden J.nr.: 10/28537 Sagsbeh.: MOL Projektbeskrivelse: Delundersøgelse 2 vedr. pendleres grænsebevægelser mv. Der udbydes en undersøgelse af, hvilke

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren 1 Kolofon Guide til bankrådgiveren, 2. udgave, juni 2014 ISBN 978-87-91887-60-4 Ophavsret: Finansrådet Publikationen kan hentes på Finansrådets

Læs mere

Om undersøgelsen fra Match-online.dk

Om undersøgelsen fra Match-online.dk Køberanalyse Introduktion Med en baggrund som HD i regnskabsvæsen og afsætningsøkonomi etableredes CBN Finance & Consult as i 1990. Siden har vi medvirket ved næsten 500 opgaver inden for formidling af

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION ANSØGNINGSSKEMA TIL PULJEN:. 1. Generelle oplysninger Ansøgers navn og institution (kommune, AF, virksomhed, forening mv.): EVU Erhvervscenter for

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk Udviklingspark Aabenraa. Her kan du som iværksætter få sparring, inspiration, gode råd og vejledning eller leje kontorer og danne netværk med husets mange andre nystartede virksomheder indenfor mange forskellige

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

Teknologi og integration af etniske minoriteter på arbejdsmarket

Teknologi og integration af etniske minoriteter på arbejdsmarket Teknologi og integration af etniske minoriteter på arbejdsmarket Iværksætteri en undervurderet beskæftigelsesmulighed?. Ridha Shimi, Iværksætterkonsulent, Udvikling Odense Erhvervsservice. Odense Kommune

Læs mere

FORRETNINGSPLAN FOR IVÆRKSÆTTERNE

FORRETNINGSPLAN FOR IVÆRKSÆTTERNE FORRETNINGSPLAN FOR IVÆRKSÆTTERNE Vejledning for udarbejdelse Kommuneqarfik Sermersooq, Erhvervsudviklingsafdelingen Udarbejdelse af en forretningsplan. En forretningsplan er en beskrivelse af den virksomhed,

Læs mere

Arbejdsstyrken falder mere end forventet

Arbejdsstyrken falder mere end forventet 5. FEBRUAR 2004 STYRKE Et ændret indvandringsmønster kan føre til, at arbejdsstyrken falder med 100.000 flere end hidtil antaget. Samtidig vil ændret indvandring imidlertid føre til, at 150.- 000 færre

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere

Præsentation af Etnisk Erhvervsfremme

Præsentation af Etnisk Erhvervsfremme Oplæg på workshop d. 31. maj 2011 ved Integrationsprisforum i Vejle Præsentation af Etnisk Erhvervsfremme v/ centerleder Mette Boel Hvad er visionerne? Flere nydanske iværksættere og virksomheder overlever

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

Arbejdsplads til nye danskere

Arbejdsplads til nye danskere Arbejdsplads til nye danskere Mangfoldighedsprogram 2006-2009 Baggrund for programmet Der skal være plads til flere nydanskere på det danske arbejdsmarked. Det er en vigtig målsætning for regeringen. En

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 PROGRAM 1. Indsatser i erhvervs- og vækstpolitikken 2. Erhvervshusets organisering og opgaver 3. Drøftelse af forslag til indsatser

Læs mere

Fokus på udvikling af DLBR Erhverv

Fokus på udvikling af DLBR Erhverv PROJEKTPLAN PROJEKT: MODELCENTER ERHVERV Fokus på udvikling af DLBR Erhverv Ansvarlig projektleder: Ivan Damgaard, Markedschef DanRåd & Regnskab 10. juni 2009 1) Projekt Modelcenter Erhverv Formål Modelcenter

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Vækstforum for Region Midtjylland Handlingsplan 2007-2008. Studentervæksthus under MidtJysk AnimationsVæksthus (MiJAV)

Vækstforum for Region Midtjylland Handlingsplan 2007-2008. Studentervæksthus under MidtJysk AnimationsVæksthus (MiJAV) Ansøgningsskema til: Etablering af studentervæksthuse 1. Oplysninger om ansøger Navn, Adresse, Kontaktperson Studentervæksthus under MidtJysk AnimationsVæksthus (MiJAV) The Animation Workshop Kasernevej

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Status på integrationsindsatsen i Assens kommune I indeværende notat gives en status på integrationsindsatsen i Assens kommune

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Side 1 af 6 22.06.15 22:31 Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Kontakt Journalist RASMUS GIESE JAKOBSEN: RAGJ@kl.dk Andelen af kommunalt ansatte med ikkevestlig baggrund er steget

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Elektronisk ansøgningsskema

Elektronisk ansøgningsskema Den gode ansøgning Elektronisk ansøgningsskema Ansøgningsskema - login Hvis det er første gang du logger på, angiver du e-mail og klikker herefter Opret bruger. Du vil herefter modtage en e-mail med et

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft. JOBmidt

Resultatkontrakt. Vedrørende. Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft. JOBmidt Resultatkontrakt Vedrørende Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft JOBmidt [11. september 2008-1. august 2011] Journalnummer: 1-33-76-22-9-08 Kontraktens parter Region: Operatør: Region

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland

Resultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland Resultatkontrakt Vedrørende Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland 1. december 2008-30. november 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-17-08 Kontraktens parter

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Erhvervsservice & erhvervsfremme

Erhvervsservice & erhvervsfremme Dette notat er en afrapportering af Business Faxes erhvervsservice- og erhvervsfremmeaktiviteter i perioden 01.01.14-30.06.14. Business Faxe udbyder basale erhvervsserviceydelser til iværksættere og virksomheder

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER 3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015 Bilag 3 Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015 Mål og formål med handlingsplanen Formålet med handlingsplanen er at konkretisere de indsatser, der skal være fokus på og som skal omsættes, for at nå Komiteens

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere

Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere SSP Odense Første evalueringsnedslag Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere Det første evalueringsnedslag Fokus på projektets første fase - Vidensgrundlaget for projektstart - Opsøgende metoder - Motivation

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

DREAM-modellen. Peter Stephensen, DREAM. Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015.

DREAM-modellen. Peter Stephensen, DREAM. Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015. DREAM-modellen Peter Stephensen, DREAM Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015 DREAM: Info Danish Rational Economic Agents Model (DREAM) er en uafhængig

Læs mere

International Migration Outlook: SOPEMI 2010

International Migration Outlook: SOPEMI 2010 International Migration Outlook: SOPEMI 2010 Summary in Danish International Migration Outlook: SOPEMI 2010 Sammendrag på dansk International migration står til trods for en lavere efterspørgsel efter

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Redegørelse for integrationsindsatsen i Økonomiforvaltningen

Redegørelse for integrationsindsatsen i Økonomiforvaltningen Bilag 10a Redegørelse for integrationsindsatsen i Økonomiforvaltningen Borgerrepræsentationen har besluttet, at et nyt forslag til integrationspolitik for Københavns Kommune skal kunne behandles inden

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Rejserapport. PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004. Managing events in public open spaces

Rejserapport. PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004. Managing events in public open spaces Rejserapport PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004 Managing events in public open spaces Indhold 1) Rejserapport fra Gent 2) Rapport fra Gent: Study of the Ghent Festivities Baggrund for workshoppen Liveable

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT 1. OPGAVEN Opgaven omfatter, at Faxe Erhvervsråd igangsætter og driver et projekt, som tiltrækker virksomheder og dermed skaber nye arbejdspladser.

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere