- en bosætningsstrategi for Hanstholm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- en bosætningsstrategi for Hanstholm"

Transkript

1 - en bosætningsstrategi for Hanstholm Sven Allan Jensen as, januar

2 Dette hæfte er udarbejdet af SVEN ALLAN JENSEN as SANKELMARKSGADE 9 POSTBOKS AALBORG Tlf Fax CVR nr

3 Indhold Det gode liv på Vestkysten Den bærende idé Hanstholm og Atlanten Hanstholm i fremtiden Planværkstedet Ny dispositionsplan Nyt by- og multitorv Nye udsigter Nordatlantens Hus Maritim By Ny Norrøn bebyggelse De hvide huse Moler Handlingsplan En bosætningsstrategi for Hanstholm Sven Allan Jensen as, Januar

4 D E T G O D E L I V P Å V E S T K Y S T E N Atlantiske Hanstholm er en af fire bosætningsstrategier, som er udarbejdet under fællesprojektet - Det gode liv på Vestkysten. I projektet har de fire fiskeriafhængige kommuner Holmsland, Ulfborg-Vemb, Thyborøn-Harboøre og Hanstholm samarbejdet om at udvikle strategier, som kan synliggøre Vestkysten som et attraktivt sted for tilflyttere. Projektet ligger i naturlig forlængelse af den nationale vækststrategi»et Danmark i balance«, som regeringen offentliggjorde i sin Landsplanredegørelse 2003, og som udpegede de fire, fiskeriafhængige kommuner som særligt prioriterede områder. Det er på den baggrund borgmestrene fra de fire kommuner har besluttet at samarbejde om at gøre byerne attraktive for erhvervsudvikling og bosætning med respekt for naturen og værdierne i områderne. De fire kommuners idé med projektet er at gøre både nuværende og kommende borgere opmærksomme på byernes kvaliteter. De udarbejdede bosætningsstrategier søger således at styrke byernes individuelle karakter og identitet som henholdsvis bolig-, erhvervs- og turistbyer. Byerne i fokus er Hvide Sande, Thorsminde, Thyborøn og Hanstholm. Det har været et delmål for projekterne at engagere borgere og erhvervsfolk fra de fire byer til at deltage i udformningen af visioner for bosætningsstrategierne. Foruden at sikre projekterne en lokal forankring er det også tanken at få borgernes udsagn om, hvor byernes styrker og svagheder ligger. Resultatet af projektet er, at hver af de fire byer har fået en oversigt over deres styrker i forhold til andre byer. Byområder, kvarterer og arkitektur har været registreret og danner udgangspunkt for skabelsen af nye perspektiver, forslag og handlingsplaner, som illustrerer hvor, hvordan og hvornår en indsats kan gøres i forhold til bosætningen. En del af dette arbejde indeholder oplæg til markedsføringsmaterialer, hjemmeside osv. Atlantiske Hanstholm er resultatet af et samarbejde mellem Hanstholm Kommune, konsulentfirmaet Sven Allan Jensen as, en lokal arbejdsgruppe bestående af Leif Kristensen, Leif Andreasen, Erik Mathiasen, Kurt Westerman, Marlene Jeppesen, Rikke Andersen, Sigrid Rishøj, Hans Jørgen Ravnborg og Ejner Frøkjær og endelig borgere som under planværkstedet i Hanstholm Centret kom med værdifulde tanker og ideer til stor inspiration for det efterfølgende arbejde. Skulptur fra Havhaven i Hanstholm. Her kan opleves noget af det, der gør Hanstholm til noget særligt. Hanstholms nærhed til blæst, sand og vand rummer store og unikke kvaliteter. Hanstholm er ikke hyggelig, og idyllisk som Skagen og andre kystbyer, men i stedet vild, frodig og storslået. 4

5 D E N B Æ R E N D E I D È Hanstholm skal skabe sin egen identitet i den stadig hårdere konkurrence mellem byerne om turister, erhverv og ikke mindst bosættere. Overordnet er dette imødekommet ved at vælge den betingelse for projektet, at det skal sigte mod at skærpe billedet af Hanstholm som noget unikt og enestående i forhold til omverdenen. Hanstholm som udkantsområde i forhold til det øvrige land skal vendes til en fordel frem for en ulempe. Hanstholm skal ikke forsøge at efterligne andre danske byer, for så kommer byens egentlige potentiale som en unik og særpræget by til kort. Hanstholm skal hverken ligne Holbæk eller Haderslev, men i stedet finde sit eget naturlige udgangspunkt og kvaliteterne heri. Projektet er bygget op om en tematisering af Hanstholm som en del af den nordatlantiske region. Vi har kaldt det»atlantiske Hanstholm«. Det dækker i sin enkelhed over en ny måde at betragte Hanstholm på. Fra dette perspektiv fremstår Hanstholms kvaliteter og udviklingspotentialer tydeligt inspireret af den kultur og bosætning, som er karakteristisk for det nordatlantiske område. Som væsentlige elementer i Hanstholms atlantiske karakter og derved også fundamentet i bosætningsstrategien skal peges på følgende: De store og åbne vidder omkring byen med den forhåbentlig kommende Nationalpark som hovedelement Byens beliggenhed ved Vesterhavet og Skagerak på bakken bag havskrænten Den friske luft, det store lysvæld og vejrligets fugtige og skiftende karakter Roshage- og Helshagesvejs karakteristiske bebyggelser med husene liggende frit i terrænet uden anlagte haver og hegn Havnen, fiskeriet og færgefarten, der er tæt knyttet til de nordatlantiske destinationer IDEEN TEMAER - FYRTÅRNE Atlantiske Hanstholm Byen og boligen virkelighed og vision, handling Natur og landskab virkelighed og vision, handling Havet og lyset virkelighed og vision, handling SPECIFIKT Nye boligområder, Atlanthuse, Byfornyelse, Bymidten, etc. Naturformidling, Fritidslandskabet, Kulturarven (Atlanterhavsvolden), etc. Havnen og Færgefarten, Surferne, Fyret, etc. Hanstholm er i Danmark ene om at være mere i familie med kystbyerne i Vestnorge, Færøerne, Island, Shetlandsøerne, Orkneyøerne, Grønland og Canada end byerne i resten af landet. Alle der besøger Hanstholm oplever tydeligt, at man på kanten af havbakken er kommet til»en anden verden«med en anderledes stedsånd, end vi er vant til. Dette nye perspektiv udgør den bærende ide i vores forslag. Havfuglene - suler, malemukker, skråper med flere og trækfuglene fra Nordskandinavien Atlanterhavsvolden fra besættelsesårene Surferne havets akrobater Den bærende ide er bygget op om Atlantiske Hanstholm. Gennem de tre temaer: byen og boligen, naturen og landskabet, havet og lyset skal der skabes nye udviklingsmuligheder. Surferne er aktive brugere af landskabet i Hanstholm. Året rundt kan man beundre deres færdigheder, når der prøves kræfter med bølgerne. Også som bosætningsgruppe er surferne en attraktiv gruppe der bl.a. kan tilføre miljø og nye værdier. Hvor landskabets storhed er overvældende får religionen ofte en stor betydning. Kirker, gravhøje og nordisk mytologi afspejler at dette også er tilfældet i Hanstholm. Specielt til den nordiske mytologi knytter sig en spændende kulturarv. Fiskeriet er under hastig udvikling. Hanstholm havn er blevet porten til Nordatlanten for mange hjemmeliggende både. Omvendt er Hanstholm havn også flittigt benyttet som porten til kontinentet. Mange færøske, islandske og norske både vil i fremtiden lande endnu flere tons fisk i Hanstholm. Byen er fremfor alt en aktiv fiskerihavn, dybt forankret i Nordatlanten. En bosætningsstrategi for Hanstholm Sven Allan Jensen as, Januar

6 H A N S T H O L M O G A T L A N T E N Hanstholms placering yderst på Jyllands skulder mod nordvest giver stedet nogle særlige kvaliteter og træk, som ikke kendes fra andre vestkystlokaliteter, for slet ikke at tale om andre steder i Danmark. Hanstholm ligger yderst på en langstrakt kridtformation med stejle græsklædte klinter mod havet og mod det store folketomme Hanstedsreservat. Stedet er på alle måder udsat for vind og vejr. Træerne bliver ikke høje og den øvrige sparsomme vegetation bærer overalt vestenvindens mærke: det skrå profil med vindretningen. Havet er altid nærværende, uanset hvor man befinder sig. Hvis man ikke kan se havet og den vide horisont, kan man mærke den fugtige saltholdige luft og høre mågernes skrig. Her giver de Britiske Øer og den Sydnorske halvø ikke læ for de kolde vinde fra nordvest. Her er der uhindret adgang for det Nordatlantiske klimas storhed og vælde. Hver lørdag sejler den syv etager høje færge Norröna fra Hanstholm med kurs mod Bergen i Vestnorge, Lerwick på Shetlandsøerne,Torshavn på Færøerne og Seydisfjördur på Østisland - også kaldet The North Atlantic Link. En rutefart der i al enkelhed bekræfter Hansholms tilhørsforhold til det Norrøne rum. Nordboernes gamle hjemmebane, hvor sagalitteraturen og de nordiske myter repræsenterede den nordatlantiske regions selvstændige bidrag til Europas kulturhistorie. En nordisk kultur som adskilte sig fra både middelhavskulturen og den senere dominerende kontinental-europæiske kultur. Havets og landskabets dimensioner er store for ikke at sige storladne. De gamle huse som i parentes bemærket ikke er så gamle endda, er stort set alle, bortset fra kirken og fyret, opført i perioden som bedre byggeskiks eller funkis huse. De står med deres sluttede former, hvidpudsede mure og sorte og røde tage enkelt og sikkert i landskabet. Deres robuste og karske udformning er i overensstemmelse med stedets vilkår. Fra de hvide huse og langs kridtskrænterne er der vide udsigter over havet, havnen og den forhåbentlig kommende nationalpark, som grænser op til Hanstholm umiddelbart syd for byen. Beliggenheden ved indsejlingen til Skagerak og de indre danske og tyske farvande gjorde Hanstholm til et strategisk vigtigt knudepunkt i tyskernes armering af Atlanterhavsvolden. Store kanonstillinger og betonbatterier præger omgivelserne, landskabet og havet. Det nyopførte dokumentationscenter for 2. Verdenskrig, markerer med sin hvide modernistiske arkitektur og præcise indpasning i landskabet i skrænten ned mod Roshage sin slægtskab til den gamle bebyggelse. LOGO HAVET MØDER BAKKEN Logoet repræsenterer mødet og dynamikken mellem Hanstholm og Atlanten. De bløde former signalerer endvidere det sanselige aspekt ved Atlantiske Hanstholm. Figuren er let aflæselig og har rod i Hanstholms karakteristiske topografi. Formen er som skabt af et frisk og løst strøg fra en pensel, og den er dermed hverken forfinet eller steriliseret stram, men repræsentere passende det rå og friske fra naturen i Hanstholm. Den skråstillede skrift signalere i overført betydning skulderen i Hanstholm, og teksten er præget af den vestlige vindretning, som de forblæste trækroner ved Hanstholm. A T L A N T I S K E H A N S T H O L M Alt i alt et logo som begrundes i Hanstholms unikke kvaliteter. Skrænterne er et af de kendetegn, som fortæller beskueren at lokaliteten er Hanstholm. 6

7 H A N S T H O L M I F R E M T I D E N Landet og havet har traditionelt været fiskernes og bøndernes domæne. Det forandres hastigt i disse år. Nye aktiviteter og nye befolkningsgrupper gør sig gældende, hvor de gamle erhverv har måttet erkende, at tidligere tiders arbejdsmarker er trængte af biologisk sårbarhed og hård konkurrence. Turismen er et stort og hastigt voksende erhverv. Vigsø feriecenter lige øst for Hanstholm står foran store udvidelser. Surfere fra hele Europa har ved The Middles nordøst for byen fundet en enestående tumleplads, ogse kaldet Det kolde Hawaii, som i samspil med Klitmøller og Vandet Sø giver denne sport næsten optimale vilkår, som appellerer til alle - fra begyndere til verdensmestre. Den forhåbentlig kommende Nationalpark strækker sig i et 50 km langt og syv til otte km bredt bælte fra Hanstholm i nord til Agger og Thyborøn Rende i syd. Et i europæisk målestok enestående område, domineret af klithede og afgrænset mod øst af et sammenhængende bånd af plantager. Der er tale om Danmarks tyndest befolkede område med plads til oddere, kronvildt og ørne, ynglende traner og hjejler, rastende trækfugle og en sjælden og sart flora. Fiskeriet er i dag det vigtigste erhverv for Hanstholm. Sådan er det langtfra sikkert, at det vil vedblive at være. Kvoterne bliver mindre og færre, men fiskeriet vil fortsat være et stort erhverv ved siden af nye endnu ikke fuldt udfoldede alternativer. Vidensindholdet i forarbejdningen, markedsføringen og designet af havbaserede madvarer skal øges betydeligt. Her skal det atlantiske tema gennemspilles med alle de mange facetter, som de nordiske fødevarer repræsenterer. Historien om kvalitetsprodukter fra det Nordatlantiske rum skal fortælles med langt større kreativitet og incitament. En velbeliggende restaurant med et spisekort fyldt med raffinerede fiske- og skaldyrsretter skal være erhvervets visitkort på land overfor et stigende antal turister, der kommer for at opleve den nordatlantiske dimension. Tærsklen til nordatlanten skal være det gennemgående brand i alt lige fra fåreavl til bølgeenergi. Relationerne til Norge, Færøerne, Island, Grønland, Skotland og England skal øges. Turistsamarbejdet, teknologisamarbejdet, trafiksamarbejdet, det fælles kulturhistoriske samarbejde, udveksling af viden, arbejdspladser og studieophold skal indgå som en fast bestanddel af regionen. Nordjyllands universitet i Aalborg skal aktiveres og forpligtes på den norrøne regions udviklingspotentialer. Forskningsprojekter med udgangspunkt i det nordatlantiske miljø skal formuleres og iværksættes. Det gennemgående mantra i en sådan nyorientering skal være offensive tiltag med udgangspunkt i den nye videns- og oplevelsesøkonomi. Alle produkter og projekter skal formuleres indenfor rammerne af det nordatlantiske brand. Når man køber fisk fra Hanstholm, skal det ikke kun være velsmagende kvalitetsvarer, det burde være en banal forudsætning. Produktet skal først og fremmest give køberen en oplevelse af noget unikt, noget han/hun ikke kan få andre steder, og som knytter den nordatlantiske dimension med alle sine facetter til tilegnelsen af varen. På samme måde som cigaren skal være fra Cuba og cognac en fra Frankrig, skal fisken være fra Hanstholm. Man køber ikke cowboybukser alene for at kunne holde varmen, men først og fremmest for at blive en del af cowboy-myten. På samme måde skal nordatlantens myter gennemvæve produkter, som kommer fra denne region. Lige fra prins Valiant og ridderne om Det runde Bord, til keltere, vikinger, landnamsmænd, over kristningen af Norden til handel, kunst og litteratur, krig og fred, fodbold og olie. Og i al beskedenhed skal det også kunne aflæses i Hanstholms byplan og arkitektur. Oplevelsesøkonomien udgør en ny ramme for Hanstholms udvikling. Et stadig større udbud af oplevelser henvender sig til en voksende forbrugergruppe. Sanseoplevelser, følelser og historier knyttes også i den norrøne region til produkter, madvarer, boliger osv. mod en højere merpris. Produkternes nye kvaliteter er ofte immaterielle og uhåndgribelige værdier. I alternativet til den travle og støjende by, kan ro og stilhed markedsføres som unikke og sjældne oplevelser. Dette er et potentiale for områder langt fra storbyen (foto fra brochure fra Færøernes Turistråd). I den nordatlantiske kystkultur er forholdet mellem menneske og natur af afgørende betydning. Flere nordatlantiske lande og byer er meget bevidste om dette forhold og bruge det aktivt i markedsføring. En af de oplevelser som knytter sig til den nordatlantiske natur er, at man her kan opleve, hvor storslået naturen er. Her kan man fordybe sig i de store og små tanker om livet (foto fra brochure fra Færøernes Turistråd). En bosætningsstrategi for Hanstholm Sven Allan Jensen as, Januar

8 P L A N V Æ R K S T E D Udviklingen af bosætningsstrategien tog udgangspunkt i et planværksted. Her skulle holmboerne tages med på råd om udviklingen af en ny dispositionsplan for Hanstholm. Planværkstedet blev gennemført fra den januar 2006 i en nedlagt legetøjsbutik i Hanstholm Centret. Hvordan kan vi bruge Hanstholm egenart som en ressource i den fremtidige byudvikling for at skaffe flere tilflyttere og arbejdspladser? Sådan lød spørgsmålet i de annoncer, der blev indrykket i lokalavisen for at gøre opmærksom på planværkstedet og dets atlantiske tema. Planværkstedet var åbent for alle. Herudover blev foreninger, erhvervslivet og andre med særlige interesser i byens udvikling opfordret til at dukke op i ugens løb og dele deres ideer og synspunkter med de tre arkitekter og planlæggere fra Sven Allan Jensen as. Målet for planværkstedet var gennem en intensiv uge med masser af forslag og inspiration at udarbejde en ny dispositionsplan for Hanstholm, der kunne skabe fælles fodslaw og give inspiration til ideudvikling, nytænkning og efterfølgende implementering af de nye tiltag. Planværkstedet var indrettet med plancher, der præsenterede ideen Atlantiske Hanstholm med eksempler, der viste potentialet for udviklingen af temaet. Der var et billedshow med motiver fra Hanstholm og inspiration fra andre steder i det Nordatlantiske område. I vinduerne udstillede den lokale fotograf Knud E. Jensen tre flotte billeder taget på en vinterdag i Hanstholm. I planværkstedet var der desuden opstillet en række borde, og der blev tilbudt kaffe og te. Størst opmærksomhed fik det store luftfoto af Hanstholm, hvoromkring de mange diskussioner og arbejdet tog udgangspunkt. I løbet af ugen var det planlagt flere arrangementer, herunder byvandring om det Atlantiske Hanstholm dengang og nu samt møder med foreninger. Midt på ugen blev der afholdt rundbordssamtale, hvor der var blevet sendt invitationer ud til arbejdsgruppen, foreninger og udvalgte personer fra Hanstholm. Her præsenterede Sven Allan Jensen as deres bud på Hanstholms kvaliteter, udfordringer, udviklingsmuligheder samtidig med, at de foreløbige resultater blev præsenteret. Herefter blev repræsentanterne bedt om at debattere, hvordan de og deres bagland vurderede ideerne og hvordan, de selv kunne blive ambassadører for planernes gennemførelse. Stemningen under mødet var generel positiv. De fleste mente, at ideerne og det valgte tema var velbegrundede og kunne se gode perspektiver heri. På baggrund af de forslag der var kommet i løbet af ugen blev den nye dispositionsplan for Hanstholm præsenteret på et velbesøgt borgermøde fredag eftermiddag. Afholdelsen af et åbent planværksted er en utraditionel måde at løse opgaven på, og det indebar en risiko for konsulenterne, kommunalbestyrelsen og arbejdsgruppen at borgerne ikke ville bakke op om projektet. Men det er vores overbevisning, at der har været stor opbakning bag arbejdet. Efter planværkstedet afslutning har vi kunnet erfare, at et koncentreret forløb også er en fordel for borgerne, som kan se, at der sker noget, og at indsatsen ikke trækker i langdrag. Planværkstedet var vellykket, og der blev udvist stort lokalt engagement og en vilje til samarbejde og nytænkning. Fremmødet var godt. Hver dag kom besøgende ind i butikken, og ved det afsluttende møde fredag mødte 45 personer op. Hver dag fra 9-17 kunne interesserede holmboere stikke hovedet indenfor og komme med forslag til, hvordan Hanstholm kunne udvikles. Mange benyttede sig af muligheden. Samtalerne med holmboerne på planværkstedet understregede at borgerne kan lide deres by. Generelt udtrykte de fleste, at de er glade for at bo i byen, men erkender samtidig at der er behov for nytænkning. De fleste borgere syntes godt om temaet Atlantiske Hanstholm, og satte pris på, at der blev fokuseret på stedets helt specielle egenart. Som en borger udtrykte, stedets karakter er der ingen, der kan tage fra os. Borgerne var meget positive overfor projektet og fortalte, at de satte pris på at blive hørt. Sammenspillet mellem de lokales kendskab til byen - hvad der fungerer, og hvad ikke samt arkitekternes kritiske blik, viste sig, at have en god synergieffekt. Der blev i løbet af ugen udviklet mange konkrete og visionære ideer. Flere af borgernes forslag er blevet brugt til at udarbejde den nye dispositionsplan for Hanstholm. Borgernes ideer til forbedringer i Hanstholm: Foto fra rundbordssamtalen (Foto Thisted Dagblad). - Bedre forbindelse mellem byen og naturen - Medborgerhus - Mindelund - Bedre stilforbindelser rundt om byen og til Vigsø - Ordnede forhold for surferne - Seniorboliger tættere på Hanstholm Centret - Boligbebyggelse mellem Kystvejen og Kraftvarmeværket - Sanering af Hovedstien - Renovering af Hanstholm Centret og arealerne udenom. - Fodgængerbro over Kystvejen mellem centeret og Hanstholm Friskole - Fornyelse af pladsen foran Rådhuset - Aktivitetsområde med basketballkurv, petanquebane, skaterpark og skøjte, rulleskøjte- og hockeybane, - Genetablering af gamle moler langs kysten 8

9 Følgende var inviteret til rundbordsamtalen Ove Bruun (Smyril Line Danmark) Poul Erik Sørensen (Skoleleder Hanstholm Friskole) Carsten B. Jacobsen (Vigsø Bugt Feriecenter) Hans Kjær (Havnedirektør Hanstholm Havn) Jan Hansen (Formand Fiskeriforeningen i Hanstholm) Jens Andersen (Museeumscenter Hanstholm) Holger Christensen (Hanstholm Borgerforening) Britta Vang Mikkelsen (Havneforum) Johannes Nikolajsen (Skoleinspektør Hanstholm Skole) Jane Nordentoft (Plejecenter Fyrglimt) Jan Krogh (Kommunaldirektør) Finn Brogård (Hanstholm Idrætsforening) Arbejdsgruppen: Leif Kristensen, Leif Andreasen, Erik Mathiassen, Kurt Westerman, Marlene Jeppesen, Rikke Andersen, Thorkil Olesen, Ejner Frøkjær, Hans Jørgen Ravnborg,Sigrid Rishøj. En væsentlig opgave før og under planværkstedet har desuden været, at få projektet synliggjort gennem medierne. Der har været en stor interesse for opgaven, hvilket har bekræfte, at temaet Atlantiske Hanstholm har slagkraft. Planværkstedet fik en bred medieomtale både i den lokale og regionale presse. Der har bl.a. været en række artikler om bosætningsprojektet i den lokale dagspresse, en flot artikel i Jyllands-Posten, og indslag i TV2-nyhederne og TV Midtvest. Fælles for mediedækningen er, at de alle har givet en god omtale af projektet. Der er blevet lagt vægt på at signalere, at der er tale om en by i forandring, og at Hanstholm er i gang med at forny sin tidligere udviklingsplan. Publicerede artikler er anført nedenfor. Nyhedsindslag, TV2, 25. november Fire fiskeribyer på charmeoffensiv i Jyllands-Posten, af Axel Pihl-Andersen, 1. december Atlantisk Egenart som et godt salgsargument i Thisted-Dagblad, af Jens Fogh-Andersen, 10. december Hanstholm skal sælges på en strejf af Atlanten i Thisted-Dagblad, af Jens Fogh-Andersen, 5. januar Borgerne spørges til råd om byplan for Hanstholm i Thisted-Dagblad, af Ulla Scharff Christiansen, 10. januar Hanstholm sælges på tre temaer i Thisted-Dagblad, af Jens Fogh-Andersen, 12. januar Et sted med mange historier i Thisted-Dagblad, af Jens Fogh-Andersen, 12. januar Mønsterby på godt og ondt i Thisted-Dagblad, af Jens Fogh-Andersen, 12. januar Nyhedsindslag, TV Midtvest, 13. januar De hvide huse i Hanstholm og mange andre forslag i Hanstholm-Posten, af Ole Iversen, 18. januar Nye tanker bryder med tidligere udviklingsplaner i Thisted-Dagblad, af Jens Fogh-Andersen, 16. januar Han kom. Han så. Han sejrede, af Ole Iversen i Hanstholm Posten, 18. januar En bosætningsstrategi for Hanstholm Sven Allan Jensen as, Januar

10 N Y D I S P O S I T I O N S P L A N Hanstholm er, som de fleste kender den, en ganske ung by. Anlagt efter en samlet plan i slutningen af 1960 erne samtidig med opførelsen af den nye store havn. Hanstholm Havn blev anlagt strategisk, så fiskerne havde den korteste og mest direkte adgang til de rige fiskebanker i Nordatlanten. Den eksisterende bebyggelse ved Helshagevej, Roshagevej, Molevej, Akelejevænget og Bådsgårdsvej, som havde nær tilknytning til kirken, fyret og havet med dækmolen ved Roshage, spillede ingen positiv rolle ved skabelsen af den nye by. Tværtimod søgte man at distancere sig herfra ved at planlægge og anlægge den nye by øst for Molevej i så tilpas stor afstand fra den eksisterende bebyggelse, at der overhovedet ikke formidledes nogen sammenhæng mellem nyt og gammelt. Hvor den gamle bebyggelse søgte så tæt mod havet som muligt, lagde man bevidst den nye by så langt fra havet, at man ikke umiddelbart sanser, at Hanstholm er en havneby. Hvor den gamle bys bebyggelsesmønster ligner det nordiske bygdemønster, med bygningerne placeret i en lettere tilfældig og spredt orden, uden hække eller andre markeringer af naboskel som objekter i det store landskab er den nye bys huse tilrettelagt som et traditionelt dansk parcelhuskvarter med blinde boligveje og ensartede grundstørrelser. Hanstholm fremstår i dag fragmenteret og usammenhængende. Det nye og det gamle konfronterer hinanden. Havnen lever sit eget isolerede liv og byen sit. Huller i bymarken forstærker indtrykket af et totalitært planlægningsparadigme, hvor byen er faldet fra hinanden, fordi den aldrig blev gennemført som den helhed, den var tænkt som. Hanstholm fortjener en mere pragmatisk byplan, der forener gammelt og nyt, som læger de åbne sår og som bringer by og havn i samklang. Der er derfor grund til reformulerer dispositionsplanen fra 1966, som indtil i dag har været styrende for byens udvikling. Dispositionsplanen har formet Hanstholm som en stramt struktureret by efter klassiske kontinentale principper om orden og funktionalitet. Derfor minder Hanstholm på mange områder om andre indlandsbyer i Danmark til trods for sin unikke placering i storladne landskaber. Sigtet med den ny dispositionsplan er at lægge en ny linie, hvor også byudviklingen kommer i samklang med og understøtter Hanstholms atlantiske identitet. Det er således et overordnet mål at bygge videre på den eksisterende rationalistiske by efter mere organiske principper. Byen skal ikke længere tænkes som en maskine til at bo og arbejde i, men som en organisme, hvor byens elementer - huse, veje og omgivelser, hænger sammen i et naturlig forløb, hvor stedets kvaliteter og historie inddrages i byen, og hvor byen fæstnes til det omliggende landskab. En ny by, som taler til begge hjernehalvdele det rationalistiske og fornuftsbetonede og det følelsesmæssige og sansede. Det er målsætningen at skabe et nyt og bedre Hanstholm, som aktivt inddrager naturen, kulturen og historien i sin byplan og vedkender sig sin egenart som kontinentets port til Nordatlanten. Det er således ikke hensigten at skabe et nydeligt og pænt Hanstholm, der forsøger at ligne de gamle byer i Østdanmark. Byens karskhed og råstyrke må ikke fortabes. På de efterfølgende sider beskrives de forslag, som indgår i dispositionsplanen. Dispositionsplan for Hanstholm fra Luftfoto af Hansted i 1959, lige før byudviklingen begyndte at gå stærkt. I midten af billedet ses bebyggelsen langs Bådsgårdvej. 10

11 En bosætningsstrategi for Hanstholm Sven Allan Jensen as, Januar

12 N Y D I S P O S I T I O N S P L A N Byen og boligen Natur og landskab Naur og landskab Havet og lyset Virkelighed og vision Der er grund til at reformulere dispositionsplanen fra 1966, som ind til i dag har været styrende for byens udvikling. Dispositionsplanen har formet Hanstholm som en stramt struktureret by efter klassiske kontinentale principper om orden og funktionalitet. Den nye dispositionsplan skal lægge en ny linie, hvor også by- og boligudvikling kommer i samklang med Hanstholms egenart. Handling Det anbefales: - at fastholde landskabets naturlig terrænformer i byen, så nye bebyggelser afspejler terrænets forskellige højder og skaber rytme og variation i det byggede miljø at afrunde byen mod øst ved hjælp af skovrejsning ikke fredsskov men brugsskov. Der kan hugges ind i skoven, når ny bebyggelse kræver det, ligesom der kan bygges nyt inde i skoven på ryddede arealer. Hermed fås en bebyggelse, der rummer hel andre kvaliteter end andre steder i Hanstholm at fastholde og viderebygge i samme bebyggelsesmønster som de oprindelige Hanstedhuse altså mere fritformede bebyggelser, hvor udsigter, indblik, sol- og vindorientering bestemmer husene tilsyneladende mere tilfældige placering at gentænke byens farveholdning, ved at pege på de hvide huse s elegance og lysreflekterende kvaliteter som et vigtigt kulturhistorisk og arkitektonisk udtryk - der i overensstemmelse med de atlantiske referencer signalerer lethed, luftighed og nærhed til havet. at afslutte og sammenkoble byens forskellige områder, så der skabes indtryk af en helstøbt og sammenhængende by - og ikke et sted, som efter fire årtiers byudvikling, fortsat fremstår hullet og fragmentarisk at Bådsgårdsvej igen bliver gennemgående, og at den fælles hovedsti rettes ud, så man får det lange kik op i bebyggelsen at der anlægges en ny stor og sammenhængende multianvendelig plads foran centret og rådhuset. Her kan der om vinteren fx etableres skøjtebane og om sommeren boldbaner og andre anlæg, der medfører liv og udfoldelse i byens absolutte hjerte hovedstien gennem byen renoveres og gøres til et attraktiv stiforløb der etableres broforbindelser over Kystvejen, så tværgående trafik af gående og cyklister kan komme sikkert over vejen til og fra centret. I det hele taget bør området omkring centret gøres til genstand for en arkitektonisk og landskabelig bearbejdning, hvorunder bagarealerne ud mod Kystvejen gives en udformning og afgrænsning, så stedet bliver formmæssigt afklaret Komarken skal være byens fælled, hvor store fællesbegivenheder kan finde sted Skilte, belysning, bænke og andet byinventar opsættes i et design, der kan tåle de klimatiske forhold og er i overensstemmelse stedets karske ånd Virkelighed og vision Hanstholm er omgivet af enestående natur- og landskabskvaliteter. Omkring Hanstholm kan den rigtige ødemark uden spor af kontinental Europas mere friserede civilisation oplevels på nært hold. De dramatiske landskaber, havets kraft, de store havfugle fra Atlanten, de store åbne vider med den kommende Nationalpark er alle elementer, der er vigtige potentialer fremover. I fremtidens oplevelsesøkonomi skal natur og landskab styrkes og bruges som en aktiv del af den fremtidige udvikling af Hanstholm som atlantisk by. Der skal tilbydes et mangfodigt udbud af oplevelser, som dels henvender sig mod fordybelsen i naturen herunder den uspolerede natur og stilheden og dels mod et aktivt landskab, men plads til et rigt udbud af sportslige friluftsaktiviteter. De kulturhistoriske spor skal ligeledes fremhæves, så stedets egenart bliver mere fremtræden. Handling Det anbefales: at etablere sammenhængende stisystemer rundt på kanten af havbakken med pointerede støttepunkter for ophold og udsigt. Som pendant til et stiforløb foroven etableres et stiforløb forneden langs Vigsø Bugt og Hansted Å. Langs Vigsø Bugt-stien gøres kystlinjen aktiv ved på udvalgte steder at opføre anlæg til surfere, lystfiskere og andre aktiviteter, fx genetablering af molen ved Baun at genskabe relationen mellem by, landskab, hav og havn ved at åbne byens blokerede sigtelinjer, så der etableres udsyn og sammenhæng mellem byens rum og det omkringliggende landskab at anlægge en mindelund eller et sted for eftertanken vest for kirken. Et uprætentiøst sted, hvis kvalitet er fred og ro at omlægge vejen fra Hanstholm til Vigsø hen over den gamle losseplads. Her anlægges en rasteplads, hvorfra en storslået udsigt over Vigsø Bugt kan nydes. Det eksisterende kommunale saltlager nedrives, så den fremtidige vejforbindelse kan anlægges uden for erhvervsområdet Virkelighed og vision Udadtil bliver Hanstholm ofte genkendt for dets relation til fiskeriet. Havnen og fiskeriet spiller en central rolli såvel Hanstholms historie som fremtid. En samlet vision for en bosætningsstrategi skal udover havnen også indeholde andre værdier, som kan knyttes på havet og lyset i Hanstholm. Der er god grund til at gentænke Havet og Lysets betydning i forhold til en samlet vision for Atlantiske Hanstholm, ikke blot i forhold til det eksisterende fiskeri, men også i forhold til at skabe et bredere fundament for byen, som bygger på turisme, friluftsaktiviteter, rekreation, kulturhistorie, bosætning, energiindvinding o.lign. Handling Det anbefales: at arbejde videre med opførelse af Nordatlantens Hus på skrænten ovenfor havnen. Dette enestående sted mellem havn og by kræver et ambitiøst projekt. En arkitektkonkurrence bør udskrives med international deltagelse når den nuværende minkfarm i byens østlige udkant udfases, bør der opføres en samlet bebyggelse af mindre lejeboliger reserveret til unge mennesker, som flytter til Hanstholm for fx at surfe eller dyrke andre maritime idrætsformer. Ved en sådan imødekommelse af ungdommen skabes nye muligheder for spændende kontakter, der kan give anledning til en fast tilknytning til byen, igangsættelse af nye virksomheder og meget mere endelig skal anføres at de fem 160 meter høje vindmøller, der er foreslået opstillet ved Roshage umiddelbart øst for molen ikke vil være fremmende for en øget bosætning i Hanstholm at de havnære arealer ved fiskemelsfabrikken i stedet, hvis fabrikken på et eller andet tidspunkt lukker, burde bruges som byens maritime opholdsareler, hvor der kan skabes spændende anlæg for mange vandbaserede udfoldelsesmuligheder som eksempelvis et friluftsbad. En undersøisk lyssætning på molen kunne give området en helt speciel karakter og signalere fantasi og overskud 12

13 En bosætningsstrategi for Hanstholm Sven Allan Jensen As Januar

14 N Y T B Y - O G M U L T I T O R V I dag indbyder området ikke til ophold. Det er oplagt at anlægge en ny stor og sammenhængende multianvendelig plads foran centret og rådhuset. Her kan der om vinteren etableres skøjtebane og om sommeren boldbaner og andre anlæg, der medfører liv og udfoldelse i byens absolutte hjerte. Endvidere bør træerne for enden af Bådgårdsvej fældes så udsigten til den kommende Nationalpark bliver en del af bybilledet. 14

15 Multianvendelig plads Hovedstien gennem byen renoveres og gøres til et attraktiv stiforløb Fornyelse af plads foran rådhuset Bådsgårdsvej skal igen være gennemgående for kørsel, og den fælles hovedsti skal rettes ud, så man får det lange kik mellem bebyggelsen og center. Pladsen i dag. En bosætningsstrategi for Hanstholm Sven Allan Jensen as, Januar

16 N Y E U D S I G T E R Relationen mellem by, landskab, hav og havn genskabes ved at åbne byens blokerede sigtelinjer, så der etableres udsyn og sammenhæng mellem byens rum og det omkringliggende landskab. Et godt eksempel på denne relation kan ses ved Molevej, hvor havet kan ses i horisonten. Vejen fra Hanstholm til Vigsø bør omlægges hen over den gamle losseplads. Her anlægges en rasteplads, hvorfra en storslået udsigt over Vigsø Bugt kan nydes. Det eksisterende kommunale saltlager bør nedrives, så en ny vejforbindelse kan anlægges uden for erhvervsområdet. Derved genskabes den fine udsigt til bl.a. Lild Strand og The Middles. 16

17 Området, som det ser ud i dag, indeholder en nedlagt losseplads og en fantastisk udsigt. En bosætningsstrategi for Hanstholm Sven Allan Jensen as, Januar

18 N O R D A T L A N T E N S H U S Nordatlantens Hus skal skabe ideelle rammer for udvikling, fremvisning og afholdelse af tværkulturelle aktiviteter med udgangspunkt og inspiration i Hanstholms specielle karakter med rod i de nordiske/ nordatlantiske kultur- og naturvækstlag. Huset skal levendegøre, nutidsformulere og forny de nordiske kulturværdier med åbenhed for inspirationen fra resten af verden. Det Nordatlantiske Hus skal være et hus for såvel beboerne i det nordvestjydske, som i det nordatlantiske område og for folk iøvrigt. De kulturelle aktiviteter skal som udgangspunkt fortsætte rækken af temaudstillinger med skulpturhaven inddraget som et væsentligt udstillingsrum og udbygge afholdelsen af festivaler. Som medspil til og i sammenhæng med disse aktiviteter, skal der afholdes træf, kurser, teaterforestillinger og koncerter. Husets målsætning er at forene det eksperimenterende og nyskabende med det folkelige. Et kulturværksted hvor nye drømme, ideer, tanker og sammenhænge skabes og formidles videre. Der bør arbejdes videre med opførelse af Nordatlantens Hus på skrænten ovenfor havnen. Dette enestående sted mellem havn og by kræver et ambitiøst projekt. En arkitektkonkurrence bør udskrives med international deltagelse. 18

19 M A R I T I M B Y Når den nuværende minkfarm i byens østlige udkant udfases, kan der opføres en samlet bebyggelse af mindre lejeboliger reserveret til unge mennesker, som flytter til Hanstholm for fx. at surfe eller dyrke andre maritime idrætsformer. Ved en sådan imødekommelse af ungdommen skabes nye muligheder for spændende kontakter, der kan give anledning til en fast tilknytning til byen, igangsættelse af nye virksomheder og meget mere. Området i dag En bosætningsstrategi for Hanstholm Sven Allan Jensen as, Januar

20 N Y N O R R Ø N B E B Y G G E L S E Ny bebyggelse bør fastholde og viderebygge samme bebyggelsesmønster som de oprindelige Hanstedhuse altså mere fritformede bebyggelser, hvor udsigter, indblik, sol- og vindorientering bestemmer husene tilsyneladende mere tilfældige placering. Dispositionsplanens bebyggelsesplan fra 1966 er i modsætning til den oprindelige bebyggelse fra Hansted planlagt udfra stramt styrede principper. Før.. Efter.. Det er vigtig, at Hanstholm ikke kopiere direkte fra andre nordatlantiske boformer, men i stedet finder sit eget arkitektoniske ståsted i en nordatlantisk sammenhæng. Det er derfor en stor opgave og en delopgave i bosætningsstrategien at definere Hanstholms nordatlantiske arkitektur. 20

21 Området mellem Kystvejen og Kraftvarmeværket kan anvendes til en ny bebyggelse som bygger videre på byens oprindelige principper for huse i landskabet, som stadig kan ses ved Helshage og Roshage. Klitter og kuperet terræn udgør arealerne mellem husene. En bosætningsstrategi for Hanstholm Sven Allan Jensen as, Januar

22 22 D E H V I D E H U S E

23 Varmeværket før.. Varmeværket efter... Bemærk sammenhængen med de øvrige bygninger og det lette udseende. En konsekvent farveholdning kan give byen sammenhæng og identitet. Hanstholm har i bygningerne på Helshage og Roshage en vigtig farvereference. Den hvide farve giver bygningerne lethed og refererer til det kridtlag, som er Hanstholms fundment. En bosætningsstrategi for Hanstholm Sven Allan Jensen as, Januar

24 M O L E R Ved at etablere sammenhængende stisystemer rundt på kanten af havbakken med pointerede støttepunkter gives der mulighed for ophold og udsigt. Langs Vigsø Bugt-stien gøres kystlinjen aktiv ved på udvalgte steder at opføre anlæg til surfere, lystfiskere og andre aktiviteter, fx genetablering af molen ved Baun. Området i dag 24

25 Et undersøisk lyssætning på molen vil give området en helt speciel karakter, som signalerer fantasi og overskud. En bosætningsstrategi for Hanstholm Sven Allan Jensen as, Januar

26 H A N D L I N G S P L A N Hanstholm Kommune står overfor en stor opgave med at implementere de enkelte dele af projektet. Arbejdsgruppen og kommunen har været vigtige sparringspartnere. I det efterfølgende planlægningsarbejde er det vigtigt, at der fortsat sikres en god dialog. Der bør nedsættes et udvalg, der står for koordineringen af de forskellige indsatsområder, og en person fra udvalget skal udpeges som kontaktperson, der kan sikre den fortsatte kommunikation mellem borgere, arbejdsgruppen og kommunen. Dette hæfte indeholder en række små og store projekter. Nogle er problemfyldte andre er lige til at gå i gang med. Tidsplanen på modsatte side skal ses som et bud på en strategisk handlingsplan. Den skal således ikke forstås som et endeligt forslag, idet det i et dynamisk planlægningsforløb sagtens kan vise sig, at nogle projekter fremrykkes mens andre flyttes længere ud i fremtiden. Det ligger dog fast, at flere af de forslag, der er blevet præsenteret i dette hæfte, ligger i direkte forlængelse af det arbejde, der allerede er planlagt i kommunen for de kommende år. Der er således en del projekter, der allerede i løbet af det indeværende år bør realiseres. Dette gælder sanering af hovedstien og udformning af et nyt by- og multitorv nede ved centeret. Branding og markedsføring Atlantisk Hanstholm har slagkraft. Men for at udnytte temaets potentiale fuldt ud bør der laves en markedsføringsplan for den videre udvikling af Atlantiske Hanstholm. En kvalitet ved brandet er, at det appelerer til en bred brugergruppe lige fra fiskere, turister til emner som mad og arkitektur. Det er oplagt at projektet får sin base på hjemmesiden www. atlantiskehanstholm.dk, som skal udvikles, så siden bliver et vigtigt led for den fremtidige kommunikation angående projektet. Hjemmesiden kan indeholde link til interessante hjemmesider i andre nordatlantiske lande, Smyrill-line, Nordatlantens hus, etc.. Atlantiske Hanstholms grafiske fremtræden er en væsentlig del af projektet. I forbindelse med projektet er der udviklet et logo, brevpapir, skrifttyper og en farvekode. Dette bør udvikles yderligere, så det bliver muligt at downloaded logo, farver, fonte og tekst som kan bruges af interesserede virksomheder og foreninger i deres markedsføring og omtale af byen. Forslaget rummer også flere større projekter. Der skal formuleres en ny kommuneplanstrategi, der forholder sig til den nye dispositionsplans visioner og mål. Og i forlængelse heraf skal der formuleres nye kommuneplanrammer for det fremtidige lokalplanarbejde. I 2007 bliver Hanstholm en del af Ny Thisted Kommune. I denne forbindelse er det vigtigt at Hanstholm bevarer sin egen identitet. I forbindelse med projektet er der udviklet et brevpapir for Atlantiske Hanstholm 26

27 En bosætningsstrategi for Hanstholm Sven Allan Jensen as, Januar

28 28

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Ansøgning om tilskud til Projekt Troldbjerg Hvide Sande fra RKSK Vækstpuljen

Ansøgning om tilskud til Projekt Troldbjerg Hvide Sande fra RKSK Vækstpuljen Ansøgning om tilskud til Projekt Troldbjerg Hvide Sande fra RKSK Vækstpuljen Kontaktinformation på ansøger Organisation: Ringkøbing Fjord Turisme Adresse: Nørregade 2B Postnr.: 6960 Hvide Sande Kontaktperson:

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Tale Stenbjerg den

Tale Stenbjerg den 1 Tale Stenbjerg den 22.8 2008 Allerførst vil jeg gerne takke for invitationen til at tale her i Stenbjerg. Det er en stor ære at være med til at markere åbningen af Danmarks første nationalpark, og jeg

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest

NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest By, Kultur og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 245175 Brevid. 1802368 Ref. PHF Dir. tlf. 46 31 35 67 pernillehf@roskilde.dk 23. maj 2014 NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? DE RØDE LØBERE Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? VINDERBYEN VORDINGBORG Vordingborg er nu en vinderby. Sådan

Læs mere

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen Natur og arkitektur - værdier i Fredensborg Søpark Af Verner Thomsen Beliggenhed Når man går en tur i Søparken, møder man ofte naboer og genboer, som udtrykker stor glæde over at bo i området, uden at

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT Udarbejdet af Absolut Landskab i samarbejde med Mist+grassat. Projektet er udarbejdet i forbindelse med Turismepotentialeplaner i Søndervig og, Erhvervsmæssig

Læs mere

Landsbyplan for Sødring Udbyhøj. Landsbyplan/udviklingsplan/borgerplan. for SØDRING UDBYHØJ

Landsbyplan for Sødring Udbyhøj. Landsbyplan/udviklingsplan/borgerplan. for SØDRING UDBYHØJ Landsbyplan/udviklingsplan/borgerplan for SØDRING UDBYHØJ Randers Kommune Udarbejdet foråret 2013 Indhold Introduktion til arbejdet med landsbyplanen... 3 Planer og bindinger... 9 Indledning... 5 Værdier...

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde

Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.295.000,- Side 1 Vindinge Byg din drømmebolig

Læs mere

Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk

Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk December 2014 Indledning Dette notat er en uddybning af afsnit

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Vedersø bymidte. Fremtidens landsby VEDERSØ

Vedersø bymidte. Fremtidens landsby VEDERSØ VEDERSØ Midt i den fantastiske natur ligger Vedersø med den typiske vestjyske købmandsgård og det nu nedlagte Vedersø mejeri placeret vis a vis centralt i byen. Mejeriet er restaurere Vedersø er i dag

Læs mere

Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby

Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby 1 Sundby Hvorups Masterplanstilgang - Vejen frem Sundby Hvorup Boligselskab har en vision for deres Nørresundby. Derfor arbejder man på en samlet masterplan

Læs mere

Branding Brønderslev-Dronninglund Kommune. Skabt af ildsjæle, foråret 2006

Branding Brønderslev-Dronninglund Kommune. Skabt af ildsjæle, foråret 2006 Branding Brønderslev-Dronninglund Kommune Skabt af ildsjæle, foråret 2006 Indhold Forord Resultatet o Fordomme o Styrker/svagheder o Brand + kerneværdier o Hvad skal der satses på? o Forankring Proces

Læs mere

Til Kerteminde Kommune. Hermed fremsender jeg et forslag med nogle idéer til Nordre Havnekaj i Kerteminde.

Til Kerteminde Kommune. Hermed fremsender jeg et forslag med nogle idéer til Nordre Havnekaj i Kerteminde. Fra: Vagn Løye [mailto:vagn.loye@gmail.com] Sendt: 7. november 2016 09:51 Til: Kerteminde Kommune Emne: Byomdannelsesplan Til Kerteminde Kommune Hermed fremsender jeg et forslag med nogle idéer til Nordre

Læs mere

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a. 15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.

Læs mere

Transport og Logistik i den nye Region Nordjylland. 05-05-2006 Hans Kjær - Hanstholm Havn 1

Transport og Logistik i den nye Region Nordjylland. 05-05-2006 Hans Kjær - Hanstholm Havn 1 Transport og Logistik i den nye Region Nordjylland 05-05-2006 Hans Kjær - Hanstholm Havn 1 Hanstholm Havn En ny havn i det i forvejen etablerede samarbejde blandt havne i det gamle Nordjyllands amt Andre

Læs mere

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1

Læs mere

Skansen Den

Skansen Den Grundejerforeningen Bestyrelsen Side 1 af 5 Skansen Den 2003-06-18 Byrådet Rådhuset Adelgade 61 4880 Nysted Vedr. Kommuneplanlægning i Nysted 2004-2016 I fortsættelse af præsentationen i Nysted Avis og

Læs mere

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.195.000,- Salg og information: danbolig holbæk

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

31 eksklusive grunde i fremtidens landsby

31 eksklusive grunde i fremtidens landsby Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.195.000,- Salg og information: danbolig holbæk

Læs mere

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets

Læs mere

Guide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015.

Guide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015. By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 265444 Brevid. 2098757 Ref. ANNEBJ Dir. tlf. 46 31 31 04 annebj@roskilde.dk Kultur- og Idrætsudvalgets studietur marts 2015 Sammenfatning 28. april 2015 Kultur-

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

ET LEVESTEDSMILJØ i og omkring byens rum

ET LEVESTEDSMILJØ i og omkring byens rum Mit indlæg vil berøre miljøkulturens udvikling. Hvordan det fysiske miljø mentalt og fysisk udvikledes fra et meget nært og sammenflettet miljø til at være et mere adskilt. Dengang funktionerne at bo,

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Idéer og input fra dialogmøder

Idéer og input fra dialogmøder Idéer og input fra dialogmøder december 2014. På fire dialogmøder i efteråret 2014 mødtes borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere for at fylde den nye visionen ud med konkrete eksempler på de mange

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen 204 af borgerpanelets medlemmer har svaret på det elektronisk udsendte spørgeskema. Af dem, er 65% fra Odder by, 67% er mænd og 60% er mellem

Læs mere

Komplementaritet. samarbejde mellem landsbyer. International analyse, inspirationsartikel 3 SEPTEMBER 2007

Komplementaritet. samarbejde mellem landsbyer. International analyse, inspirationsartikel 3 SEPTEMBER 2007 Komplementaritet samarbejde mellem landsbyer SEPTEMBER 2007 International analyse, inspirationsartikel 3 Landsbyer i netværk En rigtig landsby har firlængede gårde, en hvidkalket romansk kirke, en hyggelig

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011 Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,

Læs mere

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben Brandingstrategi Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011 Udarbejdet af: Udviklingsstaben Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Kortlægning. af oplevelsesmuligheder I fem landdistriktskommuner. Berit C. Kaae Ole Hjorth Caspersen. Forest & Landscape, University of Copenhagen

Kortlægning. af oplevelsesmuligheder I fem landdistriktskommuner. Berit C. Kaae Ole Hjorth Caspersen. Forest & Landscape, University of Copenhagen Kortlægning af oplevelsesmuligheder I fem landdistriktskommuner Berit C. Kaae Ole Hjorth Caspersen Forest & Landscape, University of Copenhagen Disposition Kortlægning af oplevelsesværdier Brugergrupperne

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 Program 19:00 Intro ved Emrah Tuncer og Svend Due Mikkelsen 19:15 Intro til fortællingerne ved Emrah Tuncer 19:30 Basar 2x20 minutter ved 2 selvvalgte stande +20

Læs mere

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

Program Plansporets udflugt til Skanderborg 8. juni 2017

Program Plansporets udflugt til Skanderborg 8. juni 2017 9.00 (9.15) Afgang fra Kolding - Skovbrynet 1, 6000 Kolding Kaffe og croissant eller frugt i bussen ca. 9.45. 10.15 Ankomst og Afgang Skanderborg Rådhus - Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg nyere sidevej

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune Naturpark Åmosen Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen Holbæk Kommune Sorø Kommune Foto: Jacob Eskekjær KOM FREM MED DIN MENING OG DINE IDEER Med denne pjece til samtlige lodsejere

Læs mere

Thorkild Hansen. Aktiv bl.a. i følgende foreninger:

Thorkild Hansen. Aktiv bl.a. i følgende foreninger: Thorkild Hansen Aktiv senior, bor i Ebeltoft Tidligere konsulent i Mercuri Urval Aktiv bl.a. i følgende foreninger: Foreningen BLIS, By- og Landskabskultur i Syddjurs Foreningen Ålekvasen Rigmor Foreningen

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Højgaarden - Vestbjerg

Højgaarden - Vestbjerg Højgaarden - Vestbjerg Nyt attraktivt boligområde i Vestbjerg tæt på bylivet og midt i naturen! INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Vestbjerg 06 boligoversigt 02 OMRÅDET 07 Byggegrunde 03 Vision 08 Grundoversigt 04

Læs mere

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune 1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,

Læs mere

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen Velkommen til Strandkanten - med tæerne i havet og byen i ryggen Da Strandkanten endnu ikke er færdigbygget, er brochurens billeder af bygningen og interiør ikke rigtige fotos, men såkaldte arkitekt 3D

Læs mere

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy FREDENSBORG / identitet og moderne byliv i den historiske slotsby Denne folder er udarbejdet af Dansk Bygningsarv for Fredensborg Kommune Maj 2013 Du kan læse mere om projektet på www.fredensborg.dk/fredensborgby.

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om 1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK Krig, fred og kærlighed Vi er Skanderborg Kommune ligger i et geografisk og historisk smørhul. Her kan du bo 15 minutter fra Aarhus, midt i naturen og være en del af de

Læs mere

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme - 1 Forsøgsordning for kyst- og naturturisme Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i december 2014 en forsøgsordning med videre rammer for at etablere turistorienterede projekter

Læs mere

Dit næste valg Færøerne

Dit næste valg Færøerne m ø d e r f i r m a r e j s e r k o n f e r e n c e r o p l e v e l s e r Dit næste valg Færøerne ISLAND Tórshavn FÆRØERNE SHETLAND NORGE SKOTLAND ENGLAND DANMARK w w w. g r e e n g at e. f o 2 3 Færøerne

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

HANSTHOLM FYRS FREMTID

HANSTHOLM FYRS FREMTID HANSTHOLM FYRS FREMTID KUNST- OG KULTURGRUPPEN 3. APRIL, 2013 1 HOVEDIDÉ Kunst- og kulturgruppens idé er, at Hanstholm Fyr i fremtiden skal have et indhold, der med én overskrift hedder DET NORDATLANTISKE

Læs mere

Tale til Kunst- og Vinmessen i Sjørring Idræts- og Kulturcenter d. 30. oktober 2011

Tale til Kunst- og Vinmessen i Sjørring Idræts- og Kulturcenter d. 30. oktober 2011 1 Tale til Kunst- og Vinmessen i Sjørring Idræts- og Kulturcenter d. 30. oktober 2011 Kære deltagere i årets Kunst- og Vinmesse her i Sjørring. Godmorgen til jer alle også til The Swingers, som vi lige

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

Afgørelse i sagen om opstilling af en antennemast i Basballe, Ebeltoft Kommune.

Afgørelse i sagen om opstilling af en antennemast i Basballe, Ebeltoft Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 17. november 2006 NKN-31-00094 (03-31/700-0250) mam Afgørelse i sagen

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere