- en bosætningsstrategi for Hanstholm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- en bosætningsstrategi for Hanstholm"

Transkript

1 - en bosætningsstrategi for Hanstholm Sven Allan Jensen as, januar

2 Dette hæfte er udarbejdet af SVEN ALLAN JENSEN as SANKELMARKSGADE 9 POSTBOKS AALBORG Tlf Fax CVR nr

3 Indhold Det gode liv på Vestkysten Den bærende idé Hanstholm og Atlanten Hanstholm i fremtiden Planværkstedet Ny dispositionsplan Nyt by- og multitorv Nye udsigter Nordatlantens Hus Maritim By Ny Norrøn bebyggelse De hvide huse Moler Handlingsplan En bosætningsstrategi for Hanstholm Sven Allan Jensen as, Januar

4 D E T G O D E L I V P Å V E S T K Y S T E N Atlantiske Hanstholm er en af fire bosætningsstrategier, som er udarbejdet under fællesprojektet - Det gode liv på Vestkysten. I projektet har de fire fiskeriafhængige kommuner Holmsland, Ulfborg-Vemb, Thyborøn-Harboøre og Hanstholm samarbejdet om at udvikle strategier, som kan synliggøre Vestkysten som et attraktivt sted for tilflyttere. Projektet ligger i naturlig forlængelse af den nationale vækststrategi»et Danmark i balance«, som regeringen offentliggjorde i sin Landsplanredegørelse 2003, og som udpegede de fire, fiskeriafhængige kommuner som særligt prioriterede områder. Det er på den baggrund borgmestrene fra de fire kommuner har besluttet at samarbejde om at gøre byerne attraktive for erhvervsudvikling og bosætning med respekt for naturen og værdierne i områderne. De fire kommuners idé med projektet er at gøre både nuværende og kommende borgere opmærksomme på byernes kvaliteter. De udarbejdede bosætningsstrategier søger således at styrke byernes individuelle karakter og identitet som henholdsvis bolig-, erhvervs- og turistbyer. Byerne i fokus er Hvide Sande, Thorsminde, Thyborøn og Hanstholm. Det har været et delmål for projekterne at engagere borgere og erhvervsfolk fra de fire byer til at deltage i udformningen af visioner for bosætningsstrategierne. Foruden at sikre projekterne en lokal forankring er det også tanken at få borgernes udsagn om, hvor byernes styrker og svagheder ligger. Resultatet af projektet er, at hver af de fire byer har fået en oversigt over deres styrker i forhold til andre byer. Byområder, kvarterer og arkitektur har været registreret og danner udgangspunkt for skabelsen af nye perspektiver, forslag og handlingsplaner, som illustrerer hvor, hvordan og hvornår en indsats kan gøres i forhold til bosætningen. En del af dette arbejde indeholder oplæg til markedsføringsmaterialer, hjemmeside osv. Atlantiske Hanstholm er resultatet af et samarbejde mellem Hanstholm Kommune, konsulentfirmaet Sven Allan Jensen as, en lokal arbejdsgruppe bestående af Leif Kristensen, Leif Andreasen, Erik Mathiasen, Kurt Westerman, Marlene Jeppesen, Rikke Andersen, Sigrid Rishøj, Hans Jørgen Ravnborg og Ejner Frøkjær og endelig borgere som under planværkstedet i Hanstholm Centret kom med værdifulde tanker og ideer til stor inspiration for det efterfølgende arbejde. Skulptur fra Havhaven i Hanstholm. Her kan opleves noget af det, der gør Hanstholm til noget særligt. Hanstholms nærhed til blæst, sand og vand rummer store og unikke kvaliteter. Hanstholm er ikke hyggelig, og idyllisk som Skagen og andre kystbyer, men i stedet vild, frodig og storslået. 4

5 D E N B Æ R E N D E I D È Hanstholm skal skabe sin egen identitet i den stadig hårdere konkurrence mellem byerne om turister, erhverv og ikke mindst bosættere. Overordnet er dette imødekommet ved at vælge den betingelse for projektet, at det skal sigte mod at skærpe billedet af Hanstholm som noget unikt og enestående i forhold til omverdenen. Hanstholm som udkantsområde i forhold til det øvrige land skal vendes til en fordel frem for en ulempe. Hanstholm skal ikke forsøge at efterligne andre danske byer, for så kommer byens egentlige potentiale som en unik og særpræget by til kort. Hanstholm skal hverken ligne Holbæk eller Haderslev, men i stedet finde sit eget naturlige udgangspunkt og kvaliteterne heri. Projektet er bygget op om en tematisering af Hanstholm som en del af den nordatlantiske region. Vi har kaldt det»atlantiske Hanstholm«. Det dækker i sin enkelhed over en ny måde at betragte Hanstholm på. Fra dette perspektiv fremstår Hanstholms kvaliteter og udviklingspotentialer tydeligt inspireret af den kultur og bosætning, som er karakteristisk for det nordatlantiske område. Som væsentlige elementer i Hanstholms atlantiske karakter og derved også fundamentet i bosætningsstrategien skal peges på følgende: De store og åbne vidder omkring byen med den forhåbentlig kommende Nationalpark som hovedelement Byens beliggenhed ved Vesterhavet og Skagerak på bakken bag havskrænten Den friske luft, det store lysvæld og vejrligets fugtige og skiftende karakter Roshage- og Helshagesvejs karakteristiske bebyggelser med husene liggende frit i terrænet uden anlagte haver og hegn Havnen, fiskeriet og færgefarten, der er tæt knyttet til de nordatlantiske destinationer IDEEN TEMAER - FYRTÅRNE Atlantiske Hanstholm Byen og boligen virkelighed og vision, handling Natur og landskab virkelighed og vision, handling Havet og lyset virkelighed og vision, handling SPECIFIKT Nye boligområder, Atlanthuse, Byfornyelse, Bymidten, etc. Naturformidling, Fritidslandskabet, Kulturarven (Atlanterhavsvolden), etc. Havnen og Færgefarten, Surferne, Fyret, etc. Hanstholm er i Danmark ene om at være mere i familie med kystbyerne i Vestnorge, Færøerne, Island, Shetlandsøerne, Orkneyøerne, Grønland og Canada end byerne i resten af landet. Alle der besøger Hanstholm oplever tydeligt, at man på kanten af havbakken er kommet til»en anden verden«med en anderledes stedsånd, end vi er vant til. Dette nye perspektiv udgør den bærende ide i vores forslag. Havfuglene - suler, malemukker, skråper med flere og trækfuglene fra Nordskandinavien Atlanterhavsvolden fra besættelsesårene Surferne havets akrobater Den bærende ide er bygget op om Atlantiske Hanstholm. Gennem de tre temaer: byen og boligen, naturen og landskabet, havet og lyset skal der skabes nye udviklingsmuligheder. Surferne er aktive brugere af landskabet i Hanstholm. Året rundt kan man beundre deres færdigheder, når der prøves kræfter med bølgerne. Også som bosætningsgruppe er surferne en attraktiv gruppe der bl.a. kan tilføre miljø og nye værdier. Hvor landskabets storhed er overvældende får religionen ofte en stor betydning. Kirker, gravhøje og nordisk mytologi afspejler at dette også er tilfældet i Hanstholm. Specielt til den nordiske mytologi knytter sig en spændende kulturarv. Fiskeriet er under hastig udvikling. Hanstholm havn er blevet porten til Nordatlanten for mange hjemmeliggende både. Omvendt er Hanstholm havn også flittigt benyttet som porten til kontinentet. Mange færøske, islandske og norske både vil i fremtiden lande endnu flere tons fisk i Hanstholm. Byen er fremfor alt en aktiv fiskerihavn, dybt forankret i Nordatlanten. En bosætningsstrategi for Hanstholm Sven Allan Jensen as, Januar

6 H A N S T H O L M O G A T L A N T E N Hanstholms placering yderst på Jyllands skulder mod nordvest giver stedet nogle særlige kvaliteter og træk, som ikke kendes fra andre vestkystlokaliteter, for slet ikke at tale om andre steder i Danmark. Hanstholm ligger yderst på en langstrakt kridtformation med stejle græsklædte klinter mod havet og mod det store folketomme Hanstedsreservat. Stedet er på alle måder udsat for vind og vejr. Træerne bliver ikke høje og den øvrige sparsomme vegetation bærer overalt vestenvindens mærke: det skrå profil med vindretningen. Havet er altid nærværende, uanset hvor man befinder sig. Hvis man ikke kan se havet og den vide horisont, kan man mærke den fugtige saltholdige luft og høre mågernes skrig. Her giver de Britiske Øer og den Sydnorske halvø ikke læ for de kolde vinde fra nordvest. Her er der uhindret adgang for det Nordatlantiske klimas storhed og vælde. Hver lørdag sejler den syv etager høje færge Norröna fra Hanstholm med kurs mod Bergen i Vestnorge, Lerwick på Shetlandsøerne,Torshavn på Færøerne og Seydisfjördur på Østisland - også kaldet The North Atlantic Link. En rutefart der i al enkelhed bekræfter Hansholms tilhørsforhold til det Norrøne rum. Nordboernes gamle hjemmebane, hvor sagalitteraturen og de nordiske myter repræsenterede den nordatlantiske regions selvstændige bidrag til Europas kulturhistorie. En nordisk kultur som adskilte sig fra både middelhavskulturen og den senere dominerende kontinental-europæiske kultur. Havets og landskabets dimensioner er store for ikke at sige storladne. De gamle huse som i parentes bemærket ikke er så gamle endda, er stort set alle, bortset fra kirken og fyret, opført i perioden som bedre byggeskiks eller funkis huse. De står med deres sluttede former, hvidpudsede mure og sorte og røde tage enkelt og sikkert i landskabet. Deres robuste og karske udformning er i overensstemmelse med stedets vilkår. Fra de hvide huse og langs kridtskrænterne er der vide udsigter over havet, havnen og den forhåbentlig kommende nationalpark, som grænser op til Hanstholm umiddelbart syd for byen. Beliggenheden ved indsejlingen til Skagerak og de indre danske og tyske farvande gjorde Hanstholm til et strategisk vigtigt knudepunkt i tyskernes armering af Atlanterhavsvolden. Store kanonstillinger og betonbatterier præger omgivelserne, landskabet og havet. Det nyopførte dokumentationscenter for 2. Verdenskrig, markerer med sin hvide modernistiske arkitektur og præcise indpasning i landskabet i skrænten ned mod Roshage sin slægtskab til den gamle bebyggelse. LOGO HAVET MØDER BAKKEN Logoet repræsenterer mødet og dynamikken mellem Hanstholm og Atlanten. De bløde former signalerer endvidere det sanselige aspekt ved Atlantiske Hanstholm. Figuren er let aflæselig og har rod i Hanstholms karakteristiske topografi. Formen er som skabt af et frisk og løst strøg fra en pensel, og den er dermed hverken forfinet eller steriliseret stram, men repræsentere passende det rå og friske fra naturen i Hanstholm. Den skråstillede skrift signalere i overført betydning skulderen i Hanstholm, og teksten er præget af den vestlige vindretning, som de forblæste trækroner ved Hanstholm. A T L A N T I S K E H A N S T H O L M Alt i alt et logo som begrundes i Hanstholms unikke kvaliteter. Skrænterne er et af de kendetegn, som fortæller beskueren at lokaliteten er Hanstholm. 6

7 H A N S T H O L M I F R E M T I D E N Landet og havet har traditionelt været fiskernes og bøndernes domæne. Det forandres hastigt i disse år. Nye aktiviteter og nye befolkningsgrupper gør sig gældende, hvor de gamle erhverv har måttet erkende, at tidligere tiders arbejdsmarker er trængte af biologisk sårbarhed og hård konkurrence. Turismen er et stort og hastigt voksende erhverv. Vigsø feriecenter lige øst for Hanstholm står foran store udvidelser. Surfere fra hele Europa har ved The Middles nordøst for byen fundet en enestående tumleplads, ogse kaldet Det kolde Hawaii, som i samspil med Klitmøller og Vandet Sø giver denne sport næsten optimale vilkår, som appellerer til alle - fra begyndere til verdensmestre. Den forhåbentlig kommende Nationalpark strækker sig i et 50 km langt og syv til otte km bredt bælte fra Hanstholm i nord til Agger og Thyborøn Rende i syd. Et i europæisk målestok enestående område, domineret af klithede og afgrænset mod øst af et sammenhængende bånd af plantager. Der er tale om Danmarks tyndest befolkede område med plads til oddere, kronvildt og ørne, ynglende traner og hjejler, rastende trækfugle og en sjælden og sart flora. Fiskeriet er i dag det vigtigste erhverv for Hanstholm. Sådan er det langtfra sikkert, at det vil vedblive at være. Kvoterne bliver mindre og færre, men fiskeriet vil fortsat være et stort erhverv ved siden af nye endnu ikke fuldt udfoldede alternativer. Vidensindholdet i forarbejdningen, markedsføringen og designet af havbaserede madvarer skal øges betydeligt. Her skal det atlantiske tema gennemspilles med alle de mange facetter, som de nordiske fødevarer repræsenterer. Historien om kvalitetsprodukter fra det Nordatlantiske rum skal fortælles med langt større kreativitet og incitament. En velbeliggende restaurant med et spisekort fyldt med raffinerede fiske- og skaldyrsretter skal være erhvervets visitkort på land overfor et stigende antal turister, der kommer for at opleve den nordatlantiske dimension. Tærsklen til nordatlanten skal være det gennemgående brand i alt lige fra fåreavl til bølgeenergi. Relationerne til Norge, Færøerne, Island, Grønland, Skotland og England skal øges. Turistsamarbejdet, teknologisamarbejdet, trafiksamarbejdet, det fælles kulturhistoriske samarbejde, udveksling af viden, arbejdspladser og studieophold skal indgå som en fast bestanddel af regionen. Nordjyllands universitet i Aalborg skal aktiveres og forpligtes på den norrøne regions udviklingspotentialer. Forskningsprojekter med udgangspunkt i det nordatlantiske miljø skal formuleres og iværksættes. Det gennemgående mantra i en sådan nyorientering skal være offensive tiltag med udgangspunkt i den nye videns- og oplevelsesøkonomi. Alle produkter og projekter skal formuleres indenfor rammerne af det nordatlantiske brand. Når man køber fisk fra Hanstholm, skal det ikke kun være velsmagende kvalitetsvarer, det burde være en banal forudsætning. Produktet skal først og fremmest give køberen en oplevelse af noget unikt, noget han/hun ikke kan få andre steder, og som knytter den nordatlantiske dimension med alle sine facetter til tilegnelsen af varen. På samme måde som cigaren skal være fra Cuba og cognac en fra Frankrig, skal fisken være fra Hanstholm. Man køber ikke cowboybukser alene for at kunne holde varmen, men først og fremmest for at blive en del af cowboy-myten. På samme måde skal nordatlantens myter gennemvæve produkter, som kommer fra denne region. Lige fra prins Valiant og ridderne om Det runde Bord, til keltere, vikinger, landnamsmænd, over kristningen af Norden til handel, kunst og litteratur, krig og fred, fodbold og olie. Og i al beskedenhed skal det også kunne aflæses i Hanstholms byplan og arkitektur. Oplevelsesøkonomien udgør en ny ramme for Hanstholms udvikling. Et stadig større udbud af oplevelser henvender sig til en voksende forbrugergruppe. Sanseoplevelser, følelser og historier knyttes også i den norrøne region til produkter, madvarer, boliger osv. mod en højere merpris. Produkternes nye kvaliteter er ofte immaterielle og uhåndgribelige værdier. I alternativet til den travle og støjende by, kan ro og stilhed markedsføres som unikke og sjældne oplevelser. Dette er et potentiale for områder langt fra storbyen (foto fra brochure fra Færøernes Turistråd). I den nordatlantiske kystkultur er forholdet mellem menneske og natur af afgørende betydning. Flere nordatlantiske lande og byer er meget bevidste om dette forhold og bruge det aktivt i markedsføring. En af de oplevelser som knytter sig til den nordatlantiske natur er, at man her kan opleve, hvor storslået naturen er. Her kan man fordybe sig i de store og små tanker om livet (foto fra brochure fra Færøernes Turistråd). En bosætningsstrategi for Hanstholm Sven Allan Jensen as, Januar

8 P L A N V Æ R K S T E D Udviklingen af bosætningsstrategien tog udgangspunkt i et planværksted. Her skulle holmboerne tages med på råd om udviklingen af en ny dispositionsplan for Hanstholm. Planværkstedet blev gennemført fra den januar 2006 i en nedlagt legetøjsbutik i Hanstholm Centret. Hvordan kan vi bruge Hanstholm egenart som en ressource i den fremtidige byudvikling for at skaffe flere tilflyttere og arbejdspladser? Sådan lød spørgsmålet i de annoncer, der blev indrykket i lokalavisen for at gøre opmærksom på planværkstedet og dets atlantiske tema. Planværkstedet var åbent for alle. Herudover blev foreninger, erhvervslivet og andre med særlige interesser i byens udvikling opfordret til at dukke op i ugens løb og dele deres ideer og synspunkter med de tre arkitekter og planlæggere fra Sven Allan Jensen as. Målet for planværkstedet var gennem en intensiv uge med masser af forslag og inspiration at udarbejde en ny dispositionsplan for Hanstholm, der kunne skabe fælles fodslaw og give inspiration til ideudvikling, nytænkning og efterfølgende implementering af de nye tiltag. Planværkstedet var indrettet med plancher, der præsenterede ideen Atlantiske Hanstholm med eksempler, der viste potentialet for udviklingen af temaet. Der var et billedshow med motiver fra Hanstholm og inspiration fra andre steder i det Nordatlantiske område. I vinduerne udstillede den lokale fotograf Knud E. Jensen tre flotte billeder taget på en vinterdag i Hanstholm. I planværkstedet var der desuden opstillet en række borde, og der blev tilbudt kaffe og te. Størst opmærksomhed fik det store luftfoto af Hanstholm, hvoromkring de mange diskussioner og arbejdet tog udgangspunkt. I løbet af ugen var det planlagt flere arrangementer, herunder byvandring om det Atlantiske Hanstholm dengang og nu samt møder med foreninger. Midt på ugen blev der afholdt rundbordssamtale, hvor der var blevet sendt invitationer ud til arbejdsgruppen, foreninger og udvalgte personer fra Hanstholm. Her præsenterede Sven Allan Jensen as deres bud på Hanstholms kvaliteter, udfordringer, udviklingsmuligheder samtidig med, at de foreløbige resultater blev præsenteret. Herefter blev repræsentanterne bedt om at debattere, hvordan de og deres bagland vurderede ideerne og hvordan, de selv kunne blive ambassadører for planernes gennemførelse. Stemningen under mødet var generel positiv. De fleste mente, at ideerne og det valgte tema var velbegrundede og kunne se gode perspektiver heri. På baggrund af de forslag der var kommet i løbet af ugen blev den nye dispositionsplan for Hanstholm præsenteret på et velbesøgt borgermøde fredag eftermiddag. Afholdelsen af et åbent planværksted er en utraditionel måde at løse opgaven på, og det indebar en risiko for konsulenterne, kommunalbestyrelsen og arbejdsgruppen at borgerne ikke ville bakke op om projektet. Men det er vores overbevisning, at der har været stor opbakning bag arbejdet. Efter planværkstedet afslutning har vi kunnet erfare, at et koncentreret forløb også er en fordel for borgerne, som kan se, at der sker noget, og at indsatsen ikke trækker i langdrag. Planværkstedet var vellykket, og der blev udvist stort lokalt engagement og en vilje til samarbejde og nytænkning. Fremmødet var godt. Hver dag kom besøgende ind i butikken, og ved det afsluttende møde fredag mødte 45 personer op. Hver dag fra 9-17 kunne interesserede holmboere stikke hovedet indenfor og komme med forslag til, hvordan Hanstholm kunne udvikles. Mange benyttede sig af muligheden. Samtalerne med holmboerne på planværkstedet understregede at borgerne kan lide deres by. Generelt udtrykte de fleste, at de er glade for at bo i byen, men erkender samtidig at der er behov for nytænkning. De fleste borgere syntes godt om temaet Atlantiske Hanstholm, og satte pris på, at der blev fokuseret på stedets helt specielle egenart. Som en borger udtrykte, stedets karakter er der ingen, der kan tage fra os. Borgerne var meget positive overfor projektet og fortalte, at de satte pris på at blive hørt. Sammenspillet mellem de lokales kendskab til byen - hvad der fungerer, og hvad ikke samt arkitekternes kritiske blik, viste sig, at have en god synergieffekt. Der blev i løbet af ugen udviklet mange konkrete og visionære ideer. Flere af borgernes forslag er blevet brugt til at udarbejde den nye dispositionsplan for Hanstholm. Borgernes ideer til forbedringer i Hanstholm: Foto fra rundbordssamtalen (Foto Thisted Dagblad). - Bedre forbindelse mellem byen og naturen - Medborgerhus - Mindelund - Bedre stilforbindelser rundt om byen og til Vigsø - Ordnede forhold for surferne - Seniorboliger tættere på Hanstholm Centret - Boligbebyggelse mellem Kystvejen og Kraftvarmeværket - Sanering af Hovedstien - Renovering af Hanstholm Centret og arealerne udenom. - Fodgængerbro over Kystvejen mellem centeret og Hanstholm Friskole - Fornyelse af pladsen foran Rådhuset - Aktivitetsområde med basketballkurv, petanquebane, skaterpark og skøjte, rulleskøjte- og hockeybane, - Genetablering af gamle moler langs kysten 8

9 Følgende var inviteret til rundbordsamtalen Ove Bruun (Smyril Line Danmark) Poul Erik Sørensen (Skoleleder Hanstholm Friskole) Carsten B. Jacobsen (Vigsø Bugt Feriecenter) Hans Kjær (Havnedirektør Hanstholm Havn) Jan Hansen (Formand Fiskeriforeningen i Hanstholm) Jens Andersen (Museeumscenter Hanstholm) Holger Christensen (Hanstholm Borgerforening) Britta Vang Mikkelsen (Havneforum) Johannes Nikolajsen (Skoleinspektør Hanstholm Skole) Jane Nordentoft (Plejecenter Fyrglimt) Jan Krogh (Kommunaldirektør) Finn Brogård (Hanstholm Idrætsforening) Arbejdsgruppen: Leif Kristensen, Leif Andreasen, Erik Mathiassen, Kurt Westerman, Marlene Jeppesen, Rikke Andersen, Thorkil Olesen, Ejner Frøkjær, Hans Jørgen Ravnborg,Sigrid Rishøj. En væsentlig opgave før og under planværkstedet har desuden været, at få projektet synliggjort gennem medierne. Der har været en stor interesse for opgaven, hvilket har bekræfte, at temaet Atlantiske Hanstholm har slagkraft. Planværkstedet fik en bred medieomtale både i den lokale og regionale presse. Der har bl.a. været en række artikler om bosætningsprojektet i den lokale dagspresse, en flot artikel i Jyllands-Posten, og indslag i TV2-nyhederne og TV Midtvest. Fælles for mediedækningen er, at de alle har givet en god omtale af projektet. Der er blevet lagt vægt på at signalere, at der er tale om en by i forandring, og at Hanstholm er i gang med at forny sin tidligere udviklingsplan. Publicerede artikler er anført nedenfor. Nyhedsindslag, TV2, 25. november Fire fiskeribyer på charmeoffensiv i Jyllands-Posten, af Axel Pihl-Andersen, 1. december Atlantisk Egenart som et godt salgsargument i Thisted-Dagblad, af Jens Fogh-Andersen, 10. december Hanstholm skal sælges på en strejf af Atlanten i Thisted-Dagblad, af Jens Fogh-Andersen, 5. januar Borgerne spørges til råd om byplan for Hanstholm i Thisted-Dagblad, af Ulla Scharff Christiansen, 10. januar Hanstholm sælges på tre temaer i Thisted-Dagblad, af Jens Fogh-Andersen, 12. januar Et sted med mange historier i Thisted-Dagblad, af Jens Fogh-Andersen, 12. januar Mønsterby på godt og ondt i Thisted-Dagblad, af Jens Fogh-Andersen, 12. januar Nyhedsindslag, TV Midtvest, 13. januar De hvide huse i Hanstholm og mange andre forslag i Hanstholm-Posten, af Ole Iversen, 18. januar Nye tanker bryder med tidligere udviklingsplaner i Thisted-Dagblad, af Jens Fogh-Andersen, 16. januar Han kom. Han så. Han sejrede, af Ole Iversen i Hanstholm Posten, 18. januar En bosætningsstrategi for Hanstholm Sven Allan Jensen as, Januar

10 N Y D I S P O S I T I O N S P L A N Hanstholm er, som de fleste kender den, en ganske ung by. Anlagt efter en samlet plan i slutningen af 1960 erne samtidig med opførelsen af den nye store havn. Hanstholm Havn blev anlagt strategisk, så fiskerne havde den korteste og mest direkte adgang til de rige fiskebanker i Nordatlanten. Den eksisterende bebyggelse ved Helshagevej, Roshagevej, Molevej, Akelejevænget og Bådsgårdsvej, som havde nær tilknytning til kirken, fyret og havet med dækmolen ved Roshage, spillede ingen positiv rolle ved skabelsen af den nye by. Tværtimod søgte man at distancere sig herfra ved at planlægge og anlægge den nye by øst for Molevej i så tilpas stor afstand fra den eksisterende bebyggelse, at der overhovedet ikke formidledes nogen sammenhæng mellem nyt og gammelt. Hvor den gamle bebyggelse søgte så tæt mod havet som muligt, lagde man bevidst den nye by så langt fra havet, at man ikke umiddelbart sanser, at Hanstholm er en havneby. Hvor den gamle bys bebyggelsesmønster ligner det nordiske bygdemønster, med bygningerne placeret i en lettere tilfældig og spredt orden, uden hække eller andre markeringer af naboskel som objekter i det store landskab er den nye bys huse tilrettelagt som et traditionelt dansk parcelhuskvarter med blinde boligveje og ensartede grundstørrelser. Hanstholm fremstår i dag fragmenteret og usammenhængende. Det nye og det gamle konfronterer hinanden. Havnen lever sit eget isolerede liv og byen sit. Huller i bymarken forstærker indtrykket af et totalitært planlægningsparadigme, hvor byen er faldet fra hinanden, fordi den aldrig blev gennemført som den helhed, den var tænkt som. Hanstholm fortjener en mere pragmatisk byplan, der forener gammelt og nyt, som læger de åbne sår og som bringer by og havn i samklang. Der er derfor grund til reformulerer dispositionsplanen fra 1966, som indtil i dag har været styrende for byens udvikling. Dispositionsplanen har formet Hanstholm som en stramt struktureret by efter klassiske kontinentale principper om orden og funktionalitet. Derfor minder Hanstholm på mange områder om andre indlandsbyer i Danmark til trods for sin unikke placering i storladne landskaber. Sigtet med den ny dispositionsplan er at lægge en ny linie, hvor også byudviklingen kommer i samklang med og understøtter Hanstholms atlantiske identitet. Det er således et overordnet mål at bygge videre på den eksisterende rationalistiske by efter mere organiske principper. Byen skal ikke længere tænkes som en maskine til at bo og arbejde i, men som en organisme, hvor byens elementer - huse, veje og omgivelser, hænger sammen i et naturlig forløb, hvor stedets kvaliteter og historie inddrages i byen, og hvor byen fæstnes til det omliggende landskab. En ny by, som taler til begge hjernehalvdele det rationalistiske og fornuftsbetonede og det følelsesmæssige og sansede. Det er målsætningen at skabe et nyt og bedre Hanstholm, som aktivt inddrager naturen, kulturen og historien i sin byplan og vedkender sig sin egenart som kontinentets port til Nordatlanten. Det er således ikke hensigten at skabe et nydeligt og pænt Hanstholm, der forsøger at ligne de gamle byer i Østdanmark. Byens karskhed og råstyrke må ikke fortabes. På de efterfølgende sider beskrives de forslag, som indgår i dispositionsplanen. Dispositionsplan for Hanstholm fra Luftfoto af Hansted i 1959, lige før byudviklingen begyndte at gå stærkt. I midten af billedet ses bebyggelsen langs Bådsgårdvej. 10

11 En bosætningsstrategi for Hanstholm Sven Allan Jensen as, Januar

12 N Y D I S P O S I T I O N S P L A N Byen og boligen Natur og landskab Naur og landskab Havet og lyset Virkelighed og vision Der er grund til at reformulere dispositionsplanen fra 1966, som ind til i dag har været styrende for byens udvikling. Dispositionsplanen har formet Hanstholm som en stramt struktureret by efter klassiske kontinentale principper om orden og funktionalitet. Den nye dispositionsplan skal lægge en ny linie, hvor også by- og boligudvikling kommer i samklang med Hanstholms egenart. Handling Det anbefales: - at fastholde landskabets naturlig terrænformer i byen, så nye bebyggelser afspejler terrænets forskellige højder og skaber rytme og variation i det byggede miljø at afrunde byen mod øst ved hjælp af skovrejsning ikke fredsskov men brugsskov. Der kan hugges ind i skoven, når ny bebyggelse kræver det, ligesom der kan bygges nyt inde i skoven på ryddede arealer. Hermed fås en bebyggelse, der rummer hel andre kvaliteter end andre steder i Hanstholm at fastholde og viderebygge i samme bebyggelsesmønster som de oprindelige Hanstedhuse altså mere fritformede bebyggelser, hvor udsigter, indblik, sol- og vindorientering bestemmer husene tilsyneladende mere tilfældige placering at gentænke byens farveholdning, ved at pege på de hvide huse s elegance og lysreflekterende kvaliteter som et vigtigt kulturhistorisk og arkitektonisk udtryk - der i overensstemmelse med de atlantiske referencer signalerer lethed, luftighed og nærhed til havet. at afslutte og sammenkoble byens forskellige områder, så der skabes indtryk af en helstøbt og sammenhængende by - og ikke et sted, som efter fire årtiers byudvikling, fortsat fremstår hullet og fragmentarisk at Bådsgårdsvej igen bliver gennemgående, og at den fælles hovedsti rettes ud, så man får det lange kik op i bebyggelsen at der anlægges en ny stor og sammenhængende multianvendelig plads foran centret og rådhuset. Her kan der om vinteren fx etableres skøjtebane og om sommeren boldbaner og andre anlæg, der medfører liv og udfoldelse i byens absolutte hjerte hovedstien gennem byen renoveres og gøres til et attraktiv stiforløb der etableres broforbindelser over Kystvejen, så tværgående trafik af gående og cyklister kan komme sikkert over vejen til og fra centret. I det hele taget bør området omkring centret gøres til genstand for en arkitektonisk og landskabelig bearbejdning, hvorunder bagarealerne ud mod Kystvejen gives en udformning og afgrænsning, så stedet bliver formmæssigt afklaret Komarken skal være byens fælled, hvor store fællesbegivenheder kan finde sted Skilte, belysning, bænke og andet byinventar opsættes i et design, der kan tåle de klimatiske forhold og er i overensstemmelse stedets karske ånd Virkelighed og vision Hanstholm er omgivet af enestående natur- og landskabskvaliteter. Omkring Hanstholm kan den rigtige ødemark uden spor af kontinental Europas mere friserede civilisation oplevels på nært hold. De dramatiske landskaber, havets kraft, de store havfugle fra Atlanten, de store åbne vider med den kommende Nationalpark er alle elementer, der er vigtige potentialer fremover. I fremtidens oplevelsesøkonomi skal natur og landskab styrkes og bruges som en aktiv del af den fremtidige udvikling af Hanstholm som atlantisk by. Der skal tilbydes et mangfodigt udbud af oplevelser, som dels henvender sig mod fordybelsen i naturen herunder den uspolerede natur og stilheden og dels mod et aktivt landskab, men plads til et rigt udbud af sportslige friluftsaktiviteter. De kulturhistoriske spor skal ligeledes fremhæves, så stedets egenart bliver mere fremtræden. Handling Det anbefales: at etablere sammenhængende stisystemer rundt på kanten af havbakken med pointerede støttepunkter for ophold og udsigt. Som pendant til et stiforløb foroven etableres et stiforløb forneden langs Vigsø Bugt og Hansted Å. Langs Vigsø Bugt-stien gøres kystlinjen aktiv ved på udvalgte steder at opføre anlæg til surfere, lystfiskere og andre aktiviteter, fx genetablering af molen ved Baun at genskabe relationen mellem by, landskab, hav og havn ved at åbne byens blokerede sigtelinjer, så der etableres udsyn og sammenhæng mellem byens rum og det omkringliggende landskab at anlægge en mindelund eller et sted for eftertanken vest for kirken. Et uprætentiøst sted, hvis kvalitet er fred og ro at omlægge vejen fra Hanstholm til Vigsø hen over den gamle losseplads. Her anlægges en rasteplads, hvorfra en storslået udsigt over Vigsø Bugt kan nydes. Det eksisterende kommunale saltlager nedrives, så den fremtidige vejforbindelse kan anlægges uden for erhvervsområdet Virkelighed og vision Udadtil bliver Hanstholm ofte genkendt for dets relation til fiskeriet. Havnen og fiskeriet spiller en central rolli såvel Hanstholms historie som fremtid. En samlet vision for en bosætningsstrategi skal udover havnen også indeholde andre værdier, som kan knyttes på havet og lyset i Hanstholm. Der er god grund til at gentænke Havet og Lysets betydning i forhold til en samlet vision for Atlantiske Hanstholm, ikke blot i forhold til det eksisterende fiskeri, men også i forhold til at skabe et bredere fundament for byen, som bygger på turisme, friluftsaktiviteter, rekreation, kulturhistorie, bosætning, energiindvinding o.lign. Handling Det anbefales: at arbejde videre med opførelse af Nordatlantens Hus på skrænten ovenfor havnen. Dette enestående sted mellem havn og by kræver et ambitiøst projekt. En arkitektkonkurrence bør udskrives med international deltagelse når den nuværende minkfarm i byens østlige udkant udfases, bør der opføres en samlet bebyggelse af mindre lejeboliger reserveret til unge mennesker, som flytter til Hanstholm for fx at surfe eller dyrke andre maritime idrætsformer. Ved en sådan imødekommelse af ungdommen skabes nye muligheder for spændende kontakter, der kan give anledning til en fast tilknytning til byen, igangsættelse af nye virksomheder og meget mere endelig skal anføres at de fem 160 meter høje vindmøller, der er foreslået opstillet ved Roshage umiddelbart øst for molen ikke vil være fremmende for en øget bosætning i Hanstholm at de havnære arealer ved fiskemelsfabrikken i stedet, hvis fabrikken på et eller andet tidspunkt lukker, burde bruges som byens maritime opholdsareler, hvor der kan skabes spændende anlæg for mange vandbaserede udfoldelsesmuligheder som eksempelvis et friluftsbad. En undersøisk lyssætning på molen kunne give området en helt speciel karakter og signalere fantasi og overskud 12

13 En bosætningsstrategi for Hanstholm Sven Allan Jensen As Januar

14 N Y T B Y - O G M U L T I T O R V I dag indbyder området ikke til ophold. Det er oplagt at anlægge en ny stor og sammenhængende multianvendelig plads foran centret og rådhuset. Her kan der om vinteren etableres skøjtebane og om sommeren boldbaner og andre anlæg, der medfører liv og udfoldelse i byens absolutte hjerte. Endvidere bør træerne for enden af Bådgårdsvej fældes så udsigten til den kommende Nationalpark bliver en del af bybilledet. 14

15 Multianvendelig plads Hovedstien gennem byen renoveres og gøres til et attraktiv stiforløb Fornyelse af plads foran rådhuset Bådsgårdsvej skal igen være gennemgående for kørsel, og den fælles hovedsti skal rettes ud, så man får det lange kik mellem bebyggelsen og center. Pladsen i dag. En bosætningsstrategi for Hanstholm Sven Allan Jensen as, Januar

16 N Y E U D S I G T E R Relationen mellem by, landskab, hav og havn genskabes ved at åbne byens blokerede sigtelinjer, så der etableres udsyn og sammenhæng mellem byens rum og det omkringliggende landskab. Et godt eksempel på denne relation kan ses ved Molevej, hvor havet kan ses i horisonten. Vejen fra Hanstholm til Vigsø bør omlægges hen over den gamle losseplads. Her anlægges en rasteplads, hvorfra en storslået udsigt over Vigsø Bugt kan nydes. Det eksisterende kommunale saltlager bør nedrives, så en ny vejforbindelse kan anlægges uden for erhvervsområdet. Derved genskabes den fine udsigt til bl.a. Lild Strand og The Middles. 16

17 Området, som det ser ud i dag, indeholder en nedlagt losseplads og en fantastisk udsigt. En bosætningsstrategi for Hanstholm Sven Allan Jensen as, Januar

18 N O R D A T L A N T E N S H U S Nordatlantens Hus skal skabe ideelle rammer for udvikling, fremvisning og afholdelse af tværkulturelle aktiviteter med udgangspunkt og inspiration i Hanstholms specielle karakter med rod i de nordiske/ nordatlantiske kultur- og naturvækstlag. Huset skal levendegøre, nutidsformulere og forny de nordiske kulturværdier med åbenhed for inspirationen fra resten af verden. Det Nordatlantiske Hus skal være et hus for såvel beboerne i det nordvestjydske, som i det nordatlantiske område og for folk iøvrigt. De kulturelle aktiviteter skal som udgangspunkt fortsætte rækken af temaudstillinger med skulpturhaven inddraget som et væsentligt udstillingsrum og udbygge afholdelsen af festivaler. Som medspil til og i sammenhæng med disse aktiviteter, skal der afholdes træf, kurser, teaterforestillinger og koncerter. Husets målsætning er at forene det eksperimenterende og nyskabende med det folkelige. Et kulturværksted hvor nye drømme, ideer, tanker og sammenhænge skabes og formidles videre. Der bør arbejdes videre med opførelse af Nordatlantens Hus på skrænten ovenfor havnen. Dette enestående sted mellem havn og by kræver et ambitiøst projekt. En arkitektkonkurrence bør udskrives med international deltagelse. 18

19 M A R I T I M B Y Når den nuværende minkfarm i byens østlige udkant udfases, kan der opføres en samlet bebyggelse af mindre lejeboliger reserveret til unge mennesker, som flytter til Hanstholm for fx. at surfe eller dyrke andre maritime idrætsformer. Ved en sådan imødekommelse af ungdommen skabes nye muligheder for spændende kontakter, der kan give anledning til en fast tilknytning til byen, igangsættelse af nye virksomheder og meget mere. Området i dag En bosætningsstrategi for Hanstholm Sven Allan Jensen as, Januar

20 N Y N O R R Ø N B E B Y G G E L S E Ny bebyggelse bør fastholde og viderebygge samme bebyggelsesmønster som de oprindelige Hanstedhuse altså mere fritformede bebyggelser, hvor udsigter, indblik, sol- og vindorientering bestemmer husene tilsyneladende mere tilfældige placering. Dispositionsplanens bebyggelsesplan fra 1966 er i modsætning til den oprindelige bebyggelse fra Hansted planlagt udfra stramt styrede principper. Før.. Efter.. Det er vigtig, at Hanstholm ikke kopiere direkte fra andre nordatlantiske boformer, men i stedet finder sit eget arkitektoniske ståsted i en nordatlantisk sammenhæng. Det er derfor en stor opgave og en delopgave i bosætningsstrategien at definere Hanstholms nordatlantiske arkitektur. 20

21 Området mellem Kystvejen og Kraftvarmeværket kan anvendes til en ny bebyggelse som bygger videre på byens oprindelige principper for huse i landskabet, som stadig kan ses ved Helshage og Roshage. Klitter og kuperet terræn udgør arealerne mellem husene. En bosætningsstrategi for Hanstholm Sven Allan Jensen as, Januar

22 22 D E H V I D E H U S E

23 Varmeværket før.. Varmeværket efter... Bemærk sammenhængen med de øvrige bygninger og det lette udseende. En konsekvent farveholdning kan give byen sammenhæng og identitet. Hanstholm har i bygningerne på Helshage og Roshage en vigtig farvereference. Den hvide farve giver bygningerne lethed og refererer til det kridtlag, som er Hanstholms fundment. En bosætningsstrategi for Hanstholm Sven Allan Jensen as, Januar

24 M O L E R Ved at etablere sammenhængende stisystemer rundt på kanten af havbakken med pointerede støttepunkter gives der mulighed for ophold og udsigt. Langs Vigsø Bugt-stien gøres kystlinjen aktiv ved på udvalgte steder at opføre anlæg til surfere, lystfiskere og andre aktiviteter, fx genetablering af molen ved Baun. Området i dag 24

25 Et undersøisk lyssætning på molen vil give området en helt speciel karakter, som signalerer fantasi og overskud. En bosætningsstrategi for Hanstholm Sven Allan Jensen as, Januar

26 H A N D L I N G S P L A N Hanstholm Kommune står overfor en stor opgave med at implementere de enkelte dele af projektet. Arbejdsgruppen og kommunen har været vigtige sparringspartnere. I det efterfølgende planlægningsarbejde er det vigtigt, at der fortsat sikres en god dialog. Der bør nedsættes et udvalg, der står for koordineringen af de forskellige indsatsområder, og en person fra udvalget skal udpeges som kontaktperson, der kan sikre den fortsatte kommunikation mellem borgere, arbejdsgruppen og kommunen. Dette hæfte indeholder en række små og store projekter. Nogle er problemfyldte andre er lige til at gå i gang med. Tidsplanen på modsatte side skal ses som et bud på en strategisk handlingsplan. Den skal således ikke forstås som et endeligt forslag, idet det i et dynamisk planlægningsforløb sagtens kan vise sig, at nogle projekter fremrykkes mens andre flyttes længere ud i fremtiden. Det ligger dog fast, at flere af de forslag, der er blevet præsenteret i dette hæfte, ligger i direkte forlængelse af det arbejde, der allerede er planlagt i kommunen for de kommende år. Der er således en del projekter, der allerede i løbet af det indeværende år bør realiseres. Dette gælder sanering af hovedstien og udformning af et nyt by- og multitorv nede ved centeret. Branding og markedsføring Atlantisk Hanstholm har slagkraft. Men for at udnytte temaets potentiale fuldt ud bør der laves en markedsføringsplan for den videre udvikling af Atlantiske Hanstholm. En kvalitet ved brandet er, at det appelerer til en bred brugergruppe lige fra fiskere, turister til emner som mad og arkitektur. Det er oplagt at projektet får sin base på hjemmesiden www. atlantiskehanstholm.dk, som skal udvikles, så siden bliver et vigtigt led for den fremtidige kommunikation angående projektet. Hjemmesiden kan indeholde link til interessante hjemmesider i andre nordatlantiske lande, Smyrill-line, Nordatlantens hus, etc.. Atlantiske Hanstholms grafiske fremtræden er en væsentlig del af projektet. I forbindelse med projektet er der udviklet et logo, brevpapir, skrifttyper og en farvekode. Dette bør udvikles yderligere, så det bliver muligt at downloaded logo, farver, fonte og tekst som kan bruges af interesserede virksomheder og foreninger i deres markedsføring og omtale af byen. Forslaget rummer også flere større projekter. Der skal formuleres en ny kommuneplanstrategi, der forholder sig til den nye dispositionsplans visioner og mål. Og i forlængelse heraf skal der formuleres nye kommuneplanrammer for det fremtidige lokalplanarbejde. I 2007 bliver Hanstholm en del af Ny Thisted Kommune. I denne forbindelse er det vigtigt at Hanstholm bevarer sin egen identitet. I forbindelse med projektet er der udviklet et brevpapir for Atlantiske Hanstholm 26

27 En bosætningsstrategi for Hanstholm Sven Allan Jensen as, Januar

28 28

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

HANSTHOLM FYRS FREMTID

HANSTHOLM FYRS FREMTID HANSTHOLM FYRS FREMTID KUNST- OG KULTURGRUPPEN 3. APRIL, 2013 1 HOVEDIDÉ Kunst- og kulturgruppens idé er, at Hanstholm Fyr i fremtiden skal have et indhold, der med én overskrift hedder DET NORDATLANTISKE

Læs mere

Højgaarden - Vestbjerg

Højgaarden - Vestbjerg Højgaarden - Vestbjerg Nyt attraktivt boligområde i Vestbjerg tæt på bylivet og midt i naturen! INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Vestbjerg 06 boligoversigt 02 OMRÅDET 07 Byggegrunde 03 Vision 08 Grundoversigt 04

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Dit næste valg Færøerne

Dit næste valg Færøerne m ø d e r f i r m a r e j s e r k o n f e r e n c e r o p l e v e l s e r Dit næste valg Færøerne ISLAND Tórshavn FÆRØERNE SHETLAND NORGE SKOTLAND ENGLAND DANMARK w w w. g r e e n g at e. f o 2 3 Færøerne

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

Sammenslutningen af Sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune

Sammenslutningen af Sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune Sammenslutningen af Sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune V / formanden Hans Jørgen Jensen Sletten 3 9270 Klarup Tlf. : 9813 7075 Mail: hhjj@it.dk Energistyrelsen Mail ens@ens.dk Klarup den 22.

Læs mere

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.195.000,- Salg og information: danbolig holbæk

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Guide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015.

Guide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015. By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 265444 Brevid. 2098757 Ref. ANNEBJ Dir. tlf. 46 31 31 04 annebj@roskilde.dk Kultur- og Idrætsudvalgets studietur marts 2015 Sammenfatning 28. april 2015 Kultur-

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT KOM TIL FREDERIKSHAVN, HVOR VI KAN VOKSE SAMMEN I Frederikshavn Kommune ser vi Spejdernes Lejr 2017 som et samarbejdsprojekt, hvor parterne

Læs mere

IDÉPLAN - HANSTHOLM HAVN PRESSEMØDE 29.01.2009 VILJEN TIL HANSTHOLM HAVNS UDVIKLING

IDÉPLAN - HANSTHOLM HAVN PRESSEMØDE 29.01.2009 VILJEN TIL HANSTHOLM HAVNS UDVIKLING IDÉPLAN - HANSTHOLM HAVN PRESSEMØDE 29.01.2009 VILJEN TIL HANSTHOLM HAVNS UDVIKLING HAVNEUDVIDELSE Signaturforklaring: Ny havn/nye havnearealer Vindmøller Bølgeenergi anlæg Forstærkning/ny stensætning

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Program for BRN kick-off d. 27. marts

Program for BRN kick-off d. 27. marts Program for BRN kick-off d. 27. marts Del 1: Officielle kick-off kl. 08:30-10:30 Ordstyrer: Mikael Justesen, dir. Tv2Nord Business Region North Denmark fælles om vækst og udvikling v/borgmester og formand,

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

Kommunikationsplatform Sydjylland

Kommunikationsplatform Sydjylland Kommunikationsplatform Sydjylland Destinationsudvikling - macro destination Sydvestjylland Skærbæk Fritidscenter, 4. februar 2009 Opgaven Vi skal formulere et unikt, relevant og troværdigt omdrejningspunkt

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

ET ERHVERVSLIV I VÆKST

ET ERHVERVSLIV I VÆKST 2013 ET ERHVERVSLIV I VÆKST MED ATTRAKTIVE JOBMULIGHEDER Find dit næste job i Frederikshavn Kommune Et attraktivt sted at bo I Frederikshavn Kommune ser vi fremad. Her er man ikke er bange for at tænke

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen Forslag til Baggrund I det nordvestlige hjørne af Viborg Kommune ligger landsbyerne Ulbjerg, Skringstrup, Sundstrup, Nr. Rind, Låstrup og Skals. Disse seks landsbyer, som igennem nedenstående forløb, er

Læs mere

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 VOLUMENSTUDIE AF ÅDEOPEVARING I KLINTHOLM HAVN X Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 Placering af hal til reparation og opmarganisering både i Klintholm havn. 2

Læs mere

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE Program 19.00 19.10 Velkomst ved Borgmester Knud Larsen 19.10 19.30 Præsentation af visionen ved Knud Larsen / Kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune 19.30 20.00 Debat ved borde

Læs mere

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen Velkommen til Strandkanten - med tæerne i havet og byen i ryggen Da Strandkanten endnu ikke er færdigbygget, er brochurens billeder af bygningen og interiør ikke rigtige fotos, men såkaldte arkitekt 3D

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

den 25. september Lokalbestyrelsen peger på Jens Nyman som dirigent. Jens Nyman takker ja til opgaven

den 25. september Lokalbestyrelsen peger på Jens Nyman som dirigent. Jens Nyman takker ja til opgaven Lokalråd for Them-Salten Referat fra Borgermøde den 25. den 25. september 2014 i Salten borgerhus Dagsorden: 1 Valg af dirigent: 2 Præsentation af lokalrådets medlemmer 3 Siden sidst v/formanden Lokalbestyrelsen

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

FÅBORG MIDTFYN KONKURRENTANALYSE 19.01.2009 LANGELAND: "Vores Ø" SVENDBORG: "Cittaslow mere mellem øerne" ODENSE: "At lege er at leve" (bruges perifært) ASSENS: "Mulighedernes land" Nyborg: "De bedste

Læs mere

Bølgerne brydes i Klitmøller

Bølgerne brydes i Klitmøller 6 Bølgerne brydes i Klitmøller Parforhold I Når to meget forskellige foreninger skal flytte sammen, skaber det somme tider udfordringer, der er svære at løse og kræver, at begge parter lytter nøje til

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Indspil fra workshop 1. runde Styrker Bymæssige kvaliteter Skønne omgivelser, gratis oplevelser (kultur) Svendborg Sund Havet Mod Motorvejen

Læs mere

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2012 15 MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER Oplag: 500 Udgiver: Fredericia Kommune, 2012 Grafisk

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Strategi og kommuneplanlægning

Strategi og kommuneplanlægning LANDSPLANAFDELINGEN Strategi og kommuneplanlægning en vejledning VISION MÅL INDSATS Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet

Læs mere

Udviklingsplan for Hald

Udviklingsplan for Hald Udviklingsplan for Hald fremkommet på Borgermøde 24. Februar 2011 på Hald Skole Et arbejdsredskab for Lokalrådet for Hald og Omegn www.haldogomegn.dk Projekt Hald giver Facebook baghjul, der bl.a. omfatter

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål:

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål: International strategi for Syddjurs Kommune Med denne internationale strategi ønsker Syddjurs Kommune at spille en aktiv rolle i internationaliseringen af området og dermed understøtte kommunens image

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub

Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub Da den nuværende bestyrelsen for Skive Golfklub begyndte på arbejdet i 2014 var der enighed om, at en af de vigtigste opgaver var at prøve at se på klubbens

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd.

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd. Projekt Felding 2010 Med Projekt Felding 2010, har borgerne i Nr. Felding skabt et projekt, der både rækker langt ind i fremtiden, og som også et godt bud på, hvordan landsbyerne globalt kan sikre vækst

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

og nyt liv i Varde midtby

og nyt liv i Varde midtby Områdefornyelse og nyt liv i Varde midtby side 2 Områdefornyelse og nyt liv i Varde midtby Området I Vardes absolutte centrum omkranset af Torvegade, Kræmmergade, Fiskergade og ligger der et upåagtet område

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager - til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

Annika Olsen, samarbejdsminister

Annika Olsen, samarbejdsminister Annika Olsen, samarbejdsminister Tale ved konference om den nordiske model I anledning af Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd den 25. februar 2015 om evnet: Norden og de selvstyrende lande Kære

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

NNF s Forbunds Seniorer:

NNF s Forbunds Seniorer: NNF s Forbunds Seniorer: Gode venner! Til orientering for deltagerne i den forestående tur til Rügen, bringes hermed lidt praktisk information. For god ordens skyld skal indledningsvis nævnes, at turen

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

LAD DIG FORFØRE Giv dig hen til idyllen lad dine sanser tage over

LAD DIG FORFØRE Giv dig hen til idyllen lad dine sanser tage over LAD DIG FORFØRE Giv dig hen til idyllen lad dine sanser tage over Panoramaudsigt over vandet uanset om du er på værelset, i restauranten eller i konferenceafdelingen. Himmel og vand så langt øjet rækker.

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

udvider med nye erhvervsarealer

udvider med nye erhvervsarealer udvider med nye erhvervsarealer Positiv udvikling på Hirtshals Transport Center Hirtshals Transport Center blev etableret i 2008 i tæt samarbejde med Hirtshals Havn, og centret har siden været under konstant

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Gode råd til kommunalbestyrelsen sammenfatning af gruppearbejdet

Gode råd til kommunalbestyrelsen sammenfatning af gruppearbejdet Møde om borgerbudgetter den 16. marts 2015 Gode råd til kommunalbestyrelsen sammenfatning af gruppearbejdet Hvilke temaer, synes du er vigtigst, når vi samme skal udvikle kommunen med borgerbudgetter Hvem

Læs mere

Få den bedste handel hos EDC Jyderup

Få den bedste handel hos EDC Jyderup www.edc.dk Få den bedste handel hos EDC Jyderup Jyderup Sølystvej 5 B 4450 Jyderup Telefon: 5927 6666 Mail: 445@edc.dk www.edc.dk Kom indenfor hos EDC Jyderup EDC Jyderup blev overtaget af statsaut. ejendomsmægler

Læs mere

Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012)

Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012) Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012) Indledning Borris Rådet inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus til borgermøde den 22. maj 2012 under overskriften: Borris

Læs mere

- Vækst og dynamik i Rønnede

- Vækst og dynamik i Rønnede - Vækst og dynamik i Rønnede Ny vitalitet i Rønnede Netop i disse år sker der rigtig meget i Rønnede. Et nyt stort erhvervsområde er på vej, et kommende servicecenter med benzintank, hotel og restauranter

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage - til leje... Kontordomicil 799 m 2 Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn Velegenet til fx. domicil på fuld etage Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Gennemrenoveret

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

Dokument til underskrift. Ansøgningsskema til puljer under Kultur og Fritid

Dokument til underskrift. Ansøgningsskema til puljer under Kultur og Fritid Vordingborg Kommune Postboks 1060 0900 København C Dokument til underskrift Ansøgningsskema til puljer under Kultur og Fritid Antal sider i dokumentet inklusiv denne forside: 7 Husk at denne forside skal

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere