DEN GODE PRAKTIK. idéer til forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af sprogpraktik. Forlaget UCC

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN GODE PRAKTIK. idéer til forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af sprogpraktik. Forlaget UCC"

Transkript

1 DEN GODE PRAKTIK idéer til forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af sprogpraktik Forlaget UCC

2 Den gode praktik 2008 UC2 og Forlaget UCC Forfatter: Tove Rasmussen, Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet, UC2 Udgiver: Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet, UC2, Professionshøjskolen UCC, Titangade 11, 2200 København N Oplag: 1000 stk. Omslag og tilrettelæggelse: Anja Pedersen, Designerweb Tryk: Brunder Tryk ApS ISBN: Kontakt og distribution: Kontakt og distribution:

3 Indhold Forord Indledning Hvordan gøres sprogpraktik til en effektiv kobling mellem formel og uformel læring? Formel og uformel læring Sproglig afklaring Viden Mobilisering af selvstændighed Fokus på læring Hvordan sikres samarbejdet mellem praktikplads, sprogcenter og praktikant? Praktikbogen Praktikaftale Besøg på praktikstedet Den besøgendes rolle Forlagt undervisning Hvordan kan sprogpraktikforløb styrke den enkeltes motivation og progression? Tilbagemeldinger fra praktikstedet Mål SMART-metoden Jeg kan-udsagn GAS-metoden Eksempler på mål Hvordan kommer vi i gang? om at finde de rigtige modeller Overordnet formål Målgruppe Rekruttering Visitation og information Opgavefordeling og koordinering internt Opgavefordeling og koordinering eksternt Kontakt til praktikstedet Sproglig forberedelse Opgaver i praktikken Praktikbesøg Omfang og varighed Efterbehandling Evaluering Små skridt Om forsikring Afsluttende bemærkninger Litteratur og links Bilag Bilag 1: Eksempel på praktikbog Bilag 2: Opgaveeksempler Bilag 3: Eksempler på Jeg kan-udsagn Hvordan gøres sprogpraktik til en integreret del af undervisningen frem mod næste modultest? Om modultest Om organisering

4 Forord Denne publikation er resultatet af en erfaringsopsamling, som er finansieret af puljemidler fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Målgruppen for publikationen er alle, som arbejder med eller skal til at arbejde med sprogpraktik for voksne flygtninge og indvandrere, og som derfor kan have gavn og glæde af at læse om andres erfaringer. Den første del af erfaringsopsamlingen fandt sted gennem et udviklingsprojekt, hvor tre sprogcentre afprøvede forskellige modeller for sprogpraktikforløb. De involverede medarbejdere mødtes nogle gange for at videndele og udveksle erfaringer undervejs i projektet, og via fælles projektledelse blev der foretaget en løbende erfaringsopsamling. Siden er der bygget yderligere erfaringsopsamling ovenpå. Sprogcentre, som har modtaget midler fra ministeriets pulje Sprogpraktik i 2006 og 2007, er kontaktet og inviteret til at bidrage med erfaringer enten skriftligt eller via deltagelse i erfaringsudvekslingsmøder. Hertil kommer drøftelser i kursus- og projektsammenhænge med andre gode folk, som synes, at sprogpraktik er en vigtig og vægtig ting at beskæftige sig med. Som projektleder og forfatter til publikationen vil jeg gerne rette en varm tak til alle, som har bidraget på forskellig vis. Min opgave har i høj grad været at almengøre jeres erfaringer, så de lettere kan overføres til andre sammenhænge og give inspiration til nye tanker og flere idéer. Derfor er der kun i enkelte tilfælde sat navn på den, som har videregivet en god erfaring. Men mange af jer vil kunne finde sig selv i citater, i konstruktive forslag eller mere generelt i publikationens grundlæggende tanker om den gode praktik. 4 DEN GODE PRAKTIK

5 Indledning Den nye lov om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl., som trådte i kraft 1. januar 2004, indebar en omfattende omstillingsproces for sprogcentrene i forhold til daglig pædagogisk praksis, organisering og finansiering af aktiviteterne. Sprogpraktikforløb blev derfor mange steder stillet i bero og afvikles endnu i relativt begrænset omfang. Rundt om i landet lægges der dog fortsat kræfter i at udvikle og videreudvikle modeller for gode, gedigne praktikforløb, og der indhøstes erfaringer, som andre med fordel kan lade sig inspirere af. Sprogpraktik giver fokus på produktiv frem for receptiv sprogbrug og dermed på kursisten som udøvende og aktiv bruger af det danske sprog. Sprogpraktik giver øgede kommunikative kompetencer, øget selvtillid og større fokus på værdien af at beherske sproget. Sprogpraktik er en væsentlig del af en nødvendig kompetenceafklaring for den enkelte. En øget bevidsthed om, hvad kompetencer er, og hvilke man selv besidder, giver motivation for fortsat læring og udvikling. Et velforberedt skift fra det formelle læringsrum i undervisningen til det uformelle læringsrum i praktikken giver nye perspektiver for både kursisten og underviseren. Begge parter får styrket bevidstheden om kursistens dansksproglige kompetence og progression, hvilket giver god energi til den fortsatte undervisning og læring for begge parter. At forberede, gennemføre og efterbehandle praktikforløb er en opgave, der involverer flere aktører med vidt forskellige udgangspunkter og forudsætninger. En særlig omhu i koordinering og samarbejde er derfor påkrævet. Udfordringen er hermed ikke mindst at skabe en struktur, som kan understøtte, synliggøre og konkretisere processen for alle involverede. I publikationen er der forslag til, hvordan en sådan struktur kan opbygges på forskellige områder. Nogle forslag er mere udførlige end andre, og nogle kan overføres direkte, mens andre kræver tilpasning til den aktuelle kontekst. Det skal understreges, at emnet for denne publikation er sprogpraktikforløb med et helt tydeligt sprogligt fokus. Intentionen er her at give inspiration til at styrke det sproglige aspekt i praktikforløb og at gøre praktik til en integreret del af undervisningen. Publikationen behandler således ikke de mange interessante problemstillinger og løsningsforslag, der er knyttet til praktikforløb med et mere arbejdsmarkedsrettet og beskæftigelsesfremmende formål 1. 1 Praktikforløb som del af sprogcentrenes beskæftigelsesrettede indsats behandles i publikationen At kunne give nogen en chance.., som udgives af Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet, UC2, januar DEN GODE PRKTIK 5

6 Forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af sprogpraktikforløb som integreret del af den ordinære danskundervisning er et stort felt med mange forskellige problemstillinger. Ud fra et ønske om på den ene side at anerkende kompleksiteten og på den anden side at gøre fremstillingen så klar og overskuelig som mulig har jeg forsøgt i de forskellige kapitler at lægge forskellige perspektiver på det grundlæggende spørgsmål: Hvordan skabes den gode praktik? Men det er klart, at dette er en teoretisk og formidlingsteknisk opdeling. I hverdagens helt konkrete og praktiske arbejde vil alle de forskellige problemstillinger og løsningsmodeller være forbundne og påvirke hinanden på kryds og tværs, hvilket også afspejler sig i fremstillingen. Hvordan gøres sprogpraktik til en effektiv kobling mellem formel og uformel læring? Jeg synes, det er rigtig godt at lære dansk ved at gå i skole og arbejde. Det er bedst at gøre begge dele. Jeg tror, at man skal arbejde for at lære godt dansk. Har opdaget at skole og arbejde er meget forskellige med hensyn til sprog. I skolen snakker de langsomt og tydeligt, så det er nemt, men på arbejde er det anderledes. Jeg vil gerne have et deltidsarbejde. To kursister fra Århus. At tilegne sig et andetsprog som voksen er en kompliceret proces, der omfatter alle aspekter af det brede læringsbegreb, det vil sige: at opsamle viden, udvikle kunnen, tillægge sig praksisser, se sammenhænge og udvikle nye erkendelser. Ofte glemmer vi de to sidste aspekter, at se sammenhænge og at udvikle nye erkendelser, uagtet at netop disse har en særlig betydning for voksnes læringsproces og en særligt afgørende betydning, når den lærende er flygtning eller indvandrer. Derfor mister vi måske blikket for, at ikke alle aspekter dækkes bedst i det formelle læringsrum i selve undervisningen og vi mister derved blikket for, at der er brug for at udnytte alle muligheder for supplerende læring i arbejdslivets og hverdagslivets uformelle læringsrum. 6 DEN GODE PRAKTIK

7 En del af sprogcentrenes kursister formår af sig selv at inddrage de supplerende muligheder for læring; de går så at sige på opdagelse i sproget, som de nu møder det i naturlige sammenhænge og gennem kontakt med dansktalende. Men langt den største del af kursisterne har brug for at blive rustet til at udnytte mulighederne for uformel læring. Den sproglige bevidsthed og forståelsen for egen læringsproces må styrkes, og kursisterne skal have mulighed for at gøre sig deres egne sproglige erfaringer i autentiske kommunikationssituationer. En systematisk kobling mellem indøvning af sproget i undervisningen og afprøvning af sproget uden for undervisningen giver kursisterne en sikker fornemmelse af sammenhængen mellem den formelle og den uformelle læring, og de lærer dermed, hvordan de hver især skal skabe deres egne læringsrum i deres individuelle anvendelsesrum 2 Især for de kursister, som har vanskeligt ved at tilegne sig det danske sprog, er sprogpraktik et godt redskab, fordi det giver anledning til at bruge sproget konkret og i forhold til noget praktisk. Det kræver ikke, at man skal forestille sig en situation, hvor man skal bruge sproget. I undervisningen er det svært at skabe en egentlig tosidet autenticitet i kommunikationen, hvor både modtager og afsender oplever emnet som relevant og meningsfuldt. Men når modparten i en autentisk samtale på et praktiksted bliver optaget af at forstå indholdet og derfor fokuserer på kursistens kunnen - uden underviserens skarpe øre for sproglige mangler - styrker det kursistens selvtillid og mod på at bruge sproget i praksis. Jo længere man kan komme væk fra det konstruerede, og jo nærmere man kan komme et helt naturligt ærligt behov for at kommunikere sine meninger, følelser eller oplevelser, jo tættere kommer man på sprogets egentlige væsen, og jo mere motiverede bliver learnerne for at komme i besiddelse af de midler, der skal til for at få kommunikationen til at lykkes. 3 Formel og uformel læring Den ganske korte og dermed noget forenklede definition på forskellen mellem formel og uformel læring er: Formel læring sker i forbindelse med aktiviteter, som har det definerede formål at føre til læring, og hvor læringen sættes i fokus. Uformel læring 2 Undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse, af Tove Rasmussen med konsulentbistand ved Karen Lund, 3 Morten Borring, speciale ifm. Uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for voksne og unge. DEN GODE PRKTIK 7

8 sker derimod i forbindelse med aktiviteter, som ikke har det definerede formål atføre til læring, og hvor læringen ikke sættes i fokus. Den læring, som sker i de uformelle læringsrum, er kendetegnet ved en høj grad af flygtighed: Det manglende fokus på selve læringen gør det vanskeligt for den lærende (og også for de øvrige deltagere i den kommunikation, der danner det uformelle læringsrum) at holde fast i, hvad der er genstanden for læring, hvordan læringen foregår, hvor meget der bliver lært, hvor hurtigt indlæringen sker mv. Det er vanskeligt at arbejde målrettet, hvad enten man er i den lærendes rolle, eller man har rollen som én, der støtter læringen. Der er behov for struktur til både at understøtte læringsprocessen og til at synliggøre læringsprocessen, hvorved flygtigheden bliver mindre udtalt. Nogle af fordelene ved den strukturerede og fokuserede undervisning i det formelle læringsrum overføres så at sige til det uformelle læringsrum. I forbindelse med sprogpraktikforløb ligger det lige for at lade sig inspirere af og bygge videre på erfaringer fra den beskæftigelsesrettede indsats, hvor strukturen ofte sikres ved en overordnet målsætning, der forholder sig til tre forskellige dele af indsatsen á la: For at bringe kursisterne tættere målet (arbejdsmarkedsparathed), arbejdes frem mod en større individuel afklaring (i forhold til egne muligheder på arbejdsmarkedet), en viden om relevante dele (af arbejdsmarkedet) og endelig at gøre kursisterne mere aktive (i forhold til at skaffe sig viden og at påbegynde en jobsøgning). Parallelt hermed kan der i forbindelse med sprogpraktikker arbejdes systematisk med En sproglig afklaring før praktikken Viden om praktikstedet og de sproglige krav og muligheder, praktikopholdet vil indebære Mobilisering af kursisternes selvstændighed i forhold til at bruge sproget i praksis og udnytte praktikkens muligheder for læring i uformelle læringsrum Sproglig afklaring Den sproglige afklaring er en præcisering af kursistens dansksproglige forudsætninger for at kunne indgå (delvist) i den almindelige daglige kommunikation på praktikstedet. Både kursist og praktikansvarlig medarbejder på sprogcentret har brug for denne afklaring, ikke alene til deres fælles forberedelse af praktikopholdet, men også for at kunne give klare udmeldinger til praktikstedet. Afklaringen kan foretages på vidt forskellige måder, som stiller meget forskellige krav til den, der skal udføre afklaringen. Modellen for afklaringen må derfor vælges under hensyntagen til en række aspekter i den aktuelle kontekst, så som: Hvor godt kender den praktikansvarlige den kommende praktikant og dennes kommunikative evner i 8 DEN GODE PRAKTIK

9 bredere forstand? Hvor fortrolig er den praktikansvarlige med afvikling af praktik med et præcist sprogligt formål? Har praktikstedet tidligere haft praktikanter fra sprogcentret? Hvor høj grad af klarhed er der over de arbejdsopgaver og dermed kommunikationssituationer, som praktikanten vil indgå i? Hvor meget er der mulighed for at arbejde med en målrettet sproglig forberedelse forud for praktikken? En måde at foretage afklaringen, som ikke er tidsmæssigt ressourcekrævende, men som på anden vis kan være udfordrende de første gange, man prøver, er at opstille præcise og meget konkrete mål sammen med den enkelte praktikant. (Læs mere om opstilling af mål i kapitlet Hvordan kan sprogpraktikforløb styrke den enkeltes motivation og progression? ) En ganske anden måde at foretage afklaringen på er en systematisk sproglig afdækning. I ét projekt har man særligt fokuseret på udtaleproblemer og andre problemer med mundtlig kommunikation. En del af det praktikforberedende forløb var derfor særligt tilrettelagt udtaleundervisning, og forud for praktikken blev der foretaget en sproglig afdækning via en optagelse på computerprogrammet Audacity 4 samt en analyse af deltagerens kommunikative kompetence generelt og af udtalen specifikt. Grundlaget for afdækningen var en fast opgave (fortæl om et billede), således at de samme ord og vendinger for en stor dels vedkommende dukkede op igen, når kursisten atter blev optaget efter praktikforløbet. Herved lettes den ellers ikke helt nemme opgave at dokumentere, hvorvidt der er sket en bedring af udtalen og af den generelle mundtlige kompetence efter relativt kort tid. En sådan afdækning er ressourcekrævende, men i det pågældende projekt hersker ingen tvivl om, at ressourcerne er givet godt ud. Den grundige, sproglige afdækning giver undervisningen frem mod praktikforløbet et mere kvalificeret grundlag, og den skærper lærernes opmærksomhed på udtale og mundtlig kommunikation, hvilket også styrker den almindelige undervisning. Optagelsen indgår i indholdsmæssig sammenhæng med kursistens forventningsafstemning forud for praktikken og igen i kursistens (selv-)evaluering efter praktikken. Desuden fungerer den som dokumentation for den bevidste strategi, der ligger i projektet. Det er en styrke for projektet i sig selv, men signalerer også seriøsitet, hvilket fremmer motivationen og ansvarligheden hos såvel undervisere som kursister. 4 Kan downloades på DEN GODE PRKTIK 9

10 I et andet projekt er den systematiske sproglige afdækning foretaget på baggrund af et interview med kursisten på cirka 5 minutter. Interviewet, som var en relativt fri samtale med praktikrelateret indhold, blev optaget på bånd og grundigt analyseret, hvorefter der blev indkredset fokuspunkter og sproglige mål for praktikforløbet. Oplæg til 5 minutters båndoptagelse: Fortæl om dit arbejde i en tøjbutik i Thailand. Vurdering af sproget: Helhedsvurd: nogenlunde vellykket kommunikation + deltager meget aktivt i samtalen og tør lade fortællingen styre over sproget for at få sit budskab igennem: mimer og gestikulerer + Hvis hun ikke forstår et spørgsmål, gentager hun det med et spørgende udtryk og opnår, at samtalepartneren omformulerer, til forståelsen er sikret. +/- Selvom samtalen er nogenlunde flydende, er der mange pauser, øh er, gentagelser, fyldord ( eller ), og samtalen er meget afhængig af støtte fra samtalepartneren. Der er enkelte fraser og chuncks på plads, f.eks. Det kan jeg ikke huske selvom de også kan bruges skævt, f.eks.: Var det godt eller dårligt? svar: Har det godt. + Retter sig selv og gentager ord og vendinger korrekt, hvis samtalepartneren foreslår præcisering. Ordforråd: +/- Har stadig kun et meget basalt ordforråd, men finder flere ord, der er relevante for den kommende praktik: hænger tøj på bøjler, pakker af eller op, sture (=stryge), bluse, boks (= bukser), prøve, de fint for du Syntaks +/- Bruger alle ordklasser og har enkelte rigtige sætninger (lært udenad?), men ellers ret usystematisk og mangelfuld endnu. Udtale: - Meget præget af modersmål. Forståelse kræver indsats fra samtalepartner. Fokusfelter: 1. Gloser fra butiksområdet 2. Beskrivelse af arbejdsopgaver 3. Samtale- og omgangsformer på arbejdspladsen 10 DEN GODE PRAKTIK

11 Sproglige mål: 1. Gloser: Udvidelse af ordforråd, særligt med gloser fra butiksområdet (fokus på udtale) 2. Sætninger og sproghandlinger: Begyndende automatisering af sætninger og sproghandlinger fra butiksområdet (fokus på hele sætninger) 3. Beskrivende sprog: sammenhængende mundtlig fremlæggelse af emnet (fokus på hele sætninger/korte ytringer og ikke kun betydningstunge enkeltord) Den sproglige afdækng indgik i dette projekt i en nøje overvejet systematik i forberedelse, gennemførelse og efterbehandling og var desuden et konkret udtryk for en grundtanke om, at sprogpraktikkerne, så vidt muligt, skulle afvikles efter én model, som så skulle tilpasses de enkelte kursisters sproglige niveau og individuelle behov og ønsker. 5 Systematikken er skitseret nedenfor: 1. gennem samtale at spore sig ind på de enkelte kursisters behov og ønsker 2. udvikling af afklaringsskema med henblik på at kunne fastholde fokus på sproglige mål 3. interview med kursisterne, max 5 minutter optaget på bånd 4. analyse af interviews ved hjælp af bedømmelsesskema fra modultestvejledningen 5. indkredsning af sproglige mål for den enkelte kursist 6. udvikling af praktikbogen (fleksibel model, som tilpasses den enkelte kursists forudsætninger) 6 7. praktikafvikling med lærerbesøg og fotooptagelser 8. indholdsmæssig efterbearbejdning på holdet (bl.a. ved hjælp af fotos fra forløbene) 9. individuelt arbejde med den sproglige side af fremlæggelserne 10. fremlæggelse på morgensamling for hele DU1 11. videre arbejde i klassen med praktik-ordbog (fotosamling fra det enkelte praktikophold, hvortil kursisten skriver beskrivende sætninger, sproghandlinger, gloser mv.) 12. brug af praktikoplevelsen til modultest En grundig sproglig forberedelse til den enkelte kursists møde med den autentiske kommunikation i praktikforløbet kan udgøre et væsentligt element i den præcisering af kursistens dansksproglige forudsætninger, som en sproglig afklaring har til formål at tilvejebringe. 5 Citat fra intern evalueringsrapport. 6 Læs mere om praktikbogen i kapitlet Hvordan sikres samarbejdet mellem praktikplads, sprogcenter og praktikant?. DEN GODE PRKTIK 11

12 Viden Kursisten og kursistens lærer og/eller vejleder - har brug for Viden om virksomheden Viden om arbejdsopgaver Viden om relevante sproghandlinger og gloser På de højere niveauer kan kursisterne naturligvis arbejde selvstændigt med informationssøgning mv., mens videngenereringen på de mere basale niveauer sker dels gennem meget konkrete aftaler og dels gennem opgaver, som i deres opbygning så vidt muligt ligner modultestopgaver. Jeg en børnesang for børnene. Jeg tøj på børnene, hvis det er vådt. Vi kage en gang om ugen. Jeg de små børn på toilettet. Børnene, når jeg fortæller sjove historier. bager skifter griner synger hjælper (Se enkelte eksempler på opgaver i Bilag 2.) På det meget konkrete niveau er der brug for et sprogligt beredskab af handlemuligheder i form af helt basalt relevant ordforråd og indøvede relevante sproghandlinger, men der er også brug for øvelse i forskellige sproglige strategier. Praktikanten har brug for at kende (de mest basale og elementære af ) sine muligheder for at optræde som kompetent sprogbruger, når kommunikationen af den ene eller anden grund bryder sammen. Den kompetente sprogbruger er ikke perfekt i betydningen: siger altid det rigtige eller det rigtigste, den kompetente sprogbruger er snarere karakteriseret ved at være fleksibel og opmærksom på, hvordan den pågældende selv kan diagnosticere og løbende reparere problemer i samtalen. 12 DEN GODE PRAKTIK

13 I undervisningen (før praktikforløb ) arbejdede kursisterne med d arbejdsområde, de havde valgt, og her bl.a. med relevant fagsprog. D uden blev der arbejd intensivt med dialogøvelser og roll pil med udgangspunkt i konkr e situationer, der kunne opstå i praktikken. Der blev bl.a. arbejd med forskellige sproghandlinger, som kunne hjælpe kursisterne med at gøre mød med praktiksted så positivt som muligt. (Fx: Hvad siger du når du møder den første morgen? Hvilke spørgsmål kan du stille for at udtrykke inter e? Hvordan kan du tilbyde hjælp? Hvordan kan du spørge, hvis du ikke forstår?). Med roll pil og disku ioner på hold blev der ligeled arbejd med skrevne og uskrevne regler på arbejdspladsen. Der var stor inter e for denne del af undervisningen. D var tydeligt, at kursisterne var meg motiverede for at forberede sig grundigt til praktikken, og efterhånden som praktikken nærmede sig, kom kursisterne med flere og flere situationer, de gerne ville øve sprogligt eller tale om inden praktikken. Ønsk om sproglig korrekthed var mærkbart større end i den almindelige undervisning. Klip fra evalueringsrapport. Mobilisering af selvstændighed Der er en indbyrdes og gensidig sammenhæng mellem det at blive mødt som kompetent og det at kunne fremtræde som kompetent i dette tilfælde kompetent sprogbruger. Den, der mødes som kompetent sprogbruger, kan også fremtræde som kompetent, og den, der fremtræder som kompetent, vil oftest blive mødt og opfattet som sådan. At være kompetent betyder at kunne (både i betydningen at formå og i betydningen at få lov til at ) bringe sin viden og færdigheder i spil på en måde, som er hensigtsmæssig i den givne sammenhæng. For at kunne (formå at) bruge viden og færdigheder på hensigtsmæssig måde har man behov for dels en forforståelse af sammenhængen og dels en afklaring af sin egen rolle. DEN GODE PRKTIK 13

14 Forberedelsen indebærer dermed at bibringe kursisten viden om og forståelse af formål og rammer for praktikforløb indholdet i det planlagte forløb: hvilke arbejdsopgaver må kursisten forventes at skulle løse, hvem på arbejdsstedet instruerer og kontrollerer arbejdsopgavernes udførelse? muligheder for dansksproglig interaktion: i hvilke situationer er der mulighed for/forventes det, at kursisten som praktikant kommunikerer med kolleger, ledelse, kunder, beboere mv.? Der er brug for en forventningsafstemning, som i sin enkleste form er kursistens svar på: Hvad tror du, at du skal lave i praktikken? Hvad tror du, at du vil lære? Hvem tror du, at du skal arbejde sammen med? Hvad er vigtigt at kunne i jobbet? Hvem tror du, at du skal tale med i praktikken? Hvad skal I tale om? Nogle kursister kan desuden have brug for at blive guidet gennem en overvejelse om: Hvordan ser mit dagsprogram ud nu? Hvordan vil det se ud, når jeg er i praktik? Skal jeg tidligere hjemmefra om morgenen? Har det betydning for, hvordan børnene kommer i daginstitution? Hvornår kan jeg købe ind? Kan jeg nå at hente børnene, før institutionerne lukker? osv. Kursistens forståelse af sammenhængen og af sin egen rolle i denne sammenhæng styrkes ved, at kursisten inddrages så meget som muligt i selve praktikpladssøgningen og i indgåelsen af praktikaftalen. Nogle kursister kan selv søge praktik enten skriftligt, telefonisk eller personligt og de, som ikke har det sproglige beredskab hertil, kan med fordel være til stede, når den praktikansvarlige fra sprogcentret er i telefonisk kontakt med praktikstedet. Alle kan (mere eller mindre selvstændigt) finde adresser og telefonnumre på relevante steder, og alle kan (være med til at) udarbejde en præsentation af sig selv. Nogle kan på egen hånd opsøge praktikstedet, efter at aftalen er indgået, og før praktikken starter eventuelt med den konkrete opgave personligt at aflevere den skriftlige aftale mellem sprogcenteret og praktikstedet. Og måske med den sekundære opgave at afprøve transporten fra bopæl til praktikplads. 14 DEN GODE PRAKTIK

15 Kursisterne skulle selv løse de praktiske problemer i forhold til praktikken. De fik praktikpladsens navn udlever, men skulle selv finde frem til adr e og telefonnummer samt finde ud af, hvordan de kom derhen, hvor lang transporttid de skulle beregne c. De fl te vidste ikke, hvordan de skulle finde de nødvendige informationer, hvilk gav anledning til at arbejde med intern -søgning, opslag i telefonbøger, køreplaner, vejkort c. Alt dette indgår i en normal undervisning på DU 2, men d fik en helt and relevans, i og med at d var nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre praktikken og på længere sigt fungere selvstændigt på arbejdsmarked. Klip fra evalueringsrapport For at praktikanten kan (få lov til at) bruge viden og færdigheder er det nødvendigt, at de øvrige deltagere i interaktionen giver plads til og har en helt basal forståelse for praktikantens rolle og forudsætninger. Det er afgørende, at kolleger på arbejdspladsen er klar over, at den nye praktikant kun har begrænset dansksproglig kompetence, og at det helt overordnede formål med praktikforløbet netop er at afprøve det spinkle sprog i praksis. Det kan altså være en god idé, at den praktikansvarlige fra sprogcentret giver forslag til, hvordan praktikanten introduceres for de øvrige medarbejdere på arbejdspladsen. En kortfattet skriftlig præsentation af praktikanten, som afspejler det dansksproglige niveau og samtidig sætter fokus på det levende menneske bag, kan eventuelt hænges op på en opslagstavle. Et lille navneskilt med tydelig angivelse af Praktikant præciserer rollen og hindrer ubehagelige misforståelser. Fatima Praktikant DEN GODE PRKTIK 15

16 Fokus på læring I det uformelle læringsrum har både den lærende og den, der støtter læringen og lærer fra sig, brug for, at læringsaspektet gøres mindre flygtigt og kommer mere klart i fokus. Langt de fleste sprogpraktikforløb (men dog ikke alle) foregår på en arbejdsplads, og derfor kommer der uvægerligt et fokus på, at kursisten skal tilegne sig viden om, hvordan det danske arbejdsmarked fungerer. Når fokus vælges til, er der fokus der vælges fra. Og ofte bliver et arbejdsmarkedsfokus ensbetydende med, at fokus på sprog enten er uklart eller måske slet ikke er der. Men i et sprogpraktikforløb må der være et reelt og klart fokus på sprog og sprogtilegnelse. I et projekt, som tilbyder sprogpraktikforløb for selvforsørgende kursister, opereres der specifikt og udtrykkeligt med tre former for praktikforløb: sprogpraktik, snusepraktik og erhvervspraktik. Den enkelte kursist vælger i samarbejde med den praktikansvarlige, hvilken af de tre former det aktuelle forløb skal have. Optimalt kan de tre praktikformer udgøre tre faser af et længere forløb, så der kommer en form for progression og stigende krav til kursisten i forløbet. Og i et andet projekt, ligeledes med individuelle praktikforløb for selvforsørgende kursister, ligger det indbygget i arbejdsgangen, at kursisten i den indledende fase sammen med vejlederen beslutter, om forløbet overvejende skal være sprogpraktik eller erhvervspraktik. I begge tilfælde kan det således fremgå af aftalen mellem sprogcentret og praktikvirksomheden, hvis forløbet har et sprogtilegnelsesrettet formål. Hvis der derudover formuleres konkrete, sproglige mål for praktikken, tydeliggøres kursistens behov for sproglig støtte. Behovet gøres konkret via målene, og praktikværten får en reel chance for at yde den fornødne støtte. I kapitlet om, hvordan sprogpraktikforløb kan styrke den enkeltes motivation og progression, udfoldes anbefalingen om opstilling af ganske konkrete, sproglige mål. Fokus på læring (hvilket i denne sammenhæng er lig med fokus på sprogtilegnelse) indebærer desuden, at et væsentligt element i praktikpladssøgningen er at sikre, at praktikstedet er et godt læringsrum. Der er brug for i de indledende samtaler med praktikstedet at få afklaret, hvor meget praktikanten reelt får mulighed for at bruge sproget i praksis, og hvor meget der er mulighed for, at mentor, kontaktperson eller andre kolleger på arbejdspladsen kan støtte praktikanten dansksprogligt. Denne afklaring af praktikstedets anvendelighed som læringsrum indebærer i et vist omfang at stille krav til praktikstedet, hvilket en del praktikansvarlige af flere 16 DEN GODE PRAKTIK

17 grunde viger tilbage for. Erfaringerne viser imidlertid, at udfordringen snarere ligger i at foretage en yderst grundig forventningsafstemning, som sikrer, at det er de rette krav, der stilles til praktikstedet. Rette krav er præcise og konkrete krav, som gør det muligt for virksomheden at leve op til praktikantens og sprogcentrets forventninger. Samtidig er rette krav realistiske og afspejler dermed både respekt for, at praktikstedet har en hverdag, der skal fungere (praktikant eller ej), og anerkendelse af, at praktikstedet investerer tid, energi og god vilje i forløbet uden nødvendigvis at få noget til gengæld. Rette krav til praktikstedet modsvares af tilsvarende præcise, konkrete og realistiske krav til praktikanten samt af ansvarlighed og grundig information fra sprogcentrets side. Når praktikforløb er (eller er på vej til at blive) en del af sprogcentrets daglige praksis, bliver det muligt at tænke i hyttefadsmodellens baner: Kursister med ganske begrænset sprog og kursister som af forskellige årsager har særlige behov, tilbydes udelukkende (det første) praktikforløb på en virksomhed, som sprogcentrets praktikansvarlige tidligere har brugt som praktiksted, således at den praktikansvarlige har en særlig høj grad af vished for, at matchet mellem praktikant og praktiksted er rigtigt. Efter det første praktikforløb i hyttefadets trygge omgivelser kan eventuelt følge et praktikforløb i lidt mindre trygge og dermed mere udfordrende rammer på en anden virksomhed. 7 Hvordan sikres samarbejdet mellem praktikplads, sprogcenter og praktikant? Forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af det gode praktikforløb involverer flere aktører med hver sit meget forskellige udgangspunkt. Overskuelighed er en forudsætning for, at der på tværs af disse meget forskellige udgangspunkter kan etableres et fælles ejerskab. Et lærerteam har formuleret det som, at praktisk taget alle elementer i forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikforløb skal være karakteriseret af kernebegreberne: tryghed, konkrethed og fællesskab. I overensstem- melse hermed udformede teamet forskellige redskaber til at sikre disse kernebegreber i relationerne mellem kursist/ praktikant, lærer/vejleder og praktikvært. Særlig opmærksomhed fortjener praktikbogen, som omtales nedenfor. 7 Hyttefadsmodellen betegner oprindeligt et virksomhedsforlagt aktiveringsforløb, hvor den ledige gennem et trænings- og uddannelsesforløb i autentiske, men dog relativt trygge rammer, opkvalificeres til at søge job i andre virksomheder. DEN GODE PRKTIK 17

18 Kursisten har brug for støtte til og grundlæggende forudsætninger for at kunne optræde som en kompetent praktikant og en kompetent sprogbruger og praktikværten har tilsvarende brug for støtte til og grundlæggende forudsætninger for at kunne optræde som en kompetent praktikvært og en kompetent sprogstøtte. F har hele tiden ønsk at få arbejde i en butik. Men hun har aldrig gå i skole i sit hjemland endsige haft job, så der var en erfarings- og kulturkløft i vejen. Der var også sprogligt problem, da hun var meg længe om at vove sig ud uden tolk. Men hun fik en aktivering i en genbrugsbutik, der bliver drev af mange frivillige. Her havde hun vær i næsten halvt år, før vi prøvede at læ e en sproglig vinkel henover. Først interviewede vi F og bad hende beskrive sine jobfunktioner mm. Hend ordforråd viste sig temmelig begræns, men hun har alligevel få mod til at tale på egen hånd, mens hun har vær i aktivering. Da jeg mødte op i butikken for at tage billeder til sprogtræning og for at aflevere praktikbogen til hende, var dagens frivillige meg begejstrede: Hvorfor kommer du først nu? Hvis vi havde haft d her hele tiden, ville d have vær meg nemmere at hjælpe F. Vi vidste jo ikke, hvad vi skulle gøre. Mens jeg gik rundt og fotograferede, arbejdede F videre. Hensigten med billederne var flere ting: Nogle skulle laminer og brug som inspiration for de frivillige til sprogtræning De skulle brug til fremstilling af F s private billedordbog F skulle bruge dem til fremlæ else i lenum på vor ugentlige morgenmøde. I ba runden hørte jeg F sige: Jeg læ er sko på vindue. Hun går med par sko i hånden og stiller dem i udstillingsvindu. Ingen kommenterer hend udtalelse, og jeg kan ikke lade være med at tage skoene og prøve at læ e dem på vindu, hvor de selvfølgelig falder ned. Hvad laver du? spørger F. Jeg læ er sko på vindu, siger jeg. Hun ki er forbløff og lidt uforstående. Så tager jeg skoene og stiller dem i udstillingsvindu og siger: Jeg stiller skoene i vindu. Ahh, siger F, og ki er lidt fortørn på de andre frivillige: Jeg siger forkert - hvorfor I ikke hjælpe mig? Klip fra intern evalueringsrapport 18 DEN GODE PRAKTIK

19 Som repræsentant for virksomheden og sin egen arbejdsplads er praktikværten naturligvis ekspert i alt, hvad der vedrører hverdagen på arbejdspladsen, men en stor del af denne ekspertise har form som tavs eller ikke-italesat viden, især når det drejer sig om det dansksproglige perspektiv. Sprogcentrets praktikansvarlige har derfor til opgave via sine spørgsmål at give stemme til praktikværtens tavse viden om de sproglige aspekter af praktikforløbet. Ved at stille spørgsmål om hverdagen på arbejdspladsen og hvilke muligheder, praktikanten vil få for at indgå i den daglige kommunikation, foretager den praktikansvarlige lærer eller vejleder en forventningsafstemning, som - hvis den gives tilstrækkeligt konkret udtryk - netop skaber tryghed, konkrethed og fællesskab mellem de involverede parter. Praktikbogen Praktikbogen er udviklet som et redskab, der sikrer overskueligheden mellem de forskellige aktører, og som samtidig sikrer struktur og fokus på sprog og læring. Praktikbogen er en fysisk bog i et nemt format (fx A5) udarbejdet på PC over en enkel skabelon, men gerne med lamineret omslag og et billede på forsiden. Kursistens navn fremgår under alle omstændigheder helt tydeligt, praktikbogen er først og fremmest praktikantens bog og som sådan et redskab for praktikanten til at tage ejerskab og medansvar for eget praktikophold. Bogens meget konkrete indhold gør den desuden til et hjælperedskab for praktikvært på virksomheden og praktikansvarlig fra sprogcentret til at tage deres ejerskab og medansvar. I bogen noteres de væsentligste pointer fra praktikopholdets forberedelse, gennemførelse og efterbehandling. Bogen har et standardiseret udseende i det enkelte forløb, men er indholdsmæssigt tilpasset såvel den konkrete praktikant som det konkrete praktiksted. Bogen kan fx indeholde: Præsentation af kursist/praktikant Informationer om praktikstedet Praktikaftale Praktikantens forventninger Skabelon til dagbog/logbog Skabelon til interview med Spørgsmål til praktikantens efterbehandling Praktikstedets tilbagemelding til praktikanten Se et eksempel på, hvordan praktikbogen kan udformes, i Bilag 1. DEN GODE PRKTIK 19

20 Praktikaftale Praktikaftalen mellem sprogcentret og praktikpladsen bør altid være skriftlig og må som minimum indeholde: Kursistens navn og telefonnummer Praktikstedets navn, adresse og telefonnummer Kontaktpersonens navn og mobilnummer Stillingsbetegnelse / praktikantens funktion Praktikperiode Arbejdstid Mødetid den første dag Hvem praktikanten skal give besked til i tilfælde af sygdom Forsikringsforhold Mobilnummer til sprogcentrets praktikansvarlige (som kan rykke ud ved pludseligt opståede problemer) Praktikaftalen kan desuden indeholde: Formål med praktikken Konkrete sproglige mål Arbejdsopgaver Dato og tidspunkt for praktikbesøg Ansvarlig for praktikaftalen (hvis det ikke er kontaktpersonen) Bemærkning om, at kursisten er gjort bekendt med, at praktikken er ulønnet Praktikaftalen kan med fordel helt eller delvist indarbejdes i praktikbogen. Besøg på praktikstedet Jeg var ude og besøge hende, og altså: det var en helt anden person! Lærer Der er ikke i forbindelse med alle praktikforløb afsat ressourcer til, at kursistens lærer eller vejleder kan komme på besøg. Men det kan ikke understreges nok, at sådanne ressourcer ikke kun er givet godt ud. Besøgene sikrer samarbejdet mellem praktikplads, sprogcenter og praktikant og kan som sådan udgøre den afgørende forskel mellem succes og fiasko. Og to besøg (i praktikforløb af mere end én uges varighed) er mere end dobbelt så 20 DEN GODE PRAKTIK

At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden

At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden Hvordan når vi ind til kernen af, hvad det er, virksomhederne mener, når de taler om mere dansk eller dansk nok?

Læs mere

Spørgeguide til interview af den enkelte medarbejder

Spørgeguide til interview af den enkelte medarbejder Spørgeguide til interview af den enkelte medarbejder Indledning Spørgeguiden har to overordnede formål: - behovsafklaring som grundlag for læringsplan/rettesnor for læreren - anledning til refleksion for

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Nordisk Alfabetiseringskonference 22. 24. september 2010 Workshop 7: Sprogpraktik og arbejdsmarkedsvejledning

Nordisk Alfabetiseringskonference 22. 24. september 2010 Workshop 7: Sprogpraktik og arbejdsmarkedsvejledning Nordisk Alfabetiseringskonference 22. 24. september 2010 Workshop 7: Sprogpraktik og arbejdsmarkedsvejledning Projekt Dansk På Arbejdspladsen / IP-projektet Herlev Kommune (Projektkoordinator = myndighedsperson;

Læs mere

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet?

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? Mennesker i vækst Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? indhold 04 Åbn døren 07 Hvem har brug for virksomheden? 08 Hvad tilbyder væksthuset? 11 Hvad er

Læs mere

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Fremtidens udfordring Trods en periode med stigende arbejdsløshed ved vi, at den største udfordring for erne og det danske velfærdssamfund er at have velkvalificerede medarbejdere

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 1. GENERELLE OPLYSNINGER a) Projektets navn Ung i Uddannelse b) Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail,

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Erhvervspraktik. UU Brønderslev

Erhvervspraktik. UU Brønderslev Erhvervspraktik INFORMATION TIL ELEVER, FORÆLDRE OG VIRKSOMHEDER 1 Information om erhvervspraktik Indholdsfortegnelse Formålet med praktikken... 3 Til eleven/forældrene... 3 Før praktikken... 3 Når du

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Forventninger til et godt praktikforløb - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Indledning Denne pjece har til formål at bidrage til at skabe optimale

Læs mere

Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2. Personlige og faglige læringsmål...

Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2. Personlige og faglige læringsmål... Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2 Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2 Personlige og faglige læringsmål...3 Skabelon - personlige og faglige læringsmål....5 Reflektere....6 Refleksion

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby 1 FORORD TIL UUs MÅLSÆTNING 2013 2014 UU Tårnbys indsats i det kommende år tager udgangspunkt i det mål, at vi sammen med grundskolerne yderligere øger

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Praktikguide Professionsbachelor i Optometri

Praktikguide Professionsbachelor i Optometri Praktikguide Professionsbachelor i Optometri Indholdsfortegnelse Generelt Introduktion... 3 Praktikperioden... 3 Praktikvirksomheden... 3 Økonomi... 3 Forsikring... 4 Kontaktinfo på praktikkoordinatoren:...

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere

AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere FoU-konference 12. december 2013 Workshop: Tosprogede inden for almen og grundlæggende VEU Knud Dal, AMU Nordjylland Vi uddanner

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE Anita Monnerup Pedersen 15.04 2013 FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE PROJEKTBESKRIVELSE FOR SKOLEÅRET AUGUST 2013- JUNI 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder en beskrivelse af: 1. Kursusforløb

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE 1 INDHOLD 1.0 Formål og målsætning med elevpolitikken 3 2.0 Markedsføring, rekruttering og ansættelsesprocedure 3 3.1 Elevprofil

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015. Ejendomsservice

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015. Ejendomsservice AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015 Ejendomsservice Præsentation På værkstedet Ejendomsservice arbejder vi med en bred vifte af opgaver inden for flere faggrupper. Det foregår primært på skolens område,

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Hvad synes du om indholdet af kurset?

Hvad synes du om indholdet af kurset? Oversigt 2011 Evaluering af brugerundervisning Randers Bibliotek. Evaluering har i 2011 været op til underviserne om det skulle på programmet cirka 220 svar. Hvad synes du om indholdet af kurset? 86 40%

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Selvledelse. - personlig motivation og handlekraft. Underviser: Klaus N. Jakobsen, direktør og erhvervspsykolog Improvement Aps

Selvledelse. - personlig motivation og handlekraft. Underviser: Klaus N. Jakobsen, direktør og erhvervspsykolog Improvement Aps Begrænset deltagerantal Selvledelse - personlig motivation og handlekraft Lær at sætte mål - og nå dem! Oplev personlig vækst Skab større handlefrihed for dig selv Styrk din kommunikation og blev bedre

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Information til virksomheder om praktikanter fra finansøkonomuddannelsen

Information til virksomheder om praktikanter fra finansøkonomuddannelsen Information til virksomheder om praktikanter fra finansøkonomuddannelsen Kære virksomhed, Vi håber, at du og din virksomhed sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores finansøkonomer.

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

WWW.KVINDERPAAVEJ.DK KVINDER PÅ VEJ JOBDESIGNMANUAL. side 21

WWW.KVINDERPAAVEJ.DK KVINDER PÅ VEJ JOBDESIGNMANUAL. side 21 WWW.KVINDERPAAVEJ.DK side 21 KVINDER PÅ VEJ Jobdesignmanual THE EUROPEAN UNION The European Social Fund Investing in your future CBSI BESKÆ BESKÆ INTE INTE side 2 Forord Denne manual til arbejdet med jobdesign

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

EVALUERING AF MATERIALERNE FRA PULJEN "UDVIKLING AF IT- BASEREDE UNDERVISNINGS- MATERIALER TIL DANSKUDDAN- NELSERNE FOR VOKSNE UDLÆN- DINGE"

EVALUERING AF MATERIALERNE FRA PULJEN UDVIKLING AF IT- BASEREDE UNDERVISNINGS- MATERIALER TIL DANSKUDDAN- NELSERNE FOR VOKSNE UDLÆN- DINGE Til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Dato December 2009 EVALUERING AF MATERIALERNE FRA PULJEN "UDVIKLING AF IT- BASEREDE UNDERVISNINGS- MATERIALER TIL DANSKUDDAN- NELSERNE FOR VOKSNE

Læs mere

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores markedsføringsøkonomer. Her har vi

Læs mere

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere