DEN GODE PRAKTIK. idéer til forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af sprogpraktik. Forlaget UCC

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN GODE PRAKTIK. idéer til forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af sprogpraktik. Forlaget UCC"

Transkript

1 DEN GODE PRAKTIK idéer til forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af sprogpraktik Forlaget UCC

2 Den gode praktik 2008 UC2 og Forlaget UCC Forfatter: Tove Rasmussen, Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet, UC2 Udgiver: Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet, UC2, Professionshøjskolen UCC, Titangade 11, 2200 København N Oplag: 1000 stk. Omslag og tilrettelæggelse: Anja Pedersen, Designerweb Tryk: Brunder Tryk ApS ISBN: Kontakt og distribution: Kontakt og distribution:

3 Indhold Forord Indledning Hvordan gøres sprogpraktik til en effektiv kobling mellem formel og uformel læring? Formel og uformel læring Sproglig afklaring Viden Mobilisering af selvstændighed Fokus på læring Hvordan sikres samarbejdet mellem praktikplads, sprogcenter og praktikant? Praktikbogen Praktikaftale Besøg på praktikstedet Den besøgendes rolle Forlagt undervisning Hvordan kan sprogpraktikforløb styrke den enkeltes motivation og progression? Tilbagemeldinger fra praktikstedet Mål SMART-metoden Jeg kan-udsagn GAS-metoden Eksempler på mål Hvordan kommer vi i gang? om at finde de rigtige modeller Overordnet formål Målgruppe Rekruttering Visitation og information Opgavefordeling og koordinering internt Opgavefordeling og koordinering eksternt Kontakt til praktikstedet Sproglig forberedelse Opgaver i praktikken Praktikbesøg Omfang og varighed Efterbehandling Evaluering Små skridt Om forsikring Afsluttende bemærkninger Litteratur og links Bilag Bilag 1: Eksempel på praktikbog Bilag 2: Opgaveeksempler Bilag 3: Eksempler på Jeg kan-udsagn Hvordan gøres sprogpraktik til en integreret del af undervisningen frem mod næste modultest? Om modultest Om organisering

4 Forord Denne publikation er resultatet af en erfaringsopsamling, som er finansieret af puljemidler fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Målgruppen for publikationen er alle, som arbejder med eller skal til at arbejde med sprogpraktik for voksne flygtninge og indvandrere, og som derfor kan have gavn og glæde af at læse om andres erfaringer. Den første del af erfaringsopsamlingen fandt sted gennem et udviklingsprojekt, hvor tre sprogcentre afprøvede forskellige modeller for sprogpraktikforløb. De involverede medarbejdere mødtes nogle gange for at videndele og udveksle erfaringer undervejs i projektet, og via fælles projektledelse blev der foretaget en løbende erfaringsopsamling. Siden er der bygget yderligere erfaringsopsamling ovenpå. Sprogcentre, som har modtaget midler fra ministeriets pulje Sprogpraktik i 2006 og 2007, er kontaktet og inviteret til at bidrage med erfaringer enten skriftligt eller via deltagelse i erfaringsudvekslingsmøder. Hertil kommer drøftelser i kursus- og projektsammenhænge med andre gode folk, som synes, at sprogpraktik er en vigtig og vægtig ting at beskæftige sig med. Som projektleder og forfatter til publikationen vil jeg gerne rette en varm tak til alle, som har bidraget på forskellig vis. Min opgave har i høj grad været at almengøre jeres erfaringer, så de lettere kan overføres til andre sammenhænge og give inspiration til nye tanker og flere idéer. Derfor er der kun i enkelte tilfælde sat navn på den, som har videregivet en god erfaring. Men mange af jer vil kunne finde sig selv i citater, i konstruktive forslag eller mere generelt i publikationens grundlæggende tanker om den gode praktik. 4 DEN GODE PRAKTIK

5 Indledning Den nye lov om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl., som trådte i kraft 1. januar 2004, indebar en omfattende omstillingsproces for sprogcentrene i forhold til daglig pædagogisk praksis, organisering og finansiering af aktiviteterne. Sprogpraktikforløb blev derfor mange steder stillet i bero og afvikles endnu i relativt begrænset omfang. Rundt om i landet lægges der dog fortsat kræfter i at udvikle og videreudvikle modeller for gode, gedigne praktikforløb, og der indhøstes erfaringer, som andre med fordel kan lade sig inspirere af. Sprogpraktik giver fokus på produktiv frem for receptiv sprogbrug og dermed på kursisten som udøvende og aktiv bruger af det danske sprog. Sprogpraktik giver øgede kommunikative kompetencer, øget selvtillid og større fokus på værdien af at beherske sproget. Sprogpraktik er en væsentlig del af en nødvendig kompetenceafklaring for den enkelte. En øget bevidsthed om, hvad kompetencer er, og hvilke man selv besidder, giver motivation for fortsat læring og udvikling. Et velforberedt skift fra det formelle læringsrum i undervisningen til det uformelle læringsrum i praktikken giver nye perspektiver for både kursisten og underviseren. Begge parter får styrket bevidstheden om kursistens dansksproglige kompetence og progression, hvilket giver god energi til den fortsatte undervisning og læring for begge parter. At forberede, gennemføre og efterbehandle praktikforløb er en opgave, der involverer flere aktører med vidt forskellige udgangspunkter og forudsætninger. En særlig omhu i koordinering og samarbejde er derfor påkrævet. Udfordringen er hermed ikke mindst at skabe en struktur, som kan understøtte, synliggøre og konkretisere processen for alle involverede. I publikationen er der forslag til, hvordan en sådan struktur kan opbygges på forskellige områder. Nogle forslag er mere udførlige end andre, og nogle kan overføres direkte, mens andre kræver tilpasning til den aktuelle kontekst. Det skal understreges, at emnet for denne publikation er sprogpraktikforløb med et helt tydeligt sprogligt fokus. Intentionen er her at give inspiration til at styrke det sproglige aspekt i praktikforløb og at gøre praktik til en integreret del af undervisningen. Publikationen behandler således ikke de mange interessante problemstillinger og løsningsforslag, der er knyttet til praktikforløb med et mere arbejdsmarkedsrettet og beskæftigelsesfremmende formål 1. 1 Praktikforløb som del af sprogcentrenes beskæftigelsesrettede indsats behandles i publikationen At kunne give nogen en chance.., som udgives af Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet, UC2, januar DEN GODE PRKTIK 5

6 Forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af sprogpraktikforløb som integreret del af den ordinære danskundervisning er et stort felt med mange forskellige problemstillinger. Ud fra et ønske om på den ene side at anerkende kompleksiteten og på den anden side at gøre fremstillingen så klar og overskuelig som mulig har jeg forsøgt i de forskellige kapitler at lægge forskellige perspektiver på det grundlæggende spørgsmål: Hvordan skabes den gode praktik? Men det er klart, at dette er en teoretisk og formidlingsteknisk opdeling. I hverdagens helt konkrete og praktiske arbejde vil alle de forskellige problemstillinger og løsningsmodeller være forbundne og påvirke hinanden på kryds og tværs, hvilket også afspejler sig i fremstillingen. Hvordan gøres sprogpraktik til en effektiv kobling mellem formel og uformel læring? Jeg synes, det er rigtig godt at lære dansk ved at gå i skole og arbejde. Det er bedst at gøre begge dele. Jeg tror, at man skal arbejde for at lære godt dansk. Har opdaget at skole og arbejde er meget forskellige med hensyn til sprog. I skolen snakker de langsomt og tydeligt, så det er nemt, men på arbejde er det anderledes. Jeg vil gerne have et deltidsarbejde. To kursister fra Århus. At tilegne sig et andetsprog som voksen er en kompliceret proces, der omfatter alle aspekter af det brede læringsbegreb, det vil sige: at opsamle viden, udvikle kunnen, tillægge sig praksisser, se sammenhænge og udvikle nye erkendelser. Ofte glemmer vi de to sidste aspekter, at se sammenhænge og at udvikle nye erkendelser, uagtet at netop disse har en særlig betydning for voksnes læringsproces og en særligt afgørende betydning, når den lærende er flygtning eller indvandrer. Derfor mister vi måske blikket for, at ikke alle aspekter dækkes bedst i det formelle læringsrum i selve undervisningen og vi mister derved blikket for, at der er brug for at udnytte alle muligheder for supplerende læring i arbejdslivets og hverdagslivets uformelle læringsrum. 6 DEN GODE PRAKTIK

7 En del af sprogcentrenes kursister formår af sig selv at inddrage de supplerende muligheder for læring; de går så at sige på opdagelse i sproget, som de nu møder det i naturlige sammenhænge og gennem kontakt med dansktalende. Men langt den største del af kursisterne har brug for at blive rustet til at udnytte mulighederne for uformel læring. Den sproglige bevidsthed og forståelsen for egen læringsproces må styrkes, og kursisterne skal have mulighed for at gøre sig deres egne sproglige erfaringer i autentiske kommunikationssituationer. En systematisk kobling mellem indøvning af sproget i undervisningen og afprøvning af sproget uden for undervisningen giver kursisterne en sikker fornemmelse af sammenhængen mellem den formelle og den uformelle læring, og de lærer dermed, hvordan de hver især skal skabe deres egne læringsrum i deres individuelle anvendelsesrum 2 Især for de kursister, som har vanskeligt ved at tilegne sig det danske sprog, er sprogpraktik et godt redskab, fordi det giver anledning til at bruge sproget konkret og i forhold til noget praktisk. Det kræver ikke, at man skal forestille sig en situation, hvor man skal bruge sproget. I undervisningen er det svært at skabe en egentlig tosidet autenticitet i kommunikationen, hvor både modtager og afsender oplever emnet som relevant og meningsfuldt. Men når modparten i en autentisk samtale på et praktiksted bliver optaget af at forstå indholdet og derfor fokuserer på kursistens kunnen - uden underviserens skarpe øre for sproglige mangler - styrker det kursistens selvtillid og mod på at bruge sproget i praksis. Jo længere man kan komme væk fra det konstruerede, og jo nærmere man kan komme et helt naturligt ærligt behov for at kommunikere sine meninger, følelser eller oplevelser, jo tættere kommer man på sprogets egentlige væsen, og jo mere motiverede bliver learnerne for at komme i besiddelse af de midler, der skal til for at få kommunikationen til at lykkes. 3 Formel og uformel læring Den ganske korte og dermed noget forenklede definition på forskellen mellem formel og uformel læring er: Formel læring sker i forbindelse med aktiviteter, som har det definerede formål at føre til læring, og hvor læringen sættes i fokus. Uformel læring 2 Undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse, af Tove Rasmussen med konsulentbistand ved Karen Lund, 3 Morten Borring, speciale ifm. Uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for voksne og unge. DEN GODE PRKTIK 7

8 sker derimod i forbindelse med aktiviteter, som ikke har det definerede formål atføre til læring, og hvor læringen ikke sættes i fokus. Den læring, som sker i de uformelle læringsrum, er kendetegnet ved en høj grad af flygtighed: Det manglende fokus på selve læringen gør det vanskeligt for den lærende (og også for de øvrige deltagere i den kommunikation, der danner det uformelle læringsrum) at holde fast i, hvad der er genstanden for læring, hvordan læringen foregår, hvor meget der bliver lært, hvor hurtigt indlæringen sker mv. Det er vanskeligt at arbejde målrettet, hvad enten man er i den lærendes rolle, eller man har rollen som én, der støtter læringen. Der er behov for struktur til både at understøtte læringsprocessen og til at synliggøre læringsprocessen, hvorved flygtigheden bliver mindre udtalt. Nogle af fordelene ved den strukturerede og fokuserede undervisning i det formelle læringsrum overføres så at sige til det uformelle læringsrum. I forbindelse med sprogpraktikforløb ligger det lige for at lade sig inspirere af og bygge videre på erfaringer fra den beskæftigelsesrettede indsats, hvor strukturen ofte sikres ved en overordnet målsætning, der forholder sig til tre forskellige dele af indsatsen á la: For at bringe kursisterne tættere målet (arbejdsmarkedsparathed), arbejdes frem mod en større individuel afklaring (i forhold til egne muligheder på arbejdsmarkedet), en viden om relevante dele (af arbejdsmarkedet) og endelig at gøre kursisterne mere aktive (i forhold til at skaffe sig viden og at påbegynde en jobsøgning). Parallelt hermed kan der i forbindelse med sprogpraktikker arbejdes systematisk med En sproglig afklaring før praktikken Viden om praktikstedet og de sproglige krav og muligheder, praktikopholdet vil indebære Mobilisering af kursisternes selvstændighed i forhold til at bruge sproget i praksis og udnytte praktikkens muligheder for læring i uformelle læringsrum Sproglig afklaring Den sproglige afklaring er en præcisering af kursistens dansksproglige forudsætninger for at kunne indgå (delvist) i den almindelige daglige kommunikation på praktikstedet. Både kursist og praktikansvarlig medarbejder på sprogcentret har brug for denne afklaring, ikke alene til deres fælles forberedelse af praktikopholdet, men også for at kunne give klare udmeldinger til praktikstedet. Afklaringen kan foretages på vidt forskellige måder, som stiller meget forskellige krav til den, der skal udføre afklaringen. Modellen for afklaringen må derfor vælges under hensyntagen til en række aspekter i den aktuelle kontekst, så som: Hvor godt kender den praktikansvarlige den kommende praktikant og dennes kommunikative evner i 8 DEN GODE PRAKTIK

9 bredere forstand? Hvor fortrolig er den praktikansvarlige med afvikling af praktik med et præcist sprogligt formål? Har praktikstedet tidligere haft praktikanter fra sprogcentret? Hvor høj grad af klarhed er der over de arbejdsopgaver og dermed kommunikationssituationer, som praktikanten vil indgå i? Hvor meget er der mulighed for at arbejde med en målrettet sproglig forberedelse forud for praktikken? En måde at foretage afklaringen, som ikke er tidsmæssigt ressourcekrævende, men som på anden vis kan være udfordrende de første gange, man prøver, er at opstille præcise og meget konkrete mål sammen med den enkelte praktikant. (Læs mere om opstilling af mål i kapitlet Hvordan kan sprogpraktikforløb styrke den enkeltes motivation og progression? ) En ganske anden måde at foretage afklaringen på er en systematisk sproglig afdækning. I ét projekt har man særligt fokuseret på udtaleproblemer og andre problemer med mundtlig kommunikation. En del af det praktikforberedende forløb var derfor særligt tilrettelagt udtaleundervisning, og forud for praktikken blev der foretaget en sproglig afdækning via en optagelse på computerprogrammet Audacity 4 samt en analyse af deltagerens kommunikative kompetence generelt og af udtalen specifikt. Grundlaget for afdækningen var en fast opgave (fortæl om et billede), således at de samme ord og vendinger for en stor dels vedkommende dukkede op igen, når kursisten atter blev optaget efter praktikforløbet. Herved lettes den ellers ikke helt nemme opgave at dokumentere, hvorvidt der er sket en bedring af udtalen og af den generelle mundtlige kompetence efter relativt kort tid. En sådan afdækning er ressourcekrævende, men i det pågældende projekt hersker ingen tvivl om, at ressourcerne er givet godt ud. Den grundige, sproglige afdækning giver undervisningen frem mod praktikforløbet et mere kvalificeret grundlag, og den skærper lærernes opmærksomhed på udtale og mundtlig kommunikation, hvilket også styrker den almindelige undervisning. Optagelsen indgår i indholdsmæssig sammenhæng med kursistens forventningsafstemning forud for praktikken og igen i kursistens (selv-)evaluering efter praktikken. Desuden fungerer den som dokumentation for den bevidste strategi, der ligger i projektet. Det er en styrke for projektet i sig selv, men signalerer også seriøsitet, hvilket fremmer motivationen og ansvarligheden hos såvel undervisere som kursister. 4 Kan downloades på DEN GODE PRKTIK 9

10 I et andet projekt er den systematiske sproglige afdækning foretaget på baggrund af et interview med kursisten på cirka 5 minutter. Interviewet, som var en relativt fri samtale med praktikrelateret indhold, blev optaget på bånd og grundigt analyseret, hvorefter der blev indkredset fokuspunkter og sproglige mål for praktikforløbet. Oplæg til 5 minutters båndoptagelse: Fortæl om dit arbejde i en tøjbutik i Thailand. Vurdering af sproget: Helhedsvurd: nogenlunde vellykket kommunikation + deltager meget aktivt i samtalen og tør lade fortællingen styre over sproget for at få sit budskab igennem: mimer og gestikulerer + Hvis hun ikke forstår et spørgsmål, gentager hun det med et spørgende udtryk og opnår, at samtalepartneren omformulerer, til forståelsen er sikret. +/- Selvom samtalen er nogenlunde flydende, er der mange pauser, øh er, gentagelser, fyldord ( eller ), og samtalen er meget afhængig af støtte fra samtalepartneren. Der er enkelte fraser og chuncks på plads, f.eks. Det kan jeg ikke huske selvom de også kan bruges skævt, f.eks.: Var det godt eller dårligt? svar: Har det godt. + Retter sig selv og gentager ord og vendinger korrekt, hvis samtalepartneren foreslår præcisering. Ordforråd: +/- Har stadig kun et meget basalt ordforråd, men finder flere ord, der er relevante for den kommende praktik: hænger tøj på bøjler, pakker af eller op, sture (=stryge), bluse, boks (= bukser), prøve, de fint for du Syntaks +/- Bruger alle ordklasser og har enkelte rigtige sætninger (lært udenad?), men ellers ret usystematisk og mangelfuld endnu. Udtale: - Meget præget af modersmål. Forståelse kræver indsats fra samtalepartner. Fokusfelter: 1. Gloser fra butiksområdet 2. Beskrivelse af arbejdsopgaver 3. Samtale- og omgangsformer på arbejdspladsen 10 DEN GODE PRAKTIK

11 Sproglige mål: 1. Gloser: Udvidelse af ordforråd, særligt med gloser fra butiksområdet (fokus på udtale) 2. Sætninger og sproghandlinger: Begyndende automatisering af sætninger og sproghandlinger fra butiksområdet (fokus på hele sætninger) 3. Beskrivende sprog: sammenhængende mundtlig fremlæggelse af emnet (fokus på hele sætninger/korte ytringer og ikke kun betydningstunge enkeltord) Den sproglige afdækng indgik i dette projekt i en nøje overvejet systematik i forberedelse, gennemførelse og efterbehandling og var desuden et konkret udtryk for en grundtanke om, at sprogpraktikkerne, så vidt muligt, skulle afvikles efter én model, som så skulle tilpasses de enkelte kursisters sproglige niveau og individuelle behov og ønsker. 5 Systematikken er skitseret nedenfor: 1. gennem samtale at spore sig ind på de enkelte kursisters behov og ønsker 2. udvikling af afklaringsskema med henblik på at kunne fastholde fokus på sproglige mål 3. interview med kursisterne, max 5 minutter optaget på bånd 4. analyse af interviews ved hjælp af bedømmelsesskema fra modultestvejledningen 5. indkredsning af sproglige mål for den enkelte kursist 6. udvikling af praktikbogen (fleksibel model, som tilpasses den enkelte kursists forudsætninger) 6 7. praktikafvikling med lærerbesøg og fotooptagelser 8. indholdsmæssig efterbearbejdning på holdet (bl.a. ved hjælp af fotos fra forløbene) 9. individuelt arbejde med den sproglige side af fremlæggelserne 10. fremlæggelse på morgensamling for hele DU1 11. videre arbejde i klassen med praktik-ordbog (fotosamling fra det enkelte praktikophold, hvortil kursisten skriver beskrivende sætninger, sproghandlinger, gloser mv.) 12. brug af praktikoplevelsen til modultest En grundig sproglig forberedelse til den enkelte kursists møde med den autentiske kommunikation i praktikforløbet kan udgøre et væsentligt element i den præcisering af kursistens dansksproglige forudsætninger, som en sproglig afklaring har til formål at tilvejebringe. 5 Citat fra intern evalueringsrapport. 6 Læs mere om praktikbogen i kapitlet Hvordan sikres samarbejdet mellem praktikplads, sprogcenter og praktikant?. DEN GODE PRKTIK 11

12 Viden Kursisten og kursistens lærer og/eller vejleder - har brug for Viden om virksomheden Viden om arbejdsopgaver Viden om relevante sproghandlinger og gloser På de højere niveauer kan kursisterne naturligvis arbejde selvstændigt med informationssøgning mv., mens videngenereringen på de mere basale niveauer sker dels gennem meget konkrete aftaler og dels gennem opgaver, som i deres opbygning så vidt muligt ligner modultestopgaver. Jeg en børnesang for børnene. Jeg tøj på børnene, hvis det er vådt. Vi kage en gang om ugen. Jeg de små børn på toilettet. Børnene, når jeg fortæller sjove historier. bager skifter griner synger hjælper (Se enkelte eksempler på opgaver i Bilag 2.) På det meget konkrete niveau er der brug for et sprogligt beredskab af handlemuligheder i form af helt basalt relevant ordforråd og indøvede relevante sproghandlinger, men der er også brug for øvelse i forskellige sproglige strategier. Praktikanten har brug for at kende (de mest basale og elementære af ) sine muligheder for at optræde som kompetent sprogbruger, når kommunikationen af den ene eller anden grund bryder sammen. Den kompetente sprogbruger er ikke perfekt i betydningen: siger altid det rigtige eller det rigtigste, den kompetente sprogbruger er snarere karakteriseret ved at være fleksibel og opmærksom på, hvordan den pågældende selv kan diagnosticere og løbende reparere problemer i samtalen. 12 DEN GODE PRAKTIK

13 I undervisningen (før praktikforløb ) arbejdede kursisterne med d arbejdsområde, de havde valgt, og her bl.a. med relevant fagsprog. D uden blev der arbejd intensivt med dialogøvelser og roll pil med udgangspunkt i konkr e situationer, der kunne opstå i praktikken. Der blev bl.a. arbejd med forskellige sproghandlinger, som kunne hjælpe kursisterne med at gøre mød med praktiksted så positivt som muligt. (Fx: Hvad siger du når du møder den første morgen? Hvilke spørgsmål kan du stille for at udtrykke inter e? Hvordan kan du tilbyde hjælp? Hvordan kan du spørge, hvis du ikke forstår?). Med roll pil og disku ioner på hold blev der ligeled arbejd med skrevne og uskrevne regler på arbejdspladsen. Der var stor inter e for denne del af undervisningen. D var tydeligt, at kursisterne var meg motiverede for at forberede sig grundigt til praktikken, og efterhånden som praktikken nærmede sig, kom kursisterne med flere og flere situationer, de gerne ville øve sprogligt eller tale om inden praktikken. Ønsk om sproglig korrekthed var mærkbart større end i den almindelige undervisning. Klip fra evalueringsrapport. Mobilisering af selvstændighed Der er en indbyrdes og gensidig sammenhæng mellem det at blive mødt som kompetent og det at kunne fremtræde som kompetent i dette tilfælde kompetent sprogbruger. Den, der mødes som kompetent sprogbruger, kan også fremtræde som kompetent, og den, der fremtræder som kompetent, vil oftest blive mødt og opfattet som sådan. At være kompetent betyder at kunne (både i betydningen at formå og i betydningen at få lov til at ) bringe sin viden og færdigheder i spil på en måde, som er hensigtsmæssig i den givne sammenhæng. For at kunne (formå at) bruge viden og færdigheder på hensigtsmæssig måde har man behov for dels en forforståelse af sammenhængen og dels en afklaring af sin egen rolle. DEN GODE PRKTIK 13

14 Forberedelsen indebærer dermed at bibringe kursisten viden om og forståelse af formål og rammer for praktikforløb indholdet i det planlagte forløb: hvilke arbejdsopgaver må kursisten forventes at skulle løse, hvem på arbejdsstedet instruerer og kontrollerer arbejdsopgavernes udførelse? muligheder for dansksproglig interaktion: i hvilke situationer er der mulighed for/forventes det, at kursisten som praktikant kommunikerer med kolleger, ledelse, kunder, beboere mv.? Der er brug for en forventningsafstemning, som i sin enkleste form er kursistens svar på: Hvad tror du, at du skal lave i praktikken? Hvad tror du, at du vil lære? Hvem tror du, at du skal arbejde sammen med? Hvad er vigtigt at kunne i jobbet? Hvem tror du, at du skal tale med i praktikken? Hvad skal I tale om? Nogle kursister kan desuden have brug for at blive guidet gennem en overvejelse om: Hvordan ser mit dagsprogram ud nu? Hvordan vil det se ud, når jeg er i praktik? Skal jeg tidligere hjemmefra om morgenen? Har det betydning for, hvordan børnene kommer i daginstitution? Hvornår kan jeg købe ind? Kan jeg nå at hente børnene, før institutionerne lukker? osv. Kursistens forståelse af sammenhængen og af sin egen rolle i denne sammenhæng styrkes ved, at kursisten inddrages så meget som muligt i selve praktikpladssøgningen og i indgåelsen af praktikaftalen. Nogle kursister kan selv søge praktik enten skriftligt, telefonisk eller personligt og de, som ikke har det sproglige beredskab hertil, kan med fordel være til stede, når den praktikansvarlige fra sprogcentret er i telefonisk kontakt med praktikstedet. Alle kan (mere eller mindre selvstændigt) finde adresser og telefonnumre på relevante steder, og alle kan (være med til at) udarbejde en præsentation af sig selv. Nogle kan på egen hånd opsøge praktikstedet, efter at aftalen er indgået, og før praktikken starter eventuelt med den konkrete opgave personligt at aflevere den skriftlige aftale mellem sprogcenteret og praktikstedet. Og måske med den sekundære opgave at afprøve transporten fra bopæl til praktikplads. 14 DEN GODE PRAKTIK

15 Kursisterne skulle selv løse de praktiske problemer i forhold til praktikken. De fik praktikpladsens navn udlever, men skulle selv finde frem til adr e og telefonnummer samt finde ud af, hvordan de kom derhen, hvor lang transporttid de skulle beregne c. De fl te vidste ikke, hvordan de skulle finde de nødvendige informationer, hvilk gav anledning til at arbejde med intern -søgning, opslag i telefonbøger, køreplaner, vejkort c. Alt dette indgår i en normal undervisning på DU 2, men d fik en helt and relevans, i og med at d var nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre praktikken og på længere sigt fungere selvstændigt på arbejdsmarked. Klip fra evalueringsrapport For at praktikanten kan (få lov til at) bruge viden og færdigheder er det nødvendigt, at de øvrige deltagere i interaktionen giver plads til og har en helt basal forståelse for praktikantens rolle og forudsætninger. Det er afgørende, at kolleger på arbejdspladsen er klar over, at den nye praktikant kun har begrænset dansksproglig kompetence, og at det helt overordnede formål med praktikforløbet netop er at afprøve det spinkle sprog i praksis. Det kan altså være en god idé, at den praktikansvarlige fra sprogcentret giver forslag til, hvordan praktikanten introduceres for de øvrige medarbejdere på arbejdspladsen. En kortfattet skriftlig præsentation af praktikanten, som afspejler det dansksproglige niveau og samtidig sætter fokus på det levende menneske bag, kan eventuelt hænges op på en opslagstavle. Et lille navneskilt med tydelig angivelse af Praktikant præciserer rollen og hindrer ubehagelige misforståelser. Fatima Praktikant DEN GODE PRKTIK 15

16 Fokus på læring I det uformelle læringsrum har både den lærende og den, der støtter læringen og lærer fra sig, brug for, at læringsaspektet gøres mindre flygtigt og kommer mere klart i fokus. Langt de fleste sprogpraktikforløb (men dog ikke alle) foregår på en arbejdsplads, og derfor kommer der uvægerligt et fokus på, at kursisten skal tilegne sig viden om, hvordan det danske arbejdsmarked fungerer. Når fokus vælges til, er der fokus der vælges fra. Og ofte bliver et arbejdsmarkedsfokus ensbetydende med, at fokus på sprog enten er uklart eller måske slet ikke er der. Men i et sprogpraktikforløb må der være et reelt og klart fokus på sprog og sprogtilegnelse. I et projekt, som tilbyder sprogpraktikforløb for selvforsørgende kursister, opereres der specifikt og udtrykkeligt med tre former for praktikforløb: sprogpraktik, snusepraktik og erhvervspraktik. Den enkelte kursist vælger i samarbejde med den praktikansvarlige, hvilken af de tre former det aktuelle forløb skal have. Optimalt kan de tre praktikformer udgøre tre faser af et længere forløb, så der kommer en form for progression og stigende krav til kursisten i forløbet. Og i et andet projekt, ligeledes med individuelle praktikforløb for selvforsørgende kursister, ligger det indbygget i arbejdsgangen, at kursisten i den indledende fase sammen med vejlederen beslutter, om forløbet overvejende skal være sprogpraktik eller erhvervspraktik. I begge tilfælde kan det således fremgå af aftalen mellem sprogcentret og praktikvirksomheden, hvis forløbet har et sprogtilegnelsesrettet formål. Hvis der derudover formuleres konkrete, sproglige mål for praktikken, tydeliggøres kursistens behov for sproglig støtte. Behovet gøres konkret via målene, og praktikværten får en reel chance for at yde den fornødne støtte. I kapitlet om, hvordan sprogpraktikforløb kan styrke den enkeltes motivation og progression, udfoldes anbefalingen om opstilling af ganske konkrete, sproglige mål. Fokus på læring (hvilket i denne sammenhæng er lig med fokus på sprogtilegnelse) indebærer desuden, at et væsentligt element i praktikpladssøgningen er at sikre, at praktikstedet er et godt læringsrum. Der er brug for i de indledende samtaler med praktikstedet at få afklaret, hvor meget praktikanten reelt får mulighed for at bruge sproget i praksis, og hvor meget der er mulighed for, at mentor, kontaktperson eller andre kolleger på arbejdspladsen kan støtte praktikanten dansksprogligt. Denne afklaring af praktikstedets anvendelighed som læringsrum indebærer i et vist omfang at stille krav til praktikstedet, hvilket en del praktikansvarlige af flere 16 DEN GODE PRAKTIK

17 grunde viger tilbage for. Erfaringerne viser imidlertid, at udfordringen snarere ligger i at foretage en yderst grundig forventningsafstemning, som sikrer, at det er de rette krav, der stilles til praktikstedet. Rette krav er præcise og konkrete krav, som gør det muligt for virksomheden at leve op til praktikantens og sprogcentrets forventninger. Samtidig er rette krav realistiske og afspejler dermed både respekt for, at praktikstedet har en hverdag, der skal fungere (praktikant eller ej), og anerkendelse af, at praktikstedet investerer tid, energi og god vilje i forløbet uden nødvendigvis at få noget til gengæld. Rette krav til praktikstedet modsvares af tilsvarende præcise, konkrete og realistiske krav til praktikanten samt af ansvarlighed og grundig information fra sprogcentrets side. Når praktikforløb er (eller er på vej til at blive) en del af sprogcentrets daglige praksis, bliver det muligt at tænke i hyttefadsmodellens baner: Kursister med ganske begrænset sprog og kursister som af forskellige årsager har særlige behov, tilbydes udelukkende (det første) praktikforløb på en virksomhed, som sprogcentrets praktikansvarlige tidligere har brugt som praktiksted, således at den praktikansvarlige har en særlig høj grad af vished for, at matchet mellem praktikant og praktiksted er rigtigt. Efter det første praktikforløb i hyttefadets trygge omgivelser kan eventuelt følge et praktikforløb i lidt mindre trygge og dermed mere udfordrende rammer på en anden virksomhed. 7 Hvordan sikres samarbejdet mellem praktikplads, sprogcenter og praktikant? Forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af det gode praktikforløb involverer flere aktører med hver sit meget forskellige udgangspunkt. Overskuelighed er en forudsætning for, at der på tværs af disse meget forskellige udgangspunkter kan etableres et fælles ejerskab. Et lærerteam har formuleret det som, at praktisk taget alle elementer i forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikforløb skal være karakteriseret af kernebegreberne: tryghed, konkrethed og fællesskab. I overensstem- melse hermed udformede teamet forskellige redskaber til at sikre disse kernebegreber i relationerne mellem kursist/ praktikant, lærer/vejleder og praktikvært. Særlig opmærksomhed fortjener praktikbogen, som omtales nedenfor. 7 Hyttefadsmodellen betegner oprindeligt et virksomhedsforlagt aktiveringsforløb, hvor den ledige gennem et trænings- og uddannelsesforløb i autentiske, men dog relativt trygge rammer, opkvalificeres til at søge job i andre virksomheder. DEN GODE PRKTIK 17

18 Kursisten har brug for støtte til og grundlæggende forudsætninger for at kunne optræde som en kompetent praktikant og en kompetent sprogbruger og praktikværten har tilsvarende brug for støtte til og grundlæggende forudsætninger for at kunne optræde som en kompetent praktikvært og en kompetent sprogstøtte. F har hele tiden ønsk at få arbejde i en butik. Men hun har aldrig gå i skole i sit hjemland endsige haft job, så der var en erfarings- og kulturkløft i vejen. Der var også sprogligt problem, da hun var meg længe om at vove sig ud uden tolk. Men hun fik en aktivering i en genbrugsbutik, der bliver drev af mange frivillige. Her havde hun vær i næsten halvt år, før vi prøvede at læ e en sproglig vinkel henover. Først interviewede vi F og bad hende beskrive sine jobfunktioner mm. Hend ordforråd viste sig temmelig begræns, men hun har alligevel få mod til at tale på egen hånd, mens hun har vær i aktivering. Da jeg mødte op i butikken for at tage billeder til sprogtræning og for at aflevere praktikbogen til hende, var dagens frivillige meg begejstrede: Hvorfor kommer du først nu? Hvis vi havde haft d her hele tiden, ville d have vær meg nemmere at hjælpe F. Vi vidste jo ikke, hvad vi skulle gøre. Mens jeg gik rundt og fotograferede, arbejdede F videre. Hensigten med billederne var flere ting: Nogle skulle laminer og brug som inspiration for de frivillige til sprogtræning De skulle brug til fremstilling af F s private billedordbog F skulle bruge dem til fremlæ else i lenum på vor ugentlige morgenmøde. I ba runden hørte jeg F sige: Jeg læ er sko på vindue. Hun går med par sko i hånden og stiller dem i udstillingsvindu. Ingen kommenterer hend udtalelse, og jeg kan ikke lade være med at tage skoene og prøve at læ e dem på vindu, hvor de selvfølgelig falder ned. Hvad laver du? spørger F. Jeg læ er sko på vindu, siger jeg. Hun ki er forbløff og lidt uforstående. Så tager jeg skoene og stiller dem i udstillingsvindu og siger: Jeg stiller skoene i vindu. Ahh, siger F, og ki er lidt fortørn på de andre frivillige: Jeg siger forkert - hvorfor I ikke hjælpe mig? Klip fra intern evalueringsrapport 18 DEN GODE PRAKTIK

19 Som repræsentant for virksomheden og sin egen arbejdsplads er praktikværten naturligvis ekspert i alt, hvad der vedrører hverdagen på arbejdspladsen, men en stor del af denne ekspertise har form som tavs eller ikke-italesat viden, især når det drejer sig om det dansksproglige perspektiv. Sprogcentrets praktikansvarlige har derfor til opgave via sine spørgsmål at give stemme til praktikværtens tavse viden om de sproglige aspekter af praktikforløbet. Ved at stille spørgsmål om hverdagen på arbejdspladsen og hvilke muligheder, praktikanten vil få for at indgå i den daglige kommunikation, foretager den praktikansvarlige lærer eller vejleder en forventningsafstemning, som - hvis den gives tilstrækkeligt konkret udtryk - netop skaber tryghed, konkrethed og fællesskab mellem de involverede parter. Praktikbogen Praktikbogen er udviklet som et redskab, der sikrer overskueligheden mellem de forskellige aktører, og som samtidig sikrer struktur og fokus på sprog og læring. Praktikbogen er en fysisk bog i et nemt format (fx A5) udarbejdet på PC over en enkel skabelon, men gerne med lamineret omslag og et billede på forsiden. Kursistens navn fremgår under alle omstændigheder helt tydeligt, praktikbogen er først og fremmest praktikantens bog og som sådan et redskab for praktikanten til at tage ejerskab og medansvar for eget praktikophold. Bogens meget konkrete indhold gør den desuden til et hjælperedskab for praktikvært på virksomheden og praktikansvarlig fra sprogcentret til at tage deres ejerskab og medansvar. I bogen noteres de væsentligste pointer fra praktikopholdets forberedelse, gennemførelse og efterbehandling. Bogen har et standardiseret udseende i det enkelte forløb, men er indholdsmæssigt tilpasset såvel den konkrete praktikant som det konkrete praktiksted. Bogen kan fx indeholde: Præsentation af kursist/praktikant Informationer om praktikstedet Praktikaftale Praktikantens forventninger Skabelon til dagbog/logbog Skabelon til interview med Spørgsmål til praktikantens efterbehandling Praktikstedets tilbagemelding til praktikanten Se et eksempel på, hvordan praktikbogen kan udformes, i Bilag 1. DEN GODE PRKTIK 19

20 Praktikaftale Praktikaftalen mellem sprogcentret og praktikpladsen bør altid være skriftlig og må som minimum indeholde: Kursistens navn og telefonnummer Praktikstedets navn, adresse og telefonnummer Kontaktpersonens navn og mobilnummer Stillingsbetegnelse / praktikantens funktion Praktikperiode Arbejdstid Mødetid den første dag Hvem praktikanten skal give besked til i tilfælde af sygdom Forsikringsforhold Mobilnummer til sprogcentrets praktikansvarlige (som kan rykke ud ved pludseligt opståede problemer) Praktikaftalen kan desuden indeholde: Formål med praktikken Konkrete sproglige mål Arbejdsopgaver Dato og tidspunkt for praktikbesøg Ansvarlig for praktikaftalen (hvis det ikke er kontaktpersonen) Bemærkning om, at kursisten er gjort bekendt med, at praktikken er ulønnet Praktikaftalen kan med fordel helt eller delvist indarbejdes i praktikbogen. Besøg på praktikstedet Jeg var ude og besøge hende, og altså: det var en helt anden person! Lærer Der er ikke i forbindelse med alle praktikforløb afsat ressourcer til, at kursistens lærer eller vejleder kan komme på besøg. Men det kan ikke understreges nok, at sådanne ressourcer ikke kun er givet godt ud. Besøgene sikrer samarbejdet mellem praktikplads, sprogcenter og praktikant og kan som sådan udgøre den afgørende forskel mellem succes og fiasko. Og to besøg (i praktikforløb af mere end én uges varighed) er mere end dobbelt så 20 DEN GODE PRAKTIK

DEN GODE PRAKTIK. idéer til forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af sprogpraktik. Forlaget UCC

DEN GODE PRAKTIK. idéer til forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af sprogpraktik. Forlaget UCC DEN GODE PRAKTIK idéer til forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af sprogpraktik Forlaget UCC Den gode praktik 2008 UC2 og Forlaget UCC Forfatter: Tove Rasmussen, Videncenter for tosprogethed

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Spørgeguide til interview af den enkelte medarbejder

Spørgeguide til interview af den enkelte medarbejder Spørgeguide til interview af den enkelte medarbejder Indledning Spørgeguiden har to overordnede formål: - behovsafklaring som grundlag for læringsplan/rettesnor for læreren - anledning til refleksion for

Læs mere

At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden

At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden Hvordan når vi ind til kernen af, hvad det er, virksomhederne mener, når de taler om mere dansk eller dansk nok?

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere

l æ r e r v e j l e d n i n g

l æ r e r v e j l e d n i n g indhold introduktion til vejledningen 2 ny på job 3 start & slut 4 pausen 5 instruktioner 6 sikkerhed 7 løn & ansættelse 8 1 Introduktion Vi lærer hele tiden også selv om det ikke er undervisning. Undervisningens

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Denne tekst er tænkt som en inspiration til det pædagogiske personale i dagtilbud og deres fælles og systematiske arbejde med at sætte mål og identificere

Læs mere

Jobcenter. Sprogpraktik med mentorstøtte

Jobcenter. Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Arbejdsrettet danskundervisning Danskundervisning i tilknytning til arbejde har været på den politiske og pædagogiske dagsorden i en årrække. Den udvikling vil fortsætte.

Læs mere

Juni 2012. Sprogmentorordningen

Juni 2012. Sprogmentorordningen Juni 2012 Sprogmentorordningen 03 Indholdsfortegnelse Forord Side 3 Side 4 Side 7 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 13 Side 14 Forord Hvad er en sprogmentor? Hvordan etableres et forløb med sprogmentor

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Fremtidens udfordring Trods en periode med stigende arbejdsløshed ved vi, at den største udfordring for erne og det danske velfærdssamfund er at have velkvalificerede medarbejdere

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Lærervejledning: Arbejdsliv i Danmark. Indhold. 1. Overordnede mål for undervisningen

Lærervejledning: Arbejdsliv i Danmark. Indhold. 1. Overordnede mål for undervisningen Lærervejledning: Arbejdsliv i Danmark Indhold 1. Overordnede mål for undervisningen 2. Målgruppe 3. Forløbets faser 4. Tilrettelæggelse 4.1 Forberedelsesfasen 4.2 Gennemførelsesfasen 4.3 Efterbehandlingsfasen

Læs mere

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013 Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet Speciale 2013 Septemberoptag 2011 1 Specialebeskrivelsen gælder for studerende med studiestart pr. september 2011 og er fælles for følgende

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Udgivet oktober 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen og HK/Stat Publikationen

Læs mere

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret

Læs mere

Evaluering af projektet

Evaluering af projektet Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold

Læs mere

M e n t o r v e j l e d n i n g

M e n t o r v e j l e d n i n g indhold introduktion til vejledningen 2 ny på job 3 start & slut 4 pausen 5 instruktioner 6 sikkerhed 7 løn & ansættelse 8 1 Introduktion Vi lærer hele tiden også når vi arbejder. Men der er forskel på,

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse

Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse 1/11 Politisk såvel som i den integrationsfaglige indsats er der stort fokus på at sikre job og selvforsørgelse for flygtninge.

Læs mere

Praktikant. Sprogpraktik med mentorstøtte

Praktikant. Sprogpraktik med mentorstøtte Praktikant Sprogpraktik med mentorstøtte praktikant 2 Kan du dansk nok til at klare et arbejde? n Er du usikker på, om du kan nok dansk til at klare et arbejde? n Har du lyst til at opleve en dansk arbejdsplads?

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Din personlige uddannelsesplan

Din personlige uddannelsesplan Din personlige uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal hjælpe dig til at få overblik over dit uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem dig, din kontaktlærer og din praktikvejleder.

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut Guide for mentorer Mentorordningen på Biologisk Institut 1 Kære mentor! Du sidder nu med en Guide for mentorer, som gerne skulle give dig et godt overblik over, og forståelse af, mentorordningen på Biologisk

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Maj 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe

Læs mere

Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning

Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning 1 Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning - vejledning om organiseringen af den arbejdsmarkedsrettede begynderundervisning Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Undervisningsministeriet Juni 2014 2 Indhold Indledning

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Få det bedste ud af din INNOVATIONS- PRAKTIK

Få det bedste ud af din INNOVATIONS- PRAKTIK UGE 37 Få det bedste ud af din INNOVATIONS- PRAKTIK >>>>>>>> Innovationspraktik uge 37 >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> Innovationspraktikken er en ny og anderledes mulighed for at udveksle erfaringer mellem offentlige

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

Temadag for praktikvejledere

Temadag for praktikvejledere Temadag for praktikvejledere 11. Feb. 2013. V/Gina Søndergaard Lydersen Hvad er vejledning? Ingen fast definition Få forventningsafstemt med praktikanten Socialrådgiverfaglig vejleding (novice/ekspert)

Læs mere

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut Guide for mentorer Mentorordningen på Biologisk Institut 1 Kære mentor! Du sidder nu med en Guide for mentorer, som gerne skulle give dig et godt overblik over, og forståelse af, mentorordningen på Biologisk

Læs mere

Praktik-politik for pædagogstuderende i CenterCampo

Praktik-politik for pædagogstuderende i CenterCampo Praktik-politik for pædagogstuderende i CenterCampo Dato: 27/11 2013 Ref. Lars Haase Indhold Indledning... 1 Fordeling af de studerende i CenterCampo... 2 Forbesøget... 2 Roller og ansvar... 3 Vejledning...

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Frivillighedspolitik i KFUMs Soldatermission

Frivillighedspolitik i KFUMs Soldatermission FRIVILLIGHEDS POLITIK Frivillighedspolitik i KFUMs Soldatermission Dette er KFUMs Soldatermissions overordnede frivillighedspolitik. Lokalt kan der udarbejdes mere præcise retningslinjer. 1. Formålet med

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Nyt i faget Dansk som andetsprog

Nyt i faget Dansk som andetsprog Almen voksenuddannelse Nyt i faget Dansk som andetsprog Juli 2012 Indhold Bekendtgørelsesændringer Ændringer af undervisningsvejledningen Ny prøve i skriftlig fremstilling, niveau G Mundtlige prøver udviklingsarbejde

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Erhvervspraktik. UU Brønderslev

Erhvervspraktik. UU Brønderslev Erhvervspraktik INFORMATION TIL ELEVER, FORÆLDRE OG VIRKSOMHEDER 1 Information om erhvervspraktik Indholdsfortegnelse Formålet med praktikken... 3 Til eleven/forældrene... 3 Før praktikken... 3 Når du

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

[REDSKABER i evalueringsarbejdet]

[REDSKABER i evalueringsarbejdet] [REDSKABER i evalueringsarbejdet] 1 [REDSKABER i evalueringsarbejdet] På de næste sider har vi indsat redskaber skabeloner, vejledninger og forklaringer som kan støtte dit arbejde med evaluering af elevers

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Lærervejledning: Bolig og naboskab. Indhold. 1. Overordnede mål for undervisningen

Lærervejledning: Bolig og naboskab. Indhold. 1. Overordnede mål for undervisningen Lærervejledning: Bolig og naboskab Indhold 1. Overordnede mål for undervisningen 2. Målgruppe 3. Forløbets faser 4. Tilrettelæggelse 4.1 Forberedelsesfasen 4.2 Gennemførelsesfasen 4.3 Efterbehandlingsfasen

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Rundbords- samtaler Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet

Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet Indledning Dette vejledningskoncept skal understøtte sagsbehandlere i Jobcenter Struer i at motivere og understøtte ledige med risiko for langtidsledighed

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen

Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen Nøglen til en god start for nye socialrådgivere i kommunerne 1 Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen Gode råd til nyuddannede socialrådgivere 0 2 Indledning Tillykke med din nyligt færdiggjorte

Læs mere