Børn og unges medievaner i forhold til danske og udenlandske spillefilm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn og unges medievaner i forhold til danske og udenlandske spillefilm"

Transkript

1 Børn og unges medievaner i forhold til danske og udenlandske spillefilm Det Danske Filminstitut Rapport Oktober 2009 Manto A/S Knabrostræde 30, 1. sal 1210 København K Denmark Phone: CVR:

2 Indhold 1 Indledning Konklusion Markedsanalyse af spillefilm for børn og unge Top Børn og unges filmvaner og -præferencer Filmvaner Filmpræferencer Films nationalitet Filmgenrer Yndlingsfilm Skuespillere på ens egen alder Filmoplevelsen i biografen kontra derhjemme Film i forhold til andre medier Filmentusiaster og storforbrugere Undersøgelse af film i skolen Elevernes perspektiv Lærernes perspektiv... 19

3 1 Indledning For at få større indsigt i børn og unges filmvaner og -præferencer har partierne bag den politiske Filmaftale bedt Det Danske Filminstitut om at gennemføre en analyse af børn og unges medievaner i forhold til danske og udenlandske spillefilm (herefter også blot kaldet film). Konsulentfirmaet Manto har gennemført analysen på baggrund af en triangulering af metoder, hvor børn og unges medievaner belyses både kvantitativt og kvalitativt, ligesom der er lagt vægt på at spørge både børnene selv samt lærere og eksperter på feltet. Udover en markedsanalyse har analysestrategien for undersøgelsen været at finde fællestræk og interessante forskelle blandt målgruppen i relation til filmvaner og præferencer, film i forhold til andre medier samt anvendelsen af film i skolen. Data er blevet analyseret for betydningen af en række faktorer, hvor langt den vigtigste er børn og unges alder og i visse tilfælde også deres køn. Undersøgelsen bygger hovedsageligt på følgende kilder: Eksisterende biografdata for perioden , hvor samtlige filmtitler vist i de danske biografer er opgjort på år, nationalitet og kategori og analyseret i forhold til antal film og antal solgte billetter. En repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt 845 børn og unge i alderen 5-18 år omkring filmvaner og præferencer. Kvalitative enkelt- og gruppeinterviews med 16 elever i forskellige aldersgrupper og fire lærere omkring anvendelsen af film i skolerne på to udvalgte folkeskoler. Derudover er undersøgelsen underbygget via: Dybdegående interviews gennemført hjemme hos seks drenge og piger i alderen år fra forskellige dele af landet omkring deres filmforbrug og holdninger til film. En ekspertworkshop med deltagelse af syv udvalgte eksperter med henblik på at kvalificere undersøgelsens resultater: Redaktør for DR Medier, Børn og Unge Ulla Hæstrup, filminstruktør Christina Rosendahl, filmchef hos CinemaxX Rikart Købke, projektleder i Copenhagen Bombay Klaus Støvring, post.doc. og medlem af Medierådet for børn og unge Anne Mette Thorhauge samt filmkonsulent for spillefilm for børn Thomas Krag og undervisningskonsulent Martin Brandt- Pedersen, begge fra Det Danske Filminstitut. Rapportens definitioner: Der findes ikke en vedtagen definition af børne- og ungdomsfilm. Nogle definitioner inkluderer animationsfilm, da de oftest har børn og unge som målgruppe, andre ikke. Nogle definitioner ekskluderer film, der er egnet for hele familien, andre ikke. I denne rapport har vi valgt en bred definition, der både inkluderer film, som i deres valg af tematik, genre og skuespillere, er udviklet specifikt til børn og unge, og film, der er målrettet hele familien, og dermed egner sig til en fælles oplevelse for børn, unge og deres forældre. Definitionen inkluderer også animationsfilm. Når der i det følgende anvendes betegnelsen børne- og ungdomsfilm, dækker den således over børnefilm, ungdomsfilm og familiefilm. Side 1

4 Børne- og ungdomsgruppen er i denne rapport inddelt i aldersgrupperne 5-9 år, år og år. Den valgte aldersinddeling er baseret på et ønske om at dele populationen ind i tre lige store intervaller. Rapporten består udover en konklusion af tre hoveddele: En markedsanalyse af spillefilm i de danske biografer med henblik på at undersøge udbud og markedsposition for danske spillefilm for børn og unge. En undersøgelse af børn og unges filmvaner og præferencer samt en undersøgelse af, hvordan film placerer sig i forhold til andre medier. En analyse af anvendelsen af filmmediet i grundskolen, herunder hvilke potentialer og udfordringer, der er forbundet med brug af film i skolerne. Undersøgelsens resultater er dokumenteret yderligere i følgende bilag: Bilag 1: Markedsanalyse af spillefilm for børn og unge Bilag 2: Spørgeskemaundersøgelse. Side 2

5 2 Konklusion I et europæisk perspektiv er det i Danmark i høj grad lykkedes at skabe en aktiv og levende filmkultur for børn, unge og deres familier: Danmark har den højeste produktionsandel af børne- og ungdomsfilm i Europa, når man ser på produktionen af børne- og ungdomsfilm i forhold til den samlede indenlandske filmproduktion. Det danske marked for danske og udenlandske børne- og ungdomsfilm er præget af stor diversitet med en stor spredning af billetsalget på mange titler. De danske børne- og ungdomsfilm har et langt liv på markedet sammenlignet med resten af Europa. I det følgende præsenteres analysens konklusioner struktureret efter temaerne; det danske marked for børne- og ungdomsfilm, børn og unges filmvaner og præferencer, film i forhold til andre medier samt film i skolen. Det danske marked for børne- og ungdomsfilm Markedsanalysen af samtlige spillefilm i de danske biografer i perioden viser, at det samlede marked for film for børn og unge har udviklet sig positivt i perioden, idet: Det samlede udbud af danske og udenlandske børne- og ungdomsfilm har været nogenlunde konstant (ca. 20%), mens markedsandelen har været stigende (fra 31% til 38%, målt på grundlag af antal solgte billetter i forhold til det samlede billetsalg). Danske børne- og ungdomsfilm har en stærk placering i forhold til det samlede udbud af børne- og ungdomsfilm. Hver femte børne- og ungdomsfilm, der vises i biografen er dansk (20% i gennemsnit) og markedsandelen er steget igennem perioden (fra 24% til 46%, billetsalget til danske børne- og ungdomsfilm i forhold til det samlede billetsalg til børne- og ungdomsfilm). Danske børne- og ungdomsfilm har en betydelig position i forhold til dansk film som helhed, idet de danske børne- og ungdomsfilm tegner sig for 25-30% af det danske udbud af spillefilm. Filmlovens målsætning om at 25% af produktionsstøttemidlerne skal anvendes til film for børn og unge, for at sikre en vis volumen i danske børne- og ungdomsfilm, er dermed opfyldt. Børn og unges filmvaner og -præferencer Undersøgelsen af børn og unges filmvaner og præferencer viser en række interessante tendenser: Hovedparten af børn og unge ser ofte spillefilm og så godt som alle børn og unge uanset alder synes, at det er en god oplevelse at se film - især i biografen. Side 3

6 De ældre går langt hyppigere i biografen end de yngre, hvilket kan forklares med, at de yngre er afhængige af at følges med nogen, når de skal i biografen 1. De yngre synes dog stadigvæk, at det er en bedre oplevelse at se film i biografen end derhjemme. Biografmediet er et vigtigt vindue, der inspirerer til at se film på andre platforme såsom tv og DVD, ligesom den samme film sagtens kan ses mange gange på forskellige platforme. Børn og unge ser oftest film på tv efterfulgt af film på DVD. Det er især de ældre børn og de unge, der tit ser film i fjernsynet, mens de yngste er dem der oftest ser film på DVD, hvilket kan forklares både med afhængigheden af forældrene og biograffilmens lange format, som er mindre egnet til de mindste børn. Det er generelt ikke særlig udbredt at se film via download. Download af film bliver dog benyttet af en femtedel af de unge, og der kan spores en tendens i retning af, at download fra Internettet vinder frem i den aldersgruppe. De yngste børn foretrækker danske film, mens præferencen for amerikanske film er større hos de ældre børn og unge. Danske film klarer sig i øvrigt godt i forhold til amerikanske film, ikke mindst set i relation til det mere begrænsede udbud af danske film. Omkring halvdelen af børn og unge på tværs af alder har dog ikke nogen holdning til films nationalitet og meget tyder på, at handlingen er vigtigere end oprindelseslandet, når børn og unge vælger film. De yngste børn foretrækker bestemte genrer (især tegnefilm), mens de ældre børn og unge har en bredere filmsmag og orienterer sig mod flere forskellige genrer. Sjove film er den genre, der rammer bredest på tværs af aldersgrupper. I forhold til køn, kan vi konkludere, at drengene generelt foretrækker action- og tegnefilm, mens pigerne foretrækker kærlighedsfilm og dramaer. Film i forhold til andre medier Film er utrolig populært blandt børn og unge: Film er det foretrukne medie blandt børn og unge sammenlignet med at høre musik, se tv, spille computerspil, surfe og chatte på nettet samt læse i bøger og blade. Det er bemærkelsesværdigt, at films popularitet er lige stor blandt alle aldersgrupper og blandt drenge og piger, hvilket ikke gælder for de øvrige medier. De børn og unge, der i særlig høj grad kan lide at se film - filmentusiasterne - sætter også i højere grad pris på at læse, høre musik, se tv, spille computerspil samt bruge Internettet. Filmforbrug udelukker altså ikke andre medier snarere tværtimod. 1 Den valgte aldersinddeling er et udtryk for et ønske om at dele populationen ind i tre lige store intervaller. Særligt i forhold til de såkaldte tweens og early teens kan der argumenteres for forskellige aldersinddelinger ud fra forskellige perspektiver og undersøgelser på feltet. Side 4

7 De børn og unge der i høj grad bruger flere forskellige medier, så som hører musik, ser tv, spiller computerspil eller bruger Internettet storforbrugere af medier - har også et mere intensivt filmforbrug. Der er tilsyneladende en spill-over effekt mellem medierne, som viser sig ved at børn og unge, der ser mange film, eller som har et højt medieforbrug generelt, er aktive medieforbrugere, uanset om mediet er billede, skrift, lyd eller interaktivt. Film i skolen Vores undersøgelse af anvendelsen af film i skolen viser, at både elever og lærere opfatter film som et vigtigt undervisningsredskab: Eleverne i grundskolen ser ikke film i skolen særlig ofte, men vil gerne have, at film bruges mere i undervisningsøjemed. Eleverne synes, det er sjovt at se film i skolen og giver samtidig udtryk for, at de lærer meget af det. Lærerne fremhæver, at film er et stærkt redskab til at skabe fælles referencer. Brugen af film er også med til at udvikle eleverne både i og udenfor skolen, ligesom film opfattes som en vigtig del af almendannelsen. Samtidig er inddragelsen af film og medier i undervisningen vigtig, fordi levende billeder fylder meget i kultur- og samfundslivet og kræver særlige kompetencer at forstå og afkode. Der eksisterer imidlertid en række udfordringer, som skal overvindes, før films potentiale i undervisningssammenhæng kan indfris. Ifølge lærerne fylder film for lidt i folkeskolens fagbeskrivelser og læseplaner, ligesom der er et stort behov for kompetenceudvikling af lærerne, idet brugen af film i skolen i dag synes båret af ildsjæle på de enkelte skoler. Side 5

8 3 Markedsanalyse af spillefilm for børn og unge I et europæisk perspektiv har Danmark en særlig position, både når det gælder produktion af film for børn og unge, og når det gælder billetsalget til filmene. Sammenligner man Danmark med det øvrige Europa, er det herhjemme i høj grad lykkedes at skabe en aktiv og levende filmkultur på børne- og ungdomsområdet 2. I Europa producerer Danmark den højeste andel af spillefilm for børn og unge set i forhold til den samlede indenlandske filmproduktion 3. Det danske marked for børne- og ungdomsfilm er desuden præget af stor diversitet med en stor spredning af billetsalget på mange titler, og at filmene har et langt liv på markedet sammenlignet med resten af Europa 4. I det følgende sammenfattes tendenserne for det danske hjemmemarked for børne- og ungdomsfilm. Analysen er baseret på data vedrørende samtlige film og billetsalget i de danske biografer i perioden Der fokuseres på følgende hovedområder: Udbuddet af børne- og ungdomsfilm på det samlede danske biografmarked og udviklingen af markedsandelen for børne- og ungdomsfilmene i perioden. Danske børne- og ungdomsfilms placering i det samlede marked for børne- og ungdomsfilm. Udbuddet og salget af danske børne- og ungdomsfilm i forhold til den samlede danske filmproduktion. Tabellen nedenfor viser de væsentligste karakteristika for det danske biografmarked for børne- og ungdomsfilm. Tabel 3:1: Centrale nøgletal Antal film Antal solgte billetter Total Total Film for børn og unge ift. alle 18% 20% 22% 20% 31% 33% 38% 33% film (%) Danske film for børn og unge ift. 18% 19% 26% 20% 24% 33% 46% 32% alle film for børn og unge (%) Danske film for børn og ift. alle danske film (%) 26% 25% 36% 28% 32% 40% 60% 41% Det samlede marked for danske og udenlandske børne- og ungdomsfilm har været stigende i perioden. Markedsandelen for børne- og ungdomsfilmene viser gennem hele perioden højere stigningstakt end udbudsandelen, der ligger nogenlunde konstant på omkring 20%. I udgør børne- og ungdomsfilmene 22% af filmudbuddet, men de har en markedsandel på 38% af de solgte billetter. Danske børne- og ungdomsfilm har en stærk placering i markedet for børne- og ungdomsfilm. Udbuddet af de danske film stiger gennem perioden, men markedsandelen stiger endnu mere. I har dansk film en udbudsandel på 26% af 2 European Audiovisual Observatory: The theatrical circulation of European live action children s films in Europe 2000 to 2008, June Rapporten fokuserer på såkaldte live action childrens films i forhold til total feature film production. Tallene kan ikke umiddelbart sammenlignes med de øvrige data om børne- og ungdomsfilm, der præsenteres i nærværende sammenfatning. Den europæiske undersøgelse omfatter alene spillefilm for børn op til 12 år (og ikke animationsfilm, ungdomsfilm og familiefilm). 3 Den danske andel var 20%, den skandinaviske 13% og den vesteuropæiske andel 6%. 4 Top 10% af alle film i Skandinavien genererer 26% af billetsalget. Det europæiske gennemsnit er at top 10% genererer 60%. Releaseperioden for skandinaviske film for børn og unge er i gennemsnit 3,6 år, mens gennemsnittet for Europa er 3,1 år. Side 6

9 markedet, men med en markedsandel på 46% opnår de danske film næsten halvdelen af alle solgte billetter til de børne- og ungdomsfilm, der vises i de danske biografer. I forhold til de øvrige danske film, der premiereføres i Danmark har de danske børne- og ungdomsfilm en gennemsnitlig udbudsandel på 28%. Filmlovens målsætning om en produktionsandel på 25%, for at sikre en vis volumen i danske børne- og ungdomsfilm, er dermed opfyldt. Danske børne- og ungdomsfilm sælger gennem hele perioden flere billetter i forhold til dansk film generelt. Tendensen er stigende gennem perioden, og i havde de danske film for børn og unge en markedsandel på 60% af markedet for dansk film. 3.1 Top 20 Nedenstående oversigter viser de 20 bedst sælgende børne- og ungdomsfilm i perioden Tabel 3.2 viser top 20 for såvel danske som udenlandske børne- og ungdomsfilm, mens tabel 3.3 viser top 20 for de danske børne- og ungdomsfilm. Tabel 3:2: Top 20 alle B&U film Nr Top 20 alle B&U film Nationalitet Antal solgte billetter 1 HARRY POTTER OG DE VISES STEN (2001) USA HARRY POTTER OG HEMMELIGHEDERNES KAMMER (2002) USA HARRY POTTER OG FLAMMERNES POKAL (2005) USA HARRY POTTER OG FØNIXORDENEN (2007) USA TARZAN (1999) USA HARRY POTTER OG FANGEN FRA AZKABAN (2004) USA ICE AGE 2: PÅ TYND IS (2006) USA ANJA & VIKTOR (2001) DAN SHREK DEN TREDJE (2007) USA MIN SØSTERS BØRN I SNEEN (2002) DAN FAR TIL FIRE GIR ALDRIG OP (2005) DAN BJØRNE BRØDRE (2004) USA SHREK 2 (2004) USA NARNIA - LØVEN, HEKSEN OG GARDEROBESKABET (2005) USA MIN SØSTERS BØRN I ÆGYPTEN (2004) DAN FIND NEMO (2003) USA TOY STORY 2 (2000) USA RATATOUILLE (2007) USA SPIDER-MAN (2002) USA MIN SØSTERS BØRN (2001) DAN Fem ud af de bedst sælgende børne- og ungdomsfilm i perioden er danske. Alle film indgår i en serie af film. Harry Potter filmene markerer sig som den bedst sælgende børne- og ungdomsserie. Tabel 3:3: Top 20 danske B&U film Top 20 danske B&U film Antal solgte billetter ANJA & VIKTOR (2001) MIN SØSTERS BØRN I SNEEN (2002) FAR TIL FIRE GIR ALDRIG OP (2005) MIN SØSTERS BØRN I ÆGYPTEN (2004) MIN SØSTERS BØRN (2001) !"#$$%&'()**+, "%-.%&'/01'.2/3"&'()**4, /%"5%1'0'5&06%'()**7, FAR TIL FIRE - PÅ HJEMMEBANE (2008) HJÆLP JEG ER EN FISK (2000) ANJA EFTER VIKTOR (2003) ANJA OG VIKTOR - BRÆNDENDE KÆRLIGHED (2007) FAR TIL FIRE - I STOR STIL (2006) TO VERDENER (2008) MØGUNGER (2003) ANJA & VIKTOR I MEDGANG OG MODGANG (2008) FLYVENDE FARMOR (2001) GULDHORNENE (2008) OSKAR & JOSEFINE (2005) KLATRETØSEN (2002) Side 7

10 På top 20 listen over de bedst sælgende danske børne- og ungdomsfilm i perioden optræder ti film, der er en del af en serie, mens ti film er enkeltstående film. Top 5 domineres af seriefilmene. Side 8

11 4 Børn og unges filmvaner og -præferencer I det følgende opsummeres børn og unges vaner og præferencer omkring spillefilm og film i forhold til andre medier. Analysen er primært baseret på den gennemførte spørgeskemaundersøgelse suppleret med de kvalitative interviews med målgruppen samt ekspertworkshoppen. 4.1 Filmvaner De fleste børn og unge ser ofte spillefilm. Der er imidlertid forskel på hyppigheden afhængigt af hvilken platform, der er tale om. Hyppigheden er generelt størst for spillefilm vist på tv efterfulgt af film købt eller lejet på DVD. Frekvensen er noget lavere for biografbesøg 5, mens det ikke er særlig udbredt blandt børn og unge at downloade film fra Internettet. Hvilke platforme målgruppen især ser film på skifter med alderen 6. Særligt de yngste de 5-9-årige - ser film på DVD, mens især de årige, men også de årige, ofte ser spillefilm sendt på tv. De ældste går i større udstrækning i biografen og downloader film fra Internettet og der kan spores en tendens i retning af at download bliver mere udbredt. Der er en sammenhæng mellem forbruget af film på de forskellige platforme. De børn og unge som ofte går i biografen, ser også tit film på tv eller DVD, ligesom de i højere grad downloader film fra nettet. På samme måde er der en tendens til, at de børn som ofte ser film på tv også ofte ser film på DVD 7. Sammenhængen kan ifølge ekspertgruppen tolkes som et udtryk for, at biografmediet er et vigtigt vindue for børn og unge, der inspirerer til at se film på andre platforme eller mere bredt - at filmforbrug på én platform inspirerer til at se film på andre platforme. Chihiro og heksene er også en af mine yndlingsfilm det er en tegnefilm, den er lidt barnlig, men den har jeg set mange gange på DVD. Caroline 12 år. Eksperterne påpeger i den forbindelse, at biografen fungerer som et nyhedsmedie for film, hvorefter filmen har et længere liv på andre platforme. Det betyder også, at børn og unge sagtens kan se en film på tv eller DVD, selvom de allerede har set filmen i biografen. Det ene udelukker altså ikke det andet, måske snarere tværtimod. Tendensen bekræftes ligeledes af de kvalitative casestudier, idet børn og unge ofte vælger at se en film, som de vurderer som særligt god, i biografen første gang for efterfølgende at se den igen og igen på DVD. 5 Børn og unges filmforbrug på DVD og i biografen stemmer i øvrigt nogenlunde overens med det mønster, der findes i Trine Bille m.fl. (2004): Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter med udviklingslinjer tilbage til Den valgte aldersinddeling er et udtryk for et ønske om at dele populationen ind i tre lige store intervaller. Særligt i forhold til de såkaldte tweens og early teens kan der argumenteres for forskellige aldersinddelinger ud fra forskellige perspektiver og undersøgelser på feltet. 7 Sammenhængen mellem forbruget af film på de forskellige medier påvises i øvrigt også i Trine Bille m.fl. (2004): Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter med udviklingslinjer tilbage til Heraf fremgår det af en statistisk sandsynlighedsmodel, at det øger sandsynligheden for at se film på DVD, hvis man ofte går i biografen, ligesom tendensen gælder den anden vej rundt. Side 9

12 I det følgende uddybes tendenserne fordelt på de forskellige aldersgrupper. Filmvaner og alder De 5-9-årige: De går sjældent i biografen. Næsten en tredjedel (31%) gør det sjældent eller aldrig. De er til gengæld den aldersgruppe, der oftest ser film på DVD (44% ser DVD ugentligt). De ser også en del film på tv (56% ser film på tv ugentligt). Internettet bliver kun i meget ringe grad benyttet til at downloade film, i og med hovedparten (91%) sjældent eller aldrig gjort det. De årige: De går mere i biografen end de yngste, idet godt hver tiende (13%) går i biografen hver måned og ikke ret mange (16%) sjældent eller aldrig gør det. De ser til gengæld lidt mindre film på DVD (31% ser DVD ugentligt). De er den aldersgruppe, der oftest ser film på tv (80% ser film på tv ugentligt). Internettet bliver stadig kun i ringe grad benyttet til at se film, idet størstedelen (87%) sjældent eller aldrig har gjort det. De årige: De går mere i biografen end de øvrige. Omkring en femtedel (19%) går i biografen mindst en gang om måneden mens 19% sjældent eller aldrig gør det. De ser stadig en del film på DVD (31% ser DVD ugentligt). De ser også stadig mange film på tv (73% ser film på tv ugentligt). Internettet bliver i nogen grad benyttet til at se film. Omkring en femtedel (19%) ser film, der er downloadet fra Internettet mindst en gang om måneden. 4.2 Filmpræferencer I det følgende ser vi nærmere på børn og unges præferencer i relation til Filmenes nationalitet Filmgenrer Yndlingsfilm Betydningen af at se film med skuespillere på ens egen alder i hovedrollen Filmoplevelsen i biografen kontra derhjemme. Indledningsvist præsenteres tendenserne for filmpræferencer i forhold til alder: Filmpræferencer og alder De 5-9-årige: En betydelig andel (36%) foretrækker danske film, mens meget få (9%) har en præference for amerikanske film. Rigtig mange (75%) vil helst se tegnefilm. Yndlingsfilmene er de to animationsfilm Biler og Madagscar. Omkring hver fjerde (26%) foretrækker at se film med skuespillere på deres egen Side 10

13 alder i hovedrollen. De synes i høj grad biografen giver en god filmoplevelse (68%) og en del er også meget glade for at se film derhjemme (41%). De årige: En fjerdedel (24%) foretrækker danske film, mens lidt flere (32%) foretrækker amerikanske film. Over halvdelen (56%) vil gerne se sjove film, men også actionfilm er populære (38%). Yndlingsfilmene er High School Musical og Harry Potter, der begge er film, som er en del af en serie. Ikke ret mange (15%) vil helst se film med skuespillere på deres egen alder i hovedrollen. De synes det er en meget god oplevelse at se film i biografen (70%) og en del er også meget glade for at se film derhjemme (37%). De årige: En del (42%) foretrækker amerikanske film, mens kun få (7%) har en præference for danske film. De har ligesom den mellemste gruppe især en præference for sjove film (48%) og actionfilm (41%) og udmærker sig ved at kunne lide mange forskellige genrer i modsætning til de yngre. Yndlingsfilmene er actionfilmene Fast and Furious og thrilleren Twilight. Kun ganske få (8%) foretrækker film, der har skuespillere på deres egen alder i hovedrollen. De synes også det er en meget god oplevelse at se film i biografen (63%), mens kun en fjerdel (25%) synes det samme om at se film derhjemme Films nationalitet Der er 28% som foretrækker amerikanske film, mens 22% helst vil se danske film. Den jævnbyrdige fordeling skal ses i lyset af det langt større udbud af amerikanske film, hvilket vidner om dansk films popularitet (som det fremgik af tabel 3.1 er 20% af film for børn og unge danske). Der er imidlertid stor forskel på præferencen for danske og amerikanske film blandt de forskellige aldersgrupper. De yngste foretrækker danske film, mens de mellemste og især de ældste foretrækker amerikanske film. På tværs af alder betyder det dog for knapt halvdelen (40-49%) ikke noget, hvilken nationalitet filmen har. På baggrund af de kvalitative interviews er det vores indtryk, at målgruppen fortrinsvis vælger film på baggrund af filmens handling og historie. Det handler ikke om landet. Det er ikke noget jeg lægger mærke til. Det skal være en godt sammensat film. Jonas 15 år. I relation til de forskellige aldersgruppers syn på filmenes nationalitet påpeger ekspertgruppen, at de mindste børn har et begrænset begreb om films nationalitet. Den mellemste og særligt den ældste aldersgruppe har derimod langt bedre mulighed for at forholde sig til en films nationale oprindelse og tage stilling hertil. Side 11

14 Derudover er det værd at bemærke, at så godt som ingen børn og unge fremhæver film fra andre lande end Danmark og USA, hvilket givetvis skal ses i lyset af det mere begrænsede udbud samt mindre kendskab til og opmærksomhed omkring film resten af verden. Figur 4:1: Films nationalitet opdelt på alder Filmgenrer Ifølge spørgeskemaundersøgelsen foretrækker de fleste børn og unge at se sjove film (46%), mens tegnefilm og film med action også er populære (henholdsvis 34% og 30%). Herefter følger eventyrfilm (25%), mens der er et mere markant spring ned til genrer som uhyggelige film, kærlighedsfilm og drama 8. Figur 4:2: Filmgenrer opdelt på alder Inden for hver enkelt aldersgruppe er der forskel på, hvor mange filmgenrer målgruppen orienterer sig mod. De 5-9-årige foretrækker primært film inden for specifikke genrer - især 8 Respondenterne har haft mulighed for at afgive flere svar, og svarene summer derfor ikke til 100%. Side 12

15 tegnefilm (75%) men også sjove film og eventyrfilm - mens genrespredningen er meget større for de årige og især de årige. For flere af genrerne spiller målgruppens køn ikke ind, mens det for andre har stor indflydelse. Drengene foretrækker i langt højere grad film med action (46% mod 13%) og tegnefilm (41% mod 27%). Omvendt er pigerne langt mere interesserede i at se kærlighedsfilm (30% mod 0%) og drama (20% mod 3%) Yndlingsfilm Som led i spørgeskemaundersøgelsen er respondenterne blevet bedt om at nævne deres yndlingsfilm (åbent svar), hvilket har resulteret i en lang række forskellige filmtitler. De filmtitler som optræder flest gange fremgår af nedenstående oversigt, der er et øjebliksbillede, som indikerer forskellene i aldersgruppernes filmforbrug. Figur 4:3: Top 10 over yndlingsfilm fordelt på alder Top 10 Nr. 5-9-årige årige årige 1 Biler (USA) High School Musical (flere film) (USA) Fast and Furious (flere film) (USA) 2 Madagascar (flere film) (USA) Harry Potter (flere film)(usa) Twillight (USA) 3 Star Wars (flere film) (USA) Anja og Viktor (flere film) (DK) Titanic (USA) 4 Far til fire (flere film) (DK) Tempelriddernes Skat (flere film) (DK) Mamma Mia (UK/USA) 5 Barbie (flere film) (USA) Star Wars (flere film) (USA) Ringenes Herre (flere film) (USA) 6 High School Musical (flere film) (USA) Far til fire (flere film) (DK) Anja og Viktor (flere film) (DK) 7 Harry Potter (flere film) (USA) James Bond (flere film) (UK/USA) Harry Potter (flere film) (USA) 8 Shrek (flere film) (USA) Fast and Furious (USA) (flere film) Saw (flere film) (USA/AUS) 9 Tempelriddernes skat (flere film) (DK) Simpsons the Movie (USA) Batman (flere film) (UK/USA) 10 Kung Fu Panda (USA) Titanic (USA) Die Hard (flere film) (USA) Det er karakteristisk for alle aldersgrupper, at amerikanske film og film, som er en del af en serie, dominerer. Alligevel ses der en klar forskel på, hvilke typer film, der er mest populære for hver af de tre aldersgrupper. Topscoreren hos de yngste er en animationsfilmen Biler, for den mellemste gruppe musicalfilmene High School Musical og for de ældste actionfilmene Fast and Furious. Det bemærkes i øvrigt, at ingen af disse titler indgår på listen over de bedst sælgende titler på biografmarkedet (jf. figur 3.2). Det indikeres hermed, at valget af yndlingsfilm kan være baseret på en filmoplevelse, som målgruppen har haft andre steder ind i biografen. Det er også karakteristisk, at der er flere overlap i yndlingsfilmene for aldersgrupperne 5-9 år og år samt år og år. Harry Potter-filmene er den eneste film, der er udvalgt som yndlingsfilm blandt alle aldersgrupper Skuespillere på ens egen alder For langt de fleste børn og unge har det ifølge spørgeskemaundersøgelsen ikke nogen betydning om der er skuespillere på deres egen alder i hovedrollen, i de film de ser (84% svarer enten nej eller ved ikke). Dog er interessen herfor størst blandt de yngste (26%) og i højere grad for pigerne end drengene (henholdsvis 21% og 11%). Side 13

16 4.2.5 Filmoplevelsen i biografen kontra derhjemme Næsten alle børn og unge (97%) vurderer, at det er en meget god eller god oplevelse at se film, hvad enten det sker i biografen eller derhjemme. Det gælder uanset målgruppens alder. Spørgeskemaundersøgelsen viser også, at børn og unge synes, det er en markant bedre oplevelse at se film i biografen (67%) end derhjemme (34%), hvilket understøttes af de kvalitative interviews. Actionfilm, tegnefilm og animationsfilm de ser bedre ud på store skærme. Ved actionfilm er det noget med lyden, der er bedre, hvis man ser dem i biografen. Anders 13 år. Drengene (71%) vurderer i lidt højere grad end pigerne (62%), at det er en meget god oplevelse at se film i biografen, mens der ikke er nogen forskel mellem kønnene i forhold til film set i hjemmet. 4.3 Film i forhold til andre medier Spørgeskemaundersøgelsen viser, at film ubetinget er det mest foretrukne medie blandt børn og unge. Målgruppen kan også godt lide at høre musik, se tv og spille computerspil, mens færre er interesserede i at surfe eller chatte på nettet samt læse. I et spil er der grænser for, hvad du kan gøre imens i en film kan man bare ligge ned og blive taget med til en anden verden. Anders 13 år. En forklaring på films popularitet er ifølge ekspertgruppen, at det sjældent kræver nogle særlige forudsætninger at se en film. Alle kan være med samtidig med, at det er underholdende og komfortabelt. Desuden tilbyder filmmediet en samtidighed, altså det at kunne være fælles om noget, hvilket ikke på samme måde er muligt i forbindelse med mange af de andre medier, som målgruppen bruger. Ekspertgruppen fremhæver i den forbindelse, at film er inkluderende og dækker over mange sociale sammenhænge. Film kan både ses sammen med ens venner, familie eller kæreste, idet filmmediet appellerer til mange målgrupper. Figur 4:4: Interessen for de forskellige medier opdelt på alder 9 Mønstret omkring børn og unge og drenge og pigers filmpræferencer minder i øvrigt om resultaterne fra undersøgelsen af Trine Bille m.fl. (2004): Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter med udviklingslinjer tilbage til Side 14

17 Det er bemærkelsesværdigt, at film er lige populært blandt alle aldersgrupper og både drenge og piger, hvilket ikke er tilfældet for de øvrige medier. Blandt de øvrige medier kan den yngste og mellemste gruppe i høj grad lide at se tv og spille computerspil, mens de ældste fortrækker at høre musik samt at surfe og chatte på nettet. For nogle af medierne er der stor forskel på drenge og pigers interesse, mens interessen for andre medier er mere jævnbyrdig. Drengene kan i langt højere grad lide at spille computerspil (71% mod 32%), mens pigerne har en højere præference for at høre musik (66% mod 44%) Filmentusiaster og storforbrugere Børn og unge, der i høj grad kan lide at se film filmentusiasterne interesserer sig også for andre medier. De sætter større pris end gennemsnittet på at læse, høre musik, se tv, spille computerspil samt surfe og chatte på nettet. Ser vi nærmere på dem, vi kan kalde storforbrugerne - dem der i høj grad interesserer sig for flere forskellige medier, er de i langt større udstrækning optagede af at se film (86%) end de øvrige børn og unge (39%). Samme tendens gør sig gældende i forhold til de øvrige medier. Figur 4:5: Storforbrugernes præferencer for forskellige medier Side 15

18 Det tyder på, at der er en gruppe særligt medieaktive børn og unge, og at det især er denne gruppe, der har det mest aktive medieforbrug. Der er altså en spill-over effekt mellem de forskellige medier, og interessen for ét medie udelukker dermed ikke brugen af andre medier. Vi ser sjældent film sammen mine venner og jeg... vi har så meget at tale om, så vi har ikke rigtig tid til det. Emma 16 år. På baggrund af de kvalitative casestudier kan der dog spores en tendens til at sociale aktiviteter, herunder den sociale brug af Internettet, for pigernes vedkommende, med alderen går ind og overtager den del af fritiden, der ellers kunne være blevet brugt på at se film. Det gælder ikke for de interviewede drenge, der stadig ser film, når de bliver ældre. Side 16

19 5 Undersøgelse af film i skolen Folkeskoleloven indeholder flere gode intentioner om anvendelse af film og levende billeder i skoleundervisningen. Film er etableret som valgfrit fag for skolens ældste klasser med en fagbeskrivelse, der sætter fokus på filmmediets virkemidler og produktionsforhold samt færdighed i at analysere og vurdere film. Film er desuden nævnt i fagbeskrivelserne for flere af de obligatoriske fag, og især i danskfaget er der givet plads til at inddrage film i undervisningen. Set i forhold til filmmediets kulturelle og samfundsmæssige betydning ser det alligevel ud til, at film og levende billeder lever en tilbagetrukket tilværelse i folkeskolen, og det fremstår tilfældigt om elever forlader skolen med brugbar viden om filmens virkemidler, filmens fortælling og den danske og internationale filmhistorie. Mange lærere vælger dog at give film en vægtig placering i undervisningen, og mange elever vælger selv at inddrage film i projektarbejder og andre undervisningsformer, hvor det er dem selv, der vælger deres materialer og kilder. Som følge heraf har Det Danske Filminstitut oplevet en betydelig og jævnt stigende efterspørgsel på film, efteruddannelseskurser og andre undervisningsressourcer fra skolerne. Filminstituttet har derfor over en årrække udviklet og øget indsatsen overfor skolerne gennem en vifte af tilbud om ressourcer og aktiviteter, der kan understøtte og kvalificere brugen af film i undervisningen. Tilbuddene omfatter i overskrifter: Filmstriben (film som streaming video direkte til skolerne) Undervisningsmaterialer på flere platforme Lærerkurser og efteruddannelse på Pædagogisk Diplomniveau Med Skolen i Biografen (landsdækkende skolebioordning) FILM-X (interaktivt pædagogisk filmstudie) Seminarer og konferencer m. fokus på film og filmpædagogik. En del af disse tilbud er udviklet i et tæt samarbejde med andre aktører på det pædagogiske felt; Centre for undervisningsmidler, professionshøjskoler, undervisningsforlag, Skoletjenesten, kommunale skoleforvaltninger mv. På den baggrund har vi som en del af undersøgelsen set nærmere på anvendelsen af film i skolen, herunder film som redskab i undervisningen og for udviklingen af skolelivet. I modsætning til de foregående kapitler handler det her ikke kun om spillefilm, men alle former for film, der indgår i undervisningssammenhæng. Den gennemførte spørgeskemaundersøgelse og de kvalitative interviews med elever og lærere viser, at film er et vigtigt undervisningsredskab. Der er primært tre forskellige måder, hvorpå film kan bruges som undervisningsredskab: Som filmfag, hvor det handler om at lære, hvordan man filmer, klipper og laver film, hvor filmproduktion og den teoretiske og praktiske erkendelse er det primære formål. Som et redskab til øvrig læring, hvor film bliver brugt til at visualisere og forstå undervisningens temaer. Side 17

20 Som ren underholdning eksempelvis ved et skoleårs afslutning eller op til en ferie. I sidstnævnte tilfælde sættes filmene sjældent i relation til undervisningen. Det er i nærværende undersøgelse film som undervisningsredskab, som har været i fokus. 5.1 Elevernes perspektiv Spørgeskemaundersøgelsen viser, at eleverne i grundskolen ikke ser film i skolen særlig tit, og at de ønsker, at film indgår som et mere centralt element i undervisningen. Figur 5:1: Udsagn omkring film i skolen opdelt på alder Eleverne synes for det første ikke, at film bliver brugt nok i undervisningen og vil gerne have, at man bruger film mere i skolen (67%). Det gælder særligt de elever, der ikke ser film i skolen så ofte. De kvalitative interviews peger desuden på, at målgruppen ikke blot efterspørger flere film i skolen, men også, at der bruges film, som interesserer dem. Altså vi ser sådan nogle ret dårlige film, sådan nogle nederen nogle, sådan nogle gamle film, der ikke er specielt gode. Elev 5. klasse, provinsby. For det andet viser spørgeskemaundersøgelsen, at eleverne generelt synes, at det er sjovt at se film i skolen (81%), hvilket bekræftes af de kvalitative interviews. Det er sjovere at se film end at læse bøger, fordi der er lyd på og i bøger er der heller ikke så meget farve på og der bevæger de sig heller ikke...det er bare sjovere at se film. Elever 2. klasse, provinsby. Samtidig med at det er sjovt, synes mange, at de lærer meget af at se film i skolen (56%), det gælder særligt de ældste. De bekræftes også af interviewene, idet eleverne efterhånden bliver mere bevidste om, at de gerne vil lære noget i skolen også når de ser film. Interviewene peger derudover på, at filmmediet opfattes som et undervisningsredskab og meningsfuld læring, når lærerne får sat filmene ind i undervisningssammenhængen og adresseret filmene i forhold til eleverne. Side 18

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of

Læs mere

Noter til tabeller vedrørende Kulturvaneundersøgelsen 2012

Noter til tabeller vedrørende Kulturvaneundersøgelsen 2012 Noter til tabeller vedrørende Kulturvaneundersøgelsen 2012 I forbindelse med at Kulturvaneundersøgelsen 2012 er lagt i Statistikbanken, er der for en række af tabellerne sket en ændring i tabelleringsformen.

Læs mere

Indledning. Hvem streamer?

Indledning. Hvem streamer? Indledning Producentforeningen har udarbejdet en undersøgelse af streaming af nye danske film; det såkaldte VOD-meter. Undersøgelsen gennemføres en gang i kvartalet og har til formål at belyse hvordan

Læs mere

Det gode unge liv. 1. Det gode liv

Det gode unge liv. 1. Det gode liv Det gode unge liv De unge fra 16-24 år forbinder i høj grad det gode liv med familie, venner og kærlighed. De fleste unge føler sig generelt lykkelige, men mere end hver tredje af de unge føler sig altid

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede

Læs mere

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015 t Påskemåling - Detektor 0 DR. mar 0 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE. Frekvenser.... Kryds med alder.... Kryds med køn.... Kryds med Partivalg.... Om Undersøgelsen...

Læs mere

Her følger en gennemgang af hovedpointerne.

Her følger en gennemgang af hovedpointerne. Undersøgelsen bygger på to sørgeskemaundersøgelser foretaget af YouGov fra KODA. Begge undersøgelser af rundspørgelser blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 12-64 år. Den ene

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010 Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 1 Præsentation af Aalborg Universitet 2 af 31 Undersøgelsen Formål:

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Mediebilledet anno 2014 i et filmperspektiv

Mediebilledet anno 2014 i et filmperspektiv Mediebilledet anno 2014 i et filmperspektiv Kim Angel, Head of Media 2014 Side 1 Follow the money 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 Årlig annonceomsætning, antal mio. kr. excl. moms 2006 2007 2008

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Hurtigt i gang. det betaler sig

Hurtigt i gang. det betaler sig Hurtigt i gang det betaler sig Arbejdsmarkedsstyrelsen Maj 2008 Sikker viden Denne pjece indeholder en klar opfordring til landets jobcentre: Tag hurtigt kontakt til nye ledige og fasthold en intensiv

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Januar 2013 FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Hvordan er udviklingen i danskernes læsning af bøger? Ifølge Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse er andelen af voksne danskere,

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Side 1 af 6 TDC A/S, Presse DATO 1/6-2014 INITIALER IKJE/BWH Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Forord Denne analyse er den femte, som TDC Group siden 2010 har gennemført

Læs mere

Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership

Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012 Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Spørgeskemaundersøgelse. Spurgt mere end 12.000 Besvarelser

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Filmaftale 2011-2014

Filmaftale 2011-2014 Filmaftale 2011-2014 2014 27. oktober 2010 Med den filmpolitiske aftale for 2011-2014 ønsker regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti,

Læs mere

Ældremobiliseringens datastuer

Ældremobiliseringens datastuer Ældremobiliseringens datastuer En måde at undgå teknologiske analfabeter? Claus Holst Eva Bonde Nielsen Daniæ Danmarks Institut for Ældrepædagogik Titel: Ældremobiliseringens datastuer - En måde at undgå

Læs mere

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 4/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 4/2014 1. ÅRGANG 24. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES OPLEVELSER PÅ NETTET UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET Halvdelen af eleverne

Læs mere

Andel af julegavebudgettet, danskerne forventer at bruge på nettet i år

Andel af julegavebudgettet, danskerne forventer at bruge på nettet i år Notat Danskernes e-julehandel En ny befolkningsundersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at danskerne forventer, at omkring en femtedel af julegavebudgettet bliver brugt på nettet i år. Bøger, elektronik og

Læs mere

Børn bruger biblioteker Spørgeskemaundersøgelse blandt københavnske børn og unge

Børn bruger biblioteker Spørgeskemaundersøgelse blandt københavnske børn og unge Børn bruger biblioteker Spørgeskemaundersøgelse blandt københavnske børn og unge KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen KØBENHAVNS KOMMUNE 2004 Børn bruger biblioteker Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Film indskoling Udarbejdet af Mette Bech, Center for Undervisningsmidler, UCSJ 10. februar 2015

Film indskoling Udarbejdet af Mette Bech, Center for Undervisningsmidler, UCSJ 10. februar 2015 Film indskoling Udarbejdet af Mette Bech, Center for Undervisningsmidler, UCSJ 10 februar 2015 Antboy http://ucsjmitcfudk/50718360 Arriettys hemmelige verden http://ucsjmitcfudk/29141614 Asterix og briterne

Læs mere

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 2010 Uden eksporttal 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 1.1 SAMMENFATNING 4 2. METODE 6 3. UDVIKLINGEN I ANTAL KERNEVIRKSOMHEDER 2008 2010 7

Læs mere

Mediepolitik i Klub Egedal

Mediepolitik i Klub Egedal Mediepolitik i Klub Egedal Klubberne i klub Egedal vil være banebrydende indenfor tilbuddene vedrørende computere og IT blandt børn og unge. Vi vil bestræbe os for konstant at have fingeren på pulsen,

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

1.1 De unge børneforældre

1.1 De unge børneforældre 1.1 De unge børneforældre Når jeg så kommer på biblioteket, er det også fordi, min datter gerne vil have, der kommer nogle nye ting. Det er så ikke kun bøger, det er også puslespil. Ung børneforælder,

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Danskerne, DR og licensen Notat fra Epinion

Danskerne, DR og licensen Notat fra Epinion Danskerne, DR og licensen Notat fra Epinion Epinion A/S for DR Januar 2006 Indholdsfortegnelse 1 Om notatet...3 1.1 Formål med undersøgelsesforløbet...3 2 Hovedresultater...4 3 Hvad viser undersøgelsen...6

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012

Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012 1 Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012 I september 2012 udsendte CFU Danmark en online tilfredshedsundersøgelse blandt centrenes brugere. Dette dokument samler

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012

NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012 NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012 # METODE METODE NEMID 2012 MÅLGRUPPE Målgruppen er personer i aldersgruppen 15 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere. DATAINDSAMLING Dataindsamlingerne

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

1.1 Unge på videregående uddannelse

1.1 Unge på videregående uddannelse 1.1 Unge på videregående uddannelse Jeg kan godt finde på at bruge mit lokale bibliotek som læsesal, fordi der er en egentlig læsesal. Ung mand på videregående uddannelse, bruger Segmentet unge på videregående

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Netmedier med fjernadgang

Netmedier med fjernadgang Netmedier med fjernadgang Bibliotekerne i Varde Kommune www.vardebib.dk Varde Bibliotek Rådhustræde 2 Tlf.: 7694 6917 Va Netmedier med fjernadgang Varde Biblioteks tilbud med virtuelle medier, som du gratis

Læs mere

Destination Nordsjælland

Destination Nordsjælland Destination Nordsjælland Liseleje, Tisvildeleje, Gilleleje, Hornbæk, Humlebæk PROJEKT KYSTBYER I VÆKST Nulpunktsmåling 2013 Om analysen Denne rapportering indeholder en række særkørsler for destination

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud. 1.1 Nørden Jeg bruger det ikke så meget mere, fordi meget af den info, jeg har brug for, får jeg fra nettet. Mandlig nørd, ikke- bruger Nørdsegmentet består af unge mænd, der har nørdede interesser som

Læs mere

Bilag 1. Der er en rar og hyggelig atmosfære. interesseret i Frekvens Antal 85 102 147 43 Procent 54,5 % 65,4 % 94,2 % 27,6 %

Bilag 1. Der er en rar og hyggelig atmosfære. interesseret i Frekvens Antal 85 102 147 43 Procent 54,5 % 65,4 % 94,2 % 27,6 % Bilag 1 Datasæt for Bjæverskov: Frekvenstabeller Tabel B.1 Bjæverskov Bibliotek Grunden til benyttelse af netop dette bibliotek Frekvenstabel Hvorfor benytter du netop dette bibliotek? Der er en rar og

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/15 ANALYSE: BØRNEHAVEBØRNS BRUG AF DIGITALE MEDIER BØRNEHAVEBØRN VIL HELLERE SPILLE PÅ IPAD END LEGE MED ANDRE BØRN

BØRNEINDBLIK 1/15 ANALYSE: BØRNEHAVEBØRNS BRUG AF DIGITALE MEDIER BØRNEHAVEBØRN VIL HELLERE SPILLE PÅ IPAD END LEGE MED ANDRE BØRN BØRNEINDBLIK 1/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2015 2. ÅRGANG 6. APRIL 2015 ANALYSE: BØRNEHAVEBØRNS BRUG AF DIGITALE MEDIER BØRNEHAVEBØRN VIL HELLERE SPILLE PÅ IPAD END LEGE MED ANDRE BØRN Hvad vil

Læs mere

Danskernes nye Tv- og videovaner tiden efter OTT-tjenesternes indtog

Danskernes nye Tv- og videovaner tiden efter OTT-tjenesternes indtog Danskernes nye Tv- og videovaner tiden efter OTT-tjenesternes indtog En forbrugerundersøgelse af danskernes adfærd, holdninger og forventninger til forbrug af film og Tv-serier Metode Dataindsamling Gennemført

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Kapitel 1 Medialiseringen af uddannelse og undervisning... 29

Kapitel 1 Medialiseringen af uddannelse og undervisning... 29 INDHOLD Forord... 13 Indledning... 15 1. Det nødvendige kendskab til medierne... 16 2. Skitse til en medieforståelse... 16 3. Medier i det konvergerende landskab... 18 4. Levende billeder: en definition...

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013

NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013 NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013 # METODE METODE Evaluering af holdningen til NemID MÅLGRUPPE Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere. DATAINDSAMLING

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen?

Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen? Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen? Stille mus Indadrettet/usikker Har ikke mange venner Ser mere tv Bruger mere tid på at læse bøger og blade Hjælper til derhjemme Bruger internettet

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen ønskes: overblik, praktiske værktøjer og konkrete eksempler sammenfatning af brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø 2006 Operates brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø viser,

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Reklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer

Reklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer Reklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer Indhold Formål og metode Spørgeskema indhold Generel holdning Fanger opmærksomhed Reklame & irritation Brug Præference Baggrundsvariable 2 Reklameanalysen

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Odense Centralbibliotek 2015

Odense Centralbibliotek 2015 Odense Centralbibliotek 2015 Medie- og læsekompetencer Odense Centralbibliotek den 29. maj 2015 Projektet er støttet af kulturstyrelens udviklingspulje 1 Disposition 1. Introduktion, formål og metode 2.

Læs mere

Tal, tendenser og nyheder om dansk e-handel

Tal, tendenser og nyheder om dansk e-handel Tal, tendenser og nyheder om dansk e-handel 4. kvartal 2009 Partnere: Copyright 2009 e-handelsfonden og Gilling Communication & Consulting Indholdsfortegnelse Dansk e-handelsanalyse...side 3 Hovedtendenser

Læs mere

Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan

Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan Beredskabsstyrelsen Rigspolitiet RAPPORT November 2013 Indhold INDHOLD 1 2 Executive summary Side 3-5 Befolkningsundersøgelsen Side 6-17

Læs mere