PRODUKTUDVIKLING I SKOVBRUGET OG TRÆINDUSTRIEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PRODUKTUDVIKLING I SKOVBRUGET OG TRÆINDUSTRIEN"

Transkript

1 PRODUKTUDVIKLING I SKOVBRUGET OG TRÆINDUSTRIEN LANDBRUGSMINISTERIET BETÆNKNING NR JORDBRUGSDIREKTORATET JANUAR 1994

2

3 Indhold I. Arbejdsgruppens kommissorium 1 II. Arbejdsgruppens medlemmer 2 III. Arbejdsgruppens synspunkter, overvejelser og indstilling til landbrugsministeren 3 Indledning 11 I. Ressourcegrundlaget og konkurrencesituationen for skovbruget og træindustrien 13 Kapitel 1. Skovbruget Skovarealet i Danmark Løvtræsarealet Nåletræsarealet Pyntegrøntarealet Skovarealet, internationalt Ejendomsstrukturen i Danmark Administrative forhold m.v Produktionsforholdene Hugsttallene i Danmark Løvtræ Nåletræ Stormfald Pyntegrønt Hugsttallene, internationalt Prisudviklingen i Danmark Løvtræ Nåletræ Pyntegrønt Produktionsværdien af træ og pyntegrønt i Danmark Omkostningsudviklingen i Danmark Dækningsbidrag Overskud og rentabilitet af skovdrift Eksport- og konkurrenceforhold Råtræ Pyntegrønt Delkonklusion til kapitel 1 44 Kapitel 2. Træindustri Beskæftigelse og omsætning i træindustrien Den træbaserede industris brancher Savværksindustrien Finérfremstilling Træbaserede plader Møbelindustrien 53

4 2.2.5 Bygningsartikler Papir og pap Andre træbaserede produkter Træindustriens anvendelse af råtræ Det europæiske forbrug af træ, papirmasse og papir Substitution af træ med andre materialer Delkonklusion til kapitel 2 62 Kapitel 3. Transport og distribution Transportpolitik i EU og Danmark Transportomkostninger Infrastrukturel kvalitet Skibstransport Lastbil- og jernbanetransport Forøget konkurrence Delkonklusion til kapitel 3 69 Kapitel 4. Markedsføring Skovbruget Generel oversigt over markedsføringsaktiviteterne Den konkrete markedsføringsindsats på brancheniveau Træindustrien Generel oversigt over markedsføringsaktiviteterne Den konkrete markedsføringsindsats på brancheniveau Delkonklusion til kapitel 4 78 Kapitel 5. Befolkningens viden, holdning og adfærd Befolkningens viden Befolkningens holdning Befolkningens adfærd Delkonklusion til kapitel 5 81 Kapitel 6. Skovens og træets miljø- og rekreationsmæssige egenskaber Skovens miljøgoder Oplagring af CO Grundvandsbeskyttelse Læ Temperaturudjævning Vandafstrømning og erosion Sandflugt og jordfygning Luftforurening Flora og fauna Skovens rekreationstjenester m.v Ikke prissat rekreation Prissat rekreation Kulturhistoriske værdier Landskabelige værdier 91

5 6.3 Træets miljøgoder Levende materiale CO 2 -neutral energikilde Reproducerbar ressource Genanvendelig ressource Træets rekreationstjenester m.v Kulturhistoriske mindesmærker Delkonklusion til kapitel 6 93 Kapitel 7. Skov- og træindustripolitik Danskpolitik Skovbruget generelt Skovbruget selektivt Træindustrien generelt Træindustrien selektivt International politik Nordisk samarbejde EU-samarbejde Europæisk samarbejde FAO og TRAP Regulering af den internationale handel med tropisk træ Skovbrugsforskning UNCED Delkonklusion til kapitel Kapitel 8. Forsknings-, udviklings- og uddannelsesinstitutioner Skovbruget Forskning og udvikling Uddannelse Træindustrien Forskning og udvikling Uddannelse Delkonklusion til kapitel II. Perspektiver i en produktudviklingsordning for skovbruget og træindustrien 123 Kapitel 9. Forsknings-og udviklingsmuligheder Skovbrug Træproduktion Pyntegrønt Træindustri Den råtræforarbejdende industri Den videreforarbejdende træindustri Forbedring af træets egenskaber Træ til energiformål Produkterne Forbehandling, omdannelse og anvendelse 147

6 9.3.3 Øget energiudbytte af skovdriften Delkonklusion til kapitel Kapitel 10. Markedsudvikling og markedsføring Skovbruget og træindustrien generelt De positive miljømæssige egenskaber Design Kvalitet Markedsanalyser og markedsføringsstrategier De enkelte brancher i træindustrien Savværkerne Emballageindustrien Trækomponentindustrien Byggeriet Møbelindustrien Delkonklusion til kapitel Kapitel 11. Konsekvenser for miljøet Konsekvenser for skovene Skovenes CO 2 -optag Skovens fiberproduktion som energikilde Miljøeffekter fra træindustriel produktion Træ og energi Lokale miljøgener Imprægnering Træets mulige substitution af andre materialer Anvendelse af restprodukter og affald Delkonklusion til kapitel III. Udformningen af en produktudviklingsordning for skovbruget og træindustrien 163 Kapitel 12. Aktivitetsbeskrivelse Indledning Målsætning Aktivitetsformer Finansiering Regelgrundlag Information Tidsplan Evaluering 176 Kapitel 13. Ændringsforslag til produktudviklingsloven 177

7 Bilag I8i Bilag 2: Forarbejdede produkter af træ 182 Bilag 4.1: Den konkrete markedsføringsindsats på virksomhedsniveau 189 Bilag 4.2: Spørgeskemaer til undersøgelse af den konkrete markedsføringsindsats på brancheog virksomhedsniveau 193 Bilag 5: Opinionsundersøgelse 195 Bilag 12.1: Produktudviklingsloven 208 Bilag 12.2: Skovbrugets strukturudvikling, årsager og mulige løsningsmodeller 212 Litteraturfortegnelse 215 Summary 221

8

9 I. Arbejdsgruppens kommissorium Landbrugsministeren nedsatte efter en regeringsbeslutning ved skrivelse af den 5. juli 1993 en arbejdsgruppe med følgende kommissorium: Kommissorium vedrørende arbejdsgruppe om produktudvikling i skovbruget Skovbruget og træindustrien spiller en stor samfundsøkonomisk rolle i Danmark. Træindustrien alene har omkring ansatte og eksporterede i 1991 for 12 mia. kr. Skove har både en rekreativ og landskabelig værdi. Træ oplagrer kuldioxid, kan genanvendes, er biologisk nedbrydeligt og udgør ikke en begrænset ressource, men vokser i princippet uendeligt. Skovbruget og dets produkter udgør således såvel i miljø- som produktionsmæssig sammenhæng en unik ressource. Skovbruget og træindustrien er imidlertid inde i en krise, bl.a. som følge af svigtende efterspørgsel og et øget udbud af råvarer og halvfabrikata. Resultatet er, at mange virksomheder i dag ikke har økonomisk mulighed for at investere i den udvikling af produkter og produktionsprocesser, der på længere sigt vil forbedre deres konkurrenceevne og mindske deres konjunkturfølsomhed til gavn for beskæftigelsen og eksporten. Derudover mangler virksomhederne et tilstrækkeligt incitament til at påtage sig udviklingsopgaver, der ikke direkte vedrører deres eget led i produktionskæden. I denne anledning nedsættes en arbejdsgruppe, der på grundlag af en analyse af skovbruget og træindustriens internationale konkurrencesituation skal foretage en vurdering af perspektiverne i en statslig indsats gennem etablering af en produktudviklingsordning på området. Arbejdsgruppen bør så vidt muligt fremkomme med konkrete forslag til områder, hvor der kan gøres en indsats. Såfremt vurderingen giver anledning dertil, skal gruppen endvidere fremsætte forslag til en konkret produktudviklingsordning. 1

10 Arbejdsgruppen foreslås sammensat således: Landbrugsministeriets departement Jordbrugsdirektoratet Industriministeriet Miljøministeriet (Skov- og Naturstyrelsen) Forskningscentret for Skov & Landskab Dansk Teknologisk Institut Danmarks Tekniske Højskole Dansk Skovforening Dansk Industri Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Udvalget kan i øvrigt inddrage sagkyndige efter behov. Landbrugsministeren har anmodet administrerende direktør, fhv. industriminister Nils Wilhjelm om at påtage sig hvervet som formand. Sekretariat: Jordbrugsdirektoratet med ekstern bistand. II. Arbejdsgruppens medlemmer Arbejdsgruppen havde ved arbejdets afslutning følgende sammensætning: Administrerende direktør Nils Wilhjelm, formand. Kontorchef Flemming Duus Mathiesen, Landbrugsministeriet. Kommitteret Morten Knudsen, Jordbrugsdirektoratet. Handelsskovrider Ulrik Lorenzen, Miljøministeriet. Planlægningschef Anders Kretzschmar, Industriministeriet. Sektionsleder Jørgen Baadsgaard-Jensen, Dansk Teknologisk Institut. Afdelingsleder Kaj Østergård, Forskningscentret for Skov & Landskab. Institutleder Finn Conrad, Danmarks Tekniske Højskole. Direktør Jens Thomsen, Dansk Skovforening. Administrerende direktør Steen Weirsøe, Dansk Industri. Forretningsfører 1b Skals Jensen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Som særlig sagkyndig har arbejdsgruppen suppleret sig med professor, dr. agro. Per Ole Olesen, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Sekretariatet for arbejdsgruppen: Kontorchef Flemming Duus Mathiesen, Jordbrugsdirektoratet. Fuldmægtig Henrik Torp Andersen, Jordbrugsdirektoratet. Forstkandidat Bent Keller, Forskningscentret for Skov & Landskab. Konsulent Niels Eilschow Olesen, Jordbrugsdirektoratet/PLS Consult. 2

11 I forbindelse med udarbejdelse af betænkningen har sekretariatet modtaget særlig faglig bistand fra følgende: Sektionsleder John Adelhøj, Dansk Teknologisk Institut, Træteknik. Videnskabelig assistent Andreas Bergstedt, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Chefkonsulent Erik Christiansen, GfK Danmark A/S. Informationsmedarbejder Martin Einfeldt, Dansk Skovforening. Akademiingeniør Anders Evald, dk-teknik. Forstfuldmægtig Hans M. Hedegaard, Dansk Skovforening. Dr. agro. Niels Heding, Forskningscentret for Skov & Landskab. Adjunkt Per Holten-Andersen, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Forstfuldmægtig Christian Lundmark Jensen, Skov- og Naturstyrelsen. Forstkandidat Frank Søndergaard Jensen, Forskningscentret for Skov & Landskab. Konsulent Uffe Jensen. Direktør Bjarne Lund Johansen, Træbranchens Oplysningsråd. Forstfuldmægtig Peter Munk Plum, Landbrugsministeriet. Danske Skov- og Landskabsingeniører. Forstfuldmægtig Jan Søndergård, Dansk Skovforening. Forstkandidat Claus Buhl Sørensen, Dansk Teknologisk Institut, Træteknik. III. Arbejdsgruppens synspunkter, overvejelser og indstilling til landbrugsministeren Arbejdsgruppen har sammenfattet sine synspunkter i forhold til det givne kommissorium i en 10-punkts plan for skovbruget og træindustrien angående skovbruget og træindustrien, generelt Arbejdsgruppen finder, at dansk skovbrug og træindustri repræsenterer et unikt ressourceområde. I endnu højere grad end for andre erhverv gælder det for skovbruget og træindustrien, at der skal ske en samtidig opfyldelse af kravene om såvel økonomisk som økologisk bæredygtighed. Fra skoven kommer en lang række både værdisatte og ikke værdisatte produkter og ydelser. De værdisatte produkter og ydelser er først og fremmest råtræ, pyntegrønt og jagt, mens de ikke værdisatte ydelser omfatter miljømæssige forhold, herunder friluftsliv, opretholdelse af levesteder for planter og dyr, beskyttelse af grundvandsressourcer, bevaring af historiske mindesmærker mv. Det er på denne baggrund arbejdsgruppens opfattelse, at der er behov for i en fremtidig sammenhæng at betragte ressourceområdet skovbrug og træindustri ud fra en erhvervspolitisk helhedsbetragtning, baseret på en integreret afvejning af såvel primærproduktionens potentiale som de forarbejdnings- og træindustrielle muligheder angående skovbruget Skovbrugets produktionsapparat er unikt derved, at der ikke sker nogen nedslidning under forudsætning af, at der foretages normal forstmæssig drift af ejendommene. 3

12 Skovarealet er historisk set inde i en vækstfase. Som følge af omlægningen af EU's landbrugspolitik må der forventes en fortsat vækst i det produktive skovareal i Danmark i de kommende år. Samtidig må der forventes at ske en båndlægning af skovarealer som følge af miljømæssige og rekreative samfundshensyn. Fordelingen mellem løvtræ og nåletræ er markant forskellig landsdelene imellem. Det samlede danske løvtræsareal har i de sidste 100 år været konstant. Det må forventes, at der vil ske en relativ vækst i løvtræsarealet de kommende år. Ejendomsstrukturen er kendetegnet ved, at langt hovedparten af de danske skovejendomme er knyttet til landbrugsejendomme. Der er en begyndende strukturudvikling i gang, idet antallet af skovejendomme i gruppen mindre end 50 ha har været faldende i de senere år. Antallet af personligt ejede skovejendomme er faldet i de sidste 20 år. Antallet af selskabsejede ejendomme er derimod steget med over 30% i den samme periode. Der er sket en kraftig reduktion i antallet af beskæftigede i skovbruget. Dette gælder for alle personalegrupper. Angående produktionsplanlægningen skal det fremhæves, at der opereres med en langsigtet planlægningshorisont. Med undtagelse af pyntegrøntarealer går der således typisk mellem 40 og 150 år fra tilplantning, til bevoksningen har nået den økonomisk optimale hugstalder. Dette understreger behovet for langsigtede strategiske og politisk bredt baserede løsninger for skovbruget og træindustrien. Økonomien i skovbruget er under stort pres bl.a. på grund af et kraftigt prisfald på råtræ og andre produkter fra skovbruget. Priserne på råtræ og pyntegrønt bestemmes under fri international konkurrence og af valutakursudviklingen. Den generelle nedskrivning af de øvrige skandinaviske valutaer i 1993 medførte således, at bl.a. de vejledende priser på tømmer måtte reduceres med to gange 9%. For pyntegrøntområdet har der været en tendens til stigende gennemsnitspriser i de senere år. Danmark er, hvad råtræ angår, nettoimportør af løvtræ, men nettoeksportør af nåletræ. Samlet har Danmark en overskudseksport af råtræ på ca m 3 årligt svarende til ca. 8% af totalhugsten. Arbejdsgruppen har på baggrund af sine undersøgelser konstateret, at der er behov for en forstærket udviklings- og forskningsindsats for at forbedre udnyttelsen af den danske råtræmængde og ligeledes sikre forædling af importerede råvarer i internationalt konkurrencedygtige industrier angående træindustrien Den samlede beskæftigelse i træindustrien og papir- og emballageindustrien m.v. udgør mere end heltidsbeskæftigede. Virksomhedsstrukturen er kendetegnet ved mange små virksomheder med ringe kapitalkraft til at iværksætte udviklingstiltag. Arbejdsgruppen har hæftet sig ved, at Danmark er nettoimportør af savet nåletræ. 4

13 Arbejdsgruppen konstaterer således, at der ligger et uudnyttet potentiale i størrelsesordenen m 3 savet nåletræ. Gennem iværksættelse af et målrettet kvalitetsog udviklingsarbejde skønnes det muligt at anvende en del af dette savede nåletræ især til bygningstræ i Danmark. Arbejdsgruppen konstaterer endvidere, at Danmark på det foreliggende råvaregrundlag kunne øge produktionen af spån- og andre træbaserede plader, idet der eksporteres store mængder råtræ, som er egnet til denne produktion. Specielt er der muligheder inden for det småtdimensionerede nåletræ. Arbejdsgruppen ønsker at påpege, at der ligger et udviklingsområde vedrørende savværkernes skæreudbytte. Her foreligger der store udviklingsopgaver med anvendelse af ny teknologi med henblik på at begrænse tabet ved den industrielle forarbejdning. Arbejdsgruppen har ligeledes konstateret et behov for at få udviklet produktsortimentet, herunder høvlede og tørrede varer. En øget anvendelse af disse nye varetyper kræver udvikling og forskning. Arbejdsgruppen har konstateret, at der generelt foreligger en række nye tekniske muligheder for at udnytte træressourcen fra skovbruget. Nye industrielle anvendelsesmuligheder forudsætter, at der sker en forstærket indsats på produktudviklingsog forskningsområdet. Disse områder bør tages særskilt op i en samlet produktudviklingsstrategi for skovbruget og træindustrien. Arbejdsgruppen finder således, at der snarest efter produktudviklingslovens iværksættelse under bevillingsudvalgets ledelse bør gennemføres en strukturanalyse af virksomhederne i skovbruget og træindustrien med henblik på at kortlægge behovet for tværgående brancheprægede satsninger, der kan tilfredsstille de fremtidige markedskrav angående transportpolitikkens indflydelse på skovbruget og træindustrien Transportomkostningerne har bredt betragtet en stor betydning for økonomien i skovbruget og træindustrien. Udviklingen i omkostningsniveauet for transporttjenester på nationalt og internationalt plan berører såvel rentabiliteten i skovbruget som træindustriens råvareimport. Begge dele har en central betydning for den samlede træsektors konkurrencemæssige situation. Der er således behov for at videreudvikle de eksisterende logistiske løsninger i hele trækæden for at forbedre erhvervets konkurrenceevne. Som eksempel kan nævnes forbedring af håndteringen af råtræ under transport og lagring som et område, der bør tages op til belysning i et kommende udviklingsarbejde angående befolkningens viden, holdning og adfærd På arbejdsgruppens foranledning er der gennemført en opinionsundersøgelse for at tilvejebringe et mere nuanceret billede af skovbrugets og træindustriens imagemæssige placering hos befolkningen og forbrugerne. 5

14 Befolkningens holdning til skovbruget er generelt meget positiv. Endvidere fremgår det af opinionsundersøgelsen, at skovenes erhvervsmæssige og industrielle udnyttelse møder stor forståelse i befolkningen. Betingelsen er dog, at der skal ske en normal pleje og forstmæssig vedligeholdelse af skovene. Der er ligeledes en klart positiv holdning i befolkningen til at prioritere udgifter til udvikling af nye og bedre produkter fra skovbruget og træindustrien. Arbejdsgruppen finder, at dette er et positivt udgangspunkt for en videre strategisk satsning på produktudvikling inden for skovbruget og træindustrien. Det kan endvidere konkluderes, at der er behov for oplysning om skovbruget og træindustrien, bl.a. i relation til de miljømæssige aspekter angående markedsføring På grundlag af en undersøgelse af markedsføringsindsatsen på branche- og virksomhedsniveau kan det konkluderes: At skovbrugets og træindustriens markedsføringsindsats ud fra en samlet vurdering er spredt og derfor må vurderes som utilstrækkelig, men At der er virksomheder og organisationer på brancheniveau, som gennemfører effektiv markedsføring I den nuværende situation, hvor store dele af træsektoren står med økonomiske problemer, er der således behov for at stimulere markedsføringsindsatsen inden for skovbruget og træindustrien. Samtidig er der et fundament i form af allerede igangsatte markedsføringsaktiviteter, der kan bygges videre på. Disse overvejelser bør indgå i det videre arbejde med produktudviklingsordningen for skovbruget og træindustrien angående skovbrugets og træindustriens miljø- og rekreationsmæssige goder De miljømæssige aspekter af skovbruget har relation til aktuelle og generelle samfundsmæssige miljøproblemstillinger, herunder CO 2 -problematikken, grundvandsbeskyttelsen, landskabsplejen, luftforureningen og den generelle tilstand af flora og fauna. Hertil kommer, at skovene udgør et vigtigt element i forhold til opfyldelsen af befolkningens rekreative behov. Skovene danner bl.a. basis for jagtudøvelse, ligesom skovene yder beskyttelse af kulturhistoriske mindesmærker. Arbejdsgruppen finder, at disse spørgsmål skal indgå i en samlet afvejning i forbindelse med det videre arbejde med en produktudviklingsstrategi for skovbruget og træindustrien. For at sikre dette vil bevillingsudvalget inddrage de miljømæssige interesser i grundlaget for sit arbejde angående skov- og træindustripolitik, rammerne for erhvervsudøvelsen Inden for det internationale samarbejde er der en udvikling i gang på især tre områder. EU-samarbejdet lægger stigende vægt på etablering af ny skov og forbedring af 6

15 de eksisterende skove, der sker en fælleseuropæisk harmonisering af den tekniske regulering af træ- og træbaserede produkter inden for byggeområdet, og beskyttelse af skovenes biodiversitet bliver tillagt større og større betydning. I den danske skovpolitik er det sat som mål, at det danske skovareal skal fordobles i løbet af de næste år. Endvidere skal der ske en relativ øgning af løvtræsarealet. En lang række love berører skovbrugets og dermed direkte og indirekte træindustriens forhold. Det drejer sig om Landbrugsloven, Skovloven, Naturbeskyttelsesloven og Planloven. Hertil kommer skatte- og afgiftslovgivningen. I relation til forskning og udvikling er den væsentligste del samlet i få enheder omfattende Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Forskningscentret for Skov & Landskab, Dansk Teknologisk Institut, Danmarks Tekniske Højskole, Danmarks Miljøundersøgelser og Aalborg Universitetscenter. Den gennemsnitlige private skovejendom er størrelsesmæssigt for sin økonomiske aktivitet meget ofte i nærheden af et kritisk minimum. Udviklingen i sektoren er således i stor udstrækning præget af de største ejendommes initiativer. Skovtællingen fra 1990 viser, at antallet af skove i gruppen større end ha er faldet med omkring 15% inden for de seneste 14 år, og inden for de sidste 25 år kan faldet tilsvarende opgøres til 20%. Der er således sket en forringelse af det danske skovbrugs strukturforhold. Den altafgørende årsag må vurderes at være generationsskifteafgifternes meget voldsomme belastning. Finansiering ved lånoptagelse kan ikke indtjeningsmæssigt honoreres gennem driften af den generationsskiftede ejendom, som i en del tilfælde også vil være reduceret i areal gennem bortsalg. Den langsigtede kvalitet i skovproduktionen er, for så vidt angår råtræet, udsat for en latent trussel. En negativ strukturudvikling vil være ensbetydende med et tab af muligheder for at iværksætte en målrettet og slagkraftig satsning på områder som produktions-, produkt- og markedsudvikling angående perspektiverne i en produktudviklingsordning for skovbruget og træindustrien Arbejdsgruppen har særskilt analyseret perspektiverne i en produktudviklingsordning for skovbruget og træindustrien. Inden for det træproducerende skovbrug er der behov for en samlet satsning omfattende en række delområder, såsom udviklingen af skovbrugets driftsteknik, produktudvikling inden for råtræområdet, herunder tiltag, der kan øge kvaliteten af råtræ, samt udvikling af ny sorteringsteknologi. Arbejdsgruppen finder, at produktudviklingsstrategien må tilrettelægges under hensyntagen til udviklingen på energiområdet, hvor træ som råvare vil have en væsentlig betydning såvel ved direkte energiproduktion, procesenergi som miljøansvarlig affaldsbortskaffelse. 7

16 For pyntegrøntsektoren er der især behov for at styrke afsætningsmulighederne gennem en målrettet produktudvikling og en kvalitetsudviklingsstrategi, som kan fastholde den danske produktions førende niveau på eksportmarkederne. Baggrunden for arbejdsgruppens forslag på dette område er, at der i de kommende år vil blive en stærkt stigende konkurrence på pyntegrøntområdet. Arbejdsgruppen finder endvidere, at der i forbindelse med gennemførelsen af en produktudviklingsordning for skovbruget og træindustrien bør tages hensyn til de mulige udviklingsretninger, som skovråvaregrundlaget kan tænkes at skulle indgå i. Det drejer sig om nye udviklinger inden for træpladeområdet, papirindustrien og kompositområdet samt kemisk og termisk omdannelse af råtræ til ny industriel anvendelse. Arbejdsgruppen finder tillige, at træ som råvarebase kan blive et interessant emne i forhold til nye strategier inden for emballageområdet, herunder i forhold til fødevareproduktionen. Arbejdsgruppen har endvidere undersøgt særligt perspektivrige områder for en forstærket indsats inden for markedsudvikling og markedsføring i skovbruget og træindustrien. Arbejdsgruppen vil bl.a. på baggrund af den tidligere omtalte opinionsundersøgelse påpege behovet for generelt at markedsføre træ som et meget miljøvenligt råstof. Arbejdsgruppen finder tillige, at der er gode muligheder for at markedsføre træ- og træbaserede produkter fra de enkelte brancher i træindustrien. Indsatsen inden for markedsudvikling og markedsføring bør bygge på markedsanalyser og markedsføringsstrategier og kan bl.a. gennemføres ved informationskampagner, markedsføringsnetværk samt demonstrations- og forsøgsbyggeri. Arbejdsgruppen har vurderet perspektiverne i en produktudviklingsordning i relation til konsekvenserne for miljøet. Under forudsætning af, at produktudviklingsordningen fører til en produktionsmæssig optimal skovdrift, skønnes ordningen at øge bindingen af CO 2, da den optagne C0 2 flyttes fra de levende træer til træprodukterne. Det er således muligt at binde mere kulstof ved en intensivering af skovbrugets produktionspotentiale. Målsætningen må endvidere være at sikre, at skovbruget drives bæredygtigt, og at træindustrien baseres på træ fra bæredygtigt skovbrug. Gennem en øget anvendelse af træfibre til energiproduktion kan biologisk producerede fibre erstatte fossile brændsler med en dertil hørende reduktion af CO 2 -udledningen. Miljøeffekten af at erstatte træprodukter med andre produkter skønnes generelt at være positiv. Der skal dog tages højde for energiforbruget og energikilden i den træbearbejdende industri, om de fremstillede produkter fortrænger andre biomassebaserede produkter eller andre produkter, og om produkterne helt eller delvis udnyttes energimæssigt under fortrængning af fossilt brændsel. s

17 Arbejdsgruppen finder tillige, at en forstærket produktudviklingsindsats inden for området skovbrug og træindustri, der fører til øget industriel bearbejdning af træ, ikke vil belaste det lokale miljø i nævneværdig grad. Et større Produktionsvolumen og/eller en højere forarbejdningsgrad må således ses i sammenhæng med eller delvis som forudsætning for rentable tiltag i relation til den generelle samfundsmæssige satsning på renere teknologi i produktionen. Træ kan ses som et naturligt alternativ til miljømæssigt mere belastende råvarer angående udformning af en produktudviklingsordning for skovbruget og træindustrien Sammenfattende finder arbejdsgruppen ud fra de foretagne undersøgelser og analyser, at det vil være mest hensigtsmæssigt at iværksætte en produktudviklingsordning for skovbruget og træindustrien baseret på de erfaringer, som er opnået gennem de senere år med bl.a. produktudvikling inden for jordbrugs- og fiskeriprodukter. Arbejdsgruppen skal samtidig understrege betydningen af, at der tilvejebringes en tværministeriel koordinering, specielt i forhold til Miljøministeriet og Industriministeriet. Dette er baggrunden for arbejdsgruppens indstilling om, at der nedsættes et Bevillingsudvalg for Skovbruget og Træindustrien. I arbejdsgruppen er der enighed om, at udgangspunktet for den tværministerielle koordinering er, at produktudviklingsordningen for skovbruget og træindustrien skal omfatte skovbruget og den råtræforarbejdende industri, herunder træbaserede materialer og komponenter. Det er imidlertid ikke tanken, at møbelindustrien skal være omfattet af ordningen. Den nærmere afgrænsning sker i forbindelse med bevillingsudvalgets arbejde. Arbejdsgruppen indstiller, at det nødvendige lovgrundlag tilvejebringes med udgangspunkt i den eksisterende produktudviklingslov for jordbrugs- og fiskeriprodukter. Arbejdsgruppen indstiller ligeledes, at den årlige bevillingsramme til produktudviklingsordningen for skovbruget og træindustrien mindst udgør 20 mio. kr. Arbejdsgruppen skal således sammenfattende indstille til landbrugsministeren, at der gennemføres en lovgivning i overensstemmelse med forslag til ændring af produktudviklingsloven, og at produktudviklingsordningens iværksættelse fremmes mest muligt af hensyn til de aktuelle problemer inden for dansk skovbrug og træindustri. 9

18

19 Indledning Arbejdsgruppen vedrørende produktudvikling i skovbruget og træindustrien afgav den 21. december 1993 betænkning til landbrugsministeren. I betænkningen analyserer arbejdsgruppen skovbrugets og træindustriens ressourcegrundlag og konkurrencesituation. På grundlag heraf vurderes perspektiverne i en statslig indsats på området gennem etablering af en produktudviklingsordning. Arbejdsgruppen konkluderer, at der er et særligt behov for en produktudviklingsordning for skovbruget og træindustrien, og fremsætter forslag til ordningens udformning. Betænkningens 1. del I betænkningens 1. del analyserer arbejdsgruppen skovbrugets og træindustriens ressourcegrundlag og konkurrencesituation. Denne del af betænkningen behandler først hele produktionskæden fra skovbruget over træindustrien til afsætningen af træ- og træbaserede produkter. Dernæst gennemgås træsektorens miljø- og rekreationsgoder samt rammevilkårene for skovbruget og træindustrien. Kapitel 1 beskriver skovbruget, herunder bl.a. skovarealets udvikling, ejendomsstrukturen samt pris- og omkostningsudviklingen. Endvidere fokuseres der på eksport- og konkurrenceforhold. Kapitel 2 beskriver træindustrien, herunder de enkelte brancher. Ligeledes redegøres der for træindustriens råvaregrundlag og afsætningsmulighederne for træ og træbaserede produkter. I bilag 2 beskrives de forskellige muligheder for at forarbejde træ. Kapitel 3 beskriver kort de transportpolitiske rammevilkår for træsektoren på dansk og på europæisk plan. Derefter analyseres udviklingen i omkostningsniveauet i relation til transportarbejdet for skovbruget og træindustrien. Kapitel 4 indeholder en generel oversigt over markedsføringsaktiviteterne inden for skovbruget og træindustrien samt en gennemgang af den konkrete markedsføringsindsats blandt organisationer på brancheniveau. Bilag 4.1. giver i kortfattet form eksempler på virksomheder, der gennemfører en effektiv markedsføringsindsats. Kapitel 5 analyserer befolkningens viden, holdninger og adfærd i forhold til skov, træ og træprodukter på grundlag af en opinionsundersøgelse, arbejdsgruppen har fået gennemført. Kapitel 6 beskriver de miljø- og rekreationsgoder, der kommer fra skoven og fra træerne i dette økosystem. Miljøgoderne omfatter primært skovens og træernes virkning udadtil, mens rekreationsgoderne generelt dækker anvendelsen af skoven og træerne. Kapitel 7 gennemgår først den danske politik, der er rettet mod skovbruget og træindustrien opdelt efter politikkens målgruppe og virkemidler. Kapitlet behandler dernæst det internationale samarbejde, der har dansk deltagelse og vedrører skovbruget og træindustrien. II

20 Kapitel 8 beskriver særskilt forsknings-, udviklings- og uddannelsesaktiviteter, der er rettet mod skovbruget og træindustrien og gennemføres på helt eller delvist offentligt finansierede institutioner. Betænkningens 2. del I betænkningens 2. del vurderer arbejdsgruppen perspektiverne i en produktudviklingsordning for skovbruget og træindustrien. Kapitel 9 behandler særligt perspektivrige forsknings- og udviklingsmuligheder inden for træproduktion, pyntegrønt, forarbejdning af træ og træ til energiformål. Kapitlet gennemgår i forbindelse hermed lovende indsatsområder vedrørende en generel forbedring af træets egenskaber. Kapitel 10 giver eksempler på områder, som er særligt perspektivrige for en forstærket indsats inden for markedsudvikling og markedsføring i skovbruget og træindustrien. Kapitel 11 søger at vurdere de miljømæssige konsekvenser af forøget træanvendelse som resultat af en vellykket produktudviklingsordning for skovbruget og træindustrien, for så vidt angår energifremstilling og produktionsvirksomhed. Betænkningens 3. del I betænkningens 3. del fremsætter arbejdsgruppen forslag til udformning af produktudviklingsordningen for skovbruget og træindustrien samt forslag til ændring af produktudviklingsloven. Kapitel 12 indeholder arbejdsgruppens forslag til udformning af produktudviklingsordningen for skovbruget og træindustrien. Kapitlet gennemgår primært ordningens formål, aktivitetsformer, finansiering og regelgrundlag. I bilag 12.2 beskrives strukturudviklingen i skovbruget, årsagerne hertil samt mulige løsningsmodeller. Kapitel 13 indeholder arbejdsgruppens forslag til ændring af produktudviklingsloven. 12

21 I. RESSOURCEGRUNDLAGET OG KONKURRENCESITUATIONEN FOR SKOVBRUGET OG TRÆINDUSTRIEN 13

22

23 Kapitel 1. Skovbruget I kapitel 1 redegøres der for de forhold, som påvirker skovbrugets ressourcegrundlag og konkurrencesituation i dag og fremover. Foruden træartsfordelingen og hugsttallene gennemgås ejendoms-, produktions-, pris- og omkostningsudviklingen for skovbruget. Desuden fokuseres der på eksport- og konkurrenceforhold. 1.1 Skovarealet i Danmark Danmarks skovareal er mere end fordoblet igennem de sidste 100 år. Forøgelsen, der overvejende har fundet sted i Jylland, er primært sket ved anlæggelse af private plantager med statstilskud. Nytilplantningerne er nogenlunde jævnt fordelt over Jylland, dog med en svag overvægt i Vest- og Sønderjylland. Det samlede skovareal blev ved den sidste skovtælling i 1990 opgjort til ha, hvoraf ha er bevokset. De af driftsmæssige årsager midlertidigt ubevoksede arealer er indregnet heri. Skovarealet fordeler sig med ha i Jylland og ha på Øerne. Heraf er henholdsvis og ha bevokset. Det skovbevoksede areal i Danmark fordeler sig med ha (34,4%) løvtræ og ha (64,3%) nåletræ. På opgørelsestidspunktet var ha (1,3%) midlertidigt ubevokset. 15

24 Fordelingen mellem løvtræ og nåletræ er markant forskellig landsdelene imellem. I Jylland udgør nåletræsarealet 77% af det skovbevoksede areal, hvoraf bjergfyr alene udgør 10%. Gran tegner sig for 74% af nåletræsarealet. Løvtræ udgør 2% af det skovbevoksede areal i Jylland. På Øerne er løvtræsprocenten 61 og nåletræsprocenten 38. Det midlertidigt ubevoksede areal udgør godt 1% i begge landsdele Løvtræsarealet Det samlede danske løvtræsareal har bredt betragtet været konstant igennem de sidste 100 år. Arealet har fluktueret lidt med et maksimalt udsving på ca. 8% mellem den højeste værdi i 1931 og den laveste værdi i Den nævnte tilbagegang fra 1931 til 1967 synes at være bremset og udviklingen vendt, så der fra 1967 kan ses en fremgang i arealet. Det nuværende løvtræsareal svarer stort set til gennemsnitsværdien for hele perioden fra 1881 og frem til i dag. Mens der således ikke kan spores klare og entydige langsigtede trends i udviklingen af det samlede løvtræsareal, er der sket en række markante forskydninger løvtræsarterne imellem. Bøgearealet i de danske skove er formindsket med ca. V 3 fra 1881 til i dag. Egearealet er i perioden fra 1907 og til i dag vokset med 130%. En fremgang som arealmæssigt modsvarer ca. 50% af bøgens tilbagegang. Arealet med "andre løvtræsarter", som i denne forbindelse rummer alle løvtræsarter undtagen bøg og eg, er fra 1907 og til i dag vokset med 127%. 16

25 1.1.2 Nåletræsarealet Det samlede danske nåletræsareal er steget fra ca ha i 1881 til ca ha i En stigning på næsten 500%. Arealet er dog faldet ganske svagt fra 1976 til Statistikken opfører samtlige nåletræsarter samlet frem til år Herefter skelnes der mellem 3 grupper: alle granarter, bjergfyr og andet nål. I perioden frem til opsplitningen, en periode på 70 år, stiger det samlede nåletræsareal ca. 413%. Fra 1951 til 1976 stiger "alle granarter" med 26%. I 1976 splittes "alle granarter" op i 2 grupper: "rød- og sitkagran" og "ædelgran og andre granarter". I denne periode er rød- og sitkagranarealet stort set konstant, "ædelgran og andre granarter" stiger 36% og både bjergfyr og andet nåletræ falder med henholdsvis 7 og 21%. 17

26 1.1.3 Pyntegrøntarealet Der foreligger ikke en pålidelig statistik over pyntegrøntarealets status eller udvikling. Danmarks Statistiks arealopgørelser har vist sig at underestimere især nordmannsgranarealet. Dette skyldes primært, at kriteriet for udsendelsen af skovstatistikskemaet til landbrugsejendomme er, hvorvidt ejendommen tidligere i forbindelse med landbrugstællingen har indberettet arealer med skov. Hertil kommer at bortforpagtede arealer ikke i alle tilfælde medregnes i statistikken. En præcis korrektion er ikke mulig, men det skønnes af Forskningscentret for Skov & Landskab, at det samlede pyntegrøntareal i 1990 var på ca ha. Nordmannsgranarealet skønnes at udgøre mellem og ha og nobilisarealet ca ha. Arealet er i kraftig vækst, idet planteskolernes planteproduktion er fordoblet på 4 år. 1.2 Skovarealet, internationalt Skovarealet i en række lande samt fordelingen til løv- og nåletræ fremgår af tabel 1.1. En del af de statistiske oplysninger må betegnes som usikre, idet opgørelsesmetoderne i de enkelte lande varierer fra indberetning af forholdsvis eksakte statistiske opgørelser til skøn foretaget af lokale myndigheder. IS

27 Kolonnen "Skov, mio. ha" viser landets eller det geografiske landområdes forstligt udnyttelige skovareal. Det samlede skovareal er i mange lande væsentligt større. Således opgives 68% af Europas totale skovareal at kunne udnyttes forstligt, mens de tilsvarende procenter for det tidligere Sovjet og Nordamerika er henholdsvis 44 og 41%. Det danske skovareal opgives som 100% forstligt udnytteligt. Den opgivne skovprocent er i tabelværket opgivet ud fra landets totale skovareal. Løv- og nåletræsprocenten er her udregnet ud fra det forstligt udnyttelige skovareal. De manglende oplysninger for Nordamerika skyldes, at tabelværket ikke opgiver data for Canada til beregning af disse procenter. USA, som har ca. 64% af Nordamerikas udnyttelige skovareal, kan beregnes at have en løvtræsprocent på 45 og en nåletræsprocent på 55. Tabel 1.1 Skovarealet i en række lande fordelt til løv- og nåletræ. Kilde: FAO, The Forest Resources of the Temperate Zones. Main Findings of the UN/ECE/FAO Forest Resource Assessment, New York: FAO, Ejendomsstrukturen i Danmark Der findes ikke en klar definition af begrebet skovejendom, hverken i statistikken eller retsligt. Ved skovtællingerne i 1976 og 1990 er benyttet en nedre arealgrænse på 0,5 ha. Geografisk adskilte skove, som drives sammen, kan indgå i statistikken som én skovejendom. Hovedparten af de registrerede skovejendomme er skovbevoksede arealer på landbrugsejendomme eller skovarealer, som er samvurderet med landbrug, og som dermed er underlagt landbrugspligt. Der er ikke i statistikken skelnet imellem fredskovspligtige og ikke fredskovspligtige skove. Som det fremgår af figur 1.5 og 1.6, hvor de sorte søjler angiver den enkelte ejendomsklasses procentandel, og de hvide søjler viser en summation af ejendomsklasserne, dominerer småskovene statistikken antalsmæssigt, mens de udgør en meget lille del af skovarealet. Gruppen af ejendomme under 2 ha udgør ca. 35% af Danmarks skovejendomme, mens de kun lægger beslag på ca. 2% af skovarealet. 19

28 Ejendommene mindre end 20 ha udgør ca. 90% af skovejendommene, men mindre end 20% af skovarealet. Endelig kan det fremhæves, at mere end 95% af skovejendommene befinder sig i gruppen af skove under 50 ha, og at disse arealmæssigt kun udgør ca. 24% af det samlede skovareal. 20

29 Langt hovedparten af skovejendommene er knyttet til landbrugsejendomme. Ejerkategorier fordelt på ejendomsstørrelser fremgår af tabel 1.2. Skove under 50 ha er overvejende personligt ejede. Også flertallet af skove over 50 ha er personligt ejede, og hovedparten drives ligesom de mindre skovejendomme sammen med landbrug eller anden virksomhed. Der er siden sidste skovtælling i 1976 sket en række markante ændringer med hensyn til ejendomsforholdene. Antallet af skovejendomme er faldet fra til , et fald på 21%. Dette fald har primært fundet sted i gruppen af ejendomme mindre end 50 ha og skyldes overvejende sammenlægninger af ejendomme. Også med hensyn til ejerforholdene er der sket en række forskydninger. Antallet af personligt ejede ejendomme er faldet med 22%, mens de stats-, Hedeselskabs- og fondsejede ejendomme er faldet med henholdsvis 14, 40 og 25%. Antallet af selskabsej ede ejendomme er derimod steget med 32%, og amters og kommuners andel af skovejendommene er steget med 33%. Antallet af skove i gruppen større end ha er faldet fra 68 i 1976 til 57 i 1990, et fald på 16%. Samtidig er gruppens samlede areal faldet med ca. 28% fra til ha. 21

30 Tabel 1.2 Antal ejendomme, areal og ejerforhold fordelt på ejendomsstørrelse. Kilde: Skov- og Naturstyrelsen, Skovtællingen 1990, København: Skov- og Naturstyrelsen, Administrative forhold m.v. Et fåtal af skovejendommene er store nok til at bære en selvstændig forstlig administration, og der har igennem de senere år været et fald i antallet af ejendomme med en fast forstlig administration. Mange mindre privatejede skovejendomme har dog indgået administrations-, drifts- eller konsulentaftaler med en skovdyrkerforening, Hedeselskabet, et nærliggende skovdistrikt eller et privat skovadministrationsfirma. Omfanget af disse aftaler spænder fra lejlighedsvis telefonrådgiving i konkrete sager til totaladministration. Skovdyrkerforeningerne havde pr. 1. januar 1993 et medlemstal på med et tilhørende skovareal på ha. Der findes ikke en umiddelbart sammenlignelig opgørelse over skovejendomme med tilknytning til Hedeselskabet, men det har kunnet oplyses, at der i 1991 er udført regnskabsopgaver vedrørende ca. 800 skovejendomme med et samlet skovareal på ca ha. Blandt de beskæftigede i skovbruget er der sket en kraftig reduktion inden for alle personalegrupper. Antallet af skovarbejdere er således næsten halveret inden for de sidste 4 år, så der i dag er beskæftiget ca mand. Herudover er beskæftiget ca. 500 personer i entreprenørvirksomhed. Af forstligt administrativt personale er der i dag beskæftiget ca. 525 forstkandidater og skovteknikere inden for det samlede skovbrug. Mandskabsforbruget ved pyntegrøntproduktionen kan skønnes at være ca årsværk. 1.5 Produktionsforholdene Skovbrugets træproduktion adskiller sig på en række punkter fra anden produktionsvirksomhed. Produktionsapparatet og produktet må anskues som en helhed. I skovbrug under 22

31 stabile økonomiske rammevilkår og forstlig ledelse nedslides og nedskrives produktionsapparatet ikke som i anden produktionsvirksomhed, men værdien stiger derimod med produktionen. Lange omdriftsaldre kan dog medføre teknologisk og dermed også økonomisk forringelse af produktionsapparatet. Bevoksningerne bliver ikke hugstmodne på et veldefineret tidspunkt. Det er derfor ikke muligt at skelne skarpt mellem produktionsbevoksninger og lagerbevoksninger. Der går typisk mellem 40 og 150 år fra tilplantning, til bevoksningen har nået den økonomisk optimale hugstalder. Skovbruget må derfor operere med en ekstremt lang tidshorisont såvel planlægningsmæssigt som investeringsmæssigt. Som et eksempel på skovbrugets lange tidshorisont kan nævnes, at en del af de egetræer, som skoves i dag, oprindelig blev plantet med det formål at skaffe byggematerialer til en ny flåde efter tabet af flåden til englænderne i Tilvæksten udnyttes ikke straks, men hugsten tages overvejende i form af træ, som er produceret i tidligere år, da man selvsagt ikke kan skrælle den sidste årring af træerne. Træets værdi og veddets kvalitet er størst ved store og mellemstore dimensioner, og det kræver lang tid at skabe disse dimensioner. Skovbruget må derfor arbejde med en stor stående vedkapital, som er opsparet igennem generationer, og hvis værdi er meget betydelig i forhold til den årlige omsætning. En af de væsentligste trusler mod de danske skoves tilstand og dermed deres fremtidige produktionsevne er generationsskifteafgifterne. Den eneste mulighed for finansiering af disse afgifter vil ofte være at realisere en del af skovens vedmasse, bl.a. gennem fremskyndet afdrift af ældre bevoksninger. Ved store reduktioner forringes både den biologiske stabilitet og produktionens værdi i mange år fremover. Samtidig vil de nye kulturer, som skal danne basis for den fremtidige produktion, ofte blive forsømt i sådanne situationer. 1.6 Hugsttallene i Danmark Den samlede årlige hugst udgjorde i 1991 ca. 2 mio m 3 råtræ, og den skønnes at udgøre ca. 85% af den samlede årlige tilvækst, som skønnes at være ca. 6 m 3 pr. ha. Udviklingen i den samlede årlige hugst fremgår af figur 1.7. Det ses, at den samlede hugst har svinget omkring et niveau på 2-2,1 mio m 3 pr. år. Virkningerne af stormfaldene i 1967, da der faldt godt 3 mio m 3 nogenlunde ligeligt fordelt mellem løvtræ og nåletræ, og i 1981, da der faldt ca. 3 mio m 3 nåletræ, fremgår tydeligt. Stormfaldene i 1967 afvikledes over en ca. 5 årig periode, mens det kun tog ca. 3 år at afvikle 1981-stormfaldet. Den markedsbetinget lave hugst i årene skyldes dels træpriserne, dels de stigende priser på landbrugsprodukter. Hugsten pr. arealenhed er mindre i små skove end i større skove. I 1991 fandt kun 14% af den registrerede hugst sted i gruppen af skove under 50 ha, mens deres arealmæssige andel udgør 25%. Dette skyldes dels, at de biologiske betingelser for træproduktion er dårligere i små skove end i større skove dels, at der i de små skove formentlig foretages såvel brænde- som gavntræhugst til ejerens private brug, som ikke registreres i statistikken. 23

32 1.6.1 Løvtræ Det fremgår af figur 1.7, at den årlige løvtræshugst fra 1965 til 1973 har svinget fra 0,9 til 1,1 mio m 3. Fra 1980 har hugsten været svagt faldende til ca. 0,7 mio m 3 i Udviklingen og sammensætningen af den årlige løvtræshugst fremgår af figur 1.8. Det ses, at gavntræhugsten af bøg bl.a. på grund af stormfaldene har fluktueret kraftigt, men langtidstrenden er klar, bøgegavntræhugsten er faldet fra et niveau på ca til ca m 3 inden for de sidste 20 år. Hugsten har tilsyneladende stabiliseret sig på dette niveau. Langtidstrenden for gavntræ af eg og andet løvtræ er ligeledes klar. Hugsten af eg har været ganske svagt faldende til ca m 3 i Hugsten af andet løvtræ er faldet lidt mere, men har tilsyneladende stabiliseret sig på et niveau omkring m 3. Brændehugsten, som måske rettere burde benævnes energitræhugst, da tallene siden 1984 indbefatter skovflis, har svinget voldsomt gennem de sidste 25 år. Efter at have været i bund i 1977 med kun ca m 3 ses den hidtil højeste brændehugst i 1991 med ca m 3, efter at den i 10 år havde ligget stabilt på et niveau omkring m 3. 24

33 Sortimentsfordelingen i 1991 for bøg, eg og andet løvtræ fremgår af tabel 1.3. Tabel 1.3 Sortimentsfordeling for bøg, eg og andet løvtræ i 1991-hugsten Nåletræ Udviklingen i nåletræshugstens sammensætning fremgår af figur 1.9. Langtidstrenden for gavntræ af nåletræ er, når de store stormfaldsbetingede udsving udelades, forholdsvis klar. Hugsten har svinget omkring et niveau på ca. 1,2 mio m 3. De store udsving i hugsten er som tidligere nævnt stormfaldsbetingede, mens faldet i 25

34 skyldes markedsforholdene. Faldet fra 1990 til 1991 skyldes ligeledes markedsmæssige forhold. Der var et svagt fald i brændehugsten indtil 1976/1977, da hugsten lå på ca nv\ Herefter har hugsten fulgt en klart stigende trend. Brændehugsten, som efter 1984 indbefatter skovflis, og som derfor herefter benævnes energitræhugsten, lå i 1991 på godt m 3. 26

35 1.6.3 Stormfald Dansk skovbrug rammes med mellemrum af stormfaldskatastrofer, hvor der i et begrænset antal skove kan falde op til, hvad der svarer til flere års hugst på landsbasis. De største stormskader i dette århundrede kom i julestormen 1902, da der faldt m 3, i februarstormene 1934 og 1952 faldt henholdsvis og m 3, i januar-martsstormene i 1956 faldt m 3, i februar og oktober 1967 faldt tilsammen 3 mio. m 3 ligeligt fordelt mellem løv- og nåletræ, og i dette århundredes hidtil værste storm den november 1981 faldt mere end 3 mio. m 3 fordelt med ca. 4% løvtræ og 96% nåletræ. Disse storme har på flere måder skabt store problemer for den enkelte skovejer med hensyn til opskovning, oplagring og bearbejdning mv. af det stormfældede træ. Opskovning af stormfældet træ er et vanskeligt og farligt arbejde, som oven i købet skal ske forholdsvis hurtigt, idet træet, hvis det ligger for længe i skoven, udsættes for teknologisk forringelse i form af insekt- og rådangreb samt varige deformationsskader. I erkendelse af, at den enkelte skovejer alene på grund af stormfaldet kom ud i alvorlige likviditetsvanskeligheder, ydede staten efter stormfaldene i 1967 og 1981 støtte i form af garanti for lån og rentetilskud. Dette blev gjort, for at det stormfældede træ hurtigt kunne blive opskovet og enten solgt, blive forsvarligt lagret for senere salg og bearbejdning eller eventuelt af savværket blive skåret op på skovejerens regning. Store samfundsmæssige værdier blev derved sikret. De store stormfald i 1967 understregede særlig for løvtræ behovet for udvikling af forædlingskapaciteten i dansk træindustri. Folketinget vedtog i 1968 en finansieringsstøtte til opbygning af en papirmasseproduktion hos Junckers Industrier i Køge. Forinden var der vedtaget støtte til skovbrugets direkte oparbejdning og bevarelse af det stormfældede træ. Med denne investering fik Junckers mulighed for yderligere forædling baseret på affaldsprodukterne fra gulvproduktionen og suppleret med indkøb af store mængder småtdimensioneret løvtræ direkte fra skovene Pyntegrønt Den danske produktion af juletræer fremgår af figur De viste mængder er fremkommet ved at addere eksporttallene med hjemmemarkedsforbruget, som ifølge undersøgelser foretaget af Dansk Skovforenings Pyntegrøntsektion er meget konstant. Det ses, at produktionen nærmest er vokset eksponentielt fra 1984 til Faldet fra 1991 til 1992 skyldes mangel på træer, idet efterspørgslen har været uændret stor eller stigende. Produktionen forventes at fortsætte på dette niveau frem til slutningen af 90'erne, da produktionen igen forventes at stige. 27

1.0 Indledning. 1.1 Areal

1.0 Indledning. 1.1 Areal 1. Skovressourcer 18 - Skovressourcer 1.0 Indledning Hvis Danmark var ubeboet af mennesker ville landet være dækket af skov. Menneskenes skovrydninger gennem årtusinder samt husdyrenes græsning i skovene

Læs mere

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand

Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand Danmarks Statistik 14. januar 2015 Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn De danske skove og deres sundhedstilstand 0.2

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om driften af statsskovene (beretning nr. 7/02) I. Indledning 1. Jeg afgav den 11.

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse

Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse Perspektiv for udbud af dansk produceret træ-baseret biomasse Divisionsdirektør Steen Riber HedeDanmark a/s 16-03-2010 Hovedbudskaber (hvis jeg mister den røde tråd) Der er ingen sikre tal på potentialet

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

VækstRegnskab FAXE kvartal. VækstAnalyse NØGLETAL PR. 2. KVARTAL

VækstRegnskab FAXE kvartal. VækstAnalyse NØGLETAL PR. 2. KVARTAL VækstRegnskab 2015 1. kvartal NØGLETAL PR. 2. KVARTAL 2014 13.991 14.085 13.579 13.695 13.012 11.143 11.088 11.100 11.138 11.123 11.123 10.780 10.550 10.507 10.157 9.608 21.722 22.147 21.700 20.225 19.849

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2014

Status på udvalgte nøgletal maj 2014 Status på udvalgte nøgletal maj 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der har været stor fokus på produktivitetsudviklingen i dansk erhvervsliv de seneste

Læs mere

Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver -

Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - herunder hvad træartsvalg og forædling kan bidrage med NordGen Temadag Kulturkvalitet og øget træproduktion, Sabro den 23. august 2013 Præsentation v/lars

Læs mere

Skovdyrkerforeningernes vedtægter

Skovdyrkerforeningernes vedtægter 1 af 5 08-08-2012 11:09 Skovdyrkerforeningernes vedtægter J.nr. 2:8032-437/fa Rådsmødet den 25. november 1998 1. Resumé Den 30. juni 1998 modtog Konkurrencestyrelsen Skovdyrkerforeningernes (herefter SDF)

Læs mere

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer.

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Vivian Kvist Johannsen Med bidrag og analyser af bl.a. Lars Graudal, Palle Madsen, Niclas Scott Bentsen, Claus Felby, Thomas Nord-Larsen

Læs mere

3. Skovenes produktive funktioner

3. Skovenes produktive funktioner 3. Skovenes produktive funktioner 64 - Produktive funktioner 3.0 Indledning Mange forskellige produkter De danske skove og produkterne herfra har gennem tiderne været af afgørende betydning for menneskenes

Læs mere

Ved lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner.

Ved lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner. N O T A T SKOV- OG NATURSTYRELSEN Naturområdet J.nr. SN 2001-320-0012 Ref. ELA Praksis for tilladelse til anlæg af golfbaner i fredskov Den 28. november 2005 Der har efter den tidligere skovlov været en

Læs mere

Skovbrug. 1. Skovtælling 2000 Forestry census 2000

Skovbrug. 1. Skovtælling 2000 Forestry census 2000 Skovbrug 223. Skovtælling 2000 Forestry census 2000 Skovtællinger Skovloven Danmark har en lang tradition for at udarbejde skovstatistikker med regelmæssige mellemrum. Det giver et godt overblik over skovressourcerne.

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

Skove og plantager 2000

Skove og plantager 2000 Skove og plantager 2000 Redigeret af Poul Henning Larsen og Vivian Kvist Johannsen Danmarks Statistik Skov & Landskab Skov- og Naturstyrelsen Skove og plantager - 2000 Juni 2002 Danmarks Statistiks trykkeri

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Økonomisk analyse af 150 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 2014

Økonomisk analyse af 150 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 2014 Økonomisk analyse af 15 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 214 2 Indholdsfortegnelse 4 5 6 9 1 13 14 Indledning Kommentar Rentabilitet Soliditetsgrad Likviditet Virksomhedernes tilstand Kontaktpersoner

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Vindere og tabere i Træ- og Møbelindustrien

Vindere og tabere i Træ- og Møbelindustrien Flemming Larsen, 10 05 12 Vindere og tabere i Træ- og Møbelindustrien Trækamp seminar Moelven A/S torsdag den 10. maj 2012 Succes eller fiasko? Virksomheds forhold Konjunktur Succes eller fiasko? Omkostninger

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 21.11.23 KOM(23) 71 endelig 23/275 (CNS) BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om produktionstendenserne i de forskellige medlemsstater og virkningen

Læs mere

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland 8. juni 2010 Gryende joboptimisme i Region Midtjylland Jobglidning. I kriseårene 2008-2010 forsvandt op mod 10 procent af stillingerne i de små og mellemstore virksomheder med 5-250 ansatte i Region Midtjylland

Læs mere

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab Regnskabsoversigt for privatskovbruget 25 Af forstkandidat Mikkel Holmstrup, Dansk Skovforening Underskuddet fra driften af de private skove var i 25 på 3 kr/ha eksklusiv andre indtægter, rentebetaling

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Cost Benefit Analyse for anvendelsen af modificeret træ i udvalgte produkttyper

Cost Benefit Analyse for anvendelsen af modificeret træ i udvalgte produkttyper Cost Benefit Analyse for anvendelsen af modificeret træ i udvalgte produkttyper Udarbejdet af Niels Morsing August 2010 Teknologisk Institut, Træbeskyttelse Indhold 1. Baggrund... 2 2. Produkttyper...

Læs mere

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold ENERWOODS Seminar Aktiv skogskjøtsel øker bærekraftig biomasseproduktion Skog og Landskap, Ås 26. august 2014 Palle Madsen www.enerwoods.dk ENERWOODS

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på udvalgte nøgletal Oktober 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Den danske økonomi er langsomt på vej tilbage på sporet. De økonomiske vismænd forventede

Læs mere

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Danske investeringer i Central- og Østeuropa

Danske investeringer i Central- og Østeuropa Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher

ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Branchens nøgletal De kreative indholdsbrancher dækker en række virksomheder, der udvikler og sælger

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

7. It-erhvervene. Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene

7. It-erhvervene. Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene It-erhvervene 69 7. It-erhvervene Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene. 2-24 1. 9. 8. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Anta 588 596 576 597 169 177 1641 1639 198 23 232 244 6565 663 6623 6445 584 1515 279 771 2

Læs mere

M u l i g h e d e r f o r b æ re d y g t i g udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100

M u l i g h e d e r f o r b æ re d y g t i g udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100 i n s t i t u t f o r g e ov i d e n s k a b og naturforvaltning københavns universitet M u l i g h e d e r f o r b æ re d y g t i g udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100 Perspektiver for skovenes

Læs mere

Kommissionen har truffet denne beslutning på grundlag af følgende betragtninger:

Kommissionen har truffet denne beslutning på grundlag af følgende betragtninger: EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24-08-2000 D(2000) 106358 Vedr.: Statsstøttesag nr. N 195/2000 - Danmark Støtte til kompensation for stormskader i skove Hr. minister, Jeg kan herved meddele Dem, at

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal oktober 2015

Status på udvalgte nøgletal oktober 2015 Status på udvalgte nøgletal oktober 215 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Dansk økonomi ser, fra hvad vi ved om 3. kvartal, ud til at fortsætte stille og

Læs mere

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Udarbejdet af Oxford Research A/S for LO Marts 2007 Revi- Forfatter: jbe Sidst gemt: 21-03-2007 10:56 Sidst

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og -service 83,8 mia. kr., hvilket er et fald i forhold til 215 på 1,1 pct. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,8 pct.

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Biodiversitetssymposiet 2011 Aarhus Universitet JACOB HEILMANN-CLAUSEN & HANS HENRIK BRUUN CENTER FOR MAKRØKOLOGI, EVOLUTION &

Læs mere

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Opsummering af resultaterne 1. Kraftig vækst i omsætningen (36 pct.) 2. Kraftig vækst i eksporten (41 pct.) 3. Pæn vækst i beskæftigelsen (3 pct.) 4. Positive

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

DANSKE SKOVE KAN FORDOBLE PRODUKTIONEN AF TRÆ TIL ENERGI

DANSKE SKOVE KAN FORDOBLE PRODUKTIONEN AF TRÆ TIL ENERGI DANSKE SKOVE KAN FORDOBLE PRODUKTIONEN AF TRÆ TIL ENERGI Baggrundsnotat - udarbejdet november 2011 1 Fakta om aktørerne: HedeDanmark a/s er Danmarks største selskab inden for udvikling og levering af serviceydelser

Læs mere

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha) 1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4*

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4* 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 2 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

De igangværende initiativer

De igangværende initiativer De igangværende initiativer Agenda: Lidt om Dansk Energi Energiaftalen og biomasse Forbrug af biomasse Bæredygtighed Regulering og bæredygtighed Den danske brancheaftale Energiaftale af 2012 50% vind

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere