Viden om elcykler. Lovgivning, brugere, adfærd, sikkerhed, mv. Janus Helbo Søren Underlien Jensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Viden om elcykler. Lovgivning, brugere, adfærd, sikkerhed, mv. Janus Helbo Søren Underlien Jensen"

Transkript

1 Lovgivning, brugere, adfærd, sikkerhed, mv. Janus Helbo Søren Underlien Jensen Scion-DTU Diplomvej Kgs. Lyngby April 2015

2 Indhold 1. Indledning Elcykler i Danmark og udlandet Elcyklen Lovgivning I Udlandet Teknisk... 5 Elmotor... 5 Batteri... 5 Styringsenhed... 5 Controller... 5 Sensorer... 6 Kits Tuning Elcyklisters adfærd, sikkerhed, mv Brug af elcykel... 7 Elcyklisterne... 7 Holdning til elcykler... 9 Brug af elcyklen Elcyklisters adfærd Elcyklers hastighed og acceleration Mental arbejdsbyrde og adfærd Elcyklisters sikkerhed Positive forhold Negative forhold Ulykker Andre forhold Miljøvenlighed Referencer Ordliste Cykler Love

3 1. Indledning Dette notat beskriver lovgivning og tekniske forhold vedrørende elcykler samt elcyklisters adfærd og trafiksikkerhed. Notatet er udarbejdet som et litteraturstudie, der samler den grundlæggende viden om elcykler. Notatet kan endvidere benyttes som opslagsværk og er udstyret med en ordliste sidst i dokumentet. Litteratursøgningen baserer sig hovedsageligt på udenlandske studier samt statistik fra Danske Cykelhandlere, Transportvaneundersøgelsen og Vejdirektoratet. Der er benyttet en systematisk søgning i journaldatabaser, der indeholder både dansk og udenlandsk litteratur. Desuden er der ledt på udvalgte steder så som interesseorganisationer, universiteter og transportministerier. Til sidst er der også søgt igennem diverse konferencer, hvoraf især materiale fra Velo-City og International Cycling Safety Conference (ICSC) er blevet benyttet. Litteraturen er mest udenlandsk, men er forsøgt udvalgt, så den bedst muligt repræsenterer danske forhold. Til tider skal der dog gøres forbehold for forskelligt klima, infrastruktur, kultur samt lovgivning. Notatet er udarbejdet af for Vejdirektoratet som opdragsgiver. 3

4 2. Elcykler i Danmark og udlandet 2.1 Elcyklen En elcykel betegner en cykel med en elektrisk hjælpemotor, der følger visse retningslinjer indenfor dansk lov. På engelsk bruges betegnelsen Pedelec (Pedalelectric-cycle) eller EPAC (Electrically power assisted cycles) for tilsvarende produkter. Den mere overordnede kategori for elcykler er ebikes (electric bicycles), hvilket også omfatter elektriske scootere, s-pedelecs og power-on-demand ebikes. Begreberne kan dog indbefatte forskellige ting grundet manglende international konsensus. 2.2 Lovgivning Den europæiske union vedtog i 2002 et direktiv (2002/24/EC), som fratager elcykler fra typegodkendelse. Den samme formulering er vedtaget i Danmark og findes i cykelbekendtgørelsen (BEK 316; 1999 og BEK 114; 2012): 13. En cykel kan være forsynet med en el-hjælpemotor og må ikke være forsynet med andre motorer. Stk. 2. En el-hjælpemotor må kun afgive effekt, når cyklens pedaler eller lignende samtidigt betjenes. El-cykel kan dog være indrettet med en elektrisk gåfunktion, således at cyklens el-hjælpemotor kan afgive effekt ved hastigheder på 6 km/t eller derunder, selvom pedaler eller lignede ikke samtidigt betjenes, når en elektrisk kontakt, fx trykknap eller drejehåndtag monteret på styret, påvirkes manuelt af føreren. El-hjælpemotorens effektafgivelse skal automatisk ophøre, når påvirkningen af den elektriske kontakt på styret ophører. Stk. 3. En el-hjælpemotor må højst have en effekt på 250 W. Stk. 4. En el-hjælpemotor må kun afgive effekt ved hastigheder på 25 km/t eller derunder. Såfremt produktet ikke overholder disse retningslinjer, så vil den ikke være at betragte som en elcykel og kræver derfor ikke umiddelbart typegodkendelse (2002/24/EC). Produkter, der overholder reglerne, er at betragte som cykler i alle henseender og skal overholde de samme regler. Desuden kræves, at elcyklen (evt. cykel og kit med motor osv.) er CE godkendt. 2.3 I Udlandet I europæiske lande er reglerne for elcykler dikteret af direktivet 2002/24/EC og har således nogenlunde samme ordlyd som i Danmark. Dog har nogle lande stren- 4

5 gere regler. England har fastsat en aldersgrænse på 14 år for at køre på elcykel, og nedsat den tilladte motor værdi til 200W 1. I USA varierer reglerne i delstaterne, men er generelt mere lempelige end i EU. Som følge af lov må en elcykel have op til 750 W og skal bare have fungerende pedaler. Den må dog højest kunne transportere en person på 77 kg med 32 km/t ved ren motorkraft. I Kina er e-bikes blevet meget populære og har i stor udstrækning erstattet benzin/diesel knallerter i byerne. Man har ikke separate regler for elcykler, så selv hurtige elscootere må køre som cykler. Dette har resulteret i stigende dødstal og efterfølgende forbud i flere større byer. 2.4 Teknisk Elcykler kan være opbygget på meget forskellig måde, men indeholder generelt set de samme dele: Elmotor, batteri, styringsenhed, controller samt sensorer. (Gfeller, 2009) Elmotor Elmotoren kan være placeret i forhjulet, baghjulet eller kranken (centermotor). I udlandet ses oftest elcykler med udvendige gear og elmotor i baghjulet. I Danmark er elcykler med indvendige gear mest udbredt. 2 Da gearet her sidder i bagnavet er motoren flyttet til forhjulet eller kranken. Det kan bevirke en anderledes køreoplevelse, hvis forhjulet trækker elcyklen. Elcykler med motor i kranken er mindre udbredt. Batteri Batteriet er oftest placeret lige under bagagebæreret, men kan også sidde langs stellet, eller indbygget i stellet. Batteriets størrelse opgøres i watttimer, som er batteriets volt gange dets ampere. Mest udbredt er litium-ion batterier, der kan tåle omkring opladninger. Styringsenhed Elcyklen har stort set altid en brugerflade, hvor batterilevetid, hastighed osv. er vist. På styringsenheden kan man blandt andet se og indstille, hvor meget cyklen skal assistere med. Styreenheden ligner normalt en stor cykelcomputer og sidder i en holder på styret eller stellet. Styringen kan også ske over en smartphoneapplikation. Controller Controlleren er elcyklens hjerne, som slår motoren til og fra, således elcyklen overholder lovgivningen. Kun når elcyklen kører under 25 km/t og pedalerne bli- 1 Med undtagelse af 3-hjulede samt tandem elcykler som må ha en maksimal effekt på 250W. 2 5

6 ver betjent gives motoren strøm. Desuden kan controlleren slukke for motoren ved overophedning eller ved kritisk strømniveau. Sensorer Elcyklen har mange sensorer, som giver information til controlleren. Heriblandt er det lovpligtigt, at cyklen har en sensor, der kan registrere pedaltråd. Denne sidder oftest enten i pedalerne, i kranken eller i baghjulsnavet. Kits På det danske samt udenlandske marked sælges kits bestående af et baghjul med tilhørende elmotor, batteri, styringsenhed samt sensorer (se figur 1). Dette kan herefter sættes på en normal cykel, hvorved den bliver til en elcykel. Elcykel kittet er ikke en elcykel i sig selv og er dermed i en lovmæssig gråzone. For at den kan opnå CE mærkning i henhold til EN15194 skal den testes for hver enkelt cykelmodel den påføres. 2.5 Tuning Tuning af elcykler kan opnås med produkter solgt i fuld åbenhed. De sælges som lovlige produkter, da loven på området stadig er uklar. Ved at sælge tuningsdele, der øger elcyklens hastighed til mere end 25 km/t, er cykelbekendtgørelsens 13 ikke længere opfyldt, og cyklen må ikke bruges på offentlig vej. Dog vil cykler med denne ændring ikke længere være CE mærkede, hvilket ikke kun dækker trafikale aspekter. 3 Tuningsmetoder benytter sig af at snyde elcyklens controller, så den tror, at den kører langsommere end den faktisk gør. Dette medfører, at elcyklen teoretisk kan opnå en fart på 45 km/t, mens den tror, at den kun kører 25 km/t (se figur 2). Figur 1: Elcykel kit på det danske marked. Billede: Boxbike.dk Hvis en tunet elcykel benyttes på offentlig vej, er der bødestraf samt fratagelse af forsikringsretten. Men Politiet kan have svært ved at spotte en tunet elcykel, da cykler og elcykler sagtens kan overstige 25 km/t bare uden motorkraft. Figur 2: Elcykel tunet med en dongle som kan ses liggende oven på stellet. Billede: Bikeshop.co.uk 3 Så som Elektromagnetisk Kompatibilitet (EMC), hvilket sikrer at elektroniske produkter ikke forstyrrer pacemakere, høreapparater eller radiosignaler. 6

7 3. Elcyklisters adfærd, sikkerhed, mv. For at beskrive elcyklisters adfærd og trafiksikkerhed benyttes data fra en bred vifte af studier, som hovedsageligt er lavet udenfor Danmark. Dette medfører usikkerhed i forhold til studiernes repræsentativitet af danske forhold. Desuden er studierne udført med meget forskellige metoder, hvilket kan medføre forskellige resultater. For at minimere kulturelle og lovmæssige forskelle i forhold til den danske situation er der fokuseret på europæiske studier. 3.1 Brug af elcykel Elcyklisterne Brancheorganisationen Danske Cykelhandlere holder løbende øje med deres medlemmers salg af forskellige cykeltyper, heriblandt elcykler. 40% Salg af cykler i Danmark Andel af samlet cykelsalg 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% År Klassisk (hollandsk type) City Bikes (internt gear) Mountainbikes Racercykler Trekking cykler Børnecykler Elcykler Andre Figur 3: Salg af cykler i Danmark opdelt i typer; Danske cykelhandlere Salget af elcykler startede for alvor i Danmark omkring år 2007, herfra er det steget op til 2011, hvorefter det har ligget stabilt på 4 % (se figur 3). Danske Cykelhandlere forventer dog, at dette tal vil stige og ser Holland som et foregangsland, hvor hver femte cykel solgt i 2013 var en elcykel (Bovag, 2014). I Tyskland var ca. 8 % af de solgte cykler i 2011 elcykler, mens det i Sverige var ca. 1-3 % i 2011 (Clark & Nilsson, 2014). I Danmark var det kun ca. 1 % af cykeltrafikken i 2014, der foregik på elcykler ifølge transportvaneundersøgelsen. Da elcykler kun stod for 37 ud af undersøgelsens 2545 cykelture er data på området dog usikker. Alligevel kan der ses nogle overordnede sammenhænge. 7

8 kørte ture pr dag 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Aldersfordeling Elcykler Almindelig 2 hjulet cykel år år år år år år Alder Figur 4: Aldersfordelingen for cyklister og elcyklister af antallet af kørte ture pr. dag., maj december 2014 (DTU Transport). Elcyklister i Danmark kan siges at være ældre end cyklister på traditionelle cykler (se figur 4). Samtidigt ses, at meget få under 35 år kører på elcykel, mens der er flest elcyklister blandt de årige. 6% Elcykeltrafik overfor traditionel cykeltrafik 5% Procentdel 4% 3% 2% 1% Elcyklens andel af af alle cykelture Elcyklens andel af alle cyklede km 0% Alder Figur 5: Elcykeltrafik set i forhold til traditionel cykeltrafik, maj 2014-december 2014 (DTU Transport). For årige er det kun 0-3 promille af cykelturene, der foregår på elcykler. Det stiger til 3-5 % blandt personer i alderen år (se figur 5). Kun 3-4 pro- 8

9 mille af mænds cykelture foregår på elcykel, mens knap 2 % af kvinders cykelture foregår på elcykel. Kønsfordeling kørte ture pr dag 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Almindelig 2 hjulet cykel Elcykel Mænd Kvinder Figur 6: Kønsfordelingen for cyklister og elcyklister af antallet af kørte ture pr. dag, maj december 2014 (DTU Transport). Omkring 80 % af de kørte ture på elcykler i DK foretages af kvinder (se figur 6), mens kvinder foretager knap 50 % af de kørte ture på traditionelle cykler. Figur 6 står i kontrast til et studie fra Sverige, hvor kun 24 % af de adspurgte elcyklister var kvinder. Aldersfordelingen i det svenske studie ligner dog meget det danske. I Sverige var 33 % år, 35 % var år og 23 % var 65 år eller ældre, mens kun 9 % var år og ingen under 19 år. (Hiselius et al., 2014) I Tyskland beskriver Hacke (2012), at kun 30 % af de adspurgte elcyklister var kvinder. Her var 82 % af de adspurgte 50 år eller ældre og 65 % var over 59 år. I Holland foregik 10 % af den samlede cykeltrafik på en elcykel i Blandt kvinder foregik 11 % af cykeltrafikken på elcykel, mens det kun var 9 % blandt mænd, så der er altså flere kvindelige elcyklister end mandlige i Holland og det især i aldersgruppen år. (van Boggelen et al., 2013) Holdning til elcykler Det norske transportøkonomiske institut (TØI) har i 2014 undersøgt, hvem der køber elcykler, ved en større spørgeundersøgelse. De norske forhold minder om de danske, da der også her stadig er få elcykler på vejene. TØI spurgte nordmændene, hvorvidt de ville overveje at købe en elcykel. Her var en tredjedel interesseret, en tredjedel var i tvivl, mens den sidste tredjedel ikke ville købe en elcykel. Desuden viste studiet, at lidt flere kvinder (33 %) var interesseret sammenlignet med mænd (25 %). (Fyhri & Sundfør, 2014) 9

10 Studiet viser, at elcykler overvejende henvender sig til folk, der kører kortere ture eller slet ikke kører på cykel. Dette tager TØI som en indikation for, at elcykler ikke vil erstatte traditionelle cykler. De synes nærmere at være en erstatning for bilen eller offentlig transport. Figur 7: Interessen for køb af elcykel efter antallet af kilometer cyklet i den forgangne uge (Fyhri & Sundfør, 2014) Studiet viser endvidere, at den største årsag til, at nordmændene ikke køber elcykler, er deres pris. Efterfulgt af frygten for, at den vil blive stjålet (se figur 8 på næste side). På trods af prisens betydning fremgår, at indkomstniveauet ikke er af afgørende betydning for købet af en elcykel. (Fyhri & Sundfør, 2014) Af figur 8 ses også, at nordmændene synes, at man får for lidt motion på elcyklen. Dette sammen med kategorien Passer dårligt med mit image er noget som også ses herhjemme. Før i tiden sås elcykler som et handicaphjælpemiddel, hvor det i dag bliver mere og mere almindeligt (Jørgen Christiansen, FAPIC). Det kan dog ses, at mange stadig har fordomme om, hvem der kører på elcykel, og måske endda ser det som et svaghedstegn. Noget der delvist kan forklare, at specielt danske mænd er længere tid om at tage teknologien til sig. 10

11 Figur 8: Hindring for køb af elcykel på en skala fra 1 (helt enig) til 7 (helt uenig) (Fyhri & Sundfør, 2014) Brug af elcyklen Et studie fra USA (Popovich et al., 2014) viser, at kun en fjerdedel af elcyklisterne primært brugte deres elcykel til fritidsture. Flere noterede, at de havde købt elcyklerne til fritidsbrug, men efter lidt tilvænning brugte de primært elcyklerne til at pendle med samt køre ærinder og besøgsture. Mange, der købte en elcykel, havde været vant til at pendle på cykel, men havde ikke længere kræfter til det. Over halvdelen af elcyklisterne noterede, at det de bedst kunne lide ved elcyklen var, at den er sjov. Også selvom de købte den af andre grunde. Dette er i overensstemmelse med et tysk studie af Instituttet for forskning i landog byudvikling (ILS), hvor mange vurderer elcykling som en sjov aktivitet. Samtidigt ser mange elcyklen som en erstatningsmulighed for husstandens anden bil. Studiet viser endvidere, at der er stor forskel på holdningen hos personer, som har prøvet en elcykel, og dem, som ikke har. Generelt er personer, som har prøvet en elcykel, langt mere positive stemt end folk, som ikke har. (Preiβner et al., 2014) 11

12 Meninger om elcykler Meget uenig Meget enig At køre på elcykel er sjovt Elcykler kunne erstatte en ekstra bil i husstanden Elcykler er for tunge Elcykler er for dyre Elcykler er kun for svagere personer Elcykler giver kun mening i bakkede områder Elcykler kan erstatte den eneste bil i husstanden Elcykler er kun for dagligdags aktiviteter Elcykler giver kun mening på længere ture Elcykler er kun for ældre mennesker Elcykler er kun til fritidsaktiviteter Elcykler giver kun mening, når man transporterer meget Elcykler er kun for yngre mennesker 4,3 3,3 3,6 3,2 3,5 3,7 3,4 3,7 2,4 3,1 2,1 2,7 2,1 1,9 1,9 2,2 1,8 2,2 1,7 2,5 1,7 2 1,6 1,9 Elcykel afprøvet 1,3 1,4 Elcykel ikke afprøvet Figur 9: Resultat fra tysk spørgeundersøgelse, opdelt i personer der har prøvet en elcykel og folk der ikke har. (Preiβner et al., 2014) Det tyske studie viser også, at køresikkerheden samt tyverisikkerheden er af stor vigtighed, selvom mange andre kategorier også vægtes højt hos deltagerene (Preiβner et al., 2014). I blandt de højt vurderede faktorer er også elcyklens rækkevidde, hvilket spiller en rolle for hvordan elcykler benyttes i dag. Elcyklister kan føle nervøsitet over rækkevidden, og dermed cykle kortere ture end de ellers ville. Når batteriet løber tør, er elcyklen pludseligt langsommere og hårdere at køre på end den traditionelle cykel (Popovich et al., 2014). 3.2 Elcyklisters adfærd Elcyklers hastighed og acceleration I de svenske studier BikeSAFE og e-bikesafe (Dozza, 2013) blev cykler og elcykler udstyret med GPS og kørte derefter over 1200 km i Gøteborg fordelt på 301 rejser. Her ses, at rejser på elcykler generelt tager kortere tid, sammenlignet med traditionelle cykler (se figur 10 på næste side). 12

13 Figur 10: Rejselængder for traditionelle cykler og elcykler (Dozza, 2013). Hastighedsprofilerne på cyklerne i studiet viste også, at elcyklister generelt kører hurtigere end personer på traditionelle cykler. Hvor traditionelle cykler havde en hastighed på over 20 km/t i 25 % af tiden, så havde elcykler det i 55 % af tiden, og ofte var elcyklisters hastighed 25 km/t, som er motorens grænse. Figur 11: Hastighedsprofiler for traditionelle cykler og elcykler (Dozza, 2013). Studiet viste desuden, at elcyklister accelererede og decelererede langsommere end personer på de traditionelle cykler (se figur 12 på næste side). Dozza (2013) nævner, at elcyklisters fart stiger og falder mere jævnt, og komforten måske er større pga. mindre dynamik i hastigheden. 13

14 Figur 12: Acceleration for elcykler samt traditionelle cykler (Dozza, 2013). At elcyklister kører mere forsigtigt, kan skyldes deres generelt højere alder. Hertil bør ligges, at elcyklister har tendens til at køre defensivt i trafikken og er mere parate til at bremse op, da den efterfølgende acceleration kræver færre kræfter end på traditionelle cykler. (Johnson & Rose, 2014; Saleh, 2014) I et hollandsk feltstudie fandt man (Vlakveld et al., 2015), at gennemsnitshastigheden for ældre cyklister (ca. 70 år) på elcykel er ca. den samme som gennemsnitshastigheden for midaldrende cyklister (omkring 40 år) på traditionelle cykler. Både ældre og midaldrende kørte langsommere i komplekse trafiksituationer i forhold til simple. I simple trafiksituationer øgede ældre deres fart med 3,6 km/t på elcykel i forhold til den traditionelle, mens de kun kørte 1,7 km/t hurtigere i komplekse. Midaldrende cyklister øgede generelt deres fart med 2,6 km/t (Vlakveld et al., 2015). 14

15 Oplevet Hastighed Andel af tid ved given hastighed 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Elcykel 15% 64% 20% 1% Racer/Mountainbike 4% 29% 28% 38% Traditionel cykel 29% 60% 10% 1% < 15 km/t km/t km/t >= 25 km/t Figur 13: Den oplevede gennemsnitshastighed for grupper af cyklende. (Hendriksen et al., 2008). En spørgeundersøgelse i Holland viste, at elcyklister oplevede, at hastigheden var over 20 km/t i 21 % af tiden, mens det kun var i 11 % af tiden for almindelige cykler (se figur 13). Middelhastigheden for elcykler er også blevet undersøgt af hollandske Fietsberaad og Accel Group i De så på data fra cykelcomputere fra elcykler. Her viste det sig, at rejsehastigheden var 15,6 km/t, mens kørselshastigheden var 18,7 km/t. (van Boggelen et al., 2013) 4 I samme studie kunne man se, at traditionelle cykler havde en gennemsnitlig kørselshastighed på 17,8 km/t. Kørselshastigheden er altså lidt højere for elcykler end traditionelle cykler. I Danmark køres der generelt lidt hurtigere på cykel end i Holland, og rejsehastigheden for traditionelle cykler er i Danmark km/t for voksne. Børn og ældre på cykel har generelt en langsommere rejsehastighed på helt ned til 6-8 km/t (Jensen et al., 2000). Generelt kan det siges ud fra undersøgelserne, at man kører hurtigere på en elcykel end på en traditionel cykel. Da elcyklister dog oftest er ældre, er deres gennemsnits hastighed cirka den samme, som cyklister på traditionelle cykler. Mental arbejdsbyrde og adfærd Den mentale arbejdsbyrde er den samme for elcyklister og almindelige cyklister (Vlakveld et al., 2015). Den er dog signifikant højere for komplekse trafiksituationer end simple. Dette indikerer, at cyklisterne afpasser deres fart på elcyklen, således at de føler sig sikre i forhold til vejens forløb. Den øgede hastighed medfører dog en stigning i mængden af interaktioner med andre bløde trafikanter. I Sverige har man på baggrund af videooptagelser fra E- BikeSAFE set på denne forskel (Dozza & Piccinini, 2014). 4 Rejsehastigheden er gennemsnitshastigheden for hele rejsen (inklusiv stop). Kørselshastigheden er gennemsnitshastigheden under kørsel. 15

16 Man fandt, at elcykler generelt har flere interaktioner med andre trafikanter. Både dem de overhaler og dem de møder. Dette kan indikere, at elcyklister oftere vil komme i komplekse situationer, der kræver høj opmærksomhed. Således var halvdelen af de svenske elcyklister også stærkt enige i, at det krævede en højere koncentration at køre på elcykel end på en traditionel cykel (Dozza & Piccinini, 2014). Alle deltagere vurderede endvidere, at det til en vis udstrækning var anderledes at køre over et kryds på en elcykel end på en traditionel cykel. Halvdelen af cyklisterne mente, at andre trafikanter undervurderede deres fart, hvilket kan skyldes, at 58 % øgede deres fart, når lyset skiftede fra grønt til gult, for ikke at skulle standse. En mindre del synes, at elcyklen kan være svær at manøvrere i kryds og få i gang igen efter at have stoppet fx svinge ved igangsætning og lav fart. Da cyklister på elcykel kører med en højere hastighed end traditionelle cyklister, har de kortere tid til at afvikle konflikter med andre trafikanter. Det er noget, som elcyklisterne er klar over. Andre trafikanter har også kort tid at afvikle konflikter, men da det ikke er nemt at se, hvilke cykler der er elcykler, har de måske ikke de rigtige forventninger. (Dozza & Piccinini, 2014). Elcyklister foretrækker asfalterede og ekstra brede cykelstier, hvilket tyder på, at de ser efter mere plads til at manøvrere og en mere komfortabel rute. Desuden vælger de oftere at køre på vejbanen sammen med de andre trafikanter end traditionelle cyklister. (Dozza & Piccinini, 2014). Således tyder det på, at elcyklisternes højere fart gør dem mere sårbare overfor huller i vejen, smalle cykelstier og steder med nedsatte muligheder for at manøvrere. (Dozza & Piccinini, 2014). 3.3 Elcyklisters sikkerhed Når et nyt element såsom elcykler indføres i trafikken, er der mange positive og negative effekter ikke mindst sikkerhedsmæssigt. I hvor høj grad de hver især vægter kan være svært at afgøre. Ved at se på faktiske ulykkesstatistikker ses den samlede effekt. Positive forhold I et hollandsk feltstudie (Vlakveld et al., 2015) blev der diskuteret, at hvis det mest er ældre cyklister, der vælger en elcykel, vil hastighederne generelt være mere ensartet for cyklister. De fandt herudover, at elcyklernes høje hastighed gør, at det kræver mindre kontrol og styrke at holde balancen. I et australsk studie svarede næsten halvdelen (42,5 %) af elcyklisterne, at elcyklen havde hjulpet dem med at undgå en ulykke. Øget hastighed var den primære grund (81,6 %). Heraf var fordelene, at elcyklisten nemmere kunne bevæge sig væk fra farlige situationer (39,4 %), at elcyklisten nemmere kunne følge den motoriserede trafik (31,8 %) og at starte og stoppe blev nemmere (10,2 %). Andre sikkerhedsfordele var bedre stabilitet og kontrol (7,0 %), og at elcyklisterne var mindre udmattede (5,9 %) og dermed mere fokuserede. (Johnson & Rose, 2014) 16

17 Herudover er elcyklister generelt bedre udstyret end traditionelle cyklister. Bremser og lygter er ofte af en højere standard, og elcyklisterne er mere tilbøjelige til at køre med cykelhjelm. (Saleh, 2014; Weber et al., 2014) Negative forhold Det største og mest åbenlyse forhold er den højere hastighed, der kan lede til flere og mere alvorlige ulykker (Vlakveld et al., 2015). Hertil fandt man i ebikesafe (Dozza & Piccinini, 2014), at elcyklister er mere tilbøjelige til at køre længere ture, mere op ad bakke samt i dårligt vejr. Det kan være faktorer, der øger cykeltrafikmængden på kritiske steder og tidspunkter. I Australien (Johnson & Rose, 2014) viste det sig, at vejoverfladen var et problem i en ud af fem ulykker. De skyldes generelt mistet vejgreb eller balance, hvilket kan forekomme for alle cyklister. Nogle noterede dog, at de kørte for hurtigt i forhold til omstændighederne. Køretøjet elcyklen var en faktor i en fjerdedel af ulykkerne. Her var faktorerne: Betjeningsfejl (gashåndtagsaktivering, uventede kræftudladninger fra motoren samt på-/afstigningsproblemer), cyklens vægt samt mekaniske fejl (for det meste fordi cyklen ikke var lavet/repareret hos en autoriseret cykelmekaniker). (Johnson & Rose, 2014) Følelsen af sikkerhed er også forskellig, og især kvinder føler sig mere sikre på traditionelle cykler end elcykler. I det hele taget virker de mere forsigtige angående deres personlige sikkerhed end mænd. (Saleh, 2014) Ulykker I tidsperioden fra var der 7 dødsulykker med elcykler i Danmark. De 7 ulykker med elcykler skete alle i dagslys, under rimelige vejrforhold og uden fejl på elcyklerne. I alle tilfælde var der tale om ældre cyklister. Den yngste var 63 år og de øvrige mellem 81 og 88 år. I den ene ulykke blev en bildør åbnet lige foran elcyklisten, som ikke kunne nå at undvige. I de andre ulykker vurderes elcyklisterne medskyldige i ulykkernes opståen. Fire af ulykkerne skyldes, at elcyklisten svingede til venstre ind foran en bagfrakommende bilist. En af elcyklisterne signalerede at ville dreje til højre men fortsatte ligeud i et kryds. Den sidste elcyklist kørte over for gult/rødt. Det vurderes, at elcyklisternes hastighed ikke var en faktor i nogen af ulykkerne, og det kan heller ikke med sikkerhed siges, at køretøjet elcyklen var den afgørende faktor for ulykkernes opståen eller omfang. I to tilfælde er det dog nævnt, at elcyklisten ser ud til at have mistet kontrollen. Det kunne skyldes en forsinkelse mellem, at der ikke længere bliver trådt i pedalerne og at motoren stopper med at trække. (Vejdirektoratet, 2014) I 2013 blev der registreret 2 dødsulykker med elcyklister i Danmark. I begge tilfælde var elcyklisten 65 år. I perioden fra blev der dræbt 111 cyklister i trafikken (Vejdirektoratet, 2014; Vejdirektoratet, 2013). Set i forhold til elcyklers ringe udbredelse, så er de 9 17

18 dræbte elcyklister en stor andel, se figur 14. Når der tages højde for, at elcyklister ofte er ældre personer, kan det siges, at risikoen for en dødsulykke er mindst 4 gange højere på en elcykel end på en traditionel cykel i Danmark, dog er elcyklisters risiko forbundet med en stor statistisk usikkerhed, så vurderingen er usikker. 16% 14% 12% Andel af dræbte cyklister i , der er elcyklister Andel af cykelture i 2014, der er på elcykel 10% 8% 6% 4% 2% 0% år år år år år år Total Figur 14:Andel af dræbte cyklister i Danmark, der er elcyklister, samt andel af cykelture i 2014, der er på elcykel, fordelt på aldersgrupper blandt årige. I Schweiz begyndte politiet pr. 1. januar 2011 at opdele uheldsinvolverede i hhv. almindelige cyklister og elcyklister ved registrering af ulykker. I var der 10 dræbte og 438 tilskadekomne elcyklister i Schweitz, mens der var 65 dræbte og tilskadekomne almindelige cyklister. Elcyklister udgjorde altså 13 % af de dræbte men kun 7 % af tilkomne cyklister. Overordnet er elcyklisters uheld derved mere alvorlige end almindelige cyklisters uheld i Schweitz. De uheldsinvolverede elcyklister er ældre end almindelige cyklister, fx 21 % af elcyklisterne var under 40 år, mens hele 48 % af de almindelige cyklister var under 40 år. En større andel af elcyklisters uheld var eneuheld (42 %) end blandt almindelige cyklister (24 %). De uheldsinvolverede elcyklister havde oftere cykelhjelm på (54 %) end almindelige cyklister (43 %). (Weber et al., 2014) En tysk undersøgelse fandt også, at elcyklisters personskader var mere alvorlige end personskader blandt almindelige cyklister (Lawinger & Bastian, 2013). Den tyske undersøgelse fandt dog også, at uheldsfrekvensen (uheld pr. cyklet km) blandt elcyklister og almindelige cyklister var nogenlunde den samme. I Holland er cyklister og elcyklister, der kom på skadestuen og evt. efterfølgende blev indlagt, blevet undersøgt i et case-control studie. Her findes, at frekvensen af skadestuebehandling er 92 % højere for elcyklister sammenlignet med almindeli- 18

19 ge cyklister, når der tages højde for forskelle i køns- og aldersfordeling og eksponering. Derimod synes elcyklisters skader ikke at være væsentligt mere alvorlige, da deres sandsynlighed for at blive indlagt (givet de har fået skadestuebehandling) kun er 15 % højere, igen når der er taget højde for køn, alder og eksponering. Det kan yderligere siges, at risikoen for at blive indlagt er 94 % højere for cyklister, der kørte over 25 km/t på uheldstidspunktet, set i forhold til cyklister der kørte mellem 15 og 25 km/t. Man fandt også, at hele 74 % af elcyklisters uheld var eneuheld, mens kun 67 % af almindelige cyklisters uheld var eneuheld. Elcyklister havde særligt mange eneuheld i forbindelse med på- og afstigning af cykel (udgør 17 % af alle behandlede elcyklister på skadestuer tilsvarende tal for almindelige cyklister er kun 8 %). (Schepers et al., 2014) Tidligere hollandske studier (van Boggelen et al., 2013; Kruijer et al., 2012) viste, at tilskadekomne elcyklister i gennemsnit var 66 år, men kun 38 år for almindelige cyklister. Det viste sig også, at 70 % af tilskadekomne elcyklister var kvinder. Man fandt, at blandt årige var elcyklisters uheldsfrekvens 40 % lavere end blandt jævnaldrende almindelige cyklister. Derimod var årige elcyklisters uheldsfrekvens 40 % højere i forhold til jævnaldrende almindelige cyklister, og blandt personer over 75 år var elcyklisters uheldsfrekvens 120 % højere end jævnaldrende almindelige cyklister. Samlet fandt man, at elcyklisters uheldsfrekvens var ca. 30 % højere end almindelige cyklisters. I Kina har man fundet, at risikoen for dødsulykke er højere på elcykel end på en almindelig cykel, og uheldsfrekvensen er % højere på elcykel (Clark & Nilsson, 2014). Man skal dog være opmærksom på, at elcykler er anderledes i Kina og der tillige indgår elscootere. 3.4 Andre forhold Miljøvenlighed I studier af bæredygtighed kan det ses, at elcykler er lidt dårligere for miljøet end traditionelle cykler, især på grund af de skadelige virkninger ved produktion af batteriet og det elektriske system. Elcykler er dog stadig mange gange mere miljøvenlige end biler. (Duce, 2011) De fleste elcykler i dag ser ud til at afløse biler og bidrager dermed positivt til miljøregnskabet og byernes luftforurening. Hvis elcykler i fremtiden begynder at afløse traditionelle cykler, skal man især prioritere genanvendelse af batteriet for ikke at miste den gavnlige miljøeffekt. 19

20 Referencer Bovag. (2014, 28. Februar): 1 op de 5 nieuwe fietsen is een e-bike. Lokaliseret d. 15. Januar 2015 på: Clark, A. & Nilsson, A. (2014): Trafiksäkerhetsaspekter av ökad användning av elcyklar i Sverige. Trivector, rapport 2014:50, Lund, Sverige. Dozza, M. (2013): e-bikesafe (TRV2013/14367) slutrapport. Göteborg: Chalmers tekniska högskola, Tillämpad Mekanik. Dozza, M., & Piccinini, B. G. (2014): Do cyclists on e bikes behave differently than cyclists on traditional bicycle? Göteborg: Proceedings, International Cycling Safety Conference Duce, A. D. (2011); Life Cycle Assessment of conventional and electric bicycles. Friedrichshafen: Eurobike. Fyhri, A., & Sundfør, H. B. (2014): Elsykkel - hvem vil kjøpe dem, og hvilken effekt har de? Oslo: Transportøkonomisk institutt (TØI). Gfeller, A. (2009): Electric Bicycle Trends in Switzerland. Olten: UAS Northwestern Switzerland. Hacke, U. (2013): Potenzielle Einflüsse von Pedelecs auf die Verkehrssicherheit. Nationaler Radverkehrskongress 2013, Potsdam, Tyskland. Hendriksen, I., Engbers, L., Schrijver, J., & van Gijlswijk, R. (2008): Elektrisch Fietsen, Marktonderzoek en verkenning toekomstmogelijkheden. BOVAG og HBD. Hiselius, L. W., Svensson, Å., Bondemark, A., & Rye, T. (2014): I vilken utsträckning kan elcyklar (och elmopeder) ersätta dagens biltrafik? Lund: Lunds Universitet, Institutionen för Teknik och samhälle. Jensen, S. U., Andersen, T., Hansen, W., Kjærgaard, E., Krag, T., Larsen, J. E., Thost, P. (2000): Idekatalog for cykeltrafik. Vejdirektoratet. Johnson, M., & Rose, G. (2014). Electric bikes in Australia: safety gains and some new concerns. Göteborg: Proceedings, International Cycling Safety Conference. Kruijer, H., den Hertog, P., Wolt, K. K., Panneman, M. & Sprik, E. (2012): Fietsongevallen in Nederland én LIS vervolgonderzoek naar ongevallen met gewone en elektrische fietsen. VeiligheidNL, Amsterdam, Holland. Lawinger, T. & Bastian, T. (2013): Neue Formen der Zweiradmobilität Eine empirishe Tiefenanalyse von Pedelec-Unfällen in Baden-Württemberg. Zeitschrift für Verkehrssicherheit, Volume 59, Issue 2, Pages Popovich, N., Gordon, E., Shao, Z., Xing, Y., Wang, Y., & Handy, S. (2014): Experiences of electric bicycle users in the Sacramento, California area. 20

21 Travel Behaviour and Society, Volume 1, Issue 2, May 2014, Pages 37-44,. Elsevier Ltd. Preißner, V. C., Kemming, H., & Wittowsky, D. (2013): Einstellungsorientierte Akzeptanzanalyse zur Elektromobilität im Fahrradverkehr. ILS - Institut für Landes- und Stadtentwicklungsforschung ggmbh. Saleh, P. (2014): Electric bicycles Riding habits like bicycles or mopeds? Overview about the project SEEKING SAFE E-BIKING. Paris: Transport Research Arena. Schepers, J., Fishman, E., den Hertog, P., Klein, W., & Schwab, A. (2014): The safety of electrically assisted bicycles compared to classic bicycles. Accident Analysis & Prevention, vol. 73, pp van Boggelen, O., van Oijen, J., & Lankhuijzen, R. (2013): Feiten over de elektrische fiets. Utrecht: CROW-Fietsberaad. Vejdirektoratet. (2013): Dødsulykker 2013; Årsrapport nr 521. Vejdirektoratet. Vejdirektoratet. (2014): Dødsulykker 2012; Årsrapport nr 466. Vejdirektoratet. Vlakveld, W. P., Twisk, D., Christoph, M., Boele, M., Sikkema, R., Remya, R., & Schwab, A. L. (2015): Speed choice and mental workload of elderly cyclists on e-bikes in. Accident Analysis and Prevention, vol.74, pp Weber, T., Scaramuzza, G., & U., S. K. (2014): Evaluation of e-bike accidents in Switzerland. Elsevier Ltd.; Accident Analysis and Prevention, vol. 73, pp

22 Ordliste Der er mange termer at holde styr på. Mange af dem er brugt løst i folkemunde og kan skifte betydning alt efter, hvem der benytter dem. Ordlisten vil altså ikke altid være retvisende, men viser notatets terminologi. Cykler Elcykel Pedelec EPAC EAPC Power-assisted-bicycle Low-speed electric bicycle ebike Officiel dansk term. En cykel med el-hjælpemotor, som defineret i BEK 316; 13; 1999 og BEK 114; 13; Løs international term. Pedal electric cycle. Benyttes ofte til at betegne en cykel med hjælpemotor. Officiel europæisk term. Electrically power assisted cycle. Cykel med el-hjælpemotor, som defineret i EN Officiel britisk term. Electrically assisted power cycle. Cykel med el-hjælpemotor, som defineret i SI 1983/1168 (1983), vil formentligt snarligt bliver erstattet af Electrically Assisted Pedal Cycles Regulations 2015, hvorefter de vil følge EN Løs international term. Benyttes ofte til at betegne en cykel med hjælpemotor og pedaler. Officiel amerikansk term Cykel med el-hjælpemotor, som defineret i lov Løs international term 22

23 Dette er meget anvendt og benyttes om alle cykler med el-motor. I Tyskland bruges termen om Power-on-demand ebikes. ElScooter S-Pedelec Løs dansk term. Benyttes om knallert med el-motor. Løs international term. Schnell-Pedelec eller Speed-Pedelec. En cykel med el-hjælpemotor, som ikke er undtaget fra 2002/24/EC. Figur 15: Norsk S-Pedelec Stromer ST1 der kan køre 45 km/t; Billede: Tu.no Knallert Motorcykel Officiel dansk term Et motoriseret køretøj,. som defineret i LBK 1386 Kan inddeles i: Lille Knallert: op til 30 km/t Stor Knallert: op til 45 km/t (Nogle af disse ligner elcykler men skal stadig have nummerplade! (se s-pedelec)). Skal typegodkendes efter 2002/24/EC. Officiel dansk term. Et motoriseret køretøj som defineret i 2002/24/EC. Gælder for tohjulede køretøjer med en maksimal hastighed på over 45 km/t og en maksimal vægt på 23

24 400kg. Skal typegodkendes efter 2002/24/EC. SSEB Power-on-demand ebike ER Løs kinesisk term. Scooter-style Electric Bikes Benyttes om ebikes uden pedaler. Løs international term. ebike med gashåndtag således at deres motor assistance kan reguleres. Ofte brugt om ebikes hvor det ikke er nødvendigt at betjene pedalerne for at motoren bliver aktiveret. Også kaldet: Twist and Go (UK). Løs tysk term. Elektrofahrrad. bruges om ebikes. Love BEK 316 (DK) LBK 1386 (DK) 2002/24/EC (EU) DS/EN (DK/EU) Cykelbekendtgørelsen (og senere ændringer af forskriften BEK 676; 2000, BEK 141; 2005 og BEK 114; 2012) Færdselsloven Europæisk standard for typegodkendelse. Her er i følgende kategori undtaget: Cycles with pedal assistance which are equipped with an auxiliary electric motor having a maximum continuous rated power of 0,25 kw, of which the output is progressively reduced and finally cut off as the vehicle reaches a speed of 25 km/h, or sooner, if the cyclist stops pedaling. Europæisk standard for cykler der er undtaget fra 2002/24/EC. Betegnes: Cykler med elektrisk hjælpemotor 24

25 EPAC-cykler SI 1983/1168 (UK) The Electrically Assisted Pedal Cycles Regulations Betegner en EAPC som: - The vehicle must be fitted with pedals capable of propelling it. - Motor assistance must be provided by an electric motor and not by an internal combustion engine. - The electric motor must not be able to propel the machine when it is travelling at more than 15 mph. - The maximum continuous rated power output of the motor must not exceed 200 Watts for a standard bicycle or 250 Watts for tandem bicycle and tricycles. - The maximum unladen weight (but including batteries) must not exceed 40kg for a standard bicycle and 60kg for tandem bicycles and tricycles. Public Law (US) Tilføjelse til The consumer product safety act (15 U.S.C 2051 et seq.) Definerer Low-speed electric bicycles som: a two- or three-wheeled vehicle with fully operable pedals and an electric motor of less than 750 watts (1 h.p.), whose maximum speed on a paved level surface, when powered solely by such a motor while ridden by an operator who weighs 170 pounds, is less than 20 mph. 25

Viden indsamlet i forbindelse med projektet om ældre cyklister

Viden indsamlet i forbindelse med projektet om ældre cyklister Notat 23. februar 2015 ANM Viden indsamlet i forbindelse med projektet om ældre cyklister 2014-2015 Ældre 1 cyklisters uheldsrisiko Ældre kommer mere alvorligt til skade i uheld Det er vigtigt at være

Læs mere

Sikkerhed på elcykel: Trafikantfaktorer og trafiksituationer. Sonja Haustein, sonh@transport.dtu.dk Mette Møller, sonh@transport.dtu.

Sikkerhed på elcykel: Trafikantfaktorer og trafiksituationer. Sonja Haustein, sonh@transport.dtu.dk Mette Møller, sonh@transport.dtu. Sikkerhed på elcykel: Trafikantfaktorer og trafiksituationer Sonja Haustein, sonh@transport.dtu.dk Mette Møller, sonh@transport.dtu.dk Baggrund Elcykler bliver mere og mere udbredt og dermed også ulykker

Læs mere

Sikkerhed på elcykel: Trafikantfaktorer og trafiksituationer

Sikkerhed på elcykel: Trafikantfaktorer og trafiksituationer Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jun 16, 2016 Sikkerhed på elcykel: Trafikantfaktorer og trafiksituationer Haustein, Sonja; Møller, Mette Published in: Proceedings from the Annual Transport Conference

Læs mere

Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper

Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Det Økologiske Råd har netop udført en af de hidtil største undersøgelser af el-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper. Undersøgelsen

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange

Læs mere

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort. 15. januar 2017

NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort. 15. januar 2017 15. januar 2017 NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort Dansk Folkeparti har foreslået afskaffelse af kravet om at 75+ årige skal undersøges af lægen for at forny

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering 40 TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Evalueringer viser, at trafiksanering og signalregulering giver sikkerhedsmæssige gevinster. Stilleveje

Læs mere

Brugervejledning. www.kangaroobike.com

Brugervejledning. www.kangaroobike.com Brugervejledning E- www.kangaroobike.com Version 1.3 2014 Tillykke med investeringen i Winther E-Kangaroo, som har sat nye standarder for komfort og brugervenlighed. Læs denne vejledning grundigt igennem

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI UDFORMNING AF KRYDS Sikre rundkørsler Projektet Cyklisters sikkerhed i rundkørsler har gennem flere studier sat fokus på rundkørsler og trafiksikkerhed. Artiklen beskriver sikre design for både cyklister

Læs mere

Motorcykelulykker. Velkommen

Motorcykelulykker. Velkommen Velkommen Dybdeanalyse Motorcykelulykker Sven Krarup Nielsen 30. November 2009 Baggrunden for HVU s tema om motorcykelulykker er den stigning, der er sket i motorcykelulykker: I 2004 udgjorde motorcyklisterne

Læs mere

Cargobike Classic Electric

Cargobike Classic Electric Cargobike Classic electric Ladcykel til 4 børn med motor og skivebremser - 13.495 kr Prisen inkluderer 36 v motor, 9 AH batteri, lader, standardkaleche, overtræk, sikkerhedsseler til 4 børn, samlet og

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Læs mere

Cykel klima test. Benchmarking. www.trendy-travel.eu. supported by

Cykel klima test. Benchmarking. www.trendy-travel.eu. supported by Benchmarking Cykel klima test supported by www.trendy-travel.eu Det fulde ansvar for indholdet i denne publikation ligger hos forfatterne. Indholdet afspejler ikke nødvendigvis holdningerne ved den Europæiske

Læs mere

2016 ELCYKLER LIV I BEVÆGELSE

2016 ELCYKLER LIV I BEVÆGELSE 2016 ELCYKLER LIV I BEVÆGELSE 2 0 1 6 VÆLG DEN HELT RIGTIGE ELCYKEL: 4-5 : 6-21 MED FRONTMOTOR 8-17 DANSK DESIGN MED PRODUKTKVALITET NED TIL MINDSTE DETALJE s.3 MED CENTERMOTOR 18-29 Løbende produktudvikling

Læs mere

Når man kører på skateboard i trafikken, skal man køre på - Vejen - Cykelstien - Fortovet - Det er ikke tilladt at køre på skateboard i trafikken

Når man kører på skateboard i trafikken, skal man køre på - Vejen - Cykelstien - Fortovet - Det er ikke tilladt at køre på skateboard i trafikken Trafik Quiz De rigtige svar er markeret med fed. 1. 2. 3. 4. 5. Hvor meget reduceres fodgængeres risiko for at komme til skade i mørke, hvis de bærer reflekser? - 15 % - 25 % - 55 % - 85 % Når man kører

Læs mere

Brugervejledning Fun2Go

Brugervejledning Fun2Go Brugervejledning Fun2Go Jørn Iversen Rødekro ApS Hydevadvej 48 DK-6230 Rødekro Tlf: +45 74 66 92 42 iversen@ji.dk www.ji.dk Indholdsfortegnelse Bemærk Introduktion Tekniske data Inden første cykeltur Tilpasning

Læs mere

KING-METER. Bruger manual J-LCD. Indhold

KING-METER. Bruger manual J-LCD. Indhold KING-METER Bruger manual J-LCD Indhold 1. Forord 2. Udseende og størrelse 2.1. Materiale og farve 2.2. Display størrelse og installation 3. Funktionsoversigt og knap funktion 3.1. Kort introduktion til

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Betjeningsmanual. Gælder for følgende modeller: Revisionsnr 12 1/7

Betjeningsmanual. Gælder for følgende modeller: Revisionsnr 12 1/7 Betjeningsmanual Gælder for følgende modeller: e3 Venlo e3 Manhattan E3 SYLT EPO Classic L3 Revisionsnr 12 1/7 1 Indledning Det er vigtigt, at du læser manualen før du bruger din nye elcykel. På den måde

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Justitsministeriet Civil og politiafdelingen Slotsholmsgade 10 1216 København K. Att. Stinne Andersen 26.07.2012

Justitsministeriet Civil og politiafdelingen Slotsholmsgade 10 1216 København K. Att. Stinne Andersen 26.07.2012 Justitsministeriet Civil og politiafdelingen Slotsholmsgade 10 1216 København K. Att. Stinne Andersen 26.07.2012 Høringssvar vedr. sagsnr. 2011-802-0004 Kære Stinne Andersen Hermed Motorcykel-Forhandler

Læs mere

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

1. En cykel og påhængs eller sidevogn hertil skal være således indrettet og holdes i en sådan stand, at den kan benyttes uden fare eller ulempe.

1. En cykel og påhængs eller sidevogn hertil skal være således indrettet og holdes i en sådan stand, at den kan benyttes uden fare eller ulempe. Bekendtgørelse om cyklers indretning og udstyr m.v.1) I medfør af 50, stk. 2 3, 68, stk. 1 og 2, 69, stk. 2, 70, stk. 3, 83, 84, stk. 1, 85, stk. 1 og 118, stk. 5, 7 og 10, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

ELCYKLER 2015. BESTILLINGSSIDE: www.medarbejdercyklen.dk/123gh45

ELCYKLER 2015. BESTILLINGSSIDE: www.medarbejdercyklen.dk/123gh45 ELCYKLER 2015 BESTILLINGSSIDE: www.medarbejdercyklen.dk/123gh45 INDHOLDSFORTEGNELSE > VICTORIA ED3 EDITION > VICTORIA BOSCH 300 EDITION ACTIV LINE > CONWAY E-MTB 400 EDITION ACTIV LINE > FUJI AMBIENT 1.3

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem.

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. Vejene Trafiksikkerhed nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. sikkerhed Vejdirektoratet arbejder målrettet med at øge trafiksikkerheden

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

Litium-ion batterimanual. Ebike Elcykler

Litium-ion batterimanual. Ebike Elcykler Litium-ion batterimanual Ebike Elcykler Rev 30-12-2008 Litium ion batteriet Funktion Batteriet der forsyner elcyklen med strøm er et såkaldt litium ion batteri (Spænding: 36 Volt (V), Kapacitet: 10 Ampere

Læs mere

Trafikantadfærd på 2-1 vej

Trafikantadfærd på 2-1 vej Adfærdsanalyse på Marbjergvej ved Roskilde Per Bruun Madsen Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt old Juni 2010 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 1. Indledning og formål... 3 2. Metode...

Læs mere

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 26. september 2013 13/19058-1 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN SEPTEMBER 2013 Niels Juels Gade 13 22 København K vd@vd.dk

Læs mere

MED FRONTMOTOR BRUGSVEJLEDNING

MED FRONTMOTOR BRUGSVEJLEDNING MED FRONTMOTOR BRUGSVEJLEDNING CEDK-016-C / version 1 Januar 2016 Sikkerhedsforanstaltninger ADVARSEL! Hvis sikkerhedsforanstaltningerne ikke overholdes, risikerer man at gøre skade på sig selv eller på

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 27 Offentligt Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Lovforslagets formål 2. Lovforslagets indhold 3. Forbud mod visse

Læs mere

Lejre som cykelkommune Borgermøde 6. juni 2013, kl. 19-21. Danske cykelvaner

Lejre som cykelkommune Borgermøde 6. juni 2013, kl. 19-21. Danske cykelvaner Lejre som cykelkommune Borgermøde 6. juni 2013, kl. 19-21 Hvalsø Kulturhus, Hvalsø Danske cykelvaner Thomas Sick Nielsen; DTU, email: thnie@transport.dtu.dk Trine A. Carstensen, Københavns Universitet

Læs mere

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital 48 Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital Der blev i 24 behandlet et lidt større antal tilskadekomne trafikanter end i 23. Antallet af tilskadekomne steg

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven Lovforslag nr. L 39 Folketinget 2011-12 Fremsat den 23. november 2011 af transportministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Forbud mod visse konstruktive ændringer,

Læs mere

UDKAST. Sekretariatet for Supercykelstier. Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for Farumruten NOTAT 11. december 2014 IH/MKK

UDKAST. Sekretariatet for Supercykelstier. Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for Farumruten NOTAT 11. december 2014 IH/MKK UDKAST Sekretariatet for Supercykelstier Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for NOTAT 11. december 2014 IH/MKK Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Resumé... 4 3 Metode... 5 3.1

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om kørekort til stor knallert og lille motorcykel for 16-årige

Forslag til folketingsbeslutning om kørekort til stor knallert og lille motorcykel for 16-årige 2013/1 BSF 72 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. marts 2014 af Kristian Pihl Lorentzen (V), Kim Christiansen (DF) og Villum Christensen (LA)

Læs mere

Udvikling i risiko i trafikken

Udvikling i risiko i trafikken Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ.

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE Trafik 28. september 2015 Vangelystvej 10, 5250 Odense SV Tlf. 6160 7260 Mail: steen@setrafik.dk CVR-nr. 3492 6093 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

Variable hastighedstavler

Variable hastighedstavler Variable hastighedstavler Effektundersøgelse af variable hastighedstavler ved kryds på veje i åbent land Af: Civilingeniør Laura Sand Pedersen, Aalborg Universitet Nøgleord: Variable hastighedstavler,

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune Ulykkesanalyse 27 November 29 Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune BRØNDERSLEV KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Ulykkesudviklingen 1998-27 6 3. Personskader og køretøjstyper 1998-27 8

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit hjem Din Fart? 2010 Hvis du skal i kontakt med pressen kan det være rart at have gennemgået en række af de mest almindelige spørgsmål. Vi har listet nogle op her og også givet et bud på et svar. Kampagnebudskab:

Læs mere

Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen

Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen Juni 2002 Johan Nielsen Transportrådet Arbejdsnotat nr. 02-02 Transportrådet, Chr. IX's Gade 7, 4., 1111 Købehavn K. Tlf. 33 93 37 38 Fax

Læs mere

Karma 848 el-scooter. Hvis man skal køre langt og ønsker en komfortabel køreoplevelse på 4 hjul. Tekniske specifikationer:

Karma 848 el-scooter. Hvis man skal køre langt og ønsker en komfortabel køreoplevelse på 4 hjul. Tekniske specifikationer: Karma 848 el-scooter Hvis man skal køre langt og ønsker en komfortabel køreoplevelse på 4 hjul. Fuldt affejdret Programmerbar hastighed etc. Lys, blinklys, stoplys, katastrofeblink Lastevægt max. 180 kg

Læs mere

VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016

VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016 VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016 INDHOLD 1. OPSUMMERING 2. HVEM CYKLER I VINTERHALVÅRET? 3. CYKLISTER DER STOPPER MED AT CYKLE OM VINTEREN 4. CYKLISTER DER CYKLER MINDRE OM VINTEREN

Læs mere

FEJLKATALOG Praktisk prøve

FEJLKATALOG Praktisk prøve 2. udgave FEJLKATALOG Praktisk prøve Kategori AM (lille) Bedømmelse af fejl Formålet med den praktiske prøve er, at den censor skal bedømme, om den enkelte elev har tilegnet sig de kundskaber og den adfærd,

Læs mere

Husk altid at have strøm på batteriet. Ved vinteropbevaring oplad batteriet en time hver 2. måned

Husk altid at have strøm på batteriet. Ved vinteropbevaring oplad batteriet en time hver 2. måned Batteri manual LiFePO4 batterier til Ebike Elcykler Husk altid at have strøm på batteriet. Ved vinteropbevaring oplad batteriet en time hver 2. måned Rev 5-4-2011 Litium jernfosfat batteriet Funktion Batteriet

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

En omdefineret cykeltur

En omdefineret cykeltur Sortimentet En omdefineret cykeltur Lige siden A2B startede, har vores store passion været at omdefinere cykelturen. I 2008 revolutionerede vi markedet for elektriske cykler, da vi udviklede verdens første

Læs mere

NORTEK DK OM VEJAFMÆRKNING MØDE I OSLO 17. 18. APRIL 2013

NORTEK DK OM VEJAFMÆRKNING MØDE I OSLO 17. 18. APRIL 2013 NORTEK DK OM VEJAFMÆRKNING MØDE I OSLO 17. 18. APRIL 2013 OM VEJDIREKTORATET Film om Vejdirektoratet Link: http://www.vejdirektoratet.dk/da/trafik/webtv/sider/default.aspx Aktuelt om nye bekendtgørelser

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst.

243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst. Tryg sti- kampagne spørgeundersøgelse Dette notat redegør for resultaterne af en spørgeundersøgelse gennemført den 7. april 2005 på forskellige lokaliteter på stisystemet i Aalborg Øst i forbindelse med

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

City køreskolens lille teoribog

City køreskolens lille teoribog City køreskolens lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle

Læs mere

Cykling, sundhed og økonomi

Cykling, sundhed og økonomi Baggrundsnotat til Københavns Kommunes Cykelregnskab 2006 Søren Underlien Jensen Marts 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Sund af fysisk aktivitet Enhver

Læs mere

Cykelhandler projekt KOM / IT

Cykelhandler projekt KOM / IT 2015 Cykelhandler projekt KOM / IT Indhold Indledning... 2 Tidsplan... 2 Fase 1 - Problemanalyse... 3 Informations problem... 3 Markedsundersøgelse... 3 Analyse af deres eksisterende medieprodukter...

Læs mere

[15] Cyklen i Kunst, Litteratur og Musik. [16] Cykelmuseer [17] Cyklister i Trafikken i 1890èrne [18] Cykelkuriositeter. [19] Cyklernes Oldtid.

[15] Cyklen i Kunst, Litteratur og Musik. [16] Cykelmuseer [17] Cyklister i Trafikken i 1890èrne [18] Cykelkuriositeter. [19] Cyklernes Oldtid. Cykelhistorisk Tidende December 1967 til Juli 2001 Nr 1-15 Alle hele numre samt alle hovedartikler fås i fotokopi Startgebyr kr 25,- derefter kr 10,- pr side A [1] Anglo Dane, En Dansk Fabrikation Af de

Læs mere

INDHOLD. Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist

INDHOLD. Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist HVORDAN SKABES ET POSITIVT CYKELFLOW? INDHOLD Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist Afslutning 2 3 CYKEL - FLOW HÅRD OG FYSISK BLØD

Læs mere

FREMTIDENS PASSAGERTRAFIK Højhastighedstog vs. Konventionelle Togsystemer

FREMTIDENS PASSAGERTRAFIK Højhastighedstog vs. Konventionelle Togsystemer Den Danske Banekonference 5. maj 2015 FREMTIDENS PASSAGERTRAFIK Højhastighedstog vs. Konventionelle Togsystemer v. Michael Hansen, senior projektleder, Atkins Planlægning & Arkitektur Konventionel Bane

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Sammenfatningsrapport Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe 4. februar 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Introduktion...

Læs mere

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.

Læs mere

Elcykel Testpendlerforløb

Elcykel Testpendlerforløb Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

To-vejs cykling i gader med ensretning for biltrafikken

To-vejs cykling i gader med ensretning for biltrafikken To-vejs cykling i gader med ensretning for biltrafikken. Thomas Krag Mobility Advice, september 2008, side 1 To-vejs cykling i gader med ensretning for biltrafikken Dette notat er resultatet af indhentning

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Dansk Brugervejledning

Dansk Brugervejledning 1 Dansk Brugervejledning E-Fly Premium Series 2014 1 2 TranzX PST (Power Support Technology) El - cykler Indledning Tillykke med købet af en E-Fly med TranzX PST, der vil give dig mange kilometer cykelglæde

Læs mere

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Test 2008 DEL II Lene Herrstedt Puk Andersson 10. marts 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 2 Indhold 1. Indledning...5

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

TranzX P ST PCB Kit Manual Vers ion C, D & E. Alle E-Fly. Vælg I2C. Vælg I2C PCB kit version og serienummer

TranzX P ST PCB Kit Manual Vers ion C, D & E. Alle E-Fly. Vælg I2C. Vælg I2C PCB kit version og serienummer Alle E-Fly. Vælg I2C Vælg I2C PCB kit version og serienummer Afmonter batteri før montering af tester Afmonter batteri og hold Tænd/on tasten nede, for at aflade systemet Monterings vejledning Forbind

Læs mere

'\EGHDQDO\VHUDIXKHOGPHGF\NOLVWHURJIRGJ QJHUH

'\EGHDQDO\VHUDIXKHOGPHGF\NOLVWHURJIRGJ QJHUH '\EGHDQDO\VHUDIXKHOGPHGF\NOLVWHURJIRGJ QJHUH,QJHU0DULH%HUQKRIW 5nGHWIRU7UDILNVLNNHUKHGVIRUVNQLQJ (UPHOXQGVYHM*HQWRIWH,QGOHGQLQJ Et af delprojekterne under det EU finansierede projekt ADONIS - $nalysis

Læs mere

Færdselsstyrelsen Bilteknisk Afdeling

Færdselsstyrelsen Bilteknisk Afdeling S 3166 - Offentligt Færdselsstyrelsen Bilteknisk Afdeling Dato: 11. oktober 2007 J. nr.: FS316-000032 NOTAT om reglerne om vinterdæk i Sverige og Tyskland Baggrund Folketingsmedlem Jens Christian Lund

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014. http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1

HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014. http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1 Cykel infrastruktur investeringer HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014 http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1 UDGANGSPUNKTET I dette oplæg er fokus på hvilken

Læs mere

ER TRIKEN DER ER BAGERST HVIS DEN ER MED!

ER TRIKEN DER ER BAGERST HVIS DEN ER MED! KOLONNEKØRSEL M.V. Her har du en lille guide til kolonnekørsel m.v. Ca. 2 min før afgang gives der et signal (råb eller fløjten), her gives der en kort beskrivelse af turen, hvorefter man begynder at klargøre

Læs mere

Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå.

Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå. Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå. 1. Få personer med balanceproblemer til at cykle på 3-hjulet el-cykler frem for ikke at cykle eller

Læs mere

Ford Ranger brugervejledning

Ford Ranger brugervejledning Ford Ranger brugervejledning Model Aldersgrænse Bæreevne Ford Ranger 37-96 måneder 30kg Oversigt over dele Del Antal Del Antal Karosseri 1 Kølerhjelm 1 Lys 4 Forhjul 2 Hjulkapsler 4 Baghjul 2 Forrude 1

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Cykelregnskab for Region Hovedstaden Baggrundsrapport Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Gennemgående geografisk opdeling 3 1.2 Baggrundrapportens opbygning 3 2 Cykling i tal 4 2.1

Læs mere

Knallerter på stier i eget tracé?

Knallerter på stier i eget tracé? Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen 2. august 2007/LYA Knallerter på stier i eget tracé? Baggrunden for dette notat er en række henvendelser om knallertkørsel på Gjernstien igennem Resenbro. Regler

Læs mere