Status og midtvejsevaluering af social færdighedstræning i grupper
|
|
- Birthe Nielsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat Sagsnr.: 2016/ Dato: 12. marts 2016 Titel: Status og midtvejsevaluering af social færdighedstræning i grupper Sagsbehandler: Lise Møller Jensen Udviklingskonsulent Status og evaluering af social færdighedstræning i grupper 1. Indledning Halsnæs Kommune deltager i et projekt om metoden Social Færdighedstræning i Grupper (SFT) bevilget af Socialstyrelsen. Socialstyrelsen ønsker at afprøve og tilpasse metoden med henblik på at udbrede den til andre kommuner. Som led i afprøvningen foretager Socialstyrelsen en evaluering af effekten på tværs af 9 projektkommuner. Midtvejsevalueringen er netop blevet offentliggjort. Dette notat opsummerer resultaterne fra evalueringen og supplerer med opsamling og vurderinger af projektets resultater indtil nu i Halsnæs Kommune. Indledningsvis præsenteres SFT-metoden, baggrunden for projektet og gennemførelsen i Halsnæs. Udvalget for Ældre og Handicappede er tidligere kort blevet orienteret om projektet den 12. november 2014 (punkt 116). På det tidspunkt var de første grupper kun lige startet op og derfor gives nu en mere fyldestgørende orientering om projektet. 2. Hvad er social færdighedstræning i grupper? Social færdighedstræning i grupper (SFT) er en evidens-baseret metode til at hjælpe borgere med svære psykiske lidelser til mere selvstændig livsførelse. Social færdighedstræning sigter på at udvikle de færdigheder, der sætter et menneske i stand til at klare sig i en social sammenhæng, dvs. kunne løse praktiske problemer, engagere andre mennesker i en relation, mobilisere et støttende netværk, bo selvstændigt og klare et arbejde. I SFT trænes en række psykosociale færdigheder i en gruppe med 8-10 deltagere pr. hold. Det er en manual-baseret metode, dvs. at der er et fast program for forløbet. SFT gennemføres i et 9-måneders forløb med en ugentlig session. Der er i forløbet fire moduler med hvert sit fokus (medicin, symptommestring, samtale, konfliktløsning), som samlet set træner borgerens evne til at leve et selvstændigt liv og forbedre livskvaliteten. Sociale færdigheder trænes som udgangspunkt i en gruppe, da det at være i en gruppesammenhæng i sig selv er værdifuldt både for at få øvet færdighederne, men også for at høre andres respons, idéer, blive set mv. og for at få etableret et netværk. 1
2 Hvad kan social færdighedstræning? - En borgerfortælling fra Halsnæs Ved visitation til SFT var K en uhyre indadvendt mand som ikke formåede øjenkontakt, men han havde et kæmpe ønske om at ændre livet fra at være hjemløs, misbrugende og udadreagerende. K så SFT som en model der kunne hjælpe ham videre i livet. K deltog aktivt igennem hele forløbet, og blev en stor ressource i SFT-gruppen, endda en de andre lyttede særligt meget til. I dag er K ansat i en teatertrup som teknikker, han har fået bolig og er fortsat fri af misbrug. K er b.la. gennem SFT blevet meget opmærksom på, hvad der bygger ham op, og hvad der stresser ham, og manøvrerer flot heri. K beskriver selv, at hans sociale kompetencer er blevet udviklet, bl.a. er han blevet opmærksom på ja- og nej-signaler, øjenkontakt i en samtale og han er blevet i stand til at føle empati for andre mennesker. SFT benyttes i forvejen i behandlingspsykiatrien, hvor evalueringer har vist evidens for at metoden har effekt. Med projektet vil Socialstyrelsens gerne være med til at udbrede metoden i kommunernes socialpsykiatriske arbejde. Projektet undersøger, om der også i det sociale arbejde kan vises evidens for effekten af SFT. 3. Baggrund for projektet i Halsnæs kommune Halsnæs Kommune har fået tildelt 2,6 mio. kroner til at gennemføre projektet i perioden i lighed med 8 andre kommuner. SFT-projektet gennemføres af Familie- og Voksenstøtte. Projektet er anderledes end de fleste andre projekter, da det er et afprøvningsprojekt, dvs. at Halsnæs Kommune uddannes i og afprøver SFT-metoden efter nogle faste kriterier og Projektets formål i Halsnæs lægger sig tæt op af puljens formål og er: På borgerniveau: at flere borgere opnår fuld recovery eller social recovery. Ved at træne en række psykosociale færdigheder støttes borgerne i at leve et selvstændigt liv og bedre deres livskvalitet. På organisatorisk niveau: at etablere og implementere en ensartet metodisk tilgang til at efterleve Halsnæs Kommunes overordnede principper, herunder mestring af eget liv og hjælp til selvhjælp. Metoden skal understøtte Familie- og Voksenstøtte i at arbejde systematisk med den recovery-orienterede tilgang. Halsnæs Kommune oplever en stigende tilgang af borgere med ikke- psykotiske lidelser, hvor udvikling af gruppetilbud er en ressourcemæssig nødvendighed for at flest muligt kan få den støtte og hjælp de har brug for. Men det er også et fagligt kvalitetsmæssigt løft, da grupper i sig selv er netværksdannende og dermed understøtter den rehabiliterede tilgang. Halsnæs Kommune har valgt at deltage i projektet, da SFT metodisk understøtter den rehabiliterende og recovery-orienterede tilgang, som er grundlaget i de politisk vedtagne principper på voksen-handicapområdet og i kvalitetsstandarderne på området. 2
3 Principperne betoner at kommunens indsatser bl.a. skal: tage udgangspunkt i borgerens ansvar for eget liv samt borgerens ønsker og mål indtænke familiens og netværkets ressourcer i bredest muligt omfang og have fokus på netværksopbygning give en sammenhængende og helhedsorienteret indsats stræbe efter en tidsafgrænset indsats med fokus på effekter I projektperioden er det et krav fra Socialstyrelsen, at borgerne modtager socialpædagogisk støtte i eget hjem (Serviceloven 85) eller har støtteperson i forbindelse med efterværn (Serviceloven 76). Derudover er der krav til hvilke diagnoser borgerne har og til deres tyngdevurdering i forbindelse med udredning (Voksenudredningsmetoden). Kravene stilles hovedsageligt af hensyn til den tværgående effektevaluering. 4. Gennemførelsen af social færdighedstræning i Halsnæs Kommune Projektets hovedelementer er: - uddannelse og supervision af SFT-trænere, - gennemførelse af 6 SFT-forløb for borgere - bidrage med indsamling af data til evalueringsaktiviteter Igennem disse aktiviteter udvikles også den organisatoriske forankring af SFT. Uddannelse og kompetencer Tre medarbejdere fra Familie- og Voksenstøtte står for SFT-aktiviteterne. De tre er gennem projektet blevet uddannet SFT-trænere af Danmarks førende ekspert indenfor SFT. De modtager hver måned supervision i forhold til gennemførelsen af SFT-forløb sammen med to andre kommuner. I 2016 uddannes alle tre også som SFT-supervisorer, som en overbrygning på træneruddannelsen, og en af dem uddannes som SFT-underviser. Alle uddannelsesniveauer certificeres. Det betyder, at Halsnæs Kommune fremover selv vil kunne vedligeholde og udvikle kommunens kompetencer indenfor SFT. Borgere i SFT-forløb I Halsnæs Kommune gennemføres følgende SFT-forløb: - 16 borgere fordelt på 2 SFT-hold fra august 2014 maj 2015 (1 faldet fra) - 17 borgere fordelt på 2 SFT-hold fra august 2015 maj 2016 (4 faldet fra). - Yderligere to forløb vil blive gennemført fra august 2016 maj 2017 med borgere i alt. I alt forventes ca. 45 borgere at have været igennem SFT i projektperioden. Deltagerne er fordelt tilfældigt på to hold, der starter samtidig. Det har vist sig, at borgerne har haft glæde af hinanden på tværs af alder og diagnoser. Gruppeforløbene er gennemført i overensstemmelse med samarbejdsaftalen med Socialstyrelsen, og der er fundet et tilstrækkeligt antal borgere, der opfyldte projektkriterierne og som ønsker at deltage. Deltagermæssigt ligger Halsnæs på højde med andre projektkommuner, som er større end Halsnæs. 3
4 Deltagerne i Halsnæs har på de to første hold aldersmæssigt spændt fra år. 10 borgere var over 40 år og 6 under 40 år. Cirka halvdelen af deltagerne modtog førtidspension og halvdelen uddannelses-/kontanthjælp ved opstart i august Især førtidspensionisterne har typisk levet med psykisk sygdom i en lang årrække og haft støtteperson i mange år. Ved opstart af holdene i august 2015 er andelen af førtidspensionister mindre (ca. 1/3 del af deltagerne). Det forventes også fremadrettet, at størstedelen af deltagerne vil være på uddannelses- eller kontanthjælp. Det afspejler, at der efterhånden vil blive visteret flere og flere borgere relativt tidligt i deres forløb i Familie- og Voksenstøtte. På den baggrund forventes det, at et uddannelsesmæssigt/ arbejdsmarkedsrettet fokus fremadrettet vil blive endnu mere centralt og at SFT kan få større virkninger ved en tidligere indsats. Organisatorisk samarbejde I forhold til at motivere deltagere til SFT og fastholde dem i forløbet er der i projektet etableret samarbejde med Jobcentret og Handicap- og Voksenafdelingen, hvor der er blevet informeret om hvad SFT er og der er samarbejde omkring de enkelte deltagere, når det er meningsfuldt. Internt i Familie- og Voksenstøtte er der også blevet informeret om SFT og der er et tæt samarbejde med deltagernes støttepersoner med hensyn til fx at hjælpe borgeren afsted og støtte op omkring hjemmeopgaver fra SFT. I denne sammenhæng ser det ud til at være en fordel, at Halsnæs Kommune er en lille kommune. Vi har ikke oplevet samme koordinationsproblemer, som nogle større projektkommuner har, hvor det har resulteret i vanskeligheder med at finde deltagere. I foråret 2016 vil der igen være fokus på at informere om SFTs resultater og om opstarten af nye hold, der starter efter sommerferien. Familie- og Voksenstøtte har også en fast dialog med Distriktspsykiatrien, hvori information om SFT indgår og dialog om eventuelle fremtidsperspektiver. Distriktspsykiatrien tilbyder selv et kortere SFT forløb, og er interesseret i et fremtidigt samarbejde. OPUS (Regionens tilbud til unge med psykose) er også blevet informeret om Halsnæs Kommunes SFT-tilbud, men her er der stadig behov for et forbedret samarbejde og koordinering. OPUS også tilbyder SFT. Enkelte borgere har takket nej til tilbuddet i Halsnæs pga. tilbud fra OPUS, men har ikke formået at følge det, da det foregår i København. 5. Hovedkonklusioner fra CFKs effekt-evaluering CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling fra Region Midt gennemfører Socialstyrelsens evaluering af projektet på tværs af de 9 projektkommuner. Evalueringen består af en midtvejsevaluering nu og en afsluttende evaluering i Der kan ikke trækkes data for de enkelte kommuner fra evalueringen. Den 1. marts 2016 blev projektets midtvejsevaluering offentliggjort, hvori indgår data fra de to første SFT hold i alle kommuner. Midtvejsevalueringen ser på baggrund af det begrænsede datagrundlag kun på, om SFT efter 1½ års afprøvning har en målbar effekt. 4
5 Evalueringen er lavet som et randomiseret kontrolleret forsøg, dvs. at der indgår en interventionsgruppe og en kontrolgruppe i projektet. Interventionsgruppen har fået SFT, mens kontrolgruppen har modtaget deres almindelige støtte (deltagere fra kontrolgruppen får tilbud om SFT i 2016, hvis de stadig opfylder projektets kriterier). Evalueringens hovedkonklusioner er: - Langt hovedparten af de borgere, der har gennemført et SFT-forløb, vurderer kvaliteten til at være god eller fremragende 1. - SFT har en positiv effekt på borgernes sociale funktionsniveau målt ved afslutningen af SFT-forløb. Ved opfølgningen 6 måneder efter afslutning viser sig også en positiv effekt, men den er ikke statistisk signifikant. CFK vurderer dog, at det primært skyldes det forholdsvis lave antal borgere, der indgår i opfølgningsmålingen. Det forventes derfor, at effekten også er statistisk signifikant på opfølgningstidspunktet i den afsluttende evaluering. - Gennemsnittet dækker over store individuelle forskelle i udviklingen. Når der måles på borgernes individuelle udvikling har dobbelt så stor en del af interventionsgruppen haft en positiv udvikling på det sociale funktionsniveau som er klinisk signifikant både ved afslutning af SFT og ved opfølgningsmåling (38% i interventionsgruppen og 18 % i kontrolgruppen har oplevet en positiv udvikling, der er klinisk signifikant). - Det er positivt, at det netop er på målingen af det sociale funktionsniveau, der ses en effekt, da SFT-forløbene specifikt har fokus på at udvikle borgernes sociale funktionsniveau. - SFT har også en positiv effekt på mental recovery ved afslutningen af SFT-forløbet, men effekten fastholdes ikke ved opfølgningsmålingen sammenlignet med kontrolgruppen. Deltagerne er ved afslutningen af SFT målt umiddelbart efter et intensivt træningsforløb med jævnlig kontakt og støtte, hvorimod de ikke har samme intensive tilknytning ved opfølgningsmålingen. Ifølge evalueringen kan det være forklaringen på, at effekten aftager over tid 2. Igen, målt på den individuelle udvikling er der er en større andel af borgere i interventionsgruppen end i kontrolgruppen, som har haft en positiv udvikling der er klinisk signifikant. - SFT har ikke nogen statistisk signifikant positiv effekt i forhold til trivsel, helbredsrelateret livskvalitet og reduktion af bostøttetimer. Socialstyrelsen 3 vurderer evalueringens resultat som flot. Socialstyrelsen ser ofte i andre undersøgelser, at man ikke finder særlige udslag og effekt på det sociale funktionsniveau 4, hvilket er tilfældet her. Derudover spores den positive effekt i de to første SFT-forløb, dvs. hvor SFT-trænerne var mindst erfarne med forløbene. 1 CFK har lavet en opgørelse af tilfredsheden for de enkelte kommuner. Halsnæs Kommunes resultater refereres i næste afsnit. 2 Det vil derfor i den fremadrettede implementering af SFT være vigtigt at se på, om der kan gøres noget yderligere for at fastholde effekten ved fx at skabe bedre mulighed for at fortsætte gruppen alene eller bygge bro til andre netværk. Dette har ikke været muligt i projektperioden af hensyn til evalueringen, hvor indsatsen skulle være den samme i alle kommuner. 3 Mail fra Sara Lindhart, Socialstyrelsen. 4 Det kan skyldes, at det ofte er svært at påvise en effekt med randomiserede kontrollerede forsøg på sociale indsatser (den type evaluering bruges ofte i kliniske miljøer). 5
6 Socialstyrelsen fremhæver også, at borgerne er meget tilfredse med den hjælp og støtte, de har modtaget, og langt hovedparten af borgerne vurderer, at forløbet har hjulpet dem til at håndtere egne problemstillinger. Relativt få er faldet fra borgernes udfordringer og vanskeligheder taget i betragtning - og der er et højt fremmøde. I 2017 kommer der en afsluttende evaluering, som udover en effektevaluering med et mere omfattende datagrundlag vil indeholde en implementeringsevaluering og en økonomisk analyse. Begge analyser er på tværs af de 9 projektkommuner og vil ikke sige noget specifikt i forhold til konteksten i Halsnæs Kommune. 6. Borgernes tilfredshed med SFT i Halsnæs Kommune CFK har lavet et udtræk af borgernes tilfredshed på kommune-niveau for at understøtte den videre implementering i den enkelte kommune. Målingen dækker de to første SFT-forløb. CFK betoner, at beregningerne er funderet på et spinkelt datagrundlag, og at der derfor ikke er basis for sammenligning mellem den enkelte kommunes svarfordeling og den samlede svarfordeling i de ni kommuner. Svarene for Halsnæs Kommune viser blandt andet: - At 60% af deltagerne synes kvaliteten af SFT-forløbet var fremragende, 40% synes den var god. - At 33% synes de helt sikkert fik den hjælp de havde behov for, 67% synes de overordnet set fik den hjælp de havde behov for. - 80% af deltagerne ville helt bestemt anbefale SFT til en ven, 20% tror de vil anbefale det til en ven. - 40% mener SFT virkelig har hjulpet dem til at håndtere deres problemer mere effektivt, 60% mener at SFT i nogen grad har hjulpet til det. I bilaget kan besvarelser på yderligere spørgsmål findes. Generelt svarer alle borgere i den positive ende af skalaen på alle spørgsmål kun en enkelt deltager har en lav tilfredshed på et enkelt spørgsmål. Og selvom man ikke kan sammenligne direkte, har Halsnæs på stort set alle spørgsmål en højere tilfredshed end de ni kommuner. Resultaterne bekræfter det umiddelbare billede SFT-trænerne har af deltagernes tilfredshed. Stort set alle borgerne har meldt tilbage til dem, at de synes, de har fået meget ud af forløbet og de har været galde for at komme i gruppen. 7. Vurderinger af SFT i Halsnæs Kommune CFKs evaluering er suppleret med mere kvalitative opsamlinger og observationer om hvad SFT har betydet for borgerne i Halsnæs Kommune. De kvalitative vurderinger kan supplere med et nuanceret billede af SFT på borgerniveau og kan særligt fremadrettet bidrage til at styrke implementeringen yderligere i Halsnæs Kommunes kontekst. Derudover giver et par korte casehistorier et indtryk af, hvad det er SFT kan. For de to første SFT-forløb er der gennemført et opsamlingsmøde med borgerne (ca. 4 måneder efter afslutning) og et med borgernes støttepersoner (ca. 1 måned efter afslutning) 5. Derudover er der lavet en opsamling med SFT-trænerne, hvor de har vurderet og givet eksempler på hver borgers udbytte med fokus ift. SFT-mål, netværk, arbejdsmarked/uddannelse og sundhed. Dvs. 5 Ikke alle borgere og støttepersoner deltog på møderne. 6
7 der er indsamlet observationer og vurderinger i forhold til 15 borgere, som danner grundlag for nedenstående refleksioner. I de kvalitative opsamlinger kan vi ikke på samme måde som i CFKs evaluering tillægge effekterne kun til SFT, da der også er sket andre ting i borgernes liv. For at gøre sammenhængen mellem SFT og virkningen så tæt som muligt, er udvikling i borgerens liv så vidt muligt søgt koblet til konkrete strategier og situationer, der er trænet i SFT. Så fx når SFTtrænerne vurderer, at SFT har været medvirkende til, at en deltager er flyttet fra en dårlig kæreste, er det fordi de til SFT har trænet, hvordan vedkommende kan sige fra overfor kæresten og senere har fået tilbagemelding om, hvordan vedkommende har gjort det i en helt konkret situation. Variation i hvilken udvikling borgerne har gennemgået Opsamlingen bekræfter og udbygger billedet fra CFKs evaluering af, at der er variation i hvor meget de enkelte borgere har rykket sig i SFT-forløbet. Samtidig har alle deltagerne overfor SFTtrænerne selv udtrykt, at de føler de har haft et udbytte af SFT og har oplevet en udvikling. For tre deltagere vurderer SFT-trænerne, at der har været et begrænset udbytte. Det er de deltagere, der har haft lavest fremmøde. Alligevel kan der også for disse deltagere gives eksempler på, at de har fået et nyt syn på hvad de kan og har fået sat små positive udviklinger i gang. Derudover viser opsamlingen også, at der er en variation i hvordan og hvorhen deltagerne har rykket sig. Nogle har særlig rykket sig i forhold til medicinering og sundhed, andre har rykket i forhold til tilknytning til arbejdsmarkedet, nogle i forhold til boligsituation og parforhold. Variationen afspejler, at deltagernes individuelle udfordringer og mål danner grundlaget for træningen i SFT. De konkrete udfordringer er netop ikke ens for alle deltagerne, selvom de redskaber, der arbejdes med, er ens. I et opsamlings-interview udtrykte en deltager det sådan, at det er positivt, at alle rykket, selvom de ikke er det samme sted [i deres liv] og ikke har den samme baggrund (fx samme diagnose, udfordringer, alder). Altså SFT kan noget for en bred gruppe borgere. Mestring af konflikter Ved visitationen til SFT var L en vredladen mand med en del negative forestillinger om verdenen. L kom hurtigt op i det røde felt, og lod sig provokere at selv det mindste, uden nuance. L var aktivt deltagende i SFT-projektet, og i løbet af forløbet oplevede vi mærkbar positiv udvikling. I dag er L under uddannelse som murer, og frivillig i Unge Netværket på Skjoldborg. Derudover er han en nøgleperson i Ungecafeen under socialpsykiatrien, og en andre unge henvender sig til. Hvilken udvikling har deltagerne oplevet? L fortæller selv, at SFT har givet værktøjer til at håndtere konflikter og almene hverdagsproblematikker anderledes end tidligere. Han har fortalt om konkrete eksempler på, hvordan han nu gør det anderledes end før og får meget bedre respons. 7
8 En del deltagere har i SFT-perioden oplevet stor udvikling i deres liv 6, hvilket blandt andet casehistorierne viser: - Fire deltagere har fået en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet (er kommet i arbejde/uddannelse/praktik) se fx cases om L og K. - En deltager har særligt haft meget ud af en omlægning af sin behandling (medicin og psykiater) se case om H. - Tre har afsluttet deres individuelle støtte fra Familie- og Voksenstøtte. 1 har dog har senere fået behov for støtte igen blandt andet pga. en ny situation i sin familie. - Andre nævneværdige skridt for deltagerne er: start af misbrugsbehandling, mod på at flytte hjemmefra, flytning til bofællesskab fra et dårligt forhold/hjem, startet eller stoppet medicinering. For stort set alle borgere har udvikling i relationerne til pårørende, venner og netværk været central i SFT-forløbet. Der er mange konkrete eksempler på hvordan deltagerne har udviklet deres sociale færdigheder i forhold til at skabe bedre relationer og indgå i sociale situationer fx blevet bedre til at håndtere konflikter i familien, fået et større netværk, bedre til at sige fra i et dårligt fungerende forhold, deltaget i familiebegivenheder, opdaget at man godt kan fungere i gruppeaktiviteter, fået empati for andre, oplevet at åbne op i en gruppe, blevet bedre til at formulere sig osv. For en del af deltagerne er de nye færdigheder i sociale situationer også brugt til en bedre håndtering af situationer i samspillet med fx det offentlige ved dialog med Jobcenter, sygehus, rådgiver mv. Udviklingen af de færdigheder, der sætter én i stand til at klare sig i en social sammenhæng og håndtere mødet med andre er som tidligere nævnt centralt i SFT. Derfor er det positivt at kunne spore særligt styrkelsen af et positivt netværk/relationer hos stort set alle deltagere, i større eller mindre grad. Ud af osteklokken - aktiv i eget liv Da H startede i SFT var hun en meget medicineret dame, og med hendes egne ord levede hun i en osteklokke. Allerede efter første modul (medicinmodulet) oplevede H en stor udvikling, idet hun igennem en gruppesnak kom frem til, at hendes behandling ikke var et samarbejde med psykiater, men blot at hun passivt modtog medicin. Herefter skiftede hun psykiater, blev udtrappet af flere præparater og blev aktiv i eget liv. Bl.a. har hun skriftligt klaget til Sundhedsstyrelsen over sin tidligere psykiater. Dette satte H i stand til også at arbejde aktivt med de andre moduler, og særligt samtalemodulet havde H gavn af. Det hun lærte brugte H bl.a. i forbindelse med møder på Rådhuset/Jobcenteret. Også i privaten blev det brugt til sønnens bryllup, som H beskrev, hun aldrig ville have kunne deltage i ellers. 6 Nogle deltagere har oplevet flere af disse ændringer. 8
9 Det ser ud til at være sværest at vende situationen for de borgere, som har levet længe med psykisk sygdom, haft støtte længe og til dels har været betragtet som kronikere. Alligevel har SFT for flere af disse borgere været med til at give en øget livskvalitet, et større/bedre netværk, nye måder at se på sig selv på og nye strategier i forhold til særlige udfordringer. For eksempel var en af de gamle deltagere meget stolt over at have gennemført SFT-forløbet og var meget glad for at få sit diplom Det er første gang i mit liv jeg har bestået noget. Deltageren har altid før sagt, at vedkommende ikke kunne være i en gruppe, men deltog fast i SFT. Støttepersonen vurderer, at deltageren bruger SFT-redskaberne til at håndtere konflikter mere hensigtsmæssigt end tidligere. Bruger I stadig det I har lært? - lidt om ja/nej signaler - Har nemmere ved at komme ind i en forsamling og finde nogen at snakke med ser efter ja/nej signaler hos andre og er selv bevidst om sine egne signaler. - Bruger ja/nej signaler, konfliktløsning, Nu tør de godt sidde ved side ved siden af mig i toget, snakker med folk ved at være opmærksom på signaler og kigge folk i øjnene. - Mere åben, mere modtagelig overfor venner det er blevet nemmere ved at kende signaler. Er blevet bedre til at spørge Er vi venner? hvis der er tvivl Gruppen kan noget særligt Selve gruppedynamikken/det at være i en gruppe i sammenhæng med SFTs metoder og redskaber, ser ud til at være en vigtig faktor i udbyttet. I SFT hjælper deltagerne gennem forskellige metoder hinanden med at lægge strategier for hvordan de kan løse problemer, de øver situationer gennem rollespil inden de skal bruge dem i det virkelige liv, de spejler hinanden og giver input til, hvordan de oplever situationer ens og forskelligt. Og de øver sig i at bruge sociale færdigheder overfor hinanden, både uformelt og formelt. I pauserne og når de fx har ansvaret for runden, hvor man skal spørge de andre deltagere om, hvad der er sket siden sidst mv. Der er flere eksempler på, at deltagere i gruppen har åbnet op for at tale om problemer/udfordringer, som de ellers har holdt for sig selv og heller ikke har villet tale med deres støtteperson om (fx stemmer). Flere deltagere har også gennem SFT fundet ud af, at de godt kan fungere i en gruppesammenhæng, og har efterfølgende deltaget i andre netværksaktiviteter i Familie- og Voksenstøtte. Gruppen er også i sig selv være netværksskabende for flere har SFT været ugens højdepunkt, nogle deltagere har haft rigtig meget glæde af hinanden to og to og i den ene gruppe var der ønske om at fortsætte på egen hånd. Der ligger en udfordring i at kunne fastholde netværket, når SFT afsluttes. Der skal arbejdes videre med Familie- og Voksenstøttes muligheder for at støtte mere op om dette. 9
10 Nogle gange er det ikke det oprindelige mål, der er vigtigt. En deltager reflekterede over, at ikke alle hans mål for SFT var blevet opfyldt. Men han havde i SFT fået øjnene op for, at han også har andre udfordringer, og han har fået redskaberne til at arbejde med dem. Så på den måde synes han, at han har opnået mere end han havde regnet med. 8. Fremadrettede perspektiver Halsnæs Kommune opstillede ved projektansøgningen to mål med projektet - At flere borgere opnår fuld recovery eller social recovery. Støtte borgerne i at leve et selvstændigt liv og bedre deres livskvalitet. - At etablere og implementere en ensartet metodisk tilgang til at efterleve Halsnæs Kommunes overordnede principper og arbejde systematisk med den recovery-orienterede tilgang. 8 måneder før projektets afslutning vurderes det, at vi er godt på vej i forhold til begge målsætninger. - CFKs evaluering viser positive effekter, som suppleres og nuanceres af de konkrete borgererfaringer i Halsnæs. Borgererfaringerne i Halsnæs viser, at deltagerne oplever positiv udvikling i deres liv, som vurderes (bl.a.) at kunne tilskrives SFT. - Organisatorisk er SFT-metoden implementeret fuldt ud i Familie- og Voksenstøtte og vurderes at understøtte principperne som forventet. Med en certificeret underviser og certificerede supervisorer vil organisationen selv kunne opretholde uddannelse og supervision i SFT. Der er allerede en afsmitning af det metodiske grundlag i andre gruppetilbud, hvilket kan udvikles yderligere. Afhængig af beslutning om at videreføre SFT efter projektperioden, vil der være fokus på følgende i den resterende del af projektperioden og i opstart af egen drift: - Tilpasning af det organisatoriske set-up efter projektperioden, fx den fremtidige visitation til SFT, balance mellem gruppebaseret SFT og individuel støtte, samarbejdet med interessenter mv. - Afprøvning af visitation direkte til SFT-forløb (uden individuel støtte) og visitation af en bredere målgruppe af sindslidende (ikke diagnosekrav). Dette er ikke muligt indenfor projektets rammer. - Overvejelser om, hvordan vi støtter at borgeren opretholder den bedst mulige effekt efter afslutningen af SFT ved fx at hjælpe grupperne til selv at holde fast i et netværk, indgå i andre netværk mv. - Overførsel af metoder og redskaber fra SFT til andre tilbud i Familie- og Voksenstøtte. Elementer fra SFT er indarbejdet i den nye idrætsindsats GOT. På samme måde kunne man forestille sig, at elementer og redskaber fra SFT inkorporeres i andre tilbud. 10
11 - Dialog og evt. etablering af samarbejde med Distriktspsykiatrien om SFT. - På sigt evt. udbredelsen af social færdighedstræning til andre målgrupper end sindslidende fx i forhold til unge i efterværn. - Det vil være vigtigt løbende at vurdere deltagere, tilfredshed, udbytte og effekt af SFT og af SFT-elementer, som bruges i andre indsatser. Overvejelser om det være muligt at koble det med FIT (Feedback Informed Treatment), som er en metode til evaluering af indsats og samarbejde sammen med borgerne. FIT afprøves p.t. i Familie- og Voksenstøtte. 11
Forhåndstilkendegivelse og afdækning af problem og behov i forhold til at deltage i 19M-puljen
Forhåndstilkendegivelse og afdækning af problem og behov i forhold til at deltage i 19M-puljen Navn på kommune: Udfyldt af (navn og titel): Halsnæs Kommune Lise Møller Jensen, udviklingskonsulent Kontaktperson
Læs mereProjektets titel. Social færdighedstræning i grupper - metodeafprøvning. Kommune. Halsnæs Kommune. Ansøgt beløb
Ansøgning til puljen Kvalitet i den kommunale indsats overfor borgere med svære psykiske lidelser med fokus på afprøvning af rehabiliterende og recovery-understøttende evidensbaserede metoder, Socialstyrelsen.
Læs mereSocial Færdighedstræning - Foreløbig opgørelse over borgernes tilfredshed med SFT
Social Færdighedstræning - Foreløbig opgørelse over borgernes tilfredshed med SFT CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet CFK Folkesundhed
Læs mereDES årskonference 2015
DES årskonference 2015 RCT-studie på det sociale område udfordringer og lærestykker Chefkonsulent Mett Marri Lægsgaard Konsulent Karen Nørskov CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Program
Læs mereOverordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune
Notat Sagsnr.: 2011/0002923 Dato: 14. december 2011 Sag: Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet Sagsbehandler: Lise Møller Jensen Udviklingskonsulent Overordnede principper for
Læs mereIndholdsfortegnelse. Enhed CDAM. Sagsnr Dato
Vejledning til ansøgning om støtte fra Socialstyrelsen til implementering af metoderne Critical Time Intervention (CTI), Social Færdighedstræning (SFT) og Åben Dialog (ÅD) Enhed CDAM Indholdsfortegnelse
Læs mereSocial Færdighedstræning i grupper. - er det noget for dig?
Social Færdighedstræning i grupper - er det noget for dig? april 2014 Hvorfor social færdighedstræning? Social færdighedstræning i grupper er et tilbud til dig, der gerne vil Blive bedre til at håndtere
Læs mereDet forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.
Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af
Læs mereSocial- og Integrationsministeriet i dialog med KL
Fra: Til: Resumé: Social- og Integrationsministeriet i dialog med KL Kommunale forvaltningsdirektører, centerchefer samt område- og centerledere indenfor Socialpsykiatrien Landets kommuner introduceres
Læs mereRecovery Ikast- Brande Kommune
Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien
Læs mereBilag 3: Bevillinger der udløber med udgangen af 2018 uden genfinansieringsbehov
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Bilag 3: Bevillinger der udløber med udgangen af 2018 uden genfinansieringsbehov Bevillingsudløb uden genfinansieringsbehov 2018 behov 2019 behov CTI-projektet
Læs mereBilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer
Enhed Center for Økonomiog Tilskudsforvaltning Sagsnr. 2017-5187 Dato 09-06-2017 Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer I det følgende beskrives den indsats, som skal
Læs mereFor Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013
Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent
Læs mereFor Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe
Læs mereYdelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85
Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet september 2015 1 Ydelseskatalog
Læs mereFor Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe
Læs mereKvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Servicelovens 85
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Servicelovens 85 Gældende fra 1. januar 2019 Indledning Nedenfor finder du kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social
Læs mereUng i Forandring. Center for Børn og Unges Sundhed
Ung i Forandring Hvad er Ung i Forandring? En støttende og forebyggende indsats Et psykologisk samtaletilbud til unge på forskellige ungdomsuddannelser, UUvejledningen samt jobcentre i Københavns kommune
Læs mereHandleplan på handicap og voksenområdet, Social Service og Familier
Notat Sagsnr.: 27.00.00-A00-8-18 Dato: 11-05-2018 Titel: Handleplan på handicap og voksenområdet, Social Service og Familier Sagsbehandler: Lise Møller Jensen Handleplan på handicap og voksenområdet, Social
Læs mereStatusnotat Meningsfuld hverdag for dig Rehabilitering på plejecentre K O L D I N G K O M M U N E 2014
93 Statusnotat Meningsfuld hverdag for dig Rehabilitering på plejecentre K O L D I N G K O M M U N E 2014 Meningsfuld hverdag for dig Meningsfuld hverdag for dig danner grundlaget for at rehabilitering
Læs mereKKR Psykiatriens rammepapir opfølgning Frederikssund
KKR Psykiatriens rammepapir opfølgning Frederikssund Skal-indsats 2014-16 Forebyggelse og sundhedsfremme - Fokus på mistrivsel og mental sundhed i jobcentre med henblik på tidlig opsporing og indsats Fokus
Læs mereEvalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen
Evalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen Viborg Kommune Job & Velfærd Omsorgsområdet Prinsens Allé 5 8800 Viborg 1.1 Resume af Projekt DigiRehab - Digital understøttet
Læs mereDEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE
DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE DISPOSITION EN UNDERSØGELSE OM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE TILTAG OVERFOR SVAGE LEDIGE Veje til beskæftigelse. En kvalitativ undersøgelse af sagsbehandlernes forestillinger
Læs mereIndhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6
1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8
Læs mereKvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for visiteret aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for visiteret aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104 Gældende fra 1. januar 2019 Indledning Nedenfor finder du kvalitetsstandarden for visiteret aktivitets-
Læs mereBorgerevaluering af Akuttilbuddet
Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar
Læs mereKvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse Servicelovens 103
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse Servicelovens 103 Gældende fra 1. januar 2019 Indledning Nedenfor finder du kvalitetsstandarden for beskyttet beskæftigelse efter Lov om
Læs mereUdvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget
Udvalgsplan 2014-2017 for Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune
Læs mereHandleplan for Den Gode Modtagelse og Bostøtten
Handleplan for Den Gode Modtagelse og Bostøtten Baggrunden for handleplanen Hjørring Kommune oplevede i årene 2014 og 2015 en markant stigning i antallet af borgere, der modtager bostøtte efter Servicelovens
Læs mereIntroduktion til Socialpsykiatrien. Center for Voksenstøtte og Rehabilitering
Introduktion til Socialpsykiatrien Center for Voksenstøtte og Rehabilitering Organisering Tilbud Socialpædagogisk støtte i form af gruppeforløb efter servicelovens 85 Socialpædagogisk støtte til borgere
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse
Brugertilfredshedsundersøgelse På området for Voksne med Handicap 2015 De små bofællesskaber Indledning I Randers Kommune arbejder vi løbende på at kvalitetsudvikle kommunens tilbud. Som led heri er den
Læs mereAdministrationsgrundla
Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver
Læs mereKoncept for brugerundersøgelse 2018
Koncept for brugerundersøgelse 2018 Indledning Nærværende notat præsenterer koncept for brugerundersøgelse i relation til det kvalitetsarbejde, som bliver udført på det sociale område. Konceptet er formuleret
Læs mereTilfredshedsundersøgelse blandt borgere. Familiecentret Socialforvaltningen, Aarhus Kommune
Tilfredshedsundersøgelse blandt borgere Familiecentret 2016 Socialforvaltningen, Aarhus Kommune UDGIVER Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Christina Vang Jakobsen,
Læs mereRehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004
3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger
Læs mereStyringsparadigme på det specialiserede voksenområde.
Sagsnr.: 2016/0011489 Dato: 13. september 2016 Titel: Styringsparadigme på det specialiserede voksenområde Sagsbehandler: Christian Lorens Hansen Styringsparadigme på det specialiserede voksenområde. Dette
Læs mereSocialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C
Læs mereTilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp
Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp NOTAT 7. april 2014 Indledning I Frederikssund Kommune gennemføres tilsyn med leverandører af 83 ydelser af visitationen som myndighedsafdeling. Journal
Læs mereStyringsparadigme på det specialiserede voksenområde. April Natur og Udvikling
Styringsparadigme på det specialiserede voksenområde April 2017 Natur og Udvikling Indhold Styringsparadigme på det specialiserede voksenområde Indledning... 3 Styringsparadigmet består af... 4 Del 1:
Læs mereBeskrivelse af CTI-metoden
Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv
Læs mereIndsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD
NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereUdkast - maj Politik for voksne med særlige behov
Udkast - maj 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og afstikker retningen for indsatser og initiativer på området
Læs mereSERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 108
SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 108 - LÆNGEREVARENDE BOTILBUD Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 9945 5020 Afdelingsleder: Rikke J Pedersen E-mail: Rikke.J.Pedersen@99454545.dk
Læs mereCTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver
Modul 2 Dan Hermann Helle Thorning CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver 1 2 CTI metoden CTI metoden er en evidensbaseret metode, der er kendetegnet ved et individuelt
Læs mereIntroduktion til kurset CTI på hjemløseområdet
Introduktion til kurset CTI på hjemløseområdet Odense, den 16. og 17. april 2015 Formål med kurset og Kort om udbredelse af hjemløsestrategien 1 Program for CTI - kompetenceudvikling Torsdag den 16.april
Læs mereÅrsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013
Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Evaluering af mål A: Fokus på brugerindflydelse På Hjortens årlige seminar på Sølyst tilbage i 2011 var der generel enighed om, at der er
Læs mereBALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019
BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,
Læs mereSOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI
SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI Den omverden det sociale område indgår i er under markant forandring. Det stiller nye krav og forventninger til de sociale
Læs mereVærdighedspolitik for Fanø Kommune
Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker
Læs mereUdvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget
Udvalgsplan 2014-2017 for Velfærds- og Sundhedsudvalget FØRSTEBEHANDLING VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalgets ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse
Brugertilfredshedsundersøgelse På området for Voksne med Handicap 2015 Bocenter Harridslev Indledning I Randers Kommune arbejder vi løbende på at kvalitetsudvikle kommunens tilbud. Som led heri er den
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereLYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864
LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : 26.08.2009 Skrevet af : viga /3864 N O T A T om Kvalitetsstandard for Servicelovens 108 - botilbud Indledning
Læs mereNotat: Ny støttemodel på socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte og åben råd og vejledningsforløb til borgere i eget hjem.
24. januar 2017 Høringssvar fra Myndighed, Center for særlig social indsats Notat: Ny støttemodel på socialområdet 2016. Kvalitetsstandard for bostøtte og åben råd og vejledningsforløb til borgere i eget
Læs mereSERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO MIDLERTIDIGT BOTILBUD
SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107 - MIDLERTIDIGT BOTILBUD Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 9945 5020 Afdelingsleder: Rikke J Pedersen E-mail: Rikke.J.Pedersen@99454545.dk
Læs mereDobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri
Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Katrine Schepelern Johansen, Leder af Kompetencecenter for Dobbeltdiagnose, Region Hovedstadens Psykiatri Dobbeltdiagnoseområdet før og nu For 10
Læs mereSERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE
SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE Vestmanna Allé 8 Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Mentorstøtten er et individuelt
Læs mereUdvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED
Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod
Læs mereSpørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling
Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale
Læs mereDELANALYSE 3 RESULTATER I PROJEKT JOBRETTET SAMTALE II
DELANALYSE 3 RESULTATER I PROJEKT JOBRETTET SAMTALE II 1. INDLEDNING Dette er delanalyse 3 i slutevalueringen af Jobrettet Samtale II. Rapporten består af en kvantitativ analyse af projekternes resultater
Læs mereFormålet med den socialpædagogiske støtte er, at borgeren opnår en så selvstændig og meningsfuld tilværelse som muligt.
Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem Lovgrundlag Målgruppe 85 i Lov om Social Service Borgere, der er fyldt 18 år, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk
Læs mereEvaluering. 1. Projektets titel og projektperiode 1.a Projektets titel Tidlige tegn på depression 30.11.2010. Starttidspunkt 15.3.
Evaluering Job & Helbred 1. februar 2011 1. Projektets titel og projektperiode 1.a Projektets titel Tidlige tegn på depression 1.b Projektperiode: Starttidspunkt 15.3.2010 Sluttidspunkt 30.11.2010 Evaluering
Læs mereSocial og sundhedsudvalget
Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)
Læs mereTILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD
TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD STOP VOLD I FAMILIER Vold i nære relationer har store konsekvenser for de udsatte og for samfundet som helhed. Dialog mod Vold er et landsdækkende
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN
SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse. Voksne med Handicap 2015
Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2015 Rapporten er udarbejdet for: Drift og Udvikling Socialafdelingen Randers Kommune Laksetorvet 1 8900 Randers Kontakt Randers Kommune: Lise Suhr Pedersen,
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereRingsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov
Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,
Læs mereFå mere ud af din medicin
Få mere ud af din medicin Af Søren Post, sundhedsfaglig chefkonsulent, cand.pharm, Type2dialog Hvad skal medicinen gøre for dig? Mange borgere på botilbud landet over modtager på daglig basis en kompleks
Læs mereDet kontrollerede forsøg: På rette vej i Job Forsøgsperioden: nov til marts 2012 (indtag af borgere i perioden nov til marts 2011)
Det kontrollerede forsøg: På rette vej i Job Forsøgsperioden: nov. 2010 til marts 2012 (indtag af borgere i perioden nov. 2010 til marts 2011) Målgruppe: matchgruppe 2, indsatsklare kontant og starthjælpsmodtagere.
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.
Læs mereVoksne med Handicap 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus
Læs mereUanmeldte tilsyn med den kommunale Hjemmepleje og private leverandører
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse Årsrapport 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Anbefalinger... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer
Læs mereTak for din henvendelse af 18. september 2017, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:
Socialforvaltningen Adm. direktør Ninna Thomsen, MB 28.09.17 Sagsnr. 2017-0318352 Dokumentnr. 2017-0318352-5 Kære Ninna Thomsen Tak for din henvendelse af 18. september 2017, hvor du stiller følgende spørgsmål
Læs mere9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune
9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen
Læs mereINFORMATION OM SOCIALPÆDAGOGISK STØTTE I EGET HJEM, OPGANGSBOFÆLLESSKAB OG BOTILBUD I HOLBÆK KOMMUNE. August 2017
INFORMATION OM SOCIALPÆDAGOGISK STØTTE I EGET HJEM, OPGANGSBOFÆLLESSKAB OG BOTILBUD I HOLBÆK KOMMUNE. August 2017 2 Indhold Indledning og generelle vilkår... 4 Socialpædagogisk støtte i eget hjem (SEL
Læs mereCenter for Familie, Social & Beskæftigelse
Faxe Kommunes kvalitetsstandard for Servicelovens 85 Socialpædagogisk indsats. Om kvalitetsstandarder - En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til at skabe sammenhæng mellem det politisk
Læs mereKoordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning
Titel Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Forfattere Jes Bak Sørensen, cand.scient. ph.d. Sundhedsstaben Magistratsafdelingen for Sundhed & Omsorg Århus Kommune Rådhuspladsen 2 8000
Læs mereHelhedsorienteret indsats over for udsatte familier udvalgte erfaringer
Helhedsorienteret indsats over for udsatte familier udvalgte erfaringer Ulf Hjelmar Forskningsprogramleder, ph.d. Nyborg 2. november 2017. 2 Indsatser der skal spille sammen Beskæftigelsesområdet Virksomhedspraktik
Læs mereTilfredshedsundersøgelse blandt brugere og pårørende på døgnområdet
Tilfredshedsundersøgelse blandt brugere og pårørende på døgnområdet Familier, Børn og Unge 2015 Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Ungdomscentret UDGIVER Ressourcestyring Socialforvaltningen, Aarhus Kommune
Læs mereI det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.
Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats
Læs mereKommissorium Projekt rygestoprådgiver
Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for
Læs mereRESSOURCE KONSULENTER
RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet
Læs mereTil Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017 Bilag 1 - Referat af alle brugerundersøgelser i 2016 Dette
Læs mereInternt notatark. Emne: Efterværn i praksis i Kolding Kommune
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 25. november 2014 Sagsnr. 14/19330 Løbenr. 201133/14 Sagsbehandler René Hansen Direkte telefon 79 79 29 04 E-mail reha@kolding.dk
Læs mere2. Socialpædagogisk støtte i eget hjem hvordan ydes støtten?
Notat Sagsnr.: 2017/0001113 Dato: 20. februar 2017 Titel: Status over socialpædagogisk støtte i Halsnæs Kommune Sagsbehandler: Lise Møller Jensen Specialkonsulent 1. Indledning KL udgav den 7. december
Læs mereDen socialfaglige værktøjskasse
Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM Den Socialfaglige værktøjskasse
Læs mereNOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved
NOTAT Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved Baggrund Regionsrådet har afsat 2 mio. kr. i 2014 og 2015 til opstart af et pilotprojekt om integreret psykiatri, som skal muliggøre en mere
Læs mereNOTAT: Evaluering af indsatsen Hjælp til Selvhjælp på ældreområdet i Roskilde Kommune i perioden maj 2012 til og med maj 2013
Velfærdssekretariatet Sagsnr. 132716 Brevid. 1692446 NOTAT: Evaluering af indsatsen Hjælp til Selvhjælp på ældreområdet i Roskilde Kommune i perioden maj 2012 til og med maj 2013 14. august 2013 Baggrund
Læs mereKvalitetsstandard socialpædagogisk støtte, (servicelovens 85) Socialafdelingen
Kvalitetsstandard socialpædagogisk støtte, (servicelovens 85) Socialafdelingen Side 1 Generelle forhold... 3 Kvalitetsstandarder... 3 Sagsbehandling... 3 Visitation og bevilling... 3 Handleplan... 3 Samarbejdsplan...
Læs mereStyrkelse af den palliative pleje på plejehjem
Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin
Læs mereShared Care i Region Hovedstadens Psykiatri
Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Kristineberg 3 2100 København Ø. 3864 0000 38640078 3864 0007 psykiatri@regionh.dk www.psykiatri-regionh.dk Dato: 11. november 2015 Shared Care i Region Hovedstadens
Læs mereEt værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2017 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereÅrsberetning for Botilbuddet Danmarksvej 2014-2015.
Årsberetning for Botilbuddet Danmarksvej 2014-2015. Evaluering af målene for 2014. Målene er evalueret to gange sammen med beboerne på et husmøde i september 2014 og i januar 2015. Mål A: Styrke den enkelte
Læs mereUDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade Aarhus C
UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent M: bkab@aarhus.dk T: 89 40 43 12 INDSAMLING OG ANALYSE AF DATA CFK
Læs mere